FLV01-feb2009 - Forsvarskommandoen

Tema: 

Luftkontrol 

Radaren, der 

aldrig kom hjem 

Side 6 > 

Nødvendigt fokus 

på rekruttering 

Side 12 > 

Nr. 1 - februar 2009 - 6. årgang

2 

forord 

Flyvningens spæde start var præget af store 

begrænsninger. Den 12. september 1906 

lykkedes det Ellehammer at lette med et 

motordrevet luftfartøj tungere end luften. 

Luftfartøjet var tøjret til en pæl og det 

løftede sig 1½ fod over jorden over en 42 m 

strækning. 3 år tidligere indskrev brødrene 

Wright sig i verdenshistorien med deres 

første flyvning af 4 sekunders varighed. 

Siden har flyvningen gennemgået en 

fantastisk udvikling, der synes at fortsætte. 

Den civile og militære anvendelse af luft- 

rummet er steget i takt hermed. Luftrum- 

met dækker som bekendt 100% af jordens 

overflade, men alligevel er der i dag visse 

begrænsninger for dets anvendelse. 

Den kommercielle trafik ønsker at flyve 

den korteste distance, de mest økonomiske 

flyveprofiler og til tiden. Desuden ønskes 

fleksibilitet ved forsinkelser eller i forbin- 

delse med vejrfænomener, der har indfly- 

delse på flyvningen. I Europa gennemføres 

ca. 30.000 kommercielle flyvninger i døgnet. 

Et kompliceret civilt overvågnings- og kon- 

trolsystem forestår afviklingen. Afviklingen 

bygger på den forudsætning, at alle luft- 

rumsbrugere giver sig til kende og ønsker 

at blive set for at indgå i et samarbejde om 

trafikafvikling. 

De militære brugere har i fredstid behov 

for store øvelsesområder, fleksibilitet samt 

fortrinsret. Dominans i luftrummet er en 

absolut forudsætning for enhver militær 

operation til lands og til søs. I krise og krig, 

og undertiden også i fred, vil der være luft- 

rumsbrugere, som IKKE ønsker at give sig til 

kende grundet deres fjendtlige eller ulovlige 

hensigter. Derfor findes der særlige militære 

overvågnings- og kontrolsystemer til at 

identificere disse. Flyvevåbnets Air Control 

Wing varetager den militære overvågning 

og kontrol i dansk luftrum med muligheder 

for at forskyde denne kapacitet til andre 

områder. 

I Danmark har vi gennem mange år 

fundet det naturligt med et civilt/militært 

luftrumssamarbejde. Dette har ikke været 

tilfældet i europæisk regi, men med de 

senere års stigning i den kommercielle trafik 

er der behov for et tættere samarbejde for 

at kunne tilgodese såvel militært som civilt 

behov for adgang til luftrummet. Et sådant 

tiltag bør omfatte samarbejde på tværs 

af landegrænser med det formål at skabe 

størst mulig fleksibilitet i udnyttelsen af luft- 

rummet. Det vil kræve ændrede procedurer 

for såvel militære som civile brugere. 

Jeg hilser en sådan udvikling velkom- 

men – Så længe den ikke kompromitterer 

sikkerheden i bred forstand! 

Stig Østergaard Nielsen 

Chef for Flyvertaktisk Kommando 

Foto: SuSAn M. MADSEn

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR 

Brigadegeneral M.A.L.T. Nielsen 

Stabschef ved Flyvertaktisk Kommando 

Telefon: 99 62 49 50, lokal 5101 

REDAKTØR 

Lars Skjoldan 

Flyvertaktisk Kommando 

Telefon 99 62 49 50, lokal 5117 

Mobil: 25 23 91 91 

REDAKTION 

Arne Bach Nielsen 

Georg Ask Lunden Jensen 

Niels Toftegaard 

Inge Borggaard 

Rune Dyrholm 

E-mail: bladet-fl yvevaabnet@mil.dk 

POSTADRESSE 

Bladet Flyvevåbnet, 


7470 Karup J 

Layout og tryk 

Skabertrang og Silkeborg Bogtryk 

FORSIDEFOTO 

Georg Ask Lunden Jensen 

Oplag: 8.600 

Bladet kan downloades fra 

www.ftk.dk 

UDGIVER: 


7470 Karup 

InDHoLD 

Nr. 1 - februar 2009 - 6. årgang 

TEMA: LUFTKONTROL 

radaren, der aldrig kom hjem ..................................................... side 6 

Mine venner synes at jeg er lidt tosset .......................................side 11 

nødvendigt fokus på rekruttering ............................................... side 12 

næste skud på stammen ...........................................................Side 14 

Kosovo-klon befriet fra et hul i jorden ........................................ side 16 

OgSÅ I DETTE NUMMER: 

IndHoLd 

Bladet “Flyvevåbnet” er til Flyvevåbnets medarbej- 

dere. Bladet udkommer den første hverdag i februar, 

april, juni, august, oktober og december. Deadline 

for artikler er en måned før udgivelsesdato. 

Efter enorm offentlig 

interesse åbner Flyvevåbnet 

UFO-arkiverne! 

Side 30 

Læsernes egne sider .................................................................. side 4 

F-16 ud i kulden ........................................................................ side 18 

Serbere kigger på SAr ............................................................... side 27 

3

deBaT 

Som følge af Flyvevåbnets nuværende 

struktur er langt størstedelen af vores 

værn nu placeret på tre jyske fl yvestatio- 

ner. Flyvevåbnets eneste to enheder øst 

for Lillebælt er den lille Eskadrille 515 

på Kastrup Lufthavn og Flyvevåbnets 

Offi cersskole. Derudover tjenestegør 

Flyvevåbnets personel ved alle de for- 

skellige myndigheder i Københavns- 

området, som starter med „Forsvaret“ i 

en eller anden afart. Denne geografi ske 

skævvridning er ved at udvikle sig til 

et problem, idet Flyvevåbnets offi cers- 

korps er blevet opdelt i en „operativ“ 

og en „administrativ“ del. 

Opdelingen i de to blokke kan for 

eksempel medføre følgende: 

Mange af de offi cerer, der eksem- 

pelvis gør tjeneste i de forskellige tje- 

nester i Københavnsområdet, vil med 

tiden miste kendskabet til Flyvevåbnets 

operationsbetingelser og behov – både 

nationalt, men også som udsendt i in- 

ternationale operationer. 

Et hastigt blik på de tjenesteplaner for 

offi cerer, man kan fi nde på FPT FIIN- 

sider, viser, at der kun er en lille bevæ- 

gelse af offi cerer hen over bælterne. 

Jeg har kendskab til adskillige „kø- 

benhavnske“ Flyvevåben-offi cerer, der 

har udtalt, at de aldrig vil gøre tjeneste i 

Jylland (der kan helt sikkert fi ndes ek- 

sempler på jyder med samme holdning 

til København), idet man ikke ønsker at 

forlade ægtefællens gode job, børnenes 

gode skole, bedsteforældre og så videre - 

interessant nok har samme offi cerer intet 

4 

Bladet Flyvevåbnet takker for de første to læserbreve. De bliver bragt i lidt forkortet udgave med 

velsignelse fra skribenterne. Fremtidige indlæg må ikke overskride 2000 anslag inklusive mellem- 

rum. De sendes til fl yvevaabnet@mil.dk. redaktionen forbeholder sig ret til at afkorte. 

Det skæve Flyvevåben 

imod at fl ytte endnu længere bort fra 

disse trygge rammer, blot der er tale om 

en stilling i NATO. Københavnerne vil 

derfor fl ytte frem og tilbage mellem de 

forskellige tjenester og uddannelsesste- 

der i hovedstaden, mens jyderne ofte vil 

fl ytte frem og tilbage mellem de jyske 

Wings og Flyvertaktisk Kommando. 

Et skrækscenarium kunne være en 

offi cer, der ender på FLOS, hvor han/hun 

nu blandt andet skal forklare de undrende 

kadetter, hvad Flyvevåbnet er, uden at 

vedkommende nogensinde har gjort tje- 

neste i det „rigtige“ Flyvevåben. 

Rekrutteringen til eksempelvis FMT 

og FE er besværliggjort for offi cerer 

med den fornødne baggrund. Det er vel 

allerede vanskeligt at få teknisk uddan- 

nede offi cerer eller efterretningsoffi ce- 

rer til de to tjenester, idet offi cerer fra 

disse to specialer naturligt nok har er- 

hvervet deres kompetencer i Jylland. 

For nylig er der set eksempler på, at 

offi cerer undsiger VUT på grund af den 

deraf følgende adskillelse fra familien. 

FLOS har allerede indført VUT-I/L med 

kun delvis tilstedeværelse for eleverne, 

men dette løser sandsynligvis ikke pro- 

blemet. Spørgsmålet er nok snarere, om 

ikke konceptet med FLOS i et tilfældigt 

villakvarter i en lige så tilfældig forstad til 

København er forældet. Idet langt hoved- 

parten af Flyvevåbnets offi cerer stadig 

må påregne tjeneste i Jylland direkte efter 

offi cersskolen, bør denne også placeres 

på en af fl yvestationerne hér, hvilket vil 

medføre en række fordele: Det vil gøre 

det lettere at tiltrække „operative“ offi - 

cerer som skoleoffi cerer og undervisere, 

idet undervisningen vil foregå tæt på 

de operative enheder; hovedparten af 

eleverne på VUT-I/L vil have kortere 

transporttid, og en del af disse vil kunne 

blive boende hjemme. FLOS’ nuværende 

stab vil selvfølgelig se dette som en trus- 

sel mod deres skole - eller ”deres egne 

interesser” og som svar sandsynligvis 

fremture med argumenter som værnsfæl- 

les aspekter og behovet for et akademisk 

studiemiljø. Til dette er der blot at sige, 

at det værnsfælles modul stadig kan gen- 

nemføres med FLOS i Jylland, og at der 

skam også eksisterer akademiske studier 

i det mørke Jylland. Jeg kunne da sagtens 

forestille mig FLOS på Flyvestation Aal- 

borg, få km fra en universitetsby med et 

særdeles velfungerende studiemiljø. 

Klaus Steffensen 

Kaptajn, Sektionschef 

Air Transport Wing Aalborg Intelligence 

Kære Klaus, 

Først og fremmest tak for dit indlæg og 

dit ”mod” til at kaste dig ud i debatten. 

Jeg har læst hele dit indlæg, selvom den 

trykte version er lidt forkortet. 

Uanset om det mellem indlægsskri- 

ver og undertegnede kan opleves som 

”to gange envejskommunikation”, er 

det dog et skridt i den rigtige retning 

med hensyn til kommunikationen: 

Du har med dit indlæg valgt, hvad der 

skal adresseres, og jeg får ved mit svar 

lejlighed til at kommentere på nogle af 

de spørgsmål og tanker, som du uden 

tvivl ikke står alene med i Flyvevåbnet. 

Så igen: Tak for dit indlæg. 

Der skal ikke herske tvivl om, at jeg i 

lighed med dig har mine bekymringer 

omkring den reducerede udveksling 

af fl yvevåbenoperativ viden og faglig 

indsigt, som meget vel kan blive konse- 

kvensen, hvis vi ikke passer på. 

Lad mig knytte et par betragtninger 

til: Om end det endnu er for tidligt at 

konkludere, at FLV står med et egentligt 

Øst/Vest problem, er det min opfattelse, 

at udveksling mellem øst og vest er 

nødvendig og i Flyvevåbnets interesse. 

Derfor er det også vigtigt, at der fort- 

sat er spændende og attraktive jobs på 

begge sider af bæltet, som kan lokke 

dygtige medarbejdere begge veje. 

Videre er det vigtigt, at de, der til dag- 

lig ikke arbejder tæt på de operative 

enheder i Flyvevåbnet, gives lejlighed 

til at blive opdateret på det operative 

Flyvevåben gennem nettet, bladet her, 

nyhedsbreve eller eksempelvis gennem 

tilbud om deltagelse i konferencer og 

seminarer i FLV. Videre kan fl ere og 

udvalgte aktiviteter i FLV regi afholdes 

på Sjælland, som tilfældet eksempelvis 

har været med året første chefmøde på 

FLOS den 5. januar, og som det tra- 

ditionelt er tilfældet for det årlige Air 

Power Seminar.

Endelig er det vigtigt, at medarbejdere 

tjenstgørende øst for Storebælt tager 

kontakt til FTK og/eller de operative 

myndigheder - formelt som uformelt - 

i en form for ”Reach Back” funktion, 

når den enkelte føler, at viden ikke er 

opdateret eller tilstrækkelig 

Sidst, men ikke uvæsentligt: De, der i 

værnsfælles kommandoer, tjenester og 

på skoler gennem deres uniform direkte 

som indirekte repræsenterer FLV, skal 

give lyd fra sig, når Flyvevåbnet er på 

agendaen! 

Ovenstående er også en del af mit ar- 

gument for netop ikke at ønske Flyve- 

våbnets Offi cersskole fl yttet til Jylland. 

Dels fungerer FLOS særdeles udmærket, 

hvor eksempelvis den justerede VUT I- 

uddannelse med blended learning og 

reduceret elev-tilstedeværelse får gode 

tilbagemeldinger fra eleverne. Uddan- 

nelsesmæssigt er det endvidere vigtigt, 

at rammerne for øget samarbejde på 

tværs af offi cersskolerne fastholdes og 

udvikles. Men herudover er det min 

opfattelse generelt, at Flyvevåbnet har 

behov for fl ere stillinger på Sjælland i 

og tæt ved eksempelvis Forsvarskom- 

mandoen, Forsvarsministeriet samt de 

funktionelle tjenester, ikke færre! 

