17.07.2013 Views

4 - De Berejstes Klub

4 - De Berejstes Klub

4 - De Berejstes Klub

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Marts 2010 / nr. 39<br />

Globen<br />

M e d l e M s b l a d f o r d e b e r e j s t e s K l u b<br />

Tema:<br />

Udlandsarbejde<br />

Nordpolen<br />

Hvor intet skib har været før<br />

Zimbabve<br />

89 sixtillioner procent inflation<br />

Tibet<br />

ned fra de Tibetanske højder med tog


Udstyr til alle der<br />

deler facinationen af,<br />

hvad der ligger rundt<br />

om det næste hjørne!<br />

Medlemsrabat Medlemsrabat Medlemsrabat Medlemsrabat 15%. Gps Gps Gps og og<br />

kano/kajak er er er er er undtaget fra fra fra fra fra<br />

rabatordningen. Medlemskort<br />

med med billede skal fremvises.<br />

www.friluftsland.dk<br />

KØBENHAVN K: Frederiksborggade 44 & 52 ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4<br />

ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6 ÅRHUS: Østergade 30<br />

AALBORG: Algade 54 INFO: info@friluftsland.dk - 33 14 51 50<br />

2007-06var.indd 1 04-06-2007 15:42:24<br />

RUNDREJSER I SMÅ GRUPPER 2010<br />

Bhutan, Sikkim & Darjiling<br />

Indien og det østlige Himalaya<br />

4/11 inkl. fly kr. 19.950<br />

Rundrejse Nordkorea Albanien og Makedonien Turkmenistan og Usbekistan Syrien og Libanon<br />

Ene-stående og kontroversielt<br />

12/8 inkl. fly kr. 19.250<br />

Vandring i Sikkim Vandring i Iran Rundrejse Libyen<br />

For foden af Kangchenjunga<br />

13/10 inkl. fly kr. 9.450<br />

Priser for medlemmer af DBK<br />

Europas glemte hjørne<br />

5/4, 17/7, 4/9 inkl. fly kr. 8.075<br />

Damavand – kæmpevulkanen<br />

5/9 inkl. fly kr. 6.555<br />

I Silkevejens hjerte<br />

24/4, 18/9 inkl. fly kr. 15.380<br />

www.penguin.dk<br />

Ørken og de gamle romere<br />

21/10 inkl. fly kr. 9.975<br />

En rejse i fortid og nutid<br />

8/10 inkl. fly kr. 13.965<br />

tlf. 3321 5100<br />

20<br />

teMa<br />

6 TEMa: EN BErEJSTS arBEJDSLiV<br />

af Knud Bach og Jacob Gowland<br />

Jørgensen<br />

8 NorDpoLEN: DaNMarKS KaMp oM<br />

NorDpoLEN<br />

af Kenneth Sorento<br />

14 TaNzaNia: MØDE MED<br />

STaTSoVErHoVEDEr oG MaSaiEr<br />

af Bjarne Larsen<br />

20 JapaN & ruMæNiEN: NÅr<br />

KorrupTioN BLiVEr ET arBEJDE<br />

af Jacob Gowland Jørgensen<br />

24 ziMBaBwE: ET År i ziMBaBwE oG<br />

89 SiXTiLLioNEr SENErE<br />

af Christer Lænkholm<br />

32 ØSTriG: KoLDE DaGE oG VarME<br />

NæTTEr i Graz - STuDiEopHoLD i<br />

STEiErMarK, ØSTriG<br />

af Jakob Øster<br />

40 NiGEria: MiT arBEJDE BLaNDT<br />

NiGEriaS GaDEHaNDLErE<br />

af Flemming Lindholm<br />

44 BENiN: DroNNiNG iNGriD uNDEr<br />

EKSoTiSKE HiMMELSTrØG<br />

af Anette Lillevang Kristiansen<br />

56 BaNGLaDESH: ET LaND Du SKaL SE<br />

FØr TuriSTErNE KoMMEr<br />

Jan Møller Hansen<br />

32<br />

artIKler<br />

16 BurKiNa FaSo: MED aMBuLaNCE<br />

GENNEM SaHELS VaNDMaSSEr<br />

Af Karen Hammer<br />

30 NEpaL: KaTHMaNDu oKToBEr 2009<br />

af Erik Pontoppidan<br />

38 YEMEN: ET LaND EN BY<br />

af Claus Quist Jessen<br />

50 ViETNaM: Hoi aNS SYV ViDuNDErE<br />

af Ewa Bylinska<br />

52 TiBET: MED ToGET pÅ VErDENS<br />

TaG<br />

af Jacob V. la Cour<br />

40<br />

<strong>Klub</strong>ben<br />

4 Leder<br />

Udlandsarbejde<br />

5 Næste Tema<br />

Rablende Røverhistorier<br />

19 Bedste postkort: Se hvad Malaika<br />

skriver fra Argentina<br />

af Malaika Malmos<br />

29 Forsidekandidater<br />

Se de flotte fotos, der var med i<br />

opløbet om at komme på forsiden.<br />

49 Konkurrence<br />

Et øjeblik på toppen<br />

af Jimmi Kim Persson<br />

58 Cafeens fødselsdag<br />

af Lars Munk<br />

60 Statistik<br />

af Per Allan Jensen<br />

62 Formandens hjørne<br />

64 Nye medlemmer<br />

Se de nye ansigter i klubben<br />

66 <strong>Klub</strong>bens kontaktpersoner<br />

56<br />

GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 3


Medlemsblad for <strong>De</strong> <strong>Berejstes</strong> <strong>Klub</strong><br />

Redaktion:<br />

Redaktion: Jimmi Kim Persson (ansv.),<br />

Anja Povlsen Olsen, Jacob Gowland Jørgensen,<br />

Gerner Thomsen, Per Allan Jensen,<br />

Søren Fodgaard og Pia Andersen. Adresser<br />

s. 66<br />

Indsendelse:<br />

Alt stof (billeder, artikler osv.) sendes til:<br />

globen@berejst.dk<br />

Tekst / fotos:<br />

Medlemmer af <strong>De</strong> <strong>Berejstes</strong> <strong>Klub</strong><br />

Forsidefoto:<br />

50 USD Zim-Dollar, Zimbabwe<br />

At Christer Lænkholm<br />

Scan af billeder: Per Danielsen<br />

Tryk:<br />

Scanprint<br />

Jens Juuls Vej 2<br />

DK-8260 Viby J<br />

Oplag: 600<br />

ISSN: 1603-1458<br />

<strong>De</strong>adline til næste nummer:<br />

5. juni 2010<br />

Tema: Rablende Røverhistorier<br />

Annoncer:<br />

annoncer@berejst.dk<br />

Medlemskab:<br />

www.berejst.dk<br />

Formand:<br />

Lars Munk, adresse s. 66<br />

<strong>De</strong> <strong>Berejstes</strong> <strong>Klub</strong> er en upolitisk forening. Alt<br />

stof og alle meninger, der kommer til udtryk i<br />

bladet, er derfor skribentens synspunkter og<br />

deles ikke nødvendigvis af redaktøren eller<br />

klubbens øvrige medlemmer.<br />

Alle rettigheder til de enkelte artikler og<br />

fotografier forbeholdes de respektive forfattere<br />

og fotografer og indholdet må ikke<br />

videreformidles eller sælges uden ophavsmandens<br />

godkendelse deraf.<br />

intro redaktørens forord næste tema rablende røverhistorier<br />

Udlandsarbejde<br />

- At arbejde er at rejse...<br />

Eller hvordan var det nu, H.C. Andersen sagde det? <strong>De</strong>r er i hvert fald mange,<br />

som er enige i, at ovenstående er rigtigt. Men det er sjældent, man hører om de<br />

oplevelser, frustrationer og overraskelser, som mødet med anderledes kulturers syn<br />

på arbejde skaber. I medierne kan man høre om generaliserende, fordomsfulde og<br />

spektakulære måder at se på arbejde i andre lande, men det bliver sjældent dybere<br />

end øjet der ser.<br />

I dette nummer af Globen vil vi høre om, hvordan vores medlemmer har oplevet det<br />

at arbejde i og med andre kulturer. Og at det ikke altid er let, men ofte morsomt og<br />

interessant, er en sandhed som vil blive dokumenteret af flere forskellige forfattere.<br />

<strong>De</strong>r synes dog at være enighed om, at det er et privilegium at rejse med sit arbejde.<br />

Vi skal blandt andet høre om, hvordan bjarne larsen i sit arbejde på et bistandsprojekt<br />

i Tanzania både oplevede danske kaffedåser og en afrikansk diktator. Og vi skal<br />

høre om hvordan Kenneth Sorento tog til nordpolen med hjælp fra et russisk<br />

skib på en mission, hvis formål det var at bevise at nordpolen tilhører Grønland/<br />

Danmark og ikke Rusland. Så er der fortællingen om Jakob Østers eskapader som<br />

ung studerende i Østrig og Anette Kristiansen, som så én af de gamle danske færger<br />

være på udlandsarbejde som hospitalsskib i Afrika.<br />

når du sidder med dette blad i dine hænder, har vores alle sammens Café Globen<br />

fejret sin 5 års fødselsdag. Herfra skal lyde et stort tillykke og håb om fem år mere.<br />

Cafeen har på de seneste fem år udviklet sig meget og med det seneste tiltag<br />

(berejst bar med happy hour hver første fredag i måneden), er der blevet skabt<br />

et uformelt mødested for alle, som gerne vil udveksle rejseideer og røverhistorier.<br />

Lars Munk fortæller her i bladet en del af cafeens historie.<br />

Tak til alle skribenterne, nye som gamle, resten af redaktionen, vores grafiker Anja<br />

og til alle de arbejdspladser, som lader os tjene penge på det vi elsker mest, at<br />

rejse!<br />

God arbejdslyst derude;)<br />

Jimmi Kim Persson<br />

Rablende Røverhistorier<br />

Så skulle du høre om dengang, jeg mødte præsident Clinton i en tyrkisk badestue, og vi snakkede om … Hvis der er én ting, de<br />

fleste berejste har til fælles, er det de gode historier. Også de historier som ”almindelige” mennesker mener, lyder lidt for langt<br />

ude. Men man oplever jo netop de ekstraordinære og særeste ting som rejsende. <strong>De</strong>rfor er der også en risiko for at man i sin<br />

normale omgangskreds bliver kendt som personen med de mest Rablende Røverhistorier fra hele verden.<br />

I næste nummer af Globen vil vi gerne høre alle de røverhistorier, som du ligger inde med og gerne vil dele med alle andre. Her<br />

er der muligheden for virkelig at komme bredt ud med de sande, men skøre, absurde, groteske eller bare anderledes historier,<br />

som ”normale” mennesker ikke tror på.<br />

Vi opfordrer både etablerede og nye skribenter/fotografer til at komme på banen og formidle deres oplevelser. Redaktionen<br />

hjælper med både sparring, korrektur og opsætning, så tøv ikke, men send en mail til redaktorgloben@gmail.com hurtigst<br />

muligt.<br />

Husk, at deadline for de færdige artikler er d. 5. maj 2010.<br />

Kommende temaer<br />

september 2010:<br />

Sydlige Afrika<br />

(deadline 5. august)<br />

december 2010:<br />

Nordamerika<br />

(deadline 5. november)<br />

Marts 2010:<br />

Verdens kulturarv<br />

(deadline 5. februar)<br />

4 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 5


tema Udlandsarbejde<br />

At arbejde sig jorden rundt<br />

der er nogle mennesker som skaber sig et arbejdsliv, der giver dem<br />

mange rejseoplevelser. Knud bach er sådan et menneske. som Knud selv<br />

siger: jeg voksede op på en gård i Vestjylland i trygge og harmoniske<br />

omgivelser. jeg savnede ikke noget, alligevel opstod der tidligt en<br />

udlængsel efter det fjerne. jeg læste som dreng mange bøger om det<br />

Vilde Vesten og det sorte afrika, dér måtte jeg hen ..... men hvordan ?<br />

Med udgangspunkt i Knuds udlandsarbejde igennem et langt liv, hvor<br />

han har boet i knap 20 lande i kortere eller længere tid, kan du her få<br />

inspiration til hvordan du kan arbejde dig jorden rundt.<br />

TeksT og foTo: knud Bach og JacoB gowland Jørgensen<br />

brasilien: at pendle i verden<br />

<strong>De</strong> seneste 10 år har Knud boet og arbejdet i i Brasilien som<br />

administrerende direktør for Aalborg Industries Brazil. Knud har besøgt<br />

næsten hele landet på arbejdsbesøg og har også lige fået besøgt alle de<br />

sydamerikanske lande nu han var i området. Resten af familien flyttede<br />

hjem til Aalborg efter et stykke tid, så børnene kunne komme i dansk<br />

skole og slå rod i den danske kultur. Og sådan blev Knud langdistancependler<br />

i sit foreløbigt sidste land som udlandsdansker.<br />

Hvis man kan spansk eller portugisisk er der mange muligheder for at<br />

arbejde frivilligt, typisk i Peru eller Bolivia. Mulighederne for at arbejde<br />

professionelt i Sydamerika virker dog lidt mere begrænsede, da der<br />

ikke er så mange danske virksomheder som har etableret sig her, og<br />

arbejdsløsheden kan være høj - selv blandt højtuddannede.<br />

En vej er at bruge internationale organisationer som fx AIESEC, der<br />

formidler et sted at bo og et arbejde til nyuddannede, mens en anden<br />

mulighed er at blive ekstern underviser på et lokalt universitet, hvor<br />

udlændinge med CV´et i orden og gode engelskkundskaber ofte er<br />

efterspurgt. <strong>De</strong>suden kan dygtige læger og sygeplejersker få gode<br />

job i fx Argentina eller Brasilien, hvor en rig overklasse har skabt<br />

elitehospitaler i flere af de store byer.<br />

nicaragua: Kraftværker og Kalashnikovs<br />

Knud arbejdede på et stort kraftværksprojekt i Managua på et<br />

tidspunkt hvor sikkerhedssituationen var skidt i landet – året var<br />

1994. Han skulle have nattevagt med kalashnikov og var utryg ved<br />

at hans familie skulle komme derned. Han fandt derfor et nyt land at<br />

arbejde i.<br />

Mellemamerika er i dag et af de nemmeste områder at komme til som<br />

frivillig eller professionel, uanset om du vil passe kæmpeskildpadder<br />

i Costa Rica, arbejde med gadebørn i nicaragua eller komme som<br />

konsulent i de mange natur- og byggeprojekter i regionen.<br />

Sikkerheden er svingende, men når du bliver en af de lokale finder<br />

man hurtigt ud af do´s & dont´s, og når man ikke længere er turist, er<br />

man heller ikke så interessant for tyve og andre fuskere, der går efter<br />

lette ofre.<br />

Grønland: På jagt<br />

efter olie<br />

et midlertidigt job som ung<br />

borebisse i Jylland gav gode<br />

referencer og gjorde det muligt<br />

at komme til Grønland og søge<br />

efter olie i 60´erne mens han<br />

læste til ingeniør. Knud ville<br />

egentlig hellere have læst noget<br />

humanistisk, men gik efter en<br />

global karriere, og dér troede<br />

han mere på ingeniørtitlen som<br />

døråbner.<br />

I dag er der uanset uddannelse<br />

og CV mange muligheder for at<br />

komme til smukke Grønland i<br />

kortere eller længere tid, oftest<br />

til nuuk eller en af de andre<br />

hovedbyer på vestkysten, se fx<br />

www.nextjobgreenland.gl.<br />

burkina faso: få styr på vandet<br />

Øvre Volta, som landet hed engang, var meget traditionelt afrikansk med<br />

små lerhytter, frugtbarhedsdanse og stammefester. Knud var udsendt af<br />

et dansk ingeniørfirma fra 1978 til at bygge broer, inddæmme vand og få<br />

styr på sumpe, så malariaen ikke havde så gode vilkår.<br />

Han var ikke særlig stærk i fransk, men da landet blev oversvømmet<br />

kunne han nå at lære det, og arbejdede derefter syv år på det latinske<br />

sprog.<br />

I dag kan man både komme til Burkina Faso og flere andre<br />

vestafrikanske lande som frivillig til fx at bygge skoler, og som<br />

professionel via danske firmaer og NGO´er.<br />

Danmarks historiske forbindelser til Ghana gør, at der er særlig gode<br />

muligheder her. Da Ghana er et både interessant, fredsommeligt<br />

og engelsktalende land, er det et oplagt sted at afprøve livet som<br />

udlandsdansker.<br />

Indonesien: direktør i et ørige<br />

Knud og hans familie tilbragte fire gode år i Jakarta i<br />

slutningen af 90´erne, og når der ikke blev arbejdet som<br />

direktør for en danskejet fabrik rejste de rundt i øriget.<br />

Familien var med på mange ture, og han kom til Sumatra,<br />

Bali, Sumba, Øst Timor og ikke mindst Zulawesi, hvor<br />

han besøgte Toraja folket. Her blev han inviteret med til<br />

begravelse af den gamle høvding, der havde siddet død i sit<br />

hus i otte måneder.<br />

Sydøstasien er for mange i højere grad et ferieområde<br />

fremfor et oplagt arbejdssted. Men er du god til engelsk er<br />

der fx mange muligheder for at blive engelsklærer, og mange<br />

større danske virksomheder har afdelinger eller fabrikker i<br />

regionen fra Thailand i nord til Jakarta i syd.<br />

Vietnam har igennem længere tid været et af Danmarks<br />

tætteste samarbejdslande med hensyn til bistand og<br />

udvikling, og der er derfor gode muligheder for at komme<br />

dertil som midlertidig eller fastboende konsulent.<br />

6 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 7


tema Udlandsarbejde<br />

Danmarks kamp om Nordpolen<br />

det vakte stor international opmærksomhed, da en ubåd plantede det<br />

russiske flag på bunden af den geografiske Nordpol. Videnskabsminister<br />

Helge sander erklærede til dagens nyheter: ’Vores opfattelse er at<br />

nordpolen tilhører danmark’.<br />

der er meget på spil, for op mod en fjerdel af verdens tilbageværende olie<br />

og gas kan befinde sig under isen. <strong>De</strong>rfor er jeg nu ombord på isbryderen<br />

oden med kurs mod området, som rusland og danmark strides om.<br />

TeksT af kenneTh sorenTo<br />

foTos af BJörn eriksson, hans ramløv, suvi helminen, Thomas funk, anders karlqvisT, marTin<br />

JacoBson, Trine dahl-Jensen,lars-Åke hanssons, Tim JanTzen, dennis anThony<br />

Selvom Oden og Pobedy kun ligger<br />

mellem 50 og 100 meter fra hinanden, er<br />

helikopteren den eneste måde at komme<br />

fra det ene til det andet skib. At gå over<br />

isen er for usikkert.<br />

Billede ovenfor: Seismiktekniker, Per, fortæller at de lige<br />

har mistet al stremaerkablet pga. de ekstreme isforhold.<br />

<strong>De</strong>r ligger for flere hundrede tusinde kroner på isen bag<br />

os. Pobedy bagved er på vej hen for at prøve at hæve<br />

kablet op som er viklet rundt om tonstunge isskosser.<br />

Billed nedefor: Næstkommanderende Erik (med hånden<br />

på rebet) er ikke glad for situationen og siger på skånsk:<br />

Jeg får ondt i hjertet over at lade en person sidde udenpå<br />

rælingen. Isskosser på størrelse med busser kan nemlig<br />

pludselig løfte sig op langs skibet, men så der det jo<br />

heldigt at de hurtigt kan løfte mig op med kran.<br />

Kort: Lomrog 2007 togtets rute.<br />

Verden omkring os er kridhvid. Hele<br />

horisonten rundt. Alle døgnets 24<br />

timer. Solen går aldrig ned. Vi er på<br />

vej til et område, hvor intet skib har<br />

været tidligere. Et område, som er af<br />

afgørende betydning for Danmark.<br />

Folk står og spejder ret frem for sig ud<br />

i tågen. <strong>De</strong>r er usædvanligt stille på<br />

Odens kommandobro. Vi venter spændt.<br />

Ifølge radarskærmen vil verdens største<br />

isbryder trænge ud af tågen om et<br />

øjeblik. <strong>De</strong>n kommer fra Rusland.<br />

<strong>De</strong> seneste dage har vi i snegletempo<br />

kæmpet os gennem ismasserne, har<br />

siddet fast utallige gange, har slået bak<br />

med Odens 24.500 hk, og har stædigt<br />

forsøgt at trænge frem igen. Men nu<br />

sidder vi altså helt fast, fordi den ene<br />

af de fire dieselturbiner er havareret.<br />

<strong>De</strong>n svenske isbryder, Oden, er ellers<br />

Skandinaviens stærkeste og er derfor<br />

blevet hyret af den danske regering til<br />

en yderst vanskelig opgave: At indsamle<br />

seismiske data under ekstreme isforhold<br />

fra havbunden nord for Grønland.<br />

jordens største atomdrevne<br />

isbryder<br />

<strong>De</strong>t starter som en skygge. Langsomt<br />

tager den form, Polhavets dronning.<br />

På 82 grader Nord møder vi den<br />

atomdrevne ’50 Års Sejr’. Skibet som er<br />

en del af Moskvas strategi om at vinde<br />

Nordpolen til Rusland.<br />

Jeg følger stævnen i et nærbillede, da<br />

kæmpen kommer tonsende tæt forbi os<br />

i et surrealistisk højt tempo. Hun pløjer<br />

sig gennem iskappen som en glohed<br />

kniv i smør. Skibet er nærmest lydløst,<br />

og der kommer ingen synlig røg ud af<br />

skorstenen. Et atom malet på siden af<br />

skroget, fortæller at de imponerende<br />

75.000 hk genereres af en atomreaktor<br />

ombord.<br />

Folk vinker og smiler til hinanden på<br />

de to isbrydere. <strong>De</strong> russiske kvinder<br />

har klædt sig smart på, og poserer<br />

for telelinserne. Et sært kulturmøde<br />

på verdens top. Suvi kommer hen og<br />

siger, at hun gerne vil have en masse<br />

nærbilleder af folk på dækket. Hun<br />

er instruktør og jeg er fotograf på<br />

en dokumentarfilm om Danmarks<br />

bestræbelser på at erobre Nordpolen.<br />

Hvor intet skib har været<br />

tidligere<br />

Pobedy, kalder vi hende. <strong>De</strong>t er det<br />

sidste ord i skibets navn og betyder<br />

’sejr’. Men det paradoksale er, at dette<br />

russiske skib skal hjælpe Danmark,<br />

Ruslands hovedmodstander, med at<br />

sejre i kampen om Nordpolen. ’Cool<br />

cash’ er vigtigere for Murmansk Shipping<br />

end nationalt tilhørsforhold.<br />

Uden hjælp fra den stærkeste isbryder<br />

på planeten kan oden ikke bringe danske<br />

forskere ind over den undersøiske<br />

GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 9


jergkæde, Lomonosov Ridge. <strong>De</strong>t er<br />

vigtigt for Danmark, for hvis forskerne<br />

kan bevise, at lomonosov-bjergkæden<br />

er en forlængelse af den grønlandske<br />

kontinentalsokkel, kan rigsfællesskabet<br />

i princippet gøre krav på hele Nordpolen.<br />

<strong>De</strong>t er aldrig tidligere lykkedes for<br />

noget skib at bryde gennem isen nord<br />

for Grønland! Strøm og vind får nemlig<br />

isskosserne til at pakke sammen til den<br />

kraftigste iskappe i Arktis. Vi skal nu<br />

gøre forsøget, dér hvor andre har givet<br />

op. Og russerne skal bane vejen for os.<br />

Pobedy sejler rundt om Oden, og da<br />

hun er på højde med vores stævn på<br />

styrbord side, skærer hun ind lige foran<br />

os for at bryde den is, som blokerer<br />

vores fremfærd. Odens kaptajn giver<br />

motorerne gas, og isbryderen begynder<br />

at ryste voldsomt. Pobedy placerer<br />

sig små 20 meter foran vores stævn<br />

og får efterhånden skabt en sejlrende<br />

ved at skubbe isskosserne væk med<br />

turbulensen fra den store propel. <strong>De</strong>t<br />

føles som om, hele skibet er ved at falde<br />

fra hinanden. Ganske langsomt kommer<br />

Oden fri af isen.<br />

ekstreme isforhold<br />

Satellitbilleder viser, at der (i sommeren<br />

2007) samlet set aldrig har været så<br />

lidt is omkring Nordpolen. Isforholdene<br />

”lokalt” nord for Grønland – hvor vi<br />

befinder os – viser sig dog at være mere<br />

ekstreme end forventet. Vi bliver i de<br />

kommende uger nødsaget til at ændre<br />

og forkorte ruten flere gange. Selv<br />

verdens stærkeste isbryder har store<br />

problemer med ”skrueis”, der ligner en<br />

miniaturebjergryg på en isflage.<br />

Ingen forskere har nogensinde tidligere<br />

udført seismiske målinger under så<br />

ekstreme isforhold. Nærbillederne af<br />

seismik-teknikerne, Lars og Per, viser da<br />

også, at nerverne sidder udenpå, da de<br />

første 6 sektioner af ’streamerkablet’ på<br />

i alt 450 meter, bliver rullet ud bag Oden.<br />

når luftkanonen sender et brag ned i<br />

dybet hvert 25. sekund, opfanger de<br />

indbyggede mikrofoner i streamerkablet<br />

reflektioner fra sedimentlagene under<br />

havbunden. Braget er så kraftigt, at<br />

tallerknerne klirrer i kabyssen.<br />

Kæmpestore isblokke presses ned under<br />

odens køl, og dukker op i kølvandet lige<br />

dér, hvor kablerne til kanon og streamer<br />

befinder sig. <strong>De</strong>r er en konstant risiko<br />

for at isblokkene kan rive kablerne<br />

over. Jeg filmer på agterdækket, da<br />

den 300 kg tunge luftkanon pludselig<br />

bliver løftet op og trækkes hen over<br />

en isflage. Heldigvis går kanonen ikke<br />

af på overfladen, for som Per nøgternt<br />

forklarer, ”ville dine trommehinder<br />

sprænge, og det ville bløde ud af ører<br />

og næse”.<br />

Pludselig forsvinder signalet. Seismikfolkene<br />

løber ned til agterdækket,<br />

spillet sættes i gang, men kun første<br />

sektion af streamerkablet kommer op.<br />

<strong>De</strong> resterende fem er revet af.<br />

nye sektioner bliver sat på, og<br />

samlingerne blev yderligere forstærket,<br />

men der går ikke mange timer før der<br />

opstår utætheder pga. friktionen med<br />

isen. Bliver det ved sådan, er der inden<br />

længe ikke mere kabel tilbage.<br />

Dokumentarfilm og<br />

virkelighed<br />

Vi er meget heldige, at vi er kommet<br />

med på Lomrog 2007-ekspeditionen.<br />

Dokumentarfilm er nemlig noget af det<br />

sværeste at finansiere. Fra man har fået<br />

ideen til en film, tager det typisk 5 år før<br />

man overhovedet har skaffet penge til at<br />

komme i gang med optagelserne. Men 9<br />

ud af 10 dokumentarfilmprojekter bliver<br />

aldrig til andet end mange års forgæves<br />

indsats for at skaffe finansiering.<br />

Vi har fået optagefasen af dokumentarfilmen<br />

finansieret ved at indgå en<br />

aftale om at levere materiale til<br />

tv-udsendelser, deriblandt Viden Om.<br />

<strong>De</strong>t er en spændende udfordring, men<br />

samtidig vanskeligt at skulle lave både<br />

tv og dokumentarfilm på samme tid. For<br />

en tv-udsendelse har en journalistisk<br />

faktuel tilgang, billederne skal<br />

hovedsageligt illustrere det, der bliver<br />

sagt. Dokumentarfilmen har som genre<br />

en kunstnerisk og personlig tilgang. Her<br />

skal billedet have filmiske kvaliteter og<br />

kunne rumme flere fortolkningslag end<br />

den åbenlyse konkrete handling.<br />

Da Lars og Per skal udføre kompliceret<br />

præcisionsarbejde på seismik-kablerne,<br />

imens det brager og ryster i hele skroget,<br />

fokuserer jeg på processen. <strong>De</strong>t er det<br />

en tv-redaktør vil have, men Suvi er ikke<br />

tilfreds. Hun opfatter som filminstruktør<br />

den ydre handling – klargøringen af<br />

udstyret – som en ramme for en langt<br />

vigtigere fortælling: Historien om lars’<br />

drømmende væsen. For når han midt<br />

under det koncentrerede arbejde stjæler<br />

sig til at spejde ud mod horisonten,<br />

røber det hans sensibilitet for naturens<br />

skrøbelighed.<br />

en meditativ stemning<br />

<strong>De</strong>t er svært at bedømme afstande<br />

heroppe: en stor smeltevandssø kan se<br />

ud som en lille vandpyt, og omvendt.<br />

Fra broen kan jeg se islandskabet brede<br />

sig ud. <strong>De</strong>t ligner Jorden, som den ser<br />

ud fra et fly i 10.000 meters højde. Når<br />

oden skiftevis krænger fra den ene til<br />

den anden side for at knuse isen, virker<br />

illusionen af at svæve over et fremmed<br />

landskab meget overbevisende.<br />

<strong>De</strong>t evige lys, fra et sted bag den hvide<br />

dis, fremkalder en meget speciel –<br />

nærmest meditativ – stemning. <strong>De</strong>t er<br />

utroligt smukt i al sin monotoni. <strong>De</strong>t<br />

er storslået og barskt. <strong>De</strong>t er ufattelig<br />

skrøbeligt.<br />

Vi er fascinerede af nordsvenskernes<br />

ordknappe underfundighed ombord og<br />

vil gerne skildre stemningen visuelt<br />

ved at følge en nattevagt på broen.<br />

Vi beslutter at filme scenen i tableauform,<br />

dvs. i ét enkelt totalbillede uden<br />

kamerabevægelser. <strong>De</strong>t vil indfange<br />

stemningen af ro og eftertænksomhed<br />

bedre end en sekvens med en række<br />

billeder.<br />

Styrmanden tager sine solbriller på for<br />

at overtage vagten på broen kl. 3 om<br />

natten sammen med matrosen. <strong>De</strong><br />

skuer ud mod horisonten, og en gang<br />

imellem kommer der en bemærkning<br />

– blot nogle få ord – efterfulgt af<br />

lang tavshed. <strong>De</strong>t er som om de lever<br />

i en anden tid. Vi vender tilbage til<br />

situationen på broen flere gange i løbet<br />

af togtet, og den dag i dag er det de<br />

scener, jeg holder mest af i filmen.<br />

en forbløffet sæl<br />

Seismik-teknikerne har taget<br />

’sonarbøjer’ med. <strong>De</strong>t er dem man på<br />

film ser blive kastet ud fra fly, så man<br />

kan lytte efter fjendtlige ubåde. For<br />

overhovedet at få lov til at købe dem,<br />

skulle Pentagon have en garanti for,<br />

at de ikke ville blive solgt videre til<br />

fremmede magter.<br />

Men sonarbøjerne bliver knust<br />

eller fanget under isen, så vi tager<br />

helikopteren ud til et sted, hvor der er<br />

hul ned til Polhavet. Jeg bliver sat af<br />

på isen sammen med en ’isbjørnevagt’<br />

med ladt gevær. <strong>De</strong>t er obligatorisk i<br />

Arktis, og vi har da også set flere bjørne<br />

tæt på Oden.<br />

Jeg gør kameraet klar, helikopteren<br />

flyver ind over os og sonden rammer<br />

overfladen med et plask. Få sekunder<br />

efter stikker en sæl pludselig hovedet<br />

op af vandet tæt på nedslagsstedet!<br />

<strong>De</strong>n kigger forvirret rundt til alle<br />

sider og får øje på mig. Så løfter den<br />

overkroppen længere op af vandet for<br />

bedre at kunne iagttage det underlige<br />

tobenede dyr iført selvlysende pels<br />

(helikopteroverlevelsesdragt), som<br />

klynger sig til et trebenet væsen med<br />

et stort øje (kamera på stativ). Herefter<br />

kigger den med et ryk op på den meget<br />

larmende røde ’fugl’, som åbenbart lige<br />

har forsøgt at skide på den! <strong>De</strong>r går ikke<br />

mange sekunder, før sælen beslutter, at<br />

det nok er bedst at forsvinde i en fart!<br />

I helikopter med åben dør<br />

<strong>De</strong>r er ikke budget til at montere<br />

kameraet i helikopteren på et rasende<br />

dyrt gyroophæng af den slags, som<br />

bruges i Tour de France til at fjerne<br />

rystelser fra billederne. At filme gennem<br />

vinduet begrænser synsfeltet, så der<br />

er kun en løsning, når vi skal skyde<br />

billeder af skibene i fugleperspektiv: At<br />

flyve med åben dør. <strong>De</strong>t har jeg prøvet<br />

tidligere, men det var sommer, grønne<br />

marker og meget uskyldigt. <strong>De</strong>t er sgu<br />

lidt noget andet, må jeg indrømme, når<br />

man skal flyve ud over et barskt ishav.<br />

At det sikkert ikke føles nævneværdigt<br />

anderledes, at blive transformeret til<br />

en rød plet på en isflage frem for på en<br />

mark, er i den forbindelse en ligegyldig<br />

detalje.<br />

Kameraet bliver sikret med elastikrem<br />

og mit sikkerhedsbælte forsegles med<br />

gaffatape. Jeg kan ikke helt finde ud<br />

af, om jeg skal tage det sidste som en<br />

ekstra sikkerhedsforanstaltning, eller<br />

om det simpelthen er fordi spændet er<br />

i stykker... Vi slipper kontakten med<br />

dækket og begynder at stige hurtigt.<br />

Piloten, Geir, krænger helikopteren mod<br />

bagbord - den side jeg sidder i - og<br />

pludselig er der ikke noget mellem mig<br />

og isen flere hundrede meter nede. Jeg<br />

kommer i tanke om gaffatapen og tager<br />

for en sikkerheds skyld fat i den anden<br />

sele med venstre hånd og sætter den<br />

ene fod på pontonen.<br />

Geir, bringer os i position 50 meter foran<br />

stævnen og på højde med dækket. Jeg<br />

vil have et skud, hvor vi i lav højde flyver<br />

600 kg i elegant firspring. <strong>De</strong>t er fascinerende<br />

at opleve isbjørnen i sit eget territorium.<br />

lige mod oden, stiger ved stævnen og<br />

slutter af med et totalbillede fra oven.<br />

<strong>De</strong>t bliver svært.<br />

”Er du klar?”, spørger piloten med<br />

udpræget Bergen-dialekt. Så får den<br />

ellers gas. Odens stævn nærmer sig, og<br />

idet jeg tænker, at nu er det måske en<br />

idé at rive i rorpinden, stiger vi brat op.<br />

Jeg kan tydeligt genkende folk inde på<br />

broen, og i næste øjeblik filmer jeg ned<br />

i skorstenen.<br />

Wauw! Sjovt er det, men det bliver bare<br />

ikke en rigtig fed optagelse. Timingen<br />

er upræcis og kompositionen er for løs.<br />

<strong>De</strong>t vanskelige er at koordinere kamera<br />

med helikopter, for Geir skal langt hen<br />

af vejen agere kameramand ved hjælp<br />

af mine instruktioner over headset. Vi<br />

tager derfor skuddet om igen, og igen<br />

og igen…<br />

Geir melder at det er sidste chance for<br />

at få optagelsen i kassen, da vejret<br />

er begyndt at slå om. Iskrystaller vil<br />

begynde at fæstne sig til rotorbladene,<br />

så vi skal lande indenfor få minutter.<br />

nu skal optagelsen sidde lige i øjet! Vi<br />

flyver mod Oden få meter over isen.<br />

Rotorerne pisker en støvsky af krystaller


<strong>De</strong>r er over en halv kilometer streamerkabel med<br />

ombord. Indbyggede undervandsmikrofoner –<br />

kaldet hydrofoner – skal opfange den reflekterede<br />

lyd fra luftkanonen. Lydsignalet kan afsløre om<br />

Grønlands kontinentalsokkel fortsætter ind under<br />

Nordpolen, så rigsfællesskabet kan gøre krav på<br />

jordens nordligste punkt.<br />

fra isflagerne op, vi stiger og slutter af<br />

udover det brusende vand agten om<br />

skibet. <strong>De</strong>t er det bedste vi får i kassen.<br />

Tilfreds bliver jeg ikke, men det gør jeg<br />

aldrig, for det kan jo altid blive bedre.<br />

Da jeg er på vej op af lejderen til vores<br />

arbejdscontainer, råber en canadisk<br />

forsker til mig: ”Du skulle have set<br />

helikopteren lige før! <strong>De</strong>n lavede de<br />

vildeste manøvre helt tæt på skibet!”.<br />

redningsaktion<br />

Isforholdene bliver gradvist værre,<br />

og en dag ligger hele det brudte<br />

streamerkabel på en isflage.<br />

Helikopteren letter, og Geir hopper ud<br />

på isen for at fæstne en line til kablet.<br />

<strong>De</strong>r er for mange hundrede tusinde<br />

kroner. Copiloten hæver helikopteren,<br />

linen bliver spændt, men kablet løfter<br />

sig kun en smule.<br />

Pobedy nærmer sig forsigtigt for at prøve<br />

at løsne isen, som kablet sidder fast<br />

omkring. Men atomisbryderen blokerer<br />

samtidig for vinden, som piloten holder<br />

helikopteren op imod. <strong>De</strong>t skaber farlig<br />

turbulens, og det er tydeligvis meget<br />

vanskeligt at holde maskinen stabil.<br />

Piloten tør ikke give den fuld kraft,<br />

fordi der er en overhængende fare for<br />

at streamerkablet knækker og rammer<br />

rotoren med fatale konsekvenser. Efter<br />

tre kvarter må forsøget opgives.<br />

Så tager russerne over. <strong>De</strong> giver en<br />

opvisning i, hvor præcis de erfarne<br />

Vi føler os som pionerer<br />

for intet skib har<br />

nogensinde tidligere nået<br />

frem til dette område i<br />

Arktis. <strong>De</strong>t lykkes kun for<br />

Oden at trænge gennem<br />

isen fordi verdens<br />

stærkeste atomdrevne<br />

isbryder baner vejen. På<br />

trods af Pobedys 75.000<br />

hestekræfter, bliver ruten<br />

hele tiden ændret grundet<br />

de ekstreme isforhold.<br />

et paradoks<br />

Man kommer ikke uden om, at det er et paradoks. Danmark er blandt de<br />

ihærdigste fortalere for at reducere CO2-udslippet, men vi deltager samtidig i<br />

