Vejledning om særlig støtte til børn og unge

af hjemgivelse af barnet eller den unge, jf. servicelovens
§ 68, stk. 4 og 5.
I forhold til opfølgningen på den enkelte sag,
kan kommunen eksempelvis have bestemte
fremgangsmåder i form af regelmæssige møder
mellem sagsbehandleren, de relevante professionelle,
der er involveret i sagen, forældrene, barnet
eller den unge og eventuelle andre centrale
personer fra netværket.
Kommunen kan også have særlige initiativer
eller fremgangsmåder i forhold til sagsbehandlingskravene.
Dette kan være alt lige fra, at kommunen
har indrettet særlige børnevenlige lokaler
til gennemførelsen af børnesamtalen, eller at
kommunen har retningslinjer om, at børnesamtalen
altid foregår i barnets vante omgivelser, over
særlige IT-støttesystemer eller faglig supervision
til manualer omkring, hvordan fx undersøgelser
og handleplaner skal gennemføres.
Der kan således være stor forskel fra kommune
til kommune på, hvordan disse spørgsmål gribes
an.
Afdækning af de særlige forhold og indsatser i
forhold til unge, der er fyldt 15 år
26. Som det femte og sidste punkt skal standarderne
beskrive kommunens afdækning af de
særlige forhold og indsatser i forhold til unge,
der er fyldt 15 år. Kommunalbestyrelsen kan i
den forbindelse bl.a. beskrive, hvordan kommunen
vil afdække de særlige forhold, der skal indgå
ved valg af indsats i forhold til denne aldersgruppe,
jf. kravet i servicelovens § 50, stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan derudover bl.a. beskrive
eventuelle særlige tilbud, som kommunen
har oprettet eller benytter i forhold til denne aldersgruppe,
og efter hvilke kriterier de unge visiteres
til disse tilbud.
Dette punkt i standarderne skal ses i sammenhæng
med, at teenagegruppen udgør langt den
største del af de børn og unge, der modtager særlig
støtte. Langt de fleste anbragte børn og unge
er således i teenageårene. Samtidig viser erfaringer,
at det er svært at få fx anbringelserne af denne
aldersgruppe til at fungere. Derfor stilles der i
servicelovens § 50 krav om en særlig opmærksomhed
på denne aldersgruppe. I standarderne
for sagsbehandlingen skal kommunalbestyrelsen
således konkret beskrive, hvordan de griber udfordringerne
i forhold til denne aldersgruppe an.
Udover de fem fremhævede temaer eller emner,
kan kommunalbestyrelserne vælge, at stan-
29
darderne skal beskrive andre forhold, som kommunalbestyrelsen
finder relevante i forhold til at
sikre en høj kvalitet i indsatsen over for børn og
unge med behov for særlig støtte.
En sammenhængende indsats for børn og ung
med handicap
27. Bestemmelsen i § 19, stk. 3, understreger,
at kommunalbestyrelsen skal se den særlige indsats
over for børn og unge med nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller med kronisk eller
langvarig lidelse i tæt sammenhæng med de generelle
tilbud, der iværksættes over for de samme
børn og unge efter anden lovgivning.
Kommunen skal sikre, at den indsats over for
børn og unge samt deres familier, der iværksættes
efter denne lov, indgår som en del af den
samlede indsats over for børn og unge. Bestemmelsen
lægger således op til en samlet indsats,
der på tværs af lovgivningen, administrative
strukturer og faglige kompetencer skal opfylde
det overordnede formål.
Dette betyder, at indsatsen efter serviceloven
må tilrettelægges i sammenhæng med den indsats,
der iværksættes fx efter lov om forebyggende
sundhedsordninger for børn og unge og som
led i pædagogisk-psykologisk rådgivning efter
folkeskoleloven. Der tilsigtes således en styrkelse
af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde
til gavn for alle børn og unge.
Det er meget vigtigt, at de tilbud, der omfatter
børn og unge med nedsat funktionsevne og kronisk/langvarig
lidelse udføres i samarbejde med
forældrene. Det er familien, der har problemerne
tæt på, og som kan bidrage med viden om, hvordan
dagligdagen former sig. Uanset hvad problemerne
er for barnet eller den unge og deres familie,
er barnet eller den unge en del af familien, og
det er væsentligt at betragte familien som enhed,
også når det gælder børn og unge med nedsat
funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse.
Det er ligeledes vigtigt, at begrundelserne, formålet
med indsatsen, det forventede forløb samt
de konsekvenser, der tilstræbes eller kan forudses,
bliver beskrevet, så de er så tydelige som
muligt for alle parter.
Det kan i den sammenhæng være et nyttigt
redskab at udarbejde en skriftlig handleplan
sammen med forældrene. Handleplanen kan angive,
hvilken indsats der skal iværksættes, mål
og varighed for indsatsen samt andre forhold, fx
hjælpemidler, dagtilbud, behandling m.v. Hand-