Aalborg Universitet, Basisår, P2-projekt - Susanne Lund Axelgaards ...

susannelundolesen.dk

Aalborg Universitet, Basisår, P2-projekt - Susanne Lund Axelgaards ...

Aalborg Universitet,

Basisår, P2-projekt

D. 20. Okt. 2003 til d. 31. Jan. 2004

Afleveret d. 13. januar 2004

Udarbejdet af:

Dennis Andreasen Elena Nielsen

Jakob Levisen Jesper Møller

Karina Jensen Gam

Susanne Lund Olesen

Morten Nyborg Pandi

Vejleder: Klaus Lindegaard

Storgruppe: 5B

Gruppe: 519B


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ........................................................................................................................................ 4

2. Læsevejledning ................................................................................................................................ 4

2.1. Ordforklaring ............................................................................................................................ 5

3. Problemfelt ....................................................................................................................................... 6

3.1. Tragten ...................................................................................................................................... 6

3.2. Problemstilling .......................................................................................................................... 6

3.3. Problemstillingstyper ................................................................................................................ 7

3.4. Problemformulering .................................................................................................................. 8

3.5. Præcisering af problemformulerings centrale begreber ............................................................ 8

3.6. Relevanskriterier ....................................................................................................................... 8

3.7. Dokumentation for problemstillingen ....................................................................................... 9

3.7.1. Sukkermarkedsordningen................................................................................................... 9

3.7.2. Produktion og handel med sukker .................................................................................... 14

3.7.3. Delkonklusion .................................................................................................................. 17

3.7.4. LDC- og ACP-landene og deres handelsaftaler med EU ................................................. 18

4. Operationalisering .......................................................................................................................... 26

4.1. Projektdesign ........................................................................................................................... 26

4.2. Afgrænsninger ......................................................................................................................... 28

4.3 Valg og fravalg af teorier ......................................................................................................... 31

4.4 Valg og fravalg af empiriske metoder ...................................................................................... 32

4.4.1. Kildernes gyldighed og pålidelighed ............................................................................... 32

5. Analyse........................................................................................................................................... 33

5.1. Reformforslag for sukkerordningen ........................................................................................ 33

5.1.1. Status-Quo ........................................................................................................................ 33

5.1.2. Faste Kvoter ..................................................................................................................... 35

5.1.3. Lavere Priser .................................................................................................................... 35

5.1.4. Liberalisering ................................................................................................................... 36

5.1.5. Liberalisering - ”Den Danske” model ............................................................................ 37

5.2. Vurdering af konsekvenser ..................................................................................................... 39

Side 2 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

5.2.1. For LDC- og ACP-landene .............................................................................................. 39

5.2.2. For EU’s og ulandenes konkurrencedygtighed ................................................................ 42

5.2.3. For de europæiske forbrugere .......................................................................................... 43

5.2.4. For den danske sukkerproduktion .................................................................................... 44

5.2.5. Konsekvenser for det danske samfund............................................................................. 46

6. Konklusion ..................................................................................................................................... 48

7. Procesafsnit .................................................................................................................................... 51

7.1. Gruppeprocesser...................................................................................................................... 51

7.2. Arbejdsprocesser ..................................................................................................................... 52

7.3. Læreprocesser ......................................................................................................................... 53

7.4. Vejlederrolle............................................................................................................................ 53

8. Kildesamling .................................................................................................................................. 55

Bilag 1: Markedsudviklingen som følge af prisnedsættelse på sukker i EU-25

Side 3 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

1. Indledning

I dagligdagen tænker de fleste af os ikke så meget over, hvor vi får vores sukker fra. For os er

sukker sukker. Det er ligegyldigt om det kommer fra en sukkerroe, som er dyrket på Lolland eller

fra en sukkerrørsproducent i Kenya. Mange tænker heller ikke på, at vi måske kunne købe billigere

sodavand, slik og andre sukkerholdige produkter, hvis der var fri sukkereksport til EU. Endnu færre

tænker formentligt på at nogle af de sukkerproducerende ulande, og derigennem deres indbyggere,

kunne få bedre vilkår, hvis de fik bedre muligheder for at sælge deres sukker til EU. Kan det være

rimeligt, at EU på den ene side giver økonomisk støtte til ulandene, mens de på den anden side til

stadighed undlader at reformere sine egne protektionistiske ordninger på landbrugsområdet?

Kan det være rimeligt at en urentabel EU-produktion skal udelukke ulandene fra et af de få

områder, hvorigennem de har en mulighed for at befri sig af fattigdommens lænker, eller er tingenes

tilstand i virkeligheden til alles bedste?

Netop spørgsmål som ovenstående har fået os til at reflektere over, hvordan EU kan strukturere sin

sukkerordning, således at ulandenes eksportmuligheder af sukker til EU styrkes.

Vi har derfor under vores P2-temaramme: ”Økonomisk, politisk og social udvikling” valgt at

fokusere på nogle af de forskellige muligheder mht. en reform af sukkerordningen. Vi vil beskrive

konsekvenserne af de forskellige løsninger, både for ulandene, men også for de danske bønder og

sukkerproducenter samt EU’s forbrugere.

2. Læsevejledning

Dette kapitel har vi med i vores projekt for at gøre dette mere overskueligt for vores læser. Vi har

bl.a. mange forkortelser i projektet, og for at gøre projektet letlæseligt har vi her forklaret alle de

forkortelser, der bruges i projektet, således at læseren fra starten af ved hvad det er vi snakker om,

når vi f.eks. skriver om ACP-landene. Vi vil også kort fortælle om projektets opbygning. I

indholdsfortegnelsen kan man se, hvordan vores projekt er bygget op. Vi starter med en kort

indledning, som fører læseren ind i emnet, derefter går vi videre til problemfeltet, startende med

tragten. Her beskriver vi kort, hvorfor vi har valgt vores emne, hvordan vi kom frem til dette emne,

og hvilke overvejelser vi har gjort os undervejs. Tragten slutter med en problemstilling og

Side 4 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

problemstillingstyper. Problemfeltets formål er at lede læserens opmærksomhed til kernen af

projektet: problemformuleringen. Herefter kommer vi til et kapitel, hvor vi præciserer

problemformulerings begreber. Når vi har præsenteret problemformuleringen, kommer vi til

relevanskriterierne - et lille kapitel, der beskriver hvorfor vores problem er relevant for samfundet,

og hvor vi nævner interesseparter, dvs. hvem dette reelt er et problem for. Efter relevanskriterier går

vi over til dokumentation af vores problemformulering. Vi prøver her at dokumentere over for

læseren, at vores problem er eksisterende. Vi gennemgår historisk baggrund og udvikling for

problemet. Derefter beskriver vi den nuværende situation og redegør for den gruppe, vi har valgt at

se på. Efter dokumentationen går vi over til operationaliseringen, hvor vi forklarer, hvordan vi har

undersøgt vores problem, hvilke erkendelsesopgaver vi har stillet for os selv for at kunne afdække

vores problem. I dette afsnit gør vi også rede for de afgrænsninger, vi har foretaget i projektet, dvs.

vi argumenterer for vores valg og fravalg af f.eks. landegrupper, teorier mm. Derefter kommer

analysedelen, hvor vi tager udgangspunkt i den nuværende situation og problemer i denne. Vi

kommer også med forslag til løsning af problemet og overvejer, hvilke fordele og ulemper disse

løsninger kan have for vores interessegrupper. Efter at have beskrevet og analyseret løsningsforslag,

kommer vores løsning af problemet og den endelige konklusion. Til sidst har vi procesdelen, hvor

vi bl.a. fortæller om vores erfaringer med gruppearbejde og arbejdsprocessen i P2.

Til sidst vil vi, som praktisk oplysning, nævne at vores kildehenvisninger i fodnoterne kun angiver

titlen på kilden, uddybende oplysninger findes i kildesamlingen.

2.1. Ordforklaring

ACP-landene: ”African, Caribbean, and Pacific Countries”. Lande fra Afrika, Vestindien og

Stillehavet, for tiden er der 77 medlemslande.

Bilateral: Bilateral bistand betyder, at pengene bliver givet direkte til det pågældende land fra et

andet land f.eks. Danmark.

Cotonou-aftalen En samarbejdsaftale mellem ACP-landene og EU. Cotonou afløste den tidligere

samarbejdsaftale mellem de to parter, de såkaldte Lomé-konventioner.

EBA: ”Everything but Arms” – aftale mellem LDC-landene og EU om eksport af stort set alt på

nær våben og ammunition.

Side 5 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

LDC: ”Least Developed Countries”: de p.t. 49 mindst udviklede lande i verden 1 .

Multilateral: Multilateral bistand betyder at pengene sendes igennem internationale organisationer

som f.eks. FN eller Verdensbankgruppen, hvorefter de fordeles til enkelte lande eller regioner.

WTO: “World Trade Organisation” (tidligere GATT). Verdenshandelsorganisationen. Arbejder

med fælles handelsregler for alle verdens lande, og lavere protektionismeniveau på verdensplan.

3.1. Tragten

3. Problemfelt

I P2, i modsætning til P1, skulle vi selv danne grupper. Gruppedannelsen skete efter

interesseområde, som i vores tilfælde var handelsteorier, herunder teori kontra praksis. Efter at have

studeret diverse handelsteorier, manglede vi stadig et reelt problem, derfor ændrede vi vores emne

til: teorier om frihandel kontra protektionisme. Dette kom ind i billedet, da vi syntes det var meget

interessant. Bl.a. problemstillingen med et moderne samfund, som på den ene side prædiker

frihandel gennem WTO og samtidigt selv udøver protektionisme. Mange lande benytter sig af

protektionistiske ordninger på handelsområdet, såsom importtold, eksportstøtte osv. Vi besluttede

os for at kigge nærmere på protektionistiske ordninger indenfor EU. Fokus faldt hurtigt på EU’s

landbrugspolitik, da denne rummer mange protektionistiske elementer. For at indsnævre vores

problemstilling fordybede vi os i sukkermarkedsordningen, som er et af de mest protektionistiske

elementer i EU’s landbrugspolitik. Vi var nu inde at se på strukturen i sukkermarkedspolitikken,

men manglede stadig et problem. Dette ledte vores opmærksomhed hen på lande berørt af EU’s

protektionisme. I forbindelse med den løbende vidensindsamling fandt vi nogle af EU’s

handelsaftaler med LDC- og ACP-landene. Gennem disse aftaler fik vi interesse for at se hvorledes

EU, gennem reformering af sukkermarkedsordningen, kunne hjælpe de to grupper af lande til mere

handel og dermed økonomisk fremgang.

3.2. Problemstilling

De handelshindringer vi fandt under sukkermarkedsordningen, bl.a. eksportstøtte, prisgaranti og

toldmure, synes vi var mærkværdige i lyset af, at man snakker om frihandel og globalisering i

internationale fora bl.a. WTO. Som nævnt virker det dobbeltmoralsk, at det internationale samfund

1 Af LDC-landene er 40 også medlem af ACP-gruppen.

Side 6 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

bruger protektionistiske ordninger og samtidig opfordrer til frihandel. Ud fra den betragtning, synes

vi EU skal stå ved deres udtalelser om frihandel. De kan passende starte med at reformere deres

sukkermarkedsordning, således at udtalelserne om frihandel ikke blot er tomme ord. Vi ønsker at se

på betydningen af en omstrukturering for de ulande vi ser på, og hvordan det påvirker EU og

Danmark. Denne problemstilling har ført os frem til følgende problemformuleringer:

3.3. Problemstillingstyper

Når man skal opstille en problemformulering, er der forskellige problemstillingstyper man kan tage

udgangspunkt i. I dette stykke vil vi kort beskrive de fire typer, der findes, samt begrunde valg af

problemstillingstype.

Problemstillingstyper 2

• Anomalien repræsenterer en afvigelse fra normen, noget nyt. Med udgangspunkt i vores

problemstilling kunne en mulig problemformulering af anomali-typen være følgende:

”Hvorfor liberaliserer EU ikke sin sukkerordning, når de via handelsaftaler har forpligtiget

sig til at åbne deres markeder for ulandene?”

• Paradokset hænger tæt sammen med anomalien, idet anomalien indgår som en del af selve

paradokset, med den funktion at problematisere eksisterende opfattelser. Vores paradoks

kunne have lydt:

”Hvorfor prioriterer EU ikke en reformering af sukkerordningen højere hvis det gavner

handel med ulandene, når ulandsbistanden sættes relativt højere end handel?”

• Normaliaet tager udgangspunkt i at kritisere forhold, som tages for givet. Et muligt

normalia:

”Hvorfor hæmmer EU ulandenes økonomiske vækst gennem sin protektionistiske

sukkermarkedsordning?”

• Planlægningsproblemet repræsenterer en manglende viden om hvad der kan og bør gøres i

en kompleks situation. Vores planlægningsproblem er:

”Hvordan kan EU omstrukturere sukkermarkedsordningen under landbrugspolitikken, for

at lette ulandenes eksportmuligheder mht. sukker til EU’s marked?”

2 Kilde: ”Problemorienteret projektarbejde” kap. 2

Side 7 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

Vi har valgt at gå videre med planlægningsproblemet, da vi mener at denne indgangsvinkel til

emnet er mere interessant end de tre andre typer. Planlægningsproblemet er mere centreret omkring

løsningsforslagene for den givne problemstilling, hvorimod de andre typer, er mere fokuserede på

hvorfor tingene er et problem. Sagt på en anden måde er det løsningen, der er det vigtigste. Det er

løsningen på problemet og ikke hvorfor der er et problem, der er det vigtigste for denne type

problemformulering.

3.4. Problemformulering

Som gennemgået ovenfor valgte vi planlægningsproblemet:

Hvordan kan EU omstrukturere sukkermarkedsordningen under landbrugspolitikken,

for at lette ulandenes eksportmuligheder mht. sukker til EU’s marked?

3.5. Præcisering af problemformulerings centrale begreber

Med omstrukturering mener vi hvordan landbrugspolitikken på sukkerområdet kan indrettes

således, at den giver bedre forhold for ulandene (LDC- og ACP-landene). Desuden har vi inddraget

andre interessegrupper, med det formål at repræsentere andre synsvinkler. Det vi gerne vil opnå, når

vi snakker omstrukturering er at finde en løsning, der viser sig gunstig i forhold til ulandenes behov.

Dog skal en løsning ikke ensidigt være til ulandenes fordel, der skal i et løsningsforslag også tages

hensyn til forhold internt i EU (forbrugere, produktionsforhold osv.). Det skal understreges at fokus

ligger på ulandenes muligheder for at øge deres eksport.

Med henvisning til sukkermarkedsordningen mener vi den ordning indenfor EU’s landbrugspolitik,

som styrer de forskellige medlemslandes sukkerproduktion. Her mener vi den produktion af sukker,

der finder sted indenfor medlemslandene.

3.6. Relevanskriterier

I dette afsnit vil vi dokumentere problemstillingens relevans. Dvs. hvem sukkermarkedsordningen

påvirker og hvordan den gør det, og i sidste ende hvorfor den i sin nuværende form udgør et

problem for ulandene.

Side 8 af 56


Ulande

EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

I dag er det kun få ulande, som eksporterer sukker til EU. Dette skyldes de mange protektionistiske

tiltag, eksempelvis: høj toldmur, eksportstøtte og prisstøtte. Dog er der nogle landegrupper, som har

specielle aftaler med EU f.eks. ACP- og LDC-landene. Disse eksportaftaler har, netop på

sukkerområdet så mange forbehold, at sukkerhandlen ikke hjælper landene ret langt og desuden er

deres kvote relativ lav. Hvis disse lande f.eks. havde større adgang til at sælge deres sukker, med

fortjeneste på EU’s marked ville de potentielt kunne opbygge en stærkere sukkereksport, forbedre

deres økonomi og derigennem fremme national udvikling. Alt sammen noget som kan påvirkes

gennem EU’s sukkermarkedsordning.

Landmænd og sukkerproducenter

Landmænd og producenter indenfor EU, er i sukkermarkedsordnings nuværende form, sikret høje

mindstepriser for henholdsvis roer og rå/hvidt sukker. Med ordningen, som den er nu, er det

økonomiske udbytte ved produktion af sukker inden for EU generelt højere end for andre afgrøder 3 .

Internt i EU er der ikke nogen konkurrence - ordningens indretning umuliggør dette. Kvoterne er

fordelt således, at EU-landene producerer uafhængigt at de enkelte landes konkurrenceevne.

Skatteydere og forbrugerne

EU’s skatteydere betaler årligt store beløb, for at landmænd i hele Europa kan opretholde urentabel

dyrkning af sukkerroer, desuden overproduceres der med omkring 15 pct. De europæiske forbrugere

betaler i dag en pris på sukker, som er ca. tre gange så høj som verdensmarkedsprisen. 4

3.7. Dokumentation for problemstillingen

3.7.1. Sukkermarkedsordningen

Vi vil i dette afsnit beskrive sukkermarkedsordnings historiske baggrund og dens opbygning.