kapløbet om at få fat i op mod en fjerdedel af verdens tilbageværende olie og<br />

gas, som ifølge geologer befinder sig under Nordpolen. Om få år vil Polhavet<br />

være så godt som isfrit om sommeren pga. klimaforandringerne, og det åbner<br />

op for fremtidig udnyttelse af havbundens ressourcer.<br />

Lidt firkantet sagt: Når Nordpolen smelter pga. CO2-udledning, får vi adgang<br />

til endnu mere olie og gas, så vi kan udlede endnu mere CO2… <strong>De</strong>t må siges at<br />

være skæbnens ironi, at det er Danmarks gamle ærkefjende, Sverige, som vi<br />

tabte så meget territorium til, der nu må assistere Danmark med en isbryder<br />

for at gøre krav på nyt land! For på trods af at Grønland stadig er en del af<br />

rigsfællesskabet, ejer kongeriget ingen isbryder, som kan sejle i grønlandsk<br />

farvand!<br />

søfolk kan manøvrere 25.000 tons<br />

jern, som var det en lille plimsoller på<br />

40 fod. En del af kablet bjerges, men<br />

det kan ikke repareres, så de seismiske<br />

målinger må indstilles. Forskerne kan<br />

dog heldigvis arbejde videre med et<br />

system der opmåler havbunden i 3D.<br />

I atomreaktorens<br />

kontrolrum<br />

lige ud for odens stævn, lever folk i<br />

en helt anden verden. Når vi spiser<br />

frokost, spiser russerne bare 50 meter<br />

foran os aftensmad. Vores dag følger<br />

GMT-tid, mens russerne har sat urene<br />

efter Moskva. Vi er ombord på et stykke<br />

IKEA-Sverige, mens russerne lever i<br />

tung sovjetstil, på trods af at skibet er<br />

splinternyt.<br />

Vi flyver de få meter over til Pobedy<br />

fordi forskerne gerne vil bede om<br />

forlængelse af ekspeditionen med 10<br />

dage, da isforholdene har forsinket<br />

arbejdet. Kaptajnen på atomisbryderen<br />

brummer et klart ’ja’.<br />

ombord har de swimming pool (uden<br />

vand), et imponerende stort hospital og<br />

en tandlægeklinik, der dog sagtens ville<br />

kunne vække en tandlægeskræk i mig,<br />

for udstyret ligner noget fra 60’erne.<br />

Vi kommer til et skilt, som advarer<br />

om radioaktivitet. Døren går op, og vi<br />

træder ind i reaktorkontrolrummet.<br />

Som så meget andet i Rusland ser det<br />

ud som noget, der burde være udstillet<br />

på museum.<br />

Med stor alvor vises gæstebogen frem.<br />

På første side og med elegant svungne<br />

bogstaver står der Vladimir Putin.<br />

sagde Putin nej?<br />

Jeg kan kun være ét sted af gangen<br />

med kameraet, og nogle gange skal min<br />

skulder – som i forvejen er sænket pga.<br />

mange års kameraarbejde – have et hvil<br />

fra det 12 kg tunge apparat.<br />

<strong>De</strong>rfor har vi brugt lang tid på at forklare<br />

nøglepersoner ombord, at det er meget<br />

afgørende for dokumentarfilmen,<br />

at vi får et praj, hvis der sker noget<br />

en krig på<br />

videnskabelige data<br />

Danmark og andre kyststater kan fremsætte krav om<br />

udvidelse af den nuværende grænse på 200 sømil. Danmark/<br />

Grønland vil forsøge at gøre krav på kontinentalsoklen, som<br />

går ind over Nordpolen.<br />

Lomrog 2007 var den første i en række danske ekspeditioner<br />

med isbryderen oden, som skal indsamle videnskabelige<br />

data fra området. Senest i 2014 skal Videnskabsministeriet<br />

aflevere en rapport til FN’s havretskomission. Hvis flere<br />

lande har ret til det samme område, skal landene forhandle<br />

om en fordeling, og i sidste ende kan en afgørelse ende hos<br />

FN-domstolen i Haag.<br />

interessant. Specielt hvis det betyder,<br />

at ekspeditionen må ændre planer.<br />

For det kan vise sig at være et<br />

’dramaturgisk vendepunkt’, dvs. en<br />

begivenhed som sender historien i en<br />

uventet ny retning. Dramaturgiske<br />

vendepunkter er afgørende for at gøre<br />

en film interessant, hvad enten det er<br />

fiktion eller dokumentar.<br />

Jeg bemærker, at ekspeditionslederen,<br />

Anders, virker anspændt, da<br />

besætningen samles i messen til den<br />

daglige eftermiddagskaffepause. <strong>De</strong>t<br />

slår mig, at han måske skal fortælle os<br />

noget vigtigt, og at jeg derfor bør løbe<br />

de fire dæk op for at hente kameraet.<br />

Men han ryster på hovedet, da jeg<br />

spørger, om der er noget galt. Jeg har<br />

ikke mere end sat mig med et krus, da<br />

ekspeditionslederen rejser sig op og<br />

nervøst fortæller, at russerne alligevel<br />

ikke vil fortsætte de aftalte 10 dage, og<br />

at de ikke har givet nogen begrundelse!<br />

<strong>De</strong>r bliver helt stille. Folk er tydeligvis<br />

rystede, og jeg er ved at eksplodere i<br />

Verdens største isbryder<br />

skærer sig gennem isen som<br />

en glohed kniv gennem smør.<br />

Et meget imponerende syn.<br />

raseri! For det er lige præcis sådan en<br />

scene, som er afgørende for filmens<br />

fortælling! Skuffelsen der står malet i<br />

ansigterne og Anders’ tydelige ubehag<br />

ved situationen kan nemlig ikke<br />

genindspilles. Og det fungerer slet ikke<br />

at lade vores hovedperson fortælle om<br />

det i interview, som man gør indenfor<br />

tv-journalistisk.<br />

<strong>De</strong>r er kun én ting, som virker i<br />

dokumentarfilm: At filme, når en<br />

vigtig begivenhed finder sted! <strong>De</strong>t må<br />

da være indlysende, tænker jeg, at<br />

det her er et klokkeklart vendepunkt!<br />

I klipperummet, et par år efter<br />

ekspeditionen, lykkes det heldigvis med<br />

stor behændighed fra Suvi og klipperens<br />

side, at få dette afgørende vendepunkt<br />

til at fungere alligevel.<br />

Vi får senere at vide fra Murmansk<br />

Shipping, at russerne ikke kan<br />

forlænge ekspeditionen, bl.a. pga.<br />

skrueproblemer. <strong>De</strong>t altdominerende<br />

samtaleemne ombord er, om det i<br />

virkeligheden er Putin, som har trukket<br />

<strong>De</strong>t en vanskelig opgave for de danske<br />

seismikteknikere at bakse rundt med den<br />

300 kg tunge luftkanon. <strong>De</strong>n er et vigtigt<br />

våben i Danmarks bestræbelser på at<br />

erobre Nordpolen.<br />

filmklip på<br />

nettet<br />

Filmen er produceret af nordlys Film<br />

og havde premiere på CPH:DOX<br />

dokumentarfilmfestivalen i 2009 under<br />

titlen: ’Turf War in No Man’s Land’. Du<br />

kan se trailer, filmklip og videodagbøger<br />

på www.kennethsorento.com > Film<br />

&TV > Ekspedition & adventure<br />

i trådene. For godt nok er rederiet<br />

privatejet, men ligefrem at give<br />

hovedmodstanderen, Danmark, 10 dage<br />

ekstra til at indsamle data, som ikke er til<br />

fordel for Rusland, er ikke nødvendigvis<br />

noget, man sidder overhørigt i Kreml.<br />

Pobedy eskorterer os ud til et område,<br />

hvor oden selv kan bryde isen, og<br />

forlader os med en militærmarch<br />

skrattende fra skibets højtalere.<br />

Vi sejler mod natten<br />

Få dage efter er farvepaletten<br />

horisonten rundt skiftet fra kridhvid til<br />

dyb sort. Vi er ude på åbent hav. For<br />

første gang i snart en måned oplever<br />

vi aftenstemning ombord. Himlen er<br />

tonet mørkeblå, og ansigter lyser op<br />

bag laptoppenes kølige skærmlys.<br />

Folk sidder i egne tanker. Skriver<br />

mails, afslutter forskningsrapporter,<br />

gennemgår billeder.<br />

<strong>De</strong>t slår mig, hvor stille her er nu,<br />

hvor hele skibet ikke længere ryster<br />

og larmer under brydning af isflager.<br />

Vi vugger ganske blidt fra side til side,<br />

mens vi glider 4.000 meter over havets<br />

bund.<br />

12 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 13


tema Udlandsarbejde<br />

Møde med statsoverhoveder og masaier<br />

TeksT og foTo: BJarne larsen<br />

At flyve som en sulten fugl<br />

Vi var ankommet sent om eftermiddagen<br />

i et lejet en-motors fly fra Dar es Salaam<br />

til Mbeya i det sydlige Tanzania. En<br />

flyvetur som vores samarbejdspartner<br />

fra ministeriet sent vil glemme. Hun var<br />

ikke vant til at flyve i så små fly – det gik<br />

normalt standsmæssigt til på business<br />

class til og fra Europa eller USA. Piloten<br />

kunne ikke finde den lille lufthavn,<br />

som basalt set består af en aflang<br />

mark mellem bakkerne, en lufthavn<br />

som ikke har installeret noget af det<br />

kommunikations udstyr, vi normalt<br />

forbinder med en lufthavn. <strong>De</strong>t var<br />

første gang piloten skulle lande her. Da<br />

han i den begyndende skumring langt<br />

om længe fik øje på den rigtige aflange<br />

mark, gik det meget hurtigt stejlt nedad<br />

gennem skyerne. <strong>De</strong>n lille maskine<br />

dansede stepdans som en anden fugl på<br />

jagt efter føde, indtil den holdt helt stille<br />

nede på jorden med slukket motor. På<br />

kiswahili hedder flyvemaskine ”ndege”,<br />

dvs. fugl. Og vi havde netop fløjet som<br />

en sulten ndege! <strong>De</strong>t eneste vi kunne<br />

høre var en tanzaniansk kvinde, der<br />

takkede de højere magter for, at vi<br />

endelig var sikkert nede igen.<br />

Formålet med besøget var at<br />

lave de sidste forberedelser til et<br />

bistandsprojekt, der havde til hensigt<br />

at bevare vigtige vådområder i dele<br />

af landet. I den anledning var der<br />

samlet et hold af både internationale<br />

og tanzanianske konsulenter med<br />

erfaringer inden for området. For at<br />

spare tid fløj vi til Mbeya og kørte i bil<br />

hele vejen tilbage, hvor vi kunne gøre<br />

holdt undervejs for at mødes med<br />

relevante samarbejdspartnere.<br />

danske kaffedåser<br />

Vi blev om aftenen placeret på et<br />

gæstehus udenfor Mbeya, et hyggeligt<br />

Billede til venstre: En af gæstehusets ansatte brygger<br />

kaffe på god gammeldags maner.<br />

Billede nedenfor: En reklame for friskbrændt kaffe fra<br />

<strong>De</strong>n Frie Købmand på et gæstehus udenfor Mbeya.<br />

sted inde midt på nogle marker.<br />

<strong>De</strong>t viste sig, at ejeren var meget<br />

interesseret i kaffe. <strong>De</strong>t inkluderede<br />

kaffedåser. Da han for mange år siden<br />

havde haft mulighed for at besøge<br />

Danmark, havde han anskaffet sig et<br />

større lager af gamle danske kaffedåser,<br />

som nu var en del af den permanente<br />

udstilling i receptionen og i spisesalen<br />

på gæstehuset. <strong>De</strong>t er nogle gange<br />

de forunderligste fodaftryk, der kan<br />

afsættes rundt omkring i verden af et<br />

lille land som Danmark.<br />

de stolte masaier<br />

På tilbageturen i bil aflagde vi besøg<br />

hos nogle af de stammefolk, der også<br />

er en del af løsningen på at bevare<br />

vådområderne, uden at områderne<br />

bliver overudnyttet. <strong>De</strong>tte inkluderede<br />

masaier, der er et meget stolt folk.<br />

<strong>De</strong> gør, som det passer dem. Da de er<br />

vant til at blive trådt på af myndigheder<br />

og andre stammer, er det ekstra<br />

nødvendigt, at de er helt med på de<br />

foranstaltninger, som bliver foreslået<br />

indført som en del af bistandsprojektet.<br />

<strong>De</strong>t var meget befriende at snakke med<br />

de grupper af mennesker, hvis forbedring<br />

af levevilkårene er det egentlige formål<br />

med bistandsprojektet, og høre deres<br />

mere eller mindre uforbeholdne mening<br />

om magthaverne i Dar es Salaam.<br />

May I know You?<br />

Tilbage i Dar es Salaam havde vi<br />

et problem med at finde centrale<br />

overnatningsmuligheder, hvor vi kunne<br />

arbejde og have adgang til internet<br />

og gode mødefaciliteter. Grunden var,<br />

at der blev holdt et SADC (Southern<br />

African <strong>De</strong>velopment Community)<br />

topmøde med deltagelse af stats- og<br />

regeringschefer fra en lang række<br />

lande. Vi endte på Royal Palm Hotel<br />

i centrum, hvis stil og standard ligger<br />

Billede til venstre: Netop ankommen til landsbyen modtages vi af en gruppe masaier.<br />

Billede nedenfor: Vi mødes med en gruppe stolte masaier, der fortæller om deres syn på<br />

magthaverne i hovedstaden.<br />

Billede i baggrunden: Mangel på regelmæssig vandtilførsel under den tropiske sol<br />

ødelægger jordens struktur.<br />

at arbejde i nogle uger i tanzania for at forberede et<br />

bistandsprojekt byder på mange udfordringer, også<br />

udover det rent arbejdsmæssige. det kræver gode<br />

nerver at flyve rundt og støde ind i en blanding af<br />

stammefolk og udenlandske statsoverhoveder.<br />

lang over, hvad masaierne nogen sinde<br />

ville kunne drømme om at komme til at<br />

bo under.<br />

Værelset lå på tredje sal for enden af<br />

en gang. Naboværelserne var optaget af<br />

Kongen af Swaziland, som var der med<br />

sin(e) kone(r)! Da jeg på et tidspunkt kom<br />

gående hen ad gangen, blev jeg stoppet<br />

af en sikkerhedsvagt, der spurgte: ”May<br />

I know You?” <strong>De</strong>t ved jeg nu ikke rigtigt,<br />

det er ikke lige den slags folk, der er i<br />

min omgangskreds. Måske troede han,<br />

at jeg prøvede at besøge Kongen eller<br />

dennes udvidede familie! Jeg besluttede<br />

at fortælle, som sandt var, at jeg skulle<br />

hen på mit eget værelse. <strong>De</strong>refter var<br />

han tilfreds, og jeg hørte ikke mere til<br />

ham, når jeg passerede.<br />

<strong>De</strong>rimod er det ved at gå helt galt et<br />

par dage senere. Jeg tager en af de<br />

to elevatorer ned i hotellets forhal, og<br />

allerede før dørene går op, hører jeg<br />

trommer, kvinder der skråler højt og en<br />

masse hujen. Da dørene åbnes, ser jeg,<br />

hvad der er på færde: Præsident Robert<br />

Mugabe fra Zimbabwe bliver hyldet ved<br />

sin ankomst til hotellet, og han er nu<br />

direkte på vej hen imod elevatoren, hvis<br />

døre netop er gået op. Da han kun er<br />

en fem-seks meter fra mig, bliver jeg<br />

resolut fjernet af et par meget muskuløse<br />

tanzanianske sikkerhedsvagter. <strong>De</strong>t har<br />

jo nok været et svigt i sikkerheden, at<br />

Mugabe skulle udsættes for at se på<br />

en hvid europæisk mand på den rute,<br />

han skulle gå. Heldigvis foregik dette i<br />

Tanzania og ikke i Zimbabwe, så kunne<br />

man aldrig vide, hvad konsekvenserne<br />

var blevet. Til alt held boede vi ikke på<br />

samme etage. Jeg er ikke sikker på, jeg<br />

ville have brudt mig om en gang til at<br />

blive stillet spørgsmålet: May I know<br />

You?<br />

14 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 15


Med ambulance<br />

gennem Sahels<br />

vandmasser<br />

regnperioden i burkina faso kræver en ægte eventyrer,<br />

og Karen Hammer tilhører denne kategori. udover at<br />

være medlem af dbK er hun også optaget i Kvindelige<br />

eventyreres <strong>Klub</strong>. Her fortæller hun historien om<br />

dengang hun fik et lift i en ambulance-transport gennem<br />

oversvømmede områder, som nær var gået galt.<br />

TeksT og foTo: karen hammer<br />

I det nordlige Burkina Faso ligger Gorom Gorom. Her bor<br />

min gode ven Abdoulaye, som jeg lærte at kende allerede<br />

i 1984, og som jeg besøger hvert andet år i marts, når jeg<br />

er færdig med Filmfestivalen i Ouagadougou. Her føler jeg<br />

mig altid velkommen.<br />

For adskillige år siden kom jeg undtagelsesvis på besøg<br />

i juli. <strong>De</strong>t havde ikke regnet i mange måneder. Bønderne<br />

havde ikke kunnet tilså deres marker, og køerne kom<br />

hjem til familien en times tid efter, at de var blevet sendt<br />

ud på græsgangene, for derude var der intet at æde.<br />

Situationen var vanskelig for alle. Jeg havde været der<br />

en uges tid og havde dag for dag iagttaget, hvorledes de<br />

flettede måtter (som skjulte min nøgne krop for familien,<br />

når jeg tog bad), gradvist blev mindre og mindre. Da<br />

gederne havde ædt dem op, var det på tide at rejse videre<br />

mod Mali.<br />

te og transport<br />

Abdoulaye fulgte mig til bussen tidlig om morgenen d.<br />

11. juli, men lige da vi var kommet ud fra gården, kom<br />

regnen væltende ned. Vi var meget våde, da vi ti minutter<br />

senere stod på markedspladsen og ventede på bussen.<br />

Abdoulaye gik hjem, og jeg ventede i flere timer.<br />

<strong>De</strong>r kom ingen bus fra Dori, og der kom ingen af de store<br />

lastbiler, der normalt bragte varer frem til butikkerne. <strong>De</strong>r<br />