Venlig hilsen 

MALT Nielsen 

Stabschef Flyvertaktisk Kommando 

Virksomhedens 

sociale kapital 

– samarbejde, tillid 

og retfærdighed 

„Den humane kapital er den vigtigste 

kilde til vækst og udvikling i danske 

virksomheder.“ Sådan lyder det ofte fra 

især HR-folk. Men den sociale kapital er 

mindst lige så vigtig. Det er med andre 

ord ikke kun mennesker, der skaber 

værdi i virksomhederne. Det er i lige så 

høj grad interaktionerne og relationerne 

mellem mennesker. 

Virksomhedens sociale kapital er den 

egenskab, der sætter samarbejdsorgani- 

sationens medlemmer i stand til i fælles- 

skab at løse dens kerneopgave. 

For at kunne løse denne kerneopgave 

er det nødvendigt, at ikke kun samar- 

bejdsorganisationen ved enheden, men 

også kollegaer og ledelse, evner at samar- 

bejde, og at samarbejdet er baseret på et 

højt niveau af tillid og retfærdighed. 

Hvis der er høj social kapital, så er der 

tillid til, at ledelsen lytter og bruger 

medarbejdernes ideer til noget. Derfor 

vil man gerne være endnu mere kreativ 

og yde mere. 

Omvendt, så betyder lav social ka- 

pital, at Forsvarets enheder får mindre 

ud af forandringsprocesser, der sker 

fl ere fejl, ting går langsomt, for folk er 

mindre motiverede og engagerede. 

Den sociale kapital består af den 

tillid, der over tid udvikler sig blandt 

mennesker i ens enhed, og den gensidige 

forpligtelse, der opstår i de løbende 

interaktioner blandt mennesker. Social 

kapital er med andre ord en ressource, 

vi kan trække på, så vi løbende udvikler 

vores samarbejde med hinanden. 

Social kapital er også de ressourcer, der 

opstår som følge af de strukturelle rela- 

tioner, vores netværk bindes sammen af, 

og de fordele, vi opnår af den position, 

vi har i de netværk, vi indgår i. 

I virksomheder er uformelle net- 

værk ganske værdifulde i vores daglige 

arbejde. Uden at vi tænker over det, 

koordinerer disse uformelle netværk 

vores arbejdsopgaver på en måde, der 

gør, at de bliver løst ganske effektivt. 

Omkostningerne ville simpelthen være 

for høje, hvis vi først skulle spørge vores 

nærmeste chef om lov til at tale med en 

kollega fra en anden afdeling. 

Og social kapital handler ikke om frug- 

tordninger eller julefrokoster, men deri- 

deBaT 

mod om, hvorvidt ledelsen er trovær- 

dig: Nemlig at chefen viser sine gode 

hensigter og at han også gør, hvad han 

siger han vil gøre, fx i forbindelse med 

organisationsændringer, 

Vi har alle modtaget et spørgeskema 

fra Dansk Institut for Militære Studier 

(DIMS) vedrørende Psykisk Arbejds- 

miljø, og Forsvarsakademiet er i gang 

med at foretage en arbejdsklimamåling 

for at belyse Forsvarets arbejdsklima. 

Disse målinger er nok de vigtigste værk- 

tøjer i Forsvarets historie til brug for 

højnelse af arbejdsglæden i Forsvaret. 

Men disse målinger må ikke stå alene. 

Ej heller må de drukne i sikkerhedsor- 

ganisationens lukkede verden. Det er 

vigtigt, at vi her ikke opfører os som 

en ”sidevogn” til vores enhed. 

Der er behov for en mere helhedsorien- 

teret tilgang til virksomhedens arbejds- 

miljø, hvis det skal lykkes at forebygge 

lav trivsel. Her kan social kapital give 

et bidrag. 

Bjarne Qwinten 

Afdelingsformand CS Afdeling 

Air Control Wing 

5

AF GEorG ASK LunDEn JEnSEn 

Tema: LUfTkonTroL 

Radaren, der aldrig kom hjem 

I cafeteriet på Kabul International Airport er 

der uniformer fra hele verden. Ved bordene 

hører vi de fleste amerikanske dialekter, og 

italiensk, hollandsk, litauisk, belgisk, un- 

garsk, spansk – og ved et af bordene dansk. 

Her sidder tre flyversoldater fra det danske 

radarbidrag DArIS og spiser frokost. En 

telefon ringer i lommen på den ene af dem, 

radarbidragets leder, Jan. 

-this is the Danish radar, siger han, da 

han tager røret. Efter en kort telefonsam- 

tale lægger han på. Der er problemer med 

radaren. 

De to andre radarfolk ved bordet lader 

mad være mad, forsvinder hurtigt ud af ca- 

feteriet og sætter i løb. De skal have rettet 

en fejl på radaren. De 

danske radarfolk kan 

tilkaldes hele døg- 

net, for radaren er 

helt vital for, at 

lufthavnen kan 

fungere sikkert. 

6 

Flysikkerheden i Kabuls lufthavn var horribel, indtil et dansk initiativ fik 

placeret en radar fra det nedlagte danske luftforsvarssystem i lufthav- 

nen. radaren er stadig i Kabul på fjerde år. 

Det gjorde den ikke for fem år siden. Den- 

gang var lufthavnen langt fra at leve op til 

de internationale sikkerhedsstandarder. Al 

kontrol med flyene foregik visuelt. 

når de store russiske Ilyushin transportfly 

skulle lande i lufthavnen, måtte de først 

flyve en tur ind over landingsbanen for 

at kontrollere, at den var til at lande på. 

Asfalten på rullebanerne var revnet og slidt. 

rundt omkring på lufthavnsområdet lå der 

udslidte russiske bombefly, smadrede kamp- 

helikoptere og havarerede civile passagerfly. 

Mellem flyvragene risikerede man at støde 

på flybomber og luremineringer. I et hjørne 

af lufthavnen stod et DC-9 fly, som et af- 

ghansk flyselskab havde stjålet fra Dubai og 

nu brugte som reservedelslager. 

Tæt på katastrofen 

En dag i starten af 2004 var et C-160 

transall fly ved at lette for at flyve til Kun- 

duz. om bord var den næstkommanderende 

for den internationale styrke i Afghanistan. 

Men han fik sig en ubehagelig overraskelse. 

Et russisk bygget fragtfly havde fra kon- 

troltårnet fået besked på at vente med at 

lande, men lagde alligevel an til landing fra 

den modsatte retning. Fragtflyet måtte lave 

en undvigemanøvre og tog et skarpt drej 

til siden for at undgå katastrofen, mens C- 

160’eren nødbremsede og ødelagde en mo- 

tor. Samtidig fløj en amerikansk Blackhawk 

helikopter fra specialstyrkerne hen over de 

to fly, uden at være kontrolleret af tårnet. 

Efter episoden mødtes Søren Søgaard 

Christensen fra Flyvevåbnet, der forberedte 

nAtos overtagelse af lufthavnen, med 

en synligt rystet dansk flyveleder, Henrik, 

der havde været på vagt i tårnet. De talte 

om, hvad der kunne gøres for at forbedre 

situationen. 

- Vi oplevede flere og flere af denne her 

type hændelser inden for relativt kort tid. 

Det stod klart, at det ikke kunne holde i 

længden, fortæller Søren Søgaard Christen- 

sen. Lufthavnen var udset til at være en af

nAtos logistiske knudepunkter i Afghani- 

stan, så trafikken ville stige voldsomt. 

Horribel 

sikkerhed 

Hjemme i Danmark 

stod det, som han 

mente kunne være løs- 

ningen. Missilsystemet 

Hawk brugte radarer. 

rAC-radarerne har ikke 

så lang en rækkevidde, 

men fordi de skal 

bruges til at sigte efter 

fjendtlige fly, opdaterer de radarbilledet hur- 

tigt og kan se flyene, når de flyver lavt. Det 

var det perfekte middel til at give kontroltår- 

net i Kabul et bedre overblik over, hvad der 

skete i luften omkring lufthavnen. 

Men på dette tidspunkt blev der arbejdet 

på et forsvarsforlig, og det lå tilsynela- 

dende allerede da i kortene at Hawk skulle 

afskaffes. Efter nogle henvendelser hjem 

til Danmark blev han ringet op af en dansk 

general, der bad ham stikke piben ind. Der 

var gået politik i radaren. 

DARIS består af: 

· 2 rAC radarer fra det nedlagte Hawk mis- 

silsystem. En primær og en reserveradar 

· En leder, to radarteknikere og en elkraft- 

mekaniker. De er udsendt i tre måneder 

af gangen. 

· Bidraget har været udstationeret i Kabul 

International Airport siden 27. juli 2005 

“ Vi oplevede flere og 

flere af denne her type 

hændelser inden for relativt 

kort tid. Det stod 

klart, at det ikke kunne 

holde i længden 

Søren Søgaard Christensen 

Et halvt år efter arbejdede Søren Søgaard 

Christensen på nAto-basen ramstein i tysk- 

land. Basen er blandt 

andet hovedkvarter for 

nAtos arbejde med 

flysikkerhed. Flysikker- 

hedsfolk fra ramstein 

havde netop besøgt 

lufthavnen i Kabul, og 

da de nu kom hjem, 

konkluderede de 

i en rapport, at 

flysikker heden 

på lufthavnen 

var ”horrendous, ” direkte horribel. 

Søren Søgaard Christensen fik fat i 

rapporten og gav den videre til Fly- 

vertaktisk Kommando. Flyvevåbnet var ved 

at forberede et Hercules bidrag til Afgha- 

nistan. Bidraget skulle have base i Kabul, 

og blandt andet på baggrund af rapporten 

valgte man at skrive en radar op som en del 

af bidraget, så sikkerheden på lufthavnen, 

og dermed for det danske fly, blev 

forbedret. 

Computere fra Værløse 

De to teknikere Peter og Peter 

lader deres pistoler, før vi går 

igennem en dør med kodelås, der 

fører til den bygning, hvor kontrol- 

tårnet ligger. Vi er i den civile del af 

lufthavnen, hvor der ikke er nAto 

soldater på hvert et hjørne. 


radarteknikeren Peter peger ud gennem en 

åben gyde. Derude ligger Kabul. 

Kontroltårnet er fra sovjettiden, og der er 

stadig skudhuller i loftet. Mindelser om de 

hårde kampe, der i tidens løb har stået om 

lufthavnen. Fra tårnet kan man kigge ned i 

Kabul på en lang række afghanere, der står 

i kø med pakker og kufferter for at komme 

ind. Det er ikke så slemt nu. For nogle uger 

siden fløj 24.000 afghanere fra Kabul til 

Mekka for at foretage pil- 

grimsfærden Hajj, som alle 

muslimer bør gennemføre 

mindst én gang i deres 

liv. Dengang var hele 

pladsen bag kontroltår- 

net proppet med pilgrimme. 

I et lille rum lige under 

flyvelederne kører aircon- 

ditionanlægget i døgndrift. 

Her står det computer- 

hardware der modtager 

billederne fra radaren. Det 

er udstyr fra kontroltårnet 

på den nedlagte Flyve- 

station Værløse. Det er 

endt her som resultat 

af det store arbejde, 

der gik i gang, efter 

at beslutningen om 

at udsende radaren 

var taget i 2005. 

Flyvevåbnet og 

det daværende 

7 

FotoGrAF: GEorG ASK LunDEn JEnSEn

8 


I 2004 lå der stadig fl yvrag rundt omkring på lufthavns- 

området. 

FotoGrAF: SØrEn SØGAArD CHrIStEnSEn 

FotoGrAF: SØrEn SØGAArD CHrIStEnSEn 

Forsvarets Materielkommando fi k travlt. Der 

var under et halvt år at løbe på, før et helt 

uprøvet koncept – en luftforsvarsradar brugt 

som luftkontrolradar – skulle være klar. 

udover computersystemer, displaysystem 

og software fra Flyve- 

station Værløse lånte 

man et trådløst såkaldt 

”microlink” af Hæren, 

som kunne sende 

signalet fra radaren til 

kontroltårnet. Der blev 

udarbejdet grundige 

lister og planer for, hvilke reservedele der 

skulle bruges – så hver en stump var ført 

i system. Der blev gennemført felttests, 

hvor fl y fl øj over bestemte punkter for 

at kontrollere, at billedet fra radaren var 

retvisende, med den nye opsætning og 

software. 

Den danske radar ankom til Kabul 7. juli 

2005, og dér står den stadig. På fjerde år, 

selvom Herculesfl yet for længst er fl øjet 

hjem. Siden radaren er kommet til, er der 

ikke styrtet fl y ned. 

Slukket for amerikanerne 

Alt fungerer, som det skal i serverrummet, 

og teknikerne fortsætter op ad den sidste 

trappe til øverste etage i tårnet. Her sidder 

en blanding af militære og civile fl yveledere, 

der smilende hilser på DArIS folkene: 

- How are you guys? 

Langs vinduet ud mod landingsbanerne 

står en række skærme, men kun to af dem 

er til at vise radarbilleder med. Den ene viser 

“ Det er nok en af de 

bedste radarer jeg har arbejdet 

med 

Brian, fl yveleder 

billedet fra DArIS radaren. Den anden står 

på gulvet bag et skrivebord og er slukket. 

- Det er den skærm, der viser det ameri- 

kanske radarbillede, forklarer Peter. Billedet 

fra den danske radar er så meget bedre, 

at tårnpersonalet ikke 

længere bruger det 

billede, de får fra den 

amerikanske radar, der 

også står i lufthavnen. 

