06.09.2013 Views

Kom fri af stoffer og startede misbrugs portal - Hus Forbi

Kom fri af stoffer og startede misbrugs portal - Hus Forbi

Kom fri af stoffer og startede misbrugs portal - Hus Forbi

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

h u s fo r bi<br />

nr. 10 oktober 2012 16. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb <strong>af</strong> sælgere med synligt id-kort<br />

<strong>Kom</strong> <strong>fri</strong><br />

<strong>af</strong> <strong>stoffer</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>startede</strong><br />

<strong>misbrugs</strong> ­<br />

<strong>portal</strong><br />

ingen penge<br />

til udsatte<br />

fra satspuljen<br />

Penge til<br />

tuberkulosebus<br />

KOPI<br />

Køb Kun<br />

avisen<br />

<strong>af</strong> sælgere<br />

med<br />

synligt id<br />

<strong>Hus</strong> forbi må iKKe sælges i t<strong>og</strong>ene


h u s fo r bi<br />

REDAKTION<br />

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR<br />

Ole Skou<br />

ole@husforbi.dk<br />

JOURNAlISTISK REDAKTØR<br />

Poul Struve Nielsen<br />

poul@husforbi.dk<br />

FORSIDEFOTO<br />

Sarah Bender<br />

KORREKTUR<br />

Bro <strong>Kom</strong>munikation A/S<br />

lAYOUT<br />

salomet gr<strong>af</strong>ik<br />

KONTAKT REDAKTIONEN<br />

tlf. 5240 9079, redaktion@husforbi.dk<br />

SALGSAFDELING<br />

JYllAND/FYN: Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128,<br />

jimmy@husforbi.dk<br />

SJÆllAND/ØERNE: Morten Munk Hansen,<br />

tlf. 8161 6689, morten@husforbi.dk<br />

SÆLGERKONTAKT<br />

tlf. 5133 8128<br />

ADMINISTRATION<br />

Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder,<br />

5240 9049, rasmus@husforbi.dk<br />

Ole Skou, formand, tlf. 4073 3537, ole@husforbi.dk<br />

Ruth Kri<strong>stoffer</strong>sen, b<strong>og</strong>holder, 5240 9089,<br />

ruth@husforbi.dk<br />

UDGIVER<br />

Foreningen <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N<br />

Tlf. 8993 7471, www.husforbi.dk<br />

DISTRIBUTION<br />

Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere<br />

som distributør for <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> – dvs. være udleveringssted <strong>af</strong> avisen til<br />

sælgerne.<br />

Kontakt os på: tlf. 5133 8128<br />

(se listen <strong>af</strong> distributører på www.husforbi.dk).<br />

ABONNEMENT<br />

STANDARDABONNEMENT: 465 kroner<br />

(12 numre om året – inklusive moms, porto <strong>og</strong> gebyr).<br />

STØTTEABONNEMENT: 665 kroner<br />

Kontaktperson John Hansen, Tlf 52409069<br />

Mail: abonnement@husforbi.dk<br />

BIDRAG<br />

Hvis du vil give et bidrag til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, kan du sætte beløbet ind<br />

på kontonummer (9541)60028842. Mærk indbetalingen ’bidrag’.<br />

TRYK Dansk Avistryk<br />

OPLAG 85.000<br />

LÆSERTAL 402.000 (4. kvartal 2010 & 1. kvartal 2011)<br />

ifølge Index Danmark/Gallup<br />

ANTAL REGISTREDE SÆLGERE 1100<br />

ISSN 1397-3282<br />

Næste nummer udkommer den 1. november, 2012<br />

OM HUS FORBI <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> udkom første gang i 1996 <strong>og</strong> sælges <strong>af</strong><br />

hjemløse <strong>og</strong> tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker.<br />

Avisen sætter fokus på udsatte mennesker <strong>og</strong> fattigdomsproblemer.<br />

Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både<br />

via indholdet <strong>af</strong> <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> <strong>og</strong> i mødet med sælgeren. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sælgere<br />

er alle udstyret med et id-kort udstedt <strong>af</strong> <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sekretariat. Salget <strong>af</strong><br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri <strong>og</strong> eventuel<br />

kriminalitet. Indholdet i <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> produceres primært <strong>af</strong> professionelle<br />

freelancere, fot<strong>og</strong>r<strong>af</strong>er <strong>og</strong> illustratorer. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> er medlem <strong>af</strong> det<br />

internationale netværk <strong>af</strong> gadeaviser, INSP.<br />

vi støtter <strong>Hus</strong> forbi<br />

| leder |<br />

Godt nyt på<br />

sundhedsfronten<br />

Uanset, hvor mange gange tv-serien Matador har været genudsendt, <strong>og</strong> uanset hvor<br />

mange, der har købt hele tv-serien som bokssæt, fejer Danmarks Radio stadig alle konkurrenter<br />

<strong>af</strong> banen ved at genudsende den. Når vi alle ser den i tv samtidig, er der <strong>og</strong>så<br />

n<strong>og</strong>et at tale om. Tv-serien er blevet en del <strong>af</strong> vores kollektive bevidsthed. Sådan som<br />

livet var i Matador, sådan opfatter vi, at det nok må have været.<br />

Men sådan var det ikke! For der var <strong>og</strong>så hjemløse i 1929 <strong>og</strong> årene frem; ikke så mange<br />

som i dag, men de var der. Hverken Røde eller Varnæs mangler jo n<strong>og</strong>et. Strengt taget er<br />

der ikke den store forskel på, om man spiser på Postgården eller Jernbanehotellet. Men<br />

hvor er fattiggården? Der var fattigdom, nød <strong>og</strong> voldsom arbejdsløshed i tyverne <strong>og</strong> trediverne.<br />

Men alle dem, som denne måneds 100 års jubilar, Kirkens Korshær, samt Frelsens<br />

Hær <strong>og</strong> Blå Kors t<strong>og</strong> sig <strong>af</strong>, er fraværende i Matador. Vi lader os udsætte for et kollektivt<br />

bedrag hver lørdag <strong>af</strong>ten.<br />

Personligt nyder jeg <strong>og</strong>så den gode fortælling, de fascinerende personer <strong>og</strong> det fine<br />

skuespil i Matador. Igen. Der skal være plads til underholdning.<br />

Straks værre er det, når det kollektive bedrag finder sted i nutiden, i hverdagen, lige<br />

for næsen <strong>af</strong> os. Når man glemmer, at der er socialt udstødte <strong>og</strong> hjemløse i gaderne i<br />

vores samfund i 2012.<br />

En <strong>af</strong> de sygdomme, der hærgede Europa, da Matador t<strong>og</strong> sin begyndelse i 1929, tuberkulosen,<br />

er tilbage <strong>og</strong> breder sig. Den rammer socialt skævt. Det er mest de socialt udsatte<br />

grupper, der rammes <strong>af</strong> sygdommen. Især hjemløse er i farezonen, så det har ikke stor interesse<br />

i dagblade, radio <strong>og</strong> tv. Men <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> t<strong>og</strong> emnet op <strong>og</strong> gjorde opmærksom på det.<br />

I de fleste regioner er der heller ikke megen fokus på hjemløse <strong>og</strong> socialt udstødte<br />

<strong>og</strong> deres særlige sygdomme <strong>og</strong> misbrug. Der er jo arbejdende folk, som brækker arme<br />

<strong>og</strong> ben. Der er kræft, hjertekarsygdomme <strong>og</strong> meget andet, som vi alle fejler. I de fleste<br />

regioner er det som i Matador: socialt udstødte indgår ikke i den kollektive bevidsthed.<br />

Men i Region Hovedstaden har de efter det seneste regionsvalg i 2009 fået et udvalg<br />

vedrørende ulighed i sundhed. Udvalget beskæftiger sig med ulighed <strong>og</strong> søger at løfte<br />

de socialt udsatte. Derfor har et bredt flertal i hovedstadens regionsråd sat fem millioner<br />

kroner <strong>af</strong> i budget 2013 til en tuberkulosebus. Region Hovedstaden har i øvrigt <strong>og</strong>så udvidet<br />

sin ordning med socialsygeplejersker, <strong>og</strong> der er lavet fornuftige <strong>af</strong>taler med blandt<br />

andet Københavns <strong>Kom</strong>mune om psykiatriske gadeteams.<br />

Det er godt nyt på sundhedsfronten, at opmærksomheden i ét medie <strong>og</strong> i én region<br />

fører til, at der bliver gjort n<strong>og</strong>et ved problemet med tuberkulose. Stor ros til Region<br />

Hovedstaden. Men i de fleste andre regioner, i kommunerne <strong>og</strong> i Folketinget oplever det<br />

store flertal <strong>af</strong> politikere desværre hverdagen anno 2012 som tv-seerne oplever Matador.<br />

For socialpolitikken dækker så bredt et område, at de socialt udsatte, som har mest brug<br />

for en social indsats, bliver overset <strong>og</strong> klemt mellem de store vælgergruppers stærke<br />

interesseorganisationer.<br />

Derfor et forslag til kommunerne, de øvrige regioner <strong>og</strong> til Folketinget: Næste gang,<br />

I konstituerer jer, bør alle have et udvalg for social udsatte, som kun har udsatteområdet<br />

at beskæftige sig med. Også Folketinget bør ved sin næste samling nedsætte et særligt<br />

udvalg for socialt udsatte. Se den virkelige verden i øjnene i stedet for at se den, som vi<br />

ser Matador i tv lørdag <strong>af</strong>ten.<br />

Poul Struve Nielsen, redaktør<br />

| indhold |<br />

2 | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang | 3<br />

10<br />

15<br />

4<br />

7<br />

27<br />

31<br />

32<br />

v/Annemette lyngh<br />

Nyheder<br />

Næsten ingen penge til socialt udsatte<br />

Svensk krimi med hjemløs detektiv<br />

x-ord<br />

ny hus forbi-sælger<br />

Nu gør hun en forskel for andre<br />

Silvia Meyer har på få år taget et<br />

spring, der er til at tage <strong>og</strong> føle på:<br />

fra hjemløs stiknarkoman til stof<strong>fri</strong><br />

pædag<strong>og</strong>studerende <strong>og</strong> mor til tvillinger.<br />

For nyligt <strong>startede</strong> hun <strong>og</strong>så<br />

en <strong>misbrugs</strong><strong>portal</strong> på nettet. Målet<br />

er blandt andet at nedbryde tabuer<br />

om misbrug, angst <strong>og</strong> selvskadende<br />

adfærd.<br />

Der er plads til alle i Fjordbyen<br />

Fjordbyen i Aalborg ligger smukt<br />

ned til limfjorden. Det er en særlig<br />

<strong>og</strong> arkitektonisk anarkistisk beboelse,<br />

men ikke politisk inspireret<br />

som Christiania eller Thylejren. I<br />

stedet er Fjordbyen opstået som et<br />

<strong>fri</strong>sted for gæve eksistenser, fiskere<br />

<strong>og</strong> værftsarbejdere i begyndelsen<br />

<strong>af</strong> 1960’erne.<br />

“<br />

20<br />

26<br />

Rus <strong>Forbi</strong><br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har været i<br />

Rold Skov, hvor alkoholiker<br />

Ib Maack, som vi har<br />

fulgt det sidste halve år,<br />

omsider er kommet i den<br />

alkoholbehandling, han<br />

har kæmpet en sejlivet<br />

kamp for i samme tidsrum.<br />

I dette nummer skriver<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> det sidste<br />

kapitel i fortællingen om<br />

Ibs kamp.<br />

100 år med Kirkens<br />

Korshær<br />

Der er stadig mindst<br />

lige så meget brug for<br />

varmestuer, julehjælp <strong>og</strong><br />

sommerlejre, som<br />

dengang de første korshærsfolk<br />

gik rundt <strong>og</strong><br />

advarede om, at dommedag<br />

var nær, siger<br />

korshærschef Helle Christiansen<br />

til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>.<br />

Det er mest borgerskabet, der går i teateret.<br />

Men de kunstnerisk velegnede stykker<br />

handler ofte ikke om borgerskabet. Derfor<br />

er vores beliggenhed perfekt for et teater.<br />

Simon K. Boberg, kunstnerisk leder på <strong>Hus</strong>ets Teater, som ligger på Halmtorvet i København.<br />

vil du <strong>og</strong>så<br />

støtte<br />

<strong>Hus</strong> forbi?<br />

Det koster 5.000 kroner<br />

om året at få sit<br />

firmal<strong>og</strong>o her på siden.<br />

Send en mail til<br />

redaktion@husforbi.dk


Flere langvarigt<br />

fattige<br />

Antallet <strong>af</strong> langvarigt fattige er<br />

steget med 80 procent. Det viser<br />

en ny analyse fra Arbejderbevægelsens<br />

Fællesråd. Personer, der<br />

går under betegnelsen langvarigt<br />

fattige, er folk, der har levet<br />

tre år eller mere under OECD’s<br />

fattigdomsgrænse – som svarer<br />

til, at man har 8.800 kroner eller<br />

mindre om måneden til at betale<br />

alt fra husleje, regninger, medicin,<br />

transport, <strong>fri</strong>tid <strong>og</strong> så videre.<br />

Ser man bort fra de studerende,<br />

så gjaldt dette for 35.000 danskere<br />

i 2002, mens tallet i 2010<br />

var vokset til 62.000 danskere –<br />

hvor<strong>af</strong> 16.000 er børn.<br />

Væksten <strong>af</strong> de langvarigt<br />

fattige har været større end den<br />

generelle vækst i fattigdommen<br />

i samme periode. Chefanalytiker<br />

fra Arbejderbevægelsens Fællesråd<br />

Jonas Schytz Juul understreger,<br />

at især de mange børn,<br />

der lever i fattigdom, er bekymrende,<br />

for at leve tre år eller mere<br />

i fattigdom er meget lang tid i et<br />

børneliv. |<br />

Dødsstoffet<br />

’krokodil’ på vej<br />

til Danmark<br />

Eksperter frygter, at det dødbringende<br />

stof ’krokodil’ snart<br />

når det danske narkomarked,<br />

skriver Ekstra Bladet. Stoffet,<br />

som er en billig erstatning for<br />

heroin, er særligt farligt, fordi<br />

det får kødet til at rådne væk<br />

fra kn<strong>og</strong>lerne. Det vurderes, at<br />

misbrugere, der indtager ’krokodil’<br />

højst har tre år tilbage at<br />

leve i efter at have taget stoffet<br />

første gang. Det farlige rusmiddel<br />

stammer fra Rusland, <strong>og</strong> omkring<br />

100.000 misbrugere har allerede<br />

stiftet bekendtskab med ’krokodil’.<br />

Foruden Rusland er der <strong>og</strong>så<br />

fundet tilfælde <strong>af</strong> stoffet i Norge<br />

<strong>og</strong> Tyskland. Den favorable<br />

pris på rusmidlet skyldes billige<br />

ingredienser, for stoffet er et<br />

miks <strong>af</strong> hovedpinepiller, malingsfortynder,<br />

fosfor, svovl, jod <strong>og</strong><br />

fortyndervæske. Navnet ’krokodil’<br />

kommer <strong>af</strong>, at misbrugere <strong>af</strong><br />

stoffet får en grøn <strong>og</strong> læderagtig<br />

hud efter indtagelsen. Derefter<br />

dannes åbne kødsår, <strong>og</strong> til sidst<br />

falder huden <strong>af</strong> kn<strong>og</strong>lerne. |<br />

Stor tilfredshed med<br />

familieplejen i Aarhus<br />

<strong>Kom</strong>munens socialchef understreger, at en anbringelse altid er et voldsomt indgreb<br />

Ni ud <strong>af</strong> ti anbragte børn <strong>og</strong> unge i familiepleje i<br />

Aarhus <strong>Kom</strong>mune er tilfredse med deres plejefamilier,<br />

<strong>og</strong> hele 96 procent oplever, at de har fået det bedre <strong>af</strong><br />

opholdet i plejefamilien, skriver Socialforvaltningen i<br />

Aarhus <strong>Kom</strong>mune i en pressemeddelelse.<br />

Blandt børnenes <strong>og</strong> de unges pårørende er tilfredsheden<br />

med plejefamilierne <strong>og</strong>så høj men d<strong>og</strong> mindre.<br />

De pårørende efterlyser især mere information.<br />

Det fremgår <strong>af</strong> to nye brugerundersøgelser blandt<br />

henholdsvis børn <strong>og</strong> unge anbragt i plejefamilier i<br />

Aarhus <strong>Kom</strong>mune samt de anbragte børns <strong>og</strong> unges<br />

pårørende, meddeler Socialforvaltningen.<br />

Undersøgelserne viser, at børnenes <strong>og</strong> de unges<br />

oplevelse <strong>af</strong> støtte fra plejefamilien er det, der har den<br />

største betydning for den samlede tilfredshed. 96 procent<br />

svarer for eksempel, at de i høj grad eller i n<strong>og</strong>en<br />

grad får den hjælp, de har brug for <strong>af</strong> plejefamilien.<br />

Svært at tale om<br />

Den laveste tilfredshed blandt anbragte børn <strong>og</strong> unge<br />

findes i forhold til plejefamiliernes evne til at tale med<br />

børnene <strong>og</strong> de unge, når de er i tvivl om n<strong>og</strong>et i forhold<br />

til nye <strong>og</strong> gamle venner. Her svarer 20 procent 'Både <strong>og</strong>'.<br />

Også blandt de pårørende er der stor tilfredshed<br />

med plejefamiliernes evne til at støtte børnenes skolegang<br />

<strong>og</strong> mulighed for at få kammerater. 94-95 procent<br />

svarer, at de oplever, at plejefamilierne støtter barnet<br />

<strong>og</strong> de unge såvel fagligt som socialt.<br />

Derimod efterlyser de pårørende generelt mere information,<br />

inddragelse <strong>og</strong> lydhørhed fra plejefamilierne.<br />

32 procent svarer, at de slet ikke eller kun i mindre grad<br />

får den information, som de har brug for. Og 30 procent<br />

svarer, at de slet ikke eller kun i mindre grad er tilfredse<br />

med den støtte, som de får i kontakten med deres barn.<br />

Plads til forbedringer<br />

- Undersøgelserne viser, at tilfredsheden med familieplejen<br />

i Aarhus <strong>Kom</strong>mune generelt er høj, <strong>og</strong> det er meget<br />

glædeligt. Ikke mindst set i lyset <strong>af</strong> at vi i de senere år<br />

anbringer en større del <strong>af</strong> børn <strong>og</strong> unge i netop familiepleje,<br />

udtaler socialchef i Aarhus <strong>Kom</strong>mune Steinar<br />

Eggen Kristensen i pressemeddelelsen.<br />

- At blive anbragt uden for egen familie eller at få sit<br />

barn anbragt uden for familien er altid et voldsomt, følelsesmæssigt<br />

indgreb i en familie, <strong>og</strong> man skal huske at<br />

vurdere resultatet <strong>af</strong> undersøgelserne i det lys. Mulighederne<br />

for misforståelser <strong>og</strong> uenigheder er løbende til<br />

stede, <strong>og</strong> det vil i alle tilfælde være barnets tarv, der er<br />

i centrum, tilføjer socialchefen i sin pressemed delelse.<br />

Han understreger endvidere, at undersøgelserne <strong>og</strong>så<br />

viser, at der er potentiale for forbedringer i forhold<br />

til plejefamiliernes evne til at kommunikere med ikke<br />

mindst børnenes <strong>og</strong> de unges biol<strong>og</strong>iske familier. Det er<br />

et emne, som der nu vil blive sat ekstra fokus på. Blandt<br />

andet gennem et styrket tilsyn.<br />

Aarhus styrker tilsyn med anbragte børn<br />

Aarhus <strong>Kom</strong>mune styrker nu tilsynet med plejefamilier,<br />

institutioner <strong>og</strong> opholdssteder for anbragte børn <strong>og</strong><br />

unge. Samtidig melder Aarhus <strong>Kom</strong>mune sig klar til at<br />

samarbejde med andre kommuner om tilsynet på børne-<br />

<strong>og</strong> ungeområdet, skriver kommunens socialforvaltning<br />

i en pressemeddelelse. Initiativet sker i forlængelse <strong>af</strong><br />

<strong>Kom</strong>munernes landsforenings <strong>af</strong>tale med Social- <strong>og</strong> Integrationsministeriet<br />

om kvalitetsløft <strong>af</strong> de kommunale<br />

tilsyn på børne- <strong>og</strong> ungeområdet.|<br />

Aalborg vil slukke smøger hos socialt udsatte<br />

<strong>Kom</strong>munen håber at vænne 200 socialt udsatte borgere fra at ryge<br />