afgik heller ingen busser til de nærliggende landsbyer;<br />

kun fra oasebyen Markoy kom transporten igennem med<br />

en fødende kvinde og hendes familie. Gorom Goroms<br />

sandede veje lignede efterhånden floder; den knastørre<br />

jord kunne slet ikke opsuge al den<br />

væde, der lige nu styrtede ned. Jeg<br />

parkerede min rygsæk i en butik og<br />

gik tilbage til Abdoulayes familie, hvor<br />

vi gik i gang med at drikke the. <strong>De</strong>t<br />

tager tid at drikke the Vestafrika; vi<br />

hyggede os og slappede af, men var<br />

endnu ikke kommet til det tredje glas<br />

– det sødeste af dem – da Abdoulaye<br />

efter frokost kom farende og meddelte,<br />

at han havde skaffet mig et lift med<br />

den ambulance, som skulle bringe den<br />

fødende kvinde til regionshospitalet i<br />

Dori. Han havde hentet min bagage oppe<br />

fra markedspladsen og proppet den<br />

ind i ambulancen, så jeg hurtigt kunne<br />

smutte ind, da ambulancen dukkede op<br />

fem minutter senere.<br />

Vandpytten<br />

Vi afgik klokken cirka tre; kvinden lå<br />

med drop på en båre, og ved siden<br />

af hende sad hendes mand, hendes<br />

mor og hendes svigermor. På hendes<br />

modsatte side var min rygsæk mast<br />

op mellem båren og chaufførens sæde.<br />

På forsædet blev jeg klemt ind mellem<br />

lægeassistenten og chaufføren.<br />

efter halvanden times kørsel gennem<br />

mange større eller mindre søer så vi<br />

bussen og adskillige store lastbiler<br />

stå på den anden side af en kæmpe<br />

oversvømmelse. ”Vandpytten” var<br />

mindst 30 meter lang og næsten to<br />

meter dyb; her kunne vi ikke komme<br />

igennem. På vores side stod en strandet<br />

Landrover fra Landbrugsministeriet. Vi<br />

diskuterede situationen med chaufføren<br />

og blev enige om at køre halvvejs<br />

tilbage mod Gorom Gorom, krydse<br />

over på tværs af steppen til Assarkanguldgraverbyen<br />

og derfra stik sydpå<br />

mod det østlige Dori. Problemet var<br />

nu, at denne forlængede rute ville<br />

kræve en ekstra benzinpåfyldning,<br />

og det havde man ikke fået lov til af<br />

hospitalsdirektionen. Hvis kvindens<br />

mand kunne betale de 6000 CFA (ca.<br />

75 kr.) til ekstra benzin, så var alt godt,<br />

ellers ville man blive nødt til at vende<br />

tilbage til Gorom Gorom og håbe på det<br />

bedste!<br />

omme bag i ambulancen diskuterede<br />

manden med de to ældre kvinder.<br />

<strong>De</strong>r skulle jo gerne være penge nok<br />

til betaling i Dori, for uden penge til<br />

medicin og meget andet rører lægerne<br />

ikke en finger i denne del af verden.<br />

Jeg tilbød at betale en større del af<br />

benzinen, nu da jeg havde fået gratis<br />

transport med ambulancen, og alle<br />

var glade for den løsning. Efter en<br />

lille snak med landroverens chauffør<br />

vendte vi om og kørte tilbage. Cirka<br />

ti km før Gorom Gorom, drejede vi<br />

østpå og rakkede ad små tilfældige<br />

stier gennem bush og planlagte – men<br />

endnu ikke tilsåede – marker. Overalt<br />

mødte vi mindre oversvømmelser, som<br />

vi skulle finde rundt om eller igennem,<br />

mens mørket faldt på. Ægtemanden<br />

var meget behjælpelig med at vade ud<br />

i de forskellige søer, så vi vidste, hvor<br />

dybt der var, inden vi kørte ambulancen<br />

igennem.<br />

benzinpåfyldning fra gamle<br />

whiskyflasker<br />

Ved mørkets frembrud kørte vi ind i<br />

Assarkan og kunne tydeligt studere det<br />

gennemgravede mineområde, hvor folk<br />

med fare for liv og lemmer kravler ned i<br />

tyve meter dybe huller. <strong>De</strong>t hele lignede<br />

en kaninkoloni. <strong>De</strong> trætte guldgravere<br />

var på vej ind mod ”byens” centrum<br />

og var let genkendelige, idet de var<br />

helt hvide i hovedet af støv. Her havde<br />

det også regnet, så de primitive gader<br />

lignede mudderpøle, som taget ud af en<br />

rigtig guldgraver-western. Vi spurgte<br />

efter benzinsælgeren - for en rigtig<br />

benzintank, det har man ikke herude på<br />

steppen - og blev vist hen til et skur.<br />

Mange nysgerrige blikke stirrede ind<br />

på den stakkels kvinde på båren og på<br />

mig, der kravlede sammen på forsædet<br />

udenfor mudderets rækkevidde, mens<br />

chaufføren kom med adskillige gamle<br />

whiskyflasker fyldt med benzin. Da<br />

folk hørte om vores rejsemål (Dori),<br />

forklarede flere, at det kunne vi godt<br />

opgive, for nede ved den sidste bro var<br />

oversvømmelserne alt for voldsomme.<br />

<strong>De</strong>r ville vi aldrig kunne komme<br />

igennem!<br />

GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 17


Vi troede ikke på dem. Chaufføren<br />

var sikker på, at man bare prøvede at<br />

skræmme os, han kunne ikke komme<br />

i tanke om, hvad det mon var for en<br />

bro, de talte om. Nu må man vide, at<br />

i burkina Fasos nordlige regioner, hvor<br />

det kun regner nu og da, har regeringen<br />

på trods af mange ansøgninger endnu<br />

ikke bygget én eneste bro – endsige<br />

tænkt over at tøjre piroquer eller både<br />

langs de midlertidige flodlejer, som man<br />

ved skaber problemer og dødsfald hvert<br />

eneste år. Man har spist befolkningen<br />

af med brolagte stier i lavningerne, så<br />

bilerne ikke sidder fast i mudder, hvis<br />

de holder sig inde på stierne, som kan<br />

være svære at se under et par meters<br />

vand.<br />

”Vandet fossede nu ind i<br />

ambulancen, og kvinderne skreg<br />

og peb, mens jeg kæmpede<br />

for at redde min rygsæk med<br />

kamera, film og noter fra<br />

oversvømmelsen. de tre mænd<br />

kravlede ud af vinduerne, åbnede<br />

bagsmækken og bar den fødende<br />

kvinde gennem fossen og op på<br />

den anden side til landroveren.”<br />

efter disse advarsler burde vi nok have<br />

ringet til hospitalet i Dori og bedt dem<br />

om at møde os på halvvejen, men det<br />

gjorde vi ikke!<br />

Vi kørte nu hastigt frem gennem<br />

mørket, mens vi diskuterede, hvilken<br />

bro man kunne have ment, og hvorfor<br />

mon folkene i Assarkan var så fulde af<br />

løgn. Ægtemanden fra Markoy var ude<br />

i større oversvømmelser et par gange<br />

og tog det med godt humør. En times<br />

kørsel efter Assarkan var vi sikre på, at<br />

nu kunne der ikke være flere problemer<br />

forude.<br />

ambulancen krydser<br />

oversvømmelsen<br />

Men så kom den – oversvømmelsen<br />

– og den var virkelig imponerende:<br />

30-35 meter lang og 1,3 meter<br />

dyb! efter en kort diskussion med<br />

landbrugsministeriets chauffør, som<br />

var stødt til kort før, besluttede vi at<br />

prøve. <strong>De</strong>t gjaldt jo kvindens liv – og<br />

barnets! Chaufføren udtalte energisk,<br />

at hvis dette ikke gik, så ville han<br />

personligt løbe de 27 km til Dori efter<br />

hjælp, for nu skulle hun igennem!<br />

landroveren kørte som den første, og<br />

slap igennem den meget<br />

dybe og rivende fos. <strong>De</strong>n kom<br />

op på den anden side, mens<br />

vi i ambulancen kun klarede<br />

otte meter, før motoren gik<br />

ud. Lygterne lyste fint nede i<br />

vandet, så vi kunne orientere<br />

os om drivende buske, men<br />

starte igen, det var ikke<br />

muligt. Vandet fossede nu ind<br />

i ambulancen, og kvinderne<br />

skreg og peb, mens jeg<br />

kæmpede for at redde min<br />

rygsæk med kamera, film og<br />

noter fra oversvømmelsen.<br />

<strong>De</strong> tre mænd kravlede ud af vinduerne,<br />

åbnede bagsmækken og bar den<br />

fødende kvinde gennem fossen og op<br />

på den anden side til Landroveren.<br />

<strong>De</strong>refter hjalp man mig med at anbringe<br />

min bagage oppe på ambulancens<br />

tag og hev mig forsigtigt ud gennem<br />

vinduet. Med mit pas og mine penge<br />

viklet højt om halsen skubbede jeg nu –<br />

sammen med ægtemanden og lægen –<br />

ambulancen gennem det brusende vand<br />

de 25 meter gennem ”vandpytten”,<br />

mens chaufføren gjorde sit bedste for<br />

at blive på den brolagte sti.<br />

buske og små træer hvirvlede forbi<br />

os; det var en fantastisk oplevelse.<br />

Mens jeg gik der og skubbede i vand<br />

til over brystet, glædede jeg mig over<br />

situationen. Nu! Endelig følte jeg mig<br />

som en rigtig eventyrer. Landroveren<br />

halede med et blåt nylontov ambulancen<br />

de sidste tre meter op ad skråningen<br />

på den modsatte side, og kvinden blev<br />

atter båret ind. Situationen var under<br />

kontrol, troede vi, men ambulancen<br />

kunne ikke startes. Sammen med de to<br />

ældre kvinder og lægen blev jeg anbragt<br />

på landroverens lad; kun ægtemanden<br />

blev hos kvinden inde i ambulancen, der<br />

blev trukket de næste mange kilometer<br />

til Dori. Godt afkølede ankom vi til<br />

hospitalet efter klokken ti om aftenen.<br />

Kvinden og hendes familie blev afleveret<br />

på hospitalet og ambulancen på et<br />

værksted, mens jeg og min våde bagage<br />

blev læsset af ved et backpacker-hotel.<br />

20 minutter senere sad jeg iført rent<br />

og tørt tøj sammen med chaufføren og<br />

lægen på en restaurant ved markedet.<br />

Med øl og en lokal kødgryde fejrede vi i<br />

længere tid vores heltedåd.<br />

Vi har ellers født i nat<br />

Hele næste dag vaskede jeg mudret tøj<br />

og tørrede mine papirer. Kamera og film<br />

havde ikke taget skade, men mange af<br />

mine adresser, som var skrevet med<br />

speedmarker, var helt smattet ud. <strong>De</strong>n<br />

dag mistede jeg kontakt med adskillige<br />

af mine afrikanske venner.<br />

Hen på eftermiddagen besøgte jeg<br />

hospitalet og blev modtaget med<br />

begejstring af ægtemanden, der førte<br />

mig helt ind i fødestuen, så jeg kunne<br />

hilse på kvinden, der så ud til at have<br />

meget andet at bekymre sig om; fødslen<br />

var gået i stå. <strong>De</strong> to ældre kvinder var<br />

ret så reserverede; de kunne nok ikke<br />

glemme, at jeg havde været mere<br />

optaget af at redde min bagage end af<br />

at bekymre mig om kvinden, da vandet<br />

fossede ind.<br />

Manden lovede at give besked, når<br />

barnet var født, og jeg gik tilbage til mit<br />

lille hotel for at spise, snakke med folk<br />

og drikke øl. Hen på aftenen betalte jeg<br />

en dreng for at hente mig tidligt næste<br />

morgen og hjælpe mig med at bære<br />

bagagen til bussen. <strong>De</strong>t havde været en<br />

fin dag, alt var atter under kontrol.<br />

Tidligt om morgenen gik jeg så med<br />

drengen ned gennem byen mod bussen.<br />

<strong>De</strong>t var endnu mørkt, så jeg kunne ikke<br />

genkende manden, der henvendte sig<br />

til mig. ”Nå” sagde han, ” så er det tid<br />

for afrejse!”. Jeg svarede høfligt, at jeg<br />

skulle med bussen til Ouagadougou. ”Vi<br />

har ellers født i nat”, fortsatte han, og<br />

pludselig kunne jeg se, hvem han var.<br />

Ivrigt spurgte jeg: ” Hvad blev det så?”<br />

”<strong>De</strong>t blev en mand og en kvinde”, sagde<br />

han stolt. Tvillinger! Jeg strøg ham over<br />

kinden og ønskede ham tillykke. Han<br />

havde i forvejen tre drenge, så det var<br />

lykken også at få en pige.<br />

Vi stod tavse der i halvmørket i et par<br />

minutter og glædede os over, at det hele<br />

var gået så godt. Så ønskede han mig<br />

god rejse og gik tilbage mod hospitalet<br />

og sin lille familie.<br />

Jeg kom for sent til den tidlige bus, men<br />

tog den næste en times tid senere. Små ti<br />

kilometer efter Dori traf vi den første bus.<br />

<strong>De</strong>n var kørt i grøften; ingen var kommet<br />

til skade, men hele vejen flød med<br />

smadrede æg. Vi rykkede sammen, så<br />

de strandede passagerer kunne klemme<br />

sig ind hos os. Man kan godt sidde tre<br />

personer og et barn på et tomands-sæde.<br />

<strong>De</strong>t blev en trættende, men også hyggelig<br />

tur til ouagadougou, hvor vi delte alt og<br />

rigtig kom hinanden ved.<br />

Bedste indsendte<br />

postkort i sidste kvartal<br />

Til <strong>De</strong> <strong>Berejstes</strong> <strong>Klub</strong><br />

Efter to fantastiske uger i<br />

Buenos Aires sidder jeg nu i<br />

bussen på vej mod Iguazú Falls.<br />

Jeg er vild med BA-musikken,<br />

folkene, vinen, nattelivet - det<br />

hele! Jeg var gerne blevet længere,<br />

men jeg har kun tre måneder her<br />

i Sydamerika og stadig massevis<br />

af steder jeg bliver nødt til at<br />

besøge!<br />

Hilsen Malaika Malmos<br />

Café Globen og <strong>De</strong> berejste <strong>Klub</strong> afholder<br />

Berejst Bar<br />

hver den 1. fredag i måneden<br />

Happy hour kl. 15-18 *<br />

Garanti for røverhistorier, hygge<br />

og netværk på tværs af klubben<br />

Foredrag - internet<br />

microbryg - rejsemiljø<br />

eksotiske øl - tjekket kaffe<br />

medbring din eget mad<br />

* 10 kr. rabat på øl, vin og spiritus<br />

(inkl. alkoholfri øl). Gælder også<br />

venner, familie, kærester, kolleger<br />

og andet godtfolk.<br />

Café Globen Turesensgade 2b 1368 Kbh K www.cafegloben.dk<br />

18 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 19


tema Udlandsarbejde<br />

den vrede japaner<br />

”Stoooooop, stop, stop, please, stop!”.<br />

Foran mig på trappen står der en rimelig<br />

utilfreds udseende mand, og det der er<br />

mest besynderligt er, at han er japaner.<br />

Indtil da havde jeg endnu ikke set en<br />

vred japaner, men ham her var godt nok<br />

ikke glad.<br />

Sekundet efter går det op for ham, at jeg<br />

er ham udsendingen fra hovedkontoret,<br />

og at han er direktør på fabrikken. Jeg<br />

undskylder, helt uvidende om hvad<br />

jeg har gjort, og han trækker i land,<br />

og beder mig med et lidt anstrengt<br />

smil om at tage skoene af og tage den<br />

steriliserede kittel og hue på. Vi er godt<br />

Når korruption<br />

bliver et arbejde<br />

at rejse er godt, og at rejse når andre betaler<br />

billetten er endnu sjovere. Mit udlandsarbejde<br />

har åbnet døre som normalt er lukket for den<br />

almindelige turist, så jeg har kunnet komme<br />

lidt tættere på det liv de lokale lever. tag med<br />

på en tur til mine personlige højdepunkter<br />

som arbejdende rejsende, til steder hvor<br />

korruption kun er et fattigt ord, og til<br />

fabrikken, hvor Mille rengøringsdille fra min<br />

barndoms pixibøger er ansat.<br />

TeksT: JacoB gowland Jørgensen,<br />

foTo: JacoB gowland Jørgensen, um.dk, ryokan.org.Jp<br />

nok kun i receptionsområdet, men her<br />

er hygiejne ikke bare godt at have – i<br />

Japan er hygiejne forretning.<br />

Han viser mig ind i et fascinerende rum.<br />

Forestil dig en produktionshal, helt<br />

uden lugt og uden antydningen af bare<br />

det mindste støv. Små robotter skubber<br />

bokse rundt, og ansatte sidder pakket<br />

ind i steriliseret tøj og arbejder roligt og<br />

fokuseret. Sådan lidt som jeg forestiller<br />

mig en rumstation, bare uden at folk<br />

flyver omkring.<br />

en del udstyr er beregnet på at<br />

opdage eller fjerne urenheder, og selv<br />

pakkeområdet, hvor noget så jordnært<br />

som papkasser skal i brug, er enhver<br />

multiallergikers paradis. Rent i ordets<br />

mest afsprittede og fnugopfangede<br />

betydning – Mille Rengøringsdille´s<br />

fantasiland. Imponerende.<br />

En fremmed i spa-land<br />

Jeg er blevet installeret på et traditionelt<br />

spa-hotel et sted i det nordlige Japan,<br />

hvor fabrikken ligger, en såkaldt ryokan<br />

onsen. Her kommer de lokale for at<br />

holde deres 7-9 dages årlige ferie,<br />

som er standarden for almindelige<br />

arbejdsheste. Vandet kommer fra varme<br />

kilder, og spa-området ligner en japansk<br />

have med små enkeltmandsbade og<br />

skyllesteder – sten, træ og bambus i<br />

smukke formationer og hele tiden et nyt<br />

bad med den ønskede temperatur.<br />

engelsk er en stærk overvurderet<br />

kompetence her, og udover mine<br />

manglende sproglige kompetencer i<br />

japansk skiller jeg mig voldsomt ud<br />

med sort jakkesæt blandt de undrende<br />

japanere, der lever det meste af deres<br />

ferie i kimono-lignende indretninger.<br />

Her er det mig, der repræsenterer det<br />

formelle.<br />

I restauranten bliver jeg modtaget med<br />

dybe buk som kejseren af Danmark. Min<br />

middag bliver reddet af, at der kommer<br />

nogle andre gæster, så jeg kan pege på<br />

deres mad for at bestille. Menukortet<br />

er ikke til megen hjælp, når man ikke<br />

engang ved, hvad vej man skal vende<br />

det for at læse det...<br />

Jeg aner ikke, hvad jeg spiser, men<br />

det er en stor madoplevelse i farver,<br />

serveret 40 cm over gulvet i en kun lidt<br />

benbrækkende spiseposition, så jeg må<br />

lige en tur i de varme bade, inden jeg<br />

skal sove. ”Hold da op, hvor er det lang<br />

tid siden at jeg har mødt så anderledes<br />

en kultur”, løber det igennem mit<br />

hoved, inden min spa-masserede krop<br />

overgiver sig til de bløde tekstiler.<br />

Dagen efter må jeg konstatere, at det<br />

meste af det materiale, jeg har fået med<br />

fra Danmark, virker pudsigt herude.<br />

Som en lokal ansat venligt fortæller<br />

mig, så giver det slet ikke mening, når<br />

man fokuserer så meget på, hvad den<br />

enkelte ansatte mener. Her er teamet<br />

og hele fabrikken langt mere vigtigt end<br />

alt det der demokratiske navlepilleri,<br />

konsensus og hvad-synes-du-selv.<br />

<strong>De</strong>suden er engelsk så langt fra deres<br />

hverdag, at de reelt ikke kan bruge<br />

meget af den viden, der findes i resten<br />

af organisationen. Plus de jo så arbejder<br />

så anderledes. Ja, det kan jeg godt<br />

se, og dropper de kloge ord, og folder<br />

ørerne ud.<br />

I VIP-rummet<br />

<strong>De</strong>n sidste aften slutter med en fælles<br />

middag på den lokale restaurant<br />

sammen med toppen af poppen fra<br />

fabrikken. Kontakten er blevet bedre<br />

dag for dag, og nu er der en lettere<br />

løssluppen stemning. Vi får 14 retter<br />

kunstfærdigt serveret i et VIP-rum,<br />

hvor snakken ivrigt går på, hvad det<br />

mon er, vi spiser!<br />

<strong>De</strong>r er åbenbart så mange forskellige<br />

delkøkkener inden for det japanske<br />

køkken, at det er helt normalt at få mad,<br />

man aldrig har fået eller hørt om før –<br />

og finnesuppen, grønsagsterrinen, den<br />

rå fisk, kødet med de rå æg og alt det<br />

andet smager himmelsk. Klassisk sushi?<br />

Nix, det er en fin middag. Og mens<br />

æggeblommen og det rå fisk glider ned,<br />

så er det jo meget beroligende at tænke,<br />

at de er så hysteriske med hygiejne<br />

her. Gad vide, hvor mange gæster en<br />

sådan restaurant ville have i diarreens<br />

hjemland, Indien?<br />

20 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 21


Jeg føler mig også helt hjemme i det<br />

andet samtaleemne, for det er, hvad der<br />

egentlig står på menuen! I et land hvor<br />

man bruger – og blander – 3-4 alfabeter,<br />

bliver sake-oversigten en udfordring,<br />

og mens vi beslutter os for at springe<br />

ildvandet over, begynder jeg at forstå,<br />

hvor vanvittig komplekst det japanske<br />

samfund er. Og hvor dybt fascinerende,<br />

inspirerende og dygtigt et samfund det<br />

også er.<br />

På vej til Japan fra Danmark når<br />

jeg forbi både den sydkoreanske og<br />

den kinesiske hovedstad lige på det<br />

tidspunkt, hvor OL er i gang. På næsten<br />

lovlig vis får jeg hustlet mig ind til<br />

svømmekonkurrencerne sammen med<br />

en kollega, og idet vi træder ind, viser<br />

tavlen, at en Lotte Friis fra Danmark<br />

ligger i spidsen i 800 m et-eller-andet.<br />

Med ét er vi glade frikadelledanskere,<br />

der hepper på lotte med et hjemmelavet<br />

Dannebrog, siddende blandt tusindvis af<br />

kinesere.<br />

Dagen efter indlogerer jeg mig i Seoul<br />

på det bedste hotel, jeg nogensinde<br />

har været på. <strong>De</strong>t hedder jo så meget<br />

passende ”Lotte Hotel”, som er et<br />

hav af fantastisk design, elektronik<br />

(bl.a. er toilettet elektronisk med egen<br />

skyllemenu!) og en perfekt placering midt<br />

i byen ved templerne og markederne.<br />

Stort, intet mindre end stort.<br />

når korruption er en<br />

æressag<br />

”Hold da op hvor er her grimt! Og gråt,<br />

for fanden hvor er det gråt!”. Jeg står<br />

bandende på hovedgaden i bukarest og<br />

undrer mig over, hvad dælen jeg laver<br />

dér. Jeg havde ellers forsvoret, at jeg<br />

nogensinde skulle tilbage til bukarest<br />

efter en række ubehagelige oplevelser<br />

på en interrailtur i ´93. Trøstesløst,<br />

kriminelt og fattigt var det.<br />

14 år senere fyldes de danske nyheder<br />

af, at København bliver invaderet af<br />

rumænske busser, fyldt med tricktyve<br />

og prostituerede, netop som jeg bliver<br />

tilbudt muligheden for at komme derned<br />

igen. Jeg kan blive en del af Europas<br />

største anti-korruptionsprojekt, som<br />

skal få styr på nogle kulturtræk, der<br />

ikke rigtig opfattes som forenelige med<br />

EU.<br />

Jeg dropper forbeholdene, spænder min<br />

modighedsmuskel, og kaster mig ud i<br />

projektet, som kræver at jeg med jævne<br />

mellemrum snupper propelflyveren<br />

til bukarest og arbejder med en lang<br />

række lokale organisationer over hele<br />

landet. Projektkontoret ligger godt<br />

nok centralt i byen, men centrum af<br />

bukarest er primært et beton- og<br />

trafikhelvede. For at komme derind,<br />

skal man igennem en småskummel<br />

boghandel, ud af bagdøren, op af en<br />

smuldrende og ofte ildelugtende trappe<br />

(for elevatoren ligner noget der er løgn),<br />

forbi advokatkontorerne og ind af en<br />

næsten hel dør.<br />

Velkommen til ”Østeuropas Paris”,<br />

som turistbrochurerne taler om pga.<br />

triumfbuen og de historiske bånd til<br />

Frankrig.<br />

rumænsk humor<br />

Min første overraskelse kommer til<br />

mødet med reklamebureauet, som<br />

Billede til venstre: At bo på et traditionelt<br />

japansk ryokan med spa er en oplevelse, man<br />

ikke må snyde sig selv for.<br />

Billede nedenfor: Her er hygiejnens japanske<br />

frontkæmpere på selvsamme trappe, hvor jeg<br />

begik hygiejnebrud.<br />

Billede til højre: Sibiu i Rumænien er en<br />

transsylvansk, og kun lettere korrupt, perle<br />

nord for Bukarest.<br />

skal stå for en del af kampagnen. I<br />

det toptjekkede mødelokale folder de<br />

en vældig ironisk kampagne ud, hvor<br />

forskellige personer, fx en politimand,<br />

siger tak, fordi han kan købe en ny bil<br />

med de korruptionspenge, han har fået.<br />

Samtlige alarmklokker bimler i mit<br />

hoved, for sådan en megakampagne<br />

skal forstås – ikke misforstås, og det er<br />

ikke ligefrem fordi, jeg har mistænkt de<br />

lokale for at have en særlig forståelse for<br />

det jeg ser som klassisk dansk-engelsk<br />

ironi. Men det har de. Faktisk går det op<br />

for mig i løbet af de næste par dage, at<br />

kommunismens hårde omgang med folk<br />

her har skabt en overlevelseshumor,<br />

som slet ikke er ulig med den danske<br />

ironi. Kompleks, samfundskritisk og ikke<br />

mindst med et skævt og venligt smil på<br />

læben. Nogle gange skal man lige ind<br />

under overfladen, men den er der.<br />

om aftenen får jeg anbefalet en<br />

restaurant, som ligger i en hyggelig<br />

sidegade, og som serverer suveræn<br />

mad til 100 kr. Da jeg går mæt hjem<br />

til hotellet på de brede fortove langs<br />

hovedgaden, går det op for mig, at der<br />

er færre tiggere her end ved nørreport<br />

station, og at jeg føler mig tryg midt i<br />

alt det her beton. Rumænien er ved at<br />

snige sig ind under huden på mig.<br />

den transsylvanske<br />

åbenbaring<br />

I løbet af to år besøger jeg Rumænien<br />

10 gange, nogle gange i én dag, nogle<br />

gange i to uger. Jeg har efterhånden<br />

lært at finde de hyggelige kroge i<br />

bukarest, jeg køber pretzels på gaden<br />

som de studerende, og spiser på mine<br />

yndlingsrestauranter, hvor man bl.a. kan<br />

få vildt fra bjergene. Jeg ser Domkirken<br />

i flotte Brasov og Draculas eventyrlige<br />

slot i bran, lige nord for bukarest<br />

samt Sortehavskysten. Jeg ser også<br />

Justitsministeriet indefra, og vænner<br />

mig til det skumle projektkontor.<br />

Højdepunktet kommer som en del af<br />

den kampagne, hvor der er møder<br />

i over tyve byer i hele landet, og<br />

hvor lokale myndigheder, nGo´er og<br />

eU-repræsentanter skal høre om status<br />

i kampen mod korruption og understøtte<br />

processen fremad. Med egen tolk<br />

tager jeg toget rundt i bjergrige<br />

Transsylvanien og hører om, hvordan<br />

man slipper af med korruptionen på<br />

kreative og dygtige måder.<br />

I lufthavnen har man fx indført<br />

elektronisk udvælgelse af taxaselskaber,<br />

så det ikke er kvinden i skranken der<br />

vælger, hvem man køber en tur af. På<br />

rådhuset har de ombygget borgersalen,<br />

så alle kan se alle, og har indført et<br />

nummersystem, så borgerne ikke ved,<br />

hvem der behandler deres sag eller<br />

ansøgning. I Erhvervsministeriet har<br />

de indført one-stop-sagsbehandling<br />

for nye virksomheder, hvor der er<br />

repræsentanter fra tre ministerier, så<br />

processen er synlig og går så hurtigt, at<br />

der ikke er grund til bestikkelse – langt<br />

hurtigere end fx i Danmark. I politiet er<br />

der indført så mange gode initiativer,<br />

at de nu faktisk kan hjælpe med at<br />

bekæmpe korruptionen andre steder.<br />

At træerne ikke vokser ind i himlen<br />

bliver tydeligt, da to ministre må træde<br />

tilbage pga. korruptionssager, men på<br />

den anden side er de jo blevet opdaget,<br />

som jeg argumenterer overfor de<br />

rumænere, jeg møder.<br />

I en af mine togsamtaler med min tolk<br />

Mioara forstår jeg pludselig, hvorfor<br />

det her land har været – og delvist<br />

stadig er – så bundkorrupt. En del<br />

skyldes ældgamle kulturelle traditioner,<br />

kommunismens kleptokrati og det<br />

tag-selv-bord, der opstod, da der blev<br />

sagt ”ciao, ciao – cescu”, da Nicolae<br />

Ceauşescu fik en kugle for panden i ´89.<br />

<strong>De</strong>r er også en voldsom solidaritet i<br />

Rumænien. Ikke med sigøjnerne, som er<br />

en torn i øjet på mange rumænere, men<br />

ellers. ”Hvordan skal min læge kunne<br />

leve af den løn hun får?”, hører jeg<br />

hele tiden. ”Hvis ikke vi giver læreren<br />

på skolen lidt penge ved juletide, må de<br />

jo opgive og finde et bedre lønnet job”.<br />

”Vi har ikke så meget, men hvis vi ikke<br />

hjælper hinanden, har vi endnu mindre”.<br />

Korruption er nogle gange en æressag.<br />

eller ren kommunisme, kunne man<br />

mene, men måske snarere et udtryk<br />

for, hvor dyb en krise landet har været<br />

i i mange år. Vi kan overleve, og vi vil<br />

overleve. Her eller ved at tage et dårligt<br />

lønnet job i udlandet. Og så griner vi lidt<br />

af det hele – så skal det nok gå. Meget<br />

beundringsværdigt.<br />

Da jeg forlod Rumænien i 2008 var man<br />

i gang med at importere arbejdskraft fra<br />

Kina, fordi arbejdsløsheden nærmest<br />

var væk, og byggeprojekterne stod i kø<br />

for at modernisere landet. Siden da har<br />

der været lidt turbulens i det politiske,<br />

bl.a. fordi EU slap sit hårde greb om<br />

landets vej mod mindre korruption, men<br />

med de mennesker kan der kun være én<br />

vej, og det er direkte ind i Europa. For<br />

der kommer de fra, og der skal de nok<br />

komme tilbage til.<br />

og jeg skal nok også komme tilbage – til<br />

de fine mennesker og til unikke Sibiu,<br />

der som en transsylvansk perle med<br />

rette var Europas kulturby i 2007.<br />

Hvordan kan det lade sig gøre?<br />

Jeg bliver tit spurgt om, hvordan jeg kommer så meget ud at rejse, som jeg<br />

gør. Privat og med arbejde. Her er mine svar.<br />

Privatrejser: Med 2003 som undtagelsen der bekræfter reglen, har jeg<br />

aldrig haft under 8 ugers ferie om året. Vel at mærke kombineret med<br />

fuldtidsarbejde, og i en del år med både et fuldtids- og et deltidsarbejde. <strong>De</strong>t er<br />

at lave ”en Jacob”, som en af mine gode venner kalder det.<br />

<strong>De</strong>t har jeg kunnet ved at udnytte alle overgange mellem job,<br />

barselsmuligheder, afspadsering for overarbejde og forhandle mig til fast<br />

ekstra ferie fremfor løn. <strong>De</strong>t har kun krævet en prioritering af rejsetid, og så<br />

naturligvis hårdt arbejde i perioder.<br />

Arbejdsrejser: Jeg har boet og arbejdet som praktikant i Tyskland og på Malta<br />

og været til konferencer i Brasilien, USA og Tyrkiet. Jeg har været konsulent i<br />

Kina, Japan, Rumænien og andre europæiske lande.<br />

<strong>De</strong>t er lykkedes, fordi jeg selv har opsøgt praktikmulighederne (bl.a. via<br />

organisationen AIESEC), fordi jeg har opsøgt internationale opgaver og måske<br />

den allervigtigste – fordi jeg har brede sprogkompetencer. Kompetencer som<br />

jeg vedligeholder og kan dokumentere, fx ved at vise min ToeFl-test, der viser<br />

mit engelskniveau.<br />

22 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 23


tema Udlandsarbejde<br />

Syv millioner mennesker overlevede på<br />

fødevarehjælp i 2008, billedet viser sårbare kvinder<br />

som venter på at få deres månedlige madration.<br />

Et år i Zimbabwe og<br />

89 sixtillioner senere<br />

I løbet af det sidste år har Zimbabwe oplevet en eskalation af inflationen,<br />

så den til sidst nåede op på 89.7 sextillion procent. ZimDollaren fik jævnligt<br />

skåret 10 nuller væk. de få forretninger, som stadig havde åbent, lukkede<br />

flere gange om dagen for at fordoble priserne. Al offentlig service gik i stå,<br />

togene holdt stille, hospitalerne var tomme, skolerne og universiteterne<br />

var lukkede, vejene var oversvømmede pga. sprængte vandrør og stoppede<br />

kloakker, og der var strømafbrydelser der varede flere dage. <strong>De</strong>rtil - eller<br />

måske derfor - kom en omfattende kolera-epidemi med 100.000 smittede<br />

og 4.000 døde og en omfattende fødevaremangel, hvor over syv million<br />

mennesker var afhængige af fødevarehjælp.<br />

TeksT og foTo: chrisTer lænkholm<br />

Efter at have været forsinket i 14 dage<br />

pga. den voldelige valgkamp og det<br />

betændte politiske klima ankommer<br />

jeg endelig med min familie til<br />

Zimbabwe, hvor vi skal være i to år<br />

og hvor jeg skal arbejde som udsendt<br />

nødhjælpsarbejder. Et Zimbabwe, som<br />

absolut ikke ligner sig selv. Selvom<br />

naturen stadig er smuk og folk venlige,<br />

er det bare ikke det samme, stemningen<br />

på gaden er trykket og nervøs. Hvad<br />

finder Mugabe og hans venner på næste<br />

gang, tænker folk. I juli er det vinter i<br />

Zimbabwe med nattemperaturer ned til<br />

nul grader, husene er hverken isolerede,<br />

opvarmede eller har termoglas i<br />

vinduerne, så for at holde varmen sover<br />

vi næsten fuldt påklædte under det<br />

evindelige kolde tæppe.<br />

seddelpressen stod ikke<br />

stille<br />

Dagligdagen i Zimbabwe var som at<br />

være i cirkus med sig selv i rollen<br />

som klovn. Inflationen var vanvittig<br />

og nåede op på 89 sixtillioner procent<br />

(86.000.000.000.000.000.000.000<br />

%). Nationalbankens seddelpresse<br />

stod ikke stille et minut, de sprøjtede<br />

simpelthen pengesedler ud i et tempo,<br />

som aldrig er set før, og på bare et<br />

halvt år blev der skåret 23 nuller væk<br />

og introduceret nye seddelserier flere<br />

gange. <strong>De</strong>t er senere kommet frem, at<br />

nationalbanken trykkede tre kopier af<br />

hvert serienummer, en kopi til almindelig<br />

cirkulation, en til militæret og en til<br />

partiet. <strong>De</strong> fleste butikker var lukkede,<br />

og de få, der havde åbent, solgte kun<br />

ganske få ting, og det til priser, der<br />

svingede flere tusinde procent op og<br />

ned - i forhold til kursen på det sorte<br />

marked vel og mærke. Bare at få<br />

handlet de mest basale ting ind kunne<br />

tage en hel dag, og så var man sikker<br />

på kun at komme hjem med halvdelen<br />

af, hvad man behøvede. At veksle på<br />

gaden var ulovligt, og ved store beløb<br />

var risikoen for at blive snydt alt for<br />

stor, man har ikke lige tid til at tælle<br />

10 bundter af hver 100 sedler igennem<br />

midt på gaden. Heldigvis fik jeg hurtigt<br />

kontakt med en pengeveksler med gode<br />

forbindelser direkte til nationalbanken,<br />

så hele bundter af nytrykte penge blev<br />

det ofte til. <strong>De</strong>t var faktisk temmelig<br />

stressende at vide, at så snart du har<br />

fået dine Zim-dollar i hånden, begynder<br />

de at miste værdi. <strong>De</strong>rfor er det bare<br />

at få dem brugt så hurtigt som muligt,<br />

hvilket jo så er svært, når de fleste<br />

butikker er lukkede. På et tidspunkt røg<br />

prisen på en øl op til det, der svarede til<br />

50 kr. <strong>De</strong>t var lige godt for groft, så jeg<br />

var tørlagt i 14 dage, ind til inflationen<br />

havde gjort, at prisen var faldet til 5 kr.<br />

<strong>De</strong>t var lidt ligesom hollandsk udsalg,<br />

når priserne var høje, så var der varer<br />

at købe, som så blev billigere med tiden.<br />

Kunsten var at slå til og købe op på det<br />

helt rigtige tidspunkt, inden de blev<br />

udsolgt eller inden prisen blev sat op<br />

igen. På et tidspunkt gik det så hurtigt,<br />

at butikkerne lukkede mange gange<br />

om dagen for at sætte priserne op.<br />

Frustrerende når man lige har tjekket<br />

prisen for derefter at veksle lige det<br />

beløb, man har brug for, og når man så<br />

kom tilbage, var det alligevel ikke nok.<br />

24 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 25


den eneste turist<br />

Selv om situationen i landet er helt til<br />

rotterne, kan man jo godt nyde en god<br />

safaritur i den største park i Zimbabwe<br />

– Hwange, som er på størrelse med<br />

belgien og huser ikke mindre end<br />

30.000 elefanter. Så efter på forhånd<br />

at have booket et lille hus i parken hos<br />

parkadministrationen, drog vi af sted.<br />

<strong>De</strong>t første man skal gøre, før man<br />

kommer ind i selve parken, er at skrive<br />

sig ind i deres logbog, og minsandten ser<br />

vi, at den sidste besøgende kørte ind for<br />

to dage siden, så for en gang skyld kan<br />

man have det hele for sig selv. Selv om<br />

regntiden er begyndt, bliver vi absolut<br />

ikke skuffede, i hvert fald ikke den første<br />

dag. Som en rigtigt safariturist står jeg<br />

på ladet af min bil og får spottet alle<br />

de sædvanlige dyr: elefanter, giraffer,<br />

flodheste, krokodiller, kuduer osv.<br />

nogle endda lige tæt nok på, specielt<br />

en kæmpe hanelefant, som stod kun tre<br />

meter fra vejen og gnaskede blade fra<br />

et træ, var skræmmende. Efterhånden<br />

som vi kommer længere ind i parken,<br />

skifter landskabet karakter fra åbent<br />

savannelandskab til lukket krat og<br />

til sidst sumpet bush. Elefanter kan<br />

ikke lide at gå rundt på alt for sumpet<br />

jord, de synker simpelthen i, så det<br />

var kun i den første del af parken, at<br />

vi så elefanter, og det var også meget<br />

begrænset, hvad vi så af andre dyr<br />

på sidste del af turen. Vi kunne dog<br />

høre løverne brøle om natten, men set<br />

dem fik vi ikke. Skiltet foran vores lille<br />

hus siger: ”Please note: Hyenas Eat<br />

Everything”. Efter sigende skulle de<br />

være specielt glade for ens gamle sko,<br />

hvis man har været så dum at efterlade<br />

dem uden for døren. Og hvis man først<br />

har mistet sine sko i Zimbabwe, må man<br />

gå rundt barfodet, for sko eller sandaler<br />

er ikke til at opdrive.<br />

alle unødvendige rejser til<br />

Zimbabwe frarådes<br />

Alle verdens udenrigsministerier<br />

frarådede på daværende tidspunkt<br />

alle rejser til Zimbabwe, så antallet<br />

af turister var selvfølgelig meget<br />

begrænset. <strong>De</strong> der alligevel kom,<br />

holdt sig i området omkring Victoria<br />

Falls, så de hurtigt kunne smutte<br />

tilbage til Zambia efter at have set det<br />

spektakulære vandfald. <strong>De</strong>t var ikke<br />

fordi det var decideret farligt at være i<br />

Zimbabwe, men rejsebetingelserne var<br />

bare meget vanskelige, specielt mht.<br />

transport og mad. Pga. konstant mangel<br />

på brændstof kørte tog og busser meget<br />

26 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010<br />

uregelmæssigt, og da der heller ikke var<br />

reservedele til biler, ville det være noget<br />

af en livsfarlig tur at begive sig ud på.<br />

<strong>De</strong>r dræbes mindst 3.500 mennesker<br />

om året i trafikken i Zimbabwe, og jeg<br />

har da også tit set uheld rundt omkring<br />

på vejene.<br />

ligesom hos fleggaard<br />

Maden var et kapitel for sig, meget<br />

få officielle butikker havde noget på<br />

hylderne, så det var om at have gode<br />

kontakter for at holde sig forsynet i det<br />

daglige. Vi drog derfor også på jævnlige<br />

indkøbsture til nabolandet Botswana.<br />

<strong>De</strong>sværre havde mange andre tusinder<br />

Zimbabweanere også fået den ide, og<br />

grænsen var tit pakket med mennesker,<br />

så det kunne tage op til fire timer at<br />

krydse grænsen, og det var hver vej.<br />

<strong>De</strong>r var selvfølgelig visse måder at<br />

speede processen op på - specielt på<br />

Zimbabwe-siden. En række unge fyre<br />

tilbød, at man kunne snige sig foran<br />

i køen for en beskeden sum penge,<br />

det gik da også godt den første gang,<br />

men anden gang blev jeg snuppet og<br />

anklaget for illegalt at krydse grænsen.<br />

<strong>De</strong> aggressive politimænd råbte op<br />

om, at nu skulle jeg for retten, og<br />

at jeg absolut ikke kunne betale en<br />

bøde på stedet. Jeg havde også en<br />

kollegas datter med i bilen, og hun blev<br />

også taget med, og så blev jeg ellers<br />

anklaget for trafficking oveni. Men det<br />

hele var selvfølgelig et ægte scam, og<br />

efter at have betalt lidt dollars til deres<br />

frokost, blev vi sluppet fri med smil og<br />

håndtryk og inviteret indenfor, hvis vi<br />

skulle krydse grænsen en anden gang.<br />

At komme til Botswana mindede mig om<br />

gamle dage, hvor man tog til tyskland<br />

og fyldte bilen op med øl, slik og sprut.<br />

Folk her kørte bare ikke til botswana<br />

for at købe øl, slik og sprut, men for<br />

at købe ganske almindelig mad, så de<br />

overhovedet kunne få noget at spise.<br />

Specielt deres evindelige majsmel, som<br />

bruges til Sadza - en slags tyk majsgrød,<br />

som de spiser til morgen (med sukker<br />

på) til middag og til aften med kød eller<br />

kogt spinat - blev der læsset på bilerne.<br />

omkring jul blev presset på botswanas<br />

beholdning af majsmel så stort, at der<br />

blev indført restriktioner på, hvor meget<br />

man måtte tage med over grænsen til<br />

Zimbabwe. Tredive kg per person, og<br />

alle biler blev grundigt gennemsøgt<br />

efter det hvide guld, som de lokale<br />

kalder det.<br />

Billede ovenfor: Næsten overalt i Zimbabwe kan<br />

man støde på giraffer, giraffen her fandt vi i Hwange<br />

nationalparken.<br />

Billede øverst til højre: Pige på vej til markedet for at<br />

bytte sin høne til majsmel, som bruges til majsgrøden<br />

Sadza.<br />

Billede i midten: Vandforsyningen har været noget ustabil<br />

med mange afbrydelser, billedet viser hvad man nogle<br />

gange får ud af vandhanen.<br />

Billede nedenfor: Ældre kvinde der får uddelt fødevarer,<br />

så hun og familien kan få mad.<br />

BIllede nederst til højre: Høsten ser ud til at blive god i<br />

år, billedet viser en dreng i familiens majsmark.