Amerikanernes radar 

må nærmest betegnes 

som en antikvitet i 

forhold til DArIS radaren. Der er dog rygter 

om, at den bliver opgraderet i løbet af som- 

meren, men ingen har været i stand til at 

fortælle præcist hvilken type radar det bliver, 

så om den kan erstatte den danske radar, 

vides ikke. 

Den bedste radar 

At lufthavnen stadig har en smule wild-west 

over sig, viser sig hurtigt i kontroltårnet. En 

amerikansk fl yveleder har mistet kontakten 

med et mindre civilt transportfl y. En anden 

fl yveleder peger ud i støvdisen, der i dag har 

nedsat sigtbarheden til 1600 meter. Flyet 

er allerede landet og er ved at taxie ind fra 

landingsbanen. 

Den amerikanske fl yveleder sukker og 

laver en opgivende bevægelse. 

- Look at this shit… siger han træt og 

kalder fl yet op. 

- Bravo Bravo Zero one Four Zero Eight, 

you cannot land without a landing clea- 

rance.

FotoGrAF: GEorG ASK LunDEn JEnSEn 

Lederen af kontroltårnet, Brian, sætter sig 

ned for at skrive en rapport om hændelsen. 

Da han er færdig har han tid til at tale lidt 

med os. Han fortæller, at han har arbejdet 

med mange forskellige radartyper, men er 

meget positivt overrasket over den danske. 

- Det er nok en af de bedste radarer, jeg 

har arbejdet med, mener han. 

- Den giver os et rigtig godt billede af 

luftrummet omkring lufthavnen og er spe- 

cielt god til at se lavtgående fl y. 

rAC radaren giver et langt mere præcist 

billede, end hvad kravet er, for at den kan 

opfylde kriterierne fra den internationale 

luftfartsorganisation ICAo, men den er ikke, 

som de civile radarer, indrettet, så der er et 

ekstra system, der starter op, hvis noget går 

i stykker, og lever derfor ikke på papiret op 

til ICAos krav. Alligevel er den altafgørende 

for trafi kken i lufthavnen, fortæller Brian. 

- uden den måtte vi nok skære trafi kken 

ned til i hvert fald 50-60 procent af, hvad 

den er nu, vurderer han. 

når radaren en sjælden gang 

imellem ikke virker, går der ikke 

længe, før der dannes kø på rulleba- 

nerne og i luften. 

Heldigvis har radaren en rigtig 

god driftsstatistik. Den kører uden 

problemer 99 procent af tiden. 

Ved en hangar inde i selve lufthavnen står 

en reserveradar, Jutlandia, klar, hvis hoved- 

radaren Fionia får en fejl, der ikke kan rettes 

hurtigt. Men for det meste kan fejlene rettes 

ved at genstarte radaren, og et nyt påfund 

har gjort det endnu hurtigere at gøre det. 

teknikerne har trukket et kabel fra radaren 

til deres beboelsescontainere og kan ved 

hjælp af en bærbar computer og et gratis 

program hentet fra internettet fjernstyre den 

computer, der styrer radaren. Så ofte tager 

det under et minut, fra kontroltårnet ringer, 

til fejlene er rettet. 

Flere fl yvninger 

Hovedkvarteret på den militære del 

af lufthavnen er en gammel 

russisk terminal. Faca- 

den er fuld af 

huller fra 

Radarteknikeren Peter 

og elkraftteknikeren 

Peter kontrollerer hver 

dag radaren. 


skud og granatsplinter. nogle steder er de 

blevet lappet med puds og malet over. I brie- 

fi ngrummet møder vi lederen af den militære 

del af lufthavnen, ungarske Varga Csaba, og 

hans næstkommanderende, belgieren Digno 

Palma. De fortæller, at der i øjeblikket er 

omkring 300 starter og landinger i døgnet, 

og trafi kken er støt stigende. I 2006 var 

der godt 46.000 starter og landinger, mens 

tallet for 2008 er omkring 90.000. I 2009 

forventer de, at tallet stiger til 110.000. til 

sammenligning havde lufthavnene i Kastrup 

og Billund henholdsvis 257.000 og 52.000 

starter og landinger i 2007. 

- Det stiger i en lige linje, forklarer Digno 

Palma og tegner en støt stigende grafl inje i 

luften. En udvikling, der ikke ville kunne lade 

sig gøre uden DArIS. Men om radaren er der 

efter denne som- 

mer, er uvist. 

9 


10 


Indtil videre har det tre gange været me- 

ningen at tage radaren hjem fra Kabul, men 

hver gang har nAto bedt Danmark om at 

lade den blive, fordi man ikke har haft en 

erstatning. og de danske politikere har givet 

efter. 

Måske forlænget 

Det er politisk besluttet, at radaren skal 

være udsendt til udgangen af juli 2009, men 

med en mulighed for forlængelse året ud. 

- Det vil vi kunne klare, vurderer chefen 

for Air Control Wing, Lone træholt. 

- Men derfra vil jeg håbe, 

at man har fundet en 

anden løsning. En mu- 

lighed kunne være at sælge radarerne til et 

andet land, eller til nAto, eller man kunne 

uddanne andre nationer i at varetage opga- 

ven og lade radarerne blive i Kabul, mener 

Lone træholt 

- En anden mulighed kan jo være, at man 

fra Forsvarets ledelse siger: Det kan godt 

være, I vil noget andet i Air Control Wing, 

men det er altså vigtigt fortsat at give luft- 

havnen et godt luftbillede. og DArIS bliver 

forlænget endnu en gang. 

- Men faktisk er det sådan, at de radarer, 

vi har, slet ikke er en del af vores struktur. 

Med det nye forsvarsforlig tør jeg slet ikke 

gisne om, hvad mulighederne bliver for 

vores rAC radarer, forklarer hun, med en 

hentydning til, at radaren på papiret blev af- 

skaffet ved forsvarsforliget i 2005, sammen 

med det jordbaserede Hawk missilsystem. 

Ingen kan forudsige udfaldet af det næste 

forsvarsforlig. 

- Vi må vente og 

se, om den amerikan- 

ske radar kommer, 

og hvad kvalitet den 

så har, og om den vil 

kunne erstatte det 

bidrag, som DArIS 

radaren giver. 

Kan hindre 

udsendelse 

En fortsat udsendelse af DArIS kan komme 

til at gå ud over Air Control Wings andre 

“ Med det nye forsvarsforlig, 

tør jeg slet ikke 

gisne om, hvad mulighederne 

bliver for vores 

RAC radarer 

Lone Træholt 

projekter. I forvejen belaster det både radar- 

hovederne rundt om i Danmark og kon- 

trol- og varslingscenteret samt den mobile 

luftovervågningsenhed, MACC, at de jævnligt 

skal sende medarbejdere til Kabul. Der kom- 

mer nemlig ikke en ny medarbejder til, når 

en bliver udsendt til DArIS. 

- I en i forvejen anstrengt personalesitua- 

tion er der nogle mennesker, der må dække 

de huller, der er, og det er selvfølgelig en 

udfordring, forklarer Lone træholt. Det har 

hjulpet, at man har fået hjælp fra radartek- 

nikere fra Hæren og Søværnet til at fylde 

pladserne på DArIS ud. Men langt hoved- 

parten af de udsendte er fra Air Control 

Wing. 

Medarbejdere i Flyvevåbnet skal så vidt 

muligt højst udsendes i seks måneder på tre 

år. Så udsendelserne til DArIS æder af en i 

forvejen begrænset tid, der kunne bruges på 

andre udsendelser. 

- Det er vigtigt 

for os at have 

medarbejdere klar 

til udsendelse med 

den nye tPS-77 

radar og dermed 

også være opera- 

tive med den mo- 

bileluftrumsover- vågningsenhed, 

MACC, forklarer hun. En enhed, som Lone 

træholt håber at have klar til udsendelse 

efter 2010. 


”Mine venner synes 

at jeg er lidt tosset” 

Sergent Allan Pedersen fra Eskadrille 515 

er fl yveleder i områdekontrolcentralen i 

Kastrup. Han er samtidig med at til at vise 

Flyvevåbnets fl ag over for sine civile kolleger. 

Alle de ti år, han har arbejdet i Kastrup, har 

været præget af glæden ved at arbejde med 

fl y. tingene foregår her og nu, og jobbet er 

forbundet med et kæmpeansvar. 

- Det er meget tilfredsstillende at være 

bindeled mellem den civile og militære fl ytra- 

fi k og samtidig være garant for fl yvesikker- 

heden, både under øvelser og i den daglige 

træning, siger han. 

- Jeg kan godt li’ den årlige GME og blive lidt 

’grøn’ igen. På den måde møder jeg også an- 

dre kolleger fra ACW, siger han og fortsætter: 

- Jeg har også været med på diverse øvelser 

i Danmark, hvilket har været et spændende af- 

bræk fra de daglige rutiner – noget, som ofte 

ikke er muligt for mine civile kolleger. 

Maria Elbæk er surveilance operator/identifi - 

kationsassistent i Bunker 1137 på Flyvestation 

Karup. 

- Vi sørger for, at fl yenes fl yveplan og de 

faktiske forhold passer sammen. Eller sagt 

på en anden måde, så sørger vi for, at fl yene 

fl yver, hvor de må. 

- Mine venner synes, at jeg er lidt tosset, 

fordi jeg arbejder ved Flyvevåbnet. Men når 

de spørger til hvad jeg laver, så siger de alle 

sammen, at ”det da må være spændende”! 

- Det, som gør det spændende, er det 

ansvar, der ligger i arbejdet, og så det faktum 

at ”billedet” aldrig står stille. 

- Jeg ved ikke, om det bliver kedeligt i 

længden. Jeg har kun været her siden 2005, 

men mine kolleger, der har været her væsent- 

ligt længere, ser ud til at være glade for det. 

Det må vel betyde, at det ikke er helt galt. 


Lars røn er chef for Kommunikationsværkste- 

det i den mobile enhed. Han skal sørge for, 

at linjerne mellem radarerne, operatørerne 

og piloterne fungerer. tidligere skruede han 

på radioer og radarer ved Hærens Stinger- 

missilbatterier. 

- Jeg bor i Karup og fi k lige pludselig 

arbejdsplads i Varde. Derfor søgte jeg et 

arbejde ved Flyvevåbnet. Det er forskellen fra 

fem til 95 km til arbejde, siger han. 

- Jeg spekulerede ikke så meget på at 

skulle skifte fra Hæren til Flyvevåbnet, men i 

stedet at det var et helt nyt job. 

- Det er en større faglig udfordring at 

være her. Vi er stadig i en opbygningsfase, 

og dermed ligger der meget frihed og ansvar 

i forhold til, hvordan tingene skal skrues 

sammen. 

11

tEKSt nIELS toFtEGAArD oG ArnE BACH nIELSEn 


Nødvendigt fokus 

på rekruttering 

Hver fjerde stol står tom hos Air Control Wing. Men nye 

tiltag skal skabe fokus på arbejdet ved radarskærmene. 

Luftrummet over Danmark bliver døgnet 

rundt alle årets dage overvåget af radar- 

operatørerne ved Air Control Wing. Men 

personelsituationen er kritisk. 

I januar var 74% af stillingerne i Air 

Control Wing besat. Det er især de stillinger, 

som direkte har med kontrol- og varsling at 

gøre, der er svære at få besat. Der mangler 

også specialister som radarteknikere ved de 

enkelte radarhoveder. 

- Det er åbenbart ikke så sexet at vælge 

kontrol og varsling, siger Pia Wognsen, der 

er chef i Hr udviklingssektionen og har det 

samlede overblik over personelsituationen. 

- De 74% løber stærkt for at klare 100%, 

og det er anstrengende. Hvis det bliver for 

meget, søger ansatte måske andre steder 

hen, og så starter den onde spiral, siger 

hun, og peger på, at hele wingen er stor- 

producent af overarbejde. 

12 

godt samarbejde med FPT 

En del af problemerne stammer fra nedlæg- 

gelsen af kontrol- og varslingseskadril- 

lerne ved radarhovederne rundt omkring i 

Danmark og udfasning af Hawk-missilerne, 

der skulle beskytte Danmark mod luftan- 

greb. Det var ikke alle, der 

havde lyst til at fl ytte til 

Midtjylland nær Flyvesta- 

tion Karup, hvor Air Control 

Wing holder til i dag 

- Den mentale forskel 

fra at være deployerbar, 

operativ og på vagt ved 

radarerne og missilbatterierne og til at sidde 

ved en computer inde i en bunker afholdt 

også nogle, fortæller Pia Wognsen. 

Geografi en er også en årsag til manglen 

på radarspecialister og –teknikere. De fi re 

radarer er spredt over hele landet fra Ska- 

gen til Bornholm, og dér har de unge ikke 

stor lyst til at arbejde, mener Pia Wognsen. 

- Vi har løbende folk, som går på pen- 

sion, og der kommer ikke nok unge nedefra 

til at afl øse dem. 

“ Det er åbenbart 

ikke så sexet at 

vælge kontrol 

og varsling 

Pia Wognsen 

Hun mener, at samarbejdet med Forsva- 

rets Personeltjeneste efterhånden fungerer 

rigtig godt, og fremhæver, at der også på 

tværs af værnene bliver gjort en indsats af 

udstikkerne for at fastholde folk. 

