Kom fri af stoffer og startede misbrugs portal - Hus Forbi

gens gang gennem byen fra klokken seks om
morgenen samt ti stærke øl og et par joint slået
ham omkuld. Men nu, hvor han er ædru, er
han vågen til hen ved tolvtiden om aftenen og
bruger sine aftener i tv-stuen eller i spisesalen
med sit manuskript til den bog, han gerne vil
skrive.
- Det skal blive til en bog, der lige nu har
arbejdstitlen ’Jeg – en avissælger.’ Den skal
handle om min tilværelse de sidste fem år – og
her er jo ro til at skrive, fortæller han.
Overgangen
I terapirummet sætter vi os ved et lille rundt
bord, og under hele samtalen vipper Ib en
slukket cigaret rundt mellem fingrene. I loftet
hænger en uro med små firkantede sedler med
tekst på – ’Forandring er muligt. Jeg har selv
en andel i forandring,’ står der på en af dem.
På bordet står Ibs faste kaffekop, som han
har sat et klistermærke på med teksten: ’Hus
Forbi. Rus Forbi. Kig forbi. Ib Maack.’
- Jeg fik stjerner af min kontaktperson til
22 | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang
en samtale i går, for da jeg i sin tid ankom, gik
jeg fra det forbrug, jeg havde den ene time, til
at kvitte det helt den anden time, og det har
altså overrasket behandlerne, fortæller Ib.
I toget til Arden drak Ib sin sidste øl, blev
hentet på stationen og har siden været ædru. I
den første tid måtte han benytte et par tricks
for at holde stand. Der er blevet sparket til en
del træstammer på hans gåture, og for en tid
valgte han at gå en anden vej ind i det lokale
supermarked for at undgå at se på pallerne
med øl.
- Men jeg har altså ikke haft lyst til at
drikke – jeg er jo en sej gut, siger Ib og kigger
op med et skælmsk blik i øjnene.
Starten var svær
Men starten var svær, indrømmer han. Ib tager
sin kalender frem og begynder at gennemgå
hver dag, siden hans ankomst på Rold Skov.
- Da jeg kom hertil, var jeg rimelig påvirket
og havde en promille på tre, og i dagene
efter var jeg syg og vandrede hvileløst rundt
– blandt andet om en sø – og kan overhovedet
ikke huske, hvad der gik gennem mit hoved.
Jeg havde abstinenser og uro i kroppen, og det
skulle bare overstås. Den første nat kom en
plejer op til mig om natten. Jeg troede, jeg var
ude at svømme, men det var mit eget sved. De
gav mig noget risolid, som skulle tage abstinenserne,
fortæller Ib og beskriver derefter
detaljeret, hvad han har oplevet.
Ib har været til undervisning, hvor der
bliver fortalt om, hvorfor misbrugere havner,
hvor de gør. Han har været i et værksted for at
samle legetøj, til gruppemøde, i ’opgavehjørnet’
- og er blevet bedt om at lave et ’genogram’,
hvor han skal berette om sin familie
og deres eventuelle misbrug. Han har været
til beboermøder, er startet i en ’forandringsgruppe’
– hvor han er blevet spurgt til, hvad
der er det positive og negative ved druk. Han
har fået massagebehandling, for at løsne op
for sin skulderskade og afhjælpe de abstinenser,
der opstår, når man lægger alkoholen på
hylden. Han har været på udflugt til Hobro
med beboerne, været i terapi, til afspænding
og akupunktur, holdt Sankt Hans, hvor han
har spist heksehyl – lakrids med salt i – og så
har han været inde i den nærmeste by, Arden,
og sælge aviser.
- Jeg har revolutioneret nede i byen – for
det overraskede dem meget, at der stod en fra
Hus Forbi og solgte aviser. Siden har jeg været
i Aalborg og sælge foran Bilka. Og det er gået
godt. For det er jo et vigtigt budskab, og så
har jeg fået en hyggelig sludder med mange af
kunderne, som sympatiserer med mit projekt,
fortæller han.
Refleksion
Under samtalen med Blå Kors Rolf Skovs forstander,
Frede Follmann, et par timer tidligere,
fortalte han om erfaringerne med afrusningen.
- Det afgørende er, at man får en ordentlig
afrusning, hvor man hjælper med støttemedicinering.
Efter den fase, kan man mærke,
om folk vil arbejde med deres misbrug, og da
er erkendelsen af at ville skabe en ændring
afgørende, og derfor er det også vigtigt, at man
er villig til at gå i terapi.
Ib har kun været i gang med terapien i en
uge, og han synes indtil videre, at de bliver
ved med at stille ham de samme spørgsmål.