Historisk baggrund

Sukkerdyrkning kom til Europa i starten af 1800-tallet. Dyrkningen startede i Nordfrankrig og

Tyskland og spredte sig derfra lidt efter lidt til resten af Europa. Grunden til, at man begyndte at

dyrke sukkerroer i Europa var for at undgå afhængighed af sukkerrør fra de franske kolonier, som

3 Kilde: Notat: ”Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. Journal nr. 1997-320/m03-0001” Side 11

4 Kilde: Rapport: ”Reform af EU’s sukkerpolitik. Konsekvenser for EU og udviklingslande” side 32

Side 9 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

dengang var den eneste forsyningskilde af sukker. Dette gjorde sukker til et dyrt og knapt

levnedsmiddel. I 1920erne var søtransport blevet så effektivt, at sukkerroeproduktionen på det

europæiske kontinent, kun kunne holdes i live i konkurrencen med sukkerrør ved hjælp af konstant

og solid toldbeskyttelse 5 . Sådan fortsatte protektionismen på sukker hele vejen op til anden

verdenskrig. Efter krigen, samledes en række europæiske lande omkring et forenet Europa, hvor

især fødevaresikkerhed og selvforsyning blev sat højt på dagsordenen over fælles mål. Derfor

formulerede man den fælles landbrugspolitik, 6 som er grundlaget for den europæiske

landbrugspolitik. Formålet med denne ordning er at:

• Forøge landbrugets effektivitet

• Sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard

• Stabilisere markederne og garantere forsyningerne

• Sikre forbrugerne rimelige og stabile priser.

Ovenstående mål kan sagtens være i modstrid med hinanden, f.eks. kan sikringen af

landbrugsbefolkningens rimelige levestandard, være svært at kombinere med at sikre forbrugerne

rimelige og stabile priser. 7

I 1968 blev sukkerordning tilføjet under EU’s landbrugspolitik. Hovedmålsætningen for

sukkersektoren blev at garantere producenterne en rimelig indtægt, samt at gøre fællesmarkedet

selvforsynende med sukker. Dette søges sikret gennem brug af følgende: Interventionspris, kvoter,

importrestriktioner og eksportstøtte 8 . Disse skulle sikre ordningens succes, og i dag er disse

instrumenter stadig aktive og næsten uforanderlige i forhold til dengang 9 .

Opbygningen af sukkerordningen

Som nævnt i ovenstående afsnit bruger EU forskellige instrumenter til at nå sine mål for

landbrugspolitikken. Iblandt disse er et kvotesystem, som styrer hvor meget de forskellige lande må

producere. Landmændene er desuden sikret afsætning af deres produktion, inden for deres tildelte

kvoter, idet EU er forpligtet til at købe et evt. restlager til interventionspris eller yde eksportstøtte.

Landmændenes sukkerproduktion beskyttes også imod konkurrence udefra, hvilket sker vha. en høj

5 Kilde: Rapport: ”På vej mod en reform af den Europæiske Unions sukkerpolitik”, side 6

6 Common agricultural policy (CAP)

7 Kilde: Beskrivende Dansk Økonomi, side 361

8 Disse vil blive uddybet mere i afsnittet om opbygningen af sukkermarkedsordningen.

9 Kilde: http://www.ibis.dk: Artikel: ” EUs forvoksede sukkerdinosaur”

Side 10 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

toldmur, importkvoter samt eksportstøtte. Nedenfor beskrives de forskellige instrumenter i

sukkerordningen mere udførligt.

Kvoter: EU’s kvotesystem er opdelt i to primære kvoter – A og B kvoten. Forskellen på disse to er

den afgift, sukkerproducenterne betaler for at producere sukker. Afgiften på hhv. A og B-sukkerroer

er 2 pct. og helt op til 37,5 pct. 10 for eksportstøtte af basisprisen, der er en fast pris som er dikteret

af EU (47.67€/ton sukkerroer). Tildeling af A- og B-kvoter til landmændene i EU er baseret på de

forskellige landes sukker-produktionsomkostninger – lande med de højeste omkostninger er blevet

tildelt de største A-kvoter. På denne måde udligner EU interne forskelle og sikrer sukkerproduktion

i medlemslandene 12 .

Udover kvote A og B fremstilles en mængde sukker, der kaldes C-kvote. Dette var oprindeligt

tiltænkt som en slags ”buffer”, der skulle sikre, at landmændene kunne opfylde deres kvoter i år

med dårligt udbytte. Dog er C-kvote nået op på en årlig produktion omkring de 2,5 mio. tons sukker

svarende til 15 pct. af EU’s sukkerproduktion (A- og B-kvote), og med forholdsvis små udsving i

udbytte af produktionen for sukkerroer de seneste år, kan C sukkeret ikke længere påstås blot at

være en marginal produktion. C-kvote sukkeret er ikke muligt at afsætte på EU's marked, da hvert

land har en given A- og B-kvote for hvad de maksimalt må producere. Derfor eksporteres sukkeret,

uden EU’s eksportstøtte vel at mærke. Denne eksport øger dermed udbuddet på verdensmarkedet og

medfører dumping af verdensmarkedsprisen. Samtidig bevirker eksporten at udbuddet på EUmarkedet

ikke forøges og dermed fastholder man stabile (og høje) priser i EU. I alt bringer A-, B-

og C-kvote sukkeret EU’s samlet sukkereksport op på cirka 6 mio. tons, hvilket svarer til 41 pct. af

den samlede europæiske forsyning (A og B-kvote). 11

Tabel 1: Oversigt over A-, B- og C-kvoterne 12

Kvote

Fordeling af sukkerroer på kvoter i EU, 2001/2002

Pris Tons

A Interventionsprisen minus 2% 11.885.000

B Interventionsprisen minus max 37,5 % 2.587.000

Samlet sukkerproduktion i EU (A og B-kvote)

14.472.000

C Verdensmarkedspris 2.500.000

Samlet sukkerproduktion i EU + buffer (C-kvote)

16.972.000

Bemærk: Udarbejdet på baggrund af kilden

10 Afgiften på B-kvoten varierer pga. forskelle i produktionsforhold, dvs. deres effektivitet.

11 Kilde: http://www.ibis.dk: Artikel: ”EU’s forvoksede sukkerdinosaur”

12 Kilde: Rapport: ”Reform af EU’s sukkerpolitik – Konsekvens for EU og udviklingslandene” side 25-26-27

Side 11 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

Interventionspris: Dette er en prisgaranti fra EU’s side til sukkerproducenterne (fabrikkerne). Dvs.

hvis de europæiske forbrugere ikke køber sukkeret som er produceret inden for A- og B-kvoterne,

så går EU ind og sikrer opkøbet til interventionspris. Brug af interventionsordningen har dog ikke

været nødvendig i de sidste 15 år. EU fastsætter normalt interventionsprisen en gang om året, men i

2001 blev der fastlagt en interventionspris gældende i 5 år, dvs. til 2006. Sukkeravlere er også

garanteret mindstepris. Den har fået navnet minimumspris og beregnes ved at tage basisprisen

(prisen som sukkeravlere får for deres sukkerroer) og dernæst trække produktionsafgifterne fra, for

forholdsvis A- og B-roerne. Produktionsafgifterne er højere for B-roer end for A-roer, dvs. at

minimumsprisen for B-roer er lavere end for A-roer. Der er fastsat følgende priser:

Tabel 2: Priser for sukker i EU 13 :

Priser for sukker (€/ton) Gældene medio 2006

Basisprisen for sukkerroer: 47,67

Minimumsprisen for A-sukkerroer: 46,72

Minimumsprisen for B-sukkerroer: 32,42

Interventionsprisen for hvidt sukker: 631,9

Interventionsprisen for råsukker:

Bemærk: Udarbejdet på baggrund af kilden

523,7

Den generelle interventionspris svarer således til en garanteret mindstepris for sukkerfabrikkerne og

minimumsprisen til en garanteret mindstepris for sukkerroeavlere. Interventionsprisen på hvidt

sukker var i 1999/2000 på 631,90 €/ton, mens verdensmarkedsprisen lå på omkring 187 €/ton, dvs.

over 300 pct. i prisforskel. 14

Eksportstøtte: Omkostningerne ved EU’s sukkerproduktion er højere end verdensmarkedsprisen på

sukker, derfor går EU ind og regulerer sukkereksporten. Der ydes eksportstøtte (restitutioner), som

dækker differencen mellem EU-prisen på sukker og verdensmarkedsprisen. Hver uge fastsætter EU

Kommissionen eksportstøtten på sukker, som varierer efter verdensmarkedsprisen. Formålet med

støtten er hovedsageligt at kunne sælge EU’s overskudssukker på verdensmarkedet, samtidigt

forhindrer det et overudbud af sukker inden for EU, som potentielt kunne give lavere priser for

forbrugerne i EU. 15

13 Kilde: Notat: ”Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. Journal nr. 1997-320/m03-0001” Side 7

14 Kilde: Rapport: ”Reform af EU’s sukkerpolitik - Konsekvenser for EU og udviklingslande” side 32

15 Kilde: http://www.ibis.dk: Artikel: ”EU’s forvoksede sukkerdinosaur”

Side 12 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

Tredjelande som ACP-lande, LDC-lande og Indien har gennem WTO visse præferenceaftaler, som

giver dem lov til at eksportere samlet ca. 1,9 mio. tons sukker til EU til den fordelagtige pris.

Tabel 3: EU’s præference-aftaler med ulande 16 :

EU’s import af præferencesukker 2002/2003 (mio. tons hvidt sukker)

Præferenceaftale Mængde

ACP/Indien præferencesukker 1,305

ACP/Indien speciel præferencesukker 0,226

WTO-indrømmelsessukker (Cuba, Brasilien) 0,082

Everything But Arms / LDC-landene 0,085

Balkan

Samlet Import

Bemærk: Udarbejdet på baggrund af kilden

0,228

1,926

Importrestriktioner: EU’s interne marked for sukker er beskyttet gennem en toldmur, som sikrer

producenter i EU en væsentlig højere pris end der kunne opnås på verdensmarkedet. Desuden

beskytter toldmuren producenterne i EU for konkurrence. Uden disse importbegrænsninger ville

forbrugerne have valget mellem EU-sukker og billigere sukker fra ulandene. 17

Den importmængde, som ikke afregnes til den interne pris via præferenceaftaler, pålægges told (419

€/ton 18 ). Dette betyder reelt, at den samlede mængde sukker, som EU tillader importeret under

specielle prisforhold er lig den samlede import i EU. Da den samlede pris for det importerede

sukker, uden for præferenceaftalerne, plus tolden vil overstige den interne pris i EU, kan det dermed

aldrig betale sig at købe sukker uden for EU uden tilskud.

Fordelingen af importkvoterne styres gennem udstedelse af importlicenser, som giver indehaverne

ret til at importere en vis mængde sukker uden importafgift. Importlicenserne tildeles efter

ansøgning. En opgørelse over importen af råsukker i EU viser, at ACP-landene sammen med Indien

i gennemsnit fik 511 €/ton for råsukker til raffinering i 1999. Dette er lidt mindre end den

mindstepris i EU, der kan udledes af interventionsprisen for hvidt sukker og omkring 97 pct. af den

pris, råsukker handles til internt i EU (523,7 €/ton). Til sammenligning lå verdensmarkedsprisen for

råsukker på 143,80 €/ton i 1999/2000. ACP-landene og Indien har således opnået en pris, der ligger

under den interne pris i EU, men væsentligt højere end verdensmarkedsprisen 19 .

16 Kilde: Folketingets EU oplysning: http://euo.dk/dokumenter/ft/paragraf_20/alle/20031896/

17 Kilde: http://www.ibis.dk: Artikel: ”EU’s forvoksede sukkerdinosaur”

18 Kilde: Rapport ”På vej mod en reform af Den Europæiske Unions sukkerpolitik” side 11

19 Kilde: Rapport: ”Reform af EU’s sukkerpolitik. Konsekvenser for EU og udviklingslande” side 35

Side 13 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

3.7.2. Produktion og handel med sukker

I dette afsnit vil vi kort beskrive produktionsstrukturen i EU for at vise de nuværende forhold.

Desuden vil vi beskrive sukkerhandel på verdensmarkedet.

Produktion:

I verden er der gennemsnitligt ca. 25 mio. hektar der er beplantet med sukkerplanter (2000-2002),

hvor af 75 pct. er rørsukker og 25 pct. roesukker. Sukkerroer dækker ca. 1,8 mio. hektar inden for

EU. Udbyttet af hver hektar er steget gennemsnitligt 1,4 pct. pr. år, dvs. at over det sidste årti er

afkastet steget fra 33 til 40 tons pr. hektar. Det gennemsnitlige sukkerindhold i roer (11-18 pct.) er

højere end i rør (8-14,5 pct.). Dog skal det pointeres at udbyttet af rørsukker generelt er højere end

den er for roesukker, nemlig 65 tons pr. hektar pr. år. Alligevel har teknologiudviklingen, specielt i

1990’erne bragt udbyttet af roer tættere på rør. 20

Figur 1: Sukkerudbyttet (tons raffineret sukker pr. hektar) i medlemsstaterne sammenlignet

fra 1992/93-2002/03: 21 f

Finland

Italien

Irland

Grækenland

Sverige

Tyskland

Portugal

Danmark

EU-15

Holland

Østrig

England

Belgien

Spanien

Frankrig

5,1

5,7

6,4

7,1

8

8,7

8,9

8,9

9,2

9,4

9,6

9,7

10,4

10,5

11,9

0 2 4 6 8 10 12 14

Bemærk: Redigeret på baggrund af kilden

20 Kilde: Rapport: Sugar - international analysis - structures within the EU, side 5

2002/03

1992/93

21 Kilde: Rapport: Sugar - international analysis - structures within the EU, side 36

Side 14 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

Det ses af figur 1, at Danmark langtfra er den mest effektive producent af sukker, men formår dog

at holde sig lige under EU-gennemsnittet. I 1992/93 var Danmark langt bagud i forhold til

gennemsnittet, men har forbedret sit udbytte og ligger nu meget tæt på gennemsnittet. Det kan

skyldes at Danmark er begyndt at producere mere, og dermed udnytte specialisering og/eller

stordriftsfordele.

Produktionsstrukturer indenfor EU: I EU er der ca. 233.000 sukkerbrug, heraf har Danmark

6.100. Disse danske sukkerbrug dækker 62.900 hektar. Som det fremstår af figur 2, fylder

sukkerbrugene en hel del i Danmark og desuden er ca. hvert 10. landbrug i Danmark ét som også

dyrker sukker. På det europæiske plan generelt udgør sådanne sukkerbrug kun ca. 3,5 pct. af alle

landbrug.

Figur 2: Roerlandbrugenes procentdel af samlede landbrug i medlemsstaterne, År 2000 22

Landbrug der dyrker sukker er som regel større end landbrug, som dyrker andre afgrøder, ca. 70

hektar mod gennemsnittet på 18,7 hektar. Den store forskel skyldes, at der er mange sukkerbrug i de

nordlige medlemslande, og her er landbrugene typisk større, men forklaringen er også at sukkerroer

er en kapitalintensiv afgrøde, hvorfor der skal et område af en vis størrelse til før det kan lade sig

gøre at opbygge en rentabel produktion.

22 Kilde: Rapport: Sugar - international analysis - structures within the EU, side 49

Side 15 af 56


Handel med sukker

EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

Handlen med sukker på verdensbasis (uden intrahandel i EU) er meget høj, faktisk er den totale

verdenseksport på 40 mio. tons sukker, hvilket svarer til 30 pct. af verdensproduktionen af sukker.

Sukker repræsenterer 2-3,5 pct. af den samlede landbrugseksport fra EU og ca. 1,8 pct. af importen.

Nettoeksporten udgør ca. 20 pct. af sukkerproduktionen i 2001/02.

Eksport: EU er en massiv sukkereksportør, som står for 15 pct. af verdens eksport, svarende til 6

mio. tons råsukker. Brasilien, EU, Australien, Thailand og Cuba står for 70 pct. af verdens eksport.

Selvom EU er den største nettoeksportør efter Brasilien, ligger EU alligevel til en fjerdeplads i

værdi af den samlede sukkerhandel. Dette skyldes at importen afregnes til høje priser, mens EU får

lave priser for sin egen eksport. Samtidigt er det stadig råsukker der handles mest, men raffineret

sukker, som EU er den største eksportør af, haler godt ind på råsukkeret.

Import: EU-15 er den 3. største importør af sukker, efter Rusland og Indonesien. Over de sidste år

har importen lagt stabilt omkring 1,8 mio. tons sukker. Dog er den steget til 1,9 mio. tons pga.

indgåede aftaler med andre lande.

Figur 3: Hovedeksportører til EU, i 1.000 tons. ”2000/2001” 23

Brasilien

Malawi

Serb. Monten.

Barbados

Belize

Trinidad, Tob

Cuba

Zimbabwe

Jamaica

Schweiz

Guinea

Fiji

Mauritius

36

39

40

44

51

56

63

65

150

169

195

204

0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500

Bemærk: ”2000/01” er et gennemsnit over perioderne 1999/2000, 2000/2001, 2001/2002.

Figuren er redigeret på baggrund af kilden.

23 Kilde: Rapport: Sugar - international analysis - structures within the EU, side 41

489

Side 16 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

Ovenfor ses de 10 vigtigste handelspartnere for EU’s import. Det ses at mange af de lande, EU

importerer fra, er nogle som EU har aftaler med (bl.a. ACP- og LDC-landene).

Ud over import og eksport er der også EU’s intrahandel, dvs. EU-landenes indbyrdes handel. Denne

type af handel er beregnet til at udgøre ca. 2,3-2,4 mio. tons sukker, hvilket faktisk er større end

selve EU’s import fra tredjelande.

