Vejledning om særlig støtte til børn og unge
17.07.2013 • Views
Share Embed Flag

Vejledning om særlig støtte til børn og unge

Vejledning om særlig støtte til børn og unge

Vejledning om særlig støtte til børn og unge

SHOW MORE
SHOW LESS
ePAPER READ
DOWNLOAD ePAPER
hoereforeningen.dk

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

START NOW

<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong><br />

<strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> <strong>og</strong> deres familier<br />

<strong>Vejledning</strong> nr. 3 <strong>til</strong> serviceloven<br />

V E J L E D N I N G 2 0 0 6

<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong><br />

<strong>og</strong> deres familier<br />

(<strong>Vejledning</strong> nr. 3 <strong>til</strong> serviceloven)<br />

Socialministeriets vejledning af 5. december 2006

Titel: <strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong><br />

<strong>og</strong> deres familier<br />

Udgiver: Socialministeriet<br />

Socialfagligt Center<br />

Tlf. 33 92 93 00<br />

Fax. 33 93 25 18<br />

E-post: sm@sm.dk<br />

Udgivelsesår: 2006<br />

Udgave, oplag: 4. udgave, 1. oplag, 3000 eks.<br />

ISBN-13: 978-87-7546-515-6<br />

ISBN-10: 87-7546-515-9<br />

Sats: Sat med Times New R<strong>om</strong>an hos<br />

Socialministeriet<br />

Tryk <strong>og</strong> b<strong>og</strong>bind: Nørhaven Book, Viborg<br />

Pris: 225 kr. (incl. m<strong>om</strong>s) i b<strong>og</strong>handelen<br />

eller ved henvendelse <strong>til</strong>:<br />

Nordisk B<strong>og</strong> Center<br />

Bækvej 10-12<br />

4690 Haslev<br />

Tlf. 5636 4048<br />

Fax 5636 4039<br />

E-post: ekspedition@nbcas.dk<br />

Telefontid: Man-tor 9.30-16.00, fre 9.30-15.00

3<br />

Indholdsfortegnelse<br />

Punkter<br />

<strong>Vejledning</strong> nr. 3 <strong>til</strong> serviceloven 1<br />

Indledning 3-11<br />

<strong>Vejledning</strong> 10<br />

Hjælp <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne<br />

11<br />

Afsnit I De generelle bestemmelser Punkter<br />

Kapitel 1 Generelle bestemmelser 12-55<br />

Målet for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> 13<br />

Sammenhængende <strong>børn</strong>epolitik 19<br />

Udarbejdelse af en sammenhængende <strong>børn</strong>epolitik, servicelovens<br />

§ 19, stk. 2 20<br />

Standarder for sagsbehandlingen 21<br />

Standarder <strong>og</strong> tidlig indsats 22<br />

Inddragelse af forældremyndighedsindehaverne <strong>og</strong> barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> 23<br />

Systematisk inddragelse af familie <strong>og</strong> netværk 24<br />

Opfølgning <strong>og</strong> evaluering af resultaterne af den konkrete indsats<br />

25<br />

Afdækning af de <strong>særlig</strong>e forhold <strong>og</strong> indsatser i forhold <strong>til</strong> <strong>unge</strong>,<br />

der er fyldt 15 år 26<br />

En sammenhængende indsats for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> ung med handicap 27<br />

Nedsættelse af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalg 28<br />

Familieorienteret rådgivning 36<br />

Særligt <strong>om</strong> rådgivning af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> 37<br />

Placering af rådgivningen 38<br />

Når der er behov for andet end rådgivning 39<br />

Rådgivning, undersøgelse <strong>og</strong> behandling efter servicelovens<br />

§ 11, stk. 3 40<br />

Andre rådgivnings<strong>til</strong>bud 41<br />

VISO 42<br />

Regionens opgaver vedrørende <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> 43<br />

Inddragelse af forældre uden del i forældremyndigheden 44<br />

Samarbejde mellem statsforvaltning <strong>og</strong> k<strong>om</strong>muner 45

4<br />

Samvær med forældre uden del i forældremyndigheden 47<br />

Bistand ved udpegning af forældremyndighedsindehaver 48<br />

Finansiering 51<br />

Finansiering af udgifter <strong>til</strong> flygtninge <strong>og</strong> <strong>børn</strong> af asylansøgere 53<br />

Straffebestemmelse 54<br />

Kapitel 2 Underretningspligt 56-68<br />

Fagpersoners underretningspligt 57<br />

Hvem påhviler underretningspligten 58<br />

Uddelegering af underretningspligten 59<br />

Mistanke <strong>om</strong> seksuelle eller fysiske overgreb mod <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> 60<br />

Henvendelse <strong>til</strong> politiet 61<br />

Underretning <strong>om</strong> alvorlige misbrugsproblemer, servicelovens<br />

§ 153, stk. 3 62<br />

De nærmere regler <strong>om</strong> fagpersoners underretningspligt 63<br />

Borgerens underretningspligt 64<br />

Sammenhæng mellem underretningspligt <strong>og</strong> k<strong>om</strong>munens rådgivning<br />

65<br />

Kvittering for underretninger 66<br />

Tværk<strong>om</strong>munal underretningspligt 67<br />

Anmeldelse <strong>til</strong> politiet <strong>og</strong> afværgepligt 68<br />

Kapitel 3 Tilsyn 69-87<br />

Det generelle <strong>til</strong>syn 70<br />

Tilsynet med det enkelte barn eller <strong>unge</strong> 71<br />

Særligt <strong>til</strong>syn 72<br />

Børn på krisecentre, i fængsel, på ferie m.v. 73<br />

Asylcentre 74<br />

Ferie- <strong>og</strong> rekreationsophold 75<br />

Tilsyn med døgnophold <strong>og</strong> plejefamilie 76<br />

Det pædag<strong>og</strong>iske arbejde 79<br />

Offentlig <strong>om</strong>tale eller kritik, rømninger m.v. 80<br />

Det løbende <strong>til</strong>syn med anbringelsen 81<br />

Samtalen med barnet eller den <strong>unge</strong> på anbringelsesstedet 82<br />

Uddelegering af <strong>til</strong>synet 83<br />

Tilsyn med <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud <strong>og</strong> <strong>særlig</strong>e klub<strong>til</strong>bud 84<br />

Tilsyn med <strong>børn</strong> i privat familiepleje 86<br />

Tilsyn med private døgnplejehjem 87<br />

Kapitel 4 Handlek<strong>om</strong>mune 88 - 108<br />

Generelt <strong>om</strong> handlek<strong>om</strong>mune 90<br />

Børn på krisecentre m.v. 91<br />

Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der er anbragt uden for hjemmet 93<br />

Aftale <strong>om</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s opholdsk<strong>om</strong>mune 9 94<br />

Betaling 95

5<br />

Forholdet mellem barnets <strong>og</strong> forældremyndighedsindehaverens<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune 97<br />

Handleplaner <strong>til</strong> forældrene <strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> 104<br />

Opholdsk<strong>om</strong>mune efter hjemgivelse 107<br />

Handlek<strong>om</strong>mune for <strong>unge</strong> over 18 år 108<br />

Afsnit II Tilbud <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med handicap<br />

Kapitel 5 Særlige dag<strong>til</strong>bud <strong>og</strong> <strong>særlig</strong>e klub<strong>til</strong>bud 109-133<br />

Dag<strong>til</strong>bud <strong>til</strong> <strong>børn</strong> - K<strong>om</strong>munalbestyrelsens forpligtelse 110<br />

Formålet med dag<strong>til</strong>bud 111<br />

Forældrebetaling for ophold i almindelig dag- <strong>og</strong> klub<strong>til</strong>bud 112<br />

Særlige dag<strong>til</strong>bud - K<strong>om</strong>munalbestyrelsens forpligtelse 113<br />

Formålet med de <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud 114<br />

Organisering af de <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud 116<br />

Optagelse 119<br />

Forældresamarbejde 121<br />

Forældrebetaling for ophold i <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud 128<br />

Særlige klub<strong>til</strong>bud- K<strong>om</strong>munalbestyrelsens forpligtelse 129<br />

Forpligtelsens <strong>om</strong>fang 130<br />

Organiseringen af de <strong>særlig</strong>e klub<strong>til</strong>bud 131<br />

Optagelse 132<br />

Forældrebetaling 133<br />

Kapitel 6 Merudgiftsydelse 134-191<br />

Generelt <strong>om</strong> merudgiftsydelsen 135<br />

Formålet med ydelsen 137<br />

Særligt <strong>om</strong> rådgivningsindsatsen for ydelser efter servicelovens<br />

§41 138<br />

Afgrænsning af målgruppen 139<br />

Forsørgelse i hjemmet 141<br />

Sandsynliggjorte merudgifter 142<br />

Standardbeløb 144<br />

Minimumsbeløb 145<br />

Regulering <strong>og</strong> opfølgning 146<br />

Eksempler på merudgifter 147<br />

Kost <strong>og</strong> diætpræparater 148<br />

Medicin 151<br />

Sygeforsikring 152<br />

Briller 153<br />

Sygehusophold 154<br />

Befordring 155<br />

Drift af bil 156

6<br />

Befordring <strong>til</strong> dag<strong>til</strong>bud 157<br />

Befordring <strong>til</strong> uddannelse 158<br />

Befordring <strong>til</strong> behandling 159<br />

Behandling i udlandet 161<br />

Befordring i fritiden 162<br />

Handicaprettede kurser <strong>til</strong> forældre <strong>og</strong> andre pårørende 163<br />

Beklædning 167<br />

Fodtøj 169<br />

Vask <strong>og</strong> vaskemaskine 170<br />

Ferie 171<br />

Bolig <strong>og</strong> boligskift 172<br />

Andre udgifter 173<br />

Aflastning 174<br />

Aflastning i dag<strong>til</strong>bud 175<br />

Aflastning i <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud 176<br />

Aflastning efter servicelovens § 84 177<br />

Aflastning efter servicelovens § 41 178<br />

Aflastning efter servicelovens § 52 179<br />

K<strong>om</strong>bination af regler 180<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsens anvisninger 181<br />

Afgrænsning over for andre bestemmelser 182<br />

Behandling <strong>og</strong> behandlingsredskaber 182<br />

Undervisning 184<br />

Hjælpemidler 185<br />

Boligskift 186<br />

Respirationsinsufficiens o.l. 188<br />

Døgninstitution 191<br />

Kapitel 7 Hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste, <strong>særlig</strong> supplerende<br />

ydelse ved ledighed <strong>og</strong> personlig hjælp, pleje <strong>og</strong><br />

vedligeholdelsestræning m.v. 192-230<br />

Hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste 193<br />

Generelt <strong>om</strong> tabt arbejdsfortjeneste 193<br />

Formål 194<br />

Målgruppe 195<br />

Betingelser for at modtage hjælpen 196<br />

Nedsættelse af beskæftigelse, tab af indtægt 197<br />

For hvilke tidsrum kan hjælpen ydes 198<br />

Rådgivningen i forbindelse med beslutning <strong>om</strong> hjælp efter servicelovens<br />

§ 42 202<br />

Forhold <strong>til</strong> a-kasse 203<br />

Beregning af hjælpen 204

7<br />

Bidrag <strong>til</strong> pensionsordning 206<br />

Fradrag for sparede udgifter 209<br />

Andre fradrag 212<br />

Regulering af hjælpen 213<br />

Tillæg <strong>til</strong> ferieformål 214<br />

Tillæg <strong>til</strong> ferieformål ved ophør 215<br />

Ophør med pasning af barnet i hjemmet 218<br />

Rådgivning ved ophør 219<br />

Sammenhæng med andre bestemmelser 220<br />

Arbejdsløshedsforsikringsloven 220<br />

Lov <strong>om</strong> <strong>børn</strong>epasningsorlov 221<br />

Barselsorlov <strong>og</strong> barselspenge 222<br />

Dagpenge <strong>til</strong> forældre med alvorligt syge <strong>børn</strong> 223<br />

Ferieloven 224<br />

Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygd<strong>om</strong> 225<br />

Særlig supplerende ydelse ved ledighed 226<br />

Formål 226<br />

Betingelser for at modtage den <strong>særlig</strong>e supplerende ydelse 227<br />

Ydelsesniveau <strong>og</strong> varighed 228<br />

Personlig hjælp, pleje <strong>og</strong> vedligeholdelsestræning m.v. 230<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsens forpligtelse 230<br />

Kapitel 8 Ledsagelse for <strong>unge</strong> mellem 16 <strong>og</strong> 18 år 231-241<br />

Ledsagelse for <strong>unge</strong> mellem 16 <strong>og</strong> 18 år 231<br />

Generelt <strong>om</strong> ledsagelse <strong>til</strong> <strong>unge</strong> 232<br />

Formål med ledsagelse 233<br />

Personkredsen 234<br />

Unge hjemmeboende 235<br />

Tildeling af ledsagelse 236<br />

Ledsageordningens indhold 237<br />

Opsparingsordning 238<br />

Udgifter <strong>til</strong> aktiviteter <strong>og</strong> befordring 240<br />

Ledsagerens kvalifikationer 241<br />

Afsnit III Støtte <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med <strong>særlig</strong>e behov<br />

Kapitel 9 Sagsbehandling i sager <strong>om</strong> udsatte <strong>børn</strong> 242-255<br />

Sagsbehandling i sager <strong>om</strong> udsatte <strong>børn</strong> 242<br />

Generelle krav <strong>til</strong> sagsbehandlingen 243<br />

Journalføring 245<br />

Generelt <strong>om</strong> orientering af forældremyndighedens indehaver<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong> 246

8<br />

Systematisk inddragelse af familie <strong>og</strong> netværk 247<br />

Høring m.v. af barnet eller den <strong>unge</strong> 248<br />

Hvornår skal barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>til</strong>bydes en samtale 248<br />

Formålet med samtalen med barnet eller den <strong>unge</strong> 249<br />

Hvordan skal samtalen foregå 250<br />

Barnets eller den <strong>unge</strong>s synspunkter skal <strong>til</strong>lægges passende<br />

vægt 251<br />

Hvornår kan man undlade samtalen 252<br />

Ankestyrelsens praksis vedr. samtaler med <strong>børn</strong> 253<br />

Information når afgørelse <strong>om</strong> foranstaltning er truffet 254<br />

Tværfaglige grupper 255<br />

Kapitel 10 Undersøgelser 256-270<br />

Undersøgelser 256<br />

K<strong>om</strong>munens undersøgelse af barnets eller den <strong>unge</strong>s forhold 257<br />

Samtykke <strong>til</strong> undersøgelsen 258<br />

Indholdet i servicelovens § 50 undersøgelsen 259<br />

Der skal fokuseres på ressourcerne, servicelovens § 50, stk. 3 261<br />

Målrettet indsats over for <strong>unge</strong>, servicelovens § 50, stk. 3 262<br />

Hvordan gennemføres undersøgelsen, servicelovens § 50, stk.<br />

4 263<br />

Undersøgelsens <strong>om</strong>fang, servicelovens § 50, stk. 5 265<br />

Krav <strong>til</strong> redegørelsen for undersøgelsens resultater af undersøgelsen,<br />

servicelovens § 50, stk. 6 266<br />

Tidsfrist for afslutning af undersøgelsen, servicelovens § 50,<br />

stk. 7 268<br />

Undersøgelse af eventuelle andre <strong>børn</strong> i familien, servicelovens<br />

§ 50, stk. 8 269<br />

Indhentning af eksisterende oplysninger uden samtykke, servicelovens<br />

§ 50, stk. 9 270<br />

Kapitel 11 Handleplaner 271-286<br />

Handleplaner 271<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsens udarbejdelse af handleplaner 272<br />

Pligten <strong>til</strong> at udarbejde handleplaner 272<br />

Udarbejdelse af handleplaner i forbindelse med foranstaltninger,<br />

servicelovens § 140, stk. 1 273<br />

Tidsfrister, servicelovens § 140, stk. 1 274<br />

Indholdet i handleplanerne 275<br />

Handleplanens enkelte elementer, jf. servicelovens § 140, stk. 5 276<br />

Generel opfølgning på foranstaltningernes opfyldning af målsætningerne<br />

277<br />

Børn af anden etnisk oprindelse end dansk 278<br />

Angivelse af foranstaltningens forventede varighed, servicelovens<br />

§ 140, stk. 6 279<br />

Angivelse af <strong>støtte</strong>n <strong>til</strong> familien, servicelovens § 140, stk. 6 280

9<br />

Tilbud <strong>om</strong> en særskilt plan for <strong>støtte</strong>n <strong>til</strong> forældrene, servicelovens<br />

§ 140, stk. 7 281<br />

Handleplaner for <strong>unge</strong> under 18 år med behandlingskrævende<br />

stofmisbrug, servicelovens § 140, stk. 2 282<br />

Indholdet i handleplanerne <strong>til</strong> <strong>unge</strong> med behandlingskrævende<br />

stofmisbrug 283<br />

Formålet med handleplanerne <strong>til</strong> <strong>unge</strong> med behandlingskrævende<br />

stofmisbrug 284<br />

Hvilke <strong>unge</strong> er <strong>om</strong>fattet af bestemmelsen? 285<br />

Social behandlingsgaranti <strong>til</strong> <strong>unge</strong> stofmisbrugere under 18 år i<br />

<strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde, servicelovens § 101, stk. 3 286<br />

Kapitel 12 Foranstaltninger 287-323<br />

Foranstaltninger 287<br />

Foranstaltninger efter servicelovens § 52 288<br />

Betingelserne for at iværksætte foranstaltninger, servicelovens<br />

§ 52, stk. 1 <strong>og</strong> 2 288<br />

Det materielle kriterium for at iværksætte frivillige foranstaltninger<br />

289<br />

Samtykke, servicelovens § 52, stk. 1 290<br />

Gennemførelsen af en undersøgelse før iværksættelse af foranstaltninger,<br />

servicelovens § 52, stk. 2 291<br />

Valg af foranstaltninger, servicelovens § 52, stk. 2 292<br />

De enkelte foranstaltninger, servicelovens § 52, stk. 3 293<br />

Konsulentbistand, servicelovens § 52, stk. 3, nr. 1 294<br />

Praktisk, pædag<strong>og</strong>isk eller anden <strong>støtte</strong> i hjemmet, servicelovens<br />

§ 52, stk. 3, nr. 2 295<br />

Familiebehandling eller behandling af barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

problemer, servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3 296<br />

Døgnophold for hele familien, servicelovens § 52, stk. 3, nr. 4 297<br />

Aflastningsophold, servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5 298<br />

Personlig rådgiver servicelovens § 52, stk. 3, nr. 6 299<br />

Fast kontaktperson, servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7 300<br />

Anbringelse uden for hjemmet, servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8 301<br />

Praktik<strong>til</strong>bud, servicelovens § 52, stk. 3, nr. 9 302<br />

Anden hjælp <strong>og</strong> <strong>støtte</strong>, servicelovens § 52, stk. 3, nr. 10 303<br />

Økon<strong>om</strong>isk <strong>støtte</strong> i forbindelse med foranstaltninger, servicelovens<br />

§ 52, stk. 4 304<br />

Økon<strong>om</strong>isk <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> efterskoleophold, servicelovens § 52, stk.<br />

4 305<br />

Økon<strong>om</strong>isk <strong>støtte</strong>, der erstatter foranstaltninger, servicelovens<br />

§ 52, stk. 4 306<br />

Hvad kan der ikke ydes økon<strong>om</strong>isk <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> efter servicelovens<br />

§ 52, stk. 4 307<br />

Økon<strong>om</strong>isk <strong>støtte</strong> efter servicelovens § 52, stk. 4 er trangsbestemt<br />

308<br />

Økon<strong>om</strong>isk <strong>støtte</strong> for at undgå en anbringelse, fremme en hjemgivelse<br />

eller <strong>støtte</strong> en stabil kontakt, servicelovens § 52, stk. 5 309

10<br />

Den økon<strong>om</strong>iske <strong>støtte</strong> er skattefri 310<br />

Samtykke <strong>til</strong> anbringelsen 311<br />

Særligt <strong>om</strong> fælles forældremyndighed 312<br />

Ophold uden for hjemmet for <strong>unge</strong> forældre under 18 år 313<br />

D<strong>om</strong>fældte 314<br />

Støtteperson <strong>til</strong> forældre i forbindelse med barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

anbringelse uden for hjemmet 315<br />

Servicelovens § 56 316<br />

Delegationsforbud 317<br />

Ophør af foranstaltninger, servicelovens § 68 318<br />

Opfølgning på foranstaltninger 319<br />

Opfølgning tre måneder efter iværksættelse af en foranstaltning 320<br />

Opfølgning med højst 12 måneders mellemrum 321<br />

Indholdet i den løbende opfølgning 322<br />

Proceskrav i forbindelse med den løbende opfølgning 323<br />

Kapitel 13 Foranstaltninger m.v. der kan gennemføres tvangsmæssigt 324-365<br />

Foranstaltninger m.v. der kan gennemføres tvangsmæssigt 324<br />

Afgørelser der træffes af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget 325<br />

Undersøgelse uden samtykke 326<br />

Undersøgelse under ophold på institution eller indlæggelse på<br />

sygehus 327<br />

Undersøgelse eller behandling uden samtykke 328<br />

Betingelserne for at iværksætte en lægelig undersøgelse eller<br />

behandling 329<br />

Barnets eller den <strong>unge</strong>s s<strong>til</strong>ling 330<br />

Tilfælde der falder uden for servicelovens § 63 331<br />

Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke 332<br />

Det centrale kriterium 332<br />

Årsager <strong>til</strong> åbenbar risiko for alvorlig skade på sundhed eller<br />

udvikling 333<br />

U<strong>til</strong>strækkelig <strong>om</strong>sorg, vold eller andre alvorlige overgreb 334<br />

Misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale<br />

vanskeligheder hos barnet eller den <strong>unge</strong> 335<br />

Andre adfærds- eller <strong>til</strong>pasningsproblemer hos barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> 336<br />

Der skal være begrundet formodning for, at problemerne ikke<br />

kan løses i hjemmet 337<br />

Anvendelse af tvangsreglerne uanset samtykke 338<br />

Særligt <strong>om</strong> anbringelse af en ung, der er fyldt 15 år 339<br />

Genbehandling 340<br />

Eksempel 1 på genbehandlingsfrister 341<br />

Eksempel 2 på genbehandlingsfrister 342<br />

Ændring af fristen for genbehandling 343

11<br />

Fremgangsmåden ved foranstaltninger m.v. der gennemføres<br />

tvangsmæssigt 344<br />

Aktindsigt m.v. 345<br />

Advokatbistand 346<br />

Advokatsalær 347<br />

Særligt <strong>om</strong> muligheden for en personlig <strong>støtte</strong> for barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> (bisidder) 348<br />

Forelæggelse for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget 349<br />

Inds<strong>til</strong>ling vedrørende anbringelse efter servicelovens § 58 eller<br />

inds<strong>til</strong>ling <strong>om</strong> fortsat anbringelse uden samtykke efter servicelovens<br />

§ 60 350<br />

Elementerne i inds<strong>til</strong>lingen 351<br />

Genbehandling 352<br />

Foretræde for udvalget 353<br />

D<strong>om</strong>merens opgaver i <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget 354<br />

Den pædag<strong>og</strong>isk-psykol<strong>og</strong>iske sagkyndiges opgaver 355<br />

Sagens afgørelse i <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget 356<br />

Fuldbyrdelse af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets afgørelser 357<br />

Foreløbige afgørelser 358<br />

Betingelserne for at træffe en foreløbig afgørelse 359<br />

K<strong>om</strong>petencen <strong>til</strong> at træffe foreløbige afgørelser 360<br />

Meddelelse <strong>om</strong> den foreløbige afgørelse 361<br />

Godkendelse af en foreløbig afgørelse 362<br />

Hvor længe gælder en foreløbig afgørelse 363<br />

Særligt <strong>om</strong> klage over foreløbige afgørelser 364<br />

Ankestyrelsens k<strong>om</strong>petence vedrørende foreløbige afgørelser 365<br />

Kapitel 14 Forældreansvar <strong>og</strong> forældrepålæg 366-395<br />

Forældreansvar <strong>og</strong> forældrepålæg 366<br />

Styrkelse af forældreansvaret - forældrepålæg <strong>og</strong> forældrepr<strong>og</strong>rammer<br />

367<br />

Frivillighed før tvang 368<br />

Forældrepr<strong>og</strong>rammer 369<br />

Forældrepålæg 370<br />

Sammenhæng mellem forældrepr<strong>og</strong>rammer, forældrepålæg <strong>og</strong><br />

øvrige foranstaltninger 371<br />

Hvornår kan k<strong>om</strong>munen <strong>til</strong>byde deltagelse i forældrepr<strong>og</strong>ram? 372<br />

Indholdet af forældrepr<strong>og</strong>rammer 373<br />

Afgørelse <strong>om</strong> forældrepålæg 374<br />

Målgruppen for forældrepålæg 375<br />

Betingelser for at meddele et forældrepålæg 378<br />

Ulovligt fravær 381<br />

Kriminalitet 382<br />

Adfærds- eller <strong>til</strong>pasningsproblemer 383

12<br />

Forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde 384<br />

Indhentelse af oplysninger 385<br />

Forældrepålægs indhold 386<br />

Tidsmæssig afgrænsning af forældrepålæg 387<br />

Krav <strong>til</strong> en afgørelse <strong>om</strong> forældrepålæg 388<br />

Opfølgning 389<br />

Inddragelse af fagpersoner <strong>og</strong> private personer 390<br />

K<strong>om</strong>munen har ansvaret for at følge op 391<br />

Hvornår skal der følges op? 392<br />

Bortfald af forældrepålæg 393<br />

Afgørelse <strong>om</strong> manglende efterlevelse 394<br />

Særligt <strong>om</strong> <strong>børn</strong>efamilieydelse 395<br />

Kapitel 15 Tilbud <strong>til</strong> <strong>unge</strong> over 18 år 396-403<br />

Tilbud <strong>til</strong> <strong>unge</strong> over 18 år 396 396<br />

Særligt <strong>om</strong> hjemgivelse i forbindelse med, at den <strong>unge</strong> fylder<br />

18 år, servicelovens § 68, stk. 5 397<br />

Når den <strong>unge</strong> skifter opholdsk<strong>om</strong>mune 398<br />

Tilbud <strong>til</strong> de over 18-årige 399<br />

En personlig rådgiver <strong>og</strong> en fast kontaktperson, servicelovens<br />

§ 76, stk. 2 400<br />

Tilbud <strong>til</strong> <strong>unge</strong>, der var anbragt umiddelbart inden det fyldte 18.<br />

år, servicelovens § 75, stk. 3 401<br />

Fleksibelt efterværn, servicelovens § 76, stk. 6 402<br />

Den <strong>unge</strong>s betaling i forbindelse med anbringelsen 403<br />

Kapitel 16 Anbringelsessteder 404-436<br />

Anbringelsessteder 404<br />

Forskellige typer af anbringelsessteder 405<br />

Ekstraordinær pasning s<strong>om</strong> led i civilt beredskab 406<br />

Plejefamilier m.m. for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> 407<br />

Godkendelse af plejefamilier 408<br />

Indholdet af k<strong>om</strong>munens generelle godkendelse af plejefamilier<br />

409<br />

Anbringelse hos biol<strong>og</strong>iske forældre 411<br />

Plejeforældre får <strong>til</strong>lagt forældremyndigheden over plejebarnet 412<br />

Anbringelse i netværksplejefamilier 413<br />

Tabt arbejdsfortjeneste <strong>til</strong> netværksplejefamilier 416<br />

Kursus <strong>til</strong> plejefamilier <strong>og</strong> netværksplejefamilier 418<br />

Anbringelse på eget værelse 419<br />

Opholdssteder for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> 420<br />

Anbringelse på kost- <strong>og</strong> efterskoler 422<br />

Bekendtgørelse af lov <strong>om</strong> friskoler <strong>og</strong> private grundskoler m.v.<br />

(Friskoleloven)., jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 3. juli 2006 423

13<br />

Stedlig k<strong>om</strong>munes generelle godkendelse af pladser <strong>til</strong> anbringelse<br />

424<br />

Socialpædag<strong>og</strong>iske skibsprojekter 425<br />

Skibsprojekter med mellem fire <strong>og</strong> ti <strong>unge</strong> <strong>om</strong> bord 426<br />

Skibsprojekter for ind<strong>til</strong> tre <strong>unge</strong> 427<br />

Skibsprojekter for én ung 429<br />

Døgninstitutioner 431<br />

Generelt <strong>om</strong> døgninstitutioner 433<br />

Døgninstitutioner for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med sociale <strong>og</strong> adfærdsmæssige<br />

problemer, servicelovens § 67, stk. 1 434<br />

Døgninstitutioner for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med handicap, servicelovens<br />

§ 67, stk. 2 435<br />

Sikrede døgninstitutioner, servicelovens § 67, stk. 3 436<br />

Kapitel 17 Dagligdag <strong>og</strong> driftsmæssige forhold m.v. på anbringelsesstederne<br />

437-455<br />

Dagligdag <strong>og</strong> driftsmæssige forhold m.v. på anbringelsestederne<br />

437<br />

Indholdet i et døgnophold 439<br />

Ydelserne 441<br />

Foranstaltninger, der ligger uden for rammerne af servicelovens<br />

§55 444<br />

Særligt <strong>om</strong> hjælpemidler <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med handicap 446<br />

Erstatning <strong>og</strong> forsikring 447<br />

Kost <strong>og</strong> l<strong>og</strong>i 449<br />

Særligt <strong>om</strong> l<strong>om</strong>mepenge, beklædning, gaver m.v. 450<br />

Særligt <strong>om</strong> udgifter <strong>til</strong> forrevalidering 451<br />

Andre bestemmelser 452<br />

Magtanvendelse over for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der er anbragt uden for<br />

hjemmet 453<br />

Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>s indflydelse på hverdagen 454<br />

Forældreindflydelse på døgninstitutioner <strong>og</strong> opholdssteder 455<br />

Kapitel 18 Anbringelse <strong>og</strong> forholdene under anbringelsen 456-473<br />

Anbringelse <strong>og</strong> forholdene under anbringelsen 456<br />

Valg af anbringelsessted 457<br />

Tilbudsportalen 458<br />

Akutte sager, der ikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan<br />

460<br />

Inddragelse af forældrene <strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> i valget af<br />

anbringelsessted 462<br />

S<strong>til</strong>lingtagen <strong>til</strong> skolegang i forbindelse med valg af anbringelsessted,<br />

servicelovens § 69, stk. 1 463<br />

Hvilken k<strong>om</strong>mune træffer afgørelse <strong>om</strong> skole<strong>til</strong>buddet, <strong>og</strong> hvilken<br />

k<strong>om</strong>mune betaler for skole<strong>til</strong>buddet 464<br />

Fritidsliv <strong>og</strong> kontakt med det <strong>om</strong>givende samfund 465

14<br />

Dag<strong>til</strong>bud, SFO m.v. 466<br />

K<strong>om</strong>munens aftaler med anbringelsesstedet 468<br />

Underretning af stedlig k<strong>om</strong>mune 469<br />

Regulering af barnets forhold under anbringelsen, servicelovens<br />

§ 69, stk. 2 470<br />

Ændring af anbringelsessted, servicelovens § 69, stk. 3, 4 <strong>og</strong> 5 471<br />

Ændring af anbringelsessted ved frivillige anbringelser, servicelovens<br />

§ 69, stk. 4 472<br />

Ændring af anbringelsessted ved anbringelser uden samtykke,<br />

servicelovens § 69, stk. 5 473<br />

Kapitel 19 Samvær <strong>og</strong> kontakt med forældrene <strong>og</strong> andre fra netværket 475-489<br />

Samvær <strong>og</strong> kontakt med forældrene <strong>og</strong> andre fra netværket 475<br />

Samvær <strong>og</strong> kontakt med forældrene 476<br />

Information <strong>til</strong> forældrene <strong>og</strong> forebyggelse af konflikter mellem<br />

forældre <strong>og</strong> anbringelsessted 477<br />

Støtte under samværet, servicelovens § 71, stk. 2 478<br />

Samvær <strong>og</strong> kontakt med forældre uden del i forældremyndigheden<br />

479<br />

Regulering af samvær <strong>og</strong> kontakt, servicelovens § 71, stk. 2 480<br />

Adgang <strong>til</strong> enkeltstående reguleringer i samvær <strong>og</strong> kontakt 481<br />

Afbrydelse af forbindelsen, overvågning m.v., servicelovens<br />

§ 71, stk. 3 482<br />

Afbrydelse af forbindelsen 483<br />

Overvåget samvær 484<br />

Anonymisering af anbringelsesstedet 485<br />

Procedurer i forbindelse med afbrydelse af kontakt m.v. 486<br />

Særligt <strong>om</strong> samvær med personer fra netværket under en anbringelse<br />

487<br />

Brev- <strong>og</strong> telefonkontrol 489<br />

Kapitel 20 Hjemgivelse eller ophør 490-498<br />

Hjemgivelse eller ophør af anbringelsen 490<br />

Generelt 491<br />

Hjemgivelse eller hjemtagelse ved frivillige anbringelser 492<br />

Når forældrene <strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år, ikke er enige <strong>om</strong><br />

at <strong>til</strong>bagekalde et samtykke 493<br />

Hjemgivelse ved tvangsmæssigt gennemførte anbringelser 494<br />

Orientering af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget 495<br />

Hjemgivelsesperiode, servicelovens § 42 a 496<br />

Et eksempel på anvendelsen af servicelovens § 60 497<br />

Forberedelse <strong>og</strong> <strong>støtte</strong> i forbindelse med ophør af en anbringelse,<br />

servicelovens § 68, stk. 4 498<br />

Kapitel 21 Privat døgnpleje 499-516<br />

Privat døgnpleje 499<br />

Generelt <strong>om</strong> privat familiepleje 500

15<br />

Hvornår kræves pleje<strong>til</strong>ladelse 501<br />

Udstedelse af pleje<strong>til</strong>ladelse 502<br />

Længerevarende plejeforhold 503<br />

Plejeforhold hos nære slægtninge 504<br />

Plejeforhold med henblik på adoption 505<br />

Udenlandske <strong>børn</strong> 506<br />

Flytning <strong>til</strong> ny k<strong>om</strong>mune 508<br />

Ophør af privat familiepleje 509<br />

Afslag på flytning eller hjemtagelse 510<br />

Hvilken k<strong>om</strong>mune træffer beslutning <strong>om</strong> flytning eller hjemtagelse<br />

512<br />

Foreløbig afgørelse 514<br />

Biol<strong>og</strong>iske forældre uden del i forældremyndigheden 515<br />

Kapitel 22 Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der har begået kriminalitet 517-567<br />

Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der har begået kriminalitet 517<br />

Ungd<strong>om</strong>skontrakter 518<br />

Generelt <strong>om</strong> ordningen med ungd<strong>om</strong>skontrakter 518<br />

Fremgangsmåden ved indgåelse af en ungd<strong>om</strong>skontrakt 522<br />

Politiets visitation 522<br />

K<strong>om</strong>munens visitation 523<br />

Ungd<strong>om</strong>skontraktens indhold 524<br />

Sociale foranstaltninger 524<br />

Vilkår fastsat af politiet 525<br />

Varighed 526<br />

Opfølgning 527<br />

Kontraktens gennemførelse 527<br />

Vilkårsovertrædelse 528<br />

Særligt <strong>om</strong> udarbejdelse af handleplaner efter serviceloven i<br />

forbindelse med kriminalitet 530<br />

Handleplaner, s<strong>om</strong> forebygger yderligere kriminalitet 531<br />

Foreløbig handleplan, servicelovens § 140, stk. 4 532<br />

Handleplan <strong>og</strong> ungd<strong>om</strong>skontrakt 533<br />

Tilfælde, hvor der i forvejen foreligger handleplan 534<br />

Samarbejde med den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> familien 535<br />

Ulønnet netværks<strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der har begået voldskriminalitet<br />

eller anden alvorlig kriminalitet 536<br />

Koordinering af handleplaner med kriminalforsorgen 537<br />

Ungd<strong>om</strong>ssanktionen 538<br />

Hvem kan idømmes en ungd<strong>om</strong>ssanktion 539<br />

Alderskriteriet 540<br />

Social profil 541<br />

Kriminalitetens art 542

16<br />

Straffekravet 543<br />

Afvejning af kriterierne 544<br />

Elementerne i en ungd<strong>om</strong>ssanktion 545<br />

1. fase – sikret afdeling 546<br />

2. fase – åben institution eller opholdssted 547<br />

3. fase – ambulant regi 548<br />

Sikring af sammenhængen mellem de tre faser 549<br />

Tilsyn <strong>og</strong> pålæg 550<br />

Ny kriminalitet 551<br />

Udgang under ophold i sikret institution 552<br />

K<strong>om</strong>munens opgaver i forbindelse med idømmelsen af en ungd<strong>om</strong>ssanktion<br />

553<br />

K<strong>om</strong>munens opgaver under forløbet af en ungd<strong>om</strong>ssanktion 554<br />

Eksempel på ungd<strong>om</strong>ssanktion 557<br />

Hurtig indsats - formål <strong>og</strong> indhold 558<br />

Samarbejde 558<br />

Reaktioner på den kriminelle handling 559<br />

Politiets opgaver 559<br />

Underretningspligt 560<br />

SSP-samarbejdet 561<br />

De sociale myndigheders opgaver 562<br />

Forankringsmuligheder 563<br />

Nøglepersonen 564<br />

Udførelse af indsatsen 565<br />

Samtalen med barnet 565<br />

Inddragelsen af forældrene 566<br />

Inspiration <strong>til</strong> indsatsens gennemførelse 567<br />

Kapitel 23 Adoption uden samtykke 568-572<br />

Adoption uden samtykke 568<br />

Generelt 569<br />

Adoptionsreglerne 570<br />

K<strong>om</strong>munens medvirken 571<br />

Afsnit IV Klageregler<br />

Kapitel 24 Klagemuligheder 573-594<br />

Klagemuligheder 573 573<br />

Generelt 574<br />

Klage <strong>til</strong> det sociale nævn 575<br />

Afgørelser <strong>om</strong>fattet af den almindelige klageregel 576<br />

Afgørelser <strong>om</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med handicap 577

Bilag<br />

17<br />

Afgørelser <strong>om</strong> undersøgelse <strong>og</strong> foranstaltninger 578<br />

Afgørelser <strong>om</strong> efterværn 581<br />

Afgørelser <strong>om</strong> privat døgnpleje 582<br />

Klage <strong>til</strong> Ankestyrelsen <strong>og</strong> d<strong>om</strong>stolene 583<br />

D<strong>om</strong>stolsprøvelse 586<br />

Det sociale nævns <strong>og</strong> Ankestyrelsens egendriftsk<strong>om</strong>petence 590<br />

Særregler 591<br />

Bilag 1: Bekendtgørelse <strong>om</strong> underretningspligt over for k<strong>om</strong>munerne<br />

efter lov <strong>om</strong> social service<br />

Bilag 2: Bekendtgørelse <strong>om</strong> k<strong>om</strong>munens bistand <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> i forbindelse<br />

med uden- <strong>og</strong> indenretlig afhøring<br />

Bilag 3: Bekendtgørelse <strong>om</strong> betaling for ophold i anbringelsessteder for<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> under 18 år samt døgnophold <strong>og</strong> udslusningsophold<br />

for <strong>unge</strong> i alderen 18 <strong>til</strong> <strong>og</strong> med 22 år<br />

Bilag 4: Bekendtgørelse af forretningsorden for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgene<br />

Bilag 5: Bekendtgørelse <strong>om</strong> standarder for sagsbehandlingen i sager<br />

<strong>om</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong><br />

Bilag 6: Bekendtgørelse <strong>om</strong> tabt arbejdsfortjeneste <strong>til</strong> netværksplejefamilier.<br />

Bilag 7: Bekendtgørelse <strong>om</strong> indhentelse af <strong>børn</strong>eattest ved ansættelse <strong>og</strong><br />

beskæftigelse af personer i visse <strong>til</strong>bud efter lov <strong>om</strong> social service<br />

<strong>og</strong> i frivillige sociale organisationer<br />

Bilag 8: Bekendtgørelse <strong>om</strong> garanti for social behandling for stofmisbrug<br />

af <strong>unge</strong> under 18 år i <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde<br />

Bilag 9: Bekendtgørelse <strong>om</strong> magtanvendelse over for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der<br />

er anbragt uden for hjemmet<br />

Bilag 10: Bekendtgørelse <strong>om</strong> <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> pasning af <strong>børn</strong> med handicap eller<br />

langvarig sygd<strong>om</strong><br />

Bilag 11: Bekendtgørelse <strong>om</strong> <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> ophold i <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud <strong>og</strong><br />

<strong>særlig</strong>e klub<strong>til</strong>bud <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med betydelig <strong>og</strong> varigt nedsat<br />

fysisk eller psykisk funktionsevne<br />

Bilag 12: Bekendtgørelse <strong>om</strong> forældrebestyrelser i <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud<br />

Bilag 13: Bekendtgørelse <strong>om</strong> k<strong>om</strong>munernes pligt <strong>til</strong> at koordinere handleplaner<br />

med kriminalforsorgen for visse persongrupper<br />

Bilag 14: Bekendtgørelse <strong>om</strong> betingelser for i <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde at få hjælp<br />

efter lov <strong>om</strong> social service undermidlertidigt ophold i udlandet<br />

(Udlandsbekendtgørelsen)<br />

Bilag 15: Bekendtgørelse <strong>om</strong> godkendelse af <strong>og</strong> <strong>til</strong>syn med private opholdssteder<br />

<strong>og</strong> private bo<strong>til</strong>bud<br />

Bilag 16: Sammenskrivning af lov <strong>om</strong> <strong>børn</strong>efamilieydelse<br />

Bilag17: Søfartsstyrelsen <strong>om</strong> socialpædag<strong>og</strong>iske krav <strong>til</strong> skibsprojekter<br />

med mellem fire <strong>og</strong> ti elever <strong>om</strong> bord

18<br />

Bilag 18: Søfartsstyrelsens oversigt over reglerne for de forskellige typer<br />

skibsprojekter, hvor <strong>unge</strong> kan anbringes efter serviceloven<br />

Bilag 19: Strategi for digitalisering på udsatte <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-<strong>om</strong>rådet<br />

Bilag 20: <strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> tavshedspligtsregler, der har betydning for k<strong>om</strong>munernes<br />

indsats med at hjælpe <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> gennem dial<strong>og</strong><br />

<strong>og</strong> samarbejde med forældrene<br />

Bilag 21: Bekendtgørelse <strong>om</strong> sikring efter lov <strong>om</strong> arbejdsskadesikring for<br />

personer i døgnophold efter lov <strong>om</strong> social service<br />

Bilag 22: Bekendtgørelse <strong>om</strong> betaling for bo<strong>til</strong>bud m.v. efter servicelovens<br />

kapitel 18 samt <strong>om</strong> flytteret i forbindelse med bo<strong>til</strong>bud efter<br />

servicelovens § 92<br />

Bilag 23: Oversigt over hjemmesider med oplysninger af interesse for socialforvaltningerne<br />

m.v.<br />

Bilag 24: Paragrafnøgle for serviceloven<br />

Bilag 25: Paragrafregister<br />

Bilag 26: Stikordsregister

<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> <strong>og</strong> deres familier<br />

1. <strong>Vejledning</strong> nr. 3 <strong>til</strong> serviceloven indgår s<strong>om</strong><br />

del af en samlet frems<strong>til</strong>ling af Socialministeriets<br />

vejledning <strong>til</strong> serviceloven, der gælder fra<br />

den 1. januar 2007. Der foreligger på nuværende<br />

tidspunkt følgende 7 vejledninger:<br />

<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> formål <strong>og</strong> andre generelle bestemmelser<br />

i serviceloven. <strong>Vejledning</strong> nr. 1 <strong>til</strong><br />

serviceloven.<br />

<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> personlig <strong>og</strong> praktisk hjælp, træning,<br />

forebyggelse, m.v. <strong>Vejledning</strong> nr. 2 <strong>til</strong> serviceloven.<br />

<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> <strong>og</strong><br />

deres familier. <strong>Vejledning</strong> nr. 3 <strong>til</strong> serviceloven.<br />

<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> social service <strong>om</strong> bo<strong>til</strong>bud m.v.<br />

<strong>til</strong> voksne. <strong>Vejledning</strong> nr. 4 <strong>til</strong> serviceloven.<br />

<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> social service <strong>om</strong> <strong>særlig</strong>e <strong>støtte</strong><br />

<strong>til</strong> voksne. <strong>Vejledning</strong> nr. 5 <strong>til</strong> serviceloven<br />

<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> hjælpemidler, biler, boligindretning<br />

m.v. <strong>Vejledning</strong> nr. 6 <strong>til</strong> serviceloven<br />

<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> kvalitet, <strong>til</strong>syn, <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> frivillige<br />

organisationer, m.v. <strong>Vejledning</strong> nr. 7 <strong>til</strong> serviceloven.<br />

2. <strong>Vejledning</strong> nr. 3 <strong>til</strong> serviceloven henvender<br />

sig i lighed med de øvrige vejledninger <strong>til</strong> serviceloven<br />

først <strong>og</strong> fremmest <strong>til</strong> de k<strong>om</strong>munale<br />

sagsbehandlere.<br />

<strong>Vejledning</strong> nr. 3 gennemgår servicelovens<br />

regler for, hvordan der kan ydes hjælp <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong> med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne<br />

samt for, hvordan der kan ydes <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong><br />

<strong>til</strong> <strong>børn</strong>, <strong>unge</strong> <strong>og</strong> deres familier, bl.a. ved iværksættelse<br />

af foranstaltninger m.v., der må gen-<br />

(<strong>Vejledning</strong> nr. 3 <strong>til</strong> serviceloven)<br />

nemføres tvangsmæssigt.<br />

I indledningen <strong>til</strong> de enkelte kapitler <strong>om</strong>tales<br />

de enkelte underafsnit.<br />

Indledning<br />

3. Denne vejledning uddyber reglerne <strong>om</strong> <strong>særlig</strong><br />

<strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> i lov <strong>om</strong> social service<br />

– i kort form kaldet serviceloven. <strong>Vejledning</strong>en<br />

gennemgår således servicelovens regler for,<br />

hvordan der kan ydes hjælp <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med<br />

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt<br />

for, hvordan der kan ydes <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong>,<br />

<strong>unge</strong> <strong>og</strong> deres familier, dels ved iværksættelse af<br />

foranstaltninger på frivilligt grundlag, dels ved<br />

foranstaltninger m.v., der må gennemføres<br />

tvangsmæssigt.<br />

Denne vejledning afløser Socialministeriets<br />

vejledning nr. 10 af 3. februar 2006 <strong>om</strong> servicelovens<br />

regler <strong>om</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>.<br />

Samtidig er der i denne indarbejdet en række<br />

supplerende vejledninger <strong>til</strong> vejledningen <strong>om</strong><br />

<strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>. <strong>Vejledning</strong>en erstatter<br />

derfor <strong>og</strong>så følgende af Socialministeriets<br />

vejledninger:<br />

– <strong>Vejledning</strong> nr. 43 af 5. marts 1998 <strong>om</strong> Sociale<br />

<strong>til</strong>bud <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med handicap,<br />

– <strong>Vejledning</strong> nr. 119 af 3. juli 1998 <strong>om</strong> ungd<strong>om</strong>skontrakter,<br />

– <strong>Vejledning</strong> nr. 10 af 31. januar 2000 <strong>om</strong> hurtig<br />

indsats overfor <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> der begår kriminalitet,<br />

– <strong>Vejledning</strong> nr. 135 af 21. juni 2001 <strong>om</strong> de sociale<br />

myndigheders anvendelse af frie grundskoler<br />

med kostafdeling <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der<br />

skal anbringes uden for hjemmet (kostskoler),

– <strong>Vejledning</strong> nr. 133 af 24. november 2003 <strong>om</strong><br />

selvstændig handlek<strong>om</strong>mune for anbragte<br />

<strong>børn</strong> samt høring <strong>og</strong> inddragelse af <strong>børn</strong> i sagsbehandlingen<br />

samt <strong>Vejledning</strong> nr. 42 af 6. juni<br />

2006 <strong>om</strong> styrkelse af forældreansvaret,<br />

– <strong>Vejledning</strong> nr. 53 af 6. marts 1998 <strong>om</strong> dag<strong>til</strong>bud<br />

m.v. <strong>til</strong> <strong>børn</strong> efter lov <strong>om</strong> social service,<br />

Kapitel 8 <strong>om</strong> Særlige amtsk<strong>om</strong>munale dag<strong>til</strong>bud<br />

<strong>og</strong><br />

– <strong>Vejledning</strong> nr. 26 af 16. februar 1998 <strong>om</strong> klub<strong>til</strong>bud<br />

<strong>og</strong> andre socialpædag<strong>og</strong>iske fritids<strong>til</strong>bud<br />

<strong>til</strong> større <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> efter lov <strong>om</strong> sociale<br />

service, Kapitel 11 <strong>om</strong> Særlige klub<strong>til</strong>bud <strong>til</strong><br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med betydelig <strong>og</strong> varigt, nedsat<br />

psykisk funktionsevne.<br />

4. <strong>Vejledning</strong>en udsendes på baggrund af<br />

k<strong>om</strong>munalreformens ikrafttræden den 1. januar<br />

2007. På <strong>børn</strong>e<strong>om</strong>rådet betyder k<strong>om</strong>munalreformen,<br />

at myndigheds-, finansierings- <strong>og</strong> forsyningsansvaret<br />

i forhold <strong>til</strong> borgerne samles i<br />

k<strong>om</strong>munerne. Regionerne får fremover rollen<br />

s<strong>om</strong> leverandør af pladser på døgninstitutioner.<br />

Herudover vil regionerne udover at drive døgn<strong>til</strong>bud<br />

<strong>og</strong>så kunne drive special dag- <strong>og</strong> klub<strong>til</strong>bud<br />

<strong>og</strong> døgninstitutioner <strong>til</strong> <strong>børn</strong> med funktionsnedsættelser.<br />

5. Derudover er der i denne vejledning indarbejdet<br />

de ændringer af reglerne <strong>om</strong> behandlingen<br />

af klage- <strong>og</strong> ankesager på <strong>børn</strong>e<strong>om</strong>rådet,<br />

s<strong>om</strong> følger af d<strong>om</strong>stolsreformen, s<strong>om</strong> den er<br />

vedtaget ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 <strong>om</strong> ændring<br />

af retsplejeloven <strong>og</strong> forskellige andre love.<br />

D<strong>om</strong>stolsreformen træder i kraft den 1. januar<br />

2007 <strong>og</strong> betyder på <strong>børn</strong>e<strong>om</strong>rådet, at retssystemets<br />

behandling af klager over Ankestyrelsens<br />

afgørelser starter i byretten, <strong>og</strong> at byrettens afgørelser<br />

kan indbringes for landsretten.<br />

6. Den seneste udgave af vejledningen blev senest<br />

udsendt på baggrund af anbringelsesreformen,<br />

der blev vedtaget med lov nr. 1442 af 22.<br />

december 2004, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> pr. 1. januar 2006 medførte<br />

en række ændringer i servicelovens regler<br />

<strong>om</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong>, <strong>unge</strong> <strong>og</strong> deres familier.<br />

Bl.a. blev der indført skærpede krav <strong>til</strong> sagsbehandling,<br />

opfølgning samt inddragelse af <strong>børn</strong>,<br />

<strong>unge</strong> <strong>og</strong> deres familier.<br />

Anbringelsesreformen skal bl.a. ses i lyset af<br />

de seneste års forskning <strong>og</strong> evaluering, s<strong>om</strong> har<br />

peget på behovet for at styrke kvaliteten i indsat-<br />

20<br />

sen over for udsatte <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>. Der har bl.a.<br />

ikke været arbejdet <strong>til</strong>strækkeligt målrettet med<br />

at <strong>til</strong>passe indsatsen <strong>til</strong> det enkelte barns behov.<br />

Der har ikke været fulgt <strong>til</strong>strækkeligt op på indsatsen,<br />

<strong>og</strong> der har ikke været dokumenteret i et<br />

<strong>om</strong>fang, s<strong>om</strong> gør det muligt at vurdere effekterne<br />

af indsatsen, liges<strong>om</strong> <strong>børn</strong>enes retssikkerhed<br />

ikke blev sikret <strong>til</strong>strækkeligt. Samtidig har der<br />

ofte først været sat ind relativt sent, dvs. i teenageårene.<br />

Problemerne på <strong>om</strong>rådet har endvidere vist sig<br />

ved, at både danske <strong>og</strong> internationale undersøgelser<br />

har peget på, at <strong>børn</strong>, s<strong>om</strong> har været anbragt<br />

uden for hjemmet, statistisk set ofte klarer<br />

sig dårligt s<strong>om</strong> voksne, både erhvervs-, familie<strong>og</strong><br />

sundhedsmæssigt.<br />

Målsætningen med reformen har været at rette<br />

op på disse problemer, så de anbragte <strong>børn</strong> får<br />

samme muligheder s<strong>om</strong> andre <strong>børn</strong> for uddannelse,<br />

arbejde <strong>og</strong> familieliv. Det afgørende pejlemærke<br />

for reformen har således været barnets<br />

bedste.<br />

Anbringelsesreformen præciserer, at k<strong>om</strong>munerne<br />

ikke må tage usaglige økon<strong>om</strong>iske hensyn<br />

ved valg af <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> det enkelte barn. Det betyder,<br />

at k<strong>om</strong>munen ikke må tage økon<strong>om</strong>iske<br />

hensyn, s<strong>om</strong> betyder, at der vælges en løsning,<br />

s<strong>om</strong> ikke <strong>til</strong>godeser barnets behov fra starten, eller<br />

at en nødvendig foranstaltning ophører i utide<br />

på grund af besparelser i k<strong>om</strong>munen. Samtidig er<br />

der d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så tale <strong>om</strong> et <strong>om</strong>råde, hvor der anvendes<br />

betydelige midler. Det indebærer, at det er<br />

nødvendigt, at k<strong>om</strong>munen tager saglige økon<strong>om</strong>iske<br />

hensyn. Det kan fx medføre, at k<strong>om</strong>munen<br />

ved valg af foranstaltning kan vælge det<br />

konkrete <strong>til</strong>bud, der både <strong>til</strong>godeser barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s behov, samtidig med at det er den<br />

økon<strong>om</strong>isk mest hensigtsmæssige løsning. Et<br />

økon<strong>om</strong>isk hensyn kan ikke være sagligt, hvis<br />

det varetages på bekostning af grundlæggende<br />

hensyn <strong>til</strong> et konkret barn eller en ung.<br />

For at sikre en grundig forståelse for anbringelsesreformens<br />

intentioner <strong>og</strong> formål, indeholder<br />

anbringelsesreformen en række aktiviteter,<br />

der skal sikre, at lovgivningen bliver ført ud i livet<br />

på en <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende måde.<br />

7. Samtidig vil Ankestyrelsen s<strong>om</strong> følge af anbringelsesreformen<br />

i øget <strong>om</strong>fang under<strong>støtte</strong> <strong>og</strong><br />

kontrollere sagsbehandlingen i k<strong>om</strong>munerne, <strong>og</strong><br />

den statistiske overvågning af <strong>om</strong>rådet vil blive<br />

udbygget ved hjælp af anbringelsesstatistikken,

efter hvilken k<strong>om</strong>munerne kan trække data <strong>om</strong><br />

deres egen k<strong>om</strong>mune <strong>til</strong> eget brug. S<strong>om</strong> led i den<br />

udbyggede overvågning har k<strong>om</strong>muner <strong>og</strong> ankeinstanser<br />

fra 1. januar 2006 været forpligtede <strong>til</strong><br />

elektronisk at indberette hver afgørelse, der træffes<br />

<strong>om</strong> anbringelse af et barn eller en ung, samt<br />

afgørelser i forbindelse med vurdering <strong>og</strong> ajourføring<br />

af handleplan, ændring af anbringelsessted,<br />

anmodning <strong>om</strong> hjemgivelse, ophør af anbringelsen<br />

mm. De oplysninger, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munerne<br />

skal indberette, <strong>om</strong>fatter faktuelle oplysninger<br />

<strong>om</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> forældrene<br />

samt oplysninger, s<strong>om</strong> ifølge lovgivningen <strong>og</strong><br />

god forvaltningsskik skal foreligge i sagen, <strong>og</strong><br />

s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen skal lægge <strong>til</strong> grund for sin afgørelse.<br />

Det elektroniske indberetningsskema vil<br />

danne grundlag for, at k<strong>om</strong>muner <strong>og</strong> ankemyndigheder<br />

kan trække oplysninger <strong>om</strong> deres sagsbehandling<br />

på anbringelses<strong>om</strong>rådet <strong>til</strong> brug for<br />

bl.a. ledelsesinformation. Indberetningerne fra<br />

k<strong>om</strong>munerne vil blive samordnet med ankemyndighedernes<br />

indberetninger <strong>og</strong> med indberetningerne<br />

<strong>til</strong> Danmarks Statistik <strong>om</strong> bistand <strong>til</strong> <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong>. Se Ankestyrelsens hjemmeside:<br />

www.ast.dk.<br />

Endvidere vil Ankestyrelsen fremover gennemføre<br />

praksisundersøgelser <strong>og</strong> andre uddybende<br />

undersøgelser mm. på <strong>om</strong>rådet, s<strong>om</strong> sammen<br />

med den elektroniske indberetning af afgørelserne<br />

vil bidrage <strong>til</strong> at give et mere detaljeret,<br />

aktuelt <strong>og</strong> løbende overblik over implementeringen<br />

af reformen <strong>og</strong> k<strong>om</strong>munernes praksis på anbringelses<strong>om</strong>rådet.<br />

Herudover blev ankeinstansernes egendriftsbeføjelse<br />

udvidet – der henvises <strong>til</strong> punkt. 586 i<br />

denne vejledning.<br />

I forhold <strong>til</strong> den praktiske implementering af<br />

lovgivningen på <strong>om</strong>rådet, er det <strong>og</strong>så relevant at<br />

være opmærks<strong>om</strong> på de forskellige muligheder<br />

for at under<strong>støtte</strong> arbejdet med en øget digitalisering,<br />

se bilag 19 <strong>til</strong> denne vejledning.<br />

8. Reglerne <strong>om</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s opholdsk<strong>om</strong>mune<br />

eller handlek<strong>om</strong>mune <strong>og</strong> <strong>om</strong><br />

nedsættelse af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget, der træffer<br />

afgørelse <strong>om</strong> tvangsmæssig gennemførelse af<br />

foranstaltninger m.v., findes i lov <strong>om</strong> retssikkerhed<br />

<strong>og</strong> administration på det sociale <strong>om</strong>råde.<br />

Lov <strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration på det<br />

sociale <strong>om</strong>råde indeholder <strong>og</strong>så de almindelige<br />

regler <strong>om</strong><br />

21<br />

– sagsbehandling,<br />

– oplysningspligt m.v.,<br />

– k<strong>om</strong>munens generelle opgaver på det sociale<br />

<strong>om</strong>råde,<br />

– de almindelige klageregler samt<br />

– andre generelle forhold på det sociale <strong>om</strong>råde.<br />

Lov <strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration på det<br />

sociale <strong>om</strong>råde indeholder endvidere regler <strong>om</strong><br />

Ankestyrelsens <strong>og</strong> de sociale nævns pligt <strong>til</strong> at<br />

give vejledning inden for det sociale <strong>om</strong>råde.<br />

Der henvises for så vidt angår disse spørgsmål <strong>til</strong><br />

Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober<br />

2006 <strong>om</strong> lov <strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration<br />

på det sociale <strong>om</strong>råde <strong>og</strong> Socialministeriets vejledning<br />

<strong>om</strong> tavshedspligtsregler, der har betydning<br />

for k<strong>om</strong>munernes indsats med at hjælpe<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> gennem dial<strong>og</strong> <strong>og</strong> samarbejde med<br />

forældrene. Tavshedspligtsvejledningen er optrykt<br />

i bilag 20 i denne vejledning.<br />

9. Om praksis på <strong>om</strong>rådet kan der henvises <strong>til</strong><br />

Ankestyrelsens årlige praksisoversigt vedrørende<br />

sociale meddelelser vedrørende lov <strong>om</strong> social<br />

service <strong>og</strong> lov <strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration<br />

på det sociale <strong>om</strong>råde, samt Nyt fra Ankestyrelsen.<br />

Servicelovens regler <strong>om</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong> berører rettigheder, der er reguleret i<br />

FN´s konvention <strong>om</strong> barnets rettigheder <strong>og</strong> Den<br />

Europæiske Menneskerettighedskonvention.<br />

Lovens bestemmelser er udformet i overensstemmelse<br />

med konventionerne, <strong>og</strong> det forudsættes,<br />

at loven ligeledes administreres i overensstemmelse<br />

med konventionerne.<br />

<strong>Vejledning</strong><br />

10. I forhold <strong>til</strong> vejledning <strong>og</strong> spørgsmål vedrørende<br />

servicelovens regler <strong>om</strong> hjælp <strong>til</strong> udsatte<br />

familier er udgangspunktet, at k<strong>om</strong>munerne yder<br />

vejledning over for borgerne, mens medarbejdere<br />

i k<strong>om</strong>munerne kan søge vejledning i de sociale<br />

nævn, <strong>og</strong> medarbejderne i de sociale nævn kan<br />

søge vejledning i Ankestyrelsen. Særligt for servicelovens<br />

regler <strong>om</strong> afgørelser, der træffes af<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>- udvalget, kan medarbejdere i<br />

k<strong>om</strong>munerne søge vejledning i Ankestyrelsen.<br />

Der henvises <strong>til</strong> Socialministeriets vejledning nr.<br />

73 af 3. oktober 2006 <strong>om</strong> lov <strong>om</strong> retssikkerhed<br />

<strong>og</strong> administration på det sociale <strong>om</strong>råde samt<br />

Ankestyrelsens hjemmeside.

Hjælp <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med nedsat fysisk eller<br />

psykisk funktionsevne<br />

11. I vejledningen er s<strong>om</strong> nævnt indarbejdet de<br />

regler i serviceloven, der vedrører hjælp <strong>til</strong> <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong> med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne<br />

samt deres familier.<br />

De overordnede mål for indsatsen over for<br />

mennesker med nedsat funktionsevne er ligebehandling,<br />

k<strong>om</strong>pensation, <strong>til</strong>gængelighed <strong>og</strong> en<br />

helhedsorienteret indsats.<br />

Det er således et centralt princip i serviceloven,<br />

i det følgende kaldet k<strong>om</strong>pensationsprincippet,<br />

at <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med nedsat fysisk eller psykisk<br />

funktionsevne i videst mulig <strong>om</strong>fang skal<br />

k<strong>om</strong>penseres for følgerne af deres nedsatte funktionsevne.<br />

Udgangspunktet i bestemmelserne i serviceloven,<br />

s<strong>om</strong> tager sigte på at yde k<strong>om</strong>pensation for<br />

følgerne af en nedsat funktionsevne, er, at der<br />

enten s<strong>til</strong>les naturalydelser <strong>til</strong> rådighed, eller at<br />

der skal ske k<strong>om</strong>pensation for væsentlige merudgifter<br />

ved forsørgelsen s<strong>om</strong> følge af den nedsatte<br />

funktionsevne.<br />

Der lægges herved på den ene side vægt på, at<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> med nedsat funktionsevne,<br />

herunder dennes familie, skal afholde den del af<br />

udgifterne, s<strong>om</strong> svarer <strong>til</strong> de udgifter den pågældende<br />

<strong>og</strong> familien selv ville have afholdt, hvis<br />

der ikke havde været en nedsat funktionsevne,<br />

dvs. udgifter på linie med hvad alle andre har. På<br />

den anden side skal <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med nedsat<br />

funktionsevne ikke selv dække merudgifter, der<br />

er en følge af den nedsatte funktionsevne.<br />

I vurderingen, af <strong>om</strong> et barn eller en ung med<br />

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal<br />

have hjælp efter servicelovens regler, indgår<br />

<strong>og</strong>så hensynet <strong>til</strong>, at familien kan f<strong>unge</strong>re så normalt<br />

s<strong>om</strong> muligt med de ekstraordinære belastninger,<br />

der føler af et familiemedlems handicap,<br />

herunder hensynet <strong>til</strong> at familien ikke bliver gjort<br />

<strong>til</strong> en plejeforanstaltning, men fortsat kan f<strong>unge</strong>re<br />

s<strong>om</strong> en normal familie.<br />

K<strong>om</strong>pensationsbehovet kan være forskelligt<br />

fra menneske <strong>til</strong> menneske <strong>og</strong> for forskellige former<br />

for funktionsnedsættelse. Dette afspejler sig<br />

generelt i <strong>til</strong>delingskriterierne for de enkelte<br />

ydelser.<br />

K<strong>om</strong>pensationsprincippet udelukker ikke, at<br />

der i forbindelse med <strong>til</strong>deling <strong>og</strong> udmåling af<br />

handicapk<strong>om</strong>penserende ydelser lægges vægt på<br />

den enkeltes <strong>og</strong> dennes nære familie, ægtefælles<br />

22<br />

<strong>og</strong> store <strong>børn</strong>s mulighed for at varetage de opgaver,<br />

der følger af handicappet.<br />

En del af k<strong>om</strong>pensationen sker ved at søge at<br />

gøre samfundets <strong>til</strong>bud <strong>til</strong>gængelige for personer<br />

med funktionsnedsættelser <strong>og</strong> en anden del sker<br />

ved at s<strong>til</strong>le forskellige <strong>særlig</strong>e ydelser <strong>til</strong> rådighed<br />

for mennesker med nedsat funktionsevne.<br />

Afsnit I<br />

Generelle bestemmelser<br />

Kapitel 1<br />

Generelle bestemmelser<br />

12. Dette kapitel gennemgår en række forskellige<br />

generelle bestemmelser <strong>om</strong> k<strong>om</strong>muners, regioners<br />

<strong>og</strong> privates opgaver overfor <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong> <strong>og</strong> deres familier. Kapitlet gennemgår således<br />

den generelle formålsbestemmelse, s<strong>om</strong><br />

gælder hele indsatsen på <strong>om</strong>rådet. Derudover beskrives<br />

k<strong>om</strong>munens generelle <strong>og</strong> overordnede<br />

opgaver i forhold <strong>til</strong> fx vedtagelse af en sammenhængende<br />

<strong>børn</strong>epolitik. Dernæst beskrives reglerne<br />

for nedsættelse af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalg<br />

m.v., rådgivning, regler <strong>om</strong> finansiering generelt<br />

m.v. Endelig beskrives den enkeltes underretningspligt.<br />

Målet for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong><br />

Serviceloven:<br />

§ 46. Formålet med at yde <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> de<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der har et <strong>særlig</strong>t behov for<br />

dette, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår<br />

for disse <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, så de<br />

på trods af deres individuelle vanskeligheder<br />

kan opnå de samme muligheder for<br />

personlig udfoldelse, udvikling <strong>og</strong> sundhed<br />

s<strong>om</strong> deres jævnaldrende.<br />

Stk. 2. Støtten må ydes tidligt <strong>og</strong> sammenhængende,<br />

så begyndende problemer<br />

hos barnet eller den <strong>unge</strong> så vidt muligt<br />

kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære<br />

miljø. Støtten må i hvert enkelt <strong>til</strong>fælde<br />

udformes på baggrund af en konkret vurdering<br />

af det enkelte barns eller den enkelte<br />

<strong>unge</strong>s <strong>og</strong> familiens forhold.<br />

Stk. 3. Barnets eller den <strong>unge</strong>s synspunkter<br />

skal altid inddrages <strong>og</strong> <strong>til</strong>lægges<br />

passende vægt i overensstemmelse med<br />

alder <strong>og</strong> modenhed.

Stk. 4. Barnets eller den <strong>unge</strong>s vanskeligheder<br />

skal så vidt muligt løses i samarbejde<br />

med familien <strong>og</strong> med dennes medvirken.<br />

Hvor dette ikke er muligt, må foranstaltningens<br />

baggrund, formål <strong>og</strong> indhold tydeliggøres<br />

for forældremyndighedsindehaveren,<br />

barnet eller den <strong>unge</strong>.<br />

Stk. 5. Ved anvendelse af bestemmelserne<br />

i dette kapitel skal der lægges afgørende<br />

vægt på, at <strong>støtte</strong>n ydes ud fra barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s bedste, herunder skal der lægges<br />

vægt på at give barnet eller den <strong>unge</strong> en stabil<br />

<strong>og</strong> god voksenkontakt <strong>og</strong> kontinuitet i<br />

opvæksten.<br />

13. I servicelovens § 46 ops<strong>til</strong>les målsætningen<br />

for indsatsen for de <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, s<strong>om</strong> har et<br />

<strong>særlig</strong>t behov for <strong>støtte</strong>, dvs. et behov s<strong>om</strong> rækker<br />

ud over de behov, s<strong>om</strong> kan opfyldes af de <strong>til</strong>bud,<br />

s<strong>om</strong> i almindelighed står åbne for <strong>børn</strong> eller<br />

<strong>unge</strong> <strong>og</strong> deres familier, jf. lovens kapitel 7 <strong>og</strong> 8<br />

<strong>om</strong> fx dag<strong>til</strong>bud m.v. <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> klub<strong>til</strong>bud m.v.<br />

<strong>til</strong> større <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>.<br />

14. I servicelovens § 46, stk. 1, understreges<br />

det, at k<strong>om</strong>munens opgave over for den gruppe<br />

af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> <strong>og</strong> deres familier, s<strong>om</strong> har behov<br />

for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>, er at søge disse <strong>børn</strong>s <strong>og</strong> <strong>unge</strong>s<br />

opvækstvilkår sikret på en sådan måde, at de får<br />

en tryghed i udfoldelsesmuligheder <strong>og</strong> en sikkerhed<br />

for udvikling <strong>og</strong> sundhed. Dette skal så vidt<br />

muligt s<strong>til</strong>le dem på linie med deres jævnaldrende,<br />

s<strong>om</strong> ikke har eller har haft <strong>til</strong>svarende vanskeligheder<br />

i deres opvækst.<br />

15. Servicelovens § 46, stk. 2, fastslår, at indsatsen<br />

skal ydes tidligt så det i videst muligt <strong>om</strong>fang<br />

forebygger at problemerne vokser sig store.<br />

Forskningen viser bl.a., at det er vigtigt for effekten<br />

af den forebyggende indsats, at der sættes<br />

ind tidligt. En tidlig indsats forudsætter bl.a., at<br />

der arbejdes tværfagligt med disse sager for, at<br />

den nødvendige viden er <strong>til</strong> stede, <strong>og</strong> at der samarbejdes<br />

mellem forskellige sektorer <strong>og</strong> faggrupper.<br />

Der henvises <strong>til</strong> pkt. 255 <strong>om</strong> tværfaglige<br />

grupper.<br />

Målet <strong>om</strong> tidlig indsats er en vigtig forudsætning<br />

i reglerne <strong>om</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>, jf. pkt. 256-270.<br />

<strong>om</strong> serviceloven § 50-undersøgelser. En tidlig<br />

indsats kan være medvirkende <strong>til</strong>, at det undgås,<br />

23<br />

at problemerne vokser sig så store, at de ikke kan<br />

afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø.<br />

I formuleringen »det nære miljø« ligger, at<br />

k<strong>om</strong>munen ikke kun skal søge at drage nytte af<br />

ressourcerne hos personer i hjemmet, typisk forældremyndighedsindehaverne<br />

<strong>og</strong> hjemmeboende<br />

søskende, men <strong>og</strong>så overveje, <strong>om</strong> der er andre<br />

nære pårørende <strong>og</strong> nærtstående personer i øvrigt,<br />

s<strong>om</strong> vil kunne bidrage <strong>til</strong> løsning af problemerne.<br />

Det drejer sig fx <strong>om</strong> bedsteforældre, onkler,<br />

tanter, naboer, venner, venners forældre, skolelærere,<br />

sundhedsplejersker <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>er. Forældre,<br />

der ikke har del i forældremyndigheden,<br />

vil eventuelt <strong>og</strong>så kunne inddrages i opgaveløsningen.<br />

I denne sammenhæng er det d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så<br />

vigtigt at være opmærks<strong>om</strong> på, <strong>om</strong> inddragelsen<br />

af det nære miljø i opgaveløsningen kan være<br />

konfliktskabende <strong>og</strong> medføre uheldige følger for<br />

barnet eller den <strong>unge</strong>. I forhold <strong>til</strong> inddragelsen<br />

af det nære miljø, kan der i øvrigt i forhold <strong>til</strong> anbringelse<br />

hos den nære familie henvises <strong>til</strong> pkt.<br />

413, i forhold <strong>til</strong> samvær <strong>og</strong> kontakt mellem barnet<br />

<strong>og</strong> andre end forældrene under en anbringelse<br />

henvises <strong>til</strong> pkt. 487 <strong>og</strong> i forhold <strong>til</strong> inddragelse<br />

i øvrigt henvises <strong>til</strong> pkt. 24.<br />

Servicelovens § 46, stk. 2, fastslår desuden, at<br />

<strong>støtte</strong> altid skal <strong>til</strong>passes det enkelte barn <strong>og</strong> den<br />

enkelte families behov.<br />

16. Servicelovens § 46, stk. 3, hviler på principperne<br />

i FN’s konvention <strong>om</strong> barnets rettigheder.<br />

Formuleringen indebærer, at barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> skal hjælpes <strong>til</strong> at udforme sine egne<br />

synspunkter i alle faser af undersøgelsen <strong>og</strong> indsatsen.<br />

Det understreges, at barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

synspunkter altid skal inddrages <strong>og</strong> <strong>til</strong>lægges<br />

passende vægt afpasset efter barnets alder <strong>og</strong><br />

modenhed. Se i øvrigt pkt. 248 <strong>om</strong> pligten <strong>til</strong> at<br />

<strong>til</strong>byde barnet eller den <strong>unge</strong> en samtale, før der<br />

træffes afgørelser, s<strong>om</strong> berører barnet eller den<br />

<strong>unge</strong>.<br />

17. I servicelovens § 46, stk. 4, fastslås det, at<br />

løsningerne på barnets eller den <strong>unge</strong>s problemer,<br />

så vidt det er muligt, bør findes i forståelse<br />

med familien <strong>og</strong> med dennes medvirken. Uanset<br />

problemerne er barnet eller den <strong>unge</strong> en del af familien,<br />

<strong>og</strong> det er væsentligt at bevare familieenheden,<br />

hvis mulighederne er <strong>til</strong> stede. På den anden<br />

side signaleres <strong>og</strong>så, at denne forståelse med<br />

familien kun rækker <strong>til</strong> en vis grænse, dvs. at<br />

hvis barnets eller den <strong>unge</strong>s forhold <strong>til</strong>siger et

nødvendigt indgreb mod forældrenes vilje, så må<br />

dette finde sted, jf. <strong>og</strong>så nedenfor <strong>om</strong> servicelovens<br />

§ 46, stk. 5.<br />

Når det er nødvendigt at gribe ind med en foranstaltning<br />

mod forældrenes vilje, må begrundelserne,<br />

foranstaltningernes formål, det forventede<br />

forløb samt de konsekvenser, der <strong>til</strong>stræbes<br />

eller kan forudses, være beskrevet, så de er så tydelige<br />

s<strong>om</strong> muligt for alle parter.<br />

Derved understreges det, at netop de tvangsmæssigt<br />

gennemførte foranstaltninger kræver en<br />

<strong>særlig</strong> opmærks<strong>om</strong>hed <strong>og</strong> <strong>om</strong>hyggelighed i såvel<br />

k<strong>om</strong>munikation s<strong>om</strong> i formuleringen af alle<br />

afgørelser. Dels fordi tvangsforanstaltninger er<br />

meget indgribende, dels fordi det erfaringsmæssigt<br />

vides, at det i disse meget vanskelige situationer<br />

kan være overordentligt svært for forældre,<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> at forstå <strong>og</strong> overskue, hvad der<br />

sker, <strong>og</strong> hvilke konsekvenser det får for dem.<br />

Anvendelse af foranstaltninger, der kan gennemføres<br />

tvangsmæssigt er nærmere beskrevet i kapitel<br />

13.<br />

18. Begrebet »barnets bedste« er et af de vigtige<br />

principper i FN´s konvention <strong>om</strong> barnets rettigheder,<br />

<strong>og</strong> i servicelovens § 46, stk. 5, er det<br />

præciseret, at der ved anvendelse af bestemmelserne<br />

<strong>om</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> skal lægges afgørende<br />

vægt på, at <strong>støtte</strong>n ydes ud fra barnets eller den<br />

<strong>unge</strong>s bedste. Der skal herved lægges vægt på at<br />

give barnet eller den <strong>unge</strong> en stabil <strong>og</strong> god voksenkontakt<br />

<strong>og</strong> kontinuitet i opvæksten. Reglen<br />

skal sikre, at der er den nødvendige kontinuitet i<br />

opvækstforløbet, idet brud i opvæksten, fx gennem<br />

gentagne anbringelser, er en af de faktorer,<br />

der meget stærkt kan påvirke barnets eller den<br />

<strong>unge</strong>s udviklingsbetingelser i negativ retning.<br />

Hvis der er konflikt mellem forældrenes interesser<br />

<strong>og</strong> hensynet <strong>til</strong> barnets bedste, skal der efter<br />

bestemmelsen lægges afgørende vægt på, at<br />

<strong>støtte</strong>n ydes ud fra barnets eller den <strong>unge</strong>s bedste.<br />

Hensynet <strong>til</strong>, hvad der er bedst for barnet, vejer<br />

altså t<strong>unge</strong>st. I denne sammenhæng skal der<br />

lægges vægt på, at barnet får en stabil <strong>og</strong> god<br />

voksenkontakt <strong>og</strong> kontinuitet i opvæksten. Det<br />

er i denne forbindelse vigtigt ikke at se barnet<br />

s<strong>om</strong> en adskilt del af familien, men at inddrage<br />

hele barnets situation, dvs. bl.a. forholdene i familien<br />

<strong>og</strong> det nære miljø, jf. ovenfor, liges<strong>om</strong> det<br />

er vigtigt at se barnets situation i et langsigtet<br />

perspektiv.<br />

24<br />

Sammenhængende <strong>børn</strong>epolitik<br />

Serviceloven:<br />

§ 19. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal sørge<br />

for, at de opgaver <strong>og</strong> <strong>til</strong>bud, der <strong>om</strong>fatter<br />

<strong>børn</strong>, <strong>unge</strong> <strong>og</strong> deres familier, udføres i<br />

samarbejde med forældrene <strong>og</strong> på en sådan<br />

måde, at det fremmer <strong>børn</strong>s <strong>og</strong> <strong>unge</strong>s<br />

udvikling, trivsel <strong>og</strong> selvstændighed. Dette<br />

gælder både ved udførelsen af det generelle<br />

<strong>og</strong> forebyggende arbejde <strong>og</strong> ved den<br />

målrettede indsats over for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong><br />

med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne<br />

eller med et andet <strong>særlig</strong>t behov for<br />

<strong>støtte</strong>.<br />

Stk. 2. K<strong>om</strong>munen skal udarbejde en<br />

sammenhængende <strong>børn</strong>epolitik, der har <strong>til</strong><br />

formål at sikre sammenhængen mellem<br />

det generelle <strong>og</strong> forebyggende arbejde <strong>og</strong><br />

den målrettede indsats over for <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong> med behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>. Den<br />

sammenhængende <strong>børn</strong>epolitik skal udformes<br />

skriftligt, vedtages af k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

<strong>og</strong> offentliggøres.<br />

Stk. 3. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal sørge<br />

for, at den indsats, der iværksættes efter<br />

denne lov over for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med nedsat<br />

fysisk eller psykisk funktionsevne eller<br />

med et andet <strong>særlig</strong>t behov for <strong>støtte</strong>, sættes<br />

i sammenhæng med den indsats, der<br />

iværksættes over for de samme <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong> efter anden lovgivning.<br />

19. I servicelovens § 19 angives, at det er centralt<br />

at se hele den k<strong>om</strong>munale indsats på <strong>børn</strong>e<strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong><strong>om</strong>rådet i en sammenhæng.<br />

Det angives, at målet for indsatsen over for<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> principielt er det samme, uanset<br />

<strong>om</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s behov er af generel<br />

eller <strong>særlig</strong> karakter. Det understreges således, at<br />

den <strong>særlig</strong>e indsats over for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med<br />

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller et<br />

andet <strong>særlig</strong>t behov for <strong>støtte</strong> bygger på de generelle<br />

<strong>til</strong>bud.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal efter bestemmelsen<br />

sikre, at den indsats over for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> <strong>og</strong><br />

deres familier, der iværksættes efter serviceloven,<br />

indgår s<strong>om</strong> en del af den samlede indsats<br />

over for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>. Der lægges dermed op <strong>til</strong><br />

en sammenhængende indsats, der på tværs af

lovgivning, administrative strukturer <strong>og</strong> faglige<br />

k<strong>om</strong>petencer skal opfylde det overordnede formål.<br />

Bestemmelsen lægger op <strong>til</strong>, at det i forbindelse<br />

med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger<br />

vurderes, i hvilken udstrækning de generelle <strong>til</strong>bud<br />

i k<strong>om</strong>munen kan bidrage <strong>til</strong> at <strong>støtte</strong> op <strong>om</strong><br />

indsatsen for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med behov for <strong>særlig</strong><br />

<strong>støtte</strong>. Eksempelvis kan barnets daginstitution<br />

inddrages både før, under <strong>og</strong> efter iværksættelsen<br />

af <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>, så den kan udgøre et alternativ<br />

eller supplement <strong>til</strong> hjælpeforanstaltninger<br />

efter kap. 11 i lov <strong>om</strong> social service. Det kan bl.a.<br />

dreje sig <strong>om</strong> ekstra pædag<strong>og</strong>timer <strong>til</strong> barnet, at<br />

personalet vejleder familien eller lignende.<br />

Udarbejdelse af en sammenhængende<br />

<strong>børn</strong>epolitik, servicelovens § 19, stk. 2<br />

20. Servicelovens § 19, stk. 2, giver k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

pligt <strong>til</strong> at udarbejde en sammenhængende<br />

<strong>børn</strong>epolitik. Formålet er at sikre, at<br />

den enkelte k<strong>om</strong>mune ops<strong>til</strong>ler retningslinier<br />

for, hvordan der lokalt kan opnås sammenhæng<br />

mellem det generelle forebyggende arbejde <strong>og</strong><br />

den målrettede indsats over for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong><br />

med behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>, herunder <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong> med nedsat fysisk <strong>og</strong> psykisk funktionsevne.<br />

Den sammenhængende <strong>børn</strong>epolitik skal således<br />

være med <strong>til</strong> at sikre en tidlig indsats <strong>og</strong><br />

sikre, at k<strong>om</strong>munen lever op <strong>til</strong> forpligtigelsen<br />

<strong>om</strong> at yde hjælp efter denne lov i forbindelse<br />

med den indsats, der iværksættes over for de<br />

samme <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> efter anden lovgivning. I<br />

denne forbindelse er det bl.a. vigtigt, at systemet<br />

er <strong>til</strong>strækkeligt rummeligt <strong>til</strong>, at der ikke sker en<br />

uhensigtsmæssig udstødelse af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong><br />

med vanskeligheder.<br />

Den sammenhængende <strong>børn</strong>epolitik skal altså<br />

beskrive, hvordan k<strong>om</strong>munen sikrer sammenhæng<br />

mellem de forskellige sektorer, fx dag<strong>til</strong>bud,<br />

skole, sundhedssektor <strong>og</strong> den frivillige sektor,<br />

<strong>og</strong> den <strong>særlig</strong>e <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>. Her<br />

kan det være relevant at inddrage de tværfaglige<br />

grupper, der er oprettet efter servicelovens § 49<br />

<strong>og</strong> SSP-samarbejdet (SSP er et samarbejde mellem<br />

skole, socialforvaltning <strong>og</strong> politi, hvis mål er<br />

at forebygge kriminalitet blandt <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>). I<br />

forbindelse med udarbejdelsen af den sammenhængende<br />

<strong>børn</strong>epolitik kan k<strong>om</strong>munen hente inspiration<br />

i FN´s Børnekonvention, s<strong>om</strong> Danmark<br />

<strong>og</strong> dermed <strong>og</strong>så k<strong>om</strong>munerne, har forpligtet<br />

sig <strong>til</strong> at overholde. Konventionen <strong>om</strong>handler<br />

25<br />

langt de fleste aspekter af <strong>børn</strong>s <strong>og</strong> <strong>unge</strong>s hverdag<br />

<strong>og</strong> deres grundlæggende rettigheder.<br />

S<strong>om</strong> et led i udarbejdelsen af den sammenhængende<br />

<strong>børn</strong>epolitik skal k<strong>om</strong>munen beskrive<br />

den rolle, s<strong>om</strong> dag<strong>til</strong>budene <strong>og</strong> skolen <strong>til</strong>sigtes at<br />

spille i den forebyggende indsats, herunder dag<strong>til</strong>buds<br />

<strong>og</strong> skolers rummelighed i forhold <strong>til</strong> <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong> med vanskeligheder. Der kan fx være<br />

behov for, at k<strong>om</strong>munen er <strong>særlig</strong>t opmærks<strong>om</strong><br />

på indsatsen i dag<strong>til</strong>bud, der ligger i belastede<br />

<strong>om</strong>råder. Hvis et dag<strong>til</strong>bud har en <strong>særlig</strong> høj andel<br />

af <strong>børn</strong> med sociale problemer, bør k<strong>om</strong>munen<br />

således overveje, <strong>om</strong> der er behov for <strong>særlig</strong>e<br />

initiativer - fx differentieret normering - for at<br />

sikre, at dette <strong>til</strong>bud kan <strong>til</strong>godese <strong>børn</strong>enes behov.<br />

Derudover spiller dag<strong>til</strong>budene en vigtig rolle<br />

i forhold <strong>til</strong> barnets overgang <strong>til</strong> skolesystemet,<br />

<strong>og</strong> de skal aktivt være med <strong>til</strong> at forberede barnet<br />

på overgangen <strong>til</strong> skolen. Hvordan dette skal ske<br />

i praksis, afhænger af den lokale <strong>til</strong>rettelæggelse<br />

af arbejdet <strong>og</strong> behovene i forhold <strong>til</strong> det enkelte<br />

barn.<br />

I forhold <strong>til</strong> <strong>børn</strong> med <strong>særlig</strong>e behov kan det<br />

være nødvendigt med en <strong>særlig</strong> indsats i forhold<br />

<strong>til</strong> at sikre en smidig overgang mellem dag<strong>til</strong>bud<br />

indbyrdes <strong>og</strong> mellem dag<strong>til</strong>bud <strong>og</strong> skole.<br />

Har et barn i løbet af <strong>børn</strong>ehavetiden haft <strong>særlig</strong>e<br />

problemer, skal det overvejes, <strong>om</strong> der er behov<br />

for at formidle viden <strong>og</strong> erfaringer <strong>om</strong> dette<br />

barns situation videre <strong>til</strong> et nyt dag<strong>til</strong>bud eller <strong>til</strong><br />

skolesystemet. Der vil således være situationer,<br />

hvor viden <strong>om</strong> det udsatte barns <strong>særlig</strong>e situation<br />

<strong>og</strong> erfaringerne med indsatsen i forhold <strong>til</strong> dette<br />

barn vil være nyttig i forhold <strong>til</strong> at skabe en sammenhæng<br />

i indsatsen. Det bør d<strong>og</strong> samtidig vurderes,<br />

<strong>om</strong> oplysningerne <strong>om</strong> barnets situation<br />

kan være med <strong>til</strong> at fastholde <strong>og</strong> stigmatisere barnet,<br />

<strong>og</strong> derved forhindre barnet i at få lov at starte<br />

på en frisk. Vurderingen vil altid bero på en konkret<br />

vurdering i det enkelte <strong>til</strong>fælde.<br />

I den sammenhængende <strong>børn</strong>epolitik inddrager<br />

k<strong>om</strong>munen i øvrigt de spørgsmål, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen<br />

finder relevante for at sikre en sammenhængende,<br />

tidlig <strong>og</strong> effektiv indsats. K<strong>om</strong>munen<br />

kan fx inddrage <strong>til</strong>rettelæggelsen af sundhedsplejerskernes<br />

indsats, <strong>til</strong>rettelæggelsen af det<br />

tværfaglige samarbejde, k<strong>om</strong>munens organisatoriske<br />

strukturer, relationen <strong>til</strong> det frivillige sociale<br />

arbejde m.v.<br />

K<strong>om</strong>munen kan <strong>og</strong>så bruge den sammenhængende<br />

<strong>børn</strong>epolitik <strong>til</strong> at sikre, at oplysninger,

der findes ét sted i den k<strong>om</strong>munale forvaltning,<br />

<strong>og</strong> s<strong>om</strong> kan have betydning for vurderingen af,<br />

<strong>om</strong> der er behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> i forhold <strong>til</strong> et<br />

konkret barn eller en konkret ung, fx <strong>om</strong>, at en<br />

familie er blevet sat ud af sit lejemål, gives videre<br />

<strong>til</strong> den relevante del af den k<strong>om</strong>munale forvaltning.<br />

Sager <strong>om</strong> overgreb mod <strong>børn</strong> er heldigvis ikke<br />

almindelige, men kan være meget svære at håndtere.<br />

Det vil derfor ofte være en stor hjælp for ansatte<br />

i daginstitutioner, skoler, sagsbehandlere<br />

m.v., hvis der i forbindelse med udarbejdelsen af<br />

den sammenhængende <strong>børn</strong>epolitik er udarbejdet<br />

retningslinier eller et beredskab for håndteringen<br />

af denne type sager, herunder <strong>om</strong> underretning,<br />

<strong>til</strong>bud <strong>om</strong> behandling, anmeldelse <strong>til</strong> politiet<br />

m.v.<br />

Kravet <strong>om</strong>, at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal vedtage<br />

den sammenhængende <strong>børn</strong>epolitik betyder,<br />

at det politiske niveaus forventninger <strong>til</strong><br />

samarbejdet synliggøres. Bestemmelsen danner<br />

således grundlag for udarbejdelsen af en gennemtænkt<br />

<strong>og</strong> hensigtsmæssig <strong>til</strong>rettelæggelse af<br />

indsatsen <strong>og</strong> et bedre grundlag for det tværsektorielle<br />

samarbejde.<br />

Efter servicelovens § 138 har socialministeren<br />

en bemyndigelse <strong>til</strong> at fastsætte regler <strong>om</strong> k<strong>om</strong>munens<br />

beslutninger <strong>om</strong> indhold <strong>og</strong> udførelse af<br />

<strong>støtte</strong> efter kapitel 11. Denne hjemmel er udnyttet<br />

<strong>til</strong> at fastsætte en bekendtgørelse <strong>om</strong> standarder<br />

for sagsbehandlingen, s<strong>om</strong> skal skabe sammenhæng<br />

mellem det generelle <strong>og</strong> forebyggende<br />

arbejde <strong>og</strong> den målrettende indsats over for <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong> med behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>. Den sammenhængende<br />

<strong>børn</strong>epolitik skal ses i sammenhæng<br />

hermed, da den sammenhængende <strong>børn</strong>epolitik<br />

er rammen for den konkrete indsats i<br />

k<strong>om</strong>munen, herunder k<strong>om</strong>munens standarder for<br />

sagsbehandlingen. Børnepolitikken kan derfor<br />

eksempelvis udarbejdes i samme arbejdsgang <strong>og</strong><br />

indgå i samme dokument s<strong>om</strong> standarderne for<br />

sagsbehandlingen. Bekendtgørelsen er optrykt<br />

s<strong>om</strong> bilag 5 <strong>til</strong> denne vejledning. Se endvidere<br />

nedenfor i pkt. 21 for en nærmere gennemgang<br />

af bekendtgørelsens indhold.<br />

K<strong>om</strong>munen beslutter selv, hvor ofte den sammenhængende<br />

<strong>børn</strong>epolitik skal revideres. Dette<br />

kan fx ske i forbindelse med, at en ny k<strong>om</strong>munalbestyrelse<br />

træder <strong>til</strong>, eller hvis k<strong>om</strong>munen ønsker<br />

at sætte fokus på eller udarbejde en ny politik<br />

på <strong>om</strong>rådet.<br />

26<br />

Den sammenhængende <strong>børn</strong>epolitik udformes<br />

skriftligt <strong>og</strong> offentliggøres, fx på k<strong>om</strong>munens<br />

hjemmeside eller på anden måde, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen<br />

finder hensigtsmæssigt. K<strong>om</strong>munen kan<br />

med fordel overveje, <strong>om</strong> den sammenhængende<br />

<strong>børn</strong>epolitik bør formidles på anden vis. Der er<br />

ikke herudover formkrav <strong>til</strong> den sammenhængende<br />

<strong>børn</strong>epolitik.<br />

Standarder for sagsbehandlingen<br />

21. På baggrund af hjemlen i servicelovens<br />

§ 138 har socialministeren udstedt bekendtgørelse<br />

<strong>om</strong> standarder for sagsbehandlingen i sager<br />

<strong>om</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>. Bekendtgørelsen<br />

er optrykt s<strong>om</strong> bilag 5 <strong>til</strong> denne vejledning.<br />

Bekendtgørelsen giver k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

pligt <strong>til</strong> at træffe nærmere beslutninger <strong>om</strong>, hvordan<br />

sagsbehandlingen i sager <strong>om</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong><br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> skal foregå. Formålet med standarderne<br />

er bl.a. at skabe opmærks<strong>om</strong>hed <strong>om</strong> <strong>og</strong> ledelsesmæssig<br />

ansvarlighed i forhold <strong>til</strong> indholdet<br />

af sagsbehandlingen i sager <strong>om</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong><br />

<strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> <strong>og</strong> <strong>til</strong>rettelæggelsen af arbejdet i<br />

k<strong>om</strong>munen. Da standarderne skal offentliggøres,<br />

vil den demokratiske kontrol af k<strong>om</strong>munens<br />

sagsbehandling på <strong>om</strong>rådet ligeledes blive styrket.<br />

Endelig er det hensigten, at standarderne<br />

skal medføre, at behandlingen af en sag i mindre<br />

grad afhænger af, hvilken sagsbehandler der <strong>til</strong>fældigvis<br />

har ansvaret for den pågældende sag.<br />

Undersøgelser har således peget på, at der kan<br />

være store forskelle på sagsbehandlingen fra en<br />

sagsbehandler <strong>til</strong> en anden, <strong>og</strong>så inden for samme<br />

k<strong>om</strong>mune. Når den politiske <strong>og</strong> administrative<br />

ledelse tager s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> standarderne, kan der<br />

sikres en mere ensartet behandling af sagerne i<br />

k<strong>om</strong>munen, hvorved borgernes retssikkerhed<br />

styrkes.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal mindst hvert andet<br />

år følge op på standarderne for sagsbehandlingen<br />

<strong>og</strong> vurdere, hvorvidt standarderne skal revideres.<br />

I forbindelse med opfølgningen skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

bl.a. vurdere, hvorvidt k<strong>om</strong>munens<br />

indsats har levet op <strong>til</strong> de målsætninger <strong>og</strong><br />

konkrete fremgangsmåder, k<strong>om</strong>munen selv har<br />

fastlagt i sine standarder for sagsbehandlingen.<br />

Det er derfor nødvendigt, at standarderne ops<strong>til</strong>ler<br />

så præcise målsætninger <strong>og</strong> så konkret beskriver<br />

fremgangsmåderne, at det efterfølgende<br />

kan vurderes, hvorvidt indsatsen har levet op <strong>til</strong><br />

k<strong>om</strong>munens egne standarder. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

skal derfor fastlægge ud fra hvilke kon-

krete mål, k<strong>om</strong>munen vil vurdere, <strong>om</strong> indsatsen<br />

har levet op <strong>til</strong> k<strong>om</strong>munens egne standarder. Eksempelvis<br />

kan det være nyttigt, at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

fastsætter kvantitative mål, da disse er<br />

lette at følge op på. Dette kunne fx være et mål<br />

<strong>om</strong>, at der i en bestemt andel af sagerne skal gennemføres<br />

familierådslagning eller mål <strong>om</strong>, at et<br />

bestemt antal medarbejdere skal modtage en<br />

nærmere angivet efteruddannelsesindsats.<br />

Hvis k<strong>om</strong>munalbestyrelsen eksempelvis har<br />

s<strong>om</strong> mål, at der gennemføres familierådslagning<br />

i en bestemt del af sagerne, skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

således beskrive, hvordan dette konkret<br />

gennemføres. Der kan eksempelvis være tale<br />

<strong>om</strong>, at k<strong>om</strong>munen har valgt, at visse medarbejdere<br />

skal uddannes <strong>til</strong> at kunne anvende metoden,<br />

eller at der uddannes <strong>særlig</strong>e samordnere,<br />

der kan varetage denne opgave. I forhold <strong>til</strong> forældrekontrakter<br />

kunne konkrete initiativer fx<br />

være, at k<strong>om</strong>munen udarbejder <strong>særlig</strong>e standardskemaer,<br />

s<strong>om</strong> sagsbehandlerne kunne anvende,<br />

hvis der skulle indgås en forældrekontrakt. Ved<br />

fastsættelse af mål er det vigtigt at være opmærks<strong>om</strong><br />

på, at størrelsen af målene ikke får s<strong>om</strong> konsekvens,<br />

at udsatte familier bliver <strong>til</strong>budt en metode,<br />

s<strong>om</strong> ikke er egnet <strong>til</strong> at løse deres behov for<br />

at nå de succeskriterier, der er fastsat af k<strong>om</strong>munalbestyrelsen.<br />

Det er derfor vigtigt, at målene er<br />

realistiske ud fra en vurdering af behovene i<br />

k<strong>om</strong>munen.<br />

I forbindelse med opfølgningen på standarderne<br />

for sagsbehandlingen kan k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

<strong>og</strong>så vurdere, <strong>om</strong> de målsætninger <strong>og</strong> fremgangsmåder,<br />

der er fastlagt i standarderne, er<br />

hensigtsmæssige, eller <strong>om</strong> de skal ændres.<br />

Endelig skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen vurdere,<br />

<strong>om</strong> der i forbindelse med opfølgningen på standarderne<br />

for sagsbehandlingen er behov for <strong>særlig</strong>e<br />

undersøgelser af k<strong>om</strong>munens indsats i sager<br />

<strong>om</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>. Disse <strong>særlig</strong>e<br />

undersøgelser kan bl.a. ske ved brugerundersøgelser,<br />

tværgående evalueringer af effekten af<br />

indsatsen eller ved andre undersøgelser, s<strong>om</strong><br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen anser for egnet <strong>til</strong> at belyse<br />

det konkrete <strong>om</strong>råde af k<strong>om</strong>munens indsats,<br />

s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munalbestyrelsen ønsker undersøgt.<br />

Konstaterer k<strong>om</strong>munalbestyrelsen således ved<br />

opfølgningen på standarderne for sagsbehandlingen,<br />

at de fastlagte målsætninger ikke blevet<br />

nået, kan dette have forskellige følgevirkninger.<br />

En konklusion kunne være, at der skal en yderligere<br />

indsats <strong>til</strong>, for at målet kan opnås. En anden<br />

27<br />

konklusion kunne være, at indsatsen faktisk har<br />

været <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende, men at målsætningerne er<br />

uhensigtsmæssige eller urealistiske, <strong>og</strong> at de derfor<br />

skal ændres. Det kunne <strong>og</strong>så tænkes, at der<br />

opstår tvivl <strong>om</strong>, hvad årsagen <strong>til</strong> den manglende<br />

målopfyldelse er, <strong>og</strong> at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

derfor ønsker at gennemføre nærmere undersøgelser,<br />

evalueringer eller lignende.<br />

Standarderne skal behandle fem forskellige temaer.<br />

Der er tale <strong>om</strong> følgende fem temaer:<br />

– Tidlig indsats i forhold <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med<br />

behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>.<br />

– Inddragelse af forældremyndighedsindehavere<br />

<strong>og</strong> barnet under hele indsatsen.<br />

– Systematisk inddragelse af familie <strong>og</strong> netværk.<br />

– Opfølgning <strong>og</strong> evaluering af resultaterne af<br />

den konkrete indsats.<br />

– Afdækning af de <strong>særlig</strong>e forhold ved den <strong>unge</strong><br />

