17.07.2013 Views

Colding, Cross og Maasbøl: - Hus Forbi

Colding, Cross og Maasbøl: - Hus Forbi

Colding, Cross og Maasbøl: - Hus Forbi

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

hus forbi<br />

Køb avisen på stationen – ikke i t<strong>og</strong>et<br />

Pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren nr. 69 januar 2008<br />

<strong>Colding</strong>, <strong>Cross</strong> <strong>og</strong> <strong>Maasbøl</strong>:<br />

Rocker for<br />

de hjemløse<br />

Psykisk syge ender på herberger 6<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> lærer sine sælgere dansk 10<br />

Bænke sikres mod bumser 23


Ingen garantier for hjemløse<br />

Kræftpatienter skal garanteres behandling inden for få uger. Der skal være råd<br />

til at give folk nye hjerter, nyrer <strong>og</strong> hofter. Og ventetiden på en ambulance må<br />

ikke overstige et vist antal minutter.<br />

Det er blot n<strong>og</strong>le eksempler på den service <strong>og</strong> kvalitet i det offentlige sundhedssystem,<br />

som befolkningen efterspørger, <strong>og</strong> politikerne gerne garanterer.<br />

Men er du psykisk syg, misbruger <strong>og</strong> hjemløs på én <strong>og</strong> samme tid, må du<br />

se langt i kikkerten efter n<strong>og</strong>le garantier overhovedet. Meldingerne fra både<br />

psykiatrien samt boformer <strong>og</strong> herberger for hjemløse over hele landet er<br />

krystalklar: Hjemløse, som har været indlagt på en psykiatrisk afdeling,<br />

udskrives, inden de er færdigbehandlet – overvejende fordi der langt fra er<br />

sengepladser nok på landets psykiatriske hospitaler.<br />

Og hvor går man så hen, når man står uden for hospitalsporten uden en<br />

folkeregisteradresse? Hvis der ikke er en ledig sofa hos familie, venner <strong>og</strong> bekendte,<br />

fører vejen ofte til det nærmeste forsorgshjem eller herberg. Men her<br />

er hverken personale eller de øvrige beboere i stand til at tackle psykisk syge<br />

hjemløse. Blandt andet fordi mange af dem døjer med et misbrug oveni – en<br />

såkaldt dobbeltdiagnose, som gør deres sygdomsbillede <strong>og</strong> sociale situation<br />

endnu mere kompliceret. Konsekvensen er, at boformerne i n<strong>og</strong>le tilfælde må<br />

afvise de psykisk syge hjemløse, fordi det ikke er forsvarligt at huse så dårligt<br />

fungerende mennesker, som måske tilmed har en aggressiv <strong>og</strong> voldelig adfærd,<br />

hører stemmer eller ser dyr kravle på væggene.<br />

Hvad sker der så? I bedste fald bliver den enkelte psykisk syge indlagt<br />

igen. I værste fald ender han som gadehjemløs.<br />

Når man så i avisen Dagens Medicin (den . november, red.) kan læse,<br />

at Region Hovedstaden vil lukke 6 psykiatriske sengepladser – svarende<br />

Udgiver:<br />

Foreningen <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

Tornebuskegade 1, .<br />

11 1 København K<br />

Tlf. 8 0<br />

husforbi@husforbi.dk<br />

www.husforbi.dk<br />

Ansvarshavende redaktør:<br />

Jaku-Lina E. Nielsen<br />

Tlf. 8 4<br />

jaku-lina@husforbi.dk<br />

Administrator:<br />

Heidi Riel<br />

Tlf. 171 0481<br />

heidi@husforbi.dk<br />

Sælgerrepræsentant <strong>og</strong><br />

gadeplansmedarbejder:<br />

Henrik Pedersen<br />

Tlf. 094 5<br />

henrik@husforbi.dk<br />

Debatindlæg <strong>og</strong> læserbreve:<br />

redaktion@husforbi.dk<br />

Næste nummer udkommer den 1. feb.<br />

Forsideillustration:<br />

Ulrik Jantzen<br />

www.l<strong>og</strong>e86. dk<br />

Bidrag:<br />

Hvis du vil give et bidrag til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>,<br />

kan du sætte beløbet ind på dette<br />

konto-nr: Giro (9541)600 884 .<br />

Mærk indbetalingen ”bidrag”.<br />

Distribution:<br />

Boformer for hjemløse, varmestuer,<br />

medborgerhuse mm. kan fungere<br />

som distributør for <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> – dvs.<br />

være udleveringssted af avisen til<br />

sælgerne. Kontakt os på:<br />

171 0481 (se listen af distributører<br />

på www.husforbi.dk).<br />

Abonnement:<br />

Standardabonnement: 40 kr.<br />

(1 numre om året – inkl. moms,<br />

porto <strong>og</strong> gebyr).<br />

Støtteabonnement: 540 kr.<br />

Henvendelser vedr. abonnement<br />

på tlf. 70 6 7006 eller<br />

dorte@notatgrafisk.dk<br />

Layout: Westring + Welling A/S<br />

Tryk: Dansk Avistryk A/S<br />

Oplag: 90.000<br />

Antal sælgere: ca. 450<br />

ISSN: 1 97- 8<br />

Vi støtter <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>: Vi støtter Ombold:<br />

Lions Club Søllerød Mølleaa<br />

Nedenstående er nye DM-sponsorer<br />

TAMU-Center Odense<br />

til to procent af det samlede antal i landet – skal man ikke være professor i<br />

samfundsøkonomi for at regne ud, hvad det betyder for de i forvejen socialt<br />

udsatte: At de penge, sundhedssektoren sparer, med stor sandsynlighed ender<br />

med at blive en ekstra udgift på kommunernes hjemløsebudgetter, fordi endnu<br />

flere vil ende som gadehjemløse eller som beboere på herberger <strong>og</strong> forsorgshjem.<br />

Og det bliver beskæmmende synligt <strong>og</strong> åbenlyst for alle, der møder psykisk<br />

syge hjemløse på gaden, at de garantier for behandling, patienter tilbydes<br />

andre steder i det offentlige sundhedssystem, i hvert fald ikke gælder for<br />

samfundets allersvageste.<br />

Læs artiklen om psykisk syge på boformer på side 6-8.<br />

God læselyst.<br />

Tina Juul Rasmussen,<br />

journalist, <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

Om <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> udkom første gang i 1996. Siden starten<br />

af 006 er <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> udkommet en gang om<br />

måneden. Salgsrekorden er over 75.000 eksemplarer<br />

(marts 007). <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> sælges af hjemløse<br />

<strong>og</strong> tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte<br />

mennesker – det, man under ét kan kalde ’skæve<br />

eksistenser’. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker<br />

<strong>og</strong> fattigdomsproblemer. Formålet er at<br />

nedbryde fordomme om marginaliserede grupper<br />

både via indholdet af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> samt i mødet med<br />

sælgeren. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sælgere er alle udstyret<br />

med et id-kort udstedt af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sekretariat.<br />

Salget af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> fungerer for sælgerne<br />

som et alternativ til tiggeri<br />

<strong>og</strong> evt. kriminalitet. Indholdet<br />

i <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> produceres<br />

primært af professionelle<br />

freelancere, fot<strong>og</strong>rafer<br />

<strong>og</strong> illustratorer. Der er fem<br />

fastansatte på <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>: To<br />

på fuldtid <strong>og</strong> tre på deltid, herunder<br />

en studentermedhjælper.<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> er medlem af det<br />

internationale netværk af<br />

gadeaviser, INSP.<br />

Nedenstående er DM-sponsorer, som du har i forvejen:<br />

På side 2 i <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> under (Vi støtter OMBOLD), skal<br />

Frederiksberg Kommune<br />

Nøjes ikke med kun at tale<br />

Bandet Everybody’s Talking spiller til fordel for et værested for hjemløse den 23. januar.<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> t<strong>og</strong> en snak med de tre musikere i bandet om, hvad som driver dem.<br />

Billy <strong>Cross</strong> parkerer sin cykel ved<br />

indgangen til udstillingsbygningen<br />

Øksnehallen ved Halmtorvet i<br />

København, træder ind i glasfoyeren<br />

<strong>og</strong> ser sig smilende omkring. Han<br />

hilser venskabeligt på Lars <strong>Maasbøl</strong>,<br />

som til daglig underviser på Rytmisk<br />

Musikkonservatorium <strong>og</strong> i flere år<br />

har været hyret som studie- <strong>og</strong><br />

scenemusiker af bandet Zididada.<br />

61-årige Billy <strong>Cross</strong> kommenterer<br />

cykelturen i det rå vintervejr med<br />

et par skulderøvelser, så den hvide<br />

hårmanke følger med op <strong>og</strong> ned:<br />

- Man kan godt mærke, at man<br />

ikke er 60 længere, siger han med<br />

et af sine smittende øre til øre-smil<br />

<strong>og</strong> får straks skabt en lun stemning,<br />

mens vi venter på fot<strong>og</strong>rafen <strong>og</strong><br />

det sidste medlem af Everybody’s<br />

Talking, Jimmy <strong>Colding</strong>, der kredser<br />

rundt ude på den store p-plads<br />

foran Øksnehallen i sin lave, sølvgrå<br />

Porsche på jagt efter en ledig bås.<br />

Driller hinanden på scenen<br />

Bandet Everybody’s Talking har<br />

turneret på den danske musikscene<br />

siden 001 <strong>og</strong> er dels kendt<br />

for sine særegne fortolkninger af<br />

egne yndlingsnumre, dels de tre<br />

bandmedlemmers underholdende <strong>og</strong><br />

indbyrdes drillerier.<br />

Hvordan har I fundet sammen i<br />

bandet?<br />

- Lars <strong>og</strong> Jimmy (fra Zididada,<br />

red.) ringede til mig, fordi de gerne<br />

ville have et større publikum, svarer<br />

Billy <strong>Cross</strong> <strong>og</strong> flækker kort efter i et<br />

grin.<br />

- Ha, ha, ha. Nej, jeg <strong>og</strong> Lars mødte<br />

hinanden, fordi Lars for n<strong>og</strong>le år siden<br />

t<strong>og</strong> n<strong>og</strong>le guitartimer hos mig. Og da<br />

Lars <strong>og</strong> Jimmy så ville lave Everybody’s<br />

Talking, ringede de til mig.<br />

Øhh?<br />

- Ja, dét er rigtigt nok, lyder det<br />

hjælpende fra Lars, som har sin sløje<br />

to årige søn på armen.<br />

hus forbi · nr. 69 · januar 008 du medtage følgende l<strong>og</strong>oer:<br />

hus forbi · nr. 69 · januar 008<br />

Simon Spies Fonden, Fyns Amt, KFD, Københavns kommune, Camillas ovale, De<br />

Hjemløses <strong>Hus</strong>, FBU, Odense Kommune, Kirkens korshær <strong>og</strong> SAB.<br />

Kulturministeriet skal fjernes<br />

Men er du psykisk syg, misbruger <strong>og</strong> hjemløs på<br />

én <strong>og</strong> samme tid, må du se langt i kikkerten efter<br />

n<strong>og</strong>le garantier overhovedet.<br />

Markedsføring<br />

<strong>Hus</strong>leje mv.<br />

Reserve<br />

Løn til medarbejdere<br />

Det går din 20’er til<br />

Moms<br />

Produktion <strong>og</strong> tryk<br />

OBS: Kig efter det originale <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> id-kort<br />

af plastik, før du køber avisen!<br />

Sælgeren<br />

Koncert for de<br />

hjemløse<br />

Finder sted i Blågårds Kirke,<br />

Blågårds Plads i København,<br />

onsdag den . januar 008.<br />

Dørene åbnes kl. 19. Entre:<br />

100 kr. + gebyr. Billetterne<br />

kan købes via BILLETnet:<br />

www.billetnet.dk<br />

Også musikeren Nanna<br />

Lüders (Busters ’mor’) <strong>og</strong><br />

stand-up komikeren Mette<br />

Frobenius er på pr<strong>og</strong>rammet.<br />

Alle artister optræder gratis<br />

til fordel for Morgencaféen,<br />

et værested for hjemløse i<br />

krypten i Blågårds Kirke.<br />

Af Jaku-Lina E. Nielsen<br />

Foto: Ulrik Jantzen


Og så går interviewet igen i stå.<br />

For ind træder Jimmy <strong>Colding</strong>, den<br />

ene af de to mænd bag Zididada,<br />

der før kunne – <strong>og</strong> måske stadig kan<br />

– trække publikum i tusindtal til<br />

koncerter i ud- <strong>og</strong> indland.<br />

Trods det grå vintervejr har han<br />

store solbriller med røgfarvede<br />

glas <strong>og</strong> metalstel på. De ryger d<strong>og</strong><br />

hurtigt af, måske fordi de dugger. Da<br />

solbrillerne ryger i lommen, opdager<br />

Everybody’s Talking<br />

Har eksisteret siden 001. Består<br />

af Billy <strong>Cross</strong> (guitar/vokal),<br />

Jimmy <strong>Colding</strong> (vokal) <strong>og</strong> Lars<br />

<strong>Maasbøl</strong> (guitar/vokal). I 004<br />

udkom trioen med deres første<br />

cd, ”Everybody’s Talking”, <strong>og</strong> i<br />

007 udkom cd’en ”Talk of the<br />

Town”, en liveoptagelse fra<br />

Støberihallen, Hillerød.<br />

Bandets navn stammer fra<br />

titelsangen til filmen ”Midnight<br />

Cowboy” fra 1969, der handler<br />

om en mandlig prostitueret i New<br />

York <strong>og</strong> havde Dustin Hoffmann<br />

<strong>og</strong> Jon Voight (Angelina Jolie’s<br />

far) i hovedrollerne.<br />

Kendte står ikke i kø for at optræde<br />

En rundringning viser, at det er svært at få professionelle kunstnere<br />

til at optræde gratis for hjemløse, men de reducerer gerne deres pris.<br />

Af Jaku-Lina E. Nielsen<br />

- Det er bestemt ikke, fordi musikerne<br />

står i kø for at komme til at<br />

optræde for hjemløse, fortæller<br />

lederen af Morgencaféen på Nørrebro<br />

i København, Michael Espersen.<br />

Morgencaféen serverer hver dag<br />

morgenmad for hjemløse i krypten<br />

under Blågårds Kirke, <strong>og</strong> det sidste<br />

års tid har caféen været økonomisk<br />

trængt.<br />

Derfor henvendte Michael<br />

Espersen sig til bandet Everybody’s<br />

Talking for at få dem til at optræde<br />

gratis til en koncert i Blågårds Kirke<br />

den . januar. Hele billetindtægten<br />

<strong>og</strong> overskuddet i baren går ubeskåret<br />

til Morgencaféen.<br />

En rundringning, som <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

har lavet til syv af landets forsorgshjem<br />

<strong>og</strong> herberger, bekræfter, at det<br />

er mest almindeligt, at kunstnerne<br />

Jimmy en skruetrækker, som han<br />

hiver op af jakkelommen. Han kigger<br />

undrende på den <strong>og</strong> spørger:<br />

- Er der n<strong>og</strong>en, der står <strong>og</strong> mangler<br />

en skruetrækker?<br />

- Nej, os der ikke kører Porsche,<br />

har nøgler, lyder det straks fra Lars.<br />

- Det gælder <strong>og</strong>så os med cykel,<br />

supplerer Billy <strong>Cross</strong> <strong>og</strong> laver igen<br />

et par skulderbevægelser, hvorefter<br />

de tre musikere straks begynder at<br />

modtager betaling, når de skal optræde<br />

for hjemløse.<br />

- De fleste optræder ikke gratis,<br />

men n<strong>og</strong>le enkelte gør, som forstander<br />

Ebbe Larsen, Møltrup Optagelseshjem,<br />

Vildbjerg i Vestjylland,<br />

udtrykker det.<br />

Rock Nalle fik et måltid<br />

På forsorgshjemmet Store Dannesbo<br />

i Odense har blandt andre Rock<br />

Nalle <strong>og</strong> Michael Falck været ude <strong>og</strong><br />

spille for beboerne. Rock Nalle fik et<br />

måltid mad <strong>og</strong> havde en god aften,<br />

mens Michael Falck optrådte til<br />

reduceret pris.<br />

- Vores erfaring er, at det er<br />

svært at få dem til at optræde<br />

gratis, men gerne til reduceret pris,<br />

<strong>og</strong> det er <strong>og</strong>så min erfaring fra det<br />

netværk, jeg er med i i Socialpædag<strong>og</strong>ernes<br />

Landsforbund, fortæller<br />

Peder Larsen, pædag<strong>og</strong>isk leder på<br />

Store Dannesbo, Odense, som d<strong>og</strong><br />

diskutere tøj. De skal åbenbart alle<br />

tre klæde om til jakkesæt – ”for suits<br />

virker”, som Billy <strong>Cross</strong> siger, – før<br />

de kan fot<strong>og</strong>raferes til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s<br />

forside.<br />

- Øhhh, det er der ingen, der har<br />

informeret mig om, lyder det spagt<br />

fra fot<strong>og</strong>rafen, der nu er dukket op.<br />

Efter en længere forhandling<br />

med billetdamen <strong>og</strong> vagten får <strong>Hus</strong><br />

<strong>Forbi</strong> allernådigst lov til at lade<br />

bandmedlemmerne benytte Øksnehallens<br />

toiletter – men kun én ad<br />

gangen. Jimmy starter, <strong>og</strong> <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s<br />

udsendte forsøger at genoptage<br />

interviewet:<br />

Hvad er det for en type koncerter,<br />

I spiller?<br />

- Vi spiller en hel del såkaldte<br />

lytte-koncerter. Altså koncerter,<br />

hvor folk køber billet <strong>og</strong> kommer for<br />

at lytte til os, siger Billy <strong>Cross</strong> <strong>og</strong><br />

smiler igen sit øre-til-øre-smil, mens<br />

han ser sig triumferende omkring,<br />

fordi han igen har formået at rykke<br />

interviewet <strong>og</strong> intervieweren tilbage<br />

til start.<br />

- Nej, ærlig talt, fortsætter<br />

han, man kan jo spille til fester <strong>og</strong><br />

begivenheder – <strong>og</strong> dér er musikken<br />

ikke i fokus, sådan som den er til<br />

vores koncerter. D<strong>og</strong> må man sige,<br />

at i Everybody’s Talkings tilfælde,<br />

så kommer folk nok <strong>og</strong>så for at glo<br />

alligevel er godt tilfreds med et<br />

nedslag i prisen.<br />

- Og beboerne er helt vilde, især<br />

når de føler en særlig relation til<br />

kunstnerne. Så har de beboerne i deres<br />

hule hånd. Men altså helt gratis,<br />

det er ikke nemt, fortæller han.<br />

Tryllede for beboerne<br />

Samme melding kommer fra afdelingslederen<br />

på Kirkens Korshærs<br />

Herberg i Hillerødgade i København,<br />

Jon Frydensbjerg.<br />

- Vi vil ellers meget gerne have<br />

mere af den slags, fordi beboerne er<br />

glade for det. Der er n<strong>og</strong>le få, som<br />

gør det. For eksempel optrådte tryllekunstneren<br />

Mr. Mox her to gange<br />

sidste år. Han sagde, han godt kunne<br />

lide at kommer her, blandt andet<br />

fordi han fik afprøvet n<strong>og</strong>le nye tryllenumre,<br />

fortæller Jon Frydensberg.<br />

Kim Larsen Jam, der <strong>og</strong>så<br />

optrådte gratis til Hjemløsedagen<br />

på Jimmy <strong>og</strong> grine ad Lars <strong>og</strong> mig,<br />

siger han.<br />

Hvorfor vil I gerne støtte Morgencaféen<br />

<strong>og</strong> dermed de hjemløse ved at<br />

spille gratis?<br />

- Fordi vi synes, at man i disse<br />

tider bør hjælpe hinanden. Vi kan<br />

<strong>og</strong> vil hellere end gerne give en<br />

hånd med at støtte arbejdet blandt<br />

de hjemløse, siger Lars <strong>Maasbøl</strong> <strong>og</strong><br />

tilføjer, at Everybody’s Talking ikke<br />

er et politisk band, men at de tager<br />

stilling til den enkelte sag, <strong>og</strong> hvorvidt<br />

pengene går til et humanitært<br />

formål.<br />

- I det her tilfælde handler det<br />

ikke om at spille for hjemløse, men<br />

om at skaffe penge til dem (til Morgencaféen,<br />

red.), siger Jimmy, der<br />

er vendt tilbage fra omklædningen,<br />

<strong>og</strong> som sammen med Zididada har<br />

spillet til Hjemløsedagen på Rådhuspladsen<br />

for et par år tilbage.<br />

- Ja, <strong>og</strong> hvem ved; måske kan<br />

der så blive købt soveposer til de<br />

hjemløse, nu hvor alle soveposerne<br />

fra Roskilde Festivalen er gået tabt<br />

(pga. råd <strong>og</strong> mug, jf. artikel i <strong>Hus</strong><br />

<strong>Forbi</strong> nr. 66, red.), siger Lars. Og så<br />

er interviewet slut, for nu er musikerne<br />

klar til at blive fot<strong>og</strong>raferet<br />

i støvregnen på pladsen ude foran<br />

bygningen.<br />

på Rådhuspladsen den 17. oktober i<br />

år, gav desuden en gratis koncert i<br />

Natcaféen i Hillerødgade i december,<br />

men ellers har beboerne i Hillerødgade<br />

mest været vant at blive<br />

underholdt af personale med en<br />

guitar under armen.<br />

Andre steder har man fået<br />

tilbud fra professionelle musikere,<br />

som gerne ville optræde til stærkt<br />

reducerede priser, men tilbuddet er<br />

strandet på, at stederne ikke har<br />

kunnet stille det nødvendige tekniske<br />

udstyr til rådighed.<br />

Ved redaktionens deadline i midten af<br />

december så det ud til, at Peter A.G.<br />

fra Gnags ville optræde for <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s<br />