Det irriterer ham. Da han har lavet sit ’genogram’,
har Ib fortalt, at hans forældre blev
skilt, da han var en lille dreng, fordi hans far
drak. Siden har han kun set ham to gange i
livet, og hans far døde lige som hans mor, da
Ib var omkring 21 år. Ibs ældste bror har også
tidligere drukket kraftigt, da han var sømand,
og selv anser Ib sit eget misbrug som noget,
Om Blå Kors Rold Skov
Blå Rold Skov er et botilbud, der har eksisteret
i 22 år, hvor man hjælper mennesker med
misbrug til at få en stabil hverdag og til at stoppe
misbruget af alkohol og andre rusmidler. Desuden
har de regulær alkoholbehandling. Samtaleterapi,
sund mad, motion og familiesamtaler er vigtige
elementer i tilbuddet. Centeret har omkring 30
indskrivninger om året. I huset er der plads til
28 mennesker, samt otte mennesker i ’unge
hus’ for beboere mellem 15 og 23 år. Beboerne
er i reglen i behandling på stedet i tre til seks
måneder. Enkelte beboere bliver boende i flere år.
Til centeret er knyttet ni netværksboliger, hvor
nogle af beboerne har boet i 20 år. Derudover
har de fire botræningslejligheder. For centeret er
kerneydelsen ’omsorg’ og ’behandling’. Alkoholbehandlingen
gennemføres ud fra en systemisk
relationsorienteret behandling, som betyder, at
man inddrager de relationer, beboerne har, når
muligheden er til stede.|
der bare er blevet en daglig vane med rysteture
om morgenen og reperationsbajere, der
har udviklet sig i løbet af dagen til de cirka ti
halve liters årgangsøl samt et par joints.
- Den ene terapeut har mange gange spurgt
mig, om det ikke har været svært at miste min
familie, og om det ikke er noget, jeg tænker
over i dag. Men nej, det er over 30 år siden.
Så jeg skænker det ikke en tanke i dag. Og jeg
kan jo heller ikke sidde og græde snot over dét
resten af livet. Vi har også talt om de parforhold,
jeg har haft, der er gået i stykker. Men
som jeg har forklaret dem, er jeg også afklaret
med det, for jeg sammenligner det med en
smadret vase, som man limer sammen, og det
er altså begrænset, hvor mange gange, man
kan lime en vase, siger Ib.
Og så sidder han og tænker sig lidt om.
- Men jeg har jo kun været i terapi i en uge,
så det er jo også en spinkelt grundlag at udtale
sig på, siger han.
Det største savn
Tre uger senere skal Ib på en orlov til København,
og det glæder han sig til. For den daglige
gang på Amager er det, der har været mest
vanskelig for Ib at undvære.
- Jeg talte jo med en masse mennesker hver
dag. Her på Rold Skov sludrer jeg med nogle af
de andre, der er blevet bekendte, men man bliver
sgu ikke venner på 28 dage. Jeg har fundet
nogen, jeg udveksler erfaringer med, men det
er langtfra alle, for det handler jo om at finde
nogen, man er på det samme psykiske plan
med. Vi er her alle sammen af samme grund,
men vi har vidt forskellig indgangsvinkler til
at være her.
Når Ib kommer til København, skal han
blandt andet mødes med sin sagsbehandler, ud
forbi Sygeplejeklinikken på Sundholm, hvor
han kom næsten hver dag, og forbi Kofoeds
Skole, og så regner han også med at tage forbi
’den store dagligstue’, som han kalder Christiania,
og han er egentlig ikke bekymret for, at
han vil falde i, selvom adgangen til øl og joints
er umådelig stor.
- Jeg skal jo derud før eller siden, så det
kan lige så godt være nu. Det er meget almindeligt,
at man under et afrusningsophold er
hjemme for at se, hvordan det går, og jeg ved
da godt, at der er mange, der kommer plakatfulde
tilbage, men det regner jeg ikke med
bliver mig.
En kort visit
Københavnerturen skal blot være en kort visit
på fire til fem dage. For Ib er faktisk glad for
at være på afrusningscenteret, og han har
endda fået forlænget sit ophold, der i første
omgang er sat til tre måneder. Han har fået
opbakning af forstanderen, som hjælper ham
med forlængelsen.
-Jeg kan jo godt lide stilheden – her er fuglekvidder
og intet andet.
Men opholdet vil før eller siden få sin afslutning,
og fremtiden er stadig et åbent land
for Ib.
-Jeg ved ikke, hvad jeg skal lave, men jeg
tror godt, at jeg kan klare et liv uden alkohol,
hvor jeg nøjes med at drikke til højtider. Jeg
skal ikke tilbage i den gamle gænge med ti af
de hårde hver dag. Men jeg er sgu ikke bange
for noget. Jeg tror jeg er færdig med alkoholen,
når jeg er færdig her.
Og således forlader Hus Forbi Blå Kors Rold
Skov og Ib, der går med ud til bilen og vinker
farvel. Og her står han tilbage i sine maosko
på den store tomme parkeringsplads, hvorfra
man kan høre en ko brøle i det fjerne. køerne
har Ib faktisk været forbi på en af sine cykelture.
Dermed har han fået indfriet sin ønske
fra København om at komme over og se på en
ko. Men det meste har handlet om ham selv og
tacklingen af hans fortid og fremtid. |
HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang | 23