FRA JYLLANDS VESTKYST af Torben Klinting.rtf - Lodberg

44
at kende end paa visse andre Egne. Dette er godt; thi Livet
er den allerbedste Læremester. Vi elsker disse Sletter, naar
Dagen gryr og vor lille Sangfugl Lær ken hæver sig mod
Sky; vi elsker dem, naar Solen kaster sit Lys paa Ruderne i
de mange Hjem, forinden den gaar ned bag Havet.
Men som vi elsker disse Sletter, saa elsker vi alt, hvad
der er dansk, vore dyre Minder og vort Modersmaal, idet vi
føler, at kun, hvor det har frit Lov at lyde med Bud fra
Hjerte til Hjerte, kun der føler vi den Hjemmets Lykke, der
hører med til vor Vuggegave. Vi hilser derfor Danmarks
Konge og Dronning, fordi vi ved, at ogsaa denne Følelse
behersker dem.
Vi vil være med i trofast Arbejde for at hævde vort
Lands Ry blandt Staterne paa Haandens og Aandens
Omraade. Vi vil være med til at bringe Ofre, for at vore
Minder og vort Sprog maa gaa i Arv til Efterslægten, saa
ogsaa den maa finde Freden og Lykken i Dannevang. Derfor
vil Mændene spænde Sener. Derom vil Kvinderne bede.
Vi hilser Kongen og Dronningen. Gid det maa lykkes
dem at se vort elskede Fædreland og dets Folks Fremgang i
Fred og Lykke i materiel og kulturel Henseende.
Der vil efter vort Hurraraab for Deres Majestæter ikke
lyde nogen Fanfare; men der vil i Hjerterne være en
Atterklang med Ønsket om Held og Velsig nelse over Deres
Majestæters Liv og Gerning, og hermed, højtærede
Forsamling: Et Leve for Deres Majestæter Kong Frederik
VIII og Dronning Louise! (9 Hurraraab).
(Efter Referat i "Ribe Amts Tidende.")