sælgere til deres julefrokost den 21.<br />

december i Nørrebrohallen – gratis.<br />

jaku-lina@husforbi.dk<br />

Endnu har ingen hjemløse rapporteret om en nat i en såkaldt<br />

’smørregrav’(på autoværksted, red.). Det ser da <strong>og</strong>så ud til at<br />

kunne blive en både trang <strong>og</strong> tæt oplevelse.<br />

Fikst ser det ud, men bænken er ikke rar at sove på,<br />

viser Anne Jensen her. Hun står bag undersøgelsen<br />

af sovestederne.<br />

Hvor er det værste<br />

sted du har sovet?<br />

Bænke, skralderum, p-kældre – <strong>og</strong> en enkelt tørretumbler.<br />

Hjemløse sover de mærkeligste steder, <strong>og</strong><br />

ikke alle går derfra med en god følelse. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har<br />

spurgt hjemløse <strong>og</strong> tidligere hjemløse om deres værste<br />

soveoplevelser.<br />

Af Anne Jensen<br />

Foto: Holger Henriksen<br />

Da jeg lavede min lille, primitive<br />

spørgeskemaundersøgelse (omtalt i<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> nr. 65, red.), var det for<br />

mig en god chance til at få spurgt<br />

andre hjemløse <strong>og</strong> tidligere hjemløse<br />

om deres værste overnatnings-<br />

erfaringer. Relevant, fordi man som<br />

hjemløs overnatter de mærkeligste<br />

steder. Det blev <strong>og</strong>så en oplagt<br />

mulighed for mig til at udveksle<br />

disse erfaringer med andre, der er<br />

eller har været i den situation. Da<br />

jeg selv i en årrække var hjemløs <strong>og</strong><br />

boede på gaden, måtte jeg søge i ly<br />

på et hospitalstoilet, i al diskretion<br />

selvfølgelig, <strong>og</strong> mange gange. Så i<br />

min spørgeskemaundersøgelse skulle<br />

spørgsmålet med: ”Hvor er det værste<br />

sted, du har sovet?”<br />

Sov i en tørretumbler<br />

Indtil nu har 74 hjemløse <strong>og</strong><br />

tidligere hjemløse besvaret dette<br />

spørgsmål. Svarene er ikke overraskende<br />

vidt forskellige <strong>og</strong> meget<br />

individuelle, men samtidig <strong>og</strong>så med<br />

uhyggeligt mange lighedspunkter.<br />

8 personer har svaret ”udendørs”<br />

et eller andet sted: På bænke,<br />

under bænke, i parker, botaniske<br />

haver, på havne <strong>og</strong> på strande i<br />

regnvejr, typisk om vinteren. Og en<br />

enkelt blev såmænd hele tiden ved<br />

med at falde ned af den forbandede<br />

bænk den pågældende nat. En<br />

anden oplevede at blive overfaldet i<br />

Grøndalsparken <strong>og</strong> at blive reddet af<br />

en hund.<br />

16 personer har svaret, hvad<br />

jeg vil kalde ’semi-udendørs’: På<br />

forskellige banegårde fra Vejle til<br />

Østerport. I kolde <strong>og</strong> fugtige kældre<br />

<strong>og</strong> parkeringskældre, i skralderum,<br />

på lokummer <strong>og</strong> i opgange.<br />

11 personer har svaret, hvad jeg<br />

vil kalde for ’kritiske steder’: I detentioner,<br />

på psykiatriske afdelinger,<br />

i dårlige lejligheder. En har skrevet<br />

”hos min mor” – det kan jo i sig selv<br />

udløse en krise. En har skrevet hos<br />

en s/m-veninde. Dette er ikke uddybet<br />

nærmere – kun fantasien sætter<br />

grænser, som man siger. En har noteret,<br />

at det var i en tørretumbler. Og<br />

kirken i Glostrup er <strong>og</strong>så kommet på<br />

listen over dårlige oplevelser.<br />

Resten af de adspurgte har svaret<br />

herberger, natherberger <strong>og</strong> natvarmestuer<br />

i København samt en enkelt<br />

i Odense. Og de har alle sammen fået<br />

flere point. Et enkelt af stederne<br />

scorer så højt som otte af hinanden<br />

uafhængige negative sove oplevelser.<br />

Man er vel viking<br />

Jeg har i min undersøgelse <strong>og</strong>så<br />

spurgt til både favoritherberger<br />

<strong>og</strong> hvilke steder, de hjemløse <strong>og</strong><br />

tidligere hjemløse selv synes, er<br />

de værste steder. Det vil jeg uddybe<br />

i en senere artikel. Blot vil<br />

jeg fremhæve, at alle herberger er<br />

nævnt i begge puljer – gode som<br />

slemme. Faktisk er alle væresteder,<br />

varmestuer <strong>og</strong> herberger <strong>og</strong>så nævnt<br />

som favoritsteder – undtaget kirken<br />

i Glostrup, som udelukkende scorer<br />

negativt.<br />

Her på falderebet vil jeg fremhæve<br />

en enkelt sej, gammel herre,<br />

hvis dårligste soveerfaring udløste<br />

dette svar: ”Ingen steder, for man er<br />

vel viking!”<br />

thaia@webspeed.dk<br />

4 hus forbi · nr. 69 · januar 008 hus forbi · nr. 69 · januar 008 5


Psykisk syge fylder godt op<br />

På landets herberger <strong>og</strong> forsorgshjem bliver mange pladser optaget af psykisk syge. Men de er havnet<br />

på den forkerte hylde <strong>og</strong> svære at sende videre i systemet, lyder meldingen fra boformerne.<br />

Af Helle Horskjær Hansen<br />

Illustration: Kenneth Johansen, W+W<br />

Skizofreni, psykoser <strong>og</strong> lidelser, affødt<br />

af misbrug.<br />

Tunge psykiske sygdomme, som<br />

personalet på boformer <strong>og</strong> herberger<br />

for hjemløse hver eneste dag skal<br />

forholde sig til. For mange psykisk<br />

syge er indskrevet på de danske<br />

boformer for hjemløse. Et skøn fra<br />

SFI, Det Nationale Forskningscenter<br />

for Velfærd, lyder på, at knap hver<br />

tredje beboer er psykisk syg. Og det<br />

er problematisk. Et herberg eller forsorgshjem<br />

er nemlig ikke det rigtige<br />

sted for de psykisk syge at være.<br />

- Det er et problem, især hvis de<br />

<strong>og</strong>så bliver boende i længere tid.<br />

Jeg mener ikke, at det er meningen,<br />

at de psykisk syge skal bo der, siger<br />

Ask Svejstrup, landssekretær i de<br />

hjemløses organisation SAND.<br />

Formand for kommunernes social-<br />

<strong>og</strong> sundhedsudvalg, Tove Larsen (S)<br />

er <strong>og</strong>så bekymret over, at næsten<br />

en tredjedel af alle indskrevne på<br />

boformerne er psykisk syge.<br />

- Det er alt for mange, <strong>og</strong> det<br />

er bestemt ikke det rigtige sted for<br />

dem at være. Der burde være andre<br />

tilbud, der matcher deres behov,<br />

siger hun.<br />

Boformerne bliver<br />

skraldespand<br />

Især nedlæggelsen af de tusindvis af<br />

døgninstitutionspladser får skylden<br />

for de mange psykisk syge beboere.<br />

- Der er blevet nedlagt sengepladser<br />

i stor stil, så de er jo <strong>og</strong>så<br />

presset på de psykiatriske afdelinger.<br />

Jeg tror, at mange bliver udskrevet<br />

for tidligt fra de psykiatriske hospitaler,<br />

siger Tove Larsen.<br />

Og de bliver udskrevet direkte til<br />

forsorgshjem <strong>og</strong> herberger.<br />

- Hvis ingen andre vil, ender det<br />

med, at boformerne bliver skraldespand<br />

for alle dem, de andre ikke vil<br />

have, mener Ask Svejstrup.<br />

Lars Merinder, speciallæge i<br />

psykiatri <strong>og</strong> afdelingsleder for Team<br />

for misbrugspsykiatri under Århus<br />

Universitetshospital, er klar over<br />

problemet.<br />

- Den gennemsnitlige indlæg-<br />

gelsestid er ikke meget mere end et<br />

par dage, for der er jo ikke så mange<br />

sengepladser på de psykiatriske<br />

afdelinger, siger han <strong>og</strong> erkender, at<br />

mange psykisk syge hjemløse bliver<br />

udskrevet hurtigt.<br />

- Men det er ikke meningen, at<br />

man skal være indlagt, til man får<br />

et permanent botilbud, for det er<br />

urealistisk. Ventetiden er for lang,<br />

siger Lars Merinder <strong>og</strong> understreger<br />

samtidig, at boformerne skal kunne<br />

rumme de psykisk syge hjemløse. I<br />

hvert fald i en periode.<br />

Men et af problemerne er, at<br />

personalet på boformerne ikke er<br />

uddannet til at tage sig af de<br />

psykisk syge.<br />

- Det, jeg hører, når jeg er ude<br />

på boformerne, er, at der går en<br />

masse ressourcer til at prøve at<br />

hjælpe dem. De psykisk syge tager<br />

uforholdsvis meget af medarbejdernes<br />

tid, blandt andet fordi personalet<br />

ikke er uddannet til at tage hånd<br />

om de forskellige diagnoser. Når jeg<br />

snakker med personalet, synes de,<br />

at de psykisk syge beboere fylder<br />

meget. Og det er svært at få tid til<br />

det hele. De hjemløse, jeg taler med,<br />

er egentlig meget tålmodige <strong>og</strong> forstående,<br />

men de siger jo samtidig,<br />

at de ikke hører til der, siger Ask<br />

Svejstrup.<br />

Daglig brandslukning<br />

Thomas Søndberg, forstander på boformen<br />

Sølyst i Horsens <strong>og</strong> formand<br />

for Sammenslutningen af Boformer<br />

for Hjemløse, er enig.<br />

- Vi har ikke mandskabsressourcer<br />

til at give dem den kvalificerede<br />

støtte, de har behov for. Det, vi<br />

kan tilbyde, er brandslukning, som<br />

ikke holder på sigt. Hvis man har en<br />

psykisk diagnose, burde man ikke<br />

være her. Så burde andre tage over,<br />

siger han.<br />

Sker det ikke, bliver vilkårene<br />

for de psykisk syge <strong>og</strong> de øvrige<br />

hjemløse dårligere, fordi de sinds-<br />

lidende ofte er så syge, at personalet<br />

har svært ved at stille n<strong>og</strong>et op<br />

med dem.<br />

- De har n<strong>og</strong>le gange en anden<br />

virkelighedsopfattelse, så det<br />

kan give problemer med de andre<br />

beboere, fortæller Thomas Søndberg,<br />

men understreger samtidig, at den<br />

psykisk syge, som ofte <strong>og</strong>så har et<br />

misbrug (patienter med dobbeltdiagnose,<br />

red.), falder mellem to<br />

stole i behandlingssystemet.<br />

- Det er klart, at der er hårdt<br />

arbejde, <strong>og</strong> at det fylder rundt omkring<br />

på boformerne, men jeg tror<br />

<strong>og</strong>så, at rummeligheden er n<strong>og</strong>et<br />

større der end på et psykiatrisk<br />

hospital, siger Thomas Søndberg<br />

<strong>og</strong> hentyder til, at friheden på en<br />

boform er større end på en psykiatrisk<br />

afdeling.<br />

Gammelt dilemma<br />

Hele skismaet om psykisk syge<br />

på boformerne – <strong>og</strong> især patienter<br />

med en dobbeltdiagnose – er<br />

imidlertid langt fra ny.<br />

- Det er jo kommunerne, der<br />

skal anvise brugerne til boformerne<br />

<strong>og</strong> give de psykisk syge<br />

tilbud om bolig <strong>og</strong> behandling,<br />

selvfølgelig i samarbejde med<br />

regionerne, der har ansvaret for<br />

de psykiatriske hospitaler. Det er<br />

en problematik, vi ikke har nået<br />

at løse endnu, men jeg ved, at<br />

der rundt omkring i kommunerne<br />

bliver arbejdet på at oprette<br />

botilbud, der kan støtte op om<br />

denne gruppe. Især er det vigtigt,<br />

at vi får botilbud, der kan rumme<br />

psykisk syge misbrugere, siger<br />

Tove Larsen.<br />

I mange år har systemet nemlig<br />

haft overordentligt svært ved<br />

at håndtere mennesker med en<br />

dobbeltdiagnose, fordi der findes<br />

få behandlingstilbud, hvor fagfolk<br />

kan tackle både misbruget <strong>og</strong> den<br />

psykiske sygdom. Det erkender<br />

Lars Merinder, men ser <strong>og</strong>så lys<br />

forude.<br />

- Der er kommet flere tilbud,<br />

som tager vare på både misbruget<br />

<strong>og</strong> den psykiske lidelse, men der<br />

er stadig sager, hvor patienten<br />

falder mellem to stole, <strong>og</strong> hvor<br />

det er vanskeligt at afgøre, hvor<br />

han passer bedst ind.<br />

For at undgå det efterlyser Ask<br />

Svejstrup bedre samarbejde <strong>og</strong><br />

kommunikation mellem de forskellige<br />

instanser.<br />

- Boformerne skal <strong>og</strong>så selv<br />

melde ud, at der skal være n<strong>og</strong>le<br />

andre til at tage sig af de psykisk<br />

syge. Det kræver, at man samarbejder<br />

om at tage ansvaret for<br />

denne gruppe, mener Ask Svejstrup.<br />

Hotline fra<br />

psykiatrisk hospital<br />

Boformen Tre Ege i Århus har brugt mange år på at<br />

specialisere sig i at yde støtte til sindslidende hjemløse<br />

<strong>og</strong> siger derfor kun i enkelte tilfælde nej til at tage<br />

imod patienter fra Psykiatrisk Hospital.<br />

Af Helle Horskjær Hansen<br />

Telefonen ringer på Tre Ege, en<br />

§ 110-boform under Kirkens Korshær<br />

i Århus. Det er Psykiatrisk Hospital<br />

i Århus. De har en patient, de<br />

gerne vil udskrive <strong>og</strong> sende videre<br />

til boformen. Telefonopkaldet er<br />

ikke enestående. Mindst en gang<br />

om ugen bliver Tre Ege ringet op af<br />

hospitalet. Det usædvanlige denne<br />

gang er, at boformen afviser at tage<br />

imod -årige Henrik, der efter<br />

endt behandling på Psykiatrisk<br />

Hospital står til at blive boligløs.<br />

- Vi siger sjældent nej, når de<br />

ringer. Vi holder et møde med den<br />

psykiatriske afdeling <strong>og</strong> pågældende<br />

person, <strong>og</strong> hvis vi har pladser,<br />

<strong>og</strong> forholdene er i orden, siger vi<br />

ja, fortæller pædag<strong>og</strong> Lars Nielsen<br />

<strong>og</strong> skyder på, at 70 procent af de<br />

indskrevne beboere har problemstillinger<br />

relateret til psykiatrien,<br />

<strong>og</strong> mange har en dobbeltdiagnose.<br />

Men selv om Tre Ege har<br />

pladser, vælger de at sige nej til<br />

Henrik. Han er så dårlig, at han<br />

under ingen omstændigheder hører<br />

hjemme på boformen. Han er skizofren<br />

<strong>og</strong> har et massivt misbrug af<br />

heroin <strong>og</strong> hash. Han har en behandlingsdom<br />

<strong>og</strong> er tilknyttet Kriminalforsorgen.<br />

I en del tilfælde er<br />

Henrik gået amok på sine omgivelser<br />

<strong>og</strong> har blandt andet skåret en<br />

sygeplejerske med et glasskår. Han<br />

er <strong>og</strong>så blevet anholdt af politiet,<br />

fordi han gik rundt offentligt med<br />

to brødknive.<br />

- Henriks problemstillinger er<br />

så massive, at jeg er i tvivl om, at<br />

Tre Ege er det rette sted for ham.<br />

Bl.a. på grund af bemandingen på<br />

Tre Ege contra den massive støtte,<br />

Henrik har brug for, forklarer Lars<br />

Nielsen i samtalen med Psykiatrisk<br />

Hospital.<br />

Alle er presset<br />

Behandlingspsykiatrien er ikke enig,<br />

men Tre Ege står fast på, at det er<br />

psykiatrien eller socialpsykiatrien,<br />

som skal hjælpe Henrik videre<br />

– ikke et forsorgshjem. For her er<br />

<strong>og</strong>så andre beboere <strong>og</strong> medarbejderstaben<br />

at tage hensyn til.<br />

- Alle systemer er pressede,<br />

men vi kan ikke tage imod Henrik,<br />

fordi han har de problemstillinger.<br />

Det har vi hverken mandskab eller<br />

ressourcer til, siger Lars Nielsen,<br />

som er overbevist om, at boformen<br />

ikke kan tilbyde den støtte eller de<br />

ydelser, Henrik har brug for.<br />

Selv om netop Tre Ege har<br />

specialiseret sig i at tage hånd om<br />

gruppen af psykisk syge brugere, er<br />

opgaven nemlig ikke at tage over,<br />

men at tilbyde eller henvise den<br />

enkelte til det rette tilbud.<br />

- Vi skal ikke blive skraldespand<br />

for dem, de andre ikke kan<br />

rumme, konstaterer Lars Nielsen.<br />

De sidste otte år har boformen<br />

haft særlig fokus på psykiske lidelser<br />

<strong>og</strong> dobbeltdiagnoser, <strong>og</strong> det<br />

har været en gevinst i det daglige<br />

arbejde med målgruppen.<br />

- Vi er gode til de psykisk syge,<br />

6 hus forbi · nr. 69 · januar 008 hus forbi · nr. 69 · januar 008 7


<strong>og</strong> vi kan n<strong>og</strong>et, som psykiatrien<br />

ikke kan – rumme mennesker, som<br />

ikke kan rummes andre steder i psykiatrien,<br />

men vi er et socialt tilbud,<br />

ikke et behandlingssted, forklarer<br />

Lars Nielsen.<br />

Også han har et særligt ønske:<br />

At samfundet bliver bedre til at<br />

håndtere gruppen af psykisk syge<br />

hjemløse.<br />

- Jeg har i mange år tænkt på,<br />

hvorfor man ikke laver en § 110lignede<br />

boform til borgere med<br />

psykiatriske problemstillinger <strong>og</strong><br />

misbrug, hvor man har det rette<br />

personale med de rette kompetencer<br />

ansat. Det mangler i høj grad,<br />

siger han.<br />

Henrik er et opdigtet navn. Redaktionen<br />

er hans rigtige navn bekendt.<br />

hellehorskjaer@sol.dk<br />

Bliv frivillig i Røde Kors<br />

Turtjenesten<br />

Turtjenesten arrangerer udflugter for ældre <strong>og</strong><br />

giver dem mulighed for at komme ud blandt andre.<br />

Vi tager f.eks. ud i naturen, på museumsbesøg eller<br />

afholder julefrokoster.<br />

Turtjenesten mangler frivillige chauffører <strong>og</strong> turledere<br />

til at køre ture i nærområdet med ensomme<br />

ældre. Der kræves ikke stort kørekort.<br />

Natherberg for kvinder<br />

På Natherberget i Hvidovre har vi brug for kvindelige<br />

frivillige til dag- <strong>og</strong> nattevagter.<br />

På Natherberget stiller vi ingen spørgsmål, men<br />

rækker hånden frem <strong>og</strong> giver rum til at snakke <strong>og</strong><br />

