Vejledning om særlig støtte til børn og unge

miteer og andre private organisationer, der formidler
ferieophold eller kortvarige rekreationsophold
for børn og unge hos private, inden børnenes
ankomst orienterer den stedlige kommune,
om hvor mange børn det drejer sig om, hvor
de skal bo under opholdet og hvor længe.
Hvis kommunen er bekendt med oplysninger,
som gør, at et hjem må anses for uegnet til at
modtage feriebørn, skal kommunen underrette
den pågældende forening. Kommunen skal ikke
foretage en vurdering af egnetheden som feriefamilie,
men alene gøre opmærksom på forhold,
der kan give anledning til bekymring for børnenes
sikkerhed under opholdet. Det samme gælder,
hvis kommunen efterfølgende bliver opmærksom
på forhold, der giver anledning til betænkeligheder
med hensyn til barnets fortsatte
ophold i det pågældende feriehjem. Om nødvendigt
kan den stedlige kommune sørge for, at barnet
sendes hjem eller får ophold et andet sted.
Kommunen må endvidere være opmærksom
på, at opholdet bringes til ophør ved ferieopholdets
afslutning, hvis det drejer sig om børn under
14 år, da familien ellers skal godkendes som privat
døgnpleje. Se pkt. 499-516.
Tilsyn med døgnophold og plejefamilie
76. Den konkrete tilsynsforpligtelse vedrørende
det enkelte barn eller den enkelte unge påhviler
handlekommunen. Samtidig har den godkendende
myndighed eller den myndighed, som driver
anbringelsesstedet, ansvaret for den generelle
og almindelige tilsyn med hele anbringelsesstedet.
For plejefamilier og opholdssteder godkendt
efter servicelovens § 142 påhviler den generelle
tilsynsforpligtelse den stedlige kommune som
følge af, at den har godkendt anbringelsesstedet
med et nærmere bestemt socialpædagogisk indhold.
Tilsynet omfatter den daglige drift og det
pædagogiske arbejde. Socialministeriets bekendtgørelse
om godkendelse og tilsyn med opholdsteder
og botilbud, som er optrykt som bilag
15 til denne vejledning samt vejledningen, der
hører til, indeholder retningslinier for den generelle
godkendelse og tilsyn med opholdsstederne.
Kommunen eller regionen fører det almindelige
tilsyn, herunder med det pædagogiske arbejde,
med døgninstitutioner for børn og unge i
kommunen og regionen.
45
For institutioner med driftsaftale varetages tilsynet
med institutionens ledelse og drift, herunder
det pædagogiske arbejde, af kommunen i forbindelse
med udøvelsen af de beføjelser, der tilkommer
kommunen efter aftalen.
Driver en kommune eller en region døgninstitution,
der er beliggende i en anden kommune eller
region, påhviler det almindelige tilsyn, herunder
med det pædagogiske arbejde, driftsherren.
77. Vedrørende tilsyn med skibsprojekter henvises
til pkt. 425.
78. Tilsynet bør være opmærksomt på følgende
særlige forhold, der erfaringsmæssigt kan
give anledning til forholdsregler fra regionen eller
kommunen.
Tilsynet omfatter de hygiejniske forhold. Vejledning
herom vil kunne indhentes hos embedslægen.
Det må påses, at børn og unge regelmæssigt
tilses og undersøges af en læge og tandlæge.
Børn og unge skal under døgnanbringelse have
adgang til de samme forebyggende børneundersøgelser
og vaccinationer som børn og unge i
eget hjem. De skal ligeledes have adgang til sygesikringsydelser
hos praktiserende læge på
samme måde som andre børn og unge.
Børn og unge vil under døgnanbringelse have
adgang til den kommunale skolesundhedstjeneste
i den kommune, hvor deres skole eller anbringelsessted
er beliggende.
De vil ligeledes være omfattet af den kommunale
tandpleje i den kommune, hvor de er tilmeldt
folkeregisteret. Er barnet eller den unge
anbragt på døgninstitution er der dog fastsat særlige
regler, jf. § 1, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 285
af 4. april 2006 om tandpleje.
Tilsynet bør tillige sikre, at medarbejderne ved
anvendelse af maskiner og materialer m.v. sørger
for, at de regler, der gælder for benyttelsen
på tilsvarende områder, overholdes. Der tænkes
her især på arbejdsmiljølovens regler om beskæftigelse
af børn og Undervisningsministeriets
regler for benyttelse af el-drevne maskiner og
anvendelse af glasurer m.v. ved sløjdundervisning
i skoler.
En institutions kørsel med beboerne anses ikke
for erhvervsmæssig personbefordring, når kørslen
er vederlagsfri, institutionen ejer bilen, og bi-