3.7.3. Delkonklusion

De oprindelige mål med EU’s landbrugspolitik, har med tiden givet problemer eftersom det bl.a.

giver et planøkonomisk system, for det ikke tilpasser sig produktionsforhold og

markedsmekanismen. Systemet består af flere reguleringsmekanismer, der holder prisen kunstigt

oppe. Den høje pris fordrer overproduktion, samtidigt ses det også i ovenstående dokumentation, at

overproduktionen kun bliver større. Denne overproduktion giver ulandene problemer, da de skal

konkurrere mod støttet produktion. Nogle af ulandene burde dog have mulighed for at drage nytte af

deres komparative fordele (jf. operationaliseringen); deres mere velegnede klima for

sukkerproduktion samt ulandenes billigere arbejdskraft. Men det har de netop ikke pga. EU's

sukkerstruktur. Specielt burde landenes komparative fordele kunne hjælpe ulandene såfremt de

havde mulighed for at komme ind på markedet og konkurrere på fair vilkår, specielt når man tænker

på EU og heriblandt Danmarks relativt høje produktionsomkostninger. Endvidere er EU’s (herunder

Danmark) sukkersektor relativt stor (jf. figur 2) dette giver ikke just bedre muligheder for ulandenes

konkurrenceevne.

Sukker er en meget handlet varer, hvilket gør at prisen er relativt vigtig for graden af handlen, en

pris på verdensmarkedet præget af EU's store eksport med bl.a. støttet sukker, gør derfor ikke livet

nemmere for sukkerproducenter i ulandene. EU's subsidieret eksport ses tydeligt i verdens

sukkerproduktion, EU står for over 15 pct. af denne produktion.

Det ses dog at der er muligheder for ulandene, bl.a. er hovedparten af EU's import fra lande

hvormed EU har præferenceaftaler (jf. tabel 3), dvs. at distributionsnettet for visse lande allerede

eksisterer, hvilket er en fordel hvis der skal en øget eksport til EU.

Alt i alt må det derfor siges, at der er store problemer der skal løses før sukkereksporten kan lettes

for ulande.

Side 17 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

3.7.4. LDC- og ACP-landene og deres handelsaftaler med EU

I dette afsnit vil vi kort gennemgå de to landegrupper: LDC- og ACP samt deres respektive

handelsaftaler med EU. Da dette projekt bl.a. handler om ulande, vil vi først definere hvilke

faktorer, der skal være til stede, for at et land er et uland.

Definition af et uland

At definere et uland er ikke lige til, da der findes mange forskellige definitioner. Bilaterale og

multilaterale donorer benytter ofte forskellige definitioner af disse lande. Dog fokuseres der i mange

definitioner på relationen mellem en økonomisk faktor (BNI) og/eller en række sociale forhold

(levealder, spædbørnsdødelighed, analfabetisme mv.).

Verdensbanken bruger hovedsageligt økonomiske forhold til inddeling af lande. Som det ses af

tabel 4 nedenunder skilles der ved en BNI under 7.333 €/person. Herunder har man endnu en

opdeling i lavindkomstlande (under 598€/person) og mellemindkomstlande (598-7.333€/person) Ud

fra tallene kan man se at mere end 75 pct. (159/209*100pct.) af verdens lande, ifølge

verdensbanken er at betragte som ulande.

Tabel 4: Verdensbankens opdeling af lande 24

Landegrupper

Bemærk: Tabellen er udarbejdet på baggrund af kilden

BNI/person (€)

indkomstinterval

En anden og mere simpel definition er FN’s, som blot siger at hvis et land ikke er et I-land 24 , så er

det et uland. Vi har valgt at bruge FN’s definition idet FN har defineret LDC-landene. Men LDClandene

er også ulande i henhold til Verdensbankens definition. Dette er dog også logisk, da det jo

er de 49 mindst udviklede lande. Også ACP-landene går under verdensbankens definition.

24 Kilde: Udenrigsministeriet: http://www.u-web.dk/hvaderetuland01.htm

Antal

I-lande: Højindkomstlande over 7.333 50

Ulande:

Mellemindkomstlande 598-7.333 95

LDC-lande

Lavindkomstlande under 598 64

ACP-lande 77

Lande i både LDC & ACP 40

49

Side 18 af 56


LDC-landene

EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

Denne landegruppe er defineret af FN, som værende de mindst udviklede lande, og tæller p.t. 49.

Denne kategori blev formuleret i 1971 og er siden næsten fordoblet, fra de oprindelige 25 til 49

lande i 2003.

For at blive regnet som LDC-land skal 4 kriterier opfyldes:

• Lav national indkomst (BNP/person er max 900 dollars).

• Lav grad af menneskelig udvikling (et sammensat indeks baseret på helse-, nærings-, og

uddannelsesstatistik).

• Økonomisk sårbarhed (et indeks baseret på ustabilitet, utilstrækkelig diversifikation af

økonomi og handicappet af at være lille).

• Indbyggertal under 75 millioner. 25

Tabel 5: Tal & Statistik for LDC-landene 26 :

Befolkning:

Indkomst:

De 49 LDC-lande har en samlet befolkning på ca. 620 millioner, svarende til lidt over

10 pct. af jordens befolkning.

75 pct. af befolkningen lever for under

2 €/dag.

Levealder: Middellevealderen i LDC-landene er 50 år.

Lille fragang som LDClandene:

Bemærk: Tabellen er udarbejdet på baggrund af kilden

44 pct. af befolkningen har under 1 €/dag.

Det er kun lykkedes et land at avancere ud over LDC-listen, Botswana i 1994.

UNCTAD 27 lavede i 2000 en rapport om udviklingen eller rettere manglen på samme for LDClandene.

Rapporten viser, hvordan mange LDC-lande er fanget i økonomisk stagnation, socialt stres

og voldsomme konflikter; ting, som uundgåeligt forværrer hinanden. Disse omstændigheder gør, at

landene ikke selv kan løfte deres udviklingsniveau, og skabe langsigtet økonomisk udvikling uden

økonomisk støtte. Rent faktisk har halvdelen af LDC-landene ikke haft økonomisk vækst i

1990’erne. Tværtimod har de haft tilbagegang, trods det internationale samfunds forpligtigelse om

25 Kilde: FN's Udviklingsprogram: http://www.undp.dk/article.asp?Article_id=739&Category_Id=CONF_OLD

26 Kilde: FN’s Udviklingsprogram: http://www.undp.dk/article.asp?Article_id=741&Category_Id=CONF_OLD

27 United Nations Conference on Trade and Development

Side 19 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

at arbejde for at formindske fattigdom i verden 28 . LDC-landenes andel af den totale verdenshandel

er blevet halveret over de seneste 20 år. Landenes totale eksport udgør kun ca. 0,4 pct. af

verdenshandelen, svarende til ca. 1/3 af Danmarks eksport i 2002 (59 mia. 29 ). Pga. de rige landes

støtte til landbrug samt toldafgifter på tøj og tekstiler taber ulandene årligt indkomster svarende til

en værdi på 47,5 mia. €. Alene EU’s landbrugspolitik koster ulandene 15,8 mia.€ om året - cirka

halvdelen af verdens samlede modtagne bistand som var på 32,5 mia. €. i 1998. Dertil kommer at

afgrunden mellem LDC-landene og de øvrige udviklingslande er forøget, 2/3 af LDC-landene er

klart hægtet af, i forhold til de øvriges udvikling. Ifølge UNCTAD mister ulandene ca. 554 mia. €/år

pga. handelsbarrierer. 26

Et af de tiltag, der er taget i internationalt regi for at hjælpe LDC-landene er den såkaldte EBAaftale.

”Everything but Arms”-aftalen

I 1995 begyndte politisk drøftelse af bedre handelsbetingelser for verdens 48 fattigste lande (pt. 49).

I 1999 kom EU kommissionen endelig med et forslag, der skulle give verdens 49 mindst udviklede

lande fri adgang til det europæiske marked for alle varer på nær våben og ammunition. ”Everything

but Arms”, i daglig tale EBA-aftalen, ville muliggøre, at LDC-landene nu vil få adgang til især EU's

landbrugsområde og forhåbentligt få andelen af LDC’s verdenshandel over de nuværende 0,4 pct.

Den oprindelige aftale lød, at de fattigste lande nu ville få fri adgang uden told og kvoter til Europas

forbrugere, dog på nær bananer, sukker og ris der først var fri for handelsbarriere efter tre år. Dette

forslag mødte dog modstand fra bl.a. landbrugsrådet i Danmark og Danisco, da de mente at EBAaftalen

ville bliver en stor modstander til EU’s sukkerproduktion.

Danisco har tjent milliarder på EU’s prissystem og manglende konkurrence. Set i det lys giver det

sig selv, at de går imod et forslag, der kan medføre ændringer af dette system. Ifølge de europæiske

landmænd ville forslaget betyde, at LDC-landene ville eksportere 4,5 millioner tons sukker til EU i

løbet af bare fem år. På den anden side viste beregninger udført af den engelske organisation

OXFAM, at LDC-landene på kort sigt, kun ville eksportere knap 100.000 tons sukker. Så set i lyset

af ovenstående virker beregninger fra EU’s landmænd lidt overdrevet, især når de 49 fattigste lande

rent faktisk bruger mere end de eksportere, altså er netto-importører af sukker. Samlet producere

LDC-landene knap 2 millioner tons sukker, mens de forbruger 3,7 millioner tons. Sammenlignet

28 Vedtaget på LDC-konference i Paris i 1981, hvor man indgik aftale om økonomisk fremgang hos LDC-lande.

29 Kilde: Eksportrådet: http://www.eksportraadet.dk

Side 20 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

med EU’s sukkerproduktion, er LDC-landene’s kun en dråbe i havet. De europæiske

landbrugsorganisationer endte med at få deres vilje, hvilket medførte yderligere forsinkelse på

EBA-aftalen. I januar 2000 blev det oprindelige forslag med tre års overgangsperiode derfor trukket

tilbage af den europæiske handelskommissær Pascal Lamy. Den 20. september 2000 blev

overgangsperioden nu ændret til år 2006 for bananer og først i 2009 for ris og sukker. På grund af at

de europæiske landmænd er dem som protesterer mest imod frit marked for verdens fattigste lande

på landbrugsområdet, har EBA-aftalen i folkemunde fået titlen: ”Everything but Farms”. 30

Der er lavet overgangsordninger for såkaldte ’særligt følsomme produkter’ – sukker, ris og bananer.

I EBA-aftalen er der for de nævnte produkter særlige bestemmelser:

• Trinvis toldreduktion som er forskelligt for hvert af de tre produkter.

• Kvoteordningerne for den toldfrie adgang i overgangsperioden.

• Safeguard-klausul, der giver Kommissionen mulighed for at bremse eller stoppe

toldpræferencerne, hvis den toldfrie import udgør en alvorlig trussel for Fællesskabets

marked.

For sukker gælder følgende toldreduktioner:

• 20 pct. toldreduktion pr. 1. juli 2006

• 50 pct. toldreduktion pr. 1. juli 2007

• 80 pct. toldreduktion pr. 1. september 2008

• 100 pct. toldfrihed fra. 1. juli 2009

• Inden toldfriheden fra 2009, tildeles en toldfri kvote som begyndte med 74.185 tons i 2001

og som årligt forhøjes med 15 pct. i forhold til foregående år og dermed stiger til 197.355

tons frem til 2008/2009. 31

Ud over EU’s landmænd var der også andre, der gik imod forslaget om EBA-aftalen, bl.a. ACPlandene

32 , som ikke får fri adgang i 2009. Derfor har de ikke samme muligheder for at udvikle sig,

som LDC-landene formentligt får når EBA-aftalen bliver aktiv. Desuden er det uvist hvor mange

ACP-lande der kan klare sig imod det billige sukker, nogle af LDC-landene kan levere under fri

konkurrenceforhold.

30

Kilde: Artikel: ’EU lukker for sukker’, af Christian Friis Bach, Formand for Mellemfolkeligt Samvirke:

http://www.friisbach.dk

31

Kilde: Europaparlamentet: www.europarl.eu.int/meetdocs/committees/agri/20010320/431638da.doc

32 Se næste afsnit om ACP

Side 21 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

På trods af ovenstående er EBA-aftalen stadig et skridt i den rigtige retning, dog kræver det noget

arbejde fra EU’s side før de fattigste lande kan drage nytte af åbenheden fra 2009. Bl.a. øget bistand

til de sukkereksporterende LDC-landene og hjælp, så de bliver uafhængige af eksport baseret på få

produkter. Desuden skal EU løbende foretage analyser af aftalens effekt og undersøge hvorvidt der

er behov for overgangsordninger for ACP-landene, der står værst for skud når der kommer mere

konkurrence fra det billige LDC sukker. 33

ACP-lande

ACP-landenes første aftale med EU blev indgået i 1957 i forbindelse med Rom-traktaten. Aftalen

blev knyttet til traktatens artikel 131: ”for at fremhjælpe (deres) økonomiske og sociale

udvikling…og etablere tætte økonomiske relationer mellem dem og unionen som helhed” 34 .

Siden hen er der kommet flere aftaler:

Tabel 6: Udvikling i ACP-landenes aftaler 35

År: 1957 1963 1969 1975 1979 1984 1989 1995 2000

Aftale

I forbindelse

med Romtraktaten

Yaoundé I Yaoundé II Lomé I Lomé II Lomé III Lomé IV Cotonou

Medl. Lande - - - 46 58 65 68 70 77

Bemærk: Udarbejdet på baggrund af kilden

23. juni 2000 blev Cotonou-aftalen underskrevet og trådte i kraft 1. april 2003. 35 Med Cotonou blev

gruppen af ACP-lande yderlige udvidet, så den nu bestod af 77 lande. Aftalen beskæftiger sig med

handel mellem EU og ACP-landene og mens handel mellem EU og ACP-lande er vigtig for ACPlandene,

så har den minimal betydning for EU.

I 2001 beløb handlen mellem EU og ACP-lande sig til over €58 milliarder. EU importerede for € 31

milliarder og eksporterede for €27 milliarder. For næsten alle ACP-lande er EU deres vigtigste

handelspartner. Selvom Lomé konventionerne har haft en vis succes, har ACP-landene store

problemer.

33 Kilde: http://www.ibis.dk: Artikel: ”Elefanten tager et museskridt”

34 Kilde: EU’s web-adresse: http://europa.eu.int/comm/trade/bilateral/acp/index_en.htm

35 Kilde: Europa Kommissions web-adresse: http://www.europa-kommissionen.dk/eu-

politik/noegleomraader/ekstern_udvikling_fusp/cotonou_aftalen/

Side 22 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

Tabel 7: ACP-landenes fald i verdenshandelen (1976-2000) 36

ACP-landenes andel af: Verdenseksport Eksport fra ulande EU import fra ACP-landene EU's totale import

1976 2000 1976 2000 1976 2000 1976 2000

3,4% 1,9% 13,3% 3,7% 6,7% 2,8% 14,8% 6,0%

Fald i pct.: 44,1% 72,2% 58,2% 59,5%

Bemærk: Tabellen er udarbejdet på baggrund af kilden.

Som det kan ses af tabellen ovenfor, har ACP-landene ikke formået at øge hverken deres andel af

verdenshandlen eller deres handel med EU, trods mange aftaler siden 1976, tværtimod. ACPlandenes

eksport til EU er meget ensidig, i 2001 bestod over 60 pct. af ACP-landenes totale eksport

af blot 10 produkttyper. Petroleum/olie som den vigtigste (29 pct. af ACP-landenes totale eksport),

herefter diamanter 10 pct., kakao 4 pct., træ 4 pct., sukker 3 pct. m.fl. 37 Det ses tydeligt at ACPlandenes

eksport hovedsageligt består af uforarbejdede varer. Dette illustrerer tydeligt landenes

store afhængighed af varer, der er meget følsomme over for konjunkturer og vejrforhold.

Handelsfordelingen ACP-landene imellem varier meget. 10 ACP-lande står således for halvdelen af

handlen med EU, heraf har Nigeria 21 pct. af den samlede eksport. I et regionalt perspektiv er det

Afrika syd for Sahara fraregnet Sydafrika, der står for 86 pct. af eksporten til EU.

Cotonou-aftalen

EU og ACP-landene har som nævnt indgået den såkaldte Cotonou-aftale. Dette er en

associeringsaftale, der koncentrerer sig om to områder, nemlig det økonomiske/handelspolitiske

samarbejde og udviklingssamarbejde. Aftalen blev underskrevet i Benins hovedstad Cotonou –

deraf navnet. Under handelsområdet i aftalen har EU bl.a. accepteret at fjerne tolden på en række af

de varer som ACP-landene eksporterer, samtidigt har ACP-landene fået lov at bevare deres

toldsatser på varer eksporteret fra EU. 37

Cotonou-aftalen gjorde op med de tidligere aftaler. De tidligere aftaler tog det samme udgangspunkt

som Lomé I, hvor man ganske vist hjalp ACP- landene, men Cotonou er langt mere omfattende. I

Cotonou prøver man på at fjerne handelsbarriererne mellem ACP-landene og EU på alle områder

relateret til handel.

Cotonou sætter ikke kun fokus på det økonomiske, men har også indskrevet politiske og sociale

rettigheder, f.eks. menneskerettighederne, øget demokratisering og at god regeringsførelse skal

36 Kilde: EU’s web-adresse: http://europa.eu.int/comm/trade/bilateral/acp/index_en.htm

37 Kilder: Europa Kommissionen web-adresse, EU oplysningens web-adresse

Side 23 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

belønnes. Det betyder at f.eks. grov korruption kan medføre indstilling af samarbejdet mellem EU

og det pågældende ACP- land. 38

Et af målene med Cotonou er at opnå en mere effektiv fordeling og brug af bistandsmidlerne i ACPlandene.