- I dag er der meget større fokus på at 

afprøve forskellige jobmuligheder, inden en 

person tager den endelige afsked. Det er 

fedt, at udstikkerne tænker de tanker, at 

hvis en sagsbehandler i Hæren ikke passer 

ind dér, kan han med de rigtige kurser sag- 

tens arbejde i det operative 

felt i Flyvevåbnet, siger Pia 

Wognsen. 

Halvdelen mangler 

i den mobile 

Air Control Wing’s helt 

overordnede mål for 2009 

er at få den mobile luftovervågningsenhed, 

Mobile Air Control Center, klar til at blive 

sendt ud i internationale operationer. Her er 

lidt over halvdelen af de 110 stillinger besat. 

- Det lyder ikke af meget, men når det 

for et års tid siden var 40%, er det en 

De ansatte i Air Control Wing går ikke 

’kineservagter’, men det gamle maritime 

udtryk for at gå to vagter uden afl øsning 

bliver brugt for sjov i Bunker 1137 og 

blandt radarfolkene.

pæn fremgang, siger enhedens chef tho- 

mas Bork. 

Han er dog sikker på, at når året er 

omme, vil den mobile enhed kunne ud- 

sende et bidrag på størrelse med briternes 

radarhold i Camp Bastion. Allerede nu er 

de første fire hold sammensat, selvom den 

mobile enhed stadig trækker på personel fra 

den øvrige del af Air Control Wing. 

- Ligesom resten Flyvevåbnet er vi afhæn- 

gige af rekrutteringsprocessen, siger han. 

Fighter controllere, der ud fra radarbille- 

der giver jagerpiloten et bedre overblik over 

luftrummet, mangler der mange af. Men 

der skal et stort ’indtag’ af ansøgere til for 

i sidste ende at få færdiguddannede fighter 

controllere nok. Det har naturligvis stor ind- 

flydelse på, hvor hurtigt de ledige stillinger 

kan besættes. 

- tallene kan svinge en del fra hold til 

hold. Men tager man ti ansøgere ind, fal- 

der halvdelen fra under egnethedstesten. 

Af dem, der fortsætter på uddannelsen, 

falder der et par stykker fra undervejs. 

Som tommelfingerregel kommer der kun 

tre operative ud af ti ansøgere, forklarer 

Freddy thuesen fra Air Control Wing’s ud- 

dannelsessektion. 

For at få så mange som muligt til at søge 

arbejder wingen tæt sammen med Flyvevåb- 

nets Førings- og operationsstøtteskole og 

Flyveskolen for at øge rekrutteringen. 

De flyveskoleelever, som ikke får lov at 

fortsætte pilotuddannelsen, bliver inviteret 

indenfor i Bunker 1137 for at se på de for- 

skellige jobmuligheder – for eksempel som 

fighter controllere. 

- Hvis ikke man kan blive pilot og styre 

flyet, må det næstbedste da være at styre 

piloten fra jorden, ræssonerer Pia Wognsen. 

Derudover er wingen med i arrangemen- 

terne for de værnepligtige og for alle andre 

gennem StuD.LuFt- og Future Wings- 

kampagnerne. 

Den grå eminence skal farves 

- Flyene og helikopterne tager opmærksom- 

heden og bliver beskrevet i medierne, hvori- 

mod de, som sidder i baggrunden og styrer 

flyene fra jorden, aldrig er fremme forrest, 

siger thomas Bork. 

Han peger på, at 

fascinationen af tek- 

nologien i netop Air 

Control Wing som noget 

fjernt og uopnåeligt er 

forsvundet, efterhånden 

som computere og flad- 

skærme er kommet ind i 

hjemmene. 

- til hvervearrangementer tænker vi på 

at have noget mere hands-on, hvor man får 

lov at trykke på nogle knapper og se tin- 

gene fungere og derved trigge en interesse, 

siger thomas Bork. 

“ Hvis ikke man kan 

blive pilot og styre 

flyet, må det næstbedste 

da være at styre 

piloten fra jorden 

Pia Wognsen 


Den mobile luftovervågningsenhed i Air Control Wing skal tiltrække de mennesker, der vil have mulighed for 

komme ud i det ’grønne’. 

Man skal kunne lide computere for at 

beskæftige sig med luftovervågning, men 

tiderne, hvor navnet Air Control Wing blev 

mødt med et spørgsmålstegn, er forbi, hvis 

det står til Pia Wognsen. 

- Vi har haft 

status som ’den grå 

eminence’, som ingen 

ser, men som altid 

er der. nu vil vi altså 

give eminencen lidt 

kulør, og den mobile 

enhed er luftforsvar 

med et ’grønt’ islæt, 

siger hun. 

- Men det er stadig lidt mærkeligt, for alle en- 

heder i Flyvevåbnet kæmper jo om de samme 

personer. Hvis en ung fyr overvejer at skrive 

kontrakt med Flyvevåbnet, handler det om, 

hvem der kan råbe højest, siger Pia Wognsen. 

13 

Foto: nIELS toFtEGAArD

14 


Næste skud 

på stammen 

De to nyindkøbte langtrækkende radarer, 

Flyvevåbnet råder over, kan meget vel blive 

det næste danske bidrag til et af verdens 

brændpunkter. Den i forvejen tynde be- 

manding kan i fremtiden blive strakt endnu 

mere, hvis nAto og de danske politikere 

kan enes om en udsendelse. 

TPS-77 radaren på 

Flyvestation Skrydstrup. 

Foto: FLyVEVåBnEtS FototJEnEStE

AF LArS SKJoLDAn 

I disse dage er Air Control Wings folk ved at 

lave de sidste tests på de to nye An/tPS-77 

radarer, som kan vise sig både at blive en 

velsignelse og en forbandelse. når de er 

endeligt klar og bliver meldt operative, har 

Danmark et yderst fleksibelt og meget påli- 

deligt instrument, som er helt på højde med 

det udstyr, vores allierede har i brug. 

- Det er et instrument, der er efterspurgt 

i nAto-sammenhæng og dermed en kapaci- 

tet, der kan blive udsendt i meget lang tid. 

Bare se på DArIS bidraget, siger Esben S. 

Larsen fra Studie- og udviklingssektionen 

ved Flyvertaktisk Kommando. 

Hvis der er politisk opbakning til at sende 

radaren ud, betyder det ekstra pres på 

mandskabet, og det er ikke mandskab, Air 

Control Wing har mest af. 

- Det bliver hårdt for hele personalet i 

ACW, men det kan godt 

være, at en udsendelse 

til et eksotisk sted kan 

få Air Control Wing til at 

virke mere tillokkende 

for nyt personale, siger 

Jes Milling, som er næst- 

kommanderende ved 

den mobile luftovervåg- 

ningsenhed. 

Nyttig og nødvendig 

An/tPS-77 radaren er en langtrækkende mo- 

bil radar, som leverer 3D billeder fra en cirkel 

med næsten 1000 kilometer i diameter. 

Med den kan Air Control Wings mobile 

luftovervågningsenhed overskue luftrummet 

og styre trafikken 

i et meget stort 

stykke luft. Det 

er en opgave, det 

bliver mere og mere 

nødvendigt at løse. I 

Afghanistan, for ek- 

sempel, er der ikke 

nogen fjendtlig trafik 

at holde øje med, 

men for hvert år der 

går, bliver trafikken 

“ Det vil i hvert fald 

være forkert at sige 

andet, end at alting 

er i spil 

Hans Christian Thoning 

over slagmarkerne alligevel tættere. Der 

bliver flere og flere helikoptere, transportfly, 

ubemandede fly og kampfly for hver dag, 

og der er ingen af disse fly, der flyver i lige 

linje. For at undgå ulykker er det bydende 

nødvendigt at vide, hvor 

alting er, og hvor det er på 

vej hen. 

De andre 

har den også 

Det er en type radar, som 

vores allierede har og bru- 

ger mange af de steder, vi 

har haft bidrag før. Blandt 

andet har australske 114 Mobile Control and 

reporting unit holdt udkig ved Kandahar 

Airfield med en radar magen til siden august 

sidste år. Britiske 1 Air Control Centre passer 

luftrummet over Helmand med en radar i 

“ Det kan godt være, 

at en udsendelse til et 

eksotisk sted kan få 

Air Control Wing til at 

virke mere tillokkende 

for nyt personale 

Jes Milling 

Camp Bastion, hvor de danske soldater har 

hjemme. De har været af sted i en længere 

periode og er netop blevet 

forlænget i yderligere ni 

måneder. 

Politisk velvilje 

I Folketingets Forsvarsudvalg 

kigger de løbende på ud- 

viklingen og de muligheder, 

vi har for at opfylde vores 

forpligtelser over for nAto. 

Forsvarsudvalgets formand 

Hans Christian thoning me- 

ner ikke, det kan afvises, at en udsendelse 

kan komme på tale. 

- Det vil i hvert fald være forkert at sige 

andet, end at alting er i spil, siger han. 

under alle omstændigheder mener han, 

at når vi ligger inde med højteknologiske 

bidrag, er der god signalværdi i at sende 

dem ud. 

Tilbudt til NATO 


Hvert femte år opstiller nAto en række 

mål for, hvad og hvor meget isenkram og 

mandskab de regner med at få brug for den 

kommende tid. Første januar startede en ny 

periode, og til den har Danmark meldt, at 

vi blandt andet kan stille med den mobile 

overvågningsenhed og en tPS-radar. 

15

tEKSt oG Foto: nIELS toFtEGAArD 


Kosovo-klon befriet 

fra et hul i jorden i Finderup 

CAoC-bunkeren ved Finderup har tidligere haft ry for at være en 

p-plads for aftjente militærfolk, men dette billede er ved at æn- 

dre sig. Vi tog med på øvelse 17 meter under jorden. 

- Did the pilot eject? spørger italieneren, og 

ja, det gjorde han. Et af nAtos jagerfl y er 

blevet skudt ned, og nu skal piloten fi ndes. 

tre projektorer kaster landkort op på lærre- 

derne, hvor prikker og linjer indikerer fl y og 

grænser – ikke-eksisterende grænser mellem 

fi ktive lande og en til lejligheden designet 

geografi . 

16 

Combined Air operations Center 1 

(CAoC) ligger i øvelsesterrænet 

i Finderup. Det er et af fi re 

nAto-centre, hvorfra al mili- 

tær fl yvning i Europa bliver 

overvåget og kontrolleret. 

Lige nu diskuteres 

der på italiensk, 

engelsk og dansk 

over kort og computerskærme. Øvelsen 

northern Wind er i fuld gang. Et slags reali- 

stisk computerspil inspireret af situationen i 

Kosovo: En massiv nAto-luftoperation styret 

fra Finderup udspiller sig i den lille udbry- 

dernation nopono, der undertrykkes af den 

onde storebror Vulpecula. nAto er gået ind i 

krigen på noponos side. I går blev fjendens 

fl ybaser bombet, og i dag skal fl yene yde 

støtte til soldaterne på jorden. 

Dårligt ry 

Jan toft er chef for CAoC’ens støttefunk- 

tioner. 

- Det er et hul i jorden rent fysisk, men 

mentalt har det også været opfattelsen 

blandt mange, at det her var et sted, hvor 

man blev læsset hen, når man ikke var til 

gavn andre steder. Den opfattelse ved jeg 

eksisterer, men den passer altså ikke. Det 

er en spændende og udfordrende arbejds- 

plads, siger han. 

Sammenlægningen af nAto’s luftover- 

vågningscentre har givet mere arbejde til 

folkene i Finderup-bunkeren. I løbet af 2008 

overtog CAoC’en ansvaret for det norske, 

det britiske og det islandske luftrum og 

antallet af stillinger er steget fra 66 til 116. 

Flag foran bunkeren fortæller, at det er en 

international fl ok af nordmænd, polakker, 

italienere, tyskere, briter og selvfølgelig 

danskere, der arbejder her. 

- Men her er plads til endnu fl ere fl ag- 

stænger, siger Jan toft.

- Bunkeren har ry for at være et sted, hvor man bliver 

parkeret, siger chefen for administrationen Benny 

Nissen Ravn (th.,) men både han og Lars Karmann 

Andersen (tv.) mener, at det er en forkert opfattelse. 

Fjenden lurer rundt om hjørnet 

Fra kortbordet i det store operationsrum 

fortæller den britiske næstkommanderende 

for øvelsen, at Vulpeculas landtropper ryk- 

ker længere ind i nopono ad nogle vigtige 

broer. Derfor har nAto besluttet at bombe 

disse broer. 

Men rundt om hjørnet 

i et mindre rum er der 

lige så hektisk aktivitet. 

Her styrer Jannik Skov 

fjenden og lægger planen 

for, hvilke hændelser der 

skal ske i den simulerede 

øvelse. 

- For hver mand, der 

er med i øvelsen, sidder 

der et modstykke, der 

holder øvelsen i live, 

siger han og konfere- 

rer med en hollandsk 

kollega. Efter en kort 

samtale beslutter de, 

at Vulpeculas soldater har ’human shie- 

lds’ – civile gidsler – på de broer, nAto 

vil bombe. Dermed spilles bolden over til 

folkene i operationsrummet, for vil de så 

stadig bombe broerne? 

- Det handler om at få trænet sådan 

nogle diskussioner og situationer, siger Jan- 

nik Skov. 

CAoC’en overvåger luftrummet over 

Skandinavien, de britiske øer og det meste 

af nordatlanten, og en bro-situation som i 

øvelsen er måske urealistisk i det område. 

Men flere af folkene i bunkeren har været 

eller skal til Afghanistan og Kosovo, og her 

er erfaringerne fra øvelsen værdifulde. 

