Vejledning om særlig støtte til børn og unge

krete mål, kommunen vil vurdere, om indsatsen
har levet op til kommunens egne standarder. Eksempelvis
kan det være nyttigt, at kommunalbestyrelsen
fastsætter kvantitative mål, da disse er
lette at følge op på. Dette kunne fx være et mål
om, at der i en bestemt andel af sagerne skal gennemføres
familierådslagning eller mål om, at et
bestemt antal medarbejdere skal modtage en
nærmere angivet efteruddannelsesindsats.
Hvis kommunalbestyrelsen eksempelvis har
som mål, at der gennemføres familierådslagning
i en bestemt del af sagerne, skal kommunalbestyrelsen
således beskrive, hvordan dette konkret
gennemføres. Der kan eksempelvis være tale
om, at kommunen har valgt, at visse medarbejdere
skal uddannes til at kunne anvende metoden,
eller at der uddannes særlige samordnere,
der kan varetage denne opgave. I forhold til forældrekontrakter
kunne konkrete initiativer fx
være, at kommunen udarbejder særlige standardskemaer,
som sagsbehandlerne kunne anvende,
hvis der skulle indgås en forældrekontrakt. Ved
fastsættelse af mål er det vigtigt at være opmærksom
på, at størrelsen af målene ikke får som konsekvens,
at udsatte familier bliver tilbudt en metode,
som ikke er egnet til at løse deres behov for
at nå de succeskriterier, der er fastsat af kommunalbestyrelsen.
Det er derfor vigtigt, at målene er
realistiske ud fra en vurdering af behovene i
kommunen.
I forbindelse med opfølgningen på standarderne
for sagsbehandlingen kan kommunalbestyrelsen
også vurdere, om de målsætninger og fremgangsmåder,
der er fastlagt i standarderne, er
hensigtsmæssige, eller om de skal ændres.
Endelig skal kommunalbestyrelsen vurdere,
om der i forbindelse med opfølgningen på standarderne
for sagsbehandlingen er behov for særlige
undersøgelser af kommunens indsats i sager
om særlig støtte til børn og unge. Disse særlige
undersøgelser kan bl.a. ske ved brugerundersøgelser,
tværgående evalueringer af effekten af
indsatsen eller ved andre undersøgelser, som
kommunalbestyrelsen anser for egnet til at belyse
det konkrete område af kommunens indsats,
som kommunalbestyrelsen ønsker undersøgt.
Konstaterer kommunalbestyrelsen således ved
opfølgningen på standarderne for sagsbehandlingen,
at de fastlagte målsætninger ikke blevet
nået, kan dette have forskellige følgevirkninger.
En konklusion kunne være, at der skal en yderligere
indsats til, for at målet kan opnås. En anden
27
konklusion kunne være, at indsatsen faktisk har
været tilfredsstillende, men at målsætningerne er
uhensigtsmæssige eller urealistiske, og at de derfor
skal ændres. Det kunne også tænkes, at der
opstår tvivl om, hvad årsagen til den manglende
målopfyldelse er, og at kommunalbestyrelsen
derfor ønsker at gennemføre nærmere undersøgelser,
evalueringer eller lignende.
Standarderne skal behandle fem forskellige temaer.
Der er tale om følgende fem temaer:
– Tidlig indsats i forhold til børn og unge med
behov for særlig støtte.
– Inddragelse af forældremyndighedsindehavere
og barnet under hele indsatsen.
– Systematisk inddragelse af familie og netværk.
– Opfølgning og evaluering af resultaterne af
den konkrete indsats.
– Afdækning af de særlige forhold ved den unge
og indsatsen i forhold til unge, der er fyldt 15
år.
Standarder og tidlig indsats
22. For det første skal standarderne beskrive,
hvordan kommunalbestyrelsen sikrer den tidlige
indsats i forhold til børn og unge med behov for
særlig støtte. Som tidligere nævnt hænger standarderne
for sagsbehandlingen tæt sammen med
den sammenhængende børnepolitik. Dette bliver
særligt tydeligt i forhold til kravet om, at standarderne
for sagsbehandlingen skal beskrive,
hvordan den tidlige indsats gribes an. Den tidlige
indsats er således også behandlet i kommunens
sammenhængende børnepolitik. Som det fremgår
af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen
således i standarderne beskrive,
hvordan kommunen konkret vil gennemføre
kommunens sammenhængende børnepolitik.
I forhold til den tidlige indsats skal kommunalbestyrelsen
i øvrigt beskrive initiativer, der skal
sikre, at kommunen modtager de rette underretninger
fra bl.a. skoler, sundhedsplejersker og
dagtilbud om børn og unge med behov for særlig
støtte. Det kan fx være initiativer som fælles efteruddannelsesdage
på tværs af sektorerne, udarbejdelse
af vejledningsmateriale om underretningspligten
til fx skoler, sundhedsplejersker og
daginstitutioner, udarbejdelse af særlige skemaer,
der kan anvendes til underretninger m.v. Ligeledes
skal kommunalbestyrelsen beskrive,
hvordan kommunen følger op på de modtagne
underretninger, så det sikres, at kommunen ak-