EU- kommissionen laver en vurdering af hvert enkelt ACP- lands behov, hvor

fattigdomsorienteringen er det vigtigste parameter. Udfra vurderingen laver man en ramme for

bistanden til hvert enkelt land. Når dette er sket vil der blive fulgt op på, hvor godt ressourcerne er

blevet udnyttet. Spørgsmålet er så, om disse aftaler er den rigtige vej at gå. Der findes andre teorier

og andre muligheder, nedenfor gennemgås udvalgte teorier.

Udviklingsteorier 39

André Gunder Frank og Samir Amin er to teoretikere, som har studeret, hvorfor ulandene er så

underudviklede som de er, og hvordan ulandene kan bryde den onde cirkel og skabe udvikling.

Metropol-sattelit model: Denne teori er udtænkt af André Gunder Frank. Han mener, at den

centrale årsag til underudvikling i den tredje verden er, at den rige vestlige verden gennem bl.a.

handel trækker det økonomiske overskud ud af ulandene. Han tager udgangspunkt i, at kapitalismen

har integreret ulandene, således de er blevet en del af det verdenskapitalistiske samfund.

Betegnelsen for de rige lande (ilande) er metropollande og tredje verdens lande er satellitter.

Metropollandene bestemmer satellitlandenes udvikling, da udvikling kun sker hvis metropollandene

kan tjene på det.

Ifølge André Gunder Frank er det derfor de lande og regioner, der har haft den tætteste forbindelse

til metropollandene, der er mindst udviklede (f.eks. er ACP-landene tidligere europæiske kolonier,

hvilket bekræfter den del af teorien). Tredje verdenslande ville opnå en bedre udvikling, hvis de

nedtrappede eller helt afbrød deres forbindelse til metropolerne.

Center og periferi model: Denne teori er udviklet af Samir Amin. Han bygger videre på Franks

magt- og afhængighedsrelationer i et kapitalistisk system, der fører til udbytning og dermed

underudvikling af lande i den tredje verden. For Amin kan verden imidlertid deles op i centerlande

og periferilande - to vidt forskellige slags samfund.

Centerlandene er karakteriseret ved at have en selvcentreret økonomi, dvs. en økonomi,

hovedsagligt styret internt i landet, og dermed ikke er underlagt betydende ydre faktorer. Den

38 Kilde: Danida: http://www.um.dk/danida/eubistand/cot_aftale.asp#Anchor-delpct.202

39 Kilde: Cikadenet: http://www.cikadenet.dk/if/gaia/gaia26/teori.htm

Side 24 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

selvcentrerede økonomi har karakter af at der produceres på et højt teknologisk niveau, og at der er

en tæt kobling mellem de forskellige industrisektorer (f.eks. industri og landbrug). Centerlandene er

de stærke ilande f.eks. USA og Japan.

Periferilande er regioner indenfor det kapitalistiske verdenssystem, der ikke har lokal kontrol over

deres egen økonomi, den kan altså være bestemt af ydre faktorer (f.eks. bistand). I periferilandene

er koblingen mellem sektorerne ringe og produktionen er i høj grad arbejdsintensiv, dvs. at den er

baseret på en stor billig arbejdsstyrke. Centerlandene fastholder deres dominans over

periferilandene via et uligt bytteforhold i handlen. Samtidigt dikterer centerlandene et bestemt

produktionsmønster for periferilandene, bl.a. ved forskellige aftaler. Landene i periferien producerer

primært råvarer og er derfor hovedsagligt afhængige af centerlandene, for at få de forarbejdede

varer de har brug for.

Begge teoretikere er enige om at en afkobling fra verdensmarkedet er ulandes eneste mulighed for

at bryde afhængighedsforholdet til ilandene. Efter afkoblingen er udfordringen ifølge Amin at

opbygge en selvcentreret økonomi, hvor staten kontrollerer de økonomiske processer.

3.7.5. Delkonklusion

LDC- og ACP-landene er nogle af verdens fattigste lande: laveste BNI pr. indbygger, største

dødelighed og lav levealder. Hvordan kunne det gå til, at disse lande står så langt tilbage i deres

udvikling? Vi har i det foregående set på to teorier, der beskæftiger sig med spørgsmålet om,

hvorfor ulandene er så underudviklede og hvordan man kan evt. hjælpe dem. De to teorier forklarer

fænomenet med det faktum, at mange af ulandene i sin tid har været ilandenes kolonier. De er

blevet udnyttet og derfor ikke har haft samme udviklingsmuligheder som ilandene. Dette er blot en

af mange teorier, men snakker man om ulandenes fremtidige udvikling er det vigtigt at pointere, at

det næppe er muligt for ulandene at afskære kontakten med de rige lande helt, som Amin foreslår i

sin model. Dette er umuligt, fordi ulandene er stærkt afhængige af ilandenes hjælp (både

bistandshjælp og handel med f.eks. EU).

EU har dog taget nogle skridt retningen af øget samhandel med gruppen af lande. Siden 1957 har

man haft adskillige aftaler med disse grupper af lande for at hjælpe dem med at fremme deres

udvikling (se tabel 6). EBA- og Cotonou-aftalerne skal hjælpe LDC- og ACP-landene med at

fremme deres handel og udvikle deres produktionsapparat og dermed forbedre levestandarden. Hvor

EBA-aftalen er mere handelsorienteret, virker Cotonou-aftalen i meget bredere omfang: den er

blevet lavet for bl.a. hjælpe ACP-lande med at fremme deres handel med EU, men inkluderer også

punkter som menneskerettigheder, god regeringsførelse mm. EBA-aftalen er et forsøg på at fremme

Side 25 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

LDC- landenes konkurrenceevne vha. toldfri adgang for varer. Disse aftaler er relativt svære at

indpasse i Frank og Amins teorier. Dette skyldes, ifølge disse teorier, at aftalerne med EU kan holde

ulandene nede. Problemet er dog, at aftalerne ikke umiddelbart er en fordel for EU, men kun for

ACP og LDC. Fordele for EU skal findes på lang sigt. Ved aftalerne får landene mulighed for at

udvikle deres økonomi gennem handel og dermed forbedre deres købekraft, som kan bruges til

større handel med EU. De dele af EU's egen produktion, der er urentabel vil måske forsvinde med

tiden.

Frank og Amin konkluderer at ulandene, bør isolere sig fra ilandene for at undgå deres udnyttelse.

Dog er der andre måder ulandene kan beskytte sig på end isolation. Alternativet er, at de allierer sig

med ”fjenden” (EU) via præference aftaler. Dette passer dog ikke sammen med teorierne om at

ilandene prøver at holde ulandene nede. Teorierne passer derimod når snakken bl.a. falder på

sukkerkvoterne. Kvoterne er pt. så lave, at ulandene reelt holdes nede. Landene har ikke mulighed

for, på nuværende tidspunkt, at konkurrere, da de har så lille en kvote, at der ikke er basis for

konkurrence.

4. Operationalisering

Dette afsnit er struktureret således at man kan følge rapportens forløb og dermed få forståelse for

det videre forløb, som består af analysedelen. Erkendelsesopgaverne bruges til, om end ikke give ét

endegyldigt svar, så i hvert fald komme frem til et løsningsforslag på problemstillingen.

Opbygningen af dette kapitel består af projektdesign, hvor det beskrives hvordan vi vil arbejde

videre med projektet og dermed analysen. Desuden er der et afsnit, hvor der argumenteres for

afgrænsninger undervejs i projektet samt begrundelse herfor.

4.1. Projektdesign

Vi startede vores projekt med følgende hypotese: ”Trade not Aid” – med andre ord handel med

ulandene frem for bistand som vejen til udvikling. Vi fokuserer kun på handelsdelen. Dernæst har vi

fundet et område under EU’s landbrugsordning, hvor ulandene har (eller burde have) mulighed for

at handle – nemlig sukkermarkedsordningen. Her vil vi se på landenes muligheder for at komme ud

af sine økonomiske problemer via handel og vi er derfor kommet frem til følgende

problemformulering:

Side 26 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

”Hvordan kan EU omstrukturere sukkermarkedsordningen under landbrugspolitikken, for at lette

ulandenes eksportmuligheder mht. sukker til EU’s marked?”

Baseret på problemformuleringen lavede vi erkendelsesopgaver, som en slags vejviser til det videre

projektforløb. Vi har søgt at gøre vores problemstilling observerbar, ved at konkretisere den i

erkendelsesopgaver, som er indarbejdet i tabel 8. Med svar på disse opgaver, mener vi at kunne

finde en løsning på vores problemformulering.

Tabel 8: Erkendelsesopgaver udarbejdet pga. problemformuleringen

Erkendelsesopgaver Data/teknik Resultat

Problemfelt

Analyse

At erhverve viden om hvorfor

EU udøver protektionisme på

sukkerområdet

Beskrive opbygningen af EU’s

sukkermarkedsordning

Belyse nuværende handels- og

produktionsforhold for EU

Sukkermarkedsordningens

påvirkning af ulandenes

eksportmuligheder til EU

Erhverve viden om hvilke

handelsaftaler ulandene har

med EU på sukkerområdet

samt med hvilke lande disse er

indgået

Finde frem til hvor mange

forskellige reformforslag, der

er til sukkermarkedsordningen

Gennemgang af historisk

materiale om sukkerdyrkningen

i EU.

Gennemgang af rapporter vedr.

EU's sukkermarkedsordning.

Gennemgang af statistisk fakta

om handel og produktion

Gennemgang af rapporter vedr.

EU's sukkermarkedsordning.

Gennemgang af rapporter og

hjemmesider

Gennemgang af rapporter

Hovedsageligt af

sikkerhedsmæssige årsager har

EU valgt at beskytte sin

egenproduktion af sukker samt

holde stabile priser

Opbygningen består i ordninger

der favoriserer egen produktion

og landmænd

Minimal sukkerimport i EU

pga. handelsbarrierer.

Der er toldbarierer, som gør at

EU bruger til at regulere hvor

meget ulandene kan eksportere

til EU.

Der findes flere aftaler på

sukkerområdet; de mest

relevante for vores projekt er

EBA- og Cotonou-aftalerne.

Disse aftaler er indgået med

hhv. LDC- og ACP-landene

Vi kom til frem til flere, men

har valgt de fire mest brugbare

reform-muligheder: Status

Quo, Faste Kvoter,

Prisreduktion og Liberalisering.

Side 27 af 56


Konsekvenser af en reform for

de to landegrupper: ACP og

LDC som den primære

interesse i forhold til vores

problemstilling

EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

Konsekvenserne af en reform

for forbrugere, landmænd,

sukkerproducenter i EU og DK.

Gennemgang af reform forslag

i rapport fra EU

Gennemgang af reform forslag

i rapport fra EU og FVM

Se konklusionen på

analysedelen

Se konklusionen på

analysedelen

Som det ses i tabellen, har vi opdelt erkendelsesopgaverne i problemfelt og analysedel, af hensyn til

overskueligheden og hvor de fremkommer i rapporten. Erkendelsesopgaverne er kort opridset for at

finde baggrund og bevis for problemet i problemformuleringen samt opgaver vi mener skal løses for

at finde løsning på problemformuleringen. Vi har forklaret hvilke data vi vil bruge med hvilken

teknik vi vil anvende for at finde de svar vi søger. I den sidste kolonne har skrevet korte og konkrete

svar på erkendelsesopgaverne. Resultatdelen af tabellen skal ses som et overblik over hvordan

projektet er sammensat og dermed en kort forsmag på de selve svarene.

4.2. Afgrænsninger

I dette afsnit argumenterer vi for de mange valg og fravalg gruppen har lavet i dette projekt. Disse

afgrænsninger er fortaget af mange årsager. Først og fremmest har vi en deadline for projektet som

lyder 13. januar 2004, derfor er første afgræsning vi har i baghovedet: tid. Det er vigtigt at vi

afgrænser tilstrækkeligt så en gruppe på syv mennesker har et forsvarligt antal opgaver inden for

den givne tidsfrist. Det er selvfølgeligt en besværlig opgave, da man sjældent på forhånd kan vide

hvor opfattende og hvor vidt en opgave strækker sig. Man starter med en hypotese og ender tit med

en helt ny opfattelse af det pågældende problem, eller kan endda finde at problemet ikke eksisterer.

Derfor er det vigtigt at man afgrænser sit forskningsområde og dermed kun finder baggrundsviden

der er relevant for sin problemformulering og besvarelsen af denne.

Den første afgrænsning vi lavede var at vælge sukkermarkedsordningen under EU’s

landbrugspolitik. Der er mange ordninger og politikker indenfor EU og det er derfor nødvendigt at

afgrænse her. Vi fandt hurtigt et problem i denne ordning som vi arbejdede videre med: EU’s

protektionistiske sukkermarkedsordning, som bremser ulandenes muligheder for at udvikle sig

gennem handel. Her har vi automatisk medtaget EU’s handelspolitik som underpunkt ved at vi

berører denne i sukkermarkedsordningen (toldmur og til dels kvoter). Næste afgrænsning er valg af

ulande. Dette valg faldt på ACP- og LDC-landene, som en samlet gruppe, især pga. deres

nuværende præferenceaftaler. Desuden antog vi, at disse landgrupper havde fælles træk som bl.a.:

fattige ulande og hovedsageligt gode og billige producenter af sukker. Dog viste den sidste påstand

Side 28 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

sig ikke at holde vand, da det viste sig, at der i denne gruppe var en del lande med et højt

omkostningsniveau ved sukkerproduktion.

Der er mange måde at definere et uland, men de fleste går hovedsageligt på BNI pr. indbygger. Vi

har valgt grupperne: LDC, denne er valgt ud fra FN’s definition af de fattigste lande i verden (jf.

afsnit 3.7.4. om LDC) og ACP, som er defineret ud fra handelsaftaler med EU. De er altså valgt ud

fra den betragtning, at de ligger blandt de nederst på listen med BNI pr. indbyggere. Herved ser vi

bort fra andre definitioner som bl.a. er givet af OECD og Verdensbanken, da disse blot understøtter

vores landevalg, ved at definere LDC- og ACP-lande som ulande.

Der findes andre præferenceaftaler end de indgåede mellem EU og ulandene (LDC og ACP), bl.a.

ASEM, mellem nogle asiatiske lande og EU. De andre aftaler er dog ikke medtaget i projektet, da vi

har valgt aftaler, der begrænser sig til at omfatte de fattigste ulande. Dog skal der tages højde for, at

LDC- og ACP-landene indbyrdes er meget forskellige, nogle af landene er meget effektive

producenter, mens andre slet ikke producerer sukker. Dog har vi afgrænset os for at dele grupperne i

effektive og ineffektive sukkerproducenter pga. af den givne tidsramme for P2. Desuden synes det

ikke relevant for vores problemstilling, idet det er ulandene (ACP- og LDC-landene) som helhed vi

vil hjælpe og ikke blot de effektive sukkerproducenter. I nogle af ulandene eksisterer der åbenlys

korruption, hvor regeringen udnytter sine borgere. Så her vil udvikling af sukkerproduktion i disse

lande måske ikke komme borgerne så meget til gode og derved ikke hjælpe landets udvikling i

samme omfang som i et land uden korruption. Malawi kan nævnes som eksempel på et land med

negative politiske udvikling, herunder menneskerettighedskrænkelser, korruption samt mistanke om

misbrug af donormidler, derfor har Danmark i 2002 afviklet bistandssamarbejdet med Malawi og

valgt at lukke sin ambassade i landet. 40 Dog ville det være for opfattende at undersøge alle ACP- og

LDC-landene for korruption og lignende. Da dette igen ville en for stor byrde i forhold til vores

givne tidsramme. Korruption eller ej så har disse lande dårlige forhold, både økonomisk,

sociologisk og politisk, så udvikling i landet vil formentligt komme dem til gode næsten lige meget

hvad.

Hvad angår selve sukkeret har vi også lavet afgrænsninger. I rapporten beskæftiger vi os kun med

sukker (råsukker også kaldet saccharose) fra sukkerroer og sukkerrør og raffineret sukker (hvidt

sukker). Hermed ser vi bort fra syntetisk fremstillet sødemidler, som f.eks. Dextrose (sødemiddel

fra druesukker).

40 Kilde: Danida: http://www.um.dk/aspfiles/Lande_fakta.asp?land=129

Side 29 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

I tilfælde af at billigt produceret sukker kommer ind på EU’s marked, evt. når LDC-landene får fri

adgang i 2009, vil forbruget af sukker formentligt stige idet prisen forventes at falde, dette vil dog

ikke blive afspejlet i alle markedssegmenter. Formentligt vil der ikke være den store stigning i

forbruget af almindeligt sukker, da denne vare allerede er forholdsvis billig i EU og desuden ikke er

særlig priselastisk. Dog kan den billigere sukker bruges i sukkerholdige produkter, som sodavand

og chokolade, som er mere priselastiske end almindeligt sukker. Da prisen på disse sukkerholdige

produkter formentligt vil falde, som konsekvens af den lavere pris for sukker fra 2009, vil dette, alt

andet lige, resultere i en stigning af forbruget af disse. De sundhedsmæssige konsekvenser af dette

merforbrug har vi valgt ikke at fokusere på. Desuden mener vi det er op til de enkelte landes

myndigheder at regulere, hvis disse mener forbruget er for højt.

