Aalborg Universitet, Basisår, P2-projekt - Susanne Lund Axelgaards ...

Aalborg Universitet, 

Basisår, P2-projekt 

D. 20. Okt. 2003 til d. 31. Jan. 2004 

Afleveret d. 13. januar 2004 

Udarbejdet af: 

Dennis Andreasen Elena Nielsen 

Jakob Levisen Jesper Møller 

Karina Jensen Gam 

Susanne Lund Olesen 

Morten Nyborg Pandi 

Vejleder: Klaus Lindegaard 

Storgruppe: 5B 

Gruppe: 519B

EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde 

Indholdsfortegnelse 

1. Indledning ........................................................................................................................................ 4 

2. Læsevejledning ................................................................................................................................ 4 

2.1. Ordforklaring ............................................................................................................................ 5 

3. Problemfelt ....................................................................................................................................... 6 

3.1. Tragten ...................................................................................................................................... 6 

3.2. Problemstilling .......................................................................................................................... 6 

3.3. Problemstillingstyper ................................................................................................................ 7 

3.4. Problemformulering .................................................................................................................. 8 

3.5. Præcisering af problemformulerings centrale begreber ............................................................ 8 

3.6. Relevanskriterier ....................................................................................................................... 8 

3.7. Dokumentation for problemstillingen ....................................................................................... 9 

3.7.1. Sukkermarkedsordningen................................................................................................... 9 

3.7.2. Produktion og handel med sukker .................................................................................... 14 

3.7.3. Delkonklusion .................................................................................................................. 17 

3.7.4. LDC- og ACP-landene og deres handelsaftaler med EU ................................................. 18 

4. Operationalisering .......................................................................................................................... 26 

4.1. Projektdesign ........................................................................................................................... 26 

4.2. Afgrænsninger ......................................................................................................................... 28 

4.3 Valg og fravalg af teorier ......................................................................................................... 31 

4.4 Valg og fravalg af empiriske metoder ...................................................................................... 32 

4.4.1. Kildernes gyldighed og pålidelighed ............................................................................... 32 

5. Analyse........................................................................................................................................... 33 

5.1. Reformforslag for sukkerordningen ........................................................................................ 33 

5.1.1. Status-Quo ........................................................................................................................ 33 

5.1.2. Faste Kvoter ..................................................................................................................... 35 

5.1.3. Lavere Priser .................................................................................................................... 35 

5.1.4. Liberalisering ................................................................................................................... 36 

5.1.5. Liberalisering - ”Den Danske” model ............................................................................ 37 

5.2. Vurdering af konsekvenser ..................................................................................................... 39 

Side 2 af 56


5.2.1. For LDC- og ACP-landene .............................................................................................. 39 

5.2.2. For EU’s og ulandenes konkurrencedygtighed ................................................................ 42 

5.2.3. For de europæiske forbrugere .......................................................................................... 43 

5.2.4. For den danske sukkerproduktion .................................................................................... 44 

5.2.5. Konsekvenser for det danske samfund............................................................................. 46 

6. Konklusion ..................................................................................................................................... 48 

7. Procesafsnit .................................................................................................................................... 51 

7.1. Gruppeprocesser...................................................................................................................... 51 

7.2. Arbejdsprocesser ..................................................................................................................... 52 

7.3. Læreprocesser ......................................................................................................................... 53 

7.4. Vejlederrolle............................................................................................................................ 53 

8. Kildesamling .................................................................................................................................. 55 

Bilag 1: Markedsudviklingen som følge af prisnedsættelse på sukker i EU-25 

Side 3 af 56


1. Indledning 

I dagligdagen tænker de fleste af os ikke så meget over, hvor vi får vores sukker fra. For os er 

sukker sukker. Det er ligegyldigt om det kommer fra en sukkerroe, som er dyrket på Lolland eller 

fra en sukkerrørsproducent i Kenya. Mange tænker heller ikke på, at vi måske kunne købe billigere 

sodavand, slik og andre sukkerholdige produkter, hvis der var fri sukkereksport til EU. Endnu færre 

tænker formentligt på at nogle af de sukkerproducerende ulande, og derigennem deres indbyggere, 

kunne få bedre vilkår, hvis de fik bedre muligheder for at sælge deres sukker til EU. Kan det være 

rimeligt, at EU på den ene side giver økonomisk støtte til ulandene, mens de på den anden side til 

stadighed undlader at reformere sine egne protektionistiske ordninger på landbrugsområdet? 

Kan det være rimeligt at en urentabel EU-produktion skal udelukke ulandene fra et af de få 

områder, hvorigennem de har en mulighed for at befri sig af fattigdommens lænker, eller er tingenes 

tilstand i virkeligheden til alles bedste? 

Netop spørgsmål som ovenstående har fået os til at reflektere over, hvordan EU kan strukturere sin 

sukkerordning, således at ulandenes eksportmuligheder af sukker til EU styrkes. 

Vi har derfor under vores P2-temaramme: ”Økonomisk, politisk og social udvikling” valgt at 

fokusere på nogle af de forskellige muligheder mht. en reform af sukkerordningen. Vi vil beskrive 

konsekvenserne af de forskellige løsninger, både for ulandene, men også for de danske bønder og 

sukkerproducenter samt EU’s forbrugere. 

2. Læsevejledning 

Dette kapitel har vi med i vores projekt for at gøre dette mere overskueligt for vores læser. Vi har 

bl.a. mange forkortelser i projektet, og for at gøre projektet letlæseligt har vi her forklaret alle de 

forkortelser, der bruges i projektet, således at læseren fra starten af ved hvad det er vi snakker om, 

når vi f.eks. skriver om ACP-landene. Vi vil også kort fortælle om projektets opbygning. I 

indholdsfortegnelsen kan man se, hvordan vores projekt er bygget op. Vi starter med en kort 

indledning, som fører læseren ind i emnet, derefter går vi videre til problemfeltet, startende med 

tragten. Her beskriver vi kort, hvorfor vi har valgt vores emne, hvordan vi kom frem til dette emne, 

og hvilke overvejelser vi har gjort os undervejs. Tragten slutter med en problemstilling og 

Side 4 af 56


problemstillingstyper. Problemfeltets formål er at lede læserens opmærksomhed til kernen af 

projektet: problemformuleringen. Herefter kommer vi til et kapitel, hvor vi præciserer 

problemformulerings begreber. Når vi har præsenteret problemformuleringen, kommer vi til 

relevanskriterierne - et lille kapitel, der beskriver hvorfor vores problem er relevant for samfundet, 

og hvor vi nævner interesseparter, dvs. hvem dette reelt er et problem for. Efter relevanskriterier går 

vi over til dokumentation af vores problemformulering. Vi prøver her at dokumentere over for 

læseren, at vores problem er eksisterende. Vi gennemgår historisk baggrund og udvikling for 

problemet. Derefter beskriver vi den nuværende situation og redegør for den gruppe, vi har valgt at 

se på. Efter dokumentationen går vi over til operationaliseringen, hvor vi forklarer, hvordan vi har 

undersøgt vores problem, hvilke erkendelsesopgaver vi har stillet for os selv for at kunne afdække 

vores problem. I dette afsnit gør vi også rede for de afgrænsninger, vi har foretaget i projektet, dvs. 

vi argumenterer for vores valg og fravalg af f.eks. landegrupper, teorier mm. Derefter kommer 

analysedelen, hvor vi tager udgangspunkt i den nuværende situation og problemer i denne. Vi 

kommer også med forslag til løsning af problemet og overvejer, hvilke fordele og ulemper disse 

løsninger kan have for vores interessegrupper. Efter at have beskrevet og analyseret løsningsforslag, 

kommer vores løsning af problemet og den endelige konklusion. Til sidst har vi procesdelen, hvor 

vi bl.a. fortæller om vores erfaringer med gruppearbejde og arbejdsprocessen i P2. 

Til sidst vil vi, som praktisk oplysning, nævne at vores kildehenvisninger i fodnoterne kun angiver 

titlen på kilden, uddybende oplysninger findes i kildesamlingen. 

2.1. Ordforklaring 

ACP-landene: ”African, Caribbean, and Pacific Countries”. Lande fra Afrika, Vestindien og 

Stillehavet, for tiden er der 77 medlemslande. 

Bilateral: Bilateral bistand betyder, at pengene bliver givet direkte til det pågældende land fra et 

andet land f.eks. Danmark. 

Cotonou-aftalen En samarbejdsaftale mellem ACP-landene og EU. Cotonou afløste den tidligere 

samarbejdsaftale mellem de to parter, de såkaldte Lomé-konventioner. 

EBA: ”Everything but Arms” – aftale mellem LDC-landene og EU om eksport af stort set alt på 

nær våben og ammunition. 

Side 5 af 56


LDC: ”Least Developed Countries”: de p.t. 49 mindst udviklede lande i verden 1 . 

Multilateral: Multilateral bistand betyder at pengene sendes igennem internationale organisationer 

som f.eks. FN eller Verdensbankgruppen, hvorefter de fordeles til enkelte lande eller regioner. 

WTO: “World Trade Organisation” (tidligere GATT). Verdenshandelsorganisationen. Arbejder 

med fælles handelsregler for alle verdens lande, og lavere protektionismeniveau på verdensplan. 

3.1. Tragten 

3. Problemfelt 

I P2, i modsætning til P1, skulle vi selv danne grupper. Gruppedannelsen skete efter 

interesseområde, som i vores tilfælde var handelsteorier, herunder teori kontra praksis. Efter at have 

studeret diverse handelsteorier, manglede vi stadig et reelt problem, derfor ændrede vi vores emne 

til: teorier om frihandel kontra protektionisme. Dette kom ind i billedet, da vi syntes det var meget 

interessant. Bl.a. problemstillingen med et moderne samfund, som på den ene side prædiker 

frihandel gennem WTO og samtidigt selv udøver protektionisme. Mange lande benytter sig af 

protektionistiske ordninger på handelsområdet, såsom importtold, eksportstøtte osv. Vi besluttede 

os for at kigge nærmere på protektionistiske ordninger indenfor EU. Fokus faldt hurtigt på EU’s 

landbrugspolitik, da denne rummer mange protektionistiske elementer. For at indsnævre vores 

problemstilling fordybede vi os i sukkermarkedsordningen, som er et af de mest protektionistiske 

elementer i EU’s landbrugspolitik. Vi var nu inde at se på strukturen i sukkermarkedspolitikken, 

men manglede stadig et problem. Dette ledte vores opmærksomhed hen på lande berørt af EU’s 

protektionisme. I forbindelse med den løbende vidensindsamling fandt vi nogle af EU’s 

handelsaftaler med LDC- og ACP-landene. Gennem disse aftaler fik vi interesse for at se hvorledes 

EU, gennem reformering af sukkermarkedsordningen, kunne hjælpe de to grupper af lande til mere 

handel og dermed økonomisk fremgang. 

3.2. Problemstilling 

De handelshindringer vi fandt under sukkermarkedsordningen, bl.a. eksportstøtte, prisgaranti og 

toldmure, synes vi var mærkværdige i lyset af, at man snakker om frihandel og globalisering i 

internationale fora bl.a. WTO. Som nævnt virker det dobbeltmoralsk, at det internationale samfund 

1 Af LDC-landene er 40 også medlem af ACP-gruppen. 

Side 6 af 56


bruger protektionistiske ordninger og samtidig opfordrer til frihandel. Ud fra den betragtning, synes 

vi EU skal stå ved deres udtalelser om frihandel. De kan passende starte med at reformere deres 

sukkermarkedsordning, således at udtalelserne om frihandel ikke blot er tomme ord. Vi ønsker at se 

på betydningen af en omstrukturering for de ulande vi ser på, og hvordan det påvirker EU og 

Danmark. Denne problemstilling har ført os frem til følgende problemformuleringer: 

3.3. Problemstillingstyper 

Når man skal opstille en problemformulering, er der forskellige problemstillingstyper man kan tage 

udgangspunkt i. I dette stykke vil vi kort beskrive de fire typer, der findes, samt begrunde valg af 

problemstillingstype. 

Problemstillingstyper 2 

• Anomalien repræsenterer en afvigelse fra normen, noget nyt. Med udgangspunkt i vores 

problemstilling kunne en mulig problemformulering af anomali-typen være følgende: 

”Hvorfor liberaliserer EU ikke sin sukkerordning, når de via handelsaftaler har forpligtiget 

sig til at åbne deres markeder for ulandene?” 

• Paradokset hænger tæt sammen med anomalien, idet anomalien indgår som en del af selve 

paradokset, med den funktion at problematisere eksisterende opfattelser. Vores paradoks 

kunne have lydt: 

”Hvorfor prioriterer EU ikke en reformering af sukkerordningen højere hvis det gavner 

handel med ulandene, når ulandsbistanden sættes relativt højere end handel?” 

• Normaliaet tager udgangspunkt i at kritisere forhold, som tages for givet. Et muligt 

normalia: 

”Hvorfor hæmmer EU ulandenes økonomiske vækst gennem sin protektionistiske 

sukkermarkedsordning?” 

• Planlægningsproblemet repræsenterer en manglende viden om hvad der kan og bør gøres i 

en kompleks situation. Vores planlægningsproblem er: 

”Hvordan kan EU omstrukturere sukkermarkedsordningen under landbrugspolitikken, for 

at lette ulandenes eksportmuligheder mht. sukker til EU’s marked?” 

2 Kilde: ”Problemorienteret projektarbejde” kap. 2 

Side 7 af 56


Vi har valgt at gå videre med planlægningsproblemet, da vi mener at denne indgangsvinkel til 

emnet er mere interessant end de tre andre typer. Planlægningsproblemet er mere centreret omkring 

løsningsforslagene for den givne problemstilling, hvorimod de andre typer, er mere fokuserede på 

hvorfor tingene er et problem. Sagt på en anden måde er det løsningen, der er det vigtigste. Det er 

løsningen på problemet og ikke hvorfor der er et problem, der er det vigtigste for denne type 

problemformulering. 

3.4. Problemformulering 

Som gennemgået ovenfor valgte vi planlægningsproblemet: 

Hvordan kan EU omstrukturere sukkermarkedsordningen under landbrugspolitikken, 

for at lette ulandenes eksportmuligheder mht. sukker til EU’s marked? 

3.5. Præcisering af problemformulerings centrale begreber 

Med omstrukturering mener vi hvordan landbrugspolitikken på sukkerområdet kan indrettes 

således, at den giver bedre forhold for ulandene (LDC- og ACP-landene). Desuden har vi inddraget 

andre interessegrupper, med det formål at repræsentere andre synsvinkler. Det vi gerne vil opnå, når 

vi snakker omstrukturering er at finde en løsning, der viser sig gunstig i forhold til ulandenes behov. 

Dog skal en løsning ikke ensidigt være til ulandenes fordel, der skal i et løsningsforslag også tages 

hensyn til forhold internt i EU (forbrugere, produktionsforhold osv.). Det skal understreges at fokus 

ligger på ulandenes muligheder for at øge deres eksport. 

Med henvisning til sukkermarkedsordningen mener vi den ordning indenfor EU’s landbrugspolitik, 

som styrer de forskellige medlemslandes sukkerproduktion. Her mener vi den produktion af sukker, 

der finder sted indenfor medlemslandene. 

3.6. Relevanskriterier 

I dette afsnit vil vi dokumentere problemstillingens relevans. Dvs. hvem sukkermarkedsordningen 

påvirker og hvordan den gør det, og i sidste ende hvorfor den i sin nuværende form udgør et 

problem for ulandene. 

Side 8 af 56

Ulande 


I dag er det kun få ulande, som eksporterer sukker til EU. Dette skyldes de mange protektionistiske 

tiltag, eksempelvis: høj toldmur, eksportstøtte og prisstøtte. Dog er der nogle landegrupper, som har 

specielle aftaler med EU f.eks. ACP- og LDC-landene. Disse eksportaftaler har, netop på 

sukkerområdet så mange forbehold, at sukkerhandlen ikke hjælper landene ret langt og desuden er 

deres kvote relativ lav. Hvis disse lande f.eks. havde større adgang til at sælge deres sukker, med 

fortjeneste på EU’s marked ville de potentielt kunne opbygge en stærkere sukkereksport, forbedre 

deres økonomi og derigennem fremme national udvikling. Alt sammen noget som kan påvirkes 

gennem EU’s sukkermarkedsordning. 

Landmænd og sukkerproducenter 

Landmænd og producenter indenfor EU, er i sukkermarkedsordnings nuværende form, sikret høje 

mindstepriser for henholdsvis roer og rå/hvidt sukker. Med ordningen, som den er nu, er det 

økonomiske udbytte ved produktion af sukker inden for EU generelt højere end for andre afgrøder 3 . 

Internt i EU er der ikke nogen konkurrence - ordningens indretning umuliggør dette. Kvoterne er 

fordelt således, at EU-landene producerer uafhængigt at de enkelte landes konkurrenceevne. 

Skatteydere og forbrugerne 

EU’s skatteydere betaler årligt store beløb, for at landmænd i hele Europa kan opretholde urentabel 

dyrkning af sukkerroer, desuden overproduceres der med omkring 15 pct. De europæiske forbrugere 

betaler i dag en pris på sukker, som er ca. tre gange så høj som verdensmarkedsprisen. 4 

3.7. Dokumentation for problemstillingen 

3.7.1. Sukkermarkedsordningen 

Vi vil i dette afsnit beskrive sukkermarkedsordnings historiske baggrund og dens opbygning. 