<strong>og</strong> indsatsen i forhold <strong>til</strong> <strong>unge</strong>, der er fyldt 15<br />

år.<br />

Standarder <strong>og</strong> tidlig indsats<br />

22. For det første skal standarderne beskrive,<br />

hvordan k<strong>om</strong>munalbestyrelsen sikrer den tidlige<br />

indsats i forhold <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med behov for<br />

<strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>. S<strong>om</strong> tidligere nævnt hænger standarderne<br />

for sagsbehandlingen tæt sammen med<br />

den sammenhængende <strong>børn</strong>epolitik. Dette bliver<br />

<strong>særlig</strong>t tydeligt i forhold <strong>til</strong> kravet <strong>om</strong>, at standarderne<br />

for sagsbehandlingen skal beskrive,<br />

hvordan den tidlige indsats gribes an. Den tidlige<br />

indsats er således <strong>og</strong>så behandlet i k<strong>om</strong>munens<br />

sammenhængende <strong>børn</strong>epolitik. S<strong>om</strong> det fremgår<br />

af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

således i standarderne beskrive,<br />

hvordan k<strong>om</strong>munen konkret vil gennemføre<br />

k<strong>om</strong>munens sammenhængende <strong>børn</strong>epolitik.<br />

I forhold <strong>til</strong> den tidlige indsats skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

i øvrigt beskrive initiativer, der skal<br />

sikre, at k<strong>om</strong>munen modtager de rette underretninger<br />

fra bl.a. skoler, sundhedsplejersker <strong>og</strong><br />

dag<strong>til</strong>bud <strong>om</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med behov for <strong>særlig</strong><br />

<strong>støtte</strong>. Det kan fx være initiativer s<strong>om</strong> fælles efteruddannelsesdage<br />

på tværs af sektorerne, udarbejdelse<br />

af vejledningsmateriale <strong>om</strong> underretningspligten<br />

<strong>til</strong> fx skoler, sundhedsplejersker <strong>og</strong><br />

daginstitutioner, udarbejdelse af <strong>særlig</strong>e skemaer,<br />

der kan anvendes <strong>til</strong> underretninger m.v. Ligeledes<br />

skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen beskrive,<br />

hvordan k<strong>om</strong>munen følger op på de modtagne<br />

underretninger, så det sikres, at k<strong>om</strong>munen ak-

tivt vurderer, hvorvidt barnet eller den <strong>unge</strong> har<br />

behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>. Beskrivelsen af opfølgningen<br />

på underretningerne <strong>om</strong>fatter <strong>og</strong>så de underretninger,<br />

s<strong>om</strong> en <strong>til</strong>flytningsk<strong>om</strong>mune modtager<br />

fra en fraflytningsk<strong>om</strong>mune, jf. servicelovens<br />

§ 152 <strong>om</strong> den tværk<strong>om</strong>munale underretningspligt,<br />

samt de underretninger, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen<br />

modtager fra privatpersoner, jf. servicelovens<br />

§ 154. I forbindelse med opfølgning på underretninger<br />

kan det være en fordel, hvis k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

i den sammenhængende <strong>børn</strong>epolitik<br />

har <strong>til</strong>rettelagt <strong>særlig</strong>e beredskaber i situationer,<br />

hvor der fx foreligger mistanke eller<br />

viden <strong>om</strong> overgreb på et barn eller en <strong>unge</strong>. Se<br />

endvidere pkt. 60.<br />

Inddragelse af forældremyndighedsindehaverne<br />

<strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong><br />

23. For det andet skal standarderne beskrive,<br />

hvordan k<strong>om</strong>munalbestyrelsen sikrer inddragelse<br />

af forældremyndighedsindehaverne <strong>og</strong> barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> under hele indsatsen. Inddragelse<br />

af barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> forældrene er et vigtigt<br />

grundlag for at opnå resultater af den sociale<br />

indsats. Det handler både <strong>om</strong>, at de rigtige oplysninger<br />

skal ligge <strong>til</strong> grund for de beslutninger,<br />

der tages, <strong>og</strong> <strong>om</strong>, at de involverede parter oplever<br />

at blive taget alvorligt. Det er således et<br />

spørgsmål <strong>om</strong> at styrke retssikkerheden for barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> forældrene.<br />

Barnet eller den <strong>unge</strong> har en central placering<br />

i sagsbehandlingen. Derfor har k<strong>om</strong>munen bl.a.<br />

pligt <strong>til</strong> efter servicelovens § 48 at have en samtale<br />

med barnet eller den <strong>unge</strong>, inden der efter<br />

servicelovens kap. 11 træffes afgørelser, s<strong>om</strong> berører<br />

dem. Konkret betyder det, at <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong><br />

skal <strong>til</strong>bydes en samtale i forbindelse med afgørelser<br />

efter servicelovens §§ 51, 52, 56, 57a, 58,<br />

62, 63, 65, stk. 2 <strong>og</strong> 4, <strong>og</strong> 68-71 <strong>og</strong> 75. Ligeledes<br />

skal handleplaner så vidt muligt udarbejdes i<br />

samarbejde med barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> forældrene.<br />

Dette kan bidrage <strong>til</strong>, at de igangsatte foranstaltninger<br />

gennemføres med et <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende<br />

resultat.<br />

Forældrene <strong>til</strong> et barn eller en ung, der er anbragt<br />

uden for hjemmet, vedbliver med at have<br />

forældremyndigheden over deres barn, når det er<br />

anbragt uden for hjemmet. Det er derfor vigtigt,<br />

at forældrene inddrages, når der skal træffes beslutninger,<br />

der vedrører deres barn <strong>og</strong> barnets<br />

hverdag. Inddragelsen af forældrene i sådanne<br />

spørgsmål kan bidrage <strong>til</strong>, at der ikke opstår<br />

28<br />

uoverensstemmelser mellem forældrene, plejefamilien<br />

<strong>og</strong> sagsbehandleren, <strong>og</strong> at barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> får en god oplevelse af anbringelsen.<br />

Ved en anbringelse uden for hjemmet skal der<br />

arbejdes hen imod, at barnet eller den <strong>unge</strong> igen<br />

kan hjemgives, <strong>og</strong> det er derfor her <strong>og</strong>så vigtigt,<br />

at forældre <strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> under hele<br />

indsatsen inddrages <strong>og</strong> oplever at have medindflydelse.<br />

Forholdet <strong>til</strong> forældrene er væsentligt<br />

for barnet eller den <strong>unge</strong>, <strong>og</strong> forældrene kan spille<br />

en vigtig rolle i forhold <strong>til</strong> at sikre en positiv<br />

udvikling for barnet eller den <strong>unge</strong>.<br />

Systematisk inddragelse af familie <strong>og</strong> netværk<br />

24. For det tredje skal standarderne beskrive,<br />

hvordan k<strong>om</strong>munalbestyrelsen sikrer systematisk<br />

inddragelse af familie <strong>og</strong> netværk i sager<br />

vedr. <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>.<br />

I sager <strong>om</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> er der således<br />

en pligt <strong>til</strong> at inddrage familie <strong>og</strong> netværk,<br />

både i kraft af formålsbestemmelsen i servicelovens<br />

§ 46 <strong>og</strong> i kraft af, at servicelovens § 47 giver<br />

k<strong>om</strong>munen pligt <strong>til</strong> at overveje, hvordan der<br />

kan ske en systematisk inddragelse af familie <strong>og</strong><br />

netværk i den enkelte sag. Lovgivningen indeholder<br />

ikke bestemmelser <strong>om</strong>, at k<strong>om</strong>munen skal<br />

bruge bestemte metoder eller fremgangsmåder i<br />

forhold <strong>til</strong> denne inddragelse. Det er således op<br />

<strong>til</strong> k<strong>om</strong>munen selv at vælge, hvordan inddragelsen<br />

af familie <strong>og</strong> netværk nærmere skal gribes<br />

an. Derfor indeholder bekendtgørelsen <strong>om</strong> standarder<br />

for sagsbehandlingen en bestemmelse<br />

<strong>om</strong>, at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal beskrive k<strong>om</strong>munens<br />

målsætninger, indsatser <strong>og</strong> fremgangsmåder<br />

i forhold <strong>til</strong> at sikre kravet <strong>om</strong> systematisk<br />

inddragelse af familie <strong>og</strong> netværk i servicelovens<br />

§ 47. S<strong>om</strong> nævnt i pkt. 247 <strong>om</strong> servicelovens<br />

§ 47 kan der eksempelvis være tale <strong>om</strong>, at<br />

k<strong>om</strong>munen vælger at anvende familierådslagning,<br />

netværksmøder eller forældrekontrakter.<br />

Opfølgning <strong>og</strong> evaluering af resultaterne af den<br />

konkrete indsats<br />

25. Det fjerde emne, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munalbestyrelserne<br />

skal beskrive i deres standarder for sagsbehandlingen,<br />

er k<strong>om</strong>munens indsats i forhold <strong>til</strong><br />

opfølgning <strong>og</strong> evaluering af resultaterne af indsatsen<br />

i den enkelte sag. I forhold <strong>til</strong> dette emne<br />

skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen bl.a. beskrive, hvordan<br />

k<strong>om</strong>munen fører <strong>til</strong>syn med de anbragte<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, <strong>og</strong> hvordan der sker forberedelse

af hjemgivelse af barnet eller den <strong>unge</strong>, jf. servicelovens<br />

§ 68, stk. 4 <strong>og</strong> 5.<br />

I forhold <strong>til</strong> opfølgningen på den enkelte sag,<br />

kan k<strong>om</strong>munen eksempelvis have bestemte<br />

fremgangsmåder i form af regelmæssige møder<br />

mellem sagsbehandleren, de relevante professionelle,<br />

der er involveret i sagen, forældrene, barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> eventuelle andre centrale<br />

personer fra netværket.<br />

K<strong>om</strong>munen kan <strong>og</strong>så have <strong>særlig</strong>e initiativer<br />

eller fremgangsmåder i forhold <strong>til</strong> sagsbehandlingskravene.<br />

Dette kan være alt lige fra, at k<strong>om</strong>munen<br />

har indrettet <strong>særlig</strong>e <strong>børn</strong>evenlige lokaler<br />

<strong>til</strong> gennemførelsen af <strong>børn</strong>esamtalen, eller at<br />

k<strong>om</strong>munen har retningslinjer <strong>om</strong>, at <strong>børn</strong>esamtalen<br />

altid foregår i barnets vante <strong>om</strong>givelser, over<br />

<strong>særlig</strong>e IT-<strong>støtte</strong>systemer eller faglig supervision<br />

<strong>til</strong> manualer <strong>om</strong>kring, hvordan fx undersøgelser<br />

<strong>og</strong> handleplaner skal gennemføres.<br />

Der kan således være stor forskel fra k<strong>om</strong>mune<br />

<strong>til</strong> k<strong>om</strong>mune på, hvordan disse spørgsmål gribes<br />

an.<br />

Afdækning af de <strong>særlig</strong>e forhold <strong>og</strong> indsatser i<br />

forhold <strong>til</strong> <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år<br />

26. S<strong>om</strong> det femte <strong>og</strong> sidste punkt skal standarderne<br />

beskrive k<strong>om</strong>munens afdækning af de<br />

<strong>særlig</strong>e forhold <strong>og</strong> indsatser i forhold <strong>til</strong> <strong>unge</strong>,<br />

der er fyldt 15 år. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen kan i<br />

den forbindelse bl.a. beskrive, hvordan k<strong>om</strong>munen<br />

vil afdække de <strong>særlig</strong>e forhold, der skal indgå<br />

ved valg af indsats i forhold <strong>til</strong> denne aldersgruppe,<br />

jf. kravet i servicelovens § 50, stk. 3.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen kan derudover bl.a. beskrive<br />

eventuelle <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>bud, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen<br />

har oprettet eller benytter i forhold <strong>til</strong> denne aldersgruppe,<br />

<strong>og</strong> efter hvilke kriterier de <strong>unge</strong> visiteres<br />

<strong>til</strong> disse <strong>til</strong>bud.<br />

Dette punkt i standarderne skal ses i sammenhæng<br />

med, at teenagegruppen udgør langt den<br />

største del af de <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der modtager <strong>særlig</strong><br />

<strong>støtte</strong>. Langt de fleste anbragte <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong><br />

er således i teenageårene. Samtidig viser erfaringer,<br />

at det er svært at få fx anbringelserne af denne<br />

aldersgruppe <strong>til</strong> at f<strong>unge</strong>re. Derfor s<strong>til</strong>les der i<br />

servicelovens § 50 krav <strong>om</strong> en <strong>særlig</strong> opmærks<strong>om</strong>hed<br />

på denne aldersgruppe. I standarderne<br />

for sagsbehandlingen skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

således konkret beskrive, hvordan de griber udfordringerne<br />

i forhold <strong>til</strong> denne aldersgruppe an.<br />

Udover de fem fremhævede temaer eller emner,<br />

kan k<strong>om</strong>munalbestyrelserne vælge, at stan-<br />

29<br />

darderne skal beskrive andre forhold, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

finder relevante i forhold <strong>til</strong> at<br />

sikre en høj kvalitet i indsatsen over for <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong> med behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>.<br />

En sammenhængende indsats for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> ung<br />

med handicap<br />

27. Bestemmelsen i § 19, stk. 3, understreger,<br />

at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal se den <strong>særlig</strong>e indsats<br />

over for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med nedsat fysisk eller<br />

psykisk funktionsevne eller med kronisk eller<br />

langvarig lidelse i tæt sammenhæng med de generelle<br />

<strong>til</strong>bud, der iværksættes over for de samme<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> efter anden lovgivning.<br />

K<strong>om</strong>munen skal sikre, at den indsats over for<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> samt deres familier, der iværksættes<br />

efter denne lov, indgår s<strong>om</strong> en del af den<br />

samlede indsats over for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>. Bestemmelsen<br />

lægger således op <strong>til</strong> en samlet indsats,<br />

der på tværs af lovgivningen, administrative<br />

strukturer <strong>og</strong> faglige k<strong>om</strong>petencer skal opfylde<br />

det overordnede formål.<br />

Dette betyder, at indsatsen efter serviceloven<br />

må <strong>til</strong>rettelægges i sammenhæng med den indsats,<br />

der iværksættes fx efter lov <strong>om</strong> forebyggende<br />

sundhedsordninger for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> <strong>og</strong> s<strong>om</strong><br />

led i pædag<strong>og</strong>isk-psykol<strong>og</strong>isk rådgivning efter<br />

folkeskoleloven. Der <strong>til</strong>sigtes således en styrkelse<br />

af det tværfaglige <strong>og</strong> tværsektorielle samarbejde<br />

<strong>til</strong> gavn for alle <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>.<br />

Det er meget vigtigt, at de <strong>til</strong>bud, der <strong>om</strong>fatter<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med nedsat funktionsevne <strong>og</strong> kronisk/langvarig<br />

lidelse udføres i samarbejde med<br />

forældrene. Det er familien, der har problemerne<br />

tæt på, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> kan bidrage med viden <strong>om</strong>, hvordan<br />

dagligdagen former sig. Uanset hvad problemerne<br />

er for barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> deres familie,<br />

er barnet eller den <strong>unge</strong> en del af familien, <strong>og</strong><br />

det er væsentligt at betragte familien s<strong>om</strong> enhed,<br />

<strong>og</strong>så når det gælder <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med nedsat<br />

funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse.<br />

Det er ligeledes vigtigt, at begrundelserne, formålet<br />

med indsatsen, det forventede forløb samt<br />

de konsekvenser, der <strong>til</strong>stræbes eller kan forudses,<br />

bliver beskrevet, så de er så tydelige s<strong>om</strong><br />

muligt for alle parter.<br />

Det kan i den sammenhæng være et nyttigt<br />

redskab at udarbejde en skriftlig handleplan<br />

sammen med forældrene. Handleplanen kan angive,<br />

hvilken indsats der skal iværksættes, mål<br />

<strong>og</strong> varighed for indsatsen samt andre forhold, fx<br />

hjælpemidler, dag<strong>til</strong>bud, behandling m.v. Hand-

leplanen kan medvirke <strong>til</strong> at sikre en koordineret<br />

indsats, hvor alle involverede personer <strong>og</strong> instansers<br />

ansvar <strong>og</strong> forpligtelser klargøres. Det<br />

bemærkes i den forbindelse, at k<strong>om</strong>munen altid<br />

skal udarbejde en handleplan, før der træffes afgørelser<br />

<strong>om</strong> foranstaltninger efter §§ 52, 58 <strong>og</strong><br />

76.<br />

Den sociale indsats over for familier med handicappede<br />

<strong>børn</strong> er ofte meget <strong>om</strong>fattende <strong>og</strong> indgribende<br />

i familiens liv. Forskellige undersøgelser<br />

peger på, at det er ret afgørende for familiernes<br />

<strong>til</strong>fredshed med indsatsen, at k<strong>om</strong>munen <strong>til</strong>byder<br />

en koordineret indsats. For at imødek<strong>om</strong>me<br />

dette er der n<strong>og</strong>le k<strong>om</strong>muner, der <strong>til</strong>byder familierne<br />

en ordning med en koordinerende sagsbehandler.<br />

Denne sagsbehandler f<strong>unge</strong>rer s<strong>om</strong><br />

familiens indgang <strong>til</strong> forvaltningen <strong>og</strong> sørger for<br />

kontakten <strong>til</strong> de øvrige dele af forvaltningen.<br />

Nedsættelse af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalg<br />

28. Efter § 18 i lov <strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration<br />

på det sociale <strong>om</strong>råde skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

nedsætte et <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalg <strong>til</strong><br />

at træffe afgørelse i de sager, der er opregnet i<br />

servicelovens § 74.<br />

Efter § 19 i retssikkerhedsloven består udvalget<br />

af fem medlemmer. De tre medlemmer vælges<br />

af k<strong>om</strong>munalbestyrelsen blandt dens medlemmer.<br />

Der skal endvidere udpeges en byretsd<strong>om</strong>mer<br />

fra retskredsen samt en pædag<strong>og</strong>iskpsykol<strong>og</strong>isk<br />

sagkyndig. Er der flere d<strong>om</strong>mere i<br />

retskredsen, bestemmer D<strong>om</strong>stolsstyrelsen,<br />

hvem af disse der skal modtage hvervet. Den pædag<strong>og</strong>isk-psykol<strong>og</strong>isk<br />

sagkyndige udpeges af<br />

statsforvaltningen for fire år i en periode, s<strong>om</strong><br />

svarer <strong>til</strong> den k<strong>om</strong>munale valgperiode. Denne<br />

periode forhindrer ikke, at statsforvaltningen udpeger<br />

den samme sagkyndige i flere valgperioder.<br />

Efter samme regler vælges <strong>og</strong> udpeges <strong>til</strong>lige<br />

for hvert medlem en stedfortræder, der indkaldes<br />

<strong>til</strong> at give møde, når medlemmet er forhindret i<br />

at møde.<br />

29. Efter retssikkerhedslovens § 19, stk. 3, kan<br />

medlemmer af det udvalg, der efter § 17 i retssikkerhedsloven<br />

behandler sager <strong>om</strong> <strong>børn</strong>s <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>s sociale forhold, ikke vælges s<strong>om</strong> medlemmer<br />

af eller stedfortrædere <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget.<br />

Det samme gælder magistratsmedlemmer,<br />

der i k<strong>om</strong>muner med magistratsordning er<br />

beskæftiget med disse opgaver.<br />

30<br />

30. Efter retssikkerhedslovens § 19, stk. 4, kan<br />

den pædag<strong>og</strong>isk-psykol<strong>og</strong>isk sagkyndige ikke<br />

deltage i behandling af andre sager vedrørende<br />

samme person eller samme familie inden for den<br />

offentlige forvaltning, herunder behandlingen af<br />

sager i statsforvaltningen <strong>og</strong> klagesager. I <strong>til</strong>fælde<br />

af inhabilitet indtræder en stedfortræder for<br />

den pædag<strong>og</strong>isk-psykol<strong>og</strong>isk sagkyndige i <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget.<br />

Bestemmelsen i stk. 3 <strong>og</strong> stk. 4 skal sikre <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget en <strong>særlig</strong> - <strong>og</strong> uafhængig - status<br />

i forhold <strong>til</strong> det udvalg, der varetager opgaverne<br />

vedrørende <strong>børn</strong>s <strong>og</strong> <strong>unge</strong>s sociale forhold<br />

i øvrigt. Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget er en selvstændig<br />

forvaltningsmyndighed <strong>og</strong> har ingen overordnede<br />

funktioner i forhold <strong>til</strong> den k<strong>om</strong>munale<br />

forvaltning.<br />

31. Ifølge retssikkerhedslovens § 21, stk. 1,<br />

fastsætter socialministeren forretningsorden for<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget <strong>og</strong> kan herunder fravige<br />

kravet <strong>om</strong>, hvordan udvalget skal sammensættes,<br />

hvis en k<strong>om</strong>munalbestyrelse på grund af sin<br />

størrelse ikke kan opfylde kravet i retssikkerhedslovens<br />

§ 19, stk. 3.<br />

Socialministeriets bekendtgørelse af forretningsorden<br />

for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgene er optrykt<br />

s<strong>om</strong> bilag 4 <strong>til</strong> denne vejledning.<br />

I bekendtgørelsens § 1, stk. 4, fastsættes, at såfremt<br />

antallet af medlemmer i k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

umuliggør, at samtlige medlemmer af <strong>og</strong><br />

stedfortrædere <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget kan opfylde<br />

kravet i retssikkerhedslovens § 19, stk. 3,<br />

kan et eller <strong>om</strong> nødvendigt flere medlemmer af<br />

det udvalg, der efter retssikkerhedslovens § 17<br />

behandler sager <strong>om</strong> <strong>børn</strong>s <strong>og</strong> <strong>unge</strong>s sociale forhold,<br />

vælges <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget.<br />

32. Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 6 kan socialministeren<br />

endvidere efter ansøgning godkende,<br />

at der udpeges mere end en stedfortræder<br />

for hvert medlem af udvalget. Denne mulighed<br />

forudsættes anvendt i et meget begrænset antal<br />

<strong>til</strong>fælde, idet dispensationsbestemmelsen tager<br />

sigte på enkelte af de største k<strong>om</strong>muner, hvor antallet<br />

af møder i <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget har et sådant<br />

<strong>om</strong>fang, at det er forbundet med store vanskeligheder<br />

at beramme møder, <strong>og</strong> hvor medlemmerne<br />

<strong>og</strong> stedfortræderne kan have en vis

oparbejdet erfaring, uanset at antallet af stedfortrædere<br />

øges.<br />

33. D<strong>om</strong>meren <strong>og</strong> den pædag<strong>og</strong>isk-psykol<strong>og</strong>isk<br />

sagkyndige er egentlige medlemmer af udvalget<br />

med stemmeret. D<strong>om</strong>meren <strong>og</strong> den pædag<strong>og</strong>isk-psykol<strong>og</strong>isk<br />

sagkyndige har i kraft af deres<br />

<strong>særlig</strong>e sagkundskab <strong>til</strong>lige en vejledningsopgave<br />

i udvalget. Da de sagkyndige er <strong>til</strong>lagt<br />

<strong>særlig</strong>e funktioner i udvalget, fastsættes i udvalgets<br />

forretningsorden, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen,<br />

at udvalget kun er beslutningsdygtigt, når<br />

både d<strong>om</strong>meren <strong>og</strong> den pædag<strong>og</strong>isk-psykol<strong>og</strong>isk<br />

sagkyndige eller disses stedfortrædere er <strong>til</strong><br />

stede.<br />

For så vidt angår de sagkyndiges <strong>særlig</strong>e opgaver<br />

i <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget henvises <strong>til</strong> kapitel<br />

13.<br />

34. Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget vælger selv sin formand<br />

<strong>og</strong> næstformand blandt de medlemmer,<br />

der er valgt af k<strong>om</strong>munalbestyrelsen. Det er formanden<br />

for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget eller i dennes<br />

fravær næstformanden, der træffer foreløbige<br />

beslutninger efter servicelovens § 75, jf. kapitel<br />

13. Formanden eller næstformanden for <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalget skal altid være <strong>til</strong> at k<strong>om</strong>me i kontakt<br />

med.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen sørger for, at den fornødne<br />

sekretariatsbistand er <strong>til</strong> rådighed for udvalget.<br />

Der er ikke <strong>særlig</strong>e krav i loven eller i<br />

forretningsordenen med hensyn <strong>til</strong> placeringen<br />

af sekretariatsfunktionen for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget.<br />

Efter bekendtgørelsens § 7, stk. 3, må kun udvalgets<br />

medlemmer <strong>og</strong> protokolføreren deltage i<br />

mødet under voteringen. Sagsbehandleren eller<br />

andre, der har beskæftiget sig med sagen i forvaltningen,<br />

kan således ikke deltage i mødet under<br />

voteringen. Der vil derimod ikke være n<strong>og</strong>et<br />

i vejen for, at udvalget indkalder sagsbehandleren<br />

eller andre <strong>til</strong> mundtligt at redegøre for sagen,<br />

inden der træffes afgørelse, men forældrene,<br />

deres advokat <strong>og</strong> eventuelle andre parter har<br />

krav på at blive orienteret <strong>om</strong>, hvad forvaltningen<br />

mundtligt har oplyst.<br />

Efter retssikkerhedslovens § 21, stk. 2, fastsætter<br />

indenrigsministeren regler <strong>om</strong> vederlag <strong>til</strong><br />

formanden <strong>og</strong> de øvrige medlemmer, der er valgt<br />

af k<strong>om</strong>munalbestyrelsen.<br />

31<br />

For så vidt angår de sager, der skal forelægges<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>- udvalget, henvises <strong>til</strong> kapitel 13.<br />

35. Det <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalg, s<strong>om</strong> er nedsat efter<br />

retssikkerhedslovens § 18, er en selvstændig<br />

forvaltningsmyndighed i forvaltningslovens forstand<br />

<strong>og</strong> dermed <strong>om</strong>fattet af reglerne <strong>om</strong> videregivelse<br />

af oplysninger i forvaltningslovens § 28.<br />

Da det imidlertid er en forudsætning for udvalgets<br />

virks<strong>om</strong>hed, at udvalget får de oplysninger,<br />

der er nødvendige for, at sagen kan afgøres i<br />

overensstemmelse med de i serviceloven ops<strong>til</strong>lede<br />

krav, er videregivelse af oplysningerne berettiget.<br />

Serviceloven:<br />

Rådgivning<br />

§ 11. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal sørge<br />

for, at forældre med <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> eller andre,<br />

der faktisk sørger for et barn eller en<br />

ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning<br />

<strong>til</strong> løsning af vanskeligheder i familien.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen er forpligtet<br />

<strong>til</strong> ved opsøgende arbejde at <strong>til</strong>byde<br />

denne rådgivning <strong>til</strong> enhver, s<strong>om</strong> på grund<br />

af <strong>særlig</strong>e forhold må antages at have behov<br />

for det.<br />

Stk. 2. Såvel forældre s<strong>om</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>,<br />

der alene søger rådgivning efter stk. 1,<br />

skal kunne modtage denne anonymt <strong>og</strong><br />

s<strong>om</strong> et åbent <strong>til</strong>bud.<br />

Stk. 3. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal <strong>til</strong>byde<br />

gratis rådgivning, undersøgelse <strong>og</strong> behandling<br />

af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med adfærdsvanskeligheder<br />

eller nedsat fysisk eller<br />

psykisk funktionsevne samt deres familier.<br />

Opgaverne kan varetages i samarbejde<br />

med andre k<strong>om</strong>muner.<br />

Familieorienteret rådgivning<br />

36. K<strong>om</strong>munen skal <strong>til</strong>byde gratis rådgivning<br />

<strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> <strong>og</strong> deres forældre eller andre,<br />

der faktisk sørger for et barn eller en ung, <strong>og</strong><br />

k<strong>om</strong>munen er forpligtet <strong>til</strong> ved opsøgende virks<strong>om</strong>hed<br />

at rette sådant et <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> enhver, s<strong>om</strong><br />

må antages at trænge her<strong>til</strong>. K<strong>om</strong>munen må derfor<br />

bl.a. rette sit opsøgende arbejde mod <strong>særlig</strong>t<br />

truede grupper af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>.

Der kan fx være grund <strong>til</strong> at være mere opmærks<strong>om</strong><br />

på <strong>særlig</strong>e vanskeligheder hos <strong>unge</strong><br />

med en anden etnisk baggrund end dansk. Et eksempel<br />

herpå kan være en ung, s<strong>om</strong> har brug for<br />

rådgivning <strong>og</strong> <strong>støtte</strong> i forbindelse med familiens<br />

ægteskabsplaner for den <strong>unge</strong> eller i forbindelse<br />

med en overvejelse <strong>om</strong> at sende en ung på genopdragelsesrejse<br />

i forældrenes oprindelsesland.<br />

Der henvises <strong>til</strong> Rapport fra juni 2006 <strong>om</strong> en<br />

styrket indsats mod genopdragelsesrejser <strong>og</strong> andre<br />

længerevarende udlandsophold af negativ<br />

betydning for herværende <strong>børn</strong>s skolegang <strong>og</strong><br />

integration udgivet af Ministeriet for Flygtninge<br />

<strong>og</strong> Indvandrere <strong>og</strong> Integration. Der kan i en sådan<br />

situation <strong>og</strong>så være brug for et rådgivnings<strong>til</strong>bud<br />

<strong>til</strong> familien. Der skal således være adgang<br />

<strong>til</strong> en familieorienteret rådgivning for både enkeltmedlemmer<br />

<strong>og</strong> hele familien, <strong>og</strong>så uden at<br />

der er iværksat eller skal iværksættes andre former<br />

for <strong>støtte</strong>. Ved en familieorienteret rådgivning<br />

forstås, at der kan rådgives <strong>om</strong> alle aspekter,<br />

der har betydning for <strong>børn</strong>, <strong>unge</strong> <strong>og</strong> deres familier.<br />

Rådgivningen kan i den forbindelse bestå<br />

i, at barnet, den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> familien henvises <strong>til</strong> andre<br />

afdelinger i k<strong>om</strong>munen eller andre relevante<br />

myndigheder, s<strong>om</strong> vil kunne yde den relevante<br />

rådgivning <strong>og</strong> vejledning. Viser det sig i forbindelse<br />

med rådgivningen, at der er behov for anden<br />

form for <strong>støtte</strong>, finder enten servicelovens<br />

§ 11, stk. 3, jf. nedenfor i pkt. 40 eller bestemmelserne<br />

i lovens kapitel 11 anvendelse.<br />

Der oprettes ingen sag i anledning af en henvendelse<br />

<strong>om</strong> rådgivning fra barnet eller den <strong>unge</strong>,<br />

<strong>og</strong> der er ikke notatpligt, når det kun er rådgivning,<br />

der ønskes <strong>og</strong> <strong>til</strong>bydes. Reglen <strong>om</strong> notatpligt<br />

i offentlighedslovens § 6 gælder således<br />

ikke, når rådgivningen ikke har sammenhæng<br />

med en afgørelse.<br />

Rådgivningen efter servicelovens § 11, stk. 1,<br />

skal kunne ydes s<strong>om</strong> et anonymt <strong>og</strong> åbent <strong>til</strong>bud<br />

<strong>til</strong> forældre, <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der alene søger rådgivning.<br />

At rådgivningen skal kunne ydes s<strong>om</strong> et<br />

åbent <strong>til</strong>bud indebærer, at alle frit skal kunne<br />

henvende sig alene med det formål at blive rådgivet.<br />

Adgangen <strong>til</strong> anonym rådgivning betyder,<br />

at der ikke kan s<strong>til</strong>les krav <strong>til</strong> den, der alene søger<br />

rådgivning, <strong>om</strong> at opgive navn eller andre data.<br />

Særligt <strong>om</strong> rådgivning af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong><br />

37. Adgangen <strong>og</strong> retten <strong>til</strong> rådgivning, herunder<br />

muligheden for anonym rådgivning <strong>og</strong> rådgivning<br />

s<strong>om</strong> et åbent <strong>til</strong>bud, <strong>om</strong>fatter <strong>og</strong>så <strong>børn</strong><br />

32<br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong>. S<strong>om</strong> et supplement <strong>til</strong> den tidlige <strong>og</strong><br />

forebyggende indsats kan det være relevant for<br />

k<strong>om</strong>munen at udbrede kendskabet <strong>til</strong> rådgivningen<br />

direkte <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> i k<strong>om</strong>munen. Almindelig<br />

rådgivning efter servicelovens § 11, stk. 1<br />

<strong>og</strong> 2, kræver ikke, at der foreligger <strong>til</strong>ladelse fra<br />

forældremyndighedsindehaveren. Et barn eller<br />

en ung har således ret <strong>til</strong> åben <strong>og</strong> anonym rådgivning<br />

på lige fod med forældremyndighedsindehaveren.<br />

Der er ingen aldersgrænse for retten <strong>til</strong><br />

rådgivning. Mange <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> kan have behov<br />

for at fortælle <strong>om</strong> deres problemer <strong>til</strong> en voksen,<br />

der har tid <strong>til</strong> at lytte, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> kan give et godt<br />

råd. Dette behov afhænger mere af barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s udvikling <strong>og</strong> modenhed end af den<br />

biol<strong>og</strong>iske alder.<br />

Den rådgivning, der kan blive tale <strong>om</strong> efter<br />

servicelovens § 11, stk. 1 <strong>og</strong> 2,, er alene en rådgivning,<br />

der har <strong>til</strong> formål at hjælpe barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> <strong>til</strong> selv at løse de problemer, s<strong>om</strong> har<br />

givet anledning <strong>til</strong> henvendelsen.<br />

Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong> har liges<strong>om</strong> alle andre, der henvender<br />

sig <strong>om</strong> råd <strong>og</strong> vejledning efter servicelovens<br />

§ 11, stk. 1 <strong>og</strong> 2, krav på, at oplysningerne<br />

ikke registreres eller videregives. Se ovenfor under<br />

pkt. 36. Også for <strong>børn</strong> betyder adgangen <strong>til</strong><br />

anonym rådgivning, at der ikke kan s<strong>til</strong>les krav<br />

<strong>til</strong> den, der alene søger rådgivning, <strong>om</strong> at opgive<br />

navn eller andre data.<br />

En uddybende beskrivelse af den anonyme<br />

rådgivning findes i b<strong>og</strong>en »Anonym rådgivning<br />

af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> - <strong>om</strong> telefonrådgivning, opsøgende<br />

socialt arbejde <strong>og</strong> åbne rådgivninger« af<br />

Ida Koch <strong>og</strong> Torben Bechmann Jensen, Socialministeriet<br />

1999.<br />

Placering af rådgivningen<br />

38. Rådgivning s<strong>om</strong> et åbent <strong>til</strong>bud vil ofte<br />

med fordel kunne etableres i utraditionelle <strong>om</strong>givelser,<br />

der er ge<strong>og</strong>rafisk adskilt fra den almindelige<br />

k<strong>om</strong>munale forvaltning, fx i familiehuse, familieværksteder,<br />

<strong>særlig</strong>e ungd<strong>om</strong>srådgivningscafeer<br />

el. lign. Dette kan medvirke <strong>til</strong>, at rådgivningen<br />

bliver udnyttet af enkeltpersoner eller familier,<br />

der ellers ikke ville være opmærks<strong>om</strong>me<br />

på denne mulighed, eller s<strong>om</strong> ikke ønsker at henvende<br />

sig direkte <strong>til</strong> den k<strong>om</strong>munale forvaltning.<br />

Det bør desuden være et centralt placeret sted, så<br />

det er let <strong>til</strong>gængeligt. Samtidig bør rådgivnings<strong>til</strong>buddet<br />

være fysisk <strong>og</strong> k<strong>om</strong>munikativt <strong>til</strong>gængeligt<br />

for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med nedsat funktionsevne.

Anonymiteten i rådgivningen kan <strong>og</strong>så sikres<br />

ved at etablere telefonrådgivning, hvor barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> ikke behøver at være bange for at<br />

blive genkendt.<br />

Ved vejledning af familier fra etniske minoriteter<br />

bør k<strong>om</strong>munen være <strong>særlig</strong> opmærks<strong>om</strong> på<br />

de forhold, s<strong>om</strong> familiens etniske, religiøse, kulturelle<br />

<strong>og</strong> spr<strong>og</strong>lige baggrund giver anledning <strong>til</strong>.<br />

Når der er behov for andet end rådgivning<br />

39. Viser henvendelsen fra barnet eller den <strong>unge</strong>,<br />

at der er behov for andet end rådgivning, falder<br />

situationen helt uden for anvendelses<strong>om</strong>rådet<br />

for servicelovens § 11, stk. 1 <strong>og</strong> 2.<br />

Hvis barnet eller den <strong>unge</strong> selv beder <strong>om</strong><br />

hjælp, der ikke kan klares med rådgivning alene,<br />

<strong>og</strong> er barnet eller den <strong>unge</strong> inds<strong>til</strong>let på, at anonymiteten<br />

ophæves, gælder de almindelige regler<br />

for starten af en <strong>børn</strong>esag.<br />

Er der tale <strong>om</strong> alvorlige problemer, s<strong>om</strong> barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> ikke umiddelbart selv kan løse, <strong>og</strong><br />

fastholder barnet eller den <strong>unge</strong> sit ønske <strong>om</strong> at<br />

være anonym, må barnet eller den <strong>unge</strong> ikke<br />

presses <strong>til</strong> at opgive sin anonymitet, men rådgiveren<br />

må sikre sig, at barnet eller den <strong>unge</strong> får<br />

præcise oplysninger <strong>om</strong>, hvad der findes af hjælpemuligheder.<br />

Rådgivningen kan desuden bestå<br />

i, at barnet eller den <strong>unge</strong> får det råd at tale med<br />

en slægtning eller en anden voksen, s<strong>om</strong> barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> er tryg ved, <strong>om</strong> muligheden for at<br />

få hjælp. Under alle <strong>om</strong>stændigheder er det vigtigt,<br />

at barnet eller den <strong>unge</strong> får at vide, at der kan<br />

<strong>til</strong>bydes hjælp, <strong>og</strong> at det er nødvendigt at inddrage<br />

forældrene, hvis der skal ydes hjælp.<br />

Hvis de problemer, s<strong>om</strong> barnet eller den <strong>unge</strong><br />

beskriver, er af en sådan karakter, at det giver anledning<br />

<strong>til</strong> meget alvorlig bekymring for barnets<br />

sikkerhed <strong>og</strong> udvikling, er myndighederne forpligtet<br />

<strong>til</strong> at gribe ind, uanset <strong>om</strong> det er en anonym<br />

rådgivning. Det er vigtigt, at barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> bliver informeret <strong>om</strong> de skridt, der vil<br />

blive taget for at hjælpe med at løse problemerne.<br />

De almindelige regler for at starte en <strong>børn</strong>esag<br />

gælder i disse <strong>til</strong>fælde. Der skal således indledes<br />

en undersøgelse efter reglerne i servicelovens<br />

§ 50 for at afklare, <strong>om</strong> der er behov for<br />

egentlige foranstaltninger. Dette indebærer, at<br />

der er notatpligt med hensyn <strong>til</strong> de faktiske oplysninger,<br />

s<strong>om</strong> forvaltningen k<strong>om</strong>mer i besiddelse<br />

af, <strong>og</strong> at forældrene skal underrettes <strong>og</strong> inddrages.<br />

I sådanne <strong>til</strong>fælde må k<strong>om</strong>munen være<br />

opmærks<strong>om</strong> på den <strong>særlig</strong>e konflikt, s<strong>om</strong> bar-<br />

33<br />

nets eller den <strong>unge</strong>s oplysninger kan give anledning<br />

<strong>til</strong> i forhold <strong>til</strong> forældrene, <strong>og</strong> det deraf følgende<br />

behov for at beskytte barnet eller den <strong>unge</strong>.<br />

En anmodning fra forældrenes side <strong>om</strong> aktindsigt<br />

må derfor altid føre <strong>til</strong>, at der foretages en<br />

konkret afvejning med henblik på vurderingen<br />

af, <strong>om</strong> forvaltningslovens bestemmelser <strong>om</strong><br />

undtagelse fra aktindsigt kan bringes i anvendelse.<br />

Rådgivning, undersøgelse <strong>og</strong> behandling efter<br />

servicelovens § 11, stk. 3<br />

40. K<strong>om</strong>munen har efter servicelovens § 11,<br />

stk. 3, en forpligtelse <strong>til</strong> at yde gratis rådgivning<br />

<strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med adfærdsmæssige problemer<br />

eller med fysiske <strong>og</strong> psykiske handicaps <strong>og</strong> deres<br />

familier. Rådgivningen rækker ud over den »familieorienterede<br />

rådgivning <strong>til</strong> løsning af vanskeligheder<br />

i familien«, jf. servicelovens § 11,<br />

stk.1, men angår på den anden side ikke problemer,<br />

der er så store, at der skal sættes foranstaltninger<br />

i værk efter servicelovens kapitel 11.<br />

Udover rådgivningen har k<strong>om</strong>munen desuden<br />

efter bestemmelsen en forpligtelse <strong>til</strong> at <strong>til</strong>byde<br />

undersøgelse <strong>og</strong> behandling. Den behandling,<br />

der kan være tale <strong>om</strong> efter bestemmelsen, kan fx<br />

være psykol<strong>og</strong>samtaler, fysio- eller ergoterapeutisk<br />

behandling. Der kan blandt andet ydes genoptræning<br />

<strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, hvis genoptræningen<br />

ikke kan ydes efter anden lovgivning.<br />

K<strong>om</strong>munens forpligtelse efter servicelovens<br />

§ 11, stk. 3, er et supplement <strong>til</strong> k<strong>om</strong>munen forpligtelse<br />

<strong>til</strong> at foretage en undersøgelse efter servicelovens<br />

§ 50 <strong>og</strong> <strong>til</strong> at <strong>til</strong>byde behandling af<br />

barnets eller den <strong>unge</strong>s problemer efter servicelovens<br />

§ 52, stk. 3, nr. 3. Det betyder, at hvis<br />

k<strong>om</strong>munen vurderer, at et barn eller en ung har<br />

behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>, så skal der gennemføres<br />

en undersøgelse efter servicelovens § 50, <strong>og</strong> evt.<br />

iværksættes foranstaltninger efter servicelovens<br />

§52.<br />

Undersøgelsen kan foretages efter § 11, stk. 3,<br />

hvis barnets eller den <strong>unge</strong>s problemer ikke er så<br />

store, at betingelserne for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> efter servicelovens<br />

kapitel 11 er opfyldt, eller hvis den<br />

hjælp, der er behov for, er hjælp efter bestemmelserne<br />

<strong>om</strong> <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med handicap,<br />

jf. kapitlerne 5-8 i denne vejledning.<br />

Målgruppen for rådgivning, undersøgelse <strong>og</strong><br />

behandling efter § 11, stk. 3, er derfor de <strong>børn</strong>,<br />

<strong>unge</strong> <strong>og</strong> familier, der har sociale <strong>og</strong> adfærdsmæssige<br />

problemer, der ikke er så store endnu, at

der bliver tale <strong>om</strong> foranstaltninger efter lovens<br />

kapitel 11, samt <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med handicap,<br />

s<strong>om</strong> ikke har behov for foranstaltninger men for<br />

andre former for <strong>støtte</strong>. Der kan fx være tale <strong>om</strong><br />

<strong>børn</strong> med handicap, der skal have dækket merudgifter,<br />

hvor der i den forbindelse er behov for en<br />

vurdering af behovet eller <strong>børn</strong> med mindre adfærdsmæssige<br />

vanskeligheder, fx på grund af et<br />

konkret traume, der kan håndteres ved n<strong>og</strong>le få<br />

psykol<strong>og</strong>samtaler.<br />

Formålet med rådgivning, undersøgelse <strong>og</strong> behandling<br />

efter § 11, stk. 3 er således dels at afhjælpe<br />

de problemer, der allerede eksisterer, <strong>og</strong><br />

s<strong>om</strong> i n<strong>og</strong>le <strong>til</strong>fælde kan have forbigående karakter,<br />

fordi de fx er opstået i forbindelse med en<br />

ulykke dels at forebygge, at problemerne vokse<br />

sig større, så der senere bliver behov for at tage<br />

mere alvorlige foranstaltninger i anvendelse.<br />

Om servicelovens almindelige bestemmelser<br />

<strong>om</strong> rådgivning henvises der <strong>til</strong> <strong>Vejledning</strong> 1.<br />

Andre rådgivnings<strong>til</strong>bud<br />

41. Det er vigtigt, at k<strong>om</strong>munerne <strong>og</strong>så er opmærks<strong>om</strong>me<br />

på den rådgivning, der er i andre<br />

sammenhænge.<br />

Eksempelvis er der udover rådgivning i medfør<br />

af servicelovens § 11 mulighed for rådgivning<br />

for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> forældre i forbindelse med skolen.<br />

Det er pædag<strong>og</strong>isk psykol<strong>og</strong>isk rådgivning,<br />

der normalt forkortes PPR. Der kan henvises <strong>til</strong><br />

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr.<br />

1373 af 15. december 2005 <strong>om</strong> folkeskolens specialundervisning<br />

<strong>og</strong> anden specialpædag<strong>og</strong>isk<br />

bistand <strong>og</strong> <strong>til</strong> Undervisningsministeriets vejledning<br />

nr. 9904 af 6. december 2002 <strong>om</strong> folkeskolens<br />

indsats over for elever, hvis udvikling kræver<br />

<strong>særlig</strong> hensyntagen eller <strong>støtte</strong>. K<strong>om</strong>munerne<br />

har mulighed for at udvide <strong>om</strong>fanget af PPR,<br />

så den <strong>om</strong>fatter alle dele af hverdagen for <strong>børn</strong> i<br />

daginstitution <strong>og</strong> for skolesøgende <strong>børn</strong>.<br />

Her<strong>til</strong> k<strong>om</strong>mer den rådgivning, der ydes <strong>til</strong><br />

forældre <strong>og</strong> <strong>børn</strong> af statsforvaltningerne i forbindelse<br />

med etablering af samvær eller aftaler <strong>om</strong><br />

forældremyndighed ved samlivsophævelse. Der<br />

kan i øvrigt henvises <strong>til</strong> lov <strong>om</strong> forældremyndighed<br />

<strong>og</strong> samvær. K<strong>om</strong>muner <strong>og</strong> statsforvaltninger<br />

bør informere hinanden <strong>om</strong>, hvilke rådgivnings<strong>til</strong>bud<br />

de har.<br />

Endvidere skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen efter<br />

sundhedslovens § 122 vederlagsfrit <strong>til</strong>byde alle<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med <strong>særlig</strong>e behov en øget indsats<br />

ind<strong>til</strong> undervisningspligtens ophør, herunder<br />

34<br />

øget rådgivning samt yderligere forebyggende<br />

undersøgelser ved sundhedsplejerske eller læge.<br />

Med henblik på at <strong>til</strong>godese <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med<br />

<strong>særlig</strong>e behov, skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen efter<br />

sundhedslovens § 123 oprette en tværfaglig<br />

gruppe der skal sikre, at den enkeltes udvikling,<br />

sundhed <strong>og</strong> trivsel fremmes, <strong>og</strong> at der i <strong>til</strong>strækkeligt<br />

<strong>om</strong>fang formidles kontakt <strong>til</strong> lægefaglig,<br />

psykol<strong>og</strong>isk <strong>og</strong> anden sagkundskab.<br />

Herudover findes der forskellige former for<br />

rådgivning i privat regi, der retter sig mod både<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> voksne, <strong>og</strong> hvor det er vigtigt, at k<strong>om</strong>munen<br />

er opmærks<strong>om</strong> på disse <strong>til</strong>bud. Der findes<br />

bl.a. netbaseret rådgivning <strong>og</strong> telefonrådgivning<br />

<strong>til</strong> <strong>børn</strong>, mens der er foreninger, der retter deres<br />

arbejde mod forældre <strong>og</strong> pårørende. Rådgivningerne<br />

er ofte etableret af organisationer eller foreninger,<br />

der anvender hel eller delvis frivillig arbejdskraft.<br />

Private rådgivningsmuligheder udgør<br />

et vigtigt supplement <strong>til</strong> de k<strong>om</strong>munale <strong>til</strong>bud,<br />

men fritager ikke k<strong>om</strong>munen for pligten <strong>til</strong> at<br />

yde rådgivning.<br />

VISO<br />

42. Den nationale videns- <strong>og</strong> specialrådgivningsorganisation<br />

– VISO – bistår k<strong>om</strong>muner,<br />

regionale <strong>til</strong>bud <strong>og</strong> borgere med gratis vejledende<br />

specialrådgivning i de mest specialiserede <strong>og</strong><br />

k<strong>om</strong>plicerede enkeltsager, hvor den fornødne<br />

ekspertise ikke kan forventes at være <strong>til</strong> stede i<br />

den enkelte k<strong>om</strong>mune.<br />

Om VISO henvises der i øvrigt <strong>til</strong> <strong>Vejledning</strong><br />

1 <strong>til</strong> lov <strong>om</strong> social service <strong>om</strong> formål, målgrupper,<br />

rådgivning m.v.<br />

Regionens opgaver vedrørende <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong><br />

43. Om regionernes opgaver henvises <strong>til</strong> <strong>Vejledning</strong><br />

1 <strong>til</strong> lov <strong>om</strong> social service <strong>om</strong> formål,<br />

målgrupper, rådgivning m.v.<br />

Inddragelse af forældre uden del i<br />

forældremyndigheden<br />

44. I en del af de familier, hvor der er behov<br />

for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>, vil der være tale <strong>om</strong>, at den ene<br />

forælder har forældremyndigheden alene. Hvis<br />

der skal træffes en afgørelse <strong>om</strong> foranstaltninger<br />

efter lov <strong>om</strong> social service, træffes beslutningen<br />

her<strong>om</strong> kun i forhold <strong>til</strong> forældremyndighedsindehaveren.<br />

Derfor er det s<strong>om</strong> udgangspunkt alene<br />

forældremyndighedsindehaveren, der er part i<br />

sagen. Den forælder, der ikke har del i forældre-

myndigheden, er d<strong>og</strong> part i afgørelser, der gælder<br />

dennes ret <strong>til</strong> at bevare kontakten <strong>til</strong> barnet<br />

eller den <strong>unge</strong>, <strong>og</strong> har ret <strong>til</strong> at klage over afgørelser,<br />

der begrænser kontakten eller, hvor der<br />

gives afslag på <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> samvær, s<strong>om</strong> forældremyndighedsindehaveren<br />

har givet samtykke <strong>til</strong>.<br />

Samtidig er det vigtigt at være opmærks<strong>om</strong> på<br />

de ressourcer, der kan ligge hos den anden forælder.<br />

Når familieforholdene skal afdækkes s<strong>om</strong><br />

del i servicelovens § 50-undersøgelsen, indebærer<br />

det bl.a., at forholdet <strong>til</strong> eventuelle forældre<br />

uden del i forældremyndigheden skal afdækkes,<br />

se evt. pkt. 256 ff. Forældre uden del i forældremyndigheden<br />

vil kunne spille en positiv rolle for<br />

barnet, det er derfor vigtigt at trække på de eventuelle<br />

ressourcer der findes her.<br />

Derudover skal k<strong>om</strong>munen være opmærks<strong>om</strong><br />

på, at den almindelige adgang <strong>til</strong> at få information<br />

<strong>om</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s forhold, s<strong>om</strong><br />

fremgår af lov <strong>om</strong> forældremyndighed <strong>og</strong> samvær<br />

§ 19, <strong>og</strong>så finder anvendelse, når det drejer<br />

sig <strong>om</strong> et barn eller en ung, der er anbragt uden<br />

for hjemmet. Det betyder, at den forælder, der<br />

ikke har del i forældremyndigheden, har ret <strong>til</strong><br />

efter anmodning at blive orienteret <strong>om</strong> barnets<br />

forhold fra skoler, <strong>børn</strong>einstitutioner samt fra social-<br />

<strong>og</strong> sundhedsvæsenet. Myndighederne kan<br />

ikke uopfordret videregive oplysninger, da forælderen<br />

selv skal tage initiativ <strong>til</strong> at bede de relevante<br />

myndigheder <strong>om</strong> oplysningerne. Myndigheden<br />

kan beslutte, at forælderen ikke skal have<br />

en orientering, hvis det vil være <strong>til</strong> skade for barnet.<br />

Statsforvaltningen kan endvidere beslutte, at<br />

forælderen ikke skal have adgang <strong>til</strong> at få en orientering<br />

<strong>om</strong> barnet, hvis adgangen bliver misbrugt.<br />

Adgangen <strong>til</strong> at få information <strong>om</strong>fatter<br />

alene oplysninger, der vedrører barnet <strong>og</strong> ikke<br />

oplysninger <strong>om</strong> forældremyndighedsindehaverens<br />

forhold. Myndighederne er kun forpligtet <strong>til</strong><br />

at give orientering <strong>om</strong> barnets forhold i et rimeligt<br />

<strong>om</strong>fang. Se i øvrigt nærmere i vejledning <strong>om</strong><br />

forældremyndighed <strong>og</strong> samvær.<br />

Samarbejde mellem statsforvaltning <strong>og</strong><br />

k<strong>om</strong>muner<br />

45. I sager, hvor kun den ene forælder har forældremyndigheden,<br />

kan der være behov for et<br />

samarbejde mellem statsforvaltningen <strong>og</strong> k<strong>om</strong>munen,<br />

fx hvis begge myndigheder skal undersøge<br />

barnets forhold.<br />

Hvis forældrene søger statsforvaltningen <strong>om</strong><br />

overførsel af forældremyndigheden fra den ene<br />

35<br />

forælder <strong>til</strong> den anden i forbindelse med en anbringelsessag,<br />

kan det være relevant, at k<strong>om</strong>munen<br />

<strong>og</strong> statsforvaltningen samarbejder <strong>om</strong> at få<br />

afdækket, <strong>om</strong> en overførsel vil være <strong>til</strong> barnets<br />

bedste. Dette indebærer bl.a. et samarbejde <strong>om</strong>kring<br />

en evt. undersøgelse af forældrenes forhold.<br />

46. Når der skal udveksles oplysninger mellem<br />

k<strong>om</strong>munen <strong>og</strong> statsforvaltningen, er det vigtigt,<br />

at der søges indhentet samtykke fra forældrene,<br />

jf. retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, da det er et<br />

godt udgangspunkt for det fortsatte samarbejde<br />

med forældrene. Hvis det ikke er muligt at få<br />

samtykke <strong>til</strong> at indhente oplysninger i en sag <strong>om</strong><br />

<strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, kan k<strong>om</strong>munen<br />

indhente oplysninger fra statsforvaltningen uden<br />

samtykke med hjemmel i retssikkerhedsloven<br />

§ 11 c, hvis det er nødvendigt for sagens behandling.<br />

Statsforvaltningen har mulighed for at bede<br />

k<strong>om</strong>munen <strong>om</strong> oplysninger, selv <strong>om</strong> der ikke er<br />

opnået samtykke fra forældrene, hvis det skønnes<br />

at være nødvendigt af hensyn <strong>til</strong> barnet eller<br />

den <strong>unge</strong>.<br />

Hvis statsforvaltningen beder <strong>om</strong> en vurdering<br />

af en families forhold i forbindelse med, at forældremyndigheden<br />

søges overdraget <strong>til</strong> en tredjemand,<br />

er k<strong>om</strong>munen forpligtet <strong>til</strong> at videregive<br />

de relevante oplysninger, hvis de er i besiddelse<br />

af dem. Adgangen <strong>til</strong> indhentelse af oplysninger<br />

reguleres af forvaltningsloven §§ 28 <strong>og</strong> 29 <strong>og</strong><br />

persondataloven § 6 stk. 1 nr. 6, § 7 stk. 2 nr. 4<br />

<strong>og</strong> § 8 stk. 1-3. Når k<strong>om</strong>munen videregiver oplysninger<br />

fra <strong>børn</strong>esagen <strong>til</strong> statsforvaltningen,<br />

vil disse oplysninger blive <strong>om</strong>fattet af retten <strong>til</strong><br />

partsaktindsigt, jf. forvaltningslovens § 9. Retten<br />

<strong>til</strong> aktindsigt kan begrænses efter forvaltningsloven<br />

§ 15, hvis der er afgørende hensyn <strong>til</strong><br />

andre private interesser, herunder hensynet <strong>til</strong><br />

barnet eller den <strong>unge</strong> eller den anden forælder,<br />

der taler imod det.<br />

Samvær med forældre uden del i<br />

forældremyndigheden<br />

47. En afgørelse <strong>om</strong> samvær, der er truffet af<br />

statsforvaltningen, ophæver eller indskrænker<br />

ikke k<strong>om</strong>munens <strong>til</strong>synspligt over for det barn<br />

eller den <strong>unge</strong>, s<strong>om</strong> sagen vedrører. Hvis k<strong>om</strong>munen<br />

i forbindelse med barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

ophold i k<strong>om</strong>munen på grund af samvær med en<br />

forælder bliver opmærks<strong>om</strong> på, at barnet kan<br />

have behov for <strong>støtte</strong>, må k<strong>om</strong>munen undersøge

sagen gennem indhentelse af oplysninger fra<br />

parterne <strong>og</strong> eventuelt andre myndigheder, herunder<br />

fx statsforvaltningen. K<strong>om</strong>munen har efter<br />

retssikkerhedslovens § 11 c krav på at få de nødvendige<br />

oplysninger udleveret. Hvis det på baggrund<br />

af de indhentede oplysninger viser sig, at<br />

der er behov for <strong>støtte</strong> under samværet eller, at<br />

det ikke er forsvarligt at gennemføre samværet,<br />

skal k<strong>om</strong>munen underrette forældremyndighedsindehaverens<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune eller statsforvaltningen,<br />

så der kan foretages en vurdering<br />

af et evt. behov for <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> samværet.<br />

Hvis statsforvaltningen eller k<strong>om</strong>munen bliver<br />

opmærks<strong>om</strong> på, at der er behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong><br />

i forbindelse med samvær for en forælder uden<br />

del i forældremyndigheden, kan det være relevant<br />

at koordinere indsatsen. Statsforvaltningerne<br />

kan have foranstaltet overvåget samvær i en<br />

periode, men da statsforvaltningerne ikke har<br />

mulighed for at etablere en permanent ordning,<br />

må k<strong>om</strong>munen træde <strong>til</strong>, fx i form af at give barnet<br />

en <strong>støtte</strong>person, s<strong>om</strong> kan være <strong>til</strong> stede under<br />

samværet, hvis det fortsat skønnes, at barnet har<br />

udbytte af samværet, <strong>og</strong> det på den baggrund besluttes,<br />

at samværet skal fortsætte, selv <strong>om</strong> samværet<br />

er problematisk. K<strong>om</strong>munen kan ikke fortsætte<br />

eller fastsætte overvåget samvær på samme<br />

måde s<strong>om</strong> statsforvaltningen, men kan med<br />

forældremyndighedsindehaverens samtykke <strong>til</strong>byde<br />

andre <strong>støtte</strong>foranstaltninger efter servicelovens<br />

§ 52. K<strong>om</strong>munen kan inden for viften af<br />

foranstaltninger i servicelovens § 52, stk. 3 <strong>til</strong>byde<br />

den hjælp, s<strong>om</strong> er nødvendig ud fra barnets<br />

individuelle behov. Det kan fx dreje sig <strong>om</strong> familiebehandling<br />

eller konsulentbistand. Samværsforælderen<br />

kan klage over en afgørelse <strong>om</strong><br />

<strong>støtte</strong> <strong>til</strong> samvær efter servicelovens § 52, da pågældende<br />

har en væsentlig retlig interesse i afgørelsen.<br />

K<strong>om</strong>munen kan <strong>og</strong>så yde <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> en kontaktperson<br />

eller personlig rådgiver <strong>til</strong> barnet eller<br />

den <strong>unge</strong>. Iværksættelse af sådanne foranstaltninger<br />

forudsætter forældremyndighedsindehaverens<br />

samtykke, jf. servicelovens § 52 stk. 1, da<br />

afgørelser <strong>om</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> i lov<br />

<strong>om</strong> social service træffes i forhold <strong>til</strong> forældremyndighedsindehaveren.<br />

Det er d<strong>og</strong> muligt at<br />

<strong>til</strong>byde barnet en personlig rådgiver eller en fast<br />

kontaktperson efter servicelovens § 52, stk. 3,<br />

nr. 6 <strong>og</strong> 7 uden forældremyndighedsindehaverens<br />

samtykke, jf. servicelovens § 56. Udgifter-<br />

36<br />

ne <strong>til</strong> foranstaltningerne afholdes af forældremyndighedsindehaverens<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune.<br />

Statsforvaltningen <strong>og</strong> k<strong>om</strong>munen bør i øvrigt<br />

overveje, <strong>om</strong> det i den konkrete sag kan være<br />

hensigtsmæssigt at koordinere eventuelle <strong>støtte</strong>foranstaltninger,<br />

der er sat i værk i forhold <strong>til</strong> forældremyndighedsindehaveren,<br />

med fastsættelsen<br />

af samvær med den anden forælder. Eksempelvis<br />

kan der i en sag, hvor der foregår familiebehandling,<br />

være nyttigt, at den tidsmæssige<br />

fastlæggelse af samværet med en forælder uden<br />

del i forældremyndigheden koordineres i forhold<br />

<strong>til</strong>, hvornår familiebehandlingen foregår.<br />

K<strong>om</strong>munen kan ikke regulere eller midlertidigt<br />

ophæve en samværsret for en forælder uden<br />

del i forældremyndigheden, der er fastsat af<br />

statsforvaltningen med mindre, der er tale <strong>om</strong> et<br />

anbragt barn, herunder et barn anbragt med samtykke<br />

fra forældremyndighedsindehaveren.<br />

K<strong>om</strong>munen kan alene rådgive <strong>og</strong> <strong>støtte</strong> forældre<br />

<strong>og</strong> <strong>børn</strong> samt oplyse statsforvaltningen <strong>om</strong> sin<br />

vurdering af forløbet af samværene. K<strong>om</strong>munen<br />

er d<strong>og</strong> forpligtet <strong>til</strong> at afbryde eller gribe ind i et<br />

konkret samvær, evt. ved en akut fjernelse af<br />

barnet eller den <strong>unge</strong>, hvis situationen er af alvorlig<br />

karakter.<br />

Bistand ved udpegning af<br />

forældremyndighedsindehaver<br />

Serviceloven:<br />

§ 57. Hvis ingen har forældremyndigheden<br />

over et barn eller en ung, skal k<strong>om</strong>munen<br />

i fornødent <strong>om</strong>fang medvirke <strong>til</strong>, at<br />

der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden.<br />

48. Forpligtelsen for k<strong>om</strong>munen efter servicelovens<br />

§ 57 <strong>til</strong> <strong>om</strong> nødvendigt at medvirke <strong>til</strong>, at<br />

der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden,<br />

gælder, hvad enten k<strong>om</strong>munen selv<br />

tager initiativ <strong>til</strong> at rejse sagen, eller af statsforvaltningen<br />

bliver bedt <strong>om</strong> at yde bistand. K<strong>om</strong>munen<br />

bør altid orientere statsforvaltningen <strong>om</strong><br />

forældremyndighedsindehaverens død, hvis<br />

denne har forældremyndigheden alene. Det er<br />

den hidtidige opholdsk<strong>om</strong>mune, der har forpligtelsen<br />

efter servicelovens § 57, hvis der ikke er<br />

en efterlevende forælder eller, hvis pågældende<br />

ikke er kendt af myndighederne. Ved forældre-

myndighedsindehaverens død bliver den efterlevende<br />

forælders opholdsk<strong>om</strong>mune <strong>og</strong>så opholdsk<strong>om</strong>mune<br />

for barnet. Det gælder <strong>og</strong>så i de<br />

<strong>til</strong>fælde, hvor der ingen kontakt er mellem barnet<br />

<strong>og</strong> den efterlevende forælder. Det kan gøre det<br />

nødvendigt at etablere et samarbejde mellem den<br />

k<strong>om</strong>mune, hvor den afdøde forælder boede, <strong>og</strong><br />

k<strong>om</strong>munen, hvor den efterlevende forælder bor,<br />

for at sikre en god overgang for barnet. Dette er<br />

<strong>særlig</strong>t vigtigt, hvis fraflytningsk<strong>om</strong>munen vurderer,<br />

at der kan være behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong><br />

barnet i anledning af dødsfaldet.<br />

49. Afgørelsen <strong>om</strong>, hvem der skal have forældremyndigheden,<br />

træffes af statsforvaltningen.<br />

Ved afgørelsen inddrager statsforvaltningen <strong>til</strong>lige<br />

eventuelle <strong>til</strong>kendegivelser efter § 15 i lov<br />

<strong>om</strong> forældremyndighed <strong>og</strong> samvær fra indehavere<br />

af forældremyndigheden <strong>om</strong>, hvem der efter<br />

deres død bør have <strong>til</strong>lagt forældremyndigheden<br />

(»<strong>børn</strong>etestamenter«). I en række <strong>til</strong>fælde vil det<br />

ikke være nødvendigt at inddrage k<strong>om</strong>munen.<br />

Hvis statsforvaltningen anmoder <strong>om</strong> det, er<br />

k<strong>om</strong>munen forpligtet <strong>til</strong> at afgive en udtalelse<br />

<strong>om</strong> barnet <strong>og</strong> <strong>om</strong> eventuelle ansøgere, jf. bekendtgørelse<br />

<strong>om</strong> forældremyndighed <strong>og</strong> samvær<br />

m.v. Dette gælder <strong>og</strong>så i de situationer, hvor der<br />

er en efterlevende forælder, <strong>og</strong> andre end forælderen<br />

beder <strong>om</strong> forældremyndigheden.<br />

Hvis k<strong>om</strong>munen eller statsforvaltningen ikke<br />

umiddelbart er bekendt med personer, s<strong>om</strong> kan<br />

k<strong>om</strong>me på tale, må k<strong>om</strong>munen yde en aktiv indsats<br />

for at finde frem <strong>til</strong> egnede personer, da intet<br />

barn kan være foruden forældremyndighedsindehaver.<br />

K<strong>om</strong>munen må tage kontakt med barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> selv, pårørende, bekendte eller<br />

andre, der står barnet eller den <strong>unge</strong> nær, med<br />

henblik på at finde frem <strong>til</strong> den eller de personer,<br />

der vil være egnede <strong>til</strong> at blive udpeget s<strong>om</strong> indehaver<br />

af forældremyndigheden. K<strong>om</strong>munen<br />

må være opmærks<strong>om</strong> på, <strong>om</strong> der er behov for at<br />

bede statsforvaltningen <strong>om</strong> at få udpeget en midlertidig<br />

indehaver af forældremyndigheden <strong>og</strong><br />

evt. k<strong>om</strong>me med forslag <strong>til</strong> en egnet forældremyndighedsindehaver.<br />

Det kan være nødvendigt,<br />

hvis der ikke umiddelbart er n<strong>og</strong>en, der ansøger<br />

<strong>om</strong> at få forældremyndigheden, men <strong>og</strong>så<br />

i <strong>til</strong>fælde, hvor der er uenighed <strong>om</strong> forældremyndighedsspørgsmålet.<br />

50. Den, der udpeges s<strong>om</strong> forældremyndighedsindehaver<br />

af statsforvaltningen, bliver sam-<br />

37<br />

tidig værge, men får ikke forsørgelsespligt for<br />

barnet eller den <strong>unge</strong>. Det betyder, at hvis der er<br />

en efterlevende forælder, s<strong>om</strong> ikke får <strong>til</strong>lagt forældremyndigheden,<br />

er denne forpligtet <strong>til</strong> at bidrage<br />

<strong>til</strong> forsørgelsen. Bidragspligten iværksættes<br />

ved at kontakte forælderens bopælsk<strong>om</strong>mune.<br />

Hvis forældremyndighedsindehaveren er afgået<br />

ved døden, kan k<strong>om</strong>munen yde hjælp <strong>til</strong><br />

barnets forsørgelse, med henvisning <strong>til</strong> lov <strong>om</strong><br />

aktiv socialpolitik § 84. Der kan kun ydes kontanthjælp<br />

<strong>til</strong> mindreårige i de <strong>til</strong>fælde, hvor barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> selv er forsørger på grund af,<br />

at pågældende har fået et barn eller har indgået<br />

ægteskab.<br />

Finansiering<br />

51. K<strong>om</strong>munerne har det fulde myndigheds<strong>og</strong><br />

finansieringsansvar for sociale <strong>til</strong>bud. En<br />

k<strong>om</strong>mune kan derfor beslutte at visitere et barn<br />

eller en ung <strong>til</strong> et af k<strong>om</strong>munens egne <strong>til</strong>bud eller<br />

vælge at anvende andre k<strong>om</strong>muners <strong>til</strong>bud, regionale<br />

eller private <strong>til</strong>bud.<br />

K<strong>om</strong>munens udgifter <strong>til</strong> almindelig rådgivning,<br />

undersøgelse <strong>og</strong> behandling samt <strong>til</strong>syn efter<br />

servicelovens §§ 10, 11 <strong>og</strong> 146 afholdes endeligt<br />

af k<strong>om</strong>munen. Det samme gælder udgifter<br />

<strong>til</strong> administration, fx udgifter <strong>til</strong> undersøgelser,<br />

herunder de i servicelovens §§ 50 <strong>og</strong> 51 nævnte.<br />

52. K<strong>om</strong>munen afholder endeligt udgifterne<br />

vedrørende foranstaltninger for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong><br />

med <strong>særlig</strong>e behov for <strong>støtte</strong> efter servicelovens<br />

§ 52, stk. 3, 4 <strong>og</strong> 5, § 54, <strong>og</strong> § 76, stk. 2, 3<strong>og</strong> 5.<br />

Staten afholder 25 % af de udgifter, der overstiger<br />

0,8 mio. kr. <strong>og</strong> 50 % af de udgifter, der<br />

overstiger 1,5 mio. kr., jf. servicelovens § 176.<br />

Der er en løbende justering af beløbene, se servicelovens<br />

§ 176, stk. 3 <strong>og</strong> Socialministeriets bekendtgørelse<br />

nr. 1019 af 10. oktober 2006 <strong>om</strong><br />

statsrefusion i <strong>særlig</strong>t dyre enkeltsager efter<br />

§ 176 i lov <strong>om</strong> social service.<br />

Staten refunderer 50 % af en k<strong>om</strong>munes udgifter<br />

<strong>til</strong> advokatbistand efter servicelovens § 72, jf.<br />

servicelovens § 131.<br />

Finansiering af udgifter <strong>til</strong> flygtninge <strong>og</strong> <strong>børn</strong> af<br />

asylansøgere<br />

53. For udlændinge, der er <strong>om</strong>fattet af servicelovens<br />

§ 181, stk. 1, afholder staten fuldt ud udgifter<br />

<strong>til</strong> hjælp efter servicelovens § 52, stk. 3, nr.<br />

1-7, § 52, stk. 3, nr. 9, § 54, § 76, stk. 2 <strong>og</strong> stk. 3,

nr. 2 <strong>og</strong> 3, i de første tre år efter datoen for opholds<strong>til</strong>ladelsen.<br />

Derudover afholder staten udgifterne<br />

<strong>til</strong> udlændinge, s<strong>om</strong> inden 12 måneder<br />

efter dagen fra opholds<strong>til</strong>ladelsen på grund af betydelig<br />

<strong>og</strong> varig nedsat fysisk <strong>og</strong> psykisk funktionsevne<br />

anbringes i døgnophold, d<strong>og</strong> kun ind<strong>til</strong><br />

den pågældende i en sammenhængende periode<br />

på to år har klaret sig selv. Endelig afholder staten<br />

udgiften <strong>til</strong> mindreårige asylansøgere, der får<br />

opholds<strong>til</strong>ladelse, d<strong>og</strong> længst ind<strong>til</strong> de fylder 18<br />

år, eller barnets forældre får lovligt ophold her i<br />

landet.<br />

Disse udgifter er <strong>om</strong>fattet af bestemmelserne i<br />

Socialministeriets bekendtgørelser <strong>om</strong> regnskabsaflæggelse<br />

<strong>og</strong> refusion <strong>og</strong> revision.<br />

Straffebestemmelse<br />

54. Efter servicelovens § 156 straffes den, s<strong>om</strong><br />

<strong>til</strong>skynder eller hjælper et barn eller en ung, der<br />

er anbragt uden for hjemmet efter serviceloven,<br />

hvis den pågældende hjælper et barn eller en<br />

ung, <strong>til</strong> at undvige eller selv holder den undvegne<br />

skjult. Den pågældende kan straffes, med<br />

fængsel i ind<strong>til</strong> to år eller under formildende <strong>om</strong>stændigheder<br />

med bøde.<br />

55. Den, der i strid med reglerne i serviceloven<br />

anbringer eller modtager et barn eller en <strong>unge</strong> i<br />

pleje eller fjerner et barn eller en ung fra familiepleje,<br />

straffes med bøde, jf. servicelovens § 157.<br />

Kapitel 2<br />

Underretningspligt<br />

56. I dette kapitel beskrives underretningspligten,<br />

s<strong>om</strong> er en personlig pligt, der gælder både<br />

for fagpersoner <strong>og</strong> den almindelige borger, når<br />

de pågældende får kendskab <strong>til</strong> eller formodning<br />

<strong>om</strong>, at et barn eller en ung har brug for <strong>særlig</strong><br />

<strong>støtte</strong>.<br />

Fagpersoners underretningspligt<br />

Serviceloven:<br />

§153. Socialministeren kan i en bekendtgørelse<br />

fastsætte regler, hvorefter<br />

personer, der udøver offentlig tjeneste eller<br />

hverv, skal underrette k<strong>om</strong>munen, hvis<br />

de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet<br />

får kendskab <strong>til</strong> forhold, der giver formodning<br />

<strong>om</strong>, at et barn eller en ung under<br />

18 år har behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>.<br />

38<br />

Stk. 2. Socialministeren kan i en bekendtgørelse<br />

fastsætte regler <strong>om</strong> underretningspligt<br />

for andre grupper af personer, der under<br />

udøvelse af deres erhverv får kendskab<br />

<strong>til</strong> forhold, s<strong>om</strong> bevirker, at der kan være<br />

anledning <strong>til</strong> foranstaltninger efter denne<br />

lov.<br />

Stk. 3. Socialministeren kan i en bekendtgørelse<br />

fastsætte regler, hvorefter personer,<br />

der udøver offentlig tjeneste eller hverv,<br />

skal underrette k<strong>om</strong>munen, hvis de under<br />

udøvelsen af deres tjeneste eller hverv får<br />

kendskab <strong>til</strong> en gravid kvinde med alvorlige<br />

misbrugsproblemer, der giver formodning<br />

<strong>om</strong>, at der er behov for <strong>støtte</strong>. Socialministeren<br />

kan i en bekendtgørelse fastsætte<br />

<strong>til</strong>svarende regler for andre grupper, der<br />

under udøvelsen af deres erhverv får kendskab<br />

<strong>til</strong> sådanne forhold.<br />

Stk. 4. …<br />

57. Servicelovens § 153 handler <strong>om</strong> underretningspligt<br />

for personer, der gennem deres arbejde<br />

får kendskab <strong>til</strong> eller formodning <strong>om</strong>, at et<br />

barn eller en ung under 18 år har brug for <strong>særlig</strong><br />

<strong>støtte</strong>.<br />

Underretningspligten foreligger, når barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> har vanskeligheder i forhold <strong>til</strong> de<br />

daglige <strong>om</strong>givelser, skolen eller samfundet eller<br />

i øvrigt lever under u<strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende forhold, eller<br />

når der er behov for <strong>støtte</strong> pga. nedsat fysisk<br />

eller psykisk funktionsevne.<br />

Der er ikke i den sociale lovgivning en opremsning<br />

af, hvad der konkret hører under underretningspligten.<br />

Underretningspligten efter<br />

§ 153 kan således siges, at <strong>om</strong>fatte alle de <strong>til</strong>fælde,<br />

hvor en offentlig ansat får kendskab <strong>til</strong> forhold,<br />

der giver en formodning <strong>om</strong>, at et barn eller<br />

en ung under 18 år har behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>,<br />

herunder at de fra forældres eller andre opdrageres<br />

side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende<br />

behandling eller lever under forhold, der bringer<br />

dets sundhed eller udvikling i fare.<br />

Underretningspligten er ikke betinget af, at der<br />

er tale <strong>om</strong> <strong>om</strong>sorgsvigt, overgreb eller lignende<br />

situationer. Det er således <strong>til</strong>strækkeligt, at barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> har vanskeligheder, s<strong>om</strong> man<br />

ikke selv kan gøre n<strong>og</strong>et ved. I disse <strong>til</strong>fælde skal<br />

de sociale myndigheder <strong>og</strong>så inddrages med det<br />

samme.

Underretningspligten indtræder kun, hvis det<br />

ikke er muligt selv at afhjælpe problemerne i tide<br />

gennem dial<strong>og</strong> med forældrene <strong>og</strong> barnet eller<br />

den <strong>unge</strong>.<br />

Hvem påhviler underretningspligten<br />

58. Underretningspligten i § 153 påhviler alle<br />

offentligt ansatte <strong>og</strong> andre med offentlige hverv,<br />

herunder <strong>og</strong>så ansatte ved statsforvaltningerne,<br />

der i forbindelse med behandlingen af en sag <strong>om</strong><br />

forældremyndighed eller samvær får kendskab<br />

<strong>til</strong>, at et barn eller en ung kan have behov for <strong>særlig</strong><br />

<strong>støtte</strong>.<br />

Underretningspligten <strong>om</strong>fatter derudover bl.a.<br />

privatpraktiserende læger, ansatte ved frie<br />

grundskoler <strong>og</strong> frie kostskoler, dagpasnings<strong>til</strong>bud,<br />

der er drevet s<strong>om</strong> selvejende institutioner<br />

samt opholdssteder, krisecentre, familiepleje,<br />

behandlings<strong>til</strong>bud <strong>og</strong> andre private <strong>til</strong>bud, der<br />

for det offentlige udfører opgaver rettet mod personer<br />

med sociale eller andre <strong>særlig</strong>e problemer.<br />

Uddelegering af underretningspligten<br />

59. Underretningspligten efter § 153 er en personlig<br />

pligt, <strong>og</strong> hvis man vurderer, at det er nødvendigt<br />

at foretage en underretning af hensyn <strong>til</strong><br />

barnet, er der pligt <strong>til</strong> dette. Enhver er således ansvarlig<br />

for at reagere <strong>og</strong> handle på sin egen bekymring.<br />

Det kan i n<strong>og</strong>le <strong>til</strong>fælde være hensigtsmæssigt<br />

at lade underretningerne gå gennem ledelsen, således<br />

at lederen på skolen, institutionen m.v. er<br />

den, der i alle <strong>til</strong>fælde underretter de sociale<br />

myndigheder. Hvis det er aftalt, at det er lederen<br />

på skolen, der underretter, vil dette d<strong>og</strong> ikke fritage<br />

den oprindelige underretter for et ansvar,<br />

hvis lederen vælger ikke at underrette. Underretningspligten<br />

må således aldrig <strong>til</strong>sidesættes.<br />

Underretningspligten er s<strong>om</strong> nævnt en personlig<br />

pligt. Pligten <strong>til</strong> underretning er d<strong>og</strong> ikke ultimativ.<br />

Det skal først vurderes <strong>om</strong> pågældende<br />

gennem sin tjeneste har rimelig mulighed for i<br />

tide at afhjælpe vanskelighederne.<br />

Når n<strong>og</strong>en virker i offentlig tjeneste eller<br />

hverv, nægter eller undlader at opfylde sin pligt,<br />

s<strong>om</strong> tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterk<strong>om</strong>me<br />

lovlig tjenstlig befaling, straffes han/<br />

hun med bøde eller hæfte. Dette følger af straffelovens<br />

§ 156. Straffen kan i <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde forhøjes,<br />

hvis den pågældende tidligere er fundet<br />

39<br />

skyldig i en efter det fyldte 18. år begået strafbar<br />

handling.<br />

Mistanke <strong>om</strong> seksuelle eller fysiske overgreb<br />

mod <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong><br />

60. Den k<strong>om</strong>munale forvaltning <strong>og</strong> anbringelsesstederne<br />

skal være <strong>særlig</strong>t opmærks<strong>om</strong> på <strong>til</strong>fælde,<br />

hvor der er mistanke <strong>om</strong> seksuelle eller<br />

fysiske overgreb mod <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, herunder<br />

hvis der er <strong>unge</strong>, der har en uhensigtsmæssig<br />

seksuel adfærd, så der kan træffes de fornødne<br />

foranstaltninger <strong>til</strong> beskyttelse af barnet eller den<br />

<strong>unge</strong>. Den <strong>særlig</strong>e opmærks<strong>om</strong>hed skal ligeledes<br />

rettes mod seksuelle overgreb, når barnet er anbragt.<br />

Det kan være hensigtsmæssigt, at k<strong>om</strong>munen<br />

har et beredskab klar <strong>til</strong> disse svære sager, jf. pkt.<br />

68. Derudover kan der hentes hjælp hos SISO,<br />

der er et videnscenter vedrørende den socialfaglige<br />

indsats <strong>til</strong> bekæmpelse af seksuelle overgreb<br />

på <strong>børn</strong>.<br />

Henvendelse <strong>til</strong> politiet<br />

61. Er der reel <strong>og</strong> kvalificeret mistanke <strong>om</strong>, at<br />

et barn bliver seksuelt misbrugt, skal underretteren<br />

ligeledes rette henvendelse <strong>til</strong> politiet. Politiet<br />

får herved mulighed for at efterforske sagen.<br />

Underretning <strong>om</strong> alvorlige misbrugsproblemer,<br />

servicelovens § 153, stk. 3<br />

62. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller<br />

hverv, skal underrette k<strong>om</strong>munen, hvis de under<br />

udøvelsen af deres tjeneste eller hverv får<br />

kendskab <strong>til</strong> en gravid kvinde med alvorlige misbrugsproblemer,<br />

der giver formodning <strong>om</strong>, at<br />

der er behov for <strong>støtte</strong> på grund af sundhedsrisiko<br />

for det k<strong>om</strong>mende barn.<br />

Der er på en ene side tale <strong>om</strong> en underretningspligt,<br />

der kan have betydning for det k<strong>om</strong>mende<br />

barn, <strong>og</strong> på den anden side er der tale <strong>om</strong> en bestemmelse,<br />

der pålægger visse personer at bryde<br />

deres tavshedspligt. Da videregivelse af rent personlige<br />

oplysninger uden samtykke kan skade<br />

muligheden for at skabe <strong>og</strong> bevare et åbent <strong>til</strong>lidsforhold<br />

mellem den gravide <strong>og</strong> den, der videregiver<br />

oplysningerne, er underretningspligten<br />

begrænset <strong>til</strong> at <strong>om</strong>handle gravide kvinder med<br />

et alvorligt alkohol- eller stofmisbrug. At misbruget<br />

skal være alvorligt, betyder at det skal<br />

have konsekvenser for den enkelte <strong>og</strong> familien i

en sådan grad, at det er rimeligt at handle i forhold<br />

<strong>til</strong> det.<br />

De nærmere regler <strong>om</strong> fagpersoners<br />

underretningspligt<br />

63. De nærmere regler <strong>om</strong> underretningspligten<br />

efter § 153, stk. 1, 2 <strong>og</strong> 3, er fastsat i Socialministeriets<br />

bekendtgørelse <strong>om</strong> underretningspligt<br />

over for k<strong>om</strong>munen efter lov <strong>om</strong> social service,<br />

der er optrykt s<strong>om</strong> bilag 1 <strong>til</strong> denne vejledning.<br />

Reglerne <strong>om</strong> underretningspligt <strong>og</strong> videregivelse<br />

af oplysninger er nærmere beskrevet i<br />

Socialministeriets »Håndb<strong>og</strong> <strong>om</strong> hjælp <strong>til</strong> <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong> gennem dial<strong>og</strong> <strong>og</strong> samarbejde med forældrene«,<br />

(Dial<strong>og</strong>vejledningen), samt i Socialministeriets<br />

hæfte »Hvad må du sige?«. Tavshedspligtsvejledningen<br />

er optrykt s<strong>om</strong> bilag 16<br />

<strong>til</strong> denne vejledning.<br />

Borgerens underretningspligt<br />

Serviceloven:<br />

§154. Den, der får kendskab <strong>til</strong>, at et<br />

barn eller en ung under 18 år fra forældres<br />

eller andre opdrageres side udsættes for<br />

vanrøgt eller nedværdigende behandling<br />

eller lever under forhold, der bringer dets<br />

sundhed eller udvikling i fare, har pligt <strong>til</strong><br />

at underrette k<strong>om</strong>munen.<br />

64. Enhver der får kendskab <strong>til</strong>, at et barn eller<br />

en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller andre<br />

forhold, s<strong>om</strong> er <strong>til</strong> fare for dets udvikling <strong>og</strong><br />

sundhed, herunder vold, mishandling, seksuelle<br />

overgreb, <strong>om</strong>skæring m.v. har efter servicelovens<br />

§ 154 en pligt <strong>til</strong> at underrette k<strong>om</strong>munen.<br />

Den der underretter, bliver ikke part i barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s sag, <strong>og</strong> underretteren vil derfor<br />

ikke kunne få oplysninger <strong>om</strong>, hvilken hjælp eller<br />

<strong>støtte</strong> k<strong>om</strong>munen giver barnet eller den <strong>unge</strong>.<br />

Der er ikke formkrav <strong>til</strong>, hvordan en underretning<br />

skal finde sted. Det kan således både være<br />

skriftligt, telefonisk, mundtligt, via e-mail, sms<br />

etc. En underretning kan <strong>og</strong>så ske anonymt, se<br />

pkt. 66.<br />

Sammenhæng mellem underretningspligt <strong>og</strong><br />

k<strong>om</strong>munens rådgivning<br />

65. Reglerne <strong>om</strong> underretningspligt efter<br />

§§ 153 <strong>og</strong> 154 har sammenhæng med, at det efter<br />

40<br />

§ 11 påhviler k<strong>om</strong>munen at yde forældremyndighedsindehaveren<br />

eller andre, der sørger for et<br />

barn eller en ung, rådgivning med henblik på løsning<br />

af vanskeligheder i familien <strong>og</strong> at det efter<br />

§ 50 påhviler k<strong>om</strong>munen at sørge for, at barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s forhold undersøges, hvis det må<br />

antages, at barnet eller den <strong>unge</strong> trænger <strong>til</strong> <strong>særlig</strong><br />

<strong>støtte</strong>. Se kapitel 10.<br />

Kvittering for underretninger<br />

Serviceloven:<br />

§ 155. Hvis k<strong>om</strong>munen modtager en underretning<br />

<strong>om</strong>, at et barn eller en ung kan<br />

have behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>, skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

senest seks hverdage efter<br />

modtagelsen af underretningen sende en<br />

bekræftelse af modtagelsen.<br />

66. Når k<strong>om</strong>munen har modtaget underretningen,<br />

skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen efter servicelovens<br />

§ 155 kvittere for modtagelsen inden seks<br />

hverdage, men dette er alene en bekræftelse af, at<br />

k<strong>om</strong>munen har registreret underretningen, <strong>og</strong><br />

kvitteringen må ikke indeholde oplysninger <strong>om</strong>,<br />

hvad k<strong>om</strong>munen påtænker at foretage sig i den<br />

enkelte sag. Det kan være hensigtsmæssigt, at<br />

kvitteringen indeholder generelle oplysninger<br />

<strong>om</strong>, hvad k<strong>om</strong>munen normalt gør. Kvitteringen<br />

kan <strong>og</strong>så oplyse <strong>om</strong>, at den, der foretager underretning,<br />

ikke bliver part i sagen, ikke vil blive løbende<br />

orienteret <strong>om</strong> sagens forløb <strong>og</strong> ikke kan<br />

klage over de skridt, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen vælger at<br />

foretage eller vælger ikke at foretage. Da underretteren<br />

ikke er part, vil der alene være adgang <strong>til</strong><br />

aktindsigt i de oplysninger, s<strong>om</strong> den pågældende<br />

selv er fremk<strong>om</strong>met med.<br />

En underretning i medfør af servicelovens<br />

§§ 153 eller 154 medfører ikke, at k<strong>om</strong>munen<br />

bliver forpligtet <strong>til</strong> at iværksætte foranstaltninger.<br />

K<strong>om</strong>munen skal i første <strong>om</strong>gang vurdere,<br />

<strong>om</strong> der på baggrund af underretningen er behov<br />

for at igangsætte en undersøgelse efter servicelovens<br />

§ 50.<br />

I visse <strong>til</strong>fælde vil henvendelsen nødvendiggøre,<br />

at k<strong>om</strong>munen må undersøge, <strong>om</strong> der er behov<br />

for <strong>støtte</strong>, fx ved at rette henvendelse <strong>til</strong> skole eller<br />

dag<strong>til</strong>bud. Dette følger af k<strong>om</strong>munens almindelige<br />

forpligtelse efter servicelovens § 146, <strong>til</strong><br />

at føre <strong>til</strong>syn med de forhold, s<strong>om</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>

lever under. Udgangspunktet er, at forældremyndighedsindehaverne<br />

giver samtykke <strong>til</strong>, at der<br />

foretages en nærmere undersøgelse af barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s forhold, <strong>og</strong> der bør s<strong>om</strong> klart udgangspunkt<br />

altid søges indhentet samtykke.<br />

Undtagelsen kan være situationer, hvor der er<br />

mistanke <strong>om</strong>, at en af forældrene begår overgreb<br />

på barnet eller den <strong>unge</strong>. Også i disse situationer<br />

bør det d<strong>og</strong> overvejes, <strong>om</strong> det er muligt at indhente<br />

samtykke.<br />

Afhængig af indholdet af underretningen vil<br />

en henvendelse fra k<strong>om</strong>munen <strong>til</strong> dag<strong>til</strong>bud, skole<br />

eller lignende kunne ske uden forudgående<br />

samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden,<br />

jf. retssikkerhedsloven § 11 c, men k<strong>om</strong>munen<br />

bør i videst muligt <strong>om</strong>fang sikre sig samtykke,<br />

jf. retssikkerhedsloven § 11 a. Hvis der ikke<br />

foreligger et forudgående samtykke, bør forældrene<br />

orienteres <strong>om</strong> underretningen, <strong>og</strong> <strong>om</strong> hvilke<br />

oplysninger der eventuelt er indhentet s<strong>om</strong><br />

følge heraf. Dette gælder, hvad enten sagen henlægges<br />

eller giver anledning <strong>til</strong> overvejelser <strong>om</strong><br />

iværksættelse af en egentlig undersøgelse efter<br />

servicelovens § 50, eller efter servicelovens<br />

§ 51, jf. kapitel 10. Også i de <strong>til</strong>fælde hvor k<strong>om</strong>munen<br />

ud fra sit forudgående kendskab <strong>til</strong> familien<br />

kan fastslå, at underretningen er grundløs,<br />

bør k<strong>om</strong>munen underrette familien. En egentlig<br />

pligt <strong>til</strong> at underrette familien vil afhænge af den<br />

konkrete sag, men k<strong>om</strong>munen må være meget<br />

opmærks<strong>om</strong> på, at familien inddrages så tidligt<br />

s<strong>om</strong> muligt, hvis det k<strong>om</strong>mer på tale at iværksætte<br />

undersøgelser <strong>og</strong> lignende, jf. retssikkerhedsloven<br />

§ 4.<br />

K<strong>om</strong>munen har notatpligt, når den modtager<br />

oplysninger <strong>om</strong> en sags faktiske <strong>om</strong>stændigheder,<br />

når disse har betydning for en sags afgørelse.<br />

Dette fremgår af offentlighedsloven § 6. Notatpligten<br />

gælder kun i sager, hvor der skal træffes<br />

afgørelse. Det afgørende for notatpligten er,<br />

<strong>om</strong> der er modtaget oplysninger, der kan bidrage<br />

<strong>til</strong> at skabe klarhed <strong>om</strong> sagens faktiske <strong>om</strong>stændigheder,<br />

<strong>og</strong> disse oplysninger ikke allerede<br />

fremgår af sagen. Et <strong>særlig</strong>t problem foreligger,<br />

hvor der er tale <strong>om</strong> anonyme henvendelser. Problemet<br />

kan opstå i 2 forskellige situationer. I den<br />

ene situation, hvor underretteren er anonym <strong>og</strong>så<br />

i forhold <strong>til</strong> k<strong>om</strong>munen, kan det være nødvendigt,<br />

at k<strong>om</strong>munen foretager en undersøgelse på<br />

baggrund af den anonyme henvendelse, men arten<br />

<strong>og</strong> <strong>om</strong>fanget må i høj grad afhænge af de<br />

konkrete <strong>om</strong>stændigheder, <strong>og</strong> der kan i sådanne<br />

41<br />

<strong>til</strong>fælde være <strong>særlig</strong> grund <strong>til</strong> straks at orientere<br />

familien <strong>om</strong> underretningen, <strong>og</strong> <strong>om</strong> at den er<br />

anonym.<br />

I den anden situation kan k<strong>om</strong>munen være bekendt<br />

med underretterens navn, men denne ønsker<br />

at være anonym på grund af forholdet <strong>til</strong> familien.<br />

Der er efter forvaltningslovens § 15 mulighed<br />

for at undtage navnet på underretteren fra<br />

aktindsigt, men kun når dette kan begrundes med<br />

et <strong>særlig</strong>t hensyn <strong>til</strong> underretteren, <strong>og</strong> kun hvis<br />

dette hensyn klart overstiger hensynet <strong>til</strong> familiens<br />

behov for at få oplyst identiteten på underretteren.<br />

Det følger heraf, at k<strong>om</strong>munen ikke på<br />

tidspunktet for underretningen kan love en underretter,<br />

at pågældende kan være anonym i forhold<br />

<strong>til</strong> familien. Den afvejning mellem hensynet<br />

<strong>til</strong> underretteren <strong>og</strong> hensynet <strong>til</strong> familien,<br />

s<strong>om</strong> skal foretages efter forvaltningslovens § 15,<br />

kan ikke foretages på tidspunktet for underretningen,<br />

hvor k<strong>om</strong>munen ikke nødvendigvis har<br />

kendskab <strong>til</strong> familiens forhold.<br />

Selv <strong>om</strong> underretteren ikke har klageadgang,<br />

har underretteren, s<strong>om</strong> alle andre, mulighed for<br />

at rette henvendelse <strong>til</strong> de sociale nævn eller Ankestyrelsen<br />

i de <strong>til</strong>fælde, hvor k<strong>om</strong>munen undlader<br />

at iværksætte nødvendige undersøgelser eller<br />

foranstaltninger, jf. servicelovens § 65, se kap.<br />

24.<br />

Tværk<strong>om</strong>munal underretningspligt<br />

Serviceloven:<br />

§152. Hvis en familie med et eller flere<br />

<strong>børn</strong> under 18 år flytter fra én k<strong>om</strong>mune <strong>til</strong><br />

en anden k<strong>om</strong>mune <strong>og</strong> fraflytningsk<strong>om</strong>munen<br />

finder, at et eller flere <strong>børn</strong> har behov<br />

for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>, skal fraflytningsk<strong>om</strong>munen<br />

underrette <strong>til</strong>flytningsk<strong>om</strong>munen<br />

her<strong>om</strong>.<br />

67. Når forældre <strong>til</strong> <strong>børn</strong> med behov for <strong>særlig</strong><br />

<strong>støtte</strong> flytter <strong>til</strong> en anden k<strong>om</strong>mune, er det vigtigt,<br />

at den nye k<strong>om</strong>mune bliver gjort opmærks<strong>om</strong><br />

på familiens behov. I mange <strong>til</strong>fælde vil forældrene<br />

selv tage kontakt <strong>til</strong> den nye k<strong>om</strong>mune<br />

for at få hjælp <strong>til</strong> løsning af problemerne, men<br />

der ses <strong>og</strong>så eksempler på, at forældre flytter <strong>til</strong><br />

en anden k<strong>om</strong>mune for at undgå iværksættelse af<br />

foranstaltninger, s<strong>om</strong> den hidtidige k<strong>om</strong>mune<br />

har påtænkt, men hvor der endnu ikke er truffet

afgørelse her<strong>om</strong>. I sådanne <strong>til</strong>fælde - <strong>og</strong> specielt<br />

hvis flytningen må antages at være betinget af en<br />

umiddelbart forestående anbringelse uden for<br />

hjemmet – kan det være af afgørende betydning,<br />

at fraflytningsk<strong>om</strong>munen underretter <strong>til</strong>flytningsk<strong>om</strong>munen.<br />

Servicelovens § 152 fastslår, at fraflytningsk<strong>om</strong>munen<br />

har pligt <strong>til</strong> at underrette <strong>til</strong>flytningsk<strong>om</strong>munen<br />

i situationer, hvor fraflytningsk<strong>om</strong>munen<br />

finder, at et eller flere af <strong>børn</strong>ene har behov<br />

for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>. Bestemmelsen <strong>om</strong>fatter<br />

alle <strong>til</strong>fælde, hvor der efter fraflytningsk<strong>om</strong>munens<br />

vurdering er behov for foranstaltninger,<br />

herunder eventuelt foranstaltninger uden samtykke,<br />

således at <strong>til</strong>flytningsk<strong>om</strong>munen får mulighed<br />

for at sætte ind med hjælp <strong>til</strong> familien så<br />

tidligt s<strong>om</strong> muligt.<br />

Underretningspligten <strong>om</strong>fatter alene oplysninger<br />

<strong>om</strong> de forhold, der giver en formodning <strong>om</strong><br />

behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>. Fraflytningsk<strong>om</strong>munen<br />

kan ikke uden videre fremsende alle sagsakterne<br />

i en sag. Medmindre der foreligger samtykke fra<br />

forældrene, kan fraflytningsk<strong>om</strong>munen således<br />

ikke videregive oplysninger, der ikke relaterer<br />

sig <strong>til</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s behov for <strong>særlig</strong><br />

<strong>støtte</strong>. I det <strong>om</strong>fang <strong>til</strong>flytningsk<strong>om</strong>munen har<br />

behov for yderligere oplysninger i den videre<br />

sagsbehandling, har k<strong>om</strong>munen adgang <strong>til</strong> at<br />

indhente de nødvendige oplysninger fra fraflytningsk<strong>om</strong>munen<br />

efter retssikkerhedslovens § 11<br />

c <strong>og</strong> forvaltningslovens kapitel 8.<br />

Den nye k<strong>om</strong>mune er forpligtet <strong>til</strong> at vurdere<br />

sagen selv, både ud fra egne <strong>og</strong> fraflytningsk<strong>om</strong>munens<br />

oplysninger.<br />

Det bemærkes i øvrigt, at der er adgang <strong>til</strong> at<br />

aftale, at en tidligere opholdsk<strong>om</strong>mune fortsat<br />

skal være handlek<strong>om</strong>mune, hvis der foreligger<br />

<strong>særlig</strong>e grunde. Dette forudsætter, at der foreligger<br />

samtykke fra forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong> over 15 år. En sådan aftale kan<br />

fx være hensigtsmæssig, hvis der er tale <strong>om</strong> en<br />

familie, der flytter meget. Se Socialministeriet<br />

vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 <strong>om</strong> lov <strong>om</strong><br />

retssikkerhed <strong>og</strong> administration på det sociale<br />

<strong>om</strong>råde.<br />

Anmeldelse <strong>til</strong> politiet <strong>og</strong> afværgepligt<br />

68. Det er politiets <strong>og</strong> retsvæsenets opgave at<br />

tage sig af den strafferetlige efterforskning <strong>og</strong><br />

vurderingen af strafferetlige forhold, herunder<br />

overgreb mod <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>.<br />

42<br />

Derfor er det <strong>og</strong>så vigtigt, at politiet får det at<br />

vide, hvis man s<strong>om</strong> borger eller offentlig myndighed<br />

har mistanke <strong>om</strong> overgreb eller andre alvorlige<br />

forbrydelser. Politiet kan på baggrund af<br />

oplysningerne vurdere, <strong>om</strong> der er grundlag for at<br />

gå videre med sagen.<br />

Efter straffeloven er der ikke en almindelig<br />

pligt <strong>til</strong> at anmelde forbrydelser, men det er efter<br />

straffelovens § 141 strafbart ikke at gøre, hvad<br />

der står i ens magt for at forebygge eller afværge<br />

en forbrydelse, der indebærer fare for menneskers<br />

liv eller velfærd, s<strong>om</strong> man har kendskab <strong>til</strong>.<br />

