KRIG - Nyimpuls.dk

I Kosmos nr. 12, 2002 skrev Knud Højgaard en artikel
med overskriften: "Var Martinus mystiker?" I artiklen
gennemgår Knud Højgaard de betegnelser, man gennem
tiden har brugt for at karakterisere Martinus, specielt som
det menneske, der via sin kosmiske bevidsthed forstod de
kosmiske love, forstod såvel den åndelige som fysiske virkelighed,
og beskrev dette i sit livsværk "Det Tredie Testamente".
Jeg nævner dette, fordi det netop er denne side
af Martinus som menneske, der giver problemer, når man
vil finde en korrekt betegnelse for ham.
Højgaard kom til det resultat, at man ikke kan kalde Martinus
mystiker. Heri er jeg helt enig med Højgaard og hans
begrundelser. Højgaard mener dog, at hvis man modificerer
begrebet mystiker lidt og siger "en moderne mystiker",
er det lidt bedre, men stadig langt fra godt nok.
Som vi ved, har man også brugt betegnelser om Martinus,
hvor ordet "intuition" indgår, da det jo netop var på
grund af sin intuition, at Martinus blev i stand til at gennemføre
sin livsopgave.
Per Bruus Jensen har, som Højgaard nævner, brugt betegnelsen
"en moderne mystiker og intuitionsbegavelse" i
sin nylig udgivne bog "Sol og Måne", og bruger den fortsat
i sin sidste bog "Mennesket og den skjulte Gud".
Knud Højgaard slutter sin artikel med at
konstatere:
"Jeg ville nok anvende betegnelsen "Martinus - (den danske)
forfatter og intuitionsbegavelse". Helt tilfreds med
denne betegnelse er jeg dog ikke; men den helt oplagte
"korte betegnelse" findes nok ikke".
Da jeg læste Højgaards konklusion, fik jeg intuitivt den
impuls, at der virkelig findes en kort, god og dækkende
betegnelse for Martinus, som forfatter til "Det Tredje Testamente".
20
Var Martinus
mystiker?
Hvordan skal vi betegne Martinus i rollen
som fortolkeren af de kosmiske love og
den åndelige og fysiske virkelighed, som
han har beskrevet i sit livsværk
"Det Tredie Testamente"?
vi Kurt Christiansen
Martinus var "Intuitions-kosmolog"
Vi er sikkert alle enige om, at det var Martinus intuitionsevne
(intuitionsenergi), der gav ham mulighed for at få de
nødvendige kosmiske oplevelser, som han derefter transformerede
til begreber, som er forståelige for almindelige
mennesker i sit livsværk Det Tredje Testamente.
Jeg er af den opfattelse, at begrebet "kosmisk bevidsthed"
netop betegner den tilstand, at et væsen er i besiddelse af
en ekstrem højt udviklet intuitionsevne. Når jeg ikke bruger
udtrykket "højeste intuitionsevne" , er det fordi jeg
mener, at intuitionsevnen (intuitionen), trods alt, først er
på sit højeste i den "guddommelige verden", hvor intuitionsenergien
er på sit højeste. I forhold til almindelige
menneskers intuitionsevne var Martinus intuitionsevne
imidlertid ekstrem stor.
På mig virkede betegnelsen "intuitions-kosmolog" med det
samme helt logisk, men for at sikre mig imod at der skulle
være nogen problemer med den autoriserede sprogbrug,
gik jeg ind og så på definitionerne af de to ord "intuition"
og "kosmologi".
Definition af ordet "intuition"
Poul Kastrup: "Okkult Leksikon", Strubes Forlag 1986
definerer ordet intuition således:
" ... Evnen er karakteristisk derved, at den kommer til sit
resultat ad veje, der er hævet over det sædvanlige følelsesliv
og over den almindelige, logiske tanke. Det er således
muligt at komme til forståelse og erkendelse af en
sandhed ad intuitiv vej, uden at man nødvendigvis behøver
at spekulere sig til den. I Martinus' åndsvidenskab
har denne evne hjemme i den "guddommelige verden" (5.
grundenergi) ... ".
Poul Kastrups definition er stort set samstemmende med
definitionerne i Ordbog over det danske Sprog, 1929,
Salmonsens Konversationsleksikon, 1923, Nudansk Ordbog
og Den store danske Encyklopædi.