Mange socialt udsatte er motiverede for at lægge<br />

cigaretterne på hylden – men har brug for særlig støtte.<br />

Derfor har Aalborg <strong>Kom</strong>mune besluttet at hjælpe denne<br />

gruppe mennesker til at kvitte smøgerne.<br />

- Undersøgelser viser desværre, at der er en stor<br />

social ulighed i forhold til rygning, siger fungerende<br />

rådmand i Aalborg <strong>Kom</strong>mune, Hans Henrik Henriksen.<br />

Han refererer blandt andet til en dansk undersøgelse,<br />

som viser, at 61 procent <strong>af</strong> de socialt udsatte borgere er<br />

rygere – de fleste endda storrygere. Til sammenligning<br />

ryger kun 21 procent <strong>af</strong> befolkningen generelt.<br />

- Det er et voldsomt stort forbrug, vi er oppe imod.<br />

Men selvom det er mennesker, der har det svært, synes<br />

jeg ikke, det gør n<strong>og</strong>et, at vi viser dem, at der er n<strong>og</strong>en,<br />

der vil dem det godt, siger Hans Henrik Henriksen.<br />

Målet i Aalborg <strong>Kom</strong>mune er at få hver tredje socialt<br />

udsatte til enten helt at stoppe med at ryge – eller i<br />

hvert fald ryge mindre. <strong>Kom</strong>munen forventer at finde<br />

omkring 600 rygere blandt de socialt udsatte borgere,<br />

så hvis målet skal nås, vil det altså sige, at 200 <strong>af</strong> disse<br />

skal kvitte eller skære ned på smøgerne. <strong>Kom</strong>munen har<br />

gode erfaringer fra et pilotprojekt blandt hjemmeboende<br />

sindslidende, hvor 21 procent <strong>af</strong> dem, der tilmeldte<br />

sig et målrettet rygestop-tilbud, holdt op med at ryge,<br />

<strong>og</strong> 64 procent kvittede n<strong>og</strong>le <strong>af</strong> smøgerne – d<strong>og</strong> var der<br />

<strong>og</strong>så en stor gruppe, som aldrig tilmeldte sig kurset.<br />

Socialt udsatte er en målgruppe, som det kan være<br />

svært at nå ud til, <strong>og</strong> derfor vil Aalborg <strong>Kom</strong>mune gøre<br />

ekstra meget for, at de ansatte klædes på til rygestopindsatsen.<br />

Personalet vil for eksempel blive udrustet til<br />

at snakke om rygning på en åben <strong>og</strong> ikke-fordømmende<br />

måde, <strong>og</strong> hvor et normalt rygestop-forløb består <strong>af</strong> fem<br />

faste møder, så vil forløbet for de socialt udsatte blive<br />

mere fleksibelt. Desuden vil kommunens gadesygeplejerske<br />

<strong>og</strong> en medarbejder på et værested blive uddannet<br />

rygestopinstruktører, så de kan hjælpe de socialt<br />

udsatte med at kvitte smøgerne. |<br />

Hovedstaden får tuberkulosebus<br />

Region Hovedstaden går ind i kampen mod dramatisk stigning i antal tuberkulose-smittede<br />

Af Poul Struve Nielsen<br />

Region Hovedstaden får en ny tuberkulosebus,<br />

som kan være med til at gøre indsatsen over for<br />

tuberkulose-smittede langt bedre. Det er et <strong>af</strong> resultaterne<br />

<strong>af</strong> regionsrådets budget<strong>af</strong>tale for 2013.<br />

Der er 400 nye tilfælde <strong>af</strong> tuberkulose i Danmark<br />

om året, <strong>og</strong> sygdommen breder sig. I 2010 steg<br />

antallet <strong>af</strong> tuberkulosesmittede med ni procent, <strong>og</strong><br />

det er især hjemløse <strong>og</strong> socialt udsatte, der rammes<br />

<strong>af</strong> sygdommen.<br />

- Jeg er meget glad for, at vi med denne <strong>af</strong>tale<br />

sikrer at tuberkulose-indsatsen her i regionen<br />

bliver løftet, siger formanden for Regionsrådets udvalg<br />

vedrørende udsatte grupper, Lise Müller (SF).<br />

Tuberkulosesygeplejerske Nete Wrona Olsen fra<br />

Lungemedicinsk Afdeling på Gentofte Hospital har<br />

i <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> efterlyst en større politisk bevågenhed<br />

om sygdommen. Hun fortæller, at tuberkulose<br />

nok er smitsom, men det er en sygdom, som kan<br />

behandles effektivt, <strong>og</strong> der er adgang til den bedste<br />

medicin, der findes. Det kræver bare ressourcer <strong>og</strong><br />

fornyet opmærksomhed at bekæmpe den. Derfor<br />

er hun rigtig glad for, at regionen nu har fundet<br />

de krævede ressourcer <strong>og</strong> giver tuberkulosen den<br />

nødvendige opmærksomhed.<br />

Ud til de smittede<br />

- Vi skal bruge røntgen-udstyr for at undersøge,<br />

om borgerne har tuberkulose. Og vi er nødt til at<br />

komme ud til de smittede, hvor de færdes, for de<br />

opsøger ikke selv læge eller sygehus. Jeg er meget<br />

glad for, at regionen nu køber en ny bus med<br />

moderne udstyr, der gør os i stand til at opsøge<br />

vores mest udsatte der, hvor de er, så vi kan få<br />

klarlagt hurtigt, om de har sygdommen, <strong>og</strong> få dem<br />

i behandling med det samme. Det er vigtigt for at<br />

undgå yderligere smitte, siger Nete Wrona Olsen.<br />

Afdelingslæge Troels Lillebæk fra Statens Serum<br />

Institut har tidligere i et interview med <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

advaret om, at et bekymrende stort antal socialt<br />

udsatte mennesker fortsat får konstateret tuberkulose<br />

i Danmark.<br />

Sygdom i fremmarch<br />

Han forklarede den fortsatte spredning <strong>af</strong> smitte<br />

med, at der går lang tid, før de socialt udsatte <strong>og</strong><br />

syge mennesker kontakter sundhedsvæsnet.<br />

- Hermed når de at smitte andre personer i omgangskredsen,<br />

før sygdommen opdages. Forsinkelsen<br />

medfører <strong>og</strong>så, at tuberkulosen kan være mere<br />

fremskreden, når den opdages, <strong>og</strong> der er en øget<br />

risiko for komplikationer hos den enkelte patient,<br />

sagde han.<br />

Ifølge Troels Lillebæk er tuberkulose især i fremmarch<br />

blandt enlige, marginaliserede danske <strong>og</strong><br />

grønlandske mænd, som står uden for arbejdsmarkedet<br />

<strong>og</strong> uddannelsessystemet. En del <strong>af</strong> patienter-<br />

Det er n<strong>og</strong>le <strong>af</strong> de mest udsatte, der bliver ramt <strong>af</strong> tuberkulose,<br />

siger Lise Müller (SF), som er formand for Region<br />

Hovedstadens udvalg vedrørende udsatte grupper.<br />

ne har problemer med alkohol- eller stofmisbrug,<br />

psykiske problemer eller hjemløshed.<br />

- Det er n<strong>og</strong>le <strong>af</strong> de mest udsatte, der bliver ramt<br />

<strong>af</strong> tuberkulose, <strong>og</strong> vi er nødt til at gøre en større<br />

indsats for at nå dem <strong>og</strong> for at få stoppet den store<br />

stigning i antal smittede, siger Lise Müller.<br />

I budget-<strong>af</strong>talen er der <strong>af</strong>sat fem millioner kroner<br />

til ansk<strong>af</strong>felse <strong>af</strong> en bus med moderne røntgenudstyr,<br />

<strong>og</strong> der er <strong>og</strong>så <strong>af</strong>sat ekstra til drift.<br />

Kan bruges <strong>af</strong> andre regioner<br />

Tuberkulose er en smitsom sygdom, som rammer<br />

folk i hele Danmark. Men Region Hovedstadens investering<br />

kan <strong>og</strong>så være med til at standse udbredelsen<br />

<strong>af</strong> tuberkulose i resten <strong>af</strong> landet. De andre<br />

regioner kan nemlig <strong>og</strong>så leje bussen.<br />

- Vi går fra at have en bus, som vi har lejet i Norge<br />

for 14 dage, til at have en til rådighed hele året.<br />

Så vi håber, at der <strong>og</strong>så er andre regioner i Danmark,<br />

som vil leje bussen i perioder <strong>og</strong> således medvirke til<br />

at få bugt med tuberkulose, siger Lise Müller.<br />

Bussen, som blev lejet i Norge, brød sammen. Siden<br />

har det ikke været muligt at komme rundt med røntgenudstyr<br />

dér, hvor de socialt udsatte opholder sig.<br />

Det bliver det igen, når den ny bus <strong>og</strong> det nødvendige<br />

udstyr er indkøbt. Aftalen om budgettet<br />

er indgået mellem Socialdemokraterne, SF, Venstre,<br />

Det Radikale Venstre, Enhedslisten <strong>og</strong> to løsgængere.<br />

De Konservative <strong>og</strong> Dansk Folkeparti står<br />

udenfor.|<br />

4 | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang | 5<br />

Foto: Region Hovedstaden.<br />

Unges hjerner<br />

særligt påvirket<br />

<strong>af</strong> hash<br />

Unge hashmisbrugere er ifølge<br />

forskere mere udsatte for at skade<br />

deres hjerne ved hashrygning<br />

end personer, der er over 18 år.<br />

Berlingske Media henviser til en<br />

undersøgelse foretaget på Kings<br />

College i london. Undersøgelsen<br />

er løbet over 40 år, <strong>og</strong> mere end<br />

1.000 personer har deltaget.<br />

Forskeren bag undersøgelsen,<br />

psykol<strong>og</strong>i- <strong>og</strong> neurovidenskabsprofessor<br />

Terry Moffitt, forklarer,<br />

at hjernen stadig er i gang med<br />

at udvikle <strong>og</strong> organisere sig før<br />

18 års -alderen, <strong>og</strong> derfor er<br />

den mere sårbar over for skader<br />

foretaget <strong>af</strong> <strong>stoffer</strong>. Hun mener,<br />

at undersøgelsens resultater<br />

bør tages meget alvorligt, da<br />

indtagelse <strong>af</strong> hash i en ung alder<br />

således på længere sigt kan have<br />

indflydelse på folks uddannelse,<br />

indtægt, sundhed <strong>og</strong> levetid. |<br />

Flere underretninger<br />

om<br />

udsatte børn<br />

For to år siden fik Socialforvaltningen<br />

i Københavns<br />

<strong>Kom</strong>mune godt 4.500 underretninger<br />

på børn som ikke trivedes.<br />

Hvis pr<strong>og</strong>nosen for 2012 holder,<br />

kommer man i år op på 8.300. I<br />

Socialforvaltningen er man glade<br />

for de mange underretninger<br />

<strong>og</strong> har tre forklaringer. For det<br />

første har kommunen arbejdet<br />

målrettet på at skabe bedre<br />

rammer for samarbejde mellem<br />

de professionelle, som omgiver<br />

børnene. For det andet oplever<br />

kommunen en befolkningstilvækst.<br />

Der bliver circa 1.000<br />

flere københavnere om måneden.<br />

Heriblandt <strong>og</strong>så flere børn <strong>og</strong><br />

dermed <strong>og</strong>så flere udsatte børn.<br />

For det tredje er der en generelt<br />

større offentlig opmærksomhed<br />

på udsatte børn.|


foto Lars Ertner<br />

Med en satspulje, der er historisk lille, vil der være<br />

meget få penge at søge om, siger formanden for<br />

Rådet for Socialt udsatte, Jann Sjursen.<br />

Af Peter Andersen<br />

Både Venstre <strong>og</strong> Enhedslisten kritiserer planen<br />

om at bruge satspuljen på at efteruddanne<br />

socialrådgivere, men SF forsvarer beslutningen.<br />

Slagsmålet om fordeling <strong>af</strong> penge til socialt udsatte<br />

flyttes til finanslovsforhandlingerne.<br />

Satspuljen med penge til socialt udsatte bliver<br />

historisk lille i 2013. Oveni vil regeringen bruge<br />

de fleste <strong>af</strong> pengene til at finansiere den såkaldte<br />

overgrebspakke, som blandt andet skal sikre, at<br />

socialrådgivere bliver bedre til at tackle børnesager.<br />

Det forarger Venstres socialordfører, Eyvind<br />

Vesselbo, at regeringen på den måde vil tage<br />

penge fra de socialt udsatte <strong>og</strong> bruge dem på<br />

efteruddannelse <strong>af</strong> socialrådgivere.<br />

- Der vil næsten ikke være n<strong>og</strong>en penge tilbage<br />

til nye initiativer for socialt udsatte. Dertil kommer,<br />

at der er eksisterende projekter, som udløber. Du<br />

kan roligt skrive, at det her blandt andet vil være<br />

med til at lukke væresteder, siger han.<br />

Hidtil har der hvert år været en milliard kroner<br />

eller mere i satspuljen, som følger lønstignin-<br />

6 | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang<br />

Næsten ingen penge<br />

til socialt udsatte<br />

Regeringen bruger størstedelen <strong>af</strong> satspuljen på efteruddannelse <strong>af</strong> socialrådgivere<br />

gerne på arbejdsmarkedet. Krisen har presset<br />

lønstigningerne i bund, <strong>og</strong> dermed er der kun<br />

265 millioner kroner til fordeling i 2013. langt fra<br />

alle pengene går til det sociale område – puljen<br />

skal <strong>og</strong>så finansiere projekter inden for arbejdsmarked,<br />

uddannelse <strong>og</strong> sundhed.<br />

Brugt på forhånd<br />

Eyvind Vesselbo vurderer, at cirka 100 millioner<br />

kroner vil gå til det sociale område i 2013. Men<br />

overgrebspakken er sat til at koste 315 millioner<br />

kroner over de næste fire år, <strong>og</strong> dermed vil Socialministeriets<br />

andel <strong>af</strong> satspuljen næsten være<br />

brugt på forhånd.<br />

- <strong>Kom</strong>munerne har selv budgetter til efteruddannelse.<br />

Desuden ligger der i forvejen 190<br />

millioner kroner, som er øremærket til efteruddannelse.<br />

Det er penge, vi <strong>af</strong>satte i 2009 i forbindelse<br />

med forliget om Barnets Reform, men som<br />

ikke er blevet brugt, siger Eyvind Vesselbo.<br />

Enhedslisten støtter overgrebspakken, men<br />

mener <strong>og</strong>så, at det rammer en del forbi målet<br />

med satspuljen at bruge penge på efteruddannelse<br />

<strong>af</strong> socialrådgivere. Partiet står imidlertid<br />

som det eneste uden for forliget om satspuljen,<br />

<strong>og</strong> har dermed ingen indflydelse på fordelingen.<br />

- Vi er imod satspuljen <strong>af</strong> to årsager: Fordi<br />

pengene tages fra kontanthjælpsmodtagere <strong>og</strong><br />

andre på overførselsindkomst, <strong>og</strong> fordi puljens<br />

størrelse er så usikker. Uanset om pengene til<br />

overgrebspakken tages fra satspuljen eller ej, er<br />

der jo sociale projekter, der må lukke, fordi puljen<br />

i forvejen er så lille i 2013, siger Pernille Skipper,<br />

der repræsenterer Enhedslisten i Folketingets<br />

socialudvalg.<br />

Et andet sted<br />

Hun vil gerne være med til at finde pengene til<br />

overgrebspakken et andet sted.<br />

- Hvis man kigger finanslovsforslaget igen-<br />

En katastrofe for det sociale Danmark<br />

En række projekter for socialt udsatte må stoppe – organisationer frygter udviklinge<br />

Af Peter Andersen<br />

Behovet for at hjælpe hjemløse, alkoholikere<br />

<strong>og</strong> andre grupper <strong>af</strong> socialt udsatte vokser i<br />

takt med krisen. Alligevel er der udsigt til, at<br />

væresteder <strong>og</strong> varmestuer vil miste tilskud,<br />

samtidig med at udviklingen <strong>af</strong> nye projekter<br />

vil blive sat i stå.<br />

Lars Lydholm, der er informationschef i<br />

Frelsens Hær, tøver ikke med at kalde det en<br />

katastrofe for det sociale Danmark, at satspuljen<br />

til næste år vil være reduceret til cirka en<br />

fjerdedel <strong>af</strong> det normale.<br />

- Det er katastrofalt <strong>af</strong> to årsager. Både<br />

fordi en masse projekter vil miste tilskud <strong>og</strong><br />

nem, er det jo ikke lige sådan at finde 315 millioner<br />

kroner. Men kommer regeringens <strong>og</strong> spørger, vil<br />

vi da klart være med til det. Og vi vil gøre, hvad<br />

vi kan for at få sat penge <strong>af</strong> på finansloven til de<br />

projekter, som i dag finansieres via satspuljen,<br />

siger Pernille Skipper.<br />

Dermed er der udsigt til, at slagsmålet om<br />

penge til socialt udsatte flyttes til finanslovsforhandlingerne.<br />

Det bekræftes <strong>af</strong> SF’s finansordfører,<br />

Jonas Dahl, som forsvarer beslutningen om<br />

at bruge en stor del <strong>af</strong> satspuljen på efteruddannelse<br />

<strong>af</strong> socialrådgivere.<br />

- Overgrebsreformen kan være med til at<br />

forhindre, at børn ender i gruppen <strong>af</strong> socialt<br />

udsatte, når de bliver voksne. Så det er i høj grad<br />

et relevant formål. Selvfølgelig skal kommunerne<br />

være med til at betale, men der er tradition for, at<br />

staten er med til at finansiere den slags projekter,<br />

siger han.<br />

Ikke til gavn for udsatte<br />

Jonas Dahl henviser til, at der i finanslovsforslaget<br />

er <strong>af</strong>sat to reservepuljer på henholdsvis 400<br />

<strong>og</strong> 500 millioner kroner, som blandt andet skal<br />

bruges på 'udsatte grupper'.<br />

- Den enkelte borger er jo ligeglad med, om<br />

pengene kommer fra den ene eller anden pulje,<br />

siger Jonas Dahl.<br />

Formålet med de to reservepuljer er d<strong>og</strong> meget<br />

bredt formuleret. Pengene kan blandt andet <strong>og</strong>så<br />

bruges på grønne initiativer, erhvervspolitik, sundhed<br />

<strong>og</strong> uddannelse, <strong>og</strong> formanden for Rådet for<br />

Socialt Udsatte, Jann Sjursen, er ikke optimist.<br />

- Den slags reserver fandtes <strong>og</strong>så under den<br />

borgerlige regering. Erfaringen er, at de ikke<br />

kommer de udsatte grupper til gavn i særlig stort<br />

omfang. Og med en satspulje, der er historisk lille,<br />

vil der samlet set være meget få penge at søge<br />

om for væresteder <strong>og</strong> andre projekter for socialt<br />

udsatte - om overhovedet n<strong>og</strong>en, siger han.|<br />

ikke kan føres videre, <strong>og</strong> fordi der hele tiden<br />

er behov for at kvalitetsudvikle arbejdet med<br />

socialt udsatte. Det vil blive sat i stå, <strong>og</strong> det vil<br />

virkelig blive mærkbart, siger han.<br />

Lars Lydholm minder om, at gruppen <strong>af</strong><br />

socialt udsatte ikke ser ud til at blive mindre<br />

de kommende år.<br />

<br />

Natc<strong>af</strong>een ligger i hjørneejendommen Stengade 40 overfor Folkets park på Nørrebro i København.<br />

Dansk Folkeparti vil lukke Natc<strong>af</strong>een<br />

Ingen offentlig støtte, så længe der kommer udenlandske hjemløse<br />

<strong>af</strong> Poul Struve Nielsen<br />

En institution, som i årenes løb har givet nattely<br />

til mange <strong>af</strong> hovedstadens hjemløse, må<br />

formentligt lukke, fordi der ikke er penge til<br />

at føre den videre. Det er Natc<strong>af</strong>een i Stengade<br />

på Nørrebro. Det skyldes, at Dansk Folkeparti,<br />

som er et <strong>af</strong> partierne i Folketinget, der er med<br />

i satspuljeforliget, har nedlagt veto mod fortsat<br />

støtte til Natc<strong>af</strong>een, som drives <strong>af</strong> Kirkens<br />

Korshær.<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har talt med udlændingeordfører<br />

Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.<br />

I har blokeret for støtten til Natc<strong>af</strong>een i Stengade.<br />

Hvorfor?<br />

- Det er der flere grunde til. For det første<br />

er det et overnatningssted, som bliver brugt<br />

en del <strong>af</strong> udenlandske hjemløse, som ikke har<br />

lovligt ophold i Danmark. Hvis man ønsker at<br />

føre det videre, synes vi, det er rimeligt, at det<br />

ikke er for offentlige midler. Skal det være for<br />

offentlige midler, er det rimeligt, at man ikke<br />

huser udlændinge, som ikke har lovligt ophold<br />

i Danmark. Vi vil hellere bruge dem på danske<br />

hjemløse.<br />

Der kommer udlændinge, men der kommer<br />

<strong>og</strong>så danske hjemløse. Hvad med dem?<br />

- Så må stedet jo vælge at sige, at så tager de<br />

ikke imod udenlandske hjemløse.<br />

- N<strong>og</strong>le <strong>af</strong> de mennesker, som i disse måneder<br />

falder ud <strong>af</strong> dagpengesystemet <strong>og</strong> ikke kan<br />

få kontanthjælp, vil ende som socialt udsatte.<br />

Og de skal nu til at slås om pengene med dem,<br />

der var socialt udsatte i forvejen, siger han.<br />

Han håber, at en del <strong>af</strong> de to reservepuljer,<br />

regeringen har <strong>af</strong>sat penge til i finanslovsforslaget,<br />

vil blive øremærket til socialt udsatte.<br />

Men det er kun et håb.<br />

- Der er behov for flere midler. I stedet<br />

Men er det ikke jer som politikere, der har<br />

ansvaret for, at der er udenlandske hjemløse på<br />

gaden i Danmark?<br />

- De udenlandske hjemløse rejser selv<br />

herop. Det er der ikke n<strong>og</strong>en, der tvinger dem<br />

til. Det er deres hjemlande, som skal løse deres<br />

sociale problemer. Vi skal tage os <strong>af</strong> de danske<br />

hjemløse. Vi mener ikke, at vi år efter år skal<br />

blive ved at give støtte til, at udenlandske<br />

hjemløse opholder sig i Danmark. Da må regeringen<br />

sørge for, at de kommer tilbage til deres<br />

hjemlande, <strong>og</strong> at de tager sig <strong>af</strong> deres egne<br />

sociale problemer.<br />

Der er jo udenlandske hjemløse, som er frosset<br />

ihjel i vinterkulden i Danmark. Vil I nu bare lade<br />

dem ligge <strong>og</strong> dø?<br />

- Det er jo et latterligt spørgsmål. Jeg skal<br />

nok svare på det alligevel. Enhver ved, at<br />

Dansk Folkeparti har sagt god for, at der kommer<br />

akutbevillinger, så der ikke skal ligge n<strong>og</strong>le<br />

<strong>og</strong> fryse ihjel. Akutbevillingerne er kommet<br />

fra satspuljen. Kig lige ud <strong>af</strong> vinduet nu! Det<br />

er ikke en akutsituation. Vi ønsker ikke, at der<br />

skal være permanente løsninger i Danmark<br />

for udenlandske hjemløse. Det er et skråplan,<br />

for det tiltrækker flere sociale problemer til<br />

Danmark.<br />

De her akutbevillinger er jo blandt andet gået<br />

til et projekt som ’En varm seng’, som er endt i en<br />

står vi nu med et håb om n<strong>og</strong>et, der ligner et<br />

plaster på såret, siger Lars Lydholm.<br />

Den reducerede satspulje vil blandt andet<br />

ramme Blå Kors-projektet TUBA, som hjælper<br />

børn <strong>af</strong> alkoholmisbrugere i 10 byer i Danmark.<br />

- TUBA har i flere omgange fået bevillinger<br />

fra satspuljen. Vi ville gerne etablere os i<br />

flere byer end i dag, men det ser ud til at blive<br />

svært, siger generalsekretær Christian Bjerre.<br />

Han så gerne, at satspuljen i højere grad<br />

foto: Poul Struve Nielsen<br />

skandale, fordi initiativtagerne ikke har kunnet<br />

redegøre for, hvordan pengene er brugt. Hvorfor<br />

ikke bare lade en Kirkens Korshær, som har gjort<br />

tingene på en ordentlig måde i 100 år, blive ved<br />

med at drive et sted?<br />

- Grunden til, at vi står i den her situation,<br />

er, at vi har <strong>fri</strong> bevægelighed i EU. Det er<br />

det problem, vi skal håndtere. Det synes vi<br />

<strong>og</strong>så, at regeringen <strong>og</strong> de borgerlige partier<br />

skal være ærlige omkring. Akutbevillinger er<br />

lappeløsninger. Der er to muligheder: At man<br />

hele året giver penge til hjemløse, der ikke<br />

har lov at opholde sig i Danmark. Eller at man<br />

tager hul på problemet med de <strong>fri</strong>e <strong>og</strong> åbne<br />

grænser. Vi ønsker, at man tager hånd om den<br />

<strong>fri</strong> bevægelighed <strong>og</strong> de åbne grænser, som<br />

grundlæggende er problemet. Men det bliver<br />

værre <strong>af</strong>, at man mere permanent åbner op for,<br />

at udenlandske hele året rundt får faciliteter<br />

stillet til rådighed. Men jeg synes, at Natc<strong>af</strong>een<br />

skal sige, at de er til for danske hjemløse.<br />

Men er det rimeligt, at medarbejdere på væresteder<br />

for hjemløse skal agere politimyndighed?<br />

- Det skal de bestemt ikke. Men man kan<br />

lave en <strong>af</strong>tale om, at så kontakter man politiet,<br />

når der kommer udlændinge. Og der er ikke<br />

n<strong>og</strong>et underligt i, at man stiller krav til folk, der<br />

modtager offentlige bevillinger. Det manglede<br />

bare.|<br />

blev brugt på udvikling <strong>af</strong> nye projekter. Til<br />

gengæld skulle der være større sikkerhed for,<br />

at projekterne derefter var sikret finansiering<br />

– via kommunerne eller via en kombination <strong>af</strong><br />

kommunale <strong>og</strong> statslige penge.<br />

- I dag er der for mange projekter, som sygner<br />

hen, fordi bevillingerne slipper op, siger<br />

Christian Bjerre.|<br />

HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang | 7


Samarbejde er vejen frem<br />

Interview med Socialstyrelsens nye direktør, Knud Aarup<br />

<strong>af</strong> Thilde Baden Rasmussen<br />

foto: Lars Ertner<br />

Med en fortid som social- <strong>og</strong><br />

arbejdsmarkedsdirektør i Randers<br />

<strong>Kom</strong>mune <strong>og</strong> børne- <strong>og</strong> ungedirektør<br />

i Horsens <strong>Kom</strong>mune er det en<br />

mand med fødderne godt plantet<br />

i den kommunale virkelighed, der<br />

15. august satte sig i chefstolen<br />

hos Socialstyrelsen. Men trods sin<br />

baggrund i det offentlige erkender<br />

Knud Aarup, at det ofte er de private<br />

organisationer, der bidrager med<br />

nytænkning på den sociale front. Det<br />

gælder for eksempel Kirkens Korshær<br />

<strong>og</strong> Mødrehjælpen.<br />

- De private organisationer er ofte<br />

på banen i forhold til at stille krav <strong>og</strong><br />

komme med idéer, siger Knud Aarup.<br />

Han påpeger, at det blandt andet er<br />

krisen, som har tvunget det offentlige<br />

til at arbejde tættere sammen med<br />

de private organisationer. Udviklingen<br />

<strong>af</strong> dette samarbejde er n<strong>og</strong>et <strong>af</strong><br />

det mest positive, som Socialstyrelsens<br />

direktør har oplevet de seneste<br />

mange år.<br />

- Der er ligesom sket en genoplivning<br />

<strong>af</strong> forståelsen <strong>af</strong>, at hvis vi skal<br />

udvikle samfundets indsats over for<br />

udsatte mennesker, så skal vi spille<br />

sammen.<br />

8 | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang<br />

Værdifuld viden<br />

Socialstyrelsen, som Knud Aarup skal<br />

lede, har blandt andet til opgave at<br />

bistå kommunerne med socialfaglig<br />

viden <strong>og</strong> hjælpe med implementeringen<br />

<strong>af</strong> ny lovgivning på det sociale<br />

område. Indsamling <strong>af</strong> ny viden er<br />

derfor alt<strong>af</strong>gørende, <strong>og</strong> de private<br />

organisationer spiller i den forbindelse<br />

en helt central rolle.<br />

- Ofte er det jo de private organisationer,<br />

der ligger inde med en<br />

enorm viden omkring hjemløse <strong>og</strong><br />

socialt udsatte. Det er utroligt vigtigt,<br />

at vi får samlet den viden ind,<br />

som folk har fra praksis. For det er<br />

kun gennem viden, at vi kan forbedre<br />

vilkårene for samfundets svageste,<br />

siger Knud Aarup.<br />

Han tilføjer, at det blandt andet<br />

er derfor, at Socialstyrelsens motto<br />

hedder 'Viden til Gavn'. Mottoet er<br />

især vigtigt at efterleve i krisetider.<br />

- Vi må erkende, at ressourcerne<br />

trækker sig tilbage, <strong>og</strong> at vi ikke længere<br />

har den samme rigdom i samfundet.<br />

Derfor må vi sørge for, at de<br />

penge, der bliver brugt på området,<br />

bliver brugt bedre <strong>og</strong> kl<strong>og</strong>ere. For<br />

når vi i Danmark bruger 45 milliarder<br />

kroner årligt på det specialiserede<br />

socialområde, så bør vi arbejde på<br />

at få n<strong>og</strong>et mere ud <strong>af</strong> dem, siger<br />

Socialstyrelsens direktør.<br />

Han synes, det er ærgerligt, at<br />

der ikke tidligere er blevet brugt lidt<br />

mere krudt på at samle viden ind <strong>og</strong><br />

forske i, hvad der virker.<br />

- Jeg har sådan en lidt drilsk<br />

sammenligning, at hvis det sociale<br />

område havde været Novo Nordisk,<br />

så skulle vi bruge seks milliarder om<br />

året på at forske, <strong>og</strong> vi bruger måske<br />

100 millioner, måske to, men altså,<br />

der er ingen sammenhænge mellem<br />

de penge, vi bruger, <strong>og</strong> den forskning,<br />

vi har h<strong>af</strong>t på området. Det kan<br />

måske være en <strong>af</strong> forklaringerne på,<br />

at vi ikke har sikret en bedre effekt<br />

<strong>af</strong> indsatsen på området.<br />

Frivillighed bør prioriteres højt<br />

I 2010 udgav Knud Aarup b<strong>og</strong>en<br />

'Frivillighedens Velfærdssamfund',<br />

hvor han slår et slag for, at <strong>fri</strong>villige i<br />

højere grad skal bruges som arbejdskr<strong>af</strong>t<br />

i samfundet. Det mener han<br />

stadigvæk, selvom han som direktør<br />

for Socialstyrelsen nu ikke kan udtale<br />

sig helt så radikalt.<br />

- Der er stadig brug for de<br />

<strong>fri</strong>villige. Derfor er det vigtigt, at vi<br />

genskaber balancen mellem rettigheder<br />

<strong>og</strong> pligter i samfundet. Altså at vi<br />

har pligt til at yde n<strong>og</strong>et til gengæld<br />

for alt det, som velfærdssamfundet<br />

Ofte er det jo de private<br />

organisationer, der ligger<br />

inde med en enorm<br />

viden omkring hjemløse<br />

<strong>og</strong> socialt udsatte, siger<br />

Knud Aarup.<br />

Vi har pligt til at yde<br />

n<strong>og</strong>et til gengæld for<br />

alt det, som velfærdssamfundet<br />

giver os.<br />

giver os, forklarer Socialstyrelsens<br />

direktør. Han pointerer, at det blandt<br />

andet er takket være en kæmpe<br />

indsats blandt de mange <strong>fri</strong>villige, at<br />

det sociale område har kunnet holde<br />

det niveau, som det har.<br />

- De <strong>fri</strong>villige har en stor personlig<br />

energi ved, at de stiller sig selv til<br />

rådighed <strong>og</strong> har lyst til at engagere<br />

sig i andre menneskers ve <strong>og</strong> vel.<br />

Og så er der selvfølgelig <strong>og</strong>så det,<br />

at de <strong>fri</strong>villige rent fysisk præsterer<br />

n<strong>og</strong>le arbejdstimer <strong>og</strong> laver n<strong>og</strong>et<br />

rugbrødsarbejde, som der ind imellem<br />

er brug for, siger Knud Aarup <strong>og</strong><br />

understreger, at mange <strong>af</strong> de <strong>fri</strong>villige<br />

er højt kvalificerede fagpersoner,<br />

for eksempel inden for retshjælp eller<br />

<strong>misbrugs</strong>rådgivning, som leverer en<br />

meget kvalificeret indsats.|<br />

Knud Aarup<br />

Født 1956. Tiltrådte 15. august<br />

som direktør i Socialstyrelsen. Han<br />

kommer fra en stilling som social- <strong>og</strong><br />

arbejdsmarkedsdirektør i Randers<br />

<strong>Kom</strong>mune. Tidligere har han blandt<br />

andet været ansat som administrationschef<br />

ved Det Jyske Musikkonservatorium<br />

<strong>og</strong> som <strong>og</strong> børne- ungedirektør<br />

i Horsens <strong>Kom</strong>mune.<br />

Socialstyrelsen<br />

Socialstyrelsen er en instans<br />

under Social- <strong>og</strong> Integrationsministeriet,<br />

som har til opgave at bistå kommunerne<br />

med socialfaglig viden <strong>og</strong><br />

sikre, at Folketingets socialpolitiske<br />

beslutninger hurtigt <strong>og</strong> effektivt bliver<br />

omsat til praksis i kommunerne.<br />

Deltagerne i Brugernes Bazar lavede en fest ud <strong>af</strong> det. Her er det Syvstjernes, der byder op dans. Bestyrelsesmedlem i <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, Maria Nagel,<br />

holdt åbningstale på Brugernes Bazar.<br />

Fra os der ikke er plads til<br />

Åbningstale på Brugernes Bazar <strong>af</strong> Maria Nagel, som er bestyrelsesmedlem i <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

<strong>af</strong> Maria Nagel<br />

foto: Lars Ertner<br />

I slutningen <strong>af</strong> august holdes hvert år en <strong>af</strong><br />

de store dage for hjemløse <strong>og</strong> socialt udsatte<br />

i Danmark. Det er Brugernes Bazar, som<br />

traditionen tro blev holdt i Kongens Have<br />

i Odense. Vi bringer her åbningstalen, som<br />

blev holdt <strong>af</strong> medlem bestyrelsesmedlem i<br />

Foreningen <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, Maria Nagel. Hun er<br />

fra Odense <strong>og</strong> repræsenterede på Brugernes<br />

Bazar de hjemløses organisation, SAND. Ud<br />

over SAND var tre andre brugerorganisationer<br />

sammen med Rådet for Socialt Udsatte med<br />

til at planlægge dette års basar. Det var Brugerforeningen<br />

for aktive Stofbrugere, LAP<br />

– landsforeningen <strong>af</strong> nuværende <strong>og</strong> tidligere<br />

psykiatribrugere <strong>og</strong> SVID – sammenslutningen<br />

<strong>af</strong> værestedsbrugere i Danmark.<br />

I år skal Basaren handle om: Retten til forskellighed<br />

eller pligten til fællesskabet? Det er det,<br />

fordi vi brugere – os der er her i dag – ikke altid<br />

synes, at Danmark er rummeligt nok. Arbejdsfællesskabet<br />

<strong>og</strong> idéen om, at vi alle sammen<br />

arbejder <strong>og</strong> bidrager til samfundets vækst, er<br />

grundlæggende for det danske samfund. Det<br />

er <strong>og</strong>så derfor, at politikerne – med vælgernes<br />

opbakning – kan tillade sig at piske os, der ikke<br />

har de kompetencer eller det helbred, der skal til<br />

for at blive en del <strong>af</strong> arbejdsfællesskabet. Mange<br />

<strong>af</strong> os oplever, at arbejdsmarkedet ikke vil vide <strong>af</strong><br />

os. Der er ikke plads til folk, der ikke kan arbejde<br />

37 timer om ugen; der tages ikke hensyn til, at<br />

vi indimellem har n<strong>og</strong>le problemer, der i perioder<br />

overskygger alt <strong>og</strong> sender os i armene på <strong>stoffer</strong>,<br />

alkohol eller indlæggelse.<br />

Kun job til otte <strong>af</strong> os<br />

Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd lavede i 2011 en<br />

undersøgelse, der viste, at syv ud <strong>af</strong> ti kontanthjælpsmodtagere<br />

hænger fast i kontanthjælpssystemet.<br />

Det vil sige, at kun tre ud <strong>af</strong> ti <strong>af</strong><br />

dem, der var på kontanthjælp for et år siden, er<br />

kommet i arbejde i dag. For hjemløse, som typisk<br />

er i matchgruppe tre, hvor man har mange andre<br />

problemer end bare arbejdsløshed, er kun en <strong>af</strong><br />

100, der var på kontanthjælp sidste år, kommet i<br />

arbejde i dag. Vi er cirka. 800 personer til Brugernes<br />

Bazar i dag. Hvis vi siger, at vi alle sammen er<br />

på kontanthjælp i dag, vil otte <strong>af</strong> os være kommet<br />

i arbejde til næste år.<br />

Samtlige arbejdsmarkedspolitiske ordførere<br />

siger at ’det er ikke godt nok’. Som I ved, er deres<br />

løsningsforslag forskellige. N<strong>og</strong>le sværger stadig<br />

til pisk; der skal slås igennem, til man stille <strong>og</strong><br />

roligt forbløder, <strong>og</strong> så kan systemet overveje en<br />

førtidspension. Andre siger, at der skal findes<br />

en individuel løsning tilpasset den enkelte. Det<br />

går vi <strong>og</strong>så ind for i SAND. Der står faktiske <strong>og</strong>så<br />

n<strong>og</strong>le pæne ord i lovgivningen om, at der skal<br />

tages ’individuelle hensyn’, når man laver en plan<br />

for, hvordan en borger skal komme i job igen.<br />

Det kan godt være, at vi ikke er de skarpeste<br />

knive i skuffen, men det er godt nok heller<br />

ikke n<strong>og</strong>en særlig god slibemaskine, der er sat i<br />

verden til at skærpe os!<br />

lad os vende tilbage til denne festdag. Brugernes<br />

Bazar er til for brugerne. Det er tænkt<br />

som vores mulighed for at være sammen – sammen<br />

om at give Rådet for Socialt Udsatte idéer<br />

til, hvad de skal arbejde videre med. Vi skal give<br />

dem input til, hvilke sager <strong>og</strong> problemer de skal<br />

præsentere ministeren <strong>og</strong> den skeptiske omverden<br />

for. Det vores pligt at få sat fokus på det, vi<br />

ikke synes, vi får hjælp til. Vi skal fortælle, hvornår<br />

<strong>og</strong> hvordan vi føler os svigtet, om hvordan<br />

man kan forbedre de sociale <strong>og</strong> beskæftigelsesmæssige<br />

indsatser <strong>og</strong> skabe et samfund, vi kan<br />

være en del <strong>af</strong>.<br />

Når ideer falmer<br />

I er her i dag, fordi det er jer, der har løsningen<br />

på, hvordan et samfund skal indrettes, for at I<br />

kan have det som blommen i et æg. Det er dig<br />

selv, der har ansvaret for, at du får et godt liv.<br />

Men det er samfundet, der er rammen for det liv,<br />

du skal leve. Derfor skal du i dag give dit bud på,<br />

hvad der skal ændres, for at de rammer bliver de<br />

bedst tænkelige for dig. Det kan måske lyde langt<br />

ude, når jeg beder jer om at være vilde <strong>og</strong> visionære.<br />

Men hvorfor ikke give den gas? Hvorfor<br />

nøjes med det næstbedste. Vi er her i dag for at<br />

give Rådet input til, hvilke kampe de skal kæmpe<br />

på vegne <strong>af</strong> os. lad os da give dem alt, hvad vi<br />

har <strong>af</strong> idéer, <strong>og</strong> så lade politikerne give sig <strong>af</strong> med<br />

at lave de kompromisser, der får idéerne til at<br />

falme. Det er vores dag i dag. Nyd den, grib den,<br />

<strong>og</strong> giv lyd. lad os lave en fest ud <strong>af</strong> det. |<br />

HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang | 9


- Jeg havde<br />

fået smag for,<br />

hvordan det<br />

var at være klar<br />

i hovedet <strong>og</strong><br />

have n<strong>og</strong>le valg.<br />

Man har ingen<br />

valg, når man<br />

tager <strong>stoffer</strong>.<br />

<strong>af</strong> Tine Sejbæk<br />

foto: Sarah Bender<br />

Nu gør jeg<br />

en forskel<br />

Tidligere heroin<strong>af</strong>hængig har åbnet <strong>misbrugs</strong><strong>portal</strong><br />

Silvia Meyer har på få år taget et spring, der<br />

er til at tage <strong>og</strong> føle på: fra hjemløs stiknarkoman<br />

til stof<strong>fri</strong> pædag<strong>og</strong>studerende <strong>og</strong> mor<br />

til tvillinger. For nyligt <strong>startede</strong> hun <strong>og</strong>så en<br />

