FLV01-feb2009 - Forsvarskommandoen

forsvaret.dk

FLV01-feb2009 - Forsvarskommandoen

Tema: Luftkontrol Radaren, der aldrig kom hjem Side 6 > Nødvendigt fokus på rekruttering Side 12 > Nr. 1 - februar 2009 - 6. årgang


2 forord Flyvningens spæde start var præget af store begrænsninger. Den 12. september 1906 lykkedes det Ellehammer at lette med et motordrevet luftfartøj tungere end luften. Luftfartøjet var tøjret til en pæl og det løftede sig 1½ fod over jorden over en 42 m strækning. 3 år tidligere indskrev brødrene Wright sig i verdenshistorien med deres første flyvning af 4 sekunders varighed. Siden har flyvningen gennemgået en fantastisk udvikling, der synes at fortsætte. Den civile og militære anvendelse af luft- rummet er steget i takt hermed. Luftrum- met dækker som bekendt 100% af jordens overflade, men alligevel er der i dag visse begrænsninger for dets anvendelse. Den kommercielle trafik ønsker at flyve den korteste distance, de mest økonomiske flyveprofiler og til tiden. Desuden ønskes fleksibilitet ved forsinkelser eller i forbin- delse med vejrfænomener, der har indfly- delse på flyvningen. I Europa gennemføres ca. 30.000 kommercielle flyvninger i døgnet. Et kompliceret civilt overvågnings- og kon- trolsystem forestår afviklingen. Afviklingen bygger på den forudsætning, at alle luft- rumsbrugere giver sig til kende og ønsker at blive set for at indgå i et samarbejde om trafikafvikling. De militære brugere har i fredstid behov for store øvelsesområder, fleksibilitet samt fortrinsret. Dominans i luftrummet er en absolut forudsætning for enhver militær operation til lands og til søs. I krise og krig, og undertiden også i fred, vil der være luft- rumsbrugere, som IKKE ønsker at give sig til kende grundet deres fjendtlige eller ulovlige hensigter. Derfor findes der særlige militære overvågnings- og kontrolsystemer til at identificere disse. Flyvevåbnets Air Control Wing varetager den militære overvågning og kontrol i dansk luftrum med muligheder for at forskyde denne kapacitet til andre områder. I Danmark har vi gennem mange år fundet det naturligt med et civilt/militært luftrumssamarbejde. Dette har ikke været tilfældet i europæisk regi, men med de senere års stigning i den kommercielle trafik er der behov for et tættere samarbejde for at kunne tilgodese såvel militært som civilt behov for adgang til luftrummet. Et sådant tiltag bør omfatte samarbejde på tværs af landegrænser med det formål at skabe størst mulig fleksibilitet i udnyttelsen af luft- rummet. Det vil kræve ændrede procedurer for såvel militære som civile brugere. Jeg hilser en sådan udvikling velkom- men – Så længe den ikke kompromitterer sikkerheden i bred forstand! Stig Østergaard Nielsen Chef for Flyvertaktisk Kommando Foto: SuSAn M. MADSEn


ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Brigadegeneral M.A.L.T. Nielsen Stabschef ved Flyvertaktisk Kommando Telefon: 99 62 49 50, lokal 5101 REDAKTØR Lars Skjoldan Flyvertaktisk Kommando Telefon 99 62 49 50, lokal 5117 Mobil: 25 23 91 91 REDAKTION Arne Bach Nielsen Georg Ask Lunden Jensen Niels Toftegaard Inge Borggaard Rune Dyrholm E-mail: bladet-fl yvevaabnet@mil.dk POSTADRESSE Bladet Flyvevåbnet, Flyvertaktisk Kommando 7470 Karup J Layout og tryk Skabertrang og Silkeborg Bogtryk FORSIDEFOTO Georg Ask Lunden Jensen Oplag: 8.600 Bladet kan downloades fra www.ftk.dk UDGIVER: Flyvertaktisk Kommando 7470 Karup InDHoLD Nr. 1 - februar 2009 - 6. årgang TEMA: LUFTKONTROL radaren, der aldrig kom hjem ..................................................... side 6 Mine venner synes at jeg er lidt tosset .......................................side 11 nødvendigt fokus på rekruttering ............................................... side 12 næste skud på stammen ...........................................................Side 14 Kosovo-klon befriet fra et hul i jorden ........................................ side 16 OgSÅ I DETTE NUMMER: IndHoLd Bladet “Flyvevåbnet” er til Flyvevåbnets medarbej- dere. Bladet udkommer den første hverdag i februar, april, juni, august, oktober og december. Deadline for artikler er en måned før udgivelsesdato. Efter enorm offentlig interesse åbner Flyvevåbnet UFO-arkiverne! Side 30 Læsernes egne sider .................................................................. side 4 F-16 ud i kulden ........................................................................ side 18 Serbere kigger på SAr ............................................................... side 27 3


deBaT Som følge af Flyvevåbnets nuværende struktur er langt størstedelen af vores værn nu placeret på tre jyske fl yvestatio- ner. Flyvevåbnets eneste to enheder øst for Lillebælt er den lille Eskadrille 515 på Kastrup Lufthavn og Flyvevåbnets Offi cersskole. Derudover tjenestegør Flyvevåbnets personel ved alle de for- skellige myndigheder i Københavns- området, som starter med „Forsvaret“ i en eller anden afart. Denne geografi ske skævvridning er ved at udvikle sig til et problem, idet Flyvevåbnets offi cers- korps er blevet opdelt i en „operativ“ og en „administrativ“ del. Opdelingen i de to blokke kan for eksempel medføre følgende: Mange af de offi cerer, der eksem- pelvis gør tjeneste i de forskellige tje- nester i Københavnsområdet, vil med tiden miste kendskabet til Flyvevåbnets operationsbetingelser og behov – både nationalt, men også som udsendt i in- ternationale operationer. Et hastigt blik på de tjenesteplaner for offi cerer, man kan fi nde på FPT FIIN- sider, viser, at der kun er en lille bevæ- gelse af offi cerer hen over bælterne. Jeg har kendskab til adskillige „kø- benhavnske“ Flyvevåben-offi cerer, der har udtalt, at de aldrig vil gøre tjeneste i Jylland (der kan helt sikkert fi ndes ek- sempler på jyder med samme holdning til København), idet man ikke ønsker at forlade ægtefællens gode job, børnenes gode skole, bedsteforældre og så videre - interessant nok har samme offi cerer intet 4 Bladet Flyvevåbnet takker for de første to læserbreve. De bliver bragt i lidt forkortet udgave med velsignelse fra skribenterne. Fremtidige indlæg må ikke overskride 2000 anslag inklusive mellem- rum. De sendes til fl yvevaabnet@mil.dk. redaktionen forbeholder sig ret til at afkorte. Det skæve Flyvevåben imod at fl ytte endnu længere bort fra disse trygge rammer, blot der er tale om en stilling i NATO. Københavnerne vil derfor fl ytte frem og tilbage mellem de forskellige tjenester og uddannelsesste- der i hovedstaden, mens jyderne ofte vil fl ytte frem og tilbage mellem de jyske Wings og Flyvertaktisk Kommando. Et skrækscenarium kunne være en offi cer, der ender på FLOS, hvor han/hun nu blandt andet skal forklare de undrende kadetter, hvad Flyvevåbnet er, uden at vedkommende nogensinde har gjort tje- neste i det „rigtige“ Flyvevåben. Rekrutteringen til eksempelvis FMT og FE er besværliggjort for offi cerer med den fornødne baggrund. Det er vel allerede vanskeligt at få teknisk uddan- nede offi cerer eller efterretningsoffi ce- rer til de to tjenester, idet offi cerer fra disse to specialer naturligt nok har er- hvervet deres kompetencer i Jylland. For nylig er der set eksempler på, at offi cerer undsiger VUT på grund af den deraf følgende adskillelse fra familien. FLOS har allerede indført VUT-I/L med kun delvis tilstedeværelse for eleverne, men dette løser sandsynligvis ikke pro- blemet. Spørgsmålet er nok snarere, om ikke konceptet med FLOS i et tilfældigt villakvarter i en lige så tilfældig forstad til København er forældet. Idet langt hoved- parten af Flyvevåbnets offi cerer stadig må påregne tjeneste i Jylland direkte efter offi cersskolen, bør denne også placeres på en af fl yvestationerne hér, hvilket vil medføre en række fordele: Det vil gøre det lettere at tiltrække „operative“ offi - cerer som skoleoffi cerer og undervisere, idet undervisningen vil foregå tæt på de operative enheder; hovedparten af eleverne på VUT-I/L vil have kortere transporttid, og en del af disse vil kunne blive boende hjemme. FLOS’ nuværende stab vil selvfølgelig se dette som en trus- sel mod deres skole - eller ”deres egne interesser” og som svar sandsynligvis fremture med argumenter som værnsfæl- les aspekter og behovet for et akademisk studiemiljø. Til dette er der blot at sige, at det værnsfælles modul stadig kan gen- nemføres med FLOS i Jylland, og at der skam også eksisterer akademiske studier i det mørke Jylland. Jeg kunne da sagtens forestille mig FLOS på Flyvestation Aal- borg, få km fra en universitetsby med et særdeles velfungerende studiemiljø. Klaus Steffensen Kaptajn, Sektionschef Air Transport Wing Aalborg Intelligence Kære Klaus, Først og fremmest tak for dit indlæg og dit ”mod” til at kaste dig ud i debatten. Jeg har læst hele dit indlæg, selvom den trykte version er lidt forkortet. Uanset om det mellem indlægsskri- ver og undertegnede kan opleves som ”to gange envejskommunikation”, er det dog et skridt i den rigtige retning med hensyn til kommunikationen: Du har med dit indlæg valgt, hvad der skal adresseres, og jeg får ved mit svar lejlighed til at kommentere på nogle af de spørgsmål og tanker, som du uden tvivl ikke står alene med i Flyvevåbnet. Så igen: Tak for dit indlæg. Der skal ikke herske tvivl om, at jeg i lighed med dig har mine bekymringer omkring den reducerede udveksling af fl yvevåbenoperativ viden og faglig indsigt, som meget vel kan blive konse- kvensen, hvis vi ikke passer på. Lad mig knytte et par betragtninger til: Om end det endnu er for tidligt at konkludere, at FLV står med et egentligt Øst/Vest problem, er det min opfattelse, at udveksling mellem øst og vest er nødvendig og i Flyvevåbnets interesse. Derfor er det også vigtigt, at der fort- sat er spændende og attraktive jobs på begge sider af bæltet, som kan lokke dygtige medarbejdere begge veje. Videre er det vigtigt, at de, der til dag- lig ikke arbejder tæt på de operative enheder i Flyvevåbnet, gives lejlighed til at blive opdateret på det operative Flyvevåben gennem nettet, bladet her, nyhedsbreve eller eksempelvis gennem tilbud om deltagelse i konferencer og seminarer i FLV. Videre kan fl ere og udvalgte aktiviteter i FLV regi afholdes på Sjælland, som tilfældet eksempelvis har været med året første chefmøde på FLOS den 5. januar, og som det tra- ditionelt er tilfældet for det årlige Air Power Seminar.


