FRA JYLLANDS VESTKYST af Torben Klinting.rtf - Lodberg

28
res Hustruer var begge kendt med at ordne Bakkerne til og
efter en Havtur ("ees" og "splid op"), og min Hustru lærte
det. Vi flyttede ikke ud i Boderne, men blev boende i vore
Hjem, og tit kørte vi Bakkerne paa en Trillebør til og fra
Havet.
Det nye Udløb blev os en stor Skuffelse. Krogfiskeriet
gav kun lille Fortjeneste, og efter Aar 1900 tog vi sjældent
ud paa Fiskeri. "Søfuglen" blev solgt, og Landbruget blev
vor vigtigste Næringsvej.
Helt opgive Fiskeriet kunde vi dog ikke, og vi fik os
anskaffet et stort Sildevod, som havde en Længde af ca. 80
Favne. Den skulde benyttes paa Havet ved begge Sider af
Udløbet, hvor der tit stod mægtige Sildestimer. Den 21.
Marts 1899 blev vi gjort bekendt med, at der fløj en Mængde
Maager over Havet tæt ved Land, og dette tydede paa, at der
stod en Stime. Vi roede derhen og stillede Voddet, og da vi
drog det i Land, havde vi en ualmindelig stor Dræt. Vi lagde
ud til en nyt Dræt, og denne gav os dobbelt saa mange Sild.
Det tog to Døgn, inden vi fik den rige Fangst bjærget over
Odden og Gabet og fik den pakket i Kasser til Forsendelse.
Fangsten blev opgjort til 720 Ol (1 Ol er 4 Snese), og
Kromanden, Jes Christensen, som sendte Sildene til
Eckernførde, betalte os l Kr. pr. Ol, 720 Kr. - Vi glædede os
over den gode Fortjeneste, men vi havde arbejdet strengt.
Det frøs saa haardt, at der var tyk Is paa Ruderne om
Morgenen, og da der var megen Drivis baade i Havet og i
Gabet, var Vandet meget koldt. Jeg fik Koldbrand i højre
Haand og led meget. Fingrene blev krogede og forvredne,
men jeg kan dog nu paa mine gamle Dage faa Tiden til at
gaa med at knytte Fiskegarn.