Nordmændene mobber 

40 procent af de danske stillinger i bunke- 

ren er stadig ubesatte, og det selvom det er 

meget billigere at ’udsende’ en dansker til 

en nAto-stilling i Finderup end i udlandet. 

- umiddelbart lyder det måske ikke så 

spændende at blive sendt ud internationalt 

til Finderup, hvor man måske hellere vil til 

uSA, Belgien eller andre steder, siger Lars 

Karmann Andersen, der er chef for logistik- 

sektionen i CAoC’en. 

- Men den internationale stemning er 

dejlig og det sociale samvær godt. Vi har 

“ Mentalt har det 

også været opfattelsen 

blandt mange, at det 

her var et sted man blev 

læsset hen, når man 

ikke var til gavn andre 

steder. Den opfattelse 

ved jeg eksisterer, men 

den passer altså ikke 

Jan Toft 

nationale aftener, 

som hver nation 

skiftes til at ar- 

rangere. I oktober er 

det selvfølgelig ty- 

skernes oktoberfest, 

men vi har også set, 

hvordan man fejrer 

Polens uafhængig- 

hedsdag. og så er 

der også lidt kærlig 

rivalisering landene 

imellem, smiler 

han og henviser til 

nordmændenes lidt 

kæphøje attitude 

dagen efter hånd- 

boldpigernes 31-19 nederlag til norge ved 

EM-slutrunden. 

Ved øvelsen er spørgsmålet om broerne 

stadig uafklaret, og piloten er endnu ikke 

fundet. til gengæld har et fjendtligt fly valg 

at hoppe af til nAto. under den første golf- 

krig valgte et stort antal irakiske piloter at 

flyve til Iran i stedet for at angribe uSAs fly, 

som de ellers var blevet beordret til. 

BUNKEREN 


nu skal folkene i bunkeren så sørge for, at 

Vulpecula-piloten og hans MiG-jager ikke 

bliver skudt ned ved en fejltagelse, nu hvor 

han er hoppet af. Øvelsen fortsætter... 

Finderup-bunkeren stod færdig i 1985, men 

virker i dag som et gammelt monument fra 

en svunden tid, hvor Danmarks fjende var 

verdens største land. 

Bunkerens tre etager ligger 17 meter under 

jorden, indkapslet i armeret, metertykt 

beton. trappeskakten derned slår knæk 

flere steder, så man kan dække sig i tilfælde 

af ildkamp med fjenden. 

Mellem ydermurene og den omgivende 

jord ligger et lag af Leca-nødder – små, 

brune kugler, som i den civile verden kan 

ses i blomsterkummer. udover at fugt- og 

varmeisolere beskytter nødderne mod 

underjordiske trykbølger fra atombombe- 

eksplosioner. 

Fordi bunkeren ligger så dybt under jorden, 

skal grundvandet holdes kunstigt nede, så 

den ikke ’drukner’. 

Derudover gør varmen fra jorden, at bunke- 

rens indre året rundt skal afkøles. 

Planen er dog, at CAoC’en fra 2012 skal 

flytte ind i Bunker 1137 på Flyvestation 

Karup, hvor medarbejderne vil komme til 

sidde side om side med Air Control Wing, 

der overvåger det danske luftrum. Hvad 

der skal ske med bunkeren i Finderup, er 

endnu uvist. 

17

tEKSt oG Foto: LArS B. AnDErSEn 

18 

BaP 

F-16 

ud i kulden 

Fra 5. januar 2009 og fire måneder frem har Flyvevåbnet 

ansvaret for afvisningsberedskabet i de baltiske lande. 

Fredag morgen starter det store Hercules fly 

op på Flyvestation Aalborg. opgaven er klar, 

Danmark skal overtage afvisningsberedska- 

bet i de baltiske lande, og personellet, som 

skal løfte opgaven, skal flyves fra Skrydstrup 

til Siauliai i Litauen. 

I de næste fire måneder skal Flyvevåbnet 

forestå Air Policing af de baltiske landes 

luftrum. Hvad består sådan en opgave af? 

– stort set det samme som afvisningsbered- 

skabet hjemme i Danmark. Vi skal på under 

15 minutter, fra alarmen går, kunne være 

på vingerne, hvis nogen skulle finde på at 

krænke luftrummet. Derudover planlægges 

på daglige flyvninger for at vise tilstedevæ- 

relse i luften. Fly i luften har en præventiv 

virkning, ligesom politi på vejene har det 

overfor dem, som vil bryde færdselsloven. 

På flyveturen eskorteres Hercules flyet af to 

F-16 fra det danske afvisningsberedskab. 

uden sammenligning i øvrigt føler man sig 

som europamestre i håndbold, og det er 

med til at løfte stemningen blandt personel- 

let, på trods af at det de næste seks uger 

skal undvære deres familier og pårørende. 

Fredag middag lander Hercules flyet på Siau- 

liai basen, og personellet træder ud i den 

friske, men ganske kølige luft. For nogles 

vedkommende for første gang, for andre et 

velkomment gensyn. 

FAKTA OM OPgAVEN: 

De baltiske lande, Estland, Letland og 

Litauen, blev i 2004 medlemmer af nAto. 

Landene har ikke selv flyene til at kunne 

opstille et afvisningsberedskab, hvorfor 

øvrige nAto-medlemslande skiftes til at 

udføre opgaven, helt i tråd med nAto’s 

musketerånd, én for alle, alle for én. Dan- 

mark opstillede tilbage i 2004 et bidrag, 

og siden har adskillige lande taget deres 

tørn. nuværende hold er nr. 19 i rækken og 

består af fire danske F-16 fly og 52 mand. 

De følgende dage går med at forberede 

faciliteter og fly til at kunne løse opgaven. 

Dette krydres med faldende temperaturer, 

som når ned på minus 18 grader, hvorfor fly, 

som er parkeret udenfor de dertil egnede 

telte, er bundfrosne. Særligt personellet, 

som arbejder på flyene, er ramt af kulden, 

hvorfor vi har bestilt nye varmere jakker 

hjemmefra. Det er svært at varme kontor- 

faciliteterne op, ligesom en toiletcontainer 

er lukket grundet frost i vandtilførslen. 

Den officielle overtagelse af opgaven 

markeredes søndag med en ceremoni, hvor 

amerikanerne, som var her før os, overdrog 

en symbolsk nøgle til det baltiske luftrum 

til det danske kontingent. Den faktiske 

overtagelse af opgaven fandt sted mandag 

den 5. januar kl. 09.00 dansk tid. Fra dette 

tidspunkt og fire måneder frem vil flyene 

være klar 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen 

til at gå på vingerne.

AF Kurt HAnSEn oG LArS SKJoLDAn 

Fighter Wing Skrydstrup 

er NATOs politi i luften 

ud over at opfylde forpligtelserne i både vores eget og det baltiske luftrum kommer 

Fighter Wing Skrydstrup i løbet af foråret til at til at dække luftrummet over Island. 

I marts måned bliver Fighter Wing Skryd- 

strup udsendt på sin anden internationale 

mission i 2009. også denne gang er det et 

klassisk afvisningsberedskab, der skal stil- 

les. Det er i princippet nøjagtig den samme 

opgave, der skal løses, som herhjemme og 

i Baltikum. Denne gang skal opgaverne bare 

løses fra fl ybasen ved Kefl avik på Island, 

men dog kun i 3 uger. 

udfordringerne i opgaverne i Baltikum og på 

Island er logistisk set ens. om F-16 kamp- 

fl yene skal være af sted i 1 eller 12 uger, 

er forberedelserne stort set de samme. 

Der skal laves aftaler med de respektive 

værtslande, der skal afholdes Site Survey, 

hvor der sendes et hold ud for at under- 

søge, hvad værtslandet kan støtte med, og 

så skal hele det store planlægningsarbejde 

sættes i gang. Der skal fi ndes mekanikere, 

fl y, piloter, logistikfolk, kommunikations- 

folk, brandfolk og så videre. Dernæst skal 

holdet sammensættes og forberedes til 

netop denne opgave. Alle disse ting har 

Fighter Wing Skrydstrup trænet ved tidligere 

udsendelser og ved øvelser i blandt andet 

Portugal og uSA, så det er de gode til. 

Sidst i april 2008 var Flyvevåbnet på Island 

for, blandt andet, at se på forholdene i 

forbindelse med en eventuel air policing 

opgave. De var der i godt en uge og fl øj de 

planlagt missioner. Et af de problemer der 

skulle kigges på, var alternative landings- 

pladser. I tilfælde af dårligt vejr er det 

bydende nødvendigt, at det er muligt at nå 

til en anden landingsbane, inden de løber 

tør for brændstof. Dårligt fl yvevejr er noget, 

islændingene har en del af. Det umiddelbart 

eneste alternativ til Kefl avik var en landings- 

plads i det nordlige Skotland, og det er for 

langt væk. De fandt ud af, at der både er en 

brugbar landingsplads på nordøen og en på 

den østlige side. 

Det blev også slået fast, at islændingenes 

luftovervågning er rigtig god, og at de i det 

hele taget er meget behagelige at arbejde 

sammen med. 

WSkP 

Dermed er grundstenen for udsendelsen til 

Island på plads, og det egentlige planlæg- 

ningsarbejde er nu i gang. 

DET NATIONALE BEREDSKAB 

På Flyvestation Skrydstrup er der kontinuer- 

ligt 2 F-16 jagere på meget højt beredskab. 

udover at forhindre krænkelser af dansk 

luftrum, anvendes de til miljøovervågning 

og hjælp til andre fl y, der måtte være i van- 

skeligheder på en eller anden måde. 

19 

FotoS: BJArKE LoMBorG

20 

STØTTenYT 

Succesfuld selvbetjening i Skrydstrup 

FBEs aftale med fi rmaet Papyrus om levering af rengøringsmaterialer har gjort hverdagen 

lettere på Flyvestation Skrydstrup, og så bliver der sparet både tid og penge. 

For omkring to år siden skulle man i FBE 

spare et større beløb, og derfor besluttede 

man at etablere konsignationslagre, så 

rengøringspersonalet selv henter tingene på 

et lager i stedet for at bestille det. 

Firmaet Papyrus leverer varerne til 

lagrene, så man kun skal betale en faktura 

om måneden. På den måde sparer man en 

masse faktureringsomkostninger, da der er 

en væsentlig forskel på en eller 20 fakturaer, 

når det koster mange hundrede kroner at 

behandle sådan en i Forsvarets system. 

Nyt grej til fl yveledere 

Et nyt system skal gøre livet lettere for fl yve- 

lederne i kontroltårnene på Flyvestation Skryd- 

strup og Karup. 

IrIS hedder systemet (Integrated remote 

Control and Information System), og med det 

styres og overvåges banelys, instrument-lan- 

dingssystemet, nødværker og navigationshjæl- 

pemidler, ligesom IrIS konstant viser meteo- 

rologiske meldinger samt videoovervågning af 

f.eks. en fjerntliggende del af landingsbanen. 

Et af de steder, hvor ordningen har vist 

sig som en stor succes, er på Flyvestation 

Skrydstrup. Her har ejendomsservicetek- 

niker Preben Bahr fra Lokalstøtteelement 

Skrydstrup fået lettet sin hverdag betydeligt. 

Det var nemlig ham, som tidligere leverede 

rengøringsmidlerne rundt på den store 

fl yvestation. 

“ Jeg er glad for ordningen. 

Lageret er tæt på, 

og det er meget nemmere 

at få tingene nu.” 

Siska Andersen 

- Dengang udfyldte 30 rengøringspiger hver 

uge en bestillingsseddel. En anden person 

talte bestillingerne sammen, så jeg havde 

en læsseseddel. Jeg skulle så køre ud med 

tingene, og der er altså 13 kilometer rundt 

langs hegnet. nogle gange var der så talt 

forkert, og jeg måtte tilbage og hente no- 

get, forklarer Preben Bahr. 

IrIS erstatter en hel række af autonome syste- 

mer, som er blevet teknologisk forældede. 

Med det nye system skal en fl yveleder derfor 

kun kigge på én skærm for at få de relevante 

informationer i stedet for tidligere, hvor ved- 

kommende skulle se mange steder hen. 

Systemet er udviklet af den danske elek- 

tronikvirksomhed DSE A/S i samarbejde med 

Forsvarets Materieltjeneste. DSE har tidligere 

leveret et lignende system til Kastrup Lufthavn 

Succesen på Flyvestation Skrydstrup 

overrasker ikke Gert Hougaard fra FBE’s 

Driftsdivision. Han var som koncernansvar- 

lig for rengøringen i hele landet med til at 

implementere aftalen. 

- Specielt på fl yvestationer med store 

afstande kommer den slags løsninger til sin 

ret, siger Gert Hougaard. 

En gang om måneden får Preben Bahr 

besøg fra Papyrus, og så tæller de op og 

laver bestillinger til den kommende måned. 

Han har opbygget et lager, som virker 

indbydende og overskueligt for rengørings- 

personalet. Samtidig er det placeret tæt på 

hovedindgangen, hvor de alligevel kommer 

forbi hver dag. Derfor er det ikke et problem 

selv at hente tingene. 

- Samtidig skal de ikke retfærdiggøre 

overfor nogen, at de skal bruge en moppe. 

tingene står som i et supermarked med 

selvbetjening, og jeg er derovre et par 

gange om ugen for at sikre, at det ser ind- 

bydende ud, siger Preben Bahr. 