komme sig. Som frivillig skal du tale med kvinderne,<br />

lytte <strong>og</strong> i det hele taget være nærværende<br />

<strong>og</strong> møde dem i øjenhøjde.<br />

Der er mulighed for at vælge, om det skal være<br />

eftermiddags- eller nattevagt, <strong>og</strong> vi forventer, at<br />

du tager to vagter om måneden.<br />

Eftermiddagsvagten er fra kl. 14. 0 - 1.00 <strong>og</strong> nattevagten<br />

er fra kl. 0.45 - 09.00.<br />

Som eftermiddagsvagt skal du blandt andet lave<br />

mad til vores brugere. På nattevagten er der<br />

Her bor hjemløse<br />

Det centrale botilbud til hjemløse er midlertidige boformer efter servicelovens § 110. Kommunalbestyrelsen i<br />

de enkelte kommuner er forpligtet til at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold<br />

til personer med særlige sociale problemer, som ikke har et sted at bo eller kan opholde sig i egen bolig. Det er<br />

generelt en forudsætning, at andre hjælpemuligheder er udtømt forud for ophold på en boform. Som udgangspunkt<br />

må § 110-boformerne ikke afvise n<strong>og</strong>en på grund af pladsmangel, medmindre de kan tilbyde anden<br />

relevant hjælp.<br />

Faggrupper på boformerne varierer, men i de senere år er der kommet flere medarbejdere med pædag<strong>og</strong>isk,<br />

socialfaglig <strong>og</strong> sundhedsfaglig baggrund.<br />

Landets cirka 65 boformer havde i 005 ca. .500 pladser. 7. 91 personer havde i samme periode kortere eller<br />

længere ophold på en boform.<br />

Kilde: www.social.dk<br />

mulighed for at sove, så man kan sagtens passe sit<br />

arbejde dagen efter. Skal du gå før kl. 09.00 efter<br />

en nattevagt, lader dette sig <strong>og</strong>så gøre.<br />

Frivillige til Asylaktiviteter<br />

Kvindeasylcenter Fasan på Frederiksberg flytter<br />

til Center Kongelunden i Dragør, hvor det skal<br />

fortsætte som et selvstændigt center for kvinder<br />

<strong>og</strong> børn.<br />

Vores igangværende aktiviteter flytter med, <strong>og</strong> til<br />

disse aktiviteter søger vi frivillige.<br />

Vi har bl.a. systue, lektiehjælp, børneaktivitet,<br />

svømning, cykeltræning <strong>og</strong> kreativt værksted.<br />

Som frivillig på asylcentret skal du have møde op<br />

med et åbent sind. Du skal have overskud, engagement<br />

<strong>og</strong> være tålmodig <strong>og</strong> nærværende. Kendskab<br />

til engelsk er en fordel.<br />

Det tager kun 2 minutter…<br />

Frivillige fra Hovedstadens Røde Kors ringer hver<br />

morgen <strong>og</strong> siger godmorgen til ældre københavnere.<br />

Det er minutter, der gør en verden til forskel!<br />

Vi savner imidlertid flere frivillige, som vil være<br />

med til at skabe denne tryghed hos ældre medbor-<br />

gere. Hvis du kan afsætte minutter hver morgen<br />

til at glæde en anden, må du meget gerne starte<br />

med at ringe til os.<br />

Gør holdning til handling<br />

Tøj solgt i Røde Kors Butikkerne bliver til international<br />

nødhjælp <strong>og</strong> socialt arbejde i Danmark.<br />

Vi søger engagerede <strong>og</strong> ansvarsbevidste frivillige<br />

med blik for mode <strong>og</strong> spændende tøj, <strong>og</strong> som vil<br />

deltage i arbejdet med at klargøre <strong>og</strong> sælge tøjet i<br />

vores 10 butikker.<br />

Du kommer til at indgå i en fast vagt 4-5 timer<br />

ugentligt. Vi er mange forskellige mennesker i alle<br />

aldre, <strong>og</strong> vi har det sjovt <strong>og</strong> godt sammen. Kom<br />

uforpligtende <strong>og</strong> mød os for at se, om det skulle<br />

være n<strong>og</strong>et for dig.<br />

Nordre Fasanvej 4, .<br />

00 København N<br />

Tlf.: 8 64 00<br />

hrk@drk.dk<br />

Læs mere på www.hovedstaden.drk.dk<br />

Stadig brug for mere<br />

end en tyver!<br />

Nu er jul <strong>og</strong> nytår overstået, <strong>og</strong> <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s skoindsamling<br />

til vores sælgere er godt i gang. Men der er stadig brug for flere sko.<br />

Vinteren kan være ganske hård <strong>og</strong><br />

kold, hvis man ikke har ordentligt<br />

fodtøj. Specielt når man som <strong>Hus</strong><br />

<strong>Forbi</strong>-sælger bevæger sig rundt<br />

på gader <strong>og</strong> stræder hver eneste<br />

dag.<br />

I samarbejde med Solrød Sport<br />

kan <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> sikre sælgerne varme<br />

fødder i vinter: Et par vandtætte<br />

Lacrosse støvler til 00 kr. pr. par.<br />

Hvad du ønsker skal du få?<br />

Det nye år er netop sat ind, <strong>og</strong> 365 dage uden fast<br />

tag over hovedet er udsigten for en lang række<br />

hjemløse, der enten overnatter i soveposer på<br />

gader <strong>og</strong> stræder eller finder husly på landets<br />

herberger. Vi har spurgt tre hjemløse, hvad de<br />

ønsker sig for år 2008.<br />

Af Birgitte Ellemann Höegh<br />

Foto: Holger Henriksen<br />

Vil du være med <strong>og</strong> støtte <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s<br />

sælgere med et bidrag til vintersko,<br />

kan du sætte dit bidrag ind på konto:<br />

9541 10155088 i Danske Bank.<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> garanterer, at alle registrerede<br />

sælgere får et par. Et eventuelt<br />

overskud på kontoen vil blive<br />

brugt på andet udstyr til sælgerne.<br />

Maja Lausen, 30 år. Bor for tiden på<br />

Kirkens Korshærs Herberg i Hillerødgade<br />

i København. Boede før fem måneder<br />

på gaden.<br />

Hvad er dit ønske for det nye år?<br />

- At prøve at få rettet op på en masse ting.<br />

Prøve at se fremad. Måske finde n<strong>og</strong>et arbejde<br />

– hvilket nok er svært. Ellers vil jeg gerne sælge<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> – det er så hyggeligt. Hvis der er mulighed for det, vil jeg<br />

gerne blive boende her i Hillerødgade, for her er godt <strong>og</strong> trygt. Jeg har<br />

<strong>og</strong>så en kæreste, som bor her. Jeg mødte ham på Hjemløsedagen den 17.<br />

oktober (FN’s årlige internationale fattigdomsdag, red.) for snart halvandet<br />

år siden – <strong>og</strong> det er n<strong>og</strong>et af det bedste, der er sket for mig.<br />

Yderligere oplysninger om<br />

indsamlingen fås hos Heidi<br />

Riel på 38 32 23 20 eller<br />

heidi@husforbi.dk<br />

Lacrosse støvler<br />

Johan Ole Kleist, 40 år den 9. januar.<br />

Bor på gaden <strong>og</strong> sover om natten på<br />

en legeplads eller på Kirkens Korshærs<br />

Natherberg i Stengade i København.<br />

Hvad er dit ønske for det nye år?<br />

- Jeg kunne godt tænke mig et værelse, som<br />

mig <strong>og</strong> min kæreste kan flytte ind på. Hvor det<br />

skal være henne, ved jeg ikke, men jeg vil gerne<br />

flytte væk fra København – måske til Jylland. Jeg drikker for meget øl <strong>og</strong><br />

spiritus sammen med mine kammerater, så det vil være godt for mig <strong>og</strong><br />

min kæreste at komme væk. Vi skal fortsætte med at sælge <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, <strong>og</strong><br />

så vil jeg have min hund med, som lige nu bliver passet af en ven. Men<br />

først tager vi til Grønland for at fejre min 40 års fødselsdag den 9. januar<br />

sammen med min storebror <strong>og</strong> onkel.<br />

Michael Juul, 56 år. Bor på gaden <strong>og</strong><br />

sover midlertidig i en MO-BO-v<strong>og</strong>n (en<br />

v<strong>og</strong>n med et telt ovenpå, som kan slås<br />

ud til en seng, red.) på Københavns<br />

gader <strong>og</strong> pladser. Har tidligere levet som<br />

vagabond, men stoppede livet på landevejen<br />

for at slå sig ned i hovedstaden<br />

med en barnev<strong>og</strong>n <strong>og</strong> sovegrej, da hans<br />

ben <strong>og</strong> ryg ikke kunne klare mere.<br />

Hvad er dit ønske for det nye år?<br />

- At få n<strong>og</strong>le flere bajere <strong>og</strong> et bedre sammenhold på gaden. Vi er<br />

efterhånden blevet delt op i små grupper, der bagtaler hinanden <strong>og</strong> råber<br />

<strong>og</strong> skriger. Som gammel landevejsrøver vil jeg bare gerne have et bedre<br />

sammenhold, nu hvor jeg bor fast i Københavns gader.<br />

birgitte.hoegh@os.dk<br />

8 hus forbi · nr. 69 · januar 008 hus forbi · nr. 69 · januar 008 9<br />

Foto: Lars Skaaning<br />

Foto: Holger Henriksen


<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> <strong>og</strong> de udenlandske sælgere<br />

Siden maj sidste år har <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> næsten dagligt set nye, østeuropæiske<br />

ansigter på sekretariatet. Det er fortrinsvis rumænere, bulgarer <strong>og</strong><br />

polakker, som finder vej til kontoret i det indre København for at få det<br />

sælger id-kort, som berettiger dem til at stå med avisen på gaden <strong>og</strong><br />

dermed tjene lidt penge. Selvom <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> ikke har detaljeret kendskab<br />

til de enkeltes baggrund, tyder meget på, at de fleste af dem kommer<br />

hertil for at finde arbejde <strong>og</strong> få et bedre liv end det, de har forladt i<br />

Udlændinge på skolebænken<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s østeuropæiske<br />

sælgere har fundet skoleb<strong>og</strong><br />

<strong>og</strong> blyant frem i ønsket<br />

om at lære dansk, så de er<br />

bedre rustet til det danske<br />

arbejdsmarked, men vejen<br />

er brolagt med mange<br />

svære gloser.<br />

Af Tina Juul Rasmussen<br />

Foto: Holger Henriksen<br />

- Hvor mange appelsiner vil du have?<br />

Bente Dahl kigger op fra b<strong>og</strong>en.<br />

- Hvor mange appelsiner vil du have,<br />

svarer de fem mænd, som er samlet<br />

om bordet, pænt i kor.<br />

- Jeg har ingen appelsiner.<br />

Koret gentager: - Jeg har ingen<br />

appelsiner.<br />

En ung, polsk fyr sidder for<br />

bordenden <strong>og</strong> mimer tavst med, godt<br />

gemt bag skyggen på sin kasket.<br />

Hans stemme er spag, mens et par af<br />

de andre fyre godt tør lufte stemmebåndene<br />

på dansk.<br />

Rumænere på venteliste<br />

Vi er i Blågårdskirken på Indre Nørrebro<br />

i København, helt øverst oppe<br />

Østeuropa. Men spr<strong>og</strong>et er den første barriere, som mindsker forhåbningerne<br />

om at få job i Danmark. Derfor har <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> accepteret en<br />

kvote på ti procent udenlandske sælgere ud af den samlede sælgerskare<br />

på cirka 450. Udlændingene får id-kort i højst seks måneder, mens de<br />

prøver at finde fodfæste hos de danske arbejdsgivere. Derudover har<br />

foreningen startet danskkurser for gruppen – for netop at give dem en<br />

bedre ballast som jobsøgende.<br />

i et af præsteboligens embeds-<br />

lokaler. Et ganske lille rum fyldt op<br />

af et stort mødebord, som de fem<br />

udlændinge er bænket omkring.<br />

For bordenden sidder deres lærer,<br />

Bente Dahl. Hendes opgave er at<br />

tilføre deltagerne på dagens hold<br />

et minimum af dansk. Eleverne er<br />

østeuropæiske <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-sælgere,<br />

så imellem øvelserne går snakken på<br />

både polsk, engelsk <strong>og</strong> russisk. De<br />

pjatter <strong>og</strong> griner, mens de oversætter<br />

<strong>og</strong> hjælper hinanden med det<br />

umulige danske spr<strong>og</strong>.<br />

Og der er run på danskholdene.<br />

Bente Dahl har pt. tre hold om<br />

ugen, hvoraf de to er rene ’rumænerhold’<br />

med i alt 6 deltagere,<br />

mens 16 rumænere står på venteliste.<br />

Et ønskejob som lærer<br />

- Ikke mekke mere.<br />

Polske Edward griner. Han taler<br />

forholdsvis godt dansk, men alligevel<br />

er det svært at udtale et ord<br />

som ’desværre’, der i stedet bliver til<br />

’ikke mekke mere’. Til gengæld er der<br />

ingen problemer med ’jeg har købt<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> – <strong>og</strong> ha’ en god dag!’.<br />

Og Bente Dahl ved <strong>og</strong>så godt, at<br />

hun ikke skal have tårnhøje ambitioner<br />

på østeuropæernes vegne.<br />

- Jeg prøver først <strong>og</strong> fremmest<br />

at øge deres ordforråd <strong>og</strong> koncentrere<br />

mig om, hvad de har brug for i<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s danskundervisning for<br />

udlændinge er eftertragtet. Især<br />

rumæner <strong>og</strong> polakker møder talstærkt<br />

op i Blågårdskirken på Nørrebro<br />

i København de to gange om<br />

ugen, når Bente Dahl underviser.<br />

forhold til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>. For eksempel<br />

øver vi små dial<strong>og</strong>er, hvor de<br />

lærer at svare på, hvad <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

er osv. Og jeg prøver <strong>og</strong>så via<br />

dial<strong>og</strong>erne at lære dem at undgå<br />

konflikter, f.eks. hvis to vil stå <strong>og</strong><br />

sælge det samme sted, så de kan<br />

tale sig til rette.<br />

Hun oplever stor tilslutning<br />

til undervisningen, for selv om<br />

sælgerne lever en ustabil tilværelse,<br />

prioriterer de fleste at<br />

komme til timerne, hvilket <strong>og</strong>så<br />

er et krav fra <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s side for<br />

at få lov at sælge avisen.<br />

- Især rumænerne er meget<br />

ivrige efter at lære, men mange<br />

kan kun rumænsk, <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le af<br />

dem kan ikke engang læse <strong>og</strong><br />

skrive på deres eget spr<strong>og</strong>. Derfor<br />

bruger jeg <strong>og</strong>så visuelt materiale<br />

i timerne.<br />

Bente Dahl er pensioneret lærer,<br />

men har påtaget sig gerningen<br />

med de udenlandske sælgere,<br />

fordi hendes hjerte brænder for<br />

de udsatte.<br />

- Man kommer jo til at holde<br />

af disse mennesker. Når de kommer<br />

trætte, sultne <strong>og</strong> forfrosne<br />

om morgenen, fordi de har sovet<br />

i en park om natten, får jeg det<br />

helt dårligt. Så for mig er det<br />

et ønskejob. Jeg vil gerne gøre<br />

en forskel for dem, fordi jeg har<br />

det så dårligt med den måde, vi<br />

behandler vores udlændinge på,<br />

siger Bente Dahl.<br />

Drømmer om en bedre fremtid<br />

Zygmond <strong>og</strong> Laurentiu er østeuropæere, som er kommet hertil i håb om at tjene penge<br />

<strong>og</strong> få et bedre liv. Mens de sælger <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, prøver de at lære lidt dansk,<br />

men udsigten til et job <strong>og</strong> en fast indtægt virker alligevel fjern.<br />

Af Tina Juul Rasmussen<br />

Foto: Holger Henriksen<br />

Zygmond <strong>og</strong> Laurentiu har umiddelbart<br />

ikke meget til fælles. Zygmond<br />

er russer, født i Sibirien, 50 år gammel<br />

<strong>og</strong> på flugt fra sit hjemland. En<br />

kompliceret politisk baggrund gør, at<br />

han ikke kan eller tør være hos sine<br />

to sønner i Rusland. Siden han forlod<br />

dem for seks år siden, har han rejst<br />

rundt i Europa <strong>og</strong> har solgt hjemløseaviser<br />

i flere lande <strong>og</strong> fandt for<br />

n<strong>og</strong>le måneder siden vej til Danmark<br />

<strong>og</strong> <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> via internettet <strong>og</strong> andre<br />

hjemløse, han mødte på sin vej.<br />

Laurentiu Tudor er rumæner <strong>og</strong><br />

kun år gammel. Han kommer fra<br />

en lille by uden for Bukarest <strong>og</strong> har<br />

ingen uddannelse. Han hørte om <strong>Hus</strong><br />

<strong>Forbi</strong> hjemme i Rumænien <strong>og</strong> rejste<br />

hertil for tre måneder siden i håb om<br />

at kunne tjene lidt penge.<br />

Eneste fællestræk for de to<br />

østeuropæere er, at de begge tjener<br />

til livets ophold ved at sælge <strong>Hus</strong><br />

<strong>Forbi</strong>, <strong>og</strong> to gange om ugen møder<br />

de op til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s danskundervisning<br />

i Blågårdskirken på Nørrebro i<br />

København.<br />

Har ikke givet op endnu<br />

Zygmond ved godt, hvad han vil med<br />

sit liv:<br />

- Jeg er fot<strong>og</strong>raf <strong>og</strong> ønsker mig<br />

en bærbar computer, et billed-<br />

behandlingspr<strong>og</strong>ram <strong>og</strong> et kursus i<br />

pr<strong>og</strong>rammet, så jeg kan lave mine<br />

egne kalendre <strong>og</strong> sælge dem. Jeg<br />

vil f.eks. tage billeder til et bryllup,<br />

lave en kalender med billederne <strong>og</strong><br />

sælge den til gæsterne. Eller rejse<br />

til Australien <strong>og</strong> tage smukke billeder<br />

af naturen, lave en kalender <strong>og</strong><br />

sælge den til folk i Europa.<br />

Zygmond taler med engagement<br />

<strong>og</strong> liv. Hans engelsk er udmærket<br />

– <strong>og</strong> nu har han <strong>og</strong>så lært lidt dansk.<br />

Lige nu handler det om at tjene<br />

penge til at virkeliggøre hans drøm.<br />

Derfor står han på gaden med <strong>Hus</strong><br />

<strong>Forbi</strong> hver dag.<br />

- Her i Danmark er jeg hjemløs.<br />

Jeg sover enten uden for i min<br />

22-årige Laurentiu fra Rumænien har ikke<br />

de store fremtidsperspektiver. Drømmen<br />

om hus <strong>og</strong> familie i hjemlandet er bristet,<br />

så i øjeblikket lever han fra dag til dag ved<br />

at sælge <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>.<br />

sovepose eller på herberger, når<br />

det er for koldt. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> er en<br />

fantastisk hjælp <strong>og</strong> giver mig håb<br />

om, at jeg kan gøre mine planer til<br />

virkelighed. Danskkurset er <strong>og</strong>så en<br />

god hjælp for mig – lige hvad jeg<br />

havde brug for for at komme tilbage<br />

til samfundet. Jeg vil gerne have et<br />

job – et hvilket som helst job, <strong>og</strong> jeg<br />

har kigget lidt på internettet, men<br />

man skal jo have en arbejdstilladelse.<br />

Men jeg har ikke opgivet håbet<br />

endnu. Jeg tror, min drøm er mulig,<br />

men mit problem er, at hver gang jeg<br />

har tjent lidt penge, ved jeg ikke,<br />

om jeg skal sende dem hjem til min<br />

familie eller bruge dem på min drøm.<br />

Indtil nu har jeg sendt pengene<br />

hjem, smiler Zygmond.<br />

-årige rumænske Laurentiu Tudor<br />

er ikke helt så fortrøstningsfuld<br />

som Zygmond. For ham handler det<br />

om at overleve. For selv om han både<br />

kan læse <strong>og</strong> skrive <strong>og</strong> taler udmærket<br />

engelsk, er han godt klar over, at<br />

chancerne for et job i Danmark ikke<br />

er store uden uddannelse <strong>og</strong> erfaring<br />

på arbejdsmarkedet.<br />

- Danmark er et meget godt<br />

Zygmond er flygtet fra Rusland af politiske<br />

grunde <strong>og</strong> har de seneste år været hjemløs<br />

rundt om i Europa. De sidste måneder har<br />

han holdt til i Danmark <strong>og</strong> solgt <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>.<br />