Historisk baggrund 

Sukkerdyrkning kom til Europa i starten af 1800-tallet. Dyrkningen startede i Nordfrankrig og 

Tyskland og spredte sig derfra lidt efter lidt til resten af Europa. Grunden til, at man begyndte at 

dyrke sukkerroer i Europa var for at undgå afhængighed af sukkerrør fra de franske kolonier, som 

3 Kilde: Notat: ”Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. Journal nr. 1997-320/m03-0001” Side 11 

4 Kilde: Rapport: ”Reform af EU’s sukkerpolitik. Konsekvenser for EU og udviklingslande” side 32 

Side 9 af 56


dengang var den eneste forsyningskilde af sukker. Dette gjorde sukker til et dyrt og knapt 

levnedsmiddel. I 1920erne var søtransport blevet så effektivt, at sukkerroeproduktionen på det 

europæiske kontinent, kun kunne holdes i live i konkurrencen med sukkerrør ved hjælp af konstant 

og solid toldbeskyttelse 5 . Sådan fortsatte protektionismen på sukker hele vejen op til anden 

verdenskrig. Efter krigen, samledes en række europæiske lande omkring et forenet Europa, hvor 

især fødevaresikkerhed og selvforsyning blev sat højt på dagsordenen over fælles mål. Derfor 

formulerede man den fælles landbrugspolitik, 6 som er grundlaget for den europæiske 

landbrugspolitik. Formålet med denne ordning er at: 

• Forøge landbrugets effektivitet 

• Sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard 

• Stabilisere markederne og garantere forsyningerne 

• Sikre forbrugerne rimelige og stabile priser. 

Ovenstående mål kan sagtens være i modstrid med hinanden, f.eks. kan sikringen af 

landbrugsbefolkningens rimelige levestandard, være svært at kombinere med at sikre forbrugerne 

rimelige og stabile priser. 7 

I 1968 blev sukkerordning tilføjet under EU’s landbrugspolitik. Hovedmålsætningen for 

sukkersektoren blev at garantere producenterne en rimelig indtægt, samt at gøre fællesmarkedet 

selvforsynende med sukker. Dette søges sikret gennem brug af følgende: Interventionspris, kvoter, 

importrestriktioner og eksportstøtte 8 . Disse skulle sikre ordningens succes, og i dag er disse 

instrumenter stadig aktive og næsten uforanderlige i forhold til dengang 9 . 

Opbygningen af sukkerordningen 

Som nævnt i ovenstående afsnit bruger EU forskellige instrumenter til at nå sine mål for 

landbrugspolitikken. Iblandt disse er et kvotesystem, som styrer hvor meget de forskellige lande må 

producere. Landmændene er desuden sikret afsætning af deres produktion, inden for deres tildelte 

kvoter, idet EU er forpligtet til at købe et evt. restlager til interventionspris eller yde eksportstøtte. 

Landmændenes sukkerproduktion beskyttes også imod konkurrence udefra, hvilket sker vha. en høj 

5 Kilde: Rapport: ”På vej mod en reform af den Europæiske Unions sukkerpolitik”, side 6 

6 Common agricultural policy (CAP) 

7 Kilde: Beskrivende Dansk Økonomi, side 361 

8 Disse vil blive uddybet mere i afsnittet om opbygningen af sukkermarkedsordningen. 

9 Kilde: http://www.ibis.dk: Artikel: ” EUs forvoksede sukkerdinosaur” 

Side 10 af 56


toldmur, importkvoter samt eksportstøtte. Nedenfor beskrives de forskellige instrumenter i 

sukkerordningen mere udførligt. 

Kvoter: EU’s kvotesystem er opdelt i to primære kvoter – A og B kvoten. Forskellen på disse to er 

den afgift, sukkerproducenterne betaler for at producere sukker. Afgiften på hhv. A og B-sukkerroer 

er 2 pct. og helt op til 37,5 pct. 10 for eksportstøtte af basisprisen, der er en fast pris som er dikteret 

af EU (47.67€/ton sukkerroer). Tildeling af A- og B-kvoter til landmændene i EU er baseret på de 

forskellige landes sukker-produktionsomkostninger – lande med de højeste omkostninger er blevet 

tildelt de største A-kvoter. På denne måde udligner EU interne forskelle og sikrer sukkerproduktion 

i medlemslandene 12 . 

Udover kvote A og B fremstilles en mængde sukker, der kaldes C-kvote. Dette var oprindeligt 

tiltænkt som en slags ”buffer”, der skulle sikre, at landmændene kunne opfylde deres kvoter i år 

med dårligt udbytte. Dog er C-kvote nået op på en årlig produktion omkring de 2,5 mio. tons sukker 

svarende til 15 pct. af EU’s sukkerproduktion (A- og B-kvote), og med forholdsvis små udsving i 

udbytte af produktionen for sukkerroer de seneste år, kan C sukkeret ikke længere påstås blot at 

være en marginal produktion. C-kvote sukkeret er ikke muligt at afsætte på EU's marked, da hvert 

land har en given A- og B-kvote for hvad de maksimalt må producere. Derfor eksporteres sukkeret, 

uden EU’s eksportstøtte vel at mærke. Denne eksport øger dermed udbuddet på verdensmarkedet og 

medfører dumping af verdensmarkedsprisen. Samtidig bevirker eksporten at udbuddet på EUmarkedet 

ikke forøges og dermed fastholder man stabile (og høje) priser i EU. I alt bringer A-, B- 

og C-kvote sukkeret EU’s samlet sukkereksport op på cirka 6 mio. tons, hvilket svarer til 41 pct. af 

den samlede europæiske forsyning (A og B-kvote). 11 

Tabel 1: Oversigt over A-, B- og C-kvoterne 12 

Kvote 

Fordeling af sukkerroer på kvoter i EU, 2001/2002 

Pris Tons 

A Interventionsprisen minus 2% 11.885.000 

B Interventionsprisen minus max 37,5 % 2.587.000 

Samlet sukkerproduktion i EU (A og B-kvote) 

14.472.000 

C Verdensmarkedspris 2.500.000 

Samlet sukkerproduktion i EU + buffer (C-kvote) 

16.972.000 

Bemærk: Udarbejdet på baggrund af kilden 

10 Afgiften på B-kvoten varierer pga. forskelle i produktionsforhold, dvs. deres effektivitet. 

11 Kilde: http://www.ibis.dk: Artikel: ”EU’s forvoksede sukkerdinosaur” 

12 Kilde: Rapport: ”Reform af EU’s sukkerpolitik – Konsekvens for EU og udviklingslandene” side 25-26-27 

Side 11 af 56


Interventionspris: Dette er en prisgaranti fra EU’s side til sukkerproducenterne (fabrikkerne). Dvs. 

hvis de europæiske forbrugere ikke køber sukkeret som er produceret inden for A- og B-kvoterne, 

så går EU ind og sikrer opkøbet til interventionspris. Brug af interventionsordningen har dog ikke 

været nødvendig i de sidste 15 år. EU fastsætter normalt interventionsprisen en gang om året, men i 

2001 blev der fastlagt en interventionspris gældende i 5 år, dvs. til 2006. Sukkeravlere er også 

garanteret mindstepris. Den har fået navnet minimumspris og beregnes ved at tage basisprisen 

(prisen som sukkeravlere får for deres sukkerroer) og dernæst trække produktionsafgifterne fra, for 

forholdsvis A- og B-roerne. Produktionsafgifterne er højere for B-roer end for A-roer, dvs. at 

minimumsprisen for B-roer er lavere end for A-roer. Der er fastsat følgende priser: 

Tabel 2: Priser for sukker i EU 13 : 

Priser for sukker (€/ton) Gældene medio 2006 

Basisprisen for sukkerroer: 47,67 

Minimumsprisen for A-sukkerroer: 46,72 

Minimumsprisen for B-sukkerroer: 32,42 

Interventionsprisen for hvidt sukker: 631,9 

Interventionsprisen for råsukker: 


523,7 

Den generelle interventionspris svarer således til en garanteret mindstepris for sukkerfabrikkerne og 

minimumsprisen til en garanteret mindstepris for sukkerroeavlere. Interventionsprisen på hvidt 

sukker var i 1999/2000 på 631,90 €/ton, mens verdensmarkedsprisen lå på omkring 187 €/ton, dvs. 

over 300 pct. i prisforskel. 14 

Eksportstøtte: Omkostningerne ved EU’s sukkerproduktion er højere end verdensmarkedsprisen på 

sukker, derfor går EU ind og regulerer sukkereksporten. Der ydes eksportstøtte (restitutioner), som 

dækker differencen mellem EU-prisen på sukker og verdensmarkedsprisen. Hver uge fastsætter EU 

Kommissionen eksportstøtten på sukker, som varierer efter verdensmarkedsprisen. Formålet med 

støtten er hovedsageligt at kunne sælge EU’s overskudssukker på verdensmarkedet, samtidigt 

forhindrer det et overudbud af sukker inden for EU, som potentielt kunne give lavere priser for 

forbrugerne i EU. 15 

13 Kilde: Notat: ”Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. Journal nr. 1997-320/m03-0001” Side 7 

14 Kilde: Rapport: ”Reform af EU’s sukkerpolitik - Konsekvenser for EU og udviklingslande” side 32 


Side 12 af 56


Tredjelande som ACP-lande, LDC-lande og Indien har gennem WTO visse præferenceaftaler, som 

giver dem lov til at eksportere samlet ca. 1,9 mio. tons sukker til EU til den fordelagtige pris. 

Tabel 3: EU’s præference-aftaler med ulande 16 : 

EU’s import af præferencesukker 2002/2003 (mio. tons hvidt sukker) 

Præferenceaftale Mængde 

ACP/Indien præferencesukker 1,305 

ACP/Indien speciel præferencesukker 0,226 

WTO-indrømmelsessukker (Cuba, Brasilien) 0,082 

Everything But Arms / LDC-landene 0,085 

Balkan 

Samlet Import 


0,228 

1,926 

Importrestriktioner: EU’s interne marked for sukker er beskyttet gennem en toldmur, som sikrer 

producenter i EU en væsentlig højere pris end der kunne opnås på verdensmarkedet. Desuden 

beskytter toldmuren producenterne i EU for konkurrence. Uden disse importbegrænsninger ville 

forbrugerne have valget mellem EU-sukker og billigere sukker fra ulandene. 17 

Den importmængde, som ikke afregnes til den interne pris via præferenceaftaler, pålægges told (419 

€/ton 18 ). Dette betyder reelt, at den samlede mængde sukker, som EU tillader importeret under 

specielle prisforhold er lig den samlede import i EU. Da den samlede pris for det importerede 

sukker, uden for præferenceaftalerne, plus tolden vil overstige den interne pris i EU, kan det dermed 

aldrig betale sig at købe sukker uden for EU uden tilskud. 

Fordelingen af importkvoterne styres gennem udstedelse af importlicenser, som giver indehaverne 

ret til at importere en vis mængde sukker uden importafgift. Importlicenserne tildeles efter 

ansøgning. En opgørelse over importen af råsukker i EU viser, at ACP-landene sammen med Indien 

i gennemsnit fik 511 €/ton for råsukker til raffinering i 1999. Dette er lidt mindre end den 

mindstepris i EU, der kan udledes af interventionsprisen for hvidt sukker og omkring 97 pct. af den 

pris, råsukker handles til internt i EU (523,7 €/ton). Til sammenligning lå verdensmarkedsprisen for 

råsukker på 143,80 €/ton i 1999/2000. ACP-landene og Indien har således opnået en pris, der ligger 

under den interne pris i EU, men væsentligt højere end verdensmarkedsprisen 19 . 

16 Kilde: Folketingets EU oplysning: http://euo.dk/dokumenter/ft/paragraf_20/alle/20031896/ 


18 Kilde: Rapport ”På vej mod en reform af Den Europæiske Unions sukkerpolitik” side 11 


Side 13 af 56


3.7.2. Produktion og handel med sukker 

I dette afsnit vil vi kort beskrive produktionsstrukturen i EU for at vise de nuværende forhold. 

Desuden vil vi beskrive sukkerhandel på verdensmarkedet. 

Produktion: 

I verden er der gennemsnitligt ca. 25 mio. hektar der er beplantet med sukkerplanter (2000-2002), 

hvor af 75 pct. er rørsukker og 25 pct. roesukker. Sukkerroer dækker ca. 1,8 mio. hektar inden for 

EU. Udbyttet af hver hektar er steget gennemsnitligt 1,4 pct. pr. år, dvs. at over det sidste årti er 

afkastet steget fra 33 til 40 tons pr. hektar. Det gennemsnitlige sukkerindhold i roer (11-18 pct.) er 

højere end i rør (8-14,5 pct.). Dog skal det pointeres at udbyttet af rørsukker generelt er højere end 

den er for roesukker, nemlig 65 tons pr. hektar pr. år. Alligevel har teknologiudviklingen, specielt i 

1990’erne bragt udbyttet af roer tættere på rør. 20 

Figur 1: Sukkerudbyttet (tons raffineret sukker pr. hektar) i medlemsstaterne sammenlignet 

fra 1992/93-2002/03: 21 f 

Finland 

Italien 

Irland 

Grækenland 

Sverige 

Tyskland 

Portugal 

Danmark 

EU-15 

Holland 

Østrig 

England 

Belgien 

Spanien 

Frankrig 

5,1 

5,7 

6,4 

7,1 

8 

8,7 

8,9 

8,9 

9,2 

9,4 

9,6 

9,7 

10,4 

10,5 

11,9 

0 2 4 6 8 10 12 14 

Bemærk: Redigeret på baggrund af kilden 

20 Kilde: Rapport: Sugar - international analysis - structures within the EU, side 5 

2002/03 

1992/93 


Side 14 af 56


Det ses af figur 1, at Danmark langtfra er den mest effektive producent af sukker, men formår dog 

at holde sig lige under EU-gennemsnittet. I 1992/93 var Danmark langt bagud i forhold til 

gennemsnittet, men har forbedret sit udbytte og ligger nu meget tæt på gennemsnittet. Det kan 

skyldes at Danmark er begyndt at producere mere, og dermed udnytte specialisering og/eller 

stordriftsfordele. 

Produktionsstrukturer indenfor EU: I EU er der ca. 233.000 sukkerbrug, heraf har Danmark 

6.100. Disse danske sukkerbrug dækker 62.900 hektar. Som det fremstår af figur 2, fylder 

sukkerbrugene en hel del i Danmark og desuden er ca. hvert 10. landbrug i Danmark ét som også 

dyrker sukker. På det europæiske plan generelt udgør sådanne sukkerbrug kun ca. 3,5 pct. af alle 

landbrug. 

Figur 2: Roerlandbrugenes procentdel af samlede landbrug i medlemsstaterne, År 2000 22 

Landbrug der dyrker sukker er som regel større end landbrug, som dyrker andre afgrøder, ca. 70 

hektar mod gennemsnittet på 18,7 hektar. Den store forskel skyldes, at der er mange sukkerbrug i de 

nordlige medlemslande, og her er landbrugene typisk større, men forklaringen er også at sukkerroer 

er en kapitalintensiv afgrøde, hvorfor der skal et område af en vis størrelse til før det kan lade sig 

gøre at opbygge en rentabel produktion. 


Side 15 af 56

Handel med sukker 


Handlen med sukker på verdensbasis (uden intrahandel i EU) er meget høj, faktisk er den totale 

verdenseksport på 40 mio. tons sukker, hvilket svarer til 30 pct. af verdensproduktionen af sukker. 

Sukker repræsenterer 2-3,5 pct. af den samlede landbrugseksport fra EU og ca. 1,8 pct. af importen. 

Nettoeksporten udgør ca. 20 pct. af sukkerproduktionen i 2001/02. 

Eksport: EU er en massiv sukkereksportør, som står for 15 pct. af verdens eksport, svarende til 6 

mio. tons råsukker. Brasilien, EU, Australien, Thailand og Cuba står for 70 pct. af verdens eksport. 

Selvom EU er den største nettoeksportør efter Brasilien, ligger EU alligevel til en fjerdeplads i 

værdi af den samlede sukkerhandel. Dette skyldes at importen afregnes til høje priser, mens EU får 

lave priser for sin egen eksport. Samtidigt er det stadig råsukker der handles mest, men raffineret 

sukker, som EU er den største eksportør af, haler godt ind på råsukkeret. 

Import: EU-15 er den 3. største importør af sukker, efter Rusland og Indonesien. Over de sidste år 

har importen lagt stabilt omkring 1,8 mio. tons sukker. Dog er den steget til 1,9 mio. tons pga. 

indgåede aftaler med andre lande. 

Figur 3: Hovedeksportører til EU, i 1.000 tons. ”2000/2001” 23 

Brasilien 

Malawi 

Serb. Monten. 

Barbados 

Belize 

Trinidad, Tob 

Cuba 

Zimbabwe 

Jamaica 

Schweiz 

Guinea 

Fiji 

Mauritius 

36 

39 

40 

44 

51 

56 

63 

65 

150 

169 

195 

204 

0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500 

Bemærk: ”2000/01” er et gennemsnit over perioderne 1999/2000, 2000/2001, 2001/2002. 

Figuren er redigeret på baggrund af kilden. 


489 

Side 16 af 56


Ovenfor ses de 10 vigtigste handelspartnere for EU’s import. Det ses at mange af de lande, EU 

importerer fra, er nogle som EU har aftaler med (bl.a. ACP- og LDC-landene). 

Ud over import og eksport er der også EU’s intrahandel, dvs. EU-landenes indbyrdes handel. Denne 

type af handel er beregnet til at udgøre ca. 2,3-2,4 mio. tons sukker, hvilket faktisk er større end 

selve EU’s import fra tredjelande. 