IRIS er installeret på en skærm med 

touch-funktion, således at styring af f.eks. 

banelys kan foretages ved ét tryk på skærmen. 

og har i forvejen udviklet det meteorologiske 

system til fl yvestationerne.

tEKSt: LArS B. AnDErSEn 

Velfærd 

i bevægelse 

Også i 2009 vil Air Transport Wing Aalborg tilbyde spændende 

tiltag, så medarbejderne får mulighed for at få spændende 

oplevelser – samtidig med at de kommer i bedre form. 

I Forsvaret stilles der krav til vores form 

- vi skal have en god fysik for at kunne blive 

indsat i internationale operationer. Det 

er dog også vigtigt, at vi har en fornuftig 

grundform for at kunne løse vores opgaver 

bedst muligt herhjemme. Grundformen er 

også vigtig, for både fysisk og psykisk vel- 

færd. Derfor vil Air transport Wing Aalborg 

også i 2009 tilbyde spændende tiltag, 

som giver medarbejderne mulighed for at 

bevæge sig. 

Vild med dans? 

oven på tV2s succes med programmet ”Vild 

med dans” byder Air transport Wing op til 

såvel rumba som Jive og Vals. Bettina Eihilt, 

søster til Marianne, vil undervise medar- 

bejdere og deres partnere i alle de kendte 

danse, krydret med lidt Salsa, Grease og 

Linedance. Her er der med sikkerhed mulig- 

hed for at træne alle muskelgrupper – også 

lattermusklerne. 

Wingen vil også invitere medarbejderne 

en tur på glatis. Succesen med ishockey 

bliver nemlig gentaget. Det er lige meget, 

om man har prøvet det før, eller om man 

overhovedet kan stå på skøjter. Målet er at 

bevæge sig og samtidig have det sjovt! også 

sidste års mountainbike-ture i rold Skov og 

ved Saltum Strand bliver gentaget i år. 

At der tilbydes nye aktiviteter, betyder 

ikke, at de kendte idrætsgrene glemmes. 

Der bliver fortsat arrangeret fælles løbeture, 

badminton, hockey, fodbold, aerobic og 

svømning. 

Forbedret hverdag 

Som del af operation Bedre Hverdag, bedre 

kendt som de 66 tiltag, er der indført en 

ordning med idrætsledere ved de militære 

installationer. Vi er så heldige, at idræts- 

leder ronny Starcke nu har sin faste gang 

på Flyvestation Aalborg. ronny har en 

solid erfaring indenfor idræt fra Hærens 

Logistikskole, og han kan og vil gøre alt for 

at hjælpe os med at komme i bedre form, 

på netop den måde, der passer hver enkelt 

af os. 

For dem som måske ikke er så opsat på 

bevægelse, men måske trænger til at smide 

lidt overfl ødigt fedt ovenpå julen, er der 

tilbud om et ti ugers forløb med De Danske 

Vægtkonsulenter. udover at blive målt og 

vejet vil deltagerne få lagt et individuelt 

kostprogram, ligesom man kan få gode råd 

og vejledning om opskrifter og om, hvordan 

man opretholder motivationen, som er det 

vigtigste, hvis man ønsker at tabe vægt. 

Det nye år byder altså på mange tilbud, 

som kan hjælpe Wingens folk i bedre form. 

At det så oven i købet er sjovt, gør vel ikke 

noget? 

aTW 

FotoS: FLyVEVåBnEtS FototJEnEStE 

21

AF nILS BJArnE JEnSEn 

Combat Support Wing er med på alle mis- 

sioner, operationer, øvelser og hverdagsop- 

gaver med Eskadrille 615. En eskadrille, som 

de fl este måske kender til, men kun få ved 

noget om. Enheden er Flyvevåbnets eneste 

”Combat Communications” eskadrille og 

Forsvarets eneste globale kommunikations- 

enhed. Eskadrillen dækker alle aspekter af 

kommunikation, både målt i systemer, geo- 

grafi sk udstrækning og kommandoniveauer. 

Placering og struktur 

Eskadrillen fi ndes i bygning 387 på Flyvesta- 

tion Karup og er organiseret i otte kapacite- 

ter: net/tele, It/Data, Drift og Indsættelse, 

Software Maintenance Facility, VSAt radio, 

Studie og udvikling og sidst, men ikke 

mindst Foto samt Administration. 

22 

CSW 

Kapacitetscenterstrukturen giver spe- 

cialisterne mulighed for at dyrke hurtigt 

udviklende teknologi og kan rumme medar- 

bejdernes kompetenceudvikling internt i en- 

heden. Kommunikationsområdet er præget 

af hurtig, konstant udvikling og introduktion 

af nye produkter på markedet samt en 

kundekreds, hvis krav vokser i samme takt. 

og da kommunikation er forudsætnings- 

skabende for operationerne, er enheden 

præget af et højt tempo. 

Utallige opgaver 

Enheden råder over mange typer kommuni- 

kationsmateriel lige fra radiosystemet FLorA 

over Iridium satellittelefoner til deciderede 

VSAt kapaciteter. næsten alle systemer, på 

nær parabolparken i Karup, kan sendes ud 

på mission og er blevet det fl ere gange til 

Irak, Afghanistan, Europa og naturligvis hver 

gang, der afholdes øvelser. 

Eskadrille 615 er i øjeblikket, i samarbejde 

med Forsvarets Materieltjeneste, i færd 

med at etablere en helt ny parabolpark 

med paraboler på op til ni meter. Så kan vi 

også fremover forbinde Forsvarets enheder 

på det globale plan, herunder op til 29 af 

Søværnets skibe. 

ud over drift og faktisk indsættelse går 

en stor del af vores tid med at deltage i 

planlægnings- og tilrettelægningsaktiviteter 

i forbindelse med operationer, øvelser og fa- 

ste installationer. Forløb vi aldrig kan komme 

tidligt nok med i, for vi oplever ofte, at vore 

kunder stiller for beskedne krav. udviklin- 

gen åbner nemlig hele tiden muligheder 

Eskadrille 615 er altid med, når Flyvevåbnet 

rykker ud på missioner og øvelser. Men også i 

Ingen operation 

uden kommunikation 

hverdagen er eskadrillen helt uundværlig. 

for nye og bedre løsninger. Den resterende 

tid anvendes til det modsatte, nemlig at 

løse lige-nu-og-her opgaver som f.eks. 

systemnedbrud, fejlretning og opdateringer. 

For med kommunikation er det sådan, at 

nedetid er udetid. og det vil og skal ingen 

operere med. 

Vidste du det? 

Så hvis I har et kommunikationsmæssigt 

behov, men ikke nødvendigvis fuld indsigt i 

og overblik over, hvilke ressourcer vi råder 

over, så kontakt os. Det kunne være, vi 

allerede har det du søger, på hylden. Eller 

måske noget, der er endnu bedre. uanset 

vore mange opgaver og høje tempo har vi 

aldrig for travlt til at snakke kommunikation. 

Vi ved nemlig, at den gensidige forståelse 

er proportional med det gode resultat. og 

forståelsen kan endnu 

ikke downloades. Den 

skal vi selv skabe. 

Eskadrillen som 

en del af PSYOPS i 

Kabul, 2004.

… at udsendte soldater nu får 

fl ere penge ind på kontoen? 

Med virkning fra 1. december 2008 

forhøjes den enkelte udsendtes 

tillæg med mellem 1200 og 2400 

kroner om måneden, afhængigt af 

den udsendtes grad. Dermed vil det 

samlede tillæg, der er skattefrit, 

være på mellem 11.000 kroner og 

17.800 kroner om måneden. 

Forhøjelsen af tillægget ligestiller 

nu Forsvarets ansatte med ansatte i 

udenrigsministeriet. 

… … at at fi fi re re af af Flyvevåbnets Flyvevåbnets crashtender 

crashtender 

brandbiler stadig bliver brugt af de 

afghanske brandmænd i Kabul In- 

ternational Airport? Brandbilerne blev 

leveret i 2004, og danske brandmænd 

fra Flyvevåbnet var udstationeret i luft- 

havnen fra 2004 til starten af 2008. De 

lærte blandt andet afghanerne at bruge 

de danske biler, og de kan nu alle køre 

crashtenderne. 

Vidste du… 

Conduct 

after Capture 

instruktør 

Arbejdsliv 

Hver dag verden over bliver der taget gidsler. 

Forsvaret forbereder soldaterne imod den trussel. 

Vil du lære soldaterne, hvordan de overlever en 

gidselstagning, så søg uddannelsen nu. 

Der er brug for dig - bliv Conduct after Capture instruktør. 

Læs mere på forsvaretsuddannelser.dk 

Ansøgningsfristen er 15. februar 2009 

… at Forsvaret har lanceret en ny 

pårørendeportal? Her er der samlet infor- 

mation, rådgivning og netværk for pårø- 

rende til udsendte soldater. 

- Et stigende antal af vore ansatte vælger at 

forlade Forsvaret eller sendes hjem fra mis- 

sion af familiemæssige årsager. Derfor har 

vi en opgave i at støtte de pårørende bedre, 

så vore udsendte ikke skal spekulere over, 

om familien derhjemme nu klarer skærene, 

forklarer Annemette ruth fra Strategi- og 

Strukturafdelingen i Forsvarets Personeltje- 

neste. 

Portalen kan fi ndes på www.forsvaret.dk/ 

paarorendeportalen, men det er også muligt 

at ringe til pårørendetelefonen på 7216 

1818, hvis man ønsker en mere 

personlig kontakt. 

23

AF runE DyrHoLM 

STUd. LUfT 

FACEBOOK: Præcisionsvåbnet i kampen om nye medarbejdere 

Som den første offentlige virksomhed i Danmark bruger Flyvevåbnet aktivt det sociale netværk Facebook. 

omkring en tredjedel af alle danskere har 

allerede en profi l på Facebook. Det bliver 

nu aktivt brugt i kampen om at hverve 

deltagere til StuD.LuFt arrangementet, der 

giver unge gymnasieelever et par dages 

introduktion til offi cersuddannelsen i Fly- 

vevåbnet. Værktøjet er en ny hjemmeside i 

Facebook-universet, som har vist sig at have 

helt enorm gennemslagskraft igennem det 

seneste års tid. 

- Stort set alle i den aldersgruppe, vi 

forsøger at komme i kontakt med, er på 

Facebook, og så er det et meget effektivt 

sted at promovere sig selv, fortæller Michael 

Langeberg, som har startet projektet og til 

daglig står for at koordinere rekrutteringen 

til StuD.LuFt. 

- Det smarte ved Facebook er, at vi kan få 

folk til at fortælle hinanden om arrangemen- 

tet, og alle vennerne kan se, når én tilmel- 

24 

der sig Flyvevåbnets gruppe. På den måde 

får vi eksponeret arrangementet på en 

meget effektiv og ikke mindst billig måde, 

forklarer Michael Langeberg. Han fremhæver 

også, at man - i modsætning til brochurer 

og andet gammeldags hvervemateriale - kan 

følge med i udvik- 

lingen „realtime“ og 

dermed få en god 

indikation på, hvilke 

tiltag der virker, og 

hvilke der ikke gør. 

Indtil for et par år 

siden var søgningen til 

StuD.LuFt langt fra så 

stor som ønsket, men 

ved hjælp af annoncer i diverse trykte me- 

dier er udviklingen vendt, og holdene bliver 

efterhånden fyldt godt op. Det er dog en 

forholdsvis kostbar og tilbagevende udgift. 

- Jeg vil tro, at udgiften til at starte det 

her projekt svarer til udgiften ved 2-3 store 

annoncer i en gratisavis, og i modsætning 

til den slags er det her jo en engangsudgift, 

siger Anders Kjærgaard fra Bureau 117, som 

har integreret StuD.LuFts hjemmeside i 

Facebook-universet. 

“ Stort set alle i den 

aldersgruppe, vi forsøger 

at komme i kontakt 

med, er på Facebook 

Michael Langeberg 

Michael Langeberg 

håber på, at de 

mange medarbejdere 

i Flyvevåbnet som 

bruger Facebook til 

dagligt, vil hjælpe til 

med at sprede invita- 

tionerne til venner og 

bekendte. 

Han fremhæver, at selvom initiativet 

på Facebook godt 

kan klassifi ceres som 

markedsføring, så har 

brugerne ofte en langt 

mere positiv opfattelse 

og en bedre respons, 

hvis de bliver hvervet 

af hinanden frem for at 

skulle forholde sig til en 

annonce i en avis. 

- Her kan de deltage 

aktivt i en dynamisk gruppe på det sociale 

netværk, som mange i forvejen bruger rigtig 

meget tid på og arrangerer masser af aktivi- 

teter igennem, forklarer han. 

netop dynamikken har Michael Langeberg 

prioriteret højt, og derfor har han engageret 

kadetterne på offi cersskolen til at skabe liv 

på siden: 

- Vi har blandt andet et forum, hvor interes- 

serede kan stille spørgsmål, og en lille test, 

hvor interesserede ansøgere kan få en 

fornemmelse af, hvilket niveau optagelses- 

prøven til uddannelsen er på. 

Han fremhæver også de positive effekter 

ved, at deltagerne på StuD.LuFt kan holde 

kontakten med hinanden efter arrangemen- 

tet og dele billeder og fi lm. 

- Jeg tror, at de på den måde holder hinan- 

den til ilden, så vi i sidste ende får fl ere og 

de bedst kvalifi cerede ansøgere til offi cers- 

uddannelsen, slutter Michael Langeberg. 

Flyvevåbnets side på Facebook kan 

fi ndes ved at søge på StuD LuFt eller bare 

Flyvevåbnet.