Endelig er det vigtigt, at medarbejdere tjenstgørende øst for Storebælt tager kontakt til FTK og/eller de operative myndigheder - formelt som uformelt - i en form for ”Reach Back” funktion, når den enkelte føler, at viden ikke er opdateret eller tilstrækkelig Sidst, men ikke uvæsentligt: De, der i værnsfælles kommandoer, tjenester og på skoler gennem deres uniform direkte som indirekte repræsenterer FLV, skal give lyd fra sig, når Flyvevåbnet er på agendaen! Ovenstående er også en del af mit ar- gument for netop ikke at ønske Flyve- våbnets Offi cersskole fl yttet til Jylland. Dels fungerer FLOS særdeles udmærket, hvor eksempelvis den justerede VUT I- uddannelse med blended learning og reduceret elev-tilstedeværelse får gode tilbagemeldinger fra eleverne. Uddan- nelsesmæssigt er det endvidere vigtigt, at rammerne for øget samarbejde på tværs af offi cersskolerne fastholdes og udvikles. Men herudover er det min opfattelse generelt, at Flyvevåbnet har behov for fl ere stillinger på Sjælland i og tæt ved eksempelvis Forsvarskom- mandoen, Forsvarsministeriet samt de funktionelle tjenester, ikke færre! Venlig hilsen MALT Nielsen Stabschef Flyvertaktisk Kommando Virksomhedens sociale kapital – samarbejde, tillid og retfærdighed „Den humane kapital er den vigtigste kilde til vækst og udvikling i danske virksomheder.“ Sådan lyder det ofte fra især HR-folk. Men den sociale kapital er mindst lige så vigtig. Det er med andre ord ikke kun mennesker, der skaber værdi i virksomhederne. Det er i lige så høj grad interaktionerne og relationerne mellem mennesker. Virksomhedens sociale kapital er den egenskab, der sætter samarbejdsorgani- sationens medlemmer i stand til i fælles- skab at løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne kerneopgave er det nødvendigt, at ikke kun samar- bejdsorganisationen ved enheden, men også kollegaer og ledelse, evner at samar- bejde, og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed. Hvis der er høj social kapital, så er der tillid til, at ledelsen lytter og bruger medarbejdernes ideer til noget. Derfor vil man gerne være endnu mere kreativ og yde mere. Omvendt, så betyder lav social ka- pital, at Forsvarets enheder får mindre ud af forandringsprocesser, der sker fl ere fejl, ting går langsomt, for folk er mindre motiverede og engagerede. Den sociale kapital består af den tillid, der over tid udvikler sig blandt mennesker i ens enhed, og den gensidige forpligtelse, der opstår i de løbende interaktioner blandt mennesker. Social kapital er med andre ord en ressource, vi kan trække på, så vi løbende udvikler vores samarbejde med hinanden. Social kapital er også de ressourcer, der opstår som følge af de strukturelle rela- tioner, vores netværk bindes sammen af, og de fordele, vi opnår af den position, vi har i de netværk, vi indgår i. I virksomheder er uformelle net- værk ganske værdifulde i vores daglige arbejde. Uden at vi tænker over det, koordinerer disse uformelle netværk vores arbejdsopgaver på en måde, der gør, at de bliver løst ganske effektivt. Omkostningerne ville simpelthen være for høje, hvis vi først skulle spørge vores nærmeste chef om lov til at tale med en kollega fra en anden afdeling. Og social kapital handler ikke om frug- tordninger eller julefrokoster, men deri- deBaT mod om, hvorvidt ledelsen er trovær- dig: Nemlig at chefen viser sine gode hensigter og at han også gør, hvad han siger han vil gøre, fx i forbindelse med organisationsændringer, Vi har alle modtaget et spørgeskema fra Dansk Institut for Militære Studier (DIMS) vedrørende Psykisk Arbejds- miljø, og Forsvarsakademiet er i gang med at foretage en arbejdsklimamåling for at belyse Forsvarets arbejdsklima. Disse målinger er nok de vigtigste værk- tøjer i Forsvarets historie til brug for højnelse af arbejdsglæden i Forsvaret. Men disse målinger må ikke stå alene. Ej heller må de drukne i sikkerhedsor- ganisationens lukkede verden. Det er vigtigt, at vi her ikke opfører os som en ”sidevogn” til vores enhed. Der er behov for en mere helhedsorien- teret tilgang til virksomhedens arbejds- miljø, hvis det skal lykkes at forebygge lav trivsel. Her kan social kapital give et bidrag. Bjarne Qwinten Afdelingsformand CS Afdeling Air Control Wing 5


AF GEorG ASK LunDEn JEnSEn Tema: LUfTkonTroL Radaren, der aldrig kom hjem I cafeteriet på Kabul International Airport er der uniformer fra hele verden. Ved bordene hører vi de fleste amerikanske dialekter, og italiensk, hollandsk, litauisk, belgisk, un- garsk, spansk – og ved et af bordene dansk. Her sidder tre flyversoldater fra det danske radarbidrag DArIS og spiser frokost. En telefon ringer i lommen på den ene af dem, radarbidragets leder, Jan. -this is the Danish radar, siger han, da han tager røret. Efter en kort telefonsam- tale lægger han på. Der er problemer med radaren. De to andre radarfolk ved bordet lader mad være mad, forsvinder hurtigt ud af ca- feteriet og sætter i løb. De skal have rettet en fejl på radaren. De danske radarfolk kan tilkaldes hele døg- net, for radaren er helt vital for, at lufthavnen kan fungere sikkert. 6 Flysikkerheden i Kabuls lufthavn var horribel, indtil et dansk initiativ fik placeret en radar fra det nedlagte danske luftforsvarssystem i lufthav- nen. radaren er stadig i Kabul på fjerde år. Det gjorde den ikke for fem år siden. Den- gang var lufthavnen langt fra at leve op til de internationale sikkerhedsstandarder. Al kontrol med flyene foregik visuelt. når de store russiske Ilyushin transportfly skulle lande i lufthavnen, måtte de først flyve en tur ind over landingsbanen for at kontrollere, at den var til at lande på. Asfalten på rullebanerne var revnet og slidt. rundt omkring på lufthavnsområdet lå der udslidte russiske bombefly, smadrede kamp- helikoptere og havarerede civile passagerfly. Mellem flyvragene risikerede man at støde på flybomber og luremineringer. I et hjørne af lufthavnen stod et DC-9 fly, som et af- ghansk flyselskab havde stjålet fra Dubai og nu brugte som reservedelslager. Tæt på katastrofen En dag i starten af 2004 var et C-160 transall fly ved at lette for at flyve til Kun- duz. om bord var den næstkommanderende for den internationale styrke i Afghanistan. Men han fik sig en ubehagelig overraskelse. Et russisk bygget fragtfly havde fra kon- troltårnet fået besked på at vente med at lande, men lagde alligevel an til landing fra den modsatte retning. Fragtflyet måtte lave en undvigemanøvre og tog et skarpt drej til siden for at undgå katastrofen, mens C- 160’eren nødbremsede og ødelagde en mo- tor. Samtidig fløj en amerikansk Blackhawk helikopter fra specialstyrkerne hen over de to fly, uden at være kontrolleret af tårnet. Efter episoden mødtes Søren Søgaard Christensen fra Flyvevåbnet, der forberedte nAtos overtagelse af lufthavnen, med en synligt rystet dansk flyveleder, Henrik, der havde været på vagt i tårnet. De talte om, hvad der kunne gøres for at forbedre situationen. - Vi oplevede flere og flere af denne her type hændelser inden for relativt kort tid. Det stod klart, at det ikke kunne holde i længden, fortæller Søren Søgaard Christen- sen. Lufthavnen var udset til at være en af


nAtos logistiske knudepunkter i Afghani- stan, så trafikken ville stige voldsomt. Horribel sikkerhed Hjemme i Danmark stod det, som han mente kunne være løs- ningen. Missilsystemet Hawk brugte radarer. rAC-radarerne har ikke så lang en rækkevidde, men fordi de skal bruges til at sigte efter fjendtlige fly, opdaterer de radarbilledet hur- tigt og kan se flyene, når de flyver lavt. Det var det perfekte middel til at give kontroltår- net i Kabul et bedre overblik over, hvad der skete i luften omkring lufthavnen. Men på dette tidspunkt blev der arbejdet på et forsvarsforlig, og det lå tilsynela- dende allerede da i kortene at Hawk skulle afskaffes. Efter nogle henvendelser hjem til Danmark blev han ringet op af en dansk general, der bad ham stikke piben ind. Der var gået politik i radaren. DARIS består af: · 2 rAC radarer fra det nedlagte Hawk mis- silsystem. En primær og en reserveradar · En leder, to radarteknikere og en elkraft- mekaniker. De er udsendt i tre måneder af gangen. · Bidraget har været udstationeret i Kabul International Airport siden 27. juli 2005 “ Vi oplevede flere og flere af denne her type hændelser inden for relativt kort tid. Det stod klart, at det ikke kunne holde i længden Søren Søgaard Christensen Et halvt år efter arbejdede Søren Søgaard Christensen på nAto-basen ramstein i tysk- land. Basen er blandt andet hovedkvarter for nAtos arbejde med flysikkerhed. Flysikker- hedsfolk fra ramstein havde netop besøgt lufthavnen i Kabul, og da de nu kom hjem, konkluderede de i en rapport, at flysikker heden på lufthavnen var ”horrendous, ” direkte horribel. Søren Søgaard Christensen fik fat i rapporten og gav den videre til Fly- vertaktisk Kommando. Flyvevåbnet var ved at forberede et Hercules bidrag til Afgha- nistan. Bidraget skulle have base i Kabul, og blandt andet på baggrund af rapporten valgte man at skrive en radar op som en del af bidraget, så sikkerheden på lufthavnen, og dermed for det danske fly, blev forbedret. Computere fra Værløse De to teknikere Peter og Peter lader deres pistoler, før vi går igennem en dør med kodelås, der fører til den bygning, hvor kontrol- tårnet ligger. Vi er i den civile del af lufthavnen, hvor der ikke er nAto soldater på hvert et hjørne. Tema: LUfTkonTroL radarteknikeren Peter peger ud gennem en åben gyde. Derude ligger Kabul. Kontroltårnet er fra sovjettiden, og der er stadig skudhuller i loftet. Mindelser om de hårde kampe, der i tidens løb har stået om lufthavnen. Fra tårnet kan man kigge ned i Kabul på en lang række afghanere, der står i kø med pakker og kufferter for at komme ind. Det er ikke så slemt nu. For nogle uger siden fløj 24.000 afghanere fra Kabul til Mekka for at foretage pil- grimsfærden Hajj, som alle muslimer bør gennemføre mindst én gang i deres liv. Dengang var hele pladsen bag kontroltår- net proppet med pilgrimme. I et lille rum lige under flyvelederne kører aircon- ditionanlægget i døgndrift. Her står det computer- hardware der modtager billederne fra radaren. Det er udstyr fra kontroltårnet på den nedlagte Flyve- station Værløse. Det er endt her som resultat af det store arbejde, der gik i gang, efter at beslutningen om at udsende radaren var taget i 2005. Flyvevåbnet og det daværende 7 FotoGrAF: GEorG ASK LunDEn JEnSEn


8 Tema: LUfTkonTroL I 2004 lå der stadig fl yvrag rundt omkring på lufthavns- området. FotoGrAF: SØrEn SØGAArD CHrIStEnSEn FotoGrAF: SØrEn SØGAArD CHrIStEnSEn Forsvarets Materielkommando fi k travlt. Der var under et halvt år at løbe på, før et helt uprøvet koncept – en luftforsvarsradar brugt som luftkontrolradar – skulle være klar. udover computersystemer, displaysystem og software fra Flyve- station Værløse lånte man et trådløst såkaldt ”microlink” af Hæren, som kunne sende signalet fra radaren til kontroltårnet. Der blev udarbejdet grundige lister og planer for, hvilke reservedele der skulle bruges – så hver en stump var ført i system. Der blev gennemført felttests, hvor fl y fl øj over bestemte punkter for at kontrollere, at billedet fra radaren var retvisende, med den nye opsætning og software. Den danske radar ankom til Kabul 7. juli 2005, og dér står den stadig. På fjerde år, selvom Herculesfl yet for længst er fl øjet hjem. Siden radaren er kommet til, er der ikke styrtet fl y ned. Slukket for amerikanerne Alt fungerer, som det skal i serverrummet, og teknikerne fortsætter op ad den sidste trappe til øverste etage i tårnet. Her sidder en blanding af militære og civile fl yveledere, der smilende hilser på DArIS folkene: - How are you guys? Langs vinduet ud mod landingsbanerne står en række skærme, men kun to af dem er til at vise radarbilleder med. Den ene viser “ Det er nok en af de bedste radarer jeg har arbejdet med Brian, fl yveleder billedet fra DArIS radaren. Den anden står på gulvet bag et skrivebord og er slukket. - Det er den skærm, der viser det ameri- kanske radarbillede, forklarer Peter. Billedet fra den danske radar er så meget bedre, at tårnpersonalet ikke længere bruger det billede, de får fra den amerikanske radar, der også står i lufthavnen. Amerikanernes radar må nærmest betegnes som en antikvitet i forhold til DArIS radaren. Der er dog rygter om, at den bliver opgraderet i løbet af som- meren, men ingen har været i stand til at fortælle præcist hvilken type radar det bliver, så om den kan erstatte den danske radar, vides ikke. Den bedste radar At lufthavnen stadig har en smule wild-west over sig, viser sig hurtigt i kontroltårnet. En amerikansk fl yveleder har mistet kontakten med et mindre civilt transportfl y. En anden fl yveleder peger ud i støvdisen, der i dag har nedsat sigtbarheden til 1600 meter. Flyet er allerede landet og er ved at taxie ind fra landingsbanen. Den amerikanske fl yveleder sukker og laver en opgivende bevægelse. - Look at this shit… siger han træt og kalder fl yet op. - Bravo Bravo Zero one Four Zero Eight, you cannot land without a landing clea- rance.


