FRA JYLLANDS VESTKYST af Torben Klinting.rtf - Lodberg

77
Paa Strandfogdernes Vogne kørtes Søfolkene til Gaardene
for at komme i Pleje, som de saa haardt trængte til. Den
døde Mand kørtes ligeledes til Kærgaarde.
Af Øjenvidner paa Stranden hørtes flere Udtalelser til
Redningsbaadens Ære. De syntes, at vi roede den hurtigt ud
gennem Brændingen, eftersom Søen gik højt.
Betjeningsmandskabet har altid været enige om, at den vår
meget lettere at ro ud gennem Braad end den gamle Baad;
ejheller for indgaaende finder vi noget at udsætte, og hvad
dens Bærekraft angaar, da fandt vi ved denne Lejlighed, at
den fuldtud svarer til Hensigten. Vi var 30 Mand i Baaden,
og dog var der ca. 4 Tommer fra Tofterne til Ballastvandet
midtbaads. Man hører af og til Kritik over vore Redningsbaade,
og man vil have Forbedringer og Forandringer
baade for og agter, snart et Sted, snart et andet. At der kan
indtræffe Uheld med en Rednings baad under mislige
Forhold, kan vist aldrig forebygges helt ud. Naturens Love
kan menneskelig Magt vist aldrig helt, men kun delvis
bryde. Saa meget tror jeg sikkert, jeg tør sige med Sandhed,
at vi alle her ved Stationen har ubetinget Tillid til vor Baad
og er meget fornøjet med den og dens Konstruktion.
Ved Hestenes Hjælp slæbtes Baaden op paa tørt Land,
hvor den sattes paa Transportvognen, og dens rørlige Gods
læssede s paa de andre Vogne. Hestene spændtes atter for,
og der kørtes hjemefter. Men det gik langsomt; thi Hjulene
skar dybt i det løse Sand, og det var en drøj Tur for Hestene.
Ogsaa Betjeningsmandskabet, der tildels var gennemblødt,
var meget trætte efter endt Arbejde og den lange Fodtur frem
og tilbage, da vi endelig naaede Stationen Kl. 6 Aften. -