Svend Erik Holm - Henvisning til landsret - Danmarks Skatteadvokater

"Henvisning til landsret"
Danmarks Skatteadvokater
30. januar 2013

"Henvisning til landsret"
Grundloven
§ 61. Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med
dømmende myndighed kan ikke nedsættes.
§ 62. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen. Regler herom fastsættes
ved lov.
§ 63. Domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om
øvrighedsmyndighedens grænser. Den, der vil rejse sådant spørgsmål, kan dog ikke ...
Stk. 2. Påkendelse af spørgsmål om øvrighedens grænser kan ved lov henlægges til en
eller flere forvaltningsdomstole, hvis afgørelser dog skal kunne prøves ved rigets
øverste domstol. De nærmere regler herom fastsættes ved lov.
§ 78. ...
Stk. 4. Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne
indbringes for rigets øverste domstol.
2
30. januar 2013

"Henvisning til landsret"
Retsplejeloven
§ 224. Borgerlige retssager behandles i 1. instans ved byret, medmindre andet er
bestemt i denne eller anden lov.
§ 12. I afgørelser af sager ved byretterne deltager, medmindre andet er bestemt, 1
dommer...
...
Stk. 3. I borgerlige sager kan retten bestemme, at 3 dommere skal deltage i
afgørelsen af sagen, hvis
1) sagen er af principiel karakter,
2) sagens udfald kan få væsentlig betydning for andre end parterne,
3) sagens frembyder særlig omfattende eller vanskelige retlige eller bevismæssige
spørgsmål eller
4) sagens særlige karakter i øvrigt undtagelsesvis gør kollegial behandling påkrævet.
3
30. januar 2013

"Henvisning til landsret"
Retsplejeloven
§ 225. Ved Sø- og Handelsretten behandles sager om EF-varemærker, jf.
varemærkelovens § 43 a, og sager om EF-design, jf. designlovens § 42.
Stk. 2. Medmindre parterne har aftalt andet, kan endvidere følgende sager anlægges
ved Sø- og Handelsretten:
1) Internationale sager, hvor fagkundskab til internationale erhvervsforhold har
væsentlig betydning,
2) sager, hvor Forbrugerombudsmanden er part og anvendelsen af lov om
markedsføring eller lov om betalingstjenester og elektroniske penge har væsentlig
betydning,
3) sager, hvor anvendelsen af varemærkeloven, fællesmærkeloven, designloven,
patentloven, lov om brugsmodeller eller lov om beskyttelse af halvlederprodukters
udformning (topografi) har væsentlig betydning, og
4) sager, hvor anvendelsen af konkurrenceloven har væsentlig betydning.
Stk. 3. Anlægges en sag, der er omfattet af stk. 2 ved byretten, henviser retten efter
anmodning sagen til Sø- og Handelsretten. § 226, stk. 3 og 4, finder tilsvarende
anvendelse.
4
30. januar 2013

"Henvisning til landsret"
Retsplejeloven
§ 227. Byretten kan efter anmodning fra en part henvise en sag, hvor fagkundskab til
erhvervsforhold er af væsentlig betydning, herunder vedrørende ansættelsesforhold
mellem arbejdsgivere og deres ansatte, til behandling ved Sø- og Handelsretten, hvis
sagen er af principiel karakter.
Stk. 2. Reglerne i § 226, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.
5
30. januar 2013

"Henvisning til landsret"
Retsplejeloven
§ 226. Byretten kan efter anmodning fra en part henvise en sag til behandling ved
landsret, hvis sagen er af principiel karakter.
Stk. 2. Hvis parterne har aftalt, at sagen skal behandles ved byretten, kan henvisning
kun ske efter anmodning fra begge parter. Henvisning kan ikke ske i de i kapitel 42, 42
a, 43, 43 a og 44 omhandlede sager.
Stk. 3. Anmodning om henvisning skal fremsættes senest i det forberedende møde, jf.
§ 353, eller, hvis et sådant møde ikke afholdes, senest 4 uger efter rettens meddelelse
om, at der ikke skal holdes et forberedende møde. Retten kan dog i særlige tilfælde
henvise sagen efter en anmodning, der fremsættes senere, men inden forberedelsens
slutning.
Stk. 4. Afgørelse af, om sagen skal henvises eller ikke, træffes ved kendelse. En
kendelse, hvorved sagen henvises, kan ikke indbringes for højere ret.
6
30. januar 2013

"Henvisning til landsret"
Retsplejeloven
Kollegial behandling i byretten, hvis "sagen er af principiel
karakter" (retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 1)
Henvisning til behandling ved landsretten, hvis "sagen er af
principiel karakter" (retsplejelovens § 226, stk. 1)
7
30. januar 2013