Det at der produceres sukker indenfor EU er hårdt ved miljøet. Dette gælder til også udenfor EU. I

og med at der i EU benyttes højteknologi i sukkerproduktionen vil det også få konsekvenser for

miljøet. Dette aspekt har vi dog valgt at se bort fra. Dette fravalg er hovedsagligt pga. manglende

interesse, men også fordi at dette ikke er så essentielt i forhold til vores problemformulering. Alt

hvad der omhandler udpining, udledning af giftstoffer, gasarter til luft osv. er derfor udeladt.

Der er begrænsninger for størrelsen og for hvor omfattende dette projekt kan være, er der derfor

udvalgt de reformforslag som vi finder vigtigst og mest relevant for vores problem. Vi er kommet

frem til fire, men der findes dog mange andre udmærkede forslag. Vi har valgt disse reformforslag

udfra en betragtning af, om de dækker det meste af reformspektret for sukkersalg/produktion på

hhv. markedsøkonomiske vilkår og på et marked med planøkonomiske træk. Det er nemt at følge

forskellene i konsekvenserne af disse reformforslag, da de ikke ligner hinanden. Der er med andre

ord valgt fire alsidige forslag, der ikke ligger lige op ad hinanden. Endvidere er de valgt samme sted

fra, da vi så sikrer en ens behandling af reformerne. Reformerne er hovedsagligt af

landbrugspolitiskkarakter, dvs. interventionspris, minimumspris mv. er dér, hvor vores fokus ligger.

Dog kan man ikke sige A uden at sige B - handelspolitisk er der også behov for ændringer. Hvad

hjælper det at man kan konkurrere på prisen, hvis man på intet tidspunkt har mulighed for at komme

ind på markedet.

Eftersom ulande er vores primære gruppe for undersøgelse er der dog også sekundære mål. Disse

omfatter andre grupper, som også er væsentlige for at komme til en realistisk løsning på vores

problemformulering. Først og fremmest er der temarammen om det danske samfund, herunder

kommer vi ind på betydningen af en reform for det danske landbrug (og dermed det danske

samfund). Nærmere bestemt prøver vi at kigge på konsekvenserne af de forskellige reformforslag,

Side 30 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

og hvad der generelt sker ved prisændringer for landbruget på et overordnet niveau. Vi ser også på

sukkerfabrikker og konsekvenserne for dem. Konkurrenceevnen er også et parameter der bruges -

dette gælder for hele sukkersektoren. Konsekvenserne ved reformforslag gennemgås for såvel for

forbrugerne som for beskæftigelsen i landbruget. Ovenstående laves så vidt muligt også for EU, da

vi som nævnt andet steds betragter Danmark som en del af EU. Der er dog klare afgrænsninger.

Først og fremmest fordi materialemængden for konsekvenserne for EU er omfattende, det er de til

gengæld ikke for Danmark. Derfor benytter vi os af konsekvenserne for EU og drager derefter

paralleller til det danske samfund. Der benyttes i så vid udstrækning som mulig fakta for Danmark.

4.3 Valg og fravalg af teorier

Vi har i vores projekt valgt at beskæftige os med nogle teorier, som hjælper os med at finde de

teoretiske forklaringer på de problemer, vi har mødt i undersøgelsen af vores problem. I dette afsnit

nævner vi disse teorier og gøre kort rede for, hvorfor vi har valgt dem, hvordan vi bruger dem i

vores projekt og hvordan de hjælper os med at komme med løsningen på vores problem.

David Ricardos teori om de komparative fordele: Denne teori bygger videre på Adam Smiths teori

om absolutte fordele, der siger, at man skal lave det man er bedst til i forhold til de lande, man

handler med. Ricardo udbygger denne teori med, at man skal handle med det man er relativt bedst

til. Det vil sige, at hvis man har to lande hvoraf det ene på alle felter er mere effektiv til at

producere end det andet land, vil det stadigt kunne betale sig for de to lande at handle med

hinanden, hvis de specialiserer sig i det de er relativt bedst til i forhold til hinanden. Bruger man

teorien på de nuværende forhold, burde ulandene via deres potentielle bedre konkurrenceevne

(arbejdskraft, klima til sukkerdyrkning osv.), ifølge Ricardos teori, overtage en stor del af EU’s

sukkerproduktion.

A. G. Franks monopol-satellit model og S. Amins sektormodel: De to teorier har vi valgt at

inddrage i vores projekt for at forklare hvorfor ulandene er havnet i den situation de er i. Dvs.

hvorfor nogle lande er mere udviklede end andre. De to teorier viser også en anden

udviklingsmulighed for ulandene: nemlig at ulandene for at udvikle sig skal afskære al forbindelse

med ilandene, som udnytter dem og forstyrrer lande af den tredje verden i deres udvikling. I vores

problemfelt har vi vist, at ulandene indgår mange aftaler med bl.a. EU for at fremme deres handel

etc. Men er det den eneste mulighed de har? Amin og Frank, som har studeret ulandenes

udviklingsmuligheder i adskillige år, siger at disse skal bevæge sig i en helt anden retning. Med

Side 31 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

andre ord viser vi med disse teorier, at der er andre perspektiver i den situation, og at den

nuværende situation ikke skal opfattes som den eneste rigtige.

4.4 Valg og fravalg af empiriske metoder

Der er to grundlæggende metoder for at skaffe sin viden på. Disse er delt i en teoretiske og praktisk

del, som begge er viden, der er baseret på erfaring. Denne erfaring kan skaffes fra bøger, rapporter

og lignende (teoretisk), eller via undersøgelser, spørgeskemaer osv. (praktisk).

Vores projekt er udelukkende baseret på teoretisk empiri. Grunden til, at der ikke indgår praktisk

empiri i vores projekt, skal findes i det valgte emnes omfang mht: tidsramme, økonomi etc.

4.4.1. Kildernes gyldighed og pålidelighed

Når man søger data, er det vigtigt at man er kritisk over for det man finder. Når man endelig har

fundet de data man vil anvende, kommer næste led i processen - fortolkningen. Her skal man sikre

sig, at de data man vil anvende har en høj validitet, og at man kan sætte sig ud over materialets

begrænsninger og perspektivere videre.

For alle tekster fra interesseorganisationer gælder generelt, at man skal være opmærksom på at

deres tekster kan være ”farvede” af deres agenda. Altså bør man tage højde for, at de hver har

forskellige mål de ønsker at fremme, og måske formidler deres budskab på en sådan måde, at man

er mere tilbøjelig til at dele deres synspunkt.

Opslagsværker er kun faktiske data uden fortolkning og er som sådan neutrale i deres formidling.

Mht. faglitteratur, burde disse også være rensede for forfatternes personlige holdninger og

interesser, dog har vi endnu ikke det faglige niveau eller tilgængelige værktøjer til at stille

grundlæggende spørgsmål ved disse ting. Derfor betragter vi faglitteraturen som værende neutral.

I vores projekt har vi hovedsagligt gjort brug af én rapport som idégrundlag for vores analyse: ”På

vej mod en reform af Den Europæiske Unions sukkerpolitik – Synteserapport over

konsekvensanalyserne”. Denne rapport vurderer vi som værende meget troværdig i dens

løsningsforslag, da mange forskellige interessegrupper er blevet hørt i forbindelse med

udarbejdelsen af denne. De mange forskellige holdninger er blevet godt integreret i rapporten idet

der fra EU’s side er opstillet et bredt perspektiv for de løsningsforslag, som rapporten skal belyse.

Når det kommer til de resterende kilder, er disse også omhyggeligt udvalgt, ud fra en vurdering af

kildens pålidelighed og neutralitet. Desuden har vi behandlet empiri med tanke på, om de kan være

partiske.

Side 32 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

5.1. Reformforslag for sukkerordningen

5. Analyse

Sukkerproduktionen fylder ikke meget i EU’s budget, og er delvis selvfinansierende. Derfor har EU

ikke har haft nogen synderlig grund til at lave en reform. Desuden har sukkerordningen virket efter

hensigten, om at EU skal være selvforsynende med sukker og at sikre producenterne en rimelig

levestandard. 41 Når der fra tid til anden er fremlagt reformpakker, er det sandsynligt, at sukker ofte

er blevet nedprioriteret til fordel for protektionisme-nedsættelse på andre, for de reformkrævende

lande, vigtigere områder af landbrugssektoren. Dvs. sukkerområdet kan være blevet offer for

politiske studehandler. Da sukker i dag fremstår som den mindst reformerede, og ikke mindst en af

de mest protektionistiske politikker under landbrugspolitikken, er presset for at lave en

sukkerreform med tiden øget betragtelig.

Som beskrevet i vores operationaliseringsafsnit vil vi i den følgende analyse kigge nærmere på fire

forskellige reformtyper. De reformtyper vi vil kigge på er: Status-Quo, Faste Kvoter, Lavere Priser

og Liberalisering. 42

5.1.1. Status-Quo

I 2001 vedtog EU’s ministerråd at videreføre den hidtidige ordning i 5 år med uændrede priser og

en reduktion af kvoten på 115.000 tons i forhold til den nuværende kvote. 43 Hvis man vælger

reformforslaget ”Status-Quo” bibeholder man den nuværende ordning, også efter den 30. juni 2006,

hvor den nuværende udløber. Ifølge dette forslag skal kvoterne fortsat tilpasses én gang om året i

forhold til importmængden. Der kommer dog alligevel til at ske væsentlige ændringer i

markedssituationen, selvom navnet på reformen antyder noget andet.

EU-markedets pris vil forsat være høj pga. omfattende garantiordninger, næsten tre gange så høj

som prisen på verdensmarkedet, selvom den falder gennem WTO- aftaler og forhandlinger, som

kræver mere liberaliserede priser. Denne prisforskel mellem EU's marked og verdensmarkedet vil,

når LDC-landene får adgang fra år 2009, gøre EU’s marked meget attraktivt for disse lande.

41 Kilde: www.ibis.dk: Artikel: ”EU's forvoksede sukkerdinosaur”

42 Reformforslagene er skrevet ud fra rapporten: På vej mod en reform af EU’s sukkerpolitik”

43 Kilde: Rapport: ”Reform af EU’s sukkerpolitik – konsekvenser for EU og udviklingslandene” side 8

Side 33 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

Herigennem kan ulande komme ind i en udvikling hvor de kan forbedre deres sukkersektor, og

dermed styrke deres eksport til EU's markeder.

Hvis produktionen føres videre som hidtil med støtte fra EU’s sukkerordning (prisstøtte,

eksportstøtte og toldbeskyttelse) kan det forventes, at præferenceimporten ville stige. Dvs. hvis

LDC-landene kan komme ind på EU’s marked og afsætte deres sukker til en højere pris end på

verdensmarkedet, vil de formentligt også prøve at producere mere sukker som de kan afsætte på

dette marked.

Brasilien, Australien og Thailand har indgivet en klage imod EU’s sukkerordning. Mere præcist går

klagen ud på EU’s eventuelle krydssubstituering. Anklagerlandene finder bl.a. det forhold at csukker

ikke henregnes i WTO-kvoten for subsidieret eksport, er i strid med WTO-reglerne. Skulle

WTO give anklagerlandene medhold, vil det få drastiske konsekvenser for EU’s Status-Quo-model

og nedsætte produktionen af sukker i EU voldsomt.

Nedgangen i produktionen vil medføre reduktion i antallet af sukkerfabrikker. 44 Noget af

produktionskapaciteten kan dog lægges om til raffinering af importeret sukker. Denne nedgang i

egenproduktion indenfor EU samt den øgede import fra andre lande vil betyde, at de ”fordele” som

landmændene i EU har. Dvs. den høje interne pris på sukker i EU, som reelt betales af forbrugerne,

forskydes over til kun at gavne de lande der nu eksporterer til EU, dvs. tredjelande og

mellemhandlere. Med andre ord sker der en pengetilførsel til ulandene fra EU.

Hvis WTO-klagen får medhold og EU tager denne kritik til sig, vil det sandsynligvis medføre

nedgang i EU’s sukkerproduktion. C-sukker produktionen vil falde bort og produktionen af Bsukker

vil reduceres. Da den afgift man, som sukkeravler skal betale af B-sukker, går til eksport af

denne sukker, vil denne falde med reduktion af B-sukker produktionen. I sidste ende vil nettoprisen

(som er den pris sukkeravlere får for deres sukkerroer efter at have betalt afgifterne) stige, da

afgifterne falder. Her er der en forudsætning, at sukkeravlere beholder den nominelle pris på sukker.

Men generelt er problemet, at der i et miljø med ringe konkurrence vil være sikret en vis

fortjenstmargin når priserne er garanteret, uanset produktionsomkostningerne faktiske udvikling

(som ofte vil være faldende pga. effektivisering).

Alt i alt må det dog siges at Status-Quo ordningen ikke vil medføre en ændring i nogle af de mest

omstridte aspekter ved sukkerordningen, bl.a. den manglende konkurrence og prisen på sukker for

forbrugere og aftagerindustrier dermed ikke falder til verdensmarkedsniveau. Også

sukkerproducenternes relativt store fortjenstmargin pr. hektar ændres ikke. Desuden opfodrer

44 Det samme fandt sted i 1992-2000, da industrien blev rationaliseret og 25 pct. af fabrikkerne i EU lukkede.

Side 34 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

markedsordningen stadig til generel overproduktion, da priserne ikke falder med stigning i udbudet

pga. de garanterede priser.

Endeligt kan det siges, at selvom Status-Quo modellen vælges, vil der formodentligt ske en

formindskelse af EU's sukkerproduktion, såfremt klagen fra Australien, Brasilien og Thailand får

medhold.

Får klagen ikke medhold vil EU's Status-Quo model prøve på at opretholde et system med høje

interne garanterede priser, hvor EU selv producerer forholdsvist meget. I 2009 er det så planen at

LDC-landene kan komme toldfrit ind på markedet og afsætte deres sukker til de høje interne

sukkerpriser.

5.1.2. Faste Kvoter

I denne model nedsættes produktionskvoterne (A- og B- kvoterne) til et aftalt niveau og den frie

import erstattes af præferenceimport. Fordelen er bl.a. at man bedre kan forudse

markedsudviklingen og investere derefter, dog med et betydeligt lavere aktivitetsniveau. Dette

strider imod EU's forpligtelser over for LDC-landene, da disse lande alligevel ikke får den frie

adgang de var lovet fra 2009. 45

Dog er mange af de fattige lande også interesseret i at vende tilbage til de faste kvoter og

toldbeskyttelse. De mindst udviklede lande har selv anmodet om det, som et forsøg på at undgå

prisnedsættelser, som vil udelukke flere af dem fra at få fordel af den frie markedsadgang til EU. De

ACP-lande som er med i sukkerprotokollen 46 vil også gerne vende tilbage til de Faste Kvoter, da de

er sikre på at få penge for deres sukker, og uden at skulle konkurrere med de andre lande.

Hvis man går tilbage til de faste kvoter vil det medføre, at kvoterne nedsættes mærkbart i forhold til

de nuværende.

Hvis priserne på det indre marked fortsat toldbeskyttes vil producenterne også fortsat være sikre på

deres fortjeneste, mens priserne for forbrugerne forbliver høje. Dog er der ingenting i denne model

der afviser at garantipriserne kan nedsættes.

5.1.3. Lavere Priser

Dette forslag går ud på at den interne pris nedsættes og skal derefter fastholdes på det indre marked

via toldbeskyttelse, dvs. importtold bevares. Derved kan man etablere en balance på markedet ved

45

Jf. kapitel om EBA-aftalen

46

Aftale mellem EU og 19 ACP lande om præferenceimport af sukker, Kilde: http://www.acpsugar.org/protocols.htm

Side 35 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

at regulere udbudet (EU’s sukker og præferencesukker) efter prisen (prisnedsættelse).

Produktionskvoterne bliver med tiden afskaffet, når man opnår ligevægt ved hjælp af prisregulering.

Interventionsprisen, som er den pris sukkerfabrikkerne er garanteret for deres sukker af EU, har

ikke været brugt i 15 år 47 . Denne reduceres til at være et sikkerhedsnet, der kun skal bruges i

nødstilfælde eller evt. helt afskaffes. Fra 2009 når LDC-landene får toldfri adgang til at eksportere

til EU, vil priserne falde med i takt med denne eksport. Dette kan dog afhjælpes ved at justere

tolden på det resterende sukker uden præference, for at sikre en vis ligevægt på markedet.

Hvis den interne pris nedsættes kan det ske uden alvorlige skadesvirkninger for EU's

sukkerproduktion, bl.a. fordi nogle ACP-lande har høje produktionsomkostninger (jf. bilag 1),

hvorfor EU’s marked ikke være så attraktivt.

For ikke at eliminere EU's sukkerroeproduktion helt, kan der gives direkte støtte til

sukkerproducenterne efter samme princip som for den fælles landbrugsreform, dvs. man får samme

støtte uanset hvad man producerer.

Produktionskvoterne kan afskaffes når import/eksport niveauet har stabiliseret sig. Hvis der ydes

direkte støtte til landbrugene, kan kvoterne afskaffes med det samme. Dette vil styrke konkurrencen

og EU’s interne handel til fordel for de mest effektive producenter.

Prisnedsættelsen kan dog godt komme til at ramme budgettet hårdt, hvis der skal ydes godtgørelser

til dem, der ikke står så stærkt i konkurrencen samt eventuelt ACP-landene.