FotoGrAF: GEorG ASK LunDEn JEnSEn Lederen af kontroltårnet, Brian, sætter sig ned for at skrive en rapport om hændelsen. Da han er færdig har han tid til at tale lidt med os. Han fortæller, at han har arbejdet med mange forskellige radartyper, men er meget positivt overrasket over den danske. - Det er nok en af de bedste radarer, jeg har arbejdet med, mener han. - Den giver os et rigtig godt billede af luftrummet omkring lufthavnen og er spe- cielt god til at se lavtgående fl y. rAC radaren giver et langt mere præcist billede, end hvad kravet er, for at den kan opfylde kriterierne fra den internationale luftfartsorganisation ICAo, men den er ikke, som de civile radarer, indrettet, så der er et ekstra system, der starter op, hvis noget går i stykker, og lever derfor ikke på papiret op til ICAos krav. Alligevel er den altafgørende for trafi kken i lufthavnen, fortæller Brian. - uden den måtte vi nok skære trafi kken ned til i hvert fald 50-60 procent af, hvad den er nu, vurderer han. når radaren en sjælden gang imellem ikke virker, går der ikke længe, før der dannes kø på rulleba- nerne og i luften. Heldigvis har radaren en rigtig god driftsstatistik. Den kører uden problemer 99 procent af tiden. Ved en hangar inde i selve lufthavnen står en reserveradar, Jutlandia, klar, hvis hoved- radaren Fionia får en fejl, der ikke kan rettes hurtigt. Men for det meste kan fejlene rettes ved at genstarte radaren, og et nyt påfund har gjort det endnu hurtigere at gøre det. teknikerne har trukket et kabel fra radaren til deres beboelsescontainere og kan ved hjælp af en bærbar computer og et gratis program hentet fra internettet fjernstyre den computer, der styrer radaren. Så ofte tager det under et minut, fra kontroltårnet ringer, til fejlene er rettet. Flere fl yvninger Hovedkvarteret på den militære del af lufthavnen er en gammel russisk terminal. Faca- den er fuld af huller fra Radarteknikeren Peter og elkraftteknikeren Peter kontrollerer hver dag radaren. Tema: LUfTkonTroL skud og granatsplinter. nogle steder er de blevet lappet med puds og malet over. I brie- fi ngrummet møder vi lederen af den militære del af lufthavnen, ungarske Varga Csaba, og hans næstkommanderende, belgieren Digno Palma. De fortæller, at der i øjeblikket er omkring 300 starter og landinger i døgnet, og trafi kken er støt stigende. I 2006 var der godt 46.000 starter og landinger, mens tallet for 2008 er omkring 90.000. I 2009 forventer de, at tallet stiger til 110.000. til sammenligning havde lufthavnene i Kastrup og Billund henholdsvis 257.000 og 52.000 starter og landinger i 2007. - Det stiger i en lige linje, forklarer Digno Palma og tegner en støt stigende grafl inje i luften. En udvikling, der ikke ville kunne lade sig gøre uden DArIS. Men om radaren er der efter denne som- mer, er uvist. 9 FotoGrAF: GEorG ASK LunDEn JEnSEn


10 Tema: LUfTkonTroL Indtil videre har det tre gange været me- ningen at tage radaren hjem fra Kabul, men hver gang har nAto bedt Danmark om at lade den blive, fordi man ikke har haft en erstatning. og de danske politikere har givet efter. Måske forlænget Det er politisk besluttet, at radaren skal være udsendt til udgangen af juli 2009, men med en mulighed for forlængelse året ud. - Det vil vi kunne klare, vurderer chefen for Air Control Wing, Lone træholt. - Men derfra vil jeg håbe, at man har fundet en anden løsning. En mu- lighed kunne være at sælge radarerne til et andet land, eller til nAto, eller man kunne uddanne andre nationer i at varetage opga- ven og lade radarerne blive i Kabul, mener Lone træholt - En anden mulighed kan jo være, at man fra Forsvarets ledelse siger: Det kan godt være, I vil noget andet i Air Control Wing, men det er altså vigtigt fortsat at give luft- havnen et godt luftbillede. og DArIS bliver forlænget endnu en gang. - Men faktisk er det sådan, at de radarer, vi har, slet ikke er en del af vores struktur. Med det nye forsvarsforlig tør jeg slet ikke gisne om, hvad mulighederne bliver for vores rAC radarer, forklarer hun, med en hentydning til, at radaren på papiret blev af- skaffet ved forsvarsforliget i 2005, sammen med det jordbaserede Hawk missilsystem. Ingen kan forudsige udfaldet af det næste forsvarsforlig. - Vi må vente og se, om den amerikan- ske radar kommer, og hvad kvalitet den så har, og om den vil kunne erstatte det bidrag, som DArIS radaren giver. Kan hindre udsendelse En fortsat udsendelse af DArIS kan komme til at gå ud over Air Control Wings andre “ Med det nye forsvarsforlig, tør jeg slet ikke gisne om, hvad mulighederne bliver for vores RAC radarer Lone Træholt projekter. I forvejen belaster det både radar- hovederne rundt om i Danmark og kon- trol- og varslingscenteret samt den mobile luftovervågningsenhed, MACC, at de jævnligt skal sende medarbejdere til Kabul. Der kom- mer nemlig ikke en ny medarbejder til, når en bliver udsendt til DArIS. - I en i forvejen anstrengt personalesitua- tion er der nogle mennesker, der må dække de huller, der er, og det er selvfølgelig en udfordring, forklarer Lone træholt. Det har hjulpet, at man har fået hjælp fra radartek- nikere fra Hæren og Søværnet til at fylde pladserne på DArIS ud. Men langt hoved- parten af de udsendte er fra Air Control Wing. Medarbejdere i Flyvevåbnet skal så vidt muligt højst udsendes i seks måneder på tre år. Så udsendelserne til DArIS æder af en i forvejen begrænset tid, der kunne bruges på andre udsendelser. - Det er vigtigt for os at have medarbejdere klar til udsendelse med den nye tPS-77 radar og dermed også være opera- tive med den mo- bileluftrumsover- vågningsenhed, MACC, forklarer hun. En enhed, som Lone træholt håber at have klar til udsendelse efter 2010. FotoGrAF: GEorG ASK LunDEn JEnSEn


”Mine venner synes at jeg er lidt tosset” Sergent Allan Pedersen fra Eskadrille 515 er fl yveleder i områdekontrolcentralen i Kastrup. Han er samtidig med at til at vise Flyvevåbnets fl ag over for sine civile kolleger. Alle de ti år, han har arbejdet i Kastrup, har været præget af glæden ved at arbejde med fl y. tingene foregår her og nu, og jobbet er forbundet med et kæmpeansvar. - Det er meget tilfredsstillende at være bindeled mellem den civile og militære fl ytra- fi k og samtidig være garant for fl yvesikker- heden, både under øvelser og i den daglige træning, siger han. - Jeg kan godt li’ den årlige GME og blive lidt ’grøn’ igen. På den måde møder jeg også an- dre kolleger fra ACW, siger han og fortsætter: - Jeg har også været med på diverse øvelser i Danmark, hvilket har været et spændende af- bræk fra de daglige rutiner – noget, som ofte ikke er muligt for mine civile kolleger. Maria Elbæk er surveilance operator/identifi - kationsassistent i Bunker 1137 på Flyvestation Karup. - Vi sørger for, at fl yenes fl yveplan og de faktiske forhold passer sammen. Eller sagt på en anden måde, så sørger vi for, at fl yene fl yver, hvor de må. - Mine venner synes, at jeg er lidt tosset, fordi jeg arbejder ved Flyvevåbnet. Men når de spørger til hvad jeg laver, så siger de alle sammen, at ”det da må være spændende”! - Det, som gør det spændende, er det ansvar, der ligger i arbejdet, og så det faktum at ”billedet” aldrig står stille. - Jeg ved ikke, om det bliver kedeligt i længden. Jeg har kun været her siden 2005, men mine kolleger, der har været her væsent- ligt længere, ser ud til at være glade for det. Det må vel betyde, at det ikke er helt galt. Tema: LUfTkonTroL Lars røn er chef for Kommunikationsværkste- det i den mobile enhed. Han skal sørge for, at linjerne mellem radarerne, operatørerne og piloterne fungerer. tidligere skruede han på radioer og radarer ved Hærens Stinger- missilbatterier. - Jeg bor i Karup og fi k lige pludselig arbejdsplads i Varde. Derfor søgte jeg et arbejde ved Flyvevåbnet. Det er forskellen fra fem til 95 km til arbejde, siger han. - Jeg spekulerede ikke så meget på at skulle skifte fra Hæren til Flyvevåbnet, men i stedet at det var et helt nyt job. - Det er en større faglig udfordring at være her. Vi er stadig i en opbygningsfase, og dermed ligger der meget frihed og ansvar i forhold til, hvordan tingene skal skrues sammen. 11


tEKSt nIELS toFtEGAArD oG ArnE BACH nIELSEn Tema: LUfTkonTroL Nødvendigt fokus på rekruttering Hver fjerde stol står tom hos Air Control Wing. Men nye tiltag skal skabe fokus på arbejdet ved radarskærmene. Luftrummet over Danmark bliver døgnet rundt alle årets dage overvåget af radar- operatørerne ved Air Control Wing. Men personelsituationen er kritisk. I januar var 74% af stillingerne i Air Control Wing besat. Det er især de stillinger, som direkte har med kontrol- og varsling at gøre, der er svære at få besat. Der mangler også specialister som radarteknikere ved de enkelte radarhoveder. - Det er åbenbart ikke så sexet at vælge kontrol og varsling, siger Pia Wognsen, der er chef i Hr udviklingssektionen og har det samlede overblik over personelsituationen. - De 74% løber stærkt for at klare 100%, og det er anstrengende. Hvis det bliver for meget, søger ansatte måske andre steder hen, og så starter den onde spiral, siger hun, og peger på, at hele wingen er stor- producent af overarbejde. 12 godt samarbejde med FPT En del af problemerne stammer fra nedlæg- gelsen af kontrol- og varslingseskadril- lerne ved radarhovederne rundt omkring i Danmark og udfasning af Hawk-missilerne, der skulle beskytte Danmark mod luftan- greb. Det var ikke alle, der havde lyst til at fl ytte til Midtjylland nær Flyvesta- tion Karup, hvor Air Control Wing holder til i dag - Den mentale forskel fra at være deployerbar, operativ og på vagt ved radarerne og missilbatterierne og til at sidde ved en computer inde i en bunker afholdt også nogle, fortæller Pia Wognsen. Geografi en er også en årsag til manglen på radarspecialister og –teknikere. De fi re radarer er spredt over hele landet fra Ska- gen til Bornholm, og dér har de unge ikke stor lyst til at arbejde, mener Pia Wognsen. - Vi har løbende folk, som går på pen- sion, og der kommer ikke nok unge nedefra til at afl øse dem. “ Det er åbenbart ikke så sexet at vælge kontrol og varsling Pia Wognsen Hun mener, at samarbejdet med Forsva- rets Personeltjeneste efterhånden fungerer rigtig godt, og fremhæver, at der også på tværs af værnene bliver gjort en indsats af udstikkerne for at fastholde folk. - I dag er der meget større fokus på at afprøve forskellige jobmuligheder, inden en person tager den endelige afsked. Det er fedt, at udstikkerne tænker de tanker, at hvis en sagsbehandler i Hæren ikke passer ind dér, kan han med de rigtige kurser sag- tens arbejde i det operative felt i Flyvevåbnet, siger Pia Wognsen. Halvdelen mangler i den mobile Air Control Wing’s helt overordnede mål for 2009 er at få den mobile luftovervågningsenhed, Mobile Air Control Center, klar til at blive sendt ud i internationale operationer. Her er lidt over halvdelen af de 110 stillinger besat. - Det lyder ikke af meget, men når det for et års tid siden var 40%, er det en De ansatte i Air Control Wing går ikke ’kineservagter’, men det gamle maritime udtryk for at gå to vagter uden afl øsning bliver brugt for sjov i Bunker 1137 og blandt radarfolkene.