den forbandede majs<br />

Majsen er det sydlige Afrikas og<br />

Zimbabwes forbandelse. <strong>De</strong>t kom<br />

til området i starten af 1900-tallet<br />

sammen med de hvide kolonister, som<br />

dyrkede det som mad til deres dyr, men<br />

lokalbefolkningen fik hurtigt smag for<br />

den hvide majs. <strong>De</strong> fleste steder er der i<br />

virkeligheden alt for tørt til at dyrke majs,<br />

og der må derfor bruges kunstvanding,<br />

noget de små fattige bønder ikke har<br />

råd til, og derfor får de år efter år en<br />

middelmådig eller dårlig høst. Men de<br />

er blevet så vant til majsen, at de ikke<br />

kan forestille sig et måltid uden, lige som<br />

man for tredive år siden skulle have sovs<br />

og kartofler i Danmark.<br />

”Mens resten af landet<br />

sultede, slog de alle<br />

hans dyr ihjel og lod dem<br />

ligge på jorden og rådne<br />

op, samtidig med at de<br />

plyndrede resten af hans<br />

farm for alt.”<br />

de hvide farmere<br />

<strong>De</strong>r er stadig en del hvide Zimbabweanere<br />

tilbage i Zimbabwe, populært kaldes de<br />

Rhodies (efter Rhodesia). Før år 2000<br />

var der ca. 4000 hvide farmere, som<br />

sad på over 70 % af landbrugsjorden.<br />

Nu er der ca. 300 tilbage. Farmerne fik<br />

frarøvet deres jord og er for de flestes<br />

vedkommende sure og bitre, nogle<br />

er flygtet til nabolandende specielt<br />

Sydafrika, men mange har også slået sig<br />

på diverse business, specielt fremstilling<br />

af teakmøbler ser ud til at være en<br />

populær beskæftigelse. Manden vi købte<br />

vores møbler af, var da også tidligere<br />

farmer, som havde en kæmpe farm vest<br />

for Harare, med over 2.000 dyr. Hans<br />

farm blev invaderet af sorte bøller, som<br />

kaldte sig krigsveteraner, men som<br />

ikke var mere end tyve år og derfor<br />

aldrig kunne have kæmpet i nogen som<br />

helst frihedskrig. Mens resten af landet<br />

sultede, slog de alle hans dyr ihjel og<br />

lod dem ligge på jorden og rådne op,<br />

samtidig med at de plyndrede resten<br />

af hans farm for alt. Nu ejes farmen af<br />

en af Mugabes venner, alt er tilgroet,<br />

og den producerer ikke noget længere.<br />

blandt den almindelig sorte befolkning<br />

er der ikke noget had til de hvide, de<br />

bliver betragtet lidt på afstand, og der<br />

socialiseres sjældent. Mange af de hvide<br />

sidder stadig fast i deres romantiske<br />

drømme om Rhodesia-tiden, hvor de<br />

havde magten i landet, og det er ikke<br />

unormalt at støde på Rhodesia-flag og<br />

gamle militærbilleder i de hvide hjem<br />

samt beklagelser over, hvor dovne de<br />

sorte er, og hvordan de ikke passer godt<br />

nok på deres ting.<br />

Man skulle tro, at efter hvad befolkningen<br />

har været igennem under det hvide<br />

mindretals styre frem til 1980, så skulle<br />

der - ligesom i Sydafrika - være en vis<br />

skepsis over for hvide mennesker, men<br />

det er langt fra tilfældet, folk på gaden er<br />

høflige og imødekommende. Selv politiet<br />

har altid været høflige over for mig.<br />

tiden<br />

Man kan som dansker godt blive fascineret<br />

af den lokale omgangsform, man tager<br />

tingene, som de kommer og planlægger<br />

ikke alt for meget. Men når man arbejder<br />

her og forsøger at få nogle ting gjort, så<br />

kan det godt været noget frustrerende.<br />

I starten lænede jeg mig lidt tilbage og<br />

tænkte, nå ja, det er jo deres kultur og<br />

på en eller anden måde får de jo tingene<br />

gjort, for det gør de jo i sidste ende. Men<br />

det gik tydeligere og tydeligere op for<br />

mig, at de lokale er lige så frustrerede<br />

og stressede over deres egen mangel<br />

på planlægning og tidsfornemmelse,<br />

det er bare svært for dem at ændre sig<br />

kollektivt. For man vænner sig hurtigt til<br />

ikke at komme til tiden til et møde, hvis<br />

man har oplevet at sidde og vente lang<br />

tid på de andre. <strong>De</strong> er i virkeligheden<br />

ikke så laid-back og tilfredse, som de<br />

umiddelbart giver udtryk for, de har bare<br />

accepteret tingenes tilstand.<br />

us dollar, rand og Pula<br />

Efter at Mugabe og Tsvangerai endelig<br />

fik dannet en samlingsregering, er det<br />

så langsomt begyndt at gå fremad<br />

i Zimbabwe, i hvert fald på visse<br />

punkter. Samtidig er høsten, pga.<br />

gode regnmængder, blevet helt ok, og<br />

man forventer, at ”kun” 3-4 millioner<br />

mennesker vil være afhængig af<br />

fødevarehjælp i næste sult-sæson. I<br />

februar blev Zim-dollaren afskaffet,<br />

og alt handles nu i US Dollar, Rand<br />

eller Pula, priserne er faldet, og landet<br />

oplever nu en decideret deflation.<br />

butikkerne er igen fyldt med varer, og<br />

man kan nu få de fleste nødvendige ting<br />

uden at skulle jagte rundt en hel dag.<br />

<strong>De</strong>r er dog visse tilbageslag, forsyningen<br />

af brændstof er noget ustabil pga.<br />

korruption i det statslige olieselskab,<br />

som har monopol på al import af<br />

brændstof. Menneskerettighederne i<br />

landet er stadig under pres, militæret<br />

og efterretningstjenesten nægter at<br />

adlyde premierministeren, der er stadig<br />

politisk vold, ulovlige tilbageholdelser,<br />

undertrykte medier, og alt hvad der<br />

ellers hører med til et diktatur. Mugabe<br />

er i dag 85 år, men er stadig i fuldt<br />

vigør, og han arbejder netop nu på at<br />

blive officielt udnævnt som sit partis<br />

”all time supreme leader”. <strong>De</strong>r er dog<br />

gang i en proces hen imod at få lavet<br />

en ny forfatning med deltagelse af alle<br />

grupper i samfundet. Hvor det helt<br />

præcist fører hen, er der ingen, der ved,<br />

men de fleste håber det bedste.<br />

Praktiske<br />

oplysninger<br />

Rygsækrejse: Zimbabwe er et<br />

glimrende safarirejsemål og kun halvt<br />

så dyr som nabolandene, når det<br />

drejer sig om safariture. Jeg vil dog<br />

ikke anbefale deciderede rygsækrejser<br />

til Zimbabwe. <strong>De</strong>rtil er der stadig for<br />

få overnatningsmuligheder, og det er<br />

forholdsvist dyrt.<br />

landtransport: enten kan man tage en<br />

pakketur, eller man kan i botswana og<br />

Sydafrika leje en 4x4 bil for ca. 80 USD<br />

om dagen inkl. alt campingudstyr (telt,<br />

soveposer, køleskab, gasblus osv.).<br />

Billeje i Zimbabwe er uforholdsmæssigt<br />

dyrt.<br />

Fly: Zimbabwe Air flyver faktisk direkte<br />

fra london et par gange om ugen til<br />

Harare til 3-4.000 kr., eller man kan<br />

flyve via. Jo’Burg i Sydafrika for ca.<br />

8.000 kr.<br />

Visum: Fås ved indrejse til USD 30 for<br />

et single-entry. Og vær opmærksom<br />

på, at der ikke findes ATMs i landet, så<br />

medbring rigeligt med kontanter.<br />

FORSIDEKANDIDATER<br />

”billedet på forsiden af dette blad er udvalgt blandt de indsendte billeder fra<br />

udlandsarbejde. det har været et svært valg blandt mange rigtig gode billeder. Her på<br />

siden kan du se nogle af de kandidater, der var med i opløbet.”<br />

Marts 2010 / nr. 39<br />

Globen<br />

M e d l e M s b l a d f o r d e b e r e j s t e s K l u b<br />

polarBear, nordpolen<br />

foTo: marTin JacoBson<br />

Marts 2010 / nr. 39<br />

Globen<br />

Marts 2010 / nr. 39<br />

Globen<br />

M e d l e M s b l a d f o r d e b e r e j s t e s K l u b<br />

Marts 2010 / nr. 39<br />

Globen<br />

M e d l e M s b l a d f o r d e b e r e j s t e s K l u b<br />

M e d l e M s b l a d f o r d e b e r e j s t e s K l u b<br />

suvi filmer, nordpolen<br />

foTo: anders karlqvisT<br />

faBrikken i Japan<br />

foTo: JacoB gowland Jorgensen<br />

Brazil rJ peTropolis aalBorg kede<br />

foTo: knud Bach<br />

28 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 29


Stemningsbillede fra<br />

Nepals hovedstad<br />

Vi sidder på vores værelse i Thamel-kvarteret i Kathmandu og skriver<br />

dagbog. Pludselig går lyset ud på grund af en af de utallige strømafbrydelser<br />

i byen. Kort tid efter går en generator i gang for at producere nødstrøm.<br />

<strong>De</strong>n virker også i starten, men efter få minutter flimrer de elektriske pærer<br />

på hotelværelset, og selv om generatoren larmer videre, bliver det hurtigt<br />

mørkt igen på hotellet.<br />

Men strømafbrydelsen er åbenbart kun lokal, for på en café lige ved siden<br />

af stråler aftenlyset ud, og kort efter begynder et live-orkester at spille<br />

retro-musik for fuld udblæsning. Tonerne fra John Lennons ”Jealous Guy” og<br />

numre fra Creedence Clearwater revival drøner ud i natten.<br />

TeksT og foTo: erik ponToppidan<br />

<strong>De</strong>tte er et lille snapshot fra Kathmandu,<br />

som vi oplevede det i oktober 2009. <strong>De</strong>n<br />

legendariske by, som har en varm plads<br />

i mange danskeres hjerter. <strong>De</strong>ls hos<br />

de gamle hippier, som nu er ved at nå<br />

pensionsalderen. Mange af dem besøgte<br />

byen i 1960’erne og 70’erne, hvor de<br />

fik oplevelser, som ændrede deres liv.<br />

Ikke bare på grund af hash’en, men<br />

også – og nok især – fordi nepal blev<br />

et af deres allerførste møder med en<br />

verden udenfor europa, som var totalt<br />

anderledes. Men også på grund af de<br />

titusinder af danskere, som har besøgt<br />

nepal efter hippie-tiden og har fået<br />

fantastiske oplevelser på trekkingture i<br />

Himalaya.<br />

I dag er Kathmandu en overbefolket og<br />

larmende storby med trafikpropper, som<br />

får køerne på Københavns indfaldsveje<br />

i myldretiden til at blegne. <strong>De</strong>r bor<br />

alt for mange mennesker i byen, og<br />

forureningen er enorm. <strong>De</strong>, der agter at<br />

besøge Kathmandu i dag, skal vide, at<br />

sådan er byen også. Alligevel har den<br />

så mange oplevelser at byde på, at jeg<br />

stadig – selv efter mit seneste besøg<br />

i 2009 – har bevaret min kærlighed til<br />

den.<br />

efter hippie-tiden er der opstået et<br />

helt nyt kvarter i Kathmandu ved<br />

navn Thamel, og det er her, turisterne<br />

holder til i dag. Her er trafikken lidt<br />

mindre hektisk, og forretningerne i<br />

Thamel sælger lige præcis de varer,<br />

turisterne gerne vil købe. CD'er med<br />

kvalitetsmusik kan erhverves for en<br />

tier, sjaler, tøj, lædervarer med mere<br />

kan købes for en slik, og turisterne<br />

kan vælge og vrage mellem et stort<br />

antal kvalitetsrestauranter til meget<br />

favorable priser. Og så har byen<br />

endnu en attraktion, som jeg har<br />

lidt svært ved at få styr på. Thamel<br />

er på flere måder en tidslomme, for<br />

kvarteret emmer af nostalgi. Hele<br />

dagen strømmer der retromusik ud fra<br />

butikkerne: Dylan, Beatles, Pink Floyd,<br />

you name it. <strong>De</strong>suden sælger mange af<br />

forretningerne tøj, som var moderne i<br />

60'erne og 70'erne. <strong>De</strong>t med nostalgien<br />

har jeg endnu ikke fundet en fornuftig<br />

forklaring på. Er det mon fordi, man<br />

gerne vil bevare myten om nepal som<br />

hippiernes gamle paradis? Eller er det<br />

fordi, Kathmandu i dag også besøges<br />

af mange velbeslåede turister, som<br />

var unge i 60'erne og derfor føler sig<br />

godt tilpas og købelystne i Thamels<br />

atmosfære?<br />

Men uanset den bevidste dyrkning af<br />

fortiden, og på trods af den larmende<br />

trafik og overbefolkning, så er<br />

Kathmandu og Kathmandu-dalen absolut<br />

stadig et besøg værd. Hold alle sanser<br />

åbne, og du vil opdage, at byen vinder<br />

ved et nærmere bekendtskab. Udover<br />

de mange obligatoriske seværdigheder<br />

er byen fuld af uventede overraskelser<br />

og oplevelser, som brænder sig fast<br />

på nethinden og med garanti vil dukke<br />

op i mørke vinteraftener på helt andre<br />

breddegrader mange år frem i tiden.<br />

og sidst, men ikke mindst: Hvis du<br />

skal på vandretur i verdens bedste og<br />

smukkeste trekkingland, så kommer<br />

du ikke uden om Kathmandu. <strong>De</strong>n er<br />

indgangsporten til den nepalesiske<br />

del af Himalaya, og alle ture starter<br />

og slutter her. <strong>De</strong>n fantastiske natur<br />

starter allerede få kilometer uden for<br />

Kathmandudalen.<br />

GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 31


tema Udlandsarbejde<br />

Kolde dage og varme nætter i Graz<br />

På Studieophold i<br />

Steiermark, Østrig<br />

”Send mig et sted hen, hvor jeg kan<br />

lære tysk og tjene penge”, bad jeg min<br />

studievejleder. jeg anede ikke, hvor byen<br />

Graz lå, og havde ikke den fjerneste<br />

idé om, hvad hverken obstler, Mahlzeit<br />

eller Gösser var for noget. jeg vidste<br />

heller ikke, at mere end hver tiende<br />

indbygger i byen var studerende, og at<br />

jeg var på vej ned til et halvt år med<br />

forrygende fester med øl, frivole studiner<br />

og sækkepibemusik. tag med, når jakob<br />

Øster tilbringer et efterårssemester i<br />

erhvervspraktik i Østrig.<br />

TeksT: JakoB øsTer<br />

foTo: JakoB øsTer og wikipedia<br />

Billede øverst: Grazer Rathaus. Foran rådhuset står en særdeles velbesøgt pølsevogn, der<br />

langer et utal af schnitzler, Leberkäsesemmeler og andre mærkværdigheder over disken.<br />

Billede til venstre: Graz’ vartegn Glockenturm troner fra det 500 meter høje Schloßberg over<br />

byen, der har en af Europas bedst bevarede gamle bydele.<br />

”Herr Öster nehme ich an?”. Lidt nervøs<br />

betragtede jeg den rødskæggede mand<br />

med de venlige øjne, der talte til mig<br />

med syngende, nasal dialekt. Med<br />

fremstrakt hånd kom han mig i møde på<br />

det kontor, jeg lige var blevet ført ind<br />

på. ”Ich bin Dr. Herster. Ich hoffe, Sie<br />

hatten eine angenehme Reise?”<br />

En behagelig rejse. Jovist. En time<br />

tidligere var jeg ankommet til<br />

banegården i Graz, hovedstaden<br />

i delstaten Steiermark og Østrigs<br />

næststørste by, hvor jeg skulle i<br />

praktikophold på virksomheden AVL.<br />

Jeg havde taget nattoget fra København<br />

ned gennem Tyskland. Nattoget havde<br />

vist sig at råde over både en bar og en<br />

flok flinke og unge mennesker. Således<br />

var jeg, da jeg stod af toget ud på<br />

formiddagen, temmelig omtåget efter<br />

den lange rejse med øl, fest og kun en<br />

smule søvn.<br />

dr. Mahmoud og dr. Herster<br />

På perronen blev jeg mødt af en arabisk<br />

udseende person, der præsenterede<br />

sig som Dr. Mahmoud. Jeg havde ingen<br />

anelse om, hvem denne Dr. Mahmoud<br />

var, men han sagde, at min vejleder Dr.<br />

Herster havde sendt ham for at hente<br />

mig, så jeg tænkte, at jeg hellere måtte<br />

følge med.<br />

Kort efter befandt jeg mig derfor på min<br />

vejleders kontor og prøvede febrilsk at<br />

komme i tanke om nogle af de tyske ord,<br />

som mine tysklærere gennem tiderne<br />

havde påstået, at jeg nok en dag skulle<br />

få brug for. Jeg fik fremsnøvlet en hilsen,<br />

mens jeg desperat prøvede at huske<br />

at sige både ”Sie” og ”Herr Doktor”<br />

på de rigtige tidspunkter ganske som<br />

min studievejleder hjemme i Danmark<br />

havde insisteret på, at jeg skulle.<br />

omtrent 30 sekunder inde i samtalen<br />

stod det mig klart, at isen havde svært<br />

ved at bære. Mine tyske sætninger<br />

flød meningsløst i alle retninger, mens<br />

verberne der alle skulle fyres af til<br />

slut hobede sig uforløste op i mit<br />

tømmermandsplagede hoved. Jeg kom<br />

konstant til at tiltale min ærværdige<br />

vejleder med ”Du”, og følte mig mere og<br />

mere beklemt ved situationen.<br />

”Es mokt nets”, sagde han på sin<br />

syngende steirische dialekt, men jeg<br />

var lidt i tvivl, om han mente det.<br />

Jeg overvejede, om jeg kunne vinde<br />

noget ved at smide ”Herr Doktor”-<br />

trumfen, men min antiautoritære<br />

jantelovsdanskhed forbød mig at titulere<br />

ham med hans fine titel som i øvrigt<br />

også gav mig ubehagelige associationer<br />

om en tysk nazilæge med speciale i<br />

fysisk afstraffelse.<br />

aVl<br />

AVL - Anstalt für Verbrennungskraftmaschinen<br />

list - modellerer, udvikler<br />

og patenterer biludstyr, hovedsageligt<br />

motorer, for en række af verdens<br />

førende bilproducenter. Som et led i<br />

mit ingeniørstudie på DTU havde en<br />

kløgtig professor på matematisk institut<br />

i lyngby skaffet mig en praktikplads<br />

på seks måneder hos Dr. Herster i<br />

Graz. Her skulle jeg arbejde med<br />

computermodellering af nye typer<br />

udstødningssystemer med henblik på<br />

at de modeller, der klarede sig bedst<br />

i simulationer, efterfølgende skulle<br />

konstrueres som prototyper. I sidste<br />

ende skulle de, hvis de klarede en række<br />

tests, benyttes i en ny bilserie.<br />

Jeg fandt hurtigt ud af, at det med<br />

titlerne var noget, man tog endog meget<br />

seriøst. Direktøren for det hele, Helmut<br />

list, havde naturligvis en titel, der kunne<br />

overtrumfe alle de andres. Professor dr.<br />

honoris causa var han, og tilmed søn af<br />

den hæderkronede, gamle virksomheds<br />

grundlægger. Grundlæggeren Professor<br />

Dr. Hans List var Østrigs svar på vores<br />

egen Hr. Møller. Trods sine 99 år<br />

indfandt han sig, tilbage i 1995 hvor jeg<br />

var der, stadig jævnligt på sit kontor.<br />

Selv delte jeg kontor med Dr. Mahmoud,<br />

som jeg var sikker på måtte være<br />

verdens kedeligste mand. Han kunne<br />

snildt sidde en hel dag uden at ytre et<br />

eneste ord. Undertiden kom jeg i tvivl<br />

om, han overhovedet var i live.<br />

alene i et fremmed land<br />

”Grüss Gott”, sagde de lokale<br />

forretningsdrivende, når jeg gik ind<br />

i deres butikker. ”Auf Wiedersehen”,<br />

sagde de, når jeg gik ud igen. Efter<br />

mine to første weekender gik det op<br />

for mig, at den eneste kommunikation,<br />

jeg havde haft med andre mennesker<br />

var, at vi til hinanden kunne mumle<br />

et spøjst goddag og et traditionelt på<br />

gensyn. Efter i to uger på arbejdet at<br />

have stirret på komplekse matematiske<br />

ligninger, der gav lige så meget mening<br />

som visumreglerne til Tibet, og efter<br />

to weekender uden kontakt til andre<br />

mennesker, var jeg parat til at tage<br />

hjem igen.<br />

Jeg var godt nok begyndt at spille en<br />

aften om ugen i en lokal bordtennisklub,<br />

men dér var de andre nogle gamle<br />

reaktionære starutter, som jeg hver og<br />

én havde mistænkt for at stemme på<br />

Jörg Haider. Alligevel skulle en af dem<br />

blive mit første bud på en ven. Han<br />

var en pensioneret, ældre herre, der<br />

den tredje søndag troppede op på min<br />

adresse iført slips og habit og ledte mig<br />

tre kilometer gennem byen for at vise<br />

mig, hvor der lå et vaskeri.<br />

Jeg var ved at blive desperat. Komplekse<br />

ligninger, tyske verber og ingen rigtige<br />

venner. Hold da kæft, hvor jeg kedede<br />

mig.<br />

rudi og jonas<br />

Så løb jeg ind i Rudi. En morgen, da jeg<br />

stod og fumlede med mit identitetskort<br />

i porten ved sikkerhedskontrollen hos<br />

AVL, stod han der og så flink ud. Rudi<br />

var også i ingeniørpraktik, udstationeret<br />

fra universitet i Linz. Rudi var mægtig.<br />

Han lånte mig en cykel. En gammel<br />

havelåge, hvor gearene var i stykker,<br />

men det gjorde ikke så meget.<br />

Jeg hjulede rundt i hele byen og slap for<br />

at tage sporvognen, når jeg skulle fra<br />

min lille lejlighed i elisabethinergasse<br />

og hen på jobbet. Rudi kendte en masse<br />

mennesker og alle de rigtige barer. Og<br />

han lærte mig mange af de tyske ord,<br />

som man ikke lærer på aftenskolen.<br />

To af de vigtigste var ”Krügerl” og<br />

”Leberkäsesemmel”.<br />

Rudi fortalte mig også om en engelskøstrigsk<br />

venskabsforening, der mødtes<br />

på en pub en gang om ugen. Selv om<br />

jeg hverken var engelsk eller østrigsk,<br />

tog jeg derhen. Dér mødte jeg et<br />

par flinke englændere, der havde et<br />

rockband, som jeg tog med rundt for at<br />

høre spille, og et par irske studerende,<br />

der inviterede mig med til en anden bar,<br />

hvor alle de udenlandske studerende på<br />

erasmus-programmet mødtes en gang<br />

om ugen. På Erasmus-pubben mødte<br />

jeg Jonas fra Sverige. Han spillede<br />

bordtennis i en anden og meget bedre<br />

klub, og han blev min bedste ven og<br />

svirebror for det næste halve år. <strong>De</strong>rfra<br />

var livet en fest.<br />

Hovedstaden i steiermark<br />

barerne lå belejligt strøet rundt i<br />

Grazs romantiske gamle bydel, hvor<br />

de brostensbelagte gader snor sig fra<br />

rådhuset og op til det mægtige, pompøse<br />

GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 33


universitet og videre til den gamle<br />

tekniske højskole ikke langt derfra. <strong>De</strong><br />

gamle sporvogne bumlede brummende<br />

gennem gaderne og udgjorde det<br />

foretrukne transportmiddel for byens<br />

mere end fyrre tusinde studerende.<br />

over den gamle by troner det knap 500<br />

høje Schloßberg, hvorfra byens vartegn,<br />

det monstrøse Glockenturm, der mest<br />

af alt ligner et kæmpe schweizisk kukur,<br />

kan ses over hele byen. Rammerne for<br />

et semester i udlandet kunne fra da af<br />

ikke have været mere perfekte.<br />

Tjenerne på barerne serverede altid ved<br />

bordene, og fra man sagde ”Krügerl”<br />

til der stod en stor fadøl på ens bord,<br />

gik der sjældent ret længe. Fire til<br />

fem aftener om ugen frekventerede<br />

jeg Graz’ herlige barer og afsluttede<br />

næsten altid turene med den rituelle<br />

Leberkäsesemmel (en sandwich der<br />

består af okse- og svinekød, bacon og<br />

løg, der er bagt i ovnen som et farsbrød)<br />

som Rudi havde lært mig.<br />

Glad i låget krydsede jeg nat efter<br />

nat på min gamle cykel Mur-floden via<br />

Hauptbrücke og listede til sidst forbi<br />

luderne, der trak foran min gadedør,<br />

og op i min lille ungkarlehybel af en<br />

taglejlighed i elisabethinergasse for at<br />

prøve at nå at få en fire-fem timers søvn,<br />

inden de indviklede differentialligninger<br />

og computersimulationer igen kaldte på<br />

AVL.<br />

Billede øverst til venstre: Opvisning<br />

i skotsk folkedans i den engelskøstrigske<br />

venskabsforening. <strong>De</strong> 4<br />

”skotske” herrer var i virkeligheden<br />

en østriger, en englænder, en<br />

svensker og en dansker.<br />

Billede nederst til vensre: Nær ved<br />

Graz ligger adskillige høje bjerge,<br />

hvor man kan vandre eller stå på ski.<br />

Billede midten: Udsigt fra Riesenradpariserhjulet<br />

i Prater-parken i Wien.<br />

Wien nås med tog på et par timer fra<br />

Graz.<br />

Billede øverst til højre: Grazer<br />

Rathaus. Casino Graz havde<br />

venligt sponseret årets farverige<br />

julekalender, som bestod af flot<br />

lysshow på byens rådhus.<br />

Billede nederst til højre: I en by med<br />

over 30.000 studerende, ud af en<br />

befolkning på 250.000, er der gode<br />

muligheder for at finde nogle, der<br />

gider tage med ud og bestige bjerge.<br />

Country dance og Haggis<br />

I den engelsk-østrigske venskabsforening<br />

blev sære traditioner stolt holdt<br />

i hævd. Hvert år op mod jul stod den på<br />

både Christmas carolling i gågaden og<br />

fejring af den skotske nationaldag, St.<br />

Andrews dag. Overskuddet fra begge<br />

dele gik til velgørenhed.<br />

St. Andrews dag skulle fejres med<br />

et arrangement med opvisning i<br />

skotsk country dance og et festmåltid<br />

bestående af lækker skotsk haggis.<br />

<strong>De</strong>sværre manglede der skotske mænd,<br />

der iklædt kilt kunne stå for folkedansen.<br />

Susie, Lindsay og Mandy fra Skotland<br />

var af den faste overbevisning at Jonas<br />

og jeg, trods vores skandinaviske<br />

udseende, efter lidt undervisning snildt<br />

kunne gøre det ud for et par skotter. Og<br />

man siger jo ikke nej til tre unge, søde<br />

skotske piger, der spørger, om man vil<br />

stille op til velgørende formål.<br />

Forventningsfulde sad omtrent 60<br />

tilskuere derfor bænkede, da St.<br />

Andrews-dag oprandt. Vi drak et<br />

par glas whisky, og så gik det løs.<br />

Trods forudgående afteners intensiv<br />

træning er jeg sikker på, at samtlige<br />

publikummer kunne gennemskue, at<br />

et par af pladserne var besat af et par<br />

kluntede skandinaver, der havde svært<br />

ved at sætte fødderne korrekt til de<br />

høje toner fra sækkepiben. Heldigvis<br />

klappede de pligtskyldigt, da det endelig<br />

var slut, ligesom de høfligt prøvede at<br />

ligne nogle der rent faktisk nød den<br />

fårehjerte, -hjerne og –lungestuvning,<br />

vi havde prakket dem på. Whiskyen<br />

smagte heldigvis helt som den skulle.<br />

den sidste sporvogn<br />

Da vi skulle hjem, havde Lindsay misset<br />

den sidste sporvogn. <strong>De</strong>r kommer<br />

muligvis altid en sporvogn til, men<br />

i dette tilfælde kom den først tidligt<br />

næste morgen. Lindsay var au-pair pige<br />

hos en lokal familie med tre børn og<br />

sagde, at hun ikke havde råd til en taxa.<br />

Hun spurgte om, hun kunne sove hos<br />

mig. Jeg var ikke helt sikker på at min<br />

daværende danske kæreste ville synes,<br />

det var nogen særlig fortræffelig idé.<br />

Godt nok var hun rejst et år til USA for at<br />

studere, og jeg havde på fornemmelsen<br />

at vores forhold sang på sidste vers.<br />

Men alligevel.<br />

Jonas kunne slet ikke se problemet.<br />

”<strong>De</strong>t er jo bare Lindsay, og der er kun<br />

et par timer til den første sporvogn går.<br />

<strong>De</strong>t går sgu nok”, sagde han.<br />

Da vi kom hjem til mig, var det første<br />

lindsay gjorde at tage alt tøjet af<br />

og lægge sig op i min dobbeltseng.<br />

Dobbeltseng er måske en overdrivelse<br />

for sengen var kun omkring en meter<br />

bred. Jeg slukkede lyset og lagde mig<br />

forsigtigt ved siden af hende og prøvede<br />

standhaftigt at koncentrere mig om<br />

at sove. Eller rettere jeg prøvede at<br />

undlade at fantasere om hendes nøgne<br />

krop, der lå kun få centimeter væk.