Hans drøm er at leve af at fot<strong>og</strong>rafere <strong>og</strong><br />

sælge kalendre med sine billeder.<br />

land. Jeg bliver godt behandlet af<br />

danskerne. Jeg vil gerne blive her<br />

<strong>og</strong> have et job, siger Laurentiu, som<br />

har fået en seng at sove i hos en<br />

dansker, der gerne vil hjælpe ham.<br />

Men livsdrømmen er ikke, hvad den<br />

har været.<br />

- Da jeg var dreng, drømte jeg<br />

om at få et stort hus <strong>og</strong> en familie.<br />

Men nu ved jeg ikke ... det tror jeg<br />

ikke på, at jeg får. Jeg ved godt, at<br />

man skal være optimistisk, ellers er<br />

der ikke n<strong>og</strong>et, der lykkes, men det<br />

er svært, siger Laurentiu.<br />

Zygmond har ønsket at være anonym,<br />

men optræder med sit rigtige fornavn.<br />

10 hus forbi · nr. 69 · januar 008 hus forbi · nr. 69 · januar 008 11<br />

tina@husforbi.dk


Bajerne eller kammeraterne<br />

Jan er alkoholiker med en ødelagt hofte, <strong>og</strong> han har ikke n<strong>og</strong>et valg: Han er dømt til isolation.<br />

Han er kun 39 kroner i taxa-penge fra den varme café med vennerne, men han kan ikke styre<br />

sine penge <strong>og</strong> den evige rus. Lommepengene skal under administration, hvis de skal på<br />

transportbudgettet, men det tillader loven ikke.<br />

Af Birger Hilstrøm<br />

Foto: Hanne Loop<br />

En alt for stor, udslidt islandsk<br />

sweater blafrer omkring Jan Jensen,<br />

45. Han er bleg <strong>og</strong> sunket sammen i<br />

sin sorte plastiksofa med paramol-<br />

<strong>og</strong> ibumetintabletter, saks, Cecilsmøger,<br />

hårbørste <strong>og</strong> briller på<br />

bordet foran sig. Han troner oven<br />

på en stabel uge-gammelt vasketøj<br />

<strong>og</strong> afleverer regelmæssigt en syg<br />

tobakshoste.<br />

Julebryggen er det eneste, der<br />

tilsyneladende er helt styr på, <strong>og</strong><br />

den klirrer i plastikposen.<br />

Bare 9 kroner skiller Jan fra<br />

at bryde isolationen i Haslev-lejligheden.<br />

Det vil sige 9 kroner den<br />

ene vej <strong>og</strong> 9 kroner den anden vej<br />

i taxa til <strong>og</strong> fra socialcaféen Paraplyen<br />

med masser af kammerater,<br />

et slag kort <strong>og</strong> et sundt måltid. Men<br />

når man er alkoholiker på 5. år, er<br />

valget indlysende: Bajerne går frem<br />

for alt.<br />

Faxe Kommune må ikke hjælpe<br />

økonomisk, <strong>og</strong> Café Paraplyen kan<br />

ikke, så Jan er dømt til at sidde<br />

alene.<br />

- Jeg ser Discovery <strong>og</strong> gamle<br />

danske film, siger Jan.<br />

- Jeg savner et spil kort. Jeg har<br />

søgt om en trehjulet knallert hos<br />

kommunen, men de har givet mig<br />

afslag. De siger, at de ikke kan sende<br />

mig ud i trafikken i en brandert, men<br />

det er sgu sjældent, at jeg er fuld.<br />

Det synes jeg i hvert fald selv.<br />

Det er hjemmehjælpen, som<br />

førhen besøgte Jan, næppe helt enig<br />

i. Jan får ikke gjort rent længere,<br />

fordi han ikke kunne blive enig med<br />

hjemmehjælperne om betingelserne.<br />

Der blev ikke ryddet tilstrækkeligt<br />

op, <strong>og</strong> Jan kunne ikke nære sig for<br />

at ryge, mens han fik gjort rent. Katten<br />

Knirk brækkede sig på toilettet,<br />

<strong>og</strong> det ville rengøringspersonalet<br />

ikke tage, <strong>og</strong> til sidst blev det til<br />

lidt håndgemæng; siden har Jan fået<br />

tjattet rent på nåde <strong>og</strong> fromme, hvis<br />

en bekendt er kommet forbi.<br />

Jan er meget dårligt til bens, <strong>og</strong><br />

det er hovedårsagen til, at han ikke<br />

kan komme frem til caféen, som i<br />

virkeligheden kun er ti minutters<br />

normalgang fra hans lejlighed.<br />

Valgt at drikke videre<br />

- Jeg røg på røven for to <strong>og</strong> et halvt<br />

år siden <strong>og</strong> knækkede n<strong>og</strong>et af hofteskålen,<br />

fortæller han.<br />

- Jeg er tre timer om at gå til<br />

Paraplyen – nej, det kan næsten<br />

ikke lade sig gøre, <strong>og</strong> jeg ved ikke,<br />

hvorfor jeg ikke bliver indlagt <strong>og</strong><br />

får det lavet. Jeg har ikke kræfter<br />

til at gå til lægen igen, <strong>og</strong> jeg tror<br />

<strong>og</strong>så, at jeg holder op med at tage<br />

den smertestillende medicin, for det<br />

hjælper alligevel ikke.<br />

Antabus går det heller ikke med,<br />

for blandingen af piller giver næseblod,<br />

forklarer Jan, som har valgt<br />

bare at drikke videre.<br />

- Jeg prøvede i mine unge dage<br />

at komme på afvænning, men det gik<br />

slet ikke, siger han.<br />

- Jeg arbejdede som chaufførmedhjælper<br />

her i Haslev, men så blev<br />

jeg slået helt ud, da jeg blev fyret.<br />

Jeg har ingen familie, <strong>og</strong> så begyndte<br />

jeg at trøstedrikke. Jeg har <strong>og</strong>så<br />

gået på landevejen i et par år, men<br />

det er meget hårdt. Jeg boede i et<br />

kolonihavehus om vinteren, <strong>og</strong> min<br />

dyne frøs fast til væggen. Dengang<br />

drak jeg <strong>og</strong>så.<br />

Jan siger, at han har et meget<br />

voldsomt temperament, <strong>og</strong> man skal<br />

ikke sige n<strong>og</strong>et forkert til ham, så<br />

farer han op. Det er vanskeligt at<br />

forestille sig, som han hænger der<br />

i sofaen <strong>og</strong> fisker tabte genstande<br />

op med en halv meter lang knibtang<br />

sat sammen af træstykker. Fysikken<br />

er elendig, men optimismen er ikke<br />

druknet helt endnu. Jan foreslår på<br />

stedet, at han kan stå i det nærliggende<br />

Rema 1000 <strong>og</strong> sælge <strong>Hus</strong><br />

<strong>Forbi</strong> <strong>og</strong> tjene til taxa-udgiften, så<br />

han kan komme frem <strong>og</strong> tilbage til<br />

Paraplyen.<br />

Lå død i en uge<br />

- Du kan godt se, at det ikke er n<strong>og</strong>et<br />

liv at sidde her alene, siger Jan<br />

<strong>og</strong> kigger efter bekræftelse.<br />

- Hende ovre hos genboen døde<br />

forleden, <strong>og</strong> hun havde ligget en<br />

uge, da de fandt hende. Jeg vil ikke<br />

ende sådan. Min sagsbehandler i<br />

kommunen styrer jo min økonomi,<br />

<strong>og</strong> de må ikke holde penge tilbage<br />

til en taxa, men de må godt til min<br />

husleje <strong>og</strong> faste udgifter. Så får<br />

jeg resten til mig selv, <strong>og</strong> det kan<br />

jeg sagtens leve for, men det er jo<br />

svært, når du er alkoholiker <strong>og</strong> selv<br />

skal fordele pengene på bajere <strong>og</strong> alt<br />

det andet, ikke?<br />

- Men jeg har fået en ny idé, som<br />

jeg vil foreslå min sagsbehandler.<br />

Jeg skal have en el-kørestol. Så kan<br />

jeg selv køre omkring, men den skal<br />

være med motor, for ellers er jeg afhængig<br />

af, at andre skal skubbe mig.<br />

Hænger fast<br />

i stive paragraffer<br />

Cafépengene rækker ikke til at give en hånd, <strong>og</strong> de<br />

offentlige regler tillader ikke at forvalte den enkelte<br />

brugers egen økonomi. Værestedet Paraplyen<br />

i Haslev er alt for ofte vidne til stive regler, der<br />

hæmmer de svage medborgere <strong>og</strong> tilmed hindrer<br />

dem i at nå frem.<br />

Socialcaféen Paraplyen i Haslev står magtesløs, når det gælder om at<br />

slå hul på Jan Jensens isolation. Værestedets midler kommer fra Faxe<br />

Kommune, KFUM <strong>og</strong> <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, men pengene rækker ikke til transport<br />

af Jan Jensen, selv om personalet i en kort periode har overtrukket<br />

kontoen for at hjælpe.<br />

- Det går ikke længere, siger Susanne Rosenfeldt, medarbejder på<br />

Paraplyen.<br />

- Efter pensionsreglerne i Socialloven skal borgeren selv betale<br />

transport. Vi har meget små midler, <strong>og</strong> vi vil så gerne hjælpe, men<br />

systemet er stift. Og en alkoholiker møder ingen forståelse fra det<br />

offentlige, når han støder mod paragraffer. Vi ser ofte magtesløse til<br />

her på caféen, <strong>og</strong> vi ser, at de svage bliver til udstødte, blandt andet<br />

fordi de hænger fast i love <strong>og</strong> paragraffer.<br />

På Paraplyen distribuerer man <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> til socialt udsatte, <strong>og</strong> det får<br />

caféen én krone for pr. nummer, men det forslår sammen med de øvrige<br />

indtægter slet ikke til at udvide aktiviteterne ud over caféens vægge<br />

– eller til at betale en taxa for Jan Jensen en gang om ugen.<br />

Det siger loven<br />

Jan Jensen er omfattet af<br />

loven om social pension.<br />

Heri hedder det blandt<br />

andet, at der f. eks. ved<br />

alkoholisme kan indgås<br />

en frivillig aftale om<br />

administration af<br />

forhøjet almindelig<br />

førtidspension, eller<br />

hvis kommunen skønner,<br />

at pågældende ikke er i<br />

stand til selv at adminis-<br />

trere sin pension, kan<br />

kommunen i medfør af lovens § 5 træffe beslutning om, på hvilken<br />

måde pensionen skal administreres.<br />

1 hus forbi · nr. 69 · januar 008 hus forbi · nr. 69 · januar 008 1<br />

Af Birger Hilstrøm<br />

Foto: Hanne Loop


Gadefodbold for hjemløse<br />

VM-rejsen ændrede hans liv<br />

José med den skraldev<strong>og</strong>n, som i flere år har været hans faste følgesvend <strong>og</strong> levebrød. Efter VM i gadefodbold i København har han parkeret v<strong>og</strong>nen <strong>og</strong> er startet i et køkkenjob.<br />

Josés liv er ikke det samme, efter han var med det argentinske<br />

hjemløselandshold i Danmark til VM i Gadefodbold<br />

sidste sommer. Skraldev<strong>og</strong>nen er parkeret, <strong>og</strong> pengene<br />

fra de indsamlede flasker i København har skaffet ham<br />

tag over hovedet – for en stund.<br />

Af Søren Møberg<br />

- Skraldev<strong>og</strong>nen har taget sin sidste<br />

runde i nat, fortæller José, da vi<br />

deler en frokost, efter han har siddet<br />

i mit hjem <strong>og</strong> skrevet sine rejseoplevelser<br />

fra besøget i Danmark ned.<br />

Med sine år var han den yngste<br />

af de syv argentinske hjemløse fodboldspillere,<br />

som i sommer rejste til<br />

København for at repræsentere deres<br />

land ved VM i Gadefodbold.<br />

Oprindeligt kommer José fra det<br />

nordlige Jujuy, en af Argentinas’<br />

fattigste provinser, men gennem de<br />

seneste år har han boet på gaden<br />

i Buenos Aires med godt 1.000<br />

kilometers afstand til sin nærmeste<br />

familie. Hans sparsommelige levebrød<br />

er skaffet ved at samle pap <strong>og</strong><br />

skrald de sene aften- <strong>og</strong> nattetimer,<br />

hvor den hjemmelavede skraldev<strong>og</strong>n<br />

har været en fast følgesvend gennem<br />

tiden med trappeopgange eller en<br />

bænkeplads som eneste tilholdssted.<br />

José erkender i dag, at han efter<br />

sit brud med familien langsomt vænnede<br />

sig til gadelivets rutiner, hvor<br />

de frivillige organisationers gratis<br />

uddeling af aftensmad <strong>og</strong> nattens<br />

ensomme vandring blev holdepunkter<br />

i et ofte umotiverende <strong>og</strong> barskt<br />

miljø. Derfor kommer den nyvundne<br />

beslutning om at parkere skraldev<strong>og</strong>nen<br />

måske ekstra bestemt. For<br />

selv om fremtiden kan virke usikker,<br />

er stemmeføringen <strong>og</strong> øjnene fyldt<br />

af en lettelsens stolthed <strong>og</strong> med nye<br />

forhåbninger.<br />

Vil ikke tilbage på gaden<br />

Josés egen beskrivelse af opholdet<br />

i Danmark bliver offentliggjort i<br />

næste nummer af hjemløseavisen i<br />

Buenos Aires. Og den giver et klart<br />

billede af, at de mange nye oplevelser<br />

har mærket hans unge liv.<br />

I dagene op til VM startede, var<br />

hele holdet inviteret på et tredages<br />

besøg i det vestjyske Lemvig, hvor<br />

holdet bl.a. spillede en opvisningskamp<br />

<strong>og</strong> afviklede en argentinsk<br />

aften, hvor forfatterinden Jane<br />

Aamund var med pga. sin store interesse<br />

for projektet samt Argentina.<br />

Det første indtryk, José beskriver,<br />

er da <strong>og</strong>så venligheden <strong>og</strong><br />

respekten, han mødte her, hvor<br />

landsbyens ro <strong>og</strong> harmoni straks<br />

smittede af som en markant ændring<br />

i forhold til det liv, han er vant til<br />

fra Buenos Aires.<br />

Et andet højdepunkt blev mødet<br />

i København med ligesindede fra 47<br />

andre nationer, hvor man trods forskelligheder<br />

følte sig som en del af<br />

et stort positivt fællesskab. VM-slutrundens<br />

fodboldkampe på Rådhuspladsen,<br />

aktiviteter med frivillige<br />

team-guides <strong>og</strong> atmosfæren i det<br />

fælles madtelt bag det vandrehjem,<br />

hvor alle deltagere var indkvarteret,<br />

gav en fornyet stabilitet <strong>og</strong> inspiration.<br />

De sidste linjer i Josés fortælling,<br />

der beskriver rejsens helheds-<br />

Et forunderligt fællesskab<br />

indtryk, kan oversættes sådan:<br />

”Mine oplevelser <strong>og</strong> erfaringer fra<br />

Danmark har efterladt et stort aftryk<br />

i mit liv. De har hjulpet mig til at<br />

vokse som person, <strong>og</strong> de har lært mig<br />

at nyde livet mere <strong>og</strong> tage det på<br />

en ny måde. Jeg har aldrig oplevet<br />

n<strong>og</strong>et som dette, <strong>og</strong> jeg ville ønske,<br />

at det aldrig hører op. Der er mange<br />

personer, der har brug for at opleve<br />

det samme, som jeg fik på denne<br />

rejse.”<br />

Jeg er selv overrasket over, hvor<br />

stærke ordene lyder, men jeg forstår<br />

igen enkeltheden i det hele, da José<br />

med sin slutreplik ved frokostbordet<br />

tilføjer:<br />

- Efter at have sovet i en god<br />

seng, have rent tøj <strong>og</strong> faste måltider<br />

samt at føle sig hjemme i et trygt<br />

Rejsen til Danmark har sat sine spor hos andre end José. Jhony er <strong>og</strong>så<br />

stoppet som ’cartonero’ (papsamler), siden han kom hjem <strong>og</strong> har fået et<br />

job i et privat vagtfirma som opsynsmand. Han har stadig ikke en fast<br />

bopæl, men når han får sin første månedsløn, vil han leje sit eget værelse.<br />

Under rejsen fortalte Jhony flere<br />

gange, at han havde indset, at han ikke<br />

længere var egnet til gadelivet.<br />

Hans fremtidsdrøm er at tage<br />

tilbage til sin hjemprovins, som han<br />

forlod pga. familieproblemer, for at<br />

være tættere på sin fireårige søn.<br />

Jhony har fra projektets start været<br />

den mest målrettede deltager, der bevidst<br />

så forberedelsernes udfordringer<br />

<strong>og</strong> drømmen om et VM som et springbræt<br />

til bedre personlige forhold.<br />

Jhony, en af spillerne på det argentinske hjemløselandshold,<br />

her med sin skraldev<strong>og</strong>n fyldt med pap på<br />

Congreso-pladsen i Buenos Aires.<br />

fællesskab i løbet af rejsen ønsker<br />

jeg mig ikke tilbage til gadelivets<br />

vilkår.<br />

Samlede flaskeformue<br />

Under VM brugte José en del af<br />

fritiden mellem de mange fodboldkampe<br />

til at samle flasker i<br />

Københavns gader. Trods spr<strong>og</strong>problemer<br />

fik han en af de første<br />

dage en grundig gennemgang af de<br />

forskellige pantpriser af en lokal<br />

flaskesamler, så den sidste dag<br />

kunne José veksle de mange mønter<br />

til ca. 00 Euro (ca. 1.500 kr.). Han<br />

gik stolt under holdkammeraternes<br />

øgenavn ’økonomiministeren’,<br />

<strong>og</strong> tilbage i Buenos Aires har den<br />

nyvundne kapital sikret José et lejemål<br />

af et mindre hotelværelse de<br />

Engangskamera fastholder minder<br />

næste to måneder. Man ser tydeligt<br />

tilfredsheden ved at have betalt et<br />

lejemål forud samt trygheden ved<br />

at have sit eget sted for en tid. Den<br />

positive forandring har <strong>og</strong>så gjort<br />

indtryk hos en kvinde, som José <strong>og</strong><br />

flere andre af projektets deltagere<br />

har lært at kende ved uddelingen<br />

af gratis mad ved pladsen, hvor<br />

José tidligere holdt til. Hun har<br />

lovet ham hjælp til at gøre sine<br />

studier fra folkeskolens fem årige<br />

overbygning færdig. José håber at<br />

kunne afslutte de sidste fem fag <strong>og</strong><br />

eksamener inden for det næste år.<br />

Han glæder sig <strong>og</strong>så til dagen, hvor<br />

han ikke skal lyve for sin familie<br />

om sine år på gaden i Buenos Aires.<br />

Skraldev<strong>og</strong>nen har han gemt som et<br />

minde, men den har kørt sin sidste<br />

runde.<br />

Søren Moberg er bosat i Buenos Aires<br />

<strong>og</strong> igangsætter af det argentinske<br />

hjemløselandshold.<br />

syren-myberg@hotmail.com<br />

Carlos på 40 år indrømmer, at det er svært at komme tilbage <strong>og</strong> vænne sig<br />

til dagligdagen fra før VM-rejsen. Han håber, at de store oplevelser kan<br />

hjælpe ham til at kæmpe imod hverdagens problemer.<br />

Billederne fra rejsens engangskamera skal minde ham om, hvor godt<br />

han følte sig tilpas, <strong>og</strong> inspirere til at holde fast ved sit nye bosted på et<br />

mindre pensionat.<br />

Den jævnaldrende Rolando er flyttet ind hos sin søster <strong>og</strong> mor for at<br />

få en tænkepause. For Rolando opfyldte VM et personligt mål, som, han<br />

længe troede, var en urealistisk drøm: Han har bevist for sig selv, at han<br />

kunne sætte sig et mål <strong>og</strong> nå det, <strong>og</strong> han er sikker på, at den nyvundne<br />

livsenergi vil føre til mere positivt.<br />

Så selv om der ikke er nye slutrunder eller rejser på pr<strong>og</strong>rammet,<br />

mødes vi igen i den gamle lånte gymnastiksal, hvor projektet <strong>og</strong> drømmene<br />

begyndte tilbage i april 007. Deltagerne er stort set de samme,<br />

men stemningen <strong>og</strong> sammenholdet har nået et andet niveau. Minderne fra<br />

en t<strong>og</strong>rejse tværs over Danmark, de lånte cykler i Lemvigs gader samt Rådhuspladsens<br />

farverige VM-stemning har budt en flok hjemløse inden for i<br />

boldspillets forunderlige fællesskab, som de ikke vil slippe.<br />

14 hus forbi · nr. 69 · januar 008 hus forbi · nr. 69 · januar 008 15<br />

Foto: Lucas Marcowiecki<br />

Siden artiklen blev skrevet, er det lykkedes José at finde et job som køkkenhjælp<br />

seks dage om ugen. Studierne kan han først starte på efter nytår.<br />

Foto: Lucas Marcowiecki<br />

Ud over at samle tomme flasker solgte José <strong>og</strong>så<br />

hatte på Rådhuspladsen mellem VM-kampene.<br />

Foto: Thomas Søsted<br />

Foto: Thomas Søsted


Gadefodbold for hjemløse<br />

Frank, fodbolden<br />

<strong>og</strong> guitaren<br />

Fodbolden kom tidligt til at spille en rolle i Frank Clifforths liv – mere af nød end af lyst.<br />

