You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
-<br />
På et tidspunkt under den kolde krig, hvor<br />
verden havde to stormagter: Sovjetunionen<br />
og USA<br />
spurgte jeg Martinus, hvilke af de to<br />
ideologier, han mente var længst fremme i<br />
udvikling:<br />
fællesskabet med vægt på lighedsprincippet,<br />
der var repræsenteret i socialismen eller<br />
individualismen, der hylder konkurrence- og<br />
frihedsprincippet på godt og ondt?<br />
Martinus svarede, at det var individualismen og friheden.<br />
Dette til trods for den kendsgerning, at de frie markedskræfter<br />
jo lægger op til en alles kamp mod alle, hvilket<br />
naturligvis ikke synes anbefalelsesværdigt. Kommunismen<br />
derimod hylder fællesskabsfølelsen. Svaret viser imidlertid,<br />
at Martinus også lægger megen vægt på udvikling, og<br />
ægte udvikling kan kun trives i frihed, som jo dengang<br />
under Sovjetstaten var stærkt begrænset. På den lange vej<br />
mod kosmisk bevidsthed skal menneskeheden også gennem<br />
en fase, hvor kræfterne slippes løs, men hvor vi også<br />
lærer, at vi må tage konsekvenserne af vore handlinger på<br />
godt og ondt. Det drejer sig om ansvarsfølelse, som man<br />
kun lærer ved at skulle tage ansvaret for egne handlinger<br />
- og der findes ikke ægte kærlighed uden ansvarsfølelse.<br />
Og som Martinus skriver: "Der hvor der ingen frihed gives<br />
væsenet, kan der heller ikke opstå nogen ansvarsfølelse,<br />
og der hvor der ingen ansvarsfølelse er, kan der kun opstå<br />
svækkelse af individualitetsfølelsen." (LB stk. 1337).<br />
Mentale automater<br />
Det er muligt på mange måder at fremvise tilsyneladende<br />
social adfærd ved hjælp af ensretning med forbud mod<br />
udskejelser og straf for overtrædelser - altså at optræde<br />
som det, Martinus kalder "mentale automater". Men det<br />
har intet med udvikling at gøre. Det viser sig da også, at<br />
mennesker, der lever i et autoritært miljø, hvor mange love<br />
begrænser folkets frihed, udadtil kan fremvise en adfærd,<br />
som overfladisk set fremtræder fredelig og ordentlig.<br />
Gaderne er holdt pænt, man ser ikke fulde mennesker og<br />
slagsmål, hvad man jo ofte støder på i mere frisindede<br />
miljøer. Der kan være tale om et autoritært samfund -<br />
v/Gunder Frederiksen<br />
religiøst eller sekulariseret - med strikse love og ordensregler<br />
med overvågning af politi og andre myndighedspersoner.<br />
Det er imidlertid et spørgsmål om ikke dette glansbillede<br />
har mere med dressur at gøre end med frihed. Og så er det<br />
et spørgsmål om ikke mennesker, der lever på den måde<br />
bremses i deres udvikling. Vi ser nemlig ofte, at når mennesker,<br />
der i nogen grad har levet under forhold, der i<br />
større eller mindre grad kan betegnes som dressur, flytter<br />
til mere frie forhold, så går naturen over optugtelsen.<br />
Deres behov for fri udfoldelse slår ud i lys lue, og undertiden<br />
går det så vidt, at de forbryder sig mod lovgivningen<br />
og evt. havner i fængsler eller anden begrænsning af friheden.<br />
- De vender altså tilbage til netop det, de ville frigøres<br />
fra - måske endog i fængsel med endnu større frihedsbegrænsning.<br />
Men hvornår er vi frie?<br />
Vi er frie, når vi har frigjort os fra vore forældres korrigerende<br />
indflydelse, vil mange unge mennesker sige - for<br />
øvrigt med en vis grad af berettigelse. Men kun en vis<br />
grad, for den frihedstrang kan være så stærk, at den i sig<br />
selv skaber en anden binding, nemlig en binding til egne<br />
forestillinger om, hvad det vil sige at være frie, en slags<br />
pseudofrihed, som måske nærmere er en forestilling om,<br />
at det for alt i verden gælder om at være anderledes, hvor<br />
trangen til at demonstrere frihed i større eller mindre grad<br />
får karakter af trods. "Jeg er fri, når jeg gør noget andet,<br />
29
Change language