Snart efter var der kontakt, og fra da af<br />

gik naturen selvfølgelig sin gang.<br />

Da jeg vågnede næste morgen var<br />

Lindsay væk. På gulvet foran sengen lå<br />

en top, en bh og et par trusser, som jeg<br />

gik ud fra hun havde glemt, da hun - i sit<br />

forsøg på at nå hjem at lave morgenmad<br />

til sin familie - var hastet ud for at nå<br />

den første sporvogn. En lille skotsk<br />

pige i en sporvogn, kun iført overtøj,<br />

gennem vinterkolde Graz. Et pudsigt syn,<br />

forestillede jeg mig, inden jeg stod op og<br />

cyklede på arbejde.<br />

”under frakken var hun nøgen.<br />

”nå, skal du med ind eller hvad?”,<br />

spurgte hun med et smil.”<br />

en plasticpose med<br />

kvindeundertøj<br />

Weekenden efter var vi til kollegiefest.<br />

Jeg ankom iført moralske skrupler og<br />

medbringende en plasticpose med<br />

kvindeundertøj. ”Gut, besser, Gösser.<br />

Österreichs bestes Bier”. Sådan<br />

stod der på den grønne etiket på<br />

halvlitersølflaskerne, som beredvilligt<br />

blev langet over disken i kollegiebaren.<br />

Gösser er Steiermarks mest solgte øl,<br />

og dem kunne vi nå at drikke en del af<br />

til sådan en kollegiefest. Rudi havde<br />

fortalt mig, at den blandt unge mænd<br />

kun gik under sloganet ”Gösser macht<br />

er grösser”. Vores slæng var samlet for<br />

første gang siden St. Andrews dag, og jeg<br />

havde frygtelig dårlig samvittighed, og<br />

ingen idé om hvorvidt de andre vidste, at<br />

jeg havde været sammen med Lindsay.<br />

Ud på natten var vi kun fire tilbage i<br />

baren. Lindsay, Susie, Jonas og jeg.<br />

Stemningen var frivol og Jonas spurgte<br />

mig på svensk, om jeg havde prøvet at<br />

være sammen med to piger på en gang.<br />

”Nej, desværre”, sagde jeg. <strong>De</strong>t havde<br />

Jonas heller ikke, men han gad fandeme<br />

godt, sagde han.<br />

Da jeg lidt efter kom tilbage fra wc, var<br />

Jonas og Susie forsvundet. ”<strong>De</strong> gik op<br />

på Susies værelse”, meddelte Lindsay<br />

lakonisk. Javel ja, tænkte jeg. ”Kom vi<br />

går ud og ringer op til dem”, sagde hun og<br />

gik ud i hallen og greb en kollegietelefon.<br />

”Hvad laver I” spurgte jeg Jonas, da vi<br />

fik forbindelse til telefonen oppe på<br />

kollegieværelset. ”Ja, hvad tror du vi<br />

laver?”, svarede han smøret. Nå, for<br />

fanden, de spilder sgu da ikke tiden,<br />

tænkte jeg. Jeg gav røret til Lindsay og<br />

luskede slukøret tilbage i baren. Med et<br />

skummelt smil på læben kom lindsay<br />

kort efter ind til mig i baren. ”Susie<br />

spurgte, om vi ville være med”, sagde<br />

hun. Jeg går derop nu. Hvis du er på, så<br />

er det nu!”.<br />

Du milde himmel. <strong>De</strong>sværre rådede<br />

jeg jo både over et styk kæreste og et<br />

styk dårlig samvittighed, og jeg var<br />

temmelig sikker på at den omgang<br />

kollegiebunkepul, som jeg antog, stod<br />

på programmet ikke ville være den<br />

mest begavede måde at reparere min i<br />

forvejen flossede samvittighed.<br />

<strong>De</strong>suden havde jeg ikke de store<br />

ambitioner om at beskue Jonas’<br />

bare røv i aktion. Så min Gösser<br />

og jeg blev, begge lidt bitre,<br />

siddende alene tilbage i baren,<br />

da Lindsay gik op til de andre. En halv<br />

time efter var min øl tom, og jeg kom i<br />

tanke om, at lindsays undertøj stadig lå<br />

uafleveret i en pose oppe i garderoben.<br />

smilende susie<br />

Yderdøren ind til den kollegiegang, som<br />

Susie boede på, var selvfølgelig låst. Jeg<br />

bankede på i mindst ti minutter uden<br />

resultat. Udenfor var det koldt som bare<br />

fanden, så jeg var desperat for at få fat<br />

i min frakke, som hang i garderoben<br />

bag den låste dør. Efter yderligere fem<br />

minutter låste Susie endelig op. Hun var<br />

iført en lang beige cottoncoat, der var<br />

viklet skødesløst om hende, nærmest<br />

som en slåbrok. ”Hvor er Jonas?”,<br />

spurgte jeg. ”Han er da taget hjem”,<br />

svarede Susie. ”Yeah, right”, svarede<br />

jeg og lettede forsigtigt på hendes ene<br />

frakkeskøde. Under frakken var hun<br />

nøgen. ”Nå, skal du med ind eller hvad?”,<br />

spurgte hun med et smil.<br />

Fuck, hun var lækker. Alligevel lykkedes<br />

det mig med sveden piblende fra panden<br />

at få fundet min frakke og mumlet, at det<br />

også var blevet sent, og om Susie ikke<br />

kunne give posen her til lindsay, når hun<br />

så hende. ”Tror du ikke, jeg ved, hvad der<br />

er i den” sagde Susie, fuldstændig rolig,<br />

og rystede hurtigere end en nymfoman<br />

kan nå at blotte kusinen indholdet ud<br />

på kollegiegangens gulv. Jeg gloede paf<br />

ned på lindsays efterladte undertøj, og<br />

prøvede at komme i tanke om et begavet<br />

svar til den nøgne skotske studine, mens<br />

jeg funderede over om hendes eget<br />

undertøj monstro allerede befandt sig i<br />

en anden pose et andet sted. ”Dér er dit<br />

undertøj jo! Jeg synes nok, du manglede<br />

noget!” skulle jeg måske have sagt.<br />

Men det faldt mig ikke ind i situationen.<br />

Min hals var tør, og min hjerne stod helt,<br />

helt stille. Til sidst drejede jeg rundt på<br />

hælen, råbte godnat, spurtede ned ad<br />

trappen og ud i den vinterkolde østrigske<br />

nat.<br />

Gösser macht er grösser<br />

”Godt gået”, sagde jeg til Jonas, da vi<br />

mødtes et par dage senere. ”Med hvad?”,<br />

spurgte han formentlig med det bredeste<br />

smil, der den dag blev produceret sydvest<br />

for Alperne. I ti minutter lod han som<br />

om, at der ikke var sket noget oppe på<br />

kollegieværelset, og han bare var taget<br />

hjem.<br />

Jeg var ved at blive idiot. Til sidst gav<br />

han efter. ”<strong>De</strong> var helt vilde”, sagde han,<br />

”det var fandeme ligesom at være med<br />

i en pornofilm. Du tror det er løgn, men<br />

lige mens vi var godt i gang oppe på<br />

skrivebordet, gik døren op, og dér stod<br />

naboen. En ung, østrigsk knægt på måske<br />

nitten år, der ikke kunne forstå, hvorfor<br />

helvede vi larmede så meget. Hold da<br />

kæft, hvor han gloede. Så sad jeg dér.<br />

Som en sultan med sin krumsabel. På et<br />

skrivebord i bar røv, med to nøgne tøser<br />

omkring mig. Hej, sagde jeg, for hvad<br />

fanden siger man ellers. Han så helt vild<br />

ud. Så smækkede han døren, og vi kunne<br />

høre, at han løb sin vej ned ad gangen.”<br />

en god forretning<br />

Foråret kom tidligt til Graz det år. Allerede<br />

i slutningen af januar slog vejret pludselig<br />

om. Fuglene fløjtede og temperaturen<br />

sneg sig op på forårsagtige femten<br />

grader, mens jeg for sidst gang cyklede<br />

rundt i Grazs idylliske gamle stræder for<br />

at aflevere nøgler, tømme min bankkonto<br />

og sige farvel til venner og kolleger. Mine<br />

seks måneder var lige pludselig brugt<br />

op, og det var tid til at tage hjem. Jeg<br />

afleverede min cykel hos Rudi, sagde tak<br />

for alt og tog med vemod for sidste gang<br />

sporvognen til Hauptbahnhof, hvor mit<br />

nattog mod København ventede.<br />

Jeg havde fået løn under mit ophold.<br />

Omkring 10.000 kroner om måneden. Et<br />

legat var også røget min vej. En enkelt<br />

måned fik jeg sågar dobbelt løn. Jeg var<br />

helt sikker på, at det var en fejl, og en hel<br />

del mindre sikker på, om det var en fejl,<br />

jeg skulle gøre nogen opmærksom på.<br />

<strong>De</strong>t viste sig, at der i Østrig er tradition<br />

for at man får tretten månedslønninger<br />

om året, og den ekstra månedsløn<br />

gjaldt åbenbart også for praktikanter<br />

med halvårsansættelser. Skat betalte<br />

jeg stort set ikke på grund af fradrag og diæter, og<br />

virksomheden AVL havde stillet fri lejlighed, frokost og<br />

telefon til rådighed.<br />

Med andre ord væltede jeg mig i penge og havde ingen<br />

faste udgifter. Lige meget hvor mange øl jeg drak, og<br />

hvor meget Schnitzel mit Pommes, Strudel og Knödel<br />

jeg åd, kunne jeg ikke nå at bruge alle de penge, jeg<br />

tjente.<br />

Jeg hævede hele min opsparing, 55.000 schilling,<br />

proppede dem diskret i lommen og steg på toget.<br />

barvognen turde jeg ikke besøge for hvem ved, hvad<br />

der kunne ske ved at gå på bar med 30.000 kroner<br />

i kontanter i lommen. Jeg sov med bukserne på og<br />

soveposen lukket godt til. Jeg drømte om øl, Leberkäse<br />

og sækkepibemusik.<br />

Efter 12 timer i drømmeland nåede jeg Københavns<br />

Hovedbanegård. Jeg tog ind til DTU og afleverede<br />

min meget tekniske rapport, hvori ingen af ordene<br />

druksemester, økonomisk overskud, skotsk country<br />

dance eller ”Krügerl” indgik.<br />

Kaiserschmarrn<br />

Germknödel<br />

Schweinsbraten<br />

Mad og drikke i Østrig<br />

I Østrig er det almindeligt, at man til frokost kun<br />

serverer en dessert. <strong>De</strong>nne tradition findes kun særdeles<br />

få steder. Her følger en ordbog for det mærkværdige<br />

østrigske køkken:<br />

typiske østrigske retter:<br />

• Knödel - klistret brødbolle, ofte indbagt med bacon<br />

og grøntsager.<br />

• Kaiserschmarrn - karamelliseret pandekage, ofte<br />

serveret med tranebærsauce.<br />

• Germknödel - luftig gærdejsbolle med<br />

blommemarmelade i midten og ofte serveret med<br />

vanilleis og smeltet smør.<br />

• Tafelspitz - oksekød kogt i suppe og serveret med<br />

kartofler og peberrod.<br />

• Selchfleisch - først røget, så kogt kød ofte serveret<br />

med Sauerkraut (gæret kål).<br />

• leberkäsesemmel - sandwich der består af okse-<br />

og svinekød, bacon og løg, der er bagt i ovnen som<br />

et farsbrød.<br />

• Schweinsbraten - flæskesteg (ofte serveret med<br />

Knödel og Sauerkraut).<br />

• Wienerschnitzel - klassikeren lever i bedste<br />

velgående og serveres næsten altid mit Pommes.<br />

alkoholiske drikke:<br />

• Øl: Märzen (lys pilsner), Pils (pilsner), Zwicklbier<br />

(ufiltreret pilsner), Bock (stærk sødlig pilsner),<br />

Dunkel (mørk øl), Weizenbier (hvedeøl), Hefeweizen<br />

(ufiltreret hvedeøl)<br />

• Fadølsstørrelser: Pfiff 0,2 liter, Seidel 0,3 liter,<br />

Krügerl 0,5 liter, Maß 1,0 liter, Doppelmaß 2,0 liter<br />

• brændevin: obstler (snaps med svag frugtsmag)<br />

Kaffe:<br />

• Kleiner Schwarzer eller Mokka (Østrigsk espresso)<br />

• Großer Schwarzer (dobbelt mokka)<br />

• Kleiner/ Großer brauner (enkelt/dobbelt mokka<br />

med mælk)<br />

• Verlängerter (cafe latte)<br />

• Franziskaner (halv mokka, halv varm mælk plus<br />

flødeskum)<br />

• Kapuziner (mokka med flødeskum)<br />

• Einspänner (dobbelt mokka med flødeskum)<br />

• Wiener eiskaffee (kold mokka med vaniljeis og<br />

flødeskum)<br />

Mahlzeit! (velbekomme)<br />

36 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 37


SAnAA<br />

5ting du ifølge Claus Qvist jessen<br />

skal vide om sanaa’s 1001 nats<br />

eventyr på tre kvadratkilometer<br />

Jambiya-man foran The Great<br />

Mosque.<br />

1<br />

den gamle by<br />

lad dig fare vild i Sanaas<br />

UneSCo-ratede, gamle by, indhalér<br />

duften fra en boblende vandpibe,<br />

og nyd floden af håndværkere<br />

og handlende. Fra de flittige fabrikanter<br />

af de traditionelle jambiyas til<br />

sælgere af krydderier, karameller og<br />

klædninger, alt sammen i en labyrint<br />

af tussegamle højhuse med hvide<br />

bemalinger mod onde ånder.<br />

2<br />

Khat-markedet<br />

Af alle Sanaas underlige<br />

markeder er khat-markedet det<br />

sjoveste. Lidt ud på eftermiddagen<br />

går hele Yemen i stå, og alle skynder<br />

sig hen til den lokale khat-pusher for<br />

at stakke op med lokalt ”tyggegummi”.<br />

<strong>De</strong>t siges, at næsten halvdelen<br />

af Yemens befolkning er beskæftiget<br />

med khat, og det mærkes på produktiviteten.<br />

Khat er en effektiv stopknap<br />

for al foretagsomhed.<br />

3<br />

Yemens stolte mænd<br />

Yemen er et af de få lande,<br />

hvor mændene er mere farverige<br />

end kvinderne. Med deres traditionelle,<br />

hvide klædning, den krøllede<br />

turban og den uundværlige krumkniv,<br />

jambiya, ligner enhver stolt yemenit<br />

en kriger, man ikke har lyst til at slås<br />

med. Hvorfor skulle man også det?<br />

Yemens gæstfrihed er fantastisk,<br />

både i Sanaa og i resten af landet.<br />

4<br />

Great Mosque<br />

bygget allerede i år 630 er<br />

Yemens ældste moske faktisk to<br />

år ældre end Profeten Muhammeds<br />

død (632). <strong>De</strong>sværre er The Great<br />

Mosque som næsten alle andre af Yemens<br />

moskéer lukket land for vantro<br />

turister, men man kan sagtens få lov<br />

at stikke snuden en smule indenfor.<br />

ellers må man nøjes med at nyde den<br />

religiøse stemning rundt omkring den<br />

bastante stenbygning.<br />

5 Vandpibe-khat-café<br />

<strong>De</strong>t koster en del søgning, men<br />

finder du en af de små, mørke<br />

”barer”, hvor mageligt henslængte<br />

mænd bruger timer på at drikke te,<br />

ryge vandpibe og naturligvis tygge<br />

khat. Uendeligt mange timer spildes<br />

her i godt selskab med hinandens<br />

bulende kinder og trænede tyggemuskler.<br />

120 % uturistet og definitivt<br />

en kun-for-mænd ting!<br />

Wadi Dhar / Rock<br />

Palace<br />

Wadi Dhar, kun 17 km nord for<br />

Sanaa og oprindeligt Sultan Yahyas<br />

sommerhus.<br />

Marib<br />

Hovedstaden i Dronningen af<br />

Sabas 3000 år gamle rige; i vore<br />

dage en mennesketom ørken.<br />

Shibam, Hadramawt<br />

”Ørkenens Manhattan”, en<br />

syvetagers mudderstens-UneSCoby.<br />

MonAco YeMen<br />

Al-Mahwit-regionen<br />

<strong>De</strong>korative landsbyer og farverige<br />

markeder på toppen af hver<br />

eneste bjergtop.<br />

Ibb og Jibla<br />

Fotogene byer i højlandet syd<br />

for Sanaa. Gamle stenhuse og<br />

nysgerrige børn.<br />

Sayun<br />

Hovedbyen i Hadramawt. Ingen<br />

”rigtige attraktioner”, men<br />

fotogene og venlige mennesker..<br />

Thilla<br />

Antik by i Kawkabam-regionen;<br />

bygget som et helt citadel og<br />

fuld af fotogene gamlinge.<br />

Hadramawt<br />

Smuk, tør ørken i det meste af<br />

det gamle ”Sydyemen”. Bør nydes<br />

ved solnedgang.<br />

Bir-Ali<br />

lille, faldefærdig og ualmindeligt<br />

doven fiskerby, 100 km vest for Al-<br />

Mukhalla.<br />

GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 39


tema Udlandsarbejde lidt irriteret over at få min nattesøvn<br />

Mit arbejde blandt<br />

Nigerias gadehandlere<br />

Vågner, sanser varmen,<br />

og snart går det op for<br />

mig, at min aircondition<br />

ikke virker. Vi er igen<br />

uden strøm fra det<br />

lokale elværk. det er<br />

status det meste af<br />

døgnet. jeg står op og<br />

går hen mod vinduet<br />

og kigger ud mellem<br />

glaslamellerne. over<br />

mod et lille skur på<br />

den modsatte side<br />

af gården, hvor mine<br />

vagter holder til. der<br />

er mørkt og helt stille -<br />

vagterne sover.<br />

TeksT og foTo: fleming lindhold<br />

afbrudt, sætter jeg et par fingre i<br />

munden og pifter. <strong>De</strong>n skingre lyd<br />

bryder nattens ro, og få sekunder<br />

efter ser jeg en sort flagermuslignende<br />

skikkelse styrte ud af sin hytte for i hast<br />

at bevæge sig over til generatorskuret.<br />

et øjeblik efter hører jeg generatorens<br />

brummen. Så kommer den svage<br />

summen fra min aircondition. Jeg står<br />

et øjeblik uden at røre mig og mærker<br />

en svag, kølig brise. Går tilbage til min<br />

seng og lægger mig. Kigger op i loftet<br />

på mit moskito-net. Jeg forsøger at<br />

falde i søvn, men kommer hurtig til den<br />

erkendelse, at det det ikke lige lader sig<br />

gøre. Tankerne veksler fra mine venner<br />

derhjemme til mit liv her i Nigeria. Til<br />

hende, som jeg over julen i Danmark<br />

tilbragte nogle hyggelige timer sammen<br />

med og kom til at holde af. Så falder<br />

mine tanker på indholdet af den artikel,<br />

som jeg har lovet <strong>De</strong> <strong>Berejstes</strong> <strong>Klub</strong>:<br />

arbejde<br />

At udvikle et lokalt distributionsnetværk<br />

med mere end 5.000 gadehandlere,<br />

fordelt på 50 hoveddepoter og et utal af<br />

mindre depoter, er en opgave, som vil<br />

vække opmærksomhed i erhvervslivet<br />

derhjemme. Opgaven er utraditionel,<br />

og jeg tror ikke, der er mange danskere<br />

som før har kastet sig ud i et lignende<br />

gadehandlerprojekt, hvis nogen<br />

overhovedet. Vi er ca. 500 ansatte<br />

på mejeriet, hvoraf fem er danskere.<br />

egentlig dækker vores salgsnetværk<br />

rent geografisk kun en tredjedel af<br />

nigeria, så her er masser af plads til at<br />

ekspandere. <strong>De</strong>t er også grunden til, at<br />

jeg opholder mig her. Halvdelen af vores<br />

gadesalg foregår her i nigerias største<br />

by Lagos.<br />

en stor del af vores top managers i vores<br />

organisation er kvinder. <strong>De</strong>t er ikke<br />

atypisk for en nigeriansk virksomhed.<br />

Kvinder her i landet står stærkt i<br />

erhvervslivet. <strong>De</strong> er åbne, snakkesalige<br />

og meget kontante i deres udmeldinger.<br />

På grund af den kulturelle forskellighed<br />

kan samarbejdet med nigerianerne<br />

til tider udvikle sig surrealistisk.<br />

Kommunikation over kulturelle grænser<br />

er ikke altid let, og der opstår let<br />

misforståelser. Når en opgave skal<br />

udføres, er det vigtigt, at den beskrives<br />

klart og præcist. Eksempelvis har<br />

jeg oplevet forskellige opfattelser af<br />

begreber som tid og sted. <strong>De</strong>rtil har vi<br />

vesterlændinge med vores teknologiske<br />

baggrund også en tilbøjelighed til at<br />

tage mange ting for givet. En kollega<br />

fortale mig en dag, at hvis resultatet<br />

af en opgave ikke helt levede op til<br />

mine forventninger, var opgaven ikke<br />

beskrevet godt nok. <strong>De</strong>t har jeg så taget<br />

til mig, og jeg forsøger også ihærdigt at<br />

sætte mig ind i nigerianske forhold.<br />

Alle vores gadehandlere er med få<br />

undtagelser mænd, som kører rundt<br />

i gaderne med deres små isvogne,<br />

cykler eller mindre motorcykler. Og som<br />

Hjem-Is herhjemme bruger en klokke<br />

for at hidkalde kunders opmærksomhed,<br />

bruger de her et lille horn. <strong>De</strong> mere<br />

avancerede har trehjulede tuk-tuk’s<br />

med et lukket og isoleret lad, hvor de<br />

opbevarer de frosne produkter. <strong>De</strong>t<br />

er frosne mejeriprodukter, som vi er<br />

gode til at producere og distribuere.<br />

Vores små trehjulede knallerter kører<br />

hver morgen deres egen rute ud til<br />

små ”selling points”, som består af<br />

stationære gadehandlere eller butikker,<br />

som alle har en fryser til at holde vores<br />

produkter frosne. Hver aften køre vores<br />

tuk-tuk-sælgere tilbage ad samme rute<br />

for at afregne dagens salg.<br />

Ud over at opbygge distributionsnetværket<br />

arbejder jeg også med<br />

at fremme bevidstheden om vores<br />

produkter. <strong>De</strong>rfor er jeg stærkt involveret<br />

i udarbejdelsen af landsdækkende<br />

marketingkampagner. Alt sammen<br />

spændende opgaver, og jeg er sikker<br />

på, at de næste 6 måneder, som jeg har<br />

skrevet kontrakt for, rent arbejdsmæssigt<br />

bliver begivenhedsrige.<br />

udfordring<br />

<strong>De</strong>t er ikke helt uden udfordringer<br />

at styre et så omfattende<br />

gadehandlernetværk. Et afgørende<br />

punkt er at opretholde en vis disciplin<br />

blandt gadehandlerne. <strong>De</strong>rudover at<br />

kunne vedligeholde det materiel, der<br />

bruges. En anden vigtig opgave er at<br />

forsyne depoterne med strøm. <strong>De</strong>n<br />

meget ustabile offentlige elforsyning<br />

gør, at vi er nødsaget til at bruge egne<br />

generatorer, som drives ved hjælp af<br />

diesel. Disse generatorer er livsnerven<br />

for alle fryserum i vores depoter, som<br />

ligger spredt ud over Nigeria. Vores<br />

mejeriproduktion har endda ekstra<br />

generatorer som back up. Alt sammen<br />

for at sikre et stabilt produktions-flow.<br />

At drive et mejeri i disse omgivelser er<br />

en daglig udfordring. Alligevel lykkedes<br />

det for Fanmilk med stor kreativitet og<br />

godt team work at drive et mejeri under<br />

disse vanskelige forhold.<br />

I nigeria, som er verdens fjerdestørste<br />

olienation, opstår der jævnlig mangel på<br />

diesel. Ufatteligt at tænke på. Men det<br />

giver et indtryk af, hvor ringe landets<br />

regering er til at styre energiforsyningen.<br />

Diesel er uundværlig for os, og mangel<br />

på samme er en truende faktor. I går<br />

aftes kunne jeg se biler i lange køer<br />

foran flere benzinstationer.<br />

Hele infrastrukturen i nigeria er plaget<br />

af et meget nedslidt vejnet. Også i<br />

lagos city er vejene i en meget dårlig<br />

stand. Store huller i asfalten forhindrer<br />

trafikken i at glide normalt. <strong>De</strong>rtil er<br />

byen kendt for alle dens trafikpropper.<br />

<strong>De</strong>t er ikke kun i Lagos, vi slås med<br />

dette problem. <strong>De</strong>t samme er gældende<br />

for flere nigerianske byer. Jeg har dog<br />

fået fortalt, at i hovedstaden Abuja, hvor<br />

regeringen holder til, er vejnettet en hel<br />

del bedre. Ud over vejnettet er også<br />

hele jernbanesystemet nedslidt og langt<br />

fra anbefalelsesværdigt at benytte.<br />

Hverken til gods eller persontransport.<br />

<strong>De</strong>t er ikke bare infrastrukturen og<br />

logistikken i nigeria, som giver Fanmilk<br />

store udfordringer. For et par år siden,<br />

hvor vi derhjemme talte om mangel på<br />

kvalificeret arbejdskraft, var Nigeria i<br />

en langt værre situation. En rimelig stor<br />

del af befolkningen er analfabeter, og en<br />

anden stor del har kun få års skolegang.<br />

Problemet er, at uddannelsessystemet<br />

stadig er prioriteret lavt i statsbudgettet.<br />

Korruption, svindel og tyveri<br />

- en del af hverdagen<br />

Jeg opdager en lille sort plet på mit<br />

hvide moskito-net, som viser sig at<br />

være en myg. Ved synet af denne<br />

parasit, kommer jeg til at tænke på<br />

en ubehagelig oplevelse, jeg for et par<br />

måneder siden havde med politiet.<br />

en sen lørdag eftermiddag ville jeg<br />

købe mig et par sportssko. Motion er<br />

ikke noget, der dyrkes meget. For mit<br />

eget vedkommende havde jeg dog<br />

besluttet mig for at gøre noget ved det.<br />

Sammen med min chauffør kørte vi<br />

gennem gaderne i lagos i forventning<br />

om at finde en forretning, som solgte<br />

sportsudstyr.<br />

Pludselig blev vi standset af en<br />

politipatrulje, som hårdnakket påstod,<br />

at vi kørte ned ad en ensrettet gade. Lidt<br />

GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 41


uforstående overfor vores forseelse,<br />

blander jeg mig i den diskussion, som<br />

er opstået mellem min chauffør og<br />

tre ikke særlige diskussionsvenlige<br />

politifolk, hvoraf den ene havde sat<br />

sig ind på forsædet ved siden af min<br />

chauffør. Hurtigt blev der fremlagt et<br />

verbalt bødeforlæg på et par tusinde<br />

dollars, hvilket jeg straks og kategorisk<br />

afviste velvidende, at jeg kunne ende<br />

på politistationen, og i værste fald<br />

sidde der til næste dag. Efter en lang<br />

og intens diskussion endte vi med at få<br />

beløbet forhandlet ned til de kontanter,<br />

vi havde i lommerne. <strong>De</strong>r blev ikke<br />

udleveret noget skriftlig bødeforlæg. Ej<br />

heller modtog vi nogen kvittering. Blot<br />

sad jeg tilbage, rasende over at være<br />

lænset for mine 40 USD. <strong>De</strong>r blev ikke<br />

handlet sportssko den dag.<br />

Få dage senere kørte min chauffør<br />

faktisk over for rødt. Og så snart vi<br />

var kommet over krydset, blev vi igen<br />

standset af politiet. Forseelsen kostede<br />

10 USD. Jeg betalte prompte, og vi<br />

kørte hurtigt videre.<br />

Korruption, svindel og tyveri udsættes<br />

man for dagligt. Og med tiden vil jeg<br />

sikkert udvikle et øje på hver finger.<br />

Venner har fortalt mig, at det blot<br />

er et spørgsmål om at vænne sig til<br />

nigerianske forhold. Og som tiden<br />

går, bliver det mere og mere en del<br />

af hverdagen. Men jeg tror alligevel<br />

ikke, at jeg bliver helt dus med dette<br />

fænomen.<br />

fritid<br />

I min ihærdige søgen efter søvnens<br />

bevidstløse tilstand, tvinger jeg mig<br />

selv til at bryde hjernen med nogle rare<br />

tanker. Jeg tænker på de gode stunder,<br />

jeg har haft sammen med nigerianske<br />

venner, som jeg hyppigt hænger ud<br />

med. Et kærkomment afbræk i den evige<br />

koncentration omkring mit arbejde.<br />

Jeg har lært nogle kunstnere at kende<br />

hernede, og i min fritid tilbringer jeg<br />

gerne nogle timer sammen med dem.<br />

Mest sidder vi i deres sparsomme<br />

atelierer og drøfter alt lige fra et<br />

penselstrøg på et lærred til konsensus<br />

i det nigerianske samfund. <strong>De</strong>r skal ikke<br />

herske nogen tvivl om, at nigerianerne<br />

holder af at drøfte alle mulige emner,<br />

især når vi med nogle lokalbryggede<br />

øl har fundet vej ud i skyggen af et<br />

stort afrikansk iroko-træ. Udvalget<br />

af ølmærker er ikke stort i Nigeria. Til<br />

gengæld lever de helt op til international<br />

standard.<br />

Med mellemrum tager jeg ned i den<br />

lokale sejlklub for at mødes med andre<br />

vesterlændinge. Stedet er meget<br />

hyggelig og afslappende. Jeg sidder for<br />

det meste udenfor med min frokost og<br />

kikker ud over indsejlingen til lagos<br />

havn, hvor mange skibe fra alverden<br />

nationer passerer. Til tider tage jeg over<br />

til en af de nærliggende øer og deltager<br />

som gast i en af klubbens kapsejladser.<br />

Et andet yndet mål er Lagos Polo Club,<br />

hvor jeg gerne tilbringer en søndag<br />

eftermiddag. Polo er ret populært,<br />

og nigerianske mænd sidder gerne<br />

i klubbens bar med deres øl, mens<br />

resten af familien sidder i nærheden og<br />

hygger sig med the, kager og is. Alle<br />

optaget af eftermiddagens polo kamp.<br />

Atmosfæren er afslappet og bærer<br />

præg af en stor familieudflugt.<br />

Sheraton Hotel ligger lige om<br />

hjørnet fra min lejlighed. Hotellet,<br />

hvor besætningsmedlemmerne fra<br />

flyselskaberne, med destination til<br />

Lagos, overnatter. Jeg besøger gerne<br />

poolbaren efter arbejde, hvor en fredag<br />

aftens indtagelse af alkohol kan ende<br />

i en åben dialog om alverdens emner.<br />

Jeg tror min chauffør sætter pris på, at<br />

jeg tilbringer mine fredagsaftner her og<br />

ikke ude på øerne syd for lagos, som<br />

egentlig er stedet for byens natteliv.<br />

<strong>De</strong>n lange vej hjem fra dette område<br />

kan udvikle sig til et mareridt, hvis<br />

man er uheldig med trafikken. <strong>De</strong>tte<br />

oplevede jeg, da jeg for nogle måneder<br />

siden var nyankommet til Lagos. Vi sad<br />

håbløst fast i lagos havn mellem nogle<br />

lastbiler, som nægtede at flytte sig. Ved<br />

hjælp fra en venlig nigerianer, lykkes det<br />

efter mange timers venten, at komme<br />

fri. Vores nye ven fik guidet os ind på<br />

et øde og mørkt område for ad den vej<br />

at komme uden om trafikken. Efter at<br />

have forsøgt at komme gennem lagos<br />

i mere end 9 timer, lykkes det endelig<br />

at nå hjem klokken 3 om morgenen.<br />

Min natlige udflugt fik jeg ingen ros for.<br />

lagos havn er et af de mest kriminelle<br />

og berygtede områder i Nigeria. Jeg har<br />

dog lært at holde mig underrettet om<br />

trafiksituation, inden jeg køre nogen<br />

steder.<br />

<strong>De</strong>t er lykkes mig at opspore en<br />

spændende organisation her i landet.<br />

nigeria Field Society (nFS) er en national<br />

organisation, som blev grundlagt i 1930,<br />

og som i dag har afdelinger i flere byer<br />

over hele landet, som udelukkende<br />

beskæftiger sig med at arrangere<br />

lokale ekskursioner, og som fungerer<br />

på et frivilligt engagement. Jeg har haft<br />

kontakt med et par medlemmer, og det<br />

viser sig, at nFS er en sammenslutning af<br />

udlændinge, som arrangerer forskellige<br />

kulturelle ture rundt i Nigeria. Især den<br />

nordlige del af landet ser ud til at have<br />

deres interesse. Her afholdes der en del<br />

farverige festivaler, og jeg fik fortalt, at<br />

en af deres ekskursioner var målrettet til<br />

nogle meget interessante hulemalerier,<br />

som stammer nogle tusinde år tilbage.<br />

<strong>De</strong>t er min plan at blive medlem hurtigst<br />

muligt og benytte mig af deres mange<br />

spændende tilbud.<br />

I min døs opfanger jeg en svag buldren<br />

i det fjerne. En buldren, som høres med<br />

jævne mellemrum, efterfulgt af nogle<br />

svage lysglimt. Lige nok til at oplyse<br />

min lejlighed. Mit vågelys blinker. <strong>De</strong>t<br />

varsler om dårligt vejr. Jeg hører de<br />

første regndråber ramme taget. Snart<br />

følger den monotone lyd af regn.<br />

Morgen<br />

Jeg hører mit vækkeur ringe. Jeg må<br />

være faldet i søvn. Famler lidt for at<br />

komme ud af moskito-nettet. Rejser<br />

mig op og sætter mig på sengekanten. I<br />

dag skal jeg besøge et af vores depoter,<br />

som ligger to timers kørsel nord for<br />

Lagos.<br />

Snart står jeg under bruseren og<br />

mærker vandet risle ned ad kroppen.<br />

Jeg er allerede lidt forsinket, så jeg gør<br />

mig hurtig færdig. Hører min kok kalde.<br />

Min morgenmad er serveret. Jeg sætter<br />

mig ved bordet og ser på min tallerken.<br />

Min morgen smiley består at 2 spejlæg<br />

ved siden af hinanden og en lille svag<br />

opadbøjet pølse - placeret på tværs lige<br />

under æggene. Jeg smiler igen. Ser ned<br />

i gården gennem et væg-til- loft vindue<br />

og bemærker, at min chauffør er i gang<br />

med at gøre bilruderne rene. Blikket<br />

falder igen på min tallerken, jeg tager<br />

mit bestik og skærer beslutsomt pølsen<br />

i to. En ny arbejdsdag begynder blandt<br />

Nigerias gadehandlere.<br />

42 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 43


tema Udlandsarbejde en smule rådvild er jeg ankommet til<br />

havnebyen Cotonou i benin og står på<br />

gaden med min rygsæk og et bykort,<br />

der hverken er til at få hoved eller hale<br />

i. Jeg får øje på et ungt par, der ligner<br />

backpackere, og får en temmelig kryptisk<br />

forklaring. <strong>De</strong> kender ikke byen så godt,<br />

da de lige er ankommet med skib. Jeg<br />

Dronning Ingrid<br />

spærrer øjnene op, da jeg hører dem<br />

fortælle om, at de arbejder frivilligt på et<br />

hospitalsskib, der ligger her i Cotonou.<br />

Parret er fra Tyskland, og pigen arbejder<br />

under eksotiske<br />

som sygeplejerske på skibet, mens<br />

hendes kæreste, der er tømrer, tager<br />

sig af de mere praktiske ting ombord.<br />

”Du kan gå ind og se på organisationens<br />

himmelstrøg<br />

hjemmeside” foreslår de, og giver mig<br />

en adresse der hedder mercyships.org<br />

Jeg får endelig fundet et hostel,<br />

smider min svedige rygsæk, og går<br />

ud for at finde en internetcafé. På<br />

organisationens hjemmeside opdager<br />

jeg til min store overraskelse, at man<br />

med et klik kan få teksten på dansk<br />

- og at skibet er en gammel dansk<br />

færge. Historien bliver mere og mere<br />

mystisk, også fordi jeg trods mit arbejde<br />

indenfor sygehussektoren i Danmark<br />

simpelthen aldrig nogensinde har hørt<br />

om Mercyships. Noget er gået min ellers<br />

ret nysgerrige næse forbi!<br />

Under min rejse i Vestafrika i vinteren 2009 løber jeg - til min store<br />

overraskelse - ind i vores gamle Storebæltsfærge Dronning Ingrid ved<br />

havnekajen i byen Cotonou i det lille land benin. den gamle dronning nyder<br />

sit otium under eksotiske himmelstrøg som hospitalsskib i den amerikanske<br />

organisation Mercy ships. Hun har fået en ansigtsløftning til 300 millioner<br />

kroner, og er blevet omdøbt til africa Mercy med det ædle job at sikre<br />

lægebehandling til befolkningen i verdens fattigste lande. rent tilfældigt<br />

hilser jeg på en nordisk udseende mand på kajen, der viser sig at være skibets<br />

eneste dansker, overstyrmand lars Kristensen fra Midtjylland. det bliver til en<br />

interessant snak og rundvisning på vores gamle storebæltsfærge, der nu huser<br />

både operationsstuer og dedikerede sygeplejersker.<br />

TeksT og foTo: aneTTe lillevang krisTiansen<br />

Africa Mercy er indregistreret som passagerskib i Valletta på Malta, da der ikke findes en særlig kategori<br />

der hedder hospitalsskib. Her ses også at skibets bovport er bygget om. Før var færgen åben i begge<br />

ender, så togene kunne køre lige igennem.<br />

På listen over organisationens<br />

kontaktpersoner finder jeg danske Anne<br />

Marie, der er sygeplejerske. Jeg får den<br />

idé, at prøve om jeg - som social- og<br />

sundhedsassistent - kan søge hyre på<br />

skibet som frivillig i et par uger. <strong>De</strong>t<br />

Africa Mercy er efter den omfattende renovering blevet et fuldt funktionelt hospitalsskib med plads til 80 patienter, 6<br />

operationsstuer og egen tandlægeklinik. <strong>De</strong>r er i alt ca. en besætning på 400 frivillige der forestår driften af skibet.<br />

kunne være en spændende oplevelse,<br />

og jeg kunne sagtens få det passet ind<br />

i min tidsplan. Jeg mailer til Anne Marie<br />

og venter spændt på, hvad der vil ske. I<br />

mellemtiden går jeg i gang med et – viser<br />

det sig – ikke helt nemt arbejde, med at<br />

finde skibet. <strong>De</strong>t tyske par forklarede<br />

mig, hvilken kaj det lå fortøjet ved, men<br />

det volder mig en del besvær at finde<br />

skibet. Jeg vader den halve by rundt<br />

i sveddryppende tilstand, men uden<br />

held. Jeg har fået advarsler om at gå på<br />

stranden, da der hersker lovløse tilstande,<br />

og det vist er farligt at færdes der. Men<br />

til sidst ser jeg ingen anden udvej end at<br />

finde derned, så jeg i det mindste kan få<br />

overblik over havnen. Turen går gennem<br />

skumle fattigkvarterer, suspekte typer<br />

lusker rundt, og jeg føler mig ærlig talt<br />

ikke helt tryg ved situationen. Også her<br />

må jeg opgive at finde noget skib og<br />

går slukøret tilbage. Endelig finder jeg<br />

et andet smuthul ned til stranden - og<br />

bingo!<br />

nu får jeg øje på et hvidt og blåt skib,<br />

der ligger ved modsatte kaj, godt nok<br />

et stykke væk, men nu har jeg da i<br />

det mindste lokaliseret det, der ganske<br />

rigtigt kunne minde om en dansk færge.<br />

Imens jeg går i retning mod skibet,<br />

spekulerer jeg på, hvilken færge det<br />

mon er. Gamle Ask eller Urd fra Århus<br />

eller en Storebæltsfærge? På vej mod<br />

kajen får jeg øje på en ung hvid kvinde,<br />

der ligner en sygeplejerske, og ganske<br />

rigtigt. Pigen er fra Holland og arbejder<br />

på skibet. Vi får en lang snak, men hun<br />

fastholder, at fremmede ikke må komme<br />

ned til skibet, og da slet ikke ombord.<br />

Til sidst bestemmer hun sig dog for at<br />

slække på reglerne, da hun hører jeg er<br />

dansker og indenfor sygehussektoren,<br />

og jeg får lov til at følge med tilbage til<br />

skibet. <strong>De</strong>r er striks kontrol med, hvem<br />

der går ud og ind. Ingen lægger mærke<br />

til, at jeg intet navneskilt har, da jeg<br />

vælger en anden port. Jeg er jo hvid<br />

ligesom alle de fleste på skibet, og ingen<br />

tager notits af mig.<br />

Stort er mit glædesudbrud da vi nærmer<br />

os skibet og jeg læser navnet Dronning<br />

Ingrid på forstævnen. <strong>De</strong>t er helt vildt at<br />

se vores gamle færge i disse omgivelser.<br />

Jeg tager afsked med sygeplejersken,<br />

går rundt, kigger lidt og tager billeder.<br />

Henne ved en af fortøjningerne får jeg<br />

øje på en meget skandinavisk udseende<br />

mand. Først gætter jeg på, at han må<br />

være nordmand og hilser lidt forsigtigt<br />

på ham på engelsk. Til min store glæde<br />

og overraskelse viser det sig, at jeg<br />

faktisk er løbet ind i skibets eneste<br />

dansker, og oven i købet næsten ”bossen<br />

himself”. Lars fra Brande i Midtjylland<br />

er overstyrmand på Africa Mercy, og<br />

sammen med den amerikanske kaptajn<br />

hovedansvarlig for skibet. Efter nogen<br />

snak og en bekræftende mail senere, får<br />

vi et møde i stand til næste dag, hvor<br />

jeg får lov til at komme ombord og få<br />

en grundig rundvisning. <strong>De</strong>t var enormt<br />

heldigt, at jeg lige løb ind i lars, han har<br />

nemlig nøgler til hele skibet og tager mig<br />

Normalt er der ingen adgang for nysgerrige besøgende på hospitalsskibet Africa Mercy – men<br />

det hjælper gevaldigt at få en aftale gennem den danske overstyrmand!