pæn fremgang, siger enhedens chef tho- mas Bork. Han er dog sikker på, at når året er omme, vil den mobile enhed kunne ud- sende et bidrag på størrelse med briternes radarhold i Camp Bastion. Allerede nu er de første fire hold sammensat, selvom den mobile enhed stadig trækker på personel fra den øvrige del af Air Control Wing. - Ligesom resten Flyvevåbnet er vi afhæn- gige af rekrutteringsprocessen, siger han. Fighter controllere, der ud fra radarbille- der giver jagerpiloten et bedre overblik over luftrummet, mangler der mange af. Men der skal et stort ’indtag’ af ansøgere til for i sidste ende at få færdiguddannede fighter controllere nok. Det har naturligvis stor ind- flydelse på, hvor hurtigt de ledige stillinger kan besættes. - tallene kan svinge en del fra hold til hold. Men tager man ti ansøgere ind, fal- der halvdelen fra under egnethedstesten. Af dem, der fortsætter på uddannelsen, falder der et par stykker fra undervejs. Som tommelfingerregel kommer der kun tre operative ud af ti ansøgere, forklarer Freddy thuesen fra Air Control Wing’s ud- dannelsessektion. For at få så mange som muligt til at søge arbejder wingen tæt sammen med Flyvevåb- nets Førings- og operationsstøtteskole og Flyveskolen for at øge rekrutteringen. De flyveskoleelever, som ikke får lov at fortsætte pilotuddannelsen, bliver inviteret indenfor i Bunker 1137 for at se på de for- skellige jobmuligheder – for eksempel som fighter controllere. - Hvis ikke man kan blive pilot og styre flyet, må det næstbedste da være at styre piloten fra jorden, ræssonerer Pia Wognsen. Derudover er wingen med i arrangemen- terne for de værnepligtige og for alle andre gennem StuD.LuFt- og Future Wings- kampagnerne. Den grå eminence skal farves - Flyene og helikopterne tager opmærksom- heden og bliver beskrevet i medierne, hvori- mod de, som sidder i baggrunden og styrer flyene fra jorden, aldrig er fremme forrest, siger thomas Bork. Han peger på, at fascinationen af tek- nologien i netop Air Control Wing som noget fjernt og uopnåeligt er forsvundet, efterhånden som computere og flad- skærme er kommet ind i hjemmene. - til hvervearrangementer tænker vi på at have noget mere hands-on, hvor man får lov at trykke på nogle knapper og se tin- gene fungere og derved trigge en interesse, siger thomas Bork. “ Hvis ikke man kan blive pilot og styre flyet, må det næstbedste da være at styre piloten fra jorden Pia Wognsen Tema: LUfTkonTroL Den mobile luftovervågningsenhed i Air Control Wing skal tiltrække de mennesker, der vil have mulighed for komme ud i det ’grønne’. Man skal kunne lide computere for at beskæftige sig med luftovervågning, men tiderne, hvor navnet Air Control Wing blev mødt med et spørgsmålstegn, er forbi, hvis det står til Pia Wognsen. - Vi har haft status som ’den grå eminence’, som ingen ser, men som altid er der. nu vil vi altså give eminencen lidt kulør, og den mobile enhed er luftforsvar med et ’grønt’ islæt, siger hun. - Men det er stadig lidt mærkeligt, for alle en- heder i Flyvevåbnet kæmper jo om de samme personer. Hvis en ung fyr overvejer at skrive kontrakt med Flyvevåbnet, handler det om, hvem der kan råbe højest, siger Pia Wognsen. 13 Foto: nIELS toFtEGAArD


14 Tema: LUfTkonTroL Næste skud på stammen De to nyindkøbte langtrækkende radarer, Flyvevåbnet råder over, kan meget vel blive det næste danske bidrag til et af verdens brændpunkter. Den i forvejen tynde be- manding kan i fremtiden blive strakt endnu mere, hvis nAto og de danske politikere kan enes om en udsendelse. TPS-77 radaren på Flyvestation Skrydstrup. Foto: FLyVEVåBnEtS FototJEnEStE


AF LArS SKJoLDAn I disse dage er Air Control Wings folk ved at lave de sidste tests på de to nye An/tPS-77 radarer, som kan vise sig både at blive en velsignelse og en forbandelse. når de er endeligt klar og bliver meldt operative, har Danmark et yderst fleksibelt og meget påli- deligt instrument, som er helt på højde med det udstyr, vores allierede har i brug. - Det er et instrument, der er efterspurgt i nAto-sammenhæng og dermed en kapaci- tet, der kan blive udsendt i meget lang tid. Bare se på DArIS bidraget, siger Esben S. Larsen fra Studie- og udviklingssektionen ved Flyvertaktisk Kommando. Hvis der er politisk opbakning til at sende radaren ud, betyder det ekstra pres på mandskabet, og det er ikke mandskab, Air Control Wing har mest af. - Det bliver hårdt for hele personalet i ACW, men det kan godt være, at en udsendelse til et eksotisk sted kan få Air Control Wing til at virke mere tillokkende for nyt personale, siger Jes Milling, som er næst- kommanderende ved den mobile luftovervåg- ningsenhed. Nyttig og nødvendig An/tPS-77 radaren er en langtrækkende mo- bil radar, som leverer 3D billeder fra en cirkel med næsten 1000 kilometer i diameter. Med den kan Air Control Wings mobile luftovervågningsenhed overskue luftrummet og styre trafikken i et meget stort stykke luft. Det er en opgave, det bliver mere og mere nødvendigt at løse. I Afghanistan, for ek- sempel, er der ikke nogen fjendtlig trafik at holde øje med, men for hvert år der går, bliver trafikken “ Det vil i hvert fald være forkert at sige andet, end at alting er i spil Hans Christian Thoning over slagmarkerne alligevel tættere. Der bliver flere og flere helikoptere, transportfly, ubemandede fly og kampfly for hver dag, og der er ingen af disse fly, der flyver i lige linje. For at undgå ulykker er det bydende nødvendigt at vide, hvor alting er, og hvor det er på vej hen. De andre har den også Det er en type radar, som vores allierede har og bru- ger mange af de steder, vi har haft bidrag før. Blandt andet har australske 114 Mobile Control and reporting unit holdt udkig ved Kandahar Airfield med en radar magen til siden august sidste år. Britiske 1 Air Control Centre passer luftrummet over Helmand med en radar i “ Det kan godt være, at en udsendelse til et eksotisk sted kan få Air Control Wing til at virke mere tillokkende for nyt personale Jes Milling Camp Bastion, hvor de danske soldater har hjemme. De har været af sted i en længere periode og er netop blevet forlænget i yderligere ni måneder. Politisk velvilje I Folketingets Forsvarsudvalg kigger de løbende på ud- viklingen og de muligheder, vi har for at opfylde vores forpligtelser over for nAto. Forsvarsudvalgets formand Hans Christian thoning me- ner ikke, det kan afvises, at en udsendelse kan komme på tale. - Det vil i hvert fald være forkert at sige andet, end at alting er i spil, siger han. under alle omstændigheder mener han, at når vi ligger inde med højteknologiske bidrag, er der god signalværdi i at sende dem ud. Tilbudt til NATO Tema: LUfTkonTroL Hvert femte år opstiller nAto en række mål for, hvad og hvor meget isenkram og mandskab de regner med at få brug for den kommende tid. Første januar startede en ny periode, og til den har Danmark meldt, at vi blandt andet kan stille med den mobile overvågningsenhed og en tPS-radar. 15


tEKSt oG Foto: nIELS toFtEGAArD Tema: LUfTkonTroL Kosovo-klon befriet fra et hul i jorden i Finderup CAoC-bunkeren ved Finderup har tidligere haft ry for at være en p-plads for aftjente militærfolk, men dette billede er ved at æn- dre sig. Vi tog med på øvelse 17 meter under jorden. - Did the pilot eject? spørger italieneren, og ja, det gjorde han. Et af nAtos jagerfl y er blevet skudt ned, og nu skal piloten fi ndes. tre projektorer kaster landkort op på lærre- derne, hvor prikker og linjer indikerer fl y og grænser – ikke-eksisterende grænser mellem fi ktive lande og en til lejligheden designet geografi . 16 Combined Air operations Center 1 (CAoC) ligger i øvelsesterrænet i Finderup. Det er et af fi re nAto-centre, hvorfra al mili- tær fl yvning i Europa bliver overvåget og kontrolleret. Lige nu diskuteres der på italiensk, engelsk og dansk over kort og computerskærme. Øvelsen northern Wind er i fuld gang. Et slags reali- stisk computerspil inspireret af situationen i Kosovo: En massiv nAto-luftoperation styret fra Finderup udspiller sig i den lille udbry- dernation nopono, der undertrykkes af den onde storebror Vulpecula. nAto er gået ind i krigen på noponos side. I går blev fjendens fl ybaser bombet, og i dag skal fl yene yde støtte til soldaterne på jorden. Dårligt ry Jan toft er chef for CAoC’ens støttefunk- tioner. - Det er et hul i jorden rent fysisk, men mentalt har det også været opfattelsen blandt mange, at det her var et sted, hvor man blev læsset hen, når man ikke var til gavn andre steder. Den opfattelse ved jeg eksisterer, men den passer altså ikke. Det er en spændende og udfordrende arbejds- plads, siger han. Sammenlægningen af nAto’s luftover- vågningscentre har givet mere arbejde til folkene i Finderup-bunkeren. I løbet af 2008 overtog CAoC’en ansvaret for det norske, det britiske og det islandske luftrum og antallet af stillinger er steget fra 66 til 116. Flag foran bunkeren fortæller, at det er en international fl ok af nordmænd, polakker, italienere, tyskere, briter og selvfølgelig danskere, der arbejder her. - Men her er plads til endnu fl ere fl ag- stænger, siger Jan toft.