Der er således en »afværgepligt«. Denne pligt<br />

kan fx være <strong>til</strong> stede, hvis en begået forbrydelse<br />

kan tænkes at gentage sig - hvilket fx kan være<br />

relevant i forbindelse med overgreb på <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>. Afværgepligten gælder <strong>og</strong>så for offentlige<br />

myndigheder.<br />

En borger, der har mistanke <strong>om</strong> voldelige eller<br />

seksuelle overgreb på et barn eller en ung, kan<br />

opfylde afværgepligten ved at foretage en underretning<br />

<strong>til</strong> k<strong>om</strong>munen. En k<strong>om</strong>mune, der har<br />

mistanke <strong>om</strong> voldelige eller seksuelle overgreb<br />

mod et barn eller en ung, skal således vurdere<br />

barnets eller den <strong>unge</strong>s behov for hjælp i den enkelte<br />

sag. Det vil i den forbindelse ofte være en<br />

hjælp for k<strong>om</strong>munens personale, at der er udarbejdet<br />

retningslinier eller et beredskab for håndteringen<br />

af denne type sager. Det afgørende i<br />

k<strong>om</strong>munens vurdering er beskyttelsen af barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> mod eventuelle (nye) overgreb.<br />

Den strafferetlige side af sagen overlades <strong>til</strong> politiet.<br />

K<strong>om</strong>munen har en forpligtelse <strong>til</strong> at være<br />

opmærks<strong>om</strong> på barnets behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> på<br />

grund af overgrebene. Vurderingen af barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s behov for <strong>støtte</strong> afhænger ikke af<br />

udfaldet af en evt. straffesag, da der ikke altid vil<br />

kunne ske d<strong>om</strong>fældelse i denne type sager på<br />

grund af manglende beviser.<br />

Kapitel 3<br />

Tilsyn<br />

69. Dette kapitel gennemgår servicelovens bestemmelser<br />

<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munens pligt <strong>til</strong> at føre <strong>til</strong>syn<br />

med forhold, der har betydning for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>s<br />

vilkår. Kapitlet gennemgår således det generelle<br />

<strong>til</strong>syn, der <strong>om</strong>fatter alle forhold, der har betydning<br />

for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>s livsbetingelser i lokal<strong>om</strong>rådet,<br />

herunder <strong>og</strong>så <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der har<br />

ophold på asylcentre, i fængsler, krisecentre<br />

m.v. Dernæst beskrives det <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>syn, hvor<br />

k<strong>om</strong>munen skal være <strong>særlig</strong>t opmærks<strong>om</strong> på et

konkret barn eller en konkret ungs forhold, herunder<br />

<strong>og</strong>så i de <strong>til</strong>fælde hvor barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> har brug for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> i forbindelse med<br />

samvær med den forælder, der fx ikke har del i<br />

forældremyndigheden. Endvidere beskrives<br />

k<strong>om</strong>munens pligt <strong>til</strong> at føre <strong>til</strong>syn med <strong>særlig</strong>e<br />

dag<strong>til</strong>bud, <strong>særlig</strong>e klub<strong>til</strong>bud, døgnophold <strong>og</strong><br />

plejefamilier. Endelig beskrives k<strong>om</strong>munens<br />

pligt <strong>til</strong> at føre løbende <strong>til</strong>syn med barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s forhold uden for hjemmet.<br />

Serviceloven:<br />

§ 146. K<strong>om</strong>munen skal føre <strong>til</strong>syn med<br />

de forhold, hvorunder <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> under<br />

18 år i k<strong>om</strong>munen lever.<br />

Stk. 2. K<strong>om</strong>munen fører sit <strong>til</strong>syn efter<br />

stk. 1 på en sådan måde, at k<strong>om</strong>munen så<br />

tidligt s<strong>om</strong> muligt kan få kendskab <strong>til</strong> <strong>til</strong>fælde,<br />

hvor der må antages at være behov<br />

for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> et barn eller en ung under<br />

18 år.<br />

Den generelle <strong>til</strong>synsforpligtelse<br />

70. Servicelovens § 146 fastslår en <strong>til</strong>synsforpligtelse<br />

for k<strong>om</strong>munen <strong>og</strong> dermed en pligt for<br />

k<strong>om</strong>munen <strong>til</strong> at interessere sig for de forhold,<br />

der har betydning for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>s vilkår. Tilsynspligten<br />

efter servicelovens § 146, stk. 1 er<br />

fortrinsvis af generel karakter <strong>og</strong> <strong>om</strong>fatter alle<br />

forhold, der har betydning for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>s<br />

livsbetingelser i lokal<strong>om</strong>rådet. Det er således<br />

k<strong>om</strong>munens pligt at gøre andre myndigheder opmærks<strong>om</strong>me<br />

på uhensigtsmæssige forhold, fx<br />

u<strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende bolig- <strong>og</strong> trafikforhold. K<strong>om</strong>munernes<br />

forpligtelse <strong>til</strong> at udarbejde en sammenhængende<br />

<strong>børn</strong>epolitik, jf. servicelovens<br />

§ 19 stk. 2, skal ses i sammenhæng hermed, da<br />

politikken skal bygge bro mellem de generelle<br />

forhold i k<strong>om</strong>munen <strong>og</strong> den målrettede indsats<br />

for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>. Et<br />

eksempel herpå kan være, <strong>om</strong> der er fritids- eller<br />

sundheds<strong>til</strong>bud nok, s<strong>om</strong> udsatte <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong><br />

kan gøre brug af.<br />

Den generelle <strong>til</strong>synspligt udføres bedst i samarbejde,<br />

ikke blot mellem de enkelte forvaltninger<br />

i k<strong>om</strong>munen, men <strong>og</strong>så med andre offentlige<br />

myndigheder, s<strong>om</strong> fx embedslægen. Derudover<br />

er det nødvendigt med et samarbejde med private<br />

<strong>og</strong> frivillige organisationer <strong>og</strong> foreninger for,<br />

at k<strong>om</strong>munen kan danne sig et overblik over de<br />

43<br />

sociale <strong>til</strong>bud <strong>og</strong> fritidsaktiviteter <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong> i k<strong>om</strong>munen. Det er især vigtigt, fordi det<br />

giver et overblik over mulighederne for en tidlig<br />

forebyggende indsats i forskellige sammenhænge.<br />

Bestemmelsen er således <strong>og</strong>så grundlag for<br />

den forebyggende virks<strong>om</strong>hed, der foregår i<br />

samarbejdet mellem skole, politi <strong>og</strong> de sociale<br />

myndigheder, <strong>og</strong>så kaldet SSP-samarbejdet<br />

(SSP er et samarbejde mellem skole, socialforvaltning<br />

<strong>og</strong> politi, hvis mål er at forebygge kriminalitet<br />

blandt <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>). Se pkt. 561.<br />

Tilsynet med det enkelte barn eller <strong>unge</strong><br />

71. Tilsynspligten har imidlertid <strong>og</strong>så en mere<br />

konkret karakter, idet k<strong>om</strong>munen specielt bør<br />

være opmærks<strong>om</strong> på <strong>om</strong>stændigheder, der giver<br />

formodning <strong>om</strong>, at <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> har behov for<br />

individuel <strong>støtte</strong>. Denne mere konkrete karakter<br />

af <strong>til</strong>synspligten er uddybet i servicelovens<br />

§ 146, stk. 2. På den måde understreges betydningen<br />

af, at <strong>til</strong>synet føres på en sådan måde, at<br />

der kan sættes ind med en tidlig indsats i de <strong>til</strong>fælde,<br />

hvor et barn eller en ung må formodes at<br />

have behov for <strong>særlig</strong> hjælp <strong>og</strong> <strong>støtte</strong>.<br />

Tilsynet indebærer, at k<strong>om</strong>munen skal være<br />

opmærks<strong>om</strong> på, <strong>om</strong> et konkret barn eller en ung<br />

har brug for <strong>støtte</strong>. Bliver k<strong>om</strong>munen opmærks<strong>om</strong><br />

på et eventuelt behov herfor, har k<strong>om</strong>munen<br />

pligt <strong>til</strong> at undersøge forholdene. Normalt vil<br />

k<strong>om</strong>munen indhente oplysninger fra parterne.<br />

K<strong>om</strong>munens undersøgelsesarbejde m.v. er nærmere<br />

beskrevet i pkt. 257 ff.<br />

Ofte vil <strong>til</strong>synet ske i daginstitutioner <strong>og</strong> skoler,<br />

s<strong>om</strong> bruges af næsten alle <strong>børn</strong>. Her vil sundhedsplejersker<br />

<strong>og</strong> personalet i øvrigt være opmærks<strong>om</strong>me<br />

på <strong>om</strong>stændigheder, der giver formodning<br />

<strong>om</strong>, at et barn eller en ung har behov<br />

for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>.<br />

Personer, der arbejder med <strong>børn</strong> i offentligt eller<br />

lignende regi, har en <strong>særlig</strong> underretningspligt,<br />

<strong>og</strong> det er derfor normalt ikke nødvendigt at<br />

føre et <strong>særlig</strong>t <strong>til</strong>syn.<br />

K<strong>om</strong>munen har pligt <strong>til</strong> at lave en sammenhængende<br />

<strong>børn</strong>epolitik, der beskriver, hvordan<br />

k<strong>om</strong>munen sikrer sammenhængen mellem indsatsen<br />

i bl.a. skoler <strong>og</strong> daginstitutioner <strong>og</strong> den<br />

<strong>særlig</strong>e <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>. S<strong>om</strong> gennemgået<br />

i pkt. 21 ff. skal spørgsmålet <strong>om</strong> underretninger<br />

<strong>og</strong>så behandles i k<strong>om</strong>munens standarder for<br />

sagsbehandlingen. Se <strong>og</strong>så Undervisningsministeriets<br />

bekendtgørelse nr. 822 af 26. juli 2004<br />

<strong>om</strong> elevers fravær fra undervisningen i folkesko-

len, der bl.a. indeholder retningslinier for, hvordan<br />

skolerne skal håndtere, når et barn eller en<br />

ung er rejst <strong>til</strong> udlandet på længerevarende ophold,<br />

hvilket bl.a. indebærer en opmærks<strong>om</strong>hed<br />

på, <strong>om</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> er blevet sendt på<br />

genopdragelsesrejse. Se Rapport fra juni 2006<br />

<strong>om</strong> en styrket indsats mod genopdragelsesrejser<br />

<strong>og</strong> andre længerevarende udlandsophold af negativ<br />

betydning for herværende <strong>børn</strong>s skolegang<br />

<strong>og</strong> integration.<br />

Særligt <strong>til</strong>syn<br />

72. Der kan være en række specielle forhold,<br />

s<strong>om</strong> betyder, at k<strong>om</strong>munen skal være <strong>særlig</strong>t opmærks<strong>om</strong><br />

på et konkret barn eller en konkret<br />

ungs forhold.<br />

Der kan eksempelvis være tale <strong>om</strong> <strong>børn</strong> fra familier,<br />

hvor forældrene har <strong>særlig</strong>e problemer eller<br />

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.<br />

Her gælder det, at når en sagsbehandler eller lignende<br />

k<strong>om</strong>mer i kontakt med voksne med <strong>særlig</strong>e<br />

sociale problemer fx s<strong>om</strong> følge af alkohol- eller<br />

narkotikamisbrug eller en sindslidelse, er det<br />

vigtigt, at der spørges <strong>til</strong>, <strong>om</strong> der er <strong>børn</strong> i hjemmet,<br />

således at der kan iværksættes en familieorienteret<br />

<strong>og</strong> forebyggende indsats over for <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong> i disse familier. Se <strong>og</strong>så socialministeriets<br />

vejledning nr. 5 <strong>om</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> voksne Det er<br />

<strong>og</strong>så vigtigt at være opmærks<strong>om</strong>me på <strong>børn</strong>ene i<br />

familier, hvor forældrene har nedsat fysisk eller<br />

psykisk funktionsevne, idet der kan være behov<br />

for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> med det formål, at familien kan<br />

få en almindelig dagligdag <strong>til</strong> at f<strong>unge</strong>re. Fx kan<br />

det være relevant at dække nødvendige merudgifter<br />

<strong>til</strong> en forælder med nedsat fysisk eller psykisk<br />

funktionsevne efter servicelovens § 100.<br />

I <strong>til</strong>fælde hvor k<strong>om</strong>munen har fået underretning<br />

fra f<strong>og</strong>edretten <strong>om</strong>, at en familie vil blive<br />

udsat af deres lejemål, skal k<strong>om</strong>mune overveje,<br />

<strong>om</strong> der er behov for at sætte <strong>støtte</strong> i værk i forhold<br />

<strong>til</strong> familiens <strong>børn</strong>.<br />

Børn på krisecentre, i fængsel, på ferie m.v.<br />

73. K<strong>om</strong>munens forpligtelse <strong>til</strong> at føre <strong>til</strong>syn<br />

<strong>om</strong>fatter alle <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der har ophold i k<strong>om</strong>munen,<br />

<strong>og</strong>så selv <strong>om</strong> deres ophold er af midlertidig<br />

karakter. Det betyder, at <strong>til</strong>synet <strong>og</strong>så <strong>om</strong>fatter<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> på samvær, ferieophold, i<br />

asylcentre, i fængsler eller på krisecentre m.v.<br />

Det er derfor vigtigt, at personalet på disse steder<br />

gør den stedlige k<strong>om</strong>mune opmærks<strong>om</strong> på, at<br />

der bor <strong>børn</strong> på stedet, <strong>og</strong> hvem <strong>børn</strong>ene er, da<br />

44<br />

denne viden giver k<strong>om</strong>munen mulighed for at<br />

vurdere <strong>til</strong>synets <strong>om</strong>fang <strong>og</strong> evt. <strong>støtte</strong>foranstaltninger.<br />

Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der opholder sig på krisecentre<br />

eller i andre af de ovenstående <strong>til</strong>bud, har ofte<br />

brug for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>. Derfor er det vigtigt, at<br />

k<strong>om</strong>munen tager kontakt <strong>til</strong>, <strong>og</strong> løbende holder<br />

sig orienteret <strong>om</strong> forholdene for de <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>,<br />

der opholder sig på de i k<strong>om</strong>munen beliggende<br />

offentlige <strong>og</strong> private krisecentre m.v., med henblik<br />

på, at den relevante <strong>støtte</strong> kan <strong>til</strong>bydes <strong>til</strong><br />

barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> familien på det tidligst<br />

mulige tidspunkt.<br />

Asylcentre<br />

74. Børn, der opholder sig på asylcentre s<strong>om</strong><br />

asylansøgere, hører s<strong>om</strong> udgangspunkt under<br />

udlændingemyndighedernes <strong>om</strong>råde. Det betyder,<br />

at det s<strong>om</strong> udgangspunkt er personalet på<br />

asylcentrene, der skal varetage den daglige <strong>om</strong>sorg<br />

for <strong>børn</strong>ene på stedet, herunder yde den<br />

nødvendige <strong>særlig</strong>e <strong>støtte</strong>. Selv<strong>om</strong> det er personalet<br />

på stedet, der varetager det daglige arbejde,<br />

har k<strong>om</strong>munen sideløbende hermed en aktiv forpligtelse<br />

<strong>til</strong> at føre <strong>til</strong>syn med <strong>børn</strong>ene på asylcentrene.<br />

Det betyder, at hvis der er <strong>børn</strong> på asylcentrene,<br />

der har problemer af en sådan karakter,<br />

at udlændingemyndighederne ikke kan håndtere<br />

dem uden hjælp fra de k<strong>om</strong>munale myndigheder,<br />

har k<strong>om</strong>munerne en pligt <strong>til</strong> at yde den nødvendige<br />

hjælp efter principperne i serviceloven.<br />

Det betyder, at k<strong>om</strong>munerne skal anvende de<br />

samme procedureregler <strong>og</strong> foranstaltninger, s<strong>om</strong><br />

i øvrigt kan anvendes i for holdhold <strong>til</strong> udsatte<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>. Det kan fx være <strong>til</strong>fældet, hvor det<br />

skønnes nødvendigt at anbringe et barn eller en<br />

ung uden for hjemmet. Det er udlændingemyndighederne,<br />

der skal afholde udgifterne <strong>til</strong> <strong>særlig</strong>e<br />

<strong>støtte</strong>foranstaltninger, jf. udlændingeloven<br />

§ 42 a. Hjælpen skal ydes med hensyntagen <strong>til</strong>,<br />

at barnet eller den <strong>unge</strong> eventuelt er her på midlertidigt<br />

ophold. Det betyder bl.a. at det her er<br />

<strong>særlig</strong>t vigtigt, at <strong>børn</strong> s<strong>om</strong> anbringes vedligeholder<br />

deres modersmål. Hjælpen skal i øvrigt<br />

ydes i samarbejde med udlændingemyndighederne,<br />

således at indsatsen over for familien koordineres.<br />

Ferie- <strong>og</strong> rekreationsophold<br />

75. For så vidt angår <strong>børn</strong>, der er på ferie- <strong>og</strong><br />

rekreationsophold formidlet af private foreninger<br />

<strong>og</strong> lignende er det vigtigt, at foreninger, ko-

miteer <strong>og</strong> andre private organisationer, der formidler<br />

ferieophold eller kortvarige rekreationsophold<br />

for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> hos private, inden <strong>børn</strong>enes<br />

ank<strong>om</strong>st orienterer den stedlige k<strong>om</strong>mune,<br />

<strong>om</strong> hvor mange <strong>børn</strong> det drejer sig <strong>om</strong>, hvor<br />

de skal bo under opholdet <strong>og</strong> hvor længe.<br />

Hvis k<strong>om</strong>munen er bekendt med oplysninger,<br />

s<strong>om</strong> gør, at et hjem må anses for uegnet <strong>til</strong> at<br />

modtage ferie<strong>børn</strong>, skal k<strong>om</strong>munen underrette<br />

den pågældende forening. K<strong>om</strong>munen skal ikke<br />

foretage en vurdering af egnetheden s<strong>om</strong> feriefamilie,<br />

men alene gøre opmærks<strong>om</strong> på forhold,<br />

der kan give anledning <strong>til</strong> bekymring for <strong>børn</strong>enes<br />

sikkerhed under opholdet. Det samme gælder,<br />

hvis k<strong>om</strong>munen efterfølgende bliver opmærks<strong>om</strong><br />

på forhold, der giver anledning <strong>til</strong> betænkeligheder<br />

med hensyn <strong>til</strong> barnets fortsatte<br />

ophold i det pågældende feriehjem. Om nødvendigt<br />

kan den stedlige k<strong>om</strong>mune sørge for, at barnet<br />

sendes hjem eller får ophold et andet sted.<br />

K<strong>om</strong>munen må endvidere være opmærks<strong>om</strong><br />

på, at opholdet bringes <strong>til</strong> ophør ved ferieopholdets<br />

afslutning, hvis det drejer sig <strong>om</strong> <strong>børn</strong> under<br />

14 år, da familien ellers skal godkendes s<strong>om</strong> privat<br />

døgnpleje. Se pkt. 499-516.<br />

Tilsyn med døgnophold <strong>og</strong> plejefamilie<br />

76. Den konkrete <strong>til</strong>synsforpligtelse vedrørende<br />

det enkelte barn eller den enkelte <strong>unge</strong> påhviler<br />

handlek<strong>om</strong>munen. Samtidig har den godkendende<br />

myndighed eller den myndighed, s<strong>om</strong> driver<br />

anbringelsesstedet, ansvaret for den generelle<br />

<strong>og</strong> almindelige <strong>til</strong>syn med hele anbringelsesstedet.<br />

For plejefamilier <strong>og</strong> opholdssteder godkendt<br />

efter servicelovens § 142 påhviler den generelle<br />

<strong>til</strong>synsforpligtelse den stedlige k<strong>om</strong>mune s<strong>om</strong><br />

følge af, at den har godkendt anbringelsesstedet<br />

med et nærmere bestemt socialpædag<strong>og</strong>isk indhold.<br />

Tilsynet <strong>om</strong>fatter den daglige drift <strong>og</strong> det<br />

pædag<strong>og</strong>iske arbejde. Socialministeriets bekendtgørelse<br />

<strong>om</strong> godkendelse <strong>og</strong> <strong>til</strong>syn med opholdsteder<br />

<strong>og</strong> bo<strong>til</strong>bud, s<strong>om</strong> er optrykt s<strong>om</strong> bilag<br />

15 <strong>til</strong> denne vejledning samt vejledningen, der<br />

hører <strong>til</strong>, indeholder retningslinier for den generelle<br />

godkendelse <strong>og</strong> <strong>til</strong>syn med opholdsstederne.<br />

K<strong>om</strong>munen eller regionen fører det almindelige<br />

<strong>til</strong>syn, herunder med det pædag<strong>og</strong>iske arbejde,<br />

med døgninstitutioner for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> i<br />

k<strong>om</strong>munen <strong>og</strong> regionen.<br />

45<br />

For institutioner med driftsaftale varetages <strong>til</strong>synet<br />

med institutionens ledelse <strong>og</strong> drift, herunder<br />

det pædag<strong>og</strong>iske arbejde, af k<strong>om</strong>munen i forbindelse<br />

med udøvelsen af de beføjelser, der <strong>til</strong>k<strong>om</strong>mer<br />

k<strong>om</strong>munen efter aftalen.<br />

Driver en k<strong>om</strong>mune eller en region døgninstitution,<br />

der er beliggende i en anden k<strong>om</strong>mune eller<br />

region, påhviler det almindelige <strong>til</strong>syn, herunder<br />

med det pædag<strong>og</strong>iske arbejde, driftsherren.<br />

77. Vedrørende <strong>til</strong>syn med skibsprojekter henvises<br />

<strong>til</strong> pkt. 425.<br />

78. Tilsynet bør være opmærks<strong>om</strong>t på følgende<br />

<strong>særlig</strong>e forhold, der erfaringsmæssigt kan<br />

give anledning <strong>til</strong> forholdsregler fra regionen eller<br />

k<strong>om</strong>munen.<br />

Tilsynet <strong>om</strong>fatter de hygiejniske forhold. <strong>Vejledning</strong><br />

her<strong>om</strong> vil kunne indhentes hos embedslægen.<br />

Det må påses, at <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> regelmæssigt<br />

<strong>til</strong>ses <strong>og</strong> undersøges af en læge <strong>og</strong> tandlæge.<br />

Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong> skal under døgnanbringelse have<br />

adgang <strong>til</strong> de samme forebyggende <strong>børn</strong>eundersøgelser<br />

<strong>og</strong> vaccinationer s<strong>om</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> i<br />

eget hjem. De skal ligeledes have adgang <strong>til</strong> sygesikringsydelser<br />

hos praktiserende læge på<br />

samme måde s<strong>om</strong> andre <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>.<br />

Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong> vil under døgnanbringelse have<br />

adgang <strong>til</strong> den k<strong>om</strong>munale skolesundhedstjeneste<br />

i den k<strong>om</strong>mune, hvor deres skole eller anbringelsessted<br />

er beliggende.<br />

De vil ligeledes være <strong>om</strong>fattet af den k<strong>om</strong>munale<br />

tandpleje i den k<strong>om</strong>mune, hvor de er <strong>til</strong>meldt<br />

folkeregisteret. Er barnet eller den <strong>unge</strong><br />

anbragt på døgninstitution er der d<strong>og</strong> fastsat <strong>særlig</strong>e<br />

regler, jf. § 1, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 285<br />

af 4. april 2006 <strong>om</strong> tandpleje.<br />

Tilsynet bør <strong>til</strong>lige sikre, at medarbejderne ved<br />

anvendelse af maskiner <strong>og</strong> materialer m.v. sørger<br />

for, at de regler, der gælder for benyttelsen<br />

på <strong>til</strong>svarende <strong>om</strong>råder, overholdes. Der tænkes<br />

her især på arbejdsmiljølovens regler <strong>om</strong> beskæftigelse<br />

af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> Undervisningsministeriets<br />

regler for benyttelse af el-drevne maskiner <strong>og</strong><br />

anvendelse af glasurer m.v. ved sløjdundervisning<br />

i skoler.<br />

En institutions kørsel med beboerne anses ikke<br />

for erhvervsmæssig personbefordring, når kørslen<br />

er vederlagsfri, institutionen ejer bilen, <strong>og</strong> bi-

lens fører er ansat på institutionen, eller er forælder<br />

<strong>til</strong> en af beboerne. Det forudsættes herved, at<br />

befordringen ikke er <strong>om</strong>fattet af Justitsministeriets<br />

bekendtgørelse nr. 856 af 26. juli 2004 <strong>om</strong><br />

fastlæggelse af skoleruter, krav <strong>til</strong> føreren m.v. i<br />

forbindelse med offentlig befordring af skoleelever.<br />

Det pædag<strong>og</strong>iske arbejde<br />

79. K<strong>om</strong>munen eller regionen følger indholdet<br />

af døgninstitutionernes <strong>og</strong> opholdsstedernes pædag<strong>og</strong>iske<br />

virks<strong>om</strong>hed <strong>og</strong> udviklingen af de metoder,<br />

s<strong>om</strong> arbejdet løbende nødvendiggør.<br />

K<strong>om</strong>munen må gennem sit <strong>til</strong>syn, jf. servicelovens<br />

§ 148, med de enkelte <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> sikre,<br />

at behandlingen af de <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der med<br />

k<strong>om</strong>munens medvirken har døgnophold uden for<br />

hjemmet, sker på en sådan måde, at formålet<br />

med anbringelsen opnås.<br />

Offentlig <strong>om</strong>tale eller kritik, rømninger m.v.<br />

80. Hvis der på et opholdssted eller en døgninstitution<br />

indtræffer forhold, der kan medføre offentlig<br />

<strong>om</strong>tale eller kritik, bør institutionens bestyrelse<br />

eller regionen eller k<strong>om</strong>munen samt de<br />

anbringende k<strong>om</strong>muner <strong>om</strong>gående underrettes.<br />

Det samme gælder i <strong>til</strong>fælde af klager over forholdene<br />

på opholdsstedet eller institutionen, ved<br />

hyppige rømninger <strong>og</strong> i <strong>til</strong>fælde af ulykker eller<br />

dødsfald blandt <strong>børn</strong>ene eller de <strong>unge</strong>.<br />

Tilsyn med barnet <strong>og</strong> den <strong>unge</strong> under<br />

anbringelsen<br />

Serviceloven:<br />

§148. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal føre<br />

løbende <strong>til</strong>syn med barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

forhold under en anbringelse uden for<br />

hjemmet. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal s<strong>om</strong><br />

led i <strong>til</strong>synet sikre, at k<strong>om</strong>munen mindst<br />

én gang <strong>om</strong> året taler med barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> under besøg på anbringelsesstedet.<br />

Det løbende <strong>til</strong>syn med anbringelsen<br />

81. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal føre løbende<br />

<strong>til</strong>syn med barnets eller den <strong>unge</strong>s forhold under<br />

opholdet uden for hjemmet, jf. servicelovens<br />

§ 148. Det gælder uanset, hvilken type anbringelsessted<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> er anbragt i.<br />

46<br />

K<strong>om</strong>munen skal altid vurdere hvor ofte samt<br />

hvordan, der skal føres <strong>til</strong>syn. Det vil i hvert enkelt<br />

<strong>til</strong>fælde bero på det enkelte barns behov. Bestemmelsen<br />

i lovgivningen er således alene et<br />

minimumskrav. I n<strong>og</strong>le sager vil det være nødvendigt<br />

at besøge barnet eller den <strong>unge</strong> hyppigere,<br />

andre gange kan den supplerende kontakt<br />

foregå telefonisk eller via møder på forvaltningen.<br />

Erfaringerne viser, at en grundig opfølgning<br />

er central for at sikre et godt udbytte af anbringelsen,<br />

<strong>og</strong> for at sikre, at anbringelsen ophører,<br />

når der ikke længere er grundlag for anbringelsen.<br />

Hvordan <strong>til</strong>synet <strong>til</strong>rettelægges mest hensigtsmæssigt,<br />

vil variere fra sag <strong>til</strong> sag. Eksempelvis<br />

kan det i n<strong>og</strong>le sager være en fordel, at<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> selv har sagsbehandlerens<br />

telefonnummer, så barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong>så<br />

selv får mulighed for at kontakte sagsbehandleren.<br />

Det kan være en fordel, hvis <strong>til</strong>synet <strong>til</strong>rettelægges<br />

således, at det bliver samme person, s<strong>om</strong><br />

har kontakten med barnet eller den <strong>unge</strong>, <strong>og</strong> s<strong>om</strong><br />

forestår rådgivnings- <strong>og</strong> vejledningsopgaver<br />

m.v. over for familien under barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

anbringelse uden for hjemmet, således at<br />

personen får et godt kendskab <strong>til</strong> barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> <strong>og</strong> familien.<br />

Det bemærkes i øvrigt, at det uanset anbringelsesform<br />

er k<strong>om</strong>munen, der har ansvaret for anbragte<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>. Heri ligger <strong>og</strong>så en pligt <strong>til</strong><br />

at beskytte barnets eller den <strong>unge</strong>s integritet.<br />

K<strong>om</strong>munen bør derfor sikre sig, at anbringelsesstedet<br />

ikke fx gennem interviews, fot<strong>og</strong>rafering<br />

eller via internettet bringer anbragte <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong> i en situation, der kan skade dem eller deres<br />

familier.<br />

Samtalen med barnet eller den <strong>unge</strong> på<br />

anbringelsesstedet<br />

82. I forbindelse med k<strong>om</strong>munens <strong>til</strong>syn med<br />

barnet skal k<strong>om</strong>munen minimum én gang <strong>om</strong><br />

året tale med barnet på anbringelsesstedet. Formålet<br />

er at få et førstehåndsindtryk af det pågældende<br />

barn eller den pågældende <strong>unge</strong> <strong>og</strong> af barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s egen vurdering af situationen.<br />

Hvis hovedregel skal samtalen foregå uden, at<br />

der er voksne fra anbringelsesstedet <strong>til</strong> stede. Der<br />

kan være <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde, hvor samtalen skal<br />

undlades, fordi hensynet <strong>til</strong> barnet eller den <strong>unge</strong><br />

taler imod det. Barnet eller den <strong>unge</strong> skal således<br />

frit kunne udtale sig <strong>om</strong> forholdene under an-

ingelsen uden at tage hensyn <strong>til</strong> eventuelle reaktioner<br />

fra de voksne på anbringelsesstedet.<br />

Uddelegering af <strong>til</strong>synet<br />

83. Tilsynet kan på k<strong>om</strong>munens vegne udøves<br />

af andre med <strong>særlig</strong>e forudsætninger herfor, fx<br />

familieplejeforeninger, men det endelige ansvar<br />

for <strong>til</strong>synets udøvelse påhviler k<strong>om</strong>munen.<br />

I de <strong>til</strong>fælde, hvor <strong>til</strong>synet føres af en familieplejeforening<br />

eller andre berettigede, er det af afgørende<br />

betydning, at der foreligger klare retningslinier<br />

for, hvordan <strong>til</strong>bagemeldingen <strong>til</strong><br />

k<strong>om</strong>munen skal ske, <strong>og</strong> hvad den skal indeholde.<br />

Det er centralt, fordi det fremgår af servicelovens<br />

§ 60, at den lovpligtige vurdering af <strong>om</strong><br />

handleplanen skal revideres, skal være baseret<br />

på det løbende <strong>til</strong>syn med barnet eller den <strong>unge</strong><br />

på anbringelsesstedet, herunder samtalen med<br />

barnet eller den <strong>unge</strong>. Se i øvrigt pkt. 319 ff. <strong>om</strong><br />

opfølgningen på indsatsen.<br />

Det er vigtigt, at det over for anbringelsesstedet<br />

er tydeligt, hvordan k<strong>om</strong>petenceforholdet<br />

mellem familieplejeforeningen <strong>og</strong> k<strong>om</strong>munen<br />

er.<br />

Familieplejeforeningerne er <strong>om</strong>fattet af forvaltningsloven<br />

<strong>og</strong> offentlighedsloven, når de udfører<br />

opgaver for k<strong>om</strong>munerne, se § 43 i retssikkerhedsloven<br />

<strong>og</strong> Socialministeriets vejledning<br />

nr. 73 af 3. oktober 2006 <strong>om</strong> lov <strong>om</strong> retssikkerhed<br />

<strong>og</strong> administration på det sociale <strong>om</strong>råde.<br />

Tilsyn med <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud <strong>og</strong> <strong>særlig</strong>e<br />

klub<strong>til</strong>bud<br />

84. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen har efter retssikkerhedslovens<br />

§ 16 pligt <strong>til</strong> at føre <strong>til</strong>syn med, hvordan<br />

de k<strong>om</strong>munale opgaver løses. Tilsynet <strong>om</strong>fatter<br />

både indholdet af <strong>til</strong>buddene <strong>og</strong> den måde,<br />

opgaverne udføres på. Tilsynet gælder både for<br />

de <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud <strong>og</strong> de <strong>særlig</strong>e klub<strong>til</strong>bud,<br />

s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munalbestyrelsen selv driver <strong>og</strong> de <strong>til</strong>bud,<br />

s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munalbestyrelsen <strong>og</strong> regionsråd<br />

eller selvejende <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud <strong>og</strong> <strong>særlig</strong>e<br />

klub<strong>til</strong>bud har indgået en aftale <strong>om</strong>. Den skriftlige<br />

aftale med den, der udfører opgaven, vil være<br />

udgangspunkt for indholdet i den k<strong>om</strong>munale<br />

<strong>til</strong>synspligt.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen har pligt <strong>til</strong> at føre <strong>til</strong>syn<br />

med, at <strong>til</strong>buddene er egnede <strong>til</strong> ophold for<br />

den gruppe <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, s<strong>om</strong> <strong>til</strong>buddet er bestemt<br />

for, <strong>og</strong> at opgaverne løses med det indhold,<br />

s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munalbestyrelsen har besluttet, samt<br />

47<br />

med økon<strong>om</strong>ien. Heri ligger, at det handler <strong>om</strong> at<br />

sikre, at det indholdsmæssige <strong>til</strong>bud <strong>og</strong> <strong>om</strong>kostningerne<br />

svarer <strong>til</strong>, hvad k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

ønsker <strong>og</strong> vil tage ansvar for.<br />

Tilsynsforpligtelsen betyder, at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

<strong>til</strong> stadighed må være i forbindelse med<br />

<strong>til</strong>buddet, for at det kan konstateres, <strong>om</strong> de krav,<br />

der s<strong>til</strong>les, er opfyldt. Viser dette sig ikke at være<br />

<strong>til</strong>fældet, må k<strong>om</strong>munalbestyrelsen foretage de<br />

nødvendige ændringer.<br />

85. Ved udøvelsen af <strong>til</strong>synet bør k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

være opmærks<strong>om</strong> på følgende forhold:<br />

– Det pædag<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> behandlingsmæssige indhold.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal påse, at personalet<br />

har de fornødne kvalifikationer <strong>til</strong> at<br />

kunne opfylde målsætningen <strong>og</strong> varetage de<br />

opgaver, der ligger i <strong>til</strong>buddet. Opstår der konflikter<br />

i <strong>til</strong>buddet, det være sig <strong>om</strong>kring det enkelte<br />

barn eller ung eller <strong>om</strong> det pædag<strong>og</strong>iske<br />

eller behandlingsmæssige arbejde, er det et led<br />

i k<strong>om</strong>munalbestyrelsens <strong>til</strong>synsforpligtelse at<br />

undersøge <strong>og</strong> bidrage <strong>til</strong> at løse disse konflikter<br />

i et samarbejde med <strong>til</strong>buddet <strong>og</strong> forældrene.<br />

– Sikkerhed <strong>og</strong> hygiejne. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

bør være opmærks<strong>om</strong> på forhold, der kan forebygge<br />

ulykker, fx legepladsens indretning <strong>og</strong><br />

befordring af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> <strong>og</strong> være opmærks<strong>om</strong><br />

på de hygiejniske forhold i <strong>til</strong>buddet.<br />

– Økon<strong>om</strong>iske forhold. For at kunne føre <strong>til</strong>syn<br />

med økon<strong>om</strong>ien må k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

s<strong>til</strong>le krav <strong>til</strong> budgetter <strong>og</strong> regnskabsaflæggelse,<br />

således at det er muligt at gennemskue <strong>og</strong><br />

påse, at de økon<strong>om</strong>iske forhold udføres i overensstemmelse<br />

med reglerne.<br />

Tilsyn med <strong>børn</strong> i privat familiepleje<br />

86. Der gælder ingen særskilt <strong>til</strong>synsforpligtelse<br />

med <strong>børn</strong> i privat familiepleje efter servicelovens<br />

§ 78. Det påhviler imidlertid den k<strong>om</strong>mune,<br />

hvor plejefamilien bor, efter den almindelige<br />

<strong>til</strong>synsforpligtelse i servicelovens § 146, at være<br />

opmærks<strong>om</strong> på de forhold, barnet eller den <strong>unge</strong><br />

lever under i plejehjemmet. Såfremt k<strong>om</strong>munen<br />

bliver opmærks<strong>om</strong> på, at et barn i privat familiepleje<br />

har <strong>særlig</strong>e behov for <strong>støtte</strong>, bør der ske<br />

henvendelse <strong>til</strong> forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> eventuelt dennes k<strong>om</strong>mune, så der kan<br />

iværksættes en undersøgelse efter servicelovens<br />

§ 50, der kan afdække evt. behov for foranstalt-

ninger. Det er forældremyndighedsindehaverens<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune, der har beslutningsk<strong>om</strong>petencen<br />

i forhold <strong>til</strong> ydelser efter reglerne <strong>om</strong> <strong>særlig</strong><br />

<strong>støtte</strong>.<br />

Tilsyn med private døgnplejehjem<br />

87. Døgnplejehjem, dvs. hjem af mere institutionslignende<br />

karakter, der modtager <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong> under 18 år, men s<strong>om</strong> drives af private uden<br />

aftale eller offentlige midler, må efter servicelovens<br />

§ 78, stk. 7, kun oprettes <strong>og</strong> drives med <strong>til</strong>ladelse<br />

fra den stedlige k<strong>om</strong>mune.<br />

Tilladelsen gives <strong>til</strong> en bestemt person s<strong>om</strong> leder<br />

<strong>og</strong> for bestemte lokaler. Der kan ligeledes<br />

fastsættes <strong>særlig</strong>e begrænsninger for <strong>til</strong>ladelsens<br />

<strong>om</strong>fang, fx med hensyn <strong>til</strong> <strong>til</strong>syn, ledelse <strong>og</strong> bygningsmæssige<br />

forhold.<br />

K<strong>om</strong>munen fører efter bestemmelsen <strong>til</strong>syn<br />

med forholdene i hjemmet. Tilsynet <strong>om</strong>fatter en<br />

vurdering af, <strong>om</strong> forholdene på stedet er forsvarlige<br />

i forhold <strong>til</strong> at sikre <strong>børn</strong>enes sikkerhed <strong>og</strong><br />

trivsel.<br />

Kapitel 4<br />

Handlek<strong>om</strong>mune<br />

88. Dette kapitel gennemgår generelt reglerne<br />

<strong>om</strong> hvilken k<strong>om</strong>mune der bliver opholdsk<strong>om</strong>mune<br />

eller handlek<strong>om</strong>mune samt betalingsk<strong>om</strong>mune<br />

i de sager der vedrører <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, herunder<br />

når et barn eller en ung bor på krisecenter<br />

eller er anbragt uden for hjemmet. Reglerne her<strong>om</strong><br />

er nærmere gennemgået i Socialministeriet<br />

vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 <strong>om</strong> retssikkerhed<br />

<strong>og</strong> administration på det sociale <strong>om</strong>råde.<br />

89. Spørgsmål <strong>om</strong> handlek<strong>om</strong>mune eller opholdsk<strong>om</strong>mune<br />

reguleres i lov <strong>om</strong> retssikkerhed<br />

<strong>og</strong> administration på det sociale <strong>om</strong>råde. Når der<br />

i det følgende veksles mellem begreberne handlek<strong>om</strong>mune<br />

<strong>og</strong> opholdsk<strong>om</strong>mune, er det ikke<br />

udtryk for, at der er forskel på begreberne, men i<br />

praksis er der en tendens <strong>til</strong> at anvende begrebet<br />

handlek<strong>om</strong>mune på <strong>børn</strong>e<strong>om</strong>rådet, selv<strong>om</strong> der i<br />

retssikkerhedsloven anvendes opholdsk<strong>om</strong>mune.<br />

Generelt <strong>om</strong> handlek<strong>om</strong>mune<br />

90. Udgangspunktet er, at et barn eller en ung<br />

har samme opholdsk<strong>om</strong>mune s<strong>om</strong> forældrene,<br />

jf. lov <strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration på det<br />

sociale <strong>om</strong>råde § 9 a, stk. 2. Hvis barnet eller den<br />

48<br />

<strong>unge</strong> bor mest hos den ene af forældrene, er opholdsk<strong>om</strong>munen<br />

i forhold <strong>til</strong> andre ydelser end<br />

efter reglerne <strong>om</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> i serviceloven,<br />

den k<strong>om</strong>mune, hvor barnet eller den <strong>unge</strong> er <strong>til</strong>meldt<br />

folkeregistret. Det er forældremyndighedsindehaverens<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune efter lov<br />

<strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration § 9 a, stk. 4,<br />

der skal træffe afgørelse <strong>om</strong> at yde hjælp efter<br />

reglerne <strong>om</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>.<br />

Børn på krisecentre m.v.<br />

91. Børn, der bor på krisecenter, har ofte brug<br />

for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> under opholdet <strong>og</strong> efter en fraflytning,<br />

fordi de kan have oplevet vold i hjemmet,<br />

hvilket forskningen viser kan sætte sig alvorlige<br />

spor. Når et barn tager ophold på et kvindekrisecenter<br />

med sin mor, er det reglerne <strong>om</strong><br />

fastlæggelse af moderens opholdsk<strong>om</strong>mune, der<br />

afgør, hvilken k<strong>om</strong>mune, der har handleforpligtelsen<br />

i forhold <strong>til</strong> hjælpen <strong>til</strong> barnet. Handleforpligtelsen<br />

for beboere på kvindekrisecentre fastlægges<br />

efter de almindelige regler i retssikkerhedslovens<br />

§§ 9-9 a. Se nærmere i vejledningen<br />

<strong>til</strong> retssikkerhedsloven. Det beror på en konkret<br />

vurdering af den enkelte beboers forhold, hvilken<br />

k<strong>om</strong>mune der er handlek<strong>om</strong>mune.<br />

Kvindekrisecentre udgør et opholdssted for<br />

kvinder, s<strong>om</strong> har forladt deres tidligere bopæl,<br />

<strong>og</strong> hvor det ikke er hensigten, at kvinden flytter<br />

<strong>til</strong>bage <strong>til</strong> den adresse, hun k<strong>om</strong> fra. På den baggrund<br />

vil udgangspunktet for beboere på krisecentre<br />

være, at de får ny opholdsk<strong>om</strong>mune i den<br />

k<strong>om</strong>mune, hvor kvindekrisecentret ligger. Det<br />

betyder, at k<strong>om</strong>munen, hvor krisecentret ligger,<br />

får handleforpligtelsen i forhold <strong>til</strong> <strong>børn</strong>ene på<br />

krisecentret.<br />

92. Eksempel En kvinde bor i A K<strong>om</strong>mune. En<br />

dag flytter hun sammen med sin datter på krisecenter<br />

i B K<strong>om</strong>mune. Hvis det vurderes, at opholdet<br />

i B er af midlertidig karakter, bevarer hun<br />

sin opholdsk<strong>om</strong>mune i A K<strong>om</strong>mune. Hvis det<br />

derimod vurderes, at hun ikke har intention <strong>om</strong><br />

at flytte <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> sin tidligere adresse i A K<strong>om</strong>mune,<br />

bliver B K<strong>om</strong>mune handlek<strong>om</strong>mune i forhold<br />

<strong>til</strong> både mor <strong>og</strong> barn.<br />

Efter § 9 c, stk. 2, er der refusion fra tidligere<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune, når en person tager ophold på<br />

et kvindekrisecenter. Kvinderne kan være flyttet<br />

et par gange forud for indflytning på krisecentret,<br />

<strong>og</strong> i disse <strong>til</strong>fælde, må opholdsk<strong>om</strong>munen

undersøge, hvor kvinden tidligere har haft opholdsk<strong>om</strong>mune.<br />

Hvis to k<strong>om</strong>muner er uenige <strong>om</strong>, hvem af dem<br />

der har handlepligten, udpeger retssikkerhedslovens<br />

§ 9, stk. 7, en f<strong>unge</strong>rende handlek<strong>om</strong>mune.<br />

Den f<strong>unge</strong>rende handlek<strong>om</strong>mune har pligt <strong>til</strong> at<br />

yde hjælp <strong>til</strong> borgeren, ind<strong>til</strong> uenigheden mellem<br />

de to k<strong>om</strong>muner er bilagt – fx fordi et nævn har<br />

afgjort, hvilken k<strong>om</strong>mune der har handlepligten.<br />

F<strong>unge</strong>rende handlek<strong>om</strong>mune er i disse <strong>til</strong>fælde<br />

den k<strong>om</strong>mune, hvor borgeren har folkeregisteradresse.<br />

Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der er anbragt uden for hjemmet<br />

93. Da der er <strong>særlig</strong>e regler <strong>om</strong> handlek<strong>om</strong>mune<br />

i forbindelse med anbringelse af et barn eller<br />

en ung uden for hjemmet, vil de regler blive gennemgået<br />

her. Reglerne <strong>om</strong> handlek<strong>om</strong>mune for<br />

en ung over 18 år gennemgås i pkt. 108.<br />

Den 1. juli 2003 blev der indført en lovændring<br />

i lov <strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration<br />

på det sociale <strong>om</strong>råde, der indebar, at <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>, der er anbragt uden for hjemmet, får selvstændig<br />

handlek<strong>om</strong>mune. Det betyder, at hvis en<br />

k<strong>om</strong>mune har truffet afgørelse <strong>om</strong> anbringelse af<br />

et barn eller en ung uden for hjemmet den 1. juli<br />

2003 eller senere, vil den pågældende k<strong>om</strong>mune<br />

være handlek<strong>om</strong>mune både på afgørelsestidspunktet<br />

<strong>og</strong> vedblive med at være handlek<strong>om</strong>mune<br />

i en situation, hvor forældremyndighedsindehaveren<br />

flytter fra k<strong>om</strong>munen. På den måde sikres<br />

det, at handlek<strong>om</strong>munen ikke hele tiden ændrer<br />

sig med nye arbejdsformer <strong>og</strong> rutiner <strong>til</strong> følge<br />

<strong>og</strong> dermed en risiko for manglende kontinuitet<br />

i anbringelsen. Barnet får således selvstændig<br />

handlek<strong>om</strong>mune under anbringelsen. Hvis<br />

barnet har været anbragt flere gange er handlek<strong>om</strong>munen<br />

den k<strong>om</strong>mune, der senest har anbragt<br />

barnet.<br />

Hvis der er truffet afgørelse <strong>om</strong> anbringelse af<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> uden for hjemmet før 1. juli<br />

2003, er det den 30. juni 2003, der er skæringsdato<br />

for, hvilken k<strong>om</strong>mune der handlek<strong>om</strong>mune<br />

for barnet eller den <strong>unge</strong>. Det betyder, at den<br />

k<strong>om</strong>mune, der var opholdsk<strong>om</strong>mune <strong>og</strong> dermed<br />

handlek<strong>om</strong>mune for barnet eller den <strong>unge</strong> den<br />

30. juni 2003, forbliver opholds- <strong>og</strong> handlek<strong>om</strong>mune<br />

for barnet eller den <strong>unge</strong>, uanset <strong>om</strong> forældrene<br />

flytter <strong>til</strong> en anden k<strong>om</strong>mune.<br />

Ex: Et barn er den 1. marts 1999 blevet anbragt<br />

af A k<strong>om</strong>mune, hvor forældrene er bosiddende.<br />

Barnet er anbragt i plejefamilie i B k<strong>om</strong>mune.<br />

49<br />

Forældremyndighedsindehaveren er flyttet <strong>til</strong> C<br />

k<strong>om</strong>mune den 1. april 2000 <strong>og</strong> flytter den 10.<br />

august 2003 <strong>til</strong> D k<strong>om</strong>mune. I dette <strong>til</strong>fælde vil<br />

A k<strong>om</strong>mune være betalingsk<strong>om</strong>mune, <strong>og</strong> C<br />

k<strong>om</strong>mune vil være opholds- <strong>og</strong> handlek<strong>om</strong>mune<br />

for barnet, <strong>og</strong> fortsætter med at være det, <strong>til</strong> barnet<br />

ophører med at være anbragt.<br />

Aftale <strong>om</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune<br />

94. Barnets eller den <strong>unge</strong>s selvstændige opholdsk<strong>om</strong>mune<br />

kan med samtykke fra forældrene<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år, aftale med forældrenes<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune, at den <strong>til</strong>lige er<br />

handlek<strong>om</strong>mune for barnet eller den <strong>unge</strong>, når<br />

der er <strong>særlig</strong>e grunde <strong>til</strong> en sådan aftale. Betalingsforpligtelsen<br />

ændrer sig ikke s<strong>om</strong> følge af<br />

aftalen. Det følger af lov <strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration<br />

på det sociale <strong>om</strong>råde § 9a stk. 6.<br />

Det kan fx k<strong>om</strong>me på tale, hvor der er behov for<br />

en fortsat social indsats over for familien, hvor<br />

aftalen er med <strong>til</strong> at sikre kontinuitet i indsatsen,<br />

eller hvor flytningen er led i den tidligere k<strong>om</strong>munes<br />

sociale indsats.<br />

Aftaler mellem k<strong>om</strong>muner, s<strong>om</strong> er indgået før<br />

den 1. juli 2003 berøres ikke af lovændringen <strong>og</strong><br />

kan opretholdes uændret. Det gælder både for så<br />

vidt angår handleforpligtelsen <strong>og</strong> betalingsforpligtelsen.<br />

Betaling<br />

95. Den k<strong>om</strong>mune, der træffer afgørelse <strong>om</strong> en<br />

foranstaltning efter servicelovens § 52, er <strong>og</strong>så<br />

betalingsk<strong>om</strong>mune. Det betyder, at der efter den<br />

1. juli 2003 hele tiden er overensstemmelse mellem,<br />

hvilken k<strong>om</strong>mune der er handlek<strong>om</strong>mune<br />

<strong>og</strong> betalingsk<strong>om</strong>mune med mindre, der er indgået<br />

en aftale <strong>om</strong> ændring af opholdsk<strong>om</strong>mune efter<br />

lov <strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration på det<br />

sociale <strong>om</strong>råde § 9 a stk. 6. I sager, hvor afgørelse<br />

<strong>om</strong> anbringelse er truffet før den 1. juli<br />

2003, vil betalingsforpligtelsen vedblive med at<br />

påhvile den k<strong>om</strong>mune, der i første <strong>om</strong>gang traf<br />

afgørelse <strong>om</strong> anbringelse uden for hjemmet. Det<br />

gælder selv <strong>om</strong> handleforpligtelsen påhviler en<br />

anden k<strong>om</strong>mune, s<strong>om</strong> var barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune den 30. juni 2003.<br />

Den k<strong>om</strong>mune, der på et givent tidspunkt er<br />

k<strong>om</strong>petent <strong>til</strong> at træffe en afgørelse <strong>om</strong> <strong>særlig</strong><br />

<strong>støtte</strong> <strong>til</strong> et barn eller en ung eller særskilt afgørelse<br />

<strong>om</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> forældremyndighedsindehaveren,<br />

har normalt <strong>og</strong>så betalingsforpligtelsen. Så-

ledes vil barnets eller den <strong>unge</strong>s opholdsk<strong>om</strong>mune<br />

skulle betale for de foranstaltninger, den er<br />

k<strong>om</strong>petent <strong>til</strong> at træffe afgørelse <strong>om</strong>, liges<strong>om</strong><br />

forældrenes opholdsk<strong>om</strong>mune skal betale for de<br />

foranstaltninger, den kan træffe <strong>og</strong> faktisk træffer<br />

afgørelse <strong>om</strong>.<br />

Barnets eller den <strong>unge</strong>s opholdsk<strong>om</strong>mune kan<br />

d<strong>og</strong> aftale med en tidligere opholdsk<strong>om</strong>mune, at<br />

den fortsat afholder udgifterne under anbringelsen.<br />

Dette følger af den generelle adgang <strong>til</strong> at<br />

indgå aftaler <strong>om</strong> betaling i retssikkerhedslovens<br />

§ 9c, stk. 10. Aftaler indgået mellem k<strong>om</strong>munerne<br />

efter § 9c, stk. 10 før den 1. juli 2003 berøres<br />

ikke af lovændringen <strong>og</strong> kan opretholdes uændret.<br />

96. Udgangspunktet <strong>om</strong>, at der er overensstemmelse<br />

mellem betalingsk<strong>om</strong>mune <strong>og</strong> handlek<strong>om</strong>mune,<br />

kan fraviges efter lov <strong>om</strong> retssikkerhed<br />

<strong>og</strong> administration på det sociale <strong>om</strong>råde<br />

§ 9c, stk. 5, hvorefter det påhviler en tidligere<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune at afholde udgiften <strong>til</strong> et <strong>til</strong>bud<br />

eller en anbringelse, hvis den tidligere opholdsk<strong>om</strong>mune<br />

var bekendt med de forhold, der er årsag<br />

<strong>til</strong> at <strong>til</strong>buddet blev givet, <strong>og</strong> at det var åbenbart,<br />

at der var grundlag for at gribe ind. Det gælder<br />

<strong>og</strong>så, hvis en tidligere opholdsk<strong>om</strong>mune har<br />

truffet afgørelse <strong>om</strong> at hjemgive et barn eller en<br />

ung, når det efterfølgende viser sig, at der ikke<br />

var grundlag for at hjemgive barnet eller den <strong>unge</strong>.<br />

Se nærmere i vejledning nr. 73 af 3. oktober<br />

2006 <strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration på det<br />

sociale <strong>om</strong>råde.<br />

Forholdet mellem barnets <strong>og</strong><br />

forældremyndighedsindehaverens<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune<br />

97. Det er ikke altid, at et barn eller en ung har<br />

samme opholdsk<strong>om</strong>mune, s<strong>om</strong> forældremyndighedsindehaveren<br />

eller en forælder uden del i forældremyndigheden.<br />

Hvis der ikke er samme opholdsk<strong>om</strong>mune,<br />

kan der være behov for et samarbejde<br />

mellem de pågældende k<strong>om</strong>muner, i relation<br />

<strong>til</strong> forskellige opgaver, der kan medvirke<br />

<strong>til</strong> bedre forhold for et barn eller en ung fx under<br />

en anbringelse eller i forbindelse med samvær.<br />

Flere af afgørelserne efter servicelovens regler<br />

<strong>om</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> kan rette sig<br />

mod både barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> forældrene.<br />

Det drejer sig fx <strong>om</strong> praktisk, pædag<strong>og</strong>isk eller<br />

anden <strong>støtte</strong> i hjemmet efter servicelovens § 52,<br />

stk. 3 nr. 2, familiebehandling efter servicelo-<br />

50<br />

vens § 52, stk. 3, nr. 3 eller kontaktpersonsordningen<br />

efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7.<br />

Det er vigtigt, at der ikke bliver diskussion <strong>om</strong>,<br />

hvilken k<strong>om</strong>mune, der er forpligtet <strong>til</strong> at træffe<br />

afgørelser i forhold <strong>til</strong> barn eller ung <strong>og</strong> forældre.<br />

Hvis barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> forældrene ikke<br />

har samme handlek<strong>om</strong>mune, er det vigtigt, at<br />

k<strong>om</strong>munerne holder hinanden orienteret <strong>om</strong> <strong>til</strong>tag<br />

i forhold <strong>til</strong> parterne <strong>og</strong> samarbejder her<strong>om</strong>.<br />

På den måde kan det undgås, at beslutninger i de<br />

2 k<strong>om</strong>muner modarbejder hinanden. Fx så er det<br />

ikke hensigtsmæssigt at sætte en forældremyndighedsindehaver<br />

i aktivering <strong>om</strong> natten eller i<br />

weekenderne, således at det ikke er praktisk muligt<br />

at opretholde kontakten <strong>til</strong> barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> under en anbringelse.<br />

S<strong>til</strong>lingtagen <strong>til</strong>, hvilken k<strong>om</strong>mune der er<br />

k<strong>om</strong>petent handlek<strong>om</strong>mune, kan <strong>støtte</strong> sig på<br />

følgende overvejelser:<br />

Hvis foranstaltningen eller den sociale indsats<br />

primært retter sig mod forældrene, er det deres<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune, der er k<strong>om</strong>petent <strong>til</strong> at træffe<br />

afgørelse <strong>om</strong> <strong>støtte</strong>. Hvis afgørelsen derimod<br />

primært vedrører barnets eller den <strong>unge</strong>s forhold,<br />

<strong>og</strong> er rettet mod barnet eller den <strong>unge</strong>, fordi<br />

den er af væsentlig betydning for anbringelsen<br />

eller for andre forhold i barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

liv, er barnets eller den <strong>unge</strong>s opholdsk<strong>om</strong>mune<br />

k<strong>om</strong>petent.<br />

Ex1: Barnet er anbragt af <strong>og</strong> i A k<strong>om</strong>mune.<br />

Forældrene har opholdsk<strong>om</strong>mune i B k<strong>om</strong>mune.<br />

Det vurderes, at der er behov for konsulentbistand<br />

med henblik på, at barnet skal gå i en ungd<strong>om</strong>sskole,<br />

<strong>og</strong> at barnet har behov for en fast<br />

kontaktperson. I denne situation er A k<strong>om</strong>mune<br />

k<strong>om</strong>petent <strong>til</strong> at træffe afgørelse, da den sociale<br />

indsats primært vedrører barnets forhold.<br />

Ex2: Samme situation. Det vurderes nu, at familien<br />

sammen har brug for en forældreevneundersøgelse<br />

med henblik på at afklare en eventuel<br />

hjemgivelse. I denne situation er B k<strong>om</strong>mune<br />

k<strong>om</strong>petent <strong>til</strong> at træffe afgørelse, men skal i sagens<br />

natur samarbejde med A k<strong>om</strong>mune.<br />

98. Alle afgørelser retter sig principielt mod<br />

forældrene, men det er i disse <strong>til</strong>fælde vigtigt at<br />

skelne mellem afgørelsen <strong>og</strong> hvem den sociale<br />

indsats/foranstaltningen retter sig imod.<br />

99. Afgørelser vedrørende familiens generelle<br />

forhold træffes af forældremyndighedsindehave-

ens opholdsk<strong>om</strong>mune. I forhold <strong>til</strong> enkelte af de<br />

i servicelovens § 52 nævnte foranstaltninger er<br />

det ikke altid muligt på forhånd at udpege den<br />

k<strong>om</strong>petente handlek<strong>om</strong>mune.<br />

100. K<strong>om</strong>munerne må sikre sig, at borgerne<br />

får den hjælp, de har behov for <strong>og</strong> eventuel<br />

uenighed må ikke forsinke nødvendige foranstaltninger.<br />

K<strong>om</strong>munerne kan i tvivls<strong>til</strong>fælde<br />

søge vejledning hos ankeinstansen. Hvis vejledningen<br />

fra ankeinstansen ikke fører <strong>til</strong> enighed,<br />

kan der, hvis betingelserne for det er opfyldt,<br />

være grundlag for at bede <strong>om</strong> en formandsafgørelse<br />

eller en foreløbig formandsafgørelse efter<br />

retssikkerhedsbekendtgørelsen.<br />

101. Et barn eller en ung får i forbindelse med<br />

en anbringelse uden for hjemmet selvstændig<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune, jf. retssikkerhedslovens § 9a,<br />

stk. 4. Det får betydning i de <strong>til</strong>fælde, hvor forældrene<br />

flytter <strong>til</strong> en anden opholdsk<strong>om</strong>mune.<br />

Barnets eller den <strong>unge</strong>s selvstændige opholdsk<strong>om</strong>mune<br />

har k<strong>om</strong>petence <strong>til</strong> at træffe afgørelse<br />

<strong>om</strong>:<br />

– anbringelsessted m.v. efter servicelovens § 69,<br />

stk. 1.<br />

– ændring <strong>og</strong> revision af handleplanen efter servicelovens<br />

§ 70<br />

– samvær <strong>og</strong> kontakt efter servicelovens § 71 <strong>og</strong><br />

– hjemgivelse eller tidsbegrænset opretholder af<br />

anbringelse efter servicelovens §§ 68 <strong>og</strong> 61.<br />

Endvidere har barnets eller den <strong>unge</strong>s opholdsk<strong>om</strong>mune<br />

k<strong>om</strong>petence <strong>til</strong> at træffe afgørelse<br />

<strong>om</strong> foranstaltninger efter servicelovens § 52,<br />

stk. 3, 4 <strong>og</strong> 5, i det <strong>om</strong>fang foranstaltningerne<br />

udelukkende eller primært er knyttet <strong>til</strong> barnets<br />

forhold under anbringelsen. Efter servicelovens<br />

§ 71, stk. 6 kan barnets opholdsk<strong>om</strong>mune eller<br />

handlek<strong>om</strong>mune yde <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> udgifter <strong>til</strong> forældrenes<br />

transport i forbindelse med møder i barnets<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune eller handlek<strong>om</strong>mune.<br />

102. Et godt samarbejde med forældrenes<br />

k<strong>om</strong>mune eller k<strong>om</strong>muner har <strong>særlig</strong> betydning<br />

ved afgørelser <strong>om</strong> samvær <strong>og</strong> kontakt efter servicelovens<br />

§ 71. Den tværk<strong>om</strong>munale underretningspligt<br />

i servicelovens § 152 gælder <strong>og</strong>så, i<br />

de situationer, hvor forældrene flytter <strong>til</strong> en anden<br />

k<strong>om</strong>mune efter, at deres barn eller <strong>børn</strong> er<br />

blevet anbragt uden for hjemmet. Det bevirker,<br />

at forældrenes nye opholdsk<strong>om</strong>mune er forbe-<br />

51<br />

redt på, at de skal yde forældrene den nødvendige<br />

<strong>støtte</strong> i forbindelse med anbringelsen, <strong>og</strong> at de<br />

skal indgå i et samarbejde med barnets eller den<br />

<strong>unge</strong>s handlek<strong>om</strong>mune med henblik på at arbejde<br />

med familien for at løse de problemer i hjemmet,<br />

der har bevirket anbringelsen.<br />

103. Afgørelser <strong>om</strong> <strong>støtte</strong>person <strong>til</strong> forældremyndighedsindehaveren,<br />

jf. servicelovens § 54,<br />

træffes af dennes opholdsk<strong>om</strong>mune, der dermed<br />

<strong>og</strong>så er betalingsk<strong>om</strong>mune.<br />

Ex: Barnet er anbragt af <strong>og</strong> i A k<strong>om</strong>mune. Forældrene<br />

flytter efterfølgende <strong>til</strong> B k<strong>om</strong>mune. A<br />

k<strong>om</strong>mune skal s<strong>om</strong> fraflytningsk<strong>om</strong>mune i den<br />

forbindelse orientere B k<strong>om</strong>mune s<strong>om</strong> <strong>til</strong>flytningsk<strong>om</strong>mune<br />

<strong>om</strong> flytningen. På den måde bliver<br />

B k<strong>om</strong>mune forberedt på at kunne indgå i<br />

samarbejdet med A k<strong>om</strong>mune <strong>om</strong> at løse familiens<br />

problemer.<br />

Genbehandling af afgørelser efter servicelovens<br />

§ 58 <strong>om</strong> anbringelse uden for hjemmet<br />

uden samtykke, skal efter servicelovens § 62,<br />

stk. 1 foretages af barnets eller den <strong>unge</strong>s opholdsk<strong>om</strong>mune.<br />

Det er ligeledes barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s opholdsk<strong>om</strong>mune, der skal træffe afgørelse<br />

<strong>om</strong> ændring af en frivillig anbringelse <strong>til</strong><br />

en tvangsmæssig.<br />

Handleplaner <strong>til</strong> forældrene <strong>og</strong> barnet eller den<br />

<strong>unge</strong><br />

104. Det er vigtigt at være opmærks<strong>om</strong> på, at<br />

den anbringende k<strong>om</strong>mune har den fulde k<strong>om</strong>petence<br />

i forhold <strong>til</strong> den handleplan, der udfærdiges<br />

i forbindelse med barnets anbringelse uden<br />

for hjemmet. I de <strong>til</strong>fælde hvor forældrenes opholdsk<strong>om</strong>mune<br />

træffer afgørelse vedrørende andre<br />

af familiens forhold, vil der s<strong>om</strong> følge heraf<br />

ikke være en afledt ret <strong>til</strong> at ændre i den handleplan,<br />

der er udarbejdet i forbindelse med barnets<br />

anbringelse.<br />

105. K<strong>om</strong>petencen <strong>til</strong> at træffe afgørelser, der<br />

er af væsentlig betydning for selve anbringelsen,<br />

er s<strong>om</strong> nævnt placeret i barnets opholdsk<strong>om</strong>mune.<br />

Det betyder, at barnets opholdsk<strong>om</strong>mune har<br />

k<strong>om</strong>petence <strong>til</strong> at træffe afgørelse <strong>om</strong> ændring<br />

<strong>og</strong> revision af handleplanen efter servicelovens<br />

§ 70. Handleplanen forudsættes udarbejdet af<br />

barnets opholdsk<strong>om</strong>mune i et samarbejde med<br />

forældrenes opholdsk<strong>om</strong>mune. Barnets opholdsk<strong>om</strong>mune<br />

har pligten <strong>til</strong> at tage initiativet <strong>til</strong> støt-

teforanstaltninger <strong>til</strong> forældremyndighedsindehaveren<br />

i forbindelse med, at det efter servicelovens<br />

§ 140, stk. 6 skal fremgå af barnets eller den<br />

<strong>unge</strong>s handleplan, hvilken <strong>støtte</strong> der skal gives <strong>til</strong><br />

familien i forbindelse med anbringelsen uden for<br />

hjemmet. K<strong>om</strong>munen skal <strong>til</strong>byde forældrene at<br />

udarbejde en særskilt plan for <strong>støtte</strong>n, jf. servicelovens<br />

§ 140, stk. 7. Se pkt. 281.<br />

Forældrenes opholdsk<strong>om</strong>mune vil være forpligtet<br />

<strong>til</strong> at iværksætte <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> forældrene i<br />

overensstemmelse med den handleplan, s<strong>om</strong><br />

barnets opholdsk<strong>om</strong>mune har udarbejdet, i det<br />

<strong>om</strong>fang det har væsentlig betydning for selve anbringelsen.<br />

Forældrenes opholdsk<strong>om</strong>mune bidrager <strong>til</strong><br />

handleplanen vedrørende andre af familiens forhold,<br />

der ikke er direkte knyttet <strong>til</strong> anbringelsen,<br />

idet afgørelser her<strong>om</strong> træffes af forældrenes opholdsk<strong>om</strong>mune.<br />

Barnets opholdsk<strong>om</strong>mune kan<br />

ikke gennem handleplanen forpligte forældrenes<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune <strong>til</strong> at træffe afgørelser vedrørende<br />

andre af familiens forhold.<br />

Hvis der skal ske ændring <strong>og</strong> revision af handleplanen<br />

for så vidt angår forhold, der primært<br />

retter sig mod andre af familiens forhold, er det<br />

et krav, at forældrenes opholdsk<strong>om</strong>mune <strong>til</strong>slutter<br />

sig ændringerne.<br />

Forældrenes opholdsk<strong>om</strong>mune kan vælge at<br />

lave en selvstændig handleplan for forældrene.<br />

Det udelukker d<strong>og</strong> ikke, at de to k<strong>om</strong>muner<br />

koordinerer handleplanerne for forældrene <strong>og</strong><br />

barnet, <strong>og</strong> i det mindste sikrer, at der arbejdes<br />

mod et fælles mål med planerne.<br />

106. Oplysninger, der er af afgørende betydning<br />

for sagens afgørelse kan efter reglerne i forvaltningsloven<br />

<strong>og</strong> persondataloven videregives<br />

<strong>til</strong> den k<strong>om</strong>petente k<strong>om</strong>mune. For en nærmere<br />

præcisering heraf henvises <strong>til</strong> Socialministeriets<br />

vejledning <strong>om</strong> tavshedspligtsregler, der har betydning<br />

for k<strong>om</strong>munernes indsats med at hjælpe<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> gennem dial<strong>og</strong> <strong>og</strong> samarbejde med<br />

forældrene. <strong>Vejledning</strong>en er optrykt s<strong>om</strong> bilag<br />

20 i denne vejledning.<br />

Opholdsk<strong>om</strong>mune efter hjemgivelse<br />

107. Når et barn eller en ung bliver hjemgivet,<br />

ophører barnet eller den <strong>unge</strong> med at have selvstændig<br />

handlek<strong>om</strong>mune. Forældremyndighedsindehaverens<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune bliver barnets<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune efter en hjemgivelse.<br />

52<br />

Hermed sigtes der <strong>til</strong>, at retsvirkningen af anbringelsen<br />

efter retssikkerhedslovens § 9 a, stk.<br />

4, m.h.t. barnets eller den <strong>unge</strong> handlek<strong>om</strong>mune<br />

ophører. Er barnet eller den <strong>unge</strong> fortsat under<br />

18 år, vil § 9, stk. 2, således kunne anvendes.<br />

Hjemgivelsen <strong>til</strong> forældremyndighedsindehaverens<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune kan have mere formel<br />

karakter, idet forældremyndighedsindehaveren<br />

kan beslutte, at barnet eller den <strong>unge</strong> skal tage<br />

ophold hos en forælder uden del i forældremyndigheden<br />

eller i privat døgnpleje efter servicelovens<br />

§ 78. Forældremyndighedens indehaver<br />

kan således bestemme, at barnet eller den <strong>unge</strong><br />

skal have ophold/bo mest hos den anden af forældrene,<br />

der kan være uden del i forældremyndigheden.<br />

Det vil efter § 9, stk. 2, have den retsvirkning,<br />

at det bliver opholdsk<strong>om</strong>munen for<br />

den forælder, s<strong>om</strong> barnet eller de <strong>unge</strong> i realiteten<br />

bor hos, der <strong>og</strong>så bliver opholdsk<strong>om</strong>mune for<br />

barnet.<br />

Selv<strong>om</strong> forældremyndighedsindehaveren har<br />

en anden opholdsk<strong>om</strong>mune end barnet, vil afgørelser<br />

<strong>om</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> altid skulle<br />

træffes i forhold <strong>til</strong> forældremyndighedsindehaveren,<br />

mens afgørelser efter andre bestemmelser<br />

vil skulle træffes af barnets opholdsk<strong>om</strong>mune.<br />

Det gælder <strong>og</strong>så i de <strong>til</strong>fælde, hvor barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> ikke bor sammen med forældremyndighedsindehaveren.<br />

Initiativet <strong>til</strong> hjælpen<br />

vil normalt k<strong>om</strong>me fra barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune, men forældremyndighedsindehaverens<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune vil <strong>til</strong> enhver tid<br />

have pligt <strong>til</strong> at yde den nødvendige hjælp, retssikkerhedslovens<br />

§ 9 a, stk. 4. Barnets opholdsk<strong>om</strong>mune,<br />

vil dermed ikke være k<strong>om</strong>petent <strong>til</strong> at<br />

træffe afgørelse <strong>om</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> efter serviceloven<br />

i en situation, hvor barnet ikke bor hos forældremyndighedsindehaveren,<br />

hvilket kan være<br />

<strong>til</strong>fældet, hvor barnet er i privat familiepleje efter<br />

servicelovens § 78. En eventuel afgørelse <strong>om</strong><br />

genanbringelse skal derfor træffes af forældremyndighedsindehaverens<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune – i<br />

nedenstående eksempel vil det være A k<strong>om</strong>mune.<br />

Ex: Et barn er anbragt af A k<strong>om</strong>mune i B k<strong>om</strong>mune.<br />

Barnet bliver hjemgivet ved en afgørelse<br />

truffet af A k<strong>om</strong>mune. Forældremyndighedsindehaveren<br />

bor i A k<strong>om</strong>mune, mens den anden<br />

forælder bor i C k<strong>om</strong>mune. Barnet vil få opholdsk<strong>om</strong>mune<br />

i A k<strong>om</strong>mune, medmindre forældremyndighedsindehaveren<br />

beslutter, at barnet<br />

skal bo hos den anden forælder. I dette <strong>til</strong>fæl-

de vil barnet få samme opholdsk<strong>om</strong>mune s<strong>om</strong><br />

den anden forælder.<br />

Handlek<strong>om</strong>mune for <strong>unge</strong> over 18 år<br />

108. Ligeledes træffer barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune afgørelse <strong>om</strong> opretholdelse af<br />

anbringelsen ud over det fyldte 18. år i forbindelse<br />

med revision af handleplanen for anbringelsen<br />

efter servicelovens § 70. Hvis der træffes afgørelse<br />

<strong>om</strong> opretholdelse af anbringelsen ud<br />

over<br />

det 18 år, er det den k<strong>om</strong>mune, hvor den <strong>unge</strong><br />

er anbragt, der bliver handlek<strong>om</strong>mune. Betalingsforpligtelsen<br />

forbliver hos den oprindeligt<br />

anbringende k<strong>om</strong>mune.<br />

Afsnit II<br />

Tilbud <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med handicap<br />

Kapitel 5<br />

Særlige dag<strong>til</strong>bud <strong>og</strong> <strong>særlig</strong>e klub<strong>til</strong>bud<br />

109. I dette kapitel beskrives reglerne <strong>om</strong><br />

k<strong>om</strong>munens pligt <strong>til</strong> at sørge for, at der er det<br />

nødvendige antal pladser i <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud <strong>og</strong><br />

<strong>særlig</strong>e klub<strong>til</strong>bud <strong>til</strong> <strong>børn</strong>, større <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>,<br />

der på grund af betydelig <strong>og</strong> varigt nedsat fysisk<br />

eller psykisk funktionsevne har et <strong>særlig</strong>t behov<br />

for <strong>støtte</strong>, behandling m.v., herunder <strong>om</strong>fanget<br />

af k<strong>om</strong>munens forpligtelse, men <strong>og</strong>så reglerne<br />

<strong>om</strong> dag- <strong>og</strong> klub<strong>til</strong>bud i almindelighed. I kapitlet<br />

beskrives ligeledes, hvorledes det enkelte barn<br />

kan optages i de <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud <strong>og</strong> de <strong>særlig</strong>e<br />

klub<strong>til</strong>bud, forældrenes betaling <strong>og</strong> forældresamarbejdet.<br />

Endelig beskrives, hvorledes de<br />

<strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud <strong>og</strong> klub<strong>til</strong>bud kan organiseres.<br />

K<strong>om</strong>munens forpligtelse <strong>til</strong> at sørge for dag<strong>og</strong><br />

klub<strong>til</strong>bud <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> ung med nedsat fysisk<br />

eller psykisk funktionsevne kan opfyldes på forskellige<br />

måder. Både ved at integrere enkelte<br />

<strong>børn</strong> i de almindelige daginstitutioner <strong>og</strong> klubber<br />

eller ved at oprette <strong>særlig</strong>e dag- <strong>og</strong> klub<strong>til</strong>bud.<br />

Dag<strong>til</strong>bud <strong>til</strong> <strong>børn</strong><br />

Serviceloven:<br />

§ 20. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal sørge<br />

for, at der er det nødvendige antal pladser<br />

i dag<strong>til</strong>bud <strong>til</strong> <strong>børn</strong>, jf. d<strong>og</strong> § 32, med henblik<br />

på at give pædag<strong>og</strong>iske, sociale <strong>og</strong><br />

pasningsmæssige <strong>til</strong>bud.<br />

53<br />

Stk. 2. Dag<strong>til</strong>buddene kan etableres s<strong>om</strong><br />

daginstitutioner, dagpleje, puljeordninger<br />

<strong>og</strong> privatinstitutioner. Tilrettelæggelse af<br />

dag<strong>til</strong>buddene skal fastlægges i overensstemmelse<br />

med § 19.<br />

Stk. 3. Private leverandører kan oprette<br />

<strong>og</strong> drive dag<strong>til</strong>bud s<strong>om</strong> selvejende institution<br />

efter § 23, puljeordning efter § 25 eller<br />

privatinstitution efter § 25 a.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsens forpligtelse<br />

110. K<strong>om</strong>munalbestyrelsens forpligtelse <strong>til</strong> at<br />

sørge for dag<strong>til</strong>bud <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med nedsat<br />

fysisk eller psykisk funktionsevne kan opfyldes<br />

på forskellige måder. For eksempel ved at integrere<br />

enkelte <strong>børn</strong> i almindelige dag<strong>til</strong>bud, eventuelt<br />

med <strong>særlig</strong> personale<strong>støtte</strong>. Grupper af <strong>særlig</strong>t<br />

<strong>støtte</strong>personale kan blandt andet være med <strong>til</strong><br />

at sikre den faglige ekspertise <strong>og</strong> gennemførelse<br />

af målrettet supervision, s<strong>om</strong> kan være nødvendig<br />

for at kunne optage <strong>børn</strong> med nedsat fysisk<br />

eller psykisk funktionsevne i almindelige dag<strong>til</strong>bud.<br />

Et andet eksempel er etablering af mindre<br />

handicapgrupper i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> et almindeligt<br />

dag<strong>til</strong>bud.<br />

Ved vurderingen af <strong>om</strong> barnet skal optages i et<br />

almindeligt dag<strong>til</strong>bud eller et <strong>særlig</strong>t dag<strong>til</strong>bud,<br />

må der tages udgangspunkt i barnets <strong>og</strong> familiens<br />

samlede situation, herunder bl.a. funktionsnedsættelsens<br />

<strong>om</strong>fang, behandlingsbehovet, barnets<br />

psykiske <strong>og</strong> sociale ressourcer <strong>og</strong> muligheder,<br />

barnets alder, dets behov for samvær <strong>og</strong><br />

kontakt med andre <strong>børn</strong> med samme funktionsnedsættelse,<br />

fx andre blinde eller døve <strong>børn</strong>, forholdet<br />

<strong>til</strong> søskende m.v. Det må ved optagelsen<br />

sikres, at barnets behandlingsbehov <strong>og</strong> muligheder<br />

for personlig udvikling <strong>til</strong>godeses. Beslutning<br />

<strong>om</strong> optagelse må ske i nært samarbejde med<br />

forældrene.<br />

Formålet med dag<strong>til</strong>bud<br />

111. Dag<strong>til</strong>buddet skal i samarbejde med forældrene<br />

give <strong>børn</strong> <strong>om</strong>sorg <strong>og</strong> <strong>støtte</strong> det enkelte<br />

barns <strong>til</strong>egnelse <strong>og</strong> udvikling af sociale <strong>og</strong> almene<br />

færdigheder. Formålet er at styrke det enkelte<br />

barns alsidige udvikling <strong>og</strong> selvværd <strong>og</strong> bidrage<br />

<strong>til</strong>, at <strong>børn</strong> får en god <strong>og</strong> tryg opvækst. Derudover<br />

skal dag<strong>til</strong>buddene give mulighed for oplevelser<br />

<strong>og</strong> aktiviteter, der bidrager <strong>til</strong> at stimulere<br />

barnets fantasi, kreativitet <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>lige udvik-

ling samt give <strong>børn</strong> mulighed for medbestemmelse<br />

<strong>og</strong> medansvar.<br />

Forældrebetaling for ophold i almindelig<br />

dag- <strong>og</strong> klub<strong>til</strong>bud<br />

112. Forældrenes betaling for barnets ophold i<br />

almindelige dag- <strong>og</strong> klub<strong>til</strong>bud er reguleret i servicelovens<br />

§ 29, stk. 6. Ministeren for familie<strong>og</strong><br />

forbrugeranliggender fastsætter i en bekendtgørelse<br />

nærmere regler <strong>om</strong> <strong>til</strong>skud <strong>og</strong> egenbetaling.<br />

S<strong>om</strong> udgangspunkt betaler forældre <strong>til</strong> <strong>børn</strong><br />

med nedsat funktionsevne for almindelige dag<strong>til</strong>bud<br />

efter de almindelige betalingsregler for<br />

dag<strong>til</strong>bud. Specielt gælder d<strong>og</strong>, at når et barn<br />

med betydelig <strong>og</strong> varigt nedsat fysisk eller psykisk<br />

funktionsevne af behandlingsmæssige<br />

grunde har ophold i et dag<strong>til</strong>bud, hæves k<strong>om</strong>munens<br />

<strong>til</strong>skud <strong>til</strong> dag<strong>til</strong>buddet med et beløb, der<br />

svarer <strong>til</strong> 50 % af forældrenes egenbetaling (1/2<br />

behandlingsmæssig friplads). Ved optagelse i en<br />

halvtidsplads eller derunder fastsættes <strong>til</strong>skuddet<br />

<strong>til</strong> 100 % af bruttoudgifterne.<br />

Serviceloven:<br />

Særlige dag<strong>til</strong>bud<br />

§32. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal sørge<br />

for, at der er det nødvendige antal pladser<br />

i <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud <strong>til</strong> <strong>børn</strong>, der på grund af<br />

betydelig <strong>og</strong> varigt nedsat fysisk eller psykisk<br />

funktionsevne har et <strong>særlig</strong>t behov<br />

for <strong>støtte</strong>, behandling m.v., der ikke kan<br />

dækkes gennem ophold i et af de almindelige<br />

dag<strong>til</strong>bud, jf. §§ 20 <strong>og</strong> 21.<br />

Stk. 2. Socialministeren fastsætter i en<br />

bekendtgørelse regler <strong>om</strong> forældrebestyrelser<br />

i <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud.<br />

Stk. 3. Socialministeren fastsætter i en<br />

bekendtgørelse regler <strong>om</strong> beregning af <strong>til</strong>skud<br />

<strong>og</strong> egenbetaling for ophold i de <strong>særlig</strong>e<br />

dag<strong>til</strong>bud.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsens forpligtelse<br />

113. K<strong>om</strong>munalbestyrelsens forpligtelse efter<br />

servicelovens § 32 er et supplement <strong>til</strong> den k<strong>om</strong>munale<br />

forpligtelse efter servicelovens § 20 i det<br />

<strong>om</strong>fang, dette ikke kan <strong>til</strong>godese barnets <strong>særlig</strong>e<br />

behov for <strong>støtte</strong>, behandling m.v. s<strong>om</strong> følge af en<br />

54<br />

betydelig <strong>og</strong> varigt nedsat fysisk eller psykisk<br />

funktionsevne.<br />

For skolesøgende <strong>børn</strong> med betydelig <strong>og</strong> varigt<br />

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen pligt <strong>til</strong> at etablere fritidsordninger<br />

efter servicelovens § 20. Forpligtelsen<br />

efter servicelovens § 32 <strong>om</strong>fatter, for så vidt angår<br />

skolesøgende <strong>børn</strong>, kun meget små <strong>og</strong> helt<br />

specielle grupper med betydelig <strong>og</strong> varigt nedsat<br />

fysisk eller psykisk funktionsevne.<br />

Forskellen i forpligtelsens <strong>om</strong>fang hænger<br />

sammen med, at for <strong>børn</strong> under skolealderen er<br />

det typisk dag<strong>til</strong>buddet, der giver barnet den <strong>særlig</strong>e<br />

<strong>støtte</strong> <strong>og</strong> behandling, mens den <strong>særlig</strong>e <strong>støtte</strong><br />

<strong>og</strong> behandling for <strong>børn</strong> i skolealderen primært<br />

varetages i skole<strong>til</strong>buddet.<br />

Formålet med de <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud<br />

114. De <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud skal ud over, hvad<br />

der fremgår af formålsbestemmelsen for de almindelige<br />

dag<strong>til</strong>bud <strong>til</strong> <strong>børn</strong>, give <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>,<br />

behandling m.v. <strong>til</strong> <strong>børn</strong> med betydelig <strong>og</strong> varigt<br />

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.<br />

Herudover foretager de <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud observation<br />

<strong>og</strong> diagnosticering af <strong>børn</strong> med betydelig<br />

<strong>og</strong> varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,<br />

der opholder sig i hjemmet eller i et<br />

k<strong>om</strong>munalt dag<strong>til</strong>bud, med henblik på at kunne<br />

<strong>til</strong>byde relevant <strong>støtte</strong> <strong>og</strong> behandling. Endvidere<br />

foretager de <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud observation i relation<br />

<strong>til</strong> behovet for specialpædag<strong>og</strong>isk bistand<br />

efter folkeskoleloven.<br />

Det påhviler det <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud at rette henvendelse<br />

<strong>til</strong> skolemyndighederne <strong>om</strong> at iværksætte<br />

eventuel specialpædag<strong>og</strong>isk bistand efter<br />

folkeskoleloven.<br />

115. De <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud kan <strong>til</strong>byde forældre<br />

<strong>til</strong> <strong>børn</strong> med betydelig <strong>og</strong> varigt nedsat fysisk eller<br />

psykisk funktionsevne lejlighedsvis aflastning.<br />

Der kan i de <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud etableres aflastning,<br />

der indebærer overnatning i weekenden,<br />

hvis der er behov herfor.<br />

De <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud giver vejledning <strong>til</strong><br />

– dag<strong>til</strong>bud, hvor der er optaget <strong>børn</strong> med nedsat<br />

fysisk eller psykisk funktionsevne<br />

– forældre med hjemmeboende <strong>børn</strong> med betydelig<br />

<strong>og</strong> varigt nedsat fysisk eller psykisk<br />

funktionsevne, der ikke er optaget i et <strong>særlig</strong>t<br />

dag<strong>til</strong>bud

– den k<strong>om</strong>munale forvaltning, der har ansvaret<br />

for <strong>børn</strong> fx i forbindelse med visitation <strong>til</strong> dag<strong>til</strong>bud<br />

af <strong>børn</strong> med nedsat fysisk eller psykisk<br />

funktionsevne.<br />

Organisering af de <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud<br />

116. De <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud kan oprettes <strong>og</strong> drives<br />

s<strong>om</strong> et selvstændigt dag<strong>til</strong>bud eller oprettes<br />

<strong>og</strong> drives i forbindelse med et dag<strong>til</strong>bud.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen kan herudover indgå<br />

aftale med regionsrådet, med andre k<strong>om</strong>muner<br />

eller med selvejende <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud <strong>om</strong> oprettelse<br />

<strong>og</strong> drift af et <strong>særlig</strong>t dag<strong>til</strong>bud i form af fx<br />

vuggestuer, <strong>børn</strong>ehaver, aldersintegrerede institutioner<br />

<strong>og</strong> fritidshjem.<br />

For at kunne give <strong>børn</strong> optaget i et <strong>særlig</strong>t dag<strong>til</strong>bud<br />

den nødvendige <strong>støtte</strong> <strong>og</strong> behandling, må<br />

det <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud kunne trække på <strong>særlig</strong><br />

ekstern ekspertise.<br />

117. Udgifter <strong>til</strong> transport af <strong>børn</strong> <strong>til</strong> <strong>og</strong> fra<br />

<strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud afholdes af det <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud,<br />

hvis udgiften ikke dækkes af andre bestemmelser.<br />

De <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud afholder ligeledes udgiften<br />

<strong>til</strong> forældrenes transport i forbindelse med<br />

behandlingsmøder.<br />

118. Efter servicelovens § 112 skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

yde <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> hjælpemidler <strong>til</strong> personer<br />

med varigt nedsat fysisk eller psykisk<br />

funktionsevne.<br />

For så vidt angår hjælpemidler <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> dag<strong>til</strong>bud<br />

<strong>til</strong> <strong>børn</strong> henvises <strong>til</strong> Socialministeriets vejledning<br />

6 <strong>om</strong> hjælpemidler, biler, boligindretning<br />

m.v.<br />

Optagelse<br />

119. Det er k<strong>om</strong>munalbestyrelsen, der træffer<br />

afgørelse <strong>om</strong> optagelse i et <strong>særlig</strong>t dag<strong>til</strong>bud.<br />

Henvendelse <strong>til</strong> k<strong>om</strong>munen <strong>om</strong> optagelse i et<br />

<strong>særlig</strong>t dag<strong>til</strong>bud kan k<strong>om</strong>me dels fra forældrene,<br />

dels fra de instanser der i deres arbejde k<strong>om</strong>mer<br />

i berøring med barnet, fx sundhedsplejersker,<br />

k<strong>om</strong>munale dag<strong>til</strong>bud, specialkonsulenter,<br />

praktiserende læger <strong>og</strong> sygehuse. Hvis henvendelsen<br />

k<strong>om</strong>mer fra disse instanser, skal det s<strong>om</strong><br />

udgangspunkt ske i samråd med forældrene.<br />

120. En undersøgelse af barnets <strong>særlig</strong>e behov<br />

for <strong>støtte</strong> <strong>og</strong> behandling m.v. er en forudsætning<br />

55<br />

for afgørelse <strong>om</strong> optagelse i et <strong>særlig</strong>t dag<strong>til</strong>bud.<br />

Optagelse i et <strong>særlig</strong>t dag<strong>til</strong>bud må derfor bygge<br />

på en vurdering af barnets individuelle behandlingsbehov<br />

samt muligheder for personlig udvikling.<br />

Afgørelse <strong>om</strong> optagelse må ske i nært samarbejde<br />

med forældrene <strong>og</strong> fx specialafdelinger<br />

inden for behandlingssystemet samt andre med<br />

ekspertise vedrørende den pågældende type af<br />

nedsat funktionsevne.<br />

Ved den konkrete anvisning af plads <strong>til</strong> barnet<br />

bør der i vid udstrækning tages hensyn <strong>til</strong> forældrenes<br />

ønske <strong>om</strong> dag<strong>til</strong>bud <strong>og</strong> <strong>til</strong> den ge<strong>og</strong>rafiske<br />

beliggenhed.<br />

Forældresamarbejde<br />

121. Det fremgår af servicelovens § 32, stk. 2,<br />

at socialministeren fastsætter regler <strong>om</strong> forældrebestyrelser<br />

i <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud. Disse regler<br />

fremgår af Socialministeriets bekendtgørelse <strong>om</strong><br />

forældrebestyrelser i <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud, s<strong>om</strong> er<br />

optrykt s<strong>om</strong> bilag 12 <strong>til</strong> denne vejledning.<br />

Forældrebestyrelsen skal s<strong>om</strong> minimum have<br />

indflydelse på<br />

– principperne for det <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>buds arbejde<br />

– principperne for anvendelse af en budgetramme<br />

– inds<strong>til</strong>lingsret <strong>til</strong> k<strong>om</strong>munalbestyrelsen henholdsvis<br />

regionsrådet i forbindelse med ansættelse<br />

af personale.<br />

122. Forældrebestyrelsen skal ved fastlæggelsen<br />

af principper for det <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>buds arbejde<br />

respektere såvel k<strong>om</strong>munalbestyrelsens<br />

henholdsvis regionsrådets overordnede retningslinier<br />

s<strong>om</strong> dag<strong>til</strong>buddets målsætning, herunder<br />

fx at dag<strong>til</strong>buddet er indrettet med henblik på at<br />

modtage <strong>børn</strong> med bestemte handicap.<br />

Børnene i de <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud har s<strong>om</strong> udgangspunkt<br />

samme pædag<strong>og</strong>iske behov s<strong>om</strong> alle<br />

andre <strong>børn</strong>. Derudover har <strong>børn</strong>ene behov for<br />

<strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>og</strong> behandling, s<strong>om</strong> er begrundet i<br />

deres nedsatte funktionsevne.<br />

De pædag<strong>og</strong>iske principper må udformes med<br />

respekt for det <strong>særlig</strong>e <strong>støtte</strong>nde <strong>og</strong> behandlingsmæssige<br />

sigte, s<strong>om</strong> det enkelte <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud<br />

skal varetage.<br />

123. Forældrebestyrelsen har ikke indflydelse<br />

på den pædag<strong>og</strong>iske eller behandlingsmæssige<br />

indsats, der angår det enkelte barn.

124. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet<br />

kan <strong>til</strong>lægge forældrebestyrelserne i de<br />

<strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud yderligere k<strong>om</strong>petence.<br />

125. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen kan ikke overlade<br />

<strong>til</strong> en forældrebestyrelse opgaver med at udføre<br />

<strong>til</strong>syn efter § 16 i lov <strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration<br />

på det sociale <strong>om</strong>råde jf. bekendtgørelsens<br />

§ 1, stk. 6 <strong>og</strong> k<strong>om</strong>petence <strong>til</strong> at træffe afgørelse<br />

<strong>om</strong> optagelse i dag<strong>til</strong>buddet samt at fastsætte<br />

forældrebetalingen.<br />

126. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet<br />

kan ikke overlade beføjelser, der følger<br />

af k<strong>om</strong>munalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets<br />

bevillings- <strong>og</strong> arbejdsgiverk<strong>om</strong>petence <strong>til</strong><br />

en forældrebestyrelse.<br />

127. Ud over den formelle forældreindflydelse<br />

er det af hensyn <strong>til</strong> behandlingen af det enkelte<br />

barn vigtigt med et meget tæt forældresamarbejde<br />

<strong>om</strong>kring behandlingsforløbet, hvor forældrene<br />

inddrages i <strong>til</strong>rettelæggelsen af behandlingen.<br />

Forældrene vil ofte <strong>og</strong>så have behov for en <strong>særlig</strong><br />

<strong>støtte</strong> fra dag<strong>til</strong>buddet <strong>og</strong> for kontakt med andre<br />

forældre.<br />

Der bør derfor sikres mulighed for en tæt <strong>og</strong><br />

løbende gensidig orientering <strong>og</strong> samarbejde forældre<br />

<strong>og</strong> dag<strong>til</strong>bud imellem <strong>om</strong> det enkelte barns<br />

udvikling <strong>og</strong> trivsel samt <strong>om</strong> behandlingsindsatsen.<br />

En måde at give mulighed for en fælles orientering<br />

<strong>og</strong> drøftelse af mere generelle spørgsmål<br />

vedrørende det <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>buds arbejde kan<br />

være at afholde forældremøder, hvor <strong>og</strong>så personalet<br />

deltager.<br />

Forældrebetaling for ophold i <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud<br />

128. Forældrenes betaling for barnets ophold i<br />

<strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud er reguleret i servicelovens<br />

§ 32, stk. 3 <strong>og</strong> bekendtgørelse <strong>om</strong> <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> ophold<br />

i <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud <strong>og</strong> <strong>særlig</strong>e klub<strong>til</strong>bud <strong>til</strong><br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med betydelig <strong>og</strong> varigt nedsat fysisk<br />

eller psykisk funktionsevne, s<strong>om</strong> er optrykt<br />

s<strong>om</strong> bilag 11 <strong>til</strong> denne vejledning.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal yde fuld dækning<br />

<strong>til</strong> <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> ophold i et <strong>særlig</strong>t dag<strong>til</strong>bud, hvor et<br />

barn med betydelig <strong>og</strong> varigt nedsat fysisk eller<br />

psykisk funktionsevne er optaget alene eller i hovedsagen<br />

af behandlingsmæssige årsager.<br />

56<br />

Såfremt optagelsen i et <strong>særlig</strong>t dag<strong>til</strong>bud er<br />

sket på et andet grundlag, gives <strong>til</strong>skuddet <strong>til</strong> opholdet<br />

efter de regler, s<strong>om</strong> er fastsat af ministeren<br />

for familie- <strong>og</strong> forbrugeranliggender for ophold<br />

efter § 20 i serviceloven. Tilskuddet skal<br />

d<strong>og</strong> s<strong>om</strong> et minimum udgøre, hvad der svarer <strong>til</strong><br />

det gennemsnitlige <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> opholdsk<strong>om</strong>munens<br />

dag<strong>til</strong>bud <strong>til</strong> samme aldersgruppe.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal træffe afgørelse<br />

<strong>om</strong> bortfald eller nedsættelse af betalingen i<br />

overensstemmelse med de regler, der er fastsat af<br />

ministeren for familie- <strong>og</strong> forbrugeranliggender<br />

ved brug af dag<strong>til</strong>bud efter servicelovens § 20.<br />

Serviceloven:<br />

Særlige klub<strong>til</strong>bud<br />

§ 36. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal sørge<br />

for, at der er det nødvendige antal pladser<br />

i <strong>særlig</strong>e klub<strong>til</strong>bud <strong>til</strong> større <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>,<br />

der på grund af betydelig <strong>og</strong> varigt nedsat<br />

fysisk eller psykisk funktionsevne har et<br />

<strong>særlig</strong>t behov for <strong>støtte</strong>, behandling m.v.,<br />

der ikke kan dækkes gennem deltagelse i<br />

et af de <strong>til</strong>bud, der er nævnt i § 33.<br />

Stk. 2. Socialministeren fastsætter i en<br />

bekendtgørelse regler <strong>om</strong> beregning af <strong>til</strong>skud<br />

<strong>og</strong> egenbetaling for ophold i de <strong>særlig</strong>e<br />

klub<strong>til</strong>bud.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsens forpligtelse<br />

129. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen har efter servicelovens<br />

§ 36 en forpligtelse <strong>til</strong> at sørge for, at der<br />

er det nødvendige antal pladser i <strong>særlig</strong>e klub<strong>til</strong>bud<br />

<strong>til</strong> større <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der på grund af betydelig<br />

<strong>og</strong> varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne<br />

har et <strong>særlig</strong>t behov for <strong>støtte</strong>, behandling<br />

m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse<br />

i et <strong>til</strong>bud efter servicelovens § 33.<br />

Forpligtelsens <strong>om</strong>fang<br />

130. K<strong>om</strong>munalbestyrelsens forpligtelse <strong>til</strong> at<br />

sørge for klub<strong>til</strong>bud over for skolesøgende <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong> med betydelig <strong>og</strong> varigt nedsat fysisk eller<br />

psykisk funktionsevne er et supplement <strong>til</strong><br />

den generelle forpligtelse, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen har<br />

<strong>og</strong>så over for disse <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>.<br />

I praksis <strong>om</strong>fatter den k<strong>om</strong>munale forpligtelse<br />

alene de forholdsvis få større <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der

har et så <strong>særlig</strong>t behov for <strong>støtte</strong> <strong>og</strong> behandling,<br />

at det ikke kan forventes imødek<strong>om</strong>met i de<br />

k<strong>om</strong>munale ordninger, herunder handicapafdelinger<br />

i almindelige klub<strong>til</strong>bud m.v. Forpligtelsen<br />

efter servicelovens § 36 <strong>om</strong>fatter således kun<br />

meget små <strong>og</strong> helt specielle handicapgrupper.<br />

Lovgivningen fastsætter ingen aldersgrænse<br />

for optagelse i <strong>særlig</strong>e klub<strong>til</strong>bud. Det er således<br />

intet <strong>til</strong> hinder for, at <strong>unge</strong> over 18 år kan forblive<br />

i klub<strong>til</strong>buddet, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsens forpligtelse efter<br />

servicelovens § 36 <strong>om</strong>fatter d<strong>og</strong> alene aldersgruppen<br />

under 18 år.<br />

Organiseringen af de <strong>særlig</strong>e klub<strong>til</strong>bud<br />

131. De <strong>særlig</strong>e klub<strong>til</strong>bud <strong>til</strong> større <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong> med betydelig <strong>og</strong> varigt nedsat funktionsevne<br />

kan oprettes <strong>og</strong> drives s<strong>om</strong> selvstændige <strong>til</strong>bud<br />

eller i forbindelse med et almindeligt klub<strong>til</strong>bud<br />

oprettet efter servicelovens § 33.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen kan herudover indgå<br />

aftale med regionsrådet, med andre k<strong>om</strong>muner<br />

eller med selvejende <strong>særlig</strong>e klub<strong>til</strong>bud <strong>om</strong> oprettelse<br />

<strong>og</strong> drift af et <strong>særlig</strong>t klub<strong>til</strong>bud.<br />

Optagelse<br />

132. Det er k<strong>om</strong>munalbestyrelsen, der træffer<br />

afgørelse <strong>om</strong> optagelse i et <strong>særlig</strong>t klub<strong>til</strong>bud.<br />

Henvendelse <strong>om</strong> optagelse i et <strong>særlig</strong>t klub<strong>til</strong>bud<br />

kan ske dels fra forældrene, dels fra de instanser<br />

der i deres arbejde k<strong>om</strong>mer i berøring<br />

med barnet eller den <strong>unge</strong>.<br />

En undersøgelse af barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

<strong>særlig</strong>e behov for <strong>støtte</strong> <strong>og</strong> behandling m.v. er en<br />

forudsætning for afgørelsen <strong>om</strong> optagelse i et<br />

<strong>særlig</strong>t klub<strong>til</strong>bud. Optagelse i et <strong>særlig</strong>t klub<strong>til</strong>bud<br />

må derfor bygge på en vurdering af barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s individuelle behandlingsbehov<br />

samt muligheder for personlig udvikling. Afgørelse<br />

<strong>om</strong> optagelse må ske i nært samarbejde<br />

med barnet/den <strong>unge</strong>, forældrene <strong>og</strong> fx specialafdelinger<br />

inden for behandlingssystemet samt<br />

andre med ekspertise vedrørende den pågældende<br />

funktionsnedsættelse.<br />

Forældrebetaling<br />

133. Forældrenes betaling for barnets ophold i<br />

<strong>særlig</strong>e klub<strong>til</strong>bud er reguleret i servicelovens<br />

§ 36, stk. 2, <strong>og</strong> bekendtgørelse <strong>om</strong> <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> ophold<br />

i <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud <strong>og</strong> <strong>særlig</strong>e klub<strong>til</strong>bud <strong>til</strong><br />

57<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med betydelig <strong>og</strong> varigt nedsat fysisk<br />

eller psykisk funktionsevne, s<strong>om</strong> er optrykt<br />

s<strong>om</strong> bilag 11 <strong>til</strong> denne vejledning.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal yde fuld dækning<br />

<strong>til</strong> ophold i et <strong>særlig</strong>t klub<strong>til</strong>bud, hvor et barn eller<br />

en ung med betydelig <strong>og</strong> varigt nedsat fysisk<br />

eller psykisk funktionsevne er optaget alene eller<br />

i hovedsagen af behandlingsmæssige grunde.<br />

Såfremt optagelsen i <strong>særlig</strong>t klub<strong>til</strong>bud er sket<br />

på et andet grundlag, gives <strong>til</strong>skuddet <strong>til</strong> opholdet<br />

efter de regler, s<strong>om</strong> er fastsat af ministeren<br />

for familie- <strong>og</strong> forbrugeranliggender for ophold<br />

i klub<strong>til</strong>bud efter § 33 i serviceloven. Tilskuddet<br />

skal d<strong>og</strong> s<strong>om</strong> minimum udgøre, hvad der svarer<br />

<strong>til</strong> det gennemsnitlige <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> opholdsk<strong>om</strong>munens<br />

klub<strong>til</strong>bud <strong>til</strong> samme aldersgruppe.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal træffe afgørelse<br />

<strong>om</strong> bortfald eller nedsættelse af betalingen i<br />

overensstemmelse med de regler, der er fastsat af<br />

ministeren for familie- <strong>og</strong> forbrugeranliggender<br />

ved brug af klub<strong>til</strong>bud efter servicelovens § 33.<br />

Kapitel 6<br />

Merudgiftsydelse<br />

134. Dette kapitel gennemgår reglerne <strong>om</strong><br />

dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen<br />

i hjemmet af et barn eller en ung under 18<br />

år med et handicap eller en langvarig sygd<strong>om</strong>,<br />

herunder dækning af udgifter ved ophold i udlandet.<br />

I kapitlet beskrives formålet med ydelsen<br />

samt reglerne <strong>om</strong> udgifternes beregning. I kapitel<br />

fremgår <strong>og</strong>så en række eksempler på merudgifter,<br />

der vil kunne dækkes s<strong>om</strong> en merudgift<br />

ved forsørgelsen.<br />

Serviceloven:<br />

§41. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal yde<br />

dækning af nødvendige merudgifter ved<br />

forsørgelse i hjemmet af et barn under 18<br />

år med betydelig <strong>og</strong> varigt nedsat fysisk<br />

eller psykisk funktionsevne eller indgribende<br />

kronisk eller langvarig lidelse. Det<br />

er en forudsætning, at merudgifterne er en<br />

konsekvens af den nedsatte funktionsevne.