Af ThomAs T. hAnsen 

I PRAKSIS 

Command and Control 

nATo-øvelsen ARRCADe fUsIon i november 

2008 markerede startskuddet for expe- 

ditionary Air staffs (eAs) opgave med at 

opstille et Air operations Co-ordination 

Centre (AoCC). Det er i forbindelse med 

nATo Responce force – 14 (nRf-14) i første 

halvår af 2010, hvor Danske Division har 

rollen som Land Component Command. 

opstillingen af denne kapacitet, der udgøres 

af en kerne fra eAs med personelstøtte fra 

andre enheder i flyvevåbnet og hæren – i 

alt knapt 20 personer, er en stor og meget 

konkret udfordring for eAs i løbet af det 

kommende år. 

De første erfaringer viser, at opgaven bli- 

ver en effektiv trædesten for eAs frem mod 

Air Operations Co-ordination Centre. 

En AOCC: 

• 

• 

• 

• 

• 

Refererer formelt til Air Component 

sikrer koordinationen af taktisk luftstøtte 

til landstyrker i et afgrænset område 

fungerer som forbindelsesled fra luftsi- 

den til det pågældende landhovedkvarter 

Bidrager med luftoperativ ekspertise til 

landhovedkvarteret 

er geografisk tilknyttet landhovedkvar- 

teret 

Arbejdsområder: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Anti-surface force Air operations 

(AsfAo) 

Airspace management (Asm) 

Air Tasking order (ATo) 

Airspace Coordination order (ACo) 

Co-ordination of the Integrated Air 

Defence units 

Advice on air operations affecting the 

land mission 

Aviation (AVn) 

Air Transport (TPT) 

“ARRCADE FUSION - Koordination 

af CASEVAC med DOC” 

visionen om at udvikle en national kapacitet 

i flyvevåbnet til føring af luftstyrker på det 

operative niveau. Det er en praktisk aktivi- 

tet, der bringer eAs igennem næsten hele 

missionsspektret: 

eAs har siden oprettelsen haft en udfordring 

med at omsætte et visionært, men også ab- 

strakt opgavekompleks til konkret udvikling. 

med deltagelse i nRf-14 forberedelserne er 

eAss dagligdag nu en del af en større plan- 

lægningsproces med faste og udfordrende 

terminer, og opgaven har en størrelse, der 

kræver hele enhedens deltagelse. Dette 

bidrager mærkbart til fokus og effektivitet 

på et relevant område for eAs. 

Udvikling af procedurer og bestemmel- 

ser for AoCC’ens virke medfører et helt 

naturligt behov for, at vi gør os ”kloge” på 

doktriner og grunddokumenter. Det er en 

studieopgave, der godt nok er tildelt eAs 

selvstændigt, men som nu bliver bundet op 

på et konkret behov. Rollen som rådgiver for 

landstyrkerne vedr. luftoperationer virker i 

samme motiverende retning. Vi vil jo gerne 

kunne levere professionelle svar. 

AoCC’ens operative relationer på luftsiden 

går dels til Air Component Command i Ram- 

stein og dels til CAoC finderup, som også 

er en del af nRf-14. nRf forberedelserne 

medvirker derfor naturligt til opbygning af 

samarbejde og vidensudveksling med part- 

nere indenfor det luftoperative område, hvil- 

ket er helt i tråd med det overordnede mål 

om at styrke flyvevåbnets evne på dette felt. 

senest har eAs etableret en træningsaftale 

med CAoC finderup, der rummer perspekti- 

ver ud over AoCC rollen i nRf-14. 

eAs AoCC støtte til Danske Division sup- 

plerer meget logisk den ALo/fAC støtte, 

som primært fighter Wing skrydstrup yder 

til hæren. 

EAS 

nRf aktiviteterne kan for dele af flyvevåb- 

nets enheder være en belastning oven i 

øvrige pålagte opgaver. eAs er imidlertid 

endnu på et stade, hvor nRf deltagelse er 

et relevant og dermed velkomment udvik- 

lingsværktøj, der måske ikke bringer os i helt 

mål i f.t. visionen, men dog et godt stykke i 

den rigtige retning. Dermed opnår vi lokalt 

i eAs lige netop den transformations- eller 

træningseffekt, der er en af tankerne bag 

nRf. 

”ARRCADE FUSION – Team og containerfacilitet” 

25

tEKSt: InGE B. BorGGAArD 

Flyveerfaring 

på jorden 

Efter to års arbejde bliver det muligt for EH-101 piloter at udføre 

en del af deres træning på jorden. Eskadrille 722 har modtaget 

en Cockpit Procedure trainer, i daglig tale CPt, som især bliver 

en gevinst ved omskoling af besætninger. 

Helt afsondret nede i den ene ende af det 

store helikopterkompleks på Helicopter Wing 

Karup står den nye investering og summer. 

tre relativt simple lærreder udgør landska- 

bet foran CPt’en – som lige nu er i gang 

med en anfl yvning i en tæt suppe af tåge. 

26 

HWkar 

80 millioer kroner har den kostet, men 

så skulle den også kunne holde i hele EH- 

101’erens levetid. 

- Det kræver selvfølgelig softwareop- 

dateringer i takt med helikopteren, men 

vi er allerede nu også klar til at træne i 

troppetransport-rollen. Den del er inkorpo- 

reret, selvom de fl y endnu ikke er leveret 

fra England, forklarer niels Fogt, der er 

projektansvarlig hos Eskadrille 722 og om- 

skolingsenheden. 

Bedre end virkeligheden 

Han regner med, at især de piloter, der skal 

omskoles til EH-101, får stor glæde af CPt’en. 

– I dag er det sådan, at vi i omskolingen 

træner folk op på et ”godt nok” niveau og 

ikke mere. Det niveau vil CPt’en være med 

til at nå hurtigere, fordi eleverne kan prøve 

procedurerne igen og igen, så det virkelig 

sidder fast, inden de kommer i fl yet, fortæl- 

ler han. Her får stel til rådighed og fl yvetid 

ingen indfl ydelse på, hvor lang tid eleverne 

kan få lov at træne. 

Som uddannelsesværktøj er CPt’en god, 

fordi det her er mere legalt at lave fejl og 

bare prøve igen. Det betyder, at indlærings- 

kurven simpelthen bliver stejlere. 

– Generelt er den fantastisk til at træne alt, 

hvor computere indgår. For eksempel brug 

af autopilot, fl yvning i skyer og nødproce- 

durer, forklarer niels 

Fogt, som i to år har væ- 

ret involveret i arbejdet 

med at udvikle CPt’en, 

så den ligner den dan- 

ske EH-101 så godt som 

muligt. 

og selvom ligheden 

med et rigtig cockpit er 

slående, så er CPt’en 

faktisk kun udstyret med 

6 originale fl ydele. Det 

er de fi re håndtag og to 

ure. resten er kopieret og fremstillet spe- 

cielt til CPt’en for at holde prisen nede. 

Ikke kun til piloter 

Som CPt’en står nu, er det udelukkende pi- 

loter, som kan træne i den. Faktisk bliver ca. 

ti af deres årlige 160 krævede fl yvetimer lagt 

i CPt’en, men forhåbentlig vil systemopera- 

tørerne også få glæde af den over tid. 

- Problemet er lige nu, at systemope- 

ratørernes konsol i helikopteren stadig er 

midlertidig, og vi vil ikke indrette en konsol 

hertil, som i løbet af kort tid er ubruge- 

lig, fordi den virkelige konsol ændrer sig i 

forbindelse med færdigudviklingen, så den 

del er lige nu sat på stand-by, forklarer niels 

Fogt. Men visionen er altså, at systemopera- 

tørerne også skal kunne træne eftersøgnin- 

ger og redninger i CPt’en. 

Brug for en rigtig simulator? 

CPt’en adskiller sig på fl ere punkter fra en 

rigtig simulator – det primære er, at den ikke 

bevæger sig og dermed ikke er så tæt på 

virkeligheden i luften. 

- Det ville da være dejligt med en rigtig simu- 

lator, men vi må jo også erkende, at den 

koster det samme som en helikopter, så lige 

nu er behovet der nok ikke helt, mener han. 

Men når Søværnet har valgt Lynx’ens 

afl øser, vil scenariet dog være et andet. 

“ generelt er den 

fantastisk til at 

træne alt, hvor 

computere indgår 

Niels Fogt 

– Så vil vi klart kunne spare mange 

fl yvetimer brugt på 

træning til i stedet 

at støtte de rigtige 

missioner ved at 

investere i en full- 

fl ight, full motion 

simulator for begge 

typer. til den tid vil 

der samlet være ca. 

50 besætninger, og 

det vil sagtens kunne 

drive en fælles recon- 

fi gurable simulator, 

men lad os se – det er jo stadig fremtid, 

smiler niels Fogt. 

Indtil videre vil CPt’en forventeligt køre i 

3-4 timer dagligt med både erfarne EH-101 

piloter og dem, der står på spring. 

FotoS: nIELS toFtEGAArD

tEKSt oG FotoS: LouISE JuEL CHrIStEnSEn 

Serbere studerer SAR 

Fire serbiske piloter og en tekniker har været 

på besøg ved Eskadrille 722 i Karup. Gennem 

to uger skulle de lure tips og tricks til, hvordan 

man i praksis driver en redningseskadrille 

- Vi har slet ikke den samme udviklingsgrad 

sammenlignet med Danmark, forklarer 

kaptajn Branko Popratnjak, der er pilot i det 

serbiske fl yvevåben. 

Sammen med fi re af sine kolleger er 

han i Danmark for at studere den danske 

opbygning af Search and rescue (SAr)- 

beredskabet. 

og der er nogle ting, som serberne vil 

tage med hjem og implementere derhjemme, 

fortæller den serbiske kaptajn og nævner i 

fl æng operationsrummet, tre-dages-vagter 

og én helikopter, der permanent er indrettet 

til redningsmissionerne. Som det er nu, bliver 

Gazelle- og Mi-8-helikopterne, som serberne 

anvender, ikke kun brugt til redningsmissio- 

ner, men også til transport, brandbekæm- 

pelse og MEDEVAC, forklarer han. 

NATOs standard 

Det danske samarbejde med Serbien har 

kørt siden 2006 og har til formål at introdu- 

cere Serbien til nAtos standarder. Serbien 

sigter nemlig efter at blive en del af nAto 

indenfor nærmeste fremtid, og derfor er 

det vigtigt, at det serbiske militærs struktur 

ligner den, man ser i andre nAto-lande. 

og netop strukturen bag helikopterne er 

det, som den danske støtte har koncentre- 

ret arbejdet omkring, forklarer ove urup- 

Madsen fra Flyvertaktisk Kommando, som 

står for serbernes besøg. 

Hele organisationen bag redningsholdene 

er enten ikke-eksisterende eller ineffektiv, 

og derfor er det et af de områder, som 

Danmark har valgt at sætte ind overfor, 

forklarer han. 

- Som det er nu, har Serbien et rednings- 

beredskab i form af helikoptere og piloter, 

men hvad hjælper det, når alt det udenom 

ikke fungerer, siger han. 

- På det rent operative plan kan vi ikke 

hjælpe dem så meget, for de er dygtige 

piloter og håndværkere, men de mangler 

det bagvedliggende system. 

Blyanter og brændstof 

Derfor er det helt nede på det praktiske 

niveau, støtten forekommer, fortæller ove 

urup-Madsen, som blandt andet er den, der 

anbefaler donation af midler fra det danske 

udenrigsministerium til indkøb af alt fra 

kontor udstyr til helikopternes reservedele. 

nyeste projekt er en donation af to reno- 

verede danske tankvogne, så helikopterne 

kan få brændstof uden urenheder. 

Serbiens nuværende tankvogne er 

i så dårlig stand, at det går ud over 

fl ysikkerheden. 

- Det nytter ikke noget at 

fortælle dem, hvordan man 

opbygger organisationen, 

hvis ikke de praktiske ram- 

mer er i orden. Manden, der 

skal udføre opgaven, skal 

have en ordentlig stol at 

sidde på og en telefon, der 

virker, forklarer ove urup- 

Madsen, som også sikrer 

sig, at udstyret bliver, 

hvor det er. 

FAKTA 

udover Serbien kører Danmark også 

HWkar 

projekter med blandt andre Kroatien, 

Albanien og ukraine. Danmark hjælper 

for eksempel Kroatien med at uddanne 

forward air controllere. 

- Det bliver noteret, hvilket udstyr der er i 

hvilket rum, og vi kontrollerer, om det står 

der, næste gang vi kommer. På den led hå- 

ber vi, at vi kan undgå, at computerne plud- 

selig havner i en anden ende af bygningen 

eller på anden led forsvinder, fastslår han. 

I november var de fem serbere på besøg 

i Karup, og i foråret 2009 tager Jens Falk- 

Adamsen ’SAM’ fra Eskadrille 722 til Serbien 

for at hjælpe med den praktiske opbygning 

og indretning af et operationsrum. 

til formålet har det serbiske militær 

eksproprieret en nybygget ejendom, som nu 

skal indrettes fra bunden med alt, hvad en 

SAr-pilot måtte få brug for. 

Serbien håber at kunne 

komme med i NATO 

inden længe. Men hele 

organisationen bag 

redningshelikopterne er 

ikke i orden, så derfor 

hjælper Danmark både 

med viden og materiel 

som nyere tankbiler. 

27

28 

fLoS 

Ledelsesteori 

i praksis 

De studerende på Flyvevåbnets 

officersskole har for nylig ageret 

ledelseskonsulenter for Helikop- 

ter Wing Karup, der er i færd med 

at skabe fælles kultur og motiva- 

tion for wingens mange sam- 

menbragte medarbejdere. 

