1 - Grønt Miljø

50
Gartnere til
statens slotshaver
Vi søger to engagerede og kvalitetsbevidste medarbejdere
til varetagelse af særlige gartnerfaglige opgaver i
slotshaverne.
Den ene gartner får base i Fredensborg Slotshave /
Frederiksborg Slotshave og den anden får base i
Marienborg Have / Kongens Have.
Du vil bl.a. skulle arbejde med pleje af finere haveelementer
som stauder, roser, busketter, prydhække,
frugttræer, baljeplanter, prydplæner m.v.
Slots- og Ejendomsstyrelsen er en landsdækkende statslig
ejendomsvirksomhed i Finansministeriet. Virksomheden
forsyner staten med fremtidssikrede kontorarbejdspladser
samt bevarer og nyttiggør statens kulturhistoriske slotte og
haver.
Vil du se hele stillingsopslaget og læse mere om Slots-
og Ejendomsstyrelsen så klik ind på
ses.dk/jobforum
Vandet siver bare ned i plænen
Mange kommuner foreskriver at man i nye udstykninger
skal aflede regnvandet på egen grund. Som regel tænker
man da på faskiner, men hvis haven er stor nok, kan man
også bare udlede tagvandet ud i græs og bed og lade det
sive ned derfra, skriver Kloaktuelt (dec. 05) der udgives af
Rørcentret på Teknologisk Institut.
Terrasser og indkørsler kan afvandes direkte ud i græs og
bed, mens tagvand bør fordeles på flere nedløb så jorden
ikke overbelastes. For at forebygge fugtskader må tagvandet
heller ikke nedsives tæt op af husmuren. Det skal føres
mindst 1,5-2 meter væk før det nedsives.
Det kan ske ved hjælp af en bøjning (udkaster) der drejer
nedløbet væk fra muren hvorefter det løber i en tæt rende
indtil det kan sives ned. Her kan kan udlægning af f.eks. singels
modvirke risikoen for erosion.
Forudsætningen er dog i alle tilfælde at der er fald bort
fra huset. Rørcentret anbefaler 5% de første tre meter fra
huset og derefter 1%. sh
Renden skal slutte
ved en græsflade.
For at beskytte mod
erosion kan der
udlægges singels.
1,5-2 m
3 m
Tæt rende
Tegninger gengivet fra Kloaktuelt.
Små skridt mod demokrati i kvarterløft Slammet komposteres i containere
Enhver kan være med til at bestemme
hvad der skal ske i forbindelse
med kvarterløft hvor
bl.a. udemiljøet renoveres. Det
er der også mange der gør. I
hvert fald i begyndelsen. Men
som projektets fem år går, er
det næsten kun personer med
erfaringer fra foreningsarbejde
eller lokalt politisk arbejde
samt repræsentanter fra lokale
institutioner der er tilbage. Det
fremgår af en ny ph.d.-afhandling
fra SBi hvor Annika Agger
har undersøgt hvordan den
lovpligtige borgerdeltagelse
har fungeret i de syv første
kvarterløft i 1998-2001. Hun
peger på at det ud fra en demokratisk
synsvinkel er problematisk
at der er så få der er
med hele vejen, og at de tilbageblevne
næsten udelukkende
er borgere med særlige forudsætninger.
De er på den anden
side en ressource for kvarterløftene
og bliver en slags demokratiets
ambassadører.
5 cm
Kompostering af spildevandsslam
kan foretages med en minimal
udslip af ammoniak og
lugt. Det viser et forsøg på
Overgaard Gods i samarbejde
med CompSoil og Rambøll,
skriver Stads- og Havneingeniøren
12/2005. I forsøget blev
en container fyldt med en
blanding af neddelt haveaffald,
slam og sand. Det blev
afdækket et biofilter bestående
af en sigterest havekompost.
Efter to døgn var tempe-
15 cm
raturen oppe på godt 70 grader.
Sammen med passiv beluftning
nedefra skabte det en
skorstenseffekt der afsluttede
komposteringen på kun fire
uger. Undervejs blev lugt og
ammoniakudslip målt. Værdierne
var små - også når de
blev omregnet til større skala.
På dét grundlag foreslår
CompSoil et koncept med
slamkompostering på de kommunale
renseanlæg i containerreaktorer.
GRØNT MILJØ 1/2006