- Bunkeren har ry for at være et sted, hvor man bliver parkeret, siger chefen for administrationen Benny Nissen Ravn (th.,) men både han og Lars Karmann Andersen (tv.) mener, at det er en forkert opfattelse. Fjenden lurer rundt om hjørnet Fra kortbordet i det store operationsrum fortæller den britiske næstkommanderende for øvelsen, at Vulpeculas landtropper ryk- ker længere ind i nopono ad nogle vigtige broer. Derfor har nAto besluttet at bombe disse broer. Men rundt om hjørnet i et mindre rum er der lige så hektisk aktivitet. Her styrer Jannik Skov fjenden og lægger planen for, hvilke hændelser der skal ske i den simulerede øvelse. - For hver mand, der er med i øvelsen, sidder der et modstykke, der holder øvelsen i live, siger han og konfere- rer med en hollandsk kollega. Efter en kort samtale beslutter de, at Vulpeculas soldater har ’human shie- lds’ – civile gidsler – på de broer, nAto vil bombe. Dermed spilles bolden over til folkene i operationsrummet, for vil de så stadig bombe broerne? - Det handler om at få trænet sådan nogle diskussioner og situationer, siger Jan- nik Skov. CAoC’en overvåger luftrummet over Skandinavien, de britiske øer og det meste af nordatlanten, og en bro-situation som i øvelsen er måske urealistisk i det område. Men flere af folkene i bunkeren har været eller skal til Afghanistan og Kosovo, og her er erfaringerne fra øvelsen værdifulde. Nordmændene mobber 40 procent af de danske stillinger i bunke- ren er stadig ubesatte, og det selvom det er meget billigere at ’udsende’ en dansker til en nAto-stilling i Finderup end i udlandet. - umiddelbart lyder det måske ikke så spændende at blive sendt ud internationalt til Finderup, hvor man måske hellere vil til uSA, Belgien eller andre steder, siger Lars Karmann Andersen, der er chef for logistik- sektionen i CAoC’en. - Men den internationale stemning er dejlig og det sociale samvær godt. Vi har “ Mentalt har det også været opfattelsen blandt mange, at det her var et sted man blev læsset hen, når man ikke var til gavn andre steder. Den opfattelse ved jeg eksisterer, men den passer altså ikke Jan Toft nationale aftener, som hver nation skiftes til at ar- rangere. I oktober er det selvfølgelig ty- skernes oktoberfest, men vi har også set, hvordan man fejrer Polens uafhængig- hedsdag. og så er der også lidt kærlig rivalisering landene imellem, smiler han og henviser til nordmændenes lidt kæphøje attitude dagen efter hånd- boldpigernes 31-19 nederlag til norge ved EM-slutrunden. Ved øvelsen er spørgsmålet om broerne stadig uafklaret, og piloten er endnu ikke fundet. til gengæld har et fjendtligt fly valg at hoppe af til nAto. under den første golf- krig valgte et stort antal irakiske piloter at flyve til Iran i stedet for at angribe uSAs fly, som de ellers var blevet beordret til. BUNKEREN Tema: LUfTkonTroL nu skal folkene i bunkeren så sørge for, at Vulpecula-piloten og hans MiG-jager ikke bliver skudt ned ved en fejltagelse, nu hvor han er hoppet af. Øvelsen fortsætter... Finderup-bunkeren stod færdig i 1985, men virker i dag som et gammelt monument fra en svunden tid, hvor Danmarks fjende var verdens største land. Bunkerens tre etager ligger 17 meter under jorden, indkapslet i armeret, metertykt beton. trappeskakten derned slår knæk flere steder, så man kan dække sig i tilfælde af ildkamp med fjenden. Mellem ydermurene og den omgivende jord ligger et lag af Leca-nødder – små, brune kugler, som i den civile verden kan ses i blomsterkummer. udover at fugt- og varmeisolere beskytter nødderne mod underjordiske trykbølger fra atombombe- eksplosioner. Fordi bunkeren ligger så dybt under jorden, skal grundvandet holdes kunstigt nede, så den ikke ’drukner’. Derudover gør varmen fra jorden, at bunke- rens indre året rundt skal afkøles. Planen er dog, at CAoC’en fra 2012 skal flytte ind i Bunker 1137 på Flyvestation Karup, hvor medarbejderne vil komme til sidde side om side med Air Control Wing, der overvåger det danske luftrum. Hvad der skal ske med bunkeren i Finderup, er endnu uvist. 17


tEKSt oG Foto: LArS B. AnDErSEn 18 BaP F-16 ud i kulden Fra 5. januar 2009 og fire måneder frem har Flyvevåbnet ansvaret for afvisningsberedskabet i de baltiske lande. Fredag morgen starter det store Hercules fly op på Flyvestation Aalborg. opgaven er klar, Danmark skal overtage afvisningsberedska- bet i de baltiske lande, og personellet, som skal løfte opgaven, skal flyves fra Skrydstrup til Siauliai i Litauen. I de næste fire måneder skal Flyvevåbnet forestå Air Policing af de baltiske landes luftrum. Hvad består sådan en opgave af? – stort set det samme som afvisningsbered- skabet hjemme i Danmark. Vi skal på under 15 minutter, fra alarmen går, kunne være på vingerne, hvis nogen skulle finde på at krænke luftrummet. Derudover planlægges på daglige flyvninger for at vise tilstedevæ- relse i luften. Fly i luften har en præventiv virkning, ligesom politi på vejene har det overfor dem, som vil bryde færdselsloven. På flyveturen eskorteres Hercules flyet af to F-16 fra det danske afvisningsberedskab. uden sammenligning i øvrigt føler man sig som europamestre i håndbold, og det er med til at løfte stemningen blandt personel- let, på trods af at det de næste seks uger skal undvære deres familier og pårørende. Fredag middag lander Hercules flyet på Siau- liai basen, og personellet træder ud i den friske, men ganske kølige luft. For nogles vedkommende for første gang, for andre et velkomment gensyn. FAKTA OM OPgAVEN: De baltiske lande, Estland, Letland og Litauen, blev i 2004 medlemmer af nAto. Landene har ikke selv flyene til at kunne opstille et afvisningsberedskab, hvorfor øvrige nAto-medlemslande skiftes til at udføre opgaven, helt i tråd med nAto’s musketerånd, én for alle, alle for én. Dan- mark opstillede tilbage i 2004 et bidrag, og siden har adskillige lande taget deres tørn. nuværende hold er nr. 19 i rækken og består af fire danske F-16 fly og 52 mand. De følgende dage går med at forberede faciliteter og fly til at kunne løse opgaven. Dette krydres med faldende temperaturer, som når ned på minus 18 grader, hvorfor fly, som er parkeret udenfor de dertil egnede telte, er bundfrosne. Særligt personellet, som arbejder på flyene, er ramt af kulden, hvorfor vi har bestilt nye varmere jakker hjemmefra. Det er svært at varme kontor- faciliteterne op, ligesom en toiletcontainer er lukket grundet frost i vandtilførslen. Den officielle overtagelse af opgaven markeredes søndag med en ceremoni, hvor amerikanerne, som var her før os, overdrog en symbolsk nøgle til det baltiske luftrum til det danske kontingent. Den faktiske overtagelse af opgaven fandt sted mandag den 5. januar kl. 09.00 dansk tid. Fra dette tidspunkt og fire måneder frem vil flyene være klar 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen til at gå på vingerne.


AF Kurt HAnSEn oG LArS SKJoLDAn Fighter Wing Skrydstrup er NATOs politi i luften ud over at opfylde forpligtelserne i både vores eget og det baltiske luftrum kommer Fighter Wing Skrydstrup i løbet af foråret til at til at dække luftrummet over Island. I marts måned bliver Fighter Wing Skryd- strup udsendt på sin anden internationale mission i 2009. også denne gang er det et klassisk afvisningsberedskab, der skal stil- les. Det er i princippet nøjagtig den samme opgave, der skal løses, som herhjemme og i Baltikum. Denne gang skal opgaverne bare løses fra fl ybasen ved Kefl avik på Island, men dog kun i 3 uger. udfordringerne i opgaverne i Baltikum og på Island er logistisk set ens. om F-16 kamp- fl yene skal være af sted i 1 eller 12 uger, er forberedelserne stort set de samme. Der skal laves aftaler med de respektive værtslande, der skal afholdes Site Survey, hvor der sendes et hold ud for at under- søge, hvad værtslandet kan støtte med, og så skal hele det store planlægningsarbejde sættes i gang. Der skal fi ndes mekanikere, fl y, piloter, logistikfolk, kommunikations- folk, brandfolk og så videre. Dernæst skal holdet sammensættes og forberedes til netop denne opgave. Alle disse ting har Fighter Wing Skrydstrup trænet ved tidligere udsendelser og ved øvelser i blandt andet Portugal og uSA, så det er de gode til. Sidst i april 2008 var Flyvevåbnet på Island for, blandt andet, at se på forholdene i forbindelse med en eventuel air policing opgave. De var der i godt en uge og fl øj de planlagt missioner. Et af de problemer der skulle kigges på, var alternative landings- pladser. I tilfælde af dårligt vejr er det bydende nødvendigt, at det er muligt at nå til en anden landingsbane, inden de løber tør for brændstof. Dårligt fl yvevejr er noget, islændingene har en del af. Det umiddelbart eneste alternativ til Kefl avik var en landings- plads i det nordlige Skotland, og det er for langt væk. De fandt ud af, at der både er en brugbar landingsplads på nordøen og en på den østlige side. Det blev også slået fast, at islændingenes luftovervågning er rigtig god, og at de i det hele taget er meget behagelige at arbejde sammen med. WSkP Dermed er grundstenen for udsendelsen til Island på plads, og det egentlige planlæg- ningsarbejde er nu i gang. DET NATIONALE BEREDSKAB På Flyvestation Skrydstrup er der kontinuer- ligt 2 F-16 jagere på meget højt beredskab. udover at forhindre krænkelser af dansk luftrum, anvendes de til miljøovervågning og hjælp til andre fl y, der måtte være i van- skeligheder på en eller anden måde. 19 FotoS: BJArKE LoMBorG


20 STØTTenYT Succesfuld selvbetjening i Skrydstrup FBEs aftale med fi rmaet Papyrus om levering af rengøringsmaterialer har gjort hverdagen lettere på Flyvestation Skrydstrup, og så bliver der sparet både tid og penge. For omkring to år siden skulle man i FBE spare et større beløb, og derfor besluttede man at etablere konsignationslagre, så rengøringspersonalet selv henter tingene på et lager i stedet for at bestille det. Firmaet Papyrus leverer varerne til lagrene, så man kun skal betale en faktura om måneden. På den måde sparer man en masse faktureringsomkostninger, da der er en væsentlig forskel på en eller 20 fakturaer, når det koster mange hundrede kroner at behandle sådan en i Forsvarets system. Nyt grej til fl yveledere Et nyt system skal gøre livet lettere for fl yve- lederne i kontroltårnene på Flyvestation Skryd- strup og Karup. IrIS hedder systemet (Integrated remote Control and Information System), og med det styres og overvåges banelys, instrument-lan- dingssystemet, nødværker og navigationshjæl- pemidler, ligesom IrIS konstant viser meteo- rologiske meldinger samt videoovervågning af f.eks. en fjerntliggende del af landingsbanen. Et af de steder, hvor ordningen har vist sig som en stor succes, er på Flyvestation Skrydstrup. Her har ejendomsservicetek- niker Preben Bahr fra Lokalstøtteelement Skrydstrup fået lettet sin hverdag betydeligt. Det var nemlig ham, som tidligere leverede rengøringsmidlerne rundt på den store fl yvestation. “ Jeg er glad for ordningen. Lageret er tæt på, og det er meget nemmere at få tingene nu.” Siska Andersen - Dengang udfyldte 30 rengøringspiger hver uge en bestillingsseddel. En anden person talte bestillingerne sammen, så jeg havde en læsseseddel. Jeg skulle så køre ud med tingene, og der er altså 13 kilometer rundt langs hegnet. nogle gange var der så talt forkert, og jeg måtte tilbage og hente no- get, forklarer Preben Bahr. IrIS erstatter en hel række af autonome syste- mer, som er blevet teknologisk forældede. Med det nye system skal en fl yveleder derfor kun kigge på én skærm for at få de relevante informationer i stedet for tidligere, hvor ved- kommende skulle se mange steder hen. Systemet er udviklet af den danske elek- tronikvirksomhed DSE A/S i samarbejde med Forsvarets Materieltjeneste. DSE har tidligere leveret et lignende system til Kastrup Lufthavn Succesen på Flyvestation Skrydstrup overrasker ikke Gert Hougaard fra FBE’s Driftsdivision. Han var som koncernansvar- lig for rengøringen i hele landet med til at implementere aftalen. - Specielt på fl yvestationer med store afstande kommer den slags løsninger til sin ret, siger Gert Hougaard. En gang om måneden får Preben Bahr besøg fra Papyrus, og så tæller de op og laver bestillinger til den kommende måned. Han har opbygget et lager, som virker indbydende og overskueligt for rengørings- personalet. Samtidig er det placeret tæt på hovedindgangen, hvor de alligevel kommer forbi hver dag. Derfor er det ikke et problem selv at hente tingene. - Samtidig skal de ikke retfærdiggøre overfor nogen, at de skal bruge en moppe. tingene står som i et supermarked med selvbetjening, og jeg er derovre et par gange om ugen for at sikre, at det ser ind- bydende ud, siger Preben Bahr. IRIS er installeret på en skærm med touch-funktion, således at styring af f.eks. banelys kan foretages ved ét tryk på skærmen. og har i forvejen udviklet det meteorologiske system til fl yvestationerne.


