Nye autoklaver til sterilcentralen Torsdag den 28. juni 2007 gik med sikkerhed over i sterilcentralens historiebog. - Det er en stor ting for os - i dobbelt forstand, sagde afdelingssygeplejerske Karsten Mæng, da han forvent- ningsfuldt stod sammen med sit personale og iagttog, hvordan muskel- og nervestærke mænd fra vognmands- firmaet Henning Poulsen måtte udfolde den allerstørste kreativitet for at få bakset to velvoksne autoklaver ind i afdelingen - eller rettere: ned i afdelingen. For sterilcen- tralen ligger i kælderniveau i behandlingsbygningens etage 2, og de to autoklaver, som hver vejer to tons, skulle bugseres ned ad en stejl trappe og ind gennem et til lejligheden anrettet hul i facadeelementerne for enden af en af sterilcentralens lange gange - lige under MR-tilbygningen. (Be)skidt, før det bliver godt Sterilcentralens autoklaver steriliserer operationsin- strumenter og andet medicinsk udstyr for hele huset. De gamle, totalt nedslidte autoklaver, som har funge- ret siden behandlingsbygningen blev taget i brug i slutningen af 1970’erne, kan først slukkes, når de nye fungerer stabilt. Den foreløbige kulmination på apparatur-revolutionen skete oven på næsten en måned i byggerod. - Vi har ikke for megen plads i forvejen. Og pladsen er ikke blevet mindre trang af, at vi blandt andet har måt- tet rydde det store sterile lager, hvor de nye autoklaver skal stå, siger Karsten Mæng. Sterilcentralens personale har egenhændigt - med hjælp fra OP, intensiv og portørcentralen - ryddet det sterile lager, inden håndværkerne gik i gang med at indrette ståsted for de nye autoklaver. Flytningen blev udført på bare to dage - inklusive adskillelse og sam- ling af lagerreolerne. Ikke meget står længere, hvor det plejer, og personalet har udsigt til yderligere to store flytte-seancer, for der skal også lægges nyt gulv i præ- “En stor ting” til og for sterilcentralen parationen og det nye sterile lager. Hver en kvadratcen- timeter - ja, man fristes til at skrive kubikcentimeter - er i brug, for også andre rum er midlertidigt “dømt ude”. Kraftig, mat plastdug, omhyggeligt tapet i loft og ved gulv, danner en uigennemtrængelig barriere mellem håndværkernes støv og de sterile instrumenter inde i præparationen. - Det er på mange områder en stor udfordring at få en sterilcentral til at fungere under sådanne forhold. Men personalet tager det helt fantastisk - faktisk oplever jeg en imponerende korpsånd, siger Karsten Mæng. Han understreger, at det er lykkedes sterilcentralen at opretholde sædvanlig høj produktion indtil nu. - Kvaliteten af vores arbejde holder vi selvfølgelig også nøje øje med. Og den er også i orden, tilføjer han. Ser frem til at få normale tilstande Selv om humøret ikke fejler noget, ser personalet dog frem til at få normale tilstande igen. Det sker formentlig i slutningen af august. De nye svenske rengøringsmaskiner har en kapacitet, der er dobbelt så stor som de gamle. I de knap 30 år, der er gået, siden de gamle blev installeret, er der des- uden sket en stor udvikling på det arbejdsmiljømæs- sige område. Personalet i sterilcentralen kan se frem til at kunne pakke godset på store tårnvogne, som kan køres direkte ind i autoklaven. Tunge løft og omlastning er snart en saga blot. De fire tons autoklave koster tilsammen 4,7 mio. kr. De nødvendige ombygninger løber op i 2,5 mio. kr. De gamle autoklaver var blevet utætte og levede ikke længere op til Arbejdstilsynets bekendtgørelser. På side 3 har vi valgt nogle billeder, som blev optaget, da autoklaverne kom i hus. Billedet nederst til højre viser, hvor de nye autoklaver skal stå - og den interimistiske plastic- afdækning til de sterile områder. 2 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup • Uge 27-31, 2007
“En stor ting” til og for sterilcentralen Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup • Uge 27-31, 2007 3