<strong>misbrugs</strong><strong>portal</strong> på Nettet. Målet er blandt andet<br />

at nedbryde tabuer om misbrug, angst <strong>og</strong><br />

selvskadende adfærd.<br />

- Som misbruger er det næsten umuligt<br />

at forestille sig, at man kan sige farvel til sit<br />

stof. Jeg havde aldrig troet, det skulle ske. Jeg<br />

havde nærmest set mit navn på min gravsten,<br />

siger Silvia Meyer.<br />

Hun sidder i sin enkle, lyse stue i lejligheden<br />

i Valby, som hun deler med sine tvillinger.<br />

Og lige nu er det svært at forestille sig, at hun<br />

for blot få år siden fixede bag Mariakirken, var<br />

kriminel <strong>og</strong> overnattede på tilfældige herberger<br />

– hvis hun altså overhovedet sov.<br />

Silvia var misbruger, fra hun var 15, til hun<br />

var 30 år. Hun brugte efter eget udsagn 15 år<br />

på at ødelægge sit eget <strong>og</strong> andres liv. Nu er hun<br />

34 år, optaget på pædag<strong>og</strong>studiet <strong>og</strong> nyslået<br />

stifter <strong>af</strong> en <strong>portal</strong> for misbrugere <strong>og</strong> deres<br />

pårørende. Og hun oplever, at hendes egne<br />

smertefulde livserfaringer kan komme andre<br />

til gode.<br />

Skjult misbrug<br />

Silvia blev <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> heroin allerede som<br />

15-årig. Hun blev kæreste med en narkohandler,<br />

der var meget ældre end hende selv, <strong>og</strong> løb<br />

hjemmefra.<br />

- I det miljø var det helt normalt at tage heroin<br />

<strong>og</strong> kokain, forklarer Silvia, der er opvokset<br />

på Amager i København med sin serbiske<br />

mor <strong>og</strong> to brødre.<br />

Forholdet til kæresten blev hurtigt voldeligt.<br />

Han t<strong>og</strong> ikke selv <strong>stoffer</strong> <strong>og</strong> ville ikke<br />

have, at hans kæreste gjorde det. Silvias<br />

udviklede et skjult misbrug <strong>af</strong> heroin. Hun fik<br />

tærsk <strong>af</strong> kæresten, når det blev opdaget.<br />

Som 21-årig blev hun gravid. Hun fødte sin<br />

søn, uden at hospitalet opdagede misbruget.<br />

Hun havde intet netværk <strong>og</strong> gik ikke til lægen<br />

under graviditeten.<br />

- Gravide med misbrug skjuler sig. Det er en<br />

kæmpe skam, forklarer Silvia.<br />

Hendes kæreste, som hun <strong>og</strong>så blev gift<br />

med, forsøgte ind imellem at gøre hende stof-<br />

<strong>fri</strong> ved at lænke hende med håndjern til en<br />

radiator.<br />

- Jeg levede i konstant frygt for, at han<br />

skulle opdage mit misbrug. Så blev han voldelig,<br />

<strong>og</strong> så havde jeg endnu mere brug for<br />

<strong>stoffer</strong>.<br />

Kæresten kom i fængsel. Silvia mødte<br />

tilfældigt sin mor igen <strong>og</strong> flyttede ud til hende.<br />

Hun begyndte at overlade sin søn til moren.<br />

Misbruget eskalerede, <strong>og</strong> hun opdagede, at<br />

hun var gravid igen.<br />

Selvhad<br />

- Jeg begyndte at hade mig selv <strong>og</strong> blev ramt<br />

<strong>af</strong> angst <strong>og</strong> depression, husker Silvia. Kort efter<br />

fødslen begyndte hun at overlade datteren<br />

til sin mor. Hun lavede penge til <strong>stoffer</strong> ved at<br />

stjæle i butikker omkring Hovedbanegården.<br />

Hun overnattede på Sundholm <strong>og</strong> Mændenes<br />

Hjem. N<strong>og</strong>le gange sov hun ikke i flere nætter.<br />

- Jeg var helt derude, hvor jeg fixede bag<br />

Mariakirken, fortæller hun.<br />

Så kom hendes mand ud <strong>af</strong> fængslet. <strong>Kom</strong>munen<br />

havde hidtil støttet Silvias mor i at tage<br />

sig <strong>af</strong> børnene. Men nu ville han have dem.<br />

Både hun <strong>og</strong> børnenes far søgte om forældremyndigheden.<br />

Hun fik den – på betingelse<br />

<strong>af</strong>, at hun gik i behandling. Men to måneder<br />

efter bortførte eks-manden børnene til Serbien.<br />

- Så tænkte jeg: 'Fuck det her, hvad skal jeg<br />

være stof<strong>fri</strong> for?' Mit misbrug eskalerede, <strong>og</strong><br />

jeg var tæt på at dø flere gange.<br />

Silvia røg i fængsel for tyverier <strong>og</strong> fik en<br />

behandlingsdom. Hun kom til <strong>misbrugs</strong>behandlingsstedet<br />

Kongens Ø.<br />

- Som stof<strong>fri</strong> kunne jeg mærke mig selv for<br />

første gang i mange år. Det var underligt – som<br />

at vågne op som 15-årig.<br />

Stof<strong>fri</strong><br />

Som stof<strong>fri</strong> begyndte Silvia at få et vigtigt<br />

netværk uden for <strong>misbrugs</strong>miljøet.<br />

- For mig virkede det at være sammen med<br />

andre tidligere misbrugere i NA (Narcotics<br />

Anonymous). For andre er det måske n<strong>og</strong>et<br />

andet, der skal til, siger hun.<br />

Silvia fik <strong>og</strong>så en lejlighed på Nørrebro efter<br />

flere år som hjemløs. Alt, hvad hun ejede på<br />

det tidspunkt, var en clockradio <strong>og</strong> en oppustelig<br />

madras.<br />

- Men det var fantastisk! Det første år<br />

byggede jeg et hjem op. Jeg skulle lære alt. At<br />

stå op om morgenen. At tage bad. At have en<br />

almindelig dagsrytme, fortæller Silvia.<br />

Hun fik <strong>og</strong>så en kæreste <strong>og</strong> blev gravid. Som<br />

stof<strong>fri</strong> mærkede hun et stort savn efter sine<br />

børn <strong>og</strong> efter at være mor.<br />

- Jeg vil måske ikke anbefale andre at få<br />

børn så hurtigt, men det var fantastisk <strong>og</strong> med<br />

til at bygge mit liv op, siger hun.<br />

Hendes tvillingedrenge er i dag tre år. Hun<br />

bor for tiden ikke sammen med deres far, men<br />

de har et rigtig godt forhold.<br />

Efter hun blev stof<strong>fri</strong>, begyndte Silvia <strong>og</strong>så<br />

at tænke på sin fremtid. Der var meget, hun<br />

gerne ville med sit liv. Hun søgte om en realkompetencevurdering<br />

<strong>og</strong> <strong>startede</strong> på pædag<strong>og</strong>studiet<br />

uden at tage HF. I dag er hun et år<br />

inde i uddannelsen.<br />

Mening<br />

Silvia mener selv, der er flere grunde til, at det<br />

lykkedes for hende at lave det radikale skift. En<br />

<strong>af</strong> dem var, at <strong>stoffer</strong>ne ikke længere gav hende<br />

det, hun søgte.<br />

- Jeg havde et par tilbagefald, <strong>og</strong> det eneste,<br />

jeg kunne mærke, var angsten. Spørgsmålet<br />

var: ’Vil jeg blive ved med at leve i angst <strong>og</strong><br />

ødelægge mig selv? Eller vil jeg være stof<strong>fri</strong><br />

igen?’<br />

- Jeg havde fået smag for, hvordan det var<br />

at være klar i hovedet <strong>og</strong> have n<strong>og</strong>le valg. Man<br />

har ingen valg, når man tager <strong>stoffer</strong>, siger hun.<br />

Efter hun blev stof<strong>fri</strong>, kom hun i behandling<br />

for angst hos en psykol<strong>og</strong>.<br />

- Det hjalp mig <strong>og</strong>så meget at få min egen<br />

lejlighed. At føle forelskelse igen har <strong>og</strong>så bidraget<br />

til mit skift. Det samme har relationer til<br />

andre kvinder – både på pædag<strong>og</strong>uddannelsen<br />

<strong>og</strong> i selvhjælpsgrupperne under NA (Narcotics<br />

Anonymous).<br />

- Glæde <strong>og</strong> selvværd skal bygges op. Det er<br />

ikke bare n<strong>og</strong>et, man vågner op med efter 15<br />

års misbrug. Det tager tid at lære at leve et stof<strong>fri</strong>t<br />

liv. At få et netværk <strong>og</strong> n<strong>og</strong>et at bruge sig<br />

selv til, siger hun.<br />

- Det handler <strong>og</strong>så om at finde en mening<br />

med sin fortid. Umiddelbart er der jo ingen<br />

mening med, at man har brugt 15 år på at ødelægge<br />

sig selv <strong>og</strong> andre. Men jeg begynder at se<br />

meningen nu, fordi jeg gør ting, der er opstået<br />

<strong>af</strong> erfaringerne fra min fortid, fortæller Silvia.<br />

10 | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang | 11


Ny <strong>misbrugs</strong><strong>portal</strong><br />

Silvia Meyer har i sommer startet Misbrugs<strong>portal</strong>en<br />

om misbrug. Der er eksperter<br />

<strong>og</strong> links til misbrug i almindelighed. Man kan<br />

hente råd <strong>og</strong> vejledning om både stofmisbrug,<br />

alkoholisme, sex<strong>af</strong>hængighed, ludomani <strong>og</strong><br />

spiseforstyrrelser.<br />

www.<strong>misbrugs</strong><strong>portal</strong>en.dk er en platform,<br />

hvor mennesker med misbrug inde på livet kan<br />

finde information <strong>og</strong> udveksle erfaringer. Formålet<br />

er at gøre misbrug til n<strong>og</strong>et, man åbent<br />

kan tale om – <strong>og</strong> samtidig have et sted, hvor<br />

man nemt <strong>og</strong> hurtigt kan finde en behandling<br />

eller et foredrag om emnet.<br />

- Det skal være en levende <strong>portal</strong>. Med emner<br />

som spiseforstyrrelser, angst <strong>og</strong> selvskade.<br />

Jeg har villet samle det hele under én hat <strong>og</strong><br />

have fokus på, hvor meget misbrug går hånd i<br />

hånd med angst, depression <strong>og</strong> <strong>af</strong>hængigheder<br />

som ludomani, spiseforstyrrelser etc.<br />

Silvia har alene gjort alt benarbejdet <strong>og</strong><br />

kontaktet alle bidragyderne til <strong>portal</strong>en – <strong>og</strong>så<br />

ambassadørerne Bubber <strong>og</strong> Matilde Falch samt<br />

sponsorerne, bland andet behandlingscenteret<br />

Tjele.<br />

- At få det her i gang har lige så meget været<br />

en helingsproces for mig selv, siger hun.<br />

Silvias børn<br />

I 2010 erfarer Silvia gennem kontakter i det<br />

serbiske miljø, at hendes eks-mand er anholdt<br />

i Serbien. Hun får kontakt med hans familie <strong>og</strong><br />

rejser ned <strong>og</strong> ser børnene for første gang i fem<br />

år. Børnene er i dag knap 12 <strong>og</strong> knap 9 år. De<br />

bor hos deres fars familie.<br />

- At se dem igen var ubeskriveligt! Og samtidig<br />

sørgeligt. For i bund <strong>og</strong> grund kender de<br />

mig ikke.<br />

Silvia brugte en del tid på at få sin forældremyndighed<br />

anerkendt <strong>af</strong> de serbiske myndigheder.<br />

Men selv om den blev anerkendt, er det<br />

ikke så enkelt, at hun bare kan få sine børn<br />

herop. De er frygtsomme <strong>og</strong> vil ikke til Danmark,<br />

som for dem er et fremmed sted. At have<br />

kontakt med børnene igen er alligevel en <strong>af</strong> de<br />

bedste ting, der er sket for Silvia.<br />

- Jeg vil gøre alt for at bygge forholdet op<br />

stille <strong>og</strong> roligt. De kan komme hertil på ferier,<br />

<strong>og</strong> på sigt kan de måske komme herop <strong>og</strong> bo,<br />

siger hun.|<br />

Silvias liv i tal<br />

1978: født<br />

1993: møder kæreste <strong>og</strong> starter misbrug <strong>af</strong> heroin<br />

1995: fixer heroin<br />

1996: begynder at ryge heroin <strong>og</strong> blander heroin <strong>og</strong><br />

kokain<br />

1993-1997: model hos Scoop models<br />

1997-99: arbejder ved check-in i Københavns lufthavn<br />

2000: bliver gravid, gift <strong>og</strong> flytter til Tingbjerg<br />

2000: søn født<br />

Starten <strong>af</strong> 2003: hendes mand kommer i fængsel<br />

2003: datter født<br />

2004: begynder at tage <strong>stoffer</strong> intravenøst, blander<br />

heroin <strong>og</strong> kokain. Fixer bag Mariakirken<br />

2005: sag om forældremyndighed. Hun vinder, men<br />

hendes ex-mand bortfører børnene til Serbien. Politiet<br />

<strong>og</strong> Udenrigsministeriet er på sagen, men de finder<br />

ikke børnene<br />

Slutningen <strong>af</strong> 2006: kommer til Kongens Ø<br />

2007: dagbehandling på Holger Danske. Får egen lejlighed.<br />

Starter i gruppe hos NA (Narcotics Anonymous)<br />

2008: stof<strong>fri</strong> <strong>og</strong> på egne ben. Bliver gravid<br />

2009: føder tvillinger<br />

2010: finder sine to andre børn i Serbien<br />

2011: starter på pædag<strong>og</strong>uddannelsen<br />

2012: åbner <strong>misbrugs</strong><strong>portal</strong><br />

Teater gør op<br />

med fordomme<br />

Instruktør debuterer med stykke om socialt udsatte misbrugere<br />

<strong>af</strong> Poul Struve Nielsen<br />

foto: <strong>Hus</strong>ets Teater <strong>og</strong> Lars Ertner<br />

DET BLÅ, BLÅ HAV på <strong>Hus</strong>ets Teater er et<br />

rock’n’roll-drømmespil, der råt <strong>og</strong> poetisk skildrer<br />

tre unge mennesker på samfundets bund,<br />

hvor aggression <strong>og</strong> alkohol tilsyneladende er<br />

den eneste udvej.<br />

- Det handler om en mand, som har store<br />

traumer med sig selv, <strong>og</strong> hvordan han prøver at<br />

håndtere det. Han er alkoholiker, men alkohol er<br />

mere en medicin, han bruger til at håndtere sin<br />

situation. I stykket medvirker tre mennesker,<br />

som bor i en ghetto. Ikke en indvandrerghetto.<br />

Det handler om sociale skel, <strong>og</strong> hvor svært, det<br />

er at komme væk derfra. De er ramt <strong>af</strong> omverdenens<br />

fordomme, siger stykkets instruktør,<br />

Therese Willstedt.<br />

Hun er nyuddannet fra Statens Teaterskole.<br />

Men hun har hentet masser <strong>af</strong> erfaring <strong>og</strong><br />

inspiration i teatrets umiddelbare omgivelser,<br />

hos de virkelige eksperter i <strong>misbrugs</strong>miljøet på<br />

Vesterbro i København, hvor teatret ligger på<br />

Halmtorvet.<br />

Når stykket har spillet færdig på Vesterbro,<br />

rykker det videre til Østerbro i Aalborg, som<br />

Skuespillerne Christine Gjerulff, Mikkel Løvenholt Reenberg <strong>og</strong> Morten Brovn. Foto: Henrik Ohsten Rasmussen<br />

rummer et varmestuemiljø, der spiller fint op til<br />

miljøet omkring Halmtorvet i København. I Aalborg<br />

spiller stykket i kulturhuset Nordkr<strong>af</strong>t.<br />

- På mange måder har arbejdet med stykket<br />

været en øjenåbner for mig. Jeg er blevet<br />

konfronteret med mine egne fordomme, når jeg<br />

har besøgt c<strong>af</strong>e Dugnad ved siden <strong>af</strong> teatret,<br />

Fixelancen, det mobile fixerum, <strong>og</strong> dem, der står<br />

<strong>og</strong> drikker på Enghave Plads, fortæller Therese<br />

Willstedt.<br />

Hun har før set sådan på det, at de mennesker<br />

var blevet slået ud <strong>af</strong> kurs <strong>af</strong> et misbrug,<br />

som de selv i den sidste ende har båret skylden <br />

12 | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang | 13


- Jeg tror ikke, jeg kunne<br />

overleve mere end et par uger<br />

på gaden. Jeg har fået en stor<br />

respekt for menneskers styrke<br />

<strong>og</strong> den værdighed, de er i<br />

stand til at opretholde, selvom<br />

de lever et meget hårdt liv.<br />

Therese Willstedt.<br />

for. Gennem arbejdet med ’Det blå, blå hav’ har<br />

hun erkendt, at det forholder sig lige omvendt.<br />

Misbruget er en konsekvens <strong>af</strong> det liv, de har<br />

levet.<br />

- Jeg tror ikke, jeg kunne overleve mere end et<br />

par uger på gaden. Jeg har fået en stor respekt<br />

for menneskers styrke <strong>og</strong> den værdighed, de<br />

er i stand til at opretholde, selv om de lever et<br />

meget hårdt liv, siger hun.<br />

Som sagt handler stykket ikke om hjemløse,<br />

men om udstødte. Det kredser om det samme<br />

gade- <strong>og</strong> <strong>misbrugs</strong>miljø, som de hjemløse befinder<br />

sig i.<br />

Hovedpersonen Darko <strong>og</strong> hans ’stenede’ ven,<br />

Elle, drikker sig fra sans <strong>og</strong> samling. Hver dag er<br />

én lang, tåget fest, som konstant begynder forfra,<br />

men når festen er på sit højeste, er smerten<br />

størst. Under et ubehjælpsomt selvmordsforsøg<br />

med en neglesaks <strong>og</strong> en tøjsnor møder Darko<br />

imidlertid den lokale narkoluder, Motte, <strong>og</strong><br />

pludselig begynder han at føle n<strong>og</strong>et.<br />

- Det, som er smukt, er, at han møder en<br />

pige. Hun ser bagom drikkeriet. De får menneskene<br />

frem i hinanden. Og når man bliver<br />

mødt som mennesker, åbner der sig drømme <strong>og</strong><br />

muligheder. Man begynder at håbe igen, siger<br />

Therese Willstedt.<br />

Men vejen til håbet går gennem bearbejd-<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-sælgere<br />

i teatret<br />

I forbindelse med stykket ’Det blå, blå<br />

hav’ har <strong>Hus</strong>ets Teater i København <strong>og</strong> Nordkr<strong>af</strong>t<br />

i Aalborg givet <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>’s sælgere lov til<br />

at sælge aviser i foyeren før forestillingerne. Og<br />

hvis der ikke er udsolgt, kan <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sælgere<br />

få en billet til forestillingen mod forevisning <strong>af</strong><br />

sælgerkort.<br />

DET BlÅ, BlÅ HAV spiller 15. september – 19.<br />

oktober 2012, mandag til fredag klokken 20 <strong>og</strong><br />

lørdag klokken 17 på <strong>Hus</strong>ets Teater. Billetterne<br />

koster 130-190 kroner/60-120 kroner for unge<br />

under 25 år <strong>og</strong> kan bestilles på teaterbilletter.dk.<br />

DET BlÅ, BlÅ HAV er en co-produktion<br />

med Teater Nordkr<strong>af</strong>t, <strong>og</strong> efter spilleperioden i<br />

København kan forestillingen således <strong>og</strong>så opleves<br />

i Aalborg hvor <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har en lignende<br />

