FRA JYLLANDS VESTKYST af Torben Klinting.rtf - Lodberg

91
stes, finder han Glæde og Tilfredsstillelse i den Af sløring,
som han iagttager, og hvor han maa spørge, hvad det var,
han saa og hørte, uden at faa et tilfredsstillende Svar, slaar
han sig til Ro med den Forklaring, at der er meget mellem
Himmel og Jord, som Menneskene ikke kan fatte og forstaa.
En Morgen, jeg laa for Anker paa Københavns Red,
hørte jeg nogle mærkelige Lyde, som kom nede fra Lasten.
Det lød, som om nogen kalfatrede, hamrede og bankede, og
det blev længe ved. Der var ingen i Lasten; thi alle Mand
havde Arbejde paa Dækket. Jeg aabnede en Luge og saa
ned; men det vedblev at banke, og jeg spurgte da højt og
klart, om det ikke snart kunde være nok. Derefter hørte jeg
tre tunge Bankelyde, og saa blev alt stille.
Under Rejsen derefter tænkte jeg meget paa, hvad jeg
havde hørt; men der skete intet, som fik alvorlige Følger.
Styrmanden blev kastet over Bord af en Braadsø, og jeg hev
en Ende ud til ham. Den fik han fat i og røg snart op over
Rælingen og ind paa Dækket.
Kort efter oplevede jeg en forfærdelig Orkan i
Middelhavet. Jeg laa i Køjen og sov uroligt; thi jeg plagedes
af onde Drømme, hvorfor jeg kastede mig fra en Side til en
anden. Da kom Styrmanden og vækkede mig ved at raabe, at
jeg endelig maatte skynde mig at komme op paa Dækket. I
en Fart var jeg oppe, og der mødte mig et frygteligt Syn. En
kulsort Sky hævede sig i Vest og nærmede sig med en foruroligende
Hastighed, fulgt af stærke Lyn og svær Torden.
En Mængde Skypumper sugede Vand, saa Himmel og Hav
flød sammen i et øredøvende Sus. Jeg beordrede allerførst
Sejlene fastgjort, og da vi