Stk. 2. Til dækning af merudgifter beregnes<br />

en merudgiftsydelse, der fastsættes<br />

med udgangspunkt i et månedligt standardbeløb<br />

på 2.424 kr. Ydelsen beregnes på<br />

grundlag af det konkrete behov <strong>og</strong> udbetales<br />

med en eller flere ottendedele af standardbeløbet.<br />

Merudgiftsydelsen kan <strong>til</strong>deles<br />

med mere end ét standardbeløb.<br />

Stk. 3. Merudgiftsydelsen udgør mindst<br />

1/8 af standardbeløbet nævnt i stk. 2. Der<br />

skal sandsynliggøres merudgifter svarende<br />

<strong>til</strong> 12 gange 1/8 af standardbeløbet inden<br />

for et år, før merudgiftsydelsen kan k<strong>om</strong>me<br />

<strong>til</strong> udbetaling.<br />

Stk. 4. Hjælpen efter stk. 1 er betinget af,<br />

at k<strong>om</strong>munalbestyrelsens anvisninger med<br />

hensyn <strong>til</strong> pasning m.v. følges.<br />

Stk. 5. Socialministeren kan i en bekendtgørelse<br />

fastsætte nærmere regler <strong>om</strong>, hvilke<br />

udgifter der kan ydes hjælp <strong>til</strong>, <strong>og</strong> betingelserne<br />

herfor.<br />

Generelt <strong>om</strong> merudgiftsydelsen<br />

135. Sigtet med bestemmelsen er at <strong>til</strong>godese,<br />

at <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med betydelig <strong>og</strong> varigt nedsat<br />

fysisk eller psykisk funktionsevne <strong>og</strong> med indgribende<br />

kroniske eller langvarige lidelser har<br />

n<strong>og</strong>le <strong>særlig</strong>e behov, s<strong>om</strong> kan give merudgifter<br />

ved forsørgelsen. Bestemmelsen giver således<br />

hjemmel <strong>til</strong> at dække de udgifter, s<strong>om</strong> familien<br />

ikke ville have haft, hvis barnet/den <strong>unge</strong> ikke<br />

havde haft en nedsat funktionsevne eller en kronisk/langvarig<br />

lidelse.<br />

Familien skal selv afholde den del af udgifterne,<br />

s<strong>om</strong> svarer <strong>til</strong> de udgifter, familien normalt<br />

ville have afholdt.<br />

136. Dækning af merudgifter ved forsørgelsen<br />

ydes s<strong>om</strong> et fleksibelt standardiseret <strong>til</strong>læg, udmålt<br />

efter en konkret vurdering af de sandsynliggjorte<br />

merudgifter for den enkelte ydelsesmodtager,<br />

jf. pkt. 142-145. Gennem denne ydelsesform<br />

får modtageren mulighed for selv at <strong>til</strong>rettelægge,<br />

hvordan behovet bedst muligt kan dækkes.<br />

Ydelsen er uafhængig af indk<strong>om</strong>st <strong>og</strong> ikke<br />

skattepligtig.<br />

Formålet med ydelsen<br />

137. Formålet med ydelsen er at medvirke <strong>til</strong><br />

58<br />

– at disse <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> kan forblive i familien <strong>og</strong><br />

dermed undgå anbringelse på institutioner e.l.,<br />

såfremt hensynet <strong>til</strong> barnets tarv <strong>til</strong>siger dette<br />

– at familien kan leve så normalt s<strong>om</strong> muligt på<br />

trods af <strong>og</strong> med barnets/den <strong>unge</strong>s nedsatte<br />

funktionsevne eller den kroniske/langvarige<br />

lidelse<br />

– <strong>og</strong> at hindre at barnets/den <strong>unge</strong>s nedsatte<br />

funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelse<br />

forværres eller får andre <strong>og</strong> mere alvorlige<br />

følger.<br />

Særligt <strong>om</strong> rådgivningsindsatsen for ydelser<br />

efter servicelovens § 41<br />

138. Hvis familien ikke kan sandsynliggøre<br />

merudgifter af en størrelsesorden, der overskrider<br />

minimumsgrænsen, jf. pkt. 145 <strong>og</strong> derfor efter<br />

en konkret vurdering ikke kan få hjælp efter<br />

servicelovens § 41, bør k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

være opmærks<strong>om</strong> på familiens behov for rådgivning<br />

<strong>og</strong> vejledning <strong>og</strong> anden form for <strong>støtte</strong> efter<br />

andre af lovens bestemmelser <strong>om</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>.<br />

Muligheden for hjælp efter bestemmelserne<br />

<strong>om</strong> hjælpemidler eller boligindretning bør <strong>og</strong>så<br />

overvejes.<br />

Afgrænsning af målgruppen<br />

139. Bestemmelsen i servicelovens § 41 <strong>om</strong>fatter<br />

personer, der i hjemmet forsørger <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong> under 18 år med betydelig <strong>og</strong> varigt nedsat<br />

fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende<br />

kroniske eller langvarige lidelser.<br />

»Indgribende lidelse« betyder i denne sammenhæng,<br />

at lidelsen skal være af en sådan karakter,<br />

at den har alvorlige følger i den daglige<br />

<strong>til</strong>værelse.<br />

»Kroniske lidelser« <strong>om</strong>fatter sygd<strong>om</strong>s<strong>til</strong>stande<br />

o.l., s<strong>om</strong> fra det tidspunkt, hvor de opstår, normalt<br />

vil vare i flere år. Der lægges således i praksis<br />

vægt på, <strong>om</strong> lidelsen forventes at vare barnealderen<br />

ud.<br />

At det skal være en »langvarig lidelse« betyder<br />

ikke, at det skal dreje sig <strong>om</strong> en uhelbredelig lidelse.<br />

I praksis lægges der vægt på, <strong>om</strong> lidelsen<br />

skønnes at vare et år eller mere. Det er d<strong>og</strong> ikke<br />

udelukket at yde <strong>støtte</strong>, selv <strong>om</strong> lidelsen kan forventes<br />

at vare mindre end et år. Der kan eksempelvis<br />

være tale <strong>om</strong> for tidligt fødte <strong>børn</strong> eller<br />

<strong>børn</strong> med hofteskred (calve perthes), hvor familien<br />

i en kortere periode på grund af barnets handicap<br />

er <strong>særlig</strong>t tungt belastet. Det, at et barn er

for tidligt født, er d<strong>og</strong> ikke <strong>til</strong>strækkeligt <strong>til</strong> at få<br />

hjælp efter denne bestemmelse. Det afgørende er<br />

betydningen af en nedsættelse af funktionsevnen.<br />

Med hensyn <strong>til</strong> betingelserne henvises i øvrigt<br />

<strong>til</strong> Socialministeriets bekendtgørelse <strong>om</strong> <strong>til</strong>skud<br />

<strong>til</strong> pasning af <strong>børn</strong> med handicap eller langvarig<br />

sygd<strong>om</strong>, s<strong>om</strong> er optrykt s<strong>om</strong> bilag 10 <strong>til</strong> denne<br />

vejledning.<br />

140. En risiko for, at barnet rammes af en eller<br />

anden lidelse, er ikke <strong>til</strong>strækkeligt <strong>til</strong> at få <strong>støtte</strong><br />

efter denne bestemmelse.<br />

Børn, der fx alene ikke kan ligge tørre i sengen<br />

<strong>om</strong> natten (enuresis nocturna), k<strong>om</strong>mer normalt<br />

ikke ind under servicelovens § 41. I specielle <strong>til</strong>fælde,<br />

hvor alle behandlingsmuligheder er udtømte,<br />

barnet er i skolealderen, <strong>og</strong> der er udsigt<br />

<strong>til</strong>, at lidelsen er kronisk, kan der d<strong>og</strong> efter en<br />

konkret vurdering ydes hjælp efter servicelovens<br />

§ 41.<br />

Målgruppen <strong>om</strong>fatter heller ikke den brede<br />

gruppe af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med kortvarige eller<br />

mindre indgribende lidelser s<strong>om</strong> fx visse former<br />

for allergi.<br />

Ankestyrelsen har i en sag (SM C-13-99) truffet<br />

afgørelse <strong>om</strong>, at en 5-årig pige med en eksemlidelse<br />

ikke var <strong>om</strong>fattet af personkredsen for<br />

merudgiftsydelse. Begrundelsen var, at det ikke<br />

er <strong>til</strong>strækkeligt, at der er tale <strong>om</strong> en langvarig lidelse.<br />

Der må <strong>og</strong>så s<strong>til</strong>les krav <strong>om</strong>, at der er tale<br />

<strong>om</strong> en indgribende lidelse.<br />

Forsørgelse i hjemmet<br />

141. At barnet forsørges i hjemmet betyder, at<br />

det skal bo hos forældrene eller andre pårørende<br />

i modsætning <strong>til</strong>, at barnet ved medvirken af sociale<br />

myndigheder har ophold uden for hjemmet.<br />

Et barn, der er indlagt på sygehus, er på aflastning<br />

eller midlertidigt - s<strong>om</strong> et led i almindelig<br />

skolegang - går på kost- eller efterskole, har ophold<br />

i eget hjem.<br />

Det er barnets opholdsk<strong>om</strong>mune, der skal behandle<br />

ansøgningen. Det har fx betydning i sager,<br />

hvor forældrene ikke bor i samme k<strong>om</strong>mune.<br />

Ankestyrelsen har i en sag (SM C-15-03)<br />

truffet afgørelse <strong>om</strong>, at hjælp <strong>til</strong> dækning af nødvendige<br />

merudgifter er en ydelse, der er relateret<br />

<strong>til</strong> barnet. Det er derfor barnets opholdsk<strong>om</strong>mune,<br />

der skal behandle ansøgninger <strong>om</strong> hjælp <strong>til</strong><br />

merudgifter <strong>og</strong>så i de <strong>til</strong>fælde, hvor den af foræl-<br />

59<br />

drene, der søger <strong>om</strong> hjælp, har en anden opholdsk<strong>om</strong>mune<br />

end barnet.<br />

Hvis barnet er anbragt i pleje hos en plejefamilie,<br />

er der ikke tale <strong>om</strong> forsørgelse i hjemmet.<br />

Udgifter, s<strong>om</strong> ellers ville være merudgifter ved<br />

forsørgelsen efter servicelovens § 41, ydes s<strong>om</strong><br />

en del af plejeydelsen efter servicelovens § 142,<br />

stk. 8. Afholdelse af udgifter for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> i<br />

døgninstitutioner er <strong>om</strong>talt i pkt. 410.<br />

Sandsynliggjorte merudgifter<br />

142. Der skal ikke søges k<strong>om</strong>munen <strong>om</strong> hjælp<br />

for hver enkelt merudgift. Merudgiftsydelsen<br />

udmåles efter en konkret vurdering af de sandsynliggjorte<br />

merudgifter for den enkelte ydelsesmodtager.<br />

Sigtet med ydelsen er at give modtageren mulighed<br />

for selv at <strong>til</strong>rettelægge, hvordan behovet<br />

bedst kan dækkes.<br />

At merudgifterne skal være sandsynliggjorte<br />

betyder, at der laves et overslag over <strong>om</strong>fanget af<br />

de behov, s<strong>om</strong> barnet efter al sandsynlighed vil<br />

få i det k<strong>om</strong>mende år, <strong>og</strong> hvad det medfører af<br />

merudgifter. Er der tale <strong>om</strong> et barn/en ung, der<br />

på grund af nedsat funktionsevne slider meget på<br />

tøj <strong>og</strong> sko, laves der et overslag over, hvad merudgiften<br />

<strong>til</strong> dette vil være på årsbasis. Skal barnet/den<br />

<strong>unge</strong> <strong>til</strong> behandling, laves der et overslag<br />

over merudgiften <strong>til</strong> befordring her<strong>til</strong> for det<br />

k<strong>om</strong>mende år.<br />

Udgifter, s<strong>om</strong> forældrene kan dokumentere,<br />

skal selvfølgelig indgå i det merudgiftsbeløb, der<br />

udmåles.<br />

Merudgifterne vedrører såvel løbende udgifter<br />

s<strong>om</strong> enkeltudgifter. Udgifter, der afholdes inden<br />

for 1 år (12 på hinanden løbende måneder), sammenlægges.<br />

Eksempler på merudgifter er nævnt i pkt. 147-<br />

173.<br />

143. Der udleveres en kopi <strong>til</strong> forældrene af<br />

den oversigt, der udfærdiges s<strong>om</strong> grundlag for<br />

udmålingen af merudgiftsydelsen. Det vil medføre<br />

en større gennemskuelighed for forældrene<br />

med hensyn <strong>til</strong>, hvilke beløb der ydes, <strong>og</strong> det vil<br />

være en lettelse ved senere regulering af ydelsen.<br />

Standardbeløb<br />

144. Merudgiftsydelsen fastsættes med udgangspunkt<br />

i et standardbeløb. Standardbeløbet<br />

er fastsat <strong>til</strong> kr. 2.472 kr. pr. måned i 2006. I

medfør af servicelovens § 181 reguleres beløbet<br />

en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten,<br />

jf. vejledning <strong>om</strong> regulering af satser<br />

på Socialministeriets <strong>om</strong>råde, der udk<strong>om</strong>mer<br />

hvert år inden reguleringstidspunktet den 1. januar.<br />

Merudgiftsydelsen udmåles månedligt s<strong>om</strong> et<br />

eller flere gange 1/8 af standardbeløbet eller flere<br />

gange standardbeløbet. Det vil således blive<br />

muligt, at opnå individuelle månedlige ydelser<br />

på henholdsvis 309 kr., 618 kr., 927 kr., 1.236 kr.<br />

osv.<br />

Hvis der ved beregning af merudgifter nås<br />

frem <strong>til</strong> beløb, der ligger imellem standardbeløbene,<br />

rundes der op eller ned <strong>til</strong> den nærmeste<br />

del af standardbeløbet.<br />

Hvis der fx er fundet frem <strong>til</strong> en månedlig merudgift<br />

på 1040 kr., rundes der ned <strong>til</strong> 927 kr. Er<br />

der fundet frem <strong>til</strong> en månedlig merudgift på 520<br />

kr., rundes der op <strong>til</strong> 618 kr. Der rundes d<strong>og</strong> ikke<br />

op <strong>til</strong> minimumsbeløbet, jf. nedenfor.<br />

Minimumsbeløb<br />

145. Ydelsen skal mindst udgøre en 1/8 af<br />

standardbeløbet (309 kr. pr. måned i 2006), s<strong>om</strong><br />

bliver minimumsbeløbet. Minimumsgrænsen reguleres<br />

i takt med standardbeløbet. Der skal således<br />

kunne sandsynliggøres merudgifter svarende<br />

<strong>til</strong> 1/8 af standardbeløbet i gennemsnit pr.<br />

måned eller 3.708 kr. inden for et år, før merudgiftsydelsen<br />

kan k<strong>om</strong>me <strong>til</strong> udbetaling. Der gives<br />

således ikke hjælp <strong>til</strong> merudgifter på fx 280<br />

kr. pr. måned.<br />

Selv <strong>om</strong> merudgifterne udgør under 309 kr. i<br />

enkelte måneder, vil der kunne udbetales en merudgiftsydelse,<br />

hvis k<strong>om</strong>munen skønner, at de<br />

samlede udgifter i løbet af kalenderåret vil overstige<br />

3.708 kr.<br />

Hvis en familie har flere <strong>børn</strong> med nedsat<br />

funktionsevne eller kroniske/ langvarige lidelser,<br />

er det de samlede merudgifter for disse <strong>børn</strong>,<br />

der lægges <strong>til</strong> grund ved beregningen.<br />

Regulering <strong>og</strong> opfølgning<br />

146. Der skal ske en opfølgning på, <strong>om</strong> den<br />

udmålte ydelse dækker de konkrete behov. Det<br />

er derfor vigtigt, at forvaltningen med jævne<br />

mellemrum - s<strong>om</strong> hovedregel mindst en gang årligt<br />

- afholder et møde med familien, hvor familiens<br />

situation <strong>og</strong> behov drøftes.<br />

60<br />

Det kan være svært i starten af et forløb at få<br />

alle de merudgifter med, s<strong>om</strong> har <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong><br />

barnets nedsatte funktionsevne eller kroniske/<br />

langvarige lidelse. Det må derfor overvejes at<br />

lave en opsamling efter en kortere periode, fx 2-<br />

3 måneder efter ydelsen udmåles første gang.<br />

Modtageren af ydelsen bør ved opfølgningen<br />

kunne dokumentere de væsentligste udgifter, pågældende<br />

har haft, siden ydelsen blev fastsat.<br />

Det vil gøre det nemmere at få fastsat en rimelig<br />

merudgiftsydelse, specielt når modtageren får<br />

ydelsen for første gang.<br />

Hvis der opstår behov for dækning af en enkeltstående<br />

merudgift, kan dette ske ved en enkeltstående<br />

udbetaling uden regulering af det<br />

månedlige beløb. Dette forudsætter, at familien<br />

er berettiget <strong>til</strong> en merudgiftsydelse efter servicelovens<br />

§ 41.<br />

Ved uventede eller høje udgifter, s<strong>om</strong> forventes<br />

at være blivende, skal aftalen revideres snarest.<br />

Det samme gælder i de <strong>til</strong>fælde, hvor udgifterne<br />

viser sig at være lavere end oprindelig antaget.<br />

Den årlige opfølgning vil herefter skulle<br />

fastsættes senest et år efter det tidspunkt, hvor<br />

aftalen blev indgået <strong>og</strong> revideret.<br />

Eksempler på merudgifter<br />

147. I det følgende opregnes der n<strong>og</strong>le eksempler<br />

på merudgifter s<strong>om</strong> følge af betydelig <strong>og</strong> varigt<br />

nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk<br />

eller varig lidelse hos <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>.<br />

Det skal fremhæves, at der ikke er tale <strong>om</strong> en<br />

udtømmende opregning. Der kan ofte være tale<br />

<strong>om</strong> k<strong>om</strong>plicerede situationer, s<strong>om</strong> opstår i familierne<br />

på grund af barnets/den <strong>unge</strong>s nedsatte<br />

funktionsevne eller lidelse. Det er derfor ikke<br />

muligt at opregne alle de merudgifter, en sådan<br />

familie kan k<strong>om</strong>me ud for.<br />

Kost <strong>og</strong> diætpræparater<br />

148. Til <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> under 18 år kan der ydes<br />

<strong>til</strong>skud <strong>til</strong> merudgifter <strong>til</strong> diætkost. Det forudsættes,<br />

at k<strong>om</strong>munen sørger for, at behovet er <strong>til</strong>strækkelig<br />

dokumenteret, fx ved lægeerklæring.<br />

Til spæd<strong>børn</strong>, der ikke kan tåle mælk, kan der<br />

fx ydes hjælp <strong>til</strong> merudgifter <strong>til</strong> erstatningspræparater.<br />

For så vidt angår spæd<strong>børn</strong>, s<strong>om</strong> på grund af<br />

en allergisk disposition må formodes at have behov<br />

for diætkost i form af mælkeerstatningspræparater,<br />

kan der ydes <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> de nødvendige

erstatningspræparater, selv <strong>om</strong> allergien endnu<br />

ikke er k<strong>om</strong>met <strong>til</strong> udbrud. Det er d<strong>og</strong> en betingelse,<br />

at k<strong>om</strong>munen skønner, at der foreligger<br />

<strong>til</strong>strækkelig dokumentation for, at den kroniske<br />

lidelse vil bryde ud, hvis erstatningspræparaterne<br />

ikke anvendes.<br />

Når der i forbindelse med observations- <strong>og</strong> undersøgelsesformål<br />

<strong>og</strong> gentagne undersøgelser,<br />

<strong>og</strong> s<strong>om</strong> en direkte følge af den nedsatte funktionsevne<br />

eller kroniske/langvarige lidelse ordineres<br />

<strong>særlig</strong>e diætpræparater, s<strong>om</strong> barnet skal indtage<br />

i hjemmet over en kortere eller længere periode,<br />

kan der ydes hjælp <strong>til</strong> dækningen af udgiften<br />

<strong>til</strong> disse præparater.<br />

149. Ved bedømmelsen af dokumentationsgrundlaget<br />

kan det være nødvendigt at inddrage<br />

sagkyndig bistand fra specialafdelinger under<br />

sygehusvæsenet eller fra embedslægen, hvis<br />

k<strong>om</strong>munen ikke selv råder over lægelig ekspertise.<br />

Er der tvivl <strong>om</strong>, hvad udgiften <strong>til</strong> diætkosten<br />

er, kan det anbefales at tage kontakt med den pågældende<br />

specialafdeling, s<strong>om</strong> ofte har beregninger<br />

over udgiften. Ligeledes kan der foreligge<br />

beregninger fra Forbrugerstyrelsen eller fra brugerorganisationer,<br />

patientforeninger <strong>og</strong> lignende.<br />

150. Udgifterne <strong>til</strong> <strong>særlig</strong>e diætpræparater,<br />

s<strong>om</strong> frems<strong>til</strong>les på sygehuset, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> pågældende<br />

skal indtage s<strong>om</strong> led i en sygehusbehandling,<br />

afholdes af sygehusvæsenet.<br />

Udgifterne <strong>til</strong> <strong>særlig</strong>e diætpræparater <strong>til</strong> <strong>børn</strong><br />

med phenylketonuri (Føllings sygd<strong>om</strong>) afholdes<br />

s<strong>om</strong> hid<strong>til</strong> af staten (Kennedy Instituttet – Statens<br />

Øjenklinik). Præparaterne rekvireres direkte<br />

hos Instituttet, bortset fra præparatet Amin<strong>og</strong>ran,<br />

der distribueres via apotekerne.<br />

Medicin<br />

151. Der kan <strong>og</strong>så ydes hjælp <strong>til</strong> egenbetalingen<br />

af <strong>til</strong>skudsberettiget medicin, s<strong>om</strong> er nødvendig<br />

på grund af en nedsat funktionsevne eller<br />

en kronisk/langvarig lidelse hos <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>.<br />

Bemærk d<strong>og</strong>, at der i <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde efter<br />

sundhedslovens § 145 kan ydes enkelt<strong>til</strong>skud <strong>til</strong><br />

medicin, der er lægeordineret, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> der ikke<br />

ydes generelt <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> efter sundhedslovens<br />

§ 144. Tilskuddet søges af barnets/den <strong>unge</strong>s<br />

læge ved lægemiddelstyrelsen.<br />

61<br />

Der er ligeledes mulighed for, at Lægemiddelstyrelsen<br />

efter ansøgning fra lægen (sundhedslovens<br />

§ 147) kan bevilge et kroniker<strong>til</strong>skud <strong>til</strong><br />

personer med et stort, varigt <strong>og</strong> fagligt veldokumenteret<br />

behov for lægemidler. Den samlede<br />

egenbetaling <strong>til</strong> køb af lægemidler med <strong>til</strong>skud<br />

efter §§ 144 <strong>og</strong> 145 er årligt på 3.520 kr.<br />

Hvis k<strong>om</strong>munen anvender medicinkort <strong>til</strong> <strong>børn</strong>ene,<br />

kan dette træde i stedet for udbetaling af<br />

den del af standardydelsen, der vedrører medicin.<br />

Det er d<strong>og</strong> en forudsætning, at de samlede<br />

udgifter efter servicelovens § 41 - inklusive medicinudgifterne<br />

- udgør mindst 1/8 af standardbeløbet.<br />

Sygeforsikring<br />

152. K<strong>om</strong>munerne kan ikke reducere <strong>til</strong>skuddet<br />

<strong>til</strong> merudgifter med eventuelle <strong>til</strong>skud fra private<br />

sygeforsikringer. Baggrunden for dette er,<br />

at betaling af <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> merudgifter er udgifter,<br />

s<strong>om</strong> det offentlige har påtaget sig, <strong>og</strong> <strong>til</strong>skud <strong>til</strong><br />

merudgifter efter servicelovens § 41 er uafhængig<br />

af modtagerens økon<strong>om</strong>iske situation. Derfor<br />

skal <strong>til</strong>skud fra en privat sygeforsikring ikke<br />

modregnes i ydelsen.<br />

Briller<br />

153. Der kan normalt ikke ydes hjælp <strong>til</strong> betaling<br />

af briller, da der normalt ikke vil være tale<br />

<strong>om</strong> en merudgift sammenlignet med udgiften <strong>til</strong><br />

briller <strong>til</strong> <strong>børn</strong> med et almindeligt behov for<br />

synskorrektion. Hvis der s<strong>om</strong> følge af nedsat<br />

funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse hos<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> under 18 år er <strong>særlig</strong>e merudgifter<br />

<strong>til</strong> briller, s<strong>om</strong> ikke kan ydes efter sygesikringslovens<br />

regler eller bestemmelserne i servicelovens<br />

§ 112 <strong>om</strong> hjælpemidler, kan merudgifterne<br />

dækkes efter servicelovens § 41.<br />

Det kan fx eksempel dreje sig <strong>om</strong> et hyperaktivt<br />

barn, s<strong>om</strong> ofte k<strong>om</strong>mer <strong>til</strong> at ødelægge bl.a.<br />

briller, eller at barnet/den <strong>unge</strong> lider af en alvorlig<br />

øjensygd<strong>om</strong>, fx grøn stær, der bevirker at synet<br />

ændres, så styrken i brilleglassene skal skiftes<br />

hyppigt.<br />

Sygehusophold<br />

154. Hvis et barn eller en ung indlægges på sygehus<br />

på grund af den nedsatte funktionsevne/lidelse,<br />

kan der ydes hjælp <strong>til</strong> dækning af merudgifter<br />

<strong>til</strong> overnatning for forældrene på sygehusets<br />

gæstehjem e.l., hvis sygehuset ikke yder gra-

tis sengeplads <strong>og</strong> s<strong>til</strong>ler forplejning <strong>til</strong> rådighed.<br />

Det er en forudsætning, at det er nødvendigt, at<br />

en eller begge forældre er <strong>til</strong> stede, fx så de hurtigt<br />

kan <strong>til</strong>kaldes eller for at opnå den mest hensigtsmæssige<br />

behandlingsstrategi.<br />

Der kan ligeledes ydes <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> merudgifter<br />

<strong>til</strong> fx kost <strong>og</strong> befordringsudgifter for forældrene,<br />

når barnet/den <strong>unge</strong> er indlagt, hvis det er nødvendigt,<br />

at de er <strong>til</strong> stede.<br />

Tilsvarende kan der ydes <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> dækning af<br />

tabt arbejdsfortjeneste, jf. kapitel 7 <strong>om</strong> hjælp <strong>til</strong><br />

dækning af tabt arbejdsfortjeneste.<br />

Befordring<br />

155. Der vil kunne ydes <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> dækning af<br />

merudgifter <strong>til</strong> befordring af barnet/den <strong>unge</strong> <strong>til</strong><br />

dag<strong>til</strong>bud, uddannelse, behandling <strong>og</strong> fritid.<br />

Befordringsydelser efter servicelovens § 41 er<br />

subsidiære <strong>til</strong> befordringsydelser efter andre bestemmelser.<br />

Foregår befordringen i bil, kan <strong>til</strong>skuddet<br />

ydes, hvad enten den bil, barnet/den <strong>unge</strong> bliver<br />

befordret i, er ejet af forældrene, lånt, lejet eller<br />

anskaffet med <strong>støtte</strong> efter servicelovens § 114.<br />

Tilskuddet kan fastsættes på grundlag af statens<br />

regler for godtgørelse for brug af egen bil efter<br />

laveste sats.<br />

Drift af bil<br />

156. I ganske <strong>særlig</strong>e situationer kan der ydes<br />

hjælp <strong>til</strong> betaling af andre driftsudgifter i forbindelse<br />

med befordring af et barn/en ung med nedsat<br />

funktionsevne eller lidelse i familiens egen<br />

bil.<br />

Det vil især gælde den situation, hvor familien<br />

har en bil alene <strong>til</strong> befordring af barnet/den <strong>unge</strong>.<br />

Det vil <strong>og</strong>så gælde, hvis det kan sandsynliggøres,<br />

at familien ikke ville have bil, hvis der ikke<br />

var et <strong>særlig</strong>t kørselsbehov s<strong>om</strong> følge af barnets/<br />

den <strong>unge</strong>s nedsatte funktionsevne eller lidelse.<br />

Ankestyrelsen har i en sag (SM C-38-04) truffet<br />

afgørelse <strong>om</strong>, at det efter en konkret vurdering<br />

måtte anses for sandsynligt, at familien ikke<br />

ville have haft bil, hvis der ikke var et <strong>særlig</strong>t<br />

kørselsbehov s<strong>om</strong> følge af barnets handicap. Familien<br />

havde haft bil i forbindelse med farens job<br />

s<strong>om</strong> kørende konsulent, men i 1998 afhændede<br />

han bilen i forbindelse med, at han ophørte i konsulentjobbet,<br />

<strong>og</strong> familien havde herefter ikke bil,<br />

før den fik bevilget en hjælpemiddelbil <strong>til</strong> datteren.<br />

62<br />

Det vil endvidere gælde den situation, hvor familien<br />

har en ekstraordinært stor <strong>og</strong> driftsmæssig<br />

kostbar bil s<strong>om</strong> følge af barnets/den <strong>unge</strong>s<br />

nedsatte funktionsevne eller lidelse.<br />

I disse situationer kan der ydes <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> betaling<br />

af fx forsikringer, benzin, reparationer m.v.,<br />

når udgiften må anses s<strong>om</strong> en merudgift ved forsørgelsen<br />

af barnet/den <strong>unge</strong>. Merudgiften skal<br />

altid beregnes konkret. I de tre nævnte situationer<br />

vil man kunne tage udgangspunkt i følgende:<br />

1) Forsikring, Falck abonnement såfremt det er<br />

nødvendigt af hensyn <strong>til</strong> barnets handicap <strong>og</strong><br />

afgift for brændstofforbrug (såfremt der ikke<br />

er givet fritagelse herfor) er altid en fuld<br />

merudgift, da der er tale <strong>om</strong> en ekstra bil.<br />

Udgiften <strong>til</strong> reparationer <strong>og</strong> serviceeftersyn<br />

må vurderes forholdsmæssigt, idet der tages<br />

hensyn <strong>til</strong>, hvor meget af kørslen, der drejer<br />

sig <strong>om</strong> transport forbundet med barnets handicap,<br />

s<strong>om</strong> fx <strong>til</strong> behandling.<br />

2) Forsikring, Falck abonnement, såfremt det<br />

er nødvendigt af hensyn <strong>til</strong> barnets handicap<br />

<strong>og</strong> afgift for brændstofforbrug (såfremt der<br />

ikke er givet fritagelse herfor) er altid en<br />

merudgift. Reparationer m.m. vil s<strong>om</strong> udgangspunkt<br />

være en merudgift, da familien<br />

ikke ville have haft bil, såfremt barnets funktionsevne<br />

ikke var nedsat. Der kan i beregningen<br />

fratrækkes de udgifter <strong>til</strong> offentlig<br />

transport familien sparer.<br />

3) Merudgiften <strong>til</strong> forsikring, reparationer <strong>og</strong><br />

serviceeftersyn findes ved at sammenligne<br />

forsikringsudgiften <strong>til</strong> den bil, familien tidligere<br />

anvendte, <strong>og</strong> den bil, der nu er anskaffet.<br />

Merudgiften <strong>til</strong> brændstof findes <strong>til</strong>svarende<br />

ved at sammenligne brændstofforbruget<br />

på den tidligere bil <strong>og</strong> den bil, der nu er<br />

anskaffet. På færdselsstyrelsens hjemmeside<br />

www.hvorlangtpaaliteren.dk er de forskellige<br />

bilers brændstofforbrug oplyst.<br />

Hjælp <strong>til</strong> anskaffelse af bil <strong>til</strong> befordring af<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> kan derimod ikke ydes efter servicelovens<br />

§ 41. Der vil således heller ikke efter<br />

servicelovens § 41 kunne ydes hjælp <strong>til</strong> betaling<br />

af afdrag på bil. Der henvises i stedet <strong>til</strong> reglerne<br />

i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 615 af 15.<br />

juni 2006 <strong>om</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> køb af bil efter servicelovens<br />

§ 114.<br />

Befordring <strong>til</strong> dag<strong>til</strong>bud<br />

157. Forældrenes merudgifter <strong>til</strong> befordring af<br />

<strong>børn</strong> med nedsat funktionsevne m.v. <strong>til</strong> alminde-

lige dag<strong>til</strong>bud kan afholdes efter servicelovens<br />

§ 41, hvis udgiften ikke dækkes af andre bestemmelser.<br />

Udgifter <strong>til</strong> befordring af <strong>børn</strong> <strong>til</strong> <strong>og</strong> fra<br />

<strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud afholdes af det <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud,<br />

hvis udgiften ikke dækkes af andre bestemmelser.<br />

Befordring <strong>til</strong> uddannelse<br />

158. Der vil kunne ydes hjælp <strong>til</strong> dækning af<br />

de nødvendige befordringsudgifter, hvis et barn<br />

eller en ung i videre <strong>om</strong>fang end normalt <strong>og</strong> s<strong>om</strong><br />

en direkte følge af den nedsatte funktionsevne<br />

eller lidelse skal befordres <strong>til</strong> eller fra skole eller<br />

andet uddannelsessted.<br />

Det sker d<strong>og</strong> kun i det <strong>om</strong>fang, udgifterne her<strong>til</strong><br />

ikke dækkes efter andre bestemmelser eller<br />

ved andre ordninger, jf. Undervisningsministeriets<br />

regler <strong>om</strong> befordring af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med<br />

handicap.<br />

Befordring <strong>til</strong> behandling<br />

159. Der kan ydes hjælp <strong>til</strong> betaling af befordringsudgifter,<br />

s<strong>om</strong> er nødvendige ved ledsagelse<br />

af et barn eller en ung <strong>til</strong> behandling s<strong>om</strong> følge<br />

af den nedsatte funktionsevne eller lidelse. Det<br />

sker d<strong>og</strong> kun i det <strong>om</strong>fang, udgifterne ikke dækkes<br />

efter andre bestemmelser eller ved andre<br />

ordninger. Befordringsudgifter <strong>til</strong> sygehus, hvor<br />

den nødvendige behandling kan finde sted, dækkes<br />

s<strong>om</strong> udgangspunkt efter sundhedslovens<br />

§ 171, hvis afstanden overstiger 50 km.<br />

Der ydes hjælp <strong>til</strong> betaling af såvel barnets/den<br />

<strong>unge</strong>s s<strong>om</strong> ledsagerens befordring. Normalt vil<br />

det være <strong>til</strong>strækkeligt, at der kun er en ledsager,<br />

fx enten faderen eller moderen. Der kan imidlertid<br />

være situationer, hvor det er nødvendigt eller<br />

hensigtsmæssigt, at begge forældre ledsager barnet/den<br />

<strong>unge</strong>, fx fordi det er nødvendigt under<br />

selve befordringen, eller fordi begge forældre<br />

skal orienteres samtidigt ved en undersøgelse/<br />

behandling.<br />

160. Der kan endvidere under barnets/den <strong>unge</strong>s<br />

ophold på sygehus e.l. ydes hjælp <strong>til</strong> betaling<br />

af forældrenes merudgifter <strong>til</strong> befordring <strong>til</strong> besøg<br />

hos barnet/den <strong>unge</strong>, i det <strong>om</strong>fang besøgene<br />

er nødvendige af hensyn <strong>til</strong> barnet/den <strong>unge</strong>.<br />

Behandling i udlandet<br />

161. Hjælp <strong>til</strong> dækning af befordringsudgifter<br />

m.v. i forbindelse med behandling i udlandet kan<br />

63<br />

kun ydes, hvis Sundhedsstyrelsen har godkendt,<br />

at behandlingen skal foregå i udlandet. I sådanne<br />

<strong>til</strong>fælde ydes hjælpen kun, hvis den ikke dækkes<br />

efter Indenrigs- <strong>og</strong> Sundhedsministeriets regler<br />

eller andre ordninger.<br />

Befordring i fritiden<br />

162. Hvis et barn eller en ung på grund af nedsat<br />

funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse<br />

ikke er i stand <strong>til</strong> at benytte offentlige transportmidler,<br />

kan der ydes <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> merudgifter <strong>til</strong><br />

befordring i fritiden. Selv<strong>om</strong> barnet kan benytte<br />

offentlige transportmidler, kan der <strong>og</strong>så være<br />

tale <strong>om</strong> merudgifter, hvis fritids<strong>til</strong>bud i nær<strong>om</strong>rådet<br />

fx ikke kan benyttes. Der er ikke bestemte<br />

grænser for, hvor meget der kan ydes, idet der<br />

må tages hensyn <strong>til</strong> hjemmets afstand <strong>til</strong> fritids<strong>til</strong>bud,<br />

kammeraters hjem, mulighederne for almindelig<br />

fritidsbeskæftigelse, leg i nærheden<br />

osv.<br />

Handicaprettede kurser <strong>til</strong> forældre <strong>og</strong> andre<br />

pårørende<br />

163. Der kan ydes hjælp <strong>til</strong> forældres <strong>og</strong> eventuelt<br />

andre pårørendes merudgifter s<strong>om</strong> følge af<br />

nødvendig deltagelse i kurser, s<strong>om</strong> går ud på at<br />

sætte de pågældende i stand <strong>til</strong> at have barnet/<br />

den <strong>unge</strong> hjemme, passe <strong>og</strong> pleje, opdrage <strong>og</strong><br />

k<strong>om</strong>munikere med barnet/den <strong>unge</strong>.<br />

Det kan dreje sig <strong>om</strong> kurser, der giver familien<br />

indsigt i de forskellige funktionsnedsættelser/lidelser,<br />

i hvilken virkning det har på barnet/den<br />

<strong>unge</strong>, <strong>og</strong> hvordan familien kan mestre de problemer,<br />

der kan opstå m.v. Der kan fx være tale <strong>om</strong><br />

kurser vedrørende <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der lider af cystisk<br />

fibrose, muskelsvind, er blinde, spastiske,<br />

døve eller udviklingshæmmede.<br />

Et klassisk eksempel er deltagelse i et kursus i<br />

totalk<strong>om</strong>munikation (tegnspr<strong>og</strong>sundervisning<br />

m.v.) for pårørende <strong>til</strong> personer med betydelig<br />

<strong>og</strong> varigt nedsat hørelse.<br />

Der kan ydes <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> kurser i totalk<strong>om</strong>munikation<br />

(tegnspr<strong>og</strong>sundervisning m.v.) <strong>til</strong> andre<br />

end medlemmer af husstanden, hvis samværet<br />

med et barn/en ung med høretab har en sådan karakter,<br />

at udgiften kan betragtes s<strong>om</strong> nødvendig<br />

for barnets/den <strong>unge</strong>s fortsatte udvikling. Dette<br />

gælder fx s<strong>om</strong> udgangspunkt bedsteforældre, der<br />

må forventes ofte at k<strong>om</strong>munikere med <strong>og</strong> have<br />

besøg af barnet/den <strong>unge</strong>.

164. De udgifter, der kan være tale <strong>om</strong>, er fx<br />

rejseudgifter, merudgifter ved måltider <strong>og</strong> ophold,<br />

kursusafgift, kursusmaterialer, pasning af<br />

barn/<strong>børn</strong>, s<strong>om</strong> ikke skal med på kurset.<br />

165. Sådanne merudgifter kan <strong>og</strong>så <strong>om</strong>fatte<br />

hel eller delvis k<strong>om</strong>pensation for tabt arbejdsfortjeneste<br />

for forsørgerne, når der ikke er mulighed<br />

for at deltage i kurser uden for arbejdstiden. Dette<br />

gælder såvel enlige s<strong>om</strong> ægtepar, jf. servicelovens<br />

§ 42 <strong>om</strong> tabt arbejdsfortjeneste.<br />

166. For at begge forældre kan passe, pleje,<br />

opdrage <strong>og</strong> k<strong>om</strong>munikere med barnet/den <strong>unge</strong>,<br />

er det vigtigt, at de begge deltager i kurser af<br />

ovennævnte art. Sådanne kurser giver k<strong>om</strong>petence<br />

<strong>til</strong> begge forældre <strong>og</strong> vil ofte være en forudsætning,<br />

for at de begge kan bevare den nære<br />

kontakt med barnet/den <strong>unge</strong>.<br />

Beklædning<br />

167. Der kan ydes hjælp <strong>til</strong> tøj, s<strong>om</strong> skal udformes<br />

på en <strong>særlig</strong> måde, eller <strong>til</strong> ekstra beklædning/sko<br />

s<strong>om</strong> er nødvendig på grund af ekstraordinært<br />

slid.<br />

168. Særlige beklædningsgenstande, s<strong>om</strong> fx<br />

regnslag <strong>til</strong> kørestol, kørepose, hagesmæk <strong>og</strong> beskyttelsesbukser<br />

<strong>til</strong> svært inkontinente <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>, ydes d<strong>og</strong> efter reglerne <strong>om</strong> hjælpemidler<br />

m.v. i servicelovens § 112, jf. SM C-8-04.<br />

Efter denne bestemmelse ydes <strong>og</strong>så merudgifter<br />

<strong>til</strong> beklædningsgenstande <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>,<br />

s<strong>om</strong> på grund af sygd<strong>om</strong>, ulykke e.l. er blevet varigt<br />

invalideret, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> følger heraf er nødt <strong>til</strong> at<br />

få udskiftet hele sin garderobe.<br />

Fodtøj<br />

169. Hvis det er nødvendigt med ortopædisk<br />

fodtøj, herunder fodtøj der <strong>til</strong>godeser en foddeformitet,<br />

ydes hjælpen efter Socialministeriets<br />

bekendtgørelse nr. 624 af 15. juni 2006 <strong>om</strong> hjælp<br />

<strong>til</strong> anskaffelse af hjælpemidler <strong>og</strong> forbrugsgoder<br />

efter serviceloven. Der kan d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så være tale<br />

<strong>om</strong> ekstraordinært slid på ortopædisk fodtøj,<br />

hvor egenbetalingen på ekstra ortopædiske sko i<br />

givet fald kan dækkes s<strong>om</strong> en merudgift.<br />

Vask <strong>og</strong> vaskemaskine<br />

170. Hvis barnets nedsatte funktionsevne eller<br />

kronisk/langvarig lidelse medfører merudgifter<br />

64<br />

<strong>til</strong> vask, kan der ydes hjælp såvel <strong>til</strong> selve vaskeudgiften<br />

s<strong>om</strong> <strong>til</strong> anskaffelse af vaskemaskine<br />

forudsat, at en sådan må anses for at være nødvendig<br />

for at imødek<strong>om</strong>me et ekstraordinært<br />

stort behov.<br />

Til <strong>børn</strong>, der ikke kan holde sig tørre i sengen<br />

<strong>om</strong> natten (enuresis nocturna), ydes der normalt<br />

ikke hjælp efter denne bestemmelse, jf. pkt.140<br />

<strong>om</strong> afgrænsning af målgruppen.<br />

Der kan ydes hjælp <strong>til</strong> betaling af <strong>særlig</strong>e cremer<br />

<strong>og</strong> olier, s<strong>om</strong> anvendes ved barnets personlige<br />

hygiejne, hvis der kan dokumenteres en<br />

merudgift i forhold <strong>til</strong>, hvad andre <strong>børn</strong>s hygiejne<br />

kræver, fx i forbindelse med alvorligt belastende<br />

allergi eller hudlidelser.<br />

Ferie<br />

171. Der kan ydes <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> merudgifter <strong>til</strong> ferie,<br />

s<strong>om</strong> familier i almindelighed holder.<br />

Ankestyrelsen har i SM O-111-93 fundet, at et<br />

ophold i en <strong>særlig</strong> s<strong>om</strong>merlejr for handicappede<br />

<strong>børn</strong> måtte anses for et ferieophold. Udgifter, der<br />

lå ud over det beløb, s<strong>om</strong> forældre med raske<br />

<strong>børn</strong> sædvanligvis betalte for deres <strong>børn</strong>s ophold<br />

i en s<strong>om</strong>merlejr eller lignende, s<strong>om</strong> det offentlige<br />

ikke ydede <strong>til</strong>skud <strong>til</strong>, måtte anses for merudgifter<br />

ved forsørgelsen, hvor<strong>til</strong> der kunne ydes<br />

hjælp.<br />

Dette gælder <strong>og</strong>så kortvarig ferie i udlandet,<br />

hvor der i <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde efter en konkret vurdering<br />

kan gives <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> eventuelle ekstra <strong>om</strong>kostninger,<br />

s<strong>om</strong> fx <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> dækning af ekstra<br />

<strong>om</strong>kostninger i form af nødvendige merudgifter<br />

<strong>til</strong> rejse <strong>og</strong> ophold for en hjælper <strong>og</strong> ekstra <strong>om</strong>kostninger<br />

i form af nødvendige merudgifter <strong>til</strong><br />

liftbus <strong>til</strong> transport mellem lufthavn <strong>og</strong> hotel, jf.<br />

SM C-43-03. jf. Socialministeriets udlandsbekendtgørelse.<br />

Bolig <strong>og</strong> boligskift<br />

172. Der kan ydes <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> forhøjede udgifter<br />

i forbindelse med boligændringer i form af <strong>til</strong>- <strong>og</strong><br />

<strong>om</strong>bygning af familiens bolig eller ved flytning<br />

<strong>til</strong> en større bolig s<strong>om</strong> følge af et barns handicap.<br />

Det kan dreje sig <strong>om</strong> merudgifter <strong>til</strong> forhøjet lejeværdig<br />

af egen bolig, forhøjelse af ejend<strong>om</strong>sforsikring<br />

<strong>og</strong> større forbrug af el <strong>og</strong> varme, jf.<br />

SM C 18-00.<br />

Der kan desuden dækkes merudgifter ved en<br />

flytning, s<strong>om</strong> er betinget af nedsat funktionsevne<br />

eller kronisk/langvarig lidelse hos barnet/den

<strong>unge</strong>. Det kan dreje sig <strong>om</strong> indskud i en ny lejebolig,<br />

jf. SM C-6-02, salgs<strong>om</strong>kostninger, fx<br />

ejend<strong>om</strong>smæglersalær ved salg af hidtidig bolig,<br />

jf. SM C-3-02, leje af flyttebil, flytning af telefon<br />

m.v.<br />

Der kan desuden gives hjælp <strong>til</strong> dobbelt boligudgift<br />

i forbindelse med flytning <strong>til</strong> en handicapegnet<br />

bolig, fx fordi familiens tidligere bolig<br />

ikke er blevet solgt på det tidspunkt, hvor indflytning<br />

i den handicapegnede bolig finder sted.<br />

Der kan desuden efter en konkret vurdering fastsættes<br />

en tidsfrist for betaling af dobbelte boligudgifter<br />

jf. SM C-11-05.<br />

I forbindelse med en flytning kan et evt. <strong>til</strong>bagebetalt<br />

indskud fra tidligere lejebolig eller<br />

slagsprovenuet ved salg af tidligere ejerbolig<br />

ikke modregnes i den bevilgede <strong>støtte</strong>, jf. SM C-<br />

32-06 <strong>og</strong> SM 0-108-94.<br />

Andre udgifter<br />

173. Ud over de nævnte eksempler vil andre<br />

udgifter kunne dækkes, hvis de efter en konkret<br />

vurdering må anses for velbegrundede, sandsynliggjorte<br />

merudgifter på grund af barnets/den <strong>unge</strong>s<br />

nedsatte funktionsevne eller kronisk/langvarig<br />

lidelse. S<strong>om</strong> eksempler på andre merudgifter,<br />

s<strong>om</strong> kan dækkes efter servicelovens § 41, kan<br />

nævnes: Forhøjede forsikringspræmier vedrørende<br />

familieulykkesforsikringer, udgifter <strong>til</strong><br />

flytning, s<strong>om</strong> er betinget af nedsat funktionsevne<br />

eller kronisk/langvarig lidelse hos barnet/den<br />

<strong>unge</strong>, herunder eventuelt salær <strong>til</strong> ejend<strong>om</strong>smægler,<br />

leje af flyttebil m.v.<br />

Der kan <strong>og</strong>så ydes <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> merudgifter <strong>til</strong><br />

<strong>særlig</strong>t legetøj <strong>og</strong> andre udgifter <strong>til</strong> beskæftigelse<br />

i fritiden.<br />

Ankestyrelsens fandt d<strong>og</strong> i sin afgørelse (SM-<br />

10-04), at det ikke i det konkrete <strong>til</strong>fælde kunne<br />

anses for sandsynliggjort, at udgiften <strong>til</strong> den ansøgte<br />

spejlkarrusel var en merudgift sammenlignet<br />

med de udgifter familier med ikke handicappede<br />

<strong>børn</strong> har <strong>til</strong> legetøj.<br />

Dækning af merudgifter <strong>til</strong> ny bolig eller udgifter<br />

<strong>til</strong> boligændringer skal ydes efter servicelovens<br />

§ 116.<br />

Aflastning<br />

174. Forældre <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med nedsat<br />

funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse har<br />

i varierende <strong>om</strong>fang behov for aflastning. En <strong>til</strong>strækkelig<br />

aflastning vil kunne medvirke <strong>til</strong> at<br />

65<br />

bevare barnet/den <strong>unge</strong> i hjemmet. Forældre kan<br />

ligeledes have behov for aflastning for at kunne<br />

give <strong>om</strong>sorg <strong>til</strong> søskende, der <strong>og</strong>så har behov for<br />

deres forældre, <strong>og</strong> give sig tid <strong>til</strong> samvær med<br />

dem.<br />

Aflastning kan foregå i almindelige eller <strong>særlig</strong>e<br />

dag<strong>til</strong>bud <strong>til</strong> <strong>børn</strong> efter servicelovens §§ 20<br />

<strong>og</strong> 32, efter reglerne <strong>om</strong> personlig hjælp <strong>og</strong> pleje,<br />

jf. servicelovens § 84, ved timeaflastning ved<br />

privat antaget hjælp betalt eller ved timeaflastning<br />

formidlet gennem en k<strong>om</strong>munal aflastningsordning<br />

<strong>og</strong> betalt efter servicelovens § 41,<br />

i anbringelsessteder for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, jf. servicelovens<br />

§ 67.<br />

Udgangspunktet er, at anvendelse af dag<strong>til</strong>bud<br />

<strong>og</strong> hjælp <strong>til</strong> pasning <strong>og</strong> pleje skal gå forud for anvendelsen<br />

af servicelovens § 41 <strong>til</strong> aflastningsformål.<br />

Aflastningen etableres efter gældende<br />

regler på de nævnte <strong>om</strong>råder.<br />

Aflastning i dag<strong>til</strong>bud<br />

175. Det forhold, at et barn er i dag<strong>til</strong>bud, betyder<br />

ikke nødvendigvis, at forældrene dermed<br />

har fået <strong>til</strong>strækkelig aflastning. Når det fx drejer<br />

sig <strong>om</strong> <strong>børn</strong>, s<strong>om</strong> kræver vedvarende pleje, <strong>om</strong>sorg<br />

eller overvågning på grund af nedsat funktionsevne<br />

eller kronisk/langvarig lidelse, er det<br />

ofte nødvendigt, at forældrene aflastes ud over<br />

dag<strong>til</strong>buddet. Det kan gælde <strong>børn</strong>, s<strong>om</strong> fx ikke<br />

eller kun i ringe <strong>om</strong>fang kan bevæge sig, <strong>og</strong><br />

<strong>børn</strong>, s<strong>om</strong> er <strong>særlig</strong>t pleje- eller opmærks<strong>om</strong>hedskrævende<br />

på grund af k<strong>om</strong>munikationsproblemer<br />

s<strong>om</strong> døvhed, psykoser e.l.<br />

Aflastning i <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud<br />

176. De <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud kan <strong>til</strong>byde forældre<br />

<strong>til</strong> <strong>børn</strong> med betydelig <strong>og</strong> varigt nedsat funktionsevne<br />

lejlighedsvis aflastning. Der kan i de<br />

<strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud etableres aflastning, der indebærer<br />

overnatning i weekenden, hvis der er behov<br />

herfor.<br />

Aflastning efter servicelovens § 84<br />

177. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen har efter servicelovens<br />

§ 84 i serviceloven pligt <strong>til</strong> at sørge for <strong>til</strong>bud<br />

<strong>om</strong> afløsning eller aflastning <strong>til</strong> ægtefælle,<br />

forældre eller andre nære pårørende, der passer<br />

et barn eller en ung med nedsat fysisk eller psykisk<br />

funktionsevne.<br />

Det kan være en stor belastning - både fysisk<br />

<strong>og</strong> psykisk - at passe et plejekrævende barn eller

en ung i hjemmet. En familie eller en person, der<br />

passer et barn eller en ung med en nedsat fysisk<br />

eller psykisk funktionsevne i hjemmet, kan derfor<br />

- efter en konkret, individuel vurdering af behovet<br />

- få <strong>til</strong>bud <strong>om</strong> afløsning eller aflastning efter<br />

servicelovens § 84. Denne form for hjælp kan<br />

være en forudsætning for, at et barn med nedsat<br />

funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse<br />

kan blive boende i hjemmet.<br />

Afløsning <strong>og</strong> aflastning kan gives uafhængigt<br />

af, <strong>om</strong> betingelserne for at få midlertidig eller<br />

varig hjælp efter servicelovens § 83 er opfyldt.<br />

Der kan ikke opkræves betaling for hjælp efter<br />

servicelovens § 84, s<strong>om</strong> er <strong>om</strong>fattet af servicelovens<br />

§ 41, jf. Socialministeriets bekendtgørelse<br />

nr. 616 af 15. juni 2006 <strong>om</strong> betaling for generelle<br />

<strong>til</strong>bud <strong>og</strong> for <strong>til</strong>bud <strong>om</strong> personlig <strong>og</strong> praktisk<br />

hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 <strong>og</strong> 84.<br />

Aflastning efter servicelovens § 41<br />

178. Hvis dag<strong>til</strong>bud eller hjemmehjælp ikke er<br />

<strong>til</strong>strækkeligt i det konkrete <strong>til</strong>fælde, kan der<br />

ydes et <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> en hjælper efter servicelovens<br />

§ 41 <strong>til</strong> aflastning. Der ydes kun hjælp efter servicelovens<br />

§ 41 <strong>til</strong> aflastning i eget hjem.<br />

N<strong>og</strong>le k<strong>om</strong>muner har etableret en aflastningsordning,<br />

hvor de formidler aflastningspersoner<br />

<strong>til</strong> familier, der har behov herfor. K<strong>om</strong>munerne<br />

kan <strong>og</strong>så <strong>støtte</strong> familierne ved at stå for den praktiske<br />

udbetaling af løn <strong>til</strong> aflastningspersonen.<br />

Århus k<strong>om</strong>mune har udarbejdet informationspjecer<br />

<strong>om</strong> en sådan ordning.<br />

K<strong>om</strong>munerne bør være opmærks<strong>om</strong>me på, at<br />

forældre ikke har mulighed for at indhente straffeattest<br />

eller <strong>børn</strong>eattest på privat antaget hjælp,<br />

hvorfor k<strong>om</strong>munen evt. kan <strong>til</strong>byde at gøre dette.<br />

Når der ydes <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> privat antaget hjælp,<br />

bør k<strong>om</strong>munen rådgive forældrene <strong>om</strong> det ansvar,<br />

der følger med at være arbejdsgiver. KL har<br />

udarbejdet vejledning <strong>om</strong> administration af hjælpeordninger<br />

for voksne, s<strong>om</strong> <strong>og</strong>så kan anvendes<br />

af forældre, der ansætter privat hjælp. Forældre<br />

bør ligeledes gøres opmærks<strong>om</strong> på, at der normalt<br />

ikke kan antages personer, s<strong>om</strong> er under 18<br />

år.<br />

Aflastning efter servicelovens § 52<br />

179. Endelig kan der etableres aflastningsophold<br />

efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5, der giver<br />

en <strong>særlig</strong> hjemmel <strong>til</strong> at iværksætte aflastningsophold<br />

bl.a. for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med nedsat<br />

66<br />

funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelser,<br />

uden at aflastningen skal henføres under anbringelsesreglerne.<br />

Efter bestemmelsen er det et krav, at aflastningsopholdet<br />

skal finde sted på en døgninstitution,<br />

i en netværksplejefamilie, i en plejefamilie<br />

eller på et godkendt opholdssted for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>.<br />

Aflastning efter denne bestemmelse forudsætter<br />

en forudgående undersøgelse af barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s forhold, jf. § 50, <strong>og</strong> at der udarbejdes<br />

en handleplan efter servicelovens § 140, se pkt.<br />

271-286 i denne vejledning.<br />

K<strong>om</strong>bination af regler<br />

180. Hvis en eller flere k<strong>om</strong>muner ønsker at<br />

etablere aflastningsforanstaltninger for <strong>børn</strong><br />

med nedsat funktionsevne eller kronisk/langvarig<br />

lidelse, kan dette ske efter de enkelte regler<br />

<strong>om</strong> dag<strong>til</strong>bud, personlig <strong>og</strong> praktisk hjælp, ydelser<br />

efter servicelovens § 41 <strong>og</strong> døgn<strong>til</strong>bud, eventuelt<br />

disse regler i k<strong>om</strong>bination med hinanden <strong>og</strong><br />

med ydelser efter servicelovens § 41.<br />

Det må konkret vurderes, hvilket <strong>om</strong>fang aflastningen<br />

skal have. Der bør tages hensyn <strong>til</strong>,<br />

<strong>om</strong> det er en enlig forælder, eller <strong>om</strong> der er to <strong>til</strong><br />

at tage sig af barnet. Er der to forældre, bør de<br />

<strong>og</strong>så kunne aflastes samtidig.<br />

Der bør s<strong>om</strong> udgangspunkt foretages en samlet<br />

vurdering af de aflastningsbehov, familien<br />

har, herunder <strong>og</strong>så hensynet <strong>til</strong> det handicappede<br />

barns søskende, der kan have behov for deres<br />

forældres fulde opmærks<strong>om</strong>hed. Erfaringer peger<br />

på, at forældre <strong>til</strong> meget <strong>om</strong>sorgskrævende<br />

<strong>børn</strong> mindst bør aflastes en aften <strong>om</strong> ugen, en<br />

weekend <strong>om</strong> måneden <strong>og</strong> tre uger <strong>om</strong> året.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsens anvisninger<br />

181. Hjælpen efter servicelovens § 41 er betinget<br />

af, at k<strong>om</strong>munens anvisninger med hensyn <strong>til</strong><br />

pasning m.v. følges. Bestemmelser giver k<strong>om</strong>munerne<br />

mulighed for at k<strong>om</strong>me med anvisninger<br />

med hensyn <strong>til</strong> barnets pasning.<br />

Afgrænsning over for andre bestemmelser<br />

Behandling <strong>og</strong> behandlingsredskaber<br />

182. Der gives ikke <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> behandling s<strong>om</strong><br />

en merudgift. Sansemotorisk træning regnes i<br />

denne sammenhæng for behandling. Hjælp <strong>til</strong>

ehandling kan derimod ydes efter § 11, stk. 3,<br />

§ 32, stk. 1, <strong>og</strong> § 52, stk. 3, nr. 10, i serviceloven.<br />

Hjælp <strong>til</strong> lægebehandling af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med<br />

nedsat funktionsevne/lidelse forudsættes afholdt<br />

efter sundhedsloven. Hjælp <strong>til</strong> dækning af egenandelen<br />

af udgiften <strong>til</strong> <strong>særlig</strong> tandbehandling, fysioterapi<br />

<strong>og</strong> anden lignende behandling kan ydes<br />

efter § 82 i lov <strong>om</strong> aktiv socialpolitik, hvis betingelserne<br />

i øvrigt er opfyldt. Udgiften <strong>til</strong> egenandelen<br />

af <strong>til</strong>skudsberettiget medicin afholdes d<strong>og</strong><br />

efter servicelovens § 41, jf. pkt. 151.<br />

Ankestyrelsen har truffet afgørelse i en sag<br />

(SM C-47-05) <strong>om</strong>, at udgifter <strong>til</strong> psykol<strong>og</strong>behandling<br />

ikke kunne dækkes efter servicelovens<br />

regel <strong>om</strong> merudgifter ved forsørgelsen af <strong>børn</strong>,<br />

da der ikke kan ydes hjælp <strong>til</strong> behandlingsudgifter<br />

efter servicelovens § 41 (tidl. servicelovens<br />

§ 28). Ankestyrelsen lagde vægt på, at der skal<br />

være tale <strong>om</strong> egentlige forsørgelsesudgifter, der<br />

er tæt knyttet <strong>til</strong> barnet, s<strong>om</strong> fx merudgifter <strong>til</strong> diætkost,<br />

<strong>særlig</strong>t tøj, befordring, visse former for<br />

aflastning m.v.<br />

183. Udgifter <strong>til</strong> behandlingsredskaber, herunder<br />

respirator, kanyle m.v., afholdes af sygehusvæsenet.<br />

Undervisning<br />

184. Merudgifter, der opstår i forbindelse med<br />

uddannelse af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med nedsat funktionsevne<br />

eller lidelse, fx en c<strong>om</strong>puter <strong>til</strong> hjælp i<br />

skolen, afholdes efter Undervisningsministeriets<br />

regler.<br />

Hjælpemidler<br />

185. Hjælp <strong>til</strong> dækning af udgifter <strong>til</strong> hjælpemidler<br />

ydes efter servicelovens § 112.<br />

Støtte <strong>til</strong> hjælpemidler, der alene anvendes <strong>til</strong><br />

fritid/leg, fx <strong>til</strong> et barn, s<strong>om</strong> ikke har andre legemuligheder,<br />

ydes d<strong>og</strong> efter § 41.<br />

Hjælp <strong>til</strong> <strong>særlig</strong>e beklædningsgenstande, s<strong>om</strong><br />

et barn ikke ville have brug for, hvis barnet ikke<br />

havde en funktionsnedsættelse, ydes efter § 112,<br />

medens hjælp <strong>til</strong> midlertidigt tøj, s<strong>om</strong> skal udformes<br />

på en <strong>særlig</strong> måde, ydes efter reglerne <strong>om</strong><br />

merudgifter i § 41.<br />

Boligskift<br />

186. Hjælp <strong>til</strong> dækning af udgifter <strong>til</strong> boligskift<br />

<strong>og</strong> boligindretning ydes efter servicelovens<br />

§ 116.<br />

67<br />

Ved flytning <strong>til</strong> en ny lejebolig eller fra en<br />

ejerbolig <strong>til</strong> en lejebolig skal evt. merudgifter<br />

ved flytningen <strong>og</strong> højere husleje i den nye bolig<br />

m.v. vurderes efter reglerne i § 41 <strong>om</strong> merudgifter.<br />

Ved flytning fra ejerbolig <strong>til</strong> ejerbolig eller fra<br />

lejebolig <strong>til</strong> ejerbolig, skal udgifter forbundet<br />

med selve anskaffelsen derimod vurderes efter<br />

§ 116, stk. 2.<br />

I det <strong>om</strong>fang der er tale <strong>om</strong> merudgifter i forbindelse<br />

med fraflytning af tidligere bolig, skal<br />

disse vurderes efter bestemmelserne i § 41.<br />

187. S<strong>om</strong> boligindretning efter servicelovens<br />

§ 116 anses mur- <strong>og</strong> nagelfaste genstande. Hvis<br />

det derimod drejer sig <strong>om</strong> møbler, gulvbelægning<br />

m.v., s<strong>om</strong> ikke er en integreret del af gulvet,<br />

eller forskelligt <strong>til</strong>behør <strong>til</strong> boligindretning, kan<br />

servicelovens § 41 evt. bringes i anvendelse.<br />

Respirationsinsufficiens o.l.<br />

188. Når et barn på grund af stærkt nedsat<br />

funktionsevne, s<strong>om</strong> medfører respirationsinsufficiens<br />

eller dermed liges<strong>til</strong>lede lidelser (kanyle<strong>børn</strong><br />

m.v.), har behov for overvågning hele eller<br />

dele af døgnet på grund af det apparatur, der anvendes,<br />

afholdes udgiften <strong>til</strong> overvågning (aflønning<br />

af ven<strong>til</strong>atører m.v.) af sygehusvæsenet.<br />

Behandling i hjemmet skal d<strong>og</strong> være ordineret i<br />

forbindelse med en sygehusbehandling.<br />

Derudover afholder k<strong>om</strong>munen udgiften <strong>til</strong><br />

anden form for overvågning <strong>og</strong> pleje m.v. efter<br />

servicelovens § 41, selv <strong>om</strong> der kræves specialuddannet<br />

plejepersonale. I disse specielle <strong>til</strong>fælde<br />

kan det ofte være mest hensigtsmæssigt at<br />

k<strong>om</strong>binere ven<strong>til</strong>atørbistand med personlig<br />

hjælp <strong>og</strong> pleje efter servicelovens § 44, jf. § 83,<br />

samt hjemmesygepleje.<br />

189. Hvis en person kan klare både ven<strong>til</strong>atøropgaver,<br />

s<strong>om</strong> dækkes af sygehusvæsenet, <strong>og</strong> den<br />

øvrige pasning <strong>og</strong> pleje af barnet/den <strong>unge</strong>, s<strong>om</strong><br />

dækkes af k<strong>om</strong>munen, deles udgiften mellem sygehuset<br />

<strong>og</strong> k<strong>om</strong>munen for disse timer.<br />

190. I de <strong>til</strong>fælde, hvor forældre, der modtager<br />

<strong>til</strong>skud <strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter<br />

servicelovens § 42 for at passe barnet, ønsker<br />

at påtage sig ven<strong>til</strong>atøropgaven en del af døgnet,<br />

skal sygehuset ikke afholde en andel af udgifter<br />

<strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste for den pe-

iode, hvor den af forældrene, der får tabt arbejdsfortjeneste,<br />

<strong>og</strong>så varetager ven<strong>til</strong>atøropgaven.<br />

Det forudsætter d<strong>og</strong>, at forældrene ønsker at<br />

påtage sig den opgave <strong>og</strong> aftaler, hvor mange timer<br />

de ønsker at varetage opgaven. Sygehuset<br />

skal d<strong>og</strong> altid betale for optræning af forældrene<br />

<strong>og</strong> har fortsat ansvar for respiratoren, dens drift<br />

<strong>og</strong> vedligeholdelse, s<strong>om</strong> <strong>og</strong>så er en sygehusudgift.<br />

Døgninstitution<br />

191. Er <strong>børn</strong> optaget på en døgninstitution <strong>til</strong><br />

fuld forsørgelse, skal alle udgifter normalt afholdes<br />

af institutionen. I forbindelse med besøg i<br />

hjemmet bør udgifter, s<strong>om</strong> ellers skulle have været<br />

afholdt efter servicelovens § 41, således normalt<br />

afholdes s<strong>om</strong> en institutionsudgift.<br />

Afgørelsen <strong>om</strong> hvorvidt et handicappet barn<br />

under en anbringelse skal <strong>til</strong>bydes en <strong>særlig</strong> fritidsaktivitet<br />

med henvisning <strong>til</strong> barnets <strong>særlig</strong>e<br />

behov, må vurderes konkret efter servicelovens<br />

§ 69, stk. 1 i forhold <strong>til</strong>, <strong>om</strong> fritidsaktiviteten indgår<br />

s<strong>om</strong> en del af formålet med anbringelsen, jf.<br />

SM C 62-03.<br />

Der er desuden mulighed for at yde økon<strong>om</strong>isk<br />

bistand efter servicelovens § 52, stk. 5 <strong>til</strong> at <strong>støtte</strong><br />

en stabil kontakt mellem forældre <strong>og</strong> <strong>børn</strong> under<br />

en anbringelse uden for hjemmet. Det en forudsætning,<br />

at der er klar sammenhæng mellem<br />

udgiften <strong>og</strong> formålet med at <strong>støtte</strong> en stabil kontakt<br />

mellem forældre <strong>og</strong> <strong>børn</strong>. Eksempelvis kan<br />

bestemmelsen anvendes <strong>til</strong> at yde hjælp <strong>til</strong> specielle<br />

udgifter, der er nødvendige for, at barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> kan besøge forældrene i hjemmet,<br />

jf. SM O-76-98, hvor Ankestyrelsen fandt, at der<br />

kunne ydes hjælp <strong>til</strong> udgifter <strong>til</strong> hegn <strong>og</strong> <strong>til</strong> entrebilletter<br />

i forbindelse med et autistisk barns besøg<br />

i hjemmet.<br />

Der kan ydes hjælp <strong>til</strong> boligindretning i hjemmet<br />

efter servicelovens § 116, selv <strong>om</strong> barnet/<br />

den <strong>unge</strong> er optaget permanent i en døgninstitution.<br />

Boligindretning kan ydes, hvis barnet/den<br />

<strong>unge</strong> har så hyppigt ophold i hjemmet, at boligændringerne<br />

må anses s<strong>om</strong> påkrævet under hensyn<br />

<strong>til</strong> den nedsatte funktionsevne eller lidelse.<br />

Hvis barnet er i en situation, hvor der arbejdes<br />

på, at barnet kan hjemtages fra institutionen - udslusningssituation<br />

- kan der ydes hjælp efter servicelovens<br />

§ 41 <strong>til</strong> sædvanlige merudgifter i forbindelse<br />

hermed.<br />

68<br />

Kapitel 7<br />

Hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste,<br />

<strong>særlig</strong> supplerende ydelse ved ledighed <strong>og</strong><br />

personlig hjælp, pleje <strong>og</strong><br />

vedligeholdelsestræning m.v.<br />

192. I dette kapitel beskrives reglerne <strong>om</strong> dækning<br />

af tabt arbejdsfortjeneste <strong>til</strong> der personer,<br />

der i hjemmet forsørger et barn eller en ung under<br />

18 år med et handicap eller en langvarig sygd<strong>om</strong>.<br />

I kapitlet beskrives formålet med hjælp <strong>til</strong><br />

dækning af tabt arbejdsfortjeneste samt en gennemgang<br />

af de nærmere regler <strong>om</strong> beregning <strong>og</strong><br />

regulering af hjælpen. Endelig beskrives betingelserne<br />

for at modtage en <strong>særlig</strong> supplerende<br />

ydelse, hvis den eller de personer, der modtager<br />

tabt arbejdsfortjeneste bliver ledige fra deres erhvervsarbejde,<br />

<strong>og</strong> <strong>til</strong>bud <strong>om</strong> personlig hjælp,<br />

pleje <strong>og</strong> vedligeholdelsestræning m.v.<br />

Hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste<br />

Serviceloven:<br />

§ 42. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal yde<br />

hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste<br />

<strong>til</strong> personer, der i hjemmet forsørger et<br />

barn under 18 år med betydelig <strong>og</strong> varigt<br />

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne<br />

eller indgribende kronisk eller langvarig<br />

lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en<br />

nødvendig konsekvens af den nedsatte<br />

funktionsevne, at barnet passes i hjemmet,<br />

<strong>og</strong> at det er mest hensigtsmæssigt, at det er<br />

moderen eller faderen, der passer det.<br />

Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere<br />

bruttoindtægt. Der indregnes bidrag<br />

<strong>til</strong> pensionsordning, der udgør 6 pct. af<br />

bruttoydelsen pr. 1. januar 2003 <strong>og</strong> 10 pct.<br />

af bruttoydelsen pr. 1. januar 2004. Bidraget<br />

kan d<strong>og</strong> højst udgøre et beløb svarende<br />

<strong>til</strong> det hidtidige arbejdsgiverbidrag. K<strong>om</strong>munen<br />

indbetaler efter reglerne i lov <strong>om</strong><br />

Arbejdsmarkedets Tillægspension ATPbidrag<br />

af hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste.<br />

Ydelsesmodtageren skal betale<br />

1/3 af ATP-bidrag af hjælp <strong>til</strong> dækning<br />

af ATP-bidraget, <strong>og</strong> k<strong>om</strong>munen skal betale<br />

2/3 af bidraget.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler<br />

<strong>om</strong> beregning <strong>og</strong> regulering af tabt arbejdsfortjeneste<br />

efter stk. 1, herunder <strong>om</strong> indregning<br />

<strong>og</strong> indbetaling af bidrag <strong>til</strong> pensionsordning,<br />

<strong>og</strong> efter inds<strong>til</strong>ling fra Arbejdsmarkedets<br />

Tillægspension regler <strong>om</strong> betaling<br />

af udgifter <strong>til</strong> ATP-bidrag.<br />

Generelt <strong>om</strong> tabt arbejdsfortjeneste<br />

193. Sigtet med bestemmelsen er at <strong>til</strong>godese,<br />

at <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med nedsat funktionsevne eller<br />

kronisk/langvarig lidelse har n<strong>og</strong>le <strong>særlig</strong>e behov,<br />

s<strong>om</strong> ud over at give merudgifter ved forsørgelsen<br />

kan medføre tabt arbejdsfortjeneste, når<br />

barnet forsørges i hjemmet.<br />

Udgangspunktet ved hjælpens udmåling er, at<br />

familien skal have det samme beløb <strong>til</strong> rådighed<br />

<strong>til</strong> at leve af s<strong>om</strong> tidligere.<br />

Formål<br />

194. Formålet med bestemmelsen <strong>om</strong> hjælp <strong>til</strong><br />

dækning af tabt arbejdsfortjeneste er det samme<br />

s<strong>om</strong> formålet for at yde <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> merudgifter<br />

for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, jf. foregående kapitel pkt. 135.<br />

Målgruppe<br />

195. S<strong>om</strong> udgangspunkt drejer det sig <strong>om</strong> familier<br />

med <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med betydelig <strong>og</strong> varigt<br />

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller<br />

med indgribende kronisk eller langvarig lidelse.<br />

Målgruppen vil d<strong>og</strong> være en mindre del af den<br />

målgruppe, der modtager hjælp <strong>til</strong> merudgifter,<br />

idet det er en forudsætning for at være berettiget<br />

<strong>til</strong> ydelsen efter servicelovens § 42, at det drejer<br />

sig <strong>om</strong> de <strong>til</strong>fælde, hvor det er en naturlig følge<br />

af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, at<br />

barnet/den <strong>unge</strong> passes i hjemmet af forældrene.<br />

Det kan fx være (eksemplerne er ikke udtømmende)<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, s<strong>om</strong> har et stort behov for<br />

pleje <strong>og</strong> overvågning, fordi de fysisk er svage eller<br />

ofte får sygd<strong>om</strong>sanfald, <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, s<strong>om</strong><br />

har et stort behov for <strong>til</strong>syn, fordi de ikke kan<br />

overskue konsekvenserne af deres handlinger <strong>og</strong><br />

derfor risikerer at k<strong>om</strong>me <strong>til</strong> skade eller at skade<br />

andre, <strong>børn</strong>, s<strong>om</strong> sover meget uroligt eller spars<strong>om</strong>t,<br />

så forældrene ofte skal <strong>til</strong>se <strong>og</strong> hjælpe dem<br />

i løbet af natten, <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, s<strong>om</strong> skal deltage<br />

i mange behandlinger <strong>og</strong> undersøgelser, <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>, hvis sygd<strong>om</strong> er meget varieret med hensyn<br />

<strong>til</strong> kræfter, smerter <strong>og</strong> anfald, <strong>og</strong> det derfor må<br />

69<br />

vurderes fra dag <strong>til</strong> dag, <strong>om</strong> barnet kan være i<br />

dag<strong>til</strong>bud eller skole, <strong>børn</strong>, s<strong>om</strong> på grund af nedsat<br />

immunforsvar eller stor sygd<strong>om</strong>srisiko ikke<br />

kan være i et dag<strong>til</strong>bud eller skole. Hensynet <strong>til</strong><br />

søskende kan <strong>og</strong>så indgå, hvor behovet for forældrenes<br />

<strong>om</strong>sorg ikke kan <strong>til</strong>godeses på grund af<br />

ekstra arbejde i forhold <strong>til</strong> barnet med funktionsnedsættelsen<br />

eller den indgribende kroniske lidelse.<br />

Betingelser for at modtage hjælpen<br />

196. Det er en betingelse, at barnet/den <strong>unge</strong><br />

forsørges i hjemmet. At barnet/den <strong>unge</strong> forsørges<br />

i hjemmet betyder, at det skal bo hos forældrene<br />

eller andre pårørende i modsætning <strong>til</strong>, at<br />

barnet/den <strong>unge</strong> ved medvirken fra de sociale<br />

myndigheder har ophold uden for hjemmet, jf.<br />

pkt. 141.<br />

Det er <strong>og</strong>så en betingelse, at det er mest hensigtsmæssigt,<br />

at det er moderen/faderen, der passer<br />

barnet/den <strong>unge</strong>. Personkredsen <strong>om</strong>fatter<br />

begge forældre, selv <strong>om</strong> de ikke bor sammen, <strong>og</strong><br />

den ene part ikke har del i forældremyndigheden.<br />

Det betyder, at den af forældrene, der ikke har<br />

del i forældremyndigheden, <strong>og</strong>så kan få k<strong>om</strong>pensation<br />

for tabt arbejdsfortjeneste, hvis betingelserne<br />

i øvrigt er opfyldt. Der er <strong>og</strong>så mulighed<br />

for, at stedforældre kan få k<strong>om</strong>pensation for<br />

tabt arbejdsfortjeneste, når de deltager i barnets<br />

forsørgelse, jf. SM C-01-01.<br />

Nedsættelse af beskæftigelse, tab af indtægt<br />

197. Herudover er det en forudsætning, at den<br />

pågældende forsørger helt eller delvis har måttet<br />

ophøre med sin beskæftigelse for at passe barnet/<br />

den <strong>unge</strong>. Ankestyrelsen fandt i sin afgørelse<br />

(SM O-49-97), at et gennemsnitligt fravær på 4-<br />

5 dage <strong>om</strong> måneden faldt ind under ordlyden i<br />

vejledningen <strong>om</strong> helt eller delvis at måtte ophøre<br />

med beskæftigelsen for at passe et barn med<br />

svært handicap i hjemmet.<br />

Det er ligeledes en forudsætning for at yde en<br />

sådan erstatning, at pågældende har et indtægtstab<br />

ved at passe barnet. Indtægtstabet kan være<br />

både s<strong>om</strong> lønmodtager <strong>og</strong> s<strong>om</strong> selvstændig erhvervsdrivende.<br />

Der vil d<strong>og</strong> kunne ydes hjælp <strong>til</strong> dækning af<br />

tabt arbejdsfortjeneste, selv <strong>om</strong> ansøgeren på ansøgningstidspunktet<br />

endnu ikke har opnået <strong>til</strong>knytning<br />

<strong>til</strong> arbejdsmarkedet <strong>og</strong> dermed ikke har<br />

et indtægtstab, jf. pkt. 204-212 <strong>om</strong> beregning af<br />

hjælpen.

For hvilke tidsrum kan hjælpen ydes<br />

198. Der er muligt at yde hjælp <strong>til</strong> dækning af<br />

tabt arbejdsfortjeneste fra n<strong>og</strong>le timer <strong>om</strong> dagen<br />

eller <strong>om</strong> ugen <strong>til</strong> dækning af en fuldtidsindtægt.<br />

Det afgørende er, hvor længe det er hensigtsmæssigt,<br />

at barnet/den <strong>unge</strong> bliver passet i hjemmet.<br />

Der kan godt ydes hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste<br />

i en kortere periode, idet det er<br />

varigheden af den nedsatte funktionsevne eller<br />

lidelse, s<strong>om</strong> er afgørende for at opnå denne ydelse<br />

<strong>og</strong> ikke varigheden af hjælpen.<br />

Der kan fx være behov for, at en af forældrene<br />

modtager hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste<br />

for en kortere periode, fordi barnet skal optrænes<br />

intensivt af en af forældrene i hjemmet eller<br />

ikke må <strong>om</strong>gås andre i en periode af hensyn<br />

<strong>til</strong> smittefare. Det samme gælder, hvis en af forældrene<br />

skal oplæres i <strong>til</strong>beredning af diætkost.<br />

199. Forældrene kan eventuelt <strong>og</strong>så dele dækningen<br />

af den tabte arbejdsfortjeneste. Det kan fx<br />

være i <strong>til</strong>fælde, hvor de begge har mulighed for<br />

at tage deltids orlov fra deres arbejde. Der kan<br />

d<strong>og</strong> i dette <strong>til</strong>fælde højest ydes hjælp <strong>til</strong> dækning<br />

af tabt arbejdsfortjeneste for 37 timer pr. uge for<br />

forældrene <strong>til</strong>sammen.<br />

200. Det er muligt at yde hjælp <strong>til</strong> dækning af<br />

tabt arbejdsfortjeneste, selv <strong>om</strong> barnet/den <strong>unge</strong><br />

er i dag<strong>til</strong>bud eller skole eller på anden måde<br />

passes, plejes <strong>og</strong> trænes uden for hjemmet n<strong>og</strong>le<br />

timer <strong>om</strong> dagen eller <strong>om</strong> ugen. Det kan fx være,<br />

fordi barnet bliver hurtigt træt <strong>og</strong> derfor ikke kan<br />

være i dag<strong>til</strong>buddet en hel dag, eller hvor det må<br />

vurderes fra dag <strong>til</strong> dag, <strong>om</strong> barnet kan være i<br />

dag<strong>til</strong>bud eller skole på grund af sygd<strong>om</strong> eller<br />

smerte.<br />

Der kan <strong>og</strong>så ydes hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste,<br />

selv <strong>om</strong> barnet/den <strong>unge</strong> er i<br />

dag<strong>til</strong>bud/skole en hel dag, fx hvis der er et stort<br />

pasnings- <strong>og</strong> plejebehov, når barnet er hjemme,<br />

eller hvis forsørgeren er nødt <strong>til</strong> at være <strong>om</strong>kring<br />

barnet/den <strong>unge</strong> hele tiden, når det er hjemme,<br />

således at det er umuligt at få lavet selv de mest<br />

almindelige huslige gøremål.<br />

201. Hvis man allerede fra begyndelsen af et<br />

sygehusophold er klar over, at der i direkte forlængelse<br />

af opholdet kræves pasning af barnet i<br />

hjemmet, kan der ydes hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt<br />

70<br />

arbejdsfortjeneste allerede fra indlæggelsestidspunktet,<br />

hvis det af behandlingsmæssige grunde<br />

er ønskeligt, at en eller begge forældre er <strong>til</strong> stede<br />

på sygehuset. Det samme gælder, hvis barnet<br />

skal passes hjemme i en periode inden sygehusopholdet.<br />

Der kan ydes hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste<br />

i indlæggelsesperioden, hvis det er<br />

nødvendigt, at forældrene er <strong>til</strong> stede på sygehuset,<br />

fordi funktionsnedsættelsen/lidelsen er så alvorlig,<br />

at det kræver forældrenes <strong>til</strong>stedeværelse.<br />

Der kan i visse <strong>til</strong>fælde ydes hjælp <strong>til</strong> dækning<br />

af tabt arbejdsfortjeneste <strong>til</strong> begge forældre samtidigt.<br />

Det kan fx ske, hvis barnet skal indlægges<br />

på sygehus <strong>og</strong> opereres, <strong>og</strong> det er nødvendigt, at<br />

begge forældre er <strong>til</strong> stede på grund af operationens<br />

alvor. Det kan <strong>og</strong>så gælde, hvis begge forældre<br />

skal have information <strong>om</strong>, hvordan barnet<br />

skal behandles efter udskrivelsen fra sygehus.<br />

Dette gælder <strong>og</strong>så, hvis forældrene ikke bor sammen,<br />

men begge ægtefæller tager sig af barnet.<br />

Der kan <strong>og</strong>så ydes hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste,<br />

når forældre skal have fri fra arbejde<br />

for at kunne ledsage et barn eller en ung<br />

med nedsat funktionsevne eller kronisk/langvarig<br />

lidelse <strong>til</strong> ambulant behandling.<br />

Rådgivningen i forbindelse med beslutning <strong>om</strong><br />

hjælp efter servicelovens § 42<br />

202. Når en af forældrene søger <strong>om</strong> hjælp <strong>til</strong><br />

dækning af tabt arbejdsfortjeneste, bør rådgivning<br />

<strong>og</strong> vejledning ske ud fra en helhedsvurdering<br />

for at skabe så normale rammer s<strong>om</strong> muligt<br />

for den enkelte <strong>og</strong> familiens <strong>til</strong>værelse.<br />

I denne sammenhæng bør der bl.a. vejledes<br />

<strong>om</strong>, hvad det kan betyde i arbejdsmæssig henseende<br />

m.v., <strong>og</strong> hvilke alternativer der eksisterer.<br />

Det sidste er <strong>og</strong>så vigtigt, hvis en ansøger <strong>om</strong><br />

hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste ikke<br />

opfylder betingelserne for at modtage k<strong>om</strong>pensation<br />

for tabt arbejdsfortjeneste.<br />

De arbejdsmæssige konsekvenser kan fx bestå<br />

i tab eller forældelse af faglige kvalifikationer,<br />

problemer i forhold <strong>til</strong> avancement, efteruddannelse<br />

<strong>og</strong> jobskifte, konsekvenser for efterløn <strong>og</strong><br />

pension.<br />

Forældre, der skal tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, <strong>om</strong> de vil<br />

overgå <strong>til</strong> hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste,<br />

vil ofte føle, at dette vil være den umiddelbare<br />

løsning med baggrund i deres barns eller<br />

<strong>unge</strong>s pasningsbehov <strong>og</strong> familiens behov for for-

ældreindtægten, men kan have svært ved at tage<br />

s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> de mere langsigtede konsekvenser af<br />

at modtage denne hjælp.<br />

Det vil være væsentligt at drøfte forældrenes<br />

mulighed for eventuelt at dele den tabte arbejdsfortjeneste,<br />

således at begge forældre kan bevare<br />

deres <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> arbejdsmarkedet.<br />

For n<strong>og</strong>le familier vil alternativet <strong>til</strong> hjælp <strong>til</strong><br />

dækning af tabt arbejdsfortjeneste være praktisk<br />

hjælp i hjemmet, således at de bliver frigjort fra<br />

de huslige <strong>og</strong> praktiske gøremål <strong>og</strong> kan koncentrere<br />

sig <strong>om</strong> barnet/den <strong>unge</strong>, når de er hjemme.<br />

N<strong>og</strong>le forældre har et stort ønske <strong>om</strong> at kunne<br />

bevare deres arbejde, <strong>og</strong> ingen bør tvinges <strong>til</strong> at<br />

opgive deres arbejde, såfremt hjælpen kan ydes<br />

på anden måde.<br />

For andre kan praktisk bistand i hjemmet være<br />

et vigtigt supplement <strong>til</strong> hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt<br />

arbejdsfortjeneste. Dette kan fx gælde, hvor et<br />

barn kræver konstant overvågning, så det er<br />

umuligt at nå andre gøremål.<br />

Der kan <strong>og</strong>så <strong>til</strong>bydes anden form for aflastning<br />

i hjemmet s<strong>om</strong> fx hjælp <strong>til</strong> pasning, behandling<br />

<strong>og</strong> ledsagelse af barnet.<br />

Forhold <strong>til</strong> a-kasse<br />

203. Der bør ydes en <strong>særlig</strong> vejledning i samråd<br />

med ansøgerens arbejdsløshedskasse <strong>om</strong> det<br />

efterfølgende forhold <strong>til</strong> arbejdsløshedsdagpenge,<br />

læs mere i afsnittet <strong>om</strong> sammenhæng med<br />

andre bestemmelser punkt 220-225.<br />

Beregning af hjælpen<br />

204. I Socialministeriets bekendtgørelse nr.<br />

630 af 15. juni 2006 <strong>om</strong> <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> pasning af<br />

<strong>børn</strong> med handicap eller langvarig sygd<strong>om</strong>, har<br />

socialministeren fastsat nærmere regler <strong>om</strong> beregning<br />

<strong>og</strong> regulering af hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt<br />

arbejdsfortjeneste.<br />

Hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste er<br />

en bruttoydelse, hvoraf der betales A-skat, arbejdsmarkedsbidrag.<br />

den <strong>særlig</strong>e pensionsopsparing<br />

(SP-bidrag) <strong>og</strong> ATP-bidrag.<br />

Ved beregning af hjælpen er hovedreglen, at<br />

den pågældende <strong>til</strong> daglig økon<strong>om</strong>isk s<strong>til</strong>les,<br />

s<strong>om</strong> <strong>om</strong> han/hun havde en arbejdsindk<strong>om</strong>st. Tillæg,<br />

s<strong>om</strong> er et integreret led i lønnen, indgår <strong>og</strong>så<br />

i beregningsgrundlaget, hvis de normalt k<strong>om</strong>mer<br />

<strong>til</strong> udbetaling.<br />

Ankestyrelsen har i en sag (SM O-48-99) truffet<br />

afgørelse <strong>om</strong>, at provision skulle indgå ved<br />

71<br />

beregning af tabt arbejdsfortjeneste i et <strong>til</strong>fælde,<br />

hvor det fulgte af moderens ansættelseskontrakt,<br />

at hendes løn bestod dels af en fast løn, dels af<br />

provision, der var afhængig af salgsresultatet.<br />

Det, der lægges <strong>til</strong> grund ved beregningen, er<br />

således den seneste lønindtægt, <strong>og</strong> ikke arbejdsløshedsdagpenge,<br />

syge- eller barselsdagpenge<br />

eller kontanthjælp, s<strong>om</strong> pågældende har haft, inden<br />

han/hun modtager hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt<br />

arbejdsfortjeneste.<br />

Ankestyrelsen har i en sag (SM C-19-05) truffet<br />

afgørelse <strong>om</strong>, at k<strong>om</strong>pensationen for tabt arbejdsfortjeneste<br />

skulle beregnes med udgangspunkt<br />

i den seneste lønindtægt, s<strong>om</strong> modtagere<br />

havde inden overgangen <strong>til</strong> at modtage tabt arbejdsfortjeneste.<br />

Dette gjaldt uanset, at udbetalingen<br />

af tabt arbejdsfortjeneste havde været<br />

standset i en periode på grund af barselsorlov<br />

med et andet barn. Der skulle ikke ske <strong>om</strong>beregning,<br />

når den tabte arbejdsfortjeneste blev udbetalt<br />

på grundlag af det samme barn <strong>og</strong> det samme<br />

handicap.<br />

Er der for en lønmodtager problemer med at<br />

fastsætte den tidligere løn, fordi pågældende fx<br />

har gået arbejdsløs i lang tid eller ingen uddannelse<br />

har, kan beregningen tage udgangspunkt i<br />

en hjemmehjælperløn.<br />

Når forsørgeren endnu ikke har opnået <strong>til</strong>knytning<br />

<strong>til</strong> arbejdsmarkedet, må den indtægt, s<strong>om</strong><br />

forsørgeren ville have kunnet opnå, tages s<strong>om</strong><br />

udgangspunkt for beregningen af hjælp <strong>til</strong> dækning<br />

af den tabte arbejdsfortjeneste.<br />

Der kan i øvrigt henvises <strong>til</strong> Ankestyrelsens afgørelser<br />

SM C-15-02, SM O-44-99 <strong>og</strong> SM C-4-<br />

03.<br />

205. For en selvstændig erhvervsdrivende kan<br />

det være svært at udregne et umiddelbart indtægtstab<br />

eller <strong>til</strong>vejebringe et realistisk beregningsgrundlag.<br />

Men pågældende vil ofte via revisor,<br />

regnskaber m.v. kunne sandsynliggøre et<br />

indtægtstab, s<strong>om</strong> beregning af den tabte arbejdsfortjeneste<br />

kan tage sit udgangspunkt i.<br />

I de <strong>til</strong>fælde, hvor det er umuligt at <strong>til</strong>vejebringe<br />

et realistisk beregningsgrundlag, fx fordi<br />

virks<strong>om</strong>heden er nystartet, kan der tages udgangspunkt<br />

i udgiften <strong>til</strong> en vikar eller et beregnet<br />

beløb på grundlag af den pågældendes hidtidige<br />

disponible indk<strong>om</strong>st.<br />

Ankestyrelsen har i SM C 45-02 udtalt, at udgangspunktet<br />

for beregning af tabt arbejdsfortje-

neste <strong>til</strong> en selvstændig landmand var indk<strong>om</strong>sten<br />

fra hans selvstændige virks<strong>om</strong>hed efter fradrag<br />

af afskrivninger, men før renter. I samme<br />

afgørelse udtales, at beregningsgrundlaget for<br />

moderens tabte arbejdsfortjeneste var den indtægt,<br />

der i følge virks<strong>om</strong>hedens regnskab var<br />

overført <strong>til</strong> hende s<strong>om</strong> medhjælpende hustru.<br />

Ankestyrelsen har i SM C 09-05 vurderet, at<br />

beregningen af hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste<br />

<strong>til</strong> en far, s<strong>om</strong> var ansat i et anpartsselskab,<br />

skulle tage udgangspunkt i hans lønindk<strong>om</strong>st<br />

s<strong>om</strong> ansat i anpartsselskabet, uanset at selskabet<br />

var ejet af et holding selskab ejet af ham<br />

selv. Faderen måtte således i relation <strong>til</strong> servicelovens<br />

regler <strong>om</strong> hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste<br />

betragtes s<strong>om</strong> lønmodtager.<br />

Når beregningsgrundlaget er fundet, beregnes<br />

den tabte arbejdsfortjeneste på samme måde s<strong>om</strong><br />

<strong>til</strong> en lønmodtager <strong>og</strong> udbetales s<strong>om</strong> a-indk<strong>om</strong>st.<br />

Bidrag <strong>til</strong> pensionsordning<br />

206. I forbindelse med beregning af hjælpen <strong>til</strong><br />

dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal der indregnes<br />

bidrag <strong>til</strong> pensionsordning. Bidraget skal<br />

beregnes alene for personer, der umiddelbart før<br />

overgangen <strong>til</strong> hjælpen havde en arbejdsgiverfinansieret<br />

pensionsordning. Dvs., at det kun er<br />

personer, der tidligere har haft en arbejdsgiverfinansieret<br />

pensionsordning, der er berettiget <strong>til</strong> at<br />

få indregnet et bidrag. Dette hænger sammen<br />

med, at hjælpen skal k<strong>om</strong>pensere for tabet af den<br />

lønindtægt/-vilkår, personen havde tidligere.<br />

Bidrag <strong>til</strong> pensionsordning udgør 10 pct. af<br />

bruttoydelsen, d<strong>og</strong> højest et beløb svarende <strong>til</strong><br />

det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Lønmodtagerens<br />

andel af pensionsindbetalingen indgår i indtægtsgrundlaget<br />

ved beregningen af tabt arbejdsfortjeneste.<br />

207. Bidraget skal så vidt muligt indsættes på<br />

kontoen i modtagerens pensionskasse. K<strong>om</strong>munen<br />

kan <strong>og</strong>så efter aftale med den pågældende<br />

oprette en pensionsopsparing for pågældende, fx<br />

i K<strong>om</strong>munernes Pensionsforsikring.<br />

208. For personer ansat i staten med tjenestemandspensionsordning<br />

anses et pensionsdækningsbidrag<br />

på 15 pct. s<strong>om</strong> arbejdsgiverbidraget<br />

i relation <strong>til</strong> servicelovens § 42. Et sådant pensi-<br />

72<br />

onsdækningsbidrag udgør således en overgrænse<br />

for det k<strong>om</strong>munale pensionsbidrag, jf. servicelovens<br />

§ 42, stk. 1, 5. pkt.<br />

Er en statslig eller k<strong>om</strong>munal ansættelsesmyndighed,<br />

hvor ydelsesmodtageren er ansat, inds<strong>til</strong>let<br />

på at indbetale et samlet pensionsdækningsbidrag<br />

<strong>til</strong> den ansattes pensionsordning,<br />

indbetaler k<strong>om</strong>munen et bidrag <strong>til</strong> pensionsordningen<br />

<strong>til</strong> ansættelsesmyndigheden.<br />

Fradrag for sparede udgifter<br />

209. Ved beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste<br />

skal der tages hensyn <strong>til</strong> de besparelser,<br />

s<strong>om</strong> arbejdsophøret medfører, dvs. at der skal reduceres<br />

med de udgifter, s<strong>om</strong> pågældende har<br />

haft ved at varetage sit arbejde. Det drejer sig typisk<br />

<strong>om</strong> befordring <strong>til</strong> <strong>og</strong> fra arbejdet <strong>og</strong> udgifter<br />

<strong>til</strong> barnets dag<strong>til</strong>bud. Fradragene sker i den nettoydelse,<br />

s<strong>om</strong> fremk<strong>om</strong>mer, efter at der er foretaget<br />

beregning af skat, arbejdsmarkedsbidrag,<br />

SP-bidrag <strong>og</strong> ATP-bidrag.<br />

Der skal d<strong>og</strong> ikke ske fradrag for de udgifter,<br />

der skal sikre, at den pågældende kan vende <strong>til</strong>bage<br />

<strong>til</strong> arbejdsmarkedet, fx fagforeningskontingent<br />

<strong>og</strong> arbejdsløshedsforsikring.<br />

210. Ved beregning af eventuelt sparet befordring<br />

må der tages udgangspunkt i de faktiske<br />

udgifter ved befordringen <strong>til</strong> <strong>og</strong> fra arbejdet for<br />

den pågældende periode. Der må <strong>og</strong>så tages hensyn<br />

<strong>til</strong> den skattemæssige fordel, s<strong>om</strong> personen<br />

eventuelt mister, i de <strong>til</strong>fælde, hvor pågældende<br />

bor langt fra sit arbejde.<br />

211. S<strong>om</strong> hovedregel skal der fratrækkes,<br />

hvad det ville koste at få barnet passet i dag<strong>til</strong>bud,<br />

hvis barnet ikke havde haft en nedsat funktionsevne<br />

eller en kronisk/langvarig lidelse. Dette<br />

sker ud fra den betragtning, at dette er en udgift,<br />

s<strong>om</strong> er sparet set i forhold <strong>til</strong> forældre i al almindelighed.<br />

Det er d<strong>og</strong> ikke i alle <strong>til</strong>fælde, en<br />

sådan udgift skal trækkes fra ved beregningen.<br />

Den kan fx ikke trækkes fra, hvis barnet fortsat<br />

benytter et dag<strong>til</strong>bud, fx fordi moderen har deltidsarbejde.<br />

Der skal ligeledes tages hensyn <strong>til</strong>,<br />

<strong>om</strong> barnet ville kunne optages i et <strong>særlig</strong>t dag<strong>til</strong>bud,<br />

hvor der ikke ville være n<strong>og</strong>en betaling, eller<br />

<strong>om</strong> der kunne gives ½ behandlingsmæssig<br />

friplads.

