Vejledning om særlig støtte til børn og unge

konkret barn eller en konkret ungs forhold, herunder
også i de tilfælde hvor barnet eller den
unge har brug for særlig støtte i forbindelse med
samvær med den forælder, der fx ikke har del i
forældremyndigheden. Endvidere beskrives
kommunens pligt til at føre tilsyn med særlige
dagtilbud, særlige klubtilbud, døgnophold og
plejefamilier. Endelig beskrives kommunens
pligt til at føre løbende tilsyn med barnets eller
den unges forhold uden for hjemmet.
Serviceloven:
§ 146. Kommunen skal føre tilsyn med
de forhold, hvorunder børn og unge under
18 år i kommunen lever.
Stk. 2. Kommunen fører sit tilsyn efter
stk. 1 på en sådan måde, at kommunen så
tidligt som muligt kan få kendskab til tilfælde,
hvor der må antages at være behov
for særlig støtte til et barn eller en ung under
18 år.
Den generelle tilsynsforpligtelse
70. Servicelovens § 146 fastslår en tilsynsforpligtelse
for kommunen og dermed en pligt for
kommunen til at interessere sig for de forhold,
der har betydning for børn og unges vilkår. Tilsynspligten
efter servicelovens § 146, stk. 1 er
fortrinsvis af generel karakter og omfatter alle
forhold, der har betydning for børn og unges
livsbetingelser i lokalområdet. Det er således
kommunens pligt at gøre andre myndigheder opmærksomme
på uhensigtsmæssige forhold, fx
utilfredsstillende bolig- og trafikforhold. Kommunernes
forpligtelse til at udarbejde en sammenhængende
børnepolitik, jf. servicelovens
§ 19 stk. 2, skal ses i sammenhæng hermed, da
politikken skal bygge bro mellem de generelle
forhold i kommunen og den målrettede indsats
for børn og unge med behov for særlig støtte. Et
eksempel herpå kan være, om der er fritids- eller
sundhedstilbud nok, som udsatte børn og unge
kan gøre brug af.
Den generelle tilsynspligt udføres bedst i samarbejde,
ikke blot mellem de enkelte forvaltninger
i kommunen, men også med andre offentlige
myndigheder, som fx embedslægen. Derudover
er det nødvendigt med et samarbejde med private
og frivillige organisationer og foreninger for,
at kommunen kan danne sig et overblik over de
43
sociale tilbud og fritidsaktiviteter til børn og
unge i kommunen. Det er især vigtigt, fordi det
giver et overblik over mulighederne for en tidlig
forebyggende indsats i forskellige sammenhænge.
Bestemmelsen er således også grundlag for
den forebyggende virksomhed, der foregår i
samarbejdet mellem skole, politi og de sociale
myndigheder, også kaldet SSP-samarbejdet
(SSP er et samarbejde mellem skole, socialforvaltning
og politi, hvis mål er at forebygge kriminalitet
blandt børn og unge). Se pkt. 561.
Tilsynet med det enkelte barn eller unge
71. Tilsynspligten har imidlertid også en mere
konkret karakter, idet kommunen specielt bør
være opmærksom på omstændigheder, der giver
formodning om, at børn og unge har behov for
individuel støtte. Denne mere konkrete karakter
af tilsynspligten er uddybet i servicelovens
§ 146, stk. 2. På den måde understreges betydningen
af, at tilsynet føres på en sådan måde, at
der kan sættes ind med en tidlig indsats i de tilfælde,
hvor et barn eller en ung må formodes at
have behov for særlig hjælp og støtte.
Tilsynet indebærer, at kommunen skal være
opmærksom på, om et konkret barn eller en ung
har brug for støtte. Bliver kommunen opmærksom
på et eventuelt behov herfor, har kommunen
pligt til at undersøge forholdene. Normalt vil
kommunen indhente oplysninger fra parterne.
Kommunens undersøgelsesarbejde m.v. er nærmere
beskrevet i pkt. 257 ff.
Ofte vil tilsynet ske i daginstitutioner og skoler,
som bruges af næsten alle børn. Her vil sundhedsplejersker
og personalet i øvrigt være opmærksomme
på omstændigheder, der giver formodning
om, at et barn eller en ung har behov
for særlig støtte.
Personer, der arbejder med børn i offentligt eller
lignende regi, har en særlig underretningspligt,
og det er derfor normalt ikke nødvendigt at
føre et særligt tilsyn.
Kommunen har pligt til at lave en sammenhængende
børnepolitik, der beskriver, hvordan
kommunen sikrer sammenhængen mellem indsatsen
i bl.a. skoler og daginstitutioner og den
særlige støtte til børn og unge. Som gennemgået
i pkt. 21 ff. skal spørgsmålet om underretninger
også behandles i kommunens standarder for
sagsbehandlingen. Se også Undervisningsministeriets
bekendtgørelse nr. 822 af 26. juli 2004
om elevers fravær fra undervisningen i folkesko-