Modernisering af selskabsretten

36
Udvalgets overordnede Betragtninger KAPItel 2
Antallet af aktionærer er ikke et velegnet kriterium til at adskille de to selskabsformer,
da det er let at omgå. Antallet af aktionærer kan let forøges ved brug af stråmænd
eller reduceres ved at indskyde selskaber, sådan at de i enten en eller flere
rækker af moder-datterselskaber består af tilstrækkeligt få aktionærer hver. Dansk
ret har tidligere opereret med antallet af aktionærer som et kriterium for lovgivning,
f.eks. ved krav om antal af stiftere eller aktionærer, men har siden opgivet
dette i erkendelse af kriteriets utilstrækkelighed.
Omsætningens størrelse kan begrunde et offentligt krav om større præcision og
indsigt i selskabets forhold. Dette opnås ved den eksisterende regnskabslovgivning,
der bygger på en gradueret regulering baseret bl.a. på denne størrelse.
Derimod synes omsætningens størrelse ikke at have betydning for hverken ledelse
eller minoritetsbeskyttelse. Disse forhold synes upåvirkede af, om et aktieselskab
eller et anpartsselskab har stor eller lille omsætning. Kriteriet kan have betydning
i forhold til beskyttelsen af kreditorerne, men næppe på en måde, som ikke allerede
tilgodeses af regnskabslovgivningen.
Antallet af medarbejdere kan have betydning for mange andre af selskabets forhold,
men synes ikke at angå de emner, som selskabslovgivningen angår på nær
medarbejderrepræsentation, hvor det til gengæld er afgørende. Derfor synes antallet
af medarbejdere heller ikke at være et egnet kriterium hverken i relation til
ledelse, bortset fra medarbejderrepræsentation, eller beskyttelse af minoriteten og
kreditorerne.
Sammenfattende er det således udvalgets holdning, at det afgørende for, om et
selskab vælger aktie- eller anpartsselskabsformen, må være, om selskabet har et
ønske om at rette henvendelse til offentligheden om investering eller ej.
2.2. AnsvAr, erstAtnIng og strAf
2.2.1 Ansvarsbetragtninger
2.2.1.1. gældende ret
For så vidt angår ledelsesansvaret, kan ledelsen pålægges et erstatningsansvar, hvis
der foreligger en erstatningspådragende fejl, hvilket bedømmes efter den almindelige
culparegel.
Ifølge culpareglen kan ledelsen ifalde erstatningsansvar for påregnelige skader,
som forvoldes ved retsstridige handlinger eller undladelser, og som skadevolder