<strong>af</strong>tale..|<br />

ning <strong>af</strong> fordomme. Stykket tager hånd om<br />

publikums fordomme. Instruktøren <strong>af</strong>slører her<br />

over for <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, hvilke fordomme hun selv<br />

har vinket farvel til under arbejdet med ’Det<br />

blå, blå hav’:<br />

● ’Tag dig sammen’ – det er deres egen skyld.<br />

Jeg har tidligere mødt dem uden empati<br />

<strong>og</strong> nysgerrighed. Me prøver på at overleve<br />

hverdagen. De er mennesker, som har utroligt<br />

dårlige forudsætninger uden n<strong>og</strong>et eller n<strong>og</strong>en,<br />

der kan samle dem op, når de falder.<br />

Det møde, der finder sted i et moderne teater,<br />

passer fint til det meget konfliktfyldte møde,<br />

der sker hver dag mellem de forskellige befolkningsgrupper<br />

på Vesterbro i København.<br />

Her midt i hovedstaden er lejlighederne<br />

dyre. Køberne har helt sikker ikke kunnet<br />

undgå at se de prostituerede, misbrugerne,<br />

pornobutikkerne, værtshusene <strong>og</strong> drukkenboltene.<br />

Alligevel virker de lidt overraskede<br />

over, at de socialt udsatte bliver ved med at<br />

være der, efter at de er flyttet ind i kvarteret.<br />

Derfor er Vesterbro virkelig stedet, hvor<br />

det bedre borgerskab <strong>og</strong> den kreative klasse<br />

bor side om side med samfundets udstødte <strong>og</strong><br />

utilpassede medlemmer.<br />

- Teatrets væsen er at være et rum, som har<br />

det lidt elitære over sig. Det er mest borger-<br />

● ’Uuddannede’ - men de fleste, jeg har mødt<br />

på gaden, har en dannelse <strong>og</strong> mange refleksioner<br />

over sig selv <strong>og</strong> samfundet, diskussioner,<br />

som jeg er taknemlig for, at jeg har fået<br />

lov til at deltage i.<br />

● ’De stjæler’ – de vil tage mine ting. Ikke mere<br />

end andre mennesker. Jeg efterlod min taske<br />

på Dugnad. Der kom en <strong>af</strong> brugerne efter mig<br />

med den <strong>og</strong> sagde: ’Hvis jeg var dig, ville jeg<br />

lige tage den her med.’|<br />

Teater <strong>af</strong>spejler sine omgivelser<br />

Vesterbros konflikter er som mødet i teatret<br />

skabet, der går i teateret. Men de kunstnerisk<br />

velegnede stykker handler ofte ikke om borgerskabet.<br />

Derfor er vores beliggenhed perfekt<br />

for et teater, siger kunstnerisk leder på <strong>Hus</strong>ets<br />

Teater Simon K. Boberg.<br />

Det er ikke første gang, teatret tager et<br />

stykke op, som <strong>af</strong>spejler den sociale virkelighed<br />

lige udenfor på gaden. Og det bliver heller<br />

ikke sidste.<br />

- Det handler om at vise det bedste <strong>af</strong> den<br />

ny scenekunst. Vi forsøger ikke at <strong>af</strong>spejle<br />

n<strong>og</strong>en bestemt politisk virkelighed, vi viser<br />

n<strong>og</strong>et <strong>af</strong> det bedste, jeg har læst om at være<br />

menneske. Men vi bor på Halmtorvet, <strong>og</strong> vi<br />

bliver konfronteret med en social virkelighed<br />

hver dag. Så skulle det være mærkeligt, hvis<br />

det ikke prægede vores repertoire, siger han.|<br />

Fjordbyen i Aalborg ligger smukt ned til Limfjorden. Det er en særlig <strong>og</strong> arkitektonisk anarkistisk beboelse, men ikke<br />

politisk inspireret som Christiania eller Thylejren. I stedet er Fjordbyen opstået som et <strong>fri</strong>sted for gæve eksistenser,<br />

fiskere <strong>og</strong> værftsarbejdere i begyndelsen <strong>af</strong> 1960’erne, <strong>og</strong> selv om meget er ændret siden, så finder man stadig originalerne<br />

her. De, som ikke helt passer ind eller ikke ønsker at bo i det omkringliggende samfund, <strong>og</strong> de, der bare hellere<br />

vil have <strong>fri</strong>heden til at opholde sig på kanten <strong>af</strong> Limfjorden. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> var på besøg en sensommerdag.<br />

FJORDByEN<br />

14 | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang | 15


Da Tømrer Bent gik i land<br />

En dag eksploderede skibet under Tømrer Bents fødder, så han blev tvunget i land. Fjordbyen<br />

i Aalborg blev hans hjem – har været det i 21 år – <strong>og</strong> ingen, heller ikke kommunen,<br />

kan få ham til at skifte adresse<br />

<strong>af</strong> Anna Klitgaard<br />

foto: Helga Theilgaard<br />

- På mit sygesikringsbevis står der Skur 102,<br />

Fjordbyen. Og det bliver der ved med.<br />

Bent Andersen på 77 år, bedre kendt som<br />

Tømrer Bent i Fjordbyen i Aalborg, kan slet<br />

ikke se sig selv andre steder end i det lille skur<br />

tæt på Limfjorden. Her har han holdt til siden<br />

konen smed ham ud efter flere årtiers ægteskab,<br />

<strong>og</strong> hans båd sprang i luften med ham<br />

ombord.<br />

- Man må godt nok ikke bo i Fjordbyen<br />

hele året, men jeg har fået lov <strong>af</strong> kommunen.<br />

Adressen står på mit sygesikringskort, <strong>og</strong> jeg<br />

ville ikke vide, hvor jeg ellers skulle slå mig<br />

ned. Måske i Thy-lejren, men der er så langt til<br />

bageren, smiler Bent bredt <strong>og</strong> tandløst.<br />

Selv klassificerer han sig som en <strong>af</strong> det lille<br />

samfunds sidste originaler. Engang var der<br />

en flere <strong>af</strong> dem herude, <strong>og</strong> Aalborg <strong>Kom</strong>mune<br />

så igennem fingre med, at de boede der fast .<br />

Omend stedet officielt hører under kolonihaveloven.<br />

Men paragr<strong>af</strong>fer eller ej, så er der for<br />

Bent som de hedengangne ikke andre steder,<br />

så selvom mange unge i dag flytter til området<br />

– <strong>og</strong> det derfor er under forandring – så er det<br />

stadig hans hjem. Og det eneste, han har.<br />

Havet trækker stadig<br />

Alligevel savner han havet. Her 12 år efter eksplosionen<br />

kigger han fortsat jævnligt efter, om<br />

der skulle være n<strong>og</strong>le spændende både til salg<br />

rundt omkring, men endnu har intet vist sig.<br />

Så dagene går med at hjælpe n<strong>og</strong>le <strong>af</strong> de andre<br />

beboere i Fjordbyen med tømrerarbejde, snakke<br />

med naboerne <strong>og</strong> få sig en øl i Kulturhuset.<br />

- Jeg har en del bestillinger på ting, som<br />

folk gerne vil have lavet. Jeg bruger mange<br />

timer på mit værksted hver dag, <strong>og</strong> jeg hygger<br />

mig med det. Vi har altid været gode til at<br />

hjælpe hinanden herude, <strong>og</strong> selv om det <strong>og</strong>så<br />

er ved at ændre sig, så er det et lille samfund,<br />

<strong>og</strong> vi kender hinanden, siger han.<br />

På bordet i værkstedet ligger da <strong>og</strong>så ugens<br />

bestillinger. På små lapper papir står de oplysninger,<br />

Tømrer Bent skal bruge, <strong>og</strong> mens han<br />

viser rundt i de små grusfyldte gader blandt<br />

husene, kan han ikke sjældent pege på ting,<br />

han har lavet. 21 år i Fjordbyen har sat sit<br />

præg på navneskilte, huse, skure <strong>og</strong> fællesområder,<br />

<strong>og</strong> selvom han i januar fyldte 77 år, så<br />

ser Bent ingen grund til at stoppe med at give<br />

en hånd.<br />

- Det er jo det, vi altid har gjort her. Hjulpet<br />

hinanden. Jeg savner lidt den samme indstilling<br />

fra n<strong>og</strong>le <strong>af</strong> de nyere tilflyttere, men vi<br />

er stadig en del, der gerne bruger en dag eller<br />

mere på andre.<br />

Forandringerne rykker ind<br />

At tiderne skifter – <strong>og</strong>så i Fjordbyen – kan<br />

man se på husene. Engang var det grønmalede<br />

sildekasser, som de hed, på få kvadratmeter,<br />

i dag kaldes vejen ned mod Limfjorden for<br />

Strandvejen, <strong>og</strong> gaderne med de store huse<br />

Villabyen – i hvert fald blandt Fjordbyens ældre<br />

indbyggere. Også her adskiller bydelen sig<br />

nemlig fra en almindelig kolonihaveforening,<br />

for mens man officielt kun må bygge på 30 m2<br />

<strong>af</strong> grunden, så er tommestokken vist smuttet<br />

for n<strong>og</strong>le, mener Bent.<br />

- Tidligere var de fleste huse små, som mit<br />

værksted, men i dag er der kommet mange<br />

flere store til. Der sker forandringer lige nu, for<br />

Fjordbyen er ved at være et populært sted at<br />

opholde sig. Unge <strong>og</strong> studerende har indset, at<br />

det er et <strong>fri</strong>sted, men jeg savner lidt originalerne<br />

fra tidligere, siger han.<br />

Bent rumsterer lidt rundt i værkstedet, viser<br />

billeder frem <strong>og</strong> fortæller. Om hans tid som<br />

omrejsende tømrer, hvor han besøgte Algeriet,<br />

Island <strong>og</strong> mange andre <strong>af</strong> verdens lande <strong>og</strong> om<br />

eksplosionen. Han slap med skrækken <strong>og</strong> n<strong>og</strong>et<br />

svedent hår over ørerne, men braget sendte<br />

ham ikke kun på land, men <strong>og</strong>så permanent til<br />

Fjordbyen. Lige siden har han nydt Limfjorden<br />

fra vinduet i værkstedet <strong>og</strong> sammenholdet,<br />

<strong>og</strong> ingen får ham til at bo et andet sted, smiler<br />

han. For det her er hjem, <strong>og</strong> sådan vil det altid<br />

være. |<br />

Længere væk fra byen<br />

Fjordbyen i Aalborg lå tidligere under<br />

jernbanebroen længere inde mod byen. D<strong>og</strong><br />

blev skurene <strong>og</strong> indbyggerne flyttet længere<br />

<strong>og</strong> længere ud <strong>af</strong> byen, som Aalborg Havn <strong>og</strong><br />

<strong>Kom</strong>mune fik brug for jorden under de små<br />

sildekasser. Siden starten <strong>af</strong> 1960’erne har den<br />

ligget på dens nuværende placering – tæt på<br />

Skudehavnen <strong>og</strong> Egholm-færgen i den vestlige<br />

del <strong>af</strong> byen.<br />

Området rummer 122 huse <strong>af</strong> meget forskelligt<br />

udseende <strong>og</strong> med forskellige indbyggere.<br />

Bent Knudsen er den, der har været i<br />

Fjordbyen længst – siden 1962 – men i dag<br />

kommer mange yngre <strong>og</strong> studerende til på<br />

grund <strong>af</strong> områdets specielle karakter <strong>og</strong> gode<br />

beliggenhed. <strong>Hus</strong>ene hører under kolonihaveloven,<br />

<strong>og</strong> grunden under dem tilhører Aalborg<br />

<strong>Kom</strong>mune, men foreningen bag Fjordbyen har<br />

en lejekontrakt, der indtil videre løber indtil<br />

2022.<br />

Hvert år <strong>af</strong>holdes der sankthansfest <strong>og</strong><br />

loppemarked i løbet <strong>af</strong> sommeren, <strong>og</strong> begivenhederne<br />

er et stort tilløbsstykke for resten <strong>af</strong><br />

Aalborgs indbyggere. Er man nysgerrig, er det<br />

tilmed muligt at få en guidet rundvisning mellem<br />

de forskelligt farvede træhuse.|<br />

16 | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang | 17


Plads til alle<br />

Fjordbyens indbyggere har altid h<strong>af</strong>t et <strong>fri</strong>rum<br />

Fjordbyen har ligget samme sted mere eller<br />

mindre siden starten <strong>af</strong> 1960’erne, tæt på Limfjorden<br />

lidt uden for midtbyen i Aalborg. Den<br />

lå her, da de første fiskere, væfts- <strong>og</strong> havnearbejdere<br />

byggede deres små sildekassehuse<br />

<strong>og</strong> opbevarede garn, ruser <strong>og</strong> måske en seng<br />

i dem. Siden dengang er der sket store forandringer.<br />

De 122 huse er i dag meget større,<br />

men blandt dem findes stadig originalerne <strong>og</strong><br />

det <strong>fri</strong>rum, Fjordbyen altid har tilbudt sine<br />

indbyggere.<br />

Kun 15 meter fra fjordens bred ligger de<br />

første huse. Små <strong>og</strong> store træhuse tæt sammen<br />

<strong>og</strong> med <strong>fri</strong> udsigt til vandet. Her ligger <strong>og</strong>så de<br />

få fiskenet, der stadig er i brug blandt Fjordbyens<br />

fiskere. Engang havde alle i bydelen n<strong>og</strong>et<br />

at gøre på vandet. Men ikke i dag. Nu er der<br />

blot én fuldtidsfisker <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le få hobbyfiskere,<br />

men det har ikke ændret på det faktum, at<br />

Fjordbyen er n<strong>og</strong>et specielt. Det er et <strong>fri</strong>sted<br />

for dem, der ikke gider byen, kolonihaverne<br />

eller havnen, men hellere vil leve på kanten <strong>af</strong><br />

Aalborg <strong>og</strong> Limfjorden.<br />

Dengang husene var små<br />

Bent Knudsen på 83 år <strong>og</strong> Ruth Jensen på 77 er<br />

to <strong>af</strong> de indbyggere. Bent har h<strong>af</strong>t skur nummer<br />

24 siden 1962, mens Ruth først flyttede<br />

ind for 20 år siden. I 1960’erne var området,<br />

som Fjordbyen ligger på nu, blot optaget <strong>af</strong><br />

få sildekasser, som de små huse hed dengang,<br />

men siden kom der mange flere til, <strong>og</strong> i dag er<br />

der 122 huse på jorden, som er ejet <strong>af</strong> Aalborg<br />

<strong>Kom</strong>mune.<br />

- Jeg havde arbejdet på havet i n<strong>og</strong>le år,<br />

men kom tilbage til Aalborg <strong>og</strong> fik job på værftet.<br />

Der var en del derfra, der allerede havde<br />

huse her, så jeg fik mig <strong>og</strong>så et. Dengang var<br />

husene meget små, <strong>og</strong> de fleste havde både <strong>og</strong><br />

fiskede på fjorden. I dag er det meget anderledes<br />

her, men jeg holder stadig meget <strong>af</strong> at bo<br />

her om sommeren <strong>og</strong> kommer <strong>og</strong>så ind imellem<br />

herud på besøg om vinteren, siger Bent.<br />

I dag er hans hus større end det, han købte<br />

i 1962. Der er en brændeovn, som han kan<br />

varme sig ved i de køligere forårs- <strong>og</strong> efterårsmåneder,<br />

et lille køkken <strong>og</strong> badeværelse<br />

samt tv, så han savner ikke komfort, selv om<br />

han bruger meget tid væk fra lejligheden i den<br />

anden ende <strong>af</strong> byen.<br />

Bent Knudsen er den indbygger, der har h<strong>af</strong>t hus i Fjordbyen længst – nemlig siden 1962. Dengang han købte huset, var det meget lille, men en nabo på vejen tilbød<br />

ham 100 træpaller for 100 kroner, <strong>og</strong> det gjorde efter lidt håndarbejde huset større <strong>og</strong> mere komfortabelt. I dag har han stue, køkken, køjerum, badeværelse <strong>og</strong> en<br />

udestue ud mod haven, hvorfra han kan se ned til Limfjorden.<br />

<strong>Hus</strong>ene ligger lige ned til fjorden. Der er kun en fisker <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le få hobbyfiskere tilbage.<br />

Ingen plads til uromagere<br />

Heller ikke Ruth har behov for at bruge sin<br />

folkeregisteradresse, når først solens stråler<br />

begynder at tage fat. I 25 år er hun kommet i<br />

Fjordbyen – faktisk lige siden hun på et værtshus<br />

hørte n<strong>og</strong>en tale om stedet. I de første fem<br />

år var det kun som gæst, for dengang var der<br />

så mange originaler herude, siger hun, at man<br />

skulle ses godt an først.<br />

- Jeg faldt for atmosfæren herude dengang.<br />

Mange ting er anderledes nu, men området er<br />

stadig mit faste tilholdssted om sommeren, for<br />

her er så rart. Vi kender hinanden, <strong>og</strong> der er<br />

altid k<strong>af</strong>fe på kanden et sted <strong>og</strong> tid til en snak.<br />

- I dag er der kommet mange unge <strong>og</strong> studerende<br />

til i de stadig større huse, <strong>og</strong> selv om<br />

udskiftningen er et evigt debatemne blandt de<br />

ældre, så er det ikke alle, der kommer ind, fortæller<br />

bestyrelsesmedlemmet Rye Thomsen.<br />

- Vi vil gerne lige møde folk, høre, hvordan<br />

de ser på tingene, <strong>og</strong> se dem an, inden<br />

de køber et hus. Vi vil ikke have de forkerte<br />

ind, <strong>og</strong> slet ikke n<strong>og</strong>en, der sælger <strong>stoffer</strong> eller<br />

laver ballade, siger hun.<br />

Hvor seriøst folkene i Fjordbyen ser på<br />

uromagere <strong>af</strong> den slags, kom for dagens lys for<br />

n<strong>og</strong>le år siden. Den nu <strong>af</strong>døde formand Tage<br />

Simonsen t<strong>og</strong> efter gentagne advarsler sagen i<br />

egen hånd, da n<strong>og</strong>le beboere blev ved med at<br />

sælge <strong>stoffer</strong> fra et hus. Han kørte en traktor<br />

ind i det <strong>og</strong> jævnede det med jorden.<br />

Så voldsomt går det d<strong>og</strong> sjældent for sig.<br />

De fleste <strong>af</strong> dem, der søger om at komme ind<br />

i Fjordbyen, kommer nemlig ind, siger Rye,<br />

<strong>og</strong> langt de fleste efterlever da <strong>og</strong>så reglerne.<br />

Hvis ikke tager man sig en snak over en øl i<br />

Kulturhuset, der er samlingspunkt for indbyggerne,<br />

eller på en <strong>af</strong> de blå bænke med udsigt<br />

til fjorden.<br />

Knudsens Stræde<br />

Bent hører ikke til dem, der laver ballade. Men<br />

han kommer gerne i Kulturhuset eller besøger<br />

naboerne på vejen. Eller familien. Både hans<br />

søn <strong>og</strong> et andet familiemedlem har nemlig købt<br />

huse lige ved siden <strong>af</strong> hans <strong>og</strong> overfor, så der<br />

er altid n<strong>og</strong>en at snakke med eller til at give<br />

en hjælpende hånd. Derfor betyder området<br />

<strong>og</strong> skurene langs Limfjorden <strong>og</strong>så så meget<br />

for ham såvel som for Ruth. For hvis de ikke<br />

havde Fjordbyen, ville både deres liv <strong>og</strong> Aalborg<br />

som by være en lille smule fattigere.<br />

- Det er vigtigt for mig, at jeg kan komme<br />

herud om sommeren. Her er luft <strong>og</strong> lys, <strong>og</strong> jeg<br />

kender jo stort set alle på gaden eller i bydelen.<br />

Tingene forandrer sig, men sådan er det<br />

jo. Tidligere var der for eksempel en del, der<br />

boede herude hele tiden. De fik lov <strong>af</strong> kommunen,<br />

fordi de ikke vidste, hvor de ellers skulle<br />

placere dem, forklarer Bent, mens Rye Thomsen<br />

nikker samstemmende.<br />

- I dag er der d<strong>og</strong> ikke så mange <strong>af</strong> de gamle<br />

særlinge eller originaler, der bor i skurene hele<br />

året, tilbage i bydelen, fortæller Rye Thomsen.<br />

Kun en enkelt – nemlig Tømrer Bent. Derfor<br />

bliver der heller ikke lukket for el eller vand<br />

om vinteren som i andre kolonihaveforeninger,<br />

selv om Fjordbyen hører under samme<br />

regelsæt. Der skal nemlig stadig være plads<br />

til, at indbyggerne kan komme forbi selv i den<br />

mørke tid, lune sig lidt med hinanden eller<br />

hver for sig i husene <strong>og</strong> lade lidt op i udkanten<br />

<strong>af</strong> byen <strong>og</strong> med udsigt til Limfjorden. |<br />

18 | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang | 19


RUS ForBi<br />

Nyt kapital i fortællingen om Ib Maacks kamp for at komme i behandling<br />

Af Birgitte Ellemann Höegh<br />

Foto Helga Theilgaard<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har været i Rold Skov, hvor alkoholiker<br />

Ib Maack, som vi har fulgt det sidste<br />

halve år, omsider er kommet i den alkoholbehandling,<br />

han har kæmpet en sejlivet kamp for<br />

i samme tidsrum. Han er kommet langt væk<br />

fra hverdagens ølrute på Amager – <strong>og</strong> er nu<br />

ude på landet, hvor hverdagen fyldes op med<br />

massage, gruppemøder, terapi <strong>og</strong> gåture, mens<br />

misbruget holdes i en udstrakt arm.<br />

I en lille by i Nordjylland, hvor Blå Kors<br />

Rold Skov i de sidste 22 år har drevet et<br />

behandlingscenter for alkoholikere <strong>og</strong> stofmisbrugere,<br />

mødes <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> med Ib Maack en<br />

mandag i juli. Her har han boet den sidste måned<br />

<strong>og</strong> holdt sig fuldstændig ædru. På ankomstdagen<br />

har Ib Maack ringet to gange for at være<br />

sikker på, hvad tid <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> dukker op.<br />