"Henvisning til landsret"
Principiel karakter - forarbejder
Retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 1, om kollegial behandling i byretten:
"Det første kriterium for kollegial behandling – principiel karakter – er det
samme som efter forslaget til retsplejelovens § 226 (lovforslagets § 1, nr.
77), hvorefter byretten efter anmodning fra en part vil kunne henvise sagen
til landsretten til behandling i første instans. Der er redegjort for
fortolkningen af kriteriet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 77.
Muligheden for kollegial behandling på grund af sagens principielle karakter
vil navnlig omfatte sager om lovfortolkning og sager, som i øvrigt angår et
principielt retligt spørgsmål."
8
30. januar 2013

"Henvisning til landsret"
Principiel karakter - forarbejder
Retsplejelovens § 226, stk. 1, om henvisning fra byret til landsret:
"Retsplejelovens § 226 om henvisning fra byret til landsret foreslås ændret, således at
henvisningsadgangen indskrænkes til sager af principiel karakter og sager, der efter
indhentet udtalelse fra landsretten findes mest hensigtsmæssigt at kunne behandles i
forbindelse med en anden sag, der verserer ved landsretten, hvilket svarer til stk. 1,
nr. 1 og 6, i den gældende bestemmelse. De øvrige muligheder for i dag at henvise fra
byret til landsret, jf. den gældende § 226, foreslås således ikke videreført.
Stk. 1 svarer til stk. 1, nr. 1, i den gældende bestemmelse. Reglen omfatter sager om
lovfortolkning og sager, som i øvrigt angår et principielt retligt spørgsmål. Reglen er
fakultativ, således at byretten efter et konkret skøn kan beslutte, om henvisning skal
ske, men udgangspunktet vil være, at sager af principiel karakter henvises til
landsretten, hvis en part anmoder om det."
9
30. januar 2013

"Henvisning til landsret"
Principiel karakter - forarbejder
Retsplejelovens § 226, stk. 1, om henvisning fra byret til landsret:
"... Henvisning bør dog undlades, hvis sagen uanset sin principielle karakter ikke kan
siges at have en sådan generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller
en sådan væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, at sagen bør kunne
indbringes for Højesteret som anden instans uden særlig tilladelse. I den forbindelse
må det også tages i betragtning, at retten som alternativ til henvisning – i
modsætning til i dag – i givet fald vil kunne beslutte, at sagen skal undergives
kollegial behandling i byretten, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 (forslag til retsplejelovens §
12, stk. 3).
Sager af principiel karakter er særligt sager, der vedrører lovfortolkning, eller i øvrigt
angår et principielt retligt spørgsmål. Herunder kan f.eks. falde sager om prøvelse af
administrative afgørelser, hvis spørgsmålet er, om afgørelsen har fornøden hjemmel i
loven..."
10
30. januar 2013

"Henvisning til landsret"
Principiel karakter - praksis
U 2008.694 H – modtagepligt efter havnelovens § 5 (henvisning fra ØL til byret)
Højesterets flertal (Torben Melchior, Poul Sørensen, Niels Grubbe og Thomas Rørdam):
"En stillingtagen til den omtvistede besejlingsmodel på Rødby Havn indebærer en
fortolkning af modtagepligten efter havnelovens § 5. Domstolene har ikke tidligere
taget stilling hertil, og vi finder - i overensstemmelse med parternes samstemmende
opfattelse - at sagen angår et principielt retligt spørgsmål. Betingelserne for
henvisning af sagen til byretten er herefter ikke opfyldt, jf. § 105, stk. 8, nr. 3, i lov nr.
538 af 8. juni 2006."
11
30. januar 2013

"Henvisning til landsret"
Principiel karakter - praksis
U 2008.694 H – modtagepligt efter havnelovens § 5 (henvisning fra ØL til byret)
Højesterets mindretal (Børge Dahl):
"Det forhold, at en sag omfatter principielle spørgsmål, er ikke tilstrækkeligt til at anse
den for at være af »principiel karakter« i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i
retsplejelovens § 226, stk. 1, og § 105, stk. 8, nr. 3, i lov nr. 538 af 8. juni 2006.
Uoverensstemmelsen mellem parterne angår i første række, hvorledes en
besejlingsmodel på Rødby Havn udarbejdet af en konkurrent til Scandlines Danmark
A/S forholder sig til en i 1997 truffet afgørelse om konkurrentens adgang til besejling
af Rødby Havn. Afgørelsen af denne tvist må antages i det væsentlige at bero på en
konkret bevismæssig vurdering og skønsmæssig afvejning. Der er i øvrigt ikke oplyst
omstændigheder, som giver grundlag for at antage, at en afgørelse i sagen vil have
»en sådan generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller en sådan
væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, at sagen bør kunne indbringes for
Højesteret som anden instans uden særlig tilladelse«."
12
30. januar 2013

