Kom fri af stoffer og startede misbrugs portal - Hus Forbi

Jesus var vist ikke
så vild med koncerter…
… men han gik rundt på varmestuerne og var sammen med dem, andre ikke
ville vide af. I Kirkens Korshær forsøger vi at gøre det samme, siger Jakob
Hjørnholm fra varmestuen i Horsens
af Malene Fenger-Grøndahl
foto: Claus Sjödin
- Mine damer og herrer, så er festen slut, lyder
det på Kirkens Korshærs varmestue i Horsens.
Det er mandag, og klokken er 13.30. De femseks
brugere, der har siddet og drukket kaffe
og snakket de sidste par timer, samler deres
poser og jakker sammen og går ud i den lune
sensommerdag. Nogle råber på gensyn, andre
går småsnakkende ud af døren.
- Her er meget fredeligt; der er faktisk
aldrig nogen, der slås. Det skulle egentlig ikke
kunne lade sig gøre på en varmestue, siger
Jakob Hjørnholm.
Han byder på kaffe og hælder også op til sig
selv, tænder en cigaret og svarer så uden særlig
tøven på spørgsmålene. Om, hvad der gør
Kirkens Korshær til noget særligt. Om, hvorfor
24 | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang
han som præst arbejder blandt alkoholikere,
stofmisbrugere og psykisk syge. Og om, hvad
varmestuen tilbyder, som brugerne ikke kan få
andre steder.
At være, ikke at gøre
Svaret på alle tre spørgsmål er på sin vis det
samme:
- De kan komme ind her, præcis som dem, de
er, og gå ud herfra igen på samme måde. Vi vil
ikke noget med dem, sådan som resten af samfundet
vil. Vi laver ingen handleplaner og har
ingen skemaer, de skal udfylde. Vi er et værested,
ikke et gøre-sted, siger korshærspræsten.
- Som præst har jeg det fremragende med
at være her. Jeg holder meget af at arbejde
sammen med de frivillige. Og det gør mig stolt
af folkekirken, at der findes sådan noget som
Kirkens Korshær. Mange kirker sætter jo 10,
20 eller 30 gange så mange penge af til koncerter
som til socialt arbejde, og helt ærligt, var
Jesus så vild med koncerter? Det tror jeg ikke.
Han gik rundt til datidens varmestuer og var
sammen med folk, sådan som de var. Vi prøver
at gøre det samme.
I Horsens har Kirkens Korshær et par
genbrugsbutikker, et bogantikvariat, en stor
møbelgenbrugsbutik og så den lille varmestue,
som har åbent hver dag klokken 9-13.30,
bortset fra fredag hvor den lukker en time
tidligere.
Resten af døgnet må brugerne klare sig selv.
- De fleste af vores 30-40 faste brugere har
et sted at bo, så for dem er varmestuen især
et helle, et sted, hvor de er fri for samfundets
krav, fri for, at folk kigger vredt på dem, eller
at vagten i Føtex følger efter dem, siger Jakob
Hjørnholm.
Jakob Hjørnholm havde en gammel drøm om at få en Christiania-cykel, så han kunne blive cyklende gadepræst. Den drøm er gået i opfyldelse.
Så nu vil han cykle ud med ladvognen fyldt med termokaffe, kanyler, førstehjælpskasse og Hus Forbi.
De mange frivillige er vigtige for Kirkens Korshær. Her er det frivillige hænder, der laver mad til brugerne i varmestuen i Horsens.
I øjenhøjde
At Kirkens Korshær ikke skal have projekter
med brugerne en af grundene til, at arbejdet
i organisationen passer ham så godt. Han var
tidligere ansat i den offentlige misbrugsbehandling,
men synes, at det er gået for vidt
med krav om dokumentation, evaluering og
lignende.
- Hvorfor ikke bare gøre det, der virker –
at møde mennesker i øjenhøjde, også når de
ligger ned, sådan som vores tidligere korshærschef,
Bjarne Lenau Henriksen, plejede at sige?
spørger han og tilføjer:
- Det pudsige er, at Kirkens Korshær i begyndelsen
arbejdede ud fra en ide om, at man
kunne få folk til at holde op med at drikke,
hvis bare man fik dem til at tro på Jesus.
Dengang forsøgte korshæren at forandre
folk. Siden har det offentlige overtaget den
rolle, og nu forsøger Kirkens Korshær at være
en modbevægelse til alle handleplanerne.
Distribution af Hus Forbi
Men selv om varmestuen er et værested, ikke
et gøre-sted, er det vigtigt, at brugerne føler,
at de giver noget igen, mener Jakob Hjørnholm.
Derfor koster frokosten, som tilberedes
hver dag af de frivillige, 20 kroner. Desuden
tager Jakob Hjørnholm brugerne med, når han
efter Skanderborg-festivalen tager af sted for
100 års hjælp til de udstødte
Kirkens Korshær har jubilæum
Den 12. oktober 2012 har en af de organisationer,
der gennem årene har arbejdet for
de hjemløse i Danmark, 100-års jubilæum. Det
var på den dag i 1912, at Østerbropræsten H.P.
Mollerup havde indkaldt til det stiftende møde i
Frihavnskirken, og Kirkens Korshær blev dannet.
Mollerup var inspireret af at arbejde blandt
samfundets fattigste og af den engelske organisation
Church Army, som han havde stiftet bekendtskab
med som sømandspræst i byen Hull.
Udgangspunktet for arbejdet er i dag som
dengang udsatte mennesker og frivilligt engagement.
Kirkens Korshær har i de 100 år, der er
gået, udviklet sig til at være en væsentlig del
af det danske samfund og af det folkekirkelige
arbejde – i hvert fald når man set tingende fra
samfundets bund.
Organisationen har 10.000 ugentlige brugere,
beboere, gæster, eller hvad de nu hedder,
alt efter om de kommer i et af de herberger
for hjemløse, som Kirkens Korshær driver eller
i en af de mange varmestuer. Der er i dag 400
ansatte og 7.000 frivillige medarbejdere. Dertil
kommer et stort men ukendt antal kunder i de
genbrugsbutikker, der skaffer en meget stor del
af pengene til det sociale arbejde. |
Kilde: Finn Slumstrup: Dér, hvor ingen andre er – En
fortælling om Kirkens Korshær. Unitas Forlag 2012.
at samle brugte soveposer, telte og så videre
sammen, og han inddrager brugerrådet i arbejdet
med at arrangere petanque- og fodboldturneringer.
For et års tid siden foreslog han brugerne
at sælge Hus Forbi, og nu har adskillige af
varmestuens ’stamkunder’ fået sælgerkort. Der
ligger dog ingen handleplan bag Hus Forbisalget,
understreger Jakob Hjørnholm:
- Nogle sælger blade nok til at få råd til ti
guldbajere; andre vil spare op til at købe en
større ting og giver pengene til mig, så jeg kan
’låse dem’, indtil de har penge nok. Men jeg
blander mig ikke i, hvad de sparer op til. |
Foto: Kirkens Korshær
HUS FORBI | nr. 10 oktober 2012 | 16. årgang | 25