Han kommer os i møde i ren nystrøget blå<br />

skjorte, pæne blå cowboybukser, har nyklippet<br />

hår <strong>og</strong> skæg <strong>og</strong> sorte maosko på. Og for<br />

første gang, siden <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> mødte Ib Maack<br />

for snart et halvt år siden, er det en ædru Ib<br />

Maack, der ser os i øjnene. Han er forholdsvis<br />

stille, går forsigtigt omkring med korslagte<br />

arme, spørger til køreturen fra København,<br />

holder døre <strong>og</strong> viser indenfor, hvor han introducerer<br />

os for forstanderen, som han har lavet<br />

en <strong>af</strong>tale med om, at vi kan spise en frokost<br />

sammen. Derefter vil han vise os rundt. Siden<br />

skal vi møde for at tale sammen i et <strong>af</strong> husets<br />

terapirum.<br />

Ny døgnrytme<br />

I frokoststuen er der linet mad op på en rullev<strong>og</strong>n<br />

til husets beboere – kylling i karry<br />

med salat <strong>og</strong> ris. Vi sætter os over i et hjørne<br />

et stykke fra de andre beboere, der sidder<br />

ved større borde <strong>og</strong> spiser sammen – næsten<br />

i stilhed. Ib henter vand i en kar<strong>af</strong>fel. Han vil<br />

helst ikke begyndte samtalen om, hvordan det<br />

går, endnu. Det har han planer om, at vi skal<br />

vente med, til vi ender i terapirummet, hvor<br />

hans kalender ligger klar med optegnelser<br />

over, hvad han har foretaget sig dag for dag på<br />

behandlingscenteret.<br />

Så vi nøjes med at tale løst om hverdagen<br />

på <strong>af</strong>rusningscenteret. Bagefter får vi en<br />

rundvisning på centeret. Her er mestendels<br />

stille – der er meget få beboere på gangene <strong>og</strong><br />

i opholdsrummene. Ib støder ind i en fyr, der<br />

giver ham et venskabeligt klem på skulderen,<br />

<strong>og</strong> siger: ’Går det godt?’. ’Jo, tak,’ svarer Ib <strong>og</strong><br />

er videre.<br />

Vi ser terapirum, dagligstuer, fjernsynsrum,<br />

træningscenter, billardrum, en lille kiosk –<br />

’Bixen’ – hvor man kan købe cigaretter, slik <strong>og</strong><br />

produkter til personlig pleje. På en repos står et<br />

par computere, i en tilbygning er et stort værksted,<br />

hvor der bliver samlet lejetøj, <strong>og</strong> i et skur<br />

en masse cykler, som beboerne kan låne, hvis<br />

de får trang til en cykeltur i området.<br />

På beboergangen på førstesalen er Ibs 12<br />

kvadratmeter store værelse med seng, skrivebord,<br />

skab <strong>og</strong> reol. Her er meget ryddeligt. På<br />

hylden står en flaske sodavand, på bordet er<br />

en potteplante samt en radio, som han har lånt<br />

<strong>af</strong> centeret. Her opholder han sig kun, når han<br />

sover. For han vil helst være i gang med enten<br />

terapi <strong>og</strong> møder eller være ude på n<strong>og</strong>le gå- <strong>og</strong><br />

cykelture.<br />

I Rold Skov skal Ib selv gøre rent på sit<br />

værelse <strong>og</strong> vaske sit eget tøj. I København<br />

indleverede han sit tøj <strong>og</strong> fik det vasket på<br />

Sygeplejeklinikken på Sundholm eller Kofoed<br />

Skole. Men tingene har ændret sig – <strong>og</strong>så Ibs<br />

døgnrytme.<br />

I København gik han som regel i seng ved<br />

otte-ni-tiden om <strong>af</strong>tenen, for da havde da-<br />

20 | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang | 21


gens gang gennem byen fra klokken seks om<br />

morgenen samt ti stærke øl <strong>og</strong> et par joint slået<br />

ham omkuld. Men nu, hvor han er ædru, er<br />

han vågen til hen ved tolvtiden om <strong>af</strong>tenen <strong>og</strong><br />

bruger sine <strong>af</strong>tener i tv-stuen eller i spisesalen<br />

med sit manuskript til den b<strong>og</strong>, han gerne vil<br />

skrive.<br />

- Det skal blive til en b<strong>og</strong>, der lige nu har<br />

arbejdstitlen ’Jeg – en avissælger.’ Den skal<br />

handle om min tilværelse de sidste fem år – <strong>og</strong><br />

her er jo ro til at skrive, fortæller han.<br />

Overgangen<br />

I terapirummet sætter vi os ved et lille rundt<br />

bord, <strong>og</strong> under hele samtalen vipper Ib en<br />

slukket cigaret rundt mellem fingrene. I loftet<br />

hænger en uro med små firkantede sedler med<br />

tekst på – ’Forandring er muligt. Jeg har selv<br />

en andel i forandring,’ står der på en <strong>af</strong> dem.<br />

På bordet står Ibs faste k<strong>af</strong>fekop, som han<br />

har sat et klistermærke på med teksten: ’<strong>Hus</strong><br />

<strong>Forbi</strong>. Rus <strong>Forbi</strong>. Kig forbi. Ib Maack.’<br />

- Jeg fik stjerner <strong>af</strong> min kontaktperson til<br />

22 | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang<br />

en samtale i går, for da jeg i sin tid ankom, gik<br />

jeg fra det forbrug, jeg havde den ene time, til<br />

at kvitte det helt den anden time, <strong>og</strong> det har<br />

altså overrasket behandlerne, fortæller Ib.<br />

I t<strong>og</strong>et til Arden drak Ib sin sidste øl, blev<br />

hentet på stationen <strong>og</strong> har siden været ædru. I<br />

den første tid måtte han benytte et par tricks<br />

for at holde stand. Der er blevet sparket til en<br />

del træstammer på hans gåture, <strong>og</strong> for en tid<br />

valgte han at gå en anden vej ind i det lokale<br />

supermarked for at undgå at se på pallerne<br />

med øl.<br />

- Men jeg har altså ikke h<strong>af</strong>t lyst til at<br />

drikke – jeg er jo en sej gut, siger Ib <strong>og</strong> kigger<br />

op med et skælmsk blik i øjnene.<br />

Starten var svær<br />

Men starten var svær, indrømmer han. Ib tager<br />

sin kalender frem <strong>og</strong> begynder at gennemgå<br />

hver dag, siden hans ankomst på Rold Skov.<br />

- Da jeg kom hertil, var jeg rimelig påvirket<br />

<strong>og</strong> havde en promille på tre, <strong>og</strong> i dagene<br />

efter var jeg syg <strong>og</strong> vandrede hvileløst rundt<br />

– blandt andet om en sø – <strong>og</strong> kan overhovedet<br />

ikke huske, hvad der gik gennem mit hoved.<br />

Jeg havde abstinenser <strong>og</strong> uro i kroppen, <strong>og</strong> det<br />

skulle bare overstås. Den første nat kom en<br />

plejer op til mig om natten. Jeg troede, jeg var<br />

ude at svømme, men det var mit eget sved. De<br />

gav mig n<strong>og</strong>et risolid, som skulle tage abstinenserne,<br />

fortæller Ib <strong>og</strong> beskriver derefter<br />

detaljeret, hvad han har oplevet.<br />

Ib har været til undervisning, hvor der<br />

bliver fortalt om, hvorfor misbrugere havner,<br />

hvor de gør. Han har været i et værksted for at<br />

samle legetøj, til gruppemøde, i ’opgavehjørnet’<br />

- <strong>og</strong> er blevet bedt om at lave et ’gen<strong>og</strong>ram’,<br />

hvor han skal berette om sin familie<br />

<strong>og</strong> deres eventuelle misbrug. Han har været<br />

til beboermøder, er startet i en ’forandringsgruppe’<br />

– hvor han er blevet spurgt til, hvad<br />

der er det positive <strong>og</strong> negative ved druk. Han<br />

har fået massagebehandling, for at løsne op<br />

for sin skulderskade <strong>og</strong> <strong>af</strong>hjælpe de abstinenser,<br />

der opstår, når man lægger alkoholen på<br />

hylden. Han har været på udflugt til Hobro<br />

med beboerne, været i terapi, til <strong>af</strong>spænding<br />

<strong>og</strong> akupunktur, holdt Sankt Hans, hvor han<br />

har spist heksehyl – lakrids med salt i – <strong>og</strong> så<br />

har han været inde i den nærmeste by, Arden,<br />

<strong>og</strong> sælge aviser.<br />

- Jeg har revolutioneret nede i byen – for<br />

det overraskede dem meget, at der stod en fra<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> <strong>og</strong> solgte aviser. Siden har jeg været<br />

i Aalborg <strong>og</strong> sælge foran Bilka. Og det er gået<br />

godt. For det er jo et vigtigt budskab, <strong>og</strong> så<br />

har jeg fået en hyggelig sludder med mange <strong>af</strong><br />

kunderne, som sympatiserer med mit projekt,<br />

fortæller han.<br />

Refleksion<br />

Under samtalen med Blå Kors Rolf Skovs forstander,<br />

Frede Follmann, et par timer tidligere,<br />

fortalte han om erfaringerne med <strong>af</strong>rusningen.<br />

- Det <strong>af</strong>gørende er, at man får en ordentlig<br />

<strong>af</strong>rusning, hvor man hjælper med støttemedicinering.<br />

Efter den fase, kan man mærke,<br />

om folk vil arbejde med deres misbrug, <strong>og</strong> da<br />

er erkendelsen <strong>af</strong> at ville skabe en ændring<br />

<strong>af</strong>gørende, <strong>og</strong> derfor er det <strong>og</strong>så vigtigt, at man<br />

er villig til at gå i terapi.<br />

Ib har kun været i gang med terapien i en<br />

uge, <strong>og</strong> han synes indtil videre, at de bliver<br />

ved med at stille ham de samme spørgsmål.<br />

Det irriterer ham. Da han har lavet sit ’gen<strong>og</strong>ram’,<br />

har Ib fortalt, at hans forældre blev<br />

skilt, da han var en lille dreng, fordi hans far<br />

drak. Siden har han kun set ham to gange i<br />

livet, <strong>og</strong> hans far døde lige som hans mor, da<br />

Ib var omkring 21 år. Ibs ældste bror har <strong>og</strong>så<br />

tidligere drukket kr<strong>af</strong>tigt, da han var sømand,<br />

<strong>og</strong> selv anser Ib sit eget misbrug som n<strong>og</strong>et,<br />

Om Blå Kors Rold Skov<br />

Blå Rold Skov er et botilbud, der har eksisteret<br />

i 22 år, hvor man hjælper mennesker med<br />

misbrug til at få en stabil hverdag <strong>og</strong> til at stoppe<br />

misbruget <strong>af</strong> alkohol <strong>og</strong> andre rusmidler. Desuden<br />

har de regulær alkoholbehandling. Samtaleterapi,<br />

sund mad, motion <strong>og</strong> familiesamtaler er vigtige<br />

elementer i tilbuddet. Centeret har omkring 30<br />

indskrivninger om året. I huset er der plads til<br />

28 mennesker, samt otte mennesker i ’unge<br />

hus’ for beboere mellem 15 <strong>og</strong> 23 år. Beboerne<br />

er i reglen i behandling på stedet i tre til seks<br />

måneder. Enkelte beboere bliver boende i flere år.<br />

Til centeret er knyttet ni netværksboliger, hvor<br />

n<strong>og</strong>le <strong>af</strong> beboerne har boet i 20 år. Derudover<br />

har de fire botræningslejligheder. For centeret er<br />

kerneydelsen ’omsorg’ <strong>og</strong> ’behandling’. Alkoholbehandlingen<br />

gennemføres ud fra en systemisk<br />

relationsorienteret behandling, som betyder, at<br />

man inddrager de relationer, beboerne har, når<br />

muligheden er til stede.|<br />

der bare er blevet en daglig vane med rysteture<br />

om morgenen <strong>og</strong> reperationsbajere, der<br />

har udviklet sig i løbet <strong>af</strong> dagen til de cirka ti<br />

halve liters årgangsøl samt et par joints.<br />

- Den ene terapeut har mange gange spurgt<br />

mig, om det ikke har været svært at miste min<br />

familie, <strong>og</strong> om det ikke er n<strong>og</strong>et, jeg tænker<br />

over i dag. Men nej, det er over 30 år siden.<br />

Så jeg skænker det ikke en tanke i dag. Og jeg<br />

kan jo heller ikke sidde <strong>og</strong> græde snot over dét<br />

resten <strong>af</strong> livet. Vi har <strong>og</strong>så talt om de parforhold,<br />

jeg har h<strong>af</strong>t, der er gået i stykker. Men<br />

som jeg har forklaret dem, er jeg <strong>og</strong>så <strong>af</strong>klaret<br />

med det, for jeg sammenligner det med en<br />

smadret vase, som man limer sammen, <strong>og</strong> det<br />

er altså begrænset, hvor mange gange, man<br />

kan lime en vase, siger Ib.<br />

Og så sidder han <strong>og</strong> tænker sig lidt om.<br />

- Men jeg har jo kun været i terapi i en uge,<br />

så det er jo <strong>og</strong>så en spinkelt grundlag at udtale<br />

sig på, siger han.<br />

Det største savn<br />

Tre uger senere skal Ib på en orlov til København,<br />

<strong>og</strong> det glæder han sig til. For den daglige<br />

gang på Amager er det, der har været mest<br />

vanskelig for Ib at undvære.<br />

- Jeg talte jo med en masse mennesker hver<br />

dag. Her på Rold Skov sludrer jeg med n<strong>og</strong>le <strong>af</strong><br />

de andre, der er blevet bekendte, men man bliver<br />

sgu ikke venner på 28 dage. Jeg har fundet<br />

n<strong>og</strong>en, jeg udveksler erfaringer med, men det<br />

er langtfra alle, for det handler jo om at finde<br />

n<strong>og</strong>en, man er på det samme psykiske plan<br />

med. Vi er her alle sammen <strong>af</strong> samme grund,<br />

men vi har vidt forskellig indgangsvinkler til<br />

at være her.<br />

Når Ib kommer til København, skal han<br />

blandt andet mødes med sin sagsbehandler, ud<br />

forbi Sygeplejeklinikken på Sundholm, hvor<br />

han kom næsten hver dag, <strong>og</strong> forbi Kofoeds<br />

Skole, <strong>og</strong> så regner han <strong>og</strong>så med at tage forbi<br />

’den store dagligstue’, som han kalder Christiania,<br />

<strong>og</strong> han er egentlig ikke bekymret for, at<br />

han vil falde i, selvom adgangen til øl <strong>og</strong> joints<br />

er umådelig stor.<br />

- Jeg skal jo derud før eller siden, så det<br />

kan lige så godt være nu. Det er meget almindeligt,<br />

at man under et <strong>af</strong>rusningsophold er<br />

hjemme for at se, hvordan det går, <strong>og</strong> jeg ved<br />

da godt, at der er mange, der kommer plakatfulde<br />

tilbage, men det regner jeg ikke med<br />

bliver mig.<br />

En kort visit<br />

Københavnerturen skal blot være en kort visit<br />

på fire til fem dage. For Ib er faktisk glad for<br />

at være på <strong>af</strong>rusningscenteret, <strong>og</strong> han har<br />

endda fået forlænget sit ophold, der i første<br />

omgang er sat til tre måneder. Han har fået<br />

opbakning <strong>af</strong> forstanderen, som hjælper ham<br />

med forlængelsen.<br />

-Jeg kan jo godt lide stilheden – her er fuglekvidder<br />

<strong>og</strong> intet andet.<br />

Men opholdet vil før eller siden få sin <strong>af</strong>slutning,<br />

<strong>og</strong> fremtiden er stadig et åbent land<br />

for Ib.<br />

-Jeg ved ikke, hvad jeg skal lave, men jeg<br />

tror godt, at jeg kan klare et liv uden alkohol,<br />

hvor jeg nøjes med at drikke til højtider. Jeg<br />

skal ikke tilbage i den gamle gænge med ti <strong>af</strong><br />

de hårde hver dag. Men jeg er sgu ikke bange<br />

for n<strong>og</strong>et. Jeg tror jeg er færdig med alkoholen,<br />

når jeg er færdig her.<br />

Og således forlader <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> Blå Kors Rold<br />

Skov <strong>og</strong> Ib, der går med ud til bilen <strong>og</strong> vinker<br />

farvel. Og her står han tilbage i sine maosko<br />

på den store tomme parkeringsplads, hvorfra<br />

man kan høre en ko brøle i det fjerne. køerne<br />

har Ib faktisk været forbi på en <strong>af</strong> sine cykelture.<br />

Dermed har han fået ind<strong>fri</strong>et sin ønske<br />

fra København om at komme over <strong>og</strong> se på en<br />

ko. Men det meste har handlet om ham selv <strong>og</strong><br />

tacklingen <strong>af</strong> hans fortid <strong>og</strong> fremtid. |<br />

HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang | 23


Jesus var vist ikke<br />

så vild med koncerter…<br />

… men han gik rundt på varmestuerne <strong>og</strong> var sammen med dem, andre ikke<br />

ville vide <strong>af</strong>. I Kirkens Korshær forsøger vi at gøre det samme, siger Jakob<br />

Hjørnholm fra varmestuen i Horsens<br />

<strong>af</strong> Malene Fenger-Grøndahl<br />

foto: Claus Sjödin<br />

- Mine damer <strong>og</strong> herrer, så er festen slut, lyder<br />

det på Kirkens Korshærs varmestue i Horsens.<br />

Det er mandag, <strong>og</strong> klokken er 13.30. De femseks<br />

brugere, der har siddet <strong>og</strong> drukket k<strong>af</strong>fe<br />

<strong>og</strong> snakket de sidste par timer, samler deres<br />

poser <strong>og</strong> jakker sammen <strong>og</strong> går ud i den lune<br />

sensommerdag. N<strong>og</strong>le råber på gensyn, andre<br />

går småsnakkende ud <strong>af</strong> døren.<br />

- Her er meget fredeligt; der er faktisk<br />

aldrig n<strong>og</strong>en, der slås. Det skulle egentlig ikke<br />

kunne lade sig gøre på en varmestue, siger<br />

Jakob Hjørnholm.<br />

Han byder på k<strong>af</strong>fe <strong>og</strong> hælder <strong>og</strong>så op til sig<br />

selv, tænder en cigaret <strong>og</strong> svarer så uden særlig<br />

tøven på spørgsmålene. Om, hvad der gør<br />

Kirkens Korshær til n<strong>og</strong>et særligt. Om, hvorfor<br />

24 | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang<br />

han som præst arbejder blandt alkoholikere,<br />

stofmisbrugere <strong>og</strong> psykisk syge. Og om, hvad<br />

varmestuen tilbyder, som brugerne ikke kan få<br />

andre steder.<br />

At være, ikke at gøre<br />

Svaret på alle tre spørgsmål er på sin vis det<br />

samme:<br />

- De kan komme ind her, præcis som dem, de<br />

er, <strong>og</strong> gå ud herfra igen på samme måde. Vi vil<br />

ikke n<strong>og</strong>et med dem, sådan som resten <strong>af</strong> samfundet<br />

vil. Vi laver ingen handleplaner <strong>og</strong> har<br />

ingen skemaer, de skal udfylde. Vi er et værested,<br />

ikke et gøre-sted, siger korshærspræsten.<br />

- Som præst har jeg det fremragende med<br />

at være her. Jeg holder meget <strong>af</strong> at arbejde<br />

sammen med de <strong>fri</strong>villige. Og det gør mig stolt<br />

<strong>af</strong> folkekirken, at der findes sådan n<strong>og</strong>et som<br />