Ved siden af Dronning Ingrid i havnen i Cotonou ligger endnu et stykke dansk søfartshistorie, nemlig den<br />

gamle Marstalfærge, som overstyrmand Lars Kristensen tit har sejlet med frem og tilbage til Søfartsskolen<br />

på Ærø.<br />

med rundt, og han fremviser gerne hver<br />

en kringelkrog fra dæk til kommandobro.<br />

Han fortæller, at skibet er startet med<br />

at sejle fra england til Tenerife, hvor<br />

de har brugt tid på den nødvendige<br />

vedligeholdelse og ikke mindst på at give<br />

personalet et velfortjent hvil. Herefter<br />

har skibet ligget ni måneder i Liberia.<br />

landet har akut brug for hjælp efter<br />

at 14 års borgerkrig endelig fandt sin<br />

afslutning i 2003, hvor land og befolkning<br />

blev efterladt i virkelig miserabel stand.<br />

Skibet skal nu ligge i Cotonou i ni<br />

måneder, hvor man udfører specifikke<br />

operationer, fortrinsvis indenfor<br />

plastikkirurgi. Organisationens formål<br />

er at hjælpe de fattige i tredje verdens<br />

lande til et bedre og mere værdigt liv,<br />

så der opereres for læbe - ganespalte,<br />

svulster, korrektioner af deformiteter,<br />

grå stær og skader ved for tidlige fødsler.<br />

Sørgeligt, men sandt, er det i Vestafrika<br />

nødvendigt med operation af unge<br />

kvinder, der har fået ødelagt underlivet,<br />

fordi de ofte føder børn som 12-årige.<br />

Disse piger er slet ikke færdigudviklede<br />

til at føde børn i så ung en alder. <strong>De</strong>res<br />

fødsel kan strække sig over flere døgn,<br />

hvorved blodtilstrømningen til underlivet<br />

klemmes af, så der kan opstå iltmangel<br />

og forrådnelse i vævet. <strong>De</strong>suden kan de<br />

få svært ved at kontrollere vandladning<br />

og afføring. <strong>De</strong> unge kvinder udstødes<br />

af ægtemand, familie, og samfund og får<br />

et uudholdeligt liv. <strong>De</strong>t er blot én af de<br />

chokerende ting, der foregår her, foruden<br />

omskæringer af otteårige piger, der jo<br />

har de frygteligste konsekvenser som<br />

blødninger og infektioner. Men som jeg<br />

hørte nogen sige, så ”piller man jo ikke<br />

ved sekstusinde år gamle traditioner”.<br />

Originale DSB-farver<br />

Skibet er i utrolig flot stand og meget<br />

veludstyret med røntgen, laboratorium,<br />

og kapacitet til firs patienter, seks<br />

operationsstuer og tandlægeklinik.<br />

Meget af inventaret på skibet er det<br />

originale, den røde og blå gelændere<br />

ved trappen i hver ende af færgen,<br />

væggene, ja selv gulvet kan jeg<br />

genkende. Hele skibet var før malet<br />

udvendigt i røde, sorte og hvide farver –<br />

de originale DSB-farver - men i dag har<br />

skibet fået en grundig ansigtsløftning<br />

udvendigt og er holdt i hvidt og blåt. <strong>De</strong><br />

karakteristiske farver er dog bibeholdt<br />

på passagerdækket og ved restauranten.<br />

Storebæltsfærgen var stort set kun<br />

bygget til at skulle bringe totusinde<br />

passagerer fra punkt A til B, og i den<br />

tid skulle folk nå at købe kaffe, pølser<br />

og hamburgere, så derfor var der lagt<br />

meget vægt på restauranten og kiosk.<br />

butikken er i dag en smule ombygget,<br />

men mellemgangen med opholdsstuen<br />

står næsten original. På en endevæg får<br />

jeg øje på det landkort med togruterne<br />

i Danmark, som altid hang i togene før<br />

i tiden.<br />

Senere på rundturen oppe på øverste<br />

dæk viser lars mig skibets to originale<br />

Glemt er den stride danske blæst, når den gamle Dronning Ingrid nyder sit velfortjente otium blandt palmer,<br />

azurblåt hav og farvestrålende fiskerbåde i de forskellige havne i Vestafrikanske byer. Hun har indtil nu lagt til i<br />

Liberias hovedstad Monrovia, og næste stop bliver Sierra Leone.<br />

redningsbåde. <strong>De</strong>tte dæk fungerer<br />

blandt andet også som legeplads til<br />

børnene, og man har også planer om at<br />

sætte et svømmebassin op.<br />

Mercy Ships organisationen fik først<br />

tilbudt et krydstogtsskib, men det<br />

ville blive for svært at ombygge. En<br />

togfærge er nemmere at gå til, da hele<br />

jernbanedækket var ét stort rum, som<br />

det var mulig at bygge om til flere nye<br />

mindre rum. <strong>De</strong>suden var Dronning Ingrid<br />

et stærkt skib af god kvalitet og med stor<br />

maskinkapacitet. På det nu ombyggede<br />

skib kan man se, at bagenden er bygget<br />

om; før var der åbning i begge ender, så<br />

togene kunne køre igennem skibet. Nu er<br />

bovportene lukket af. Passagerfærgerne<br />

sejlede mellem nyborg og Korsør, men<br />

blev taget ud af drift i 1997, da vi fik<br />

Storebæltsbroen.<br />

Mercy Ships købte færgen af DSB for 40<br />

millioner Pund, og skibet blev fragtet til<br />

den engelske by newcastle, hvor det lå på<br />

skibsværftet i hele otte år, inden det var<br />

klar til arbejdet som hospitalsskib. Africa<br />

Mercy - som det nyrenoverede skib blev<br />

døbt - er indregistreret som passagerskib<br />

i Valletta på Malta. <strong>De</strong>r findes ingen<br />

kategori, der hedder hospitalsskib, så<br />

derfor hører skibet under passagerskibe,<br />

der har den højeste kategori af sikkerhed.<br />

<strong>De</strong>t stillede nye krav til færgen at skulle<br />

være et fuldt funktionelt hospitalsskib og<br />

sejle under tropiske himmelstrøg. Skibet<br />

har for eksempel intet airconditionsystem,<br />

og motorens kølesystem er sat<br />

på overarbejde, når den nu skal afkøle<br />

med 30 grader varmt havvand.<br />

et moderne jutlandia<br />

Rundt på skibet lægger jeg mærke til<br />

messingskilte, der viser hvem der har<br />

ydet donationer. En af hovedsponsorerne<br />

er en kvinde fra newcastle, der ønskede<br />

at holde liv i skibsbygningen i byen.<br />

netop i denne by ligger der mange<br />

skibsværfter, men skibsbygning kører<br />

efterhånden på de sidste åndedrag. Nu<br />

til dags bliver skibe bygget i Fjernøsten,<br />

hvor arbejderne er lavere lønnede. <strong>De</strong>t<br />

er simpelthen ikke økonomisk rentabelt<br />

at bygge skibe i europa mere, og det<br />

engelske værft var da heller ikke specielt<br />

motiveret for at ombygge skibet. <strong>De</strong>rfor<br />

trak arbejdet med Dronning Ingrid ud,<br />

og skibet kom til at ligge længe i dokken,<br />

da værftet var ved at lukke. <strong>De</strong>suden<br />

havde Mercy Ships heller ikke altid penge<br />

til renoveringen, og så gik arbejdet helt<br />

i stå.<br />

Arbejdet ombord er baseret på frivillig<br />

arbejdskraft, og personalet betaler 700<br />

USD pr. måned for at arbejde der. Planen<br />

er at åbne skibet for offentligheden og<br />

invitere ombord til rundvisninger. Man<br />

håber så på, at pengestærke bidragydere<br />

– foruden de kristne kirkesamfund<br />

verden over der donerer penge - vil<br />

sponsorere midler til forsat at videreføre<br />

den gode indsats blandt Afrikas fattige.<br />

Africa Mercy er en hel flydende by<br />

med egen skole, frisør, bibliotek<br />

Dronning Ingrid er næsten ukendelig, med sit nye look i blåt og hvidt. En ombygning der har taget mere end<br />

8 år, kostet over 300 millioner kr. <strong>De</strong>t gør hende til verdens største flydende sygehus, helt i samme ånd som<br />

danske Jutlandia under Korea-krigen i halvtredserne.<br />

og computerrum. <strong>De</strong>r er foruden<br />

plejepersonalet også ansat lærer,<br />

teknisk personale og køkkenpersonale.<br />

På visse tidspunkter har der været op<br />

til 30 nationaliteter i personalegruppen.<br />

Rundvisningen med lars giver mig<br />

associationer det danske hospitalsskib<br />

Jutlandia, der sejlede under Koreakrigen<br />

i halvtredserne, og Kim larsens<br />

sang om de dedikerede sygeplejersker,<br />

som vi sikkert alle har nynnet med på.<br />

Men trods gode intentioner om at<br />

hjælpe værdigt trængende, er der<br />

masser af bureaukrati i de forskellige<br />

lande. Organisationen har for eksempel<br />

et stort antal biler på skibet, og langt<br />

de fleste af dem holder på kajen, da<br />

kun to af dem er godkendt til at køre i<br />

Benin. Inden skibet ankommer til et<br />

land, samarbejdes der med præsident,<br />

sundhedsminister osv., men alligevel er<br />

der en masse papirer, der skal stemples<br />

og underskrives. <strong>De</strong>t offentliggøres i<br />

radio og TV i det pågældende land, når<br />

skibet ligger i havnen og er klar til at<br />

modtage patienter.<br />

lars er i sin tid uddannet fra søfartsskolen<br />

på Ærø og trækker da også lidt på<br />

smilebåndet, da han viser mig, at den<br />

gamle Marstalfærge - som han tit har<br />

sejlet med - faktisk også befinder sig<br />

i havnen i Cotonou. Ganske rigtigt får<br />

jeg øje på den gamle, lidt ramponerede<br />

færge, der stadig bærer navet ”Marstal”<br />

på bovporten lige ved siden af Africa<br />

Mercy’s hvide stævn. Så står man som<br />

dansker og bliver lidt rørt over, at de<br />

gamle færger ikke bare er gået til ophug,<br />

men faktisk gør gavn i disse eksotiske<br />

omgivelser. Glemt er den danske salte<br />

blæst - og i stedet er færgerne nu<br />

omgivet af azurblåt hav, palmer og<br />

farvestrålende fiskerbåde.<br />

Som Lars fortæller ”er der måske<br />

knapt så meget udfordring for en<br />

søfartsuddannet, når skibet ligger stille<br />

en stor del af tiden”. Men besætningen<br />

tjekker regelmæssigt motorerne, og der<br />

er altid et eller andet praktisk, der skal<br />

gøres på et skib.<br />

Færgen var virkelig vant til at lægge<br />

sig i selen for fuld skrue over Storebælt<br />

i strid blæst med bugen fuld af tunge<br />

togstammer, men her kan den nyde sit<br />

velfortjente otium i det milde klima. Man<br />

sejler slet ikke med tophastighed her,<br />

og for det meste duver færgen roligt i<br />

havnen.<br />

over en kold cola i privaten hos lars, hans<br />

svenske hustru lena og deres to piger<br />

fortæller lars, at de har bestemt sig for<br />

at stoppe i organisationen til november<br />

2009, så har de også været involveret<br />

i arbejdet i fem år. <strong>De</strong>n ene af døtrene<br />

er født på skibet, og hendes forældre<br />

kan da godt have lidt bekymringer om,<br />

hvordan børnene vil vænne sig til livet<br />

som landkrabber. ”Nu må det være nok<br />

for denne gang”, slutter Lena, der ser<br />

frem til et normalt liv på landjorden og<br />

gerne vil studere til sygeplejerske. I dag<br />

46 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 47


underviser lena de cirka 50 børn i musik<br />

på færgens skole.<br />

et nostalgisk tilbageblik<br />

Min nysgerrighed fejlede heller ikke noget<br />

for tyve år siden, og jeg mindes tydeligt,<br />

når jeg en kold ruskende efterårsdag<br />

ilede ud af toget i Storebæltsfærgens<br />

bug og lugten af motorolie fandt vej<br />

til næseborene. <strong>De</strong>t var et lyslevende<br />

flashback at gense dækket med døre ud<br />

til hver side og tage ved dørhåndtaget.<br />

<strong>De</strong>ngang for mange år siden vidste<br />

jeg altid, at jeg skulle holde fast i den<br />

lette aluminiumsdør af alle kræfter, for<br />

i samme sekund jeg lukkede døren op,<br />

ville et vindstød af dimensioner flå den<br />

fra mig. <strong>De</strong>n stride danske blæst ville få<br />

håret til at stå ud til alle sider og presse<br />

tårerne frem i øjnene på mig, inden<br />

jeg med besvær ville få lukket døren<br />

igen med et dumpt brag. Jeg husker<br />

udsigten fra den flere meter høje færge<br />

ud over nyborg eller Korsør færgehavn<br />

som værende storslået, mens jeg<br />

følte mig som en jordomrejsende<br />

globetrotter, selvom jeg kun skulle til<br />

København. Smilende tænker jeg tilbage<br />

på andre nostalgiske øjeblikke som<br />

Bornholmerturen i 7. klasse, eller da jeg<br />

skulle til Australien for første gang.<br />

I dag eR jeg rent faktisk blevet<br />

globetrotter, og hvem møder jeg så<br />

langt ude i verden? Min barndoms<br />

Storebæltsfærge giver mig en flashbackoplevelse,<br />

da jeg nu lukker døren op til<br />

en hed, fugtig og stillestående tropevind<br />

i stedet. <strong>De</strong>t er helt surrealistisk.<br />

<strong>De</strong>t var noget helt særligt, at se skibet<br />

under så fremmedartede forhold, vi<br />

er jo nærmest alle sammen opvokset<br />

med Storebæltsfærgerne. <strong>De</strong>r var en<br />

pragtfuld stemning ombord – som et<br />

lille stykke Danmark midt ude i verden.<br />

<strong>De</strong>sværre fik jeg aldrig hyre på skibet,<br />

men det var en fantastisk oplevelse at få<br />

lov til at få en rundvisning, så det var med<br />

stolthed, jeg fulgte med overstyrmand<br />

Lars rundt.<br />

<strong>De</strong>r har d. 20. juli 2009 været en<br />

udsendelse om Africa Mercy på TV2, se<br />

de 3 afsnit på: www.tv2east.dk/ingrid.<br />

Forfatteren gør venligst opmærksom på,<br />

at artiklen helt og holdent er skrevet ud<br />

fra egne personlige oplevelser på skibet,<br />

og at teksten ikke er bestilt af Mercy<br />

Ships. Organisationen står heller ikke til<br />

ansvar for indholdet i artiklen.<br />

48 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010<br />

Billede øverst: <strong>De</strong>r holdes streng kontrol med hvem der går ind og ud af skibet. Jeg bliver udstyret<br />

med et visitorcard med stregkode, inden jeg får lov til at gå op af landgangsbroen til en rundvisning af<br />

overstyrmanden himself.<br />

Billede midten: Jeg får en snak med Overstyrmand Lars Kristensen, og hans hustru Lene fra Sverige over<br />

en kold Cola i deres private kahyt. <strong>De</strong> ser begge frem til en ny og anderledes tilværelse på landjorden i<br />

Danmark efter 5 år som aktive i organisationen Mercy Ships.<br />

Africa Mercy er en hel flydende by med eget bibliotek, frisør, skole til 49 børn, børnehave og computerrum.<br />

konkUrrence min bedste oplevelse på rejsen 1.<br />

Normalt er langtursbusser ikke det<br />

bedste scorested, men man har vel<br />

lov at være heldig<br />

af Jimmi kim persson<br />

Min bedste oplevelse på rejsen har<br />

foreløbig varet i lidt over tre år. I 2006<br />

var jeg i gang med en jordomrejse<br />

sammen med en god veninde (vigtig<br />

detalje at hun kun er en veninde).<br />

Blandt andet besøgte vi Mexico og<br />

Guatemala. I den forbindelse sad vi en<br />

aften i Palenque i Mexico og spiste. På<br />

et tidspunkt kommer den her fantastisk<br />

smukke pige ind og sætter sig ved<br />

bordet ved siden af. Nu er Latinamerika<br />

jo fyldt med smukke tøser, så det var<br />

ikke noget jeg tænkte videre over. Men<br />

dagen efter skulle vi med bussen til<br />

Flores i Guatemala. På turen sad denne<br />

pige ved siden af os og det viste sig at<br />

hun var argentiner og var ude at rejse i<br />

tre uger. Vi sludrede en smule, men det<br />

var først samme aften, da vi var en lille<br />

gruppe der besluttede at gå ud sammen,<br />

at vi begyndte at snakke noget mere.<br />

efter denne aften ændrede argentineren sine<br />

rejseplaner lidt og fulgte med os på resten<br />

af sin rejse. <strong>De</strong>rfor tog hun også med os til<br />

Mayaruinerne i Tikal allerede dagen efter.<br />

Specielt husker jeg at sidde på toppen af<br />

et af de store templer, nyde udsigten og<br />

ellers snakke løs. Selv om Tikal tiltrækker<br />

rigtigt mange turister er stedet så stort<br />

at man sagtens kan opleve store dele<br />

af ruinerne og naturen helt uforstyrret.<br />

<strong>De</strong>rfor blev dette også et øjeblik som<br />

indprentede sig i min bevidsthed som et<br />

af de bedste. Fornemmelsen af historiens<br />

vingesus, regnskovens insisterende<br />

nærvær og mødet med en fremmed,<br />

man føler altid at have kendt.<br />

Jeg kan huske hendes insisteren på<br />

aldrig mere at kæreste med hashrygende<br />

musikere og min egen erkendelse af at nu<br />

måtte det være slut med at finde sammen<br />

med tøser som dybest set søgte efter en<br />

psykolog. På tværs af flere tusinde kilometer,<br />

forskellige kulturer og opvækstbetingelser<br />

klikkede vi fuldstændigt.<br />

Tikal er noget for sig selv. Rundt om i<br />

Guatemala er der mange Mayaruiner<br />

som stort set er dækket af naturen og<br />

flere af disse steder har jeg oplevet<br />

indianere ofre til guderne. I Mexico er<br />

der flere steder hvor de gamle templer<br />

er totalt udgravet og på det nærmeste<br />

står som i fordums storhed.<br />

Tikal er ud over at være et af de største<br />

tempelområder, placeret i midten af<br />

regnskoven, indeholder alt fra helt og<br />

halvt udgravet til helt dækkede ruiner.<br />

<strong>De</strong>t betyder, at man i nogen områder helt<br />

drømmer sig til en tid hvor templerne var i<br />

brug. Samtidig er der andre områder hvor<br />

en historienørd som mig virkelig kan føle<br />

historien, når ruinerne står i forskellige<br />

grader af forfald. Generelt skal man regne<br />

med at jo mere udgravet jo mere besøgt<br />

er et ruinområde. <strong>De</strong>t betyder også at det<br />

er de mest overgroede dele af Tikal, hvor<br />

man nemmest kan få en rolig oplevelse.<br />

en af de helt specielle ting jeg elsker ved<br />

Tikal er, at det er muligt på samme tid at<br />

nyde regnskoven, gå ned af nogen af de<br />

mange dyreveksler og blive helt væk. <strong>De</strong>t<br />

var således også her at et dådyr var ved<br />

at skræmme mig fra sans og samling.<br />

<strong>De</strong> næste to uger blev helt fantastiske<br />

og jeg valgte da også senere at forlænge<br />

min jordomrejse med tre uger til Peru,<br />

som hun var blevet forflyttet til, mens<br />

Marie Louise som jeg rejste med tog<br />

hjem. Efter jeg var kommet hjem fulgte<br />

et lille år med ture til Peru for mig og<br />

ture til Danmark for hende. Herefter<br />

blev hun forflyttet til Filippinerne og<br />

vi begyndte at mødes hver sjette uge<br />

rundt om i verden, idet hendes job i<br />

en nikkelmine betød, at hun arbejdede<br />

6 uger straigth for så at få en flybillet<br />

hvorhen i verden hun ville og 2 ugers<br />

fri. Til slut tog vi dog beslutningen og<br />

blev gift, flyttede til Danmark og vores<br />

bryllupsrejse blev så eksotisk som<br />

Roskilde Festivalen ;).<br />

jimmi Kim Persson<br />

får tilsendt bogen<br />

”den magiske<br />

rejsende” af<br />

medlem nr. 322<br />

jesper Grønkjær<br />

for sin spændende<br />

vinderartikel<br />

næste<br />

konkurrence<br />

”En uheldig oplevelse”<br />

Har du haft en uheldig oplevelse på<br />

turen? Man kan dårligt rejse en masse<br />

uden at være uheldig en gang imellem.<br />

<strong>De</strong>t kan medføre ubehageligheder, men<br />

behøver ikke nødvendigvis betyde en<br />

katastrofe, for det kan nogle gange<br />

ende med at være held i uheld. Om<br />

situationen endte godt eller ej er mindre<br />

vigtigt. Hvis du i forbindelse med uheld<br />

på turen har erhvervet dig en god<br />

historie, vil vi meget gerne høre den.<br />

bedste artikel vælges alene på baggrund<br />

af tekst, men send meget gerne ét<br />

billede med, der kan illustrere artiklen.<br />

Artikler må max. fylde 4.000 tegn.<br />

Præmie: ”Mod Vesuv jeg øjet vender –<br />

DVD” af Henning Andersen, medlem nr.<br />

204 eller gavekort til Cafe Globen på<br />

250 kr.