3.7.3. Delkonklusion 

De oprindelige mål med EU’s landbrugspolitik, har med tiden givet problemer eftersom det bl.a. 

giver et planøkonomisk system, for det ikke tilpasser sig produktionsforhold og 

markedsmekanismen. Systemet består af flere reguleringsmekanismer, der holder prisen kunstigt 

oppe. Den høje pris fordrer overproduktion, samtidigt ses det også i ovenstående dokumentation, at 

overproduktionen kun bliver større. Denne overproduktion giver ulandene problemer, da de skal 

konkurrere mod støttet produktion. Nogle af ulandene burde dog have mulighed for at drage nytte af 

deres komparative fordele (jf. operationaliseringen); deres mere velegnede klima for 

sukkerproduktion samt ulandenes billigere arbejdskraft. Men det har de netop ikke pga. EU's 

sukkerstruktur. Specielt burde landenes komparative fordele kunne hjælpe ulandene såfremt de 

havde mulighed for at komme ind på markedet og konkurrere på fair vilkår, specielt når man tænker 

på EU og heriblandt Danmarks relativt høje produktionsomkostninger. Endvidere er EU’s (herunder 

Danmark) sukkersektor relativt stor (jf. figur 2) dette giver ikke just bedre muligheder for ulandenes 

konkurrenceevne. 

Sukker er en meget handlet varer, hvilket gør at prisen er relativt vigtig for graden af handlen, en 

pris på verdensmarkedet præget af EU's store eksport med bl.a. støttet sukker, gør derfor ikke livet 

nemmere for sukkerproducenter i ulandene. EU's subsidieret eksport ses tydeligt i verdens 

sukkerproduktion, EU står for over 15 pct. af denne produktion. 

Det ses dog at der er muligheder for ulandene, bl.a. er hovedparten af EU's import fra lande 

hvormed EU har præferenceaftaler (jf. tabel 3), dvs. at distributionsnettet for visse lande allerede 

eksisterer, hvilket er en fordel hvis der skal en øget eksport til EU. 

Alt i alt må det derfor siges, at der er store problemer der skal løses før sukkereksporten kan lettes 

for ulande. 

Side 17 af 56


3.7.4. LDC- og ACP-landene og deres handelsaftaler med EU 

I dette afsnit vil vi kort gennemgå de to landegrupper: LDC- og ACP samt deres respektive 

handelsaftaler med EU. Da dette projekt bl.a. handler om ulande, vil vi først definere hvilke 

faktorer, der skal være til stede, for at et land er et uland. 

Definition af et uland 

At definere et uland er ikke lige til, da der findes mange forskellige definitioner. Bilaterale og 

multilaterale donorer benytter ofte forskellige definitioner af disse lande. Dog fokuseres der i mange 

definitioner på relationen mellem en økonomisk faktor (BNI) og/eller en række sociale forhold 

(levealder, spædbørnsdødelighed, analfabetisme mv.). 

Verdensbanken bruger hovedsageligt økonomiske forhold til inddeling af lande. Som det ses af 

tabel 4 nedenunder skilles der ved en BNI under 7.333 €/person. Herunder har man endnu en 

opdeling i lavindkomstlande (under 598€/person) og mellemindkomstlande (598-7.333€/person) Ud 

fra tallene kan man se at mere end 75 pct. (159/209*100pct.) af verdens lande, ifølge 

verdensbanken er at betragte som ulande. 

Tabel 4: Verdensbankens opdeling af lande 24 

Landegrupper 

Bemærk: Tabellen er udarbejdet på baggrund af kilden 

BNI/person (€) 

indkomstinterval 

En anden og mere simpel definition er FN’s, som blot siger at hvis et land ikke er et I-land 24 , så er 

det et uland. Vi har valgt at bruge FN’s definition idet FN har defineret LDC-landene. Men LDClandene 

er også ulande i henhold til Verdensbankens definition. Dette er dog også logisk, da det jo 

er de 49 mindst udviklede lande. Også ACP-landene går under verdensbankens definition. 

24 Kilde: Udenrigsministeriet: http://www.u-web.dk/hvaderetuland01.htm 

Antal 

I-lande: Højindkomstlande over 7.333 50 

Ulande: 

Mellemindkomstlande 598-7.333 95 

LDC-lande 

Lavindkomstlande under 598 64 

ACP-lande 77 

Lande i både LDC & ACP 40 

49 

Side 18 af 56

LDC-landene 


Denne landegruppe er defineret af FN, som værende de mindst udviklede lande, og tæller p.t. 49. 

Denne kategori blev formuleret i 1971 og er siden næsten fordoblet, fra de oprindelige 25 til 49 

lande i 2003. 

For at blive regnet som LDC-land skal 4 kriterier opfyldes: 

• Lav national indkomst (BNP/person er max 900 dollars). 

• Lav grad af menneskelig udvikling (et sammensat indeks baseret på helse-, nærings-, og 

uddannelsesstatistik). 

• Økonomisk sårbarhed (et indeks baseret på ustabilitet, utilstrækkelig diversifikation af 

økonomi og handicappet af at være lille). 

• Indbyggertal under 75 millioner. 25 

Tabel 5: Tal & Statistik for LDC-landene 26 : 

Befolkning: 

Indkomst: 

De 49 LDC-lande har en samlet befolkning på ca. 620 millioner, svarende til lidt over 

10 pct. af jordens befolkning. 

75 pct. af befolkningen lever for under 

2 €/dag. 

Levealder: Middellevealderen i LDC-landene er 50 år. 

Lille fragang som LDClandene: 

Bemærk: Tabellen er udarbejdet på baggrund af kilden 

44 pct. af befolkningen har under 1 €/dag. 

Det er kun lykkedes et land at avancere ud over LDC-listen, Botswana i 1994. 

UNCTAD 27 lavede i 2000 en rapport om udviklingen eller rettere manglen på samme for LDClandene. 

Rapporten viser, hvordan mange LDC-lande er fanget i økonomisk stagnation, socialt stres 

og voldsomme konflikter; ting, som uundgåeligt forværrer hinanden. Disse omstændigheder gør, at 

landene ikke selv kan løfte deres udviklingsniveau, og skabe langsigtet økonomisk udvikling uden 

økonomisk støtte. Rent faktisk har halvdelen af LDC-landene ikke haft økonomisk vækst i 

1990’erne. Tværtimod har de haft tilbagegang, trods det internationale samfunds forpligtigelse om 

25 Kilde: FN's Udviklingsprogram: http://www.undp.dk/article.asp?Article_id=739&Category_Id=CONF_OLD 

26 Kilde: FN’s Udviklingsprogram: http://www.undp.dk/article.asp?Article_id=741&Category_Id=CONF_OLD 

27 United Nations Conference on Trade and Development 

Side 19 af 56


at arbejde for at formindske fattigdom i verden 28 . LDC-landenes andel af den totale verdenshandel 

er blevet halveret over de seneste 20 år. Landenes totale eksport udgør kun ca. 0,4 pct. af 

verdenshandelen, svarende til ca. 1/3 af Danmarks eksport i 2002 (59 mia. 29 ). Pga. de rige landes 

støtte til landbrug samt toldafgifter på tøj og tekstiler taber ulandene årligt indkomster svarende til 

en værdi på 47,5 mia. €. Alene EU’s landbrugspolitik koster ulandene 15,8 mia.€ om året - cirka 

halvdelen af verdens samlede modtagne bistand som var på 32,5 mia. €. i 1998. Dertil kommer at 

afgrunden mellem LDC-landene og de øvrige udviklingslande er forøget, 2/3 af LDC-landene er 

klart hægtet af, i forhold til de øvriges udvikling. Ifølge UNCTAD mister ulandene ca. 554 mia. €/år 

pga. handelsbarrierer. 26 

Et af de tiltag, der er taget i internationalt regi for at hjælpe LDC-landene er den såkaldte EBAaftale. 

”Everything but Arms”-aftalen 

I 1995 begyndte politisk drøftelse af bedre handelsbetingelser for verdens 48 fattigste lande (pt. 49). 

I 1999 kom EU kommissionen endelig med et forslag, der skulle give verdens 49 mindst udviklede 

lande fri adgang til det europæiske marked for alle varer på nær våben og ammunition. ”Everything 

but Arms”, i daglig tale EBA-aftalen, ville muliggøre, at LDC-landene nu vil få adgang til især EU's 

landbrugsområde og forhåbentligt få andelen af LDC’s verdenshandel over de nuværende 0,4 pct. 

Den oprindelige aftale lød, at de fattigste lande nu ville få fri adgang uden told og kvoter til Europas 

forbrugere, dog på nær bananer, sukker og ris der først var fri for handelsbarriere efter tre år. Dette 

forslag mødte dog modstand fra bl.a. landbrugsrådet i Danmark og Danisco, da de mente at EBAaftalen 

ville bliver en stor modstander til EU’s sukkerproduktion. 

Danisco har tjent milliarder på EU’s prissystem og manglende konkurrence. Set i det lys giver det 

sig selv, at de går imod et forslag, der kan medføre ændringer af dette system. Ifølge de europæiske 

landmænd ville forslaget betyde, at LDC-landene ville eksportere 4,5 millioner tons sukker til EU i 

løbet af bare fem år. På den anden side viste beregninger udført af den engelske organisation 

OXFAM, at LDC-landene på kort sigt, kun ville eksportere knap 100.000 tons sukker. Så set i lyset 

af ovenstående virker beregninger fra EU’s landmænd lidt overdrevet, især når de 49 fattigste lande 

rent faktisk bruger mere end de eksportere, altså er netto-importører af sukker. Samlet producere 

LDC-landene knap 2 millioner tons sukker, mens de forbruger 3,7 millioner tons. Sammenlignet 

28 Vedtaget på LDC-konference i Paris i 1981, hvor man indgik aftale om økonomisk fremgang hos LDC-lande. 

29 Kilde: Eksportrådet: http://www.eksportraadet.dk 

Side 20 af 56


med EU’s sukkerproduktion, er LDC-landene’s kun en dråbe i havet. De europæiske 

landbrugsorganisationer endte med at få deres vilje, hvilket medførte yderligere forsinkelse på 

EBA-aftalen. I januar 2000 blev det oprindelige forslag med tre års overgangsperiode derfor trukket 

tilbage af den europæiske handelskommissær Pascal Lamy. Den 20. september 2000 blev 

overgangsperioden nu ændret til år 2006 for bananer og først i 2009 for ris og sukker. På grund af at 

de europæiske landmænd er dem som protesterer mest imod frit marked for verdens fattigste lande 

på landbrugsområdet, har EBA-aftalen i folkemunde fået titlen: ”Everything but Farms”. 30 

Der er lavet overgangsordninger for såkaldte ’særligt følsomme produkter’ – sukker, ris og bananer. 

I EBA-aftalen er der for de nævnte produkter særlige bestemmelser: 

• Trinvis toldreduktion som er forskelligt for hvert af de tre produkter. 

• Kvoteordningerne for den toldfrie adgang i overgangsperioden. 

• Safeguard-klausul, der giver Kommissionen mulighed for at bremse eller stoppe 

toldpræferencerne, hvis den toldfrie import udgør en alvorlig trussel for Fællesskabets 

marked. 

For sukker gælder følgende toldreduktioner: 

• 20 pct. toldreduktion pr. 1. juli 2006 

• 50 pct. toldreduktion pr. 1. juli 2007 

• 80 pct. toldreduktion pr. 1. september 2008 

• 100 pct. toldfrihed fra. 1. juli 2009 

• Inden toldfriheden fra 2009, tildeles en toldfri kvote som begyndte med 74.185 tons i 2001 

og som årligt forhøjes med 15 pct. i forhold til foregående år og dermed stiger til 197.355 

tons frem til 2008/2009. 31 

Ud over EU’s landmænd var der også andre, der gik imod forslaget om EBA-aftalen, bl.a. ACPlandene 

32 , som ikke får fri adgang i 2009. Derfor har de ikke samme muligheder for at udvikle sig, 

som LDC-landene formentligt får når EBA-aftalen bliver aktiv. Desuden er det uvist hvor mange 

ACP-lande der kan klare sig imod det billige sukker, nogle af LDC-landene kan levere under fri 

konkurrenceforhold. 

30 

Kilde: Artikel: ’EU lukker for sukker’, af Christian Friis Bach, Formand for Mellemfolkeligt Samvirke: 

http://www.friisbach.dk 

31 

Kilde: Europaparlamentet: www.europarl.eu.int/meetdocs/committees/agri/20010320/431638da.doc 

32 Se næste afsnit om ACP 

Side 21 af 56


På trods af ovenstående er EBA-aftalen stadig et skridt i den rigtige retning, dog kræver det noget 

arbejde fra EU’s side før de fattigste lande kan drage nytte af åbenheden fra 2009. Bl.a. øget bistand 

til de sukkereksporterende LDC-landene og hjælp, så de bliver uafhængige af eksport baseret på få 

produkter. Desuden skal EU løbende foretage analyser af aftalens effekt og undersøge hvorvidt der 

er behov for overgangsordninger for ACP-landene, der står værst for skud når der kommer mere 

konkurrence fra det billige LDC sukker. 33 

ACP-lande 

ACP-landenes første aftale med EU blev indgået i 1957 i forbindelse med Rom-traktaten. Aftalen 

blev knyttet til traktatens artikel 131: ”for at fremhjælpe (deres) økonomiske og sociale 

udvikling…og etablere tætte økonomiske relationer mellem dem og unionen som helhed” 34 . 

Siden hen er der kommet flere aftaler: 

Tabel 6: Udvikling i ACP-landenes aftaler 35 

År: 1957 1963 1969 1975 1979 1984 1989 1995 2000 

Aftale 

I forbindelse 

med Romtraktaten 

Yaoundé I Yaoundé II Lomé I Lomé II Lomé III Lomé IV Cotonou 

Medl. Lande - - - 46 58 65 68 70 77 


23. juni 2000 blev Cotonou-aftalen underskrevet og trådte i kraft 1. april 2003. 35 Med Cotonou blev 

gruppen af ACP-lande yderlige udvidet, så den nu bestod af 77 lande. Aftalen beskæftiger sig med 

handel mellem EU og ACP-landene og mens handel mellem EU og ACP-lande er vigtig for ACPlandene, 

så har den minimal betydning for EU. 

I 2001 beløb handlen mellem EU og ACP-lande sig til over €58 milliarder. EU importerede for € 31 

milliarder og eksporterede for €27 milliarder. For næsten alle ACP-lande er EU deres vigtigste 

handelspartner. Selvom Lomé konventionerne har haft en vis succes, har ACP-landene store 

problemer. 

33 Kilde: http://www.ibis.dk: Artikel: ”Elefanten tager et museskridt” 

34 Kilde: EU’s web-adresse: http://europa.eu.int/comm/trade/bilateral/acp/index_en.htm 

35 Kilde: Europa Kommissions web-adresse: http://www.europa-kommissionen.dk/eu- 

politik/noegleomraader/ekstern_udvikling_fusp/cotonou_aftalen/ 

Side 22 af 56


Tabel 7: ACP-landenes fald i verdenshandelen (1976-2000) 36 

ACP-landenes andel af: Verdenseksport Eksport fra ulande EU import fra ACP-landene EU's totale import 

1976 2000 1976 2000 1976 2000 1976 2000 

3,4% 1,9% 13,3% 3,7% 6,7% 2,8% 14,8% 6,0% 

Fald i pct.: 44,1% 72,2% 58,2% 59,5% 

Bemærk: Tabellen er udarbejdet på baggrund af kilden. 

Som det kan ses af tabellen ovenfor, har ACP-landene ikke formået at øge hverken deres andel af 

verdenshandlen eller deres handel med EU, trods mange aftaler siden 1976, tværtimod. ACPlandenes 

eksport til EU er meget ensidig, i 2001 bestod over 60 pct. af ACP-landenes totale eksport 

af blot 10 produkttyper. Petroleum/olie som den vigtigste (29 pct. af ACP-landenes totale eksport), 

herefter diamanter 10 pct., kakao 4 pct., træ 4 pct., sukker 3 pct. m.fl. 37 Det ses tydeligt at ACPlandenes 

eksport hovedsageligt består af uforarbejdede varer. Dette illustrerer tydeligt landenes 

store afhængighed af varer, der er meget følsomme over for konjunkturer og vejrforhold. 

Handelsfordelingen ACP-landene imellem varier meget. 10 ACP-lande står således for halvdelen af 

handlen med EU, heraf har Nigeria 21 pct. af den samlede eksport. I et regionalt perspektiv er det 

Afrika syd for Sahara fraregnet Sydafrika, der står for 86 pct. af eksporten til EU. 

Cotonou-aftalen 

EU og ACP-landene har som nævnt indgået den såkaldte Cotonou-aftale. Dette er en 

associeringsaftale, der koncentrerer sig om to områder, nemlig det økonomiske/handelspolitiske 

samarbejde og udviklingssamarbejde. Aftalen blev underskrevet i Benins hovedstad Cotonou – 

deraf navnet. Under handelsområdet i aftalen har EU bl.a. accepteret at fjerne tolden på en række af 

de varer som ACP-landene eksporterer, samtidigt har ACP-landene fået lov at bevare deres 

toldsatser på varer eksporteret fra EU. 37 

Cotonou-aftalen gjorde op med de tidligere aftaler. De tidligere aftaler tog det samme udgangspunkt 

som Lomé I, hvor man ganske vist hjalp ACP- landene, men Cotonou er langt mere omfattende. I 

Cotonou prøver man på at fjerne handelsbarriererne mellem ACP-landene og EU på alle områder 

relateret til handel. 

Cotonou sætter ikke kun fokus på det økonomiske, men har også indskrevet politiske og sociale 

rettigheder, f.eks. menneskerettighederne, øget demokratisering og at god regeringsførelse skal 

36 Kilde: EU’s web-adresse: http://europa.eu.int/comm/trade/bilateral/acp/index_en.htm 

37 Kilder: Europa Kommissionen web-adresse, EU oplysningens web-adresse 

Side 23 af 56


belønnes. Det betyder at f.eks. grov korruption kan medføre indstilling af samarbejdet mellem EU 

og det pågældende ACP- land. 38 

Et af målene med Cotonou er at opnå en mere effektiv fordeling og brug af bistandsmidlerne i ACPlandene. 

