You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
12<br />
0,1% 1%<br />
2% 5%<br />
DÆKNINGSGRADER Fotos: Søren Ugilt Larsen.<br />
3 UKRUDTSNIVEAUER<br />
Maksimalniveau til belægninger uden fuger, især kørebaner<br />
med asfalt. Der accepteres kun spredt ukrudt svarende<br />
til en dækningsgrad på 0,1%, og slet intet ukrudt i huller eller<br />
i revner. De skal i modsat fald renses og forsegles.<br />
Normalniveau til belægninger med fuger, f.eks. fortove.<br />
Der accepteres dækningsgrad op til 2% uanset belægningstype.<br />
Mos og firling betragtes ikke som ukrudt hvis det kun<br />
findes i fugen under belægningens overflade.<br />
Normalniveau til kantsten. Der accepteres ukrudt i op til<br />
10% af stødfugerne. I langfugen accepteres samme mængde<br />
ukrudt som i belægningen hvis denne er fuget. Hvis den er<br />
uden fuger, accepteres 2% ukrudt pr. løbende meter.<br />
Minimumsniveau til belægninger af natursten. Her accepteres<br />
dækningsgrad op til 5% ukrudt i områder med ekstensivt<br />
præg.<br />
Minimumsniveau til løse belægninger af grus, skærver<br />
og perlesten. Her hvor ukrudt kan gro overalt, accepteres en<br />
dækningsgrad op til 5%. Løse belægninger bør være opbygget<br />
så ukrudtet kan bekæmpes i dybden, og overfladen<br />
reprofileres uden at blive forringet.<br />
Tilstandskravene skal opretholdes fra 15. april til 31. oktober.<br />
På disse to datoer skal overfladerne være helt fri for ukrudt<br />
samt grus, sand og jord hvor nyt ukrudt kan vokse op. Arealer<br />
med løse belægninger og arealer med fuger kan alternativt<br />
betragtes som befæstet græs der slås som græs.<br />
3 OPRYDNINGSNIVEAUER<br />
Hvor ukrudtet kun skal bekæmpes med lange mellemrum,<br />
f.eks. på skillerabatter, defineres tre oprydningsniveauer som<br />
udførelseskrav. De angiver vejledende hvor ofte og hvornår<br />
arbejdet skal gøres. Alt overjordisk ukrudt fjernes og ukrudtsmængden<br />
må ikke overstige 0,1% de første 5 dage efter.<br />
A: Der udføres to ukrudtsbehandlinger, f.eks. i uge 22 og 32.<br />
Dækningsgraden er under 10-15 % stort set hele sæsonen.<br />
B: Der udføres én ukrudtsbehandling, f.eks. i uge 25. Inden<br />
sæsonen slutter kan dækningsgraden stige til ca. 20%.<br />
C: Der udføres én ukrudtsbehandling, f.eks. i uge 32. Før da<br />
er der meget ukrudt. Efter vil dækningsgraden nå ca. 5%.<br />
kan være tilført ved markarbejde<br />
eller snerydning.<br />
Ukrudtsniveauer<br />
Centralt i strategien er at fastslå<br />
ukrudtsniveauet. Det gælder<br />
uanset om opgaven skal<br />
løses af egne folk eller af fremmede<br />
entreprenører.<br />
Rapporten definerer tre niveauer<br />
som tilstandskrav og<br />
foreslår hvor de bør bruges.<br />
Desuden anvendes tre ‘oprydningsniveauer’.<br />
Målestokken<br />
er ukrudtets dækningsgrad,<br />
dvs. hvor meget areal ukrudtet<br />
procentvist dækker set lodret<br />
ned. Denne måling kan gøres<br />
nemmere ved at bruge en såkaldt<br />
100-feltsramme.<br />
Metode, tid og sted<br />
For at holde ukrudtsniveauet<br />
skal man vælge metode og be-<br />
Forsøg 3: CYKELSTIER<br />
handlingshyppighed der passer<br />
med det slid og den opbygning<br />
og renholdelse der er de<br />
enkelte steder.<br />
I løse belægninger af grus,<br />
skærver og perlesten vokser<br />
ukrudtet over det hele. Det er<br />
en større udfordring end i asfalt-<br />
og betonbelægninger<br />
hvor ukrudtet højst kan etablere<br />
sig oven på belægningen<br />
og i revner. I fugede belægninger<br />
af belægningssten, fliser,<br />
brosten m.v. er det relative fugeareal<br />
afgørende.<br />
Slid og opbygning varierer<br />
stærkt fra kørebane til cykelsti,<br />
fortov, heller og parkeringsplads.<br />
På heller skal man f.eks.<br />
tage højde for at der ikke er<br />
naturligt slid. På cykelstier skal<br />
man tage højde for at asfalten<br />
tit er tynd, og at ukrudt derfor<br />
let kan vokse ind fra siderne.<br />
Vegetationen vokser ind i revner og ødelægger kanterne.<br />
PROBLEM. Cykelstier er spinklere dimensioneret end veje og<br />
har en svagere kant. Det gør stien mere sårbar over for indvoksning<br />
af vegetation fra siderne og mindre modstandsdygtig<br />
over for den nedbrydning indvoksningen skaber. Tungt<br />
driftsgrej og ulovlig kørsel med servicebiler m.v. overbelaster<br />
stierne og får bl.a. asfalten til at knække i kanten. Hensyn til<br />
marker og rabat begrænser ukrudtsbekæmpelsen. F.eks. kan<br />
brandfare udelukke flammebehandling.<br />
FORSØGET. Forsøget blev gennemført fire steder i Storstrøms<br />
Amt hvor der blev udlagt 100 m lange parceller til<br />
damp (4x, 6x og 8x), hedvand (2x og 4x) samt ubehandlet.<br />
Tre gange i vækstsæsonen blev parcellerne vurderet.<br />
RESULTAT. Den ønskede tilstand var opfyldt i 86% af tilfældene<br />
hvor der ikke var fejet og i 95% af tilfældene hvor der<br />
var fejet. Damp er effektiv over for græs og mindre effektiv<br />
over for etablerede, bredbladede ukrudtsarter, f.eks. mælkebøtte.<br />
Hedvand bekæmper begge typer af ukrudt.<br />
RÅD. Vegetationen skal holdes væk fra kanten. Derfor bekæmpes<br />
rabatten uden for belægningsarealet (hedvand 4x<br />
eller damp 8x). Af hensyn til trafikken er det mest hensigtsmæssigt<br />
at bruge damp. Effekten øges ved at at slå græsset<br />
og feje grundigt før bekæmpelsen, inklusiv de yderste 20 cm<br />
af rabatten. Så sparer man 2-4 dampbehandlinger.<br />
Foto: Palle Kristoffersen<br />
GRØNT MILJØ 1/2006
Change language