Modernisering af selskabsretten

16
indledning KAPItel 1
internationale udvikling, for eksempel bør overimplementering af
EU-direktiver således være undtagelsen. Det skal desuden tilstræbes
at udnytte de muligheder, som EU-reguleringen indeholder for at sikre
en dynamisk og fleksibel lovregulering, som er til størst mulig fordel
for danske virksomheder og dansk erhvervslivs konkurrenceevne.
Endvidere skal det sikres, at utidssvarende regler og hindringer for globaliseringen
fjernes, så der ikke ligger unødige bindinger på danske
s e l s k a b e r.
Den danske selskabsregulering stammer i vidt omfang fra 1970-erne.
Den eksisterende aktieselskabslov trådte således i kraft 1. januar 1973,
mens den eksisterende anpartsselskabslov trådte i kraft i 1996.
Hovedparten af anpartsselskabslovens regulering bygger dog på aktieselskabslovens
regler.
I den mellemliggende periode har den teknologiske udvikling, den stigende
internationalisering, udviklingen på kapitalmarkedsområdet og
den øgede fokusering på at lette de administrative byrder for især
erhvervslivet fået en meget betydelig rolle i fastlæggelsen af rammebetingelserne
for erhvervslivet.
Den gældende selskabslovgivning trænger således til et ”servicetjek”,
der sikrer, at dansk selskabsret er i front på det internationale marked.
Der vil være tale om en fuldstændig gennemskrivning af de eksisterende
selskabslove, som skal resulterer i en eller flere helt ny love, således som
det også var tilfældet i 1972. Herigennem vil man kunne opnå en bedre
systematik og sammenhæng mellem de enkelte paragraffer. Samtidig
skal lovene gennemgås for unødvendige regler, struktur og sproglig
opdatering, så loven fremstår mere brugervenlig og med den nødvendige
fleksibilitet. Lovene skal endvidere fremtidssikres ved, at der bliver
taget højde for de muligheder, den teknologiske udvikling tilbyder.
Konkret skal følgende temaer indgå i moderniseringen:
• Reguleringen skal være målrettet og give fleksibilitet i forhold til den
enkelte virksomheds situation og behov
• Gennemgang af unødvendige regler, struktur og sproglig opdatering
samt sikring af, at skriftlighedskrav ikke er til hinder for anvendelse af
moderne kommunikation
• Overvejelse om at fjerne stadigt eksisterende overimplementering af
selskabsdirektiverne
• Overvejelse af forholdet mellem ledelses ansvar og blandt andet oplysningskrav