EU- kommissionen laver en vurdering af hvert enkelt ACP- lands behov, hvor 

fattigdomsorienteringen er det vigtigste parameter. Udfra vurderingen laver man en ramme for 

bistanden til hvert enkelt land. Når dette er sket vil der blive fulgt op på, hvor godt ressourcerne er 

blevet udnyttet. Spørgsmålet er så, om disse aftaler er den rigtige vej at gå. Der findes andre teorier 

og andre muligheder, nedenfor gennemgås udvalgte teorier. 

Udviklingsteorier 39 

André Gunder Frank og Samir Amin er to teoretikere, som har studeret, hvorfor ulandene er så 

underudviklede som de er, og hvordan ulandene kan bryde den onde cirkel og skabe udvikling. 

Metropol-sattelit model: Denne teori er udtænkt af André Gunder Frank. Han mener, at den 

centrale årsag til underudvikling i den tredje verden er, at den rige vestlige verden gennem bl.a. 

handel trækker det økonomiske overskud ud af ulandene. Han tager udgangspunkt i, at kapitalismen 

har integreret ulandene, således de er blevet en del af det verdenskapitalistiske samfund. 

Betegnelsen for de rige lande (ilande) er metropollande og tredje verdens lande er satellitter. 

Metropollandene bestemmer satellitlandenes udvikling, da udvikling kun sker hvis metropollandene 

kan tjene på det. 

Ifølge André Gunder Frank er det derfor de lande og regioner, der har haft den tætteste forbindelse 

til metropollandene, der er mindst udviklede (f.eks. er ACP-landene tidligere europæiske kolonier, 

hvilket bekræfter den del af teorien). Tredje verdenslande ville opnå en bedre udvikling, hvis de 

nedtrappede eller helt afbrød deres forbindelse til metropolerne. 

Center og periferi model: Denne teori er udviklet af Samir Amin. Han bygger videre på Franks 

magt- og afhængighedsrelationer i et kapitalistisk system, der fører til udbytning og dermed 

underudvikling af lande i den tredje verden. For Amin kan verden imidlertid deles op i centerlande 

og periferilande - to vidt forskellige slags samfund. 

Centerlandene er karakteriseret ved at have en selvcentreret økonomi, dvs. en økonomi, 

hovedsagligt styret internt i landet, og dermed ikke er underlagt betydende ydre faktorer. Den 

38 Kilde: Danida: http://www.um.dk/danida/eubistand/cot_aftale.asp#Anchor-delpct.202 

39 Kilde: Cikadenet: http://www.cikadenet.dk/if/gaia/gaia26/teori.htm 

Side 24 af 56


selvcentrerede økonomi har karakter af at der produceres på et højt teknologisk niveau, og at der er 

en tæt kobling mellem de forskellige industrisektorer (f.eks. industri og landbrug). Centerlandene er 

de stærke ilande f.eks. USA og Japan. 

Periferilande er regioner indenfor det kapitalistiske verdenssystem, der ikke har lokal kontrol over 

deres egen økonomi, den kan altså være bestemt af ydre faktorer (f.eks. bistand). I periferilandene 

er koblingen mellem sektorerne ringe og produktionen er i høj grad arbejdsintensiv, dvs. at den er 

baseret på en stor billig arbejdsstyrke. Centerlandene fastholder deres dominans over 

periferilandene via et uligt bytteforhold i handlen. Samtidigt dikterer centerlandene et bestemt 

produktionsmønster for periferilandene, bl.a. ved forskellige aftaler. Landene i periferien producerer 

primært råvarer og er derfor hovedsagligt afhængige af centerlandene, for at få de forarbejdede 

varer de har brug for. 

Begge teoretikere er enige om at en afkobling fra verdensmarkedet er ulandes eneste mulighed for 

at bryde afhængighedsforholdet til ilandene. Efter afkoblingen er udfordringen ifølge Amin at 

opbygge en selvcentreret økonomi, hvor staten kontrollerer de økonomiske processer. 

3.7.5. Delkonklusion 

LDC- og ACP-landene er nogle af verdens fattigste lande: laveste BNI pr. indbygger, største 

dødelighed og lav levealder. Hvordan kunne det gå til, at disse lande står så langt tilbage i deres 

udvikling? Vi har i det foregående set på to teorier, der beskæftiger sig med spørgsmålet om, 

hvorfor ulandene er så underudviklede og hvordan man kan evt. hjælpe dem. De to teorier forklarer 

fænomenet med det faktum, at mange af ulandene i sin tid har været ilandenes kolonier. De er 

blevet udnyttet og derfor ikke har haft samme udviklingsmuligheder som ilandene. Dette er blot en 

af mange teorier, men snakker man om ulandenes fremtidige udvikling er det vigtigt at pointere, at 

det næppe er muligt for ulandene at afskære kontakten med de rige lande helt, som Amin foreslår i 

sin model. Dette er umuligt, fordi ulandene er stærkt afhængige af ilandenes hjælp (både 

bistandshjælp og handel med f.eks. EU). 

EU har dog taget nogle skridt retningen af øget samhandel med gruppen af lande. Siden 1957 har 

man haft adskillige aftaler med disse grupper af lande for at hjælpe dem med at fremme deres 

udvikling (se tabel 6). EBA- og Cotonou-aftalerne skal hjælpe LDC- og ACP-landene med at 

fremme deres handel og udvikle deres produktionsapparat og dermed forbedre levestandarden. Hvor 

EBA-aftalen er mere handelsorienteret, virker Cotonou-aftalen i meget bredere omfang: den er 

blevet lavet for bl.a. hjælpe ACP-lande med at fremme deres handel med EU, men inkluderer også 

punkter som menneskerettigheder, god regeringsførelse mm. EBA-aftalen er et forsøg på at fremme 

Side 25 af 56


LDC- landenes konkurrenceevne vha. toldfri adgang for varer. Disse aftaler er relativt svære at 

indpasse i Frank og Amins teorier. Dette skyldes, ifølge disse teorier, at aftalerne med EU kan holde 

ulandene nede. Problemet er dog, at aftalerne ikke umiddelbart er en fordel for EU, men kun for 

ACP og LDC. Fordele for EU skal findes på lang sigt. Ved aftalerne får landene mulighed for at 

udvikle deres økonomi gennem handel og dermed forbedre deres købekraft, som kan bruges til 

større handel med EU. De dele af EU's egen produktion, der er urentabel vil måske forsvinde med 

tiden. 

Frank og Amin konkluderer at ulandene, bør isolere sig fra ilandene for at undgå deres udnyttelse. 

Dog er der andre måder ulandene kan beskytte sig på end isolation. Alternativet er, at de allierer sig 

med ”fjenden” (EU) via præference aftaler. Dette passer dog ikke sammen med teorierne om at 

ilandene prøver at holde ulandene nede. Teorierne passer derimod når snakken bl.a. falder på 

sukkerkvoterne. Kvoterne er pt. så lave, at ulandene reelt holdes nede. Landene har ikke mulighed 

for, på nuværende tidspunkt, at konkurrere, da de har så lille en kvote, at der ikke er basis for 

konkurrence. 

4. Operationalisering 

Dette afsnit er struktureret således at man kan følge rapportens forløb og dermed få forståelse for 

det videre forløb, som består af analysedelen. Erkendelsesopgaverne bruges til, om end ikke give ét 

endegyldigt svar, så i hvert fald komme frem til et løsningsforslag på problemstillingen. 

Opbygningen af dette kapitel består af projektdesign, hvor det beskrives hvordan vi vil arbejde 

videre med projektet og dermed analysen. Desuden er der et afsnit, hvor der argumenteres for 

afgrænsninger undervejs i projektet samt begrundelse herfor. 

4.1. Projektdesign 

Vi startede vores projekt med følgende hypotese: ”Trade not Aid” – med andre ord handel med 

ulandene frem for bistand som vejen til udvikling. Vi fokuserer kun på handelsdelen. Dernæst har vi 

fundet et område under EU’s landbrugsordning, hvor ulandene har (eller burde have) mulighed for 

at handle – nemlig sukkermarkedsordningen. Her vil vi se på landenes muligheder for at komme ud 

af sine økonomiske problemer via handel og vi er derfor kommet frem til følgende 

problemformulering: 

Side 26 af 56


”Hvordan kan EU omstrukturere sukkermarkedsordningen under landbrugspolitikken, for at lette 

ulandenes eksportmuligheder mht. sukker til EU’s marked?” 

Baseret på problemformuleringen lavede vi erkendelsesopgaver, som en slags vejviser til det videre 

projektforløb. Vi har søgt at gøre vores problemstilling observerbar, ved at konkretisere den i 

erkendelsesopgaver, som er indarbejdet i tabel 8. Med svar på disse opgaver, mener vi at kunne 

finde en løsning på vores problemformulering. 

Tabel 8: Erkendelsesopgaver udarbejdet pga. problemformuleringen 

Erkendelsesopgaver Data/teknik Resultat 

Problemfelt 

Analyse 

At erhverve viden om hvorfor 

EU udøver protektionisme på 

sukkerområdet 

Beskrive opbygningen af EU’s 

sukkermarkedsordning 

Belyse nuværende handels- og 

produktionsforhold for EU 

Sukkermarkedsordningens 

påvirkning af ulandenes 

eksportmuligheder til EU 

Erhverve viden om hvilke 

handelsaftaler ulandene har 

med EU på sukkerområdet 

samt med hvilke lande disse er 

indgået 

Finde frem til hvor mange 

forskellige reformforslag, der 

er til sukkermarkedsordningen 

Gennemgang af historisk 

materiale om sukkerdyrkningen 

i EU. 

Gennemgang af rapporter vedr. 

EU's sukkermarkedsordning. 

Gennemgang af statistisk fakta 

om handel og produktion 

Gennemgang af rapporter vedr. 

EU's sukkermarkedsordning. 

Gennemgang af rapporter og 

hjemmesider 

Gennemgang af rapporter 

Hovedsageligt af 

sikkerhedsmæssige årsager har 

EU valgt at beskytte sin 

egenproduktion af sukker samt 

holde stabile priser 

Opbygningen består i ordninger 

der favoriserer egen produktion 

og landmænd 

Minimal sukkerimport i EU 

pga. handelsbarrierer. 

Der er toldbarierer, som gør at 

EU bruger til at regulere hvor 

meget ulandene kan eksportere 

til EU. 

Der findes flere aftaler på 

sukkerområdet; de mest 

relevante for vores projekt er 

EBA- og Cotonou-aftalerne. 

Disse aftaler er indgået med 

hhv. LDC- og ACP-landene 

Vi kom til frem til flere, men 

har valgt de fire mest brugbare 

reform-muligheder: Status 

Quo, Faste Kvoter, 

Prisreduktion og Liberalisering. 

Side 27 af 56

Konsekvenser af en reform for 

de to landegrupper: ACP og 

LDC som den primære 

interesse i forhold til vores 

problemstilling 


Konsekvenserne af en reform 

for forbrugere, landmænd, 

sukkerproducenter i EU og DK. 

Gennemgang af reform forslag 

i rapport fra EU 

Gennemgang af reform forslag 

i rapport fra EU og FVM 

Se konklusionen på 

analysedelen 

Se konklusionen på 

analysedelen 

Som det ses i tabellen, har vi opdelt erkendelsesopgaverne i problemfelt og analysedel, af hensyn til 

overskueligheden og hvor de fremkommer i rapporten. Erkendelsesopgaverne er kort opridset for at 

finde baggrund og bevis for problemet i problemformuleringen samt opgaver vi mener skal løses for 

at finde løsning på problemformuleringen. Vi har forklaret hvilke data vi vil bruge med hvilken 

teknik vi vil anvende for at finde de svar vi søger. I den sidste kolonne har skrevet korte og konkrete 

svar på erkendelsesopgaverne. Resultatdelen af tabellen skal ses som et overblik over hvordan 

projektet er sammensat og dermed en kort forsmag på de selve svarene. 

4.2. Afgrænsninger 

I dette afsnit argumenterer vi for de mange valg og fravalg gruppen har lavet i dette projekt. Disse 

afgrænsninger er fortaget af mange årsager. Først og fremmest har vi en deadline for projektet som 

lyder 13. januar 2004, derfor er første afgræsning vi har i baghovedet: tid. Det er vigtigt at vi 

afgrænser tilstrækkeligt så en gruppe på syv mennesker har et forsvarligt antal opgaver inden for 

den givne tidsfrist. Det er selvfølgeligt en besværlig opgave, da man sjældent på forhånd kan vide 

hvor opfattende og hvor vidt en opgave strækker sig. Man starter med en hypotese og ender tit med 

en helt ny opfattelse af det pågældende problem, eller kan endda finde at problemet ikke eksisterer. 

Derfor er det vigtigt at man afgrænser sit forskningsområde og dermed kun finder baggrundsviden 

der er relevant for sin problemformulering og besvarelsen af denne. 

Den første afgrænsning vi lavede var at vælge sukkermarkedsordningen under EU’s 

landbrugspolitik. Der er mange ordninger og politikker indenfor EU og det er derfor nødvendigt at 

afgrænse her. Vi fandt hurtigt et problem i denne ordning som vi arbejdede videre med: EU’s 

protektionistiske sukkermarkedsordning, som bremser ulandenes muligheder for at udvikle sig 

gennem handel. Her har vi automatisk medtaget EU’s handelspolitik som underpunkt ved at vi 

berører denne i sukkermarkedsordningen (toldmur og til dels kvoter). Næste afgrænsning er valg af 

ulande. Dette valg faldt på ACP- og LDC-landene, som en samlet gruppe, især pga. deres 

nuværende præferenceaftaler. Desuden antog vi, at disse landgrupper havde fælles træk som bl.a.: 

fattige ulande og hovedsageligt gode og billige producenter af sukker. Dog viste den sidste påstand 

Side 28 af 56


sig ikke at holde vand, da det viste sig, at der i denne gruppe var en del lande med et højt 

omkostningsniveau ved sukkerproduktion. 

Der er mange måde at definere et uland, men de fleste går hovedsageligt på BNI pr. indbygger. Vi 

har valgt grupperne: LDC, denne er valgt ud fra FN’s definition af de fattigste lande i verden (jf. 

afsnit 3.7.4. om LDC) og ACP, som er defineret ud fra handelsaftaler med EU. De er altså valgt ud 

fra den betragtning, at de ligger blandt de nederst på listen med BNI pr. indbyggere. Herved ser vi 

bort fra andre definitioner som bl.a. er givet af OECD og Verdensbanken, da disse blot understøtter 

vores landevalg, ved at definere LDC- og ACP-lande som ulande. 

Der findes andre præferenceaftaler end de indgåede mellem EU og ulandene (LDC og ACP), bl.a. 

ASEM, mellem nogle asiatiske lande og EU. De andre aftaler er dog ikke medtaget i projektet, da vi 

har valgt aftaler, der begrænser sig til at omfatte de fattigste ulande. Dog skal der tages højde for, at 

LDC- og ACP-landene indbyrdes er meget forskellige, nogle af landene er meget effektive 

producenter, mens andre slet ikke producerer sukker. Dog har vi afgrænset os for at dele grupperne i 

effektive og ineffektive sukkerproducenter pga. af den givne tidsramme for P2. Desuden synes det 

ikke relevant for vores problemstilling, idet det er ulandene (ACP- og LDC-landene) som helhed vi 

vil hjælpe og ikke blot de effektive sukkerproducenter. I nogle af ulandene eksisterer der åbenlys 

korruption, hvor regeringen udnytter sine borgere. Så her vil udvikling af sukkerproduktion i disse 

lande måske ikke komme borgerne så meget til gode og derved ikke hjælpe landets udvikling i 

samme omfang som i et land uden korruption. Malawi kan nævnes som eksempel på et land med 

negative politiske udvikling, herunder menneskerettighedskrænkelser, korruption samt mistanke om 

misbrug af donormidler, derfor har Danmark i 2002 afviklet bistandssamarbejdet med Malawi og 

valgt at lukke sin ambassade i landet. 40 Dog ville det være for opfattende at undersøge alle ACP- og 

LDC-landene for korruption og lignende. Da dette igen ville en for stor byrde i forhold til vores 

givne tidsramme. Korruption eller ej så har disse lande dårlige forhold, både økonomisk, 

sociologisk og politisk, så udvikling i landet vil formentligt komme dem til gode næsten lige meget 

hvad. 

Hvad angår selve sukkeret har vi også lavet afgrænsninger. I rapporten beskæftiger vi os kun med 

sukker (råsukker også kaldet saccharose) fra sukkerroer og sukkerrør og raffineret sukker (hvidt 

sukker). Hermed ser vi bort fra syntetisk fremstillet sødemidler, som f.eks. Dextrose (sødemiddel 

fra druesukker). 

40 Kilde: Danida: http://www.um.dk/aspfiles/Lande_fakta.asp?land=129 

Side 29 af 56


I tilfælde af at billigt produceret sukker kommer ind på EU’s marked, evt. når LDC-landene får fri 

adgang i 2009, vil forbruget af sukker formentligt stige idet prisen forventes at falde, dette vil dog 

ikke blive afspejlet i alle markedssegmenter. Formentligt vil der ikke være den store stigning i 

forbruget af almindeligt sukker, da denne vare allerede er forholdsvis billig i EU og desuden ikke er 

særlig priselastisk. Dog kan den billigere sukker bruges i sukkerholdige produkter, som sodavand 

og chokolade, som er mere priselastiske end almindeligt sukker. Da prisen på disse sukkerholdige 

produkter formentligt vil falde, som konsekvens af den lavere pris for sukker fra 2009, vil dette, alt 

andet lige, resultere i en stigning af forbruget af disse. De sundhedsmæssige konsekvenser af dette 

merforbrug har vi valgt ikke at fokusere på. Desuden mener vi det er op til de enkelte landes 

myndigheder at regulere, hvis disse mener forbruget er for højt. 