tEKSt: LArS B. AnDErSEn Velfærd i bevægelse Også i 2009 vil Air Transport Wing Aalborg tilbyde spændende tiltag, så medarbejderne får mulighed for at få spændende oplevelser – samtidig med at de kommer i bedre form. I Forsvaret stilles der krav til vores form - vi skal have en god fysik for at kunne blive indsat i internationale operationer. Det er dog også vigtigt, at vi har en fornuftig grundform for at kunne løse vores opgaver bedst muligt herhjemme. Grundformen er også vigtig, for både fysisk og psykisk vel- færd. Derfor vil Air transport Wing Aalborg også i 2009 tilbyde spændende tiltag, som giver medarbejderne mulighed for at bevæge sig. Vild med dans? oven på tV2s succes med programmet ”Vild med dans” byder Air transport Wing op til såvel rumba som Jive og Vals. Bettina Eihilt, søster til Marianne, vil undervise medar- bejdere og deres partnere i alle de kendte danse, krydret med lidt Salsa, Grease og Linedance. Her er der med sikkerhed mulig- hed for at træne alle muskelgrupper – også lattermusklerne. Wingen vil også invitere medarbejderne en tur på glatis. Succesen med ishockey bliver nemlig gentaget. Det er lige meget, om man har prøvet det før, eller om man overhovedet kan stå på skøjter. Målet er at bevæge sig og samtidig have det sjovt! også sidste års mountainbike-ture i rold Skov og ved Saltum Strand bliver gentaget i år. At der tilbydes nye aktiviteter, betyder ikke, at de kendte idrætsgrene glemmes. Der bliver fortsat arrangeret fælles løbeture, badminton, hockey, fodbold, aerobic og svømning. Forbedret hverdag Som del af operation Bedre Hverdag, bedre kendt som de 66 tiltag, er der indført en ordning med idrætsledere ved de militære installationer. Vi er så heldige, at idræts- leder ronny Starcke nu har sin faste gang på Flyvestation Aalborg. ronny har en solid erfaring indenfor idræt fra Hærens Logistikskole, og han kan og vil gøre alt for at hjælpe os med at komme i bedre form, på netop den måde, der passer hver enkelt af os. For dem som måske ikke er så opsat på bevægelse, men måske trænger til at smide lidt overfl ødigt fedt ovenpå julen, er der tilbud om et ti ugers forløb med De Danske Vægtkonsulenter. udover at blive målt og vejet vil deltagerne få lagt et individuelt kostprogram, ligesom man kan få gode råd og vejledning om opskrifter og om, hvordan man opretholder motivationen, som er det vigtigste, hvis man ønsker at tabe vægt. Det nye år byder altså på mange tilbud, som kan hjælpe Wingens folk i bedre form. At det så oven i købet er sjovt, gør vel ikke noget? aTW FotoS: FLyVEVåBnEtS FototJEnEStE 21


AF nILS BJArnE JEnSEn Combat Support Wing er med på alle mis- sioner, operationer, øvelser og hverdagsop- gaver med Eskadrille 615. En eskadrille, som de fl este måske kender til, men kun få ved noget om. Enheden er Flyvevåbnets eneste ”Combat Communications” eskadrille og Forsvarets eneste globale kommunikations- enhed. Eskadrillen dækker alle aspekter af kommunikation, både målt i systemer, geo- grafi sk udstrækning og kommandoniveauer. Placering og struktur Eskadrillen fi ndes i bygning 387 på Flyvesta- tion Karup og er organiseret i otte kapacite- ter: net/tele, It/Data, Drift og Indsættelse, Software Maintenance Facility, VSAt radio, Studie og udvikling og sidst, men ikke mindst Foto samt Administration. 22 CSW Kapacitetscenterstrukturen giver spe- cialisterne mulighed for at dyrke hurtigt udviklende teknologi og kan rumme medar- bejdernes kompetenceudvikling internt i en- heden. Kommunikationsområdet er præget af hurtig, konstant udvikling og introduktion af nye produkter på markedet samt en kundekreds, hvis krav vokser i samme takt. og da kommunikation er forudsætnings- skabende for operationerne, er enheden præget af et højt tempo. Utallige opgaver Enheden råder over mange typer kommuni- kationsmateriel lige fra radiosystemet FLorA over Iridium satellittelefoner til deciderede VSAt kapaciteter. næsten alle systemer, på nær parabolparken i Karup, kan sendes ud på mission og er blevet det fl ere gange til Irak, Afghanistan, Europa og naturligvis hver gang, der afholdes øvelser. Eskadrille 615 er i øjeblikket, i samarbejde med Forsvarets Materieltjeneste, i færd med at etablere en helt ny parabolpark med paraboler på op til ni meter. Så kan vi også fremover forbinde Forsvarets enheder på det globale plan, herunder op til 29 af Søværnets skibe. ud over drift og faktisk indsættelse går en stor del af vores tid med at deltage i planlægnings- og tilrettelægningsaktiviteter i forbindelse med operationer, øvelser og fa- ste installationer. Forløb vi aldrig kan komme tidligt nok med i, for vi oplever ofte, at vore kunder stiller for beskedne krav. udviklin- gen åbner nemlig hele tiden muligheder Eskadrille 615 er altid med, når Flyvevåbnet rykker ud på missioner og øvelser. Men også i Ingen operation uden kommunikation hverdagen er eskadrillen helt uundværlig. for nye og bedre løsninger. Den resterende tid anvendes til det modsatte, nemlig at løse lige-nu-og-her opgaver som f.eks. systemnedbrud, fejlretning og opdateringer. For med kommunikation er det sådan, at nedetid er udetid. og det vil og skal ingen operere med. Vidste du det? Så hvis I har et kommunikationsmæssigt behov, men ikke nødvendigvis fuld indsigt i og overblik over, hvilke ressourcer vi råder over, så kontakt os. Det kunne være, vi allerede har det du søger, på hylden. Eller måske noget, der er endnu bedre. uanset vore mange opgaver og høje tempo har vi aldrig for travlt til at snakke kommunikation. Vi ved nemlig, at den gensidige forståelse er proportional med det gode resultat. og forståelsen kan endnu ikke downloades. Den skal vi selv skabe. Eskadrillen som en del af PSYOPS i Kabul, 2004.


… at udsendte soldater nu får fl ere penge ind på kontoen? Med virkning fra 1. december 2008 forhøjes den enkelte udsendtes tillæg med mellem 1200 og 2400 kroner om måneden, afhængigt af den udsendtes grad. Dermed vil det samlede tillæg, der er skattefrit, være på mellem 11.000 kroner og 17.800 kroner om måneden. Forhøjelsen af tillægget ligestiller nu Forsvarets ansatte med ansatte i udenrigsministeriet. … … at at fi fi re re af af Flyvevåbnets Flyvevåbnets crashtender crashtender brandbiler stadig bliver brugt af de afghanske brandmænd i Kabul In- ternational Airport? Brandbilerne blev leveret i 2004, og danske brandmænd fra Flyvevåbnet var udstationeret i luft- havnen fra 2004 til starten af 2008. De lærte blandt andet afghanerne at bruge de danske biler, og de kan nu alle køre crashtenderne. Vidste du… Conduct after Capture instruktør Arbejdsliv Hver dag verden over bliver der taget gidsler. Forsvaret forbereder soldaterne imod den trussel. Vil du lære soldaterne, hvordan de overlever en gidselstagning, så søg uddannelsen nu. Der er brug for dig - bliv Conduct after Capture instruktør. Læs mere på forsvaretsuddannelser.dk Ansøgningsfristen er 15. februar 2009 … at Forsvaret har lanceret en ny pårørendeportal? Her er der samlet infor- mation, rådgivning og netværk for pårø- rende til udsendte soldater. - Et stigende antal af vore ansatte vælger at forlade Forsvaret eller sendes hjem fra mis- sion af familiemæssige årsager. Derfor har vi en opgave i at støtte de pårørende bedre, så vore udsendte ikke skal spekulere over, om familien derhjemme nu klarer skærene, forklarer Annemette ruth fra Strategi- og Strukturafdelingen i Forsvarets Personeltje- neste. Portalen kan fi ndes på www.forsvaret.dk/ paarorendeportalen, men det er også muligt at ringe til pårørendetelefonen på 7216 1818, hvis man ønsker en mere personlig kontakt. 23


AF runE DyrHoLM STUd. LUfT FACEBOOK: Præcisionsvåbnet i kampen om nye medarbejdere Som den første offentlige virksomhed i Danmark bruger Flyvevåbnet aktivt det sociale netværk Facebook. omkring en tredjedel af alle danskere har allerede en profi l på Facebook. Det bliver nu aktivt brugt i kampen om at hverve deltagere til StuD.LuFt arrangementet, der giver unge gymnasieelever et par dages introduktion til offi cersuddannelsen i Fly- vevåbnet. Værktøjet er en ny hjemmeside i Facebook-universet, som har vist sig at have helt enorm gennemslagskraft igennem det seneste års tid. - Stort set alle i den aldersgruppe, vi forsøger at komme i kontakt med, er på Facebook, og så er det et meget effektivt sted at promovere sig selv, fortæller Michael Langeberg, som har startet projektet og til daglig står for at koordinere rekrutteringen til StuD.LuFt. - Det smarte ved Facebook er, at vi kan få folk til at fortælle hinanden om arrangemen- tet, og alle vennerne kan se, når én tilmel- 24 der sig Flyvevåbnets gruppe. På den måde får vi eksponeret arrangementet på en meget effektiv og ikke mindst billig måde, forklarer Michael Langeberg. Han fremhæver også, at man - i modsætning til brochurer og andet gammeldags hvervemateriale - kan følge med i udvik- lingen „realtime“ og dermed få en god indikation på, hvilke tiltag der virker, og hvilke der ikke gør. Indtil for et par år siden var søgningen til StuD.LuFt langt fra så stor som ønsket, men ved hjælp af annoncer i diverse trykte me- dier er udviklingen vendt, og holdene bliver efterhånden fyldt godt op. Det er dog en forholdsvis kostbar og tilbagevende udgift. - Jeg vil tro, at udgiften til at starte det her projekt svarer til udgiften ved 2-3 store annoncer i en gratisavis, og i modsætning til den slags er det her jo en engangsudgift, siger Anders Kjærgaard fra Bureau 117, som har integreret StuD.LuFts hjemmeside i Facebook-universet. “ Stort set alle i den aldersgruppe, vi forsøger at komme i kontakt med, er på Facebook Michael Langeberg Michael Langeberg håber på, at de mange medarbejdere i Flyvevåbnet som bruger Facebook til dagligt, vil hjælpe til med at sprede invita- tionerne til venner og bekendte. Han fremhæver, at selvom initiativet på Facebook godt kan klassifi ceres som markedsføring, så har brugerne ofte en langt mere positiv opfattelse og en bedre respons, hvis de bliver hvervet af hinanden frem for at skulle forholde sig til en annonce i en avis. - Her kan de deltage aktivt i en dynamisk gruppe på det sociale netværk, som mange i forvejen bruger rigtig meget tid på og arrangerer masser af aktivi- teter igennem, forklarer han. netop dynamikken har Michael Langeberg prioriteret højt, og derfor har han engageret kadetterne på offi cersskolen til at skabe liv på siden: - Vi har blandt andet et forum, hvor interes- serede kan stille spørgsmål, og en lille test, hvor interesserede ansøgere kan få en fornemmelse af, hvilket niveau optagelses- prøven til uddannelsen er på. Han fremhæver også de positive effekter ved, at deltagerne på StuD.LuFt kan holde kontakten med hinanden efter arrangemen- tet og dele billeder og fi lm. - Jeg tror, at de på den måde holder hinan- den til ilden, så vi i sidste ende får fl ere og de bedst kvalifi cerede ansøgere til offi cers- uddannelsen, slutter Michael Langeberg. Flyvevåbnets side på Facebook kan fi ndes ved at søge på StuD LuFt eller bare Flyvevåbnet.