Andre fradrag<br />

212. Udbetaling af feriegodtgørelse efter ferieloven,<br />

der træder i stedet for lønindtægt, når ferie<br />

holdes, udelukker udbetaling af erstatning for<br />

tabt arbejdsfortjeneste, uanset hvornår ferien<br />

holdes, jf. bekendtgørelsen § 10.<br />

Regulering af hjælpen<br />

213. Bruttoydelsen skal reguleres hvert år pr.<br />

1. januar med en procentsats, jf. Socialministeriets<br />

vejledning <strong>om</strong> regulering af satserne på Socialministeriets<br />

<strong>om</strong>råde, s<strong>om</strong> Socialministeriet<br />

udsender hvert år inden reguleringstidspunktet.<br />

Procentsatsen er beregnet på grundlag af et skøn<br />

over den forventede udvikling i lønninger på det<br />

almindelige arbejdsmarked.<br />

Senere lønstigninger eller opgradering af den<br />

tidligere s<strong>til</strong>ling eller skift <strong>til</strong> bedre lønnet s<strong>til</strong>ling<br />

skal ikke indregnes ved regulering af ydelsen.<br />

Liges<strong>om</strong> lønnedgang eller overgang <strong>til</strong> lavere<br />

lønnet s<strong>til</strong>ling heller ikke skal inddrages ved<br />

regulering af ydelsen, jf. SM C-63-01.<br />

Tillæg <strong>til</strong> ferieformål<br />

214. K<strong>om</strong>munen skal ved årsskiftet beregne et<br />

<strong>til</strong>læg <strong>til</strong> ferieformål på 1 pct. af bruttoydelsen i<br />

det forudgående kalenderår. Udbetalingen finder<br />

sted pr. 1. maj.<br />

Ankestyrelsen har i en sag (SM C-48-03) truffet<br />

afgørelse <strong>om</strong>, at en ansøger, s<strong>om</strong> modt<strong>og</strong><br />

hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste på<br />

enkeltdage, var berettiget <strong>til</strong> at få beregnet 1 %<br />

<strong>til</strong>læg <strong>til</strong> ferieformål. Ankestyrelsen fandt, at<br />

personer, der modtager hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt<br />

arbejdsfortjeneste, har ret <strong>til</strong> at få beregnet et <strong>til</strong>læg<br />

<strong>til</strong> ferieformål uanset <strong>om</strong>fanget af den bevilgede<br />

tabte arbejdsfortjeneste.<br />

Tillæg <strong>til</strong> ferieformål ved ophør<br />

215. K<strong>om</strong>munen skal udbetale et <strong>til</strong>læg på<br />

12,5 pct. af bruttoydelsen <strong>til</strong> ferieformål <strong>til</strong> personer,<br />

s<strong>om</strong> ophører med at modtage hjælp <strong>til</strong><br />

dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Tillægget<br />

kan maksimalt beregnes på grundlag af bruttoydelsen<br />

udbetalt inden for de forudgående 12<br />

måneder. Er der udbetalt <strong>til</strong>læg <strong>til</strong> ferieformål<br />

med 1 pct. efter bekendtgørelsens § 12, indgår<br />

dette beløb ikke i beregningsgrundlaget.<br />

Der beregnes endvidere et <strong>til</strong>læg på 12,5 pct.<br />

af bruttoydelsen i det kalenderår, hvor ophøret<br />

73<br />

finder sted. Beløbet udbetales <strong>til</strong> personen ved<br />

ferieårets start.<br />

Ankestyrelsen har i en sag (SM C-50-03) truffet<br />

afgørelse <strong>om</strong>, at en ansøger, s<strong>om</strong> havde modtaget<br />

<strong>og</strong> fortsat modt<strong>og</strong> hjælp <strong>til</strong> tabt arbejdsfortjeneste<br />

på enkeltdage, ikke var berettiget <strong>til</strong> at få<br />

beregnet 12,5 pct. <strong>til</strong>læg <strong>til</strong> ferieformål. Ankestyrelsen<br />

fandt, at ansøger ikke var ophørt med at<br />

modtage hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste,<br />

idet ansøger, i følge det oplyste, i flere år<br />

havde haft en løbende bevilling på hjælp <strong>til</strong> dækning<br />

af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage. Det<br />

forhold, at k<strong>om</strong>munen havde s<strong>til</strong>let krav <strong>om</strong> at<br />

modtage en ansøgning hver gang, ansøger havde<br />

behov for tabt arbejdsfortjeneste, kunne ikke begrunde<br />

en ændret vurdering.<br />

216. Hvis en person fx går fra fuldtids <strong>til</strong> deltids<br />

erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, skal<br />

pågældende have 12,5 pct. for de seneste 12 måneder<br />

af den del, pågældende er ophørt med at få<br />

dækning for tabt arbejdsfortjeneste for.<br />

217. Ydelser af <strong>til</strong>læg <strong>til</strong> ferieformål har baggrund<br />

i de almindelige regler <strong>om</strong> feriepenge <strong>og</strong><br />

ferie<strong>til</strong>læg, <strong>og</strong> hensigten er at give personer, s<strong>om</strong><br />

ophører med at modtage <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> dækning af<br />

tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42,<br />

mulighed for at holde ferie på samme måde s<strong>om</strong><br />

andre, der har en lønindtægt. Da <strong>til</strong>læggene <strong>til</strong> ferieformål<br />

ikke er feriepenge <strong>og</strong> ferie<strong>til</strong>læg i ferielovens<br />

forstand, vil man i praksis ikke direkte<br />

kunne sammenligne ydelserne efter de 2 regelsæt.<br />

Det betyder fx, at personer, der ophører med<br />

tabt arbejdsfortjeneste skal have udbetalt <strong>til</strong>lægget<br />

<strong>til</strong> ferieformål direkte, henholdsvis ved ophøret<br />

<strong>og</strong> ved ferieårets start det k<strong>om</strong>mende år, <strong>og</strong> at<br />

der ikke skal udstedes feriekort. Der skal heller<br />

ikke kræves dokumentation for afholdelse af ferie.<br />

Ophør med pasning af barnet i hjemmet<br />

218. Hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste<br />

udbetales i 3 måneder efter udgangen af den<br />

måned, hvor betingelserne for at modtage <strong>til</strong>skuddet<br />

er bortfaldet.<br />

Denne regel gælder d<strong>og</strong> ikke, hvis der på forhånd<br />

er aftalt en bestemt periode for hjælp <strong>til</strong><br />

dækning af tabt arbejdsfortjeneste, eller fordi<br />

modtageren ønsker, at afviklingsperioden skal

være kortere. K<strong>om</strong>munen skal d<strong>og</strong> være opmærks<strong>om</strong><br />

på, <strong>om</strong> forholdene har ændret sig, siden<br />

aftalen blev indgået.<br />

Ankestyrelsen har udtalt, at det forhold, at<br />

hjælpen <strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste er<br />

bevilget for en afgrænset periode, ikke i sig selv<br />

medfører, at der kan anses at være truffet en aftale<br />

mellem en k<strong>om</strong>mune <strong>og</strong> en ansøger. En revision<br />

af ydelsen, der er fastsat af administrative<br />

grunde, medfører ikke, at <strong>til</strong>skuddet ydes i en på<br />

forhånd fastsat periode. Dette forudsætter, at<br />

man fra bevillingens start kan se, hvornår bevillingen<br />

skal ophøre, <strong>og</strong> at der foreligger en aftale<br />

her<strong>om</strong> (SM O 101-98).<br />

Hvis modtageren af <strong>til</strong>skuddet k<strong>om</strong>mer i arbejde<br />

i afviklingsperioden, forkortes perioden fra<br />

det tidspunkt, hvor den pågældende har opnået<br />

arbejde. K<strong>om</strong>munen skal d<strong>og</strong> være opmærks<strong>om</strong><br />

på det nye arbejdes <strong>om</strong>fang, således at <strong>til</strong>skuddet<br />

ikke inddrages fuldt ud i afviklingsperioden,<br />

hvis den pågældende fx har opnået deltidsarbejde<br />

i modsætning <strong>til</strong> tidligere heltidsarbejde.<br />

Rådgivning ved ophør<br />

219. En lille gruppe forældre vil s<strong>om</strong> konsekvens<br />

af pasningen af barnet/den <strong>unge</strong> være<br />

langvarigt væk fra arbejdsmarkedet. Det vil s<strong>om</strong><br />

regel betyde, at de har mistet kvalifikationer i<br />

forhold <strong>til</strong> deres fag eller arbejds<strong>om</strong>råde. Derudover<br />

vil det langvarige fravær for n<strong>og</strong>le betyde,<br />

at de står usikre over for at vende <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> arbejdsmarkedet,<br />

fordi de i en lang periode har været<br />

koncentreret <strong>om</strong> barnet/den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> hjemmet.<br />

For n<strong>og</strong>le vil det være for belastende at vende<br />

<strong>til</strong>bage <strong>til</strong> deres gamle fag. Det kan være, fordi<br />

arbejdstiderne er »umulige« i forhold <strong>til</strong> barnets<br />

behov, eller på grund af den belastning, det medfører.<br />

Det kan være, at det fx er for psykisk belastende<br />

at arbejde med opgaver, s<strong>om</strong> ligger for<br />

tæt på de arbejdsopgaver, den pågældende varetager<br />

i hjemmet vedrørende barnet/den <strong>unge</strong>.<br />

Det er vigtigt, at disse behov for ny uddannelse/arbejde<br />

indgår i en intensiv rådgivning <strong>og</strong> vejledning,<br />

så langvarig arbejdsmæssig invalidering<br />

undgås. I denne sammenhæng bør muligheden<br />

for revalidering efter lov <strong>om</strong> aktiv socialpolitik<br />

undersøges. Desuden bør det lokale jobcenter<br />

kontaktes med henblik på <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> en behovsorienteret<br />

beskæftigelsesindsats.<br />

74<br />

Sammenhæng med andre bestemmelser<br />

Arbejdsløshedsforsikringsloven<br />

220. Forældre, der har modtaget tabt arbejdsfortjeneste<br />

kan få forlænget beskæftigelseskravet<br />

for at kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge<br />

med op <strong>til</strong> 2 år. D<strong>og</strong> længst med det antal måneder,<br />

de har modtaget tabt arbejdsfortjeneste.<br />

En forudsætning for at kunne modtage dagpenge<br />

er, at man er <strong>til</strong> rådighed for arbejdsmarkedet.<br />

S<strong>om</strong> fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse,<br />

skal en person kunne påtage<br />

sig 37 timers arbejde <strong>om</strong> ugen, <strong>og</strong> et deltidsforsikret<br />

medlem skal kunne påtage sig 30 timers<br />

arbejde <strong>om</strong> ugen.<br />

Et fuldtidsforsikret medlem kan derfor ikke<br />

modtage tabt arbejdsfortjeneste <strong>og</strong> samtidig<br />

være berettiget <strong>til</strong> dagpenge. En deltidsforsikret<br />

person kan evt. modtage tabt arbejdsfortjeneste<br />

med 7 timer <strong>om</strong> ugen <strong>og</strong> derunder <strong>og</strong> samtidig<br />

modtage supplerende dagpenge. Det forudsætter<br />

d<strong>og</strong>, at personen kan påtage sig arbejde i 30 timer<br />

pr. uge i fagets/arbejds<strong>om</strong>rådets sædvanlig<br />

arbejdstid.<br />

Lov <strong>om</strong> <strong>børn</strong>epasningsorlov<br />

221. S<strong>om</strong> hovedregel kan man ikke få udbetalt<br />

orlovsydelse under <strong>børn</strong>epasningsorlov samtidig<br />

med k<strong>om</strong>pensation for tabt arbejdsfortjeneste.<br />

Beskæftigede lønmodtagere, der modtager<br />

k<strong>om</strong>pensation for tabt arbejdsfortjeneste, kan<br />

d<strong>og</strong> i <strong>til</strong>fælde af ledighed, uanset at de ved ledighedens<br />

indtræden ikke opfylder betingelserne i<br />

lov <strong>om</strong> <strong>børn</strong>epasningsorlov § 2, stk. 4, vælge at<br />

gå på <strong>børn</strong>epasningsorlov med den virkning, at<br />

de under orloven både kan modtage tabt arbejdsfortjeneste<br />

<strong>og</strong> orlovsydelse. Det er en forudsætning,<br />

at ansøgning <strong>om</strong> <strong>børn</strong>epasningsorlov indgives,<br />

inden ledigheden indtræder, eller for lønmodtagere,<br />

s<strong>om</strong> ikke har et opsigelsesvarsel, senest<br />

en uge efter afskedigelsen.<br />

Personer, der går på orlov s<strong>om</strong> lønmodtagere,<br />

<strong>og</strong> s<strong>om</strong> samtidig modtager godtgørelse for tabt<br />

arbejdsfortjeneste for pasning af handicappet<br />

barn, er <strong>om</strong>fattet af reglerne <strong>om</strong>, at der ikke samtidig<br />

kan modtages offentlig forsørgelsesydelse<br />

efter anden lovgivning. Arbejdsmarkedsstyrelsen<br />

udtaler d<strong>og</strong> i vejledningen <strong>om</strong> <strong>børn</strong>epasningsorlov,<br />

at såfremt tabt arbejdsfortjeneste<br />

kun skal dække delvis selvforsørgelse i op <strong>til</strong> 10<br />

timer <strong>om</strong> ugen, regnes dette ikke for en offentlig<br />

forsørgelsesydelse. Det betyder altså, at man kan

modtage orlovsydelse <strong>og</strong> k<strong>om</strong>pensation for tabt<br />

arbejdsfortjeneste i op <strong>til</strong> 10 timer <strong>om</strong> ugen samtidig.<br />

Barselsorlov <strong>og</strong> barselspenge<br />

222. En moder er berettiget <strong>til</strong> hjælp <strong>til</strong> dækning<br />

af tabt arbejdsfortjeneste efter udløbet af 24<br />

ugers barselsorlov, hvis hun i øvrigt opfylder betingelserne<br />

i serviceloven for <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> tabt arbejdsfortjeneste.<br />

Hun har således valgfrihed mellem hjælp <strong>til</strong><br />

dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven<br />

<strong>og</strong> dagpenge efter barselsloven, hvis hun<br />

opfylder betingelserne i begge love, jf. SM 21-<br />

03.<br />

Dagpenge <strong>til</strong> forældre med alvorligt syge <strong>børn</strong><br />

223. Ankestyrelsen har i SM C 21-01 vurderet,<br />

at forældre kan vælge mellem tabt arbejdsfortjeneste<br />

efter serviceloven eller dagpenge efter barselslovens<br />

§ 26, såfremt betingelserne efter begge<br />

regelsæt er opfyldt.<br />

Ferieloven<br />

224. Hvis en person modtager feriegodtgørelse<br />

efter ferieloven, kan der ikke ske udbetaling af<br />

hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste, jf.<br />

bekendtgørelse nr. 630 af 15. juni 2006 <strong>om</strong> <strong>til</strong>skud<br />

<strong>til</strong> pasning af <strong>børn</strong> med handicap eller langvarig<br />

sygd<strong>om</strong>, § 10.<br />

Pasning af nærtstående med handicap eller<br />

alvorlig sygd<strong>om</strong><br />

225. Bestemmelserne i servicelovens § 118<br />

<strong>om</strong> pasning af nærtstående med handicap eller<br />

alvorlig sygd<strong>om</strong> <strong>om</strong>handler <strong>og</strong>så <strong>børn</strong> med handicap<br />

eller alvorlig sygd<strong>om</strong>, jf. Socialministeriets<br />

vejledning nr. 2 <strong>om</strong> personlig <strong>og</strong> praktisk<br />

hjælp, træning, forebyggelse m.v.<br />

Forældre der opfylder betingelser for begge<br />

ordninger, vælger selv hvilken <strong>støtte</strong> de vil modtage.<br />

K<strong>om</strong>munen bør rådgive forældre <strong>om</strong> forskelle<br />

på de to ordninger, s<strong>om</strong> fx i forhold <strong>til</strong> ret <strong>til</strong> orlov<br />

fra arbejdspladsen <strong>og</strong> beregning af hjælpen.<br />

75<br />

Særlig supplerende ydelse ved ledighed<br />

Serviceloven<br />

§43. I <strong>til</strong>fælde af ledighed skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

give en <strong>særlig</strong> supplerende<br />

ydelse <strong>til</strong> personer, der modtager hjælp efter<br />

§ 42, i op <strong>til</strong> 3 måneder efter udgangen<br />

af den måned, hvor ledigheden indtræffer.<br />

Betingelserne for udbetaling af ydelsen er,<br />

at personen<br />

1) er arbejdsløshedsforsikret,<br />

2) ikke er berettiget <strong>til</strong> at modtage dagpenge<br />

efter lov <strong>om</strong> arbejdsløshedsforsikring<br />

m.v.,<br />

3) ikke er selvforskyldt ledig,<br />

4) ikke har et rimeligt <strong>til</strong>bud <strong>om</strong> ansættelse<br />

i et deltidsarbejde <strong>og</strong><br />

5) ikke modtager andre ydelser <strong>til</strong> forsørgelse<br />

efter anden lovgivning.<br />

Stk. 2. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal give<br />

den <strong>særlig</strong>e supplerende ydelse uden hensyn<br />

<strong>til</strong> modtagerens <strong>og</strong> ægtefællens indtægts-<br />

<strong>og</strong> formueforhold.<br />

Stk. 3. Ydelsen udgør et beløb svarende<br />

<strong>til</strong> højeste dagpengebeløb, jf. § 9, stk. 2, i<br />

lov <strong>om</strong> dagpenge ved sygd<strong>om</strong> eller fødsel.<br />

Ydelsen kan d<strong>og</strong> højest udbetales med et<br />

beløb, der udgør 90 pct. af personens arbejdsfortjeneste<br />

i det tidligere arbejde.<br />

Stk. 4. Den <strong>særlig</strong>e supplerende ydelse<br />

nedsættes med det beløb, s<strong>om</strong> den ansatte<br />

eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller<br />

fra Lønmodtagerens Garantifond i forbindelse<br />

med ophør af ansættelsen.<br />

Stk. 5. K<strong>om</strong>munen skal indbetale ATPbidrag<br />

af den <strong>særlig</strong>e supplerende ydelse<br />

efter lov <strong>om</strong> Arbejdsmarkedets Tillægspension.<br />

Ydelsesmodtageren skal betale 1/<br />

3 af ATP-bidraget, <strong>og</strong> k<strong>om</strong>munen skal betale<br />

2/3 af bidraget. Socialministeren kan<br />

efter inds<strong>til</strong>ling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension<br />

i en bekendtgørelse fastsætte<br />

regler <strong>om</strong> bidragsbetaling.<br />

Stk. 6. K<strong>om</strong>munen skal indbetale bidrag<br />

<strong>til</strong> den <strong>særlig</strong>e pensionsopsparing efter § 17<br />

f, stk. 3, i lov <strong>om</strong> Arbejdsmarkedets Tillægspension<br />

<strong>til</strong> den <strong>særlig</strong>e pensionsopsparing<br />

af den <strong>særlig</strong>e supplerende ydelse. Socialministeren<br />

skal efter inds<strong>til</strong>ling fra<br />

Arbejdsmarkedets Tillægspension i en be

kendtgørelse fastsætte nærmere regler <strong>om</strong><br />

bidragsbetaling <strong>og</strong> indberetning. Indbetales<br />

opsparingsbeløbet ikke rettidigt, finder reglerne<br />

i § 17, stk. 2-5 <strong>og</strong> 7, i lov <strong>om</strong> Arbejdsmarkedets<br />

Tillægspension <strong>til</strong>svarende anvendelse.<br />

Formål<br />

226. Formålet med bestemmelsen er, at personer,<br />

der modtager hjælp op <strong>til</strong> 37 timer ugentligt<br />

<strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens<br />

§ 42 <strong>og</strong> bliver ledige fra deres erhvervsarbejde,<br />

kan få mulighed for at bevare <strong>til</strong>knytningen<br />

<strong>til</strong> arbejdsmarkedet under perioden<br />

med tabt arbejdsfortjeneste. Mange af disse personer<br />

har indk<strong>om</strong>st fra et deltidsarbejde ved siden<br />

af den tabte arbejdsfortjeneste. I <strong>til</strong>fælde af<br />

ledighed fra dette arbejde vil en del af dem ikke<br />

være berettiget <strong>til</strong> arbejdsløshedsdagpenge, da<br />

de ofte ikke kan opfylde rådighedskravet i lov<br />

<strong>om</strong> arbejdsløshedsforsikring m.v.<br />

Betingelser for at modtage den <strong>særlig</strong>e<br />

supplerende ydelse<br />

227. Betingelserne for at modtage en <strong>særlig</strong><br />

supplerende ydelse, jf. Socialministeriets bekendtgørelse<br />

<strong>om</strong> <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> pasning af <strong>børn</strong> med<br />

handicap eller langvarig sygd<strong>om</strong>, s<strong>om</strong> er optrykt<br />

s<strong>om</strong> bilag 10 <strong>til</strong> denne vejledning, § 15, stk. 1, er,<br />

at personen<br />

– er arbejdsløshedsforsikret<br />

– ikke er berettiget <strong>til</strong> at modtage dagpenge efter<br />

lov <strong>om</strong> arbejdsløshedsforsikring m.v.<br />

– ikke er selvforskyldt ledig (»selvforskyldt ledig«<br />

fortolkes i overensstemmelse med arbejdsløshedslovgivningen)<br />

– ikke har et rimeligt <strong>til</strong>bud <strong>om</strong> ansættelse i et<br />

deltidsarbejde <strong>og</strong><br />

– ikke modtager andre ydelser <strong>til</strong> forsørgelse efter<br />

anden lovgivning.<br />

Ydelsesniveau <strong>og</strong> varighed<br />

228. Ydelsen udgør et beløb svarende <strong>til</strong> højeste<br />

sygedagpengebeløb, jf. lov <strong>om</strong> dagpenge ved<br />

sygd<strong>om</strong> <strong>og</strong> fødsel. Der kan d<strong>og</strong> kun udbetales et<br />

beløb, der svarer <strong>til</strong> 90 pct. af personens arbejdsfortjeneste<br />

i det arbejde, s<strong>om</strong> pågældende er blevet<br />

ledig fra.<br />

Ydelsen udbetales uden hensyn <strong>til</strong> personens<br />

<strong>og</strong> ægtefællens indtægts- <strong>og</strong> formueforhold.<br />

76<br />

229. Ydelsen kan højest udbetales i 3 måneder<br />

efter udgangen af den måned, hvor ledigheden<br />

indtræffer. Ankestyrelsen har i en sag (SM C-33-<br />

05) afgjort, at <strong>særlig</strong> supplerende ydelse efter<br />

serviceloven skulle udbetales fra første ledighedsdag<br />

i et <strong>til</strong>fælde, hvor en person, der modt<strong>og</strong><br />

tabt arbejdsfortjeneste, blev ledig i sit deltidsjob.<br />

Hun var ikke berettiget <strong>til</strong> arbejdsløshedspenge.<br />

Ydelsen skulle løbe fra første ledighedsdag i en<br />

måned <strong>og</strong> i de efterfølgende tre kalendermåneder.<br />

Baggrunden for den begrænsede periode på tre<br />

måneder er, at ydelsen skal ses s<strong>om</strong> et økon<strong>om</strong>isk<br />

sikkerhedsnet i en afgrænset periode, så der<br />

er mulighed for, at personen selv med k<strong>om</strong>munens<br />

bistand kan finde et nyt deltidsarbejde. Det<br />

er væsentligt, at personen bevarer <strong>til</strong>knytningen<br />

<strong>til</strong> arbejdsmarkedet under perioden med hjælp <strong>til</strong><br />

dækning af tabt arbejdsfortjeneste. K<strong>om</strong>munerne<br />

har derfor en forpligtelse <strong>til</strong> aktivt at medvirke<br />

<strong>til</strong>, at personen hurtigt får et passende deltidsarbejde.<br />

Personlig hjælp, pleje <strong>og</strong><br />

vedligeholdelsestræning m.v.<br />

Serviceloven:<br />

§ 44. Bestemmelserne i § 83 <strong>og</strong> § 86,<br />

stk. 2, <strong>om</strong> henholdsvis personlig hjælp <strong>og</strong><br />

pleje <strong>og</strong> vedligeholdelsestræning m.v. finder<br />

<strong>til</strong>svarende anvendelse vedrørende<br />

<strong>børn</strong>, når der er behov herfor.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsens forpligtelse<br />

230. K<strong>om</strong>munen har pligt <strong>til</strong> at sikre, at personer,<br />

herunder <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der midlertidigt eller<br />

varigt har behov for personlig hjælp/pleje <strong>og</strong><br />

praktisk <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> nødvendige opgaver i hjemmet,<br />

kan få <strong>til</strong>bud <strong>om</strong> hjælp <strong>til</strong> disse funktioner.<br />

K<strong>om</strong>munen skal ligeledes sørge for, at personer,<br />

herunder <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der midlertidigt eller<br />

varigt har behov for hjælp <strong>til</strong> at vedligeholde fysiske<br />

eller psykiske færdigheder, kan få <strong>til</strong>bud<br />

her<strong>om</strong>.<br />

Der findes ikke i serviceloven nærmere bestemmelser<br />

<strong>om</strong> indhold <strong>og</strong> <strong>om</strong>fang af den hjælp,<br />

s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen skal <strong>til</strong>byde efter nævnte bestemmelser.

Bestemmelsen i § 86, stk. 1 <strong>om</strong> genoptræning<br />

kan ikke anvendes, når det drejer sig <strong>om</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong> under 18 år. Hvis en person under 18 år har<br />

behov for <strong>støtte</strong>, herunder genoptræning, der<br />

ikke kan dækkes efter andre bestemmelser, vil<br />

der kunne ydes <strong>støtte</strong> efter servicelovens § 52,<br />

stk. 3, nr. 10. Herefter kan k<strong>om</strong>munen <strong>til</strong>byde<br />

anden hjælp, der har <strong>til</strong> formål at yde rådgivning,<br />

behandling <strong>og</strong> praktisk <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>isk <strong>støtte</strong>.<br />

Bestemmelsen giver k<strong>om</strong>munerne vide rammer i<br />

forhold <strong>til</strong> at målrette indsatsen efter den <strong>unge</strong>s<br />

<strong>særlig</strong>e behov. Støtte efter denne bestemmelse<br />

forudsætter en forudgående undersøgelse af barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s forhold, jf. § 50, <strong>og</strong> at der<br />

udarbejdes en handleplan efter servicelovens<br />

§ 140, se pkt. 271-286 i denne vejledning.<br />

Kapitel 8<br />

Ledsagelse for <strong>unge</strong> mellem 16 <strong>og</strong> 18 år<br />

231. I dette kapitel beskrives reglerne <strong>om</strong><br />

k<strong>om</strong>munens pligt <strong>til</strong> at <strong>til</strong>byde ledsagelse <strong>til</strong> <strong>unge</strong><br />

mellem 16 <strong>og</strong> 18 år, der ikke kan færdes alene på<br />

grund af handicap.<br />

Serviceloven:<br />

§ 45. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal <strong>til</strong>byde<br />

15 timers ledsagelse <strong>om</strong> måneden <strong>til</strong><br />

<strong>unge</strong> mellem 16 <strong>og</strong> 18 år, s<strong>om</strong> ikke kan<br />

færdes alene på grund af betydelig <strong>og</strong> varigt<br />

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.<br />

Dette gælder d<strong>og</strong> ikke for <strong>unge</strong> mellem<br />

16 <strong>og</strong> 18 år, s<strong>om</strong> har et døgnophold<br />

efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 <strong>og</strong> 8.<br />

Stk. 2. En person, s<strong>om</strong> er berettiget <strong>til</strong><br />

ledsagelse, jf. stk. 1, har ret <strong>til</strong> selv at udpege<br />

en person <strong>til</strong> at udføre opgaven.<br />

K<strong>om</strong>munen skal godkende <strong>og</strong> ansætte den<br />

udpegede person.<br />

Stk. 3. Der kan normalt ikke ske ansættelse<br />

af personer med en meget nær <strong>til</strong>knytning<br />

<strong>til</strong> den, der er berettiget <strong>til</strong> ledsagelse<br />

efter stk. 1.<br />

Stk. 4. Modtageren kan opspare timer<br />

inden for en periode på 6 måneder. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

skal fastsætte retningslinier<br />

herfor.<br />

Stk. 5. Modtagerens udgifter <strong>til</strong> ledsagerens<br />

befordring <strong>og</strong> andre aktiviteter med<br />

<strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> ledsageordningen kan dækkes<br />

med et beløb op <strong>til</strong> 663 kr. årligt. Be-<br />

77<br />

løbet ydes af k<strong>om</strong>munalbestyrelsen efter<br />

anmodning fra modtageren.<br />

Stk. 6. Socialministeren kan i en bekendtgørelse<br />

fastsætte regler <strong>om</strong> betingelser<br />

for ledsageordningen.<br />

Generelt <strong>om</strong> ledsagelse <strong>til</strong> <strong>unge</strong><br />

232. Ledsagelse kan ydes <strong>til</strong> <strong>unge</strong> mellem 16<br />

<strong>og</strong> 18 år, s<strong>om</strong> på grund af betydelig <strong>og</strong> varigt<br />

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke<br />

kan færdes på egen hånd uden for hjemmet. Ledsageordningen<br />

<strong>om</strong>fatter selve ledsagelsen <strong>og</strong> de<br />

funktioner, der er direkte forbundet med ledsagelsen,<br />

fx at hjælpe med at tage overtøj af <strong>og</strong> på,<br />

samt med kørestol <strong>og</strong> andre ganghjælpemidler.<br />

Ledsageordningen skal supplere de øvrige serviceydelser,<br />

men ikke erstatte dem, <strong>og</strong> <strong>om</strong>fatter<br />

således fx ikke praktisk hjælp i hjemmet.<br />

Ledsagelse ydes af k<strong>om</strong>munen s<strong>om</strong> en naturalydelse<br />

fra k<strong>om</strong>munalt ansatte ledsagere. De <strong>unge</strong><br />

har ret <strong>til</strong> selv at udpege en person <strong>til</strong> at udføre<br />

opgaven, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen skal godkende <strong>og</strong> ansætte.<br />

De <strong>unge</strong> skal <strong>til</strong>bydes 15 timers ledsagelse pr.<br />

måned, uanset hvad de ønsker at blive ledsaget<br />

<strong>til</strong>.<br />

Formål med ledsagelse<br />

233. Formålet med ledsagelse <strong>til</strong> de <strong>unge</strong> er at<br />

medvirke <strong>til</strong> deres selvstændiggørelse <strong>og</strong> integration<br />

i samfundet. Unge med handicap har s<strong>om</strong><br />

andre <strong>unge</strong> behov for at kunne k<strong>om</strong>me hjemmefra,<br />

gøre indkøb <strong>og</strong> deltage i kulturelle <strong>og</strong> sociale<br />

aktiviteter. Både for <strong>unge</strong>, der lever et relativt<br />

aktivt liv <strong>og</strong> for <strong>unge</strong>, der lever mere isoleret, vil<br />

ordningen kunne medvirke <strong>til</strong>, at de kan deltage<br />

i aktiviteter uden for hjemmet efter eget valg.<br />

For de <strong>unge</strong> gælder det, at de kan have behov for<br />

at k<strong>om</strong>me uden for hjemmet uden, at det er forældrene,<br />

der ledsager dem eller i øvrigt administrerer<br />

ledsagelsen for dem.<br />

Personkredsen<br />

234. Ledsageordningen kan med forældrenes<br />

accept <strong>til</strong>bydes <strong>unge</strong> mellem 16 <strong>og</strong> 18 år med betydelig<br />

<strong>og</strong> varigt nedsat fysisk eller psykisk<br />

funktionsevne, s<strong>om</strong> ikke kan færdes uden for<br />

hjemmet uden ledsagelse. Det kan være kørestolsbrugere<br />

<strong>og</strong> andre med svære bevægelseshandicap,<br />

blinde <strong>og</strong> stærkt svagsynede, personer

med psykisk udviklingshæmning <strong>og</strong> andre, der<br />

af den ene eller anden grund er ude af stand <strong>til</strong> at<br />

færdes på egen hånd.<br />

Ordningen <strong>om</strong>fatter ikke <strong>unge</strong> med nedsat<br />

funktionsevne s<strong>om</strong> følge af sindslidelse eller af<br />

sociale årsager. Dette skyldes, at arbejdet med<br />

disse <strong>unge</strong> s<strong>til</strong>ler n<strong>og</strong>le <strong>særlig</strong>e krav med hensyn<br />

<strong>til</strong> indsigt <strong>og</strong> træning, s<strong>om</strong> ligger ud over de kvalifikationer,<br />

s<strong>om</strong> de k<strong>om</strong>munalt ansatte ledsagere<br />

forudsættes at skulle have.<br />

Unge hjemmeboende<br />

235. I modsætning <strong>til</strong> ledsageordningen for<br />

voksne, der retter sig mod alle, der opfylder betingelsen<br />

for ledsagelse uanset boform, forudsættes<br />

ledsageordningen for <strong>unge</strong> at være rettet<br />

mod <strong>unge</strong> hjemmeboende. For <strong>unge</strong> i familiepleje<br />

eller i institution vil det indgå i institutionens/<br />

opholdsstedets fastlæggelse af behandlingsindsatsen,<br />

<strong>om</strong> <strong>og</strong> i hvilken form ledsagelse kan<br />

k<strong>om</strong>me på tale.<br />

Tildeling af ledsagelse<br />

236. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen træffer efter en<br />

konkret vurdering afgørelse <strong>om</strong>, hvorvidt den<br />

<strong>unge</strong> opfylder betingelserne for at få ledsagelse.<br />

Denne afgørelse er uafhængig af, hvad ledsagelsen<br />

ønskes brugt <strong>til</strong>.<br />

Der vil være mange <strong>unge</strong>, der selv vil søge<br />

ordningen. Erfaringerne viser d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så, at der vil<br />

være n<strong>og</strong>le <strong>unge</strong>, der klart opfylder betingelserne,<br />

men s<strong>om</strong> ikke efterspørger ordningen på<br />

grund af lang tids isolation eller mangel på muligheder,<br />

<strong>og</strong> hvor der kræves opsøgende arbejde<br />

for at få den enkelte <strong>til</strong> at gøre brug af <strong>til</strong>buddet.<br />

Afgørelsen træffes efter en konkret individuel<br />

vurdering, <strong>og</strong> et eventuelt afslag på ledsagelse<br />

skal begrundes.<br />

Ledsageordningens indhold<br />

237. Ledsageren kan - inden for forældremyndighedens<br />

rammer - følge den <strong>unge</strong> derhen, hvor<br />

denne selv vil, <strong>og</strong> den <strong>unge</strong> bestemmer, hvad der<br />

skal ske. Ledsageordningen er ikke socialpædag<strong>og</strong>isk<br />

bistand.<br />

Der er heller ikke tale <strong>om</strong>, at ledsageren skal<br />

f<strong>unge</strong>re s<strong>om</strong> kontakt- <strong>og</strong> <strong>støtte</strong>person eller besøgsven.<br />

Ledsageren skal være opmærks<strong>om</strong> på,<br />

at tiden ikke bruges <strong>til</strong> at sidde hjemme, men sørge<br />

for opfyldelsen af det egentlige formål - at<br />

k<strong>om</strong>me ud <strong>til</strong> de ønskede aktiviteter.<br />

78<br />

126. Ledsageopgaven kan være forskellig i<br />

forhold <strong>til</strong> personer med forskellige handicap <strong>og</strong><br />

forskellige ledsagebehov.<br />

For <strong>unge</strong> med bevægelseshandicap kan ledsageren<br />

fx <strong>støtte</strong> brugeren, når denne skal udendørs,<br />

finde varer under indkøb <strong>og</strong> tage dem ned<br />

fra hylderne <strong>og</strong> bære indkøbte varer hjem. Ledsageren<br />

kan hjælpe <strong>til</strong> med kørestolen ved besværlige<br />

passager, hjælpe brugeren på toilettet,<br />

køre bil for brugeren, eventuelt tage med ud i naturen,<br />

i bi<strong>og</strong>raf eller andre forlystelser.<br />

Fx for spastikere eller andre, der har svært ved<br />

at gøre sig forståelig over for fremmede, kan ledsageren<br />

være behjælpelig med k<strong>om</strong>munikationen.<br />

For blinde eller svagtseende kan der ligeledes<br />

hjælpes <strong>til</strong> med indkøb af dagligvarer eller tøj <strong>og</strong><br />

gaver eller med andre aktiviteter, hvor den <strong>unge</strong><br />

skal bruge hjælp, fx motionere på tandemcykel,<br />

være med ved svømning eller andre fritidsaktiviteter.<br />

Ledsageren må være opmærks<strong>om</strong> <strong>og</strong> klar <strong>til</strong> at<br />

sørge for hjælp, hvis den <strong>unge</strong> får anfald eller<br />

bliver dårlig.<br />

Opsparingsordning<br />

238. Den <strong>unge</strong> kan inden for en periode på 6<br />

måneder spare timer sammen. Timer, der er opsparet,<br />

men ikke forbrugt, bortfalder efter 6 måneder.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen fastsætter retningslinier<br />

for opsparing.<br />

Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. ledsageordningen<br />

har vist, at der i et relativt stort<br />

antal sager, hverken er indgået aftale <strong>om</strong> opsparing<br />

eller vejledt <strong>om</strong> muligheden for opsparing<br />

eller fremgangsmåden, såfremt der ønskes opsparing.<br />

Der er således heller ikke ved bevillingerne<br />

henvist <strong>til</strong> trykte brugervejledninger. Ankestyrelsen<br />

finder, at k<strong>om</strong>munerne bør sikre, at<br />

der i forbindelse med bevillinger <strong>om</strong> ledsagelse<br />

vejledes <strong>om</strong> berettigelsen <strong>til</strong> opsparing, <strong>og</strong> at der<br />

gøres opmærks<strong>om</strong> på, at det kræver aftale med<br />

k<strong>om</strong>munen. Ankestyrelsen kan anbefale, at der i<br />

videre <strong>om</strong>fang tages s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> opsparingen i forbindelse<br />

med bevillingen.<br />

Ledsageordningen <strong>til</strong>rettelægges, således at<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen har mulighed for i videst<br />

mulige <strong>om</strong>fang at imødek<strong>om</strong>me den <strong>unge</strong>s ønsker,<br />

men <strong>og</strong>så således, at ordningen bliver mulig<br />

at administrere. Det betyder, at <strong>til</strong>rettelæggelse<br />

af arbejds- <strong>og</strong> ansættelsesforhold for ledsager-

ne kan gøre det nødvendigt for de <strong>unge</strong> at inds<strong>til</strong>le<br />

sig på, at ledsagelsen må foregå på et af de<br />

tidspunkter, hvor der er ledig kapacitet. De <strong>unge</strong><br />

må være inds<strong>til</strong>let på, at det i <strong>særlig</strong>e belastningssituationer<br />

kan være vanskeligt at imødek<strong>om</strong>me<br />

alles ønsker <strong>om</strong> bestemte tidsmæssige<br />

placeringer.<br />

For at sikre den bedst mulige overensstemmelse<br />

mellem de <strong>unge</strong>s ønsker <strong>og</strong> k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

muligheder er det derfor vigtigt, at den<br />

<strong>unge</strong> i god tid inden tidspunktet for den ønskede<br />

aktivitet træffer aftale med k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

<strong>om</strong>, hvordan opsparingen skal <strong>til</strong>rettelægges,<br />

<strong>og</strong> hvornår den skal realiseres.<br />

Ved opsparingsordningen forudsættes det således,<br />

at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen fx kan fastsætte,<br />

at<br />

- med mindre, der er truffet aftale <strong>om</strong> opsparingen,<br />

kan k<strong>om</strong>munalbestyrelsen vælge, at ikke<br />

forbrugte timer aut<strong>om</strong>atisk falder bort,<br />

- alle timer i den indeværende måned skal anvendes,<br />

inden den opsparede tid bruges,<br />

- brugen af den opsparede tid skal ske i rækkefølge<br />

fra den nærmest foregående måned <strong>og</strong><br />

videre månedsvis bagud inden for de seks måneder,<br />

- ikke forbrugte timer fra den første af de 6 måneder<br />

vil falde væk efter udløbet af 6 måneders<br />

perioden, såfremt de ikke er blevet anvendt.<br />

Det betyder, at den <strong>unge</strong> inden for en 6 måneders<br />

periode maksimalt kan disponere over 90 timer<br />

<strong>til</strong> forbrug eller opsparing <strong>og</strong> således ikke i<br />

en given måned kan have mere end 90 timer <strong>til</strong><br />

rådighed.<br />

Opsparingsaftalen kan indgås, når der er behov<br />

for det <strong>og</strong> således <strong>og</strong>så hen over et årsskifte.<br />

Ledsagetimer kan ikke bruges på forskud.<br />

239. Den <strong>unge</strong>s forbrug af ledsagetimer <strong>til</strong> den<br />

enkelte ledsageopgave beregnes, så antallet af timer<br />

s<strong>om</strong> udgangspunkt svarer <strong>til</strong> det antal timer,<br />

hvor der i forbindelse med den enkelte ledsageopgave<br />

ydes løn <strong>til</strong> ledsageren. Det betyder, at<br />

<strong>unge</strong>, der ønsker ledsagelse <strong>til</strong> rejser, må gøres<br />

opmærks<strong>om</strong>me på, at den ekstra tid, der medgår<br />

<strong>til</strong> ledsagerens <strong>til</strong>bagerejse, fratrækkes i den <strong>unge</strong>s<br />

ledsagetimer. Under ledsageopgaver inden<br />

for lokal<strong>om</strong>rådet gælder dette ikke. Løn<strong>om</strong>kostninger<br />

imellem de enkelte ledsageopgaver afholdes<br />

af k<strong>om</strong>munalbestyrelsen.<br />

79<br />

Hvis der i forbindelse med rejser er ventetid<br />

eller overnatning, s<strong>om</strong> ikke honoreres s<strong>om</strong> ledsagetimer,<br />

men efter andre takster, kan de beregnede<br />

ledsagetimer, s<strong>om</strong> fratrækkes i den <strong>unge</strong>s<br />

ledsagetimer, ikke overstige et <strong>til</strong>svarende antal<br />

timer efter <strong>om</strong>regning <strong>til</strong> fulde løntimer.<br />

Udgifter <strong>til</strong> aktiviteter <strong>og</strong> befordring<br />

240. Den <strong>unge</strong> afholder sine egne udgifter <strong>til</strong><br />

befordring m.v. <strong>og</strong> egne samt ledsagerens udgifter<br />

<strong>til</strong> bi<strong>og</strong>rafbilletter, <strong>til</strong> spisning osv., hvis den<br />

<strong>unge</strong> ønsker ledsagerens <strong>til</strong>stedeværelse. Endvidere<br />

dækker den <strong>unge</strong> ledsagerens befordringsudgifter<br />

under ledsagelsen.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen bør vejlede den <strong>unge</strong><br />

<strong>om</strong>, at der kan ydes <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> dækning af udgifter<br />

<strong>til</strong> ledsagerens befordring <strong>og</strong> andre aktiviteter<br />

med op <strong>til</strong> 676 kr. (2006 priser) årligt. Beløbet<br />

udbetales én gang årligt på baggrund af sandsynliggjorte<br />

merudgifter svarende <strong>til</strong> den opgørelsesmetode,<br />

s<strong>om</strong> anvendes <strong>til</strong> beregning af merudgifter<br />

efter servicelovens § 41.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen kan desuden i forbindelse<br />

med den enkelte ledsageopgave efter en<br />

konkret vurdering yde udgifter <strong>til</strong> ledsagerens<br />

lokalbefordring i forbindelse med en ledsagelse.<br />

Hvis ledsagerens <strong>til</strong>stedeværelse i det konkrete<br />

<strong>til</strong>fælde skønnes nødvendig, kan k<strong>om</strong>munen<br />

endvidere vælge at afholde ledsagerens udgifter<br />

<strong>til</strong> bi<strong>og</strong>rafbilletter, <strong>til</strong> spisning m.v. inden for rimelige<br />

grænser.<br />

Det årlige beløb på 676 kr. årligt (2006 priser)<br />

skal ikke være opbrugt, før k<strong>om</strong>munen yder<br />

hjælp i forbindelse med enkelte ledsageopgaver.<br />

Ledsagerens kvalifikationer<br />

241. Ledsagerne bør rekrutteres blandt personer,<br />

der har <strong>særlig</strong> interesse i eller erfaringer med<br />

at arbejde med mennesker med handicap. Det<br />

kan være personer, s<strong>om</strong> tidligere har arbejdet inden<br />

for handicap<strong>om</strong>rådet eller lignende, men der<br />

kan <strong>og</strong>så være tale <strong>om</strong> personer, s<strong>om</strong> viser interesse<br />

for, venter på eller er i gang med en uddannelse<br />

inden for det sociale eller pædag<strong>og</strong>iske<br />

<strong>om</strong>råde. Der kan <strong>og</strong>så være tale <strong>om</strong> at ansætte<br />

personer i arbejds<strong>til</strong>bud, kontanthjælpsmodtagere<br />

<strong>og</strong> ledige a-kassemedlemmer. Ledsagejobbet<br />

forudsætter en høj grad af personlig balance, <strong>og</strong><br />

ledsageren bør derfor ikke have problemer ud<br />

over eventuel ledighed.

Ledsagerne bør have en introduktion <strong>til</strong> arbejdet<br />

s<strong>om</strong> ledsager. Ledsageren bør have handicapkendskab<br />

samt kendskab <strong>til</strong> etik <strong>og</strong> praktiske<br />

færdigheder i at udøve hjælpen, s<strong>om</strong> fx løfteteknik.<br />

Ved valg af ledsagelse <strong>til</strong> den enkelte <strong>unge</strong><br />

skal der <strong>til</strong>stræbes et interessefællesskab <strong>og</strong> så<br />

vidt muligt den samme ledsager <strong>til</strong> den enkelte<br />

bruger.<br />

Afsnit III<br />

Støtte <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med <strong>særlig</strong>e behov<br />

Kapitel 9<br />

Sagsbehandling i sager <strong>om</strong> udsatte <strong>børn</strong><br />

242. I dette kapitel beskrives de generelle krav<br />

<strong>til</strong> sagsbehandlingen i sager <strong>om</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong><br />

med <strong>særlig</strong>e behov, herunder krav <strong>om</strong> inddragelse<br />

af familie <strong>og</strong> netværk samt k<strong>om</strong>munens pligt<br />

at høre barnet eller den <strong>unge</strong> forinden der træffes<br />

en endelig afgørelse.<br />

Generelle krav <strong>til</strong> sagsbehandlingen<br />

243. I forhold <strong>til</strong> sagsbehandlingen i sager <strong>om</strong><br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> skal det<br />

indledningsvist fremhæves, at udgangspunktet<br />

er, at sagsbehandlingen skal følge de almindelige<br />

bestemmelser i bl.a. retssikkerhedsloven <strong>og</strong><br />

forvaltningsloven <strong>om</strong> behandling af sager. Dvs.<br />

at sagsbehandlingen skal leve op <strong>til</strong> de almindelige<br />

regler <strong>om</strong> oplysningspligt, tavshedspligt, videregivelse<br />

af oplysninger m.v. Der henvises<br />

med hensyn <strong>til</strong> disse spørgsmål <strong>til</strong> forvaltningsloven,<br />

retssikkerhedsloven, Socialministeriets<br />

vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 <strong>om</strong> lov <strong>om</strong><br />

retssikkerhed <strong>og</strong> administration på det sociale<br />

<strong>om</strong>råde samt Socialministeriets »Håndb<strong>og</strong> <strong>om</strong><br />

hjælp <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> gennem dial<strong>og</strong> <strong>og</strong> samarbejde<br />

med forældrene« (Dial<strong>og</strong>vejledningen), af<br />

2004.<br />

På enkelte punkter er der i serviceloven fastsat<br />

nærmere regler <strong>om</strong> sagsbehandlingen. Hovedparten<br />

af disse regler gennemgås i dette kapitel.<br />

Derudover gennemgås i kapitel 13 en række <strong>særlig</strong>e<br />

regler <strong>om</strong> sagsbehandlingen i sager, hvor der<br />

træffes afgørelser uden samtykke. Særlig <strong>støtte</strong><br />

<strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med nedsat fysisk eller psykisk<br />

funktionsevne efter kapitel 11 i serviceloven er<br />

<strong>og</strong>så <strong>om</strong>fattet af reglerne <strong>om</strong> sagsbehandling<br />

herunder undersøgelse jf. servicelovens § 50 <strong>og</strong><br />

udarbejdelse af handleplaner jf. servicelovens<br />

80<br />

§ 140. Derimod skal de <strong>særlig</strong>e sagsbehandlerregler<br />

ikke følges, når der gives <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong> med handicap, efter reglerne s<strong>om</strong> er gennemgået<br />

i afsnit II ovenfor.<br />

244. Der må generelt s<strong>til</strong>les store krav <strong>til</strong> sagsbehandlingen<br />

i sager <strong>om</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> eller <strong>unge</strong><br />

<strong>og</strong> deres familier, da der er tale <strong>om</strong> meget føls<strong>om</strong>me<br />

sager. Det er sager, der har stor indflydelse<br />

på de involveredes liv, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> ofte indeholder<br />

meget personlige <strong>og</strong> private oplysninger.<br />

Desuden er der under visse betingelser mulighed<br />

for at træffe afgørelser, s<strong>om</strong> trods et manglende<br />

samtykke kan gennemføres over for forældremyndighedens<br />

indehaver <strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er<br />

fyldt 15 år. Dette gør det <strong>særlig</strong> vigtigt, at sagsbehandlingen<br />

lever op <strong>til</strong> lovgivningens krav, <strong>og</strong><br />

hvad der i øvrigt følger af god forvaltningsskik.<br />

Journalføring<br />

245. Det er eksempelvis vigtigt, at der i sagen<br />

føres en dækkende journal, både for at notatpligten<br />

overholdes, men <strong>og</strong>så for at andre efterfølgende<br />

har mulighed for at sætte sig ind i sagen.<br />

Det hører <strong>og</strong>så med <strong>til</strong> god forvaltningsskik, at<br />

det fremgår, hvem der har udfærdiget noteringer<br />

i journalen eller har udstedt erklæringer, udtalelser<br />

eller lignende, <strong>til</strong> brug for sagen. Det er <strong>og</strong>så<br />

vigtigt, at det i forbindelse med udfærdigelse af<br />

erklæringer fremgår, <strong>om</strong> disse er baseret på en<br />

egentlig undersøgelse af eller samtale med den,<br />

s<strong>om</strong> erklæringen angår, eller <strong>om</strong> erklæringen er<br />

udfærdiget alene på allerede foreliggende skriftligt<br />

materiale eller foreliggende viden.<br />

Generelt <strong>om</strong> orientering af<br />

forældremyndighedens indehaver <strong>og</strong> den <strong>unge</strong><br />

246. Det kan være hensigtsmæssigt, at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

aktivt medvirker <strong>til</strong>, at forældremyndighedens<br />

indehaver eller den <strong>unge</strong>, der<br />

er fyldt 15 år, bliver orienteret <strong>om</strong> de rettigheder,<br />

de har efter forvaltningsloven. Det gælder <strong>og</strong>så<br />

<strong>børn</strong> over 12 år i forbindelse med deres ret <strong>til</strong> at<br />

klage over valget af anbringelsessted. For så vidt<br />

angår de <strong>til</strong>fælde, der ikke er <strong>om</strong>fattet af reglen i<br />

servicelovens § 73 <strong>om</strong> den <strong>særlig</strong>e pligt <strong>til</strong> at<br />

gøre forældremyndighedens indehaver <strong>og</strong> andre<br />

parter bekendt med retten <strong>til</strong> aktindsigt m.v. bør<br />

det <strong>og</strong>så her overvejes, <strong>om</strong> det er hensigtsmæssigt<br />

at orientere parterne.<br />

Af hensyn <strong>til</strong> familiens retssikkerhed er det<br />

vigtigt, at der i hele sagsforløbet sker en grundig

orientering af familien <strong>om</strong> de oplysninger, der<br />

ligger i sagen, samt <strong>om</strong> de overvejelser k<strong>om</strong>munen<br />

gør sig med hensyn <strong>til</strong> indhentelse af andre<br />

oplysninger <strong>og</strong> eventuelle overvejelser <strong>om</strong> nødvendige<br />

foranstaltninger.<br />

En grundig orientering <strong>og</strong> en god inddragelse<br />

af hele familien, herunder <strong>og</strong>så barnet eller den<br />

<strong>unge</strong>, er således en nødvendig forudsætning for,<br />

at der kan etableres et reelt samarbejde mellem<br />

familien <strong>og</strong> k<strong>om</strong>munen <strong>om</strong> at finde de løsninger,<br />

der bedst <strong>til</strong>godeser familiens behov, således at<br />

familien kan bringes ud af vanskelighederne.<br />

Det er således væsentligt, at familien medvirker<br />

aktivt <strong>til</strong> løsningen af problemerne, <strong>og</strong> dette<br />

kan kun ske, hvis familien undervejs bliver gjort<br />

bekendt med k<strong>om</strong>munens overvejelser, <strong>og</strong> får<br />

mulighed for at fremk<strong>om</strong>me med eventuelle<br />

k<strong>om</strong>mentarer <strong>og</strong> korrektioner <strong>til</strong> de oplysninger,<br />

der er i sagen.<br />

Der bør således ske en løbende orientering i<br />

hele sagsforløbet. Orienteringen er <strong>særlig</strong> vigtig,<br />

hvis sagen undervejs skifter karakter fra frivillig<br />

<strong>til</strong> tvangsmæssig, således at forældrene ikke føler,<br />

at samarbejdet er foregået på skrømt <strong>og</strong> efter<br />

en skjult dagsorden.<br />

Systematisk inddragelse af familie <strong>og</strong> netværk<br />

Serviceloven:<br />

§ 47. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal overveje,<br />

hvordan der kan ske en systematisk<br />

inddragelse af familie <strong>og</strong> netværk.<br />

247. Inddragelse af barnet eller den <strong>unge</strong>, familien<br />

<strong>og</strong> netværket er et vigtigt grundlag for at<br />

nå formålet med den sociale indsats. Inddragelsen<br />

skal for det første sikre, at de rigtige oplysninger<br />

ligger <strong>til</strong> grund for de beslutninger, der tages.<br />

For det andet skal inddragelsen sikre, at de<br />

involverede parter oplever at blive taget alvorligt,<br />

at de <strong>støtte</strong>r op <strong>om</strong> indsatsen, <strong>og</strong> at man i videst<br />

muligt <strong>om</strong>fang undgår, at barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> bliver midtpunktet i konflikter mellem<br />

myndighederne <strong>og</strong> familien. Det er således et<br />

spørgsmål <strong>om</strong> at styrke retssikkerheden for barnet<br />

<strong>og</strong> familien. Endelig kan inddragelsen af<br />

både forældrene <strong>og</strong> det øvrige netværk bidrage<br />

<strong>til</strong> at sætte fokus på ressourcerne frem for kun at<br />

se problemerne. Selv <strong>om</strong> barnet <strong>og</strong> forældrene<br />

81<br />

har store problemer, findes der således ofte ressourcer<br />

i netværket, der kan trækkes på.<br />

Servicelovens § 47 giver derfor k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

pligt <strong>til</strong> at overveje, hvordan familie <strong>og</strong><br />

netværk kan inddrages systematisk. Den systematiske<br />

inddragelse kan eksempelvis ske ved at<br />

anvende metoder s<strong>om</strong> familierådslagning, netværksmøder<br />

eller familiekontrakter.<br />

Servicelovens § 47 forpligter ikke k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

<strong>til</strong> at anvende en bestemt metode,<br />

men k<strong>om</strong>munalbestyrelsen kan efter behovene i<br />

den enkelte sag <strong>og</strong> den lokale prioritering på <strong>om</strong>rådet<br />

selv beslutte, hvordan det skal sikres, at familien<br />

inddrages systematisk. S<strong>om</strong> det fremgår<br />

af pkt. 21 skal k<strong>om</strong>munalbestyrelserne udarbejde<br />

standarder for sagsbehandlingen. Et element<br />

heri er, at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal tage s<strong>til</strong>ling<br />

<strong>til</strong>, hvordan k<strong>om</strong>munen vil arbejde med den systematiske<br />

inddragelse efter servicelovens § 47.<br />

Den enkelte k<strong>om</strong>mune skal således have standarder<br />

for, hvilke metoder der i k<strong>om</strong>munen skal<br />

anvendes for at leve op <strong>til</strong> servicelovens § 47.<br />

Med henblik på at andre myndigheder eller<br />

sagsbehandlere skal behandle sagen, skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsens<br />

overvejelser, <strong>om</strong> hvordan familie<br />

<strong>og</strong> netværk kan inddrages i den konkrete<br />

sag, samt efterfølgende hvordan inddragelsen er<br />

sket, fremgå af journalen.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsens inddragelse af familie<br />

<strong>og</strong> netværk skal naturligvis ske under hensyntagen<br />

<strong>til</strong> reglerne <strong>om</strong> indhentelse <strong>og</strong> videregivelse<br />

af oplysninger, jf. retssikkerhedsloven, forvaltningsloven<br />

<strong>og</strong> persondataloven.<br />

Høring m.v. af barnet eller den <strong>unge</strong><br />

Serviceloven:<br />

§48. Forinden myndigheden træffer afgørelse<br />

efter §§ 51, 52, 56, 57 a, 58, 62 <strong>og</strong><br />

63, § 65, stk. 2 <strong>og</strong> 4, <strong>og</strong> §§ 68-71 <strong>og</strong> 75,<br />

skal der finde en samtale sted med barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> her<strong>om</strong>.<br />

Stk. 2. Samtalen kan undlades, i det <strong>om</strong>fang<br />

barnets modenhed eller sagens karakter<br />

i afgørende grad taler imod samtalens<br />

gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres,<br />

skal barnets holdning <strong>til</strong> den påtænkte<br />

afgørelse søges <strong>til</strong>vejebragt.

Hvornår skal barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>til</strong>bydes en<br />

samtale<br />

248. Servicelovens § 48 giver myndigheden en<br />

pligt <strong>til</strong> at <strong>til</strong>byde barnet eller den <strong>unge</strong> en samtale,<br />

inden der træffes afgørelser, s<strong>om</strong> berører<br />

barnet eller den <strong>unge</strong>. Det vil sige, at barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> bl.a. skal <strong>til</strong>bydes en samtale, inden der<br />

træffes afgørelser <strong>om</strong> iværksættelse eller ophør<br />

af foranstaltninger, samt afgørelser <strong>om</strong> samvær<br />

under en anbringelse, valg af anbringelsessted<br />

m.v. Konkret betyder servicelovens § 48, at <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong> skal <strong>til</strong>bydes en samtale i forbindelse<br />

med afgørelser efter<br />

– servicelovens § 51 <strong>om</strong> tvangsmæssig undersøgelse,<br />

– servicelovens § 52, <strong>om</strong> foranstaltninger,<br />

– servicelovens § 56, <strong>om</strong> afgørelser efter servicelovens<br />

§ 52, stk. 3, nr.1, 6 <strong>og</strong> 7 uden samtykke,<br />

– servicelovens § 57 a, <strong>om</strong> forældrepålæg,<br />

– servicelovens § 58, <strong>om</strong> anbringelse uden for<br />

hjemmet uden samtykke,<br />

– servicelovens § 60, <strong>om</strong> udslusningsperiode,<br />

– servicelovens § 62, <strong>om</strong> genbehandlingsfrister,<br />

– servicelovens § 63, <strong>om</strong> lægelig undersøgelse<br />

<strong>og</strong> behandling uden samtykke,<br />

– servicelovens § 65, stk. 2-4, <strong>om</strong> de sociale<br />

nævns <strong>og</strong> Ankestyrelsens beføjelser uden klage,<br />

– servicelovens § 68, <strong>om</strong> ophør af foranstaltninger,<br />

– servicelovens § 69, <strong>om</strong> valg af anbringelsessted,<br />

– servicelovens § 70, <strong>om</strong> revidering af handleplanen,<br />

<strong>og</strong><br />

– servicelovens § 71, <strong>om</strong> samvær <strong>og</strong> kontakt<br />

med forældrene <strong>og</strong><br />

– servicelovens § 75, <strong>om</strong> foreløbige afgørelser.<br />

Formålet med samtalen med barnet eller den<br />

<strong>unge</strong><br />

249. Formålet med samtalen med barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> er for det første, at den myndighed,<br />

s<strong>om</strong> skal træffe afgørelse i sagen – typisk k<strong>om</strong>munen<br />

- får et førstehåndskendskab <strong>til</strong> det barn<br />

eller den <strong>unge</strong>, s<strong>om</strong> sagen drejer sig <strong>om</strong>. Der kan<br />

således gå væsentlige oplysninger tabt, hvis<br />

sagsbehandleren ikke selv taler med barnet eller<br />

den <strong>unge</strong>. For det andet er det vigtigt, at der bliver<br />

taget hensyn <strong>til</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s egen<br />

opfattelse af situationen. Samtalen skal derfor<br />

82<br />

klarlægge barnets eller den <strong>unge</strong>s egen holdning<br />

<strong>til</strong> den påtænkte afgørelse.<br />

Hvordan skal samtalen foregå<br />

250. Samtalen med barnet eller den <strong>unge</strong> skal<br />

ske på en kvalificeret <strong>og</strong> respektfuld måde. Det<br />

er centralt, at k<strong>om</strong>munen gør sig <strong>til</strong>strækkelige<br />

anstrengelser for at finde frem <strong>til</strong> barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s egen mening i sagen, <strong>og</strong> derfor skal<br />

mødet foregå så afslappet, roligt <strong>og</strong> så <strong>til</strong>lidsvækkende<br />

s<strong>om</strong> overhovedet muligt.<br />

Særligt for mindre <strong>børn</strong> skal samtalen foregå<br />

på en måde, der er afpasset barnets alder, modenhed<br />

<strong>og</strong> sagens art. Da det kan dreje sig <strong>om</strong> mindre<br />

<strong>børn</strong>, er det vigtigt, at barnet ikke sættes i situationer,<br />

s<strong>om</strong> det ikke kan overskue <strong>og</strong> ikke har<br />

forudsætninger for at tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>.<br />

I forhold <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med væsentlige fysiske<br />

eller psykiske funktionsnedsættelser kan det<br />

være nødvendigt at tage <strong>særlig</strong>e hensyn eller anvende<br />

<strong>særlig</strong>e fremgangsmåder for at sikre inddragelsen<br />

af <strong>og</strong>så disse <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>. K<strong>om</strong>munen<br />

kan i denne sammenhæng vælge at inddrage<br />

Den Uvildige Konsulentordning på Handicap<strong>om</strong>rådet<br />

(DUKH) <strong>og</strong> lignende på <strong>om</strong>rådet i forhold<br />

<strong>til</strong> den konkrete funktionsnedsættelse, s<strong>om</strong><br />

barnet eller den <strong>unge</strong> har.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen bør vejlede barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> <strong>om</strong>, at der kan være mulighed for at<br />

have en bisidder s<strong>om</strong> personlig <strong>støtte</strong> under samtalen.<br />

Se nærmere under pkt. 348.<br />

Barnets eller den <strong>unge</strong>s synspunkter skal<br />

<strong>til</strong>lægges passende vægt<br />

251. Barnets eller den <strong>unge</strong>s opfattelse skal, jf.<br />

servicelovens § 46, stk. 3, <strong>til</strong>lægges passende<br />

vægt. Det betyder, at barnets eller den <strong>unge</strong>s opfattelse<br />

bør <strong>til</strong>lægges betydning i den samlede<br />

vurdering af, hvilken afgørelse der skal træffes.<br />

Dette gælder fx i forhold <strong>til</strong> et barns eller en ungs<br />

ønske <strong>om</strong>, at der vælges en bestemt person s<strong>om</strong><br />

personlig rådgiver eller kontaktperson efter servicelovens<br />

§ 52, stk. 3 nr. 6 <strong>og</strong> 7, eller at et anbringelsessted<br />

skal give mulighed for, at barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> fortsat kan deltage i fodbold eller<br />

lignende. Bestemmelsen indebærer d<strong>og</strong> ikke en<br />

pligt <strong>til</strong> at følge barnets eller den <strong>unge</strong>s holdning<br />

<strong>og</strong> ønsker. Der kan være faglige overvejelser,<br />

der umuliggør opfyldelsen af barnets eller den<br />

<strong>unge</strong>s ønsker. I de <strong>til</strong>fælde, hvor barnets eller den<br />

<strong>unge</strong>s holdning <strong>til</strong> sagen ikke <strong>til</strong>lægges vægt, bør<br />

der imidlertid i sagen foreligge oplysninger <strong>om</strong>,

hvorfor dette ikke er <strong>til</strong>fældet, <strong>og</strong> sagsbehandleren<br />

kan med fordel overveje at informere barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> <strong>om</strong> beslutningen <strong>og</strong> baggrunden<br />

for den.<br />

Selv <strong>om</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> skal involveres, <strong>og</strong> deres<br />

synspunkter <strong>til</strong>lægges vægt, er det således<br />

myndighedens ansvar, at der træffes en korrekt<br />

beslutning, <strong>og</strong> hvilken beslutning der træffes.<br />

Det er vigtigt, at k<strong>om</strong>munen gør barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> opmærks<strong>om</strong> på, at der ikke er tale <strong>om</strong>, at<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> selv kan vælge, hvad der<br />

skal ske. Dermed kan det for det første undgås,<br />

at barnet eller den <strong>unge</strong> oplever selv at have ansvaret<br />

for beslutningen. For det andet sikrer dette,<br />

at barnet eller den <strong>unge</strong> ikke oplever unødig<br />

skuffelse, hvis k<strong>om</strong>munalbestyrelsen ender med<br />

at træffe en anden afgørelse end den afgørelse,<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> havde ønsket.<br />

Høringen af barnet eller den <strong>unge</strong> træder ikke<br />

i stedet for dennes mulighed for at udtale sig for<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget, jf. servicelovens § 74,<br />

stk. 2.<br />

Hvornår kan man undlade samtalen<br />

252. Udgangspunktet er, at myndigheden har<br />

pligt <strong>til</strong> at <strong>til</strong>byde alle <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> en samtale –<br />

uanset deres alder. I enkelte situationer vil barnets<br />

modenhed eller sagens karakter d<strong>og</strong> kunne<br />

begrunde, at barnet ikke høres. Dette kan fx være<br />

<strong>til</strong>fældet, hvis en samtale vil s<strong>til</strong>le barnet i en urimelig<br />

presset situation. I disse sager skal der<br />

foretages en konkret vurdering af, <strong>om</strong> hensynet<br />

<strong>til</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> i afgørende grad taler<br />

imod, at barnet eller den <strong>unge</strong> høres eller inddrages.<br />

Der skal ved denne vurdering ikke tages udgangspunkt<br />

i, hvorvidt »det nytter n<strong>og</strong>et« at høre<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> – men alene i <strong>om</strong> barnets<br />

situation <strong>til</strong>siger, at høring <strong>og</strong> inddragelse bør<br />

undlades.<br />

Barnet eller den <strong>unge</strong> har naturligvis ret <strong>til</strong> at<br />

afslå at udtale sig. Hvis barnet eller den <strong>unge</strong><br />

ikke ønsker at udtale sig, vil oplysninger her<strong>om</strong><br />

opfylde lovens krav <strong>om</strong>, at der skal finde en samtale<br />

sted.<br />

Såfremt der ikke gennemføres en samtale med<br />

barnet eller den <strong>unge</strong>, bør der af sagen fremgå en<br />

konkret begrundelse for, at samtalen ikke har<br />

fundet sted. Samtidig bør myndigheden forsøge<br />

at afdække barnets eller den <strong>unge</strong>s holdning <strong>til</strong><br />

den påtænkte foranstaltning på anden vis. Dette<br />

83<br />

kan fx ske ved at tale med personer i barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s netværk, s<strong>om</strong> det har en fortrolighed<br />

med eller ved at se på tidligere oplysninger i sagen.<br />

Forældremyndighedens indehaver kan ikke<br />

modsætte sig, at k<strong>om</strong>munen giver barnet mulighed<br />

for en samtale. Forældremyndighedsindehaveren<br />

har ikke ret <strong>til</strong> at være <strong>til</strong> stede under samtalen.<br />

I n<strong>og</strong>le <strong>til</strong>fælde kan det d<strong>og</strong> – fx af hensyn<br />

<strong>til</strong> barnets tryghed - være hensigtsmæssigt, at<br />

forældrene er <strong>til</strong> stede under samtalen.<br />

Ankestyrelsens praksis vedr. samtaler med <strong>børn</strong><br />

253. Manglende overholdelse af reglerne i servicelovens<br />

§ 48 <strong>om</strong> samtale med <strong>børn</strong> kan medføre,<br />

at en afgørelse bliver ugyldig. Ankestyrelsen<br />

har således i flere <strong>til</strong>fælde erklæret <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalgsafgørelser <strong>om</strong> foranstaltninger<br />

ugyldige i situationer, hvor der ikke forud for<br />

mødet i <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget var afholdt samtale<br />

med barnet eller den <strong>unge</strong>, hvor der ikke<br />

forelå oplysninger <strong>om</strong> barnets modenhed, der<br />

talte imod samtalens gennemførelse, <strong>og</strong> hvor<br />

barnets eller den <strong>unge</strong>s holdning <strong>til</strong> anbringelsen<br />

ikke var kendt.<br />

Hvis der ikke gennemføres en samtale med<br />

barnet eller den <strong>unge</strong>, lægger Ankestyrelsen<br />

vægt på, at der foreligger en konkret begrundelse<br />

for, hvorfor samtalen ikke er gennemført, <strong>og</strong> at<br />

der ikke alene henvises generelt <strong>til</strong> fx barnets alder.<br />

Ankestyrelsen har derudover påpeget, at det<br />

følger af den almindelige notatpligt, at der skal<br />

udarbejdes et særskilt notat <strong>om</strong> samtalen. Dette<br />

notat bør bl.a. indeholder oplysninger <strong>om</strong> tidspunktet<br />

for <strong>og</strong> indholdet af samtalen. Ankestyrelsen<br />

lægger således vægt på, at der i sagen<br />

foreligger dokumentation for, at der er blevet afholdt<br />

en egentlig samtale med barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> før afgørelsen, <strong>og</strong> at der ikke blot henvises<br />

<strong>til</strong>, at der løbende har været ført samtaler med<br />

barnet eller den <strong>unge</strong>.<br />

Endelig har Ankestyrelsen påpeget, at når der<br />

er tale <strong>om</strong> en sag, der skal forelægges <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalget med henblik på en afgørelse <strong>om</strong><br />

anbringelse uden for hjemmet, bør samtalen afholdes<br />

i rimelig <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> afholdelsen af<br />

mødet, således at oplysningerne er dækkende for<br />

barnets aktuelle holdning.

Information når afgørelse <strong>om</strong> foranstaltning er<br />

truffet<br />

254. Det må fremhæves, at det er vigtigt, at<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> informeres <strong>om</strong>, at der er truffet afgørelse<br />

<strong>om</strong> en foranstaltning, inden denne iværksættes,<br />

<strong>og</strong> hvad foranstaltningen indebærer. Dette<br />

er vigtigt for at sikre, at barnet eller den <strong>unge</strong><br />

får det størst mulige udbytte af foranstaltningen<br />

<strong>og</strong> føler sig tryg ved forandringerne. Der er tale<br />

<strong>om</strong> en opgave, s<strong>om</strong> det må anses for naturligt, at<br />

forældrene varetager, men hvis k<strong>om</strong>munen bliver<br />

opmærks<strong>om</strong> på, at forældrene ikke kan eller<br />

evner at fortælle barnet eller den <strong>unge</strong>, hvad der<br />

skal ske, er det forvaltningens opgave at søge<br />

sikret, at barnet eller den <strong>unge</strong> får den nødvendige<br />

information. Dette kan ske enten ved at <strong>støtte</strong><br />

forældrene i at gennemføre samtalen, finde en i<br />

familiens netværk, s<strong>om</strong> alle føler sig trygge ved,<br />

der kan gennemføre samtalen, eller ved at sagsbehandleren<br />

selv påtager sig opgaven.<br />

Serviceloven:<br />

Tværfaglige grupper<br />

§49. For at <strong>til</strong>godese <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med<br />

behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

oprette en tværfaglig gruppe, der<br />

skal sikre, at <strong>støtte</strong>n ydes tidligt <strong>og</strong> sammenhængende,<br />

<strong>og</strong> at der i <strong>til</strong>strækkeligt<br />

<strong>om</strong>fang formidles kontakt <strong>til</strong> lægelig, social,<br />

pædag<strong>og</strong>isk, psykol<strong>og</strong>isk <strong>og</strong> anden<br />

sagkundskab.<br />

Stk. 2. Et af gruppens medlemmer udpeges<br />

s<strong>om</strong> ansvarlig for at koordinere indsatsen<br />

over for det enkelte barn <strong>og</strong> den enkelte<br />

<strong>unge</strong>.<br />

255. Efter servicelovens § 49 skal der i k<strong>om</strong>munen<br />

være en tværfaglig gruppe, der skal sikre,<br />

at <strong>støtte</strong>n ydes tidligt <strong>og</strong> sammenhængende, <strong>og</strong> at<br />

der i <strong>til</strong>strækkeligt <strong>om</strong>fang formidles kontakt <strong>til</strong><br />

lægelig, social, pædag<strong>og</strong>isk, psykol<strong>og</strong>isk <strong>og</strong> anden<br />

sagkundskab. Se nærmere <strong>om</strong> det tværfaglige<br />

samarbejde i Socialministeriets »Håndb<strong>og</strong><br />

<strong>om</strong> hjælp <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> gennem dial<strong>og</strong> <strong>og</strong><br />

samarbejde med forældrene«, (Dial<strong>og</strong>vejledningen),<br />

samt i Socialministeriets hæfte »Hvad må<br />

du sige?«, hvor begrænsningerne i adgangen <strong>til</strong><br />

at videregive oplysninger er nærmere angivet for<br />

de enkelte faggrupper.<br />

84<br />

Bestemmelsen svarer <strong>til</strong> § 14 i bekendtgørelse<br />

<strong>om</strong> forebyggende sundhedsordninger for <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong> <strong>og</strong> har samme formål, nemlig at styrke<br />

sammenhæng <strong>og</strong> helhed i <strong>til</strong>budene <strong>til</strong> de svagest<br />

s<strong>til</strong>lede <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>. Der er ikke krav <strong>om</strong>, at<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal oprette to tværfaglige<br />

grupper <strong>til</strong> at varetage opgaven. Når servicelovens<br />

§ 49, er medtaget i den sociale lovgivning,<br />

er det for at understrege betydningen af, at k<strong>om</strong>munerne<br />

<strong>til</strong>rettelægger arbejdet i sager <strong>om</strong> <strong>særlig</strong><br />

<strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> således, at den tværfaglige<br />

sagkundskab kan inddrages i sagsbehandlingen.<br />

Det forudsættes derfor, at sagsbehandleren<br />

altid indgår s<strong>om</strong> en del af den tværfaglige gruppe.<br />

Tværfaglige grupper kan styrke såvel den tidlige<br />

indsats s<strong>om</strong> det forebyggende arbejde blandt<br />

vanskeligt s<strong>til</strong>lede <strong>børn</strong> <strong>og</strong> deres familier. Det er<br />

op <strong>til</strong> k<strong>om</strong>munalbestyrelsen selv at fastsætte<br />

sammensætningen af den tværfaglige gruppe <strong>og</strong><br />

<strong>til</strong>rettelægge gruppens arbejde. S<strong>om</strong> deltagere<br />

kan sagsbehandlere, pædag<strong>og</strong>er, lærere, læger<br />

<strong>og</strong> sundhedsplejersker, psykol<strong>og</strong>er, m.fl. indgå.<br />

En tværfaglig gruppe er ligeså meget en arbejdsform<br />

s<strong>om</strong> en organisation, <strong>og</strong> gruppens<br />

kontaktflade vil således afhænge af den konkrete<br />

<strong>til</strong>rettelæggelse af det tværfaglige samarbejde i<br />

k<strong>om</strong>munen, k<strong>om</strong>munens størrelse m.v. Der kan<br />

således oprettes mere end én tværfaglig gruppe.<br />

Tværfaglige grupper kan fx opdeles efter ge<strong>og</strong>rafiske<br />

<strong>om</strong>råder eller efter <strong>særlig</strong>e <strong>børn</strong>egrupper.<br />

Det følger af bestemmelsen, at et af gruppens<br />

medlemmer skal udpeges s<strong>om</strong> ansvarlig for<br />

at koordinere indsatsen over for det enkelte barn<br />

<strong>og</strong> den enkelte <strong>unge</strong>.<br />

Det er under alle <strong>om</strong>stændigheder hensigtsmæssigt<br />

at etablere en overordnet gruppe, der<br />

står for den overordnede tværfaglighed, <strong>og</strong> varetager<br />

planlægning <strong>og</strong> koordination i forhold <strong>til</strong><br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med <strong>særlig</strong>e behov.<br />

Udveksling af oplysninger, s<strong>om</strong> led i arbejdet<br />

i de tværfaglige grupper, er <strong>om</strong>fattet af straffelovens,<br />

forvaltningslovens <strong>og</strong> persondatalovens almindelige<br />

regler <strong>om</strong> tavshedspligt <strong>og</strong> videregivelse<br />

af oplysninger.<br />

I det <strong>om</strong>fang en gruppe sammensættes med repræsentanter<br />

fra den k<strong>om</strong>munale forvaltning - fx<br />

sagsbehandlere, daginstitutionspersonale, sundhedsplejerske<br />

- kan konkrete, personlige oplysninger<br />

<strong>om</strong> en familie behandles i den samlede<br />

gruppe, i det <strong>om</strong>fang der er behov for dette, <strong>og</strong><br />

dette er sagligt begrundet. Denne adgang <strong>om</strong>fat-

ter ikke skolerne, da den enkelte skole ikke er en<br />

del af den k<strong>om</strong>munale enhedsforvaltning. Se<br />

nærmere i Dial<strong>og</strong>vejledningen <strong>og</strong> Hæftet »Hvad<br />

må du sige?«<br />

Når der i gruppen deltager personer, der ikke<br />

er en del af den k<strong>om</strong>munale forvaltning eller udfører<br />

opgaver for denne, jf. retssikkerhedslovens<br />

§ 43, eksempelvis praktiserende læger, sygehuslæger,<br />

skolelærere, anbringelsessteder m.v., vil<br />

konkrete sager kunne drøftes, når der er indhentet<br />

samtykke fra forældrene eller den <strong>unge</strong> <strong>til</strong> videregivelse<br />

af konkrete, personlige oplysninger.<br />

Kan samtykke ikke opnås, kan sagerne eventuelt<br />

drøftes i anonymiseret form. I <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde<br />

kan det være berettiget at videregive føls<strong>om</strong>me<br />

oplysninger uden samtykke. Reglerne <strong>om</strong> tavshedspligt<br />

er gennemgået i Socialministeriets vejledning<br />

<strong>om</strong> tavshedspligtsregler, der har betydning<br />

for k<strong>om</strong>munernes indsats med at hjælpe<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> gennem dial<strong>og</strong> <strong>og</strong> samarbejde med<br />

forældrene (vejledningen er optrykt i bilag 20 i<br />

denne vejledning), samt i »Håndb<strong>og</strong> <strong>om</strong> hjælp <strong>til</strong><br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> gennem dial<strong>og</strong> <strong>og</strong> samarbejde med<br />

forældrene«, (Dial<strong>og</strong>vejledningen), der ligeledes<br />

er udgivet af Socialministeriet.<br />

Kapitel 10<br />

Undersøgelser<br />

256. I dette kapitel beskrives reglerne <strong>om</strong><br />

k<strong>om</strong>munens pligt <strong>til</strong> at undersøge forholdene<br />

nærmere, når det på baggrund af foreliggende<br />

oplysninger må antages, at et barn eller en ung<br />

trænger <strong>til</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>. I kapitlet beskrives indholdet<br />

i undersøgelsen, herunder hvem k<strong>om</strong>munen<br />

må inddrage i undersøgelsen. Endelig beskrives<br />

betingelserne for den <strong>unge</strong>s <strong>og</strong> forældremyndighedsindehaverens<br />

samtykke i forbindelse<br />

med undersøgelsen <strong>og</strong> reglerne for k<strong>om</strong>munens<br />

frist for gennemførelse af undersøgelsen.<br />

K<strong>om</strong>munens undersøgelse af barnets eller den<br />

<strong>unge</strong>s forhold<br />

Serviceloven:<br />

§ 50. Hvis det må antages, at et barn eller<br />

en ung trænger <strong>til</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>, herunder<br />

på grund af nedsat fysisk eller psykisk<br />

funktionsevne, skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

undersøge barnets eller den <strong>unge</strong>s forhold.<br />

85<br />

Afgørelser her<strong>om</strong> træffes med samtykke<br />

fra forældremyndighedens indehaver <strong>og</strong><br />

den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år, jf. d<strong>og</strong> stk. 9,<br />

<strong>og</strong> § 51.<br />

Stk. 2. K<strong>om</strong>munalbestyrelsens undersøgelse,<br />

jf. stk. 1, skal anlægge en helhedsbetragtning,<br />

der skal <strong>om</strong>fatte barnets eller den<br />

<strong>unge</strong>s<br />

1)udvikling <strong>og</strong> adfærd,<br />

2)familieforhold,<br />

3)skoleforhold,<br />

4)sundhedsforhold,<br />

5)fritidsforhold <strong>og</strong> venskaber <strong>og</strong><br />

6)andre relevante forhold.<br />

Stk. 3. I sin undersøgelse skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

afdække ressourcer <strong>og</strong> problemer<br />

hos barnet, familien <strong>og</strong> netværket. For<br />

<strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen<br />

afdække de <strong>særlig</strong>e forhold, der skal indgå<br />

ved valg af indsats for denne aldersgruppe,<br />

jf. § 52 <strong>og</strong> § 76.<br />

Stk. 4. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal s<strong>om</strong><br />

led i undersøgelsen inddrage de fagfolk,<br />

s<strong>om</strong> allerede har viden <strong>om</strong> barnets eller den<br />

<strong>unge</strong>s <strong>og</strong> familiens forhold. Dette kan ske<br />

ved at inddrage sundhedsplejersker, pædag<strong>og</strong>er,<br />

psykol<strong>og</strong>er, lærere eller andre, jf.<br />

§ 49. Hvis det er nødvendigt, skal k<strong>om</strong>munen<br />

lade barnet eller den <strong>unge</strong> undersøge af<br />

en læge eller en autoriseret psykol<strong>og</strong>.<br />

Stk. 5. Undersøgelsen må ikke være mere<br />

<strong>om</strong>fattende end formålet <strong>til</strong>siger, <strong>og</strong> skal i<br />

øvrigt gennemføres så skåns<strong>om</strong>t s<strong>om</strong> forholdene<br />

<strong>til</strong>lader.<br />

Stk. 6. Undersøgelsen skal resultere i en<br />

begrundet s<strong>til</strong>lingtagen <strong>til</strong>, <strong>om</strong> der er grundlag<br />

for at iværksætte foranstaltningerne, <strong>og</strong><br />

i bekræftende fald af hvilken art disse bør<br />

være. Der skal være oplysninger <strong>om</strong>, hvordan<br />

forældremyndighedens indehaver <strong>og</strong><br />

barnet eller den <strong>unge</strong> s<strong>til</strong>ler sig <strong>til</strong> foranstaltninger,<br />

<strong>og</strong> <strong>om</strong> de forhold i familien eller<br />

i dennes <strong>om</strong>givelser, s<strong>om</strong> kan bidrage <strong>til</strong><br />

at klare vanskelighederne.<br />

Stk. 7. Undersøgelsen skal afsluttes senest<br />

4 måneder efter, at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

bliver opmærks<strong>om</strong> på, at et barn eller<br />

en ung kan have behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>.

Hvis undersøgelsen undtagelsesvist ikke<br />

kan afsluttes inden 4 måneder, skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

udarbejde en foreløbig<br />

vurdering <strong>og</strong> snarest herefter afslutte undersøgelsen.<br />

Stk. 8. I forbindelse med undersøgelsen<br />

skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen vurdere, <strong>om</strong> der<br />

skal foretages en undersøgelse af eventuelle<br />

andre <strong>børn</strong> i familien.<br />

Stk. 9. Hvis forældremyndighedens indehaver<br />

eller den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år, ikke<br />

giver samtykke, jf. stk. 1, kan undersøgelsen<br />

gennemføres uden samtykke ved at<br />

indhente de nødvendige eksisterende oplysninger,<br />

jf. § 11 c, stk. 1, nr. 1, i lov <strong>om</strong><br />

retssikkerhed <strong>og</strong> administration på det sociale<br />

<strong>om</strong>råde.<br />

257. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen er efter servicelovens<br />

§ 50, stk. 1, forpligtet <strong>til</strong> at undersøge forholdene<br />

nærmere, når det på baggrund af foreliggende<br />

oplysninger må antages, at et barn eller en<br />

ung trænger <strong>til</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>. Samtidig er det, jf.<br />

pkt. 291, en betingelse, at der er gennemført en<br />

nærmere undersøgelse af barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

forhold, før der kan iværksættes <strong>støtte</strong> i form af<br />

foranstaltninger efter servicelovens § 52 eller<br />

§ 57 a.<br />

Baggrunden for, at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

iværksætter en undersøgelse kan være en henvendelse<br />

fra familien eller barnet eller den <strong>unge</strong><br />

selv <strong>om</strong> hjælp eller <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>. K<strong>om</strong>munen kan<br />

endvidere gennem underretningsreglerne i servicelovens<br />

§§ 153 <strong>og</strong> 154 blive gjort opmærks<strong>om</strong><br />

på, at hjælp eller <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> et barn eller en ung er<br />

eller kan blive aktuel, jf. kapitel 2. Endelig kan<br />

k<strong>om</strong>munen selv blive opmærks<strong>om</strong> på barnet eller<br />

den <strong>unge</strong>, fx gennem undersøgelse af andre<br />

søskendes forhold eller fordi k<strong>om</strong>munen i anden<br />

sammenhæng er blevet bekendt med, at der er<br />

problemer i familien fx fordi f<strong>og</strong>edretten har<br />

sendt en underretning <strong>om</strong>, at familien vil blive<br />

udsat af deres lejemål.<br />

Privatpersoner med kendskab <strong>til</strong> familien kan<br />

ønske at afgive udtalelser eller erklæringer. Det<br />

kan fx være slægtninge eller andre, der står familien<br />

nær. Sådanne henvendelser må efter de almindelige<br />

forvaltningsretlige principper indgå i<br />

sagen <strong>og</strong> dermed <strong>og</strong>så i k<strong>om</strong>munalbestyrelsens<br />

beslutningsgrundlag.<br />

86<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen må d<strong>og</strong> være opmærks<strong>om</strong><br />

på, at reglerne <strong>om</strong> tavshedspligt kan forhindre,<br />

at sagen drøftes med andre end parterne <strong>og</strong><br />

deres eventuelle repræsentant. Dette bør imidlertid<br />

ikke føre <strong>til</strong>, at man afviser at modtage henvendelser<br />

eller lignende fra andre fx bedsteforældre.<br />

Samtykke <strong>til</strong> undersøgelsen<br />

258. Afgørelsen <strong>om</strong> en undersøgelse af barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s forhold kræver samtykke fra forældremyndighedens<br />

indehaver <strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, hvis<br />

denne er fyldt 15 år.<br />

Forældremyndighedens indehavers forståelse<br />

for undersøgelsen har stor betydning, da undersøgelsen<br />

bør være en indledning <strong>til</strong> et samarbejde<br />

mellem k<strong>om</strong>munen <strong>og</strong> indehaveren af forældremyndigheden<br />

<strong>om</strong> at løse barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

vanskeligheder. Derfor bør der lægges vægt<br />

på at gennemgå formålet med <strong>og</strong> indholdet af undersøgelsen<br />

for forældrene <strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er<br />

fyldt 15 år. Det vil fx være hensigtsmæssigt at<br />

forklare, at man i forbindelse med undersøgelsen<br />

vil vurdere, <strong>om</strong> der skal foretages en undersøgelse<br />

af eventuelle andre <strong>børn</strong> i familien.<br />

En redegørelse for formålet med <strong>og</strong> indholdet<br />

i undersøgelsen er <strong>og</strong>så centralt, for at samtykket<br />

<strong>til</strong> undersøgelsen kan karakteriseres s<strong>om</strong> et informeret<br />

samtykke. Der er ikke ops<strong>til</strong>let formelle<br />

krav <strong>til</strong> afgivelsen af samtykke, men bl.a. af hensyn<br />

<strong>til</strong> dokumentationen i sagen vil det være hensigtsmæssigt,<br />

at samtykket indhentes skriftligt.<br />

Hvis det ikke er muligt at opnå samtykke <strong>til</strong><br />

undersøgelsen fra forældrene eller den <strong>unge</strong>, der<br />

er fyldt 15 år, findes der to muligheder for at belyse<br />

sagen. For det første kan sagen belyses ved,<br />

at de eksisterende oplysninger indhentes, jf. servicelovens<br />

§ 50, stk. 9, se pkt. 270. For det andet<br />

kan det være nødvendigt at gennemføre en undersøgelse<br />

uden samtykke, se pkt. 326 i kapitel<br />

13 <strong>om</strong> tvangsmæssige foranstaltninger.<br />

Indholdet i servicelovens § 50 undersøgelsen<br />

259. Det må <strong>til</strong>lægges stor betydning, at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

foretager en grundig undersøgelse.<br />

Det gælder <strong>om</strong> på så tidligt et tidspunkt<br />

s<strong>om</strong> muligt at få en kvalificeret afdækning af,<br />

<strong>om</strong> der foreligger problemer, der bør resultere i<br />

iværksættelse af hjælpeforanstaltninger, <strong>og</strong> i bekræftende<br />

fald at få et godt grundlag for at kunne<br />

vurdere, hvilke foranstaltninger der vil være formålstjenlige<br />

ud fra karakteren af problemerne.