Det at der produceres sukker indenfor EU er hårdt ved miljøet. Dette gælder til også udenfor EU. I 

og med at der i EU benyttes højteknologi i sukkerproduktionen vil det også få konsekvenser for 

miljøet. Dette aspekt har vi dog valgt at se bort fra. Dette fravalg er hovedsagligt pga. manglende 

interesse, men også fordi at dette ikke er så essentielt i forhold til vores problemformulering. Alt 

hvad der omhandler udpining, udledning af giftstoffer, gasarter til luft osv. er derfor udeladt. 

Der er begrænsninger for størrelsen og for hvor omfattende dette projekt kan være, er der derfor 

udvalgt de reformforslag som vi finder vigtigst og mest relevant for vores problem. Vi er kommet 

frem til fire, men der findes dog mange andre udmærkede forslag. Vi har valgt disse reformforslag 

udfra en betragtning af, om de dækker det meste af reformspektret for sukkersalg/produktion på 

hhv. markedsøkonomiske vilkår og på et marked med planøkonomiske træk. Det er nemt at følge 

forskellene i konsekvenserne af disse reformforslag, da de ikke ligner hinanden. Der er med andre 

ord valgt fire alsidige forslag, der ikke ligger lige op ad hinanden. Endvidere er de valgt samme sted 

fra, da vi så sikrer en ens behandling af reformerne. Reformerne er hovedsagligt af 

landbrugspolitiskkarakter, dvs. interventionspris, minimumspris mv. er dér, hvor vores fokus ligger. 

Dog kan man ikke sige A uden at sige B - handelspolitisk er der også behov for ændringer. Hvad 

hjælper det at man kan konkurrere på prisen, hvis man på intet tidspunkt har mulighed for at komme 

ind på markedet. 

Eftersom ulande er vores primære gruppe for undersøgelse er der dog også sekundære mål. Disse 

omfatter andre grupper, som også er væsentlige for at komme til en realistisk løsning på vores 

problemformulering. Først og fremmest er der temarammen om det danske samfund, herunder 

kommer vi ind på betydningen af en reform for det danske landbrug (og dermed det danske 

samfund). Nærmere bestemt prøver vi at kigge på konsekvenserne af de forskellige reformforslag, 

Side 30 af 56


og hvad der generelt sker ved prisændringer for landbruget på et overordnet niveau. Vi ser også på 

sukkerfabrikker og konsekvenserne for dem. Konkurrenceevnen er også et parameter der bruges - 

dette gælder for hele sukkersektoren. Konsekvenserne ved reformforslag gennemgås for såvel for 

forbrugerne som for beskæftigelsen i landbruget. Ovenstående laves så vidt muligt også for EU, da 

vi som nævnt andet steds betragter Danmark som en del af EU. Der er dog klare afgrænsninger. 

Først og fremmest fordi materialemængden for konsekvenserne for EU er omfattende, det er de til 

gengæld ikke for Danmark. Derfor benytter vi os af konsekvenserne for EU og drager derefter 

paralleller til det danske samfund. Der benyttes i så vid udstrækning som mulig fakta for Danmark. 

4.3 Valg og fravalg af teorier 

Vi har i vores projekt valgt at beskæftige os med nogle teorier, som hjælper os med at finde de 

teoretiske forklaringer på de problemer, vi har mødt i undersøgelsen af vores problem. I dette afsnit 

nævner vi disse teorier og gøre kort rede for, hvorfor vi har valgt dem, hvordan vi bruger dem i 

vores projekt og hvordan de hjælper os med at komme med løsningen på vores problem. 

David Ricardos teori om de komparative fordele: Denne teori bygger videre på Adam Smiths teori 

om absolutte fordele, der siger, at man skal lave det man er bedst til i forhold til de lande, man 

handler med. Ricardo udbygger denne teori med, at man skal handle med det man er relativt bedst 

til. Det vil sige, at hvis man har to lande hvoraf det ene på alle felter er mere effektiv til at 

producere end det andet land, vil det stadigt kunne betale sig for de to lande at handle med 

hinanden, hvis de specialiserer sig i det de er relativt bedst til i forhold til hinanden. Bruger man 

teorien på de nuværende forhold, burde ulandene via deres potentielle bedre konkurrenceevne 

(arbejdskraft, klima til sukkerdyrkning osv.), ifølge Ricardos teori, overtage en stor del af EU’s 

sukkerproduktion. 

A. G. Franks monopol-satellit model og S. Amins sektormodel: De to teorier har vi valgt at 

inddrage i vores projekt for at forklare hvorfor ulandene er havnet i den situation de er i. Dvs. 

hvorfor nogle lande er mere udviklede end andre. De to teorier viser også en anden 

udviklingsmulighed for ulandene: nemlig at ulandene for at udvikle sig skal afskære al forbindelse 

med ilandene, som udnytter dem og forstyrrer lande af den tredje verden i deres udvikling. I vores 

problemfelt har vi vist, at ulandene indgår mange aftaler med bl.a. EU for at fremme deres handel 

etc. Men er det den eneste mulighed de har? Amin og Frank, som har studeret ulandenes 

udviklingsmuligheder i adskillige år, siger at disse skal bevæge sig i en helt anden retning. Med 

Side 31 af 56


andre ord viser vi med disse teorier, at der er andre perspektiver i den situation, og at den 

nuværende situation ikke skal opfattes som den eneste rigtige. 

4.4 Valg og fravalg af empiriske metoder 

Der er to grundlæggende metoder for at skaffe sin viden på. Disse er delt i en teoretiske og praktisk 

del, som begge er viden, der er baseret på erfaring. Denne erfaring kan skaffes fra bøger, rapporter 

og lignende (teoretisk), eller via undersøgelser, spørgeskemaer osv. (praktisk). 

Vores projekt er udelukkende baseret på teoretisk empiri. Grunden til, at der ikke indgår praktisk 

empiri i vores projekt, skal findes i det valgte emnes omfang mht: tidsramme, økonomi etc. 

4.4.1. Kildernes gyldighed og pålidelighed 

Når man søger data, er det vigtigt at man er kritisk over for det man finder. Når man endelig har 

fundet de data man vil anvende, kommer næste led i processen - fortolkningen. Her skal man sikre 

sig, at de data man vil anvende har en høj validitet, og at man kan sætte sig ud over materialets 

begrænsninger og perspektivere videre. 

For alle tekster fra interesseorganisationer gælder generelt, at man skal være opmærksom på at 

deres tekster kan være ”farvede” af deres agenda. Altså bør man tage højde for, at de hver har 

forskellige mål de ønsker at fremme, og måske formidler deres budskab på en sådan måde, at man 

er mere tilbøjelig til at dele deres synspunkt. 

Opslagsværker er kun faktiske data uden fortolkning og er som sådan neutrale i deres formidling. 

Mht. faglitteratur, burde disse også være rensede for forfatternes personlige holdninger og 

interesser, dog har vi endnu ikke det faglige niveau eller tilgængelige værktøjer til at stille 

grundlæggende spørgsmål ved disse ting. Derfor betragter vi faglitteraturen som værende neutral. 

I vores projekt har vi hovedsagligt gjort brug af én rapport som idégrundlag for vores analyse: ”På 

vej mod en reform af Den Europæiske Unions sukkerpolitik – Synteserapport over 

konsekvensanalyserne”. Denne rapport vurderer vi som værende meget troværdig i dens 

løsningsforslag, da mange forskellige interessegrupper er blevet hørt i forbindelse med 

udarbejdelsen af denne. De mange forskellige holdninger er blevet godt integreret i rapporten idet 

der fra EU’s side er opstillet et bredt perspektiv for de løsningsforslag, som rapporten skal belyse. 

Når det kommer til de resterende kilder, er disse også omhyggeligt udvalgt, ud fra en vurdering af 

kildens pålidelighed og neutralitet. Desuden har vi behandlet empiri med tanke på, om de kan være 

partiske. 

Side 32 af 56


5.1. Reformforslag for sukkerordningen 

5. Analyse 

Sukkerproduktionen fylder ikke meget i EU’s budget, og er delvis selvfinansierende. Derfor har EU 

ikke har haft nogen synderlig grund til at lave en reform. Desuden har sukkerordningen virket efter 

hensigten, om at EU skal være selvforsynende med sukker og at sikre producenterne en rimelig 

levestandard. 41 Når der fra tid til anden er fremlagt reformpakker, er det sandsynligt, at sukker ofte 

er blevet nedprioriteret til fordel for protektionisme-nedsættelse på andre, for de reformkrævende 

lande, vigtigere områder af landbrugssektoren. Dvs. sukkerområdet kan være blevet offer for 

politiske studehandler. Da sukker i dag fremstår som den mindst reformerede, og ikke mindst en af 

de mest protektionistiske politikker under landbrugspolitikken, er presset for at lave en 

sukkerreform med tiden øget betragtelig. 

Som beskrevet i vores operationaliseringsafsnit vil vi i den følgende analyse kigge nærmere på fire 

forskellige reformtyper. De reformtyper vi vil kigge på er: Status-Quo, Faste Kvoter, Lavere Priser 

og Liberalisering. 42 

5.1.1. Status-Quo 

I 2001 vedtog EU’s ministerråd at videreføre den hidtidige ordning i 5 år med uændrede priser og 

en reduktion af kvoten på 115.000 tons i forhold til den nuværende kvote. 43 Hvis man vælger 

reformforslaget ”Status-Quo” bibeholder man den nuværende ordning, også efter den 30. juni 2006, 

hvor den nuværende udløber. Ifølge dette forslag skal kvoterne fortsat tilpasses én gang om året i 

forhold til importmængden. Der kommer dog alligevel til at ske væsentlige ændringer i 

markedssituationen, selvom navnet på reformen antyder noget andet. 

EU-markedets pris vil forsat være høj pga. omfattende garantiordninger, næsten tre gange så høj 

som prisen på verdensmarkedet, selvom den falder gennem WTO- aftaler og forhandlinger, som 

kræver mere liberaliserede priser. Denne prisforskel mellem EU's marked og verdensmarkedet vil, 

når LDC-landene får adgang fra år 2009, gøre EU’s marked meget attraktivt for disse lande. 

41 Kilde: www.ibis.dk: Artikel: ”EU's forvoksede sukkerdinosaur” 

42 Reformforslagene er skrevet ud fra rapporten: På vej mod en reform af EU’s sukkerpolitik” 

43 Kilde: Rapport: ”Reform af EU’s sukkerpolitik – konsekvenser for EU og udviklingslandene” side 8 

Side 33 af 56


Herigennem kan ulande komme ind i en udvikling hvor de kan forbedre deres sukkersektor, og 

dermed styrke deres eksport til EU's markeder. 

Hvis produktionen føres videre som hidtil med støtte fra EU’s sukkerordning (prisstøtte, 

eksportstøtte og toldbeskyttelse) kan det forventes, at præferenceimporten ville stige. Dvs. hvis 

LDC-landene kan komme ind på EU’s marked og afsætte deres sukker til en højere pris end på 

verdensmarkedet, vil de formentligt også prøve at producere mere sukker som de kan afsætte på 

dette marked. 

Brasilien, Australien og Thailand har indgivet en klage imod EU’s sukkerordning. Mere præcist går 

klagen ud på EU’s eventuelle krydssubstituering. Anklagerlandene finder bl.a. det forhold at csukker 

ikke henregnes i WTO-kvoten for subsidieret eksport, er i strid med WTO-reglerne. Skulle 

WTO give anklagerlandene medhold, vil det få drastiske konsekvenser for EU’s Status-Quo-model 

og nedsætte produktionen af sukker i EU voldsomt. 

Nedgangen i produktionen vil medføre reduktion i antallet af sukkerfabrikker. 44 Noget af 

produktionskapaciteten kan dog lægges om til raffinering af importeret sukker. Denne nedgang i 

egenproduktion indenfor EU samt den øgede import fra andre lande vil betyde, at de ”fordele” som 

landmændene i EU har. Dvs. den høje interne pris på sukker i EU, som reelt betales af forbrugerne, 

forskydes over til kun at gavne de lande der nu eksporterer til EU, dvs. tredjelande og 

mellemhandlere. Med andre ord sker der en pengetilførsel til ulandene fra EU. 

Hvis WTO-klagen får medhold og EU tager denne kritik til sig, vil det sandsynligvis medføre 

nedgang i EU’s sukkerproduktion. C-sukker produktionen vil falde bort og produktionen af Bsukker 

vil reduceres. Da den afgift man, som sukkeravler skal betale af B-sukker, går til eksport af 

denne sukker, vil denne falde med reduktion af B-sukker produktionen. I sidste ende vil nettoprisen 

(som er den pris sukkeravlere får for deres sukkerroer efter at have betalt afgifterne) stige, da 

afgifterne falder. Her er der en forudsætning, at sukkeravlere beholder den nominelle pris på sukker. 

Men generelt er problemet, at der i et miljø med ringe konkurrence vil være sikret en vis 

fortjenstmargin når priserne er garanteret, uanset produktionsomkostningerne faktiske udvikling 

(som ofte vil være faldende pga. effektivisering). 

Alt i alt må det dog siges at Status-Quo ordningen ikke vil medføre en ændring i nogle af de mest 

omstridte aspekter ved sukkerordningen, bl.a. den manglende konkurrence og prisen på sukker for 

forbrugere og aftagerindustrier dermed ikke falder til verdensmarkedsniveau. Også 

sukkerproducenternes relativt store fortjenstmargin pr. hektar ændres ikke. Desuden opfodrer 

44 Det samme fandt sted i 1992-2000, da industrien blev rationaliseret og 25 pct. af fabrikkerne i EU lukkede. 

Side 34 af 56


markedsordningen stadig til generel overproduktion, da priserne ikke falder med stigning i udbudet 

pga. de garanterede priser. 

Endeligt kan det siges, at selvom Status-Quo modellen vælges, vil der formodentligt ske en 

formindskelse af EU's sukkerproduktion, såfremt klagen fra Australien, Brasilien og Thailand får 

medhold. 

Får klagen ikke medhold vil EU's Status-Quo model prøve på at opretholde et system med høje 

interne garanterede priser, hvor EU selv producerer forholdsvist meget. I 2009 er det så planen at 

LDC-landene kan komme toldfrit ind på markedet og afsætte deres sukker til de høje interne 

sukkerpriser. 

5.1.2. Faste Kvoter 

I denne model nedsættes produktionskvoterne (A- og B- kvoterne) til et aftalt niveau og den frie 

import erstattes af præferenceimport. Fordelen er bl.a. at man bedre kan forudse 

markedsudviklingen og investere derefter, dog med et betydeligt lavere aktivitetsniveau. Dette 

strider imod EU's forpligtelser over for LDC-landene, da disse lande alligevel ikke får den frie 

adgang de var lovet fra 2009. 45 

Dog er mange af de fattige lande også interesseret i at vende tilbage til de faste kvoter og 

toldbeskyttelse. De mindst udviklede lande har selv anmodet om det, som et forsøg på at undgå 

prisnedsættelser, som vil udelukke flere af dem fra at få fordel af den frie markedsadgang til EU. De 

ACP-lande som er med i sukkerprotokollen 46 vil også gerne vende tilbage til de Faste Kvoter, da de 

er sikre på at få penge for deres sukker, og uden at skulle konkurrere med de andre lande. 

Hvis man går tilbage til de faste kvoter vil det medføre, at kvoterne nedsættes mærkbart i forhold til 

de nuværende. 

Hvis priserne på det indre marked fortsat toldbeskyttes vil producenterne også fortsat være sikre på 

deres fortjeneste, mens priserne for forbrugerne forbliver høje. Dog er der ingenting i denne model 

der afviser at garantipriserne kan nedsættes. 

5.1.3. Lavere Priser 

Dette forslag går ud på at den interne pris nedsættes og skal derefter fastholdes på det indre marked 

via toldbeskyttelse, dvs. importtold bevares. Derved kan man etablere en balance på markedet ved 

45 

Jf. kapitel om EBA-aftalen 

46 

Aftale mellem EU og 19 ACP lande om præferenceimport af sukker, Kilde: http://www.acpsugar.org/protocols.htm 

Side 35 af 56


at regulere udbudet (EU’s sukker og præferencesukker) efter prisen (prisnedsættelse). 

Produktionskvoterne bliver med tiden afskaffet, når man opnår ligevægt ved hjælp af prisregulering. 

Interventionsprisen, som er den pris sukkerfabrikkerne er garanteret for deres sukker af EU, har 

ikke været brugt i 15 år 47 . Denne reduceres til at være et sikkerhedsnet, der kun skal bruges i 

nødstilfælde eller evt. helt afskaffes. Fra 2009 når LDC-landene får toldfri adgang til at eksportere 

til EU, vil priserne falde med i takt med denne eksport. Dette kan dog afhjælpes ved at justere 

tolden på det resterende sukker uden præference, for at sikre en vis ligevægt på markedet. 

Hvis den interne pris nedsættes kan det ske uden alvorlige skadesvirkninger for EU's 

sukkerproduktion, bl.a. fordi nogle ACP-lande har høje produktionsomkostninger (jf. bilag 1), 

hvorfor EU’s marked ikke være så attraktivt. 

For ikke at eliminere EU's sukkerroeproduktion helt, kan der gives direkte støtte til 

sukkerproducenterne efter samme princip som for den fælles landbrugsreform, dvs. man får samme 

støtte uanset hvad man producerer. 

Produktionskvoterne kan afskaffes når import/eksport niveauet har stabiliseret sig. Hvis der ydes 

direkte støtte til landbrugene, kan kvoterne afskaffes med det samme. Dette vil styrke konkurrencen 

og EU’s interne handel til fordel for de mest effektive producenter. 