Kirkens Korshær. Mange kirker sætter jo 10,<br />

20 eller 30 gange så mange penge <strong>af</strong> til koncerter<br />

som til socialt arbejde, <strong>og</strong> helt ærligt, var<br />

Jesus så vild med koncerter? Det tror jeg ikke.<br />

Han gik rundt til datidens varmestuer <strong>og</strong> var<br />

sammen med folk, sådan som de var. Vi prøver<br />

at gøre det samme.<br />

I Horsens har Kirkens Korshær et par<br />

genbrugsbutikker, et b<strong>og</strong>antikvariat, en stor<br />

møbelgenbrugsbutik <strong>og</strong> så den lille varmestue,<br />

som har åbent hver dag klokken 9-13.30,<br />

bortset fra fredag hvor den lukker en time<br />

tidligere.<br />

Resten <strong>af</strong> døgnet må brugerne klare sig selv.<br />

- De fleste <strong>af</strong> vores 30-40 faste brugere har<br />

et sted at bo, så for dem er varmestuen især<br />

et helle, et sted, hvor de er <strong>fri</strong> for samfundets<br />

krav, <strong>fri</strong> for, at folk kigger vredt på dem, eller<br />

at vagten i Føtex følger efter dem, siger Jakob<br />

Hjørnholm.<br />

Jakob Hjørnholm havde en gammel drøm om at få en Christiania-cykel, så han kunne blive cyklende gadepræst. Den drøm er gået i opfyldelse.<br />

Så nu vil han cykle ud med ladv<strong>og</strong>nen fyldt med termok<strong>af</strong>fe, kanyler, førstehjælpskasse <strong>og</strong> <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>.<br />

De mange <strong>fri</strong>villige er vigtige for Kirkens Korshær. Her er det <strong>fri</strong>villige hænder, der laver mad til brugerne i varmestuen i Horsens.<br />

I øjenhøjde<br />

At Kirkens Korshær ikke skal have projekter<br />

med brugerne en <strong>af</strong> grundene til, at arbejdet<br />

i organisationen passer ham så godt. Han var<br />

tidligere ansat i den offentlige <strong>misbrugs</strong>behandling,<br />

men synes, at det er gået for vidt<br />

med krav om dokumentation, evaluering <strong>og</strong><br />

lignende.<br />

- Hvorfor ikke bare gøre det, der virker –<br />

at møde mennesker i øjenhøjde, <strong>og</strong>så når de<br />

ligger ned, sådan som vores tidligere korshærschef,<br />

Bjarne Lenau Henriksen, plejede at sige?<br />

spørger han <strong>og</strong> tilføjer:<br />

- Det pudsige er, at Kirkens Korshær i begyndelsen<br />

arbejdede ud fra en ide om, at man<br />

kunne få folk til at holde op med at drikke,<br />

hvis bare man fik dem til at tro på Jesus.<br />

Dengang forsøgte korshæren at forandre<br />

folk. Siden har det offentlige overtaget den<br />

rolle, <strong>og</strong> nu forsøger Kirkens Korshær at være<br />

en modbevægelse til alle handleplanerne.<br />

Distribution <strong>af</strong> <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

Men selv om varmestuen er et værested, ikke<br />

et gøre-sted, er det vigtigt, at brugerne føler,<br />

at de giver n<strong>og</strong>et igen, mener Jakob Hjørnholm.<br />

Derfor koster frokosten, som tilberedes<br />

hver dag <strong>af</strong> de <strong>fri</strong>villige, 20 kroner. Desuden<br />

tager Jakob Hjørnholm brugerne med, når han<br />

efter Skanderborg-festivalen tager <strong>af</strong> sted for<br />

100 års hjælp til de udstødte<br />

Kirkens Korshær har jubilæum<br />

Den 12. oktober 2012 har en <strong>af</strong> de organisationer,<br />

der gennem årene har arbejdet for<br />

de hjemløse i Danmark, 100-års jubilæum. Det<br />

var på den dag i 1912, at Østerbropræsten H.P.<br />

Mollerup havde indkaldt til det stiftende møde i<br />

Frihavnskirken, <strong>og</strong> Kirkens Korshær blev dannet.<br />

Mollerup var inspireret <strong>af</strong> at arbejde blandt<br />

samfundets fattigste <strong>og</strong> <strong>af</strong> den engelske organisation<br />

Church Army, som han havde stiftet bekendtskab<br />

med som sømandspræst i byen Hull.<br />

Udgangspunktet for arbejdet er i dag som<br />

dengang udsatte mennesker <strong>og</strong> <strong>fri</strong>villigt engagement.<br />

Kirkens Korshær har i de 100 år, der er<br />

gået, udviklet sig til at være en væsentlig del<br />

<strong>af</strong> det danske samfund <strong>og</strong> <strong>af</strong> det folkekirkelige<br />

arbejde – i hvert fald når man set tingende fra<br />

samfundets bund.<br />

Organisationen har 10.000 ugentlige brugere,<br />

beboere, gæster, eller hvad de nu hedder,<br />

alt efter om de kommer i et <strong>af</strong> de herberger<br />

for hjemløse, som Kirkens Korshær driver eller<br />

i en <strong>af</strong> de mange varmestuer. Der er i dag 400<br />

ansatte <strong>og</strong> 7.000 <strong>fri</strong>villige medarbejdere. Dertil<br />

kommer et stort men ukendt antal kunder i de<br />

genbrugsbutikker, der sk<strong>af</strong>fer en meget stor del<br />

<strong>af</strong> pengene til det sociale arbejde. |<br />

Kilde: Finn Slumstrup: Dér, hvor ingen andre er – En<br />

fortælling om Kirkens Korshær. Unitas Forlag 2012.<br />

at samle brugte soveposer, telte <strong>og</strong> så videre<br />

sammen, <strong>og</strong> han inddrager brugerrådet i arbejdet<br />

med at arrangere petanque- <strong>og</strong> fodboldturneringer.<br />

For et års tid siden foresl<strong>og</strong> han brugerne<br />

at sælge <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, <strong>og</strong> nu har adskillige <strong>af</strong><br />

varmestuens ’stamkunder’ fået sælgerkort. Der<br />

ligger d<strong>og</strong> ingen handleplan bag <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>salget,<br />

understreger Jakob Hjørnholm:<br />

- N<strong>og</strong>le sælger blade nok til at få råd til ti<br />

guldbajere; andre vil spare op til at købe en<br />

større ting <strong>og</strong> giver pengene til mig, så jeg kan<br />

’låse dem’, indtil de har penge nok. Men jeg<br />

blander mig ikke i, hvad de sparer op til. |<br />

Foto: Kirkens Korshær<br />

HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang | 25


Vi vil ikke have penge fra kommuner eller ministerier, hvis der følger krav med<br />

om, at vi skal måle <strong>og</strong> veje vores brugere, siger korshærschef Helle Christiansen.<br />

<strong>af</strong> Malene Fenger-Grøndahl<br />

foto: Lars Ertner<br />

Der er stadig mindst lige så meget brug for<br />

varmestuer, julehjælp <strong>og</strong> sommerlejre, som<br />

dengang de første korshærsfolk gik rundt <strong>og</strong><br />

advarede om, at dommedag var nær.<br />

- Men meget er forandret på 100 år, <strong>og</strong> nu<br />

taler Kirkens Korshær ikke om dommedag,<br />

men om diakoni, altså kirkeligt socialt arbejde,<br />

fortæller chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen.<br />

Hun møder <strong>af</strong> <strong>og</strong> til på den holdning,<br />

at ’der er jo ikke mennesker i Danmark, der<br />

sulter ligesom i A<strong>fri</strong>ka’.<br />

- Det er rigtigt, at fattigdom er relativ. Men<br />

jo, der er faktisk mennesker i Danmark, der<br />

sulter, siger hun.<br />

Det er ikke svært at forklare, hvorfor det<br />

stadig – 100 år efter organisationens fødsel – er<br />

nødvendigt at støtte <strong>og</strong> hjælpe mennesker i<br />

nød. De kan være misbrugere, psykisk syge <strong>og</strong><br />

hjemløse, der har brug for et bad, et måltid mad,<br />

et sted at sove eller et menneske at tale med.<br />

Det kan de få på Kirkens Korshærs varmestuer<br />

over hele landet. Her bliver de mødt <strong>af</strong><br />

ansatte <strong>og</strong> <strong>fri</strong>villige, der ikke nødvendigvis<br />

er bekendende kristne, men som kan skrive<br />

under på organisationens kristne grundlag.<br />

Hvor ingen andre er<br />

Ifølge Helle Christiansen betyder det især,<br />

at Kirkens Korshær insisterer på at være der,<br />

hvor ingen andre er.<br />

- Der, hvor livet kradser <strong>og</strong> gør ondt. Vores<br />

udgangspunkt er, at uanset hvordan vi indretter<br />

samfundet, kan vi ikke undgå at gøre skade<br />

på hinanden som mennesker. Det sker, når vi<br />

sætter os selv foran eller over vores medmennesker;<br />

du kan <strong>og</strong>så kalde det synd, siger hun.<br />

- Men heldigvis rummer vi <strong>og</strong>så alle som<br />

gudskabte mennesker fantasien <strong>og</strong> evnen til at<br />

finde nye måder at hjælpe <strong>og</strong> støtte hinanden på.<br />

Derfor møder vi alle som mennesker, ikke som et<br />

projekt, vi skal have til at lykkes, siger hun.<br />

Det kristne grundlag betyder altså ikke, at<br />

26 | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang<br />

Jo, der er faktisk<br />

mennesker i<br />

Danmark, der sulter<br />

Korshærschef Helle Christiansen har<br />

ikke svært ved at forklare, at arbejdet<br />

stadig er nødvendigt<br />

organisationens <strong>fri</strong>villige <strong>og</strong> ansatte prædiker<br />

eller missionerer for brugerne, understreger<br />

Helle Christiansen:<br />

- De første korshærsfolk var mænd <strong>og</strong> kvinder,<br />

gik rundt på gader <strong>og</strong> stræder <strong>og</strong> ind på<br />

beverdingerne <strong>og</strong> talte med folk <strong>og</strong> tilbød dem<br />

hjælp. De troede, at dommedag var nær, <strong>og</strong><br />

ønskede at give alle en chance for at komme på<br />

ret køl, inden det var for sent, siger hun.<br />

Virkeligheden<br />

- Den virkelighed, de mødte, fik dem til at ændre<br />

metoder. Det var ganske enkelt utroværdigt<br />

at stå <strong>og</strong> tale om Guds kærlighed, mens<br />

folks maver knurrede, <strong>og</strong> deres børn skreg.<br />

Så korshærsfolkene begyndte at <strong>af</strong>hjælpe den<br />

nød, de mødte, <strong>og</strong> det er stadig det, vi forsøger,<br />

siger Helle Christiansen.<br />

- Hun er uddannet teol<strong>og</strong> <strong>og</strong> har arbejdet<br />

som s<strong>og</strong>nepræst <strong>og</strong> undervist kommende præster,<br />

før hun i 2006 blev ansat som udviklingschef<br />

i Kirkens Korshær. I januar 2010 overt<strong>og</strong><br />

hun posten som korshærschef, <strong>og</strong> som en del<br />

<strong>af</strong> den stilling er hun tilknyttet Hellig Kors<br />

Kirke på Nørrebro, hvor hun holder en række<br />

gudstjenester hvert år. Men ingen bliver mødt<br />

med bibelcitater eller salmesang, når de træder<br />

ind på hendes kontor i organisationens hovedkontor<br />

på Nikolaj Plads i København, eller når<br />

de ringer til den anonyme telefontjeneste Sct.<br />

Nikolaj-tjenesten, der har h<strong>af</strong>t åben telefon<br />

hver eneste <strong>af</strong>ten <strong>og</strong> nat siden 1957.<br />

- Vores tilbud er åbne for alle, uanset om<br />

man er kristen, ikke tror eller for eksempel er<br />

muslim, siger korshærschefen.<br />

Nye udfordringer<br />

Hun tilføjer, at især fattigdomsmigranter er en<br />

<strong>af</strong> de nyere udfordringer, Kirkens Korshær må<br />

forholde sig til. En anden er de mange børnefamilier,<br />

som er så fattige, at de ikke har råd til<br />

tøj til børnene, til at holde sommerferie eller<br />

købe julegaver.<br />

- Mange tror, at den form for fattigdom<br />

ikke findes i Danmark mere. Det gør den. Den<br />

er blot mere skjult end tidligere, fordi de fleste,<br />

som ikke lever op til idealet om at være en<br />

succes, der kan forbruge <strong>og</strong> forbruge, forsøger<br />

at skjule sig.<br />

Samtidig er der en del byer, hvor myndighederne<br />

har forsøgt at fjerne de hjemløse fra<br />

bymidten, fordi de synes, at der skal være så<br />

rent <strong>og</strong> pænt.<br />

Helle Christiansen tilføjer, at Kirkens Korshær<br />

ser det som sin opgave at tale de skæve<br />

eksistensers sag i et samfund, hvor vi i alt for<br />

høj grad ser os selv <strong>og</strong> hinanden som projekter,<br />

der skal lykkes. Det menneskesyn nægter<br />

korshæren at arbejde ud fra.<br />

- Vi vil ikke have penge fra kommuner<br />

eller ministerier, hvis der følger krav med om,<br />

at vi skal måle <strong>og</strong> veje vores brugere. Det er en<br />

absurd måde at møde et andet menneske på,<br />

hvis man mentalt eller i skrivebordsskuffen<br />

har et skema, hvor man krydser <strong>af</strong>, at ’nu har<br />

Peter været i bad tre gange mere’, siger Helle<br />

Christiansen.<br />

Arbejde med mennesker i nød<br />

Heller ikke femårsplaner finder man hos<br />

Korshæren. I stedet forsøger organisationen at<br />

ændre sig, i takt med at der opstår nye behov<br />

<strong>og</strong> nye typer <strong>af</strong> brugere.<br />

I 1970’erne var vi blandt de første, som<br />

lavede tilbud til stofmisbrugerne. Vores medarbejdere<br />

gik ned ved Storkespringvandet lige<br />

hernede om hjørnet <strong>og</strong> tilbød dem et lokale.<br />

Siden er der kommet fattigdomsmigranter<br />

fra Østeuropa til, <strong>og</strong> dem tror jeg, at der vil<br />

komme flere <strong>af</strong>. Og jeg tror <strong>og</strong>så, at vi kommer<br />

til at mærke, at pensionsmarkedet har ændret<br />

sig, så mange folkepensionister får brug for<br />

hjælp, siger Helle Christiansen.<br />

Det ville være fint, hvis vi kunne sige, at<br />

når vores opgave er løst, kan vi give overskuddet<br />

til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>. Men sådan tror jeg aldrig, at<br />

det kommer til at gå. Til gengæld er vi glade<br />

for, at vi er flere, som arbejder med mennesker<br />

i nød på hver vores måde. |<br />

Svensk krimi<br />

– nu med hjemløs detektiv<br />

Forfatterne bag tv-serien Beck finder hovedperson hos hjemløseavis i Stockholm<br />

<strong>af</strong> Poul Struve Nielsen<br />

foto: Lars Ertner<br />

En hjemløs detektiv, som opklarer mordsager?<br />

Hvad de svenskere d<strong>og</strong> ikke kan finde på!<br />

Med portrættet <strong>af</strong> Lisbeth Salander introducerede<br />

den svenske krimiforfatter Stieg<br />

Larsson en dysfunktionel heltinde, som var<br />

vokset op på institutioner <strong>og</strong> b<strong>og</strong>stavelig talt<br />

umyndiggjort. Larssons serie med Salander<br />

blev en verdenssucces. Nu tager forfatterparret<br />

Cilla <strong>og</strong> Rolf Börjlind over <strong>og</strong> lægger godt<br />

ud med en spændende krimi, hvor helten er en<br />

hjemløs opdager ved navn Tom Stilton. Ham<br />

skal vi nok komme til at høre mere om.<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> møder de to forfattere hos<br />

forlaget Rosinante tæt på Kultorvet, som har<br />

ikke så lidt til fælles med n<strong>og</strong>le <strong>af</strong> de steder i<br />

Stockholm, som de beskriver i ’Springflod’. Her<br />

har hjemløse holdt til i årevis, <strong>og</strong> der er solgt<br />

mange eksemplarer <strong>af</strong> <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> til forbipasserende.<br />

Forfatterparret har skrevet manuskripter<br />

til tv-serier med opdagere som Martin Beck <strong>og</strong><br />

Wallander. Det giver dem et forspring, når de<br />

nu debuterer som forfattere til en kriminalroman<br />

med b<strong>og</strong>en ’Springflod.’<br />

Men de ved <strong>og</strong>så, at med den strøm <strong>af</strong><br />

svenske krimier, der er væltet ud på markedet<br />

i de senere år, så skal der n<strong>og</strong>et til, før nyudgivelser<br />

ikke drukner i strømmen. En almindelig<br />

politimand, som opdager forbrydelser, er ikke<br />

nok.<br />

Sælger <strong>af</strong> <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

Så med Tom Stilton er det en hjemløs opdager<br />

<strong>og</strong> sælger <strong>af</strong> <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s svenske søsteravis,<br />

’Situation Sthlm’, der indtager rollen som helt i<br />

romanen.<br />

- Jeg har selv skrevet for Situation Sthlm,<br />

så jeg kendte chefredaktøren, Ulf Stolt. Ham<br />

t<strong>og</strong> vi kontakt til, da vi skulle begynde at<br />

skrive. Jeg fortalte, at vi havde brug for en<br />

hjemløs, som var tidligere politimand. Vi fandt<br />

frem til, at han ikke skulle have et drukproblem,<br />

<strong>og</strong> at han måtte være faldet ned gennem<br />

mange sociale lag, før han kunne ende i den<br />

situation, at han var Situation Sthlm-sælger,<br />

Efter at have skrevet tv-krimier i 20 år debuterer forfatterne Cilla <strong>og</strong> Rolf Börjlind nu med romanen ’Springflod.’<br />

Hovedpersonen er en hjemløs detektiv.<br />

fortæller Rolf Börjlind.<br />

Forfatterne erkender, at man godt kan<br />

diskutere troværdigheden ved, at en hjemløs<br />

træder i karakter i rollen som opdager. Også<br />

selvom han er tidligere politimand.<br />

- I romanen har vi ikke <strong>af</strong>sløret, hvad der<br />

udløste dette trauma hos Tom Stilton. Men han<br />

kommer ud for et psykisk kollaps, <strong>og</strong> selve årsagen<br />

kommer i næste b<strong>og</strong>. Men det gør, at han<br />

slipper taget. Han beslutter, at han ikke vil<br />

have mere med mennesker at gøre. På grund<br />

<strong>af</strong> psykosen sank han helt ned <strong>og</strong> kappede alle<br />

tråde. Han har været længere nede, end han<br />

er i romanen. Når han overhovedet kan være<br />

Situation Sthlm-sælger <strong>og</strong> være del <strong>af</strong> det netværk,<br />

er det, fordi han er på vej tilbage, siger<br />

Rolf Börjlind.<br />

Mennesker i en ekstrem situation<br />

Parret har i skriveprocessen h<strong>af</strong>t det svært<br />

med at gestalte mennesker, som befinder sig i<br />

den ekstreme situation.<br />

- Men vi har taget os den litterære <strong>fri</strong>hed.<br />

Det er ikke dokumentarisme, vi laver, siger<br />

Cilla Börjlind.<br />

Rolf Börjlind synes, at han som kunstner <strong>og</strong><br />

samfundskritiker har h<strong>af</strong>t let ved at identificere<br />

sig med ikke at tilhøre det etablerede<br />

samfund.<br />

- Det sværeste har været at gøre personen<br />

troværdig. Man kommer let til at blive sentimental<br />

<strong>og</strong> romantisere, når man skriver om<br />

udsatte mennesker. Men for os er det vigtigt,<br />

at vi ikke blot beskriver det miljø for underholdningens<br />

skyld, men at vores miljøskildring<br />

<strong>og</strong>så har en betydning ud over at underholde,<br />

siger han.<br />

- Vi har villet beskrive personernes vilkår<br />

på en ligeværdig <strong>og</strong> vedkommende måde.<br />

Hjemløse er jo lige så forskellige som alle andre<br />

mennesker. Vi har prøvet at ramme, at de<br />

taler til hinanden som alle andre, sådan som vi<br />

har erfaret, at de gør, fortæller Cilla Börjlind.<br />

Dette er ikke en anmeldelse, men alligevel.<br />

Ud fra et kendskab til hjemløse-miljøet i<br />

Danmark må jeg sige, at det svenske forfatterpar<br />

rammer plet med miljøbeskrivelserne i<br />

’Springflod.’ Tilmed er den spændende fortalt<br />

<strong>og</strong> med et plot, der udvikler sig overrumplende,<br />

så hårene rejser sig på armene under<br />

læsningen. |<br />

HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang | 27


| læserdebat |<br />

Omsætning er ikke lig overskud<br />

I <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> i juli er der et indlæg om Møltrup<br />