Mange år senere ændrede en telefonsamtale d<strong>og</strong> på den opfattelse. Frank blev nemlig<br />

udtaget til Danmarks hjemløselandshold i gadefodbold.<br />

Af Helle Horskjær Hansen<br />

Foto: Anne Mette Welling<br />

Fodboldspilleren Frank Clifforth er<br />

på banen – i dag på udebane.<br />

Normalt, når han holder foredrag,<br />

er hans tilskuere folkeskoleelever.<br />

Men i aften er han gæstetaler på<br />

Café VæXt, et værested for socialt<br />

udsatte i Aalborg.<br />

- Jeg er lidt nervøs lige nu, <strong>og</strong><br />

jeg kan godt mærke mig selv. Og det<br />

kan godt være, jeg fælder en tåre,<br />

for der er stadig meget af det, jeg<br />

fortæller, som er utroligt hårdt for<br />

mig.<br />

Nøglespilleren står på scenen <strong>og</strong><br />

sender de fremmødte et forsigtigt<br />

smil.<br />

Ved cafébordene nikker folk anerkendende.<br />

For det er sin sag at stille<br />

sig op <strong>og</strong> fortælle sin livshistorie.<br />

Helt fra hjertet. Men det er missionen<br />

i aften, <strong>og</strong> Frank har tænkt<br />

sig at udføre den. I selskab med sin<br />

guitar. For ud over at være en habil<br />

fodboldspiller på hjemløselandsholdet<br />

i gadefodbold, mestrer han <strong>og</strong>så<br />

både guitar <strong>og</strong> sang.<br />

- Jeg vil spille n<strong>og</strong>et musik, som<br />

relaterer sig til n<strong>og</strong>le svære perioder<br />

i mit liv.<br />

4-årige Frank Clifforth griber<br />

guitaren <strong>og</strong> skyder det første nummer<br />

i gang. Et nummer han skrev,<br />

da han kom i behandling for sit<br />

misbrug.<br />

Sangen rammer det ålborgensiske<br />

publikum. Flere sidder med blanke<br />

øjne, <strong>og</strong> rundt i det mørke lokale<br />

høres snøft.<br />

Kæmpede for kærlighed<br />

Franks historie begynder imidlertid<br />

ikke der, men mange år tidligere. Vi<br />

skal helt tilbage til dengang, hvor<br />

han snørede fodboldstøvlerne første<br />

gang. For sin fars skyld.<br />

- Jeg begyndte at spille fodbold<br />

ret tidligt. Jeg har nok været fem år.<br />

Min far var selv ret god til at spille,<br />

<strong>og</strong> han ville have været professionel.<br />

Men han gik en anden vej. Han gik<br />

på druk i stedet. Så han overførte<br />

sine drømme til mig, fortæller Frank.<br />

Frank turde ikke gøre andet end<br />

at træne en vis legemsdel ud af<br />

bukserne. For det var kun, når han<br />

brillerede på grønsværen, at han<br />

eksisterede over for sin far.<br />

- Den eneste mulighed for, at jeg<br />

kunne få min fars kærlighed, var ved<br />

at være en god fodboldspiller. Så<br />

jeg trænede som en gal <strong>og</strong> kæmpede<br />

for min fars kærlighed på banen,<br />

forklarer Frank.<br />

Og det gav bonus. I hvert fald så<br />

længe træningen eller kampen varede.<br />

- Jeg var en god fodboldspiller,<br />

<strong>og</strong> min far stod på sidelinjen<br />

<strong>og</strong> råbte ”godt, min dreng”. Når jeg<br />

spillede fodbold, var han der 100<br />

procent, men når vi så kom ud i<br />

bilen, var han der ikke længere, siger<br />

Frank, der som syvårig skulle mandsopdække<br />

sin far i tredje halvleg.<br />

- Jeg blev slæbt med på værtshus,<br />

<strong>og</strong> det endte altid med, at jeg<br />

skulle praje en taxa til os, fordi min<br />

far lå udenfor <strong>og</strong> var stangstiv.<br />

En sejr at blive udvalgt<br />

Fodbolden blev efterhånden en<br />

pestilens, fordi Franks far pressede<br />

Frank så meget. Og på hjemmebanen<br />

var der heller ikke hjælp at hente.<br />

Frank betegner sin familie som<br />

dysfunktionel. Begge hans forældre<br />

var fordrukne, <strong>og</strong> der var øretæver i<br />

luften konstant. Og det, som Frank<br />

havde allermest brug for – tryghed<br />

<strong>og</strong> fællesskab – var ukendte begreber<br />

i familiens hverdag.<br />

Så i en ung alder begyndte<br />

Franks selvdestruktive løbebane.<br />

Den varede 1 år <strong>og</strong> bestod i et massivt<br />

stofmisbrug.<br />

Men efter et ophold på et behandlingscenter<br />

kom Frank tilbage<br />

i kampen. En kamp, hvor fodbolden<br />

pludselig kom til at spille en stor<br />

rolle igen. Men nu på den gode<br />

måde.<br />

- Jeg blev ringet op af landstræneren<br />

for hjemløseholdet, som<br />

spurgte, om jeg ville være med, fortæller<br />

Frank om telefonopkaldet, der<br />

kom på det helt rigtige tidspunkt.<br />

- Det var en sejr <strong>og</strong> en kæmpe<br />

gave at blive udtaget, <strong>og</strong> tiden på<br />

landsholdet har helt sikkert hjulpet<br />

mig til at se, at man kan komme<br />

igen, selv om man er langt nede,<br />

siger han <strong>og</strong> fortsætter:<br />

- Der er et stort sammenhold<br />

<strong>og</strong> et fællesskab på holdet, som<br />

jeg ikke havde mødt før. Jeg holder<br />

utrolig meget af de andre spillere.<br />

Og det er helt sikket, at udtagelsen<br />

til landsholdet <strong>og</strong> VM har været<br />

af kæmpe betydning, fordi jeg har<br />

bevist, at jeg duer til n<strong>og</strong>et.<br />

Undskyld farmand<br />

Et VM, hvor netop Frank fik en af<br />

hovedrollerne.<br />

- Jeg skulle skyde det afgørende<br />

straffespark mod Italien. Hvis jeg<br />

scorede, gik vi helt sikkert videre.<br />

Men jeg var så nervøs, så jeg fyrer<br />

bolden ved siden af målet. Frank<br />

trækker på smilebåndet, men lige<br />

i situationen var der ikke n<strong>og</strong>et<br />

at smile af. Hans far fylder nemlig<br />

stadig.<br />

- Hele cirkusset blev sat i gang<br />

igen, <strong>og</strong> jeg stod næsten der <strong>og</strong><br />

sagde ”undskyld, farmand”. Jeg var<br />

helt knækket, <strong>og</strong> jeg havde det så<br />

dårligt, fortæller han.<br />

Men i modsætning til i barndommen<br />

var der fuld opbakning til Frank.<br />

- Hele holdet <strong>og</strong> landstræneren<br />

var henne ved mig <strong>og</strong> sige ”kom<br />

igen”. Og vi gik alligevel videre <strong>og</strong><br />

blev nummer fire ved VM. Det var<br />

stort, erindrer Frank, som endnu en<br />

gang har givet fodbolden en chance.<br />

Familien derimod – de har fået det<br />

røde kort.<br />

- Jeg har det godt nu, <strong>og</strong> hvis<br />

jeg skal fortsætte med det, er jeg<br />

nødt til at vælge familien fra. For<br />

den dag i dag skal jeg stadig kæmpe<br />

for min fars kærlighed, <strong>og</strong> det gider<br />

jeg ikke.<br />

Frank tager en tår af vandflasken.<br />

Halvfems minutter er gået. Uden<br />

halvleg. Men publikum vil have mere<br />

– eller i hvert fald et ekstranummer.<br />

Der er ingen tvivl. Frank Clifforth<br />

har spillet sine modstandere ud af<br />

banen <strong>og</strong> er løbet med en overbevisende<br />

sejr i aften.<br />

Frank Clifforth bor i dag i en lejlighed<br />

i Fredericia, <strong>og</strong> han er ved at uddanne<br />

sig til psykoterapeut.<br />

hellehorskjaer@sol.dk<br />

Frank Clifforths sange handler blandt andet om<br />

hans svære år som stofmisbruger – i dag er han<br />

clean <strong>og</strong> stolt over at have repræsenteret Danmark<br />

på hjemløselandsholdet i gadefodbold.<br />

16 hus forbi · nr. 69 · januar 008 hus forbi · nr. 69 · januar 008 17


Viggos univers<br />

Ål i strømperne<br />

En humoristisk beretning om, hvor galt det kan gå, når man på et værtshus forsøger<br />

at købe en kærlighedssyg kvindes nylonstrømper for at bruge dem til at ’tatte ål’ i.<br />

Af Steen Viggo Jensen<br />

Illustration: Karsten Hansen<br />

At score er vel i bund <strong>og</strong> grund et<br />

udtryk, der bruges, når en fodboldidiot<br />

sender en rund kugle ind i en fiskenetsbeklædt<br />

firkant <strong>og</strong> oven i købet<br />

får penge for det. Udtrykket bruges<br />

d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så, når en pige eller dreng vil<br />

’gøre sig til’ for at få opmærksomhed<br />

fra det modsatte køn.<br />

Nu hader jeg disse engelskrelaterede<br />

udtryk, men i dag findes der både<br />

scorereplikker <strong>og</strong> scorepåklædning<br />

– ak, ak.<br />

Jeg har da <strong>og</strong>så selv beundret<br />

mangen en svedig kavalergang. Skal<br />

man hen i den lidt lumre ende med<br />

hensyn til scorepåklædning, må det<br />

vel siges at være, når en kvinde ifører<br />

sig så stramme, lavtaljede bukser, at<br />

elskovshåndtagene virkelig fremtræder<br />

som gedigent værktøj.<br />

Og man kan komme så grueligt<br />

galt af sted, når man som jeg ikke er<br />

upåvirket af slige signaler. Jeg har<br />

gennem mit efterhånden lange liv<br />

altid beundret kvindens skønhed, men<br />

som denne historie vil anskueliggøre,<br />

hænger det ikke altid sammen med at<br />

være praktiker:<br />

Efter n<strong>og</strong>le dage i Vorherres Køkkenhave<br />

landede jeg i min fødeby, iført<br />

ransel <strong>og</strong> udeliggertøj <strong>og</strong> ville lige<br />

have en øl, inden jeg skulle hjem til et<br />

velsignet bad <strong>og</strong> kontrollere om mine<br />

husfæller – fire akvariefisk – stadig var<br />

ved godt helbred.<br />

En tier for damens strømpe<br />

Nu er det sådan, at man nok ikke går<br />

på de finere steder i halvmilitaristisk<br />

påklædning, rygsæk, små stumper<br />

revling i håret <strong>og</strong> prydet af flere<br />

dages gamle skægstubbe. Men jeg<br />

kender min by, <strong>og</strong> jeg kender <strong>og</strong>så<br />

en århundrede gammel ølstue, hvor<br />

man kun bliver bedømt på, om man<br />

er menneske. Så dér gik jeg hen,<br />

hilste på de, jeg kendte, fik en øl <strong>og</strong><br />

fortalte om min tur til de, der kender<br />

min særhed med at drage til skovs.<br />

Bedst som jeg, i al uskyldighed,<br />

sidder der <strong>og</strong> lader trætheden finde<br />

sig til rette i min krop, opdager jeg, at<br />

jeg er blevet udstyret med et ekstra<br />

ben, en anelse kraftigt <strong>og</strong> beklædt<br />

med sorte nylonstrømper. Jeg er end<br />

ikke nået halvt ned i øllen <strong>og</strong> kan ikke<br />

være beruset, hvorfor jeg antager, at<br />

benet ikke tilhører mig. Uden at pille<br />

lader jeg blikket glide op til den anden<br />

ende af benet, hvor der sidder en<br />

kvinde <strong>og</strong> smiler kærligt, om end en<br />

smule omtåget, bag et par kilo spartelmasse<br />

<strong>og</strong> læber, hvis farve absolut<br />

ikke kan være naturens værk. Det<br />

er en sød kvinde, så jeg skåler med<br />

hende, men kan d<strong>og</strong> ikke få tankerne<br />

bort fra nylonstrømpen <strong>og</strong> tilbyder<br />

hende ti kroner for denne.<br />

Kaldte mig pervers stodder<br />

Her er det, at jeg gjorde i nælderne.<br />

Det var ingen scorereplik. Hun fjernede<br />

sit i øvrigt tunge lår <strong>og</strong> stirrede<br />

vantro på mig. På en måde forstod jeg<br />

hende godt efterfølgende. Jeg sad jo<br />

der <strong>og</strong> lignede en hulemand <strong>og</strong> fortalte<br />

hende, at jeg kunne bruge hendes<br />

strømpe til regnorme, hvilket bragte<br />

hende i en hvis affekt, der afstedkom,<br />

ganske umotiveret, at hun satte i et<br />

hyl <strong>og</strong> kaldte mig de underligste ting,<br />

blandt andet pervers stodder.<br />

Store såvel som små, hærdebrede<br />

mænd sprang op af deres stole <strong>og</strong><br />

værtshusdvale for at forsvare en jomfru<br />

i nød. For mig kunne det have endt<br />

grueligt galt, hvis det ikke lige havde<br />

været for en anden gæst, der som jeg<br />

vidste, hvad det er at ’tatte ål’. Da<br />

denne anden gæst tilbød en tier for<br />

hendes anden strømpe, var det som<br />

hun gik op i limningen <strong>og</strong> overhalede<br />

fløjtetønden Victoria med flere decibel.<br />

Og her er det, kære læser, jeg må<br />

forklare en smule:<br />

For det første faldt jeg ikke for et<br />

scoretrick, men en strømpe.<br />

For det andet blev en stille <strong>og</strong><br />

rolig forklaring på strømpeinteressen<br />

ændret fra knyttede næver til<br />

brølende latter.<br />

For det tredje er det pinligt for<br />

en mand at købe nylonstrømper i en<br />

butik.<br />

For det fjerde er det ’at tatte<br />

ål’ åbenbart n<strong>og</strong>et, vi gamle mænd<br />

husker <strong>og</strong> holder i hævd, <strong>og</strong> da det<br />

absolut ikke må gå i glemmeb<strong>og</strong>en,<br />

viderebringer jeg hermed:<br />

Sådan tatter man ål<br />

Ålen er en rovfisk (altædende). Dens<br />

meget små tænder er bagudrettede.<br />

Kommer man en håndfuld regnorme<br />

i en damestrømpe <strong>og</strong> binder den til<br />

– et par småsten i strømpen danner<br />

vægten – efter at have bundet en<br />

line på strømpen, smider man<br />

den i åen eller havnen, eller<br />

hvor der nu er ål. Personligt<br />

anbefaler jeg en augustnat. Når<br />

man mærker bevægelse i linen, er<br />

det fordi, en ål prøver at få fat på ormene,<br />

men nylonens struktur <strong>og</strong> ålens<br />

bagudrettede tænder gør, at den ikke<br />

kan slippe, så ganske forsigtigt løfter<br />

man ålen på land. Ganske enkelt.<br />

Jeg er nok ikke den store filosof,<br />

men jeg går d<strong>og</strong> stadig <strong>og</strong> vender<br />

problematikken ’at score’, når det skal<br />

hænge sammen med ål, regnorm, netstrømper<br />

<strong>og</strong> kærlighed. Måske er det<br />

årsagen til, at jeg stadig er ungkarl<br />

– <strong>og</strong> elsker stegte ål.<br />

steenviggo@galnet.dk<br />

Månedens hund<br />

Byens ældste hjemløsehund<br />

Af Tina Juul Rasmussen<br />

Foto: Holger Henriksen<br />

Hvor længe har du haft Max?<br />

- Siden han var fem-seks år gammel.<br />

Jeg fik ham af min lillesøster,<br />

fordi Max ikke ville bo hos hende<br />

længere. Jeg havde fået min gamle<br />

hund aflivet et halvt år tidligere, <strong>og</strong><br />

jeg har altid haft hund, så jeg ville<br />

gerne have Max.<br />

Hvad betyder han for dig?<br />

- Alt. Vi er jo sammen 4 timer i<br />

døgnet. Han holder mig med selskab,<br />

men giver mig <strong>og</strong>så tryghed <strong>og</strong><br />

beskyttelse mod fjolser, hvis jeg for<br />

eksempel ligger <strong>og</strong> sover udenfor.<br />

Og så holder han mig i gang – jeg er<br />

jo nødt til at komme ud hver dag for<br />

at lufte ham.<br />

Hvor sover I?<br />

- Jeg har boet på et herberg i København<br />

i et år nu. Vi har vores eget<br />

værelse. Før det sov vi i en natcafé<br />

samme sted, men der blev man jo<br />

smidt ud om morgenen. Nu er det<br />

rart ikke at blive smidt ud, men selv<br />

at bestemme, hvornår man går ud.<br />

Passer du godt på ham?<br />

- Ja, jeg bruger dyrlægen<br />

i Ørstedsparken (Projekt<br />

Udenfors dyrlæge, red.).<br />

Hvad kan han ikke lide?<br />

- Andre hanhunde! Og<br />

så er han ikke vild med<br />

hundemad. Han får kun<br />

kød at spise – jeg køber<br />

enten kylling eller bøffer til ham.<br />

Han kan godt lide stærk mad, så<br />

hvis der er n<strong>og</strong>et, han ikke vil spise,<br />

hælder jeg bare lidt chili over, så<br />

spiser han det.<br />

Hvad kan han særlig godt lide?<br />

- Hunhunde! Hvis der er en hunhund<br />

i løbetid i nærheden, vil han blæse<br />

mig et stykke. For nylig blev han far<br />

til fire hvalpe.<br />

Synes du, at Max har et godt liv?<br />

- Ja! Han kan godt li’ at være uden-<br />

for, <strong>og</strong> han er jo omgivet af hunde<br />

hele dagen lang. Han virker glad <strong>og</strong><br />

er friskere i dag, hvor vi er så meget<br />

på gaden, end dengang vi boede i<br />

lejlighed.<br />

Hvad med dig selv – har du et godt liv?<br />

- Jeg kan godt li’ livet på gaden. Jeg<br />

har lært en masse mennesker at kende<br />

– vi har et godt kammeratskab, vi<br />

hjælper hinanden med det hele. Hvis<br />

en af os har penge, <strong>og</strong> en anden ikke<br />

har, giver vi hinanden smøger <strong>og</strong> øl.<br />

Vi passer <strong>og</strong>så på hinandens hunde.<br />

Og hvis man kvajer sig <strong>og</strong> får lukket<br />

n<strong>og</strong>et værre lort ud, så siger man<br />

bare undskyld næste dag, <strong>og</strong> så er<br />

det glemt.<br />

18 hus forbi · nr. 69 · januar 008 hus forbi · nr. 69 · januar 008 19<br />

Navn:<br />

Max<br />

Alder:<br />

13 år – <strong>og</strong> sandsynligvis byens<br />

ældste hjemløsehund<br />

Race:<br />

Fårehund<br />

Ejer:<br />

Henrik ’Max’ Jensen, 40 år. Hjemløs<br />

i fire-fem år, heraf mindst to<br />

på gaden. Valgte det selv, da han<br />

var træt af at blive smidt ud af<br />

sin kæreste igen <strong>og</strong> igen. Bor nu<br />

på herberg, hvor han har sit eget<br />

værelse sammen med hunden Max.<br />

Det bedste middel mod stress …<br />

Så er de tre vindere af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sl<strong>og</strong>an-konkurrence fundet.<br />

Førstepræmien i <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sl<strong>og</strong>an-<br />

konkurrence går til Tonny Andersen.<br />

Hans vindersl<strong>og</strong>an kan alt efter tid <strong>og</strong><br />

humør fremsiges i sin fulde længde eller<br />

splittes op i mindre dele.<br />

Foto: Ulrik Jantzen<br />

Af Jaku-Lina E. Nielsen<br />

”Prisen på mine rim, det er tyve.<br />

Det kan jeg sige uden at lyve. Og du<br />

behøver ikke at spørge – du må gerne<br />

give fyrre. Men det bedste middel<br />

mod stress, det er, hvis du giver<br />

tres.”<br />

Sådan lyder vinder-sl<strong>og</strong>anet i<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s konkurrence. Vinderen<br />

er sælger nr. 116, Tonny Andersen,<br />

som har leveret en lang række sjove<br />

sl<strong>og</strong>ans – heraf en del, som kan fremsiges<br />

alt efter, hvor man står <strong>og</strong> sælger,<br />

<strong>og</strong> til hvem man ønsker at sælge<br />

til. Står man f.eks. ved stationen,<br />

kan man ifølge Tonny reklamere for<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> ved at sige: ”Selv om man<br />

er ude at køre, kan man godt støtte<br />

den skøre.” Eller hvis de forbipasse-<br />

rende spiser is: ”Selv om man spiser<br />

en is, kan man godt købe en avis. Det<br />

er næsten samme pris.”<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> er for alle<br />

Siden <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> udskrev konkurrencen<br />

i oktobernummeret, har vi<br />

modtaget et hav af opfindsomme,<br />

tænksomme, knudrede <strong>og</strong> sjove<br />

sl<strong>og</strong>ans fra både læsere <strong>og</strong> sælgere.<br />

Andenpladsen går <strong>og</strong>så til en sælger,<br />

nemlig Henning med sælgerkort nr.<br />

4088, for følgende korte <strong>og</strong> mundrette<br />

sl<strong>og</strong>an: ”Sidst på dagen er vores<br />

aviser <strong>og</strong>så sagen.”<br />

Henning har <strong>og</strong>så indsendt følgende<br />

originale sl<strong>og</strong>an, der, som et af<br />

de eneste, reklamerer for <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s<br />

008-vægkalender med billeder af<br />

sælgerne: ”Har De husket mandel-<br />

gaven – vores årskalender giver et<br />

tina@husforbi.dk<br />

sug i maven. Den kan måske <strong>og</strong>så<br />

hænge ude i haven.”<br />

Den lader vi lige stå et øjeblik.<br />

Tredjepladsen går til Stine Hinke<br />

Lüth fra Gentofte for følgende<br />

sl<strong>og</strong>an, der næste holder stilen fra<br />

Hennings kalendersl<strong>og</strong>an: ”Ruth,<br />

Polle <strong>og</strong> Palle – <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> er for<br />

alle.”<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> ønsker de tre vindere<br />

tillykke <strong>og</strong> takker alle, der har deltaget<br />

<strong>og</strong> bringer her et par af de andre<br />

fine bud, som var med i opløbet om<br />

de tre gavekort (på hhv. 500 <strong>og</strong> to<br />

gange 50 kroner til en dansk supermarkedskæde):<br />

”Du har n<strong>og</strong>et at gi’ – jeg har<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>”. Indsendt af Tove Munk<br />

Jensen, Viborg.<br />

”Hug hælene i! Og køb <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>”.<br />

Indsendt af Birte Olsen, Valby.


