Aalborg Universitet, Basisår, P2-projekt - Susanne Lund Axelgaards ...

EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde
Herigennem kan ulande komme ind i en udvikling hvor de kan forbedre deres sukkersektor, og
dermed styrke deres eksport til EU's markeder.
Hvis produktionen føres videre som hidtil med støtte fra EU’s sukkerordning (prisstøtte,
eksportstøtte og toldbeskyttelse) kan det forventes, at præferenceimporten ville stige. Dvs. hvis
LDC-landene kan komme ind på EU’s marked og afsætte deres sukker til en højere pris end på
verdensmarkedet, vil de formentligt også prøve at producere mere sukker som de kan afsætte på
dette marked.
Brasilien, Australien og Thailand har indgivet en klage imod EU’s sukkerordning. Mere præcist går
klagen ud på EU’s eventuelle krydssubstituering. Anklagerlandene finder bl.a. det forhold at csukker
ikke henregnes i WTO-kvoten for subsidieret eksport, er i strid med WTO-reglerne. Skulle
WTO give anklagerlandene medhold, vil det få drastiske konsekvenser for EU’s Status-Quo-model
og nedsætte produktionen af sukker i EU voldsomt.
Nedgangen i produktionen vil medføre reduktion i antallet af sukkerfabrikker. 44 Noget af
produktionskapaciteten kan dog lægges om til raffinering af importeret sukker. Denne nedgang i
egenproduktion indenfor EU samt den øgede import fra andre lande vil betyde, at de ”fordele” som
landmændene i EU har. Dvs. den høje interne pris på sukker i EU, som reelt betales af forbrugerne,
forskydes over til kun at gavne de lande der nu eksporterer til EU, dvs. tredjelande og
mellemhandlere. Med andre ord sker der en pengetilførsel til ulandene fra EU.
Hvis WTO-klagen får medhold og EU tager denne kritik til sig, vil det sandsynligvis medføre
nedgang i EU’s sukkerproduktion. C-sukker produktionen vil falde bort og produktionen af Bsukker
vil reduceres. Da den afgift man, som sukkeravler skal betale af B-sukker, går til eksport af
denne sukker, vil denne falde med reduktion af B-sukker produktionen. I sidste ende vil nettoprisen
(som er den pris sukkeravlere får for deres sukkerroer efter at have betalt afgifterne) stige, da
afgifterne falder. Her er der en forudsætning, at sukkeravlere beholder den nominelle pris på sukker.
Men generelt er problemet, at der i et miljø med ringe konkurrence vil være sikret en vis
fortjenstmargin når priserne er garanteret, uanset produktionsomkostningerne faktiske udvikling
(som ofte vil være faldende pga. effektivisering).
Alt i alt må det dog siges at Status-Quo ordningen ikke vil medføre en ændring i nogle af de mest
omstridte aspekter ved sukkerordningen, bl.a. den manglende konkurrence og prisen på sukker for
forbrugere og aftagerindustrier dermed ikke falder til verdensmarkedsniveau. Også
sukkerproducenternes relativt store fortjenstmargin pr. hektar ændres ikke. Desuden opfodrer
44 Det samme fandt sted i 1992-2000, da industrien blev rationaliseret og 25 pct. af fabrikkerne i EU lukkede.
Side 34 af 56