Prisnedsættelsen kan dog godt komme til at ramme budgettet hårdt, hvis der skal ydes godtgørelser 

til dem, der ikke står så stærkt i konkurrencen samt eventuelt ACP-landene. 

I en vurdering af prisnedsættelse tages udgangspunkt i at man på sigt vil mindske sukkerprisen med 

ca. 35 pct. dvs. at markedsprisen på sukker internt i EU falder til 475 €/ton. En sådan reduktion af 

prisen vil medføre, at produktion af sukker i mange lande i EU vil ophøre (jf. Bilag 1). 

5.1.4. Liberalisering 

Denne løsning medfører at man afskaffer den interne prisstøtte til sukker og sukkerroer samt 

produktionskvoterne, mængde- og toldbegrænsningerne på samhandlen. 

Denne model vil ubetinget være en fordel for de mest effektive sukkerproducenter, da de kan 

overtage de mere urentable producenters plads. Samtidigt vil denne model naturligvis medføre hård 

konkurrence på sukkerområdet og give en mere effektiv ressourceallokering. 

Dette tiltag vil endvidere betyde, at den europæiske sukkerpris vil lægge sig op ad 

verdensmarkedsprisen. Dette vil være til de effektive producenters fordel, men for f.eks. nogle 

ACP-lande vil det være en ulempe, da mange af dem har relativt høje omkostninger i forbindelse 

47 Se afsnittet om interventionspris under opbygning af sukkermarkedsordningen. 

Side 36 af 56


med produktionen. Med andre ord vil en liberalisering betyde, at man får færre producenter (de 

effektive) til at levere til markederne. Det vil alt andet lige gøre leverancer mere usikre, da f.eks. 

krig og klimatiske forhold kan spille ind. 

Selvom der er effektive produktionsapparater indenfor EU vil en liberalisering absolut ikke være 

uden konsekvenser. De fleste lande i EU dyrker, som nævnt, sukkerroer og sukkerroehøstens korte 

sæson (maks tre mdr.) er et alvorligt handicap overfor rørhøstens sæson (over ni mdr.). 

En liberalisering kan altså få alvorlige konsekvenser for den europæiske sukkerproduktion, hvilket 

kan betyde at der skal ydes kompensation. Dette vil belaste EU’s budget i allerhøjeste grad, hvis 

lukningen af sukkerfabrikker bliver omfattende. Endnu mere omfattende bliver det hvis også ACPlandene 

skal have en form for kompensation for deres indtægtstab. 

Gennemføres liberaliseringen derimod over et længere tidsinterval vil omkostningerne formentligt 

blive mindre eftersom producenterne kan nå at omstille sig til konkurrencen eller omstille deres 

produktion. 

5.1.5. Liberalisering - ”Den Danske” model 48 

Danmark har op til møderne i EU i september 2003 uarbejdet en handlingsplan for hvordan 

sukkerordningen bør liberaliseres. Danmark er sammen med bl.a. Sverige, nogle af de varmeste 

fortalere for en liberalisering. 

Grundpillen i den danske model er Liberalisering. Den danske ordning vil påbegynde en 

liberalisering når den nuværende ordning slutter 30. juni 2006. I den danske ordning skal EBA 

aftalen have fuld virkning fra 2006. Dvs. alle begrænsninger for disse landes sukkereksport vil falde 

væk allerede i 2006. 

En fuld liberalisering vil betyde at forholdene for sukkerhandel vil blive helt overladt til 

markedskræfterne. 

Folketingets udvalg for fødevarer, landbrug og fiskeri satte overgangsperioden for liberalisering til 

fem år. I løbet af disse fem år skal der ske en lineær reduktion af de institutionelle priser 49 

(interventionsprisen for sukker og minimumsprisen for sukkeroer). I modellen går man ud fra en 

årlig reduktion på 71,2 €/ton for interventionsprisen, og 41,3 €/ton for minimumsprisen49 . I det 

danske forslag skal protektionisme, som f.eks. importtold på sukker nedsættes gradvist. Dog har 

48 Skrevet med udgangspunkt i ”Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri journalnr. 199/-320/M03-0001” 

49 Kilde: Notat: ”Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. Journal nr. 1997-320/m03-0001”, side 3 

Side 37 af 56


man i den danske model ikke fundet grundlag for en ændring i produktionskvoterne i 

overgangsperioden. 

Da en af EU's målsætninger med sukkerordningen oprindeligt var, at sikre landmændene en rimelig 

indkomst er der også en vis tradition for, at de bliver kompenseret for prisreduktioner. 49 

Tidligere har man i landbruget kompenseret vha. hektarstøtte, men i de senere reformer (bl.a. 

Agenda2000 50 ) er man gået mere over til enkeltbetalingsordninger. For sukker vil dette betyde at 

den enkelte landmand får ret til støtterettigheder, og det skal være for A- og B-kvoten. Dvs. at 

kompensationen skal fastsættes som €/ton polsukker (sukkerindholdet i en sukkerroe, som er det 

landmanden betales for) og det samlede beløb pr. producent er fastlagt via det aktuelle areal. 51 

Så vidt den danske models rammer for hvordan støtten gives, nu til hvor meget; tidligere har det 

været 100 pct. men i forbindelse med Agenda2000 er dette blevet sat ned til 50 pct. for kornavleres 

vedkommende. Dog har der tidligere været forudsat at producenten skulle opretholde sin produktion 

for denne støtte, dette er dog afskaffet. Den danske model søger at få denne form for støtte overført 

til sukkerordningen. 

Tabet for sukkerroerdyrkerne, i forhold til en alternativ afgrøde, som er defineret som forskellen 

mellem dækningsbidragene på de to slags afgrøder, vil være på ca. 602 €/ha. En foreslået 

kompensation på 464 €/ha i sidste overgangsår vil svare til en kompensation på 77 pct. 

En fordel ved at indføre disse enkeltbetalingsordninger er, at sukkerroedyrkerne formentlig vil 

vælge den afgrøde der er mest rentabel, da de vil få den samme mængde penge fra EU uanset hvad 

de producerer. Da der ikke ydes støtte til eksport vil produktionsafgiften til eksporten falde væk, 

hvilket vil aflaste landmanden. 52 

Hvis den danske model gennemføres vil det få konsekvenser for EU's sukkerproduktion. EuroCare 53 

vurderer at den samlede interne produktion i EU-15 falder til 9 mio. tons hvidt sukker mod de 

nuværende 17 mio., såfremt der ikke gives kompensation. Sukkerproduktionen indenfor EU vil 

herefter hovedsageligt være koncentreret i Frankrig, England og Tyskland og evt. Østrig 54 (se evt. 

Bilag 1). 

50 

Agenda2000 = EU’s landbrugsreform fra år 2000 

51 

Kilde: Notat: ”Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. Journal nr. 1997-320/m03-0001”, side 4 


53 Tysk konsulentvirksomhed 


Side 38 af 56

5.2. Vurdering af konsekvenser 

5.2.1. For LDC- og ACP-landene 


Status-Quo: For LDC- og ACP-landene (herefter samlet ”gruppen”), er Status-Quo modellen både 

en fordel og en ulempe. En fordel for gruppen er, at de kan sælge deres sukker til EU’s interne pris, 

som ligger en pæn del over den pris de kunne opnå på verdensmarkedet. Dette kan hjælpe gruppen 

til at forøge deres sukkerproduktion, da de kan få en betragtelig gevinst ved afsætning på EU’s 

markeder. Denne gevinst kan gruppen bruge på forskellige måder, grundlæggende er der to: 

1. Pengene kan bruges på forbedringer af sukkerproduktionsapparatet, hvorefter der kan 

afsættes endnu mere sukker på EU’s marked (såfremt de får lov til det, hvilket dog ikke et 

problem efter 2009 for LDC-landene) og da priserne er garanterede af EU vil der dermed 

kunne hives en større fortjeneste hjem. Ulempen ved dette er, hvis EU pludseligt reformerer 

sukkerordningen, eller benytter sig af andre beskyttelsesmetoder (f.eks. safeguardklausulen) 

før gruppen er helt konkurrencedygtig så vil de investerede penge være mere 

eller mindre tabt. Men forbliver sukkerordningen som den er, som det lægger op til i Status- 

Quo, kan sukkerbrugene komme til at fungere som en lille dynamo, der trækker andre 

sektorer i gang. Lidt ligesom bomuldsproduktion gjorde under den industrielle revolution i 

England. 

2. Pengene kan også forbruges direkte. Dette lyder måske ufornuftigt, men hvis dette forbrug 

sætter gang i andre ting i det respektive land, vil dette alligevel kunne øge landegruppens 

velstand. Dette merforbrug vil evt. kunne komme sukkerproducenterne selv til gode i sidste 

ende (ud over det forbrug de selv har haft), da andre sektorer vil reinvestere pengene og 

måske få sukkerforbruget til at stige derigennem. 

Det skal her siges at det forudsættes at pengene havner hos gruppens regeringer, og ikke hos 

landbrugerne selv. 55 

Det at gruppen vil kunne få højere priser og garanterede priser vil dog også have ulemper. For det 

første vil det give problemer med motivationen til effektivisering: Der er ikke rigtigt nogen grund til 

effektiviseringer, da der ikke findes reel konkurrence og samtidigt har man også solide fortjenester 

fordi man bl.a. har billig arbejdskraft (naturligvis afhængigt af hvor gode man er til 

sukkerproduktion). Dvs. selve konkurrenceevnen, vil derfor ikke vil blive specielt forbedret, hvilket 


Side 39 af 56


ikke vil give et optimalt udgangspunkt, da landene så kun vil kunne eksportere til EU. I forhold til 

verdensmarkedsprisen vil de altså være for dyre. Man kan også forestille sig, at kunstigt høje priser 

og en mere eller mindre garanteret afsætning vil kunne betyde at gruppen vil opleve et skred (i 

endnu højere grad end i dag) mod en monokultur, hvilket igen vil gøre gruppen mere afhængige af 

EU, politiske forhold internt i gruppen, samt klimatiske forhold. 

Denne model er en fordel for den del af gruppen, der er mest udviklet og medlem af LDC, da disse 

har fri adgang fra 2009. Ulempen er dog stor for gruppen af konkurrencedygtige ACP-lande, de har 

nemlig ikke umiddelbart nogen aftaler der sikre dem fri adgang som det f.eks. er gældende med 

EBA. ACP-landene kan derfor komme til at stå og ikke kunne komme af med deres sukker, selvom 

de egentlig er konkurrencedygtige. 

Samtidigt er perioden indtil 2009 ikke gunstig for de konkurrencedygtige LDC-lande. Disse har 

overordnet set en meget lille kvote (under 100.000 tons pr. år). 

Ved den høje garanterede pris vil de komparative fordele som nogle af landene i gruppen har ikke 

være brugbare, da de kan køre priskonkurrence pga. interventionspriserne og mindstepriserne, 

hvilket har givet EU et meget højt prisniveau. De kan kun konkurrere ned til disse prisers grænse, 

hvilket de fleste EU sukkerbønder også kan. 

Man regner med at LDC-landene kan levere 2,56 mio. tons hvidt sukker, når EBA-aftalen træder 

fuldt i kraft fra 2009. 56 

Faste Kvoter: Denne model vil være til fordel for den del af gruppen, der er mindst udviklet, da 

disse lande vil have nemt ved at overskue de fremtidige investeringer. Nærmere bestemt det, at de 

har en kvote de skal/kan opfylde, dvs. de kan på forhånd se hvor store investeringer der skal laves, 

og hvor meget arbejde der er. Endvidere er landene sikre på deres afsætning, da de har en kvote, og 

de er sikre på priserne, de er garanteret af EU. Dvs. både afsætning og priser, som er det 

grundlæggende, er garanteret. Markedskræfterne er dermed sat ud af spil. Det at landene har en 

kvote de skal opfylde kan modvirke udvikling af en monokultur, da de ikke kan afsætte mere på 

markedet end kvoterne forudsætter. Dette forudsætter dog at kvoterne ikke bliver så store, at de 

reelt fremprovokerer en monokultur. Kvotegrænsen kan dog også vendes til en ulempe: Hvis man 

ikke kan udvide sin produktion ud over den givne kvote, er der ikke længere den samme motivation 

for udvikling, der vil være under almindelige markedskræfter. Kvotegrænsen vil også være med til 

at modvirke reel konkurrence. Det vil for nogle lande i gruppen være en fordel, da de reelt ikke er 


Side 40 af 56


konkurrencedygtige. Den manglende konkurrence er også en ulempe for bl.a. forbrugere og købere 

af sukker til videre brug i produktion, fordi prisen ikke umiddelbart vil falde. Dog er der ikke noget 

i modellen, der siger at man sammen med kvotegrænserne ikke kan sætte minimumsprisen lavere 

end den nuværende. 

Man vil med denne model også et problem, rent teoretisk. Hvis man ser på de komparative fordele, 

som LDC-landene og ACP-landene burde have, kan de ikke bruges her, da der ikke er fri 

konkurrence. Endvidere vil denne model virke som en voldsom hæmsko for de effektive 

producenter der er i gruppen. 

Lavere Priser: Denne model vil være mindre gunstig for den del af gruppen der er mindre effektiv 

end de to foregående modeller. Det skyldes, at nogle af landene har ret høje 

produktionsomkostninger, derfor vil en prisnedsættelse ramme disse lande relativt hårdt, da de vil 

miste en del af deres fortjenstmargin, hvis de i det hele taget har konkurrenceevne til at klare dette. 

EU’s marked bliver med andre ord uinteressant for dem i forhold til nu. Det vil kunne betyde, at 

sukkersektoren ikke vil have de samme udviklingsmuligheder under denne model, som under de to 

foregående. Omvendt kan man sige, at de producenter der så vil levere til EU's markeder nu, vil 

være de effektive, eller som Darwin ville have sagt: ”Survival of the Fittest”. Dog er dette 

naturligvis afhængigt af hvor meget prisen nedsættes. For forbrugeren vil dette ubetinget være en 

fordel: Priserne bliver lavere og de eksisterende producenter vil være dem der er effektive nok til at 

klare en prisnedsættelse. 

Liberalisering: Denne model er, ligesom den foregående, hård ved nogle landene i gruppen. Denne 

er dog endnu hårdere, da prisen nu ikke længere (i hvert fald ikke direkte), bestemmes af EU på 

dette marked. Nu defineres prisen på markedet af udbud og efterspørgsel. Markedet har ikke nogen 

indbygget mekanisme der sikrer, at det er ulande, der får sukkerordrerne. Nu er det kun de mest 

effektive producenter, der kan klare sig. Bl.a. Brasilien som er blandt de mest effektive. En stor del 

af gruppen får problemer med fortsat at have en sukkerleverance på konkurrenceniveau. 

EU's præferenceimport er på ca. 2 mio. tons årligt, og følger man den danske model bør 

importprisen blive reduceret i samme takt som interventionsprisen. EuroCare skønner at dette vil 

medfører en reduktion af denne import med 67.000 tons, og at importen til EU bliver erstattet af 

import fra de mest effektive sukkerproducenter, dvs. bl.a. Brasilien. Præferencelandene har ved 

deres eksport til EU, med det nuværende prisniveau, en indtægt på 1.264 mio. € årligt, hvoraf de 

Side 41 af 56


758 mio. € skyldes EU's høje priser i forhold til verdensmarkedsprisen; over halvdelen af indtægten 

er dermed ”kunstig”. Dog vil liberaliseringen, rent komparativt, være til fordel for den ”stærke” del 

af gruppen, de kan konkurrere på det de er bedst til, nemlig prisen. 57 

5.2.2. For EU’s og ulandenes konkurrencedygtighed 

I foregående afsnit har vi beskæftiget os med forskellige reformmodeller, men hvilken indflydelse 

vil de have på sukkerproduktion i EU? Er vi blevet bedre til at producere sukker, eller kan vi stadig 

ikke konkurrere med vores udenlandske konkurrenter? Det vil selvfølgelig komme an på, hvilket 

reformforslag, der bliver vedtaget. Konkurrencedygtighed på sukkerområdet er hovedsageligt 

afhængig af følgende: klimaet i det pågældende land da dette bestemmer hvorvidt man kan 

producere rør eller roer, samt størrelsen på produktionsomkostninger. 

EU er blevet kritiseret for manglende konkurrence på sukkerområdet. Ved at bruge f.eks. 

eksportstøtte, udelukker EU andre lande, der måske er bedre og billigere til at producere sukker, fra 

rimelig konkurrence, og dermed afsætningsmuligheder. Der heller ikke en fair konkurrenceforhold 

internt i EU: de lande der har de største produktionsomkostninger, bliver tildelt største A-kvote (de 

skal kun betale to pct. i afgift i modsætning til B hvor det kan være op til 37,5 pct..) 

Ved løsningen med Status-Quo modellen vil der ikke blive ændret ret meget ved 

konkurrenceforholdene, da man bibeholder alle de protektionistiske ordninger (prisstøtte, 

eksportstøtte, importtold mm.). Dog vil der fra 2009 ske en ændring i retning af mere konkurrence, 

da LDC-landene får fri adgang til EU's markeder ifølge EBA-aftalen. Dette vil formentligt presse 

EU's priser nedad, såfremt LDC-landene vil konkurrere indenfor interventions/mindstepriser. 