Vejen til Hoi an<br />

Men før jeg nåede til denne by,<br />

vandrede jeg ivrigt gennem det gamle<br />

Hanois gader. Som i en sceneopsætning<br />

fra filmen ”Indokina” sejlede jeg rundt i<br />

den maleriske Ha long bay og noterede<br />

mig navnet på hver klippe, der uventet<br />

voksede op af havet. Ved Parfumefloden,<br />

som bragte duften af bjergenes urter<br />

med sig, besøgte jeg kongernes by Hué,<br />

der vidner om fortidens storhed.<br />

Fra Hué førte en lille båd mig til Thien<br />

Mu pagoden - et ottekantet tårn i syv<br />

etager, som klamrer sig til en bakke ved<br />

Parfumeflodens bred. På et institut for<br />

kunsthåndværk beundrede jeg smukke<br />

vietnamesiske piger i hvide silkekjoler.<br />

<strong>De</strong> lignede nærmest skrøbelige<br />

porcelænsdukker. Til en musik af<br />

klokkeklang broderede de med deres<br />

flittige hænder de mest imponerende<br />

billeder med usynlig silketråd.<br />

Med udsigt til grønne bjerge førte en<br />

snoet vej mig langs det Sydkinesiske<br />

Hav mig til sidst til Hoi An.<br />

Hoi ans fortid og nutid<br />

Allerede i det 15. århundrede var Hoi<br />

An en betydningsfuld havneby, hvor<br />

Østens og Vestens kulturer mødtes.<br />

Portugiserne, som interesserede sig<br />

for handel, ankom der som de første.<br />

Bagefter kom der kinesere og japanere.<br />

<strong>De</strong>refter fik hollændere, englændere<br />

og franskmænd interesse for byen.<br />

<strong>De</strong>suden kom der missionærer fra<br />

Italien og Spanien. Selv i dag høres<br />

alverdens sprog i byens smalle gader.<br />

Byen ligger ved floden Thu Bon,<br />

og er stolt over sine gamle huse<br />

med karakteristiske skråtage.<br />

Sammenvokset som en svampekoloni<br />

på en træstamme står de på begge sider<br />

af de smalle gader. Nu og da adskiller<br />

de sig fra hinanden ved facadens farve<br />

eller ved søjler af træ eller sten. Nogle af<br />

husene er pyntet med små træbalkoner<br />

eller har en rigt dekoreret port. I de<br />

fleste er der gallerier, der lokker med<br />

kulørt billedkunst af de lokale malere. <strong>De</strong><br />

talrige systuer, som Hoi An er så berømt<br />

for, tilbyder fantastiske kreationer af<br />

silke og uld syet i et lynhurtigt tempo af<br />

byens dygtige skræddere.<br />

Hoi Ans syv vidundere<br />

En farverig basar har besat flodens<br />

bred. Store bunker af modne frugter er<br />

omhyggeligt lagt frem på lange borde<br />

i maleriske opstillinger, der kappes i<br />

farver, størrelser og former. Lige ved<br />

siden af blafrer pashmina sjaler som<br />

en regnbue i alle nuancer. Silketøj<br />

lokker med mønstrer og farver. I<br />

flaskerne sover kobraslanger fra <strong>De</strong>lta<br />

Mekongs slangefarm i sprit og vækker<br />

både beundring og væmmelse. <strong>De</strong>nne<br />

slangesprit siges at være det bedste<br />

middel til at give ’vitale kræfter’ – især<br />

til elskov.<br />

Talrige forestillinger og koncerter udført<br />

af de lokale kunstnere drager både<br />

lokale og turister til. Når mørket falder<br />

på, fortsætter byen med at pulsere af<br />

liv. I små pyntede templer kan man<br />

flygte fra støjen og genfinde ro i sjælen.<br />

Kunstnerinden og<br />

forfædrenes gode ånder<br />

Madame Phan Kim Chi er cirka 55 års<br />

gammel. Hun ejer et galleri i Hoi An<br />

og maler selv. Med et smil viser hun<br />

rundt i sit lange hus. For nogle måneder<br />

siden døde hendes elskede mor. På<br />

den centrale plads i stuen er der<br />

indrettet et alter. Lyset fra stearinlys<br />

funkler på et billede - et portræt af en<br />

ældre gråhåret dame med et varmt<br />

blik. Ifølge traditionen er altre med<br />

billede af dem, som har forladt denne<br />

verden, pyntet med friske blomster og<br />

farverige frugter. Forfædrenes gode<br />

ånde er stadigvæk blandt de levende.<br />

<strong>De</strong> skal være i nærheden og skal passe<br />

på huset og de næste generationer.<br />

Fra deres enkle murede grave spredt<br />

over rismarkerne og i haver vogter de<br />

stadigvæk over afgrøderne og hele<br />

familieklanens lykke.<br />

Mens turismens mål i f.eks. Kenya er at<br />

komme tæt på ”The Big Five” har Hoi An<br />

også sine fem turistattraktioner.<br />

På turistinformationskontoret kan man<br />

købe et klippekort, som giver adgang<br />

til de fem vigtigste steder. Til disse<br />

hører Tran familiens tempel for deres<br />

forfædre, Nha tho Toc Tran. <strong>De</strong>t er et<br />

af de mindste, men skønneste templer<br />

i Vietnam. Mandarinen Tran Tu Nhac<br />

byggede det 1802 til ære for sin forfader<br />

- en kinesisk købmand, som havde slået<br />

sig ned i Hoi An og giftet sig med en<br />

vietnamesisk pige.<br />

<strong>De</strong>r findes byer, der ligesom visse<br />

mennesker udstråler varme. byer,<br />

som skaber en enestående stemning,<br />

og hvor de gode ånder forbliver for<br />

evigt i vor hukommelses kroge.<br />

en af netop den slags byer, som jeg<br />

stødte under min rundrejse i Vietnam,<br />

er en lille by – Hoi an. den ligger i<br />

Vietnams midterste provins da nang,<br />

midt mellem det nostalgiske Hanoi og<br />

det moderne saigon.<br />

TeksT og foTo: ewa Bylinska<br />

<strong>De</strong>n anden attraktion er byens historiske<br />

museum, hvor man kan finde meget<br />

spændende materiale om Hoi An. <strong>De</strong>n<br />

tredje er et smukt dekoreret fælleshus -<br />

Phuoc Kien. Til den fjerde arkitektoniske<br />

perle henregnes købmanden Than Kys<br />

hus i gaden Nguyen Thai Hoc. Og til<br />

sidst skal man besøge den eventyrligt<br />

udsmykkede japanske bro fra slutningen<br />

af 1500-tallet.<br />

Vigtig byfornyelse skyldes<br />

en polak!<br />

Ud over de fem nævnte seværdigheder,<br />

som udpeges for turisterne, burde<br />

Hoi Ans kulinariske kunst følge på en<br />

fristende sjetteplads blandt byens<br />

vidundere. Langs gaden Bach Dang ved<br />

Thu Bon flodens bred dufter det fra de<br />

talrige små og hyggelige restauranter. <strong>De</strong><br />

røde silkelampioner og eksotisk krydrede<br />

retter lokker de forbipasserende<br />

indenfor. Til de mest karakteristiske<br />

retter fra denne by hører bl.a. fisk, som<br />

er bagt med citrongræs i bananblade,<br />

samt en slags mini-ravioli ved navn ”hvid<br />

rose”, der er formet som en lille blomst af<br />

rismel med fyld af en reje.<br />

I gaden lige efter den japanske bro<br />

støder jeg helt tilfældigt på mit syvende<br />

”byens klenodie”. <strong>De</strong>t er en plads med<br />

et mindesmærke og skulptur af den<br />

polske arkitekt Kazimierz Kwiatkowski.<br />

På den sorte granittavle kan man både<br />

på vietnamesisk og på engelsk læse,<br />

at Kazimierz Kwiatkowski blev født den<br />

2. juli 1944 i Polen. I 1980 kom han til<br />

Vietnam for at deltage i fuldførelsen af<br />

et kulturprogram med formål at redde<br />

Vietnams kulturelle arv. Han påtog sig<br />

denne store opgave med entusiasme og<br />

talent. Takket være en renovering, som<br />

fandt sted under hans tilsyn, lykkedes<br />

det at redde Hoi Ans gamle bydel og dens<br />

fantastiske bygninger. Byen har atter<br />

fået liv, charme og en unik atmosfære.<br />

<strong>De</strong>t var også takket være hans ivrige<br />

kamp, at det lykkedes at placere Hoi An<br />

på UneSCos liste over bevaringsværdige<br />

bebyggelser.<br />

Kazimierz Kwiatkowski døde i Hué den 13.<br />

marts 1997. <strong>De</strong> sidste 20 år af hans liv blev<br />

viet til at redde den gamle vietnamesiske<br />

arkitektur. Han betragtes i Vietnam som<br />

Hoi Ans store helt. Mindetavler med hans<br />

navn findes også i den ”forbudte by” i det<br />

kongelige palads i Hué. Mindesmærket<br />

med hans milde ansigt hugget i sten blev<br />

opstillet i 2007. Som polak føler jeg mig<br />

stolt som en pave.<br />

50 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 51


<strong>De</strong> 115 meters opstigning til Potalapaladset<br />

foregår af en 365-trin lang trappe<br />

Med toget på<br />

Verdens Tag<br />

som led i en rundrejse i Kina tog min far<br />

og jeg med det i diverse rejsemagasiner<br />

og –kataloger meget omtalte tog, der<br />

forbinder tibet med resten af Kina. det<br />

blev en oplevelse på flere planer – både<br />

geografisk og kulturelt.<br />

TeksT og foTo: JacoB v. la cour<br />

”I skal ikke skrive på visumansøgningen,<br />

at I skal til Tibet”, lyder rådet i en mail fra<br />

leon, en agent fra turarrangøren China<br />

Highlights. ”Når I har fået jeres visum,<br />

sender I mig en kopi, og så sørger jeg for<br />

rejsetilladelsen”.<br />

Min far og jeg havde besluttet os for at<br />

prøve det meget omtalte tog til Tibet som<br />

del af en tur til Kina i forbindelse med den<br />

totale solformørkelse i Shanghai den 22.<br />

juli 2009. <strong>De</strong>t er kun muligt at rejse til<br />

Tibet som en del af en gruppe, men man<br />

kan godt arrangere en gruppetur selv. Vi<br />

fandt China Highlights på Internettet, og<br />

de arrangerede en super effektiv en-uges<br />

rundrejse for os med private guider i 3<br />

byer – Xian, Lhasa og Lanzhou.<br />

Planen var, at vi først skulle tilbringe to<br />

dage i den gamle kejserby Xian, og derfra<br />

flyve til Lanzhou, hvor vi skulle stige<br />

på toget til Lhasa. Togturen fra Xian til<br />

lanzhou skulle nemlig være ret kedelig,<br />

så den kan man sagtens springe over.<br />

<strong>De</strong>refter skulle vi så være tre nætter i<br />

Lhasa, hvorfra vi skulle flyve til Shanghai.<br />

Togbilletterne kan dog først købes ti dage<br />

før afgang, så rejsebureauerne tager<br />

altid forbehold for ændringer i planerne,<br />

og det kinesiske bureaukrati er ikke til at<br />

spøge med.<br />

Ændrede planer<br />

I Xian besøgte vi bl.a. kejsergraven med<br />

de berømte terrakottakrigere og byens<br />

imponerende 14 km lange bymur, der<br />

virker som en miniudgave af den kinesiske<br />

mur. <strong>De</strong>n første aften i Xian ringer Leon<br />

og fortæller, at han ikke har kunnet få<br />

billetter til toget – det hele er blevet<br />

reserveret af den kinesiske regering. Han<br />

kan dog få billetter den anden vej, så han<br />

foreslår, at vi vender turen om, og flyver<br />

fra Xian til Lhasa, tager toget til Lanzhou,<br />

og flyver derfra til Shanghai.<br />

Leon arrangerer nye flybilletter, men der<br />

er lige det lille ekstra problem, at vores<br />

rejsetilladelser til Tibet nu befinder sig i<br />

Lanzhou, og vi skal bruge dem i Xian. Men<br />

der findes åbenbart også kurertjenester<br />

i Kina, for da vi 1½ dag efter kommer<br />

ud i lufthavnen i Xian, har de modtaget<br />

rejsetilladelserne der. Super effektivt!<br />

Flyveturen til lhasa fører os over et langt<br />

stykke af den tibetanske højslette, og man<br />

kan altså godt fra flyet se, at der ikke er<br />

så langt ned, som der plejer at være. Og<br />

da vi nærmer os lhasa kan man pludselig<br />

mærke den tynde luft. Som bekendt<br />

svarer trykket i et fly normalt til omkring<br />

2300 meters højde. Men da Lhasa ligger<br />

i 3600 meters højde, bliver de nødt til at<br />

sænke trykket yderligere. På en tidligere<br />

tur til Peru fik hele familien højdesyge, så<br />

vi har stor respekt for højden og tager<br />

ingen chancer. Vi har forinden anskaffet<br />

os nogle receptpligtige piller (Diamox),<br />

som skulle kunne forebygge højdesyge.<br />

<strong>De</strong> er dog samtidig vandladende, så i de<br />

dage, man tager dem, skal man tisse ret<br />

tit. <strong>De</strong>t er derfor dumt (meget dumt!) at<br />

komme til at tage for mange (for så skal<br />

man tisse hele tiden!!).<br />

lhasa – tibetansk og kinesisk<br />

Lhasa lufthavn er en flot, ny, moderne<br />

bygning, der ligger 60 km fra byen. Ikkepassagerer<br />

har ikke adgang til bygningen,<br />

så vi møder først vores guide Djordee<br />

helt ude på parkeringspladsen. <strong>De</strong>t er<br />

fantastisk vejr – klar blå himmel, meget<br />

hvide skyer, ekstremt lav fugtighed og<br />

omkring 25 grader.<br />

Selve lhasa er heller ikke helt, som den<br />

ser ud i mine forestillinger. Vi har for<br />

nylig været i nepal, og jeg forestillede<br />

mig Lhasa nogenlunde som Kathmandu.<br />

Men Lhasa ligger helt fladt i en dal og er<br />

tydeligvis udbygget kraftigt i de senere<br />

år. <strong>De</strong>r er meget brede (6-sporede)<br />

boulevarder på kryds og tværs af byen,<br />

og store betonkomplekser skyder op<br />

overalt. På vejen fra lufthavnen passerer<br />

vi, hvad Djordee kalder ’det nye Lhasa’<br />

– tomme byggegrunde med brede veje<br />

imellem, hvor der – også ifølge Djordee<br />

– inden for få år vil være en ny bydel.<br />

Kineserne har tydeligvis stået for<br />

byplanlægningen de sidste 50 år. Kun det<br />

absolutte centrum (fire blokke) ser (lidt)<br />

gammelt ud.<br />

Første dag i Tibet går med en biltur til<br />

et bjergpas et par timer uden for byen,<br />

hvorfra der er en fantastisk udsigt over<br />

en sø og mod de snedækkede tinder<br />

af Himalaya. <strong>De</strong>r er lidt uenighed om,<br />

hvor højt passet er. Djordee sagde<br />

4900 m, Lonely Planet siger 4794 m og<br />

en sten på stedet siger 4441 m. Under<br />

alle omstændigheder ny – midlertidig<br />

– højderekord. På vejen derud kører<br />

vi langs med (og over) brahamaputra,<br />

som allerede her er en ret stor flod.<br />

<strong>De</strong>n løber som bekendt sammen med<br />

Ganges i bangladesh og danner det<br />

kæmpemæssige floddelta der.<br />

Anden dag går med et besøg på et<br />

fungerende kloster i centrum af lhasa<br />

og i Potalapaladset. I klosteret så vi<br />

tibetanerne udøve deres meget særegne<br />

form for buddhisme. Folk – unge som<br />

gamle – går i gåsegang i en lang række<br />

gennem templet og ’ofrer’ pengesedler og<br />

smør til alle de hundreder af statuer, der<br />

er i klosteret. Smørret har de enten med<br />

i pakker eller flydende i termokander, og<br />

det bliver ofret i store skåle, hvor rækker<br />

af væger brænder smørret. Templet er<br />

huleagtigt, tilrøget, farvestrålende, og<br />

utroligt spændende at besøge. Så kan<br />

Notre Dame godt gå hjem og lægge sig.<br />

<strong>De</strong>t her er religion med liv i!<br />

Potalapaladset – Lamaernes gamle<br />

residenspalæ og kloster – ligger<br />

imponerende flot på en høj klippe midt<br />

i byen. Turen op til paladset havde jeg<br />

ventet med spænding (og lidt nervøsitet).<br />

<strong>De</strong>r er 115 højdemeter trapper derop – og<br />

altså i 3600-3700 meters højde. Djordee<br />

fortæller, at der er en del turister, der<br />

giver op, og guidebogen påstår endda,<br />

at der sker dødsfald. Men både jeg og<br />

min far på snart 72 klarer turen i fin stil.<br />

Jeg ved ikke, om det var pillerne, eller<br />

blot fordi vi gik stille og roligt. Men vi var<br />

også heldige, at det var overskyet og kun<br />

omkring 23-23 grader. I stærk sol må det<br />

være en ret hård tur, og man må ikke<br />

have vand med.<br />

Ved indgangen til Potalapaladset skal<br />

man tage stilling til, hvor længe man vil<br />

blive derinde. For guider må kun være<br />

derinde i en time, så hvis man vil være<br />

der længere, må guiden ikke gå med.<br />

Han skal så gå ned, rundt om klippen,<br />

og op ad trappen på den anden side.<br />

Vi tog Djordee med ind, og en time er<br />

faktisk rigeligt. Paladset er en labyrint af<br />

gange, tronrum, gravkamre og templer,<br />

og utroligt farverigt. Fra trapperne op til<br />

og ned fra paladset er der en fantastisk<br />

udsigt over byen og dalen. Indtil 2005<br />

kunne man komme på tagterrassen over<br />

paladset og se udsigten, men det er nu<br />

blevet forbudt.<br />

neden for paladset lå der – også indtil<br />

2005 – en hellig sø, men den har<br />

kineserne nu lavet om til en stor plads<br />

med et imposant monument for Tibets<br />

’befrielse’. Her er der hver aften kl. 20.30<br />

et show med ’dansende springvand’, hvor<br />

hundredvis af fontæner danser i takt til<br />

både kinesisk musik og vestlig musik som<br />

bl.a ’An der Schönen Blauen Donau’ og<br />

noget fra Carmen. Meget kinesisk, men<br />

faktisk ret flot. Pudsigt nok så vi næsten<br />

ingen vesterlændinge på pladsen. <strong>De</strong>r var<br />

GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 53


lutter kinesere, der lavede sjov, hyggede<br />

sig og tog billeder – bl.a. af os.<br />

og så afsted med toget<br />

Vi var nu nået frem til – i mere end én<br />

forstand – højdepunktet på turen, nemlig<br />

togturen.<br />

lhasa station er kæmpe stor – større<br />

end hovedbanegården. Men der holdt<br />

kun ét tog. <strong>De</strong>t bestod af to 1. klasses<br />

vogne (såkaldt ’soft sleeper’), fire 2.<br />

klassesvogne (såkaldt ’hard sleeper’),<br />

seks 3. klassesvogne, hvor man skal<br />

sidde op hele vejen, og en spisevogn. Vi<br />

skulle på 1. klasse.<br />

Min far havde læst i guidebogen, at softsleeper<br />

kupeerne var til to personer, men<br />

pudsigt nok indeholdt kupeen fire sæder<br />

(og fire dyner og hovedpuder). ”<strong>De</strong>t er<br />

nok bare fordi der nogen gange kan være<br />

fire herinde. Men jeg har bestilt en kupe<br />

til to personer” lød det fra min far. Men<br />

der var en detalje, han havde misset. <strong>De</strong><br />

to-personers 1. klasses kupeer findes på<br />

de kinesiske tog på den Transsibiriske<br />

jernbane, ikke banen i Tibet! <strong>De</strong>t gik op<br />

for os, da der kom to ret store, ikke helt<br />

rene kinesiske mænd med billetter til<br />

vores kupe.<br />

<strong>De</strong> var imidlertid fire i en gruppe og havde<br />

fået plads i to forskellige kupeer, så de<br />

spurgte, om vi ville bytte. Jeg gik over<br />

i den anden kupe og checkede den ud,<br />

og der sad en pige og en dreng, der så<br />

meget mere fredelige ud end de to mænd<br />

i vores egen kupé, så vi byttede. Vores to<br />

rejsekammerater viste sig at være mor<br />

og søn (på 35 og 11), som kun kunne tre<br />

ord på engelsk: Hello, Yes og No. <strong>De</strong> var<br />

dog mægtig søde, høflige og stille, og<br />

vi udvekslede bl.a. slik med hinanden,<br />

ligesom det lykkedes os med tegnsprog<br />

samt pegning på diverse kort at forklare<br />

hinanden, hvor vi hver især kom fra.<br />

Toget gik naturligvis på slaget – kl. 11.15<br />

– og vi begyndte opstigningen fra lhasadalen<br />

til den tibetanske højslette.<br />

togets faciliteter<br />

I en beskrivelse af toget i en brochure<br />

fra et dansk rejsebureau står der bl.a., at<br />

soft-sleeper billetterne kan være svære<br />

at få, så gruppen formentlig skal rejse på<br />

hard sleeper, hvilket dog i dette tog ikke<br />

er så slemt, som det lyder. Nu er folks<br />

komfortbehov naturligvis forskellige,<br />

men hard sleeper kupeerne indeholder<br />

seks køjer (læs: hylder), hvor folk ligger<br />

54 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010<br />

under hele turen. Køjerne kan ikke slås<br />

op, så man kan sidde naturligt, og døren<br />

til kupeen kan ikke lukkes.<br />

Rejsebureauet oplyser, at maden i<br />

spisevognen er af høj kvalitet for kinesiske<br />

tog. Igen er behov og forventninger<br />

nok forskellige, men det kan alligevel<br />

undre, at et tog, der er så berømmet i<br />

vestlige (i hvert fald danske) medier,<br />

ikke serverer en eneste ting, der kan<br />

minde om vestlig mad, herunder ingen<br />

kaffe til morgenmad. Hver togvogn har<br />

to toiletter – et kinesisk og et vestligt,<br />

men det er en god idé selv at medbringe<br />

toiletpapir og evt. et håndklæde.<br />

endvidere skriver de, at der ved hver<br />

køje er en fladskærm, hvor man kan<br />

se film og få informationer om turen.<br />

Fladskærmene var der, men de virkede<br />

ikke. <strong>De</strong>r var dog på gangen et digitalt<br />

display, der viste togets fart og højde<br />

samt tidspunktet for næste station.<br />

endelig er der de meget omtalte<br />

iltmasker. Her er der tale om en slange,<br />

som vi kender dem fra hospitalerne,<br />

som man kan stikke op i næsen. <strong>De</strong>t<br />

så ikke videre behageligt ud. Heldigvis<br />

opretholder togets airconditionsystem<br />

et konstant iltniveau svarende til 85%<br />

af iltniveauet ved havoverfladen, så<br />

iltslangerne blev slet ikke nødvendige –<br />

ikke engang da vi efter ca. seks timers<br />

kørsel nåede rutens højdepunkt på 5.073<br />

meter. Man kunne faktisk overhovedet<br />

ikke mærke højden. Af samme grund kan<br />

man heller ikke åbne vinduerne i toget,<br />

og der er ikke individuel regulering af<br />

temperaturen i kupeerne.<br />

naturen – storslået og<br />

ensformig<br />

Selve turen går over den tibetanske<br />

højslette, der, som navnet siger, er<br />

temmelig flad, så man skal ikke vente<br />

sig de store alpeagtige scenerier, men<br />

der er stadig bjerge – herunder enkelte<br />

med sne på – søer, floder, småbyer og<br />

yakokser. Toget standser et par gange<br />

undervejs, men man får ikke mulighed<br />

for at komme ud.<br />

et par timer efter vi har passeret det<br />

højeste punkt, faldt mørket på, og vi gik<br />

til ro. <strong>De</strong>r var ret tykke dyner og nogle<br />

gode hovedpuder, men der var pænt<br />

varmt i kupeen.<br />

Jeg vågnede ved 9-tiden næste morgen,<br />

og da befandt vi os stadig i næsten<br />

3000 meters højde. Landskabet var<br />

dog langt mere frodigt nu, med dyrkede<br />

marker. Formiddagen gik gennem et<br />

ret flot bjerglandskab, hvor toget kører<br />

højt oppe på bjergsiden – over broer og<br />

gennem tunneler. Ved 13-tiden nåede vi<br />

den første store by Xining, hvor det var<br />

muligt at komme ud og strække benene<br />

på perronen, og derfra kørte toget<br />

igennem et ret fladt landbrugsland (dog<br />

stadig i omkring 2000 meters højde) til<br />

Lanzhou, som vi nåede kl. 14.<br />

Vi vinkede farvel til vores to<br />

rejsekammerater, der skulle videre til<br />

Chengdu, og steg af toget.<br />

Så har vi prøvet det! og jo, det var<br />

da en spændende tur, men toget og<br />

turen er dog efter vores opfattelse lidt<br />

opreklameret.<br />

tag toget ned, ikke op<br />

Turen ned fra Tibet til lanzhou er lidt<br />

billigere end den modsatte vej, da de<br />

fleste turister hellere vil køre op end<br />

ned. Men jeg vil dog faktisk anbefale<br />

nedturen frem for opturen. For det<br />

første kører opturen fra lanzhou sent<br />

om eftermiddagen, hvilket betyder, at<br />

det bliver mørkt omkring Xining, og man<br />

går derfor glip af det flotte bjerglandskab<br />

vest for denne by. Endvidere kommer<br />

toget først til Lhasa kl. 21.30 om aftenen.<br />

<strong>De</strong>tte betyder, at man kører det sidste<br />

stykke til lhasa i mørke, samt at man<br />

skal spise aftensmad i spisevognen to<br />

gange. Jeg tror også, at hvis man først<br />

har sovet i toget, så vil 12-13 timers<br />

yderligere togrejse på 2. dagen føles ret<br />

lang. Vi slap trods alt med fem timer,<br />

efter vi vågnede. Men nu ved vi i hvert<br />

fald, hvordan Tibet ser ud.<br />

Billede øverst til venstre: Potalapaladset ligger<br />

på en klippe i centrum af Lhasa, og er en meget<br />

særpræget og imponerende bygning<br />

illede øverst til højre: Afslapning i kupeen med bog<br />

og isthe. Heldigvis havde vi underkøjerne.<br />

Billede midten til venstre: Stationen ved byen Naqu<br />

i 4513 meters højde.<br />

Billede i midten: Stationen i Lhasa er enorm, men<br />

der er ikke meget trafik<br />

Billede midten til højre: <strong>De</strong>t højeste sted på turen er<br />

ikke et bjergpas, som man skulle tro, men en stor<br />

flad slette – i over 5.000 meters højde.<br />

Billede nederst til venstre: På pladsen foran<br />

Potalapaladset står kinesiske soldater vagt ved det<br />

kinesiske flag fra solopgang til solnedgang<br />

Billede til højre: Fra toppen af trappen til<br />

Potalapaladset er der en storslået udsigt over Lhasa<br />

og den omgivende dal i 3600 meters højde<br />

Billede nederst til højre: Monumentet for Tibets<br />

’befrielse’ opført i 2005, med de dansende<br />

springvand foran


tema Udlandsarbejde<br />

<strong>De</strong> officielle turistmyndigheder i<br />

bangladesh markedsførte i mange år<br />

landet med sloganet ”See Bangladesh<br />

before the turists come”. <strong>De</strong>t er<br />

efterhånden mange år siden, at jeg<br />

første gang så dette slogan i lufthavnen<br />

i Dhaka. <strong>De</strong>t kunne jo tolkes på flere<br />

måder, og nu har de vist fået et nyt.<br />

Men bare rolig. <strong>De</strong>t gælder stadig.<br />

bangladesh er nemlig et land, som ikke<br />

besøges af ret mange turister. En gang<br />

imellem er der en backpacker eller<br />

måske en eventyrlysten DBKer, som<br />

forvilder sig forbi. Men ellers tager folk<br />

til nepal, Thailand, Sri lanka og mange<br />

af de andre asiatiske nabolande. Men<br />

bangladesh er et meget specielt land på<br />

godt og ondt. <strong>De</strong>r er masser at opleve<br />

i verdens måske fladeste og tættest<br />

befolkede land. Men det er ikke et nemt<br />

land at rejse rundt i som turist. <strong>De</strong>t<br />

kræver overskud og gåpåmod.<br />

Bangladesh er et land med 160 millioner<br />

mennesker på et areal svarende til tre<br />

en halv gange Danmarks størrelse.<br />

<strong>De</strong>t svarer til, at der var 50 millioner<br />

mennesker i Danmark, eller at hele<br />

Danmarks befolkning levede nord for<br />

Limfjorden. <strong>De</strong>rtil kan næves, at mere<br />

end halvdelen af landet kan være<br />

oversvømmet af vand i monsunen, hvis<br />

vandstanden i landets tre store floder<br />

Brahmaputra, Ganges og Meghna,<br />

mødes på samme tid nedstrøms i de<br />

gigantiske flodsystemer. <strong>De</strong>rfor lever<br />

mange millioner mennesker i huse<br />

placeret på små kunstige jordhøje.<br />

Hovedstaden Dhaka er med sine måske<br />

15 millioner mennesker en af verdens<br />

hurtigst voksende megabyer med<br />

en årlig vækst på omkring 400.000<br />

tilflyttere. <strong>De</strong>t er folk, som flytter ind til<br />

byen for at finde arbejde og skabe sig<br />

et nyt liv.<br />

Vidste du i øvrigt, at bangladesh’s største<br />

indtægt kommer fra bangladeshere,<br />

der arbejder uden for landets grænser?<br />

Hvert år sender de, hvad der svarer til<br />

mere end 70 milliarder kroner hjem til<br />

landet. En tekstilarbejder i Bangladesh,<br />

som syr meget af det dyre tøj, du kan<br />

købe på Strøget i København, tjener<br />

1652 taka om måneden eller hvad der<br />

svarer til 125 kroner. Og her taler vi om<br />

mange timers arbejde hver dag.<br />

Vidste du, at bangladesh er et land,<br />

som udelukkende består af ler og<br />

sand? <strong>De</strong>r findes simpelthen ikke sten<br />

i landet. <strong>De</strong>rfor er der mere end 1200<br />

gammeldags teglværker, der producerer<br />

mursten til byggeri overalt i landet.<br />

Teglværkerne bidrager med omkring<br />

70 % af luftforureningen i Dhaka, og i<br />

den tørre tid indeholder luften i byen<br />

op til 25 gange WHO’s øvre grænse for<br />

luftpartikler. Infrastrukturen i Dhaka er<br />

også en stor udfordring, hvor trafikken i<br />

dagtimerne typisk bevæger sig med 3-5<br />

kilometer i timen.<br />

<strong>De</strong>n politiske udvikling i den unge<br />

nation bangladesh, der blev dannet<br />

som selvstændigt land i 1971, er en<br />

kompleks og stor udfordring for landets<br />

partier og politikere. Bedre ligestilling<br />

mellem kvinder og mænd er ligeledes<br />

Et land du skal se<br />

før turisterne kommer<br />

TeksT og foTos: Jan møller hansen<br />

en nødvendighed for at forbedre landets<br />

økonomiske og sociale udvikling. <strong>De</strong>r<br />

er også meget, som skal gøres for at<br />

sikre basale serviceydelser til de mange<br />

fattige. Bangladesh er et land med en<br />

lille, privilegeret og meget rig overklasse,<br />

en voksende middelklasse men også en<br />

meget stor andel af fattige. Omkring 80<br />

millioner mennesker lever for under 10<br />

kroner om dagen. Selv om Bangladesh<br />

i vid udtrækning er et landsbrugsland,<br />

så er der alligevel en spirende<br />

privatsektor. Sjovt nok så bliver mange<br />

reklamer til butikker som for eksempel<br />

brugsen, netto og ejendomsmæglere<br />

i Danmark lavet af firmaer i Dhaka. På<br />

grund af de lave lønninger tiltrækker<br />

landet udenlandske investeringer og er<br />

et oplagt outsourcing land. <strong>De</strong> sidste<br />

mange år har den økonomiske vækst<br />

ligget på omkring 6 %. Men dette er<br />

desværre ikke nok, når man kommer fra<br />

et meget lavt niveau og er i en situation<br />

med så store udfordringer, som det er<br />

tilfældet i Bangladesh.<br />

bangladesh er et deltaområde, der<br />

afvander store dele af Himalaya. Med<br />

klimaforandringerne vil måske op til<br />

20-30 % af landet blive permanent<br />

oversvømmet i de kommende 50-100<br />

år, og i 2050 vil befolkningen være<br />

vokset til 250 millioner. <strong>De</strong>tte kræver<br />

visioner, fremtidsplanlægning og ikke<br />

mindst offentlige institutioner, som kan<br />

respondere effektivt på de kolossale<br />

udfordringer.<br />

bangladesh er trods sine store<br />

udviklingsmæssige udfordringer et<br />

meget spændende land med masser<br />

af kultur, historie og utroligt venlige<br />

og imødekommende mennesker.<br />

bangladesherne er nogle af de mest<br />

sejlivede folk jeg har kendt, og jeg<br />

har efterhånden arbejdet i de fleste<br />

asiatiske lande og steder i Afrika. Og<br />

her taler jeg især om de millioner af<br />

fattige mennesker, som bor på gaderne,<br />

arbejder i markerne eller på de mange<br />

fabrikker rundt om i landet. Bangladesh<br />

er også et multietnisk land med flere<br />

forskellige sprog og religioner.<br />

<strong>De</strong>tte er i korte træk nogle af<br />

årsagerne til, at jeg i dag befinder mig i<br />

Bangladesh. Jeg arbejder som souschef<br />

på den danske ambassade i Dhaka,<br />

og bruger det meste af min tid på at<br />

arbejde med de mange og komplekse<br />

problemstillinger, der udspiller sig i denne<br />

globaliseringens udviklingssmeltedigel.<br />

Mit arbejde omfatter mange spændende<br />

udfordringer og problemstillinger. Jeg<br />

møder også mennesker med forskellige<br />

syn og opfattelser af problemerne, og<br />

hvad der skal til for at vi kan få skabt<br />

en bedre verden for de millioner af<br />

mennesker, der lever en hel anden<br />

tilværelse end den de fleste af os kender<br />

til. Danmark har i årtier været et af de<br />

lande, som giver udviklingsbistand til<br />

bangladesh, og i dag arbejder vi især<br />

indenfor menneskerettigheder og god<br />

regeringsførelse, oprindelige folk,<br />

landbrug, vandforsyning og sanitet,<br />

klimatilpasning og privatsektorudvikling.<br />

bangladesh er ikke kun et traditionelt<br />

bistandsland, men også i høj grad en<br />

økonomi med en aktiv og voksende<br />

privatsektor.<br />

56 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 57


klUb info<br />

Cafeens<br />

fødselsdag<br />

Fra lokal køreskole til globalt<br />

samlingspunkt – Café Globen<br />

”<strong>De</strong>t var da et fint foredrag, men der er<br />

sgu lidt trængt i denne lejlighed. <strong>De</strong>t er<br />

næsten ærgerligt, at vi ikke har et sted,<br />

hvor vi kan mødes noget oftere og hvor<br />

der er plads til flere mennesker. Måske<br />

et klubhus af en art - ja eller måske<br />

en café, så man også kan mødes med<br />

andre rejsegale folk”.<br />

Klokken er blevet lidt mange. Jens Poul<br />

Madsen og Per Allan Jensen sidder og<br />

deler en flaske rødvin på et DBK møde<br />

vist nok engang i efteråret 2002. ”<strong>De</strong>t<br />

var da en fantastisk idé. Skulle vi ikke<br />

lave en berejst Café, hvor vi dels kan<br />

holde møder, dels kan mødes med alle<br />

mulige andre rejsenørder?” – og derved<br />

var ideen til Café Globen født.<br />

Planer og budgetter<br />

Jens Poul lagde ud med at være<br />

tovholder på projektet, men senere<br />

i forløbet måtte han slippe igen pga.<br />

manglende tid. Martin Anker Nielsen<br />

overtog projektet, og han var den<br />

flittige entreprenør, der dygtigt gjorde<br />

drømmene til virkelighed.<br />

I den kommende tid blev der gjort mange<br />

tanker om cafeen. <strong>De</strong>t resulterede i en<br />

projektplan og et budget, og der blev<br />

taget beslutning om selskabsform,<br />

bankforhold osv.<br />

I juni 2004 blev der afholdt stiftende<br />

generalforsamling for Café Globen,<br />

og den første bestyrelse blev valgt.<br />

Martin stillede sig til rådighed som<br />

forretningsfører (daglig leder). Ved<br />

en senere lejlighed konstituerede<br />

bestyrelsen sig, hvor Jens Poul Madsen<br />

blev valgt som formand.<br />

58 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010<br />

endelig var alt papirarbejdet på plads,<br />

herunder vedtægterne, hvori bl.a.<br />

formålet blev formuleret: Selskabets<br />

formål er drive en café opbygget omkring<br />

et tema om rejser. <strong>De</strong>tte bør være<br />

udtrykt i udsmykning, regelmæssige<br />

foredrag og varesortiment. Selskabet<br />

var blevet oprettet ved erhvervs- og<br />

Selskabsstyrelsen, og navnet var blevet<br />

valgt til Café Globen, hvilket lå tæt op<br />

ad navnet på klubbens blad: Globen.<br />

Fra MC-klub til globe-cafe<br />

Sommeren 2004 var tiden kommet til<br />

at finde lokaler til cafeen. Samfundet<br />

rullede derud ad. Folk havde masser<br />

af penge, og den ene café efter den<br />

anden skød i vejret – men stort set<br />

ingen cafeer eller butikker lukkede. <strong>De</strong>r<br />

blev nedsat en lille gruppe, som skulle<br />

forsøge at finde egnede lokaler, og<br />

de gennemsøgte indre København og<br />

brokvartererne for potentielle lokaler.<br />

<strong>De</strong>t skulle vise sig at være en vanskelig<br />

opgave - der var simpelthen ikke ledige<br />

lokaler nogen steder. En dag lykkedes<br />

det endelig, da ewa bylinska så nogle<br />

lokaler, i hvis vinduer der stod: ”Til<br />

leje”. Lokalerne var noget slidte, men<br />

umiddelbart var størrelsen fin. Hun<br />

kontaktede Martin, som straks tog ud<br />

og kiggede på lokalerne – og han var<br />

begejstret.<br />

lokalerne havde fungeret som<br />

køreskole, hvor man bl.a. udbød MC<br />

kørekort. Lokalerne blev derfor brugt<br />

til både teori og som opbevaringssted<br />

for motorcykler. Med andre ord: der var<br />

lang vej, før der kunne være café i de<br />

lokaler. <strong>De</strong>r var ingen bar eller toiletter,<br />

der var intet lager eller køkken – og i<br />

det hele taget var eneste fællesnævner<br />

mellem køreskolen og en potentiel café,<br />

at der var 4 vægge – som oven i købet<br />

var festligt dekoreret med fine malerier<br />

af motorcykler.<br />

total renovering<br />

Igen tog Martin teten. Han aftalte<br />

en total renovering af lokalerne med<br />

ejerne af lokalerne. Byggeplaner blev<br />

udfærdiget, kontrakter skrevet, og<br />

byggeriet blev fulgt tæt af Martin. <strong>De</strong>r<br />

blev bygget toiletter og udluftning, der<br />

blev lagt helt nyt gulv. Martin skaffede<br />

brugte køkkenelementer, som han selv<br />

satte op ude på lageret, der blev ført<br />

vand til køkken, barområde og toiletter,<br />

det elektriske system blev renoveret –<br />

og baren blev bygget.<br />

<strong>De</strong>t meste af arbejdet blev udført af<br />

et byggefirma, mens andre ting blev<br />

udført af en gruppe medlemmer. En<br />

flok af klubbens kvindelige medlemmer<br />

sørgede for dekorationen, herunder valg<br />

af farve til væggene, og de indkøbte en<br />

god blanding af moderne IKEA ting og<br />

”charmerende genbrugsskrammel” til<br />

indretningen. Lidt efter lidt begyndte<br />

lokalerne rent faktisk at ligne det, de<br />

skulle, nemlig: Café Globen.<br />

borde og stole blev anskaffet, et klaver<br />

skulle transporteres ned på cafeen,<br />

rejsegenstandene kom anpartshaverne<br />

med, køleskabe blev fremskaffet,<br />

vaskemaskine ligeledes, pengekasse<br />

installeret, cappuccino maskine og<br />

kaffekværne leaset. Fadølsanlægget<br />

valgte man at købe selv frem for at blive<br />

sponseret af f.eks. Carlsberg – man ville<br />

være fuldstændig uafhængige.<br />

Computere og musikanlæg blev<br />

installeret, og som et af de første<br />

steder i byen udbød cafeen WIFI<br />

(trådløst internet), og der blev stablet<br />

op med rejselitteratur. Herudover<br />

blev der ansøgt om alkoholbevilling,<br />

brandtilsynet kom og godkendte<br />

lokalerne og fødevarestyrelsen<br />

kiggede også forbi for at sige god for<br />

indretningen.<br />

endelig oprandt dagen, hvor cafeen<br />

afholdt en form for ”generalprøve”,<br />

hvilket skete lørdag d. 5. marts 2005.<br />

Alle anpartshavere og øvrige DBK<br />

medlemmer blev indbudt til fadøl.<br />

Alting stod lysende klart og nyt – dog<br />

var bardisken lagt løst på, idet der<br />

ikke havde været tid til at sætte den<br />

ordentlig fast.<br />

Martin knoklede løs for at blive færdig<br />

med alting – samtidig med at han<br />

passede sit arbejde. Til sidst tog han<br />

hele natten til hjælp, og han tog fri fra<br />

arbejdet, for at blive helt færdig med<br />

cafeen. Fantastisk præstation. Samtidig<br />

blev hjemmesiden søsat – den havde<br />

Peter Højmose dygtigt udfærdiget.<br />

Åbning i 2005<br />

<strong>De</strong>n officielle åbning af Café Globen<br />

skete fredag d. 11. marts 2005. Nu<br />

skulle den virkelige prøve stå.<br />

Åbningen blev fejret med hele 3 foredrag<br />

på 3 dage: Claus Qvist underholdt om<br />

Iran, Arne Runge om <strong>De</strong>n Transsibiriske<br />

Jernbane og Per Allen om Mt. Kenya.<br />

Inden længe have foredragsholdere<br />

taget gæsterne med på cykeltur fra<br />

Danmark til Georgien via Albanien, på<br />

backpackertur til Kina og Centralasien,<br />

på rejse til USA og Sydamerika osv.,<br />

osv.<br />

I starten var der kun nogle få<br />

bartenders, der hver især knoklede løs.<br />

<strong>De</strong>r var naturligvis Martin, som ligeledes<br />

stod for den daglige ledelse og havde sit<br />

arbejde ved siden af cafeen. Herudover<br />

var der Claus Andersen, som nærmest<br />

boede på cafeen. Peter Højmose og<br />

Lars Munk kæmpede med arbejde og<br />

bartendertjanser, og louise Korsgaard<br />

og Line Møller tog ligeledes vagter.<br />

<strong>De</strong>r var tryk på de enkelte tenders i<br />

starten, men lidt efter lidt kom der flere<br />

bartenders til, og inden et år var der<br />

ca. 10 tenders tilknyttet cafeen. Men<br />

cafeen var stadig yderst sårbar over<br />

for, at folk jo rejser en del, når man er<br />

medlem af DBK.<br />

Markedsføring<br />

Kendetegnede ved hele projektet var, at<br />

der var absolut ingen af de involverede,<br />

der havde det fjerneste begreb om<br />

driften af en cafe, så alting opfandt<br />

man selv. Man havde regnet med, at<br />

når der var udfærdiget et så fantasifuldt<br />

koncept, ville gæsterne helt automatisk<br />

strømme til byens nye insted, men<br />

snart måtte man sande, at der skulle<br />

usandsynlig hårdt arbejde til for at få<br />

gæsterne indenfor.<br />

Martin tog fat på en ganske stor del<br />

af de københavnske rejsebureauer<br />

og tilbød dem at de kunne holde<br />

orienteringsmøder på cafeen, hvilket<br />

6-7 rejsebureauer takkede ja til. For<br />

at forøge omsætningen yderligere<br />

blev der afholdt særarrengementer:<br />

Spies-fest (som var lidt en parodi på<br />

en grisefest), kulturnat i 200 året<br />

for H. C. Andersen, og der var en<br />

del koncerter på programmet, bl.a.<br />

akustisk musik, cubansk, bands, bossa<br />

Nova osv. Og så var der naturligvis den<br />

daglige omsætning og de ugentlige<br />

torsdagsforedrag.<br />

Men det var stadig rigtig svært at skaffe<br />

omsætning nok til at cafeen kunne<br />

løbe rundt. I 2006 blev der afholdt 5<br />

temafester, bl.a. portugalfest d. 18/2<br />

2006, hvor selveste den portugisiske<br />

ambassadør deltog i løjerne. Herudover<br />

blev der atter arrangeret en del<br />

koncerter.<br />

Skønt at der var mange kræfter og<br />

initiativer i gang, var det stadig ikke nok<br />

omsætning til, at cafeen kunne drives<br />

forsvarligt. Efter 1½ år var der stadig<br />

røde tal på bundlinjen, og det så ikke<br />

umiddelbart ud til, at det ville blive bedre.<br />

I december 2006 valgte den daværende<br />

bestyrelse at tage konsekvensen af de<br />

negative regnskaber, og den besluttede<br />

at anbefale cafeen til lukning over for<br />

generalforsamlingen. <strong>De</strong>r var ingen<br />

fremtid i Café Globen...<br />

Anden halvdel af caféens historie følger<br />

i juni nummeret af Globen.<br />

Af Lars Munk


klUb statistik<br />

Mødeaktiviteter 2009<br />

af: per allan Jensen<br />

<strong>De</strong>r blev i løbet af 2009 afholdt i alt 23<br />

møder (mod 22 i 2008) med deltagelse<br />

af 11 til 60 deltagere (sidstnævnte, der<br />

er ny rekord, var til julefesten 2009<br />

på Nørrebro). I alt 151 af klubbens<br />

(aktive) medlemmer deltog i et eller<br />

flere af disse møder. <strong>De</strong>tte svarer til<br />

46% af medlemstallet ved årets udgang<br />

(en procentdel, der efter en del års<br />

tilbagegang er begyndt at stabilisere<br />

sig, om end på et lavere niveau end<br />

for nogle år siden). <strong>De</strong>t gennemsnitlige<br />

antal mødedeltagere var 23, hvilket er<br />

det højeste i klubbens historie.<br />

deltagere<br />

Titlen som årets flittigst mødedeltager<br />

må i år deles mellem ewa bylinska og de<br />

to toastmastere Per Danielsen og Jakob<br />

Linaa Jensen, alle med 11 møder. <strong>De</strong>rpå<br />

følger med 10 møder Niels Iversen og<br />

Søren Fodgaard. Kaj Heydorn, formand<br />

Lars Munk og Jytte Dølrath Kristensen<br />

har hver deltaget i 9 møder, og Per Allan<br />

Jensen, Christian Bøjgaard og Annette<br />

Grønkjær har hver deltaget i 8 møder.<br />

lokaliteter<br />

<strong>De</strong> 23 møder var geografisk fordelt med<br />

15 i HT-området, 6 i Jylland, 1 på Fyn -<br />

og 1 i Tirana!<br />

Indhold<br />

<strong>De</strong>r har været et weekend-arrangement,<br />

en julefrokost, en argentinsk<br />

vinsmagning, et besøg i Randers<br />

regnskov, et poolparty, et grillparty,<br />

et par hyggeaftener, en fodbold- og<br />

fødselsdagsfest og et antal mere<br />

konventionelle møder.<br />

Værter<br />

Af årets 23 arrangementer blev de 7<br />

afholdt i Café Globen, 2 eksternt og<br />

de resterende 14 hos 13 forskellige<br />

klubmedlemmer - tak for det.<br />

foredragsholdere<br />

Selvforsyningsgraden er helt i top, idet<br />

vi i slet ikke har benyttet os af eksterne<br />

foredragsholdere i år.<br />

2001 2006 2007 2008 2009<br />

antal møder 24 21 22 22 23<br />

antal medlemmer 112 240 270 300 325<br />

forsk. deltager *) 71 (63%) 110 (46%) 129 (48%) 125 (42%) 151 (46%)<br />

Gns. deltager antal 12 17 21 16 23<br />

*) Antal medlemmer (og % ud af samtlige), der har deltaget i 1 eller flere møder.<br />

