KRIG - Nyimpuls.dk

Hvis en energi-impuls ikke når frem til vor vågne dagsbevidsthed,
forsvinder den så bare uden at sætte spor?
Forskning viser, at vi udmærket kan modtage og påvirkes
afbudskaber, selvom de ikke bliver os bevidst. Hvis man
f.eks. lukker to personer ind i hver sit rum, kan den ene
mærke det, hvis den anden f.eks. får lysglimt i hovedet.
Ikke bevidst, men målinger af hans hjemeaktivitet viser
det. Hvad vi udsættes for af påvirkninger kan åbenbart
sætte sit "aftryk" i vor bevidsthed, ikke bare ved den metode,
reklameindustrien benytter sig af, men også af alle
de tanke-bølger, der hvirvler rundt om Ørene på os. I den
forbindelse kan man altså godt tale om "voldtægt", eller
hvad?
De fleste tanke-bølger, vi omgives af, er for svage og flimrende
til at gøre indtryk. Først når mange mennesker tænker
i samme baner og tankerne således forstærkes, er de
effektive nok til at påvirke og sætte en yderligere
forstærkningsproces i gang. Det er lidt ligesom det, der
sker med laserlys, dvs vibrationerne synkroniseres. Det
kan også kaldes "den offentlige mening"! Men hvis
energivibrationerne, der udgår fra f.eks. reklamer, massemedier
eller voldsfilm, ikke giver resonans (respons) hos
en person, giver de ingen effekt i tanke og handling. Kun
hvis et menneske endnu ikke i sin udvikling er fast forankret
i et humant tankeklima, kan det "forføres" til at
falde tilbage til egoistiske og grove energier, f.eks. opildnes
til vold og krig.
Vi er altså ikke hjælpeløse ofre for andres destruktive energier.
Det gælder om at bli ve det, Martinus kalder "herre i
eget hus", dvs opbygge et stærkt positivt tankeenergi-felt
så negative energier ikke finder resonans. Således kan man
dels beskytte sig selv, dels påvirke sine omgivelser i positiv
retning. Og selvom en returnerende dårlig karmabølge
skulle slippe igennem, kan man vende den til noget positivt
ved at erkende dens nyttige lærdom. Som man siger i
psykologien: det er ikke oplevelsen i sig selv, der er det
vigtige, men hvad du tænker om den!
Er behag og ubehag relativt?
Er det forskelligt dvs relativt, hvad vi hver især oplever
som behagelige eller ubehagelige energier? Martinus forklarer
i LB II stk. 496-500, hvordan alle vibrationer, der
ligger ovenfor vort eget trin på energiskalaen, fornemmes
lys, og alle der ligger nedenfor, fornemmes mørk, pga det
perspektivprincip, der hører med til vort evige sanseudstyr.
Imellem det lyse og mørke ligger et sansedomæne, hvor vi
kan opleve mere detaljeret.
På det rent fysiske, materielle, plan fremstår disse svingninger
som farverne hvid og sort, mens vort klare sansefelt
udgør alle farverne fra violet ned til rød. Det er altså
med god grund, vi forbinder farver med sindstilstande, og
at den tradition er opstået, at man bærer sort tøj i sorg og
hvidt tøj i glæde. Jo højere frekvens, jo nærmere universets
grundfrekvens - alkærligheden.
Selvom det er relativt, hvad vi individuelt oplever som
behagelig hhv ubehagelig energi alt efter vort eget frekvensniveau,
så ligger det dog fast, hvad der er "op og ned" (i
vor nuværende afdeling af udviklingsspiralen )! Vi er næppe
i tvivl om, hvad der opleves lyst og positivt eller mørkt og
negati vt, og hvornår der er sympati eller antipati, eller
hvornår man er "på bølgelængde" dvs i samklang.
De fleste har dog svært ved at forklare, hvad der sker.
Eks: Engang blev der på et hjem for forældreløse små
børn i England besluttet, at hvert barn skulle have en særlig
tilknytning til een bestemt af personalet, en slags modererstatning.
De skulle selv vælge, hvilke børn, det skulle
være. De blev bagefter spurgt, hvorfor de valgte, som de
gjorde. De kunne kun sige, at det var, fordi netop det og
det barn "svingede" de godt sammen med, følte sig tiltrukket
af, ja følte en slags kærlighed for. Små børn udsender
som regel de signaler, der tidligere i vor udvikling
automatisk virkede aggressionshæmmende, ja sympatiskabende,
men det forklarer jo ikke, hvorfor man foretrak
nogle fremfor andre.
Kosmologisk set kan vi godt ane, hvad det drejer sig om.
Alle levende væsner har sit helt specielle frekvensniveau
og udsender vibrationer i overensstemmelse hermed. Jo
mere et andet væsens niveau stemmer overens med vort
eget, jo mere genklang føler vi og jo mere sympati. Der
opstår en særlig kontakt og en positiv energiudveksling
forstærkes i en gensidig proces. Vi giver hinanden "positiv
respons", som man siger.
I kontakt eller ikke i kontakt
Men hvad sker der, hvis vi ikke får "kontakt", og kan vi
sel v gøre noget ved det?
I LB III stk. 933 beskriver Martinus, hvordan det er at
være ude af kontakt, han skriver: "Men det er ikke blot
den højeste, behageligste fornemmelse af livet og dermed
af Guddommen, individet kan opleve igennem "mod-
5