Af ThomAs T. hAnsen I PRAKSIS Command and Control nATo-øvelsen ARRCADe fUsIon i november 2008 markerede startskuddet for expe- ditionary Air staffs (eAs) opgave med at opstille et Air operations Co-ordination Centre (AoCC). Det er i forbindelse med nATo Responce force – 14 (nRf-14) i første halvår af 2010, hvor Danske Division har rollen som Land Component Command. opstillingen af denne kapacitet, der udgøres af en kerne fra eAs med personelstøtte fra andre enheder i flyvevåbnet og hæren – i alt knapt 20 personer, er en stor og meget konkret udfordring for eAs i løbet af det kommende år. De første erfaringer viser, at opgaven bli- ver en effektiv trædesten for eAs frem mod Air Operations Co-ordination Centre. En AOCC: • • • • • Refererer formelt til Air Component sikrer koordinationen af taktisk luftstøtte til landstyrker i et afgrænset område fungerer som forbindelsesled fra luftsi- den til det pågældende landhovedkvarter Bidrager med luftoperativ ekspertise til landhovedkvarteret er geografisk tilknyttet landhovedkvar- teret Arbejdsområder: • • • • • • • • Anti-surface force Air operations (AsfAo) Airspace management (Asm) Air Tasking order (ATo) Airspace Coordination order (ACo) Co-ordination of the Integrated Air Defence units Advice on air operations affecting the land mission Aviation (AVn) Air Transport (TPT) “ARRCADE FUSION - Koordination af CASEVAC med DOC” visionen om at udvikle en national kapacitet i flyvevåbnet til føring af luftstyrker på det operative niveau. Det er en praktisk aktivi- tet, der bringer eAs igennem næsten hele missionsspektret: eAs har siden oprettelsen haft en udfordring med at omsætte et visionært, men også ab- strakt opgavekompleks til konkret udvikling. med deltagelse i nRf-14 forberedelserne er eAss dagligdag nu en del af en større plan- lægningsproces med faste og udfordrende terminer, og opgaven har en størrelse, der kræver hele enhedens deltagelse. Dette bidrager mærkbart til fokus og effektivitet på et relevant område for eAs. Udvikling af procedurer og bestemmel- ser for AoCC’ens virke medfører et helt naturligt behov for, at vi gør os ”kloge” på doktriner og grunddokumenter. Det er en studieopgave, der godt nok er tildelt eAs selvstændigt, men som nu bliver bundet op på et konkret behov. Rollen som rådgiver for landstyrkerne vedr. luftoperationer virker i samme motiverende retning. Vi vil jo gerne kunne levere professionelle svar. AoCC’ens operative relationer på luftsiden går dels til Air Component Command i Ram- stein og dels til CAoC finderup, som også er en del af nRf-14. nRf forberedelserne medvirker derfor naturligt til opbygning af samarbejde og vidensudveksling med part- nere indenfor det luftoperative område, hvil- ket er helt i tråd med det overordnede mål om at styrke flyvevåbnets evne på dette felt. senest har eAs etableret en træningsaftale med CAoC finderup, der rummer perspekti- ver ud over AoCC rollen i nRf-14. eAs AoCC støtte til Danske Division sup- plerer meget logisk den ALo/fAC støtte, som primært fighter Wing skrydstrup yder til hæren. EAS nRf aktiviteterne kan for dele af flyvevåb- nets enheder være en belastning oven i øvrige pålagte opgaver. eAs er imidlertid endnu på et stade, hvor nRf deltagelse er et relevant og dermed velkomment udvik- lingsværktøj, der måske ikke bringer os i helt mål i f.t. visionen, men dog et godt stykke i den rigtige retning. Dermed opnår vi lokalt i eAs lige netop den transformations- eller træningseffekt, der er en af tankerne bag nRf. ”ARRCADE FUSION – Team og containerfacilitet” 25


tEKSt: InGE B. BorGGAArD Flyveerfaring på jorden Efter to års arbejde bliver det muligt for EH-101 piloter at udføre en del af deres træning på jorden. Eskadrille 722 har modtaget en Cockpit Procedure trainer, i daglig tale CPt, som især bliver en gevinst ved omskoling af besætninger. Helt afsondret nede i den ene ende af det store helikopterkompleks på Helicopter Wing Karup står den nye investering og summer. tre relativt simple lærreder udgør landska- bet foran CPt’en – som lige nu er i gang med en anfl yvning i en tæt suppe af tåge. 26 HWkar 80 millioer kroner har den kostet, men så skulle den også kunne holde i hele EH- 101’erens levetid. - Det kræver selvfølgelig softwareop- dateringer i takt med helikopteren, men vi er allerede nu også klar til at træne i troppetransport-rollen. Den del er inkorpo- reret, selvom de fl y endnu ikke er leveret fra England, forklarer niels Fogt, der er projektansvarlig hos Eskadrille 722 og om- skolingsenheden. Bedre end virkeligheden Han regner med, at især de piloter, der skal omskoles til EH-101, får stor glæde af CPt’en. – I dag er det sådan, at vi i omskolingen træner folk op på et ”godt nok” niveau og ikke mere. Det niveau vil CPt’en være med til at nå hurtigere, fordi eleverne kan prøve procedurerne igen og igen, så det virkelig sidder fast, inden de kommer i fl yet, fortæl- ler han. Her får stel til rådighed og fl yvetid ingen indfl ydelse på, hvor lang tid eleverne kan få lov at træne. Som uddannelsesværktøj er CPt’en god, fordi det her er mere legalt at lave fejl og bare prøve igen. Det betyder, at indlærings- kurven simpelthen bliver stejlere. – Generelt er den fantastisk til at træne alt, hvor computere indgår. For eksempel brug af autopilot, fl yvning i skyer og nødproce- durer, forklarer niels Fogt, som i to år har væ- ret involveret i arbejdet med at udvikle CPt’en, så den ligner den dan- ske EH-101 så godt som muligt. og selvom ligheden med et rigtig cockpit er slående, så er CPt’en faktisk kun udstyret med 6 originale fl ydele. Det er de fi re håndtag og to ure. resten er kopieret og fremstillet spe- cielt til CPt’en for at holde prisen nede. Ikke kun til piloter Som CPt’en står nu, er det udelukkende pi- loter, som kan træne i den. Faktisk bliver ca. ti af deres årlige 160 krævede fl yvetimer lagt i CPt’en, men forhåbentlig vil systemopera- tørerne også få glæde af den over tid. - Problemet er lige nu, at systemope- ratørernes konsol i helikopteren stadig er midlertidig, og vi vil ikke indrette en konsol hertil, som i løbet af kort tid er ubruge- lig, fordi den virkelige konsol ændrer sig i forbindelse med færdigudviklingen, så den del er lige nu sat på stand-by, forklarer niels Fogt. Men visionen er altså, at systemopera- tørerne også skal kunne træne eftersøgnin- ger og redninger i CPt’en. Brug for en rigtig simulator? CPt’en adskiller sig på fl ere punkter fra en rigtig simulator – det primære er, at den ikke bevæger sig og dermed ikke er så tæt på virkeligheden i luften. - Det ville da være dejligt med en rigtig simu- lator, men vi må jo også erkende, at den koster det samme som en helikopter, så lige nu er behovet der nok ikke helt, mener han. Men når Søværnet har valgt Lynx’ens afl øser, vil scenariet dog være et andet. “ generelt er den fantastisk til at træne alt, hvor computere indgår Niels Fogt – Så vil vi klart kunne spare mange fl yvetimer brugt på træning til i stedet at støtte de rigtige missioner ved at investere i en full- fl ight, full motion simulator for begge typer. til den tid vil der samlet være ca. 50 besætninger, og det vil sagtens kunne drive en fælles recon- fi gurable simulator, men lad os se – det er jo stadig fremtid, smiler niels Fogt. Indtil videre vil CPt’en forventeligt køre i 3-4 timer dagligt med både erfarne EH-101 piloter og dem, der står på spring. FotoS: nIELS toFtEGAArD


tEKSt oG FotoS: LouISE JuEL CHrIStEnSEn Serbere studerer SAR Fire serbiske piloter og en tekniker har været på besøg ved Eskadrille 722 i Karup. Gennem to uger skulle de lure tips og tricks til, hvordan man i praksis driver en redningseskadrille - Vi har slet ikke den samme udviklingsgrad sammenlignet med Danmark, forklarer kaptajn Branko Popratnjak, der er pilot i det serbiske fl yvevåben. Sammen med fi re af sine kolleger er han i Danmark for at studere den danske opbygning af Search and rescue (SAr)- beredskabet. og der er nogle ting, som serberne vil tage med hjem og implementere derhjemme, fortæller den serbiske kaptajn og nævner i fl æng operationsrummet, tre-dages-vagter og én helikopter, der permanent er indrettet til redningsmissionerne. Som det er nu, bliver Gazelle- og Mi-8-helikopterne, som serberne anvender, ikke kun brugt til redningsmissio- ner, men også til transport, brandbekæm- pelse og MEDEVAC, forklarer han. NATOs standard Det danske samarbejde med Serbien har kørt siden 2006 og har til formål at introdu- cere Serbien til nAtos standarder. Serbien sigter nemlig efter at blive en del af nAto indenfor nærmeste fremtid, og derfor er det vigtigt, at det serbiske militærs struktur ligner den, man ser i andre nAto-lande. og netop strukturen bag helikopterne er det, som den danske støtte har koncentre- ret arbejdet omkring, forklarer ove urup- Madsen fra Flyvertaktisk Kommando, som står for serbernes besøg. Hele organisationen bag redningsholdene er enten ikke-eksisterende eller ineffektiv, og derfor er det et af de områder, som Danmark har valgt at sætte ind overfor, forklarer han. - Som det er nu, har Serbien et rednings- beredskab i form af helikoptere og piloter, men hvad hjælper det, når alt det udenom ikke fungerer, siger han. - På det rent operative plan kan vi ikke hjælpe dem så meget, for de er dygtige piloter og håndværkere, men de mangler det bagvedliggende system. Blyanter og brændstof Derfor er det helt nede på det praktiske niveau, støtten forekommer, fortæller ove urup-Madsen, som blandt andet er den, der anbefaler donation af midler fra det danske udenrigsministerium til indkøb af alt fra kontor udstyr til helikopternes reservedele. nyeste projekt er en donation af to reno- verede danske tankvogne, så helikopterne kan få brændstof uden urenheder. Serbiens nuværende tankvogne er i så dårlig stand, at det går ud over fl ysikkerheden. - Det nytter ikke noget at fortælle dem, hvordan man opbygger organisationen, hvis ikke de praktiske ram- mer er i orden. Manden, der skal udføre opgaven, skal have en ordentlig stol at sidde på og en telefon, der virker, forklarer ove urup- Madsen, som også sikrer sig, at udstyret bliver, hvor det er. FAKTA udover Serbien kører Danmark også HWkar projekter med blandt andre Kroatien, Albanien og ukraine. Danmark hjælper for eksempel Kroatien med at uddanne forward air controllere. - Det bliver noteret, hvilket udstyr der er i hvilket rum, og vi kontrollerer, om det står der, næste gang vi kommer. På den led hå- ber vi, at vi kan undgå, at computerne plud- selig havner i en anden ende af bygningen eller på anden led forsvinder, fastslår han. I november var de fem serbere på besøg i Karup, og i foråret 2009 tager Jens Falk- Adamsen ’SAM’ fra Eskadrille 722 til Serbien for at hjælpe med den praktiske opbygning og indretning af et operationsrum. til formålet har det serbiske militær eksproprieret en nybygget ejendom, som nu skal indrettes fra bunden med alt, hvad en SAr-pilot måtte få brug for. Serbien håber at kunne komme med i NATO inden længe. Men hele organisationen bag redningshelikopterne er ikke i orden, så derfor hjælper Danmark både med viden og materiel som nyere tankbiler. 27