Ingen hjemløse i Aalborg<br />

For ti år siden overnattede mange<br />

hjemløse på gaden <strong>og</strong> banegården i<br />

Aalborg, men via en intensiv indsats<br />

er der nu ’pasningsgaranti’ for hjemløse<br />

i den nordjyske kommune. <strong>Hus</strong><br />

<strong>Forbi</strong> har sat fokus på n<strong>og</strong>le af de ålborgensiske<br />

projekter: I juli-nummeret<br />

besøgte vi Skurbyen – et botilbud<br />

for kronisk alkoholiserede mænd.<br />

I august var et opgangsfællesskab<br />

for misbrugere <strong>og</strong> sindslidende<br />

i Suensonsgade i kikkerten. Aalborgserien<br />

har holdt pause de sidste<br />

fire numre (pga. temaer om sociale<br />

seværdigheder <strong>og</strong> hjemløse <strong>og</strong> deres<br />

børn). I dette nummer slutter vi<br />

Aalborg-serien med et besøg på<br />

Aalborgs Café Parasollen <strong>og</strong> forsorgshjemmet<br />

Svenstrupgård.<br />

Flyttede fra mor til Bumsehotellet<br />

”Du vil alle dage vende tilbage til bumsehotellet.” Sådan sagde en beboer til den hjemløse Jørgen Jensen,<br />

da han for 17 år siden ankom til forsorgshjemmet Svenstrupgård syd for Aalborg.<br />

Af Lisbeth Rindholt<br />

Foto: Anne Mette Welling<br />

Værestedet Café Parasollen åbner<br />

kl. 10. Men allerede et kvarter før<br />

åbningstid står en lille samling mennesker<br />

<strong>og</strong> tripper efter at komme<br />

ind. Parasollen er et populært sted<br />

for Aalborgs hjemløse, misbrugere<br />

<strong>og</strong> ensomme – <strong>og</strong> caféen hører <strong>og</strong>så<br />

til blandt 64-årige Jørgen Jensens<br />

favoritter.<br />

I dag er han kun gæst på sine<br />

stamcafeer, men som ung arbejdede<br />

Jørgen på den anden side af<br />

Jørgen Jensen har oplevet, hvordan man som hjemløs har gavn af at få en fast bopæl frem for midlertidige løsninger. Han mener, der<br />

bør bygges flere skæve boliger i stil med den, han selv bor i. Jørgen Jensen er aktiv i forskellige hjemløseorganisationer <strong>og</strong> foreninger<br />

<strong>og</strong> sidder bl.a. i <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s bestyrelse.<br />

bardisken – som tjener <strong>og</strong> vært på<br />

spillesteder <strong>og</strong> værtshuse i Aalborg<br />

midtby. Gennem årene fik han et<br />

større <strong>og</strong> større alkoholforbrug.<br />

- Jeg drak aldrig, mens jeg var<br />

på arbejde. Men efter fyraften gik<br />

jeg næsten altid ud <strong>og</strong> festede sammen<br />

med kollegerne, <strong>og</strong> efterhånden<br />

kunne jeg drikke en kasse guldøl<br />

om dagen. Det fungerede fint i en<br />

lang periode, <strong>og</strong> jeg mente selv, at<br />

jeg havde styr på tingene. Men da<br />

jeg sidst i 1980’erne begyndte at<br />

arbejde på Lise Fedtebrød, stoppede<br />

min karriere i værtshusmiljøet. Lise<br />

Fedtebrød var blandt Aalborgs rå<br />

værtshuse, <strong>og</strong> mange af gæsterne<br />

var stofmisbrugere. Det blev simpelthen<br />

for hårdt at drikke så meget,<br />

som jeg gjorde, <strong>og</strong> samtidig have<br />

et job, hvor man både skulle være<br />

tjener <strong>og</strong> sørge for, at folk ikke røg<br />

hash <strong>og</strong> solgte piller, fortæller Jørgen,<br />

som på det tidspunkt boede på<br />

et værelse hos sin mor. Hun var træt<br />

af Jørgens druk, <strong>og</strong> de blev enige<br />

om, at han måtte flytte.<br />

Lagde sprutten på hylden<br />

- Jeg havde bare ingen steder at<br />

flytte hen, konstaterer Jørgen. Han<br />

overnattede på må <strong>og</strong> få hos be-<br />

kendte, indtil en medarbejder på<br />

Alkoholambulatoriet i Aalborg<br />

foresl<strong>og</strong> ham at tage ud til forsorgshjemmet<br />

Svenstrupgård syd for<br />

Aalborg.<br />

- Da jeg besøgte Svenstrupgård<br />

første gang i 1990, sagde en af beboerne<br />

til mig. ”Nu skal jeg fortælle<br />

dig n<strong>og</strong>et, min søn: Du er kommet<br />

på bumsehotel. Og du vil alle dage<br />

vende tilbage til bumsehotellet”,<br />

fortæller Jørgen.<br />

Dengang blev han sur over beboerens<br />

dom. Men han må i dag erkende,<br />

at sådan er det gået. Jørgen er flyttet<br />

ud <strong>og</strong> ind af Svenstrupgård lige siden<br />

<strong>og</strong> bor nu fast i et af de ’skæve huse’,<br />

som blev opført på grunden i 00 .<br />

Han drikker ikke længere.<br />

- For seks år siden faldt jeg om<br />

på gaden i en kæmpebrandert. På<br />

hospitalet fandt man ud af, at jeg<br />

havde gammelmandssukkersyge.<br />

Og da lovede jeg mig selv at lægge<br />

sprutten på hylden, siger Jørgen.<br />

Det løfte har han holdt. Og det<br />

generer ham ikke, at mange af hans<br />

naboer <strong>og</strong> venner på Svenstrupgård<br />

stadig er alkoholmisbrugere.<br />

- Jeg flytter aldrig derfra, understreger<br />

han <strong>og</strong> forklarer:<br />

- Jeg har et deltidsjob på Svenstrupgårds<br />

montageværksted, som<br />

betyder meget for mig. Det giver<br />

godt nok kun 1 ,75 kr. i timen, men<br />

så har jeg n<strong>og</strong>et at stå op til hver<br />

morgen. Efter jeg er holdt op med<br />

at drikke, bruger jeg det meste af<br />

min fritid på arbejde i forskellige<br />

hjemløseorganisationer. Og ude på<br />

boformen har jeg jo et stort netværk<br />

af hjemløse, som kan give input til,<br />

hvor vi skal sætte ind <strong>og</strong> forbedre<br />

livet for de hjemløse i Danmark.<br />

På farten for hjemløsesagen<br />

Jørgen er især aktiv i SAND, som<br />

er de hjemløses landsorganisation.<br />

SAND blev stiftet i 001, <strong>og</strong> han har<br />

fra starten siddet i bestyrelsen som<br />

repræsentant for Nordjylland.<br />

- Vi har stort set ingen akutte<br />

hjemløseproblemer heroppe. Det<br />

gode samarbejde mellem Brobyggerselskabet,<br />

de hjemløse selv <strong>og</strong><br />

Aalborg Kommune gør, at ingen<br />

længere får lov til at bo på gaden,<br />

konstaterer Jørgen.<br />

Svenstrupgård<br />

Boformen Svenstrupgård i Svenstrup ved Aalborg har eksisteret siden<br />

197 . Målgruppen er hjemløse, misbrugere <strong>og</strong> andre socialt udsatte. Ud<br />

over at være en § 110-boform med 60 døgnpladser kan aktive misbrugere<br />

komme på et tidages afrusningsophold her. Under Svenstrupgård<br />

er desuden oprettet et alternativt plejehjem samt otte skæve huse,<br />

der modt<strong>og</strong> Arkitekturens pris i 00 . Alle beboere kan benytte sig af<br />

Svenstrupgårds fælles faciliteter <strong>og</strong> få beskæftigelse i køkkenet, haven<br />

eller på et af stedets fire værksteder.<br />

Læs mere på: http://www.aksos.dk/svenstrupgaard<br />

Jørgen Jensen kommer ofte på værestedet Café Parasollen, hvor en kop kaffe<br />

koster fem kroner, mens en snak med personalet er gratis.<br />

Café Parasollen<br />

Alkoholfrit spise- <strong>og</strong> værested i Aalborg midtby. Her er mulighed for at<br />

få et billigt måltid mad, tage bad <strong>og</strong> vaske tøj. Brugerne bliver desuden<br />

jævnligt tilbudt at deltage i bowling-, banko- eller musikarrangementer<br />

samt endagsture ud af byen. Café Parasollen er en selvejende institution<br />

under KFUM´s sociale arbejde.<br />

Han mener d<strong>og</strong>, at der altid er<br />

forhold, som kan blive bedre.<br />

- Jeg arbejder på at få oprettet<br />

flere skæve boliger i stil med den,<br />

jeg selv bor i. For jeg har på min<br />

egen krop oplevet, hvordan man som<br />

hjemløs virkelig har gavn af at få en<br />

fast bopæl frem for alle de midlertidige<br />

boligløsninger, som mange<br />

ellers bliver kastet rundt i, siger han<br />

<strong>og</strong> hilser på to <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-sælgere,<br />

som har slået sig ned ved nabobordet<br />

i en efterhånden fuld café.<br />

Ud over SAND-arbejdet står<br />

Jørgen nemlig <strong>og</strong>så for at koordinere<br />

en gruppe af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-sælgere i<br />

Aalborg, <strong>og</strong> han har netop fået en<br />

bestyrelsespost i foreningen <strong>Hus</strong><br />

<strong>Forbi</strong>.<br />

- Jeg kan godt lide altid at være<br />

på farten <strong>og</strong> pendle mellem møder i<br />

København, Aalborg <strong>og</strong> andre byer,<br />

der er aktive i hjemløsesagen. Men<br />

nu er kalenderen vist <strong>og</strong>så fyldt<br />

op, griner Jørgen <strong>og</strong> tømmer sin<br />

tredje kop kaffe. Han skal videre til<br />

et møde i Brobyggerselskabet over<br />

middag.<br />

lisbeth@rindholt.dk<br />

0 hus forbi · nr. 69 · januar 008 hus forbi · nr. 69 · januar 008 1


Når porten smækker i<br />

”En lille dreng på tre-fire år havde fået at vide, at<br />

hans mor skulle i skole. I virkeligheden var hun<br />

i fængsel. Da den lille dreng blev seks år, sagde<br />

moderen, der ikke sad i fængsel mere: ”Nu skal du<br />

i skole!”<br />

Men det ville den lille dreng overhovedet ikke,<br />

for inde i hans hoved troede han jo, at han skulle<br />

være væk fra sin familie, for det var jo det, der var<br />

sket med hans mor. Moren fortalte ham så, at hun<br />

ville følge ham i skole om morgenen <strong>og</strong> hente ham<br />

igen om eftermiddagen. Hver eneste dag. Og så<br />

ville han gerne i skole alligevel.”<br />

ABC til fængselsverdenen<br />

Historien stammer fra en ny b<strong>og</strong>, ”Når porten smækker<br />

i. En ABC for børn om fængsler <strong>og</strong> længsler”.<br />

Mindst 4-5.000 børn i Danmark har en far eller<br />

mor i fængsel, <strong>og</strong> for de fleste af børnene er det<br />

en rigtig svær situation med afsavn, utryghed <strong>og</strong><br />

flovhed. N<strong>og</strong>le børn får tilmed for lidt eller slet<br />

ingenting at vide om, hvor deres far eller mor er, <strong>og</strong><br />

det kan få fantasierne til at vokse sig store, hvis de<br />

ikke får hjælp til at tackle situationen.<br />

For at hjælpe disse børn har Christine Tscherning,<br />

som er både cand.linc.merc, psykoterapeut <strong>og</strong><br />

underviser, skrevet b<strong>og</strong>en til dem. Den er bygget op<br />

som en ABC med forklaringer på, hvad mange af de<br />

ord <strong>og</strong> begreber, som knytter sig til fængselsverdenen,<br />

betyder. Der er <strong>og</strong>så fantasirejser, afslapningsøvelser<br />

<strong>og</strong> mange små historier om børns<br />

oplevelser <strong>og</strong> erfaringer med at have en far eller<br />

mor i fængsel.<br />

- Idéen til b<strong>og</strong>en fik jeg i 004, fordi jeg kom<br />

i kontakt med en mor, som havde været i fængsel.<br />

Hendes kæreste var <strong>og</strong>så blevet anholdt af politiet,<br />

mens deres lille søn så på. Det var voldsomt for den<br />

lille dreng, <strong>og</strong> jeg syntes, at det var meget synd for<br />

ham, <strong>og</strong> tænkte, at der måske var en hel del andre<br />

børn i Danmark, der gik rundt <strong>og</strong> havde det dårligt,<br />

fordi deres far eller mor var i fængsel. Derfor blev<br />

denne b<strong>og</strong> til, forklarer forfatteren.<br />

På hjemmesiden www.naarportensmaekkeri.dk<br />

kan man læse mere om b<strong>og</strong>en, som <strong>og</strong>så kan bestilles<br />

her. Den koster kr. 17 inkl. forsendelse.<br />

- taj<br />

Håndværkere <strong>og</strong><br />

glarmestre havde<br />

nok at se til<br />

efter hærværket<br />

mod varmestuen<br />

i Stengade<br />

på Nørrebro i<br />

København.<br />

Mange vinduer<br />

måtte udskiftes<br />

efter et massivt<br />

bombardement<br />

af brosten mod<br />

værestedet.<br />

Foto: Holger Henriksen<br />

Kommentar<br />

De udsatte har fået<br />

en stemme<br />

Af Jørgen Anker<br />

Vi har inden for de sidste 10–15 år set nye<br />

sammenslutninger: Interesseorganisationer for<br />

hjemløse, stofmisbrugere, psykiatribrugere,<br />

værestedsbrugere <strong>og</strong> arbejdsledige, blandt<br />

andet SAND (Sammenslutningen af Nærudvalg<br />

i Danmark), Brugerforeningen (for aktive stofbrugere),<br />

SVID (Sammenslutningen af Værestedsbrugere<br />

i Danmark) <strong>og</strong> Landsforeningen af<br />

Arbejdsledige.<br />

Disse foreninger forsøger at blive talerør for<br />

n<strong>og</strong>le af samfundets mest udstødte <strong>og</strong> udsatte,<br />

der ofte bliver set som passive klienter snarere<br />

end aktive medborgere.<br />

Set i lyset af, at mange af deltagerne kæmper<br />

med tunge sociale problemer, er det bemærkelsesværdigt,<br />

at disse sammenslutninger overhovedet<br />

er dannet. De har oven i købet opnået<br />

anerkendelse både lokalt <strong>og</strong> nationalt, bl.a.<br />

fordi det er lykkedes dem at fastholde deres<br />

indsats. Dermed er organisationerne et levende<br />

bevis på, at <strong>og</strong>så n<strong>og</strong>le af de såkaldt marginaliserede<br />

grupper har ressourcer <strong>og</strong> mulighed for<br />

at få indflydelse.<br />

Men sammenslutningerne er skrøbelige.<br />

Deres succes <strong>og</strong> mulighed for at overleve på<br />

længere sigt er betinget af, at de fortsat får<br />

tilbudt støtte <strong>og</strong> ressourcer. De er samtidig<br />

præget af dilemmaer, bl.a. at aktivisterne i<br />

sammenslutningerne sjældent hører til de allersvageste.<br />

Mange har opnået en vis stabilitet<br />

i deres liv.<br />

Og netop qua deltagernes situation som f.eks.<br />

tidligere hjemløse har de påtaget sig at repræsentere<br />

andre hjemløse, som måske ikke selv<br />

har kapacitet til at være aktive.<br />

Mange deltagere fortæller, at de oplever en<br />

stor personlig gevinst <strong>og</strong> støtte i kraft af deres<br />

aktive indsats, som giver dem et fastere holde-<br />

I slutningen af 007 regnede brostenene igen<br />

mod vinduerne i Kirkens Korshærs varmestue<br />

<strong>og</strong> natcafé i Stengade på Nørrebro i København.<br />

Hærværket betød, at alle ruderne af brudsikkert<br />

glas måtte udskiftes. Varmestuen blev for<br />

omkring tre år siden gentagne nætter i træk<br />

bombarderet med brosten, <strong>og</strong> dengang røg<br />

stenene gennem ruderne <strong>og</strong> lige ind i caféen,<br />

hvor op mod 0 hjemløse sov på liggeunderlag.<br />

punkt i tilværelsen. Det kan f.eks. stabilisere<br />

et misbrug, give n<strong>og</strong>et at stå op til <strong>og</strong> give en<br />

følelse af at være værdifuld, fordi man kan gøre<br />

n<strong>og</strong>et for andre. Som menneske får de en rolle<br />

<strong>og</strong> betydning, som giver dem en ny dimension<br />

i tilværelsen. Ved at påtage sig et ansvar,<br />

bidrage til fælles aktiviteter <strong>og</strong> støtte andre<br />

mennesker i nød, bliver det hjælp til selvhjælp.<br />

Disse sammenslutninger tilbyder med andre<br />

ord socialt udsatte muligheden for at indgå i et<br />

fællesskab, hvor de får støtte, sociale netværk<br />

<strong>og</strong> selvværdsfølelse.<br />

Samtidig har sammenslutningerne betydet, at<br />

de udsattes ret til organisere sig efter interesse<br />

er blevet anerkendt. Og dermed skabt mulighed<br />

for, at n<strong>og</strong>le af samfundets svageste medborgere<br />

kan få en ny identitet, en stemme, et<br />

talerør <strong>og</strong> i sidste ende måske større indflydelse<br />

i samfundet.<br />

Læs <strong>og</strong>så artiklen på side 20-21 om Jørgen<br />

Jensen, der er aktiv i foreningen SAND.<br />

Jørgen Anker er chefkonsulent<br />

i Rambøll<br />

Management. Han har<br />

i en årrække forsket<br />

i brugerorganisering<br />

blandt udsatte<br />

grupper, bl.a. som<br />

led i et forskningsprojekt<br />

på RUC.<br />

Varmestue udsat for hærværk – igen<br />

Mirakuløst kom ingen dengang til skade. Siden<br />

da har varmestuen fået brudsikkert glas i vinduerne,<br />

så stenene ikke ryger gennem glasset<br />

– men ødelagt bliver ruderne alligevel. Personalet<br />

i natcaféen tolker hærværket som, at der<br />

er grupper i området, der ønsker varmestuen ud<br />

af kvarteret.<br />

- jalini<br />

I verdens storbyer skal såkaldte bum proof benches forhindre hjemløse i at hænge ud på pladser <strong>og</strong> parker.<br />

