FRA JYLLANDS VESTKYST af Torben Klinting.rtf - Lodberg

64
Jord og begyndte at grave. I de første 14 Dage fandt vi
intet Guld, og vi havde nær sat Livet til i en Mine, hvor vi
var naaet ned i en betydelig Dybde. Luften blev pludselig
saa daarlig, at vort Lys ikke vilde brænde, og vi maatte
skynde· os op. - I den sidste Tid har vi haft Lykken med
os og tjent mange Penge. Men Arbejdet er strengt, da vi
maa grave dybe Miner og anbringe tykke Træstammer,
for at Jorden ikke skal skyde sammen, og vi blive levende
begravet. Jeg vedlægger i Brevet en Prøve af det fine
Guldstøv, som jeg har været med til at udgrave og
udvaske. -
- I min Skibskiste, som er af Kamfertræ, har jeg
sjældne Gaver til Eder: Lysestager af Marmor,
kunstfærdige, japanske Syæsker og meget Silketøj, som
hjemme vilde koste mange Penge. Kan jeg faa Lejlighed,
skal jeg sende det hjem til Eder .....
En Sømand er altid tilfreds med, hvad Himlens Gud
tilsender ham. Jeg rejste ud fra mit Fædreland, fra Fader
og Moder, fra Bedstefader og fra Søstre, fra Slægt og
Venner for at tjene mit Brød og for at lære den Verden at
kende, som vi er sat i. - Snart og brat kan Rejsen her være
afsluttet; men vi er jo alle kaldet til Kongesønnens
Bryllup i Himlens Rige, og vi efterkommer Indbydelsen.
Far nu vel i Danmarks Lande,
I som frygter Herrens Navn;
efter Rejsen skal vi strande
udi Himlens trygge Havn.
Lev nu vel, I Venner kære! sørger
først for Sjælens Gavn. Fredens
Gud med Eder være, o, lev vel i
Jesu Navn!