Aalborg Universitet, Basisår, P2-projekt - Susanne Lund Axelgaards ...

More documents

Recommendations

Info

EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde dengang var den eneste forsyningskilde af sukker. Dette gjorde sukker til et dyrt og knapt levnedsmiddel. I 1920erne var søtransport blevet så effektivt, at sukkerroeproduktionen på det europæiske kontinent, kun kunne holdes i live i konkurrencen med sukkerrør ved hjælp af konstant og solid toldbeskyttelse 5 . Sådan fortsatte protektionismen på sukker hele vejen op til anden verdenskrig. Efter krigen, samledes en række europæiske lande omkring et forenet Europa, hvor især fødevaresikkerhed og selvforsyning blev sat højt på dagsordenen over fælles mål. Derfor formulerede man den fælles landbrugspolitik, 6 som er grundlaget for den europæiske landbrugspolitik. Formålet med denne ordning er at: • Forøge landbrugets effektivitet • Sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard • Stabilisere markederne og garantere forsyningerne • Sikre forbrugerne rimelige og stabile priser. Ovenstående mål kan sagtens være i modstrid med hinanden, f.eks. kan sikringen af landbrugsbefolkningens rimelige levestandard, være svært at kombinere med at sikre forbrugerne rimelige og stabile priser. 7 I 1968 blev sukkerordning tilføjet under EU’s landbrugspolitik. Hovedmålsætningen for sukkersektoren blev at garantere producenterne en rimelig indtægt, samt at gøre fællesmarkedet selvforsynende med sukker. Dette søges sikret gennem brug af følgende: Interventionspris, kvoter, importrestriktioner og eksportstøtte 8 . Disse skulle sikre ordningens succes, og i dag er disse instrumenter stadig aktive og næsten uforanderlige i forhold til dengang 9 . Opbygningen af sukkerordningen Som nævnt i ovenstående afsnit bruger EU forskellige instrumenter til at nå sine mål for landbrugspolitikken. Iblandt disse er et kvotesystem, som styrer hvor meget de forskellige lande må producere. Landmændene er desuden sikret afsætning af deres produktion, inden for deres tildelte kvoter, idet EU er forpligtet til at købe et evt. restlager til interventionspris eller yde eksportstøtte. Landmændenes sukkerproduktion beskyttes også imod konkurrence udefra, hvilket sker vha. en høj 5 Kilde: Rapport: ”På vej mod en reform af den Europæiske Unions sukkerpolitik”, side 6 6 Common agricultural policy (CAP) 7 Kilde: Beskrivende Dansk Økonomi, side 361 8 Disse vil blive uddybet mere i afsnittet om opbygningen af sukkermarkedsordningen. 9 Kilde: http://www.ibis.dk: Artikel: ” EUs forvoksede sukkerdinosaur” Side 10 af 56
EU’s sukkermarkedsordning – Det sure ved det søde toldmur, importkvoter samt eksportstøtte. Nedenfor beskrives de forskellige instrumenter i sukkerordningen mere udførligt. Kvoter: EU’s kvotesystem er opdelt i to primære kvoter – A og B kvoten. Forskellen på disse to er den afgift, sukkerproducenterne betaler for at producere sukker. Afgiften på hhv. A og B-sukkerroer er 2 pct. og helt op til 37,5 pct. 10 for eksportstøtte af basisprisen, der er en fast pris som er dikteret af EU (47.67€/ton sukkerroer). Tildeling af A- og B-kvoter til landmændene i EU er baseret på de forskellige landes sukker-produktionsomkostninger – lande med de højeste omkostninger er blevet tildelt de største A-kvoter. På denne måde udligner EU interne forskelle og sikrer sukkerproduktion i medlemslandene 12 . Udover kvote A og B fremstilles en mængde sukker, der kaldes C-kvote. Dette var oprindeligt tiltænkt som en slags ”buffer”, der skulle sikre, at landmændene kunne opfylde deres kvoter i år med dårligt udbytte. Dog er C-kvote nået op på en årlig produktion omkring de 2,5 mio. tons sukker svarende til 15 pct. af EU’s sukkerproduktion (A- og B-kvote), og med forholdsvis små udsving i udbytte af produktionen for sukkerroer de seneste år, kan C sukkeret ikke længere påstås blot at være en marginal produktion. C-kvote sukkeret er ikke muligt at afsætte på EU's marked, da hvert land har en given A- og B-kvote for hvad de maksimalt må producere. Derfor eksporteres sukkeret, uden EU’s eksportstøtte vel at mærke. Denne eksport øger dermed udbuddet på verdensmarkedet og medfører dumping af verdensmarkedsprisen. Samtidig bevirker eksporten at udbuddet på EUmarkedet ikke forøges og dermed fastholder man stabile (og høje) priser i EU. I alt bringer A-, B- og C-kvote sukkeret EU’s samlet sukkereksport op på cirka 6 mio. tons, hvilket svarer til 41 pct. af den samlede europæiske forsyning (A og B-kvote). 11 Tabel 1: Oversigt over A-, B- og C-kvoterne 12 Kvote Fordeling af sukkerroer på kvoter i EU, 2001/2002 Pris Tons A Interventionsprisen minus 2% 11.885.000 B Interventionsprisen minus max 37,5 % 2.587.000 Samlet sukkerproduktion i EU (A og B-kvote) 14.472.000 C Verdensmarkedspris 2.500.000 Samlet sukkerproduktion i EU + buffer (C-kvote) 16.972.000 Bemærk: Udarbejdet på baggrund af kilden 10 Afgiften på B-kvoten varierer pga. forskelle i produktionsforhold, dvs. deres effektivitet. 11 Kilde: http://www.ibis.dk: Artikel: ”EU’s forvoksede sukkerdinosaur” 12 Kilde: Rapport: ”Reform af EU’s sukkerpolitik – Konsekvens for EU og udviklingslandene” side 25-26-27 Side 11 af 56
Page 1 and 2: Aalborg Universitet, Basisår, P2-p
Page 3 and 4: EU’s sukkermarkedsordning - Det s
Page 9: Ulande EU’s sukkermarkedsordning
Page 19 and 20: LDC-landene EU’s sukkermarkedsord
Page 39 and 40: 5.2. Vurdering af konsekvenser 5.2.
Page 53 and 54: 7.3. Læreprocesser EU’s sukkerma
Page 55 and 56: Bøger EU’s sukkermarkedsordning

Aalborg Universitet, Basisår, P2-projekt - Susanne Lund Axelgaards ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?