FRA JYLLANDS VESTKYST af Torben Klinting.rtf - Lodberg

196
strengt for mig, men jeg fik lært at bestille noget. Vi
arbejdede mest hos Bønderne, og vor Arbejdstid var om
Vinteren fra Kl. 6 Morgen til Kl. 8 Aften, om Sommeren fra
Kl. 5 Morgen til Kl. 9 Aften med 1½ Times Middag.
Brædderne maatte vi selv pløje og høvle, og vi fik jævnlig
Opmuntringer til at tage bedre fat. Vi fik dog som Regel en
god og nærende Føde, og jeg tror, at jeg var bleven en dygtig
Haandvær ker, om jeg ikke havde faaet Udlængsel. Jeg blev
ked af at staa i Lære, og dertil bidrog, at jeg syntes, at min
Stifmoder var blevet en hel anden, og at alt det gode og
kærlige var gaaet af hende. - Hun vaagede over, at jeg ikke
kom til at tale med Fader og bede ham om Lommepenge.
Mine Klæder blev gamle og forslidte, og tit stod jeg tilbage
for mine Kammerater. Ved mit Arbejde fik jeg ingen
Opmuntring, men der vankede tit haarde Ord og ydmygende
Irettesættelser. Jeg gik og tumlede med Tanker om at flygte,
inden der var gaaet et Aar af min Læretid.
En Morgen, jeg havde sovet for længe og var bange for
at møde til Arbejde, tog jeg en rask Beslutning. Jeg skammer
mig ved at sige det, men jeg havde laant 35 Øre af en
Kammerat, og jeg tog et Rugbrød, en Skjorte og to Par
Strømper fra min Stifmoder, sprang ud af Vinduet og løb i
Landevejs grøften, til jeg var 1½ Mil fra Hjemmet. Der holdt
jeg saa Maaltid i en Bygmark. Jeg følte mig derefter let og
fri. Verden stod mig aaben, og mine Kræfter skulde prøves.
Jeg tænkte kun lidt paa, hvilken Sorg jeg voldte dem
derhjemme. Min Fader har siden fortalt mig, at nogle
raadede ham til at søge efter Dren-