I en vurdering af prisnedsættelse tages udgangspunkt i at man på sigt vil mindske sukkerprisen med

ca. 35 pct. dvs. at markedsprisen på sukker internt i EU falder til 475 €/ton. En sådan reduktion af

prisen vil medføre, at produktion af sukker i mange lande i EU vil ophøre (jf. Bilag 1).

5.1.4. Liberalisering

Denne løsning medfører at man afskaffer den interne prisstøtte til sukker og sukkerroer samt

produktionskvoterne, mængde- og toldbegrænsningerne på samhandlen.

Denne model vil ubetinget være en fordel for de mest effektive sukkerproducenter, da de kan

overtage de mere urentable producenters plads. Samtidigt vil denne model naturligvis medføre hård

konkurrence på sukkerområdet og give en mere effektiv ressourceallokering.

Dette tiltag vil endvidere betyde, at den europæiske sukkerpris vil lægge sig op ad

verdensmarkedsprisen. Dette vil være til de effektive producenters fordel, men for f.eks. nogle

ACP-lande vil det være en ulempe, da mange af dem har relativt høje omkostninger i forbindelse

47 Se afsnittet om interventionspris under opbygning af sukkermarkedsordningen.

Side 36 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

med produktionen. Med andre ord vil en liberalisering betyde, at man får færre producenter (de

effektive) til at levere til markederne. Det vil alt andet lige gøre leverancer mere usikre, da f.eks.

krig og klimatiske forhold kan spille ind.

Selvom der er effektive produktionsapparater indenfor EU vil en liberalisering absolut ikke være

uden konsekvenser. De fleste lande i EU dyrker, som nævnt, sukkerroer og sukkerroehøstens korte

sæson (maks tre mdr.) er et alvorligt handicap overfor rørhøstens sæson (over ni mdr.).

En liberalisering kan altså få alvorlige konsekvenser for den europæiske sukkerproduktion, hvilket

kan betyde at der skal ydes kompensation. Dette vil belaste EU’s budget i allerhøjeste grad, hvis

lukningen af sukkerfabrikker bliver omfattende. Endnu mere omfattende bliver det hvis også ACPlandene

skal have en form for kompensation for deres indtægtstab.

Gennemføres liberaliseringen derimod over et længere tidsinterval vil omkostningerne formentligt

blive mindre eftersom producenterne kan nå at omstille sig til konkurrencen eller omstille deres

produktion.

5.1.5. Liberalisering - ”Den Danske” model 48

Danmark har op til møderne i EU i september 2003 uarbejdet en handlingsplan for hvordan

sukkerordningen bør liberaliseres. Danmark er sammen med bl.a. Sverige, nogle af de varmeste

fortalere for en liberalisering.

Grundpillen i den danske model er Liberalisering. Den danske ordning vil påbegynde en

liberalisering når den nuværende ordning slutter 30. juni 2006. I den danske ordning skal EBA

aftalen have fuld virkning fra 2006. Dvs. alle begrænsninger for disse landes sukkereksport vil falde

væk allerede i 2006.

En fuld liberalisering vil betyde at forholdene for sukkerhandel vil blive helt overladt til

markedskræfterne.

Folketingets udvalg for fødevarer, landbrug og fiskeri satte overgangsperioden for liberalisering til

fem år. I løbet af disse fem år skal der ske en lineær reduktion af de institutionelle priser 49

(interventionsprisen for sukker og minimumsprisen for sukkeroer). I modellen går man ud fra en

årlig reduktion på 71,2 €/ton for interventionsprisen, og 41,3 €/ton for minimumsprisen49 . I det

danske forslag skal protektionisme, som f.eks. importtold på sukker nedsættes gradvist. Dog har

48 Skrevet med udgangspunkt i ”Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri journalnr. 199/-320/M03-0001”

49 Kilde: Notat: ”Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. Journal nr. 1997-320/m03-0001”, side 3

Side 37 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

man i den danske model ikke fundet grundlag for en ændring i produktionskvoterne i

overgangsperioden.

Da en af EU's målsætninger med sukkerordningen oprindeligt var, at sikre landmændene en rimelig

indkomst er der også en vis tradition for, at de bliver kompenseret for prisreduktioner. 49

Tidligere har man i landbruget kompenseret vha. hektarstøtte, men i de senere reformer (bl.a.

Agenda2000 50 ) er man gået mere over til enkeltbetalingsordninger. For sukker vil dette betyde at

den enkelte landmand får ret til støtterettigheder, og det skal være for A- og B-kvoten. Dvs. at

kompensationen skal fastsættes som €/ton polsukker (sukkerindholdet i en sukkerroe, som er det

landmanden betales for) og det samlede beløb pr. producent er fastlagt via det aktuelle areal. 51

Så vidt den danske models rammer for hvordan støtten gives, nu til hvor meget; tidligere har det

været 100 pct. men i forbindelse med Agenda2000 er dette blevet sat ned til 50 pct. for kornavleres

vedkommende. Dog har der tidligere været forudsat at producenten skulle opretholde sin produktion

for denne støtte, dette er dog afskaffet. Den danske model søger at få denne form for støtte overført

til sukkerordningen.

Tabet for sukkerroerdyrkerne, i forhold til en alternativ afgrøde, som er defineret som forskellen

mellem dækningsbidragene på de to slags afgrøder, vil være på ca. 602 €/ha. En foreslået

kompensation på 464 €/ha i sidste overgangsår vil svare til en kompensation på 77 pct.

En fordel ved at indføre disse enkeltbetalingsordninger er, at sukkerroedyrkerne formentlig vil

vælge den afgrøde der er mest rentabel, da de vil få den samme mængde penge fra EU uanset hvad

de producerer. Da der ikke ydes støtte til eksport vil produktionsafgiften til eksporten falde væk,

hvilket vil aflaste landmanden. 52

Hvis den danske model gennemføres vil det få konsekvenser for EU's sukkerproduktion. EuroCare 53

vurderer at den samlede interne produktion i EU-15 falder til 9 mio. tons hvidt sukker mod de

nuværende 17 mio., såfremt der ikke gives kompensation. Sukkerproduktionen indenfor EU vil

herefter hovedsageligt være koncentreret i Frankrig, England og Tyskland og evt. Østrig 54 (se evt.

Bilag 1).

50

Agenda2000 = EU’s landbrugsreform fra år 2000

51

Kilde: Notat: ”Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. Journal nr. 1997-320/m03-0001”, side 4

52 Kilde: Notat: ”Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. Journal nr. 1997-320/m03-0001”, side 4

53 Tysk konsulentvirksomhed

54 Kilde: Notat: ”Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. Journal nr. 1997-320/m03-0001”, side 3

Side 38 af 56


5.2. Vurdering af konsekvenser

5.2.1. For LDC- og ACP-landene

EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

Status-Quo: For LDC- og ACP-landene (herefter samlet ”gruppen”), er Status-Quo modellen både

en fordel og en ulempe. En fordel for gruppen er, at de kan sælge deres sukker til EU’s interne pris,

som ligger en pæn del over den pris de kunne opnå på verdensmarkedet. Dette kan hjælpe gruppen

til at forøge deres sukkerproduktion, da de kan få en betragtelig gevinst ved afsætning på EU’s

markeder. Denne gevinst kan gruppen bruge på forskellige måder, grundlæggende er der to:

1. Pengene kan bruges på forbedringer af sukkerproduktionsapparatet, hvorefter der kan

afsættes endnu mere sukker på EU’s marked (såfremt de får lov til det, hvilket dog ikke et

problem efter 2009 for LDC-landene) og da priserne er garanterede af EU vil der dermed

kunne hives en større fortjeneste hjem. Ulempen ved dette er, hvis EU pludseligt reformerer

sukkerordningen, eller benytter sig af andre beskyttelsesmetoder (f.eks. safeguardklausulen)

før gruppen er helt konkurrencedygtig så vil de investerede penge være mere

eller mindre tabt. Men forbliver sukkerordningen som den er, som det lægger op til i Status-

Quo, kan sukkerbrugene komme til at fungere som en lille dynamo, der trækker andre

sektorer i gang. Lidt ligesom bomuldsproduktion gjorde under den industrielle revolution i

England.

2. Pengene kan også forbruges direkte. Dette lyder måske ufornuftigt, men hvis dette forbrug

sætter gang i andre ting i det respektive land, vil dette alligevel kunne øge landegruppens

velstand. Dette merforbrug vil evt. kunne komme sukkerproducenterne selv til gode i sidste

ende (ud over det forbrug de selv har haft), da andre sektorer vil reinvestere pengene og

måske få sukkerforbruget til at stige derigennem.

Det skal her siges at det forudsættes at pengene havner hos gruppens regeringer, og ikke hos

landbrugerne selv. 55

Det at gruppen vil kunne få højere priser og garanterede priser vil dog også have ulemper. For det

første vil det give problemer med motivationen til effektivisering: Der er ikke rigtigt nogen grund til

effektiviseringer, da der ikke findes reel konkurrence og samtidigt har man også solide fortjenester

fordi man bl.a. har billig arbejdskraft (naturligvis afhængigt af hvor gode man er til

sukkerproduktion). Dvs. selve konkurrenceevnen, vil derfor ikke vil blive specielt forbedret, hvilket

55 Kilde: Rapport: ”Reform af EU’s sukkerpolitik. Konsekvenser for EU og udviklingslande” side 73

Side 39 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

ikke vil give et optimalt udgangspunkt, da landene så kun vil kunne eksportere til EU. I forhold til

verdensmarkedsprisen vil de altså være for dyre. Man kan også forestille sig, at kunstigt høje priser

og en mere eller mindre garanteret afsætning vil kunne betyde at gruppen vil opleve et skred (i

endnu højere grad end i dag) mod en monokultur, hvilket igen vil gøre gruppen mere afhængige af

EU, politiske forhold internt i gruppen, samt klimatiske forhold.

Denne model er en fordel for den del af gruppen, der er mest udviklet og medlem af LDC, da disse

har fri adgang fra 2009. Ulempen er dog stor for gruppen af konkurrencedygtige ACP-lande, de har

nemlig ikke umiddelbart nogen aftaler der sikre dem fri adgang som det f.eks. er gældende med

EBA. ACP-landene kan derfor komme til at stå og ikke kunne komme af med deres sukker, selvom

de egentlig er konkurrencedygtige.

Samtidigt er perioden indtil 2009 ikke gunstig for de konkurrencedygtige LDC-lande. Disse har

overordnet set en meget lille kvote (under 100.000 tons pr. år).

Ved den høje garanterede pris vil de komparative fordele som nogle af landene i gruppen har ikke

være brugbare, da de kan køre priskonkurrence pga. interventionspriserne og mindstepriserne,

hvilket har givet EU et meget højt prisniveau. De kan kun konkurrere ned til disse prisers grænse,

hvilket de fleste EU sukkerbønder også kan.

Man regner med at LDC-landene kan levere 2,56 mio. tons hvidt sukker, når EBA-aftalen træder

fuldt i kraft fra 2009. 56

Faste Kvoter: Denne model vil være til fordel for den del af gruppen, der er mindst udviklet, da

disse lande vil have nemt ved at overskue de fremtidige investeringer. Nærmere bestemt det, at de

har en kvote de skal/kan opfylde, dvs. de kan på forhånd se hvor store investeringer der skal laves,

og hvor meget arbejde der er. Endvidere er landene sikre på deres afsætning, da de har en kvote, og

de er sikre på priserne, de er garanteret af EU. Dvs. både afsætning og priser, som er det

grundlæggende, er garanteret. Markedskræfterne er dermed sat ud af spil. Det at landene har en

kvote de skal opfylde kan modvirke udvikling af en monokultur, da de ikke kan afsætte mere på

markedet end kvoterne forudsætter. Dette forudsætter dog at kvoterne ikke bliver så store, at de

reelt fremprovokerer en monokultur. Kvotegrænsen kan dog også vendes til en ulempe: Hvis man

ikke kan udvide sin produktion ud over den givne kvote, er der ikke længere den samme motivation

for udvikling, der vil være under almindelige markedskræfter. Kvotegrænsen vil også være med til

at modvirke reel konkurrence. Det vil for nogle lande i gruppen være en fordel, da de reelt ikke er

56 Kilde: Notat: ”Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. Journal nr. 1997-320/m03-0001”, side 10

Side 40 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

konkurrencedygtige. Den manglende konkurrence er også en ulempe for bl.a. forbrugere og købere

af sukker til videre brug i produktion, fordi prisen ikke umiddelbart vil falde. Dog er der ikke noget

i modellen, der siger at man sammen med kvotegrænserne ikke kan sætte minimumsprisen lavere

end den nuværende.

Man vil med denne model også et problem, rent teoretisk. Hvis man ser på de komparative fordele,

som LDC-landene og ACP-landene burde have, kan de ikke bruges her, da der ikke er fri

konkurrence. Endvidere vil denne model virke som en voldsom hæmsko for de effektive

producenter der er i gruppen.

Lavere Priser: Denne model vil være mindre gunstig for den del af gruppen der er mindre effektiv

end de to foregående modeller. Det skyldes, at nogle af landene har ret høje

produktionsomkostninger, derfor vil en prisnedsættelse ramme disse lande relativt hårdt, da de vil

miste en del af deres fortjenstmargin, hvis de i det hele taget har konkurrenceevne til at klare dette.

EU’s marked bliver med andre ord uinteressant for dem i forhold til nu. Det vil kunne betyde, at

sukkersektoren ikke vil have de samme udviklingsmuligheder under denne model, som under de to

foregående. Omvendt kan man sige, at de producenter der så vil levere til EU's markeder nu, vil

være de effektive, eller som Darwin ville have sagt: ”Survival of the Fittest”. Dog er dette

naturligvis afhængigt af hvor meget prisen nedsættes. For forbrugeren vil dette ubetinget være en

fordel: Priserne bliver lavere og de eksisterende producenter vil være dem der er effektive nok til at

klare en prisnedsættelse.

Liberalisering: Denne model er, ligesom den foregående, hård ved nogle landene i gruppen. Denne

er dog endnu hårdere, da prisen nu ikke længere (i hvert fald ikke direkte), bestemmes af EU på

dette marked. Nu defineres prisen på markedet af udbud og efterspørgsel. Markedet har ikke nogen

indbygget mekanisme der sikrer, at det er ulande, der får sukkerordrerne. Nu er det kun de mest

effektive producenter, der kan klare sig. Bl.a. Brasilien som er blandt de mest effektive. En stor del

af gruppen får problemer med fortsat at have en sukkerleverance på konkurrenceniveau.

EU's præferenceimport er på ca. 2 mio. tons årligt, og følger man den danske model bør

importprisen blive reduceret i samme takt som interventionsprisen. EuroCare skønner at dette vil

medfører en reduktion af denne import med 67.000 tons, og at importen til EU bliver erstattet af

import fra de mest effektive sukkerproducenter, dvs. bl.a. Brasilien. Præferencelandene har ved

deres eksport til EU, med det nuværende prisniveau, en indtægt på 1.264 mio. € årligt, hvoraf de

Side 41 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

758 mio. € skyldes EU's høje priser i forhold til verdensmarkedsprisen; over halvdelen af indtægten

er dermed ”kunstig”. Dog vil liberaliseringen, rent komparativt, være til fordel for den ”stærke” del

af gruppen, de kan konkurrere på det de er bedst til, nemlig prisen. 57

5.2.2. For EU’s og ulandenes konkurrencedygtighed

I foregående afsnit har vi beskæftiget os med forskellige reformmodeller, men hvilken indflydelse

vil de have på sukkerproduktion i EU? Er vi blevet bedre til at producere sukker, eller kan vi stadig

ikke konkurrere med vores udenlandske konkurrenter? Det vil selvfølgelig komme an på, hvilket

reformforslag, der bliver vedtaget. Konkurrencedygtighed på sukkerområdet er hovedsageligt

afhængig af følgende: klimaet i det pågældende land da dette bestemmer hvorvidt man kan

producere rør eller roer, samt størrelsen på produktionsomkostninger.

EU er blevet kritiseret for manglende konkurrence på sukkerområdet. Ved at bruge f.eks.

eksportstøtte, udelukker EU andre lande, der måske er bedre og billigere til at producere sukker, fra

rimelig konkurrence, og dermed afsætningsmuligheder. Der heller ikke en fair konkurrenceforhold

internt i EU: de lande der har de største produktionsomkostninger, bliver tildelt største A-kvote (de

skal kun betale to pct. i afgift i modsætning til B hvor det kan være op til 37,5 pct..)

Ved løsningen med Status-Quo modellen vil der ikke blive ændret ret meget ved

konkurrenceforholdene, da man bibeholder alle de protektionistiske ordninger (prisstøtte,

eksportstøtte, importtold mm.). Dog vil der fra 2009 ske en ændring i retning af mere konkurrence,

da LDC-landene får fri adgang til EU's markeder ifølge EBA-aftalen. Dette vil formentligt presse

EU's priser nedad, såfremt LDC-landene vil konkurrere indenfor interventions/mindstepriser.

Ved at bruge modellen Faste Kvoter vil man formentligt forbedre konkurrenceevnen hos LDC- og

ACP-landene, da de så vil få lov til at eksportere mere, og dermed kunne forbedre/udbygge deres

sukkerindustri. Denne model vil være bedre for dem, end de mere liberaliserende modeller, da

landene får tid til at forbedre deres konkurrenceevne (f.eks. opbygge sukkerindustri). I tilfælde af

fuld liberalisering vil mange af landene i gruppen slet ikke kunne være med, og vil derfor hurtigt

blive udkonkurrerede af stærkere lande som Brasilien og Thailand. Modellen Faste Kvoter vil ikke

ændre noget ved konkurrenceforholdene internt i EU. Medlemslandene vil fortsat have deres kvoter

og garanterede pris for deres produktion. Sukkerproduktion reduceres, hvis Brasilien, Thailand og

Australien får medhold i deres klage til WTO, men sukkerproducenterne vil fortsat være sikret en

rimelig levestandard via den garanterede mindstepris.

