Genopfrisk din viden om kort på side 8

More documents

Recommendations

Info

10 y KoRt y Af ULf JOEL JENSEN y … Drej til venstre om 200 meter … Fortsæt lige ud mod destination på højre hånd … Du er ankommet til dit mål … Den let metalliske kvindestemme er velkendt af langt de fleste bilister. Den – og ikke mindst den GPS-enhed, den repræsenterer – har i mange sammenhænge fuldkommen overtaget det gammeldags papirkorts funktion i hverdagen. Men hvor papirkortet i dag er en noget truet størrelse, så det anderledes ud for få hundrede år siden: Da blev de bevogtet med livet selv som nationens største hemmeligheder. Det farlige kort – Den første type kort, man har brugt, var søkortet. Og de var ikke helt, som vi kender søkort i dag: Det handlede mest om at fragte folk fra A til B, og man kunne bedst bruge dem til at få en fornemmelse af den retning, man skulle sejle i – og hvordan man fik pejling af land, når man kom frem. Alligevel var de meget værdifulde, og mere eller mindre nøjagtige kort over fjorde og kyststrækninger var indtil midten af 1700-tallet at betragte som militære hemmeligheder, fortæller kontorchef Stampe Villadsen fra Kort- og Matrikelstyrelsen, mens hans kollega Anders Færch-Jensen ruller et nydeligt om end bedaget kort over Danmark ud på bordet. Det er en kopi af et – i kartografkredse – legendarisk dokument. Det er Jens Sørensens kort over Danmark og de omkringliggende kyster fra omkring 1700. Det viser et meget genkendeligt danmarksbillede, hvor fjorde og kyster er temmelig nøjagtigt gengivet. M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0 Kort gennem tiderne. Til højre ses tre udsnit af tre kort over samme område ved/i Silkeborg. På kortet fra 1876 ser vi de første glimt af en funktionsduelig by med både jernbane, erhvervsliv og boliger. På kortet fra 1931 ses den lidt større provinsby med omkring 12.000 indbyggere, to jernbanestrækninger og industriområde. På det sidste kort ser vi det moderne Silkeborg - en by med over 50.000 indbyggere. 1876 Men selvom kortet er langt bedre end andre samtidige kort over landet, og selvom det er udtryk for et gigantisk livsprojekt for én mand (Jens Sørensen vandrede blandt andet hele landet rundt med en såkaldt milevogn for at lave nøjagtige opmålinger af afstandene), så endte det alligevel med at samle støv i et arkiv hos kongen. Det blev så vidt vides aldrig taget i brug. Og måske var det netop på grund af nøjagtigheden: Tænk hvis det faldt i fjendens hænder! Det ville svare til at åbne rigets døre på vid gab for svensken, englænderen, preusserne – eller hvem vi nu ellers lagde os ud med i samtiden. Dette kort var den rene dynamit. Kortlagt til mindste detalje – Landkortet, eller det topografiske kort, hvor man også beskriver landskabets højder, er den næste korttype, der dukker op. Det startede i 1759, hvor man tegnede området nord for København op – og det blev startskuddet til den første fuldstændige opmåling og kortlægning af Danmark, fortæller Stampe Villadsen. Det var Videnskabens Selskab – en sammenslutning af rigets klogeste mænd, der rådgav kongen og således sad helt tæt på magtapparatet – som stod bag denne opmåling. Baggrunden for den nye interesse for kurver og højder i landskabet skal formentlig findes i militæret: Både artilleri og infanteri havde brug for bedre kort over landskabet til at beregne ballistiske kurver og fornuftige marchruter. Denne første komplette opmåling af landet var færdig i begyndelsen af 1800-tallet. Siden har man lavet fire mere eller mindre komplette nymålinger af landet. Den første fra 1843 til 1887, den anden fra 1920 til 1940, den tredje i 60’erne og den seneste i 90’erne. – Hver gang har arbejdet taget så lang tid, at man mere eller mindre er blevet indhentet af teknologien. Derfor eksisterer der faktisk ikke en komplet opmåling af landet, hvor man hele vejen igennem har benyttet sig af den samme teknologi, forklarer Stampe Villadsen. I dag benytter man luftfotos til revideringer af danmarkskortet – og denne seneste nymåling af landet er en fortløbende proces, der sandsynligvis aldrig får en ende. For der sker hele tiden ændringer i landskabet, som skal registreres. I dag eksisterer der kortlægningsfotos af Danmark med en nøjagtighed på 10 centimeter i de fleste byer og 20 centimeter på landet. Kort over den gode jord – Den sidste type kort, som så dagens lys, var det, man kunne kalde et økonomisk kort. Det handlede om at klarlægge, hvem der skulle betale hvor meget i skat til kongen. Det er det kort, vi den dag i dag kender som matrikelkortet, fortsætter Anders Færch-Jensen. Den første danske matrikel stammer fra 1662 og var en optegnelse i bogform over fæstebøndernes ydelser. Den blev i første halvdel af 1800-tallet afløst af et egentligt matrikelregister med tilhørende matrikelkort – og de kort, der bruges den dag i dag bygger faktisk på en stadig ajourføring af dette historiske kort. – Helt op i vores tid kan man se rester af de historiske matrikelkort. For eksempel forsvandt boniteten først fra