Den mest effektive indsats opnås således, hvis<br />

der fra starten iværksættes en indsats, s<strong>om</strong> er<br />

dækkende i forhold <strong>til</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

problemer.<br />

For de familier <strong>og</strong> <strong>børn</strong>, der modtager hjælp, er<br />

der ofte tale <strong>om</strong> en ophobning af flere sociale<br />

problemer, <strong>og</strong> man kan ikke forvente, at en indsats<br />

på et enkelt <strong>om</strong>råde kan løse problemerne.<br />

Ifølge Socialforskningsinstituttets (SFI) evaluering<br />

»Børnesager. Evaluering af den forebyggende<br />

indsats« fra 2002 er der bedst effekt af en<br />

bredspektret indsats, der sætter ind på flere niveauer<br />

af <strong>børn</strong>enes, de <strong>unge</strong>s <strong>og</strong> familiernes liv.<br />

Ifølge SFI´s forskningsgennemgang »Anbringelser<br />

af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> uden for hjemmet« fra<br />

2003, viser forskningen, at der er for lidt fokus<br />

på skolegang <strong>og</strong> sundhed, selv <strong>om</strong> netop disse<br />

problemer ofte spiller tæt sammen med <strong>og</strong> forstærker<br />

barnets eller den <strong>unge</strong>s sociale problemer.<br />

Med henblik på at k<strong>om</strong>munen skal arbejde<br />

bredt <strong>og</strong> helhedsorienteret samt få fokus på de<br />

ressourcer, s<strong>om</strong> kan bidrage <strong>til</strong> at løse problemerne,<br />

indeholder servicelovens § 50 krav <strong>om</strong>,<br />

at k<strong>om</strong>munalbestyrelsens undersøgelse s<strong>om</strong> minimum<br />

skal <strong>om</strong>fatte seks faste punkter. Det drejer<br />

sig <strong>om</strong> følgende forhold:<br />

1) Barnets eller den <strong>unge</strong>s udvikling <strong>og</strong> adfærd,<br />

herunder <strong>om</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s udvikling<br />

<strong>og</strong> adfærd påvirkes på en uhensigtsmæssig<br />

måde, der kan danne grundlag for<br />

<strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>, samt hvilke ressourcer barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> har <strong>til</strong> at overvinde dette. For<br />

at belyse barnets eller den <strong>unge</strong>s udvikling<br />

<strong>og</strong> adfærd kan man bl.a. se på den k<strong>og</strong>nitive,<br />

den sociale <strong>og</strong> den motoriske udvikling.<br />

2) Familieforhold, herunder familiens <strong>og</strong> netværkets<br />

sammensætning, sociale <strong>og</strong> økon<strong>om</strong>iske<br />

forhold, forældrenes <strong>om</strong>sorgsevne <strong>og</strong><br />

eventuelle problemer med misbrug eller helbred<br />

m.v. Dette er nødvendigt for at forstå<br />

barnets behov for <strong>støtte</strong> <strong>og</strong> for at få afdækket<br />

de ressourcer, der kan indgå i <strong>støtte</strong>n <strong>til</strong> barnet.<br />

Denne viden er nødvendig for at kunne<br />

<strong>til</strong>rettelægge den bedste indsats for barnet eller<br />

den <strong>unge</strong>, hvor ressourcerne i familien eller<br />

netværket kan bidrage <strong>til</strong> at undgå en<br />

mere indgribende foranstaltning. Det er <strong>og</strong>så<br />

centralt at få afdækket barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

relationer <strong>til</strong> søskende, forældre uden del<br />

i forældremyndigheden, bedsteforældre <strong>og</strong><br />

andre personer fra netværket, bl.a. med henblik<br />

på at hjælpe barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>til</strong> at<br />

87<br />

bevare vigtige relationer under en eventuel<br />

anbringelse uden for hjemmet.<br />

3) Skoleforhold. Barnets skolegang er meget<br />

central. For det første spiller skolegangen en<br />

stor rolle for barnets eller den <strong>unge</strong>s sociale<br />

liv her <strong>og</strong> nu. Skolegangen fylder således en<br />

stor del af barnets eller den <strong>unge</strong>s hverdag.<br />

For det andet spiller skolen en vigtig rolle<br />

for barnets <strong>og</strong> den <strong>unge</strong>s senere mulighed<br />

for at få et godt liv <strong>og</strong> bl.a. klare sig på arbejdsmarkedet.<br />

Det er derfor vigtigt at fokusere<br />

på, hvordan man kan <strong>støtte</strong> <strong>børn</strong>s <strong>og</strong> <strong>unge</strong>s<br />

skolegang. Navnlig hvis det k<strong>om</strong>mer på<br />

tale at anbringe barnet uden for hjemmet, er<br />

det vigtigt, at man fastholder fokus på sammenhæng<br />

i uddannelses- <strong>og</strong> skoleforløbet.<br />

Undersøgelsen skal derfor afdække barnets<br />

skoleforhold, herunder hvordan barnet f<strong>unge</strong>rer<br />

både fagligt <strong>og</strong> socialt, således at en<br />

eventuel foranstaltning kan <strong>til</strong>rettelægges, så<br />

der tages højde for barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

skoleforhold.<br />

4) Sundhedsforhold. Hos udsatte <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong><br />

ser man ofte uopdagede helbredsmæssige<br />

problemer, eventuelt fordi forældrene ikke<br />

selv tidligere har været <strong>til</strong>strækkeligt opmærks<strong>om</strong>me<br />

på barnets helbred. Sundhedsmæssige<br />

problemer kan i sig selv give barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> dårligere livskvalitet, <strong>og</strong> de<br />

kan desuden spille sammen med <strong>og</strong> forværre<br />

de sociale problemer. Derfor skal barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s sundhedsforhold indgå i undersøgelsen.<br />

Det kan fx indgå, <strong>om</strong> barnets<br />

vækst <strong>og</strong> udvikling er alderssvarende, <strong>om</strong><br />

barnet har gennemført de almindelige lægeundersøgelser<br />

<strong>og</strong> vaccinationer, <strong>og</strong> <strong>om</strong> der<br />

fx er misbrugsproblemer, <strong>om</strong> der er tegn på<br />

allergier, astma, overvægt eller andre problemer.<br />

Det afhænger af den konkrete situation,<br />

hvilke forhold der bør sættes fokus på,<br />

<strong>og</strong> <strong>om</strong> der skal gennemføres lægeundersøgelser.<br />

5) Fritidsforhold <strong>og</strong> venskaber. Fritidsforhold<br />

<strong>og</strong> venskaber kan både kan være en del af<br />

problemet, idet vanskeligheder på disse <strong>om</strong>råder<br />

kan bidrage <strong>til</strong> isolation <strong>og</strong> ens<strong>om</strong>hed,<br />

men <strong>og</strong>så en del af løsningen, når de kan bidrage<br />

<strong>til</strong> at bryde uheldige adfærdsmønstre,<br />

give nyttige netværk <strong>og</strong> give adgang <strong>til</strong> andre<br />

rollemodeller end dem, der findes i familien.<br />

Undersøgelsen skal derfor afdække<br />

både barnets eller den <strong>unge</strong>s aktuelle fritids-

forhold <strong>og</strong> venskaber, samt eventuelle perspektiver<br />

i at fokusere på fritidsforhold <strong>og</strong><br />

venskaber.<br />

6) Andre relevante forhold. Undersøgelsen<br />

skal dække alle de relevante forhold. Pkt. 1-<br />

5 angiver ikke udtømmende, hvilke spørgsmål<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen kan tage op i sin<br />

undersøgelse. Hvilke andre relevante forhold,<br />

der kan være tale <strong>om</strong>, vil afhænge af<br />

den konkrete sag, men her vil det ofte være<br />

relevant at inddrage det dag<strong>til</strong>bud, s<strong>om</strong> barnet<br />

evt. går i.<br />

260. Når der gennemføres en systematisk undersøgelse,<br />

s<strong>om</strong> når hele vejen rundt <strong>om</strong> barnet<br />

eller den <strong>unge</strong>, har man de bedste vilkår for at<br />

fastsætte realistiske målsætninger i handleplanen<br />

<strong>og</strong> vælge de rigtige foranstaltninger. De seks<br />

faste punkter kan bidrage <strong>til</strong> dette <strong>og</strong> dermed<br />

give mulighed for løbende <strong>og</strong> systematisk at følge<br />

op på, <strong>om</strong> indsatsen virker efter hensigten, eller<br />

<strong>om</strong> der er behov for justering. Samtidig giver<br />

de faste punkter <strong>og</strong> den klare målbeskrivelse i<br />

handleplanen bedre grundlag for dokumentation<br />

<strong>og</strong> evaluering. For en uddybning af indholdet i<br />

<strong>og</strong> <strong>om</strong>fanget af servicelovens § 50-undersøgelsen<br />

se »Håndb<strong>og</strong> <strong>om</strong> anbringelsesreformen« udgivet<br />

af Styrelsen for Social Service (den nye<br />

Styrelse for Specialrådgivning <strong>og</strong> Social Service)<br />

i 2006.<br />

Der skal fokuseres på ressourcerne,<br />

servicelovens § 50, stk. 3<br />

Serviceloven:<br />

§50…<br />

Stk. 3. I sin undersøgelse skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

afdække ressourcer <strong>og</strong> problemer<br />

hos barnet, familien <strong>og</strong> netværket.<br />

For <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen<br />

afdække de <strong>særlig</strong>e forhold, der<br />

skal indgå ved valg af indsats for denne aldersgruppe,<br />

jf. § 52 <strong>og</strong> § 76.<br />

Stk. 4…<br />

261. I servicelovens § 50, stk. 3, er det præciseret,<br />

at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal afdække<br />

både ressourcer <strong>og</strong> problemer i forhold <strong>til</strong> de<br />

seks punkter, s<strong>om</strong> opremses i servicelovens<br />

88<br />

§ 50, stk. 2. En familie eller et barn eller en ung<br />

selv kan have problemer inden for n<strong>og</strong>le <strong>om</strong>råder<br />

samtidig med, at der kan være ressourcer inden<br />

for andre <strong>om</strong>råder. Det er derfor <strong>og</strong>så nødvendigt,<br />

at undersøgelsen afdækker <strong>og</strong> indeholder<br />

oplysninger <strong>om</strong> de forhold i familien eller i<br />

dens <strong>om</strong>givelser, der eventuelt kan bidrage <strong>til</strong> at<br />

klare vanskelighederne. Dette gælder bl.a. inddragelse<br />

af en evt. forælder uden del i forældremyndigheden<br />

eller andre dele af netværket, se<br />

pkt. 44. Det kan være svært at hjælpe familien <strong>til</strong><br />

at løse udfordringerne, hvis der kun fokuseres på<br />

problemerne, da det kan indebære, at familien<br />

får den opfattelse, at der ikke er et realistisk billede<br />

af, hvem de er. En afdækning af ressourcer<br />

hos netværk, familie <strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong><br />

selv er således vigtig for at styrke familiens <strong>og</strong><br />

barnets eller den <strong>unge</strong>s egne muligheder for at<br />

indgå i en nødvendig forandringsproces.<br />

Målrettet indsats over for <strong>unge</strong>, servicelovens<br />

§ 50, stk. 3<br />

262. Servicelovens § 50, stk. 3, præciserer, at<br />

undersøgelser efter servicelovens § 50 af <strong>unge</strong><br />

over 15 år skal afdække de <strong>særlig</strong>e forhold, der<br />

gør sig gældende i forhold <strong>til</strong> denne aldersgruppe,<br />

<strong>og</strong> s<strong>om</strong> skal indgå ved valg af foranstaltning<br />

efter servicelovens § 52 <strong>og</strong> § 76. I forhold <strong>til</strong> de<br />

<strong>unge</strong> over 15 år er det <strong>særlig</strong>t vigtigt at tage hensyn<br />

<strong>til</strong> relationerne <strong>til</strong> nærmiljøet. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

bør derfor <strong>til</strong>lægge de <strong>særlig</strong>e forhold<br />

for aldersgruppen afgørende vægt i overvejelserne<br />

<strong>om</strong>, hvor vidt hjælpen kan ydes i hjemmet eller<br />

i nærmiljøet.<br />

I forhold <strong>til</strong> denne aldersgruppe skal k<strong>om</strong>munerne<br />

således være opmærks<strong>om</strong>me på, at det <strong>til</strong>syneladende<br />

er vanskeligt at etablere anbringelser<br />

uden for hjemmet, s<strong>om</strong> disse <strong>unge</strong> kan profitere<br />

af. SFI’s forskningsoversigt »Anbringelser<br />

af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> uden for hjemmet« fra 2003 peger<br />

på, at op mod halvdelen af anbringelserne af<br />

store <strong>børn</strong> bryder sammen. Disse sammenbrud<br />

skaber meget usammenhængende forløb for de<br />

<strong>unge</strong>. Sammenbrudene kan derfor forværre problemerne<br />

ved fx at ødelægge de <strong>unge</strong>s muligheder<br />

for at få en stabil skolegang <strong>og</strong> varig <strong>til</strong>knytning<br />

<strong>til</strong> venner <strong>og</strong> kammerater. For n<strong>og</strong>le <strong>unge</strong><br />

vil en indsats eller en anbringelse i nærmiljøet<br />

k<strong>om</strong>bineret med relevant <strong>støtte</strong> derfor være en<br />

fordel.<br />

Samtidig er det i forhold <strong>til</strong> de store <strong>børn</strong> i alderen<br />

15-17 år muligt at bruge en bredere vifte af

<strong>til</strong>bud. Fx har disse større <strong>børn</strong> i mindre grad<br />

brug for et familielignende anbringelsessted <strong>og</strong><br />

vil bl.a. - i de <strong>til</strong>fælde hvor der i øvrigt ikke er<br />

<strong>særlig</strong>t behandlingskrævende problemer - kunne<br />

<strong>til</strong>bydes mere selvstændige boformer i nærmiljøet<br />

k<strong>om</strong>bineret med anden form for <strong>støtte</strong>. Der er<br />

således baggrund for at sætte <strong>særlig</strong> fokus på<br />

indsatsen for denne gruppe, <strong>og</strong> bl.a. satse på <strong>til</strong>bud<br />

i nærmiljøet, så de <strong>unge</strong> ikke ved en anbringelse<br />

må sige farvel <strong>til</strong> de dele af deres liv, s<strong>om</strong><br />

er velf<strong>unge</strong>rende med venner, skole <strong>og</strong> fritidsliv<br />

Undersøgelsen skal derfor afdække de <strong>særlig</strong>e<br />

forhold, der gør sig gældende for denne aldersgruppe,<br />

for at give grundlag for at løse problemerne<br />

i nærmiljøet <strong>og</strong> gøre brug af de ressourcer,<br />

der findes her. Disse <strong>særlig</strong>e forhold kan<br />

bl.a. være den <strong>unge</strong>s <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> nærmiljøet,<br />

<strong>om</strong> den <strong>unge</strong> har et velf<strong>unge</strong>rende skole- eller<br />

uddannelsesforløb, s<strong>om</strong> ikke bør brydes, fremtidige<br />

uddannelses- eller arbejdsmarkedsforhold,<br />

der har betydning for, hvor den <strong>unge</strong> bør bo, fordele<br />

<strong>og</strong> ulemper ved at den <strong>unge</strong> får en mere<br />

selvstændig boligform, muligheden for at iværksætte<br />

eventuelt nødvendige behandlingsforløb i<br />

hjemmet, den <strong>unge</strong>s egne ønsker m.v. I denne<br />

sammenhæng kan det være <strong>særlig</strong>t relevant at<br />

overveje, hvordan indsatsen i forhold <strong>til</strong> <strong>unge</strong><br />

med nedsat fysisk <strong>og</strong> psykisk funktionsevne kan<br />

bidrage <strong>til</strong> at sikre en god overgang <strong>til</strong> voksen<strong>til</strong>værelsen,<br />

idet en stor del af disse <strong>unge</strong> vil skulle<br />

overgå <strong>til</strong> voksenforvaltningen, når de fylder 18<br />

år frem for at være anbragt efter efteværnsreglerne<br />

i servicelovens § 76, liges<strong>om</strong> n<strong>og</strong>le af disse<br />

<strong>unge</strong> fortsat vil skulle opholde sig i bo<strong>til</strong>bud efter,<br />

at de er blevet voksne.<br />

Selv <strong>om</strong> mange <strong>unge</strong> har vanskeligt ved at profitere<br />

af en anbringelse, vil der være større <strong>børn</strong>,<br />

for hvem den bedste løsning vil være en anbringelse<br />

uden for hjemmet væk fra nærmiljøet.<br />

N<strong>og</strong>le <strong>unge</strong> har således på grund af kriminalitet,<br />

overgreb fra forældrene eller andre forhold bedst<br />

af at k<strong>om</strong>me væk fra nærmiljøet. Hvis en anbringelse<br />

vurderes at være den bedste løsning – <strong>og</strong>så<br />

når der er taget hensyn <strong>til</strong> alderen – skal en anbringelse<br />

vælges fra begyndelsen. Det er ikke<br />

nødvendigt eller hensigtsmæssigt, at andre alternativer<br />

først er afprøvet. Det er d<strong>og</strong> nødvendigt,<br />

at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen overvejer risikoen for,<br />

at anbringelsen bryder sammen, <strong>og</strong> overvejer,<br />

hvilke initiativer der eventuelt er nødvendige for<br />

at forebygge dette. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen kan fx<br />

vælge at drøfte risikoen for sammenbrud direkte<br />

89<br />

med den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> dennes forældre, således at de<br />

<strong>og</strong>så er opmærks<strong>om</strong>me på risikoen <strong>og</strong> bedre kan<br />

bede <strong>om</strong> hjælp, inden sammenbruddet eventuelt<br />

finder sted. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen kan <strong>og</strong>så vælge<br />

at forsøge at mindske ulemperne ved et eventuelt<br />

sammenbrud ved allerede fra starten at have<br />

en plan for, hvad der skal ske, hvis anbringelsen<br />

bryder sammen.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal herudover, når der<br />

iværksættes foranstaltninger for <strong>unge</strong> over 15 år,<br />

være opmærks<strong>om</strong> på, at der s<strong>om</strong> udgangspunkt<br />

vil være tale <strong>om</strong>, at foranstaltningerne alene skal<br />

iværksættes i en forholdsvis kort periode sammenlignet<br />

med foranstaltninger over for mindre<br />

<strong>børn</strong>, idet den <strong>unge</strong> bliver 18 år inden for et par<br />

år. Det betyder bl.a., at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

bør overveje, <strong>om</strong> der allerede på tidspunktet for<br />

foranstaltningens iværksættelse kan ses et behov<br />

for foranstaltninger ud over det fyldte 18. år, jf.<br />

servicelovens § 76, <strong>og</strong> i givet fald hvilke. Dette<br />

kan fremgå af handleplanen, jf. servicelovens<br />

§ 140.<br />

Hvordan gennemføres undersøgelsen,<br />

servicelovens § 50, stk. 4<br />

Serviceloven:<br />

§50…<br />

Stk. 4. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal s<strong>om</strong><br />

led i undersøgelsen inddrage de fagfolk,<br />

s<strong>om</strong> allerede har viden <strong>om</strong> barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s <strong>og</strong> familiens forhold. Dette kan<br />

ske ved at inddrage sundhedsplejersker,<br />

pædag<strong>og</strong>er, psykol<strong>og</strong>er, lærere eller andre,<br />

jf. § 49. Hvis det er nødvendigt, skal<br />

k<strong>om</strong>munen lade barnet eller den <strong>unge</strong> undersøge<br />

af en læge eller en autoriseret psykol<strong>og</strong>.<br />

Stk. 5…<br />

263. Det præciseres i servicelovens § 50, stk.<br />

4, at undersøgelsesresultatet skal <strong>til</strong>vejebringes<br />

ved en tværfaglig indsats fra k<strong>om</strong>munens side,<br />

<strong>og</strong> at undersøgelsen i videst muligt <strong>om</strong>fang må<br />

inddrage allerede foreliggende viden, fx hos barnets<br />

dag<strong>til</strong>bud, skole eller hos sundhedsplejersken<br />

eller andre, der har kendskab <strong>til</strong> barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s forhold. Det er bl.a. formålet med<br />

de tværfaglige grupper efter servicelovens § 49,<br />

at sikre, at den nødvendige tværfaglige viden er

<strong>til</strong> stede i forbindelse med undersøgelser efter<br />

servicelovens § 50.<br />

Ved starten af en undersøgelse må det således<br />

afklares, hvad der allerede foreligger af værdifuld<br />

viden <strong>om</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s forhold i<br />

k<strong>om</strong>munen, <strong>og</strong> dermed hvilke forhold der på<br />

denne baggrund herefter kræver en yderligere<br />

undersøgelse. Herved opnås, at den foreliggende<br />

viden <strong>om</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> ikke går tabt, <strong>og</strong><br />

at undersøgelsen ikke bliver mere vidtgående<br />

end højst nødvendigt.<br />

Normalt vil k<strong>om</strong>munen selv kunne foretage<br />

den fornødne undersøgelse, men undertiden vil<br />

det være nødvendigt, ved mere <strong>om</strong>fattende undersøgelser,<br />

at indhente bistand fra <strong>særlig</strong>e sagkyndige<br />

uden for forvaltningen. K<strong>om</strong>munen<br />

skal, hvis det er påkrævet, lade barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> undersøge af en læge eller en autoriseret<br />

psykol<strong>og</strong>. Selve udredningen kan d<strong>og</strong> foretages<br />

af en ikke-autoriseret psykol<strong>og</strong> d<strong>og</strong> således at<br />

udredningen foretages under supervision af en<br />

autoriseret psykol<strong>og</strong>, <strong>og</strong> under den autoriserede<br />

psykol<strong>og</strong>s ansvar.<br />

Er der behov for at få barnet eller den <strong>unge</strong> undersøgt<br />

af en læge eller en psykol<strong>og</strong>, er det af<br />

hensyn <strong>til</strong> sagens forløb vigtigt at inddrage forældrene<br />

i forbindelse med valg af undersøgende<br />

læge eller psykol<strong>og</strong>.<br />

Hvis forældrene ønsker, at en bestemt læge eller<br />

psykol<strong>og</strong> gennemfører undersøgelsen, må det<br />

anbefales, at k<strong>om</strong>munen altid overvejer, <strong>om</strong> forældrenes<br />

ønske kan imødek<strong>om</strong>mes. Det kan<br />

have stor betydning for forældrenes accept af det<br />

videre forløb, at de har <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> undersøgeren.<br />

264. Når undersøgelsen efter servicelovens<br />

§ 50, er <strong>til</strong>endebragt, <strong>og</strong> i de <strong>til</strong>fælde hvor barnet<br />

anbringes ude for hjemmet, kan der ikke igangsættes<br />

en psykol<strong>og</strong>isk undersøgelse efter servicelovens<br />

§ 50, stk. 4, når barnet er anbragt. Afgørelse<br />

<strong>om</strong> en psykol<strong>og</strong>isk undersøgelse skal da<br />

ske efter servicelovens § 69, stk. 2.<br />

Det er væsentligt, at familiens, herunder barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s egen opfattelse af problemerne<br />

<strong>og</strong> eventuelle fores<strong>til</strong>linger <strong>om</strong>, på hvilken<br />

måde disse kan afhjælpes, indgår i sagsoplysningen,<br />

<strong>og</strong> sagsbehandleren bør derfor prøve<br />

at afdække dette. Familiens aktive medvirken i<br />

en problemløsning kan få afgørende betydning<br />

for opnåelsen af et <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende resultat.<br />

90<br />

Det bør indgå s<strong>om</strong> et naturligt led i sagsoplysningen,<br />

at sagsbehandleren <strong>og</strong> andre, der udtaler<br />

sig i sagen, skaffer sig et førstehåndskendskab <strong>til</strong><br />

familien <strong>og</strong> det eller de <strong>børn</strong>, s<strong>om</strong> sagen drejer<br />

sig <strong>om</strong>.<br />

Det er således <strong>og</strong>så væsentligt, at barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s egen mening k<strong>om</strong>mer <strong>til</strong> udtryk gennem<br />

en samtale med de pågældende <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>.<br />

Der bør afsættes den fornødne tid <strong>til</strong> sådanne<br />

samtaler, <strong>og</strong>så når det drejer sig <strong>om</strong> mindre <strong>børn</strong>.<br />

Samtalen må være så skåns<strong>om</strong> s<strong>om</strong> muligt over<br />

for barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> bør, hvis forholdene<br />

<strong>til</strong>siger det, ske med sagkyndig bistand. Der kan<br />

i denne forbindelse henvises <strong>til</strong> bestemmelsen i<br />

servicelovens § 48, se pkt. 248.<br />

Undersøgelsens <strong>om</strong>fang, servicelovens<br />

§ 50, stk. 5<br />

Serviceloven:<br />

§50…<br />

Stk. 5. Undersøgelsen må ikke være<br />

mere <strong>om</strong>fattende, end formålet <strong>til</strong>siger, <strong>og</strong><br />

skal i øvrigt gennemføres så skåns<strong>om</strong>t<br />

s<strong>om</strong> forholdene <strong>til</strong>lader.<br />

Stk. 6…<br />

265. Servicelovens § 50, stk. 5, præciserer, at<br />

en undersøgelse ikke må være mere <strong>om</strong>fattende,<br />

end formålet <strong>til</strong>siger, <strong>og</strong> at undersøgelsen skal<br />

gennemføres så skåns<strong>om</strong>t, s<strong>om</strong> forholdene <strong>til</strong>lader<br />

det. Under hensyn <strong>til</strong> den belastning, s<strong>om</strong> en<br />

undersøgelse kan udgøre både for familien <strong>og</strong><br />

barnet eller den <strong>unge</strong>, må det løbende i undersøgelsesforløbet<br />

vurderes, hvor vidtgående undersøgelsen<br />

skal være. Det er i denne forbindelse<br />

væsentligt, at k<strong>om</strong>munen nøje overvejer, hvilke<br />

oplysninger der er brug for i den konkrete sag <strong>og</strong><br />

alene indhenter disse. Samtidig er det s<strong>om</strong> tidligere<br />

nævnt centralt, at k<strong>om</strong>munen fra starten af<br />

undersøgelsen afklarer, hvilke oplysninger k<strong>om</strong>munen<br />

allerede har <strong>om</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

forhold, <strong>og</strong> tager udgangspunkt i disse oplysninger,<br />

således at undersøgelsen ikke bliver mere<br />

vidtgående end nødvendigt. Denne afklaring vil<br />

ofte med fordel kunne ske i samarbejde med forældremyndighedens<br />

indehaver <strong>og</strong> barnet eller<br />

den <strong>unge</strong>, <strong>og</strong> vil kunne danne baggrund for en aftale<br />

<strong>om</strong> undersøgelsens videre forløb. For at undgå<br />

unødig belastning af barnet, kan det ligeledes

være relevant, at k<strong>om</strong>munen samarbejder med<br />

statsforvaltningen, hvis der er tale <strong>om</strong> en sag,<br />

hvor statsforvaltningen samtidigt gennemfører<br />

en <strong>børn</strong>esagkyndig undersøgelse.<br />

Præciseringen af, at undersøgelsen ikke må<br />

være mere <strong>om</strong>fattende, end formålet <strong>til</strong>siger,<br />

skal ses i relation <strong>til</strong> kravet i servicelovens § 50,<br />

stk. 2, <strong>om</strong> at undersøgelsen skal <strong>om</strong>fatte seks faste<br />

punkter. Undersøgelsen skal således altid<br />

<strong>om</strong>fatte de seks nævnte punkter, da det er vigtigt,<br />

at alle relevante forhold belyses. K<strong>om</strong>munen<br />

skal imidlertid i forhold <strong>til</strong> hvert af de seks punkter<br />

foretage en konkret vurdering af, hvilke oplysninger<br />

der skal indhentes i forbindelse med<br />

undersøgelsen. Det er klart, at hvis sagen fx drejer<br />

sig <strong>om</strong> et barn under den skolepligtige alder,<br />

vil det i relation <strong>til</strong> skoleforhold være <strong>til</strong>strækkeligt<br />

at konstatere dette. Et andet eksempel kunne<br />

være en sag, hvor en familie søger <strong>om</strong> aflastning<br />

<strong>til</strong> deres fysisk handicappede barn. I en sådan sag<br />

vil der typisk ikke være grund <strong>til</strong> at supplere familiens<br />

oplysninger med yderligere undersøgelser<br />

af fx skoleforhold eller fritid <strong>og</strong> venskaber.<br />

At undersøgelsen skal gennemføres så skåns<strong>om</strong>t<br />

s<strong>om</strong> muligt betyder desuden, at k<strong>om</strong>munen<br />

skal sørge for, at forældrene <strong>og</strong> barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> er informeret <strong>om</strong> undersøgelsens formål,<br />

indhold <strong>og</strong> forløb, således at unødig utryghed<br />

<strong>om</strong>kring undersøgelsesforløbet undgås.<br />

Krav <strong>til</strong> redegørelsen for undersøgelsens<br />

resultater af undersøgelsen, servicelovens<br />

§ 50, stk. 6<br />

Serviceloven:<br />

§50…<br />

Stk. 6. Undersøgelsen skal resultere i en<br />

begrundet s<strong>til</strong>lingtagen <strong>til</strong>, <strong>om</strong> der er<br />

grundlag for at iværksætte foranstaltningerne,<br />

<strong>og</strong> i bekræftende fald af hvilken art<br />

disse bør være. Der skal være oplysninger<br />

<strong>om</strong>, hvordan forældremyndighedens indehaver<br />

<strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> s<strong>til</strong>ler sig <strong>til</strong><br />

foranstaltninger, <strong>og</strong> <strong>om</strong> de forhold i familien<br />

eller i dennes <strong>om</strong>givelser, s<strong>om</strong> kan bidrage<br />

<strong>til</strong> at klare vanskelighederne.<br />

Stk. 7…<br />

91<br />

266. Servicelovens § 50, stk. 6, fastsætter,<br />

hvilke krav der skal s<strong>til</strong>les <strong>til</strong> k<strong>om</strong>munens redegørelse<br />

for undersøgelsens resultater. Opregningen<br />

af disse krav i loven har <strong>til</strong> hensigt at understrege<br />

betydningen af en grundig undersøgelse<br />

<strong>og</strong> skal <strong>til</strong>lige tjene s<strong>om</strong> retningslinie for k<strong>om</strong>munens<br />

virks<strong>om</strong>hed. Et målrettet arbejde med de<br />

indledende undersøgelser må <strong>til</strong>lægges en betydelig<br />

værdi for sagens senere forløb.<br />

Bestemmelsen angiver en skillelinje i forhold<br />

<strong>til</strong>, <strong>om</strong> arbejdet for at hjælpe barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> skal fortsættes, fordi det vurderes, <strong>om</strong> det<br />

er nødvendigt at iværksætte en hjælpeforanstaltning,<br />

eller <strong>om</strong> sagen skal henlægges. Uanset <strong>om</strong><br />

sagen skal fortsættes eller henlægges, skal der<br />

ligge en begrundelse for beslutningen på sagen.<br />

Viser undersøgelsen, at der er behov for at<br />

iværksætte en hjælpeforanstaltning, må der på<br />

baggrund af den viden <strong>om</strong> barnet eller den <strong>unge</strong>,<br />

familien <strong>og</strong> <strong>om</strong>givelserne, s<strong>om</strong> er opsamlet gennem<br />

undersøgelsen, gøres rede for, hvilke af de<br />

mulige hjælpeforanstaltninger efter servicelovens<br />

§ 52 der må anses for at være den eller de<br />

bedste i det foreliggende <strong>til</strong>fælde. Undersøgelsen<br />

<strong>og</strong> dens konklusioner er således grundlaget<br />

for, at der i handleplanen kan ske en mere <strong>om</strong>fattende<br />

<strong>og</strong> dækkende beskrivelse af indsatsen.<br />

Handleplanen bør angive indholdet af den valgte<br />

foranstaltning <strong>og</strong> ops<strong>til</strong>ling af de mål <strong>og</strong> delmål,<br />

der søges opnået med hjælpeforanstaltningerne,<br />

mens redegørelsen i undersøgelsen kan pege på<br />

hvilken art af foranstaltninger, der bør overvejes.<br />

Da mål <strong>og</strong> delmål for den konkrete indsats først<br />

ops<strong>til</strong>les i handleplanen, er der således ikke n<strong>og</strong>et<br />

krav <strong>om</strong>, at der allerede i forbindelse med undersøgelsen<br />

redegøres for, hvilken specifik<br />

navngiven foranstaltning der skal anvendes. Det<br />

vil således være <strong>til</strong>strækkeligt med en beskrivelse<br />

af, hvilken art af hjælpeforanstaltninger der<br />

må anses for egnede. Det kan fx være <strong>om</strong> der er<br />

brug for <strong>støtte</strong> i hjemmet eller <strong>om</strong> barnet skal anbringes<br />

uden for hjemmet, uden at det her afgøres,<br />

præcis hvilken form for <strong>støtte</strong> i hjemmet der<br />

er brug, eller hvor barnet konkret skal anbringes.<br />

Familiens egne ressourcer <strong>og</strong> spørgsmålet, <strong>om</strong><br />

disse med den fornødne hjælp kan styrkes, er af<br />

afgørende betydning for valget af hjælpeforanstaltninger.<br />

Der skal derfor <strong>til</strong>lige redegøres for<br />

de forhold i familien <strong>og</strong> hos barnet eller den <strong>unge</strong>,<br />

s<strong>om</strong> kan bidrage <strong>til</strong> at klare vanskelighederne,<br />

<strong>og</strong> for på hvilken måde disse forhold vil kunne<br />

styrkes. Ud over familiens <strong>og</strong> barnets eller

den <strong>unge</strong>s forhold må der i denne forbindelse<br />

<strong>og</strong>så redegøres for, <strong>om</strong> der i barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

<strong>om</strong>givelser i øvrigt, fx gennem <strong>støtte</strong> fra andre<br />

nære familiemedlemmer, er mulighed for at<br />

hente hjælp <strong>til</strong> overvindelse af vanskelighederne.<br />

Ligeledes bør redegørelsen ikke alene indeholde<br />

en angivelse af, hvilke muligheder inden<br />

for det sociale system der efter k<strong>om</strong>munens opfattelse,<br />

vil kunne afhjælpe problemerne, men<br />

den bør <strong>og</strong>så inddrage andre muligheder, fx i forhold<br />

<strong>til</strong> skole, fritid m.v.<br />

Med hensyn <strong>til</strong> valget af den rette hjælpeforanstaltning,<br />

bør der vælges den eller de mindst indgribende<br />

formålstjenlige foranstaltninger, jf. servicelovens<br />

§ 52, stk. 1. Ved valg af hjælpeforanstaltning<br />

er det derfor væsentligt, at princippet<br />

<strong>om</strong> det mindste indgreb ses i lyset af det overordnede<br />

princip <strong>om</strong> formålstjenlighed, således at<br />

der blandt de formålstjenlige foranstaltninger<br />

vælges den mindst indgribende.<br />

267. En redegørelse for den inds<strong>til</strong>ling, s<strong>om</strong><br />

forældremyndighedsindehaveren <strong>og</strong> barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> har <strong>til</strong> arten af foranstaltningerne, skal<br />

have en fremtrædende plads i redegørelsen. Den<br />

inds<strong>til</strong>ling, s<strong>om</strong> forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> har <strong>til</strong> iværksættelse<br />

af en hjælpeforanstaltning, kan således få stor<br />

betydning for sagens videre forløb. Et samtykke,<br />

der opnås fra forældremyndighedsindehaveren<br />

uden at dække dennes reelle inds<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> den eller<br />

de <strong>til</strong>budte typer af hjælpeforanstaltninger,<br />

kan give anledning <strong>til</strong> problemer i sagens videre<br />

forløb, fx i form af umotiverede begæringer <strong>om</strong><br />

hjemgivelse. Disse problemer kan vise sig at<br />

være større end de problemer, s<strong>om</strong> en tvangsfjernelse<br />

rejser. Det er derfor vigtigt, at forvaltningen<br />

fører en grundig dial<strong>og</strong> med forældrene <strong>og</strong><br />

barnet eller den <strong>unge</strong>, så der i givet fald foreligger<br />

et informeret samtykke.<br />

Tidsfrist for afslutning af undersøgelsen,<br />

servicelovens § 50, stk. 7<br />

Serviceloven:<br />

§50…<br />

Stk. 7. Undersøgelsen skal afsluttes senest<br />

4 måneder efter, at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

bliver opmærks<strong>om</strong> på, at et barn eller<br />

en ung kan have behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>.<br />

Hvis undersøgelsen undtagelsesvist<br />

92<br />

ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen udarbejde en foreløbig<br />

vurdering <strong>og</strong> snarest herefter afslutte<br />

undersøgelsen.<br />

Stk. 8…<br />

268. For at sikre en tidlig indsats er det bl.a.<br />

vigtigt, at undersøgelsen af barnet eller den <strong>unge</strong><br />

gennemføres hurtigt, således at eventuel hjælp<br />

kan iværksættes så hurtigt s<strong>om</strong> muligt. Samtidig<br />

er en hurtig gennemførelse af en undersøgelse en<br />

fordel, fordi langvarige undersøgelsesprocesser<br />

kan være en belastning for de involverede parter.<br />

Servicelovens § 50, stk. 7, fastsætter, at undersøgelsen<br />

skal afsluttes senest 4 måneder efter, at<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen bliver opmærks<strong>om</strong> på, at<br />

et barn eller en ung kan have behov for <strong>særlig</strong><br />

<strong>støtte</strong>, fx ved at k<strong>om</strong>munen har fået en henvendelse<br />

fra familien selv, har modtaget en underretning<br />

eller selv er blevet opmærks<strong>om</strong> på problemer.<br />

De 4 måneder tæller således ikke fra det<br />

tidspunkt undersøgelsen igangsættes, men fra<br />

det tidspunkt k<strong>om</strong>munalbestyrelsen modtager en<br />

underretning eller henvendelse.<br />

En undersøgelse kan anses s<strong>om</strong> afsluttet, når<br />

k<strong>om</strong>munen har forholdt sig <strong>til</strong> de forhold, der<br />

fremgår af stk. 2, <strong>og</strong> stk. 3, <strong>og</strong> der, jf. stk. 6, er<br />

udarbejdet en begrundet s<strong>til</strong>lingtagen <strong>til</strong>, <strong>om</strong> der<br />

skal iværksættes foranstaltninger.<br />

Forhold s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munalbestyrelsen ikke har<br />

indflydelse på, kan i <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde betyde, at<br />

undersøgelsen ikke kan afsluttes endeligt inden<br />

for 4 måneder. S<strong>om</strong> eksempel kan nævnes de <strong>til</strong>fælde,<br />

hvor der er længere ventetid i forbindelse<br />

med undersøgelser hos specialister. Hvis undersøgelsen<br />

undtagelsesvist ikke kan afsluttes inden<br />

4 måneder, efter henvendelsen skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

udarbejde en foreløbig vurdering <strong>og</strong><br />

snarest herefter afslutte undersøgelsen.<br />

Under alle <strong>om</strong>stændigheder skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

altid tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, <strong>om</strong> der er et akut<br />

behov for foranstaltninger, jf. servicelovens<br />

§ 52, stk. 1, uanset <strong>om</strong> undersøgelsen er afsluttet.<br />

Det er således centralt, at barnet eller den <strong>unge</strong><br />

ikke oplever en periode uden relevant hjælp.

Undersøgelse af eventuelle andre <strong>børn</strong> i<br />

familien, servicelovens § 50, stk. 8<br />

Serviceloven:<br />

§50…<br />

Stk. 8. I forbindelse med undersøgelsen<br />

skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen vurdere, <strong>om</strong><br />

der skal foretages en undersøgelse af<br />

eventuelle andre <strong>børn</strong> i familien.<br />

Stk. 9…<br />

269. Servicelovens § 50, stk. 8, fastsætter, at<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen i forbindelse med en undersøgelse<br />

efter servicelovens § 50, skal vurdere,<br />

<strong>om</strong> der skal foretages en undersøgelse af<br />

eventuelle andre <strong>børn</strong> i familien. Formålet med<br />

dette krav er at sikre en tidlig indsats over for<br />

eventuelle andre <strong>børn</strong> i familien, således at man<br />

kan opdage <strong>og</strong> hjælpe <strong>børn</strong>, s<strong>om</strong> ellers først ville<br />

have fået hjælp, når problemerne havde vokset<br />

sig store <strong>og</strong> k<strong>om</strong>plekse.<br />

Bestemmelsen betyder, at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

skal vurdere, <strong>om</strong> eventuelle andre søskende<br />

må antages at trænge <strong>til</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>. Barnets<br />

egne oplysninger <strong>om</strong> søskende, der har problemer,<br />

skal i den forbindelse <strong>til</strong>lægges vægt. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

skal således foretage en undersøgelse<br />

af eventuelle søskendes forhold, hvis det<br />

efter en konkret vurdering må antages, at eventuelle<br />

søskende har behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>. Hvis<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen fx er ved at foretage en<br />

undersøgelse i forhold <strong>til</strong> et barn, der hovedsageligt<br />

har problemer, s<strong>om</strong> skyldes forhold, der vedrører<br />

barnet selv, fx barnets egne psykiske eller<br />

fysiske handicap, vil der ofte ikke umiddelbart<br />

være formodning for, at der ligeledes bør foretages<br />

en undersøgelse af eventuelle søskendes forhold.<br />

Omvendt vil der ofte være grund <strong>til</strong> at antage,<br />

at der bør gennemføres en undersøgelse af<br />

eventuelle søskende, hvis et barns problemer primært<br />

skyldes forhold i familien, fx forældrenes<br />

misbrug eller psykiske lidelser.<br />

Hvis k<strong>om</strong>munalbestyrelsen efter en konkret<br />

vurdering finder, at der skal gennemføres en undersøgelse<br />

efter servicelovens § 50 af eventuelle<br />

andre søskendes forhold, skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

træffe en afgørelse her<strong>om</strong>, jf. servicelovens<br />

§ 50, stk. 1.<br />

Indhentning af eksisterende oplysninger uden<br />

samtykke, servicelovens § 50, stk. 9<br />

93<br />

Serviceloven:<br />

§50…<br />

Stk. 9. Hvis forældremyndighedens indehaver<br />

eller den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år,<br />

ikke giver samtykke, jf. stk. 1, kan undersøgelsen<br />

gennemføres uden samtykke ved<br />

at indhente de nødvendige eksisterende<br />

oplysninger, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 1, i lov<br />

<strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration på det<br />

sociale <strong>om</strong>råde.<br />

270. Udgangspunktet for en undersøgelse efter<br />

servicelovens § 50 er s<strong>om</strong> nævnt, at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

jf. stk. 1, har samtykke <strong>til</strong> undersøgelsen<br />

fra forældremyndighedens indehaver <strong>og</strong><br />

den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

kan derfor ikke uden videre indhente oplysninger<br />

<strong>om</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s forhold. K<strong>om</strong>munen<br />

skal først prøve at få samtykke fra forældrene<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år.<br />

Hvis forældrene eller den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15<br />

år, ikke vil give samtykke <strong>til</strong> undersøgelsen, har<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen d<strong>og</strong> stadig mulighed for at<br />

undersøge sagen.<br />

Dels kan der gennemføres en undersøgelse<br />

uden samtykke efter servicelovens § 51. En undersøgelse<br />

efter servicelovens § 51 kan kun gennemføres,<br />

når det må anses for at være nødvendigt<br />

for at afgøre, <strong>om</strong> der er åbenbar risiko for at<br />

barnets eller den <strong>unge</strong>s sundhed eller udvikling<br />

lider alvorlig skade, se pkt. 326.<br />

Dels kan k<strong>om</strong>munalbestyrelsen, jf. servicelovens<br />

§ 50, stk. 9, gennemføre en undersøgelse<br />

ved at indhente de nødvendige eksisterende oplysninger,<br />

jf. retssikkerhedslovens § 11 c. For at<br />

indhente de eksisterende oplysninger efter servicelovens<br />

§ 50, stk. 9, kræves det alene, at det må<br />

antages, at barnet eller den <strong>unge</strong> trænger <strong>til</strong> <strong>særlig</strong><br />

<strong>støtte</strong>. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen bør informere<br />

forældremyndighedens indehaver <strong>og</strong> den <strong>unge</strong><br />

over 15 år <strong>om</strong>, hvilke oplysninger der påtænkes<br />

indhentet, med mindre dette vil besværliggøre<br />

indhentelsen unødigt.<br />

Servicelovens § 50, stk. 9, giver dermed mulighed<br />

for, at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen uden samtykke<br />

indhenter oplysninger <strong>om</strong> barnets eller den<br />

<strong>unge</strong>s forhold, <strong>og</strong>så når forholdene ikke er så alvorlige,<br />

at der er grundlag for at gennemføre en<br />

undersøgelse uden samtykke efter servicelovens

§ 51. Dermed sikres det, at barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

forhold <strong>og</strong>så i disse <strong>til</strong>fælde kan blive undersøgt,<br />

så der er bedre muligheder for at give den<br />

relevante <strong>støtte</strong>.<br />

Efter servicelovens § 50, stk. 9, kan der alene<br />

indhentes eksisterende oplysninger. Begrebet<br />

eksisterende oplysninger dækker både oplysninger,<br />

s<strong>om</strong> allerede er nedskrevne, <strong>og</strong> oplysninger<br />

i form af viden hos de personer, der har med barnet,<br />

den <strong>unge</strong> eller familien at gøre. K<strong>om</strong>munen<br />

kan således godt indhente nye udtalelser fra fx<br />

daginstitutionspersonale, læger, privat personer<br />

eller andre, der har kendskab <strong>til</strong> barnet <strong>og</strong> barnets<br />

forhold. At der kun kan indhentes eksisterende<br />

oplysninger betyder d<strong>og</strong>, at der ikke kan<br />

foretages nye undersøgelser af barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> hos fx læge eller psykol<strong>og</strong>. Er der ikke givet<br />

samtykke, kan sådanne undersøgelser kun<br />

gennemføres efter servicelovens § 51.<br />

Når der indhentes oplysninger <strong>til</strong> brug for en<br />

undersøgelse efter servicelovens § 50, skal dette<br />

ske efter reglerne i retssikkerhedsloven § 11 a <strong>og</strong><br />

c. Efter retssikkerhedslovens § 11 a, har k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

adgang <strong>til</strong> at forlange oplysninger<br />

fra en lang række af nærmere opregnede personer<br />

<strong>og</strong> myndigheder, herunder andre offentlige<br />

myndigheder, læger, uddannelsesinstitutioner<br />

m.v. Efter retssikkerhedslovens § 11 c, stk. 2,<br />

kan k<strong>om</strong>munalbestyrelsen <strong>og</strong>så anmode private<br />

<strong>om</strong> at afgive oplysninger, men private kan d<strong>og</strong><br />

ikke pålægges at afgive oplysninger mod deres<br />

vilje.<br />

Efter § 11 c, stk. 3, kan k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

<strong>og</strong>så indhente oplysninger <strong>om</strong> andre parter end<br />

de personer, s<strong>om</strong> foranstaltningen efter serviceloven<br />

i sidste ende vil rette sig mod, dvs. barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> forældremyndighedens indehaver.<br />

Det kan fx være oplysninger <strong>om</strong> forældremyndighedsindehaverens<br />

samlever eller ægtefælle,<br />

der ikke har del i forældremyndigheden.<br />

Indhentning af oplysninger <strong>om</strong> andre end de personer,<br />

der er nævnt i retssikkerhedslovens § 11 c,<br />

stk. 3, skal ske i overensstemmelse med forvaltningslovens<br />

<strong>og</strong> persondatalovens regler. For en<br />

nærmere gennemgang af reglerne <strong>om</strong> indhentning<br />

af oplysninger se Socialministeriets vejledning<br />

nr. 73 af 3. oktober 2006 <strong>om</strong> lov <strong>om</strong> retssikkerhed<br />

<strong>og</strong> administration på det sociale <strong>om</strong>råde.<br />

Hvis en undersøgelse gennemføres uden samtykke<br />

fra forældremyndighedsindehaveren eller<br />

den <strong>unge</strong> over 15 år, vil forældrene eller den<br />

<strong>unge</strong> ofte være <strong>særlig</strong>t usikre på, hvad der sker.<br />

94<br />

Derfor er det i sådanne <strong>til</strong>fælde <strong>særlig</strong>t vigtigt, at<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen efterfølgende orienterer<br />

<strong>om</strong>, hvilke oplysninger der er blevet indhentet,<br />

<strong>og</strong> partshører i overensstemmelse med forvaltningslovens<br />

regler.<br />

Kapitel 11<br />

Handleplaner<br />

271. I dette kapitel beskrives reglerne for k<strong>om</strong>munens<br />

pligt <strong>til</strong> at udarbejde handleplaner i sager<br />

<strong>om</strong> udsatte <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> forinden der træffes<br />

endelig afgørelse <strong>om</strong> foranstaltninger. I kapitlet<br />

beskrives indholdet i handleplanerne samt k<strong>om</strong>munens<br />

opfølgning herpå.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsens udarbejdelse af<br />

handleplaner<br />

Serviceloven:<br />

§ 140. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal udarbejde<br />

en handleplan, inden der træffes afgørelse<br />

<strong>om</strong> foranstaltninger efter § 52,<br />

§ 58 eller § 76. Betyder hensynet <strong>til</strong> barnet<br />

eller den <strong>unge</strong>, at man ikke kan afvente<br />

udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet<br />

angivelse af formålet med foranstaltningen<br />

<strong>til</strong>strækkelig. Det påhviler da k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

snarest muligt <strong>og</strong> senest<br />

inden for 4 måneder at ops<strong>til</strong>le en handleplan.<br />

Stk. 2. For <strong>unge</strong> under 18 år med et behandlingskrævende<br />

stofmisbrug skal<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen udarbejde en handleplan<br />

for den behandling, der skal iværksættes,<br />

<strong>og</strong> for den nødvendige <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> den<br />

<strong>unge</strong>. Handleplanen udarbejdes i samarbejde<br />

med den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> dennes familie.<br />

Stk. 3. For <strong>unge</strong> under 18 år, der har begået<br />

voldskriminalitet eller anden alvorlig<br />

kriminalitet, skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

udarbejde en handleplan for en indsats,<br />

der kan modvirke yderligere kriminalitet<br />

<strong>og</strong> yde den nødvendige <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> den <strong>unge</strong>.<br />

Handleplanen udarbejdes i samarbejde<br />

med den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> dennes familie.<br />

Stk. 4. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal udarbejde<br />

en foreløbig handleplan, jf. stk. 3,<br />

senest 7 dage efter, at k<strong>om</strong>munen har<br />

modtaget dokumentation fra politiet <strong>om</strong><br />

den begåede kriminalitet.

Stk. 5. En handleplan skal angive formålet<br />

med indsatsen, <strong>og</strong> hvilken indsats der er<br />

nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen<br />

skal bygge på de undersøgelser, der er<br />

gennemført, jf. § 50, <strong>og</strong> ops<strong>til</strong>le mål <strong>og</strong> delmål<br />

med hensyn <strong>til</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

1) udvikling <strong>og</strong> adfærd,<br />

2) familieforhold,<br />

3) skoleforhold,<br />

4) sundhedsforhold,<br />

5) fritid <strong>og</strong> venskaber <strong>og</strong><br />

6) andre relevante forhold.<br />

Stk. 6. En handleplan skal endvidere angive<br />

indsatsens forventede varighed. I sager<br />

<strong>om</strong> anbringelse uden for hjemmet, jf.<br />

§ 52, stk. 3, nr. 8, <strong>og</strong> § 58, skal en handleplan<br />

<strong>til</strong>lige angive, hvilke former for <strong>støtte</strong><br />

der selvstændigt skal iværksættes over for<br />

familien i forbindelse med, at barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> opholder sig uden for hjemmet,<br />

<strong>og</strong> i tiden efter barnet eller den <strong>unge</strong>s hjemgivelse.<br />

Stk. 7. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal <strong>til</strong>byde<br />

forældrene at udarbejde en særskilt plan<br />

for <strong>støtte</strong>n <strong>til</strong> forældrene i forbindelse med<br />

en anbringelse uden for hjemmet.<br />

Pligten <strong>til</strong> at udarbejde handleplaner<br />

272. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal altid udarbejde<br />

en handleplan:<br />

– Før der træffes afgørelser <strong>om</strong> foranstaltninger<br />

efter servicelovens § 52, § 58 eller § 76 over<br />

for et barn eller en ung, der har behov for <strong>særlig</strong><br />

<strong>støtte</strong>.<br />

– Hvis et barn eller en ung under 18 år har et behandlingskrævende<br />

stofmisbrug.<br />

– Hvis et barn eller en ung under 18 år har begået<br />

voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet.<br />

– Derudover skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen <strong>til</strong>byde<br />

forældrene at udarbejde en særskilt plan for<br />

<strong>støtte</strong>n <strong>til</strong> forældrene i forbindelse med en anbringelse<br />

uden for hjemmet.<br />

De generelle regler <strong>om</strong> udarbejdelse af handleplaner,<br />

<strong>og</strong> reglerne <strong>om</strong> hvad handleplaner skal<br />

indeholde, gennemgås i pkt. 275 ff. Reglerne <strong>om</strong><br />

udarbejdelse af handleplaner i forbindelse med<br />

foranstaltninger gennemgås i pkt. 273. Reglen<br />

<strong>om</strong>, at forældre <strong>til</strong> anbragte <strong>børn</strong> skal <strong>til</strong>bydes en<br />

særskilt plan for <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> familien, gennemgås i<br />

pkt. 281. Reglerne <strong>om</strong> handleplaner <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

95<br />

<strong>unge</strong> med behandlingskrævende stofmisbrug<br />

gennemgås i pkt. 282 ff. Reglerne <strong>om</strong> handleplaner<br />

<strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der har begået voldskriminalitet<br />

eller anden alvorlig kriminalitet, gennemgås<br />

i kapitel 22. For en uddybning af reglerne <strong>om</strong><br />

handleplaner se <strong>og</strong>så »Håndb<strong>og</strong> <strong>om</strong> anbringelsesreformen«<br />

udgivet af Styrelsen for Social<br />

Service (den nye Styrelse for Specialrådgivning<br />

<strong>og</strong> Social Service) i 2006<br />

Udarbejdelse af handleplaner i forbindelse med<br />

foranstaltninger, servicelovens § 140, stk. 1<br />

Serviceloven:<br />

§ 140. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal udarbejde<br />

en handleplan, inden der træffes afgørelse<br />

<strong>om</strong> foranstaltninger efter § 52,<br />

§ 58 eller § 76. Betyder hensynet <strong>til</strong> barnet<br />

eller den <strong>unge</strong>, at man ikke kan afvente<br />

udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet<br />

angivelse af formålet med foranstaltningen<br />

<strong>til</strong>strækkelig. Det påhviler da k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

snarest muligt <strong>og</strong> senest<br />

inden 4 måneder at ops<strong>til</strong>le en handleplan.<br />

273. S<strong>om</strong> udgangspunkt skal der altid udarbejdes<br />

en handleplan, før der iværksættes en foranstaltning<br />

efter reglerne <strong>om</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong> i servicelovens kapitel 11. Handleplanen<br />

skal sikre, at formålet med foranstaltningen<br />

er beskrevet, <strong>og</strong> at der er klare mål <strong>og</strong> delmål for<br />

indsatsen.<br />

Da der således er et generelt krav <strong>om</strong>, at der skal<br />

udarbejdes en handleplan, før der iværksættes<br />

<strong>støtte</strong>foranstaltninger, kræver det ikke forældrenes<br />

samtykke at udarbejde handleplanen, men<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal så vidt muligt altid<br />

udarbejde den i samarbejde med forældremyndighedens<br />

indehaver <strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong>, da<br />

det vil give en fælles forståelse af målet med indsatsen,<br />

der bl.a. kan medvirke <strong>til</strong> at forhindre en<br />

<strong>til</strong>bagekaldelse af et samtykke <strong>til</strong> en foranstaltning.<br />

Det kan eksempelvis være svært at få forældrenes<br />

samtykke <strong>til</strong> handleplanen i sager, hvor der<br />

træffes afgørelse <strong>om</strong> fx anbringelse uden for<br />

hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedens<br />

indehaver.<br />

Det følger bl.a. af formålsbestemmelserne i servicelovens<br />

§ 1 <strong>og</strong> § 46, at handleplanen så vidt

muligt skal udarbejdes i samarbejde med barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> forældremyndighedens indehaver.<br />

Et forpligtigende samarbejde med forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> er således det bedste udgangspunkt for at<br />

afhjælpe problemerne. Derfor er det <strong>og</strong>så vigtigt,<br />

at både barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> forældrene forstår<br />

handleplanens enkelte elementer.<br />

I forhold <strong>til</strong> anbringelser uden for hjemmet spiller<br />

handleplanen en <strong>særlig</strong> rolle. For en frivillig<br />

anbringelse efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8,<br />

er angivelsen af formålet <strong>til</strong>lige knyttet <strong>til</strong> bestemmelsen<br />

i servicelovens § 53 <strong>om</strong> det informerede<br />

samtykke, hvorefter samtykke fra forældremyndighedens<br />

indehaver <strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er<br />

fyldt 15 år, skal <strong>om</strong>fatte formålet med anbringelsen,<br />

se pkt. 290 ff. Ved tvangsmæssige anbringelser<br />

indgår handleplanen i k<strong>om</strong>munalbestyrelsens<br />

inds<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget <strong>om</strong>,<br />

hvorvidt der skal træffes en sådan beslutning, <strong>og</strong><br />

er derfor af væsentlig betydning for afgørelsen.<br />

En handleplan er således både k<strong>om</strong>munens eget<br />

arbejdsredskab i forhold <strong>til</strong> at sikre en systematisk<br />

planlægning af sagen, <strong>og</strong> et redskab k<strong>om</strong>munen<br />

kan bruge aktivt i forhold <strong>til</strong> samarbejdet<br />

med familien <strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong>.<br />

Samtidig kan handleplanen spille en positiv rolle<br />

i forhold <strong>til</strong> eventuelle leverandører af foranstaltninger,<br />

fx anbringelsessteder. Det er således en<br />

fordel, at aftalerne mellem k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

<strong>og</strong> anbringelsesstedet kan bygge på de klare<br />

målsætninger, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munalbestyrelsen <strong>og</strong> familien<br />

i samarbejde har ops<strong>til</strong>let i handleplanen.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal d<strong>og</strong> være opmærks<strong>om</strong><br />

på, at handleplanen i sager <strong>om</strong> døgnophold<br />

kan <strong>om</strong>fatte mere end de ydelser, der indgår i selve<br />

døgnopholdet <strong>og</strong> fx indeholde oplysninger<br />

<strong>om</strong> forældrene, s<strong>om</strong> ikke er anbringelsesstedet<br />

vedk<strong>om</strong>ne. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal derfor altid<br />

vurdere, hvilke af de oplysninger, der indgår<br />

i handleplanen, der er egnede <strong>til</strong> videregivelse <strong>til</strong><br />

anbringelsesstedet. Forældre eller andre involverede<br />

har d<strong>og</strong> mulighed for at give samtykke <strong>til</strong><br />

videregivelse af oplysninger i handleplanen, der<br />

ellers ville blive undtaget af hensyn <strong>til</strong> de involverede<br />

selv.<br />

Tidsfrister, servicelovens § 140, stk. 1<br />

274. S<strong>om</strong> det fremgår, skal der udarbejdes en<br />

handleplan, før der træffes afgørelser <strong>om</strong> foranstaltninger<br />

efter servicelovens §§ 52, 58 <strong>og</strong> 76.<br />

Behovet for en foranstaltning kan imidlertid op-<br />

96<br />

stå så akut, at det ville være i modstrid med formålet<br />

med hensynet <strong>til</strong> barnet at afvente udarbejdelsen<br />

af en handleplan. servicelovens § 140,<br />

stk. 1, fastsætter, at iværksættelse af en foranstaltning<br />

ikke behøver at afvente udarbejdelse af<br />

en handleplan, når hensynet <strong>til</strong> barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> taler for det. Efter servicelovens § 140, stk.<br />

1, er det således i akutte sager <strong>til</strong>strækkeligt med<br />

en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal da snarest<br />

muligt <strong>og</strong> senest inden 4 måneder ops<strong>til</strong>le en<br />

egentlig handleplan. De 4 måneder løber fra det<br />

tidspunkt, hvor afgørelsen, <strong>om</strong> at der skal iværksættes<br />

en foranstaltning, er truffet.<br />

For så vidt angår foreløbige anbringelser uden<br />

samtykke skal handleplanen d<strong>og</strong> være ops<strong>til</strong>let,<br />

så den kan indgå i inds<strong>til</strong>lingen ved sagens endelige<br />

forelæggelse for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget, da<br />

det følger af servicelovens § 59, at inds<strong>til</strong>lingen<br />

<strong>om</strong> en anbringelse uden samtykke efter servicelovens<br />

§ 58, skal indeholde handleplanen. Det<br />

betyder, at i sager, hvor der efter servicelovens<br />

§ 75 træffes en foreløbig afgørelse <strong>om</strong> anbringelse<br />

uden samtykke, skal handleplanen være<br />

udarbejdet senest inden en måned efter <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalgets godkendelse af den foreløbige<br />

afgørelse efter servicelovens § 75, stk. 3.<br />

Indholdet i handleplanerne<br />

Serviceloven:<br />

§ 140…<br />

Stk. 5. En handleplan skal angive formålet<br />

med indsatsen, <strong>og</strong> hvilken indsats der<br />

er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen<br />

skal bygge på de undersøgelser,<br />

der er gennemført, jf. § 50 <strong>og</strong> ops<strong>til</strong>le mål<br />

<strong>og</strong> delmål med hensyn <strong>til</strong> barnets eller den<br />

<strong>unge</strong>s<br />

1) udvikling <strong>og</strong> adfærd,<br />

2) familieforhold,<br />

3) skoleforhold,<br />

4) sundhedsforhold,<br />

5) fritid <strong>og</strong> venskaber <strong>og</strong><br />

6) andre relevante forhold.

Stk. 6. En handleplan skal endvidere angive<br />

indsatsens forventede varighed. I sager<br />

<strong>om</strong> anbringelse uden for hjemmet, jf.<br />

§ 52, stk. 3, nr. 8, <strong>og</strong> § 58, skal en handleplan<br />

<strong>til</strong>lige angive, hvilke former for <strong>støtte</strong><br />

der selvstændigt skal iværksættes over for<br />

familien i forbindelse med, at barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> opholder sig uden for hjemmet,<br />

<strong>og</strong> i tiden efter barnet eller den <strong>unge</strong>s hjemgivelse.<br />

Stk. 7…<br />

275. I servicelovens § 140, stk. 5 <strong>og</strong> 6, opregnes<br />

de elementer, s<strong>om</strong> handleplanen i alle <strong>til</strong>fælde<br />

skal indeholde en beskrivelse af. Det centrale er,<br />

at handleplanen på en klar <strong>og</strong> konkret måde angiver<br />

både formål, mål <strong>og</strong> delmål for indsatsen.<br />

Handleplanen skal sikre en <strong>til</strong>strækkelig systematik<br />

i disse sager, sikre en god opfølgning på<br />

effekterne af indsatsen, give familien et overblik<br />

over sagens forløb <strong>og</strong> give en konstruktiv overlevering<br />

af sagen ved et eventuelt sagsbehandlerskift.<br />

Handleplanens enkelte elementer, jf.<br />

servicelovens § 140, stk. 5<br />

276. Handleplanen skal, jf. servicelovens<br />

§ 140, stk. 5, angive formålet med indsatsen, <strong>og</strong><br />

hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet.<br />

Handleplanen skal bygge på den undersøgelse,<br />

der er gennemført efter servicelovens<br />

§ 50. Handleplanen skal således ops<strong>til</strong>le mål <strong>og</strong><br />

delmål i forhold <strong>til</strong> de samme seks temaer, der<br />

skal behandles s<strong>om</strong> led i servicelovens § 50-undersøgelsen.<br />

Kravet i servicelovens § 140, stk. 5, betyder<br />

således, at k<strong>om</strong>munen i forbindelse med udarbejdelsen<br />

af handleplanen tager s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, hvilke<br />

mål <strong>og</strong> delmål der er i forhold <strong>til</strong> barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s:<br />

– udvikling <strong>og</strong> adfærd,<br />

– familieforhold,<br />

– skoleforhold,<br />

– sundhedsforhold,<br />

– fritid <strong>og</strong> venskaber,<br />

– andre relevante forhold.<br />

Der henvises <strong>til</strong> pkt. 259 for en gennemgang af<br />

indholdet i de seks punkter.<br />

Kravet <strong>om</strong> mål <strong>og</strong> delmål betyder fx, at man<br />

ved beslutning <strong>om</strong> at anbringe et barn uden for<br />

hjemmet skal angive, hvilke forhold ved barnets<br />

97<br />

eller den <strong>unge</strong>s situation opholdet uden for hjemmet<br />

skal hjælpe med <strong>til</strong> at forbedre. Det kan eksempelvis<br />

angives, <strong>om</strong> det er barnets egne problemer<br />

eller forholdet <strong>til</strong> forældrene eller helt andre<br />

forhold, der fører <strong>til</strong>, at barnet i en periode<br />

anbringes uden for hjemmet. Og det skal angives<br />

præcist, hvad der skal ske i forhold <strong>til</strong> problemerne.<br />

En klar sammenhæng mellem behov <strong>og</strong> indsats<br />

betyder, at man har et godt udgangspunkt for<br />

at styrke kontinuiteten i den enkelte sag. En tæt<br />

sammenhæng mellem undersøgelse, handleplan<br />

<strong>og</strong> opfølgning sikrer, at man undgår foranstaltninger,<br />

s<strong>om</strong> ikke giver de ønskede forbedringer<br />

af situationen. Først <strong>og</strong> fremmest fordi man i højere<br />

grad kan vælge den rette foranstaltning allerede<br />

fra starten, men <strong>og</strong>så fordi man bedre kan<br />

vurdere, hvornår indsatsen bør ændres. Der skal<br />

således være faglige argumenter for at ændre i<br />

indsatsen eller i handleplanen. Ændringerne kan<br />

fx være begrundet i, at mål eller delmål er nået<br />

hurtigere end forudsat, eller at sagens udvikling<br />

viser, at målene alligevel ikke kan nås med den<br />

valgte indsats.<br />

Både mål <strong>og</strong> delmål skal derfor anføres så specifikt<br />

s<strong>om</strong> muligt. Det betyder bl.a., at handleplanen<br />

skal give præcise <strong>og</strong> konkrete anvisninger<br />

på, hvad der skal ske i forhold barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s problemer. Det er fx ikke <strong>til</strong>strækkeligt<br />

alene generelt at skrive, at der skal arbejdes<br />

på at forbedre barnets eller den <strong>unge</strong>s relationer<br />

<strong>til</strong> jævnaldrene. Det bør fremgå, hvad der konkret<br />

skal ske, dvs. hvordan der skal arbejdes på<br />

barnets eller den <strong>unge</strong>s relationer <strong>til</strong> jævnaldrene.<br />

Og det bør <strong>og</strong>så fremgå konkret, hvad målet<br />

er, dvs. i dette <strong>til</strong>fælde hvad det er, man vil opnå<br />

med indsatsen i forhold <strong>til</strong> barnets eller den <strong>unge</strong><br />

relationer <strong>til</strong> jævnaldrene. Indsatsen <strong>og</strong> målsætningerne<br />

skal med andre ord beskrives så præcist,<br />

at de giver konkrete anvisninger på, hvad<br />

der skal ske i sagen. Samtidig skal målene <strong>og</strong>så<br />

beskrives så præcist, at det er muligt for både<br />

barnet <strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, familien, k<strong>om</strong>munen <strong>og</strong> personalet<br />

i de enkelte foranstaltninger at vurdere<br />

sagen <strong>og</strong> tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, <strong>om</strong> <strong>og</strong> hvornår målene<br />

er opnået.<br />

En god handleplan med præcise mål <strong>og</strong> delmål<br />

betyder således, at det bliver lettere for både barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> familien at danne sig et<br />

overblik over forløbet <strong>og</strong> forstå sammenhængen<br />

mellem de forskellige <strong>til</strong>tag. Endelig betyder<br />

mere præcise beskrivelser af målene, at k<strong>om</strong>mu-

nalbestyrelsen får bedre muligheder for at foretage<br />

effektvurderinger <strong>og</strong> evalueringer. En klar<br />

beskrivelse af målene, er således en første forudsætning<br />

for at kunne vurdere, <strong>om</strong> en foranstaltning<br />

bidrager <strong>til</strong>, at målene bliver nået. Dermed<br />

sikres ikke alene en bedre kvalitet i den enkelte<br />

sag, men <strong>og</strong>så bedre muligheder for generelt at<br />

forbedre indsatsen via mere tværgående viden<br />

<strong>om</strong> effekterne af forskellige foranstaltninger.<br />

Generel opfølgning på foranstaltningernes<br />

opfyldning af målsætningerne<br />

277. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen får således mulighed<br />

for systematisk at følge med i, hvorvidt de<br />

forskellige foranstaltninger, der typisk anvendes<br />

af k<strong>om</strong>munen, generelt bidrager <strong>til</strong>, at de ops<strong>til</strong>lede<br />

mål i de enkelte sager nås. K<strong>om</strong>munen kan<br />

fx afdække, <strong>om</strong> bestemte former for <strong>støtte</strong> i<br />

hjemmet eller <strong>om</strong> konkrete anbringelsessteder<br />

har <strong>særlig</strong>e styrker eller svagheder i forhold <strong>til</strong> et<br />

eller flere af de seks faste punkter i handleplanen.<br />

Dvs. at k<strong>om</strong>munen kan blive opmærks<strong>om</strong><br />

på, <strong>om</strong> et anbringelsessted eksempelvis er <strong>særlig</strong>t<br />

godt eller <strong>særlig</strong>t dårligt <strong>til</strong> at imødek<strong>om</strong>me<br />

målsætninger i forhold <strong>til</strong> fx skolegang, familie<br />

eller andre forhold. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen kan<br />

så bruge denne viden, dels i forhold <strong>til</strong> visiteringen<br />

af andre <strong>børn</strong> <strong>og</strong> dels i forhold <strong>til</strong> en dial<strong>og</strong><br />

med anbringelsesstedet <strong>om</strong> indsatsen.<br />

I forhold <strong>til</strong> beskrivelsen af, hvilken indsats<br />

der er nødvendigt for at opnå de ops<strong>til</strong>lede formål,<br />

s<strong>til</strong>les der ikke n<strong>og</strong>et fast krav <strong>om</strong> detaljeringsgraden.<br />

K<strong>om</strong>munen bør d<strong>og</strong> søge at give en<br />

fyldig beskrivelse af så mange aspekter s<strong>om</strong> muligt<br />

i den indsats over for barnet eller den <strong>unge</strong>,<br />

s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen fores<strong>til</strong>ler sig er nødvendig for<br />

at opnå formålet med foranstaltningen. Eksempelvis<br />

kan det nævnes, at det i anbringelsessager<br />

bør beskrives, hvilken type af de forskellige anbringelsessteder<br />

- døgninstitutioner, familiepleje,<br />

opholdssted - der menes egnet <strong>til</strong> at klare barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s problemer. Der er ikke efter<br />

loven n<strong>og</strong>en foretrukken anbringelsesform. Må<br />

det forudses, at opnåelsen af formålet med anbringelsen<br />

vil indebære, at der kan blive tale <strong>om</strong><br />

anvendelse af forskellige typer af anbringelsessteder<br />

i forlængelse af hinanden, fx døgninstitution<br />

efterfulgt af ophold i familiepleje, bør beskrivelsen<br />

<strong>om</strong>fatte dette forhold.<br />

98<br />

Børn af anden etnisk oprindelse end dansk<br />

278. Tilhører barnet eller den <strong>unge</strong> en etnisk<br />

minoritet, må k<strong>om</strong>munen ved udarbejdelsen af<br />

handleplanen tage det nødvendige hensyn <strong>til</strong> de<br />

<strong>særlig</strong>e forhold, s<strong>om</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s etniske,<br />

religiøse, kulturelle <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>lige baggrund<br />

kan udgøre ved en anbringelse uden for<br />

hjemmet. Det kan bl.a. være relevant i forhold <strong>til</strong><br />

valg af personlig rådgiver eller kontaktperson.<br />

Særligt må der lægges vægt på hensynet <strong>til</strong>, at<br />

der skabes sammenhæng i barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

opvækst. I n<strong>og</strong>le <strong>til</strong>fælde vil det være hensigtsmæssigt<br />

at vælge et anbringelsessted, hvor<br />

der er personer med samme baggrund s<strong>om</strong> barnet<br />

eller den <strong>unge</strong>. Andre gange kan det være<br />

hensigtsmæssigt at lægge vægt på, <strong>om</strong> der i anbringelsesstedets<br />

nærmiljø er mulighed for, at<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> fx kan modtage spr<strong>og</strong>undervisning,<br />

dyrke sin religion eller have kontakt<br />

<strong>til</strong> sit oprindelige etniske miljø. Sådanne overvejelser<br />

bør foretages i samarbejde med forældrene,<br />

da der kan være kulturelle forskelle internt i<br />

et etnisk miljø <strong>og</strong> forskelle mellem de enkelte familiers<br />

inds<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> disse spørgsmål, s<strong>om</strong> der<br />

skal tages højde for.<br />

Angivelse af foranstaltningens forventede<br />

varighed, servicelovens § 140, stk. 6<br />

279. Handleplanen skal endvidere angive indsatsens<br />

forventede varighed. Selv <strong>om</strong> det n<strong>og</strong>le<br />

gange kan være vanskeligt at angive tidsperspektivet<br />

ved en foranstaltning, må det konkret<br />

overvejes, hvilken tid det vil tage at nå formålet.<br />

For forældrene er det vigtigt at kende resultatet<br />

af disse overvejelser, da varigheden må anses at<br />

være et væsentligt forhold for forældrene ved enhver<br />

indsats. Det kan fx være belastende ikke at<br />

kende tidshorisonten for en forebyggende foranstaltning<br />

i hjemmet. En angivelse af tidsperspektivet<br />

i anbringelsessager kan endvidere bidrage<br />

<strong>til</strong> at skabe en forståelse hos forældrene for, at<br />

anbringelsen må forløbe i overensstemmelse<br />

med den lagte handleplan, for at formålet kan<br />

opnås. En fælles forståelse af tidsperspektivet<br />

kan derfor bidrage <strong>til</strong>, at hjemgivelsesbegæringer<br />

i utide fra forældrene kan – <strong>om</strong> end ikke undgås<br />

- så d<strong>og</strong> formindskes.<br />

Angivelse af <strong>støtte</strong>n <strong>til</strong> familien, servicelovens<br />

§ 140, stk. 6<br />

280. S<strong>om</strong> følge af den helhedsorienterede indsats<br />

<strong>om</strong>fattende både barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> fa-

milien, skal handleplanen beskrive hvilke former<br />

for <strong>støtte</strong>, der selvstændigt skal iværksættes<br />

over for familien i forbindelse med, at barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> er anbragt uden for hjemmet, <strong>og</strong> i tiden<br />

efter barnets eller den <strong>unge</strong>s hjemgivelse.<br />

Det er vigtigt, at der under en anbringelse arbejdes<br />

med at <strong>støtte</strong> familien <strong>til</strong> en løsning af de<br />

problemer, s<strong>om</strong> har været medvirkende <strong>til</strong> barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s vanskeligheder. For det første<br />

fordi, det er vigtigt at arbejde på at løse familiens<br />

eventuelle problemer, således at barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> igen kan hjemgives. For det andet<br />

fordi det er centralt at <strong>støtte</strong> forældrene i at kunne<br />

udfylde deres forældrerolle <strong>og</strong>så under anbringelsen.<br />

Det er i den forbindelse væsentligt, at<br />

være opmærks<strong>om</strong> på de forældre, s<strong>om</strong> pga. af<br />

handicap, fx udviklingshæmmede forældre, der<br />

har et <strong>særlig</strong>t behov for <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> at kunne udfylde<br />

deres forældrerolle under anbringelsen. Forholdet<br />

<strong>til</strong> forældrene er således væsentligt for barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong>så under anbringelsen, <strong>og</strong> forældrene<br />

kan spille en vigtig rolle i forhold <strong>til</strong> at<br />

sikre en positiv udvikling for barnet eller den <strong>unge</strong>.<br />

K<strong>om</strong>munerne har, jf. servicelovens § 54, pligt<br />

<strong>til</strong> at <strong>til</strong>byde forældrene <strong>til</strong> anbragte <strong>børn</strong> en <strong>støtte</strong>person<br />

under anbringelsen, se pkt. 276. Det<br />

forudsættes derfor, at <strong>om</strong>fanget <strong>og</strong> det nærmere<br />

formål med <strong>til</strong>delingen af denne <strong>støtte</strong>person er<br />

et par af de elementer, s<strong>om</strong> planen for <strong>støtte</strong>n <strong>til</strong><br />

forældrene, kan <strong>om</strong>handle. Derudover skal<br />

handleplanen beskrive den planlagte indsats i<br />

forhold <strong>til</strong> de problemer, der er i den enkelte familie.<br />

Det kan eksempelvis være forældrenes arbejdsmarkedssituation,<br />

behovet for familieterapi<br />

eller vejledning i forhold <strong>til</strong> forældrerollen,<br />

eventuelle problemer med misbrug eller psykiske<br />

lidelser m.v. Der vil ofte være tale <strong>om</strong> en<br />

bredspektret indsats for at hjælpe familien, hvor<br />

det kan være relevant at koordinere hjælp ydet<br />

efter forskellig lovgivning. Beskrivelsen af <strong>støtte</strong>n<br />

<strong>til</strong> familien kan således godt indeholde initiativer,<br />

der iværksættes efter anden lovgivning,<br />

således at der skabes overblik <strong>og</strong> sammenhæng i<br />

indsatsen. I <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde kan det være formålsløst<br />

at iværksætte nye <strong>støtte</strong>former over for<br />

forældrene. Dette kan fx være <strong>til</strong>fældet i sager,<br />

hvor der tidligere har været iværksat flere forskellige<br />

former for <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> familien, s<strong>om</strong> har<br />

været resultatløse. De manglende resultater kan<br />

skyldes en række <strong>om</strong>stændigheder, men det kan<br />

bl.a. dreje sig <strong>om</strong>, at familien ikke har ønsket at<br />

99<br />

indgå aktivt i et samarbejde med k<strong>om</strong>munen <strong>om</strong><br />

løsning af problemerne, eller sager hvor familien<br />

har frasagt sig den <strong>til</strong>budte <strong>støtte</strong> efter kort tid. I<br />

sådanne <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde vil oplysninger <strong>om</strong>,<br />

hvorfor det må anses for formålsløst at <strong>til</strong>byde<br />

familien yderligere <strong>støtte</strong> være <strong>til</strong>strækkeligt <strong>til</strong><br />

at opfylde lovens krav <strong>om</strong>, at handleplanen skal<br />

angive <strong>støtte</strong>n <strong>til</strong> familien.<br />

Spørgsmålet <strong>om</strong>, hvilken <strong>støtte</strong> familien vil<br />

have behov for efter en hjemgivelse af barnet eller<br />

den <strong>unge</strong>, kan være vanskeligt at forudse på<br />

tidspunktet for handleplanens udarbejdelse, dvs.<br />

før afgørelsen <strong>om</strong> anbringelse træffes. Dette element<br />

i handleplanen vil imidlertid kunne konkretiseres<br />

ved den løbende vurdering <strong>og</strong> ved<br />

eventuelle revisioner af handleplanen under barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s ophold uden for hjemmet.<br />

Dette element i handleplanen skal i hvert fald<br />

kunne beskrives klart ved den sidste revision af<br />

planen forud for en hjemgivelse, jf. servicelovens<br />

§ 68, stk. 5. Der henvises her<strong>om</strong> <strong>til</strong> pkt.<br />

397.<br />

Tilbud <strong>om</strong> en særskilt plan for <strong>støtte</strong>n <strong>til</strong><br />

forældrene, servicelovens § 140, stk. 7<br />

Serviceloven:<br />

§140…<br />

Stk. 7. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal <strong>til</strong>byde<br />

forældrene at udarbejde en særskilt plan<br />

for <strong>støtte</strong>n <strong>til</strong> forældrene i forbindelse med<br />

en anbringelse uden for hjemmet.<br />

281. Ifølge servicelovens § 140, stk. 7, skal<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen <strong>til</strong>byde forældremyndighedens<br />

indehaver at udarbejde en særskilt plan<br />

for <strong>støtte</strong>n <strong>til</strong> familien i forbindelse med en anbringelse<br />

uden for hjemmet.<br />

Forældremyndighedens indehaver skal således<br />

have <strong>til</strong>budt, at beskrivelsen af hjælpen <strong>til</strong> familien<br />

fremgår af en særskilt plan for <strong>støtte</strong>n <strong>til</strong><br />

familien, i stedet for at beskrivelsen alene indgår<br />

i barnets eller den <strong>unge</strong>s handleplan, s<strong>om</strong> det<br />

kræves i servicelovens § 140, stk. 6. Den særskilte<br />

plan for <strong>støtte</strong>n <strong>til</strong> forældremyndighedens<br />

indehaver skal have det samme indhold, s<strong>om</strong> den<br />

beskrivelse af <strong>støtte</strong>n <strong>til</strong> familien, s<strong>om</strong> barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s handleplan skal indeholde. For en<br />

beskrivelse af hvilket indhold den særskilte plan<br />

for <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> familien kan have, se derfor pkt. 280

<strong>om</strong> angivelsen af <strong>støtte</strong>n <strong>til</strong> familien i barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s handleplan.<br />

Det kan bl.a. være en fordel, at forældremyndighedens<br />

indehaver har en særskilt handleplan<br />

for <strong>støtte</strong>n <strong>til</strong> familien, i de situationer, hvor familien<br />

flytter, så barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> forældremyndighedens<br />

indehaver får hver sin handlek<strong>om</strong>mune.<br />

Reglerne <strong>om</strong> handlek<strong>om</strong>mune eller<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune findes i lov <strong>om</strong> retssikkerhed<br />

<strong>og</strong> administration på det sociale <strong>om</strong>råde, jf. Socialministeriet<br />

vejledning nr. 73 af 3. oktober<br />

2006 <strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration på det<br />

sociale <strong>om</strong>råde. Det er altid forældremyndighedens<br />

indehavers opholdsk<strong>om</strong>mune, der skal udarbejde<br />

handleplanen.<br />

Der skal d<strong>og</strong> gøres opmærks<strong>om</strong> på, at alle familier<br />

har ret <strong>til</strong> at få <strong>til</strong>buddet <strong>om</strong> en særskilt<br />

plan for <strong>støtte</strong>n <strong>til</strong> forældremyndighedens indehaver<br />

i forbindelse med en anbringelse uden for<br />

hjemmet, uanset <strong>om</strong> k<strong>om</strong>munalbestyrelsen vurderer,<br />

at dette er en fordel.<br />

Forældremyndighedens indehaver skal have<br />

<strong>til</strong>buddet <strong>om</strong> en særskilt plan i forbindelse med,<br />

at der før anbringelsen af barnet eller den <strong>unge</strong><br />

udarbejdes en handleplan for barnet eller den <strong>unge</strong>.<br />

Selv <strong>om</strong> forældremyndighedens indehaver<br />

på dette tidspunkt ikke ønsker, at <strong>støtte</strong>n <strong>til</strong> familien<br />

fremgår af en særskilt plan, har forældremyndighedens<br />

indehaver <strong>og</strong>så efterfølgende –<br />

under anbringelsen – ret <strong>til</strong> at få udarbejdet en<br />

særskilt handleplan for <strong>støtte</strong>n <strong>til</strong> familien.<br />

Handleplaner for <strong>unge</strong> under 18 år med<br />

behandlingskrævende stofmisbrug,<br />

servicelovens § 140, stk. 2<br />

282. Servicelovens § 140, stk. 2, fastsætter, at<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan<br />

for den behandling, der skal iværksættes,<br />

samt for den nødvendige <strong>støtte</strong>, når <strong>unge</strong> under<br />

18 år har et behandlingskrævende stofmisbrug.<br />

Handleplanen skal udarbejdes i samarbejde med<br />

den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> dennes familie. Samarbejdet med<br />

den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> dennes familie er centralt for at sikre<br />

de involveredes opbakning <strong>og</strong> samarbejde i<br />

forhold <strong>til</strong> de initiativer, der iværksættes.<br />

Indholdet i handleplanerne <strong>til</strong> <strong>unge</strong> med<br />

behandlingskrævende stofmisbrug<br />

283. Handleplanerne skal beskrive den behandling,<br />

der skal iværksættes, <strong>og</strong> beskrive den<br />

nødvendige <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> den <strong>unge</strong>. Handleplanen<br />

skal således bl.a. angive, hvilke former for <strong>støtte</strong><br />

100<br />

k<strong>om</strong>munen vil iværksætte for at løse den <strong>unge</strong>s<br />

stofmisbrugsproblemer <strong>og</strong> øvrige sociale problemer.<br />

De almindelige bestemmelser i servicelovens<br />

kapitel 11 <strong>om</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong><br />

gælder <strong>og</strong>så for denne gruppe af <strong>unge</strong>. Den <strong>støtte</strong>,<br />

s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen beskriver i handleplanen,<br />

kan således være foranstaltninger efter servicelovens<br />

§ 52. Indholdet i handleplanerne skal i<br />

øvrigt leve op <strong>til</strong> de generelle krav <strong>til</strong> indholdet i<br />

handleplaner, s<strong>om</strong> ops<strong>til</strong>les i servicelovens<br />

§ 140, stk. 5 <strong>og</strong> 6, se pkt. 276 ff.<br />

Formålet med handleplanerne <strong>til</strong> <strong>unge</strong> med<br />

behandlingskrævende stofmisbrug<br />

284. Formålet med at udarbejde en handleplan,<br />

når <strong>unge</strong> under 18 år har et behandlingskrævende<br />

stofmisbrug, er, at styrke indsatsen, så<br />

der hurtigst muligt kan iværksættes en samlet,<br />

koordineret indsats.<br />

Der kan være en risiko for, at <strong>unge</strong> under 18 år<br />

med et behandlingskrævende stofmisbrug ikke<br />

modtager relevant behandling, fordi de eksisterende<br />

døgn<strong>til</strong>bud eller ambulante <strong>til</strong>bud for <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong> ikke i <strong>til</strong>strækkelig grad har faglig viden<br />

<strong>om</strong> stofmisbrugsbehandling.<br />

K<strong>om</strong>munerne har generelt ansvaret for, at <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der har brug for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> – herunder<br />

<strong>unge</strong> med stofmisbrug – får den <strong>støtte</strong>, s<strong>om</strong> de<br />

har behov for.<br />

De traditionelle <strong>til</strong>bud for de over 18-årige på<br />

stofmisbrugsbehandlings<strong>om</strong>rådet matcher ikke<br />

altid de <strong>unge</strong>s behov for behandling <strong>og</strong> <strong>støtte</strong>, liges<strong>om</strong><br />

<strong>til</strong>buddene ikke opleves s<strong>om</strong> attraktive,<br />

idet de <strong>unge</strong> ikke ser sig selv s<strong>om</strong> stofmisbrugere<br />

<strong>og</strong> ikke vil sættes i bås med ældre stofmisbrugere.<br />

Hvilke <strong>unge</strong> er <strong>om</strong>fattet af bestemmelsen?<br />

285. De <strong>unge</strong>, s<strong>om</strong> har et så stort misbrug af<br />

stoffer, at de har behov for misbrugsbehandling,<br />

er ofte <strong>unge</strong>, der er opvokset under vanskelige<br />

vilkår. Der er sjældent tale <strong>om</strong> decideret afhængighed,<br />

men snarere <strong>om</strong> et eksperimenterende<br />

misbrug. Disse <strong>unge</strong> har derfor udover misbrugsproblemet<br />

ofte svære sociale problemer<br />

s<strong>om</strong> fx manglende <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> uddannelsessystemet<br />

eller arbejdsmarkedet <strong>og</strong> ringe sociale<br />

k<strong>om</strong>petencer. Misbrugsproblemet er således<br />

s<strong>om</strong> regel ikke den <strong>unge</strong>s eneste problem, <strong>og</strong><br />

indsatsen skal derfor have fokus på viften af sociale<br />

problemer hos den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> ikke kun på<br />

misbruget. Unge, der har et misbrug af hash eller

andre stoffer, er <strong>om</strong>fattet af bestemmelsen <strong>om</strong><br />

handleplaner. En mindre del af gruppen af <strong>unge</strong><br />

med misbrugsproblemer er <strong>om</strong>fattet af en egentlig<br />

garanti for hurtig indsats.<br />

Social behandlingsgaranti <strong>til</strong> <strong>unge</strong><br />

stofmisbrugere under 18 år i <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde,<br />

servicelovens § 101, stk. 3<br />

Serviceloven:<br />

§ 101. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal <strong>til</strong>byde<br />

behandling af stofmisbrugere.<br />

Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes<br />

senest 14 dage efter henvendelsen <strong>til</strong><br />

k<strong>om</strong>munen.<br />

Stk. 3. Socialministeren fastsætter i en<br />

bekendtgørelse regler <strong>om</strong> behandling efter<br />

stk. 1 <strong>og</strong> 2 af stofmisbrugere under 18 år i<br />

<strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde.<br />

286. I forlængelse af reglerne <strong>om</strong> handleplaner<br />

<strong>til</strong> <strong>unge</strong> med stofmisbrug skal det fremhæves, at<br />

servicelovens § 101, stk. 3, giver bemyndigelse<br />

<strong>til</strong> socialministeren <strong>til</strong> at fastsætte regler <strong>om</strong> garanti<br />

for social behandling efter stk. 1 <strong>og</strong> 2, af<br />

stofmisbrugere under 18 år i <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde. På<br />

baggrund af denne hjemmel, er der fastsat nærmere<br />

regler <strong>om</strong> garanti for social behandling for<br />

stofmisbrug af <strong>unge</strong> under 18 år i bekendtgørelse<br />

<strong>om</strong> garanti for social behandling for stofmisbrug<br />

af <strong>unge</strong> under 18 år i <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde, s<strong>om</strong> er optrykt<br />

s<strong>om</strong> bilag 8 <strong>til</strong> denne vejledning. Formålet<br />

med bestemmelsen er, at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

skal fremskynde <strong>og</strong> handle hurtigt <strong>og</strong> effektivt<br />

for, at den <strong>unge</strong> kan k<strong>om</strong>me i behandling for<br />

stofmisbruget. Med bestemmelsen sikres, at<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen iværksætter et behandlings<strong>til</strong>bud<br />

<strong>til</strong> <strong>unge</strong> med alvorlige stofmisbrugsproblemer<br />

inden for 14 dage fra henvendelsen.<br />

Målgruppen er <strong>unge</strong>, s<strong>om</strong> på grund af stofmisbruget<br />

har alvorlige sociale <strong>og</strong> adfærdsmæssige<br />

problemer, der medfører, at den <strong>unge</strong> ikke kan<br />

f<strong>unge</strong>re i forhold <strong>til</strong> familie, uddannelse, arbejde<br />

eller skole. Den sociale behandlingsgaranti dækker<br />

kun i de <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde, hvor stofmisbruget<br />

har udviklet sig sådan, at de <strong>unge</strong> har svært ved<br />

at modtage den almindelige <strong>støtte</strong> efter reglerne<br />

for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> i servicelovens kapitel 11, førend<br />

der er sat en behandling i gang i forhold <strong>til</strong><br />

deres stofmisbrugsproblemer.<br />

101<br />

Bestemmelsen ændrer ikke ved det ansvar for<br />

behandling af <strong>unge</strong> med stofmisbrugsproblemer<br />

s<strong>om</strong> er fastsat i servicelovens kapitel 11.<br />

Det er altså ikke alle de <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, s<strong>om</strong> er i<br />

behandling for stofmisbrug, der er <strong>om</strong>fattet af<br />

garantien, men derimod den del af disse <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>, der har et så massivt <strong>og</strong> skadende stofmisbrug,<br />

at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen vurderer, at en<br />

hurtig indsats er påkrævet af hensyn <strong>til</strong> iværksættelse<br />

af <strong>til</strong>bud efter servicelovens kapitel 11.<br />

Kapitel 12<br />

Foranstaltninger<br />

287. I dette kapitel beskrives betingelserne for<br />

at iværksætte foranstaltninger i sager <strong>om</strong> udsatte<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, herunder en beskrivelse af indholdet<br />

i de enkelte foranstaltninger, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen<br />

med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong> over 15 år kan vælge. I kapitlet<br />

beskrives ligeledes k<strong>om</strong>munens pligt <strong>til</strong> løbende<br />

at følge op på en iværksat foranstaltning,<br />

herunder de proceskrav der gælder i forbindelse<br />

med den løbende opfølgning.<br />

Foranstaltninger efter servicelovens § 52<br />

Serviceloven:<br />

§52. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal<br />

træffe afgørelse <strong>om</strong> foranstaltninger<br />

efter stk. 3, når det må anses for at<br />

være af væsentlig betydning af hensyn<br />

<strong>til</strong> et barns eller en ungs <strong>særlig</strong>e<br />

behov for <strong>støtte</strong>. Afgørelsen træffes<br />

med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren,<br />

jf. d<strong>og</strong> § 56. En<br />

afgørelse efter stk. 3, nr. 8, kræver<br />

<strong>til</strong>lige samtykke fra den <strong>unge</strong>, der er<br />

fyldt 15 år.<br />

Stk. 2. …<br />

Betingelserne for at iværksætte foranstaltninger,<br />

servicelovens § 52, stk. 1 <strong>og</strong> 2<br />

288. S<strong>om</strong> udgangspunkt skal tre betingelser<br />

være opfyldt, før der kan iværksættes foranstaltninger<br />

efter servicelovens § 52. For det første<br />

skal det materielle kriterium for iværksættelsen<br />

af frivillige foranstaltninger være opfyldt, se pkt.<br />

289. For det andet skal der s<strong>om</strong> udgangspunkt<br />

være gennemført en undersøgelse af barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s forhold, se pkt. 257. Endelig skal der

s<strong>om</strong> hovedregel foreligge et samtykke fra forældremyndighedsindehaveren<br />

– <strong>og</strong> i anbringelsessager<br />

fra den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år, se pkt. 290.<br />

Det materielle kriterium for at iværksætte<br />

frivillige foranstaltninger<br />

289. K<strong>om</strong>munen kan efter servicelovens § 52,<br />

stk. 1, træffe afgørelse <strong>om</strong> foranstaltninger efter<br />

stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig<br />

betydning af hensyn <strong>til</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

<strong>særlig</strong>e behov for <strong>støtte</strong>. Hermed fastlægges det<br />

materielle kriterium for iværksættelse af frivillige<br />

foranstaltninger. Det er således ikke ethvert<br />

behov, der udløser <strong>støtte</strong> efter servicelovens<br />

§ 52, stk. 3. Det udtrykkes ved, at det skal være<br />

af væsentlig betydning <strong>og</strong> ved, at det skal være<br />

af hensyn <strong>til</strong> et <strong>særlig</strong>t behov for <strong>støtte</strong>. Derudover<br />

så må der ikke efter denne lovgivning varetages<br />

hensyn, der hører <strong>til</strong> andre sektorer, s<strong>om</strong> fx<br />

undervisningssektoren. Der kan eksempelvis<br />

være tale <strong>om</strong>, at det vil være gavnligt for en ung<br />

at k<strong>om</strong>me på efterskole, men hvor den <strong>unge</strong> ikke<br />

har behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>, <strong>og</strong> derfor ikke falder<br />

inden for anvendelses<strong>om</strong>rådet for reglerne <strong>om</strong><br />

<strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>. Det må d<strong>og</strong> samtidig understreges,<br />

at det har været hensigten at udforme kriteriet så<br />

rummeligt, at det ikke afskærer k<strong>om</strong>munen fra at<br />

yde hjælp, når det må ses s<strong>om</strong> formålstjenligt ud<br />

fra en vurdering af familiens situation sammenholdt<br />

med de hjælpemuligheder, s<strong>om</strong> findes i loven.<br />

Samtykke, servicelovens § 52, stk. 1<br />

290. Afgørelse <strong>om</strong> iværksættelse af foranstaltninger<br />

efter servicelovens § 52, stk. 3, træffes<br />

s<strong>om</strong> hovedregel med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong> over 15 år, hvis<br />

der er tale <strong>om</strong> en anbringelse uden for hjemmet<br />

efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8. Efter servicelovens<br />

§ 56 er der d<strong>og</strong> adgang <strong>til</strong> at træffe afgørelse<br />

<strong>om</strong> konsulentbistand, personlig rådgiver<br />

<strong>og</strong> fast kontaktperson, selv <strong>om</strong> forældremyndighedsindehaveren<br />

ikke ønsker foranstaltningen<br />

iværksat, se pkt. 316. For så vidt angår muligheden<br />

for tvangsmæssigt at gennemføre en anbringelse<br />

uden for hjemmet henvises <strong>til</strong> kapitel 13.<br />

Er der fælles forældremyndighed skal begge<br />

forældre give samtykke, <strong>og</strong>så selv <strong>om</strong> forældrene<br />

ikke bor sammen. Der henvises <strong>til</strong> pkt. 312<br />

<strong>om</strong> fælles forældremyndighed.<br />

En afgørelse <strong>om</strong> anbringelse uden for hjemmet<br />

efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8, kan kun<br />

102<br />

gennemføres s<strong>om</strong> en frivillig foranstaltning, når<br />

der foreligger samtykke fra både den <strong>unge</strong>, der er<br />

fyldt 15 år, <strong>og</strong> fra indehaveren af forældremyndigheden.<br />

Samtykket skal <strong>om</strong>fatte formålet med<br />

anbringelsen, se pkt. 311. Bestemmelsen <strong>om</strong><br />

samtykke fra den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år, <strong>om</strong>handler<br />

alene anbringelse uden for hjemmet, idet<br />

dette må anses for at være den mest vidtgående<br />

foranstaltning. Samme medvirken <strong>og</strong> motivation<br />

fra den <strong>unge</strong> vil imidlertid <strong>og</strong>så være konstruktiv<br />

i forhold <strong>til</strong> de øvrige foranstaltninger, der er<br />

nævnt i stk. 3. Det vil derfor <strong>og</strong>så være vigtigt at<br />

skabe et godt samarbejde med den <strong>unge</strong>, når der<br />

påtænkes at iværksætte andre foranstaltninger.<br />

Inden k<strong>om</strong>munen træffer afgørelse <strong>om</strong> foranstaltninger<br />

efter servicelovens § 52, skal der s<strong>om</strong><br />

udgangspunkt gennemføres en samtale med barnet<br />

eller den <strong>unge</strong>, <strong>om</strong> dennes holdning <strong>til</strong> foranstaltningen,<br />

jf. servicelovens § 48. Se pkt. 248 ff.<br />

Gennemførelsen af en undersøgelse før<br />

iværksættelse af foranstaltninger, servicelovens<br />

§ 52, stk. 2<br />

Serviceloven:<br />

§52…<br />

Stk. 2. Medmindre <strong>særlig</strong>e forhold gør sig<br />

gældende, kan <strong>støtte</strong> kun iværksættes efter<br />

gennemførelse af en undersøgelse, jf. § 50<br />

eller § 51. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal altid<br />

vælge den eller de mindst indgribende<br />

formålstjenlige foranstaltninger, s<strong>om</strong> kan<br />

løse de problemer, der er afdækket gennem<br />

undersøgelsen.<br />

Stk. 3…<br />

291. Støtten efter servicelovens § 52 kan kun<br />

iværksættes efter, at der er gennemført en undersøgelse<br />

efter servicelovens § 50 eller § 51, med<br />

mindre <strong>særlig</strong>e forhold gør sig gældende. Derudover<br />

følger det af servicelovens § 140, at der skal<br />

udarbejdes en handleplan for indsatsen inden afgørelsen<br />

<strong>om</strong> foranstaltning efter servicelovens<br />

§ 52, stk. 3, 4 eller 5 træffes, så valget af konkret<br />

foranstaltning tager udgangspunkt i de mål <strong>og</strong><br />

delmål, der er ops<strong>til</strong>let for indsatsen.<br />

Det er helt centralt, at der er sammenhæng<br />

mellem barnets eller den <strong>unge</strong>s <strong>og</strong> familiens problemer<br />

<strong>og</strong> den indsats, der vælges. Foranstaltningen<br />

skal derfor vælges med udgangspunkt i

den handleplan, der er udarbejdet efter servicelovens<br />

§ 140. For at kunne vælge den rigtige indsats,<br />

skal man vide, hvad der er behov for. En<br />

god undersøgelse er derfor en betingelse for, at<br />

man fra starten kan vælge den rigtige hjælp, kan<br />

beskrive formålet med foranstaltningen <strong>og</strong> løbende<br />

følge op på, <strong>om</strong> foranstaltningerne har de<br />

ønskede virkninger.<br />

Kravet <strong>om</strong>, at der skal være gennemført en undersøgelse,<br />

inden der iværksættes foranstaltninger,<br />

kan fraviges, hvis <strong>særlig</strong>e forhold gør sig<br />

gældende. Det kan fx være nødvendigt af hensyn<br />

<strong>til</strong> barnet eller den <strong>unge</strong>, at der akut iværksættes<br />

<strong>støtte</strong>foranstaltninger, før undersøgelsen er afsluttet.<br />

Sker det, skal k<strong>om</strong>munen gennemføre en<br />

undersøgelse efter servicelovens § 50 snarest<br />

herefter, jf. <strong>og</strong>så servicelovens § 50, stk. 7, se<br />

pkt.268 ff.<br />

Valg af foranstaltninger,<br />

servicelovens § 52, stk. 2<br />

292. Efter servicelovens § 52, stk. 2., skal der<br />

blandt de i stk. 3, nævnte foranstaltninger vælges<br />

den eller de mindst indgribende formålstjenlige<br />

foranstaltninger, s<strong>om</strong> kan løse de problemer, der<br />

er afdækket gennem undersøgelsen.<br />

Udsatte <strong>børn</strong> <strong>og</strong> familier er forskellige, <strong>og</strong> de<br />

løsninger, der kan hjælpe dem, er <strong>og</strong>så forskellige.<br />

Ved valget af foranstaltning er det derfor afgørende<br />

at tage udgangspunkt i det enkelte barn<br />

eller den enkelte <strong>unge</strong> <strong>og</strong> vælge en løsning, der<br />

bedst muligt imødek<strong>om</strong>mer netop dette barns eller<br />

denne <strong>unge</strong>s behov. Det vil derfor være hensigtsmæssigt,<br />

hvis k<strong>om</strong>munen er åbne over for<br />

en bred vifte af løsningsmuligheder. Hvis der er<br />

tale <strong>om</strong> en anbringelse uden for hjemmet eller et<br />

aflastningsophold, vil det være gavnligt at gøre<br />

brug af Tilbudsportalen, jf. servicelovens § 14,<br />

hvor alle anbringelsesstederne står beskrevet<br />

nærmere, se pkt. 458. Grundlaget for valg af foranstaltning<br />

er en grundig undersøgelse <strong>og</strong> en<br />

handleplan, der indeholder mål <strong>og</strong> delmål for<br />

indsatsen. Omkring kravet <strong>om</strong> handleplaner, se<br />

pkt. 272 ff.<br />

I forhold <strong>til</strong> undersøgelsen understreges det i<br />

servicelovens § 52, stk. 2, at der skal være sammenhæng<br />

mellem undersøgelsens resultat <strong>og</strong><br />

den indsats, der vælges. Det betyder, at der skal<br />

vælges en indsats, s<strong>om</strong> er egnet <strong>til</strong> at imødek<strong>om</strong>me<br />

de behov, der er afdækket i undersøgelsen efter<br />

servicelovens § 50. Det er vigtigt, at der allerede<br />

fra starten vælges den eller de foranstaltnin-<br />

103<br />

ger, der kan bidrage <strong>til</strong> en mere varig løsning af<br />

problemerne frem for hjælp, der alene sigter mod<br />

løsning af akut opståede problemer. Dette udelukker<br />

d<strong>og</strong> ikke, at der kan være situationer, hvor<br />

der er behov for at sætte fokus på akutte problemer<br />

i første <strong>om</strong>gang for derefter at sætte ind med<br />

en langsigtet indsats. K<strong>om</strong>munen har mulighed<br />

for at iværksætte flere sideløbende foranstaltninger<br />

efter servicelovens § 52, hvis det skønnes<br />

formålstjenstligt for at hjælpe barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> bedst muligt.<br />

Bestemmelsen i servicelovens § 52, stk. 2,<br />

skal i øvrigt ses i sammenhæng med formålsbestemmelsen<br />

i servicelovens § 46, stk. 2, hvorefter<br />

problemerne så vidt muligt skal afhjælpes i<br />

hjemmet eller det nære miljø. Bestemmelsen<br />

bygger på de almindelige principper <strong>om</strong> proportionalitet<br />

<strong>og</strong> mindsteindgreb, s<strong>om</strong> betyder, at der<br />

ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger,<br />

hvis mindre indgribende foranstaltninger<br />

er <strong>til</strong>strækkelige, <strong>og</strong> at der skal være et rimeligt<br />

forhold mellem mål <strong>og</strong> middel. Det er en selvfølge,<br />

at hjælpen ikke skal gå ud over, hvad der er<br />

brug for i den enkelte sag, men det er lige så vigtigt,<br />

at familien ikke s<strong>om</strong> følge af en misforstået<br />

brug af det mindste indgrebs princip skal gennemgå<br />

en række foranstaltninger, der hver især<br />

er u<strong>til</strong>strækkelige <strong>til</strong> løsning af problemerne.<br />

Det mindste indgrebs princip må ses i lyset af<br />

det overordnede princip <strong>om</strong> formålstjenlighed,<br />

således at der blandt de formålstjenlige foranstaltninger,<br />

s<strong>om</strong> kan løse problemerne, vælges<br />

den mindst indgribende. Det betyder, at opregningen<br />

af mulige foranstaltninger i servicelovens<br />

§ 52, stk. 3, ikke er udtryk for en form for rangfølge,<br />

hvor det påhviler k<strong>om</strong>munen at gennemprøve<br />

rækken af mulige foranstaltninger eventuelt<br />

afsluttende med en anbringelse uden for<br />

hjemmet. Rækkefølgen i oplistningen af typerne<br />

af foranstaltningerne er således ikke udtryk for<br />

n<strong>og</strong>en prioritering, hverken i forhold <strong>til</strong> det tidsmæssige<br />

sagsforløb eller i forhold <strong>til</strong> hvor <strong>om</strong>fattende<br />

problemerne er.<br />

Der vil være <strong>til</strong>fælde, hvor det allerede fra sagens<br />

start viser sig, at den mest formålstjenlige<br />

foranstaltning er en anbringelse. Der skal i alle<br />

<strong>til</strong>fælde med det samme satses på den hjælpemulighed<br />

– eventuelt en k<strong>om</strong>bination af flere foranstaltninger<br />

- s<strong>om</strong> efter en indledende undersøgelse<br />

af barnets eller den <strong>unge</strong>s forhold må anses for<br />

den rette <strong>til</strong> opfyldelse af det konstaterede behov.<br />

Der skal i den forbindelse lægges afgørende

vægt på, at <strong>støtte</strong>n ydes ud fra barnets eller den<br />

<strong>unge</strong>s bedste, jf. servicelovens § 46, stk. 5. Hvis<br />

man har valgt at sætte en eller flere foranstaltninger<br />

i værk, skal der, jf. servicelovens § 70 efterfølgende<br />

foretages en opfølgning af indsatsen,<br />

for at undersøge, <strong>om</strong> det er den eller de rigtige<br />

foranstaltning(-er), s<strong>om</strong> man har valgt at sætte i<br />

værk, se pkt. 277 <strong>om</strong> revision af handleplaner.<br />

De enkelte foranstaltninger,<br />

servicelovens § 52, stk. 3<br />

Serviceloven:<br />

§52…<br />

Stk. 3. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen kan<br />

iværksætte hjælp inden for følgende typer<br />

af <strong>til</strong>bud:<br />

1) Konsulentbistand med hensyn <strong>til</strong><br />

barnets eller den <strong>unge</strong>s forhold.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen kan herunder<br />

bestemme, at barnet eller den <strong>unge</strong><br />

skal søge dag<strong>til</strong>bud, ungd<strong>om</strong>sklub,<br />

uddannelsessted eller lignende.<br />

2) Praktisk, pædag<strong>og</strong>isk eller anden<br />

<strong>støtte</strong> i hjemmet.<br />

3) Familiebehandling eller behandling<br />

af barnets eller den <strong>unge</strong>s problemer.<br />

4) Døgnophold, jf. § 55, for både forældremyndighedsindehaveren,<br />

barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> andre medlemmer<br />

af familien i en plejefamilie, på et<br />

godkendt opholdssted eller på en<br />

døgninstitution, jf. § 66, nr. 1, 4 <strong>og</strong> 5<br />

eller i et bo<strong>til</strong>bud jf. § 107 eller<br />

§ 144.<br />

5) Aflastningsordning, jf. § 55, i en netværksplejefamilie,<br />

i en plejefamilie,<br />

på et godkendt opholdssted eller på<br />

en døgninstitution.<br />

6) Udpegning af en personlig rådgiver<br />

for barnet eller den <strong>unge</strong>.<br />

7) Udpegning af en fast kontaktperson<br />

for barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> for hele<br />

familien.<br />

8) Anbringelse af barnet eller den <strong>unge</strong><br />

uden for hjemmet på et anbringelsessted<br />

jf. § 66.<br />

104<br />

9) Formidling af praktik<strong>til</strong>bud hos en offentlig<br />

eller privat arbejdsgiver for<br />

den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> i den forbindelse udbetaling<br />

af godtgørelse <strong>til</strong> den <strong>unge</strong>.<br />

10) Anden hjælp, der har <strong>til</strong> formål at yde<br />

rådgivning, behandling <strong>og</strong> praktisk <strong>og</strong><br />

pædag<strong>og</strong>isk <strong>støtte</strong>.<br />

Stk. 4<br />

293. De enkelte typer foranstaltninger er beskrevet<br />

i servicelovens § 52, stk. 3, <strong>og</strong> gennemgås<br />

nedenfor.<br />

S<strong>om</strong> nævnt ovenfor er det vigtigt, at indsatsen<br />

efter servicelovens § 52 tager udgangspunkt i<br />

barnets eller den <strong>unge</strong>s <strong>og</strong> familiens samlede situation.<br />

Indsatsen skal forsøge at løse problemerne<br />

<strong>og</strong> ikke blot mindske sympt<strong>om</strong>erne på<br />

problemerne. Indsatsen skal derfor <strong>til</strong>passes den<br />

konkrete situation.<br />

Derfor er det i servicelovens § 52, stk. 3, oplistet<br />

en række forskellige typer af foranstaltninger.<br />

Oplistningen betyder ikke, at der kun findes<br />

én bestemt ’værktøjskasse’ med ti forskellige,<br />

givne, <strong>støtte</strong>muligheder, man skal vælge mellem<br />

i den enkelte sag. Hver enkelt type af foranstaltning<br />

kan have forskelligt indhold. De oplistede<br />

foranstaltningstyper kan <strong>og</strong> skal <strong>til</strong>passes behovene<br />

i den enkelte sag.<br />

De enkelte typer af foranstaltninger har således<br />

hver især et indbygget formål - en kerne -<br />

men samtidig n<strong>og</strong>le fleksible ydre grænser. Det<br />

betyder, at indsatsen kan udvikles inden for de<br />

givne rammer, således at oplistningen ikke forhindrer<br />

udviklingen af nye <strong>til</strong>bud. Fx kan et <strong>til</strong>bud<br />

<strong>om</strong> <strong>støtte</strong> i hjemmet med henblik på at undgå<br />

anbringelse uden for hjemmet sammensættes, så<br />

der ydes en så <strong>om</strong>fattende <strong>og</strong> specialiseret <strong>støtte</strong><br />

i hjemmet, at <strong>til</strong>buddet kan sammenlignes med et<br />

døgn<strong>til</strong>bud.<br />

Med henblik på at sammensætte den rigtige<br />

hjælp i den konkrete situation kan foranstaltningerne<br />

både <strong>til</strong>bydes enkeltvis, i k<strong>om</strong>bination<br />

med hinanden eller i forlængelse af hinanden. De<br />

forskellige typer af foranstaltninger kan derfor<br />

godt anvendes samtidig, således at der fx ydes<br />

familiebehandling, mens barnet eller den <strong>unge</strong> er<br />

anbragt uden for hjemmet. Hvis barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> tager ophold samme sted s<strong>om</strong> forældremyndighedsindehaveren<br />

i forbindelse med familiebehandling,<br />

bortfalder beslutningen <strong>om</strong> anbringelse<br />

uden for hjemmet.