Er det <strong>og</strong>så hensigten med de ukomfortable plinte i Københavns byrum? Og med baldehvilerne på de nye<br />

metrostationer? <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har spurgt kommunen <strong>og</strong> Ørestadsselskabet.<br />

Af: Lisbeth Rindholt<br />

Foto: Holger Henriksen<br />

Bænkene i Tokyos parker er udstyret<br />

med metalarme, der inddeler dem<br />

i adskilte siddepladser. Sæderne<br />

er glatte <strong>og</strong> skråner nedad. Andre<br />

steder i byrummet må folk sidde på<br />

korte betonklodser eller lange metalrør,<br />

når de trænger til et hvil. De<br />

japanske myndigheder har bevidst<br />

opsat de ukomfortable <strong>og</strong> kolde<br />

siddemøbler for at hindre, at Tokyos<br />

hjemløse sover eller slår lejr på dem.<br />

De går derfor under betegnelsen<br />

anti-homeless benches eller bum<br />

proof benches.<br />

’Bumsesikrede bænke’ er et<br />

velkendt fænomen i mange andre<br />

storbyer verden over, bl.a. i England,<br />

USA, Spanien <strong>og</strong> Frankrig. Bænkene<br />

er placeret i gader, parker, transithaller,<br />

torve <strong>og</strong> andre offentlige steder.<br />

Og de bliver ofte betragtet som<br />

Plinte på Emdrup Torv i Københavns<br />

ydre NV-kvarter<br />

led i en ’disciplinær arkitektur’, der<br />

– ligesom i Tokyo – skal modvirke,<br />

at socialt udsatte grupper overtager<br />

bestemte områder i byen.<br />

Brug plinten anarkistisk<br />

Også i Københavns bybillede dukker<br />

flere <strong>og</strong> flere møbler op, der minder<br />

om de bumsesikrede bænke. Et af<br />

dem er plinten: En lav klods, der<br />

typisk er lavet af granit, beton eller<br />

træ <strong>og</strong> hverken har arm- eller ryglæn.<br />

Plintene vinder især frem på byens<br />

torve, grønne anlæg <strong>og</strong> forpladserne<br />

i Metroen. Men Klaus Bondam, teknik-<br />

<strong>og</strong> miljøborgmester i København,<br />

forsikrer, at plinten ikke er udtryk for<br />

disciplinær arkitektur:<br />

- Plinten er snarere et anarkistisk<br />

møbel, der har en masse brugsmuligheder.<br />

Man kan sidde, ligge <strong>og</strong><br />

lege på den, man kan brede aviser<br />

ud over den – eller bruge den som<br />

skaterrampe, siger Klaus Bondam <strong>og</strong><br />

understreger, at plinten er et supple-<br />

Stenbænke på Skt. Hans Torv på<br />

Nørrebro i København<br />

ment til den klassiske københavnerbænk<br />

– ikke en erstatning for den.<br />

På bl.a. Skt. Hans Torv i København<br />

er der kun opstillet plinte <strong>og</strong> ingen<br />

bænke. Vil kommunen dermed undgå,<br />

at hjemløse opholder sig på pladsen?<br />

- Nej, det er ikke en bevidst<br />

politik fra kommunens side. Jeg er<br />

<strong>og</strong>så selv bange for, at byen skal<br />

blive for renskuret <strong>og</strong> pæn. Og hvis<br />

hjemløse ikke vil sidde på en plint<br />

<strong>og</strong> f.eks. drikke øl, er det måske et<br />

udtryk for en konservatisme inden<br />

for deres kultur. For hvorfor ikke<br />

drikke sin øl på en plint, spørger<br />

Klaus Bondam.<br />

Nul komfort på baldehvilere<br />

I modsætning til plinten er det<br />

hverken muligt at sidde eller ligge<br />

på de såkaldte ”baldehvilere,” som<br />

Ørestadsselskabet har installeret på<br />

Københavns metrostationer. Baldehvileren<br />

er et slags metalstativ,<br />

Betonklodser på Gunnar Nu Hansens<br />

Plads på Østerbro i København<br />

som de rejsende kan læne sig op ad,<br />

mens de venter på t<strong>og</strong>et.<br />

- Vi har opsat baldehvilere, fordi<br />

vi vurderede, at det ikke var nødvendigt<br />

for folk at sidde ned, mens<br />

de ventede på deres t<strong>og</strong>. I myldretiden<br />

kommer t<strong>og</strong>ene med tre-seks<br />

minutters intervaller. Det giver så<br />

godt som ingen ventetid, siger Stine<br />

Christmas Nielsen, pressechef i Ørestadsselskabet.<br />

Hun afviser, at baldehvilerne<br />

samtidig fungerer som bumsesikrede<br />

bænke, der skal hindre, at socialt<br />

udsatte grupper bruger metroen som<br />

’varmestue’, som det er tilfældet i<br />

metroen i f.eks. Paris <strong>og</strong> London.<br />

- Metroen er ikke et opholdssted.<br />

Hverken for hjemløse, korthårede,<br />

gravide eller teenagere. Men på linje<br />

med alle andre er <strong>og</strong>så hjemløse<br />

velkomne til at indløse en billet <strong>og</strong><br />

tage fra punkt A til B, slutter hun.<br />

hus forbi · nr. 69 · januar 008 hus forbi · nr. 69 · januar 008<br />

To af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sælgere<br />

testede en af ’bænkene’ på<br />

Gunnar Nu Hansens Plads<br />

på Østerbro i København.<br />

Dommen var hård – hård<br />

som beton.<br />

Bumsesikrede bænke vinder frem<br />

lisbeth@rindholt.dk<br />

I både Oxford <strong>og</strong> Tokyo har man raffineret teknikken bag de ’bumsesikrede<br />

bænke’ for at sikre, at byens hjemløse ikke hænger unødigt længe ud.


Blomster Henning –<br />

en blomstersælgers liv<br />

Af Gorm Henrik Rasmussen<br />

Jomfru Ane Gade, en fredag aften<br />

i juli. Der hersker trængsel<br />

i Aalborgs forlystelsesgade,<br />

hvor restauranter <strong>og</strong> værtshuse<br />

ligger skulder ved skulder, <strong>og</strong> hvor<br />

diskotekerne skifter navn hurtigere,<br />

end sommer skifter til efterår. Unge<br />

kvinder <strong>og</strong> mænd flokkes ved indgangen<br />

til diskotekerne. Neonskilte<br />

skinner på facaderne af de gamle,<br />

skæve bindingsværkshuse <strong>og</strong> gør<br />

dem transparente i skæret fra den<br />

synkende sol. Luften er lummer som<br />

i troperne efter en uge med hedebølge,<br />

men det føles, som om varmen<br />

kommer fra selve gaden, menneskene<br />

<strong>og</strong> det tumlende liv. Atmosfæren virker<br />

afslappet, trods råb <strong>og</strong> larmende<br />

rytmer, der strømmer ud fra åbne<br />

døre ned langs strædet.<br />

Over tagene høres spredte solsortefløjt.<br />

Klokken er hen ad ti.<br />

På hjørnet ved Bispensgade<br />

står to betjente i kortærmede<br />

skjorter <strong>og</strong> sludrer med en flok<br />

marinesoldater. Pludselig kommer<br />

en mand svingende forbi dem med<br />

en papkasse i favnen. Han hilser ærbødigt<br />

på strisserne <strong>og</strong> går hastigt<br />

videre. Han er gammel <strong>og</strong> hjulbenet<br />

<strong>og</strong> næsten skaldet <strong>og</strong> skiller sig<br />

ud fra aftenens festklædte publi-<br />

Originalernes by<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> bringer her et kort uddrag af Gorm Henrik Rasmussens b<strong>og</strong><br />

‘Originalernes by’. B<strong>og</strong>en rummer fortællinger om skæve eksistenser fra<br />

forfatterens fødeby, Aalborg, <strong>og</strong> er et Danmarksbillede fra en anden tid,<br />

da der endnu var plads til outsidere <strong>og</strong> særlige.<br />

’ORIGINALERNES BY’ er udgivet på forlaget Vindrose <strong>og</strong> kan købes i b<strong>og</strong>handlen<br />

eller på www.borgen.dk<br />

Gorm Henrik Rasmussen<br />

Født i Aalborg i 1955.<br />

Debuterede i 197 med pamfletten Luften feder os.<br />

Har siden skrevet flere digte, fortællinger, romaner, børnebøger <strong>og</strong> noveller<br />

om bumser <strong>og</strong> bohemer, plattenslagere <strong>og</strong> outsidere, blandt andet<br />

i romanen Eigil Zinck ( 00 ).<br />

Medtekstforfatter til Kysser himlen farvel <strong>og</strong> andre Lars H.U.G.-sange.<br />

Initiativtager til støtte-cd’en Bevar Christiania ( 004).<br />

kum ved sin tarvelige mundering.<br />

Undertrøjen er møgbeskidt, <strong>og</strong> de<br />

mørkeblå j<strong>og</strong>gingbukser fyldt med<br />

skjolder, der ligner blodpletter; han<br />

har ingen strømper på sine fødder,<br />

men kommer vandrende i et par<br />

slidte lærredssko uden snørebånd.<br />

Der er n<strong>og</strong>et sørøveragtigt over hans<br />

fremtoning. Næsen er vind <strong>og</strong> skæv,<br />

munden bøjer indad i det røde, solskoldede<br />

ansigt <strong>og</strong> afslører en fuldstændig<br />

mangel på tyggeredskaber.<br />

Fra den lysebrune banankasse stikker<br />

et br<strong>og</strong>et blomsterflor frem; langstilkede<br />

roser i den ene ende, små<br />

buketter i den anden, krysantemum,<br />

tulipaner <strong>og</strong> asters bundet sammen<br />

ved stilken af krøllet stanniol. Ret<br />

beset n<strong>og</strong>le sørgelige duske, men<br />

udseendet spiller sikkert ingen rolle<br />

for eventuelle købere, for det gælder<br />

med blomster som med visse andre<br />

gaver; det er først <strong>og</strong> fremmest<br />

tanken, der tæller. Blomstermanden<br />

siger ingenting. Han viser blot sin<br />

kasse frem til højre <strong>og</strong> venstre <strong>og</strong><br />

nikker til folk, som sidder bænket<br />

omkring træbordene på begge sider<br />

af strædet som sydlændinge på en<br />

endeløs taverna. Men idet han bevæger<br />

sig ned gennem den overfyldte<br />

gade med små, hurtige skridt, spiller<br />

et uudgrundeligt smil om hans læber,<br />

som bærer han på en hemmelig<br />

viden om de mennesker, han møder.<br />

Da han når hen til en gruppe unge<br />

der står <strong>og</strong> varmer op til aftenens<br />

begivenheder mellem „Fyrtøjet“ <strong>og</strong><br />

„Gaslight“, sænker han instinktivt<br />

tempoet.<br />

En smokingklædt yngling, som er<br />

i færd med at gøre stormkur til<br />

en blondine på hans egen alder,<br />

får øje på blomstersælgeren.<br />

„Hallo, du dér – hvad tager du<br />

for en buket?“<br />

„En for en tier, to for tyve.“<br />

Den gamle standser. Han snøvler<br />

en smule; det vejrbidte hoved flækker<br />

i et grin.<br />

„Nå, så lad os sige tre for en<br />

tyver – siden du spørger så pænt.“<br />

„Hej, Henning,“ lyder en stemme<br />

omme bag flokken. En firskåren,<br />

sportstrænet fyr med farvestrålende<br />

overarme <strong>og</strong> en tung guldkæde om<br />

halsen, hvor der hænger et sort jernkors,<br />

puffer sig gennem mængden<br />

efterfulgt af en lookalike i en lidt<br />

mindre udgave. Begge mænd er skaldede<br />

ligesom blomstersælgeren. De<br />

kunne være udsmidere, bodybuildere<br />

eller medlemmer af Bandidos eller<br />

muligvis alle tre ting på én gang.<br />

„Mortensen? Jamen, davs med<br />

dig!“<br />

„Det er Blomster Henning,“ siger<br />

fyren til sin tatoverede tvillingebror.<br />

„Nå – vi er nok ude på pigesjov,<br />

hva’, Mortensen?“ ler blomstersælgeren.<br />

„Der er mange modeller<br />

at vælge imellem. Man bliver helt<br />

svedt! Et par roser til damerne?“<br />

Flokken stimler sammen om<br />

manden med kassen; på et øjeblik<br />

har han solgt fem-seks buketter.<br />

Folk vifter med deres tegnebøger.<br />

Prisen snakkes der ikke om, penge<br />

<strong>og</strong> blomster skifter hænder; så vidt<br />

man kan se på afstand, er der ingen<br />

der giver ham mindre end en tyver.<br />

Blomstersælgeren bukker <strong>og</strong> takker.<br />

Og et øjeblik efter er han forsvundet<br />

lige så brat, som han kom.<br />

Den sommeraften så jeg Blomster<br />

Henning i Jomfru Ane<br />

Gade <strong>og</strong> besluttede at prøve<br />

at fange ham på hans rute gennem<br />

byen. Det var i 1995. Henning var<br />

på det tidspunkt en levende legende<br />

på linje med Muhammad Ali <strong>og</strong> Jerry<br />

Lee Lewis, ja, man kan roligt sige at<br />

den lille mand med papkassen nød<br />

verdensberømmelse i Aalborg. Historierne<br />

om ham var talrige som H. C.<br />

Andersens eventyr, <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le af dem<br />

virkede næsten lige så fantasifulde.<br />

De handlede om en fattig fiskersøn,<br />

der kom til Aalborg som ungt menneske<br />

<strong>og</strong> lagde byen for sine fødder.<br />

Da jeg iagtt<strong>og</strong> hans durkdrevne smil,<br />

hans underspillede salgsteknik <strong>og</strong><br />

høflige <strong>og</strong> helt igennem elskværdige<br />

optræden over for alle, han mødte<br />

på sin vej, drukkenbolte såvel som<br />

slipsedrenge, strissere <strong>og</strong> rockere,<br />

turister <strong>og</strong> grønskollinger <strong>og</strong><br />

gymnasieelever, blev jeg simpelt hen<br />

nysgerrig efter at vide, hvad denne<br />

vagabonderende myte selv kunne<br />

berette om sit liv <strong>og</strong> sin færden. Jeg<br />

fik den idé at invitere ham hen på<br />

Stadsarkivet, hvor jeg kunne låne<br />

en mikrofon <strong>og</strong> en båndoptager.<br />

Jeg ville lade båndet køre. Optage<br />

hans stemme. Skulle det vise sig, at<br />

Aalborgs travleste mand mødte op<br />

i fortællehumør, kunne jeg måske<br />

være så heldig at få svar på n<strong>og</strong>le af<br />

de spørgsmål, som brændte på min<br />

tunge.<br />

Var det for eksempel rigtigt, at<br />

han var fætter til forhenværende<br />

statsminister <strong>og</strong> flygtningehøjkommisær,<br />

Poul Hartling? Passede<br />

det, at han aldrig havde ejet et<br />

sygesikringsbevis; at han nægtede<br />

at modtage folkepension <strong>og</strong> i mange<br />

år ikke havde haft fast bopæl, men<br />

holdt til rundt omkring i trappeopgange,<br />

kældre <strong>og</strong> varmestuer?<br />

At han skyede jordisk gods <strong>og</strong> ikke<br />

ejede n<strong>og</strong>et som helst større end det<br />

kunne stuves sammen i en papkasse?<br />

Og talte de folk sandt, som hævdede,<br />

at Henning var blevet millionær<br />

på sit blomstersalg, <strong>og</strong> at han havde<br />

gravet hele sin formue ned bag et<br />

træ i Kildeparken? Småforbrydere<br />

<strong>og</strong> andre lyssky elementer fra byens<br />

værtshusmiljø var blevet observeret<br />

i parken efter mørkets frembrud,<br />

hvor de luskede omkring med en<br />

skovl på nakken, <strong>og</strong> der hørtes undertiden<br />

mystiske lyde inde fra den<br />

tætte bevoksning i netop det hjørne<br />

af anlægget, hvor Blomster Henning<br />

jævnligt overnattede. Historien om<br />

formuen harmonerede umiddelbart<br />

dårligt med Hennings ydre fremtoning,<br />

<strong>og</strong> man kunne fristes til at<br />

tro, den var en skrøne, hvis ikke<br />

man i en årrække havde læst byens<br />

aviser. Heri blev blomstersælgerens<br />

runde fødselsdage dækket med store<br />

interviews, samt reportager fra<br />

festmiddage <strong>og</strong> vældige drikkegilder<br />

der syntes at involvere alt, hvad der<br />

kunne krybe <strong>og</strong> gå af restauratører<br />

<strong>og</strong> entertainere, musikanter <strong>og</strong> skuespillere<br />

<strong>og</strong> andre personligheder fra<br />

byens glade natteliv.<br />

Det fortaltes, at Blomster Henning<br />

plejede venskaber med scenekunstnere<br />

fra hovedstaden, <strong>og</strong> at han i<br />

sin ungdom havde været gift med<br />

en skuespillerinde fra Det Kongelige<br />

Teater. Hvem kvinden egentlig var,<br />

herskede der usikkerhed omkring,<br />

men navne som Bodil Kjer <strong>og</strong><br />

Ingeborg Brams svirrede i luften.<br />

Ægteskabet havde været kort <strong>og</strong><br />

stormfuldt, <strong>og</strong> folk sagde om Henning,<br />

at han aldrig var kommet sig<br />

over skilsmissen.<br />

Trods sin omflakkende tilværelse<br />

færdedes han hjemmevant i<br />

digtekunstens verden, ligesom<br />

han var ekspert i teaterhistorie<br />

<strong>og</strong> på stående fod kunne opremse<br />

navnene på stjerner i for længst<br />

Blomster Henning var en af Aalborgs<br />

originaler om hvem, der gik mange<br />

historier.<br />

glemte revyforestillinger. Men hans<br />

hovedinteresse var <strong>og</strong> blev politik.<br />

Henning elskede at diskutere <strong>og</strong> gik<br />

ofte i clinch med socialdemokrater<br />

<strong>og</strong> venstreorienterede byrådskandidater.<br />

Han lagde ikke skjul på sine<br />

synspunkter. Han fandt Folketinget<br />

overflødigt, opfattede hele statsapparatet<br />

som en svamp, der sugede<br />

kraften ud af det danske folk. Stod<br />

det til Blomster Henning, blev<br />

M<strong>og</strong>ens Glistrup indsat som statsminister,<br />

skattevæsenet afskaffet<br />

ved lov <strong>og</strong> militæret udskiftet med<br />

en telefonsvarer, der meddelte: Vi<br />

overgiver os.<br />

Var alt dette korrekt, måtte man<br />

undre sig over, hvor blomsterhandleren<br />

skaffede sig sin<br />

viden fra. Han havde forbud mod at<br />

komme på Det Nordjyske Landsbibliotek,<br />

da dén lugt han udsondrede,<br />

efter sigende lagde læsesalen øde.<br />

Faktisk verserede et rygte om, at<br />

Blomster Henning ikke havde været i<br />

bad, siden han boede på Missionshotellet<br />

Ansgar i begyndelsen af halvfjerdserne.<br />

Han nægtede at skifte<br />

tøj. Blot den mindste hentydning til<br />

vand <strong>og</strong> sæbe fik ham til at fordufte<br />

med samme fart som en dreng, der<br />

stikker af fra sin mors vaskeklud.<br />

Han måtte være en stor excentriker.<br />

Penge manglede han tilsyneladende<br />

ikke. Hvad brugte han sin formue<br />

på? Cigarer, festmiddage <strong>og</strong> kvinder?<br />

Nej, intet hunkønsvæsen ved sine<br />

fulde fem ville røre Blomster Henning<br />

med en ildtang. Det havde jeg<br />

ikke fantasi til at forestille mig. Var<br />

manden et unikum? Levede han en<br />

dobbelttilværelse, blomstersælger<br />

om natten, læsehest om dagen?<br />

Opsat på at trænge til bunds i<br />

blot et par af disse spørgsmål forlod<br />

jeg Jomfru Ane Gade <strong>og</strong> fulgte i<br />

hælene på blomsternes ven.<br />

Så vidt jeg kunne se, drejede<br />

han ind på „Café Victoria“ Ved<br />

Stranden. Men da jeg to minutter<br />

senere trådte ind på dette meget<br />

hyggelige værtshus, der engang var<br />

samlingssted for byens revolutionsromantikere,<br />

forklarede bartenderen<br />

mig, at Henning netop havde forladt<br />

cafeen.<br />

„Prøv ‘Tempo’ på hjørnet af<br />

Vesterbro <strong>og</strong> Borgergade,“ sagde hun<br />

<strong>og</strong> tilføjede: „Han plejer at drikke en<br />

øl dér mellem ti <strong>og</strong> elleve.“<br />

Jeg ilede over på „Tempo“. Stamklientellet<br />

sad <strong>og</strong> sov ved bardisken,<br />

mens jukeboxen spillede gamle dansemelodier<br />

for en gråskægget herre<br />

med hat, der valsede omkring med<br />

en imaginær partner midt i det aflange<br />

lokale. Servitricen havde lige<br />

set Blomster Henning. Han havde<br />

været der for to minutter siden.<br />

„Prøv ‘West End’,“ sagde hun <strong>og</strong><br />

tilføjede: „Han plejer at drikke en øl<br />

dér mellem ti <strong>og</strong> elleve.“<br />

Da jeg stod i de tætte tobakståger<br />

på Vestbyens westernsaloon,<br />

var jeg ikke i stand til at afgøre om<br />

Blomster Henning befandt sig i rummet.<br />

Det gjorde han nu ikke. Han var<br />

netop gået ud ad døren.<br />

„Prøv ‘Down Town’,“ sagde folk.<br />

„Dér kan du være sikker på at træffe<br />

ham før midnat …“<br />

Dén aften gjorde jeg en opdagelse.<br />

I det mindste ét af<br />

rygterne om Blomster Henning<br />

talte sandt. Han var kvik på<br />

fødderne. Det var måske derfor, han<br />

klædte sig i j<strong>og</strong>gingtøj? Jeg huskede<br />

at Stiftstidende for et par år siden<br />

havde bragt en reportage fra hans<br />

halvfjerdsårs fødselsdag. „Han t<strong>og</strong><br />

en æresrunde på byens værtshuse“,<br />

stod der i artiklen; „orkestre mødte<br />

fødselaren med hornmusik, <strong>og</strong> hvert<br />

sted fik han en dram <strong>og</strong> en cerut“.<br />

Sådan en æresrunde kræver god<br />

kondition. Blomster Henning måtte<br />

være i topform. Han var i hvert fald<br />

ikke for fastholdere. Han smuttede<br />

fra mig som en veteran, der lægger<br />

sig i spidsen for nattelivets store<br />

maratonløb mellem boulevarder <strong>og</strong><br />

baggårde, kælderbeværtninger <strong>og</strong><br />

diskoteker …<br />

4 hus forbi · nr. 69 · januar 008 hus forbi · nr. 69 · januar 008 5


6 hus forbi · nr. 69 · januar 008<br />

www.andersagerbo.dk<br />

X-OrD<br />

af Anne Jensen<br />

tidligere hjemløs<br />

Send løsningen på X-ORD<br />

senest den 31. januar.<br />

Blandt de rigtige løsninger trækkes lod<br />

om et b<strong>og</strong>gavekort til en værdi af 500 kr.<br />

<strong>og</strong> 10 cd’er med ”Vi tænder en stjerne”<br />

– hjemløselandsholdets VM-sang.<br />

Vinderne af cd’erne får direkte besked pr. post.<br />

Kodeordet skrives på bagsiden af en kuvert<br />

eller på et postkort <strong>og</strong> sendes til:<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

