FRA JYLLANDS VESTKYST af Torben Klinting.rtf - Lodberg

30
ningerne godt vedligeholdte, og de hvidkalkede smaa og
lave Stuehuse svarer godt til Landskabet: store, udyrkede
Vidder, græsrige Enge og den kønne, lille Indsø Lilleflod
med Afløb til Aneraa samt de høje med Helme klædte
Klitter.
"Hvorfor hedder Byen Kragelund?" spurgte jeg Simon
Andersen, og han svarede: "Det maa vel være, fordi
Kragerne holder til her." Og Else føjer til: "Et Sted i
Vesterlund blev kaldt" Vifskræf," fordi mange skrigende og
klagende Viber holdt til der." En Nabokone fortalte, at et
Sted i Kragelund blev kaldt Skræppenborg, fordi der groede
saa mange Skræpper, og da Stedet tit skiftede Ejer, blev
Navnet ændret til Skrækkenborg. Men saa blev dette Sted
købt af en Fisker, som tillige var Skomager (syede de store
Havstøvler til Fiskerne), og han og hans Hustru fik Skræpper
og andet Ukrudt ødelagt og fik Korn og Kløver til at vokse i
"Slunderne" mellem Klitterne og paa Skraaningerne ned til
Engene, og nu taler ingen om Skræppen borg eller Skrækken
borg, undtagen naar Talen er om svundne Tider og ændrede
Former.
Landbruget er nu det bærende Erhverv i Kragelund, og
derom Vidner de veldrevne Marker og de ny og rummelige
Lader og Stalde. Da Simon Ander sen i 1911 afstod
ejendommen til sin Søn, var Be sætningen 4 Køer og 4 a 5
Faar, og nu, 18 Aar efter, holdes der 2 Heste, 6 Køer, 5
Ungkreaturer og nogle Faar. Lignende Forandringer er sket
paa de andre Ejendomme i Byen. Befolkningen er fulgt med
Tiden og har lært at drive et lønnen de Landbrug paa
forholdsvis fattige Jorder.
Ingen Steder i Byen er Forandringen dog saa stor som
hos Christen Jensen, "Simons Christen." Han