Modernisering af selskabsretten

38
Udvalgets overordnede Betragtninger KAPItel 2
Domstolene synes således at vise en vis tilbageholdenhed med at foretage en vurdering
af de forretningsmæssige skøn, som ledelsen har foretaget, når dispositioner
er foretaget i selskabets interesse. Selv i en for selskabet vanskelig økonomisk
situation antages ledelsen at være berettiget til at søge at vende udviklingen,
såfremt det sker på en efter omstændighederne forsvarlig måde. Litteraturen fremhæver
også, at kreditvurdering og kreditrisiko ikke kun påhviler selskabet, men
også dets medkontrahenter. Domstolene overlader således som udgangspunkt et
betydeligt skøn til ledelsen. Hvis ledelsen har været i en interessekonflikt, sådan at
dispositionerne ikke nødvendigvis kun er båret af selskabets interesser, synes
efterprøvelsen af dispositionernes retsmæssighed dog at blive skærpet.
Det, som typisk begrunder et ansvar, er, at ledelsen har udvist passivitet eller undladt
at holde sig informeret om selskabets situation. Derimod synes aktive tiltag,
der søger at vende en truende udvikling, ikke i sig selv at være ansvarspådragende,
medmindre ledelsen ikke har standset selskabets drift i tide, på trods af at man
indså eller burde have indset, at en fortsat drift medførte en risiko for øget tab for
selskabets kreditorer.
Domstolenes praksis viser, at det afgørende for, hvem der ifalder ansvar, ikke er,
hvem der er registreret som ledelse hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Hvis andre
reelt har fungeret som ledelse, vil disse personer kunne ifalde ansvar som ledelsesmedlemmer,
uanset deres stilling. Det kan således medføre et ledelsesansvar for
aktionærer, pårørende til personer i den egentlige ledelse eller større kreditorer
afhængigt af de konkrete omstændigheder.
2.2.1.2. eU-retlige forpligtelser
Der er ikke nogen EU-regulering vedrørende dette emne.
Det skal dog nævnes, at der efter 2. selskabsdirektiv, artikel 17, skal ske indkaldelse
af generalforsamlingen inden for en frist, som fastsættes i medlemsstaternes
lovgivninger, hvis den aktieselskabslignende selskabstype har tabt betydelige dele,
som dog højst kan udgøre halvdelen af den tegnede kapital. I tilfælde af betydelige
tab på den tegnede kapital skal generalforsamlingen undersøge, om selskabet skal
opløses, eller om andre foranstaltninger skal træffes. Bestemmelsen kræver således
en særlig agtpågivenhed ved større kapitaltab, hvilket kan give anledning til
ansvar, såfremt der ikke reageres forsvarligt.
Medlemsstaterne er kun forpligtede til at gennemføre kravene i 2. selskabsdirektiv
for så vidt angår den aktieselskabslignende selskabstype.