28 fLoS Ledelsesteori i praksis De studerende på Flyvevåbnets officersskole har for nylig ageret ledelseskonsulenter for Helikop- ter Wing Karup, der er i færd med at skabe fælles kultur og motiva- tion for wingens mange sam- menbragte medarbejdere. FLoS specialkonsulent er imponeret over de AF ALLAn MØLLEr-PEtErSEn studerendes høje niveau. Flyvevåbnets officers- skole (FLoS) har en vision om at udbyde Danmarks mest attrak- tive lederuddannelse, og bl.a. stræber skolen efter at gøre undervisningen i ledelse så nutidig og rele- vant som muligt. Det gøres gennem undervisning i moderne ledelsesformer som værdibaseret ledelse og forandringsledelse. udfordringen for Flyvevåb- nets kommende ledere og chefer er at sætte teorierne i anvendelse og overføre dem til dagligda- gens ledelsesmæssige udfordringer ude i Flyvevåbnets enheder. På den baggrund har det første hold på den nye, modulopbyggede kaptajnsuddannelse netop udarbejdet et antal større rapporter om de ledelsesmæssige udfordringer inden for Ledelse, Motivation og Kommunikation, som Helikopter Wing Karup står overfor efter en netop overstået sam- menlægning af enheder med hver deres særegne kultur. De studerende agerede, som led i deres eksamen i faget ledelse, ledelseskonsulenter for wingen. FLoS hyrede konsulentfirmaet AM- BIoS til at gennemføre en række fokusinter- views med udvalgte medarbejdere og hele wingens ledelse, og de studerende fik en datarapport på 150 sider som datagrundlag, ligesom de selv kunne gennemføre ekstra interviews, hvis det blev skønnet nødven- digt. På baggrund af det solide datagrundlag og under inddragelse af relevante ledel- sesteorier kom de studerende med en lang række anbefalinger til wingen, som ud over at få udleveret rapporterne også var invite- ret til at deltage i selve eksaminationen. Specialkonsulent Sisse Mosen fra Faggruppe Ledelse på FLoS har mange års erfaring med organisationsudvikling fra det private erhvervsliv, og hun var for første gang ansvarlig for ledelsesugen på Vut-1/L. Hun er imponeret over, hvor dybt de studerende når ned i deres analyser: “ Det er mit indtryk, at wingen i katalogerne med anbefalinger, har fået nogle rigtig gode værktøjer – helt gratis vel at mærke Sisse Mosen - Fordelen ved at behandle problem- stillinger fra en rigtig enhed – flere af de studerende kommer jo selv fra Helikopter Wing Karup – er, at man tvinges til at tænke tingene til bunds, og det at tage en hel uge ud af skemaet giver de studerende god mulighed for diskus- sioner, fordybelse og refleksion. Det er mit indtryk, at wingen i katalogerne med anbefalinger har fået nogle rigtig gode værktøjer – helt gratis vel at mærke. De foreløbige tilba- gemeldinger fra Helikopter Wing Karup er positive, og Sisse Mosen opsumerer: - Jeg tror, at ideen med at lade de stude- rende træde ud af deres normale skolemiljø og lade dem behandle ledelsesmæssige udfordringer i enheder, som de kan relatere til, fortsat er en god idé, og vi håber, at de enheder, der stiller op, også får et konkret udbytte, som kan inspirere dem i deres videre arbejde. FotoGrAF: nIELS toFtEGAArD


…at …at et et maleri maleri af af de de fl fl y, y, det det danske danske fl yver-es Kaj Birksted fl øj igennem sin karriere, nu er kommet på væg- gen i Forsvarskommandoen? Billedet pryder det mødelokale, der er opkaldt efter ham. Kunstneren er Erik Lund, pen- sioneret pilot med pilotnavn LuE. Kaj Birksted var Danmarks største fl yver- es under 2. verdenskrig. Han gjorde tjeneste i royal Air Force og deltog i 60 offensive missioner. Han havde ti bekræftede og ti ubekræftede nedskydninger af tyske fl y. …at fl ere fl ymekanikere fra det konkursramte Ster- ling nu har skrevet kontrakt med Flyvevåbnet? - Jeg har fået en ny start, så selvom jeg går ned i løn og må skifte landsdel, så får jeg et spændende job med fl eksible rammer og en 37 timers arbejdsuge. Det er jeg ikke vant til, så familien vil se mig meget mere fremover, fortalte niels Henrik Larsen, der i december blev ansat på Fighter Wing Skrydstrup og skal fl ytte fra Gundsø- magle til Skrydstrup med familien. …at Flyvevåbnets radarfolk i Kabul International Airport oplevede et jordskælv 4. januar? Jordskælvet målte 5,9 på richterskalaen og varede mellem 30 og 45 sekunder. - Hvis ikke jeg havde vidst, at alle beboelsescontainerne er skruet godt sammen, ville jeg nok have været nervøs for, at overetagen på bygningen, vi bor i, var styrtet ned, skrev radarbidragets leder Jan efter jordskælvet. Vidste du… …at F-16 folkene i Litauen er blevet opnormeret med to katte? Kattene er døbt Stig og niels. Stig ser de ikke så meget til, han kommer kun frem, når der skal spises. niels, som ses på billedet, ved de altid hvor de har. Han har helt fra starten gjort krav på chefens stol, hvor han tilbringer dagen i fred og ro. … at Flyvevåbnets soldater i Litauen har det så koldt, at de har bestilt nye jakker? Med ned til 18 minusgrader var den udleverede vinterudrustning ikke varm nok. Soldaterne får nu en rød jakke med pelsforet hætte, der i forvejen bru- ges af C-130J og Lynx besætninger, når de opererer i arktiske områder. 29


tEKSt oG Foto: nIELS toFtEGAArD Ufo-arkIVeT Flyvevåbnet åbner UFO-arkiv! Hypersoniske hastigheder, goplerumskibe og små rummænd. Gennem tiderne er der indløbet mange forskellige UFO- observationer til Flyvertaktisk Kommando. I 2007 åbnede det britiske forsvarsmini- sterium sine UFO-arkiver, og siden da har Flyvertaktisk Kommando med jævne mel- lemrum fået henvendelser fra pressen om ’hvornår vi åbner vores arkiver’. Det er ikke mere hemmeligt, end at alle kan få lov at kigge i det blegblå ringbind, der udgør Flyvevåbnets UFO-rapportarkiv. De journalister, der har fået den besked, har dog ret hurtigt mistet interessen. Fart: 18.000 km/t Ringbindet indeholder mestendels spør- geskemaer med forskellige data om det observerede objekt som for eksempel udseende og opførsel i luften. Tegning af nogle ’ufonauter’ observeret på Fyn i juli 1982, sendt ud i en pressemeddelelse fra Skandinavisk UFO Information. ’En nærobservation af 3. grad er ikke hverdagskost,’ står der i teksten. 30 En mand fra Århus observerede i januar 1990 et ’stærkt, lysende objekt’ sent om aftenen. Tilfældigvis havde manden et apparat til at måle hastigheder med. Ob- jektets fart: 18.000 km/t. Oftest drejer henvendelserne sig netop om kraftige lyskilder, der bevæger sig i ikke-fl y-agtige mønstre, står stille eller fl yver med abnorm stor hastighed. “ Jeg får en tilfredsstillelse af at sige til en person, ’kære ven, det, du har fi lmet, er udenlandske militærfl y’ Ole Henningsen Nederst i skemaet skal den udfyldende militærperson give sin umiddelbare karek- teristik af personen, der har observeret noget. De fl este er ’pålidelige’ – en enkelt dog lidt ekstra, fordi han er ’hjemme- værnsmand’ bemærket i parantes. En er ’ædru’, en anden vurderes ’solid’, hvad end der så menes mentalt eller fysisk. En tredje er ganske enkelt ’jydsk.’


Russiske raketter Det seneste spørgeskema i Flyvevåbnets UFO-mappe er fra 2002. I dag henviser FTK i stedet til Skandinavisk UFO Informa- tion og lader dem om at skrive en egentlig observationsrapport. “ Nogle observationer er utroligt spændende og uforklarlige, men beviset for, at nogen kommer og besøger os, er aldrig blevet fremlagt” Ole Henningsen - Vi får vel omkring 3-4 henvendelser om året, som har været igennem FTK og måske en enkelt fra Søværnets Operative Kommando, siger Ole Henningsen fra Skandinavisk UFO Information. Samlet set får foreningen mellem 200 og 300 henvendelser om året, omkring 30 fotos og nogle få videoer. I UFO-mappen er også forskellige avis- udklip. En artikel i AKTUELT fra den 15. november 1988 beskriver et meteor- nedslag under overskriften ’Ildkugler på himlen.’ I en anden artikel fra 5. septem- ber 1986 bringer Herning Folkeblad en række teorier om mislykkede russiske raketopsendelser, som afstedkommer ikke mindre en seks henvendelser fra borgere til Flyvertaktisk Kommando. Ole Henningsen fremhæver selve efter- forskningen af en henvendelse som det sjoveste, og når fl ere personer melder ind, at de har set noget mystisk på himlen, går han i gang med at ringe rundt for at fi nde hoved og hale i observationerne. I maj 2007 kontaktede fl ere personer ole Henningsen med beretninger om lyspletter i horisonten syd for Lolland og Falster. Ved hjælp af radarbilleder fra Naviair, der dirigerer al civil lufttrafi k i Danmark, Ufo-arkIVeT Hist og her er der tegninger, diagrammer og illustrationer af de observerede objekter. Men der er kun et foto – en gople-lignende sky set over Viborg i november 1974. Efter en mindre undersøgelse viste det sig ’at vejrforholdene det pågældende tidspunkt var ideelle for lokale skydannelser i forbindelse med et kortvarigt, koncentreret røg- eller dampudslip fra en fabrik eller lignende,’ hvorfor det konkluderes, at fænomenet skyldes bundblæsning af kedlerne ved varmecentralen ved Asmildparken. kunne han fastslå, at det var militærfl y i luften øst for Rostock. - Jeg får en tilfredsstillelse af at kunne sige til en person: ’Kære ven, det, du har fi lmet, er udenlandske militærfl y’. Myndigheder skjuler jo altid noget Selv tror Ole Henningsen ikke på rum- skibe fra fremmede kloder, selvom han har interesseret sig for UFO’er i 50 år og efter eget udsagn har samlet fem meter litteratur om emnet. - Nogle observationer er utroligt spæn- dende og uforklarlige, men beviset for, at nogen kommer og besøger os, er aldrig blevet fremlagt, siger han og tvivler på, at forsvar og efterretningstjenester ligger inde med sådanne beviser. - Det er jo en almindelig antagelse blandt UFO-interesserede, at myndigheder altid skjuler et eller andet, siger han. Ifølge bladet Flyvevåbnets oplysninger er det nærmeste, vi kommer vildledning, nogle helikopterpiloter, der gennem tiderne har narret jordboere ved at slukke for naviga- tionslys og i stedet lyse med en lygte gen- nem cockpitruderne på rotorerne og derved skabe stroboskoplignende lysrefl ekser. • • Som noget helt nyt kan uFo-rapporterne læses på www.forsvaret.dk/ftk. nye uFo-observationer skal meldes til Skandinavisk uFo Information på www.ufo.dk. 31


Tillykke til vinderne Vinderbilledet på denne måneds plakat er taget af Jan, som er udsta- tioneret ved det danske radarbidrag ved Kabul International Airport. Billedet er fanget igennem hegnet på det helt rigtige tidspunkt. Andenpladsen er også taget i Kabul Internatio- nal Airport. Jan Braüner Mikkelsen fangede to Blackhawk helikoptere, der letter fra taxivejen lige ved siden af radaren. Tredjepladsen går til Niels Michael ”NIE” Ander- sen. Billedet er taget på Manas Air Base i 2003. Fotokonkurrencen er slut Sidste omgang med fotokonkurrence i denne omgang er overstået, og bladet Flyve- våbnet siger tak for alle de indsendte bud. De sidste to måneders vindere overgår nu til votering hos Casper tybjerg, som vil vælge den endelige vinder af et fotokursus hos tybjerg tekst og Foto. Afsender: Flyvevåbnet · Herningvej 1 · 7470 Karup · tlf: 99 62 49 50 ID nr. 46555 UMM Returneres ved varig adresseændring

More magazines by this user
Similar magazines