Tornebuskegade 1, .<br />

11 1 København K<br />

Vinder af b<strong>og</strong>gavekort<br />

Januar<br />

Livet er ikke lutter lagkage.<br />

Det er <strong>og</strong>så adskillige kiks!<br />

‹ Nr. 67<br />

M<strong>og</strong>ens Steen Petersen, Dybkjærvej 6, 8 00 Århus N.<br />

Indsendt af Klarinetten, alias Mikael Steen Olsen,<br />

beboer på Mændenes Hjem.<br />

Kære læser,<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> modtager meget gerne – korte<br />

– digte. Er du inspireret eller har et liggende<br />

i skuffen, så send det til os, gerne på mail:<br />

redaktion@husforbi.dk eller med posten:<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

Tornebuskegade 1, .<br />

11 1 København K<br />

Vorherres køkkenhave<br />

Januar<br />

t Vorherres Køkken-<br />

a<br />

have indeholder en<br />

ubeskrivelig skønhed<br />

i januar, oplever<br />

jeg her på hjemvejen. Natten er<br />

allerede faldet på, <strong>og</strong> engen <strong>og</strong> skoven<br />

står klart som i dagslys, badet<br />

i fuldmånens skær. I den frostklare<br />

luft synes stjernehimmelen aldrig at<br />

have været større <strong>og</strong> smukkere.<br />

For n<strong>og</strong>le dage siden var oplevelsen<br />

anderledes, men d<strong>og</strong> med en<br />

skønhed, om end tung <strong>og</strong> vemodig,<br />

Vandkarse<br />

da disen indhyllede de nøgne træer,<br />

<strong>og</strong> den elskede køkkenhave gik gråt<br />

i sort. Så er det godt at vide, at<br />

under de visne blade i skovbunden<br />

venter de ny små planter tålmodigt<br />

på højere temperaturer <strong>og</strong> længere<br />

dage.<br />

Det var netop på hjemvejen<br />

i den smukke, frostklare nat, at<br />

jeg gik <strong>og</strong> gjorde mig tanker. Men<br />

først vil jeg fortælle om min første<br />

pragtfulde januartur i Vorherres<br />

Køkkenhave. Batterierne skal lades<br />

op, <strong>og</strong> jeg starter med en forlænget<br />

endagstur her på Fyn, da jeg resten<br />

af året vil forlægge mine ture rundt<br />

om i landet.<br />

Det er rigtig tidligt om morgenen.<br />

Månen er væk, <strong>og</strong> jeg må bruge<br />

min lygte, når jeg bevæger mig bort<br />

fra de vante stier. Efterhånden som<br />

jeg lægger kilometerne bag mig,<br />

nærmer jeg mig skoven med en<br />

bæk, hvor vandkarsen gror.<br />

Vorherre har ikke så meget tøj<br />

på som jeg, slår end ikke kuskeslag,<br />

men står smilende <strong>og</strong> vinkende som<br />

et forvokset snefnug i skovens udkant.<br />

Vi følges ad gennem skoven,<br />

på hvis bund de visne gule <strong>og</strong> brune<br />

blade er randede af rim <strong>og</strong> dækket<br />

af strittende ishår. Jeg lader med<br />

en raspende lyd handsken gnide hen<br />

over min ubarberede hage. Vorherre<br />

smiler bare <strong>og</strong> slynger sit lange<br />

bløde skæg over skulderen.<br />

Vi når en klynge graner. Humøret<br />

stiger i takt med det tiltagende lys<br />

<strong>og</strong> udsigten til at gumle skovtyggegummi,<br />

harpiks fra granstammerne.<br />

Harpiks, der er blød <strong>og</strong> gennemsigtig,<br />

kan ikke bruges. Vi brækker gul,<br />

stivnet harpiks af, som ikke klæber<br />

mere (jeg høster en posefuld til<br />

hjemmebrug). Med kniven renser<br />

jeg et par klumper for snavs <strong>og</strong><br />

støv, inden vi putter dem i munden.<br />

Harpiksen er hård,<br />

men ved ihærdig<br />

tyggen bliver klumpen<br />

efterhånden<br />

sej, rosafarvet <strong>og</strong><br />

smager vidunderligt<br />

af skov – et lille fif,<br />

hvis man er sulten<br />

<strong>og</strong> skal gå flere<br />

timer, inden madbålet<br />

tændes, for<br />

sultfornemmelsen<br />

forsvinder.<br />

Vi kommer til<br />

bækken, hvor jeg<br />

normalt høster<br />

vandkarse om<br />

vinteren. Om sommeren<br />

er den for<br />

bitter at bruge som<br />

kosttilskud. Det<br />

er absolut ikke, fordi jeg mangler<br />

peberrod, men hakker man bladene<br />

<strong>og</strong> rører dem op i cremefraiche,<br />

har man faktisk et sundt, meget<br />

C-vitaminrigt alternativ til flødepeberrod.<br />

Meget finthakkede blade<br />

er et fortræffeligt krydret drys på<br />

pålægsmadden.<br />

Nu mener jeg ikke, man kan<br />

forveksle den med engkarse, der<br />

absolut ikke er spiselig, da den ene<br />

gror på eng, den anden ved grøfter<br />

<strong>og</strong> vandløb. Vandkarsen er ca. en<br />

halv meter høj, <strong>og</strong> bladene består<br />

af mange par småblade, <strong>og</strong> det er<br />

bladene, man bruger. Vandkarsens<br />

latinske navn er Cardamine amara,<br />

<strong>og</strong> amara betyder bitter, som smagen<br />

af bladene.<br />

Vi er ikke just i et område med<br />

moser, men vejret er godt, så vi<br />

tager en lang afstikker, der er<br />

besværet værd, for jeg ved, hvor de<br />

velsmagende tranebær gror <strong>og</strong> blot<br />

venter på at blive høstet. Bærrene,<br />

der er røde <strong>og</strong> ca. fem millimeter i<br />

diameter, sidder på en meget spinkel<br />

plante, der er krybende mellem<br />

mosernes mospuder. Enhver ved,<br />

hvordan man anvender tyttebær,<br />

<strong>og</strong> tranebær kan bruges på samme<br />

måde.<br />

Jeg kan godt mærke kulden<br />

nu, da bærhøsten er ret stillestående.<br />

Beslutningen er taget;<br />

en rask travetur ud til kysten,<br />

bygge et lille bål, der både skal<br />

varme, men <strong>og</strong>så bringe vandet i<br />

den medbragte kasserolle i k<strong>og</strong>,<br />

for til de hjemmesmurte ostemadder<br />

smager selv pulverkaffe himmelsk.<br />

Vorherre tager afsked, da han<br />

har planer for den kommende nat.<br />

Ikke en vind rør sig, <strong>og</strong> jeg sidder<br />

stille, lader bålet brænde ud, mens<br />

mørket sænker sig. Lytter til bølgernes<br />

puls, mens jeg venter på månen<br />

<strong>og</strong> tænker på de stakkels mennesker,<br />

der med en stærkt forurenende<br />

flyvemaskine drager sydpå <strong>og</strong> med<br />

fare for hudkræft lader sig grille på<br />

de snehvide strande, når Vorherres<br />

Køkkenhave har så meget at byde på<br />

her i januar. Og så har jeg end ikke<br />

været inde på vinterlandskabets<br />

lyde <strong>og</strong> oplevelsen af gemt sommer,<br />

jeg fik, da jeg fjernede et lag blade<br />

i skovbunden <strong>og</strong> så travlhed blandt<br />

forskelligt småkryb.<br />

Er man ikke til de lange traveture,<br />

så tag rutebilen, stig af, få<br />

et par dejlige timer i Vorherres<br />

Køkkenhave, <strong>og</strong> smid samtidig lidt<br />

julesul. Selv om der er længe til det<br />

egentlige forår, så tro mig, alt herude<br />

er ved at ryste vinteren af sig.<br />

Af Steen Viggo,<br />

tidligere hjemløs<br />

<strong>og</strong> udeligger<br />

steenviggo@galnet.dk<br />

Foto: Niels Nyholm<br />

rod i Martin <strong>og</strong> Morten<br />

Harpiksen er hård,<br />

men ved ihærdig<br />

tyggen bliver klumpen<br />

efterhånden sej,<br />

rosafarvet <strong>og</strong> smager<br />

vidunderligt af<br />

skov.<br />

Rettelse<br />

I novembernummeret af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har jeg desværre rodet Martin <strong>og</strong><br />

Morten sammen.<br />

Martin af Tours er helgen for husdyr <strong>og</strong> tiggere <strong>og</strong> fransk nationalhelgen.<br />

Det var ham, der gemte sig i et gåseskur for ikke at blive biskop,<br />

men blev afsløret af gæssenes skræppen, hvorfor han gjorde datoen den<br />

11. november til ’store gåseslagtedag’, <strong>og</strong> gåsen bliver stadigvæk spist<br />

Mortensaften.<br />

Morten Luther var en af bagmændene bag reformationen i 15 6, hans<br />

navnedag er den 11. november, hvilket falder sammen med mindedagen<br />

for Martin af Tours. Mortensaften, hvor vi spiser gås, er en dansk skik, der<br />

begyndte cirka 0 år efter reformationen. Men summa summarum: Den<br />

11. november er en festdag for såvel Morten som Martin.<br />

Steen Viggo<br />

hus forbi · nr. 69 · januar 008 7


Tre spørgsmål til Marlené,<br />

39 år <strong>og</strong> hjemløs<br />

Hvor sov du i nat?<br />

- På gulvet i kantinen i Hillerødgade. Vi lå <strong>og</strong> så fjernsyn sammen<br />

med syv-ti andre mennesker.<br />

Hvad er du glad for i øjeblikket?<br />

- At jeg netop har fået resultater fra Hvidovre Hospital, der<br />

fortæller, at mit immunforsvar er lige så stærkt som andre menneskers,<br />

selv om jeg er hiv-positiv. Jeg har haft hiv i år, men<br />

har overlevet, fordi jeg har bestemt mig for, at det er mig, der<br />

bestemmer over sygdommen, <strong>og</strong> ikke sygdommen, der bestemmer<br />

over mig.<br />

Hvad er vigtigst lige nu?<br />

- At være sammen med min familie. De betyder alt for mig.<br />

Af Birgitte Ellemann Höegh<br />

Foto: Holger Henriksen<br />

Jeg vil helt væk fra stofferne<br />

Historier<br />

fra gaden<br />

Marlené har levet mange år<br />

som hjemløs, hiv-positiv <strong>og</strong><br />

narkoman. Nu får hun tag<br />

over hovedet hos en ven.<br />

Marlené skal flytte i dag – ind hos en<br />

god ven, som har en lejlighed i Valby.<br />

For nu er det for alvor blevet koldt,<br />

<strong>og</strong> Marlené trænger til at få varme i<br />

sin krop. Hun sidder på trappen foran<br />

herberget i Hillerødgade i København<br />

sammen med sin kommende bofælle<br />

<strong>og</strong> en anden ven. De drikker lidt<br />

morgenøl, ryger cigaretter <strong>og</strong> venter<br />

på, at Michael fra Hjemløsehuset (i<br />

København, red.) har tid til at komme<br />

<strong>og</strong> hente hendes seks skraldesække<br />

med personlige ejendele. Derudover<br />

skal de forbi n<strong>og</strong>le garager i området,<br />

hvor hun <strong>og</strong>så har overnattet et par<br />

måneder. Her boede Marlené, som er<br />

hiv-positiv <strong>og</strong> eks narkoman, blandt<br />

andet sammen med sin kusine, som<br />

har hjulpet hende væk fra stofferne.<br />

Lige nu er Marlené på metadon:<br />

- Jeg har ikke taget kokain i to<br />

måneder. Til gengæld er jeg røget lidt<br />

for meget på vodkaen på det seneste,<br />

men nu drikker jeg kun øl. Jeg vil<br />

gerne ud <strong>og</strong> sælge <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> hver<br />

dag, det holder mig fra kokainen, for<br />

jeg kan ikke sælge aviser, når jeg er<br />

skæv. Og jeg gider ikke stjæle eller<br />

prostituere mig mere. Jeg prostituerede<br />

mig for første gang, da jeg var<br />

15 år, men de sidste 14 år har jeg<br />

altså ikke gjort det, siger Marlené.<br />

8 hus forbi · nr. 69 · januar 008<br />

Første indbrud som fem årig<br />

Hun kommer oprindeligt fra Sverige,<br />

men flyttede med sin mor <strong>og</strong> søster<br />

til København i 198 . Inden da havde<br />

hun n<strong>og</strong>le turbulente år. Forældrene<br />

blev skilt, da Marlené var seks år, <strong>og</strong><br />

når hendes mor var ude at rejse med<br />

sit arbejde, boede hun hos sin far.<br />

Dér, i et hus med svømmepøl, sauna<br />

<strong>og</strong> solarium, følte hun sig aldrig sær-<br />

lig velkommen, <strong>og</strong> i perioder boede<br />

hun i stedet hos sine bedsteforældre.<br />

- Allerede som fem årig begik<br />

jeg mit første indbrud i børnehaven.<br />

Jeg havde set, hvor min lærerinde<br />

gemte n<strong>og</strong>le penge på kontoret. Så<br />

inden jeg skulle hjem fra børnehaven,<br />

gik jeg ind <strong>og</strong> åbnede vinduet på<br />

kontoret, <strong>og</strong> senere t<strong>og</strong> jeg derned,<br />

kravlede ind af vinduet <strong>og</strong> stjal pengene,<br />

fortæller Marlené.<br />

I Danmark flyttede Marlené til<br />

Istedgade-kvarteret i København.<br />

Hun var 15 år, startede på Gasværkvejens<br />

Skole <strong>og</strong> røg ret hurtigt<br />

ind i det kriminelle miljø i nabolaget.<br />

- Min mor har altid haft et stort<br />

hjerte, så hun plukkede gadebørn op,<br />

som hun hjalp. Derfor boede Store<br />

Tine hos os, da hun skulle ’på en kold<br />

tyrker’ (afgiftes, red.). Da det efter<br />

14 dage gik bedre, fulgte jeg hende<br />

ned på gaden for at hjælpe hende i<br />

gang igen. Men det første, Store Tine<br />

gjorde, var at gå ned i en klub for<br />

at få stoffer. Jeg sagde til hende, at<br />

hvis hun sniffede heroin, gjorde jeg<br />

det <strong>og</strong>så – <strong>og</strong> det blev min første<br />

gang på stoffer. Først havde jeg det<br />

skidegodt, så brækkede jeg mig, så<br />

havde jeg det skidegodt igen, <strong>og</strong> så<br />

brækkede jeg mig. Men jeg tror nu,<br />

at jeg blev afhængig, fordi jeg tit<br />

gik ind til vores nabo <strong>og</strong> røg hash<br />

– troede jeg! I virkeligheden havde<br />

naboen toppet jointen med heroin<br />

Jeg har en god mor, der bærer på en masse.<br />

Hun har hjulpet mig meget.<br />

i fem måneder. Jeg t<strong>og</strong> min første<br />

sprøjte i april 1985, <strong>og</strong> den tredje maj<br />

samme år blev jeg hiv-positiv. På det<br />

tidspunkt var jeg begyndt at trække<br />

<strong>og</strong> havde lejet et værelse af en ven,<br />

der er død i dag – <strong>og</strong> det var hans<br />

sprøjte, jeg brugte.<br />

Uden mor var jeg død<br />

Siden er der sket meget for Marlené.<br />

Hun har boet sammen med sin svenske<br />

kæreste i en længere periode i<br />

Sverige, på herberget i Hillerødgade,<br />

på gaden i tre år <strong>og</strong> er kommet meget<br />

på Hanne Mariehjemmet i Roskilde<br />

(kvindekrisecenter for stofafhængige<br />

Vi beklager<br />

kvinder, red.). Marlenés mor bor i dag<br />

i Danmark, <strong>og</strong> er det mest stabile <strong>og</strong><br />

trygge menneske i hendes liv:<br />

- Jeg har en god mor, der bærer<br />

på en masse. Hun har hjulpet mig<br />

meget. Hvis jeg ikke havde hende, var<br />

jeg død i dag. Jeg har daglig kontakt<br />

med hende, <strong>og</strong> hun støtter mig i alt.<br />

Jeg vil gerne være så meget som<br />

muligt samme med hende, men lige<br />

nu er det svært, siger Marlené.<br />

Hun tager sine briller af for at<br />

tørre en lind strøm af tårer væk, som<br />

triller lige så stille. For Marlené har<br />

to nevøer, som hun er meget glad for.<br />

- De er alt for mig, siger hun.<br />

Men hun vil ikke have, at de skal<br />

se hende i øjeblikket, fordi hun kun<br />

har én tand tilbage. De andre er ædt<br />

op af narko <strong>og</strong> hiv. Marlené mener, at<br />

nevøerne vil blive drillet med, at de<br />

har en tante, der er narkoman. Derfor<br />

glæder hun sig til, at hun får taget<br />

sig sammen til at få et gebis. Men lige<br />

nu er fokus for Marlené at få flyttet<br />

sine ejendele ud til Valby, <strong>og</strong> derefter<br />

vil hun gerne have ordnet sine<br />

tænder, få nye briller <strong>og</strong> en ordentlig<br />

pensionsordning. For den svenske<br />

pension, hun får nu, er hverken til at<br />

leve eller dø af, konstaterer Marlené.<br />

birgitte.hoegh@os.dk<br />

På bagsiden af decembernummeret af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> bragte vi historien om<br />

Mitzi. Som illustration til artiklen viste vi bl.a. en sprøjte, der fejlagtigt<br />

kunne opfattes som en sprøjte til heroin. Men Mitzi har været<br />

sukkersyge patient, siden hun var syv år, <strong>og</strong> har skullet sprøjte sig med<br />

insulin dagligt. Og det var, hvad sprøjten skulle illustrere.<br />

- jalini

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!