bemærkning<br />

Igen i år har den reelle mødeaktivitet<br />

(specielt i Københavns-området) været<br />

betydeligt højere end tallene antyder,<br />

da der har været afholdt et meget stort<br />

antal arrangementer (med offentlig<br />

adgang) i Café Globen, hvoraf mange<br />

har været med klubmedlemmer som<br />

foredragsholdere eller arrangører.<br />

<strong>De</strong>suden er det værd at bemærke, at<br />

beregningerne kun omfatter DBK’s<br />

aktive medlemmer. På en del af møderne<br />

har det faktiske deltagerantal været<br />

noget større, da der har været gæster<br />

og især passive medlemmer.<br />

klUb statistik<br />

DBK’s top-20 for besøgte lande<br />

af: per allan Jensen<br />

Årets ’hurtigløber’ er Øyvind Løkkeberg<br />

med 21 nye lande, efterfulgt af Arne<br />

Runge med 16 lande, der nu ’kun’ mangler<br />

38 lande op til bjarne, der som sædvanlig<br />

topper listen. Arne har også haft den<br />

største tilvækst de sidste 7 år (med hele<br />

63 nye lande). Hvis vi kun ser på de sidste<br />

3 år, er det Øyvind Løkkeberg og Lasse<br />

Nørgaard, der har haft mest fart på.<br />

Bjarne Lund-Jensen mangler nu kun<br />

9 lande i at nå sit erklærede mål om<br />

at besøge alle verdens lande (med<br />

mindre der kommer flere nye lande til i<br />

mellemtiden), og ligger lunt i svinget til<br />

at nå denne milepæl som den første i<br />

klubben. Til gengæld er der ’dødt løb’ lige<br />

i bjarnes kølvand, hvor 3 medlemmer<br />

ligger næsten side om side. Bemærk<br />

i øvrigt, at Scott Filtenborg, der kun<br />

har været medlem et års tid, er drønet<br />

direkte ind på listens tredjeplads. Og<br />

Peter Schønsted har i årets løb indfriet<br />

sine forventninger om at blive det første<br />

medlem, der har besøgt alle afrikanske<br />

lande.<br />

og så skete der, som forventet, det at<br />

top20-listen nu udelukkende består af<br />

medlemmer, der har besøgt over 100<br />

lande. Rasmus Jarlov slog i øvrigt Jakob<br />

Østers hidtidige rekord som yngste<br />

medlem med 100 lande, en rekord som<br />

Jakob tog fra Peter Goltermann sidste år.<br />

<strong>De</strong>n gennemsnitlige tilvækst af lande det<br />

sidste år for listens 20 medlemmer er<br />

4.7 (mod 5.2 forrige år). <strong>De</strong> tilsvarende<br />

tal for alle medlemmer ligger normalt<br />

mellem 2 og 3, så der er virkelig fart på<br />

landescoringerne, både i hele klubben og<br />

(især) i toppen.<br />

og så mangler jeg kun at understrege,<br />

at antal besøgte lande er et temmelig<br />

ensidigt mål for berejsthed, men det er<br />

jo så dejlig nemt at regne på, modsat<br />

rejseoplevelser. Så jeg håber sandelig, at<br />

I alle sammen også husker at leve livet,<br />

når I (nå ja, ’vi’) drøner rundt derude og<br />

erobrer nye lande.<br />

Placering i år Medlemsnummer og navn Alder Antal lande Tilvækst i år Tilvækst Tilvækst<br />

(sidste år)<br />

sidste 3 år sidste 7 år<br />

1 (1) 027 - Bjarne Lund-Jensen 61 185 3 9 19<br />

2 (3) 097 - Arne Erik Runge 66 147 16 23 63<br />

3 (-) 458 - Scott Filtenborg 50 146 - - -<br />

4 (2) 258 - Peter Schönsted 67 145 10 26 -<br />

5 (4) 019 - Claus Qvist Jessen 49 130 5 19 40<br />

6 (5) 010 - Michael Mini 50 123 3 8 14<br />

7 (8) 039 - Kaj Heydorn 78 112 5 10 20<br />

8 (6) 082 - Niels J. L. Iversen 56 111 1 7 37<br />

9 (10) 384 - Peter Goltermann 42 109 4 - -<br />

10 (7) 057 - Bertel Kristensen 67 109 0 11 15<br />

11 (-) 153 - Øyvind Løkkeberg 55 106 21 32 42<br />

12 (9) 022 - Preben Mogensen 58 106 0 3 11<br />

13 (13) 312 - Jakob Øster 38 104 3 19 -<br />

14 (12) 001 - Ole Egholm 43 104 2 4 11<br />

15 (11) 042 - Tyge Korsgaard 64 104 1 17 21<br />

16 (15) 124 - Lasse Nørgaard 46 103 3 32 47<br />

17 (-) 367 - Rasmus Jarlov 32 102 - - -<br />

18 (14) 090 - Anette Sode 48 102 1 9 31<br />

19 (19) 026 - Per Allan Jensen 58 102 6 12 33<br />

20 (16) 091 - Paul-Erik Jensen 53 101 1 8 29<br />

NB: Bemærk at listen i år er dannet efter hjemmesidens registreringer pr. 31. december 2009, hvilket betyder, at der reelt er gået 1 år + 2 måneder<br />

siden sidste års liste. <strong>De</strong>t betyder også, at I alle er blevet 2 år ældre i forhold til sidste års liste, da jeg jo kender alles præcise alder pr. nytår<br />

(modsat pr. 1. november). Grundet denne – og tidligere års – mindre variationer i opgørelsestidspunkter kan der forekomme enkelte tilvæksttal,<br />

der umiddelbart ser ud til at være lidt forkerte (hvis man begynder at sammenligne med tidligere års lister). Fremover vil vi tilstræbe altid at opgøre<br />

listen pr. nytår.<br />

60 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 61


klUb info<br />

Formandens<br />

hjørne<br />

når størrelsen har betydning<br />

<strong>De</strong> berejstes klub mærker stadig fremgang<br />

i medlemsantallet, og igennem de<br />

seneste 4-5 år er det steget med ca. 10<br />

% pr. år. ”Fin succes”, fristes man umiddelbart<br />

til at udbryde. Spørgsmålet er<br />

blot: ”Er det den udvikling, vi gerne vil<br />

have”?<br />

<strong>De</strong> berejstes klub har nu passeret 325<br />

aktive medlemmer, og hvis vi ser på<br />

medlemsnumrene har vi nu passeret nr.<br />

510. Geografisk er de fordelt med 70 %<br />

øst for Storebælt, 27 % vest for og 3<br />

% i udlandet. Medlemsundersøgelsen<br />

gav et praj om, hvordan medlemmerne<br />

gerne ser klubben nu og i fremtiden,<br />

hvor svarene fordelte sig således:<br />

Medlemstilgangen bør ikke<br />

begrænses – jo flere jo bedre<br />

<strong>De</strong>r er en grænse for antallet<br />

af aktive medlemmer, men<br />

denne grænse er ikke nået<br />

endnu<br />

42,9<br />

41,6<br />

Smertegrænsen for antal<br />

aktive medlemmer er allerede<br />

nået eller nås meget snart, og 11<br />

vi bør overveje muligheden for<br />

at begrænse tilgangen<br />

Ved ikke 4,5<br />

Svarene taler umiddelbart sit tydelige<br />

sprog: jf. medlemmerne er der plads<br />

til (mange) flere medlemmer. Dog<br />

indikerer medlemsundersøgelsen via<br />

medlemmernes mange kommentarer,<br />

at man begynder at opleve, at afstanden<br />

mellem medlemmerne bliver større<br />

og større, simpelthen fordi man ikke<br />

kender de folk, der kommer til møderne.<br />

Her er altså to modsatrettede kræfter:<br />

der må gerne være flere medlemmer i<br />

62 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010<br />

klubben, men man vil gerne opleve en<br />

følelse af nærvær til møderne.<br />

Udfordringen lyder derfor:<br />

Hvordan kan vi sikre, at medlemmerne<br />

fortsat føler et tæt forhold til klubben,<br />

når der er risiko for at ”drukne” blandt<br />

de andre medlemmer, samtidig med at<br />

vi øger medlemsantallet – og i øvrigt<br />

forsøger at integrere nye medlemmer<br />

aktivt?<br />

bestyrelsen har drøftet forskellige<br />

muligheder for at komme ud over dette<br />

paradoks. Blandt forslagene er, at man<br />

evt. kan oprette forskellige undergrupper,<br />

hvor man mødes med de<br />

medlemmer, man deler interesse med.<br />

På nuværende tidspunkt findes: DBK<br />

MC (Margueritterne) og DBK familier.<br />

Andre undergrupper kan være: DBK<br />

unge, DBK seniorer, DBK kvinder, DBK<br />

dykkere osv.<br />

Ved at oprette undergrupper opnår<br />

man, at man mødes med de samme<br />

personer hver gang – risikoen er blot, at<br />

man så ikke møder resten af klubben,<br />

hvis man afstår fra at deltage på de<br />

almindelige møder. Men hvis alternativet<br />

er, at man slet ikke kommer til<br />

møder, er det vel ikke så tosset endda.<br />

en anden mulighed er at oprette en<br />

kerne i DBK regi, hvor kun de DBK’ere,<br />

der aktivt bidrager til opfyldelse af<br />

klubbens formål, deltager:<br />

- at udbrede rejselysten og sprede<br />

information om rejselivet, fremmede<br />

lande og kulturer.<br />

eksempler på sådanne medlemmer kan<br />

være: rejsejournalister, foredragsholdere,<br />

værter, skribenter, medlemmer<br />

med medieprojekter, Globen redak-<br />

tionsteamet, rejseledere, rejsebureaumedarbejdere<br />

osv. Man skal altså yde en<br />

aktiv indsats for at blive en del af kernen.<br />

Til gengæld vil den være åben for alle - så<br />

længe man yder en aktiv indsats for at<br />

opfylde klubbens formål.<br />

eventuel dannelsen af undergrupper<br />

skal naturligvis ikke have indflydelse på<br />

de almindelige medlemsmøder, selv om<br />

der naturligvis er en reel risiko for, at<br />

nogle af undergruppemedlemmerne ikke<br />

deltager i helt så mange møder.<br />

MEN – hvad vi end gør, findes der ikke<br />

rigtig nogle gode løsninger. Så igen – kære<br />

medlemmer – må I meget gerne hjælpe<br />

bestyrelsen og de øvrige medlemmer lidt<br />

på vej ved at give din mening til kende.<br />

<strong>De</strong>r er startet en diskussion op på www.<br />

berejstblog.dk, hvor du kan komme med<br />

kommentarer osv.<br />

Til slut bør det nævnes, at DBK vest for<br />

Storebælt tilsyneladende har en meget<br />

passende størrelse for nærværende.<br />

Møderne bliver fyldt godt op med trofaste<br />

medlemmer, som glæder sig til at se en<br />

masse folk, som de kender i forvejen,<br />

samt at se en masse nye medlemmer,<br />

som ligeledes også gerne skulle fortsætte<br />

med at komme til møderne.<br />

Jeg er klar over, at der er mange følelser<br />

i det her – så meget vigtigere er det, at<br />

vi finder de rigtige løsninger.<br />

Jeg glæder mig til at læse en masse<br />

kommentarer på www.berejstblog.dk.<br />

Lad diskussionen begynde.<br />

Lars Munk, Formand


klUb info<br />

Nye medlemmer<br />

505 David-Christopher Anker Larsen<br />

Jeg er 35 år, hedder David, bor på Frederiksberg, uddannet tømrer og har arbejdet både som sælger,<br />

arbejdet på et asylcenter og nu igen som tømrer.<br />

Jeg har rejst til mange forskellige lande, som 15 årig tog jeg et år til Argentina som udvekslingsstudent,<br />

som nok har været kickstarten til min store rejselyst!<br />

Jeg elsker virkelig at opleve og gå på opdagelse, være nysgerrig og snuse rundt der hvor jeg kommer<br />

frem. Jeg drømmer om livet tilbage i tiden hvor de store opdagelses rejsende tog af sted flere år ud i<br />

verden til nye ”uberørte” steder. Jeg har flere gange rejst alene ud i verden til Syrien, Jordan og sidst Iran.<br />

506 Christian Hadsund<br />

Jeg nyder allermest at tage en række måneder af sted af gangen hvor jeg krydser adskillige grænser<br />

uden dog at være hæmmet af en forudbestemt rejseplan, men kan tage tingene som jeg finder<br />

hensigtsmæssigt og fornøjeligt &#34;hen ad vejen&#34;. Drømmen ville være at kunne arbejde (i det<br />

fantastiske job jeg allerede har nu) en stor del af året og så tage ud og opleve resten af året. Måske ikke<br />

altid realistisk. Men det er en drøm.<br />

Til dagligt arbejder jeg i konsulentbranchen i et typisk jakkesæt-job.<br />

Jeg elsker det, men der er ikke mange af min type (læs: DJØF’ere) når man kommer uden for vesteuropas<br />

grænser.<br />

507 Martin buch larsen<br />

Gymnasietidens Interrailture i Europa og Marokko blev efterfulgt af 5 måneders rygsæksrejse I<br />

Mellemamerika og Caribien I 2001. Året efter stod Indien og Nepal for tur hvorefter en 4 mdrs. nær-døds<br />

eventyrrejse tværs over Vestafrika i 2003 satte et midlertidigt punktum for min rejse-iver. Efter et par års<br />

pause blev Marokko afprøvet, hvorefter turen atter gik mod Sub-Saharan Afrika. Mine studier indenfor<br />

udvikling og bistand gav senere anledning til rejser til Rwanda/DRC/Uganda i 2005/2006 samt Namibia i<br />

2007. Efter 5 måneders ophold i sidstnævnte fulgte en 2 måneders rejse på kryds og tværs ad det sydlige<br />

og østlige Afrika, inden jeg i 2008 fik arbejde i Zimbabwe. Her blev jeg 1½ år inden jeg i slutningen af<br />

2009 flyttede til Mozambique med min kæreste.<br />

508 jan Møller Hansen<br />

Jeg er født i Svendborg i 1964 og uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet 1989 og<br />

MBA i Human Resources Management fra University of Manchester, UK, 1996. Mit eksamensprojekt som<br />

civilingeniør gennemførte jeg med feltarbejde på Sri Lanka i 1989.<br />

Jeg har arbejdet i Udenrigsministeriet siden 1996 med udstationeringer i Vietnam og Bangladesh og har<br />

tidligere været ansat af Mellemfolkeligt Samvirke og arbejdet på udviklingsprojekter i Nepal for CARE.<br />

I forbindelse med mit arbejde har jeg boet og arbejdet fire år i Nepal (1991-1995) og fire år i Vietnam<br />

(2000-2004) og har arbejdet på mange spændende korttidsopgaver i de fleste asiatiske lande og i<br />

adskillige afrikanske lande. <strong>De</strong>t er også blevet til et år i Manchester (1995-1996). Jeg beskæftiger mig<br />

med alverdens globale problemstillinger og har et kanon spændende job med masser af multikulturelle<br />

udfordringer.<br />

509 Heidi aune<br />

Jeg er norsk statsborger - kom til Danmark for at læse tilbage i 1975, men kom aldrig hjem igen...<br />

Afsluttede min uddannelse, fik job i Danmark, blev gift og fik barn. Mange år senere flyttede barnet<br />

hjemmefra, manden døde, hvorefter jeg valgte at jeg ville ud og se verden i al dens forskellighed.<br />

Startede på rejseriet for alvor i 2005, jeg rejser gladeligt og gerne over det meste af verden - jeg<br />

begejstres over barsk natur, forundres over fremmed kultur og nyder at betragte alskens folkeliv. Nå ja,<br />

og så er jeg uddannet som cand.pæd.<br />

klUb info<br />

Foto: Bjarne Larsen, Udsigt fra Royal Palm Hotel, Tanzania<br />

510: andreas Kuchler<br />

Jeg er født i 1982, og var på min første længere rejse i 1996 - med familien til Grønland. Som aktiv<br />

sejler har jeg altid haft en drøm om langturssejlads, og tog chancen da den bød sig efter gymnasiet. <strong>De</strong>t<br />

bragte mig over Atlanten fra Gran Canaria via Cape Verde til Brasilien og derefter med en anden båd 4½<br />

måned i Stillehavet, hvor vi besøgte de mest fantastiske tropeøer og mikrosamfund. Arbejdsmæssigt<br />

har jeg i 2009 boet en periode i Afrika, med Ghana som base. <strong>De</strong>rudover har ferieture bragt mig til<br />

steder som Caribien, Kina og USA, foruden kortere rejser i Europa. Jeg altid frisk på at tage af sted når<br />

der dukker en billig flybillet op og der skal gerne opleves noget nyt hvert år!<br />

511 Mutya Koudal<br />

Jeg rejser, fordi jeg ikke kan lade være, fordi jeg har en konstant udlængsel og fordi diskursen i dansk<br />

politik, gør det svært for mig at være hjemme i længere tid af gangen. Mine rejser er drevet af lige dele<br />

nysgerrighed, trangen til at opleve nyt og min regel om, at jeg minimum skal besøge to nye lande om<br />

året. Indtil videre har jeg rejst i 47 lande og 4 territorier.<br />

I Yemen har jeg interviewet flygtninge, der var blevet smuglet over Aden bugten i båd og tygget<br />

khat med letpåklædte middelklassepiger, mens Muhammed tegningernes konsekvenser heftigt blev<br />

diskuteret. I Belize og Egypten har jeg haft de absolut bedste snorkeloplevelser blandt hajer og rokker<br />

og Island og Argentina har dækket min appetit på æstetiske is - og snelandskaber med gletscherklatring<br />

og kæmpe steaks. I Libanon oplevede jeg min første skitur, Israels tilbagetrækning, at Edward Said<br />

kastede sten efter israelske bosættelser og fik smag for mezze.<br />

512: tomas brunegård<br />

Jag tror att jag i grunden är ganska äventyrslysten. Redan tidigt fick jag resa runt och tälta på 60-talet<br />

med mina föräldrar. Fortsatte sedan själv då man kunde tågluffa i Europa och flygluffa i USA. Allt detta<br />

gjorde att man fick en bättre förståelse av hur olika kulturer och orter har utvecklats.<br />

Kom sedan att intressera mig för Asien. Dit reste jag för första gången på 80-talet. <strong>De</strong>t blev tåg med<br />

transsibiriska järnvägen till Kina. Där vi tillbringade en månad i ”hard seat klass” på de kinesiska<br />

järnvägarna. <strong>De</strong>t var fantastiskt att också besöka Sydostasien medan det fortfarande var relativt<br />

oexploaterat.<br />

Jobbet har sedan fört mig till flera kontinenter och länder. Nordamerika har varit en självklar destination<br />

under de senaste tjugo åren. Men de asiatiska länderna har jag också kommit att besöka många gånger.<br />

513: liselotte Winhard<br />

Jeg hedder Lotte og har rejst hele mit liv fra jeg som 11-årig fik tilbud fra min faster og onkel om<br />

at komme med på en campingtur til Tyskland, Østrig, Schweiz og Liechtenstein. <strong>De</strong>rnæst kom<br />

charterturerne med familien til Spanien, Andorra, Frankrig etc. Så Nordturist rundt i Sverige, Norge<br />

og Finland, dernæst Skotland rundt, de vesteuropæiske hovedstæder, studietur til Strassbourg,<br />

Luxembourg og Bruxelles, testtur for Dansk Folkeferie rundt på Færøerne, Island og Grønland.<br />

Jeg har gennem årerne besøgt omkring 70 lande ialt, men altså nogle af dem kortere end de 24<br />

timer. Jeg er specielt interesseret i dyr (regnskov, koralrev og savanne) og deres habitater og via mit<br />

medlemskab af WWF Verdensnaturfonden har jeg fået inspiration til nogle meget spændende rejser til<br />

bl.a. Kinabatangan området på malaysisk Borneo med næseaber og vilde orangutanger, Pantanal i det<br />

sydlige Brasilien, Swaziland og Galapagos.<br />

514 anna le dous<br />

Jeg har altid godt kunne lide at rejse, og har gjort det meget med mine forældre og med hjælpere,<br />

som jeg selv ansætter og er arbejdsgiver for. Jeg er født med muskelsvind - derfor sidder jeg i elektrisk<br />

kørestol og har brug for hjælp 24-timer i døgnet. <strong>De</strong>t kræver en del ekstra planlægning, når man rejser<br />

som fysisk handicappet - jeg kan f.eks. ikke rejse uden to kørestole, ramper, natrespirator mv. Og hvis<br />

jeg er afsted på en rejse af mere end en uges varighed, skal jeg have to hjælpere med, fordi jeg har<br />

brug for hjælp til at vende mig i sengen om natten. <strong>De</strong>t er en stor udfordring at rejse, da jeg f.eks.<br />

aldrig hjemmefra kan vide om et hotelværelse er egnet, da selv ét trin er umuligt at komme op ad med<br />

en el-kørestol, og ofte er det umuligt at komme ud på badeværelset med en kørestol. Men jeg kan lide<br />

disse udfordringer!<br />

64 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010 65


klUb info<br />

Kontaktpersoner<br />

66 GLOBEN nr. 39 / Marts 2010<br />

Lars K. Munk<br />

Formand for <strong>De</strong> <strong>Berejstes</strong> <strong>Klub</strong><br />

Ansvarlig for klubben og<br />

bestyrelsesarbejdet<br />

Tlf. 40 89 46 67<br />

munkens@gmail.com<br />

Gerner Thomsen<br />

Næstformand, bestyrelsesmedlem<br />

Ansvarlig for sponsorer, PR og<br />

berejstblog<br />

Tlf. 32 59 60 95<br />

annoncer@berejst.dk<br />

Per Danielsen<br />

Toastmaster, bestyrelsesmedlem<br />

Ansvarlig for klubarrangementer<br />

øst for Storebælt<br />

Tlf. 33 13 56 18<br />

toastmaster-east@berejst.dk<br />

Jakob Linaa<br />

Toastmaster, bestyrelsesmedlem<br />

Ansvarlig for klubarrangementer<br />

vest for Storebælt<br />

Tlf. 20 86 77 77<br />

toastmaster-west@berejst.dk<br />

Erik Futtrup<br />

Kasserer, bestyrelsesmedlem<br />

Ansvarlig for klubbens regnskab<br />

Tlf. 76 42 05 26<br />

kasserer@berejst.dk<br />

Jakob Øster<br />

Sekretær, Bestyrelsesmedlem<br />

Ansvarlig for bestyrelsesreferater mm.<br />

Tlf. 32 11 31 11<br />

mail@jakoboester.dk<br />

Nikolai Witte<br />

Bestyrelsesmedlem<br />

Ansvarlig for fotokonkurrencen<br />

nikolaj@rejseprogrammet.dk<br />

Iben Lindemark<br />

Bestyrelsesmedlem<br />

Ansvarlig for optagelse af nye<br />

medlemmer<br />

Tlf. 32 96 34 43<br />

nytmedlem@berejst.dk<br />

Niels Iversen<br />

Webmaster<br />

Ansvarlig for adresseændringer,<br />

landeregistrering og berejst.dk<br />

Tlf. 86 28 18 56<br />

webmaster@berejst.dk<br />

Jimmi Kim Persson<br />

Globen redaktør<br />

Ansvarlig for udgivelsen af bladet.<br />

Tlf. 22 50 60 48<br />

redaktorgloben@gmail.com<br />

Anja Povlsen Olsen<br />

Grafiker<br />

Ansvarlig for layout af Globen<br />

Tlf. 24 65 55 22<br />

apovlsen@yahoo.dk<br />

Jacob Gowland Jørgensen<br />

Medredaktør Globen, bestyrelsesmedlem<br />

Ansvarlig for dele af bladet<br />

Tlf. 42 79 68 62<br />

jacob.gowland.jorgensen@gmail.com<br />

Søren Fodgaard<br />

Medredaktør Globen, suppleant til<br />

bestyrelsen<br />

Ansvarlig for dele af bladet<br />

Tlf. 35 39 27 33<br />

sf@skovforeningen.dk<br />

Per Allan Jensen<br />

Medredaktør Globen<br />

Ansvarlig for statistik og korrektur<br />

Tlf. 38 10 10 78<br />

Per.Allan.Jensen@sdk.sas.com<br />

Ecuador og Galapagos<br />

Quito, Andeshøjlandet, Amazonas<br />

og ikke mindst Galapagos<br />

16 dage med dansk rejseleder.<br />

Afrejse 11/7, 19/7 og 2/11. Fra kun 25.980,-<br />

Se også vores Eventyrlige Galapagos<br />

Daglig afrejse, 12 dage KUN 19.980,-<br />

Nepal - helt unikt!<br />

Ex Rundt om det ukendte Nepal med vore Home<br />

stay, langt fra turistmæssig alfarvej. 13 dage<br />

med Kathmandu, Kokhna, Bungmati, Samari,<br />

Nuwakot, Pokhara og Chitwan.<br />

Se også vores 20 trekkingture i Nepal.<br />

13 dage fra Kathmandu, 6.980,-<br />

Kina-Tibet-Nepal & Himmeltoget<br />

<strong>De</strong>n store Transtibetanske rejse - Beijing, den<br />

store mur og Himmeltoget til Tibet og Lhasa.<br />

Videre tværs gennem Tibet til Mt. Everest med<br />

afslutning i Kathmandu. Et brag af en kulturrejse!<br />

Afrejse 7/5, 2/7, 16/7, 14/9, 9/10<br />

21 dage med dansk rejseleder, KUN 23.980,-<br />

Tlf: 47 16 12 20 - www.kiplingtravel.dk<br />

29 lande<br />

58 destinationer<br />

348 vandreture<br />

56 turledere ...og dig!<br />

Bestil din rejse med Fluksrabat - på www.topas.dk<br />

www.kiplingtravel.dk<br />

TILBUD: Tanzania og Zanzibar<br />

Safari i verdensklasse - til Tanzanias fl otteste<br />

nationalparker, Serengeti, Lake Manyara og<br />

Ngorongoro - afsluttende med badeferie på<br />

vidunderlige Zanzibar.<br />

Daglig afrejse året rundt.<br />

SUPERTILBUD: 14 dage fra KUN 19.980,-


eturadresse: de berejstes <strong>Klub</strong>, c/o Café Globen, turesensgade 2b, 1368 København K<br />

ANDERLEDES AFRIKA<br />

Mali og Burkina Faso<br />

På kanten af Sahara-ørkenen<br />

På rundrejsen møder vi stammefolk samt ørkenbyer, hvor huse<br />

og moskéer er bygget i ler.<br />

Et højdepunkt er besøget hos Dogon-folket: Ra neret lerhyttearkitektur,<br />

træskærerarbejder formet som masker, statuetter og<br />

kunstfærdigt udførte døre til kornmagasinerne. Dogonfolket<br />

dyrker forfædrene og er animister. Vi besøger Djenné, et af<br />

verdens bedst bevarede islamiske kulturcentre. På en to-dages<br />

tur ad Niger- oden besøges nomade- og stammelandsbyer, og<br />

vi ser odheste og mange fuglearter.<br />

16 dage • 26.200 kr • 15. til 30. november<br />

Malawi og Zambia<br />

Safari i Livingstones fodspor<br />

Safarirejsen har fokus på Livingstones liv og oplevelser samt<br />

natur, dyreliv og det traditionelle afrikas kultur. Vi besøger tre<br />

nationalparker og to naturområder med en helt fantastisk ora<br />

og fauna. Højdepunktet er vores safari i South Luangwa nationalparken.<br />

Vi oplever løver, zebraer, bø er, gira er, elefanter,<br />

odheste, næsehorn, antiloper, og hvis vi er heldige leoparder<br />

samt et væld af fuglearter. Vi sejler to dage i båd op ad Malawi<br />

søen og overnatter ombord.<br />

17 dage • 23.900 kr • Afrejse 22. maj og 14. september<br />

Botswana<br />

Safari i kattedyrenes paradis<br />

Botswana er et kontrastfyldt land med den berømte Kalahari<br />

ørken og det grønne Okavango delta. Her overværer vi det tidløse<br />

ikoniske Afrika med åbne græsarealer med oldgamle skove.<br />

På denne mobilsafari, heraf ni dage i ”bushen”, oplever vi dyrelivet<br />

på nært hold. Vi bor i telt-lejre med dyrene som nærmeste<br />

naboer. Vores lokale guider er blandt de bedste i det sydlige<br />

Afrika. <strong>De</strong> er født og opvokset i Okavango deltaområdet samt<br />

i landsbyer omkring Chobe nationalparken.<br />

15 dage • 25.900 kr • Afrejse 30. juli – 29. september – 13. oktober<br />

Madagaskars vilde vest<br />

Unikt dyreliv på Afrikas største ø<br />

Vi oplever øens smukke natur med dens unikke ora og fauna.<br />

Vi besøger nogle af øens nationalparker, hvor vi bl.a. ser lemurer,<br />

kamæleoner, desmerdyr og en række andre dyr, fugle og<br />

planter, der er enestående for Madagaskar. I Madagaskars vilde<br />

vest oplever vi tørre skove, forrevne spidse stensøjler og rækker<br />

af pudsige baobabtræer, der ser ud som om, de har kronen i<br />

jorden og rødderne opad. Vi sejler i kano ad oderne og slapper<br />

af ved hyggelige skerlandsbyer med otte sandstrande.<br />

16 dage • 27.800 kr • 12. til 27. oktober<br />

Små grupper · danske rejseledere · 86 22 71 81 · www.viktorsfarmor.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!