57 Kilde: Notat: ”Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. Journal nr. 1997-320/m03-0001”, side 16

Side 42 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

I tilfælde af at modellen Lavere Priser bliver gennemført, vil konkurrencevilkårene for de stærke

sukkerproducenter klart forbedres. En del af EU’s sukkerproduktion vil falde bort, men de

”overlevende” lande vil kunne konkurrere med hinanden på mere lige vilkår. De stærke

sukkerproducenter vil sandsynligvis komme ind på EU’s marked, hvis EU samtidigt sænker

importtolden og fjerner importrestriktioner. For ulandene kan det få tragiske konsekvenser, hvis

denne reformmodel gennemføres uden en overgangsperiode. De fleste LDC- og ACP-lande vil ikke

tjene så meget på deres sukker i tilfælde af at de interne priser i EU reduceres. Især hvis de øvrige

ordninger på sukkerområdet også bliver mere liberale og de ”stærke” lande dermed får endnu mere

adgang til markedet, vil vores landegrupper ikke være i stand til at konkurrere med disse.

I modellen med Fuld Liberalisering, vil konkurrenceforholdene blive forbedret, både i og udenfor

EU. Internt vil en del af sukkerproduktionen falde bort. Generelt vil den blive reduceret med ca. to

tredjedele og resten af produktionen vil blive koncentreret i nogle få lande som: Storbritannien,

Frankrig, Tyskland og evt. Østrig. Sukkerproduktionen vil falde drastisk, fra 20 til 6 mio. tons 58 , og

importen vil stige til 10 mio. tons. Importen vil højst sandsynligt være koncentreret omkring ét land:

Brasilien, som er blandt de største sukkereksportører i verden 59 . Hvis en liberalisering gennemføres

uden overgangsperiode, vil ulandsgruppen formentlig være afskåret fra global konkurrence, i hvert

fald i første omgang fordi de ikke på nuværende tidspunkt, har en tilstrækkelig effektivt

sukkerindustri til at klare konkurrencen.

5.2.3. For de europæiske forbrugere

I dette afsnit vil vi se på, hvilke konsekvenser det kan have for forbrugerne hvis et af de fire

beskrevne forslag bliver vedtaget.

Sukkerordningen har nogle klare ulemper for forbrugere: de betaler tredobbelt pris for sukker, i

forhold til verdensmarkedsprisen, i supermarkederne, og høje priser for sukkerholdige varer, som

f.eks. sodavand og kager. Dette er ikke alt; forbrugere betaler også dyrt for, at landbrugspolitikken

generelt skal kunne køre rundt.

Forbrugerne betaler for selve sukkerordning via de høje interne sukkerpriser og gennem skatten.

Den situation bliver bevaret så længe landmændene (sukkerproducenterne) er garanteret

minimumspriser, eksportstøtte osv. Modellerne Status-Quo og Faste Kvoter har derfor klare

ulemper for de europæiske forbrugere. Sukkeret bliver ikke billigere, når EU tillader LDC-landene

58 Kilde: Rapport: ”På vej mod en reform af den europæiske sukkerpolitik”, side 27

59 Kilde: Rapport: ”Reform af EU’s sukkerpolitik. Konsekvenser for EU og udviklingslande” side 13

Side 43 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

at eksportere sukker toldfrit fra 2009. Hvis sukkermarkedsordningen ikke bliver omstruktureret til

den tid, kan det blive en dyr fornøjelse for EU, og dermed borgerne. Fuld eller delvis liberalisering,

(modellerne Lavere Priser og Liberalisering) har den klare fordel, at hele sukkerpolitikken bliver

omstruktureret på den måde, at forbrugerne og brugere (store virksomheder, der producerer

sukkerholdige produkter) ikke længere skal betale så meget for sukker, som de har gjort hidtil. I

tilfælde af fuld liberalisering, vil den interne pris for sukker med tiden falde til

verdensmarkedsprisen (ca. en tredjedel af den nuværende).

Man skal dog huske på, at selv om prisen på sukker i EU er tre gange så høj som

verdensmarkedsprisen, så er den alligevel ikke for høj i forhold til de europæiske borgeres

købekraft. Vi tjener mere, og derfor har råd til at købe mere. Hvis vi som eksempel tager Zambia

(en af de mest effektive producenter i Afrika - jf. bilag 1), som har relativt billig sukker, er den

stadigvæk dyr i forhold til befolkningens købekraft i Zambia. Dvs. når man skal tage den vigtige

beslutning om, hvorvidt den nuværende sukkerordning skal liberaliseres eller ej, er der vigtigere

ting man skal tage hensyn til, end hvor dyr ordningen er for forbrugerne.

5.2.4. For den danske sukkerproduktion

I dette afsnit vil vi vurdere, hvilke konsekvenser de forskellige reformer kan få for den danske

sukkerproduktion.

Afskaffelse af sukkerproduktion kan have stor betydning for de danske landmænd, da over 10 pct.

er beskæftiget med sukker (jf. Figur 2). Reformering af sukkermarkedsordning vil have en stor

betydning for dem, der har tilknytning til sukkerbranchen. Antallet af forventede fyringer i

sukkerindustrien ved en evt. reform af sukkerordningen vil ifølge EU afhænge af hvordan man

reformerer. Vi ser her på, hvilke konsekvenser de forskellige reformer vil have for Danmark. Vi

baserer denne del af analysen på EU’s rapport om sukkerreform. 60

Status-Quo: Som det er beskrevet ovenfor går dette scenario ud på, at man fastholder den

nuværende ordning. Ifølge EU's rapport om sukkerreform vil det betyde 78.000 færre beskæftigede

i EU, hvis Brasilien, Thailand og Australien får medhold i deres klage. De 78.000 fordeler sig med

4.500 indenfor landbruget, 24.500 indenfor selve sukkerindustrien og de sidste 49.000 indenfor

beslægtede produktionsområder. Antallet af fabrikker indenfor EU vil være 57 i forhold til 135

fabrikker før en reform.

60 Rapporten: ”På vej mod en reform af Den Europæiske Unions sukkerpolitik”

Side 44 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

For Danmark vil dette ikke betyde store nedskæringer eller forringelser hvis ordningen forbliver

uændret. Dog vil der komme fyringer hvis klagen får medhold i WTO.

Faste Kvoter: Dette scenario går ud på at man vælger at gå tilbage til systemet med Faste Kvoter.

Kvoter bliver mindre og importkvoter stiger (se beskrivelse af modellen Faste Kvoter). Ifølge EU’s

rapport om sukkerreformer, vil dette give det samme beskæftigelsesfald som Status-Quo løsningen.

Lavere Priser: Her ønsker man at sænke prisen på sukkeret i EU, og i stedet regulere udbuddet af

sukker efter prisen. Dette vil betyde at 83.000 færre vil være beskæftigede i EU’s sukkerbranche.

De fordeler sig med 6.500 inden for landbruget, 25.500 inden for sukkerindustrien og 51.000 i

relaterede erhverv. Antallet af fabrikker vil falde til 54.

Ifølge EU's beregninger vil ligevægtsprisen komme til at ligge på cirka 450 €/ton hvilket betyder at

Danmark sandsynligvis må opgive sukkerproduktionen da det så ikke kan betale sig. Dette vil

betyde at samtlige sukkerdyrkende landmænd i Danmark må indstille produktionen. Da disse

landmænd har betalt en højere pris for deres jord pga. den tilhørende sukkerkontrakt kan det få

katastrofale konsekvenser for dem. Dette er EU dog forberedt på og arbejder på en form for

kompensation 61 . Derudover vil dette reformforslag betyde at Danisco, som sidder på alt

sukkerproduktionen i Danmark, enten må importere en stor mængde råsukker fra andre lande og så

forarbejde det i Danmark, eller lukke deres fabrikker ned og dermed afskedige medarbejdere.

Liberalisering: Her menes en total liberalisering af sukkerordningen, det vil sige afskaffelse af alle

de protektionistiske tiltag i sukkermarkedsordning og dermed ophør af dens eksistens. Dette vil

betyde at 94.500 færre vil være beskæftiget inden for sukkerbranchen i EU. De fordeler sig med

7.500 inden for landbruget, 29.000 inden for sukkerindustrien og 58.000 inden for relaterede

erhverv. Derudover vil antallet af sukkerfabrikker falde til 37. En liberalisering vil, alt andet lige,

medføre en reduktion i fabriksmarginen (forskellen mellem salgsprisen for sukker og købsprisen for

sukkerroer – med andre ord avancen). På nuværende tidspunkt er fabriksmargin på 42 pct. af

interventionsprisen. En markedspris på 276 €/ton vil da give en fabriksmargin på 116 €/ton mod

den nuværende på 241 €/ton hvidt sukker. 62

61

Kilde: Landbrugsrådets web-side:

http://www.landbrug.dk/smcms/Landbrug/Baggrund/Baggrund/Baggrund/EUs_sukkerordning/Index.htm?ID=2229

Side 45 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

Ser man på de tal, der er beregnet i det danske forslag til en sukkerreform, skønner EuroCare, at der

kun vil ske en mindre reduktion i Danmarks sukkerproduktion. Danmark har en produktion på

420.000 tons årligt og give en samlet reduktion i fabriksmarginen på godt 52 mio. € årligt ved fuld

liberalisering. 62

EuroCare anvender den relativt store danske C-sukkerproduktion som indikator for, at den danske

produktion er rentabel. Dog er der tvivl om pålideligheden af denne indikator, Fødevareøkonomisk

institut påpeger at tvivlen skyldes leveringsaftalerne mellem sukkerroedyrkerne og Danisco, og tør

derfor ikke fastslå hvorvidt produktionen i Danmark kan opretholdes ved liberalisering. 63

Fødevareøkonomisk Institut har beregnet forskelle i nettooverskuddet for hvede og sukkerroer.

Skønnet er angivet som procent af produktionsværdien for de forskellige EU lande. I de lande hvor

sukkerdyrkningen reduceres mest ligger værdien under 10 pct., mens den for lande hvor

produktionen opretholdes er på 50 pct. Gennemsnittet for EU er 34 pct. Danmark har en værdi på

23 pct. umiddelbart vil der derfor ske en reduktion i den danske sukkerproduktion.

5.2.5. Konsekvenser for det danske samfund

I et historisk perspektiv har Danmark altid haft tradition for at være et landbrugsland. Den dag i dag

har vi stadig en relativt stor landbrugssektor. Som tidligere beskrevet, har Danmark ca. 6.100

sukkerbrug, hvilket i forhold til vores samlede landbrugssektor er ganske mange. Faktisk dyrker ca.

hvert tiende landbrug i Danmark sukker, disse er hovedsagligt koncentreret på Lolland. På EU plan

er gennemsnittet kun ca. 3,5 pct., derfor vil Danmark blive ramt relativt hårdt ved en reform.

Umiddelbart er det dog svært at finde frem til den danske konkurrenceevne på sukkerområdet og

om Danmarks sukkerproduktion vil overleve eventuelle reformer. Der findes dog flere forslag til

hvordan det vil gå.

Danmark får mindre ud af sine sukkermarker pr. hektar end EU gennemsnittet, hvilket ikke lover

godt for konkurrenceevnen. Samtidigt har vi en meget lille margin pr. hektar til at dække spændet

mellem omkostninger og salg; kun € 12 pr. hektar, hvor EU gennemsnittet er € 366. 64 Det vil med

andre ord sige, at vi kører på grænsen af at kunne dække vores omkostninger med den nuværende

ordning.

62 Kilde: Notat: ”Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. Journal nr. 1997-320/m03-0001”, side 15

63 Kilde: Notat: ”Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. Journal nr. 1997-320/m03-0001”, side 13

64 Kilde: Rapport: ”Sugar, international analysis, production structures within the EU”, side 63

Side 46 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

Dog findes der andre kilder, som påpeger, at den danske sukkerproduktion er rentabel: EuroCare

påstår at pga. Danmarks store C-sukkerproduktion er vores produktion rentabel, omvendt siger

Fødevareøkonomisk institut at det måske nærmere skyldes aftalerne mellem Danisco og

sukkerbønderne. 65 . Allerede der er tvisten for hvordan det vil gå for Danmark. Samtidigt koster det

ikke nævneværdigt mere i Danmark end det gør i f.eks. Tyskland at producere et ton sukkerroer.

Denne indikator er dog problematisk, idet meget af forklaringen kan ligge i de indbyrdes forskelle

på størrelser i kvoterne. EU selv har lavet en tabel, hvor Danmark er et af de lande der ”holder ud”

forholdsvist længe med at producere sukker selvom priserne falder, faktisk kan Danmark klare et

prisfald på mellem 31-34 pct. (jf. bilag 1), hvilket er ganske meget i forhold til en del andre lande.

Grundlæggende kan det ikke siges hvorvidt Danmark vil overleve en mulig liberalisering, som jo er

foreslået af bl.a. Danmark selv (jf. afsnittet ”Den Danske Model”). Men hvilke konsekvenser kan

det så få for Danmark? Andetsteds er der redegjort for de generelle konsekvenser, da det er muligt

at vurdere sig frem til dem. Dog findes der ikke umiddelbart nogle tal, der direkte kan overføres til

Danmark. Dog kan man vurdere sig frem til følgende: De marker som de danske sukkerbrug

benytter repræsenterer en vis værdi. Denne værdi er ofte høj, da priserne på sukkeret er garanteret

og dermed sikrer fortjeneste. Dvs. de sukkerbønder der er i Danmark, har en relativt høj udgift til

jord. Dette vil, såfremt priserne ikke længere garanteres (f.eks. liberalisering, men til dels også

Lavere Priser) få prisen på jorden til at falde. Hvis denne pris falder, vil sukkerbonden have miste

en del penge allerede der. Samtidigt skal bonden omstille sin produktion til noget andet, f.eks. korn.

Dette burde dog ikke være et problem da de fleste sukkerbrug i Danmark også producerer andre

afgrøder. Dog bør man huske på, at disse afgrøder ikke giver et så højt afkast som sukkeret gør

(pga. de høje garanterede priser). Alt i alt er der risiko for, at dette vil give et indtægtstab for

sukkerbonden i Danmark.

Endvidere er sukkerlandbrug i høj grad præget af, at være familiedrevet, dette gælder også i

Danmark 66 . Netop dette kan gøre, at indtægtstab rammer endnu hårdere for de danske sukkerbrug,

idet ikke kun én i familien vil få en lavere løn, men alle i familien, der deltager i bruget vil få en

lavere indkomst. Normalt vil det være sådan at en familie arbejder forskellige steder og derfor ikke

er så sårbare overfor lønnedgang. Med andre ord kunne man forestille sig, at en generel lavere

indkomst for en ”sukkerbrugsfamilie” kan medføre ”svære tider”, måske endda tvangsauktion.

65 Kilde: Notat: ”Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. Journal nr. 1997-320/m03-0001”, side 13

66 Kilde: Rapport: ”Sugar, international analysis, production structures within the EU”, side 53

Side 47 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

Som det fremgår af ovenstående vil de danske sukkerbrug altså nemt kunne løbe ind i problemer,

specielt når margin mellem omkostninger og salg er lille. Disse problemer vil være sandsynlige

scenarier, med mindre en reform er af typen ”Status-Quo” eller ”Faste Kvoter”. Det skyldes at

ovenstående i mere eller mindre grad gælder så snart fortjenesten eller indkomsten falder, hvilket

den vil gøre under ”Lavere Priser” eller ”Liberalisering”.

For det danske samfund som helhed, kan det betyde en større arbejdsløshed, med mindre

landbrugene kan overleve de lavere priser. Omstillingsmæssigt burde der som sagt ikke være et

problem, da jorden er velegnet til andre afgrøder. Hos Danisco vil der formentlig foretages

nedskæringer, da der ikke længere vil komme den samme mængde sukker ind, som skal

forarbejdes. Dog er det eventuelt muligt for Danisco at omstille sig til rørsukkerproduktion, da

ulandene indtil videre hovedsagligt eksporterer råsukker.

De danske forbrugere vil opleve lavere priser på sukker, men om de i stedet for, indirekte betaler til

eventuelt højere kompensationer til landbrug, eller indkomstoverførsler til disse, er svært at sige.

Alt i alt kan man altså ikke svare entydigt på hvordan ændringerne vil påvirke Danmark. Om de

danske sukkerbrug kan klare sig eller ej, er afgørende for graden af omkostningsniveauet for det

danske samfund (lavere pris på sukker medfører kompensation til sukkerbrugene). Dog vil der i det

små ske det samme, da indkomstniveauet for sukkerbrugene, alt andet lige vil falde.

Såfremt ”Status-Quo” beholdes, vil der i de første år ikke ske det store med de danske sukkerbrug,

men da LDC-landene frem til år 2009 får større kvoter (og dermed bedre mulighed for at konkurrere

på prisen) og efter 2009 helt toldfrit kan eksportere til EU, vil det danske sukkersystem igen blive

presset. Godt nok har de stadig mindstepriser og interventionspriser. Bl.a. interventionsprisen har

ikke været brugt længe pga. priser, der ligger over denne, men skulle der komme konkurrence

udefra, er det sandsynligt, at prisen vil bevæge sig ned mod interventionsprisen, og dermed får man

alligevel fået en lavere indkomst.