FLoS specialkonsulent 

er imponeret over de 

AF ALLAn MØLLEr-PEtErSEn 

studerendes høje 

niveau. 

Flyvevåbnets officers- 

skole (FLoS) har en 

vision om at udbyde 

Danmarks mest attrak- 

tive lederuddannelse, og 

bl.a. stræber skolen efter 

at gøre undervisningen i 

ledelse så nutidig og rele- 

vant som muligt. Det gøres 

gennem undervisning i 

moderne ledelsesformer 

som værdibaseret ledelse 

og forandringsledelse. 

udfordringen for Flyvevåb- 

nets kommende ledere og 

chefer er at sætte teorierne 

i anvendelse og overføre dem til dagligda- 

gens ledelsesmæssige udfordringer ude i 

Flyvevåbnets enheder. 

På den baggrund har det første hold på den 

nye, modulopbyggede kaptajnsuddannelse 

netop udarbejdet et antal større rapporter 

om de ledelsesmæssige udfordringer inden 

for Ledelse, Motivation 

og Kommunikation, som 

Helikopter Wing Karup 

står overfor efter en 

netop overstået sam- 

menlægning af enheder 

med hver deres særegne 

kultur. De studerende 

agerede, som led i deres 

eksamen i faget ledelse, 

ledelseskonsulenter for 

wingen. FLoS hyrede 

konsulentfirmaet AM- 

BIoS til at gennemføre en række fokusinter- 

views med udvalgte medarbejdere og hele 

wingens ledelse, og de studerende fik en 

datarapport på 150 sider som datagrundlag, 

ligesom de selv kunne gennemføre ekstra 

interviews, hvis det blev skønnet nødven- 

digt. På baggrund af det solide datagrundlag 

og under inddragelse af relevante ledel- 

sesteorier kom de studerende med en lang 

række anbefalinger til wingen, som ud over 

at få udleveret rapporterne også var invite- 

ret til at deltage i selve eksaminationen. 

Specialkonsulent Sisse Mosen fra Faggruppe 

Ledelse på FLoS har mange års erfaring 

med organisationsudvikling fra det private 

erhvervsliv, og hun var for første gang 

ansvarlig for ledelsesugen på Vut-1/L. Hun 

er imponeret over, hvor dybt de studerende 

når ned i deres analyser: 

“ Det er mit indtryk, 

at wingen i katalogerne 

med anbefalinger, har 

fået nogle rigtig gode 

værktøjer – helt gratis 

vel at mærke 

Sisse Mosen 

- Fordelen ved at behandle problem- 

stillinger fra en rigtig enhed – flere af de 

studerende kommer jo selv fra Helikopter 

Wing Karup – er, at man tvinges til at tænke 

tingene til bunds, og det at tage en hel uge 

ud af skemaet giver 

de studerende god 

mulighed for diskus- 

sioner, fordybelse og 

refleksion. Det er mit 

indtryk, at wingen 

i katalogerne med 

anbefalinger har fået 

nogle rigtig gode 

værktøjer – helt gratis 

vel at mærke. 

De foreløbige tilba- 

gemeldinger fra Helikopter Wing Karup er 

positive, og Sisse Mosen opsumerer: 

- Jeg tror, at ideen med at lade de stude- 

rende træde ud af deres normale skolemiljø 

og lade dem behandle ledelsesmæssige 

udfordringer i enheder, som de kan relatere 

til, fortsat er en god idé, og vi håber, at de 

enheder, der stiller op, også får et konkret 

udbytte, som kan inspirere dem i deres 

videre arbejde. 

FotoGrAF: nIELS toFtEGAArD

…at …at et et maleri maleri af af de de fl fl y, y, det det danske danske 

fl yver-es Kaj Birksted fl øj igennem 

sin karriere, nu er kommet på væg- 

gen i Forsvarskommandoen? Billedet 

pryder det mødelokale, der er opkaldt 

efter ham. Kunstneren er Erik Lund, pen- 

sioneret pilot med pilotnavn LuE. 

Kaj Birksted var Danmarks største fl yver- 

es under 2. verdenskrig. Han gjorde 

tjeneste i royal Air Force og deltog i 

60 offensive missioner. Han havde ti 

bekræftede og ti ubekræftede 

nedskydninger af tyske fl y. 

…at fl ere fl ymekanikere fra det konkursramte Ster- 

ling nu har skrevet kontrakt med Flyvevåbnet? 

- Jeg har fået en ny start, så selvom jeg går ned i løn 

og må skifte landsdel, så får jeg et spændende job med 

fl eksible rammer og en 37 timers arbejdsuge. Det er jeg 

ikke vant til, så familien vil se mig meget mere fremover, 

fortalte niels Henrik Larsen, der i december blev ansat 

på Fighter Wing Skrydstrup og skal fl ytte fra Gundsø- 

magle til Skrydstrup med familien. 

…at Flyvevåbnets radarfolk i Kabul 

International Airport oplevede et 

jordskælv 4. januar? Jordskælvet målte 

5,9 på richterskalaen og varede mellem 

30 og 45 sekunder. 

- Hvis ikke jeg havde vidst, at alle 

beboelsescontainerne er skruet godt 

sammen, ville jeg nok have været nervøs 

for, at overetagen på bygningen, vi bor 

i, var styrtet ned, skrev radarbidragets 

leder Jan efter jordskælvet. 

Vidste du… 

…at F-16 folkene i Litauen er blevet 

opnormeret med to katte? Kattene 

er døbt Stig og niels. Stig ser de ikke så 

meget til, han kommer kun frem, når der 

skal spises. niels, som ses på billedet, 

ved de altid hvor de har. Han har helt fra 

starten gjort krav på chefens stol, hvor 

han tilbringer dagen i fred og ro. 

… at Flyvevåbnets soldater i 

Litauen har det så koldt, at de 

har bestilt nye jakker? Med ned til 

18 minusgrader var den udleverede 

vinterudrustning ikke varm nok. 

Soldaterne får nu en rød jakke med 

pelsforet hætte, der i forvejen bru- 

ges af C-130J og Lynx besætninger, 

når de opererer i arktiske områder. 

29

tEKSt oG Foto: nIELS toFtEGAArD 

Ufo-arkIVeT 

Flyvevåbnet åbner 

UFO-arkiv! 

Hypersoniske hastigheder, goplerumskibe og små rummænd. 

Gennem tiderne er der indløbet mange forskellige UFO- 

observationer til Flyvertaktisk Kommando. 

I 2007 åbnede det britiske forsvarsmini- 

sterium sine UFO-arkiver, og siden da har 

Flyvertaktisk Kommando med jævne mel- 

lemrum fået henvendelser fra pressen om 

’hvornår vi åbner vores arkiver’. 

Det er ikke mere hemmeligt, end at alle 

kan få lov at kigge i det blegblå ringbind, 

der udgør Flyvevåbnets UFO-rapportarkiv. 

De journalister, der har fået den besked, 

har dog ret hurtigt mistet interessen. 

Fart: 18.000 km/t 

Ringbindet indeholder mestendels spør- 

geskemaer med forskellige data om det 

observerede objekt som for eksempel 

udseende og opførsel i luften. 

Tegning af nogle ’ufonauter’ observeret på Fyn i juli 1982, sendt ud i en pressemeddelelse fra 

Skandinavisk UFO Information. ’En nærobservation af 3. grad er ikke hverdagskost,’ står der i teksten. 

30 

En mand fra Århus observerede i januar 

1990 et ’stærkt, lysende objekt’ sent om 

aftenen. Tilfældigvis havde manden et 

apparat til at måle hastigheder med. Ob- 

jektets fart: 18.000 km/t. 

Oftest drejer henvendelserne sig netop 

om kraftige lyskilder, der bevæger sig i 

ikke-fl y-agtige mønstre, står stille eller 

fl yver med abnorm stor hastighed. 

“ Jeg får en 

tilfredsstillelse af at sige 

til en person, ’kære ven, 

det, du har fi lmet, er 

udenlandske militærfl y’ 

Ole Henningsen 

Nederst i skemaet skal den udfyldende 

militærperson give sin umiddelbare karek- 

teristik af personen, der har observeret 

noget. De fl este er ’pålidelige’ – en enkelt 

dog lidt ekstra, fordi han er ’hjemme- 

værnsmand’ bemærket i parantes. En er 

’ædru’, en anden vurderes ’solid’, hvad 

end der så menes mentalt eller fysisk. En 

tredje er ganske enkelt ’jydsk.’

Russiske raketter 

Det seneste spørgeskema i Flyvevåbnets 

UFO-mappe er fra 2002. I dag henviser 

FTK i stedet til Skandinavisk UFO Informa- 

tion og lader dem om at skrive en egentlig 

observationsrapport. 

“ Nogle observationer 

er utroligt spændende 

og uforklarlige, men beviset 

for, at nogen kommer og 

besøger os, er aldrig 

blevet fremlagt” 

Ole Henningsen 

- Vi får vel omkring 3-4 henvendelser 

om året, som har været igennem FTK og 

måske en enkelt fra Søværnets Operative 

Kommando, siger Ole Henningsen fra 

Skandinavisk UFO Information. 

Samlet set får foreningen mellem 200 

og 300 henvendelser om året, omkring 30 

fotos og nogle få videoer. 

I UFO-mappen er også forskellige avis- 

udklip. En artikel i AKTUELT fra den 

15. november 1988 beskriver et meteor- 

nedslag under overskriften ’Ildkugler på 

himlen.’ I en anden artikel fra 5. septem- 

ber 1986 bringer Herning Folkeblad en 

række teorier om mislykkede russiske 

raketopsendelser, som afstedkommer ikke 

mindre en seks henvendelser fra borgere 

til Flyvertaktisk Kommando. 

Ole Henningsen fremhæver selve efter- 

forskningen af en henvendelse som det 

sjoveste, og når fl ere personer melder ind, 

at de har set noget mystisk på himlen, går 

han i gang med at ringe rundt for at fi nde 

hoved og hale i observationerne. 

I maj 2007 kontaktede fl ere personer ole 

Henningsen med beretninger om lyspletter 

i horisonten syd for Lolland og Falster. 

Ved hjælp af radarbilleder fra Naviair, 

der dirigerer al civil lufttrafi k i Danmark, 

Ufo-arkIVeT 

Hist og her er der tegninger, diagrammer og illustrationer af de observerede objekter. 

Men der er kun et foto – en gople-lignende sky set over Viborg i november 1974. Efter en 

mindre undersøgelse viste det sig ’at vejrforholdene det pågældende tidspunkt var ideelle 

for lokale skydannelser i forbindelse med et kortvarigt, koncentreret røg- eller dampudslip 

fra en fabrik eller lignende,’ hvorfor det konkluderes, at fænomenet skyldes bundblæsning 

af kedlerne ved varmecentralen ved Asmildparken. 

kunne han fastslå, at det var militærfl y i 

luften øst for Rostock. 

- Jeg får en tilfredsstillelse af at kunne 

sige til en person: ’Kære ven, det, du har 

fi lmet, er udenlandske militærfl y’. 

Myndigheder skjuler jo altid noget 

Selv tror Ole Henningsen ikke på rum- 

skibe fra fremmede kloder, selvom han 

har interesseret sig for UFO’er i 50 år og 

efter eget udsagn har samlet fem meter 

litteratur om emnet. 

- Nogle observationer er utroligt spæn- 

dende og uforklarlige, men beviset for, at 

nogen kommer og besøger os, er aldrig 

blevet fremlagt, siger han og tvivler på, 

at forsvar og efterretningstjenester ligger 

inde med sådanne beviser. 

- Det er jo en almindelig antagelse blandt 

UFO-interesserede, at myndigheder altid 

skjuler et eller andet, siger han. 

Ifølge bladet Flyvevåbnets oplysninger er 

det nærmeste, vi kommer vildledning, nogle 

helikopterpiloter, der gennem tiderne har 

narret jordboere ved at slukke for naviga- 

tionslys og i stedet lyse med en lygte gen- 

nem cockpitruderne på rotorerne og derved 

skabe stroboskoplignende lysrefl ekser. 

• 

• 

Som noget helt nyt kan uFo-rapporterne 

læses på www.forsvaret.dk/ftk. 

nye uFo-observationer skal meldes 

til Skandinavisk uFo Information på 

www.ufo.dk. 

31

Tillykke til vinderne 

Vinderbilledet på denne 

måneds plakat er taget 

af Jan, som er udsta- 

tioneret ved det danske radarbidrag ved Kabul 

International Airport. Billedet er fanget igennem 

hegnet på det helt rigtige tidspunkt. 

Andenpladsen er også taget i Kabul Internatio- 

nal Airport. Jan Braüner Mikkelsen fangede to 

Blackhawk helikoptere, der letter fra taxivejen 

lige ved siden af radaren. 

Tredjepladsen går til Niels Michael ”NIE” Ander- 

sen. Billedet er taget på Manas Air Base i 2003. 

Fotokonkurrencen 

er slut 

Sidste omgang med fotokonkurrence i denne omgang er overstået, og bladet Flyve- 

våbnet siger tak for alle de indsendte bud. 

De sidste to måneders vindere overgår nu til votering hos Casper tybjerg, som vil 

vælge den endelige vinder af et fotokursus hos tybjerg tekst og Foto. 

Afsender: Flyvevåbnet · Herningvej 1 · 7470 Karup · tlf: 99 62 49 50 

ID nr. 46555 UMM 

Returneres ved varig adresseændring

FLV01-feb2009 - Forsvarskommandoen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?