Optagelseshjem, der tager sig <strong>af</strong> tidligere misbrugere.<br />

Det ser alt sammen meget lovende ud, men jeg<br />

vil gerne spørge forstanderen Ebbe larsen: Hvorfor<br />

får beboerne ikke en ordentlig løn for deres<br />

arbejde? Ville det ikke være mere motiverende for<br />

at komme tilbage til en normal tilværelse?<br />

Virksomheden har en årlig omsætning på 20<br />

millioner kroner, <strong>og</strong> så forsættes der med ordene:<br />

- ’Men formålet er ikke at tjene penge; det er<br />

at have n<strong>og</strong>et meningsfuldt arbejde til beboerne,<br />

som alle betaler for deres ophold. Prisen for<br />

kost <strong>og</strong> l<strong>og</strong>i er 3.750 kroner om måneden.<br />

Beboerne betaler for opholdet <strong>af</strong> deres pension,<br />

kontanthjælp eller dagpenge.<br />

De må ikke modtage løn for deres arbejde,<br />

men de får lidt ekstra lommepenge, som kan<br />

være en hjælp til en pose k<strong>af</strong>fe eller lidt tobak.’<br />

For mig at se virker det som udnyttelse i<br />

stil med forrige århundredes fattighuse, hvor<br />

alumnerne fik kost <strong>og</strong> l<strong>og</strong>i <strong>og</strong> udførte gratis<br />

arbejde for s<strong>og</strong>net. Det lader jo til at være en<br />

særdeles indbringende forretning, så hvad er<br />

begrundelsen?<br />

Hvis formålet ikke er at tjene penge, som<br />

Ebbe larsen så smukt skriver, så forstår jeg ikke,<br />

hvorfor der ikke kan falde n<strong>og</strong>et mere <strong>af</strong> til dem,<br />

der passer 70 malkekøer, <strong>fri</strong>landsgrise, savværk<br />

<strong>og</strong> produktion til industrivirksomheder?<br />

Jeg venter spændt på svaret.<br />

Med venlig hilsen<br />

Ulla Erup, Qaqortoq, Grønland<br />

Fordommens bagside…<br />

Der kom en dag, hvor jeg, der sætter en ære<br />

i at rydde op i egne fordomme, måtte se i øjnene,<br />

at jeg havde udviklet en stærk <strong>af</strong>standstagen<br />

over for hjemløse! Mine cirkler blev forstyrret <strong>af</strong><br />

den 'uorden' i gadebilledet, som jeg syntes, disse<br />

grupper <strong>af</strong> medmennesker repræsenterede. Jeg<br />

styrede i en stor bue uden om <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> sælgeren,<br />

kørte altid meget hurtigt på cyklen, når<br />

jeg passerede området under en stor bro, hvor<br />

mange samledes om vinteren for at holde lidt<br />

mere på varmen.<br />

Det blev et problem, fordi denne mærkelige<br />

fordom gjorde mig angst <strong>og</strong> utryg. Samtidig med,<br />

at jeg overhovedet ikke brød mig om mig selv i<br />

denne fordømmende udgave.<br />

Jeg besluttede mig for at få kigget nærmere<br />

på mig selv ved hjælp <strong>af</strong> to med-pædag<strong>og</strong>er, hvis<br />

analytiske evner jeg har stor respekt for.<br />

Det, som jeg gerne vil dele, er den erkendelse,<br />

som dukkede op bag ved en masse rodede<br />

følelser: Jeg var ganske enkelt rædselsslagen for<br />

at havne i samme situation! Med god grund. For<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har forelagt indlægget for forstander<br />

på Møltrup, Ebbe larsen. Han svarer:<br />

20 millioner kroner i omsætning er ikke ensbetydende<br />

med et tilsvarende overskud, men kan<br />

fortælle n<strong>og</strong>et om aktivitetsniveauet, <strong>og</strong> det var<br />

mit anliggende med de svar, jeg gav <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> til<br />

artiklen om Jan.<br />

Når der siges arbejde <strong>og</strong> arbejdspladser,<br />

dækker det over det begreb, der i serviceloven<br />

hedder 'særligt tilrettelagt beskæftigelse'.<br />

Det er på Møltrup meget vidtspændende fra<br />

undervisning, madlavning, rengøring, pasning<br />

<strong>af</strong> dyr eller værkstedsaktiviteter. Beboerne<br />

betragter <strong>og</strong> betegner ikke aktiviteterne<br />

som undervisning eller særligt tilrettelagt<br />

jeg havde seriøse problemer med min identitet<br />

som et aktivt samfundsmedlem, veluddannet,<br />

kompetent arbejdskr<strong>af</strong>t, velfungerende borger<br />

med penge på lommen.<br />

Inden for en otte års periode var jeg gennem<br />

tre alvorlige stress perioder, en smertefuld<br />

skilsmisse, en gryende erkendelse <strong>af</strong>, at mit fag<br />

forandrede sig så meget, at jeg ikke længere følte<br />

mig hjemme. Da jeg blev sygemeldt for tredje<br />

gang, var jeg så smadret fysisk <strong>og</strong> psykisk, at der<br />

ikke var andet at gøre end at krybe sammen i<br />

sofaen <strong>og</strong> vente på, at det gik over. Min fremtid<br />

var uhyggeligt uvis; kunne jeg blive rask igen? Hvis<br />

ja, hvad skulle jeg så stille op med mig selv, når jeg<br />

ikke længere kunne bruge mit eksamensbevis?.<br />

Det hele blev sat på spidsen, da jeg efter et<br />

år på sygedagpenge blev sendt videre til kontanthjælps<br />

systemet, hvor man virkelig kommer<br />

på økonomisk eksistensminimum. I min forestilling<br />

var jeg nu så langt nede 'på bunden' som jeg<br />

kunne komme. Det var seriøst frygtindgydende.<br />

Men sagen var jo, at der stadig var <strong>fri</strong>t fald<br />

beskæftigelse for klienter, men som et<br />

kolleg<strong>af</strong>ællesskab med de 30 ansatte, <strong>og</strong> derfor<br />

kaldes aktiviteterne arbejde på Møltrup.<br />

I kommunalt regi må der ikke udbetales dusør<br />

til den aktiverede, men via en særregel for § 110<br />

boformer er der lovhjemmel til at udbetale en<br />

arbejdsdusør på cirka 13 kroner per time, man<br />

deltager i aktiveringen.<br />

De værdier, der i fællesskab skabes, går til<br />

beboerne via de forskellige serviceydelser, for<br />

eksempel kontaktperson, sygepleje, økonomistyring<br />

med videre, altså prisen for at holde Møltrup<br />

kørende. Der er ikke n<strong>og</strong>en investorer, der tjener<br />

penge på Møltrup.<br />

Ebbe Larsen, forstander, Møltrup<br />

De værdier, der i fællesskab skabes, går til beboerne via de forskellige serviceydelser,<br />

skriver forstander Ebbe Larsen, Møltrup.<br />

tilbage på min tur nedad. Og det var her, at jeg<br />

fandt mit ubehag over at være konfronteret med<br />

medborgere, der havde det meget sværere end<br />

jeg selv! Det gjorde meget ondt at indse, hvor<br />

ukærlig jeg var blevet overfor andre på grund <strong>af</strong><br />

min egen angst. Men det var en lettelse at se i<br />

øjnene, for mine fordomme forduftede, <strong>og</strong> jeg<br />

kan igen købe <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> fra de venlige, høflige<br />

sælgere, jeg møder på min vej.<br />

Mit budskab med at fortælle dette er, at min<br />

næstekærlighed blev sat på alvorlig prøve, da jeg<br />

selv oplevede, at tilværelsen skred under fødderne.<br />

Jeg håber, at det måske vil være en trøst for bare<br />

ét menneske at vide, at det var mig selv, jeg frygtede,<br />

når jeg vendte blikket væk <strong>og</strong> løb min vej!<br />

Venlig hilsen Hanne F<strong>og</strong><br />

Kære Hanne<br />

Tak for dit hudløst oprigtige brev til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>. Vi<br />

er glade for, at du atter er med i vores fællesskab<br />

som køber <strong>af</strong> bladet.<br />

Poul Struve Nielsen, redaktør<br />

Solen skinnede fra en sky<strong>fri</strong> himmel. Peter Phillipsen fra Kim Larsen Jam har ofte spillet til Hjemløsedagen i København. I Jægergårdsgade fandt han et lignende<br />

publikum i Aarhus. Sekretariatsleder Rasmus fra <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> sammen med Michael fra Værestedet, som har været n<strong>og</strong>et <strong>af</strong> en primus motor i arbejdet med at få<br />

etableret hjemløseavisen i den jyske hovedstad. Thera Hoeymanns spillede følsom jazz.<br />

Stor åbningsfest i Aarhus<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> fejrede ny Jyllands-<strong>af</strong>deling<br />

Der var liv <strong>og</strong> glade dage, da <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> holdt<br />

åbningsreception, i anledning <strong>af</strong>, at den danske<br />

hjemløseavis nu <strong>og</strong>så har en <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-<strong>af</strong>deling<br />

i Aarhus. Den nye <strong>af</strong>deling har til huse<br />

hos Værestedet i Jægergårdsgade, som længe<br />

har været distributører <strong>af</strong> avisen, <strong>og</strong> det var<br />

derfor <strong>og</strong>så i Værestedets gårdhave, festlighederne<br />

fandt sted den 6. september.<br />

Solen skinnede fra en sky<strong>fri</strong> himmel det<br />

meste <strong>af</strong> dagen, <strong>og</strong> luften var fyldt med en<br />

duft <strong>af</strong> grillpølser <strong>og</strong> helstegt pattegris, mens<br />

det lokale Værestedsbandet fra Jægergårdsgade,<br />

Peter Phillipsen fra Kim Larsen Jam, jazzmusikeren<br />

Thera Hoeymanns, KGB (Kirkens<br />

Korshærs Genbrugsband) fra Silkeborg <strong>og</strong> det<br />

aarhusianske band K<strong>af</strong>fa spillede op til dans.<br />

Rådmanden for sociale forhold i Aarhus<br />

<strong>Kom</strong>mune, Hans Halvorsen (S), <strong>og</strong> formanden<br />

for socialudvalget, Claus Thomasbjerg (SF), bød<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> velkommen til Aarhus. De understregede<br />

begge det positive i, at <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> både skaber<br />

nye muligheder for de hjemløse <strong>og</strong> socialt<br />

udstødte i Aarhus <strong>og</strong> er med til at sætte øget<br />

fokus på hjemløses <strong>og</strong> socialt udstødtes vilkår.<br />

Der var flere hundrede gæster <strong>og</strong> der kom<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-sælgere fra flere andre steder i<br />

landet. |<br />

28 | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang | 29


<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> er medlem <strong>af</strong> den internationale<br />

sammenslutning <strong>af</strong> hjemløseaviser, INSP.<br />

Borgmester<br />

støtter røveri<br />

<strong>og</strong> får heltestatus<br />

Juan Manuel Sanchez Gordillo, der er borgmester<br />

i den andalusiske by Marinaleda,<br />

bakker op om røverier <strong>af</strong> supermarkeder.<br />

Tyvekosterne gik til de spanske familier, som<br />

er hårdest ramt <strong>af</strong> den økonomiske krise.<br />

- Der er mennesker, som ikke har nok at<br />

spise i det 21. århundrede, <strong>og</strong> det er en skandale,<br />

siger Sanchez Gordillo. Han var derfor<br />

mødt frem for at støtte en aktion, hvor fagforeningsfolk<br />

stablede mad i indkøbsv<strong>og</strong>ne <strong>og</strong> gik<br />

30 | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang<br />

ud <strong>af</strong> supermarkedet uden at betale.<br />

Syv aktivister blev anholdt i forbindelse<br />

med 'supermarked-kuppet', mens Sanchez Gordillos<br />

slap <strong>fri</strong> på grund <strong>af</strong> hans politiske immunitet<br />

som medlem <strong>af</strong> Andalusiens regionale<br />

parlament. Den store mediedækning har til<br />

gengæld gjort ham til en national berømthed,<br />

<strong>og</strong> mange takker ham for hans modstand mod<br />

den konservative regering.<br />

Sanchez Gordillo ønsker at benytte opmærk-<br />

somheden til at sætte fokus på det menneskelige<br />

ansigt <strong>af</strong> Spaniens skrantende økonomi,<br />

hvor fattigdommen er steget med 15 procent<br />

siden 2007, <strong>og</strong> hver fjerde arbejder er uden job.<br />

Alle er d<strong>og</strong> ikke lige begejstrede for den<br />

venstreorienterede politikers fremtræden.<br />

- Du kan ikke både være Robin Hood <strong>og</strong><br />

Sheriff <strong>af</strong> Nottingham, lyder det fra Alfonso<br />

Alonso, der er talsmand, i det regerende konservative<br />

parti, Partido Popular. |<br />

Hjemløsedag i Aalborg<br />

Aalborg har nu <strong>og</strong>så fået sin hjemløsedag.<br />

Den 1. september blev Gammel Torv<br />

i den centrale del <strong>af</strong> byen forvandlet til en<br />

tumleplads for byens gæve eksistenser. Der<br />

var musik med Jan larsen, Klondyke <strong>og</strong> Baggårdsbandet<br />

fra Odense, der var eftertanker<br />

ved korshærspræst lena Bentsen, <strong>og</strong> der var<br />

masser <strong>af</strong> travle <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-sælgere i aktion.<br />

Der var <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-sælgere <strong>og</strong> repræsentanter fra Dunkelfolket i aktion,<br />

da Aalborg holdt hjemløsedag den 1. september.<br />

Hjerterum, SAND, Tandbussen, Udsatterådet<br />

i Aalborg, C<strong>af</strong>é VæXt, Kirkens Korshær,<br />

Frelsens Hær, Kofoeds Skole, Den Sociale<br />

Skadestue, C<strong>af</strong>é Parasollen Bo- <strong>og</strong> Gadeteamet<br />

<strong>og</strong> flere andre gjorde det til en rigtig<br />

god dag for omkring 1.000 mennesker, som<br />

kom forbi. |<br />

X­ord er kreeret <strong>af</strong> anne Jensen.<br />

søren franck har lavet dusaduKu<br />

alle rigtige<br />

besvarelser deltager<br />

i lodtrækningen om<br />

2x2 b<strong>og</strong>gaver<br />

­ fra vores helt egen<br />

verden.<br />

off<br />

line<br />

Vil du vinde<br />

SEND LØSNINGER TIL:<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N<br />

senest 5. oktober.<br />

Mrk. kuverten 'OFFLINE'<br />

Navn _________________________________________<br />

Adresse ______________________________________<br />

Postnr ____ By ________________________________<br />

vinderne får direkte besked.<br />

HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang | 31


3<br />

spørgsmål<br />

Hvad fik du at spise i går?<br />

- Pasta <strong>og</strong> kødsovs til 20 kroner på herberget. I Odense<br />

laver jeg selv varm mad i min lejr, hvor jeg har et campingsæt.<br />

Om morgenen laver jeg madpakke til mig <strong>og</strong> min hund,<br />

inden vi går ud <strong>og</strong> sælger aviser.<br />

Hvad betyder mest for dig lige nu?<br />

- Min hund, Amilla, som jeg har h<strong>af</strong>t i tre måneder. Jeg fik<br />

den på prøve <strong>af</strong> et par, der skulle have ny lejlighed <strong>og</strong> ikke<br />

måtte have den med. Efter to dage vidste jeg, at vi passede<br />

sammen. Jeg er virkelig glad for hende, <strong>og</strong> jeg tror, det er<br />

gengældt. Det er dejligt at have én, man har ansvar for.<br />

Har du fremtidsplaner?<br />

- På sigt vil jeg gerne lave <strong>fri</strong>villigt arbejde, for jeg vil gerne<br />

hjælpe mennesker, der som mig har været igennem alt muligt<br />

lort, <strong>og</strong> gøre mit for, at de får det bedre.<br />

32 | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang<br />

sælger nr. 1247<br />

Jørgen S.<br />

Petersen<br />

| ny hus forbi-sælger |<br />

<strong>af</strong> Birgitte Ellemann Höegh<br />

foto Lars Ertner<br />

- Hvis det ikke havde været for gadearbejderen Jeanette, ved jeg, at<br />

jeg var røget på heroin igen, så jeg forguder hende, fortæller Jørgen<br />

S. Petersen. Han bor lige nu i en ’hjemløse-v<strong>og</strong>n’ for sig selv i Odense,<br />

hvor han 14 dage tidligere er begyndt at sælge aviser. Men han er i disse<br />

dage i København for at få styr på sin metadonbehandling.<br />

51-årige Jørgen S. Petersen har i mange år arbejdet som erhvervsfisker<br />

i Hirtshals <strong>og</strong> kom til København for fem år siden for at få hyre på et skib<br />

i Nordhavnen. Her arbejdede han i en periode <strong>og</strong> boede i en containerv<strong>og</strong>n<br />

på havnen. Da han var omkring 20 år, røg han ud i et heroin- <strong>og</strong><br />

kokainmisbrug. Men han kom på metadon, da han var 30 år, <strong>og</strong> sidste år<br />

besluttede han sig for at blive trappet ud <strong>af</strong> metadonen. I alle årene har<br />

han været i stand til at passe sit arbejde, trods sit misbrug, <strong>og</strong> han følte på<br />

daværende tidspunkt, at han var klar til at være helt clean. Men da han tre<br />

måneder efter mistede sit arbejde <strong>og</strong> sin bolig, røg han tilbage på metadonen.<br />

Denne gang måtte han bare købe den på gaden i København.<br />

- Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, <strong>og</strong> derfor besluttede jeg at<br />

tage til Odense, som jeg kendte lidt til, fordi jeg mange år tidligere havde<br />

besøgt byen for at købe <strong>stoffer</strong>. Jeg ville bare gerne væk fra København.<br />

Da Jørgen S. Petersen havde gået omkring i Odense i tre dage <strong>og</strong><br />

sovet på en bænk i Kongens Have, dukkede en gadearbejder, Jeanette,<br />

op – en kvinde, der på egen hånd hjælper de hjemløse i Odense.<br />

- Jeg mødte hende en sen <strong>af</strong>ten, hvor jeg kom gående med mine få<br />

ting. Hun kunne med det samme se, at jeg behøvede hjælp, <strong>og</strong> sk<strong>af</strong>fede<br />

mig en ’hjemløse-v<strong>og</strong>n’ til mine ting, et telt, jeg kunne sove i, <strong>og</strong> fandt<br />

et stille sted i nærheden <strong>af</strong> stationen, hvor jeg kunne være for mig selv.<br />

Samtidig hjalp hun mig i gang med at sælge <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>. Jørgen S. Petersen<br />

nåede at sælge aviser rundt omkring i Odense i 14 dage <strong>og</strong> fandt ud<br />

<strong>af</strong>, at det passede godt til ham lige nu. For efter mange års misbrug føler<br />

han sig for nedslidt til at vende tilbage til erhvervsfiskeriet.<br />

- I starten var det grænseoverskridende at sælge aviser. Jeg følte, at<br />

jeg gik tiggergang, men efter et par dage fandt jeg ud <strong>af</strong>, at det var ret<br />

hyggeligt at tale med kunderne, <strong>og</strong> at min hund, Amilla, var god til at<br />

skabe kontakt med en masse mennesker – n<strong>og</strong>le dage tjener hun faktisk<br />

flere penge end mig.<br />

Jeanette blev <strong>og</strong>så involveret i Jørgens forbrug <strong>af</strong> metadon <strong>og</strong> rådede<br />

ham til at tage kontakt til sin læge igen, så han kunne få lægeordineret<br />

sin medicin frem for at købe den illegalt på gaden. Jørgens læge<br />

var i København, hvor hans adresse stadig er, <strong>og</strong> det er forklaringen<br />

på, at Jørgen nødtvungent vendte tilbage til hovedstaden. Her fik han<br />

hurtigt kontakt til en anden <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-sælger, Jokke, som blandt andet<br />

hjalp ham ud på herberget i Hillerødgade, hvor han har sovet på natvarmestuen,<br />

mens han har været i København.<br />

- Jeg er blevet taget godt imod <strong>af</strong> Jokke, på herberget i Hillerødgade<br />

<strong>og</strong> <strong>af</strong> alkoholikerne <strong>og</strong> bumserne. De har alle sammen hjulpet mig.<br />

Men om fem dage er jeg færdig med min optrapningen <strong>af</strong> metadon <strong>og</strong><br />

tager tilbage til Odense. Jeg kalder lejren, hvor min sovev<strong>og</strong>n står, for<br />

’mit hjem’ <strong>og</strong> glæder mig enormt meget til at komme tilbage. Men på<br />

sigt håber jeg på, at jeg kan få en pension <strong>og</strong> en lejlighed, så jeg kan<br />

få ro på <strong>og</strong> være økonomisk sikret. Glipper det hele, må jeg leve <strong>af</strong> mit<br />

avissalg – så kommer det bare til at tage lang tid, før jeg får sparet op til<br />

et indskud til en lejlighed.|<br />

Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i<br />

gang med at sælge <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har sælgere spredt ud over hele<br />

Danmark. En tredjedel <strong>af</strong> dem i Københavnsområdet.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!