"Henvisning til landsret"
Principiel karakter - praksis
U 2008.2504 H – parcelhusreglen (skatteministeriet begærede sagen henvist -
byretten nej - ØL ja)
Højesteret (Poul Sørensen, Lene Pagter Kristensen og Thomas Rørdam):
"På baggrund af Landsskatterettens afgørelse rejser sagen væsentlige spørgsmål om
anvendelsesområdet for ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, herunder
navnlig om rækkevidden af Højesterets dom af 14. februar 2003 (U 2003.1058 H),
som har generel betydning for retsanvendelsen.
Højesteret tiltræder derfor, at sagen angår et principielt retligt spørgsmål, og
stadfæster kendelsen."
13
30. januar 2013

"Henvisning til landsret"
Principiel karakter - praksis
U 2008.2799 H – fortolkning af ikrafttrædelsesbestemmelse i sygedagpengeloven
Højesteret (Per Sørensen, Niels Grubbe og Poul Dahl Jensen):
"Sagen rejser et væsentligt spørgsmål om fortolkning af ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelserne i lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge, som har
generel betydning for retsanvendelsen.
Højesteret tiltræder derfor, at sagen angår et principielt retligt spørgsmål, og
stadfæster kendelsen."
14
30. januar 2013

"Henvisning til landsret"
Generelt om skattesager
Forarbejder:
"Justitsministeriet er imidlertid enig med Retsplejerådet i, at skattesager ikke adskiller
sig fra andre forvaltningsretlige sager på en sådan måde, at de bør være undtaget fra
den foreslåede nye generelle instansordning."
Praksis:
2007 – ultimo 2007/primo 2008
Ultimo 2007/primo 2008 – marts 2012
Marts 2012 – ?
15
30. januar 2013

"Henvisning til landsret"
Højesterets opgaver
"Centrale elementer i disse opgaver må efter Højesterets mening være at sikre
retsenheden og at træffe afgørelse i sager, som rejser spørgsmål af generel betydning
for retsanvendelsen og retsudviklingen eller i øvrigt er af væsentlig samfundsmæssig
rækkevidde." (Højesterets høringsudtalelse fra 1994)
"Om Højesterets rolle er det i bemærkningerne til lovforslaget om domstolsreformen
anført, at de centrale opgaver for Højesteret er at sikre retsenheden i landet og at
træffe afgørelse i sager, som rejser spørgsmål af generel ..." (Børge Dahl 2012)
Hvad betyder "af væsentlig samfundsmæssig rækkevidde"?
Hvem skal afgøre, om noget er "af væsentlig samfundsmæssig rækkevidde"?
Har dommere særlige forudsætninger for at træffe den afgørelse?
Er det afgørende, at myndigheden finder, at spørgsmålet er "af væsentlig
samfundsmæssig rækkevidde"?
Er det således systemet selv, der skal afgøre dette spørgsmål?
16
30. januar 2013

"Henvisning til landsret"
Højesterets opgaver
Højesteretsdomme på SKM:
2008: 45
2009: 41
2010: 17 (2)
2011: 33 (13)
2012: 25 (19)
17
30. januar 2013

"Henvisning til landsret"
"Det er en kerneopgave for Højesteret at udøve legalitetskontrol med forvaltningen, og
en meget betydelig del af det danske bruttonationalprodukt tager via skatterne turen
ind over de offentlige kasser for derfra at blive fordelt til i tusindvis af formål – der jo
ikke alle kan stå den enkelte skatteyders hjerte nær. Er det noget sted, hvor den
enkelte borger møder forvaltningen så at sige hver dag, så er det i relation til
skatteforvaltningen med al dens tilstræbte millimeterretfærdighed. Er der derfor noget
sted, hvor en forventning om legalitetskontrol med forvaltningen er stemt ganske højt
op, så er det vedrørende skatteforvaltningen."
"For en myndighed, der dag ud og dag ind kun beskæftiger sig med skattesager, er
det måske vanskeligt at undgå at blive kvalt i en fornemmelse af, at de skatteydere,
som har sager verserende, blot er personer og firmaer, der nægter at yde deres bidrag
til den fælles samfundshusholdning. For en domstol som højesteret, der ser mange
andre sager end skattesager, er det lettere at holde fast i, at det som udgangspunkt er
helt legitimt at lade en dispositions foretagelse være styret af ønsket om at opnå en
skattemæssig fordel."
18
30. januar 2013