1931 1991 matrikelkortet omkring 1960. Det var et levn fra meget gamle dage, hvor netop boniteten – eller jordens kvalitet – var afgørende for kongens skatteinddragelse hos den enkelte bonde, fortæller Anders Færch-Jensen. Naturen kender ingen grænser Det overordnede ansvar for kortlægningen af vores land har flyttet sig gennem historien. Fra at være en ad hoc-opgave, som alle søens folk udførte, til at være en betroet opgave iværksat af kongens nærmeste, blev det senere i historien en opgave, militæret varetog. Siden kom Geodætisk Institut, Søkortarkivet og Matrikeldirektoratet til – og i dag koordineres opgaven af Kort & Matrikelstyrelsen, der er placeret i Miljøministeriet. – Den udvikling afspejler ret præcist, hvem der har haft et behov for pålidelige kort – og hvad de skulle bruges til. I dag anvender samfundet i vid udstrækning sit kortmateriale til miljøarbejde, siger Stampe Villadsen. Det kan også ses internationalt, hvor det europæiske kortsamarbejde INSPIRE netop blev født ud af en større naturkatastrofe i Mellemeuropa: – Hverken naturen eller klimaet kender til vores landegrænser. Tidligere var det vigtigt at samarbejde over landegrænser for simpelthen at få kortmaterialet til at gå op, så vejen fra Danmark i sidste ende ikke ramte ved siden af sin forlængelse i Tyskland på deres kort. I dag samarbejder vi på tværs for at kunne bruge geografiske og infrastrukturelle data i kampen mod eksempelvis klimaforandringer, slutter Anders Færch-Jensen. De farlige kort At nøjagtige kort tidligere var et spørgsmål om intet mindre end na- tional sikkerhed, kan man blandt andet se ud af de tidligste søkorts udformning: De blev samlet i en tyk bog, som opbevaredes i kaptajnens kahyt. Ryggen i kortbogen bestod af en tung blykerne – og hvis skibet var ved at falde i fjendens eller kapernes hænder, var det kaptajnens vigtigste opgave at få smidt kortbogen over bord, så den sank til bunds – og dermed ikke faldt i de forkerte hænder. De dynamiske kort Vi ved alle sammen, at jorden hele tiden forandrer sig. Vulkansk aktivitet kan pludseligt ændre landskabet, og de pladetektoniske bevægelser gør det samme – bare meget langsomt. Og så er der kartograferne… I 1978 var Anders færch-Jensen med til at flytte Nordgrønland mere end 20 km længere væk, da han sammen med en række kolleger lavede en præcis opmåling af det nordøstlige Grønland: De hidtidige kort viste sig simpelthen at være unøjagtige. Kortlægningsspor i landskabet Kortet er en gengivelse af landskabet – men indimellem sætter kortlægningen også sine egne spor i det fysiske landskab: Den opmærksomme rejsende over Storebælt vil måske have bemærket et højt og smalt bygningsværk, som mest af alt minder om en røgeriskorsten, på Sprogø. Denne ”skorsten” angiver det præcise punkt for Storebælts midte og blev rejst i bestræbelserne på at fastlægge ét fælles nulpunkt for højdeangivelse for hele riget i 1895. Og der eksisterer også en mængde mere skjulte spor: Begravet i jorden langs de store veje findes der den dag i dag i omegnen af 1.500 nedgravede niveleringsfikspunkter. Det er store granitsten, der ligger støbt ned med ca. to kilometers mellemrum omkring halvanden til to meter under jordoverfladen. Også de blev brugt til højdemåling af landet i slutningen af 1800-tallet. M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0 11
Page 1 and 2: y Miljø y Danmark y 03.10 M AG A S
Page 3 and 4: 14: Turen til skoven går via nette
Page 5 and 6: f O T O: S C A N P I X StRAnDEt SÆ
Page 7 and 8: to hvidskævinger, to vågehvaler o
Page 9: GPS-teknologien har i dag næsten u
Page 13 and 14: Ingen ulovlig maling Selvom ikke al
Page 15 and 16: lerken igen. Derfor har vi koncentr
Page 17 and 18: Sandstrandens miljø er truet Danma
Page 19 and 20: Desuden arbejdes der på at finde f
Page 21 and 22: Cyklens danske førsteelsker Det er
Page 23 and 24: Helvedet i nord (øverst tv): forå
Page 25 and 26: i det hele taget. Når du cykler bl
Page 27 and 28: da n m a r k s f ø r s t e offentl
Page 29 and 30: Inspiration til flere grønne indk
Page 31 and 32: flere havvindmøller og øget skibs
Page 33 and 34: præcist, frem for at man laver en
Page 35 and 36: vejning af samfundsmæssige og milj
Page 37 and 38: y Udgivelser y fra Miljøministerie
Page 39 and 40: electronic tools and toys and leisu
Page 41 and 42: Aktuel information om de danske hav
Page 43 and 44: Aktivstoffer Om ændring af Rådets

Genopfrisk din viden om kort på side 8

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?