Konsulentbistand,<br />

servicelovens § 52, stk. 3, nr. 1<br />

294. Konsulentbistand kan <strong>til</strong>bydes familier,<br />

når det må antages, at der over et vist forløb kan<br />

være behov for <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> eller<br />

familien. Der kan være tale <strong>om</strong> fx samlivsproblemer,<br />

opdragelsesproblemer, sociale eller<br />

psykiske problemer eller kriminalitet. Konsulentbistanden<br />

kan finde sted i form af et forældrepr<strong>og</strong>ram,<br />

eller <strong>særlig</strong>t sagkyndige kan inddrages<br />

i sagsbehandlingen, eventuelt ved inddragelse<br />

af <strong>særlig</strong> ekspertise fra VISO eller fra relevante<br />

videnscentre.<br />

Tilbuddet <strong>om</strong> konsulentbistand efter nr. 1 adskiller<br />

sig således fra den almindelige rådgivning<br />

efter servicelovens § 10 <strong>og</strong> den familieorienterede<br />

rådgivning efter servicelovens § 11<br />

ved, at bistanden har karakter af en egentlig foranstaltning,<br />

s<strong>om</strong> er iværksat på baggrund af en<br />

truffet afgørelse, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> strækker sig over et afgrænset<br />

tidsmæssigt forløb. Afgørelsen <strong>om</strong> konsulentbistand<br />

skal træffes på baggrund af den<br />

handleplan, der skal være udarbejdet efter servicelovens<br />

§ 140. Der vil således være ops<strong>til</strong>let en<br />

række mål <strong>og</strong> delmål for indsatsen, s<strong>om</strong> kan<br />

overføres på formålet med samtalerne med forældrene.<br />

Forløbet af samtalerne med familien <strong>og</strong> barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> kan føre <strong>til</strong>, at der skønnes at være<br />

behov for, at det aftales med familien, at familien<br />

skal følge en bestemt fremgangsmåde, eventuelt<br />

i <strong>til</strong>slutning <strong>til</strong> nærmere angivne foranstaltninger,<br />

fx at barnet skal søge et dag<strong>til</strong>bud, eller at<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> skal søge en skole eller et<br />

andet uddannelsessted, en ungd<strong>om</strong>sklub eller<br />

lignende. Deltagelse i forskellige foreningsaktiviteter,<br />

fx sportsforeninger, kan <strong>og</strong>så være en del<br />

af den fremgangsmåde, s<strong>om</strong> familien skal følge.<br />

Hvis k<strong>om</strong>munen vælger at anvende konsulentbistanden,<br />

forudsætter det normalt, at der et minimum<br />

af vilje <strong>til</strong> samarbejde hos barnets eller<br />

den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> forældremyndighedsindehaveren.<br />

Beslutning <strong>om</strong> foranstaltningen kan d<strong>og</strong> træffes<br />

uden samtykke efter servicelovens § 56, jf. pkt.<br />

316.<br />

Der vil kunne ydes <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> udgifter, der følger<br />

af de anvisninger vedrørende barnet eller den <strong>unge</strong>,<br />

der er blevet givet <strong>til</strong> forældrene, i det <strong>om</strong>fang<br />

forsørgeren ikke selv har midler der<strong>til</strong>, jf.<br />

servicelovens § 52, stk. 4.<br />

105<br />

Praktisk, pædag<strong>og</strong>isk eller anden <strong>støtte</strong> i<br />

hjemmet, servicelovens § 52, stk. 3, nr. 2<br />

295. Denne foranstaltning tager primært sigte<br />

på forskellige former for <strong>støtte</strong> i hjemmet<br />

(»hjemme-hos« ordninger) med det formål at<br />

sørge for, at familien holdes samlet. Det <strong>om</strong>fatter<br />

bl.a. at familien gøres i stand <strong>til</strong> at tage vare på<br />

barnet eller den <strong>unge</strong>. Opgaverne er mangeartede,<br />

idet det er den enkelte families behov, der bestemmer,<br />

hvordan opgaverne løses.<br />

En <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> familien kan fx bestå i at hjælpe familien<br />

med at strukturere hverdagen. Det kan fx<br />

dreje sig <strong>om</strong>, at forældrene hjælpes <strong>til</strong> at sikre, at<br />

<strong>børn</strong>ene k<strong>om</strong>mer i skole eller daginstitution hver<br />

dag, eller at forældrene hjælpes <strong>til</strong> en bedre kontakt<br />

eller relation <strong>til</strong> <strong>børn</strong>ene. Støtten kan derfor<br />

være af såvel pædag<strong>og</strong>isk karakter s<strong>om</strong> af praktisk<br />

art, eller hvad der i øvrigt måtte være behov<br />

for.<br />

Til at yde denne <strong>støtte</strong> i hjemmet kan k<strong>om</strong>munen<br />

ansætte personer med de fornødne forudsætninger<br />

for arbejdet. Afgørelsen <strong>om</strong>, hvilken person<br />

der skal udføre <strong>støtte</strong>n, hviler på en vurdering<br />

af, hvilken konkret sagkundskab der skønnes<br />

nødvendig i forbindelse med det konkrete<br />

behov hos familien, samt en vurdering af problemets<br />

karakter.<br />

Varigheden af <strong>støtte</strong>n kan variere fra n<strong>og</strong>le få<br />

måneder <strong>til</strong> flere år, <strong>og</strong> <strong>til</strong>stedeværelsen af en<br />

<strong>støtte</strong>person i familien kan variere fra flere timer<br />

dagligt <strong>til</strong> et besøg 1-2 timer en gang <strong>om</strong> ugen eller<br />

hver 14. dag alt efter, hvor stor en indsats en<br />

afhjælpning af problemerne må antages at kræve.<br />

Selv<strong>om</strong> et barn eller en ung er anbragt uden for<br />

hjemmet, kan det være relevant at iværksætte<br />

foranstaltninger i hjemmet efter servicelovens<br />

§ 52, så der sikres en sammenhæng i den samlede<br />

<strong>støtte</strong> <strong>til</strong> familien, <strong>og</strong> så der kan arbejdes for<br />

en hjemgivelse, hvor det er formålstjenstligt jf.<br />

pkt. 276, <strong>om</strong> de elementer der indgår i den plan,<br />

der udarbejdes i forbindelse med anbringelse<br />

uden for hjemmet.<br />

Familiebehandling eller behandling af barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s problemer, servicelovens § 52,<br />

stk. 3, nr. 3<br />

296. Familiebehandling eller behandling af<br />

barnets eller den <strong>unge</strong>s problemer kan efter servicelovens<br />

§ 52, stk. 3, nr. 3 anvendes s<strong>om</strong> foranstaltningstype.

Familiebehandling dækker forskellige typer af<br />

familierettede indsatser, der har <strong>til</strong> formål at bevare<br />

familien samlet. Familiebehandling eller<br />

anden lignende <strong>støtte</strong> over for hele familien kan<br />

ydes i hjemmet s<strong>om</strong> ambulant behandling, i form<br />

af barnets eller den <strong>unge</strong>s ophold i et dagbehandlings<strong>til</strong>bud<br />

eller kan <strong>til</strong>bydes familien i <strong>til</strong>knytning<br />

<strong>til</strong>, at barnet eller den <strong>unge</strong> er anbragt uden<br />

for hjemmet efter servicelovens § 52, stk. 3, nr.<br />

8. For så vidt angår familiebehandling ved døgnophold<br />

henvises <strong>til</strong> servicelovens § 52, stk. 3, nr.<br />

4.<br />

Udgangspunktet for familiebehandling efter<br />

servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3, er, at problemer<br />

<strong>og</strong> mål beskrives <strong>og</strong> aftales i samarbejde med<br />

forældrene, da deres opfattelse af situationen<br />

danner udgangspunkt for problem- <strong>og</strong> målformuleringen.<br />

Problem- <strong>og</strong> målformuleringen revideres<br />

i løbet af behandlingen i takt med forældrenes<br />

ændrede forståelse af deres egen situation.<br />

Forældrene er fortsat de primært ansvarlige<br />

for <strong>om</strong>sorgen for barnet under behandlingsforløbet.<br />

Formålet med familiebehandlingen er at<br />

give familien mere hensigtsmæssige samspilsformer<br />

<strong>og</strong> indbyrdes relationer. Midlerne vil<br />

være forskellige, men kan fx bestå i udførelse af<br />

praktiske dagligdags opgaver, lege <strong>og</strong> spil, suppleret<br />

med familie- <strong>og</strong> gruppesamtaler <strong>og</strong> individuel<br />

<strong>støtte</strong>. Behandlingsarbejdet <strong>til</strong>rettelægges<br />

med udgangspunkt i den enkelte families problemer<br />

<strong>og</strong> ressourcer.<br />

Da det er afgørende for familiearbejdet, at forældrene<br />

har praktisk <strong>og</strong> økon<strong>om</strong>isk mulighed for<br />

at forpligte sig <strong>til</strong> at deltage i det nødvendige antal<br />

hele eller halve dage, kan der ydes økon<strong>om</strong>isk<br />

<strong>støtte</strong> <strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste, jf.<br />

servicelovens § 52, stk. 4.<br />

Behandling af barnets eller den <strong>unge</strong>s problemer<br />

kan ligeledes foregå på flere forskellige måder<br />

<strong>og</strong> efter forskellige behandlingsmetoder. Behandling<br />

af barnets eller den <strong>unge</strong>s problemer efter<br />

servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3, kan i varierende<br />

<strong>om</strong>fang involvere familien, <strong>og</strong> der er derfor<br />

en glidende overgang mellem familiebehandling<br />

<strong>og</strong> behandling af barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

problemer alene. S<strong>om</strong> eksempler kan nævnes behandlingsmetoderne<br />

Parent Management Training<br />

(PMT), Multi Systemisk Terapi (MST)<strong>og</strong><br />

Ny Start samt forældrepr<strong>og</strong>rammer generelt, der<br />

de seneste år har været anvendt i stigende <strong>om</strong>fang.<br />

106<br />

Døgnophold for hele familien,<br />

servicelovens § 52, stk. 3, nr. 4<br />

297. Bestemmelsen i servicelovens § 52, stk.<br />

3, nr. 4, giver hjemmel <strong>til</strong>, at hele familien eller<br />

enkelte af dens medlemmer sammen med barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> kan få ophold uden for hjemmet.<br />

Formålet med denne foranstaltning er at give familier<br />

et <strong>til</strong>bud, der er mindre indgribende end<br />

døgnanbringelse af barnet eller den <strong>unge</strong> alene.<br />

Opholdet vil oftest indgå s<strong>om</strong> led i en familiebehandling.<br />

Principperne herfor, jf. pkt. 296,<br />

gælder <strong>til</strong>svarende ved døgnophold for hele familien.<br />

Opholdet skal ske på en døgninstitution, i en<br />

plejefamilie, på et andet godkendt opholdssted,<br />

eller i et godkendt bo<strong>til</strong>bud efter reglerne i servicelovens<br />

§ 107. For en gennemgang af reglerne<br />

vedr. servicelovens § 107 henvises <strong>til</strong> Socialministeriets<br />

bekendtgørelse <strong>om</strong> godkendelse af <strong>og</strong><br />

<strong>til</strong>syn med private opholdssteder <strong>og</strong> private bo<strong>til</strong>bud,<br />

s<strong>om</strong> er optrykt s<strong>om</strong> bilag 15 i denne vejledning.<br />

Socialministeriets vejledning nr. 7 indeholder<br />

en uddybning af bekendtgørelsen.<br />

Aflastningsophold,<br />

servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5<br />

298. Når der iværksættes et aflastningsophold<br />

for et barn eller en ung, er der ikke tale <strong>om</strong> en anbringelse<br />

uden for hjemmet, selv<strong>om</strong> det skal<br />

foregå i et godkendt anbringelsessted. Bestemmelsen<br />

giver en <strong>særlig</strong> hjemmel <strong>til</strong> at iværksætte<br />

aflastningsophold, uden at aflastningen skal henføres<br />

under anbringelsesreglerne. Det gælder,<br />

hvad enten aflastningen angår <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med<br />

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med sociale vanskeligheder. Der<br />

kan være flere formål med en aflastningsordning,<br />

fx aflastning af forældrene, <strong>støtte</strong> i opdragelsen<br />

af barnet eller forskellige former for optræning<br />

af barnet. Tidsmæssigt kan de enkelte<br />

aflastningsophold strække sig fra en <strong>til</strong> to dage <strong>til</strong><br />

to <strong>til</strong> tre uger ad gangen, typisk weekends <strong>og</strong> ferieperioder.<br />

Selve aflastningsordningen vil kunne<br />

f<strong>unge</strong>re for en længere årrække, eventuelt under<br />

hele opvæksten.<br />

Aflastningsophold efter servicelovens § 52,<br />

stk. 3, nr. 5, er således beregnet <strong>til</strong> ophold af kortere<br />

varighed. I den forbindelse henledes opmærks<strong>om</strong>heden<br />

på, at det er en betingelse for at<br />

bevare retten <strong>til</strong> <strong>børn</strong>eydelser, at et aflastningsophold<br />

efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5, er

kortvarigt, jf. Ministeriet for Familie <strong>og</strong> Forbrugeranliggenders<br />

vejledning nr. 54 af 17. juni<br />

2002 <strong>om</strong> <strong>børn</strong>e<strong>til</strong>skud <strong>og</strong> forskudsvis udbetaling<br />

af <strong>børn</strong>ebidrag.<br />

Efter bestemmelsen er det et krav, at aflastningsopholdet<br />

finder sted i en netværksplejefamilie,<br />

i en plejefamilie, på eget værelse, på en<br />

døgninstitution eller på et godkendt opholdssted.<br />

Aflastningsordninger kan således kun finde sted<br />

på et anbringelsessted, der er oprettet efter reglerne<br />

i servicelovens §§ 142 <strong>og</strong> 67. Hvis k<strong>om</strong>munen<br />

har grundlag for at tro, at en anbringelse<br />

kan k<strong>om</strong>me på tale på et senere tidspunkt, fx fordi<br />

en funktionsnedsættelse forværres over tid,<br />

kan det være relevant at vurdere valget af aflastningssted<br />

i forhold <strong>til</strong>, <strong>om</strong> det er muligt at etablere<br />

en anbringelse på det pågældende sted, så<br />

man undgår for mange brud i opvæksten.<br />

I praksis bruges aflastningsophold <strong>og</strong>så i k<strong>om</strong>bination<br />

med døgnanbringelse på institution eller<br />

plejefamilie eller opholdssted. I disse <strong>til</strong>fælde<br />

er aflastningsopholdet en integreret del af<br />

døgnanbringelsen, jf. servicelovens § 52, stk. 3,<br />

nr. 8.<br />

Personlig rådgiver,<br />

servicelovens § 52, stk. 3, nr. 6<br />

299. Der kan udpeges en personlig rådgiver<br />

for barnet eller den <strong>unge</strong> i forhold <strong>til</strong> bestemte<br />

livs<strong>om</strong>råder. En personlig rådgiver kan udpeges<br />

for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der skønnes at have behov for<br />

vejledning <strong>og</strong> rådgivning vedrørende fx arbejde,<br />

uddannelse, fritid eller s<strong>om</strong> led i et vilkår ved <strong>til</strong>talefrafald.<br />

En personlig rådgivers opgave er således<br />

at vejlede <strong>og</strong> rådgive <strong>om</strong> en række praktiske<br />

forhold, der skønnes at kunne <strong>støtte</strong> barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> i opvæksten eller med hensyn <strong>til</strong><br />

de fremtidige leve- <strong>og</strong> arbejdsvilkår. Der udbetales<br />

vederlag <strong>til</strong> den personlige rådgiver i overensstemmelse<br />

med opgavens indhold <strong>og</strong> efter aftale<br />

med k<strong>om</strong>munen.<br />

Afgørelse <strong>om</strong> foranstaltningen kan træffes<br />

uden forældremyndighedsindehaverens samtykke<br />

efter servicelovens § 56.<br />

Foranstaltningen kræver i princippet ikke den<br />

<strong>unge</strong>s samtykke, men beskikkelse af en personlig<br />

rådgiver for en ung, der udtrykkeligt modsætter<br />

sig dette, vil d<strong>og</strong> s<strong>om</strong> regel være udsigtsløst.<br />

Med den <strong>unge</strong>s samtykke kan foranstaltningen<br />

opretholdes efter, at den <strong>unge</strong> er fyldt 18 år, d<strong>og</strong><br />

ikke udover det fyldte 23. år, jf. pkt. 397 f <strong>om</strong> efterværn.<br />

107<br />

Ved udpegning af en personlig rådgiver for<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med anden etnisk baggrund end<br />

dansk bør k<strong>om</strong>munen være <strong>særlig</strong> opmærks<strong>om</strong><br />

på de forhold, s<strong>om</strong> familiens etniske, religiøse,<br />

kulturelle <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>lige baggrund giver anledning<br />

<strong>til</strong>. Det kan således være relevant at finde en rådgiver,<br />

der taler forældrenes spr<strong>og</strong> eller har en<br />

<strong>særlig</strong> forståelse for barnets eller den <strong>unge</strong>s baggrund.<br />

Fast kontaktperson,<br />

servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7<br />

300. Efter bestemmelsen kan der udpeges en<br />

fast kontaktperson for et barn eller en ung <strong>og</strong> for<br />

hele familien, der skal <strong>om</strong>fatte hele livssituationen.<br />

For så vidt angår udpegning af en fast kontaktperson<br />

for et barn eller en ung, retter denne foranstaltning<br />

sig mod situationer, hvor barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> skønnes at have behov for en fast voksenkontakt,<br />

s<strong>om</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s familie<br />

ikke anses at kunne opfylde. S<strong>om</strong> det <strong>og</strong>så nævnes<br />

i pkt. 299 skal k<strong>om</strong>munen således bl.a. overveje,<br />

hvorvidt der er behov for en kontaktperson<br />

i de situationer, hvor et barn eller en ung ikke i<br />

<strong>til</strong>strækkeligt <strong>om</strong>fang har en fast <strong>og</strong> stabil voksenkontakt.<br />

Kontaktpersonens opgave er at yde<br />

en <strong>støtte</strong> på det nære personlige plan ved at være<br />

<strong>til</strong> rådighed, når barnet eller den <strong>unge</strong> har behov<br />

for en voksen <strong>til</strong> at læsse bekymringer over på,<br />

tale med, blive opmuntret af. Kontaktpersonen<br />

kan udfylde flere forskellige funktioner alt efter<br />

hvad den <strong>unge</strong> har behov for. Kontaktpersonen<br />

kan således s<strong>om</strong> nævnt være en person, s<strong>om</strong> den<br />

<strong>unge</strong> kan tale med <strong>om</strong> eventuelle problemer,<br />

kontaktpersonen kan <strong>og</strong>så gå med den <strong>unge</strong> <strong>til</strong> fx<br />

møder i forvaltningen eller andre steder, hvor<br />

den <strong>unge</strong> har behov for en voksen <strong>til</strong> at skabe<br />

ekstra tryghed. Kontaktpersonen skal samtidig<br />

kunne s<strong>til</strong>le krav <strong>til</strong> <strong>og</strong> korrigere eller <strong>om</strong> nødvendigt<br />

stoppe barnet eller den <strong>unge</strong>, hvis der<br />

udvises uacceptabel adfærd.<br />

En kontaktpersons opgave er - i modsætning<br />

<strong>til</strong> en personlig rådgivers opgave - således at forholde<br />

sig <strong>til</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s totale situation<br />

på linie med, hvad der normalt ville være<br />

forældrenes opgave. Det er derfor væsentligt, at<br />

den, der udpeges, er en person, s<strong>om</strong> barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> føler sig tryg ved. De <strong>særlig</strong>e forudsætninger<br />

for den person, der udpeges, må være, at<br />

der eksisterer et <strong>til</strong>lidsforhold mellem barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> den voksne, eller at det vurderes,

at et sådant <strong>til</strong>lidsforhold meget hurtigt vil kunne<br />

etableres. En mulig kontaktperson vil derfor ofte<br />

skulle findes i barnets eller den <strong>unge</strong>s nære <strong>om</strong>givelser,<br />

fx en pædag<strong>og</strong>, en lærer, en klubmedarbejder,<br />

en idrætstræner eller en anden voksen<br />

person, s<strong>om</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> har <strong>til</strong>lid <strong>til</strong>.<br />

Ved valg af kontaktperson <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med<br />

anden etnisk baggrund end dansk gælder det<br />

samme s<strong>om</strong> anført med hensyn <strong>til</strong> udpegning af<br />

personlig rådgiver, jf. pkt. 299.<br />

Den faste kontaktpersons tidsmæssige indsats<br />

vil variere efter forholdene i det enkelte <strong>til</strong>fælde.<br />

I n<strong>og</strong>le <strong>til</strong>fælde vil n<strong>og</strong>le få timer ugentlig være<br />

<strong>til</strong>strækkeligt, mens det i andre <strong>til</strong>fælde er afgørende,<br />

at barnet eller den <strong>unge</strong> har mulighed for<br />

at kunne bruge kontaktpersonen døgnet rundt i<br />

en periode.<br />

Afgørelse <strong>om</strong>, at et barn eller en ung skal have<br />

<strong>til</strong>delt en kontaktperson, kan træffes uden forældremyndighedsindehaverens<br />

samtykke, jf. servicelovens<br />

§ 56.<br />

Med den <strong>unge</strong>s samtykke kan foranstaltningen<br />

opretholdes efter, at den <strong>unge</strong> er fyldt 18 år, d<strong>og</strong><br />

ikke udover det fyldte 23. år, jf. pkt. 397 f <strong>om</strong> efterværn.<br />

For så vidt angår udpegning af en fast kontaktperson<br />

<strong>til</strong> hele familien er denne mulighed bl.a.<br />

et led i styrkelsen af den <strong>særlig</strong>e indsats over for<br />

u<strong>til</strong>passede <strong>unge</strong>. Der kan <strong>til</strong>bydes en fast kontaktperson<br />

<strong>til</strong> hele familien uafhængigt af, <strong>om</strong><br />

der er truffet beslutning <strong>om</strong> andre foranstaltninger<br />

efter servicelovens § 52, stk. 3, dvs. <strong>og</strong>så<br />

uanset <strong>om</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> har eller får udpeget<br />

en fast kontaktperson.<br />

Hvis der er behov for én person <strong>til</strong> at f<strong>unge</strong>re<br />

s<strong>om</strong> kontaktperson for barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong><br />

en anden person <strong>til</strong> at varetage opgaven s<strong>om</strong><br />

kontaktperson for hele familien, må det sikres, at<br />

ordningen <strong>til</strong>rettelægges, så den ikke virker konfliktskabende,<br />

men bidrager positivt <strong>til</strong> en samlet<br />

løsning på familiens problemer. Det bør i den<br />

forbindelse sikres, at de to kontaktpersoner forfølger<br />

et fælles mål, <strong>og</strong> at ansvarsfordelingen<br />

mellem kontaktpersonerne er klar <strong>og</strong> veldefineret.<br />

Forholdet mellem arbejdsopgaverne kan defineres<br />

nærmere i handleplanen efter servicelovens<br />

§ 140.<br />

Det er kontaktpersonens opgave at medvirke<br />

<strong>til</strong> en koordineret indsats over for hele familien.<br />

I modsætning <strong>til</strong> en <strong>støtte</strong>person efter servicelovens<br />

§ 54, s<strong>om</strong> <strong>til</strong>bydes forældremyndighedsindehaveren<br />

i forbindelse med barnets eller den<br />

108<br />

<strong>unge</strong>s anbringelse uden for hjemmet, er det ikke<br />

en forudsætning, at et eller flere af familiens<br />

<strong>børn</strong> eller <strong>unge</strong> er anbragt uden for hjemmet.<br />

Når kontaktpersonen <strong>til</strong>knyttes hele familien<br />

indebærer det, at indsatsen udover at inddrage<br />

forældre <strong>og</strong> <strong>børn</strong> eller <strong>unge</strong>, <strong>og</strong>så inddrager<br />

eventuelle andre familiemedlemmer, s<strong>om</strong> kan<br />

være af betydning for en forandring af forholdene<br />

i familien. Inddragelse af andre familiemedlemmer<br />

i arbejdet kan især være relevant i forhold<br />

<strong>til</strong> familier med anden etnisk baggrund end<br />

dansk, hvor fx onkler, tanter, bedsteforældre, eller<br />

forældre uden del i forældremyndigheden<br />

m.v. kan spille en væsentlig rolle i familiens<br />

hverdagsliv.<br />

Der er ikke regler for, hvem der kan være kontaktperson.<br />

Det vil således være en konkret vurdering,<br />

k<strong>om</strong>munen foretager i det enkelte <strong>til</strong>fælde.<br />

Det kan ikke udelukkes, at det i <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde<br />

kan være relevant, at et familiemedlem får<br />

denne rolle.<br />

Samme kontaktperson kan være <strong>til</strong>knyttet flere<br />

<strong>børn</strong> eller <strong>unge</strong> med problemer <strong>og</strong> flere forskellige<br />

familier. Det kan fx være <strong>til</strong>fældet, hvor<br />

der på grund af familiernes anden etniske baggrund<br />

end den danske kan være brug for en kontaktperson<br />

med <strong>særlig</strong> indsigt i disse forhold – fx<br />

en person, der selv har samme etniske baggrund.<br />

En sådan person med samme baggrund, <strong>og</strong> s<strong>om</strong><br />

selv er velintegreret i det danske samfund, vil<br />

gennem sit virke s<strong>om</strong> rolle-model eller forbillede<br />

kunne <strong>støtte</strong> <strong>og</strong> hjælpe familien med at ændre<br />

forholdene i hjemmet.<br />

Anbringelse uden for hjemmet,<br />

servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8<br />

301. Bestemmelsen giver hjemmel <strong>til</strong> at anbringe<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> uden for hjemmet.<br />

En anbringelse uden for hjemmet skal vurderes<br />

i sammenhæng med de øvrige foranstaltninger,<br />

s<strong>om</strong> er nævnt i servicelovens § 52, stk. 3.<br />

For at kunne opfylde formålet med anbringelsen,<br />

jf. servicelovens § 140 <strong>om</strong> udarbejdelse af en<br />

handleplan forud for anbringelsen, kan der derfor<br />

være behov for en k<strong>om</strong>bination af foranstaltninger.<br />

Der kan fx være tale <strong>om</strong>, at der iværksættes<br />

<strong>støtte</strong> over for resten af familien, så der sideløbende<br />

med anbringelsen arbejdes for en hjemgivelse<br />

af barnet eller den <strong>unge</strong>, se bl.a. pkt. 296<br />

<strong>om</strong> familiebehandling. Der kan <strong>og</strong>så være tale<br />

<strong>om</strong>, at barnet eller den <strong>unge</strong> får en kontaktperson<br />

eller personlig rådgiver, der kan bistå barnet un-

der anbringelsen <strong>og</strong> under den videre opvækst.<br />

En kontaktperson eller en personlig rådgiver kan<br />

være <strong>særlig</strong>t relevant i visse situationer, fx hvis<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> oplever et turbulent anbringelsesforløb<br />

eller i forhold <strong>til</strong> et barn eller en ung<br />

med fængselsindsatte forældre, hvor der er behov<br />

for ekstra <strong>støtte</strong> <strong>til</strong>, at kontakten <strong>til</strong> forældrene<br />

kan opretholdes. Omkring anbringelsen <strong>og</strong><br />

forholdene under anbringelsen i øvrigt henvises<br />

<strong>til</strong> kapitel 2.<br />

Praktik<strong>til</strong>bud, servicelovens § 52, stk. 3, nr. 9<br />

302. Efter bestemmelsen kan k<strong>om</strong>munen formidle<br />

et praktik<strong>til</strong>bud hos en offentlig eller privat<br />

arbejdsgiver for den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> i den forbindelse<br />

udbetale en godtgørelse <strong>til</strong> den <strong>unge</strong>. Der kan<br />

ikke udbetales <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> en arbejdsgiver. Muligheden<br />

for at udbetale en godtgørelse <strong>til</strong> den <strong>unge</strong><br />

i forbindelse med formidlingen af et praktik<strong>til</strong>bud<br />

er et led i indsatsen over for u<strong>til</strong>passede <strong>unge</strong>,<br />

idet den giver mulighed for at motivere <strong>særlig</strong>t<br />

socialt belastede <strong>unge</strong> <strong>til</strong> at lade sig integrere<br />

i det almindelige samfundsliv. Målgruppen er<br />

således socialt belastede <strong>unge</strong>, der har problemer<br />

med at begå sig i livet. Det vil i denne sammenhæng<br />

primært sige i forhold <strong>til</strong>:<br />

– At fastholde <strong>til</strong>knytningen <strong>til</strong> uddannelsessystemet<br />

– At opnå eller fastholde en <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> arbejdsmarkedet<br />

ved egen hjælp<br />

De <strong>unge</strong> er ofte præget af problemer i forhold<br />

<strong>til</strong> deres familie. Samtidig er deres kammerater<br />

ofte <strong>og</strong>så præget af samme belastninger. Tilsammen<br />

kan disse forhold medvirke <strong>til</strong> at fastlåse de<br />

<strong>unge</strong> i en uacceptabel <strong>og</strong> marginal social position.<br />

Bestemmelsen skal således <strong>og</strong>så ses i sammenhæng<br />

med muligheden for at udpege en fast<br />

kontaktperson <strong>til</strong> hele familien, jf. pkt. 300, <strong>og</strong><br />

reglen i servicelovens § 140 <strong>om</strong> udarbejdelse af<br />

handleplaner for <strong>unge</strong> under 18 år, der har begået<br />

voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet.<br />

Opretholdelse af den <strong>unge</strong>s kontakt <strong>til</strong> skolesystemet<br />

kan være et sigte i forbindelse med udbetaling<br />

af godtgørelse ved deltagelse i et praktik<strong>til</strong>bud,<br />

men behøver ikke være det. Det kan<br />

godt være et <strong>til</strong>strækkeligt formål i sig selv at<br />

<strong>støtte</strong> den <strong>unge</strong>s indtræden på arbejdsmarkedet<br />

med henblik på forbedring af den <strong>unge</strong>s sociale<br />

situation i det hele taget.<br />

Den enkelte k<strong>om</strong>mune træffer afgørelse <strong>om</strong><br />

størrelse <strong>og</strong> udbetaling af godtgørelse. Det er<br />

109<br />

ikke hensigten med godtgørelsen at <strong>til</strong>sidesætte<br />

grundprincippet <strong>om</strong> forældres forsørgelsesansvar<br />

over for <strong>unge</strong> under 18 år. Derfor er det forudsat,<br />

at godtgørelsen udgør et mindre beløb.<br />

Vejledende retningslinier for fastsættelse af<br />

godtgørelse er udarbejdet af de k<strong>om</strong>munale organisationer.<br />

Retningslinjerne findes bl.a. på<br />

KL´s hjemmeside, www.kl.dk.<br />

Bestemmelsen giver ikke hjemmel <strong>til</strong> at kræve<br />

udgiften <strong>til</strong> godtgørelsen betalt af den <strong>unge</strong>s forældre,<br />

når disse har midler her<strong>til</strong>. Godtgørelsen<br />

er skattepligtig indk<strong>om</strong>st. For <strong>unge</strong>, der har ophold<br />

på et anbringelsessted for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, vil<br />

godtgørelsen være at betragte s<strong>om</strong> indtægt ved<br />

eget arbejde. Der henvises <strong>til</strong> Socialministeriets<br />

bekendtgørelse <strong>om</strong> betaling for ophold i anbringelsessteder<br />

for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> under 18 år samt<br />

døgnophold <strong>og</strong> udslusningsophold for <strong>unge</strong> i alderen<br />

18 <strong>til</strong> <strong>og</strong> med 22 år, s<strong>om</strong> er optrykt s<strong>om</strong> bilag<br />

3 <strong>til</strong> denne vejledning. Udbetaling af godtgørelse<br />

ophører ved den <strong>unge</strong>s 18. år.<br />

Praktikophold er ikke <strong>om</strong>fattet af arbejdsskadeforsikringsloven.<br />

Det er derfor op <strong>til</strong> forældrene<br />

eller k<strong>om</strong>munen at sørge for, at der er tegnet<br />

en forsikring, der dækker barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

arbejde i virks<strong>om</strong>heden.<br />

Der er i øvrigt <strong>og</strong>så mulighed for at <strong>til</strong>byde<br />

virks<strong>om</strong>hedspraktik efter lov <strong>om</strong> aktiv beskæftigelsesindsats<br />

<strong>til</strong> den gruppe af marginaliserede<br />

<strong>unge</strong>, hvor praktikgodtgørelsen efter servicelovens<br />

§ 52 ikke er <strong>til</strong>strækkelig <strong>til</strong>, at den <strong>unge</strong><br />

k<strong>om</strong>mer på rette spor <strong>og</strong> får den fornødne <strong>til</strong>knytning<br />

<strong>til</strong> arbejdsmarkedet, se Beskæftigelsesministeriets<br />

skrivelse nr. 9709 af 20. december<br />

2004, Orientering <strong>om</strong> virks<strong>om</strong>hedspraktik <strong>til</strong><br />

<strong>særlig</strong>t udsatte <strong>unge</strong> under 18 år efter lov <strong>om</strong> en<br />

aktiv beskæftigelsesindsats.<br />

Anden hjælp <strong>og</strong> <strong>støtte</strong>,<br />

servicelovens § 52, stk. 3, nr. 10<br />

303. Ud over de foranstaltninger, der er nævnt<br />

i st. 3 nr. 1-9 er det muligt at iværksætte anden<br />

hjælp, der har <strong>til</strong> formål at yde rådgivning, behandling,<br />

praktisk eller pædag<strong>og</strong>isk <strong>støtte</strong>. Formålet<br />

med bestemmelsen er at give k<strong>om</strong>munen<br />

vide rammer i forhold <strong>til</strong> <strong>til</strong>rettelæggelsen af indsatsen,<br />

så det er muligt at etablere nye foranstaltningstyper,<br />

der ikke er taget højde for i de foregående<br />

bestemmelser. Det er en forudsætning<br />

for at anvende bestemmelsen, at betingelserne<br />

for at iværksætte foranstaltninger i servicelovens<br />

§ 52, stk. 1 er opfyldt, <strong>og</strong> at den pågældende for-

anstaltning er egnet <strong>til</strong> at løse de problems<strong>til</strong>linger,<br />

s<strong>om</strong> er afdækket i undersøgelsen efter servicelovens<br />

§ 50 <strong>og</strong> i handleplanen.<br />

Bestemmelsen dækker ikke anbringelser uden<br />

for hjemmet, men hjælpeforanstaltninger efter<br />

denne bestemmelse kan ydes i ramme, der rent<br />

fysisk er uden for hjemmet, fx i et dagbehandlings<strong>til</strong>bud.<br />

Der kan fx være tale <strong>om</strong> fysio- eller<br />

ergoterapeutisk behandling s<strong>om</strong> led i genoptræning<br />

af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> i det <strong>om</strong>fang, genoptræningen<br />

ikke kan dækkes af anden lovgivning.<br />

Økon<strong>om</strong>isk <strong>støtte</strong> i forbindelse med<br />

foranstaltninger, servicelovens § 52, stk. 4<br />

Serviceloven:<br />

§52…<br />

Stk. 4. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen kan yde<br />

økon<strong>om</strong>isk <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> udgifter i forbindelse<br />

med foranstaltninger efter stk. 3, <strong>og</strong> yde<br />

økon<strong>om</strong>isk <strong>støtte</strong>, hvis <strong>støtte</strong>n erstatter en<br />

ellers mere indgribende <strong>og</strong> <strong>om</strong>fattende foranstaltning<br />

efter stk. 3. Støtten kan ydes,<br />

når forældremyndighedsindehaveren ikke<br />

selv har midler der<strong>til</strong>.<br />

Stk. 5…<br />

304. Servicelovens § 52, stk. 4, giver adgang<br />

<strong>til</strong> at yde forældremyndighedsindehaveren økon<strong>om</strong>isk<br />

<strong>støtte</strong> i en række forskellige situationer.<br />

Servicelovens § 52, stk. 4, giver både mulighed<br />

for at dække udgifter, der er en direkte følge<br />

af en foranstaltning efter servicelovens § 52, stk.<br />

3, udgifter, der er en del af foranstaltningen samt<br />

udgifter, der er en mere indirekte følge af en foranstaltning.<br />

Udgifterne <strong>til</strong> selve foranstaltningerne<br />

afholdes af k<strong>om</strong>munen efter reglen i servicelovens<br />

§ 173. Forældrene kan have udgifter s<strong>om</strong><br />

følge af foranstaltningen, s<strong>om</strong> de ikke selv har<br />

råd <strong>til</strong> at afholde, <strong>og</strong> det er derfor muligt at yde<br />

<strong>støtte</strong> <strong>til</strong> disse udgifter efter servicelovens § 52,<br />

stk. 4. Der kan eksempelvis være tale <strong>om</strong> dækning<br />

af udgifter <strong>til</strong> fx fritidsaktiviteter, efterskoleophold<br />

m.v., der indgår s<strong>om</strong> en del af indsatsen.<br />

Der kan desuden være tale <strong>om</strong> <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> tabt<br />

arbejdsfortjeneste s<strong>om</strong> følge af familiebehandling<br />

iværksat efter nr. 3 <strong>og</strong> 4, hvis forældrene på<br />

grund af deres deltagelse i familiebehandlingen i<br />

en kortere, afgrænset periode ikke kan varetage<br />

110<br />

deres arbejde. I det <strong>om</strong>fang <strong>til</strong>skuddet skal dække<br />

udgifter, s<strong>om</strong> familien <strong>og</strong>så ville have haft,<br />

uanset <strong>om</strong> de skulle deltage i familiebehandling,<br />

er <strong>til</strong>skuddet skattepligtigt.<br />

Servicelovens § 52, stk. 4, giver <strong>og</strong>så mulighed<br />

for at dække udgifter, der mere indirekte følger<br />

af en iværksat foranstaltning. Det betyder fx,<br />

at der vil kunne ydes <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> udgifter <strong>til</strong> fx<br />

transport af barnet eller den <strong>unge</strong> i forbindelse<br />

med, at et barn eller en ung, der er anbragt uden<br />

for hjemmet, har behov for at vedligeholde kontakten<br />

<strong>til</strong> en eller flere personer fra netværket. Se<br />

<strong>om</strong> transport <strong>til</strong> møder i k<strong>om</strong>munen eller på anbringelsesstedet,<br />

pkt. 101.<br />

Økon<strong>om</strong>isk <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> efterskoleophold,<br />

servicelovens § 52, stk. 4<br />

305. I forhold <strong>til</strong> efterskoleophold skal der gøres<br />

særskilt opmærks<strong>om</strong> på, at bestemmelsen i<br />

servicelovens § 52, stk. 4, <strong>og</strong>så giver mulighed<br />

for at yde hjælp <strong>til</strong> dækning af forældrenes udgifter<br />

ved barnets eller den <strong>unge</strong>s kost- eller efterskoleophold,<br />

uden at der skal ske en egentlig anbringelse<br />

af barnet eller den <strong>unge</strong> uden for hjemmet.<br />

Et efterskoleophold kan i n<strong>og</strong>le <strong>til</strong>fælde<br />

være <strong>til</strong>strækkeligt <strong>til</strong> at dække behovet for <strong>særlig</strong><br />

<strong>støtte</strong> hos både <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med funktionsnedsættelser<br />

<strong>og</strong> med sociale problemer.<br />

Bestemmelsen i servicelovens § 52, stk. 4, vil<br />

derfor kunne anvendes i en række <strong>til</strong>fælde, hvor<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> har et <strong>særlig</strong>t behov for<br />

<strong>støtte</strong>, jf. servicelovens § 52, stk. 1, men hvor<br />

barnets eller den <strong>unge</strong>s problemer er mindre alvorlige<br />

end det, der danner grundlag for en anbringelse<br />

uden for hjemmet. Bestemmelsen kan<br />

ikke anvendes i de <strong>til</strong>fælde, hvor barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s behov er af en karakter, hvor der er<br />

grundlag for en anbringelse. Afgrænsningen må<br />

bero på, <strong>om</strong> der er behov for den opfølgning <strong>og</strong><br />

her<strong>til</strong> hørende beslutningsk<strong>om</strong>petence for k<strong>om</strong>munen,<br />

s<strong>om</strong> følger af en afgørelse <strong>om</strong> anbringelse.<br />

Bestemmelserne er udtryk for et ønske <strong>om</strong> at<br />

forbeholde anbringelsesbegrebet for de situationer,<br />

hvor der er behov for de k<strong>om</strong>munale forpligtelser,<br />

s<strong>om</strong> følger af en anbringelse.<br />

Der vil <strong>og</strong>så være <strong>til</strong>fælde, hvor der er behov<br />

for, at et ophold på en kost- eller efterskole sker<br />

s<strong>om</strong> led i en anbringelse uden for hjemmet efter<br />

servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8. Om opholdet på<br />

en kost- eller efterskole skal ske s<strong>om</strong> en anbringelse<br />

efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8, eller

<strong>om</strong> der alene skal ydes økon<strong>om</strong>isk <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> opholdet<br />

efter servicelovens § 52, stk. 4, må bero<br />

på, <strong>om</strong> der er behov for den opfølgning <strong>og</strong> her<strong>til</strong><br />

hørende beslutningsk<strong>om</strong>petence for k<strong>om</strong>munen,<br />

s<strong>om</strong> følger af en afgørelse <strong>om</strong> anbringelse uden<br />

for hjemmet.<br />

For at kunne yde <strong>støtte</strong> efter den sociale lovgivning<br />

<strong>til</strong> et kost- eller efterskoleophold skal<br />

kriteriet i servicelovens § 52, stk. 1, være opfyldt.<br />

Det vil sige, at barnet eller den <strong>unge</strong> skal<br />

have behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>. De økon<strong>om</strong>iske forhold<br />

hos de biol<strong>og</strong>iske forældre eller prisen på et<br />

kostskoleophold er altså ikke i sig selv et <strong>til</strong>strækkeligt<br />

grundlag for, at en foranstaltning<br />

sættes i værk med økon<strong>om</strong>isk <strong>støtte</strong> fra de sociale<br />

myndigheders side.<br />

Om muligheden for at yde <strong>børn</strong>e<strong>til</strong>skud m.v.<br />

under opholdet henvises <strong>til</strong> Ministeriet for Familie<br />

<strong>og</strong> Forbrugeranliggenders vejledning nr. 54<br />

af 17. juni 2002 <strong>om</strong> <strong>børn</strong>e<strong>til</strong>skud <strong>og</strong> forskudsvis<br />

udbetaling af <strong>børn</strong>ebidrag.<br />

Lovgivningen s<strong>til</strong>ler ikke krav <strong>om</strong>, at der skal<br />

foreligge en generel godkendelse af stedet for, at<br />

der kan ydes <strong>til</strong>skud efter denne bestemmelse.<br />

Det er derfor k<strong>om</strong>munen, der konkret må vurdere,<br />

<strong>om</strong> man finder, at den givne kost- eller efterskole<br />

kan opfylde de behov, der er hos barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> for <strong>støtte</strong>.<br />

Økon<strong>om</strong>isk <strong>støtte</strong>, der erstatter foranstaltninger,<br />

servicelovens § 52, stk. 4<br />

306. Servicelovens § 52, stk. 4, giver ligeledes<br />

mulighed for, at der kan ydes økon<strong>om</strong>isk <strong>støtte</strong>,<br />

hvis den økon<strong>om</strong>iske <strong>støtte</strong> erstatter en ellers<br />

mere indgribende <strong>og</strong> <strong>om</strong>fattende foranstaltning<br />

efter servicelovens § 52, stk. 3. Dermed dækkes<br />

fx de situationer, hvor man i forbindelse med familierådslagning,<br />

indgåelse af familiekontrakter<br />

<strong>og</strong> lignende aftaler en bestemt indsats, s<strong>om</strong> forældremyndighedsindehaveren<br />

har vanskeligheder<br />

med at afholde udgifterne <strong>til</strong>. Det kan eksempelvis<br />

være en aftale <strong>om</strong> at sørge for rent tøj <strong>til</strong><br />

barnet, s<strong>om</strong> forældremyndighedsindehaveren<br />

ikke kan gennemføre uden hjælp. I stedet for at<br />

yde praktisk bistand i hjemmet kan det være<br />

både bedre <strong>og</strong> billigere fx at yde økon<strong>om</strong>isk <strong>støtte</strong><br />

<strong>til</strong> en vaskemaskine.<br />

Hvad kan der ikke ydes økon<strong>om</strong>isk <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> efter<br />

servicelovens § 52, stk. 4<br />

307. Generelt skal det fastslås, at bestemmelsen<br />

ikke giver mulighed for i al almindelighed at<br />

111<br />

yde økon<strong>om</strong>isk <strong>støtte</strong> eller forsørgelse <strong>til</strong> <strong>børn</strong>efamilier.<br />

De almindelige kriterier for hjælp efter<br />

servicelovens § 52 skal være opfyldt, dvs. at<br />

<strong>støtte</strong>n skal være af væsentlig betydning af hensyn<br />

<strong>til</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s <strong>særlig</strong>e behov for<br />

<strong>støtte</strong>, jf. servicelovens § 52, stk.1. Samtidig skal<br />

de oplysninger <strong>og</strong> faglige overvejelser, der fremk<strong>om</strong>mer<br />

ved servicelovens § 50 undersøgelsen,<br />

være styrende for indsatsen. Økon<strong>om</strong>isk <strong>støtte</strong><br />

efter servicelovens § 52, stk. 3, kan således alene<br />

gives i forbindelse med de mål <strong>og</strong> faglige beslutninger,<br />

der i øvrigt findes for indsatsen i handleplanen<br />

efter servicelovens § 140.<br />

Derudover skal det understreges, at sektoransvarlighedsprincippet<br />

er gældende. Det betyder<br />

eksempelvis, at det er skolemyndighederne, s<strong>om</strong><br />

er ansvarlige for <strong>til</strong>tag i skoleregi <strong>og</strong> for at sikre,<br />

at der er de nødvendige undervisnings<strong>til</strong>bud <strong>til</strong><br />

alle <strong>børn</strong> uanset deres individuelle vanskeligheder.<br />

servicelovens § 52, stk. 4, kan derfor ikke<br />

anvendes <strong>til</strong> at yde <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> pædag<strong>og</strong>iske eller<br />

uddannelsesmæssige formål i skoleregi. Eksempelvis<br />

vil servicelovens § 52, stk. 4, ikke kunne<br />

anvendes <strong>til</strong> at afholde udgifter <strong>til</strong> en <strong>støtte</strong>pædag<strong>og</strong><br />

eller <strong>støtte</strong>lærer i forbindelse med barnets<br />

deltagelse i folkeskolens undervisning.<br />

Servicelovens § 52, stk. 4, dækker heller ikke<br />

hjælp <strong>til</strong> betaling af dag<strong>til</strong>bud efter serviceloven,<br />

da dette afgøres efter Ministeriet for Familie- <strong>og</strong><br />

Forbrugeranliggenders bekendtgørelse nr. 1114<br />

af 6. november 2006 <strong>om</strong> k<strong>om</strong>munens <strong>til</strong>skud <strong>til</strong><br />

brug for dag<strong>til</strong>bud <strong>til</strong> <strong>børn</strong>, forældrenes egenbetaling<br />

<strong>og</strong> friplads<strong>til</strong>skud m.v. Følger der i forbindelse<br />

med beslutningen <strong>om</strong>, at barnet skal søge<br />

et dag<strong>til</strong>bud, eventuelt andre udgifter for forældrene,<br />

vil der d<strong>og</strong> kunne ydes hjælp efter servicelovens<br />

§ 52, stk. 4, <strong>til</strong> disse. Endelig skal det<br />

nævnes, at bestemmelsen ikke giver hjemmel <strong>til</strong><br />

at afholde udgifter i forbindelse med <strong>støtte</strong>personer<br />

i dag<strong>til</strong>bud eller lignende, da denne form for<br />

<strong>støtte</strong> må etableres inden for rammerne af det pågældende<br />

dag<strong>til</strong>bud. Udgifterne her<strong>til</strong> afholdes<br />

s<strong>om</strong> driftsudgift (100 pct. k<strong>om</strong>munal udgift) for<br />

dag<strong>til</strong>bud under k<strong>om</strong>munerne.<br />

Økon<strong>om</strong>isk <strong>støtte</strong> efter servicelovens § 52, stk. 4<br />

er trangsbestemt<br />

308. Økon<strong>om</strong>isk <strong>støtte</strong> efter servicelovens<br />

§ 52, stk. 4, er trangsbestemt. Det betyder, at der<br />

kan ydes økon<strong>om</strong>isk <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> forældremyndighedsindehaveren<br />

i det <strong>om</strong>fang, denne ikke selv<br />

har midler <strong>til</strong> afholdelse af udgifterne. Det afgø-

ende for bedømmelsen af trangen vil være, <strong>om</strong><br />

udgiften vil bringe et i øvrigt rimeligt budget ud<br />

af balance, men det er i øvrigt op <strong>til</strong> k<strong>om</strong>munen<br />

at fastlægge, hvordan beregningen skal foretages.<br />

Hvis familiens økon<strong>om</strong>i er meget anstrengt,<br />

kan der <strong>og</strong>så ydes hjælp <strong>til</strong> mindre udgifter.<br />

Økon<strong>om</strong>isk <strong>støtte</strong> for at undgå en anbringelse,<br />

fremme en hjemgivelse eller <strong>støtte</strong> en stabil<br />

kontakt, servicelovens § 52, stk. 5<br />

Serviceloven:<br />

§52…<br />

Stk. 5. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen kan yde<br />

økon<strong>om</strong>isk <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> udgifter, der bevirker,<br />

at en anbringelse uden for hjemmet kan<br />

undgås, at en hjemgivelse kan fremskyndes,<br />

eller at <strong>støtte</strong>n i væsentlig grad kan bidrage<br />

<strong>til</strong> en stabil kontakt mellem forældre<br />

<strong>og</strong> <strong>børn</strong> under et eller flere <strong>børn</strong>s anbringelse<br />

uden for hjemmet.<br />

309. Bestemmelsen giver mulighed for at yde<br />

økon<strong>om</strong>isk bistand s<strong>om</strong> en formålsbestemt foranstaltning<br />

for at undgå barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

anbringelse eller fremme en hjemgivelse eller<br />

<strong>støtte</strong> en stabil kontakt mellem forældre <strong>og</strong> <strong>børn</strong><br />

under en anbringelse uden for hjemmet. Hjælp i<br />

medfør af servicelovens § 52, stk. 5, er ikke<br />

trangsbestemt. Det betyder, at den økon<strong>om</strong>iske<br />

<strong>støtte</strong> ikke må afhænge af forældrenes økon<strong>om</strong>i,<br />

men alene af formålet med <strong>støtte</strong>n.<br />

Når <strong>støtte</strong>n ydes for at undgå en anbringelse eller<br />

for at fremme en hjemgivelse, er det en forudsætning,<br />

at der er en klar sammenhæng mellem<br />

ydelsen af økon<strong>om</strong>isk <strong>støtte</strong> <strong>og</strong> muligheden for<br />

at undgå anbringelse eller fremme hjemgivelse,<br />

<strong>og</strong> det skal fremgå af sagsfrems<strong>til</strong>lingen, s<strong>om</strong><br />

den fremgår i undersøgelsen efter servicelovens<br />

§ 50 <strong>og</strong> handleplanen efter servicelovens § 140.<br />

Det er derfor af væsentlig betydning, at <strong>støtte</strong>n<br />

indgår s<strong>om</strong> et led i en samlet løsning af familiens<br />

problemer, <strong>og</strong> at <strong>støtte</strong>n <strong>til</strong>sigter at sætte familien<br />

i stand <strong>til</strong> selv at klare sine vanskeligheder. Bestemmelsen<br />

giver ikke mulighed for at yde en familie<br />

hjælp <strong>til</strong> løbende forsørgelsesudgifter.<br />

S<strong>om</strong> eksempler på bestemmelsens anvendelsesmuligheder<br />

kan nævnes hjælp <strong>til</strong> bedre bolig, fx<br />

hjælp <strong>til</strong> istandsættelse, flytning <strong>og</strong> indskud, sa-<br />

112<br />

nering af gæld, kortvarig betaling af husleje eller<br />

betaling af mindre anskaffelser.<br />

Bestemmelsen giver ligeledes mulighed for at<br />

yde hjælp <strong>til</strong> udgifter i forbindelse med forældremyndighedsindehaverens<br />

samvær med barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> under anbringelsen for at <strong>støtte</strong> en<br />

stabil kontakt mellem forældre <strong>og</strong> <strong>børn</strong>. I disse<br />

situationer er det en forudsætning, at der er klar<br />

sammenhæng mellem ydelsen af økon<strong>om</strong>isk<br />

<strong>støtte</strong> <strong>og</strong> formålet at <strong>støtte</strong> en stabil kontakt mellem<br />

forældre <strong>og</strong> <strong>børn</strong>. Bestemmelsen giver således<br />

ikke generel mulighed for at yde <strong>til</strong>skud <strong>til</strong><br />

fødselsdags- <strong>og</strong> julegaver. Eksempelvis kan bestemmelsen<br />

anvendes <strong>til</strong> at yde hjælp <strong>til</strong> forældrenes<br />

transportudgifter i forbindelse med samvær<br />

eller <strong>til</strong> specielle udgifter, der er nødvendige<br />

for, at et fysisk eller psykisk handicappet barn<br />

kan besøge forældrene i hjemmet. Der kan fx<br />

ydes <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> udgifter <strong>til</strong> <strong>særlig</strong> indretning eller<br />

udstyr i hjemmet, s<strong>om</strong> er nødvendigt for, at barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> kan besøge forældrene i hjemmet.<br />

Den økon<strong>om</strong>iske <strong>støtte</strong> er skattefri<br />

310. De beløb, der ydes <strong>til</strong> forældremyndighedsindehaveren<br />

efter servicelovens § 52, stk. 4 <strong>og</strong> 5,<br />

er skattefri for denne, jf. Ligningslovens § 9, stk.<br />

7.<br />

Serviceloven:<br />

Samtykke <strong>til</strong> anbringelsen<br />

§ 53. Samtykke fra forældremyndighedens<br />

indehaver <strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt<br />

15 år, <strong>til</strong> en afgørelse efter § 52, stk. 3, nr.<br />

8, skal <strong>om</strong>fatte formålet med anbringelsen,<br />

jf. § 140, stk. 5, 1. pkt.<br />

311. Det er fastsat i servicelovens § 53, at samtykket<br />

fra forældremyndighedsindehaveren <strong>og</strong><br />

den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år, <strong>til</strong> en anbringelse<br />

uden for hjemmet skal <strong>om</strong>fatte formålet med anbringelsen.<br />

Servicelovens § 53 henviser <strong>til</strong> bestemmelsen i<br />

servicelovens § 140 <strong>om</strong> udarbejdelsen af handleplaner<br />

for barnets eller den <strong>unge</strong>s ophold uden<br />

for hjemmet, se pkt. 271-286. K<strong>om</strong>munen skal<br />

efter servicelovens § 140 udarbejde en handleplan<br />

inden anbringelsen. Handleplanen skal beskrive<br />

formålet med anbringelsen samt ops<strong>til</strong>le

mål <strong>og</strong> delmål for indsatsen. Med henvisningen<br />

<strong>til</strong> bestemmelsen i servicelovens § 140 ops<strong>til</strong>les<br />

der kvalitative krav <strong>til</strong> det samtykke, der skal<br />

foreligge forud for en anbringelse på frivilligt<br />

grundlag. Det er således handleplanens beskrivelse<br />

af formålet, dvs. hvad der kan opnås med<br />

en anbringelse, <strong>og</strong> hvad der skal ske undervejs,<br />

der danner grundlag for afgivelsen af samtykket<br />

fra forældremyndighedsindehaveren <strong>og</strong> <strong>til</strong>lige<br />

fra den <strong>unge</strong>, når denne er fyldt 15 år.<br />

S<strong>om</strong> nævnt under pkt. 275 ff. er det væsentligt,<br />

at handleplanen på forståelig måde angiver n<strong>og</strong>le<br />

tydelige rammer for indsatsen i form af ops<strong>til</strong>lede<br />

mål <strong>og</strong> delmål. På den måde fremstår handleplanen<br />

s<strong>om</strong> et rimeligt bedømmelsesgrundlag<br />

for, hvad formålet med anbringelsen er, således<br />

at det samtykke, der gives <strong>til</strong> en anbringelse, kan<br />

karakteriseres s<strong>om</strong> et informeret samtykke.<br />

Der s<strong>til</strong>les ikke krav <strong>om</strong> samtykke <strong>til</strong> samtlige<br />

elementer i handleplanen. Det bør d<strong>og</strong> indgå s<strong>om</strong><br />

en vigtig del af sagsbehandlingen forud for en<br />

anbringelse, at forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> får en grundig orientering<br />

<strong>om</strong> alle de elementer, der indgår i handleplanen.<br />

Når der henvises <strong>til</strong> handleplanen, <strong>og</strong> der dermed<br />

ops<strong>til</strong>les kvalitative krav <strong>til</strong> samtykket er det<br />

hensigten, at forældremyndighedsindehaveren i<br />

højere grad vil føle sig forpligtet af sit samtykke,<br />

fordi der er en fælles forståelse for formålet med<br />

anbringelsen. Med sin accept af formålet med<br />

anbringelsen er det endvidere formodningen, at<br />

forældremyndighedsindehaveren vil acceptere at<br />

indgå i et konstruktivt samarbejde med k<strong>om</strong>munen<br />

<strong>om</strong> at få det bedste ud af anbringelsen <strong>til</strong><br />

gavn for barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> familien i øvrigt.<br />

Hvis forældremyndighedsindehaveren eller den<br />

<strong>unge</strong> over 15 år har givet samtykke <strong>til</strong> anbringelsen,<br />

men ikke er enig i, hvad formålet er med anbringelsen,<br />

vil det ikke på denne baggrund kunne<br />

betragtes s<strong>om</strong> et samtykke efter servicelovens<br />

§ 53, hvorfor en anbringelse i et sådant <strong>til</strong>fælde<br />

må vurderes efter reglerne <strong>om</strong> anbringelse uden<br />

samtykke, jf. servicelovens § 58, stk. 1 <strong>og</strong> stk. 3.<br />

Den situation kan fx opstå, hvis forældremyndighedsindehaveren<br />

mener, at formålet med anbringelsen<br />

er at give en ung behandling for psykiske<br />

problemer, hvorimod k<strong>om</strong>munen mener, at<br />

formålet er, at give den <strong>unge</strong> tydelige voksne,<br />

s<strong>om</strong> kan være med <strong>til</strong> at forbedre adfærden hos<br />

den <strong>unge</strong>. Her kan der være enighed, <strong>om</strong> at den<br />

113<br />

<strong>unge</strong> skal anbringes, men ikke hvad formålet<br />

skal være. Formålet med anbringelsen har stor<br />

betydning for indholdet af handleplanen, <strong>og</strong> det<br />

er derfor hensigtsmæssigt, at k<strong>om</strong>munen forsøger<br />

at få en fælles forståelse med forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong> <strong>om</strong>, hvad formålet<br />

med anbringelsen er.<br />

Der er ikke ops<strong>til</strong>let formelle krav <strong>til</strong> afgivelsen<br />

af samtykket, men det må anses for formålstjenligt,<br />

at samtykket afgives skriftligt, så der ikke<br />

senere opstår tvivlsspørgsmål. Den praktiske<br />

fremgangsmåde kan i øvrigt fastlægges af k<strong>om</strong>munen.<br />

Særligt <strong>om</strong> fælles forældremyndighed<br />

312. Det er forældremyndighedsindehaveren,<br />

der skal give samtykke <strong>til</strong> anbringelsen, jf. servicelovens<br />

§ 52, stk.1. Reglerne <strong>om</strong> fælles forældremyndighed<br />

indebærer, at det er hyppigt forek<strong>om</strong>mende,<br />

at forældre, der ikke lever sammen,<br />

har fælles forældremyndighed over deres fælles<br />

<strong>børn</strong>. I sådanne <strong>til</strong>fælde skal begge forældre give<br />

samtykke. Dette gælder uanset, <strong>om</strong> barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> bor fast hos den ene af forældrene.<br />

Hvis forholdene hos den af forældrene, s<strong>om</strong> barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> bor hos, er af en sådan karakter,<br />

at det er påkrævet, at barnet eller den <strong>unge</strong><br />

ikke bliver boende der, skal k<strong>om</strong>munen i samarbejde<br />

med forældrene undersøge, hvor barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> kan bo. Da den anden af forældrene<br />

har del i forældremyndigheden <strong>og</strong> dermed har<br />

pligt <strong>til</strong> at drage <strong>om</strong>sorg for barnet eller den <strong>unge</strong>,<br />

skal k<strong>om</strong>munen undersøge, <strong>om</strong> barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> nu kan få ophold hos den anden af forældrene.<br />

Hvis forældrene kan blive enige <strong>om</strong> dette, er der<br />

ikke grundlag for at iværksætte foranstaltninger<br />

i form af en anbringelse uden for hjemmet.<br />

I <strong>til</strong>fælde hvor den af forældrene, s<strong>om</strong> barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> bor hos, ønsker, at barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> skal anbringes uden for hjemmet <strong>og</strong> ikke bo<br />

hos den anden af forældrene, der er inds<strong>til</strong>let på<br />

at have barnet eller den <strong>unge</strong> boende, må den anden<br />

forælder kræve, at den fælles forældremyndighed<br />

bringes <strong>til</strong> ophør <strong>og</strong>, at forældremyndigheden<br />

bliver overdraget <strong>til</strong> denne, jf. reglerne<br />

her<strong>om</strong> i loven <strong>om</strong> forældremyndighed <strong>og</strong> samvær.<br />

Ønsker den anden af forældrene ikke at benytte<br />

sig af sin adgang <strong>til</strong> at kræve den fælles forældremyndighed<br />

bragt <strong>til</strong> ophør, må der iværksættes<br />

foranstaltninger over for dem begge.<br />

K<strong>om</strong>munen kan ikke træffe afgørelse <strong>om</strong>, at bar-

net eller den <strong>unge</strong> skal anbringes hos den anden<br />

forælder, der har del i forældremyndigheden.<br />

Er forholdene hos den af forældrene, s<strong>om</strong> barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> bor hos, sådan, at der er åbenbar<br />

risiko for, at barnets eller den <strong>unge</strong>s sundhed eller<br />

udvikling lider alvorlig skade, hvis barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> bliver boende hos denne, kan en anbringelse<br />

af et barn eller en ung uden for hjemmet<br />

uden samtykke efter servicelovens § 58 kun<br />

ske i forhold <strong>til</strong> begge forældre, der har del i forældremyndigheden.<br />

En afgørelse truffet af <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget er således ugyldig, hvis afgørelsen<br />

alene er truffet over for den ene indehaver<br />

af forældremyndigheden.<br />

Hvis den anden af forældrene har gode forhold,<br />

<strong>og</strong> er denne inds<strong>til</strong>let på at have barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> boende, vil der normalt ikke være grundlag<br />

for at iværksætte en tvangsmæssig foranstaltning.<br />

Er den af forældrene, s<strong>om</strong> barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> bor hos, enig i, at barnet eller den <strong>unge</strong> kan<br />

bo hos den anden, kan barnet eller den <strong>unge</strong> blot<br />

flytte, hvilket medfører, at k<strong>om</strong>munen i almindelighed<br />

ikke behøver at iværksætte foranstaltninger<br />

for barnet eller den <strong>unge</strong>. Ønsker den af forældrene,<br />

s<strong>om</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> bor hos,<br />

imidlertid ikke at give slip på barnet eller den <strong>unge</strong>,<br />

mens den anden af forældrene ønsker at have<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> boende, kan denne anlægge<br />

sag <strong>om</strong> at få forældremyndigheden alene. Er der<br />

behov for at få barnet eller den <strong>unge</strong> flyttet hurtigt,<br />

kan der træffes en midlertidig afgørelse <strong>om</strong><br />

forældremyndigheden efter reglerne i loven <strong>om</strong><br />

forældremyndighed <strong>og</strong> samvær. Henvendelse<br />

her<strong>om</strong> skal ske <strong>til</strong> statsforvaltningen.<br />

Hvis situationen er sådan, at der er behov for øjeblikkelig<br />

indgriben, fx i <strong>til</strong>fælde af akut <strong>om</strong>sorgssvigt,<br />

kan det være nødvendigt at gribe <strong>til</strong><br />

en foreløbig afgørelse efter servicelovens § 75.<br />

En sådan afgørelse har virkning over for begge<br />

forældre, der har del i forældremyndigheden, <strong>og</strong><br />

begge forældre skal derfor inden 24 timer efter<br />

afgørelsen have skriftlig besked <strong>om</strong> beslutningen<br />

<strong>og</strong> <strong>til</strong>bud <strong>om</strong> advokatbistand, jf. servicelovens<br />

§ 75, stk. 2. I forbindelse med en sådan<br />

foreløbig afgørelse kan det forek<strong>om</strong>me, at der<br />

ikke har været den nødvendige tid <strong>til</strong> at kontakte<br />

den anden af forældrene. Det kan derfor forek<strong>om</strong>me,<br />

at der træffes afgørelse <strong>om</strong> en sådan<br />

tvangsmæssig foranstaltning over for denne,<br />

uanset <strong>om</strong> denne er egnet <strong>og</strong> villig <strong>til</strong> at have barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> boende.<br />

114<br />

Viser det sig at være <strong>til</strong>fældet, kan den foreløbige<br />

afgørelse imidlertid ophæves, således at barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> kan hjemgives. Det sker ved,<br />

at forældrene bliver enige <strong>om</strong>, at barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> flytter over <strong>til</strong> den anden af forældrene, eller<br />

at forældremyndigheden - eventuelt ved en<br />

midlertidig afgørelse - <strong>til</strong>lægges denne alene.<br />

Ophold uden for hjemmet for <strong>unge</strong> forældre<br />

under 18 år<br />

313. Hvis en ung under 18 år, der selv har et<br />

barn, anbringes uden for hjemmet sammen med<br />

barnet, betragtes opholdet s<strong>om</strong> en foranstaltning<br />

for den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> barnet under ét. Der skal således<br />

ikke træffes en særskilt afgørelse vedrørende<br />

barnet, så længe barnet opholder sig sammen<br />

med den, der har forældremyndigheden. Samtykke<br />

<strong>til</strong> anbringelsen skal i denne situation foreligge<br />

både fra den <strong>unge</strong> over 15 år <strong>og</strong> dennes forældremyndighedsindehaver.<br />

D<strong>om</strong>fældte<br />

314. Der kan ske overførsel af d<strong>om</strong>fældte <strong>til</strong> behandlingsinstitutioner<br />

på <strong>børn</strong>e<strong>om</strong>rådet, jf. Justitsministeriets<br />

bekendtgørelse nr. 571 af 5. juli<br />

2002 <strong>og</strong> cirkulære nr. 94 af 16. maj 2001 <strong>om</strong> anbringelse<br />

af dømte i institution m.v. uden for<br />

fængsel eller arresthus efter straffuldbyrdelseslovens<br />

§ 78. Det er en forudsætning for anvendelsen<br />

af servicelovens regler <strong>om</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>,<br />

at den d<strong>om</strong>fældte er under 18 år ved visitationen.<br />

Støtteperson <strong>til</strong> forældre i forbindelse med<br />

barnets eller den <strong>unge</strong>s anbringelse uden for<br />

hjemmet<br />

Serviceloven:<br />

§ 54. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal <strong>til</strong>byde<br />

forældremyndighedsindehaveren en<br />

<strong>støtte</strong>person i forbindelse med barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s anbringelse uden for hjemmet,<br />

jf. § 52, stk. 3, nr. 8, <strong>og</strong> §§ 58 <strong>og</strong> 60.<br />

315. K<strong>om</strong>munen skal <strong>til</strong>byde forældremyndighedsindehaverne<br />

en <strong>støtte</strong>person i forbindelse<br />

med barnets eller den <strong>unge</strong>s anbringelse uden for<br />

hjemmet. Det er i den forbindelse <strong>og</strong>så væsentligt,<br />

at være opmærks<strong>om</strong> på de forældre, s<strong>om</strong><br />

pga. af handicap, fx udviklingshæmmede foræl-

dre, der har et <strong>særlig</strong>t behov for <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> at kunne<br />

udfylde deres forældrerolle under anbringelsen.<br />

K<strong>om</strong>munens <strong>til</strong>bud gælder, uanset <strong>om</strong> barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> er anbragt med eller uden samtykke.<br />

Det er forældremyndighedsindehaverens opholdsk<strong>om</strong>mune,<br />

der skal bevillige <strong>støtte</strong>personen<br />

<strong>og</strong> dække udgifterne, der er forbundet dermed.<br />

Det er <strong>støtte</strong>personens opgave at lytte <strong>og</strong><br />

være der for at <strong>støtte</strong> forældrene. En <strong>støtte</strong>person<br />

<strong>til</strong> forældrene kan være med <strong>til</strong> at dække de behov,<br />

s<strong>om</strong> forældrene har under barnets anbringelse<br />

<strong>og</strong> kan dermed <strong>og</strong>så være med <strong>til</strong> at styrke<br />

forældrenes samarbejde <strong>og</strong> involvering i arbejdet<br />

<strong>om</strong>kring barnet. Det styrkede forældresamarbejde<br />

kan medføre en større gensidig respekt,<br />

mellem på den ene side k<strong>om</strong>munen <strong>og</strong> anbringelsesstedet<br />

<strong>og</strong> på den anden side forældrene,<br />

der kan medføre, at k<strong>om</strong>munen <strong>og</strong> anbringelsesstedet<br />

i højere grad forventes at respektere, at<br />

forældrene forsat er forældre, <strong>og</strong> hvor forældrene<br />

i højere grad oplever, at de fortsat har betydning<br />

for <strong>børn</strong>ene <strong>og</strong>så under anbringelsen.<br />

Støttepersonen skal give forældrene modspil,<br />

hjælpe med udredning af spørgsmål i forhold <strong>til</strong><br />

den måde det offentlige system f<strong>unge</strong>rer på,<br />

hjælpe med forberedelse <strong>og</strong> evaluering af møder<br />

<strong>og</strong> hjælpe med at læse <strong>og</strong> forstå skriftligt materiale<br />

<strong>om</strong>kring anbringelsen. Det er vigtigt, af hensyn<br />

<strong>til</strong> forældrene, at <strong>støtte</strong>ordningen gøres så<br />

fleksibel s<strong>om</strong> mulig. Støttepersonen varetager<br />

d<strong>og</strong> ikke opgaver af behandlingsmæssig karakter<br />

– fx i forhold <strong>til</strong> forældrenes misbrug, psykiske<br />

problemer m.v. Støttepersonen kan medvirke <strong>til</strong>,<br />

at forældrene <strong>støtte</strong>s <strong>til</strong> at blive afklaret i forhold<br />

<strong>til</strong> anbringelsen, <strong>og</strong> at forældrene under anbringelsen<br />

hjælpes <strong>til</strong> at forbedre forældreskabet,<br />

herunder fastholde kontakten <strong>til</strong> barnet. I forhold<br />

<strong>til</strong> kontakten <strong>til</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> kan <strong>støtte</strong>personen<br />

supplere k<strong>om</strong>munens indsats for at<br />

fremme kontakten efter servicelovens § 71. For<br />

forældrene kan anbringelsesforløbet derved blive<br />

mindre smertefuldt, <strong>og</strong> barnet kan opleve en<br />

mindre grad af splittelse mellem forældrene <strong>og</strong><br />

anbringelsesstedet, fordi forældrene har et sted<br />

at gøre af deres følelser <strong>og</strong> frustrationer i forhold<br />

<strong>til</strong> anbringelsesstedet, systemet <strong>og</strong> dem sig selv.<br />

Herudover kan en <strong>støtte</strong>person bidrage <strong>til</strong> at <strong>støtte</strong><br />

forældrene på en række andre punkter, fx i at<br />

løse de problemer, der har været medvirkende<br />

115<br />

<strong>til</strong>, at barnet eller den <strong>unge</strong> måtte anbringes uden<br />

for hjemmet.<br />

Støttepersonen <strong>til</strong>deles i forbindelse med anbringelsen,<br />

det vil sige fra det tidspunkt, hvor en anbringelse<br />

af barnet indgår s<strong>om</strong> et konkret element<br />

i de foreslåede foranstaltninger. Støttepersonen<br />

kan fortsætte i en kortere periode efter<br />

hjemgivelsen. Støttepersonen skal være et <strong>til</strong>bud<br />

under selve anbringelsen.<br />

Da det er vigtigt,<br />

– at det er et <strong>til</strong>bud, s<strong>om</strong> forældrene <strong>til</strong> anbragte<br />

<strong>børn</strong> frit kan vælge,<br />

– at forældre selv kan vælge den konkrete <strong>støtte</strong>person,<br />

– at <strong>støtte</strong>personen er uafhængig af forvaltningen,<br />

– at <strong>støtte</strong>personen er fleksibel<br />

– at <strong>støtte</strong>personen har en vidensmæssig <strong>og</strong> personlig<br />

baggrund i forhold <strong>til</strong> de krav, der bør<br />

s<strong>til</strong>les <strong>til</strong> en <strong>støtte</strong>person,<br />

vil det være hensigtsmæssigt, at k<strong>om</strong>munen udarbejder<br />

en liste over »kvalificerede <strong>støtte</strong>personer«,<br />

s<strong>om</strong> forældrene kan vælge ud fra. Dette afskærer<br />

d<strong>og</strong> ikke familien fra selv at fremk<strong>om</strong>me<br />

med forslag <strong>til</strong> en egnet person. K<strong>om</strong>munen skal<br />

foretage en konkret vurdering af, <strong>om</strong> den foreslåede<br />

person er egnet s<strong>om</strong> <strong>støtte</strong>person. Det er således<br />

ikke tanken, at nære familiemedlemmer eller<br />

andre fra forældrenes nære personlige netværk<br />

udpeges s<strong>om</strong> <strong>støtte</strong>person. Ordningen,<br />

hvorefter forældrene <strong>til</strong>deles en <strong>støtte</strong>person, er<br />

uafhængig af forældrenes eventuelle advokatbistand.<br />

K<strong>om</strong>munen fastsætter tidsforbruget for<br />

<strong>støtte</strong>personen <strong>og</strong> kan i den forbindelse vurdere<br />

forældrenes behov, herunder deres udbytte af<br />

<strong>støtte</strong>n, <strong>og</strong> hvornår i anbringelsesforløbet <strong>støtte</strong>n<br />

ydes.<br />

Det er ikke meningen med ordningen, at en <strong>støtte</strong>person<br />

skal træde i stedet for en eventuel bisidder.<br />

Forældrene kan ud over <strong>støtte</strong>personen <strong>og</strong>så<br />

have en bisidder, <strong>og</strong> myndighederne kan således<br />

ikke afvise bisidderdeltagelse med henvisning <strong>til</strong><br />

<strong>støtte</strong>personordningen. Der ydes d<strong>og</strong> ikke betaling<br />

<strong>til</strong> en bisidder.<br />

K<strong>om</strong>munens afgørelse i forbindelse med forældrenes<br />

eventuelle valg af en <strong>støtte</strong>person, der<br />

ikke er opført på listen, kan indbringes for det sociale<br />

nævn, liges<strong>om</strong> forældrene kan indbringe<br />

spørgsmålet <strong>om</strong> <strong>støtte</strong>ns <strong>om</strong>fang, jf. klagereglerne<br />

i kap. 24.

Servicelovens § 56<br />

Serviceloven:<br />

§56. Afgørelser efter § 52, stk. 3, nr. 1,<br />

6 <strong>og</strong> 7, jf. § 52, stk. 1, kan træffes, selv <strong>om</strong><br />

forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker<br />

foranstaltningen iværksat, når det må<br />

anses for at være af væsentlig betydning af<br />

hensyn <strong>til</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s <strong>særlig</strong>e<br />

behov for <strong>støtte</strong>, <strong>og</strong> når formålet med foranstaltningen<br />

skønnes at kunne opnås uanset<br />

det manglende samtykke. Afgørelse<br />

her<strong>om</strong> skal træffes i et møde i det personsagsudvalg,<br />

der efter § 17 i lov <strong>om</strong> retssikkerhed<br />

<strong>og</strong> administration på det sociale<br />

<strong>om</strong>råde varetager det pågældende sags<strong>om</strong>råde.<br />

I k<strong>om</strong>muner med magistratsordning<br />

træffes afgørelsen af vedk<strong>om</strong>mende<br />

magistratsmedlem.<br />

316. Servicelovens § 56 giver mulighed for at<br />

træffe afgørelse <strong>om</strong> foranstaltninger i form af<br />

ydelse af konsulentbistand m.v., udpegning af en<br />

personlig rådgiver <strong>og</strong> udpegning af en fast kontaktperson,<br />

selv <strong>om</strong> forældremyndighedsindehaveren<br />

ikke ønsker foranstaltningen iværksat. Afgørelse<br />

her<strong>om</strong> skal træffes i det udvalg, der efter<br />

§ 17 i lov <strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration på<br />

det sociale <strong>om</strong>råde varetager det pågældende<br />

sags<strong>om</strong>råde. I k<strong>om</strong>muner med magistratsordning<br />

træffes afgørelsen af vedk<strong>om</strong>mende magistratsmedlem.<br />

Bestemmelsen kan kun anvendes, når det kan anses<br />

for formålstjenligt at iværksætte en foranstaltning<br />

på trods af modstanden fra forældremyndighedsindehaveren.<br />

Der skal foreligge forhold,<br />

der sandsynliggør, at der vil kunne opnås et<br />

positivt resultat af foranstaltningen trods den udviste<br />

modstand. Herudover skal betingelsen i<br />

servicelovens § 52, stk. 1, <strong>om</strong>, at foranstaltningen<br />

skal være af væsentlig betydning af hensyn<br />

<strong>til</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s <strong>særlig</strong>e behov for <strong>støtte</strong>,<br />

være opfyldt.<br />

Foranstaltningen kan i princippet iværksættes<br />

uanset barnets eller den <strong>unge</strong>s modstand, men i<br />

forhold <strong>til</strong> større <strong>børn</strong> vil det normalt ikke være<br />

hensigtsmæssigt at træffe beslutning, hvis de<br />

modsætter sig <strong>støtte</strong>n.<br />

En afgørelse efter denne bestemmelse vil ikke<br />

kunne gennemtvinges, hvis indehaveren af for-<br />

116<br />

ældremyndigheden modsætter sig foranstaltningen.<br />

Delegationsforbud<br />

317. En afgørelse efter servicelovens § 56 skal<br />

træffes i et møde i det udvalg, der efter § 17 i lov<br />

<strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration på det sociale<br />

<strong>om</strong>råde varetager det pågældende sags<strong>om</strong>råde.<br />

I magistratsk<strong>om</strong>muner træffes afgørelsen af<br />

vedk<strong>om</strong>mende magistratsmedlem. Kravet <strong>om</strong>, at<br />

afgørelsen skal træffes i et møde (af vedk<strong>om</strong>mende<br />

magistratsmedlem) betyder, at der i disse<br />

sager er et forbud mod at delegere afgørelserne<br />

<strong>til</strong> forvaltningen.<br />

Ophør af foranstaltninger, servicelovens § 68<br />

318. Efter servicelovens § 68, stk. 1, skal foranstaltninger<br />

efter servicelovens §§ 52, 56, 58 <strong>og</strong><br />

60 ophøre, når formålet er nået, eller når de ikke<br />

opfylder deres formål under hensyn <strong>til</strong> barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s <strong>særlig</strong>e behov, eller når den <strong>unge</strong><br />

fylder 18 år.<br />

Bestemmelsen i servicelovens § 68, stk. 1, er en<br />

lovfæstelse af det grundlæggende princip, at en<br />

hjælpeforanstaltning skal ophøre, når der ikke<br />

længere er behov for den, eller når den ikke længere<br />

gør gavn. Heri ligger <strong>og</strong>så et krav <strong>om</strong>, at<br />

k<strong>om</strong>munen af egen drift løbende skal vurdere,<br />

<strong>om</strong> foranstaltningen fortsat opfylder sit formål.<br />

Det kan bl.a. ske i forbindelse med, at k<strong>om</strong>munen<br />

skal vurdere, <strong>om</strong> der er behov for en revision<br />

af handleplanen, jf. servicelovens § 70. Se her<strong>om</strong><br />

pkt. 319.<br />

I forhold <strong>til</strong> ophør af anbringelser har k<strong>om</strong>munen<br />

en række <strong>særlig</strong>e forpligtigelser i forhold <strong>til</strong> at<br />

sikre en planlagt hjemgivelse, se her<strong>om</strong> pkt. 496<br />

ff.<br />

Opfølgning på foranstaltninger<br />

Serviceloven:<br />

§70. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal senest<br />

tre måneder efter, at der er iværksat en foranstaltning<br />

over for barnet eller den <strong>unge</strong>,<br />

vurdere, <strong>om</strong> indsatsen skal ændres, <strong>og</strong> <strong>om</strong><br />

handleplanen, jf. § 140, skal revideres.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal herefter med<br />

højst 12 måneders mellemrum foretage en<br />

sådan vurdering. Ved anbringelse uden for

hjemmet skal vurderingen ske på baggrund<br />

af det løbende <strong>til</strong>syn med barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> på anbringelsesstedet, jf. § 148, stk. 1,<br />

<strong>og</strong> efter kontakt med forældremyndighedsindehaveren.<br />

Vurderingen skal <strong>om</strong>fatte såvel<br />

de dele af handleplanen<strong>og</strong> indsatsen,<br />

s<strong>om</strong> retter sig mod barnet eller den <strong>unge</strong>,<br />

s<strong>om</strong> de dele, der <strong>om</strong>handler indsatsen over<br />

for familien. Afgørelse <strong>om</strong> revision af<br />

handleplanen træffes så vidt muligt med<br />

samtykke fra forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år.<br />

Stk. 2. Er der udarbejdet en særskilt plan<br />

for <strong>støtte</strong>n <strong>til</strong> forældrene efter § 140, stk. 7,<br />

skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen <strong>til</strong>byde at revidere<br />

denne plan, når der er behov for det.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal senest tre måneder<br />

efter, at barnet eller den <strong>unge</strong> har fået<br />

ophold uden for hjemmet, <strong>til</strong>byde en revision<br />

af planen. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal<br />

herefter med højst 12 måneders mellemrum<br />

foretage en vurdering af, <strong>om</strong> der er behov<br />

for at <strong>til</strong>byde en revision af planen.<br />

319. Når der er iværksat foranstaltninger efter<br />

servicelovens § 52, stk. 3, 4 eller 5 over for et<br />

barn eller en ung eller dennes familie, er det vigtigt,<br />

at k<strong>om</strong>munen løbende følger op på foranstaltningen.<br />

En god løbende opfølgning kan således<br />

sikre, at foranstaltningen hele tiden <strong>til</strong>godeser<br />

barnets eller den <strong>unge</strong>s behov <strong>og</strong> fortsat bidrager<br />

<strong>til</strong> at nå de mål, der er ops<strong>til</strong>let i den enkelte<br />

sag, samt at foranstaltningen ikke løber<br />

længere, end formålet <strong>til</strong>siger. Servicelovens<br />

§ 70 ops<strong>til</strong>ler en række minimumskrav <strong>til</strong> denne<br />

opfølgning.<br />

Opfølgning tre måneder efter iværksættelse af en<br />

foranstaltning<br />

320. Servicelovens § 70, stk. 1, giver k<strong>om</strong>munen<br />

pligt <strong>til</strong> at vurdere, <strong>om</strong> indsatsen skal ændres, <strong>og</strong><br />

<strong>om</strong> handleplanen skal revideres, tre måneder efter,<br />

at der er iværksat en foranstaltning over for<br />

barnet eller den <strong>unge</strong>.<br />

Iværksættelsen af en foranstaltning kan betyde<br />

en radikal ændring af barnets eller den <strong>unge</strong>s <strong>til</strong>værelse.<br />

Derfor kan der allerede kort tid efter<br />

iværksættelsen af en foranstaltning vise sig nye<br />

eller ændrede behov, s<strong>om</strong> betyder, at indsatsen<br />

skal ændres. Der kan fx være tale <strong>om</strong>, at man på<br />

anbringelsesstedet opdager, at barnet eller den<br />

117<br />

<strong>unge</strong> har været udsat for seksuelle overgreb <strong>og</strong><br />

ikke kun <strong>om</strong>sorgssvigt, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen troede,<br />

hvilket kan betyde, at der er behov for psykol<strong>og</strong>hjælp<br />

<strong>til</strong> barnet eller den <strong>unge</strong>.<br />

Der kan vise sig forhold eller situationer, s<strong>om</strong><br />

man ikke fra starten var opmærks<strong>om</strong> på, der giver<br />

behov for, at k<strong>om</strong>munen foretager en nærmere<br />

<strong>til</strong>rettelæggelse <strong>og</strong> koordinering af indsatsen.<br />

Det kan eksempelvis være muligt at beskrive<br />

<strong>særlig</strong>e forhold vedrørende indsatsen, s<strong>om</strong> i den<br />

oprindelige handleplan kun er beskrevet i hovedlinjer,<br />

fordi de voksne <strong>om</strong>kring barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> efterfølgende har opnået en større viden.<br />

I forhold <strong>til</strong> anbringelsessager skal revisionen tre<br />

måneder efter iværksættelsen af en foranstaltning<br />

derudover ses i sammenhæng med, at risikoen<br />

for, at en anbringelse bryder sammen, er<br />

højst i den første tid efter etableringen af en anbringelse.<br />

Derfor kan der specielt i denne periode<br />

opstå behov for <strong>særlig</strong>e initiativer for at forebygge<br />

sammenbrud. I anbringelsessager er det<br />

derfor vigtigt, at k<strong>om</strong>munen, i forbindelse med<br />

revisionen efter tre måneder, er opmærks<strong>om</strong> på,<br />

<strong>om</strong> der er tegn på, at anbringelsen kunne bryde<br />

sammen. K<strong>om</strong>munen kan fx være <strong>særlig</strong>t opmærks<strong>om</strong><br />

på forældrenes <strong>og</strong> den <strong>unge</strong>s <strong>til</strong>fredshed<br />

med anbringelsen <strong>og</strong> evt. <strong>støtte</strong> dem i overgangsfasen,<br />

<strong>og</strong> på <strong>om</strong> der er behov for <strong>særlig</strong>e<br />

<strong>til</strong>tag, supervision, rådgivning eller lignende, for<br />

at anbringelsesstedet kan håndtere barnet eller<br />

den <strong>unge</strong>.<br />

Opfølgning med højst 12 måneders mellemrum<br />

321. Efter de første 3 måneder af forløbet, skal<br />

k<strong>om</strong>munen med højst 12 måneders mellemrum<br />

vurdere, <strong>om</strong> indsatsen skal ændres, <strong>og</strong> <strong>om</strong> handleplanen<br />

skal revideres. Det betyder, at k<strong>om</strong>munen<br />

s<strong>om</strong> minimum skal vurdere en sag, hvor der<br />

er truffet afgørelse <strong>om</strong> foranstaltninger efter servicelovens<br />

§ 52, stk. 3, 4 eller 5, én gang årligt,<br />

men k<strong>om</strong>munen er i alle <strong>til</strong>fælde forpligtigede <strong>til</strong><br />

at lave den opfølgning, s<strong>om</strong> er nødvendig i den<br />

enkelte sag. I n<strong>og</strong>le sager vil det være nødvendigt<br />

med en hyppigere opfølgning, <strong>og</strong> k<strong>om</strong>munen<br />

skal her sørge for en hyppigere opfølgning,<br />

der kan ske i form af samtaler med de involverede<br />

parter eller, hvis det skønnes nødvendigt undersøgelser<br />

af barnet eller den <strong>unge</strong>.<br />

Indholdet i den løbende opfølgning<br />

322. Bestemmelsen i servicelovens § 70, stk. 1,<br />

betyder, at k<strong>om</strong>munen for det første skal vurde

e, <strong>om</strong> indsatsen skal ændres, dvs. <strong>om</strong> indsatsen<br />

bidrager <strong>til</strong> at nå de mål, der er ops<strong>til</strong>let i handleplanen,<br />

<strong>og</strong> <strong>om</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> profiterer af<br />

indsatsen.<br />

For det andet skal k<strong>om</strong>munen vurdere, <strong>om</strong> handleplanen<br />

skal revideres. Der kan fx være <strong>til</strong>fælde,<br />

hvor der ikke er behov for en revision af handleplanen,<br />

men alene behov for justeringer i indsatsen.<br />

Fx vil en indsats i form af en kontaktperson,<br />

der ikke f<strong>unge</strong>rer optimalt på grund af relationen<br />

mellem den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> den pågældende kontaktperson,<br />

kunne justeres, ved at der findes en ny<br />

kontaktperson. Et andet eksempel kan være en<br />

anbringelsessag, hvor der er opstået problemer,<br />

s<strong>om</strong> kan løses ved, at anbringelsesstedet modtager<br />

den nødvendige supervision. Omvendt vil<br />

der normalt skulle foretages en revision af handleplanen,<br />

hvis der skal ske ændringer i barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s behandling, eller hvis der skal<br />

foretages nærmere undersøgelser af barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s forhold eller lignende. I sådanne <strong>til</strong>fælde<br />

er der ikke nødvendigvis behov for ændringer<br />

i handleplanen, men kun de nævnte justeringer<br />

i indsatsen.<br />

Opfølgningen skal ikke alene <strong>om</strong>fatte indsatsen<br />

over for barnet eller den <strong>unge</strong>, men <strong>og</strong>så den indsats<br />

s<strong>om</strong> ydes over for familien. Indsatsen kan<br />

enten være beskrevet nærmere i forældrenes<br />

egen handleplan eller i barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

handleplan, jf. 140. Det betyder, at k<strong>om</strong>munen<br />

skal vurdere, <strong>om</strong> der skal ske ændringer i den<br />

evt. <strong>støtte</strong>, der er iværksat for forældrene under<br />

barnets eller den <strong>unge</strong>s ophold uden for hjemmet.<br />

Det gælder uanset, <strong>om</strong> der er udarbejdet en<br />

særskilt plan for <strong>støtte</strong>n <strong>til</strong> familien, eller <strong>om</strong><br />

<strong>støtte</strong>n alene fremgår af barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

handleplan.<br />

Proceskrav i forbindelse med den løbende<br />

opfølgning<br />

Servicelovens:<br />

§70. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal senest<br />

tre måneder efter, at der er iværksat en foranstaltning<br />

over for barnet eller den <strong>unge</strong>,<br />

vurdere, <strong>om</strong> indsatsen skal ændres, <strong>og</strong> <strong>om</strong><br />

handleplanen, jf. § 140, skal revideres.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal herefter med<br />

højst 12 måneders mellemrum foretage en<br />

sådan vurdering. Ved anbringelse uden for<br />

hjemmet skal vurderingen ske på bag-<br />

118<br />

grund af det løbende <strong>til</strong>syn med barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> på anbringelsesstedet, jf. § 148,<br />

stk. 1 <strong>og</strong> efter kontakt med forældremyndighedsindehaveren.<br />

Vurderingen skal <strong>om</strong>fatte<br />

såvel de dele af handleplanen <strong>og</strong> indsatsen,<br />

s<strong>om</strong> retter sig mod barnet eller den<br />

<strong>unge</strong>, s<strong>om</strong> de dele, der <strong>om</strong>handler indsatsen<br />

over for familien. Afgørelse <strong>om</strong> revision af<br />

handleplanen træffes så vidt muligt med<br />

samtykke fra forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år.<br />

323. Ved anbringelse uden for hjemmet skal vurderingen<br />

af, <strong>om</strong> handleplanen skal revideres ske<br />

på baggrund af det løbende <strong>til</strong>syn <strong>og</strong> samtalen<br />

med barnet eller den <strong>unge</strong> på anbringelsesstedet,<br />

jf. servicelovens § 148, <strong>og</strong> efter kontakt med forældremyndighedsindehaveren.<br />

Opfølgningen<br />

kan dermed bygge direkte på sagsbehandlerens<br />

eget indtryk <strong>og</strong> samtale med barnet eller den <strong>unge</strong>,<br />

i stedet for alene at bygge på indhentede udtalelser.<br />

Indhentede udtalelser kan d<strong>og</strong> samtidig<br />

spille en vigtig rolle i opfølgningen. Normalt vil<br />

det være relevant at inddrage anbringelsesstedets<br />

iagttagelser <strong>og</strong> vurderinger af barnets eller den<br />

<strong>unge</strong>s forhold.<br />

Hvis der er behov for at revidere handleplanen,<br />

træffes afgørelsen <strong>om</strong> revision af handleplanen<br />

så vidt muligt med samtykke forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år.<br />

Der kan være <strong>til</strong>fælde, hvor forældrenes samtykke<br />

<strong>til</strong> revision af handleplanen ikke kan opnås –<br />

<strong>og</strong> her kan k<strong>om</strong>munen trods det manglende samtykke<br />

revidere handleplanen, men forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong> bør så vidt muligt<br />

inddrages i revisionen af handleplanen. Dermed<br />

er det <strong>og</strong>så muligt i disse sager at <strong>til</strong>godese<br />

et barns eller en ungs behov for en ny handleplan.<br />

I forbindelse med opfølgningen på både anbringelser<br />

<strong>og</strong> andre foranstaltninger er det vigtigt, at<br />

man kan se k<strong>om</strong>munens tidligere overvejelser i<br />

en sag, derfor er det vigtigt, at journalarkene løbende<br />

opdateres med k<strong>om</strong>munens overvejelser i<br />

forbindelse med opfølgningen af sagen. Det skal<br />

være sådan, at andre myndigheder eller sagsbehandlere<br />

senere skal kunne tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> sagen.