Ved at bruge modellen Faste Kvoter vil man formentligt forbedre konkurrenceevnen hos LDC- og 

ACP-landene, da de så vil få lov til at eksportere mere, og dermed kunne forbedre/udbygge deres 

sukkerindustri. Denne model vil være bedre for dem, end de mere liberaliserende modeller, da 

landene får tid til at forbedre deres konkurrenceevne (f.eks. opbygge sukkerindustri). I tilfælde af 

fuld liberalisering vil mange af landene i gruppen slet ikke kunne være med, og vil derfor hurtigt 

blive udkonkurrerede af stærkere lande som Brasilien og Thailand. Modellen Faste Kvoter vil ikke 

ændre noget ved konkurrenceforholdene internt i EU. Medlemslandene vil fortsat have deres kvoter 

og garanterede pris for deres produktion. Sukkerproduktion reduceres, hvis Brasilien, Thailand og 

Australien får medhold i deres klage til WTO, men sukkerproducenterne vil fortsat være sikret en 

rimelig levestandard via den garanterede mindstepris. 


Side 42 af 56


I tilfælde af at modellen Lavere Priser bliver gennemført, vil konkurrencevilkårene for de stærke 

sukkerproducenter klart forbedres. En del af EU’s sukkerproduktion vil falde bort, men de 

”overlevende” lande vil kunne konkurrere med hinanden på mere lige vilkår. De stærke 

sukkerproducenter vil sandsynligvis komme ind på EU’s marked, hvis EU samtidigt sænker 

importtolden og fjerner importrestriktioner. For ulandene kan det få tragiske konsekvenser, hvis 

denne reformmodel gennemføres uden en overgangsperiode. De fleste LDC- og ACP-lande vil ikke 

tjene så meget på deres sukker i tilfælde af at de interne priser i EU reduceres. Især hvis de øvrige 

ordninger på sukkerområdet også bliver mere liberale og de ”stærke” lande dermed får endnu mere 

adgang til markedet, vil vores landegrupper ikke være i stand til at konkurrere med disse. 

I modellen med Fuld Liberalisering, vil konkurrenceforholdene blive forbedret, både i og udenfor 

EU. Internt vil en del af sukkerproduktionen falde bort. Generelt vil den blive reduceret med ca. to 

tredjedele og resten af produktionen vil blive koncentreret i nogle få lande som: Storbritannien, 

Frankrig, Tyskland og evt. Østrig. Sukkerproduktionen vil falde drastisk, fra 20 til 6 mio. tons 58 , og 

importen vil stige til 10 mio. tons. Importen vil højst sandsynligt være koncentreret omkring ét land: 

Brasilien, som er blandt de største sukkereksportører i verden 59 . Hvis en liberalisering gennemføres 

uden overgangsperiode, vil ulandsgruppen formentlig være afskåret fra global konkurrence, i hvert 

fald i første omgang fordi de ikke på nuværende tidspunkt, har en tilstrækkelig effektivt 

sukkerindustri til at klare konkurrencen. 

5.2.3. For de europæiske forbrugere 

I dette afsnit vil vi se på, hvilke konsekvenser det kan have for forbrugerne hvis et af de fire 

beskrevne forslag bliver vedtaget. 

Sukkerordningen har nogle klare ulemper for forbrugere: de betaler tredobbelt pris for sukker, i 

forhold til verdensmarkedsprisen, i supermarkederne, og høje priser for sukkerholdige varer, som 

f.eks. sodavand og kager. Dette er ikke alt; forbrugere betaler også dyrt for, at landbrugspolitikken 

generelt skal kunne køre rundt. 

Forbrugerne betaler for selve sukkerordning via de høje interne sukkerpriser og gennem skatten. 

Den situation bliver bevaret så længe landmændene (sukkerproducenterne) er garanteret 

minimumspriser, eksportstøtte osv. Modellerne Status-Quo og Faste Kvoter har derfor klare 

ulemper for de europæiske forbrugere. Sukkeret bliver ikke billigere, når EU tillader LDC-landene 

58 Kilde: Rapport: ”På vej mod en reform af den europæiske sukkerpolitik”, side 27 


Side 43 af 56


at eksportere sukker toldfrit fra 2009. Hvis sukkermarkedsordningen ikke bliver omstruktureret til 

den tid, kan det blive en dyr fornøjelse for EU, og dermed borgerne. Fuld eller delvis liberalisering, 

(modellerne Lavere Priser og Liberalisering) har den klare fordel, at hele sukkerpolitikken bliver 

omstruktureret på den måde, at forbrugerne og brugere (store virksomheder, der producerer 

sukkerholdige produkter) ikke længere skal betale så meget for sukker, som de har gjort hidtil. I 

tilfælde af fuld liberalisering, vil den interne pris for sukker med tiden falde til 

verdensmarkedsprisen (ca. en tredjedel af den nuværende). 

Man skal dog huske på, at selv om prisen på sukker i EU er tre gange så høj som 

verdensmarkedsprisen, så er den alligevel ikke for høj i forhold til de europæiske borgeres 

købekraft. Vi tjener mere, og derfor har råd til at købe mere. Hvis vi som eksempel tager Zambia 

(en af de mest effektive producenter i Afrika - jf. bilag 1), som har relativt billig sukker, er den 

stadigvæk dyr i forhold til befolkningens købekraft i Zambia. Dvs. når man skal tage den vigtige 

beslutning om, hvorvidt den nuværende sukkerordning skal liberaliseres eller ej, er der vigtigere 

ting man skal tage hensyn til, end hvor dyr ordningen er for forbrugerne. 

5.2.4. For den danske sukkerproduktion 

I dette afsnit vil vi vurdere, hvilke konsekvenser de forskellige reformer kan få for den danske 

sukkerproduktion. 

Afskaffelse af sukkerproduktion kan have stor betydning for de danske landmænd, da over 10 pct. 

er beskæftiget med sukker (jf. Figur 2). Reformering af sukkermarkedsordning vil have en stor 

betydning for dem, der har tilknytning til sukkerbranchen. Antallet af forventede fyringer i 

sukkerindustrien ved en evt. reform af sukkerordningen vil ifølge EU afhænge af hvordan man 

reformerer. Vi ser her på, hvilke konsekvenser de forskellige reformer vil have for Danmark. Vi 

baserer denne del af analysen på EU’s rapport om sukkerreform. 60 

Status-Quo: Som det er beskrevet ovenfor går dette scenario ud på, at man fastholder den 

nuværende ordning. Ifølge EU's rapport om sukkerreform vil det betyde 78.000 færre beskæftigede 

i EU, hvis Brasilien, Thailand og Australien får medhold i deres klage. De 78.000 fordeler sig med 

4.500 indenfor landbruget, 24.500 indenfor selve sukkerindustrien og de sidste 49.000 indenfor 

beslægtede produktionsområder. Antallet af fabrikker indenfor EU vil være 57 i forhold til 135 

fabrikker før en reform. 

60 Rapporten: ”På vej mod en reform af Den Europæiske Unions sukkerpolitik” 

Side 44 af 56


For Danmark vil dette ikke betyde store nedskæringer eller forringelser hvis ordningen forbliver 

uændret. Dog vil der komme fyringer hvis klagen får medhold i WTO. 

Faste Kvoter: Dette scenario går ud på at man vælger at gå tilbage til systemet med Faste Kvoter. 

Kvoter bliver mindre og importkvoter stiger (se beskrivelse af modellen Faste Kvoter). Ifølge EU’s 

rapport om sukkerreformer, vil dette give det samme beskæftigelsesfald som Status-Quo løsningen. 

Lavere Priser: Her ønsker man at sænke prisen på sukkeret i EU, og i stedet regulere udbuddet af 

sukker efter prisen. Dette vil betyde at 83.000 færre vil være beskæftigede i EU’s sukkerbranche. 

De fordeler sig med 6.500 inden for landbruget, 25.500 inden for sukkerindustrien og 51.000 i 

relaterede erhverv. Antallet af fabrikker vil falde til 54. 

Ifølge EU's beregninger vil ligevægtsprisen komme til at ligge på cirka 450 €/ton hvilket betyder at 

Danmark sandsynligvis må opgive sukkerproduktionen da det så ikke kan betale sig. Dette vil 

betyde at samtlige sukkerdyrkende landmænd i Danmark må indstille produktionen. Da disse 

landmænd har betalt en højere pris for deres jord pga. den tilhørende sukkerkontrakt kan det få 

katastrofale konsekvenser for dem. Dette er EU dog forberedt på og arbejder på en form for 

kompensation 61 . Derudover vil dette reformforslag betyde at Danisco, som sidder på alt 

sukkerproduktionen i Danmark, enten må importere en stor mængde råsukker fra andre lande og så 

forarbejde det i Danmark, eller lukke deres fabrikker ned og dermed afskedige medarbejdere. 

Liberalisering: Her menes en total liberalisering af sukkerordningen, det vil sige afskaffelse af alle 

de protektionistiske tiltag i sukkermarkedsordning og dermed ophør af dens eksistens. Dette vil 

betyde at 94.500 færre vil være beskæftiget inden for sukkerbranchen i EU. De fordeler sig med 

7.500 inden for landbruget, 29.000 inden for sukkerindustrien og 58.000 inden for relaterede 

erhverv. Derudover vil antallet af sukkerfabrikker falde til 37. En liberalisering vil, alt andet lige, 

medføre en reduktion i fabriksmarginen (forskellen mellem salgsprisen for sukker og købsprisen for 

sukkerroer – med andre ord avancen). På nuværende tidspunkt er fabriksmargin på 42 pct. af 

interventionsprisen. En markedspris på 276 €/ton vil da give en fabriksmargin på 116 €/ton mod 

den nuværende på 241 €/ton hvidt sukker. 62 

61 

Kilde: Landbrugsrådets web-side: 

http://www.landbrug.dk/smcms/Landbrug/Baggrund/Baggrund/Baggrund/EUs_sukkerordning/Index.htm?ID=2229 

Side 45 af 56


Ser man på de tal, der er beregnet i det danske forslag til en sukkerreform, skønner EuroCare, at der 

kun vil ske en mindre reduktion i Danmarks sukkerproduktion. Danmark har en produktion på 

420.000 tons årligt og give en samlet reduktion i fabriksmarginen på godt 52 mio. € årligt ved fuld 

liberalisering. 62 

EuroCare anvender den relativt store danske C-sukkerproduktion som indikator for, at den danske 

produktion er rentabel. Dog er der tvivl om pålideligheden af denne indikator, Fødevareøkonomisk 

institut påpeger at tvivlen skyldes leveringsaftalerne mellem sukkerroedyrkerne og Danisco, og tør 

derfor ikke fastslå hvorvidt produktionen i Danmark kan opretholdes ved liberalisering. 63 

Fødevareøkonomisk Institut har beregnet forskelle i nettooverskuddet for hvede og sukkerroer. 

Skønnet er angivet som procent af produktionsværdien for de forskellige EU lande. I de lande hvor 

sukkerdyrkningen reduceres mest ligger værdien under 10 pct., mens den for lande hvor 

produktionen opretholdes er på 50 pct. Gennemsnittet for EU er 34 pct. Danmark har en værdi på 

23 pct. umiddelbart vil der derfor ske en reduktion i den danske sukkerproduktion. 

5.2.5. Konsekvenser for det danske samfund 

I et historisk perspektiv har Danmark altid haft tradition for at være et landbrugsland. Den dag i dag 

har vi stadig en relativt stor landbrugssektor. Som tidligere beskrevet, har Danmark ca. 6.100 

sukkerbrug, hvilket i forhold til vores samlede landbrugssektor er ganske mange. Faktisk dyrker ca. 

hvert tiende landbrug i Danmark sukker, disse er hovedsagligt koncentreret på Lolland. På EU plan 

er gennemsnittet kun ca. 3,5 pct., derfor vil Danmark blive ramt relativt hårdt ved en reform. 

Umiddelbart er det dog svært at finde frem til den danske konkurrenceevne på sukkerområdet og 

om Danmarks sukkerproduktion vil overleve eventuelle reformer. Der findes dog flere forslag til 

hvordan det vil gå. 

Danmark får mindre ud af sine sukkermarker pr. hektar end EU gennemsnittet, hvilket ikke lover 

godt for konkurrenceevnen. Samtidigt har vi en meget lille margin pr. hektar til at dække spændet 

mellem omkostninger og salg; kun € 12 pr. hektar, hvor EU gennemsnittet er € 366. 64 Det vil med 

andre ord sige, at vi kører på grænsen af at kunne dække vores omkostninger med den nuværende 

ordning. 



64 Kilde: Rapport: ”Sugar, international analysis, production structures within the EU”, side 63 

Side 46 af 56


Dog findes der andre kilder, som påpeger, at den danske sukkerproduktion er rentabel: EuroCare 

påstår at pga. Danmarks store C-sukkerproduktion er vores produktion rentabel, omvendt siger 

Fødevareøkonomisk institut at det måske nærmere skyldes aftalerne mellem Danisco og 

sukkerbønderne. 65 . Allerede der er tvisten for hvordan det vil gå for Danmark. Samtidigt koster det 

ikke nævneværdigt mere i Danmark end det gør i f.eks. Tyskland at producere et ton sukkerroer. 

Denne indikator er dog problematisk, idet meget af forklaringen kan ligge i de indbyrdes forskelle 

på størrelser i kvoterne. EU selv har lavet en tabel, hvor Danmark er et af de lande der ”holder ud” 

forholdsvist længe med at producere sukker selvom priserne falder, faktisk kan Danmark klare et 

prisfald på mellem 31-34 pct. (jf. bilag 1), hvilket er ganske meget i forhold til en del andre lande. 

Grundlæggende kan det ikke siges hvorvidt Danmark vil overleve en mulig liberalisering, som jo er 

foreslået af bl.a. Danmark selv (jf. afsnittet ”Den Danske Model”). Men hvilke konsekvenser kan 

det så få for Danmark? Andetsteds er der redegjort for de generelle konsekvenser, da det er muligt 

at vurdere sig frem til dem. Dog findes der ikke umiddelbart nogle tal, der direkte kan overføres til 

Danmark. Dog kan man vurdere sig frem til følgende: De marker som de danske sukkerbrug 

benytter repræsenterer en vis værdi. Denne værdi er ofte høj, da priserne på sukkeret er garanteret 

og dermed sikrer fortjeneste. Dvs. de sukkerbønder der er i Danmark, har en relativt høj udgift til 

jord. Dette vil, såfremt priserne ikke længere garanteres (f.eks. liberalisering, men til dels også 

Lavere Priser) få prisen på jorden til at falde. Hvis denne pris falder, vil sukkerbonden have miste 

en del penge allerede der. Samtidigt skal bonden omstille sin produktion til noget andet, f.eks. korn. 

Dette burde dog ikke være et problem da de fleste sukkerbrug i Danmark også producerer andre 

afgrøder. Dog bør man huske på, at disse afgrøder ikke giver et så højt afkast som sukkeret gør 

(pga. de høje garanterede priser). Alt i alt er der risiko for, at dette vil give et indtægtstab for 

sukkerbonden i Danmark. 

Endvidere er sukkerlandbrug i høj grad præget af, at være familiedrevet, dette gælder også i 

Danmark 66 . Netop dette kan gøre, at indtægtstab rammer endnu hårdere for de danske sukkerbrug, 

idet ikke kun én i familien vil få en lavere løn, men alle i familien, der deltager i bruget vil få en 

lavere indkomst. Normalt vil det være sådan at en familie arbejder forskellige steder og derfor ikke 

er så sårbare overfor lønnedgang. Med andre ord kunne man forestille sig, at en generel lavere 

indkomst for en ”sukkerbrugsfamilie” kan medføre ”svære tider”, måske endda tvangsauktion. 


66 Kilde: Rapport: ”Sugar, international analysis, production structures within the EU”, side 53 

Side 47 af 56


Som det fremgår af ovenstående vil de danske sukkerbrug altså nemt kunne løbe ind i problemer, 

specielt når margin mellem omkostninger og salg er lille. Disse problemer vil være sandsynlige 

scenarier, med mindre en reform er af typen ”Status-Quo” eller ”Faste Kvoter”. Det skyldes at 

ovenstående i mere eller mindre grad gælder så snart fortjenesten eller indkomsten falder, hvilket 

den vil gøre under ”Lavere Priser” eller ”Liberalisering”. 

For det danske samfund som helhed, kan det betyde en større arbejdsløshed, med mindre 

landbrugene kan overleve de lavere priser. Omstillingsmæssigt burde der som sagt ikke være et 

problem, da jorden er velegnet til andre afgrøder. Hos Danisco vil der formentlig foretages 

nedskæringer, da der ikke længere vil komme den samme mængde sukker ind, som skal 

forarbejdes. Dog er det eventuelt muligt for Danisco at omstille sig til rørsukkerproduktion, da 

ulandene indtil videre hovedsagligt eksporterer råsukker. 

De danske forbrugere vil opleve lavere priser på sukker, men om de i stedet for, indirekte betaler til 

eventuelt højere kompensationer til landbrug, eller indkomstoverførsler til disse, er svært at sige. 

Alt i alt kan man altså ikke svare entydigt på hvordan ændringerne vil påvirke Danmark. Om de 

danske sukkerbrug kan klare sig eller ej, er afgørende for graden af omkostningsniveauet for det 

danske samfund (lavere pris på sukker medfører kompensation til sukkerbrugene). Dog vil der i det 

små ske det samme, da indkomstniveauet for sukkerbrugene, alt andet lige vil falde. 

Såfremt ”Status-Quo” beholdes, vil der i de første år ikke ske det store med de danske sukkerbrug, 

men da LDC-landene frem til år 2009 får større kvoter (og dermed bedre mulighed for at konkurrere 

på prisen) og efter 2009 helt toldfrit kan eksportere til EU, vil det danske sukkersystem igen blive 

presset. Godt nok har de stadig mindstepriser og interventionspriser. Bl.a. interventionsprisen har 

ikke været brugt længe pga. priser, der ligger over denne, men skulle der komme konkurrence 

udefra, er det sandsynligt, at prisen vil bevæge sig ned mod interventionsprisen, og dermed får man 

alligevel fået en lavere indkomst. 

