FRA JYLLANDS VESTKYST af Torben Klinting.rtf - Lodberg

121
lovbefalede længere Rejser, kunde blive Kaptajn. De
Skibskaptajner, som havde deres Hjem i Vestjylland, blev
dog altid kaldt Skippere.
Skibsfarten paa Nymindegab var jævnt tiltagende i
første Halvdel af forrige Aarhundrede, og i Aarene 1860-
70 var den meget betydelig. Ringkøbing-Konsulerne A. C.
Husted og Chr. Husted, der var Fættere og udnævntes til
Riddere, drev hver en stor Købmandsforretning og ejede
flere Skibe. Ogsaa Købmændene Bollerup, Bork, Harpøth,
Rosenvinge og Jacob Rindom var betydelige.
Udførselsvarerne var især saltet Flæsk til Hamborg og
Uld til Amsterdam. Ogsaa Korn, Smør og Æg, Huder og
Skind, saltet og tørret Fisk udførtes. Der indførtes de
almindelige Kolonial- og Manufakturvarer. Skønt Folk mest
levede af Fisk og af Jordens Frembringelser og klædte sig i
hjemmelavede Klæder, havde Ringkøbing dog en betydelig
Indførsel af udenlandske Varer og Produkter. Størst
Betydning havde maaske nok Indførsel af Tømmer fra
Norge og af Jern og Kul fra England. Af Tovværk og Sejl
fik vi meget fra Norge.
Skibene, som sejlede paa Nymindegab og Ringkøbing,
kom til at udgøre en køn lille Handelsflaade. De var alle
smaa, mest 10 a 15 Læster. De fleste var fladbundede
Galeaser med to Master. Enkelte var bygget i Egnen og
nogle paa Fanø, men de fleste var bygget ved Elben og især
i Blankenese.
I Ringkøbing Fjord var Vandet dybt, men Skip perne
maatte kende Grundene ved Stavning, ved Havrvig og
Tipperne og vide at undgaa dem. Ved Pampas, Strømløbet
mellem Klitten og Bjaalund, ca. 1 Mil fra selve Udløbet, var
der saa grundt Vand, at Skibene tit ikke