Modernisering af selskabsretten

32
Udvalgets overordnede Betragtninger KAPItel 2
Udvalgets medlemmer er imidlertid opmærksomme på, at det er vigtigt, at en
eventuel sammenskrivning af lovene ikke gør lovkomplekset uoverskueligt.
Udvalget anbefaler i den forbindelse, at der udarbejdes en vejledning til brug for
især de små anpartsselskaber, således at disse på en nem og overskuelig måde kan
få overblik over de regler, som gælder for dem. En sådan vejledning kunne eventuelt
støttes op af en elektronisk løsning.
2.1.4.4. valg af selskabsform - redefinering af A/s og Aps
Udvalget har drøftet, om forskellen mellem et aktieselskab og et anpartsselskab
bør tages op til fornyet overvejelse. Da aktieselskaberne i modsætning til anpartsselskaberne
er underlagt en række direktivkrav, vil der kunne opnås administrative
lettelser ved at ændre på den danske definition af, hvornår et selskab er et
aktieselskab.
Denne mulighed skal ses i sammenhæng med, at både aktieselskabsformen og
anpartsselskabsformen i dag i vidt omfang anvendes i forbindelse med små og
mellemstore virksomheder. Der findes således en stor gruppe meget små aktieselskaber.
Det kan til sammenligning nævnes, at der blandt andet i Tyskland kun er
ganske få aktieselskaber. Disse er til gengæld meget store selskaber.
Hertil kommer, at der til tider opstår tvivl om, hvorvidt regler i aktieselskabsloven
også gælder for anpartsselskaber. Udvalget har derfor drøftet, om det vil medvirke
til at skabe større klarhed over retstilstanden, hvis man i lovgivningen gjorde
større forskel på de to selskabsformer.
Et af de væsentligste formål med at have to forskellige selskabstyper er, at der for
anpartsselskaber stilles mindre krav til selskabskapital, og at reglerne på en række
områder er mere fleksible, idet der er færre krav til ledelsesform m.v. An parts selskabs
formen er således oprindeligt beregnet på mindre virksomheder, mens aktieselskabsformen
med de øgede krav er beregnet på større virksomheder med en
bredere ejerkreds, større kapital og flere medarbejdere. Der findes imidlertid også
meget store anpartsselskaber.
Udvalget har drøftet, om man kunne målrette anpartsselskabsformen mere til de
små selskaber. For eksempel kunne man forestille sig en model, hvorefter aktieselskabsformen
er tilpasset selskaber, der er børsnoterede eller statsligt ejede, eller
som har mere end 10 kapitalejere. Hvis en virksomhed har under 10 ejere, skulle
der så være valgfrihed mellem anparts- og aktieselskabsformen.
Som det er i dag, kræver det en beslutning fra ejerne af et anpartsselskab og en
formel procedure for at omdanne selskabet til et aktieselskab. Det betyder, at et
anpartsselskab, som er langt større end de fleste aktieselskaber, i mangel af en
sådan ”omdannelsesbeslutning” kan fortsætte med at virke efter kravene i anparts-