6. Konklusion 

Selve reformforslagene kan overordnet opdeles i to grupper. Første grupper er: Status-Quo og Faste 

Kvoter, som favoriserer kvoterne og ikke fordrer til konkurrence. Den anden gruppe er: Lavere 

Priser samt Liberalisering, disse lægger mere vægt på markedsadgang og afskaffelse af kvoterne. 

Hvilket reformforslag man vil anvende er dog meget afhængigt at ens mål, da de alle er et svar på 

hver sit spørgsmål. I vores projekt har vi fokuseret på, hvordan LDC- og ACP-landene får bedre 

Side 48 af 56


eksportmuligheder, og dermed mulighed for at afsætte deres sukker på EU's marked og 

efterfølgende øge eksporten. 

Svaret på dette spørgsmål ligger umiddelbart en del fra hvad man ellers forventer. Svaret ligger 

nemlig i en af de to reformer, der vil fastholde kvotesystemet (hvoraf det egentlig kun er den ene – 

Faste Kvoter, der reelt er en reform). Liberalisering vil ikke være til hele gruppens fordel, da en del 

af landene heri ikke kan opretholde deres sukkerproduktion til de lave priser som en fuldstændig 

liberalisering af EU's sukkerordning vil give. For de producenter der er omfattet af EBA-aftalen 

ligger den faktiske grænseværdi på omkring 400 € pr. ton råsukker svarende til 575 € pr. ton hvidt 

sukker. 67 Et ACP-land som f.eks. Congo vil stoppe deres sukkerproduktion hvis EU's sukkerpris 

falder med blot 3 pct. (jf. bilag 1) 

Ved liberalisering kan man risikere at sukkerkvaliteten bliver dårligere end den er nu, bl.a. som 

konsekvens af den ofte længere transport. Desuden stiller EU’s høje krav til f.eks. sukkerkvalitet, 

som kan være svært for ulandene at opfylde, der formentligt vil få større dele af markedet ved 

liberalisering. 

Liberalisering vil dog uden tvivl være den løsning, der er billigst for forbrugere, men det er ikke 

dem dette projekt har til henblik at finde en løsning for, derfor er liberalisering ikke nøglen til at 

hjælpe LDC- og ACP-landene. Liberaliseringen kan også have den ulempe at prisen nemmere 

bliver ustabil, da der ikke længere er en fast pris, som der mere eller mindre er under 

kvoteordningerne pga. prisreguleringerne. 

Modellerne uden kvoter er ret beset de eneste, der gør det nemmere for andre aktører at komme ind 

på EU's marked end dem der allerede er der. Men hvis ulandene også starter eksport af hvidt sukker 

vil de f.eks. kunne bryde raffinaderiernes monopol på hvidt sukker. 

Svaret på vores problemformuleringen er ikke entydigt, valget står mellem Status-Quo- og 

modellen med Faste Kvoter. Dette skyldes at gruppen kan benytte overskuddet fra 

sukkerproduktion andre steder og at mange af landene rent faktisk vil få et overskud ved disse 

modeller hvilket de ikke vil gøre ved liberalisering. Ulempen er selvfølgelig at de effektive 

sukkerproducerende lande indenfor som såvel udenfor gruppen, f.eks. Zambia, Malawi, Brasilien og 

Thailand, ikke får mulighed for at udnytte deres effektive produktionsapparater. 

Dvs. for at lette gruppen af LDC- og ACP-landes eksportmuligheder er den reformmodel af EU's 

sukkermarkedsordning, vi er kommet frem til er en hybrid på alle fire reformer: 

67 Kilde: Rapport: ”På Vej Mod Reform Af Den Europæiske Unions Sukkerpolitik”, side 26 

Side 49 af 56


1. Første stadie er nødvendigvis Status-Quo. For LDC-landene vil det betyde at de gradvist får 

større mulighed for at eksportere deres sukker til EU’s marked. Denne gradvise forøgelse af 

sukkereksport som EBA-aftalen medfører, vil få landene til at øge deres sukkerproduktion. 

Dette vil formentligt betyde en form for effektivisering, som kan hjælpe dem til at klare øget 

konkurrence på længere sigt. For ACP-landene er der derimod, på overordnet plan, ikke de 

store fordele ved Status-Quo. 

2. Det andet stadie er Faste Kvoter. Med denne model kan man gradvist ”skrue” op for 

kvoterne for LDC- og ACP-landene. Dette kan gøre dem mere konkurrencedygtige, fordi de 

forhåbentlig kan skabe en form for stordrift, og blive mere effektive. Denne effektivisering 

sker kun hvis kvoterne vokser så hurtigt at det er nødvendigt for LDC- og ACP-landene at 

effektivere deres produktion så de kan følge med den øgede efterspørgsel i EU. 

3. På tredje stadie indføres Lavere Priser. Dvs. at man her tvinger de lande i gruppen, der ikke 

er så effektive til enten at blive det eller indstille deres produktion. Formålet med dette 

stadie er, at gøre gruppen mere effektiv, og forberede dem på fjerde stadie 

4. Det sidste stadie er Liberalisering. Her fjerner man alle former for handelshindringer, hvilket 

nødvendiggør at landene er konkurrencedygtige. Med andre ord: ”Vind eller forsvind!”. For 

at lette ulandenes muligheder for eksport til EU bliver man nødt til at se på handelspolitiske 

tiltag; hovedsagligt toldmure. Nedsætter man f.eks. grænsetolden med 25 pct. får det 

gunstige konsekvenser for ulandene. Der vil medføre øget konkurrence, denne øgede 

konkurrence får den interne EU-produktion til at falde med ca. 19 pct. (dvs. ikke længere Bkvote 

eksport). Faldet i den interne produktion vil betyde et eksportfald til tredjelande på 

0,57 mia. € og en importstigning på 1,17 mia. € svarende til et fald på. 27 pct. og en stigning 

på 146 pct. Dvs. nettoeksporten til tredjelande reduceres med 1,66 mia. € 68 

Såfremt de foregående fire stadier er gennemført er målet forhåbentligt nået. Dvs. at gruppen er 

blevet konkurrencedygtig, udnytter deres komparative fordele (gennem deres lave lønninger osv.) 

og muligvis er i stand til at sætte gang i andre sektorer i deres respektive lande. 

Hvis ovenstående forløber planmæssigt vil ulandenes eksport være lettet gennem deres egne 

konkurrenceforbedringer, samt EU's omstrukturering af sukkerordningen. Denne models fordel er, 

at den hjælper alle gruppens lande så vidt muligt, med at opbygge en rentabel sukkerproduktion. 


Side 50 af 56


Men ser man på de mest effektive lande indenfor denne gruppe, vil modellen være lidt af en 

hæmsko, da disse ville være bedre stillet med en fuld liberalisering her og nu. Disse lande vil fra 

dag et af, have en komparativ fordel på et liberaliseret sukkermarked, da de er billige og effektive 

producenter. 

7. Procesafsnit 

I forbindelse med P2 havde vi selv mulighed for at påvirke gruppedannelsen, i modsætning til p1projektet, 

hvor grupperne var sammensat administrativt. Vores gruppe kom primært til at bestå af 

fragmenter af tidligere grupper. Dermed stod vi ikke med syv, for hinanden, helt ukendte 

mennesker. Vi havde dermed både fordelen af at kende lidt til hinandens arbejdsmetoder og 

væremåde, samtidigt med at vi kunne trække på forskellige erfaringer fra p1. Mht. gruppens 

sammensætning, i et fagligt interesse-perspektiv, er det overvældende personer med økonomiske 

uddannelser, som er i vores gruppe: seks økonomer og én samfundsfagsstuderende. Dermed kan 

man måske tro at gruppen kunne savne et anskuelsesperspektiv i forhold til en gruppe med en 

bredere sammensætning og i forhold til den overordnede temaramme. På disse punkter har vi dog, 

trods den generelle interesse omkring økonomi og sammenspillet mellem økonomi og politik, 

formået at få en bred og varieret diskussion som grundlag at basere vores projekt. M.a.o. mener vi, 

at have formået at sætte over os ud over det umiddelbart snævre udgangspunkt, med lav faglig 

interesse brede via vores forskellighed i opfattelser og værdier. 

7.1. Gruppeprocesser 

Som optakt til P2, gennemgik vi i gruppen, to forskellige psykologiske tests, (farvetest og 

personlighedstest) for at se hvilke roller den enkelte med sandsynlighed ville påtage sig i et 

kommende gruppearbejde. Vi besluttede fra start, og med råd fra vores forelæser i gruppepsykologi, 

at bruge disse i afsnittet om gruppeprocesser. Sammenlignet med den ”ideelle” 

gruppesammensætning ifølge de to tests ”ramte” vi forholdsvis tæt, idet vores gruppe både rummer 

personer, som er gode til at organisere, nogle til at se muligheder og idéer, andre, der kan bevare 

roen og objektiviteten i stressede situationer, desuden sidst har vi også afrunderen/bagstopperen, en 

person som kan komme med konstruktiv kritik, når andre måske bliver for entusiastiske for noget, 

som ikke er helt gennemtænkt. 

Side 51 af 56


Overordnet set har vi, heldigvis, ikke haft de store konflikter i vores gruppe. Dog opstod der 

undervejs uenighed i gruppen mht. måden at opbygge vores projektrapport på. Denne uenighed 

opstod dog primært på baggrund af, at medlemmerne i vores nuværende gruppe i deres forskellige 

P1-projekter, havde haft to forskellige vejledere, og dermed to forskellige måder at opfatte 

rapportstruktureringen på. Denne frustration førte til lange diskussioner, der ikke umiddelbart 

udmundede sig i en konkret løsning, idet hver vejleder har hver sin anskuelse af hvordan et projekt 

skal opbygges. Med det i mente, blev vi enige om, at lave vores egen struktur baseret på 

gruppemedlemmernes forskellige erfaringer og Olsen og Pedersens ”Problemorienteret 

Projektarbejde”. 

Da vi skulle i gang med at finde baggrundsviden til projektet tog vi et andet problem op. Flere i 

gruppen gav udtryk for, at de var utilfredse med den tid der blev lagt i projektet, samt at der fra 

fleres side savnedes engagementet i forhold til projektet. Vi formåede heldigvis at få snakket 

konstruktivt om tingene og komme videre. Konklusionen blev at vi enedes om, at vi skulle prøve at 

tage mere initiativ, og arbejde selvstændigt, og ikke læse sig selv fast af én konkret opgave, men 

gerne gå videre og dermed vise mere engagement overfor projektet. 

7.2. Arbejdsprocesser 

Ud fra vores erfaringer med P1, hvor der naturligvis var frustrationer og fejl, som der stort set altid 

vil være, når man starter på noget nyt, var vi alle enige om at prøve at få mere struktur over 

projektet. Vi kom meget hurtigt i gang med projektet, og havde hurtigt en god problemformulering 

at arbejde videre med. Fra start brugte vi den metode at fordele så mange opgaver som muligt 

imellem os til det næste møde. På den måde kunne vi komme igennem meget materiale på kort tid, 

og dermed få en omfattende viden at bygge projektet på. Hvad angår de P2 specifikke øvelser og 

forelæsninger er det begrænset, hvor meget vi har kunnet udnytte disse, idet vores emne må siges at 

falde lidt uden for disse. 

Op til det første statusseminar, arbejdede vi individuelt det meste af tiden, med meget 

hjemmelæsning og mødtes ca. hver anden dag for at referere den nye viden og koordinere det videre 

forløb. Til tider arbejde vi også samlet, men vi søgte, så vidt muligt at begrænse dette, da én pc til 

syv personer langt fra er optimalt, men i nogle situationer var dette dog nødvendigt da det jo er et 

fælles projekt. Dog var den foretrukne arbejdsform, når dette var muligt, grupper med to eller tre 

personer, afhængigt af omfanget af den enkelte opgave. 

Side 52 af 56

7.3. Læreprocesser 


Vores forudsætninger for P2 var selvsagt bedre end til P1 men vi er stadigvæk meget uerfarne med 

projektarbejde, da vi jo endnu ikke har lavet et komplet projekt endnu. 

Under P2 forløbet har vi lært mange forskellige ting via forelæsninger, seminarer, litteratursøgning 

etc. Ikke mindst erhvervet masser af erfaring med gruppearbejde. Dette har bl.a. gjort os mere 

bevidste om hvor vigtigt det er at prøve at skabe faste rammer for et projekt, eksempelvis tidsplaner, 

frister og rutiner osv. mht. strukturering af hjemmeopgaver, mødetider og mødesteder. En af de ting 

der nok bør arbejdes videre med i fremtidige projekter er at få fastlagt et ambitionsniveau for 

gruppen mht. hvor meget tid og hvor stor en arbejdsindsats, der forventes at blive lagt for dagen. 

Dette er essentielt da man ellers nemt kan ende med en gruppe, der mere eller mindre automatisk vil 

blive opdelt i, på den ene side, et dominerende A-hold, som laver det meste og træffer de fleste 

vigtige beslutninger og et B-hold der blot følger med, nikker, og laver de mindre vigtige opgaver. 

7.4. Vejlederrolle 

Med hensyn til vores emnevalg, er det mere eller mindre valgt i samråd med vores vejleder. Vi kom 

selv med forslag, men fik gennem vejledermøderne et andet perspektiv på hvordan vores projekt 

måske kunne se ud. Vi har løbende holdt møder med vejlederen, dog har disse ofte været præget af 

at være lettere ustrukturerede, hvilket nok skyldes fejl fra begge sider. Vi har nogle gange siddet 

med spørgsmål, som til tider er besvaret i øst når vi har spurgt i vest, og omvendt. Disse problemer 

har til tider været årsag til frustrationer internt i gruppen. Samtidigt har vi nok ikke holdt så mange 

møder som man måske burde. Grunden til det er, at vi vores arbejdsproces egentlig har fungeret 

godt, hvor gruppen måske skulle have været bedre til at stoppe op og sikre sig at gruppen bevæger 

sig ad den rigtige vej. 

Den vejledning vi har fået opfatter vi som værende af produktorienteret. Dette har haft sine fordele 

og ulemper. Fordelen er at man kommer hurtigere i gang med projektet, og vejlederen har 

tilsyneladende meget viden om emnet. Ulempen er at nogle af de ting vi oprindeligt havde foreslået 

blev drejet relativt kraftigt over mod andre retninger. 

Sammenfattende kan man sige at vi har fået både gode og dårlige erfaringer med fra P2, men det 

hele er på sin vis godt, idet vi enten lærer at; sådan skal vi også næste gang eller det skal vi holde os 

langt fra. Vi har formået at udnytte de erfaringer som gruppens medlemmer har fra P1. Vi har lært 

Side 53 af 56


at veksle mellem arbejdsformer og tilpasse os de forhold vi har haft samt hvor vigtigt det er at få en 

fællesbase for alle i gruppen, så man kan drage fuld nytte af den synergi-effekt, der jo er bonusen 

ved gruppearbejde. Med andre ord, vi føler os fortrøstningsfulde med at drage videre til det 

forjættede land, der hedder P3. 

Side 54 af 56

Bøger 


Amdam, Rolv Petter, m.fl., 2002, Markedsøkonomiens utvikling, 2. udgave, 1. oplag, 

Fagbokforlaget Vigmostad & Bjørke A/S, Bergen. 

Andersen, Torben M. m.fl., 2002, Beskrivende Dansk Økonomi, 1. udgave, 1. oplag, 

HandelsVidenskab, Randers. 

Hansen, Peter Nørbæk & Qvist, Palle & Hansen, Carsten Svane, 2001, Samfunds lex, 1. 

bogklubudgave, 1. oplag, Nordisk Forlag A/S, København. 

8. Kildesamling 

Kureer, Henrik & Lundgren, Svend Erik, 2000, International Økonomi, 2. udgave, 1. oplag, 

Forlaget Kurlund, Køge. 

Olsen, Poul Bitsch & Pedersen, Kaare, 2003, Problemorienteret projektarbejde, 3. udgave, 1.oplag, 

Roskilde universitetsforlag, Roskilde. 

Rapporter 

”Reform af EU’s sukkerpolitik, konsekvenser for EU og udviklingslande”, udgivet af Ministeriet for 

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2001. 

”På vej mod en reform af Den Europæiske Unions sukkerpolitik”, udgivet af Kommissionen for de 

europæiske fællesskaber, 2003. 

“Sugar – international analysis within the EU”, udgivet af Kommissionen for de europæiske 

fællesskaber, 2003. 

Notater 

“Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. - J.nr.: 1997-320/M03-0001, FVM 088 

Side 55 af 56


Artikler 

”EU’s forvoksede sukkerdinosaur”, www.ibis.dk 

”Elefanten tager museskridt”, www.ibis.dk 

”EU lukker for sukker”, www.friisback.dk (skrevet af formanden for Mellemfolkeligt Samvirke) 

www-links 

Cikadenet: www.cikadenet.dk/ 

Danida: www.um.dk 

Danisco: www.danisco.com 

EU Kommissionen: www.europa-kommissionen.dk 

EU Parlamentet: www.europarl.eu.int 

EU: www.europa.eu.int 

FN’s udviklingsprogram: www.undp.dk 

Folketingets EU-oplysning: www.euo.dk 

Landbrugsrådet: www.landbrug.dk 

Udenrigsministeriet: www.u-web.dk 

Udarbejdet af 

_________________________ _________________________ 

Dennis Andreasen Elena Nielsen 

_________________________ _________________________ 

Jakob Levisen Jesper Møller 

_________________________ _________________________ 

Karina Jensen Gam Morten Nyborg Pandi 

_________________________ 

Susanne Lund Olesen 

Side 56 af 56

Aalborg Universitet, Basisår, P2-projekt - Susanne Lund Axelgaards ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?