6. Konklusion

Selve reformforslagene kan overordnet opdeles i to grupper. Første grupper er: Status-Quo og Faste

Kvoter, som favoriserer kvoterne og ikke fordrer til konkurrence. Den anden gruppe er: Lavere

Priser samt Liberalisering, disse lægger mere vægt på markedsadgang og afskaffelse af kvoterne.

Hvilket reformforslag man vil anvende er dog meget afhængigt at ens mål, da de alle er et svar på

hver sit spørgsmål. I vores projekt har vi fokuseret på, hvordan LDC- og ACP-landene får bedre

Side 48 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

eksportmuligheder, og dermed mulighed for at afsætte deres sukker på EU's marked og

efterfølgende øge eksporten.

Svaret på dette spørgsmål ligger umiddelbart en del fra hvad man ellers forventer. Svaret ligger

nemlig i en af de to reformer, der vil fastholde kvotesystemet (hvoraf det egentlig kun er den ene –

Faste Kvoter, der reelt er en reform). Liberalisering vil ikke være til hele gruppens fordel, da en del

af landene heri ikke kan opretholde deres sukkerproduktion til de lave priser som en fuldstændig

liberalisering af EU's sukkerordning vil give. For de producenter der er omfattet af EBA-aftalen

ligger den faktiske grænseværdi på omkring 400 € pr. ton råsukker svarende til 575 € pr. ton hvidt

sukker. 67 Et ACP-land som f.eks. Congo vil stoppe deres sukkerproduktion hvis EU's sukkerpris

falder med blot 3 pct. (jf. bilag 1)

Ved liberalisering kan man risikere at sukkerkvaliteten bliver dårligere end den er nu, bl.a. som

konsekvens af den ofte længere transport. Desuden stiller EU’s høje krav til f.eks. sukkerkvalitet,

som kan være svært for ulandene at opfylde, der formentligt vil få større dele af markedet ved

liberalisering.

Liberalisering vil dog uden tvivl være den løsning, der er billigst for forbrugere, men det er ikke

dem dette projekt har til henblik at finde en løsning for, derfor er liberalisering ikke nøglen til at

hjælpe LDC- og ACP-landene. Liberaliseringen kan også have den ulempe at prisen nemmere

bliver ustabil, da der ikke længere er en fast pris, som der mere eller mindre er under

kvoteordningerne pga. prisreguleringerne.

Modellerne uden kvoter er ret beset de eneste, der gør det nemmere for andre aktører at komme ind

på EU's marked end dem der allerede er der. Men hvis ulandene også starter eksport af hvidt sukker

vil de f.eks. kunne bryde raffinaderiernes monopol på hvidt sukker.

Svaret på vores problemformuleringen er ikke entydigt, valget står mellem Status-Quo- og

modellen med Faste Kvoter. Dette skyldes at gruppen kan benytte overskuddet fra

sukkerproduktion andre steder og at mange af landene rent faktisk vil få et overskud ved disse

modeller hvilket de ikke vil gøre ved liberalisering. Ulempen er selvfølgelig at de effektive

sukkerproducerende lande indenfor som såvel udenfor gruppen, f.eks. Zambia, Malawi, Brasilien og

Thailand, ikke får mulighed for at udnytte deres effektive produktionsapparater.

Dvs. for at lette gruppen af LDC- og ACP-landes eksportmuligheder er den reformmodel af EU's

sukkermarkedsordning, vi er kommet frem til er en hybrid på alle fire reformer:

67 Kilde: Rapport: ”På Vej Mod Reform Af Den Europæiske Unions Sukkerpolitik”, side 26

Side 49 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

1. Første stadie er nødvendigvis Status-Quo. For LDC-landene vil det betyde at de gradvist får

større mulighed for at eksportere deres sukker til EU’s marked. Denne gradvise forøgelse af

sukkereksport som EBA-aftalen medfører, vil få landene til at øge deres sukkerproduktion.

Dette vil formentligt betyde en form for effektivisering, som kan hjælpe dem til at klare øget

konkurrence på længere sigt. For ACP-landene er der derimod, på overordnet plan, ikke de

store fordele ved Status-Quo.

2. Det andet stadie er Faste Kvoter. Med denne model kan man gradvist ”skrue” op for

kvoterne for LDC- og ACP-landene. Dette kan gøre dem mere konkurrencedygtige, fordi de

forhåbentlig kan skabe en form for stordrift, og blive mere effektive. Denne effektivisering

sker kun hvis kvoterne vokser så hurtigt at det er nødvendigt for LDC- og ACP-landene at

effektivere deres produktion så de kan følge med den øgede efterspørgsel i EU.

3. På tredje stadie indføres Lavere Priser. Dvs. at man her tvinger de lande i gruppen, der ikke

er så effektive til enten at blive det eller indstille deres produktion. Formålet med dette

stadie er, at gøre gruppen mere effektiv, og forberede dem på fjerde stadie

4. Det sidste stadie er Liberalisering. Her fjerner man alle former for handelshindringer, hvilket

nødvendiggør at landene er konkurrencedygtige. Med andre ord: ”Vind eller forsvind!”. For

at lette ulandenes muligheder for eksport til EU bliver man nødt til at se på handelspolitiske

tiltag; hovedsagligt toldmure. Nedsætter man f.eks. grænsetolden med 25 pct. får det

gunstige konsekvenser for ulandene. Der vil medføre øget konkurrence, denne øgede

konkurrence får den interne EU-produktion til at falde med ca. 19 pct. (dvs. ikke længere Bkvote

eksport). Faldet i den interne produktion vil betyde et eksportfald til tredjelande på

0,57 mia. € og en importstigning på 1,17 mia. € svarende til et fald på. 27 pct. og en stigning

på 146 pct. Dvs. nettoeksporten til tredjelande reduceres med 1,66 mia. € 68

Såfremt de foregående fire stadier er gennemført er målet forhåbentligt nået. Dvs. at gruppen er

blevet konkurrencedygtig, udnytter deres komparative fordele (gennem deres lave lønninger osv.)

og muligvis er i stand til at sætte gang i andre sektorer i deres respektive lande.

Hvis ovenstående forløber planmæssigt vil ulandenes eksport være lettet gennem deres egne

konkurrenceforbedringer, samt EU's omstrukturering af sukkerordningen. Denne models fordel er,

at den hjælper alle gruppens lande så vidt muligt, med at opbygge en rentabel sukkerproduktion.

68 Kilde: Rapport: ”Reform af EU’s sukkerpolitik. Konsekvenser for EU og udviklingslande” side 64

Side 50 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

Men ser man på de mest effektive lande indenfor denne gruppe, vil modellen være lidt af en

hæmsko, da disse ville være bedre stillet med en fuld liberalisering her og nu. Disse lande vil fra

dag et af, have en komparativ fordel på et liberaliseret sukkermarked, da de er billige og effektive

producenter.

7. Procesafsnit

I forbindelse med P2 havde vi selv mulighed for at påvirke gruppedannelsen, i modsætning til p1projektet,

hvor grupperne var sammensat administrativt. Vores gruppe kom primært til at bestå af

fragmenter af tidligere grupper. Dermed stod vi ikke med syv, for hinanden, helt ukendte

mennesker. Vi havde dermed både fordelen af at kende lidt til hinandens arbejdsmetoder og

væremåde, samtidigt med at vi kunne trække på forskellige erfaringer fra p1. Mht. gruppens

sammensætning, i et fagligt interesse-perspektiv, er det overvældende personer med økonomiske

uddannelser, som er i vores gruppe: seks økonomer og én samfundsfagsstuderende. Dermed kan

man måske tro at gruppen kunne savne et anskuelsesperspektiv i forhold til en gruppe med en

bredere sammensætning og i forhold til den overordnede temaramme. På disse punkter har vi dog,

trods den generelle interesse omkring økonomi og sammenspillet mellem økonomi og politik,

formået at få en bred og varieret diskussion som grundlag at basere vores projekt. M.a.o. mener vi,

at have formået at sætte over os ud over det umiddelbart snævre udgangspunkt, med lav faglig

interesse brede via vores forskellighed i opfattelser og værdier.

7.1. Gruppeprocesser

Som optakt til P2, gennemgik vi i gruppen, to forskellige psykologiske tests, (farvetest og

personlighedstest) for at se hvilke roller den enkelte med sandsynlighed ville påtage sig i et

kommende gruppearbejde. Vi besluttede fra start, og med råd fra vores forelæser i gruppepsykologi,

at bruge disse i afsnittet om gruppeprocesser. Sammenlignet med den ”ideelle”

gruppesammensætning ifølge de to tests ”ramte” vi forholdsvis tæt, idet vores gruppe både rummer

personer, som er gode til at organisere, nogle til at se muligheder og idéer, andre, der kan bevare

roen og objektiviteten i stressede situationer, desuden sidst har vi også afrunderen/bagstopperen, en

person som kan komme med konstruktiv kritik, når andre måske bliver for entusiastiske for noget,

som ikke er helt gennemtænkt.

Side 51 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

Overordnet set har vi, heldigvis, ikke haft de store konflikter i vores gruppe. Dog opstod der

undervejs uenighed i gruppen mht. måden at opbygge vores projektrapport på. Denne uenighed

opstod dog primært på baggrund af, at medlemmerne i vores nuværende gruppe i deres forskellige

P1-projekter, havde haft to forskellige vejledere, og dermed to forskellige måder at opfatte

rapportstruktureringen på. Denne frustration førte til lange diskussioner, der ikke umiddelbart

udmundede sig i en konkret løsning, idet hver vejleder har hver sin anskuelse af hvordan et projekt

skal opbygges. Med det i mente, blev vi enige om, at lave vores egen struktur baseret på

gruppemedlemmernes forskellige erfaringer og Olsen og Pedersens ”Problemorienteret

Projektarbejde”.

Da vi skulle i gang med at finde baggrundsviden til projektet tog vi et andet problem op. Flere i

gruppen gav udtryk for, at de var utilfredse med den tid der blev lagt i projektet, samt at der fra

fleres side savnedes engagementet i forhold til projektet. Vi formåede heldigvis at få snakket

konstruktivt om tingene og komme videre. Konklusionen blev at vi enedes om, at vi skulle prøve at

tage mere initiativ, og arbejde selvstændigt, og ikke læse sig selv fast af én konkret opgave, men

gerne gå videre og dermed vise mere engagement overfor projektet.

7.2. Arbejdsprocesser

Ud fra vores erfaringer med P1, hvor der naturligvis var frustrationer og fejl, som der stort set altid

vil være, når man starter på noget nyt, var vi alle enige om at prøve at få mere struktur over

projektet. Vi kom meget hurtigt i gang med projektet, og havde hurtigt en god problemformulering

at arbejde videre med. Fra start brugte vi den metode at fordele så mange opgaver som muligt

imellem os til det næste møde. På den måde kunne vi komme igennem meget materiale på kort tid,

og dermed få en omfattende viden at bygge projektet på. Hvad angår de P2 specifikke øvelser og

forelæsninger er det begrænset, hvor meget vi har kunnet udnytte disse, idet vores emne må siges at

falde lidt uden for disse.

Op til det første statusseminar, arbejdede vi individuelt det meste af tiden, med meget

hjemmelæsning og mødtes ca. hver anden dag for at referere den nye viden og koordinere det videre

forløb. Til tider arbejde vi også samlet, men vi søgte, så vidt muligt at begrænse dette, da én pc til

syv personer langt fra er optimalt, men i nogle situationer var dette dog nødvendigt da det jo er et

fælles projekt. Dog var den foretrukne arbejdsform, når dette var muligt, grupper med to eller tre

personer, afhængigt af omfanget af den enkelte opgave.

Side 52 af 56


7.3. Læreprocesser

EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

Vores forudsætninger for P2 var selvsagt bedre end til P1 men vi er stadigvæk meget uerfarne med

projektarbejde, da vi jo endnu ikke har lavet et komplet projekt endnu.

Under P2 forløbet har vi lært mange forskellige ting via forelæsninger, seminarer, litteratursøgning

etc. Ikke mindst erhvervet masser af erfaring med gruppearbejde. Dette har bl.a. gjort os mere

bevidste om hvor vigtigt det er at prøve at skabe faste rammer for et projekt, eksempelvis tidsplaner,

frister og rutiner osv. mht. strukturering af hjemmeopgaver, mødetider og mødesteder. En af de ting

der nok bør arbejdes videre med i fremtidige projekter er at få fastlagt et ambitionsniveau for

gruppen mht. hvor meget tid og hvor stor en arbejdsindsats, der forventes at blive lagt for dagen.

Dette er essentielt da man ellers nemt kan ende med en gruppe, der mere eller mindre automatisk vil

blive opdelt i, på den ene side, et dominerende A-hold, som laver det meste og træffer de fleste

vigtige beslutninger og et B-hold der blot følger med, nikker, og laver de mindre vigtige opgaver.

7.4. Vejlederrolle

Med hensyn til vores emnevalg, er det mere eller mindre valgt i samråd med vores vejleder. Vi kom

selv med forslag, men fik gennem vejledermøderne et andet perspektiv på hvordan vores projekt

måske kunne se ud. Vi har løbende holdt møder med vejlederen, dog har disse ofte været præget af

at være lettere ustrukturerede, hvilket nok skyldes fejl fra begge sider. Vi har nogle gange siddet

med spørgsmål, som til tider er besvaret i øst når vi har spurgt i vest, og omvendt. Disse problemer

har til tider været årsag til frustrationer internt i gruppen. Samtidigt har vi nok ikke holdt så mange

møder som man måske burde. Grunden til det er, at vi vores arbejdsproces egentlig har fungeret

godt, hvor gruppen måske skulle have været bedre til at stoppe op og sikre sig at gruppen bevæger

sig ad den rigtige vej.

Den vejledning vi har fået opfatter vi som værende af produktorienteret. Dette har haft sine fordele

og ulemper. Fordelen er at man kommer hurtigere i gang med projektet, og vejlederen har

tilsyneladende meget viden om emnet. Ulempen er at nogle af de ting vi oprindeligt havde foreslået

blev drejet relativt kraftigt over mod andre retninger.

Sammenfattende kan man sige at vi har fået både gode og dårlige erfaringer med fra P2, men det

hele er på sin vis godt, idet vi enten lærer at; sådan skal vi også næste gang eller det skal vi holde os

langt fra. Vi har formået at udnytte de erfaringer som gruppens medlemmer har fra P1. Vi har lært

Side 53 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

at veksle mellem arbejdsformer og tilpasse os de forhold vi har haft samt hvor vigtigt det er at få en

fællesbase for alle i gruppen, så man kan drage fuld nytte af den synergi-effekt, der jo er bonusen

ved gruppearbejde. Med andre ord, vi føler os fortrøstningsfulde med at drage videre til det

forjættede land, der hedder P3.

Side 54 af 56


Bøger

EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

Amdam, Rolv Petter, m.fl., 2002, Markedsøkonomiens utvikling, 2. udgave, 1. oplag,

Fagbokforlaget Vigmostad & Bjørke A/S, Bergen.

Andersen, Torben M. m.fl., 2002, Beskrivende Dansk Økonomi, 1. udgave, 1. oplag,

HandelsVidenskab, Randers.

Hansen, Peter Nørbæk & Qvist, Palle & Hansen, Carsten Svane, 2001, Samfunds lex, 1.

bogklubudgave, 1. oplag, Nordisk Forlag A/S, København.

8. Kildesamling

Kureer, Henrik & Lundgren, Svend Erik, 2000, International Økonomi, 2. udgave, 1. oplag,

Forlaget Kurlund, Køge.

Olsen, Poul Bitsch & Pedersen, Kaare, 2003, Problemorienteret projektarbejde, 3. udgave, 1.oplag,

Roskilde universitetsforlag, Roskilde.

Rapporter

”Reform af EU’s sukkerpolitik, konsekvenser for EU og udviklingslande”, udgivet af Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2001.

”På vej mod en reform af Den Europæiske Unions sukkerpolitik”, udgivet af Kommissionen for de

europæiske fællesskaber, 2003.

“Sugar – international analysis within the EU”, udgivet af Kommissionen for de europæiske

fællesskaber, 2003.

Notater

“Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. - J.nr.: 1997-320/M03-0001, FVM 088

Side 55 af 56


EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde

Artikler

”EU’s forvoksede sukkerdinosaur”, www.ibis.dk

”Elefanten tager museskridt”, www.ibis.dk

”EU lukker for sukker”, www.friisback.dk (skrevet af formanden for Mellemfolkeligt Samvirke)

www-links

Cikadenet: www.cikadenet.dk/

Danida: www.um.dk

Danisco: www.danisco.com

EU Kommissionen: www.europa-kommissionen.dk

EU Parlamentet: www.europarl.eu.int

EU: www.europa.eu.int

FN’s udviklingsprogram: www.undp.dk

Folketingets EU-oplysning: www.euo.dk

Landbrugsrådet: www.landbrug.dk

Udenrigsministeriet: www.u-web.dk

Udarbejdet af

_________________________ _________________________

Dennis Andreasen Elena Nielsen

_________________________ _________________________

Jakob Levisen Jesper Møller

_________________________ _________________________

Karina Jensen Gam Morten Nyborg Pandi

_________________________

Susanne Lund Olesen

Side 56 af 56

More magazines by this user
Similar magazines