FRA JYLLANDS VESTKYST af Torben Klinting.rtf - Lodberg

101
Fart og Styremagt over det. Værst var det med Stormasten,
som stod blottet for Tovværk. Vi skulde have Forbindelse
med Toppen; men Masten var ca. 25 Alen høj samt tyk og
glat. Hele Mandskabet prøvede en efter anden at gaa op;
men ingen kunde. Heldig vis havde vi en ung Tømmermand,
liIle, men bred og kraftig bygget. Han naaede op til Toppen,
og vi gav barn et kraftigt Hurra. Han havde en Line med
derop, og snart kunde vi hejse op til ham, hvad der var
nødvendigt, for at vi kunde bruge et rebet Storsejl. Efter tre
Dages strengt Arbejde med ·lidt Søvn og Hvile gik Skibet
igen med jævn Fart.
Da vi laa som et Vrag, fik vi et større Skib i Sigte.
Da det kom nærmere, forandrede det Kurs og styrede imod
os. Vor Kaptajn sammenkaldte Passagererne og udtalte:
"Som I ser, kommer der er et Skib for at yde os Hjælp. Jeg
og Mandskabet ønsker at blive paa vort Skib; men det staar
enhver af Passagererne frit for at forlade det."
Passagererne svarede alle som een: "Vi vil blive hos
Mandskabet!"
Skibet, som nærmede sig, var en større Brig, som tonede
det brasilianske Flag. Vi fik vort danske Flag hejst. Han
passerede tæt forbi os, men med saa stærk Fart, at vi ikke
kunde høre hinanden. Han gik over Stag og passerede os
igen, men paa modsat Side. Ogsaa denne Gang var Farten
for stærk, hvorfor han kom tredie Gang med mindsket Fart
og naaede tæt ind til os.
Jeg ser ham endnu, den fremmede Kaptajn og det brave
Menneske, som han stod der agter ude med en Raaber for
Munden, talte paa Engelsk og tilbød os Hjælp.