Kapitel 13<br />

Foranstaltninger m.v. der kan gennemføres<br />

tvangsmæssigt<br />

324. I dette kapitel beskrives de <strong>særlig</strong>e betingelser<br />

for en tvangsmæssig foranstaltning, i de <strong>til</strong>fælde<br />

hvor der ikke kan opnås samtykke fra indehaveren<br />

af forældremyndigheden eller den <strong>unge</strong>,<br />

der er fyldt 15 år, <strong>til</strong> den påtænkte foranstaltning.<br />

Endvidere beskrives fremgangsmåden ved<br />

foranstaltningen m.v. der gennemføres tvangsmæssigt.<br />

I kapitlet beskrives <strong>og</strong>så reglerne for<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets genbehandling af sagen.<br />

Dernæst beskrives reglerne for forældremyndighedsindehaverens<br />

ret <strong>til</strong> at udtale sig i sagen <strong>og</strong><br />

ret <strong>til</strong> at gøre sig bekendt med sagens akter inden<br />

afgørelsen træffes samt reglerne <strong>om</strong> advokatbistand.<br />

Endvidere beskrives de <strong>særlig</strong>e regler der<br />

gælder, når k<strong>om</strong>munen forelægger en sag <strong>om</strong> en<br />

tvangsmæssig foranstaltning for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>udvalget,<br />

herunder de elementer der s<strong>om</strong> minimum<br />

skal indgå i inds<strong>til</strong>lingen. Endelig beskrives<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets k<strong>om</strong>petence i sager<br />

<strong>om</strong> tvangsmæssige foranstaltninger, herunder de<br />

enkelte medlemmers opgaver.<br />

Afgørelser der træffes af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget<br />

Serviceloven:<br />

§ 76. Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget træffer i et<br />

møde afgørelse <strong>om</strong><br />

1) gennemførelse af undersøgelse efter<br />

§51,<br />

2) anbringelse uden for hjemmet efter<br />

§58,<br />

3) opretholdelse af en anbringelse i op <strong>til</strong><br />

6 måneder efter § 60,<br />

4) opretholdelse af anbringelse efter<br />

§62,<br />

5) gennemførelse af lægelig undersøgelse<br />

eller behandling efter § 63,<br />

6) godkendelse af foreløbig afgørelse efter<br />

§ 75, stk. 3,<br />

7) ændring af anbringelsessted efter<br />

§ 69, stk. 4 eller 5, jf. § 58,<br />

8) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter<br />

§ 71, stk. 3,<br />

119<br />

9) flytning eller hjemtagelse efter § 78,<br />

stk. 4, <strong>og</strong><br />

10) brev- <strong>og</strong> telefonkontrol efter § 123, stk.<br />

2, <strong>og</strong><br />

11) anbefaling <strong>til</strong> Ankestyrelsen af adoption<br />

uden samtykke, jf. adoptionsloven.<br />

Stk. 2-6. …<br />

325. S<strong>om</strong> beskrevet i kapitel 12 er det ved iværksættelse<br />

af en foranstaltning, herunder en anbringelse<br />

uden for hjemmet, vigtigt, at der sker en<br />

grundig orientering <strong>og</strong> inddragelse af forældrene<br />

<strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong>. Det er vigtigt, at familien<br />

får en reel mulighed for at tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>,<br />

<strong>om</strong> de vil give samtykke <strong>til</strong> den påtænkte foranstaltning.<br />

Det kan være nødvendigt med en længerevarende<br />

dial<strong>og</strong> <strong>og</strong> et længerevarende samarbejde<br />

for at sikre familiens medvirken <strong>til</strong> foranstaltningen,<br />

så barnet eller den <strong>unge</strong> får størst<br />

muligt udbytte af indsatsen. Hvis der på trods af<br />

dial<strong>og</strong>en ikke kan opnås samtykke fra indehaveren<br />

af forældremyndigheden eller den <strong>unge</strong>, der<br />

er fyldt 15 år, <strong>til</strong> den påtænkte foranstaltning,<br />

kan den kun gennemføres, hvis de <strong>særlig</strong>e betingelser<br />

for en tvangsmæssig foranstaltning er opfyldt.<br />

Afgørelser <strong>om</strong> tvangsmæssig gennemførelse af<br />

foranstaltninger ophører, når den <strong>unge</strong> fylder 18<br />

år.<br />

Nedenfor beskrives de foranstaltninger, der kan<br />

gennemføres tvangsmæssigt, jf. servicelovens<br />

§74.<br />

Undersøgelse uden samtykke<br />

Serviceloven:<br />

§51. Når det må anses for nødvendigt<br />

for at afgøre, <strong>om</strong> der er åbenbar risiko for<br />

alvorlig skade på et barns eller en ungs<br />

sundhed eller udvikling, kan <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>,<br />

der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføreundersøgelsen<br />

under ophold på en institution<br />

eller indlæggelse på sygehus, herunder<br />

psykiatrisk afdeling. En sådan undersøgelse<br />

skal være afsluttet inden 2 måne-

der efter <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets afgørelse.<br />

Stk. 2. …<br />

326. I de <strong>til</strong>fælde, hvor forældremyndighedens<br />

indehaver <strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år, modsætter<br />

sig en undersøgelse, <strong>og</strong> hvor forholdene<br />

tegner sig så alvorlige, at en undersøgelse må anses<br />

for nødvendig for at afgøre, <strong>om</strong> der er åbenbar<br />

risiko for alvorlig skade på barnets eller den<br />

<strong>unge</strong>s sundhed eller udvikling, kan <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalget efter servicelovens § 51 beslutte<br />

at gennemføre en undersøgelse ved at indlægge<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> på sygehus eller ved at placere<br />

det på en institution.<br />

Hvis der skal træffes beslutning <strong>om</strong> lægelig undersøgelse<br />

<strong>og</strong> behandling uden, at der foreligger<br />

samtykke fra forældremyndighedsindehaveren<br />

finder servicelovens § 63 anvendelse. Se pkt.<br />

329. servicelovens § 51 tager alene sigte på de<br />

situationer, hvor det er nødvendigt at få afklaret<br />

<strong>om</strong>, der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et<br />

barns sundhed eller udvikling. Bestemmelsen<br />

finder ikke anvendelse i de situationer, hvor<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen allerede har <strong>til</strong>strækkelige<br />

oplysninger <strong>til</strong> at vurdere <strong>om</strong>, der er grundlag for<br />

en anbringelse. Efter bestemmelsen kan undersøgelsen<br />

ske under ophold på institution eller<br />

ved indlæggelse på sygehus, såvel på s<strong>om</strong>atisk<br />

s<strong>om</strong> på psykiatrisk afdeling. I sidstnævnte situation<br />

forudsættes undersøgelsen at skulle ske på<br />

en <strong>børn</strong>e- eller ungd<strong>om</strong>spsykiatrisk afdeling.<br />

Indlæggelse <strong>til</strong> undersøgelse på sygehus forudsætter<br />

<strong>til</strong>slutning fra afdelingens overlæge. Kravet<br />

<strong>om</strong> <strong>til</strong>slutning fra den behandlende overlæge<br />

fremgår ikke direkte af bestemmelsen, men en<br />

sådan <strong>til</strong>slutning må i almindelighed skulle foreligge<br />

forud for en indlæggelse.<br />

Børn er ifølge lov <strong>om</strong> tvang i psykiatrien <strong>til</strong>lagt<br />

selvstændige rettigheder. Modsætter et barn eller<br />

en ung, der er <strong>om</strong>fattet af denne lovs <strong>særlig</strong>e retssikkerhedsgarantier,<br />

sig en indlæggelse på psykiatrisk<br />

afdeling, må k<strong>om</strong>munen følge den fremgangsmåde,<br />

der er fastsat i lov <strong>om</strong> tvang i psykiatrien.<br />

Undersøgelse under ophold på institution eller<br />

indlæggelse på sygehus<br />

327. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen har mulighed for at<br />

lade undersøgelsen af barnet eller den <strong>unge</strong> ske<br />

ambulant eller ved døgnindlæggelse, således at<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> må opholde sig på sygehu-<br />

120<br />

set eller institutionen, ind<strong>til</strong> undersøgelsen er <strong>til</strong>endebragt.<br />

Det skal fremgå af inds<strong>til</strong>lingen <strong>til</strong><br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>udvalget, hvordan undersøgelsen<br />

skal foregå. Forholdene i det enkelte <strong>til</strong>fælde <strong>og</strong><br />

især forældremyndighedens indehavers holdning<br />

<strong>og</strong> inds<strong>til</strong>ling er afgørende for, hvilken<br />

fremgangsmåde der kan vælges i den konkrete<br />

situation. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen bør vælge den<br />

mest skåns<strong>om</strong>me måde <strong>til</strong> at få gennemført undersøgelsen.<br />

Viser forældremyndighedsindehaverens<br />

inds<strong>til</strong>ling, at det vil være forsvarligt at<br />

gennemføre undersøgelsen ambulant, bør denne<br />

mulighed vælges, da en ambulant undersøgelse<br />

må anses for at være mest skåns<strong>om</strong> for barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> familien.<br />

En undersøgelse efter servicelovens § 51 er ikke<br />

en anbringelse uden for hjemmet. Der kan derfor<br />

ikke i forbindelse med en undersøgelse træffes<br />

afgørelse efter servicelovens § 71 <strong>om</strong> samvær <strong>og</strong><br />

kontakt. Samværet <strong>og</strong> kontakten mellem forældrene<br />

<strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> i undersøgelsesfasen<br />

kan alene reguleres ud fra undersøgelsesstedets<br />

almindelige besøgsregler eller ud fra anstaltsbetragtninger.<br />

Hvis undersøgelsen foregår<br />

på en institution, vil der være mulighed for at afslå<br />

forældrenes besøg, hvis det i den konkrete situation<br />

vurderes s<strong>om</strong> bedst for barnet eller den<br />

<strong>unge</strong>. Det kan fx være i <strong>til</strong>fælde af, at forældrene<br />

møder påvirkede op eller er meget ophidsede.<br />

Af hensyn <strong>til</strong> familien <strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> er<br />

der i servicelovens § 51 fastsat en frist for undersøgelsens<br />

maksimale varighed. Undersøgelsen<br />

skal således være afsluttet inden 2 måneder regnet<br />

fra <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets afgørelse <strong>om</strong><br />

gennemførelsen af undersøgelsen.<br />

Når undersøgelsen er afsluttet, dvs. når barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s <strong>til</strong>stedeværelse på institutionen<br />

eller sygehuset ikke længere er nødvendig for at<br />

sikre undersøgelsens gennemførelse, skal barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> hjem <strong>til</strong> forældrene. Bestemmelsen<br />

giver således ikke adgang <strong>til</strong> at beholde barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> på undersøgelsesstedet, mens<br />

k<strong>om</strong>munen udarbejder sin redegørelse <strong>om</strong> undersøgelsens<br />

resultater. Hvis det på baggrund af<br />

undersøgelsen vurderes, at der er grundlag for en<br />

øjeblikkelig anbringelse, kan formanden for<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget træffe en midlertidig afgørelse<br />

<strong>om</strong> anbringelse uden for hjemmet.<br />

I de <strong>til</strong>fælde, hvor Ankestyrelsen efter servicelovens<br />

§ 168 giver en anke over en afgørelse <strong>om</strong><br />

gennemførelse af en tvangsmæssig undersøgelse<br />

opsættende virkning, løber 2-måneders fristen

fra Ankestyrelsens afgørelse <strong>om</strong> gennemførelse<br />

af undersøgelsen.<br />

Er behovet for at kunne iværksætte en undersøgelse<br />

så akut, at der må handles hurtigt af hensyn<br />

<strong>til</strong> barnet eller den <strong>unge</strong>, kan afgørelsen <strong>om</strong><br />

iværksættelse af en tvangsmæssig undersøgelse<br />

træffes efter reglerne <strong>om</strong> foreløbige afgørelser,<br />

jf. servicelovens § 51, stk. 2. I dette <strong>til</strong>fælde regnes<br />

2 måneders fristen fra formandens afgørelse.<br />

Undersøgelse eller behandling uden samtykke<br />

Serviceloven:<br />

§ 63. Hvis forældremyndighedsinde haveren<br />

undlader at lade et barn eller en ung<br />

undersøge eller behandle for en livstruende<br />

sygd<strong>om</strong> eller en sygd<strong>om</strong>, der udsætter<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> for betydelig <strong>og</strong> varigt<br />

nedsat funktionsevne, kan <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalget træffe afgørelse <strong>om</strong> at gennemføre<br />

undersøgelsen eller behandlingen.<br />

Stk. 2…<br />

328. I de <strong>til</strong>fælde, hvor der udelukkende er behov<br />

for at sikre, at der foretages en lægelig undersøgelse<br />

eller behandling af barnet eller den <strong>unge</strong>, er<br />

det ikke nødvendigt at foretage en anbringelse af<br />

barnet eller den <strong>unge</strong>. Der vil efter bestemmelsen<br />

være mulighed for at lade behandlingen foregå<br />

ambulant, således at barnet eller den <strong>unge</strong> i øvrigt<br />

har ophold i hjemmet. En afgørelse <strong>om</strong> lægelig<br />

behandling indebærer, at barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> i fornødent <strong>om</strong>fang kan indlægges under<br />

behandlingen. Afgørelsen vil <strong>og</strong>så kunne <strong>om</strong>fatte<br />

<strong>til</strong>fælde, hvor der er tale <strong>om</strong> flere på hinanden<br />

følgende behandlinger med kort tidsinterval, <strong>og</strong><br />

hvor barnet eller den <strong>unge</strong> i de mellemliggende<br />

perioder kan opholde sig i hjemmet. Her vil afgørelsen<br />

kunne træffes således, at den dækker<br />

det samlede behandlingsforløb. K<strong>om</strong>munalbestyrelsens<br />

inds<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget<br />

skal være baseret på, hvad der er den mindst indgribende,<br />

formålstjenlige foranstaltning, da en<br />

foranstaltning efter servicelovens § 63, bør være<br />

så skåns<strong>om</strong> s<strong>om</strong> mulig.<br />

121<br />

Betingelserne for at iværksætte en lægelig<br />

undersøgelse eller behandling<br />

329. Anvendelsen af servicelovens § 63 forudsætter<br />

liges<strong>om</strong> ved indlæggelse på sygehus <strong>til</strong><br />

undersøgelse efter servicelovens § 51, at der<br />

foreligger <strong>til</strong>slutning fra den behandlende overlæge.<br />

Det bør endvidere oplyses fra sygehus eller<br />

behandlende læge, hvilken behandling barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> har behov for, <strong>og</strong> hvilke konsekvenser<br />

det vil få, hvis denne behandling undlades.<br />

Det må i øvrigt formodes, at initiativet <strong>til</strong> en afgørelse<br />

efter servicelovens § 63 oftest vil udgå<br />

fra lægelig side, eksempelvis i forbindelse med<br />

et behov for blodtransfusion i <strong>til</strong>slutning <strong>til</strong> anden<br />

behandling, s<strong>om</strong> forældremyndighedens indehaver<br />

ikke modsætter sig.<br />

Bestemmelsen giver kun adgang <strong>til</strong> at træffe afgørelse<br />

<strong>om</strong> lægelig undersøgelse eller behandling,<br />

hvis der foreligger en livstruende sygd<strong>om</strong><br />

eller en sygd<strong>om</strong>, der udsætter barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> for betydelig <strong>og</strong> varig nedsat funktionsevne.<br />

Afgørelsen heraf vil i høj grad bero på den<br />

lægelige vurdering i hvert enkelt <strong>til</strong>fælde. Afgrænsningen<br />

af lidelser, der medfører betydelig<br />

<strong>og</strong> varigt nedsat funktionsevne, kan være vanskelig.<br />

Der bør imidlertid lægges vægt på, at der<br />

<strong>og</strong>så ved risiko for betydelig <strong>og</strong> varigt nedsat<br />

funktionsevne foreligger en situation, hvor forældremyndighedens<br />

indehavers ret <strong>til</strong> at træffe<br />

beslutning <strong>om</strong> undersøgelse eller behandling må<br />

vige <strong>til</strong> fordel for barnets eller den <strong>unge</strong>s behov<br />

for nødvendig lægebehandling.<br />

En undersøgelse eller behandling efter servicelovens<br />

§ 63 er ikke en anbringelse uden for hjemmet.<br />

Der kan derfor ikke i forbindelse med en<br />

undersøgelse eller behandling træffes afgørelse<br />

<strong>om</strong> samvær <strong>og</strong> kontakt, jf. servicelovens § 71,<br />

men sygehuset eller det <strong>børn</strong>epsykiatriske sygehus<br />

eller andre steder, hvor barnet eller den <strong>unge</strong><br />

opholder sig i forbindelse med undersøgelsen eller<br />

behandlingen kan begrænse forældremyndighedens<br />

indehavers adgang ud fra anstaltsbetragtninger<br />

se pkt. 327.<br />

Barnets eller den <strong>unge</strong>s s<strong>til</strong>ling<br />

330. Bestemmelsen i servicelovens § 63 angår<br />

alene adgangen <strong>til</strong> at <strong>til</strong>sidesætte modstand fra<br />

indehaveren af forældremyndigheden. Hvis barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> modsætter sig behandlingen,<br />

må det afgøres ud fra de retningslinier, der i øvrigt<br />

gælder <strong>om</strong> lægelig behandling imod patien-

tens ønske, <strong>om</strong> behandlingen kan eller bør gennemføres,<br />

jf. lov <strong>om</strong> patienters retss<strong>til</strong>ling.<br />

I forhold <strong>til</strong> behandling på psykiatrisk afdeling<br />

gælder reglerne i lov <strong>om</strong> tvang i psykiatrien. De<br />

selvstændige rettigheder, der efter disse to love<br />

er <strong>til</strong>lagt barnet eller den <strong>unge</strong>, kan ikke <strong>til</strong>sidesættes<br />

ved en beslutning efter servicelovens<br />

§ 63. Derfor må barnets eller den <strong>unge</strong>s holdning<br />

<strong>til</strong> indlæggelsen indgå s<strong>om</strong> en væsentlig del af<br />

beslutningsgrundlaget.<br />

Tilfælde der falder uden for servicelovens § 63<br />

331. Forældrenes modstand mod at lade barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> få fornøden lægebehandling kan<br />

være led i et mere <strong>om</strong>fattende k<strong>om</strong>pleks af overgreb<br />

eller manglende <strong>om</strong>sorg for barnet eller den<br />

<strong>unge</strong>. I så fald bør afgørelsen ikke træffes efter<br />

servicelovens § 63, da denne bestemmelse alene<br />

giver adgang <strong>til</strong> at foranstalte den lægelige behandling.<br />

Modstanden mod lægebehandling kan<br />

imidlertid indgå s<strong>om</strong> et m<strong>om</strong>ent ved afgørelsen<br />

af, <strong>om</strong> der er behov for at træffe afgørelse <strong>om</strong> anbringelse<br />

uden for hjemmet, hvilket kan ske ved<br />

tvang efter servicelovens § 58, hvis det ikke er<br />

muligt at opnå forældremyndighedens indehavers<br />

samtykke <strong>til</strong> anbringelsen. I <strong>til</strong>slutning <strong>til</strong> en<br />

anbringelsesafgørelse efter servicelovens § 58,<br />

jf. § 52, stk. 3, nr. 8, vil der kunne træffes afgørelse<br />

<strong>om</strong> nødvendig undersøgelse <strong>og</strong> lægebehandling<br />

efter servicelovens § 69, stk. 4, <strong>og</strong> en<br />

sådan afgørelse vil i modsætning <strong>til</strong> afgørelser<br />

efter servicelovens § 63, ikke være begrænset <strong>til</strong><br />

livstruende sygd<strong>om</strong> eller sygd<strong>om</strong>, der kan medføre<br />

betydelig <strong>og</strong> varigt nedsat funktionsevne.<br />

Hvis et barn eller en ung er anbragt uden for<br />

hjemmet, finder servicelovens § 63 ikke anvendelse,<br />

da afgørelsen skal træffes efter servicelovens<br />

§ 69, stk. 4.<br />

Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke<br />

Serviceloven:<br />

§58. Er der en åbenbar risiko for, at barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s sundhed eller udvikling<br />

lider alvorlig skade på grund af<br />

1) u<strong>til</strong>strækkelig <strong>om</strong>sorg for eller behandling<br />

af barnet eller den <strong>unge</strong>,<br />

2) vold eller andre alvorlige over-greb,<br />

122<br />

3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd<br />

eller andre svære sociale vanskeligheder<br />

hos barnet eller den <strong>unge</strong> eller<br />

4) andre adfærds- eller <strong>til</strong>pasnings-problemer<br />

hos barnet eller den <strong>unge</strong>,<br />

kan <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget uden samtykke<br />

fra forældremyndighedens indehaver <strong>og</strong><br />

den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse<br />

<strong>om</strong>, at barnet eller den <strong>unge</strong> anbringes uden<br />

for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 8. Der kan<br />

kun træffes en afgørelse efter 1. pkt., når<br />

der er begrundet formodning <strong>om</strong>, at problemerne<br />

ikke kan løses under barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s fortsatte ophold i hjemmet.<br />

Stk. 2…<br />

Det centrale kriterium<br />

332. Det centrale kriterium for, at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

kan gennemføre en anbringelse tvangsmæssigt,<br />

er, at der foreligger åbenbar risiko for<br />

alvorlig skade på barnets eller den <strong>unge</strong>s sundhed<br />

eller udvikling. Ved sundhed forstås i denne<br />

sammenhæng barnets eller den <strong>unge</strong>s almen<strong>til</strong>stand,<br />

hvori der indgår ikke blot helbredsmæssige<br />

forhold, men <strong>og</strong>så andre forhold af betydning<br />

for barnets eller den <strong>unge</strong>s trivsel.<br />

Begreberne »åbenbar risiko« <strong>og</strong> »sundhed eller<br />

udvikling« angiver endvidere, at der skal tages<br />

hensyn <strong>til</strong> såvel barnets eller den <strong>unge</strong>s øjeblikkelige<br />

<strong>til</strong>stand s<strong>om</strong> <strong>til</strong> de fremtidige opvækstbetingelser.<br />

Behovet for at beskytte <strong>børn</strong> <strong>til</strong>siger, at<br />

der bør være mulighed for at gribe ind inden det<br />

tidspunkt, hvor barnet eller den <strong>unge</strong> er skadet i<br />

en sådan grad, at det bliver meget vanskeligt at<br />

hjælpe. Det er således ikke en betingelse for<br />

tvangsmæssig anbringelse, at der kan konstateres<br />

en allerede indtruffet alvorlig skade. Bestemmelsen<br />

giver adgang <strong>til</strong> tvangsindgreb i <strong>til</strong>fælde<br />

af åbenbar risiko for alvorlig skade på sundhed<br />

eller udvikling. En sådan åbenbar risiko vil efter<br />

<strong>om</strong>stændighederne kunne foreligge, hvis det – fx<br />

på grund af forældremyndighedens indehavers<br />

tidligere adfærd over for søskende <strong>til</strong> barnet -<br />

kan fastslås, at denne er helt ude af stand <strong>til</strong> at<br />

tage vare på barnet. Dette skal ses i sammenhæng<br />

med servicelovens § 50 stk. 8, der fastslår,<br />

at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen, i forbindelse med en<br />

undersøgelse af barnets eller den <strong>unge</strong>s forhold,<br />

skal vurdere, <strong>om</strong> der er behov for en undersøgelse<br />

af eventuelle andre <strong>børn</strong> i familien.

Årsager <strong>til</strong> åbenbar risiko for alvorlig skade på<br />

sundhed eller udvikling<br />

333. Kravet <strong>om</strong>, at der skal foreligge åbenbar risiko<br />

for alvorlig skade på barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

sundhed eller udvikling, suppleres med en udtømmende<br />

opregning i servicelovens § 58, stk.<br />

1, nr. 1-4. Formålet med denne opregning er at<br />

beskrive de forhold i hjemmet eller hos barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> eller familien, der kan begrunde en<br />

tvangsmæssig gennemførelse af en anbringelse.<br />

Forholdene, der er opregnet i nr. 1-4 giver ikke i<br />

sig selv grundlag for en beslutning <strong>om</strong> tvangsmæssige<br />

foranstaltninger. Selv <strong>om</strong> forældremyndighedens<br />

indehaver har fået s<strong>til</strong>let en bestemt<br />

diagnose eller har specifikke problemer,<br />

kan dette ikke i sig selv begrunde en tvangsmæssig<br />

anbringelse. Det afgørende vil altid være,<br />

hvilken indflydelse en eventuel lidelse hos indehaveren<br />

af forældremyndigheden har på det enkelte<br />

barns eller <strong>unge</strong>s sundhed eller udvikling.<br />

Kun når de forhold, der er nævnt i nr. 1-4, fører<br />

<strong>til</strong> åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s sundhed eller udvikling, <strong>og</strong> når<br />

problemerne ikke kan løses under barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s fortsatte ophold i hjemmet, er betingelserne<br />

for tvangsmæssig anbringelse opfyldt.<br />

Opregningen har <strong>til</strong> formål at kvalificere eller<br />

uddybe de forhold, der kan betyde, at betingelserne<br />

for en tvangsmæssig anbringelse er opfyldt.<br />

Derudover indebærer opregningen, at de besluttende<br />

myndigheder udtrykkeligt skal angive,<br />

hvad årsagen er <strong>til</strong>, at det vurderes, at der foreligger<br />

åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s sundhed eller udvikling. Opregningen<br />

er således udtryk for et krav <strong>om</strong> en udførlig<br />

begrundelse efter nr. 1-4 for den afgørelse,<br />

der træffes.<br />

U<strong>til</strong>strækkelig <strong>om</strong>sorg, vold eller andre<br />

alvorlige overgreb<br />

334. Typiske situationer, der kan give anledning<br />

<strong>til</strong> en anbringelse uden samtykke kan være mishandling<br />

eller andre alvorlige overgreb, herunder<br />

seksuelle overgreb, samt svigtende <strong>om</strong>sorg,<br />

hvilket dækker såvel egentlig vanrøgt s<strong>om</strong> u<strong>til</strong>strækkelig<br />

opfyldelse af barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

basale behov for mad, undervisning, behandling<br />

eller lignende. En <strong>særlig</strong> form for svigtende <strong>om</strong>sorg<br />

kan bestå i en adfærd fra forældremyndighedens<br />

indehavers side, der udelukkende er styret<br />

af pågældendes egne behov, hvorved barnet<br />

123<br />

eller den <strong>unge</strong> enten <strong>til</strong>sidesættes eller udsættes<br />

for en ødelæggende <strong>om</strong>klamring, der forhindrer<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> i at udvikle sig på normal<br />

vis. Hvis en samlever <strong>til</strong> forældremyndighedens<br />

indehaver eller andre udsætter barnet for overgreb,<br />

vil dette være at betragte s<strong>om</strong> u<strong>til</strong>strækkelig<br />

<strong>om</strong>sorg fra forældremyndighedsindehaverens<br />

side, hvis denne ikke har søgt at beskytte barnet.<br />

Årsagerne <strong>til</strong>, at et barn eller en ung udsættes for<br />

overgreb eller andre forhold, der udsætter barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> for skade på sundhed eller udvikling,<br />

kan være forskellige, men vil ofte skyldes<br />

alvorlige problemer i familien i form af misbrug,<br />

sindslidelser eller svækket åndelig <strong>og</strong> følelsesmæssig<br />

udvikling. Disse forhold optræder ikke<br />

sjældent i k<strong>om</strong>bination med andre belastende<br />

faktorer, sås<strong>om</strong> svagt socialt netværk, marginal<br />

arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytning, dårlig økon<strong>om</strong>i,<br />

eneansvar for barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> ustabile<br />

forhold, måske med skiftende partnere.<br />

Misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre<br />

svære sociale vanskeligheder hos barnet eller<br />

den <strong>unge</strong><br />

335. I visse <strong>til</strong>fælde er det barnet eller den <strong>unge</strong>,<br />

der selv udviser så betydelige vanskeligheder, at<br />

indgreb er nødvendigt. Her vil de konstaterede<br />

vanskeligheder hos barnet eller den <strong>unge</strong> i sig<br />

selv kunne begrunde indgrebet. Det vil typisk<br />

dreje sig <strong>om</strong> <strong>børn</strong> eller <strong>unge</strong> med misbrugsproblemer,<br />

udtalte indlærings- <strong>og</strong> skoleproblemer<br />

samt <strong>børn</strong> med kriminel adfærd. Der kan således<br />

ske en tvangsmæssig anbringelse med udgangspunkt<br />

i barnets eller den <strong>unge</strong>s egen situation.<br />

Samtidig kan det naturligvis i behandlingsmæssigt<br />

øjemed være afgørende at få klarlagt årsagerne<br />

<strong>til</strong> problemerne.<br />

Andre adfærds- eller <strong>til</strong>pasningsproblemer hos<br />

barnet eller den <strong>unge</strong><br />

336. I n<strong>og</strong>le <strong>til</strong>fælde kan der være tale <strong>om</strong> en<br />

flerhed af faktorer, der <strong>til</strong>sammen udgør en åbenbar<br />

risiko for alvorlig skade på barnets eller den<br />

<strong>unge</strong>s sundhed eller udvikling. Der vil ofte være<br />

tale <strong>om</strong> en k<strong>om</strong>bination af u<strong>til</strong>strækkelig <strong>om</strong>sorg<br />

fra forældremyndighedens indehavers side <strong>og</strong><br />

problemer, der kan konstateres hos barnet eller<br />

den <strong>unge</strong>, uden at de hver for sig er så udtalte, at<br />

de i sig selv kan begrunde et tvangsmæssigt indgreb.<br />

Det karakteristiske for denne gruppe <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong> vil imidlertid være, at der kan påvises<br />

problemer af adfærdsmæssig, følelsesmæssig el-

ler lignende art, samtidig med at det ikke er muligt<br />

at bidrage <strong>til</strong> en løsning af barnets eller den<br />

<strong>unge</strong>s problemer ved familiens hjælp eller, mens<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> opholder sig i hjemmet.<br />

Der skal være begrundet formodning for, at<br />

problemerne ikke kan løses i hjemmet<br />

337. Det er yderligere en betingelse for at træffe<br />

beslutning <strong>om</strong> tvangsmæssig anbringelse efter<br />

servicelovens § 58, stk. 1, at der er en begrundet<br />

formodning for, at problemerne ikke kan løses<br />

under barnets eller den <strong>unge</strong>s fortsatte ophold i<br />

hjemmet. Denne betingelse skal ses i sammenhæng<br />

med kravene i servicelovens § 50, stk. 6,<br />

hvorefter en undersøgelse af barnets eller den<br />

<strong>unge</strong>s forhold skal resultere i en begrundet s<strong>til</strong>lingtagen<br />

<strong>til</strong>, <strong>om</strong> der er grundlag for at iværksætte<br />

foranstaltninger <strong>og</strong> i bekræftende fald, af hvilken<br />

art disse bør være, jf. pkt. 256 ff.<br />

Det følger <strong>og</strong>så af betingelsen, at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen,<br />

inden der træffes beslutning <strong>om</strong> at inds<strong>til</strong>le<br />

<strong>til</strong> en tvangsmæssig anbringelse, skal sørge<br />

for en grundig vejledning af forældremyndighedens<br />

indehaver, således at denne får kendskab<br />

<strong>til</strong>, hvilke andre muligheder for hjælp der findes,<br />

s<strong>om</strong> vil kunne anvendes med forældremyndighedsindehavers<br />

medvirken.<br />

En begrundet formodning <strong>om</strong>, at problemerne<br />

ikke kan løses under barnets eller den <strong>unge</strong>s fortsatte<br />

ophold i hjemmet, betyder, at det ikke er en<br />

betingelse for at iværksætte en anbringelse, at<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen først har afprøvet alternative<br />

foranstaltninger. Dette har især betydning i<br />

sager med massiv <strong>om</strong>sorgssvigt over for helt<br />

små <strong>børn</strong>. En begrundet formodning <strong>om</strong>, at problemerne<br />

ikke kan løses under barnets eller den<br />

<strong>unge</strong>s fortsatte ophold i hjemmet, vil fx kunne<br />

foreligge, hvis barnet eller den <strong>unge</strong> har søskende,<br />

s<strong>om</strong> det har været nødvendigt at tvangsanbringe<br />

på grund af u<strong>til</strong>strækkelig <strong>om</strong>sorg fra forældremyndighedens<br />

indehavers side, <strong>og</strong> hvor det<br />

ud fra de foreliggende oplysninger <strong>om</strong> dennes<br />

aktuelle situation må forudses, at forebyggende<br />

foranstaltninger i hjemmet ikke vil være <strong>til</strong>strækkelige<br />

<strong>til</strong> at sikre, at barnet eller den <strong>unge</strong><br />

får den fornødne <strong>om</strong>sorg <strong>og</strong> pleje. Også i andre<br />

situationer, hvor det ud fra det foreliggende materiale<br />

må forudses, at forebyggende foranstaltninger<br />

i hjemmet ikke vil være <strong>til</strong>strækkelige <strong>til</strong><br />

at sikre, at barnet eller den <strong>unge</strong> får den fornødne<br />

<strong>om</strong>sorg <strong>og</strong> pleje, vil der ud fra de eksisterende<br />

124<br />

oplysninger kunne træffes afgørelse <strong>om</strong> anbringelse<br />

uden for hjemmet.<br />

Det må i hvert enkelt <strong>til</strong>fælde vurderes, <strong>om</strong> det er<br />

nødvendigt at indhente nye ekspertundersøgelser<br />

eller udtalelser <strong>til</strong> belysning af forældremyndighedsindehaverens<br />

<strong>om</strong>sorgs- eller forældreevne<br />

i forhold <strong>til</strong> det konkrete barn eller den <strong>unge</strong>,<br />

eller <strong>om</strong> det foreliggende materiale er <strong>til</strong>strækkeligt,<br />

<strong>til</strong> at der kan træffes afgørelse i sagen.<br />

Blandt de formålstjenlige foranstaltninger i servicelovens<br />

§ 52, skal der altid vælges den eller<br />

de mindst indgribende, jf. servicelovens § 52,<br />

stk. 2, 2. pkt., der henvises <strong>til</strong> pkt.288 ff. her<strong>om</strong>.<br />

Anvendelse af tvangsreglerne uanset samtykke<br />

Serviceloven:<br />

§58. …<br />

Stk. 2. Når hensynet <strong>til</strong> barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> på afgørende måde taler for det, kan<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget beslutte, at barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> skal anbringes uden for<br />

hjemmet efter stk. 1, selv <strong>om</strong> forældremyndighedens<br />

indehaver <strong>og</strong> den <strong>unge</strong> giver<br />

samtykke <strong>til</strong> anbringelse efter § 52,<br />

stk. 3, nr. 8.<br />

Stk. 3-4…<br />

338. Det afgørende kriterium for at anvende bestemmelsen<br />

er, at hensynet <strong>til</strong> barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> på afgørende måde taler derfor. Der tænkes<br />

her på <strong>til</strong>fælde, hvor det kan frygtes, at barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> vil blive krævet hjemgivet umiddelbart<br />

efter, at anbringelsen har fundet sted, selv<br />

<strong>om</strong> der er behov for en længerevarende indsats<br />

over for barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> familien. S<strong>om</strong><br />

eksempel kan nævnes <strong>til</strong>fælde, hvor der kan herske<br />

tvivl <strong>om</strong>, hvorvidt samtykket er alvorlig<br />

ment, herunder <strong>om</strong> forældremyndighedens indehaver<br />

fuldt ud har forstået retsvirkningerne af en<br />

anbringelse. I øvrigt forudsætter anvendelsen af<br />

bestemmelsen, at betingelserne i servicelovens<br />

§ 58, stk. 1, er opfyldt, jf. pkt. 332-337.<br />

For forældremyndighedens indehaver er konsekvensen,<br />

at barnet eller den <strong>unge</strong> ikke frit kan<br />

hjemtages, s<strong>om</strong> det ville have været <strong>til</strong>fældet ved<br />

en frivillig anbringelse. Derfor gælder de processuelle<br />

regler for en tvangsmæssig afgørelse efter<br />

servicelovens § 58, stk. 1, fuldt ud ved en afgørelse<br />

efter stk. 2.

Særligt <strong>om</strong> anbringelse af en ung,<br />

der er fyldt 15 år<br />

Serviceloven:<br />

§58 …<br />

Stk. 3. Såfremt en ung, der er fyldt 15 år,<br />

erklærer sig enig i anbringelsen, kan <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget uanset betingelserne i<br />

stk. 1, træffe afgørelse <strong>om</strong> at anbringe den<br />

<strong>unge</strong> uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr.<br />

8, når anbringelsen må anses for at være af<br />

væsentlig betydning af hensyn <strong>til</strong> den <strong>unge</strong>s<br />

<strong>særlig</strong>e behov <strong>og</strong> problemerne ikke<br />

kan løses under den <strong>unge</strong>s fortsatte ophold<br />

i hjemmet.<br />

Stk. 4. …<br />

339. S<strong>om</strong> nævnt i pkt. 289, vil en anbringelse af<br />

en ung, der er fyldt 15 år, kun kunne gennemføres<br />

s<strong>om</strong> en frivillig anbringelse efter servicelovens<br />

§ 52, stk. 3, nr. 8, hvis både indehaveren af<br />

forældremyndigheden <strong>og</strong> den <strong>unge</strong> giver samtykke<br />

<strong>til</strong> anbringelsen. For <strong>unge</strong>, der er fyldt 15<br />

år, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> er enige i anbringelsen uden for hjemmet,<br />

er der en <strong>særlig</strong> adgang for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>udvalget<br />

<strong>til</strong> at beslutte at anbringe den <strong>unge</strong> uden<br />

for hjemmet, selv <strong>om</strong> forældremyndighedens indehaver<br />

protesterer. Det er en betingelse for at<br />

anvende bestemmelsen, at anbringelsen skal<br />

være af væsentlig betydning af hensyn <strong>til</strong> den <strong>unge</strong>s<br />

<strong>særlig</strong>e behov. Denne betingelse er den samme,<br />

s<strong>om</strong> gælder for iværksættelsen af foranstaltninger<br />

efter servicelovens § 52 med samtykke.<br />

Der er således tale <strong>om</strong> et lempeligere kriterium<br />

end angivet i servicelovens § 58, stk. 1. Om indholdet<br />

af kriteriet i servicelovens § 58, stk. 1<br />

henvises <strong>til</strong> pkt. 332 ff. Det er endvidere en betingelse<br />

for anvendelse af servicelovens § 58,<br />

stk. 3, at problemerne ikke kan løses under den<br />

<strong>unge</strong>s fortsatte ophold i hjemmet.<br />

Da en beslutning efter servicelovens § 58, stk. 3,<br />

er frivillig i forhold <strong>til</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15<br />

år, men tvangsmæssig i forhold <strong>til</strong> indehaveren<br />

af forældremyndigheden, skal beslutningen træffes<br />

efter de samme procedureregler, s<strong>om</strong> gælder<br />

for beslutninger <strong>om</strong> tvangsmæssig anbringelse.<br />

Den <strong>unge</strong> kan selv rette henvendelse <strong>til</strong> k<strong>om</strong>munen<br />

for at bede <strong>om</strong> at blive anbragt uden for<br />

hjemmet, men det er k<strong>om</strong>munalbestyrelsen, der<br />

afgør, <strong>om</strong> der er grundlag for en anbringelse. Det<br />

125<br />

er forudsat, at bestemmelsen ikke har s<strong>om</strong> formål<br />

at løse de almindelige generationskonflikter,<br />

der opstår, når de <strong>unge</strong> gradvis frigør sig fra forældrene.<br />

På den anden side er der et antal <strong>til</strong>fælde,<br />

hvor problemerne i hjemmet er af en sådan<br />

karakter, at forældrene ikke bør kunne hindre<br />

iværksættelsen af en i øvrigt velbegrundet foranstaltning,<br />

s<strong>om</strong> den <strong>unge</strong> selv ønsker iværksat.<br />

Den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år, vil i øvrigt kunne<br />

klage på egen hånd, hvis k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

ikke finder grundlag for, at den <strong>unge</strong> får ophold<br />

uden for hjemmet. Der henvises <strong>til</strong> kapitel 24,<br />

hvor klagereglerne gennemgås.<br />

Serviceloven:<br />

Genbehandling<br />

§ 62. Hvis barnet eller den <strong>unge</strong> ikke har<br />

været anbragt uden for hjemmet inden for<br />

det seneste år før datoen for den aktuelle<br />

anbringelse, forudsætter opretholdelse af<br />

en foranstaltning efter § 58 ud over 1 år fra<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets afgørelse fornyet<br />

afgørelse i udvalget.<br />

Stk. 2. Hvis barnet eller den <strong>unge</strong> har<br />

været anbragt uden for hjemmet inden for<br />

det seneste år før datoen for den aktuelle<br />

anbringelse, forudsætter opretholdelse af<br />

en foranstaltning efter § 58 ud over 2 år fra<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets afgørelse fornyet<br />

afgørelse i udvalget.<br />

Stk. 3. Er sagen efter stk. 1 <strong>og</strong> 2 indbragt<br />

for Ankestyrelsen eller forelagt d<strong>om</strong>stolene,<br />

regnes fristen fra den endelige afgørelse<br />

eller d<strong>om</strong>. Uanset bestemmelsen i stk. 1<br />

<strong>og</strong> 2 kan <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget, Ankestyrelsen<br />

eller retten fastsætte en kortere frist<br />

for fornyet behandling i udvalget.<br />

Stk. 4. Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget kan ved<br />

afgørelser efter § 58 undtagelsesvis fastsætter<br />

en længere frist end nævnt i stk. 1-<br />

3, når de forhold, der ligger <strong>til</strong> grund for<br />

afgørelsen, med overvejende sandsynlighed<br />

må antages at vedvare ud over fristen.<br />

Samme beføjelser har Ankestyrelsen <strong>og</strong><br />

retten.<br />

Stk. 5. Stk. 1-4, finder <strong>til</strong>svarende anvendelse<br />

ved afgørelser, s<strong>om</strong> Ankestyrelsen<br />

træffer efter § 65, stk. 4.

340. Når <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget træffer afgørelse<br />

<strong>om</strong> en tvangsmæssig anbringelse efter servicelovens<br />

§ 58, skal der altid tages s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> genbehandlingsfristen,<br />

jf. servicelovens § 62, hvilket<br />

vil sige tidspunktet for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets<br />

genbehandling af sagen for at påse, <strong>om</strong> betingelserne<br />

for den tvangsmæssige anbringelse<br />

fortsat er opfyldt. Efter servicelovens § 62, stk.<br />

1, forudsætter opretholdelse af en foranstaltning<br />

efter servicelovens § 58 ud over 1 år fra <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalgets afgørelse fornyet afgørelse i udvalget,<br />

hvis barnet eller den <strong>unge</strong> ikke har været<br />

anbragt uden for hjemmet inden for det seneste<br />

år før datoen for den aktuelle anbringelse. Den 1årige<br />

genbehandlingsfrist gælder således i de <strong>til</strong>fælde,<br />

hvor barnet i en længere periode, det vil<br />

sige 1 år eller mere, ikke har været inde i et frivilligt<br />

eller tvangsmæssigt anbringelsesforløb.<br />

Hvis barnet eller den <strong>unge</strong> derimod har været anbragt<br />

uden for hjemmet inden for det seneste år<br />

før datoen for den aktuelle anbringelse, er <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget først forpligtet <strong>til</strong> at genbehandle<br />

en sag <strong>om</strong> tvangsmæssig anbringelse efter<br />

servicelovens § 58, 2 år efter afgørelsen blev<br />

truffet, jf. servicelovens § 62, stk. 2. Et barn eller<br />

en ung, der i året forud for sagens behandling har<br />

været anbragt ved en foreløbig beslutning, betragtes<br />

s<strong>om</strong> anbragt første gang ved den endelige<br />

beslutning <strong>om</strong> anbringelse, <strong>og</strong> der gælder således<br />

en genbehandlingsfrist på 1 år. Dette gælder<br />

uanset, <strong>om</strong> den foreløbige afgørelse er blevet<br />

godkendt på det efterfølgende møde i <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalget eller ej.<br />

Den 2-årige genbehandlingsfrist gælder således i<br />

de <strong>til</strong>fælde, hvor barnet eller den <strong>unge</strong> allerede er<br />

- eller for nylig har været - inde i et anbringelsesforløb,<br />

frivilligt eller tvangsmæssigt.<br />

Er sagen indbragt for Ankestyrelsen eller forelagt<br />

for d<strong>om</strong>stolene, regnes fristen fra den endelige<br />

afgørelse eller d<strong>om</strong>. Dette gælder både for<br />

den 1-årige <strong>og</strong> den 2-årige genbehandlingsfrist.<br />

Ved ankemyndighedernes behandling af en klage,<br />

der alene drejer sig <strong>om</strong> genbehandlingsfristen,<br />

regnes den fastsatte frist, hvis der ikke træffes<br />

anden beslutning, fra afgørelsen i <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalget, da anbringelsesgrundlaget ikke<br />

vil blive efterprøvet i disse sager.<br />

Ved genbehandlingen skal der tages s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>,<br />

<strong>om</strong> de materielle betingelser i servicelovens<br />

§ 58, for fortsat at opretholde anbringelsen uden<br />

samtykke er opfyldt.<br />

126<br />

Eksempel 1 på genbehandlingsfrister<br />

341. Barnet har ikke været anbragt, før <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalget træffer afgørelse her<strong>om</strong> den 3. januar<br />

2005. Afgørelsen bliver indbragt for Ankestyrelsen,<br />

der ved afgørelse af 29. januar 2005<br />

fastholder <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets afgørelse.<br />

Genbehandlingsfristen er på 1 år fra Ankestyrelsens<br />

afgørelse, da barnet ikke har været anbragt<br />

inden for det seneste år før datoen for den aktuelle<br />

anbringelse, det vil sige i perioden fra den 3.<br />

januar 2004 <strong>til</strong> 3. januar 2005, hvor <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalget traf afgørelse <strong>om</strong> den aktuelle anbringelse.<br />

Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget træffer fornyet<br />

afgørelse den 17. januar 2006 <strong>om</strong> opretholdelse<br />

af anbringelsen. Afgørelsen bliver ikke indbragt<br />

for Ankestyrelsen. Genbehandlingsfristen er på<br />

2 år fra <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets afgørelse den 17.<br />

januar 2006, da barnet har været anbragt inden<br />

for det seneste år før datoen for den aktuelle anbringelse,<br />

det vil sige i perioden fra den 17. januar<br />

2005 <strong>til</strong> den 17. januar 2006, hvor <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalget har truffet afgørelse <strong>om</strong> den aktuelle<br />

anbringelse.<br />

Eksempel 2 på genbehandlingsfrister<br />

342. Barnet blev frivilligt anbragt ved en beslutning<br />

i k<strong>om</strong>munen den 6. februar 2005. Samtykket<br />

blev <strong>til</strong>bagekaldt den 6. maj 2005, <strong>og</strong> barnet<br />

blev hjemgivet. Barnet blev på ny frivillig anbragt<br />

ved en beslutning truffet i k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

den 1. september 2005. Der træffes beslutning<br />

i <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget den 5. november<br />

2005 <strong>om</strong> anbringelse uden samtykke. Genbehandlingsfristen<br />

er på 2 år fra <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets<br />

afgørelse, da barnet har været anbragt inden<br />

for det seneste år før datoen for den aktuelle<br />

anbringelse.<br />

Ændring af fristen for genbehandling<br />

343. Efter servicelovens § 62, stk. 3, sidste pkt.,<br />

kan <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget, Ankestyrelsen eller<br />

retten fastsætte en kortere frist for fornyet behandling<br />

af sagen i udvalget, end de frister der<br />

gælder s<strong>om</strong> hovedregel på henholdsvis 1 eller 2<br />

år, hvis der er begrundet tvivl <strong>om</strong>, at anbringelsesgrundlaget<br />

fortsat vil være <strong>til</strong> stede 1 eller 2 år<br />

senere. Der skal forefindes væsentlige <strong>om</strong>stændigheder<br />

i den konkrete sag, før der er grundlag<br />

for ikke at anvende de almindelige genbehandlingsfrister.<br />

Fx kan der lægges vægt på en gunstig<br />

udvikling hos forældremyndighedens inde-

haver, s<strong>om</strong> der er en forventning <strong>om</strong> fortsætter,<br />

eller at der er iværksat en forældreevneundersøgelse<br />

med henblik på fremtidige forebyggende<br />

foranstaltninger i hjemmet. Af disse grunde kan<br />

der ud fra en konkret vurdering være behov for<br />

at vurdere anbringelsesgrundlaget tidligere end<br />

henholdsvis 1 <strong>og</strong> 2 år.<br />

Efter servicelovens § 62, stk. 4, kan <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalget, Ankestyrelsen eller retten undtagelsesvis<br />

fastsætte en længere frist for genbehandling<br />

end de frister, der er nævnt i servicelovens<br />

§ 62, stk. 1-3. Denne mulighed kan kun benyttes<br />

i de <strong>til</strong>fælde, hvor det er forudsat, at anbringelsen<br />

må forventes at blive af længere varighed.<br />

Det er en betingelse for at anvende bestemmelsen,<br />

at de forhold, der ligger <strong>til</strong> grund for<br />

afgørelsen, med overvejende sandsynlighed må<br />

antages at vare ved ud over fristerne for genbehandling,<br />

der efter hovedreglen er på henholdsvis<br />

1 eller 2 år, jf. servicelovens § 62, stk. 1 <strong>og</strong> 2.<br />

Ved vurderingen af <strong>om</strong> genbehandlingsfristen<br />

skal forlænges, skal forlængelsen sættes i forhold<br />

<strong>til</strong> den generelle genbehandlingsfrist.<br />

En forkortet eller forlænget genbehandlingsfrist<br />

vil altid løbe ind<strong>til</strong> en bestemt fastsat dato, <strong>og</strong> er<br />

ikke s<strong>om</strong> en almindelig 1-årig eller 2-årig genbehandlingsfrist<br />

påvirket af, <strong>om</strong> sagen indbringes<br />

for Ankestyrelsen eller forelagt for d<strong>om</strong>stolene.<br />

Genbehandlingsfristen har <strong>til</strong> formål at sikre, at<br />

anbringelsesgrundlaget af retssikkerhedsmæssige<br />

grunde løbende efterprøves af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>udvalget,<br />

således at det sikres, at grundlaget for<br />

den tvangsmæssige anbringelse fortsat er opfyldt.<br />

I tiden mellem genbehandlingen af sagen i<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget kan k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

træffe afgørelse <strong>om</strong> hjemgivelse, da det er<br />

vigtigt hele tiden at være opmærks<strong>om</strong> på, <strong>om</strong><br />

formålet med anbringelsen er nået, jf. servicelovens<br />

§ 68. Dette skal ses i sammenhæng med den<br />

regelmæssig gennemgang af handleplanen <strong>og</strong><br />

det årlige <strong>til</strong>synsbesøg på anbringelsesstedet, jf.<br />

servicelovens § 70 <strong>og</strong> § 148. Hvis formålet er<br />

nået, skal en eventuel hjemgivelse ikke afvente<br />

en afgørelse her<strong>om</strong> i <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget.<br />

Fremgangsmåden ved foranstaltninger m.v. der<br />

gennemføres tvangsmæssigt<br />

344. Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets k<strong>om</strong>petence <strong>til</strong> at<br />

træffe afgørelser <strong>om</strong> iværksættelse af foranstaltninger<br />

uden samtykke er opregnet i servicelovens<br />

§ 74, stk. 1. Forvaltningen kan således kun<br />

127<br />

foretage en inds<strong>til</strong>ling <strong>om</strong> godkendelse af de foranstaltninger,<br />

der er opremset i servicelovens<br />

§ 74, stk. 1. Forvaltningens inds<strong>til</strong>ling skal være<br />

klar <strong>og</strong> entydig, således at der ikke kan opstå<br />

tvivl <strong>om</strong>, hvad der træffes beslutning <strong>om</strong>. Der<br />

kan ikke foretages alternative inds<strong>til</strong>linger, således<br />

at der eksempelvis primært inds<strong>til</strong>les <strong>til</strong> afbrydelse<br />

af samvær <strong>og</strong> sekundært <strong>til</strong> overvåget<br />

samvær under en anbringelse uden for hjemmet.<br />

Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget har kun k<strong>om</strong>petence <strong>til</strong> at<br />

tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, hvorvidt der er grundlag for at<br />

gennemføre de tvangsmæssige foranstaltninger,<br />

s<strong>om</strong> forvaltningen inds<strong>til</strong>ler <strong>til</strong>. Udvalget kan således<br />

eksempelvis ikke træffe beslutning, <strong>om</strong> at<br />

forbindelsen mellem barnet <strong>og</strong> forældrene skal<br />

afbrydes, hvis der kun foreligger en inds<strong>til</strong>ling<br />

<strong>om</strong>, at samværet skal være overvåget. Børn <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalget har heller ikke k<strong>om</strong>petence <strong>til</strong> at<br />

fastsætte vilkår i forbindelse med en afgørelse<br />

<strong>om</strong>, at barnet eller den <strong>unge</strong> skal anbringes et<br />

specifikt sted eller, at der skal foranstaltes et bestemt<br />

behandlings<strong>til</strong>bud.<br />

De beføjelser, der er henlagt <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget,<br />

kan ikke varetages af andre, hverken i<br />

forvaltningen eller i andre udvalg i k<strong>om</strong>munen.<br />

Hvis afgørelsen af hensyn <strong>til</strong> barnets eller den<br />

<strong>unge</strong>s øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at<br />

sagen behandles i udvalget, kan formanden eller<br />

i dennes fravær næstformanden træffe en foreløbig<br />

afgørelse efter reglerne i servicelovens § 75,<br />

jf. pkt. 358. Forvaltningen kan således ikke<br />

iværksætte akutte foranstaltninger uden, at formanden<br />

for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget eller dennes<br />

stedfortræder har truffet afgørelse i sagen.<br />

Serviceloven:<br />

Aktindsigt m.v.<br />

§73. Forinden der træffes afgørelse i en<br />

sag efter § 72, påhviler det k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

at gøre indehaveren af forældremyndigheden<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15<br />

år, bekendt med retten <strong>til</strong> efter forvaltningsloven<br />

at se sagens akter <strong>og</strong> retten <strong>til</strong><br />

at udtale sig, inden afgørelsen træffes.<br />

Stk. 2. Tilsvarende forpligtelse har k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

over for de personer,<br />

der er nævnt i § 72, stk. 2 <strong>og</strong> 3, for så vidt<br />

angår de heri nævnte afgørelser.

345. Forinden der træffes afgørelse i en sag s<strong>om</strong><br />

nævnt i servicelovens § 72, påhviler det k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

efter servicelovens § 73 at gøre<br />

indehaveren af forældremyndigheden bekendt<br />

med retten <strong>til</strong> efter forvaltningsloven at se sagens<br />

akter <strong>og</strong> udtale sig <strong>om</strong> sagen, forinden der træffes<br />

afgørelse.<br />

Forvaltningslovens regler gælder fuldt ud for de<br />

afgørelser, der træffes efter reglerne i serviceloven<br />

<strong>om</strong> tvangsmæssig gennemførelse af foranstaltninger<br />

i sager vedrørende <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>. servicelovens<br />

§ 73 fastsætter imidlertid en egentlig<br />

pligt for k<strong>om</strong>munalbestyrelsen <strong>til</strong> at gøre indehaveren<br />

af forældremyndigheden bekendt med de<br />

rettigheder, der <strong>til</strong>k<strong>om</strong>mer denne efter forvaltningsloven,<br />

først <strong>og</strong> fremmest retten <strong>til</strong> aktindsigt<br />

samt retten <strong>til</strong> at udtale sig <strong>om</strong> sagen, forinden<br />

der træffes afgørelse. Det bemærkes herved,<br />

at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal være <strong>særlig</strong> opmærks<strong>om</strong><br />

på denne pligt i de <strong>til</strong>fælde, hvor forældrene<br />

ikke ønsker at gøre brug af <strong>til</strong>buddet <strong>om</strong><br />

advokatbistand. Selv <strong>om</strong> k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

har en vejledningsforpligtelse efter servicelovens<br />

§ 73, er den stadig forpligtet <strong>til</strong> at partshøre<br />

over oplysninger, der indføres i sagen, <strong>og</strong> s<strong>om</strong><br />

parterne ikke kan forventes at kende, jf. forvaltningsloven<br />

§ 19. Partshøringen kan ikke først<br />

ske ved mødet i <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget, med<br />

mindre der er truffet en foreløbig afgørelse efter<br />

servicelovens § 75, hvor det ikke har været muligt<br />

at nå at partshøre inden sagens forelæggelse.<br />

Inden den efterfølgende godkendelse i <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalget af formandens beslutning skal<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen forsøge at nå at høre parterne<br />

inden mødet i <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget, men<br />

på grund af tidspresset vil dette ikke altid være<br />

muligt. <strong>Vejledning</strong>spligten i servicelovens § 73<br />

gælder for alle de afgørelser, hvor indehaveren<br />

af forældremyndigheden skal have <strong>til</strong>bud <strong>om</strong> advokatbistand,<br />

eller hvor der inds<strong>til</strong>les <strong>til</strong> en<br />

tvangsmæssig foranstaltning.<br />

128<br />

Hvis der træffes afgørelser efter servicelovens<br />

§ 72 stk. 2-4, der vedrører en ung, der er fyldt 15<br />

år, plejeforældrene i forbindelse med privat<br />

døgnpleje efter servicelovens § 78, eller en forælder<br />

uden del i forældremyndigheden, har k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

en <strong>til</strong>svarende vejledningspligt,<br />

s<strong>om</strong> i forhold <strong>til</strong> forældremyndighedens indehaver<br />

efter servicelovens § 73, stk. 1. Bestemmelsen<br />

er alene et pålæg <strong>til</strong> k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

<strong>om</strong> at gøre parten bekendt med de rettigheder,<br />

der følger af forvaltningsloven. Retten <strong>til</strong><br />

aktindsigt i den enkelte sag, herunder <strong>om</strong>fanget<br />

<strong>og</strong> formen, afgøres efter reglerne i forvaltningsloven.<br />

Bestemmelsen er således ikke udtryk for,<br />

at der <strong>til</strong>lægges parterne en videregående adgang<br />

<strong>til</strong> aktindsigt, end hvad der følger af forvaltningsloven.<br />

Undtagelsesbestemmelserne i forvaltningsloven<br />

vedrørende aktindsigt finder således<br />

<strong>til</strong>svarende anvendelse. Dette kan fx få betydning<br />

i forhold <strong>til</strong> plejeforældrene i en sag <strong>om</strong><br />

flytning eller hjemtagelse efter servicelovens<br />

§ 78, stk. 4, idet plejeforældrene kan klage over<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsens afgørelse <strong>om</strong> flytning eller<br />

hjemtagelse af et barn eller en ung.<br />

En anmodning <strong>om</strong> aktindsigt fra forældrenes<br />

side bør altid medføre, at der foretages en konkret<br />

vurdering af, <strong>om</strong> undtagelsesbestemmelserne<br />

fra aktindsigt skal bringes i anvendelse for at<br />

beskytte barnet eller den <strong>unge</strong>, når det har betroet<br />

sig <strong>til</strong> offentlig ansatte eller andre <strong>om</strong> problemer<br />

i hjemmet.<br />

Forældre uden del i forældremyndigheden har<br />

ret <strong>til</strong> aktindsigt i sager <strong>om</strong> indskrænkning af<br />

samværsretten med deres <strong>børn</strong>. Udgangspunktet<br />

er derfor, at der er ret <strong>til</strong> aktindsigt i hele dokumentet,<br />

men adgangen <strong>til</strong> aktindsigt kan begrænses,<br />

hvis der er afgørende hensyn <strong>til</strong> andre personer<br />

i sagen, fx forældremyndighedens indehaver<br />

eller barnet.

Serviceloven:<br />

Advokatbistand<br />

§ 72. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal <strong>til</strong>byde<br />

forældremyndighedens indehaver <strong>og</strong><br />

den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år gratis advokatbistand<br />

under en sag <strong>om</strong><br />

1) gennemførelse af en undersøgelse<br />

s<strong>om</strong> nævnt i § 51,<br />

2) anbringelse uden for hjemmet efter<br />

§58,<br />

3) opretholdelse af en anbringelse i op <strong>til</strong><br />

6 måneder efter § 60,<br />

4) opretholdelse af en anbringelse efter<br />

§62,<br />

5) gennemførelse af lægelig undersøgelse<br />

eller behandling efter § 63,<br />

6) godkendelse af en foreløbig afgørelse<br />

efter § 75, stk. 3,<br />

7) ændring af anbringelsessted efter<br />

§ 69, stk. 4 eller 5, jf. § 58,<br />

8) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter<br />

§ 71, stk. 3, <strong>og</strong><br />

9) brev- <strong>og</strong> telefonkontrol, jf. § 123, stk.<br />

2.<br />

Stk. 2. Forældremyndighedens indehaver,<br />

den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år, <strong>og</strong> plejeforældrene<br />

skal have <strong>til</strong>bud <strong>om</strong> gratis advokatbistand<br />

under en sag <strong>om</strong> flytning eller<br />

hjemtagelse fra privat familiepleje efter<br />

§ 78, stk. 4.<br />

Stk. 3. Under en sag <strong>om</strong> afbrydelse af<br />

forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3, <strong>og</strong> en<br />

sag <strong>om</strong> brev- <strong>og</strong> telefonkontrol efter<br />

§ 123, stk. 2, med den af forældrene, der<br />

ikke har del i forældremyndigheden, skal<br />

denne have <strong>til</strong>bud <strong>om</strong> gratis advokatbistand.<br />

Stk. 4. Om salær <strong>og</strong> godtgørelse for udlæg<br />

<strong>til</strong> advokater gælder samme regler<br />

s<strong>om</strong> i <strong>til</strong>fælde, hvor der er meddelt fri proces,<br />

jf. retsplejelovens kapitel 31.<br />

346. Den, der er part i en sag <strong>om</strong> tvangsmæssige<br />

foranstaltninger, har ret <strong>til</strong> gratis advokatbistand.<br />

Loven fastsætter, at der skal gives et <strong>til</strong>bud <strong>om</strong><br />

advokatbistand, men det er forældremyndighedens<br />

indehaver, den <strong>unge</strong> eller andre berettigede,<br />

der afgør, <strong>om</strong> de vil tage imod <strong>til</strong>buddet, <strong>og</strong> hvil-<br />

129<br />

ken advokat de ønsker at lade sig bistå af. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

kan ikke påtvinge forældremyndighedens<br />

indehaver eller andre en advokat<br />

mod deres vilje. Der er imidlertid ikke n<strong>og</strong>et <strong>til</strong><br />

hinder for, at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen s<strong>om</strong> en del<br />

af den almindelige vejledning opfordrer parterne<br />

<strong>til</strong> at benytte sig af <strong>til</strong>buddet. I de <strong>til</strong>fælde, hvor<br />

der af fx forældremyndighedens indehaver eller<br />

den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år, gives udtryk for ønske<br />

<strong>om</strong> at tage imod <strong>til</strong>buddet, men hvor den pågældende<br />

ikke selv er i stand <strong>til</strong> eller ikke selv<br />

ønsker at tage kontakt med en advokat, bør k<strong>om</strong>munen<br />

udfolde en aktiv indsats for at skaffe en<br />

advokat <strong>til</strong> den pågældende. Hvis der er sket <strong>til</strong>strækkelig<br />

vejledning, er det ikke ugyldighedsgrund,<br />

at parten møder uden advokat, hvis parten<br />

alligevel ønsker mødet gennemført. Men der bør<br />

foretages en konkret afvejning af, <strong>om</strong> sagen bør<br />

udsættes, når partens advokat ikke møder op.<br />

Indehavere af forældremyndigheden, s<strong>om</strong> bor<br />

sammen, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> er enige, er berettigede <strong>til</strong> gratis<br />

bistand fra én advokat. Loven s<strong>til</strong>ler ikke krav<br />

<strong>om</strong>, at indehaveren af forældremyndigheden <strong>og</strong><br />

den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år, får hver sin advokat.<br />

Forældremyndighedens indehaver <strong>og</strong> den <strong>unge</strong><br />

over 15 år kan d<strong>og</strong> have modsatrettede interesser.<br />

Det vil derfor være uhensigtsmæssigt af retssikkerhedsmæssige<br />

grunde, hvis barnet <strong>og</strong> forælderen<br />

har samme advokat. Adgangen <strong>til</strong> advokatbistand<br />

udelukker ikke indehaveren af forældremyndigheden<br />

eller andre fra at benytte en bisidder,<br />

der kan være <strong>til</strong> <strong>støtte</strong> for den pågældende<br />

under sagen. Udgifterne <strong>til</strong> bisidder <strong>til</strong> forældremyndighedsindehaveren<br />

eller <strong>til</strong> barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> kan ikke dækkes af k<strong>om</strong>munen.<br />

Der er ikke i loven fastsat et tidspunkt for, hvornår<br />

der skal gives et <strong>til</strong>bud <strong>om</strong> advokatbistand.<br />

Det må imidlertid anses for afgørende for advokatens<br />

mulighed for at bistå under sagen, at advokaten<br />

får en rimelig tid <strong>til</strong> at sætte sig ind i sagen<br />

inden mødet i <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget.<br />

Gratis advokatbistand er først <strong>og</strong> fremmest tænkt<br />

s<strong>om</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> forældremyndighedens indehaver i<br />

forbindelse med mødet i <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget,<br />

således at det sikres, at forældrene får <strong>til</strong>strækkelig<br />

adgang <strong>til</strong> at gøre indsigelse med hensyn <strong>til</strong><br />

sagens faktiske <strong>og</strong> retlige <strong>om</strong>stændigheder, inden<br />

der træffes afgørelse <strong>om</strong> tvangsmæssige foranstaltninger.<br />

Retten <strong>til</strong> gratis advokatbistand<br />

<strong>om</strong>fatter derfor ikke situationer, hvor der endnu<br />

ikke er berammet møde i <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget,<br />

eller hvor k<strong>om</strong>munalbestyrelsen fortsat arbejder

med forældremyndighedens indehaver på at finde<br />

en løsning <strong>og</strong> således endnu ikke har truffet<br />

beslutning <strong>om</strong> at beramme et møde i <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalget.<br />

Advokatsalær<br />

347. Efter servicelovens § 72, stk. 4, gælder der<br />

de samme regler <strong>om</strong> salær <strong>og</strong> godtgørelse <strong>til</strong> advokater<br />

s<strong>om</strong> i sager, hvor der er meddelt fri proces,<br />

jf. retsplejelovens kapitel 31.<br />

D<strong>om</strong>meren i <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget træffer beslutning<br />

<strong>om</strong> salær <strong>og</strong> godtgørelse for udlæg, jf.<br />

forretningsordenens § 9, der er optrykt s<strong>om</strong> bilag<br />

4 <strong>til</strong> denne vejledning. Ved sagens behandling i<br />

Ankestyrelsen er det forvaltningen, der træffer<br />

afgørelse <strong>om</strong> salær <strong>og</strong> godtgørelse. Der er ikke<br />

mulighed for at klage over salærfastsættelsen. I<br />

tvivls<strong>til</strong>fælde kan forvaltningen evt. rådføre sig<br />

med d<strong>om</strong>meren, men d<strong>om</strong>meren er ikke forpligtet<br />

<strong>til</strong> at yde rådgivning. For reglerne <strong>om</strong> k<strong>om</strong>munens<br />

adgang <strong>til</strong> refusion for udgifter <strong>til</strong> advokatbistand<br />

henvises <strong>til</strong> kapitel 11 i serviceloven.<br />

Særligt <strong>om</strong> muligheden for en personlig <strong>støtte</strong><br />

for barnet eller den <strong>unge</strong> (bisidder)<br />

348. Begrebet bisidder bruges i daglig tale ofte,<br />

uden at det er helt afklaret, <strong>om</strong> der alene tænkes<br />

på personlig <strong>støtte</strong>, eller <strong>om</strong> der <strong>og</strong>så menes en<br />

legal repræsentant, dvs. en person, der repræsenterer<br />

en person <strong>og</strong> kan handle på dennes vegne.<br />

Efter gældende regler har såvel barn s<strong>om</strong> forældre<br />

adgang <strong>til</strong> at benytte en bisidder s<strong>om</strong> <strong>støtte</strong><br />

under sagsbehandlingen. I forbindelse med<br />

<strong>børn</strong>s <strong>og</strong> <strong>unge</strong>s adgang <strong>til</strong> at udtale sig over for<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>- udvalget er adgangen <strong>til</strong> at benytte<br />

en bisidder udtrykkelig nævnt, jf. servicelovens<br />

§ 74, stk. 2.<br />

Også uden for disse <strong>til</strong>fælde kan der benyttes bisidder,<br />

uden at der kan s<strong>til</strong>les krav <strong>om</strong> udtrykkelig<br />

lovhjemmel.<br />

Når det drejer sig <strong>om</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> under 18 år,<br />

s<strong>om</strong> er umyndige, <strong>og</strong> hvor der er en forældremyndigheds<br />

indehaver, er det imidlertid nødvendigt<br />

at sondre mellem en bisidder <strong>og</strong> en legal repræsentant.<br />

Den legale repræsentant for <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong> under 18 år vil normalt være indehaveren af<br />

forældremyndigheden, s<strong>om</strong> <strong>og</strong>så er værge, jf.<br />

værgemålslovens kapitel 1. Unge over 15 år har<br />

d<strong>og</strong> ret <strong>til</strong> deres egen advokat, der således bliver<br />

legal repræsentant for den <strong>unge</strong>, jf. ovenfor under<br />

pkt. 346.<br />

130<br />

Den legale repræsentant må ikke forveksles med<br />

en personlig <strong>støtte</strong> for barnet, en såkaldt bisidder.<br />

Ved bisidder forstås i denne sammenhæng<br />

alene en personlig <strong>støtte</strong> for barnet eller den <strong>unge</strong>,<br />

der under sagen kan give barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> råd <strong>og</strong> vejledning eller blot ved sin <strong>til</strong>stedeværelse<br />

indgyde barnet eller den <strong>unge</strong> tryghed.<br />

Spørgsmålet <strong>om</strong> en personlig <strong>støtte</strong> (bisidder)<br />

for barnet eller den <strong>unge</strong> kan opstå, hvis barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> selv fremsætter ønske her<strong>om</strong>. Det<br />

er således barnet eller den <strong>unge</strong>, der må afgøre,<br />

<strong>om</strong> der er behov for en bisidder, <strong>og</strong> hvem det i så<br />

fald skal være.<br />

Udgangspunktet vil s<strong>om</strong> nævnt ovenfor være, at<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> selv afgør, <strong>om</strong> der er behov<br />

for en bisidder, <strong>og</strong> hvem det i så fald skal være.<br />

Da barnet eller den <strong>unge</strong>, der ikke er fyldt 15 år,<br />

ikke har selvstændige partsbeføjelser efter serviceloven,<br />

men alene har en ret <strong>til</strong> at udtale sig eller<br />

blive hørt, vil en eventuel bisidder for barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> heller ikke have selvstændige beføjelser<br />

i forhold <strong>til</strong> sagen i form af ret <strong>til</strong> aktindsigt<br />

eller lignende. Støtten <strong>til</strong> barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> er alene af personlig art.<br />

Selv <strong>om</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> ikke giver udtryk<br />

for et ønske <strong>om</strong> personlig <strong>støtte</strong> i forbindelse<br />

med orienteringen <strong>om</strong> de påtænkte foranstaltninger,<br />

jf. servicelovens § 46 stk. 3, må sagsbehandleren<br />

være opmærks<strong>om</strong> på, <strong>om</strong> barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> eventuelt alligevel har behov for personlig<br />

<strong>støtte</strong> fra en udenforstående. Sagsbehandleren<br />

bør i givet fald medvirke <strong>til</strong>, at barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> får den nødvendige <strong>støtte</strong>. Barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> kan have behov for en udenforstående, s<strong>om</strong><br />

han eller hun kan <strong>støtte</strong> sig <strong>til</strong>, men dette kan sikres<br />

på forskellig vis. Hvis der allerede i barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s <strong>om</strong>givelser er en person, s<strong>om</strong><br />

barnet eller den <strong>unge</strong> føler sig tryg ved, <strong>og</strong> s<strong>om</strong><br />

er villig <strong>til</strong> påtage sig opgaven, vil dette være en<br />

oplagt løsning. En anden mulighed kan være formidling<br />

af samtaler med rådgivere uden for<br />

k<strong>om</strong>munen.<br />

Forelæggelse for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget<br />

349. I Socialministeriets bekendtgørelse <strong>om</strong> forretningsorden<br />

for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgene, der<br />

er optrykt s<strong>om</strong> bilag 4 <strong>til</strong> denne vejledning, er det<br />

bl.a. fastsat, at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen er ansvarlig<br />

for, at sagen <strong>om</strong> tvangsmæssige foranstaltninger<br />

forelægges <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget sammen<br />

med sagens akter <strong>og</strong> en inds<strong>til</strong>ling, der bl.a.<br />

skal indeholde en redegørelse for sagen.

Inds<strong>til</strong>ling vedrørende anbringelse efter<br />

servicelovens § 58 eller inds<strong>til</strong>ling <strong>om</strong> fortsat<br />

anbringelse uden samtykke efter servicelovens<br />

§60<br />

Serviceloven:<br />

§ 59. En inds<strong>til</strong>ling <strong>om</strong> anbringelse<br />

uden for hjemmet efter § 58 skal indeholde<br />

en redegørelse for<br />

1) grundlaget for, at betingelserne i § 58<br />

anses for opfyldt,<br />

2) de foranstaltninger efter § 52, stk. 3,<br />

der har været iværksat eller har været<br />

<strong>til</strong>budt familien, <strong>og</strong> grundene <strong>til</strong>, at<br />

foranstaltninger af denne karakter nu<br />

må anses for u<strong>til</strong>strækkelige eller uanvendelige,<br />

3) de forhold i familien <strong>og</strong> hos barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> eller i dennes <strong>om</strong>givelser,<br />

s<strong>om</strong> under barnets eller den <strong>unge</strong>s anbringelse<br />

uden for hjemmet kan bidrage<br />

<strong>til</strong> at klare vanskelighederne,<br />

4) den handleplan for anbringelsen, jf.<br />

§ 140, herunder den <strong>støtte</strong> <strong>og</strong> de initiativer,<br />

s<strong>om</strong> er påtænkt for barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> dennes familie under anbringelsen<br />

uden for hjemmet <strong>og</strong> i tiden<br />

derefter, <strong>og</strong><br />

5) barnets eller den <strong>unge</strong>s holdning <strong>til</strong><br />

den påtænkte foranstaltning.<br />

§ 61. En inds<strong>til</strong>ling <strong>om</strong>, at et barn eller<br />

en ung ikke kan hjemtages i op <strong>til</strong> 6 måneder<br />

efter § 60, skal indeholde en redegørelse<br />

for<br />

1) grundlaget for, at betingelserne i § 60<br />

anses for opfyldt,<br />

2) de forhold i familien <strong>og</strong> hos barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> eller i dennes <strong>om</strong>givelser,<br />

s<strong>om</strong> i en hjemtagelses-periode på op<br />

<strong>til</strong> 6 måneder kan bidrage <strong>til</strong> at klare<br />

vanskelighederne,<br />

3) den handleplan for anbringelsen, jf.<br />

§ 140, herunder den <strong>støtte</strong> <strong>og</strong> de initiativer,<br />

s<strong>om</strong> er påtænkt for barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> dennes familie i hjemtagelsesperioden<br />

<strong>og</strong> i tiden derefter, <strong>og</strong><br />

4) barnets eller den <strong>unge</strong>s holdning <strong>til</strong><br />

den påtænkte foranstaltning.<br />

131<br />

350. Der ops<strong>til</strong>les i servicelovens § 59 <strong>og</strong> § 61 en<br />

række basale krav <strong>til</strong> inds<strong>til</strong>lingen <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalget <strong>om</strong> en tvangsmæssig anbringelse<br />

eller en fortsat anbringelse uden samtykke i op <strong>til</strong><br />

6 måneder. Formålet med kravene er at få en<br />

større gennemsigtighed i forhold <strong>til</strong> beslutningsgrundlaget,<br />

s<strong>om</strong> det foreligger for udvalget. Kravet<br />

<strong>til</strong> inds<strong>til</strong>lingen har endvidere <strong>til</strong> formål at<br />

højne kvaliteten i sagsbehandlingen. For indehaveren<br />

af forældremyndigheden, den <strong>unge</strong> over<br />

15 år <strong>og</strong> dennes advokat betyder det, at de kan<br />

s<strong>til</strong>le krav <strong>om</strong>, at de oplysninger, der er indeholdt<br />

i inds<strong>til</strong>lingen, skal foreligge inden mødet i <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget. Det giver parterne mulighed<br />

for at forstå k<strong>om</strong>munalbestyrelsens bevæggrunde<br />

for at foretage inds<strong>til</strong>lingen <strong>og</strong> et bedre grundlag<br />

for, at de kan få deres synspunkter <strong>og</strong> yderligere<br />

oplysninger <strong>til</strong> sagen frem. Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>udvalget<br />

er bundet af k<strong>om</strong>munalbestyrelsens<br />

inds<strong>til</strong>ling.<br />

De udtrykkelige krav <strong>til</strong> inds<strong>til</strong>lingen gælder for<br />

en tvangsmæssig anbringelse efter servicelovens<br />

§ 58 eller ved en forlængelse af anbringelsen i 6<br />

måneder efter servicelovens § 60, da disse afgørelser<br />

må betegnes s<strong>om</strong> de mest vidtgående af de<br />

foranstaltninger, der kan gennemføres tvangsmæssigt.<br />

Selv <strong>om</strong> kravene <strong>til</strong> inds<strong>til</strong>lingen kun er<br />

lovfæstede for så vidt angår anbringelsessager<br />

efter servicelovens §§ 58 <strong>og</strong> 60, vil der <strong>og</strong>så i<br />

alle andre situationer skulle udfærdiges en inds<strong>til</strong>ling,<br />

forud for en afgørelse <strong>om</strong> et tvangsmæssigt<br />

indgreb, således at <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget<br />

får det bedst mulige grundlag for at træffe afgørelsen,<br />

jf. § 3 i bekendtgørelsen <strong>om</strong> forretningsorden<br />

for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgene, s<strong>om</strong> er optrykt<br />

s<strong>om</strong> bilag 4 <strong>til</strong> denne vejledning. Dette følger<br />

imidlertid af de almindelige regler <strong>om</strong> god<br />

forvaltningsskik, at sagen skal være <strong>til</strong>strækkeligt<br />

oplyst, før der kan træffes afgørelse. Det påhviler<br />

d<strong>om</strong>meren at vurdere, <strong>om</strong> beslutningsgrundlaget<br />

er <strong>til</strong>strækkeligt, jf. § 20, stk. 2, i lov<br />

<strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration på det sociale<br />

<strong>om</strong>råde <strong>og</strong> forretningsordenen for <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalgene § 6.<br />

Elementerne i inds<strong>til</strong>lingen<br />

351. Opregningen i servicelovens §§ 59 <strong>og</strong> 61,<br />

angiver de elementer, der s<strong>om</strong> minimum skal<br />

indgå i inds<strong>til</strong>lingen. Herudover kan der være behov<br />

for supplerende oplysninger under hensyn<br />

<strong>til</strong> den enkelte sags <strong>særlig</strong>e <strong>om</strong>stændigheder.

Kravet <strong>om</strong>, at inds<strong>til</strong>lingen, skal indeholde en redegørelse<br />

for, hvorfor k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

mener, at betingelserne for en tvangsmæssig anbringelse<br />

anses for opfyldt, jf. servicelovens<br />

§ 59, nr. 1, eller at betingelserne for en fortsat<br />

anbringelse uden samtykke i op <strong>til</strong> 6 måneder anses<br />

for opfyldt, jf. servicelovens § 61, nr. 1, skal<br />

ses i sammenhæng med, at kriterierne for gennemførelsen<br />

af en anbringelse uden samtykke er<br />

udførligt angivet i servicelovens § 58, stk. 1, <strong>og</strong><br />

i § 60, stk. 1 <strong>og</strong> 2.<br />

Forebyggende foranstaltninger efter servicelovens<br />

§ 52, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munalbestyrelsen har iværksat<br />

før inds<strong>til</strong>lingen <strong>om</strong> en anbringelse uden<br />

samtykke udgør et andet vigtigt element, når der<br />

skal tages s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, <strong>om</strong> der skal iværksættes en<br />

eventuel tvangsmæssig anbringelse, jf. servicelovens<br />

§ 58. Det samme gælder årsagerne <strong>til</strong>, at<br />

de forebyggende foranstaltninger ikke længere<br />

anses for at være <strong>til</strong>strækkelige <strong>til</strong> at løse problemerne<br />

i familien. Der skal endvidere redegøres<br />

for, hvorfor eventuelle foranstaltninger må anses<br />

for uanvendelige. Alle foranstaltninger skal ikke<br />

nødvendigvis have været forsøgt, før der træffes<br />

beslutning <strong>om</strong> at inds<strong>til</strong>le <strong>til</strong> anbringelse uden<br />

samtykke, <strong>og</strong> der kan være <strong>til</strong>fælde, hvor ingen<br />

øvrige foranstaltninger bør forsøges, da de må<br />

anses for uanvendelige. Dette skal ses i sammenhæng<br />

med, at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal finde<br />

det <strong>til</strong>strækkelige middel <strong>til</strong> at løse problemerne<br />

i hjemmet, hvilket i n<strong>og</strong>le <strong>til</strong>fælde kan føre <strong>til</strong> at<br />

en anbringelse uden for hjemmet er nødvendig<br />

s<strong>om</strong> det første skridt i sagen.<br />

Netop i sager, hvor der inds<strong>til</strong>les <strong>til</strong> tvangsmæssig<br />

anbringelse eller fortsat anbringelse uden<br />

samtykke i op <strong>til</strong> 6 måneder, er det vigtigt ikke<br />

ensidigt at beskæftige sig med manglerne <strong>og</strong><br />

svaghederne hos barnet eller den <strong>unge</strong> eller i familien.<br />

Derfor skal der redegøres for de ressourcer,<br />

der findes i barnets eller den <strong>unge</strong>s familie<br />

eller i netværket, jf. servicelovens § 50 stk. 3, <strong>og</strong><br />

§ 59, nr. 3, <strong>og</strong> § 61, nr. 2. Det kan give mulighed<br />

for at afdække <strong>om</strong>, der er andre løsninger end en<br />

anbringelse uden for hjemmet <strong>og</strong> <strong>om</strong> anbringelsen<br />

kan ske i barnets eller den <strong>unge</strong>s netværk, jf.<br />

servicelovens § 66, stk. 2.<br />

Handleplanen for indsatsen over for barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> under anbringelsen skal laves, før et<br />

barn eller en ung anbringes uden for hjemmet, jf.<br />

servicelovens § 140, <strong>og</strong> skal ligeledes indgå i<br />

inds<strong>til</strong>lingen, jf. servicelovens § 59, nr. 4, <strong>og</strong><br />

§ 61, nr. 3.<br />

132<br />

Endelig skal det af inds<strong>til</strong>lingen fremgå, hvorledes<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> forholder sig <strong>til</strong> anbringelsen,<br />

jf. servicelovens § 59, nr. 5, <strong>og</strong> § 61, nr.<br />

4. § 46 stk. 3, <strong>og</strong> § 48 fastsætter, at der altid bør<br />

ske en inddragelse af barnet eller den <strong>unge</strong> i hele<br />

sagsforløbet. Det betyder, at man løbende bør<br />

orientere barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>om</strong>, hvad der sker<br />

i sagen. I servicelovens § 59 nr. 5 <strong>og</strong> § 61 nr. 4<br />

understreges inddragelsen af barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> i sagen, idet der skal ske en orientering af<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>om</strong> anbringelsen uden for<br />

hjemmet, inden der træffes beslutning <strong>om</strong><br />

tvangsmæssig anbringelse. Barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

reaktion på inds<strong>til</strong>lingen <strong>om</strong> en anbringelse<br />

uden for hjemmet skal beskrives. Det er vigtigt,<br />

at denne pligt <strong>til</strong> at inddrage barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> i processen ikke forveksles med et forsøg<br />

på at få barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>til</strong> at give samtykke.<br />

Derfor er der heller ikke fastsat en nedre aldersgrænse.<br />

Der vil naturligvis være <strong>til</strong>fælde,<br />

hvor et barn er så lille, at det bliver meningsløst<br />

at beskrive dets holdning. Det må d<strong>og</strong> samtidig<br />

understreges, at selv ret små <strong>børn</strong> har behov for<br />

at vide, hvad der skal ske med dem. Se i øvrigt<br />

pkt. 248 ff. <strong>om</strong> høring af barnet.<br />

Barnet eller den <strong>unge</strong> må på ingen måde presses<br />

<strong>til</strong> at have en holdning, men man bør forsøge at<br />

sikre sig, at barnet eller den <strong>unge</strong> har forstået,<br />

hvad der skal ske. Hvis barnet eller den <strong>unge</strong><br />

vægrer sig mod at udtale sig, vil oplysningerne<br />

her<strong>om</strong> være <strong>til</strong>strækkelige <strong>til</strong> at opfylde kravet i<br />

bestemmelserne.<br />

Genbehandling<br />

352. Servicelovens § 59 <strong>om</strong> de indholdsmæssige<br />

krav <strong>til</strong> inds<strong>til</strong>lingen finder <strong>til</strong>svarende anvendelse<br />

ved genbehandling af en sag ved <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalget efter servicelovens § 62 med de<br />

modifikationer, der følger af, at der er tale <strong>om</strong><br />

genbehandling <strong>og</strong> ikke en førstegangsbehandling<br />

af en inds<strong>til</strong>ling <strong>om</strong> tvangsmæssig anbringelse<br />

uden for hjemmet. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

kan ikke nøjes med at henvise <strong>til</strong> tidligere afgørelser,<br />

men skal forelægge inds<strong>til</strong>lingen igen.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal i forbindelse med<br />

forelæggelsen for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget være<br />

opmærks<strong>om</strong> på, at handleplanen kan være revideret,<br />

jf. servicelovens § 70, stk. 1, hvilket betyder,<br />

at det er den reviderede handleplan, der primært<br />

skal forelægges udvalget, jf. servicelovens<br />

§ 59.

Foretræde for udvalget<br />

353. Inden der træffes afgørelse, skal indehaveren<br />

af forældremyndigheden, barnet eller den<br />

<strong>unge</strong>, advokaten <strong>og</strong> eventuel anden bisidder for<br />

forældremyndighedens indehaver eller barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> efter servicelovens § 74, stk. 2, 1.<br />

pkt., have lejlighed <strong>til</strong> at udtale sig over for <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget. Barnets opholdsk<strong>om</strong>mune<br />

kan yde <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> forældrenes transport <strong>til</strong> møder<br />

i barnets opholdsk<strong>om</strong>mune, jf. servicelovens<br />

§ 71, stk. 6. Tilbud efter 1. pkt. <strong>til</strong> barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> kan undlades, hvis barnet er under 12<br />

år, eller det må antages at være <strong>til</strong> skade for barnet<br />

eller den <strong>unge</strong>, men udgangspunktet er, at<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> har ret <strong>til</strong> at blive udtale sig<br />

<strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget. Bestemmelsen angår<br />

alene retten <strong>til</strong> at udtale sig over for udvalget. Se<br />

pkt. 248 ff. <strong>om</strong> høring af barnet.<br />

Inden der træffes afgørelse i en sag <strong>om</strong> afbrydelse<br />

af forbindelsen m.v. efter servicelovens § 71,<br />

stk. 3, eller <strong>om</strong> brev- <strong>og</strong> telefonkontrol efter servicelovens<br />

§ 123, stk. 2, der angår den af forældrene,<br />

der ikke har del i forældremyndigheden,<br />

skal denne, dennes advokat eller en bisidder efter<br />

servicelovens § 74, stk. 3, ligeledes have lejlighed<br />

<strong>til</strong> at udtale sig over for udvalget. Forældremyndighedens<br />

indehaver har <strong>og</strong>så ret <strong>til</strong> at udtale<br />

sig over for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget, inden der<br />

træffes afgørelse <strong>om</strong> samvær <strong>og</strong> kontakt m.v.<br />

med den anden af forældrene. Plejeforældrene<br />

ved privat familiepleje efter servicelovens § 78<br />

har ligeledes ret <strong>til</strong> at udtale sig, inden der træffes<br />

afgørelse <strong>om</strong> flytning eller hjemtagelse efter servicelovens<br />

§ 78, stk. 4.<br />

D<strong>om</strong>merens opgaver i <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget<br />

354. D<strong>om</strong>meren leder møderne <strong>og</strong> påser, at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

har foretaget de nødvendige<br />

undersøgelser efter servicelovens § 50, <strong>og</strong> <strong>om</strong><br />

sagen er <strong>til</strong>strækkeligt oplyst <strong>til</strong>, at der kan træffes<br />

en retssikkerhedsmæssig forsvarlig afgørelse<br />

i sagen. D<strong>om</strong>meren kan beslutte, at der skal indhentes<br />

flere oplysninger, <strong>og</strong> kan forlange, at der<br />

optages retsligt forhør efter retsplejelovens<br />

§ 1018, hvilket vil sige, at d<strong>om</strong>meren kan indkalde<br />

personer <strong>til</strong> afhøring, hvis de nægter at udtale<br />

sig <strong>til</strong> sagen. D<strong>om</strong>meren yder <strong>og</strong>så vejledning<br />

<strong>om</strong>, hvordan reglerne skal forstås <strong>og</strong> anvendes,<br />

samt giver en retslig vurdering af de foreliggende<br />

oplysninger, jf. § 20, stk. 2, i lov <strong>om</strong> retssikkerhed<br />

<strong>og</strong> administration på det sociale <strong>om</strong>råde.<br />

133<br />

D<strong>om</strong>merens opgaver er nærmere beskrevet i forretningsordenen<br />

for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgene,<br />

der er indsat s<strong>om</strong> bilag 4 <strong>til</strong> denne vejledning,<br />

hvor det i § 6 bl.a. fastsættes, at d<strong>om</strong>meren kan<br />

beslutte, at andre end de i servicelovens § 74,<br />

stk. 2 <strong>og</strong> 3, nævnte personer skal have lejlighed<br />

<strong>til</strong> at udtale sig over for udvalget.<br />

Endvidere påser d<strong>om</strong>meren, at indehaveren af<br />

forældremyndigheden, den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15<br />

år, <strong>og</strong> eventuelle andre parter samt deres advokater<br />

har fået <strong>til</strong>bud <strong>om</strong> at se sagens akter, at de er<br />

gjort bekendt med retten <strong>til</strong> at udtale sig, <strong>og</strong> at<br />

parterne er sikret partshøring, inden der træffes<br />

afgørelse, jf. servicelovens § 73 <strong>og</strong> § 74, stk. 2<br />

<strong>og</strong> 3.<br />

Det er d<strong>om</strong>meren, der leder udvalgets møde, <strong>og</strong><br />

d<strong>om</strong>meren kan af hensyn <strong>til</strong> mødets forsvarlige<br />

afvikling træffe beslutning <strong>om</strong> at begrænse antallet<br />

af bisiddere for de personer, der efter servicelovens<br />

§ 74, stk. 2 <strong>og</strong> 3, skal have lejlighed <strong>til</strong><br />

at udtale sig <strong>om</strong> sagen, før der træffes afgørelse,<br />

jf. forretningsordenens § 6 stk. 3.<br />

Den pædag<strong>og</strong>isk-psykol<strong>og</strong>iske sagkyndiges<br />

opgaver<br />

355. Den pædag<strong>og</strong>isk-psykol<strong>og</strong>iske sagkyndige<br />

yder udvalget vejledning med hensyn <strong>til</strong>, <strong>om</strong> der<br />

er indhentet de fornødne sagkyndige udtalelser<br />

<strong>og</strong> undersøgelser <strong>til</strong> at belyse sagen samt vejledning<br />

med hensyn <strong>til</strong>, hvilke foranstaltninger der<br />

ud fra en <strong>børn</strong>esagkyndig vurdering må anses for<br />

bedst egnede <strong>til</strong> at fremme barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

udvikling.<br />

I forretningsordenen for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgene<br />

§ 4 er det for så vidt angår inhabilitet fastsat, at<br />

den pædag<strong>og</strong>isk-psykol<strong>og</strong>iske sagkyndige ikke<br />

kan deltage i behandlingen, hvis den pågældende<br />

tidligere har udtalt sig i sagen eller på anden<br />

måde har deltaget i sagens behandling i forvaltningen.<br />

Samme krav gælder for stedfortræderen.<br />

Det fastsættes samtidig, at der kan ses bort fra<br />

kravet, hvis udvalget på grund af bestemmelsen<br />

i forretningsordenens § 4 mister sin beslutningsdygtighed,<br />

dvs. hvis både medlemmet <strong>og</strong> stedfortræderen<br />

er inhabile i sagen efter reglen i ens<br />

§ 4. Hvis den pædag<strong>og</strong>isk-psykol<strong>og</strong>iske sagkyndige<br />

har medvirket ved en sag <strong>om</strong> forældremyndighed<br />

<strong>og</strong> samvær ved statsforvaltningen, eller i<br />

øvrigt har haft kontakt med parterne i sagen, skal<br />

det overvejes, <strong>om</strong> pågældende er inhabil efter<br />

forvaltningslovens regler.

Sagens afgørelse i <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget<br />

356. Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget er kun beslutningsdygtigt,<br />

når såvel d<strong>om</strong>meren s<strong>om</strong> den pædag<strong>og</strong>isk-psykol<strong>og</strong>iske<br />

sagkyndige - eller deres respektive<br />

stedfortrædere - er <strong>til</strong> stede.<br />

Efter servicelovens § 74, stk. 4, kræves der <strong>til</strong><br />

vedtagelse af afgørelser efter servicelovens § 51,<br />

§ 58, § 60, § 62, § 65, § 69, stk. 4 <strong>og</strong> 5, § 71, stk.<br />

3, § 75, stk. 3, § 123, stk. 2, samt ved afgørelse<br />

<strong>om</strong> anbefaling af adoption uden samtykke, at<br />

mindst 4 af samtlige af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets<br />

medlemmer stemmer for afgørelsen. Udvalget er<br />

således kun beslutningsdygtigt, hvis mindst 4 af<br />

udvalgets medlemmer (inkl. d<strong>om</strong>mer <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>isk-psykol<strong>og</strong>isk<br />

sagkyndig) er <strong>til</strong> stede, <strong>og</strong><br />

vedtagelse af beslutningen kræver, at samtlige<br />

skal stemme for beslutningen, jf. forretningsordenen<br />

for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgene § 7, stk. 2.<br />

Ved en afgørelse efter servicelovens § 78, stk. 4,<br />

er udvalget beslutningsdygtigt, når 3 af udvalgets<br />

medlemmer, herunder d<strong>om</strong>mer <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>isk-psykol<strong>og</strong>isk<br />

sagkyndig, er <strong>til</strong> stede, jf. servicelovens<br />

§ 74 stk. 4. Afgørelsen træffes i disse<br />

<strong>til</strong>fælde ved almindelig stemmeflerhed, dvs. at et<br />

flertal af de fremmødte skal stemme for beslutningen.<br />

I forretningsordenens § 7, stk. 3 fastsættes, at ingen<br />

udover udvalgets medlemmer <strong>og</strong> protokolføreren<br />

må deltage i mødet under voteringen.<br />

Afgørelsen <strong>og</strong> begrundelsen for denne indføres<br />

umiddelbart efter voteringen i protokollen. 1<br />

medlem af udvalget kan kræve, at der <strong>til</strong>føres<br />

protokollen en kort begrundelse for sit standpunkt.<br />

Når mødet er afholdt vil alene de dokumenter,<br />

s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen <strong>og</strong> parterne har <strong>til</strong>ført<br />

sagen samt protokollen være genstand for aktindsigt.<br />

Eventuelle notater s<strong>om</strong> medlemmerne af<br />

udvalget <strong>og</strong> sekretariatet har gjort sig undervejs<br />

er at betragte s<strong>om</strong> interne arbejdsdokumenter,<br />

s<strong>om</strong> der ikke er ret <strong>til</strong> aktindsigt i, jf. forvaltningsloven<br />

§ 12.<br />

I servicelovens § 74, stk. 5, fastsættes, at såfremt<br />

d<strong>om</strong>meren ikke er enig i den trufne afgørelse,<br />

skal dette <strong>til</strong>føres udvalgets protokol, <strong>og</strong> meddelelsen<br />

<strong>om</strong> udvalgets afgørelse skal indeholde oplysning<br />

<strong>om</strong> d<strong>om</strong>merens afvigende opfattelse.<br />

Der skal gives meddelelse <strong>om</strong> den trufne afgørelse<br />

snarest muligt. Meddelelsen skal <strong>om</strong>fatte<br />

den fastsatte genbehandlingsfrist efter servicelovens<br />

§ 62, <strong>og</strong> at en evt. anke medfører udsættelse<br />

af genbehandlingstidspunktet. Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-ud-<br />

134<br />

valgets afgørelser skal efter servicelovens § 74,<br />

stk. 6, meddeles skriftligt. Alle afgørelser truffet<br />

af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget skal være begrundede,<br />

jf. forvaltningsloven § 22, <strong>og</strong> indeholde oplysning<br />

<strong>om</strong> klageadgang.<br />

Fuldbyrdelse af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets<br />

afgørelser<br />

357. Det er k<strong>om</strong>munalbestyrelsen, der har ansvaret<br />

for, at de afgørelser, der træffes af <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalget, jf. servicelovens § 74 eller af formanden<br />

for udvalget efter reglerne <strong>om</strong> foreløbige<br />

afgørelser, jf. servicelovens § 75, bliver ført<br />

ud i livet.<br />

Fuldbyrdelsen af en anbringelse skal ske så<br />

skåns<strong>om</strong>t s<strong>om</strong> muligt over for barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> <strong>og</strong> familien. En god information <strong>og</strong> inddragelse<br />

af barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> familien i det<br />

forberedende arbejde forud for anbringelsen, jf.<br />

servicelovens § 46 stk. 3 <strong>og</strong> 4, kan give såvel<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> s<strong>om</strong> familien en bedre oplevelse<br />

<strong>og</strong> forståelse af, at barnet eller den <strong>unge</strong><br />

skal bo et andet sted, således at selve anbringelsen<br />

bliver mindre problemfyldt. K<strong>om</strong>munen kan<br />

fx lade familien <strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> besøge<br />

det påtænkte anbringelsessted, eller der kan foranstaltes<br />

et møde med en person fra stedet.<br />

En afgørelse truffet af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget<br />

skal iværksættes i umiddelbar <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> afgørelsens<br />

vedtagelse for at kunne bevare sin retsvirkning.<br />

Efter servicelovens § 64 fuldbyrdes afgørelser<br />

efter servicelovens §§ 51, 58 <strong>og</strong> 63 af k<strong>om</strong>munen.<br />

K<strong>om</strong>munen har med henblik på at fuldbyrde<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets afgørelser adgang <strong>til</strong><br />

forældremyndighedens indehavers bolig uden<br />

retskendelse. Da afgørelsen <strong>om</strong> en tvangsmæssig<br />

anbringelse er truffet i forhold <strong>til</strong> forældremyndighedens<br />

indehaver, vil der normalt være<br />

en formodning for, at barnet eller den <strong>unge</strong> opholder<br />

sig hos denne. Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets afgørelse<br />

udgør et <strong>til</strong>strækkeligt grundlag for, at<br />

k<strong>om</strong>munen kan få afgang <strong>til</strong> hjemmet uden retskendelse,<br />

jf. servicelovens § 64. Der vil derfor<br />

ikke være n<strong>og</strong>et grundlag for en d<strong>om</strong>stol at tage<br />

s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal i forbindelse<br />

med fuldbyrdelsen overholde lov <strong>om</strong> retssikkerhed<br />

ved forvaltningens anvendelse af<br />

tvangsindgreb <strong>og</strong> oplysningspligter. I forbindelse<br />

med fuldbyrdelsen af afgørelsen har k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

kun ret <strong>til</strong> at lede efter barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> i forældremyndighedsindehaverens

olig, rum eller gemmer, <strong>og</strong> medtage barnet eller<br />

den <strong>unge</strong>, jf. servicelovens § 64 stk. 2. Repræsentanterne<br />

fra k<strong>om</strong>munen skal legitimere sig,<br />

når de ank<strong>om</strong>mer <strong>til</strong> hjemmet. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

har ikke adgang <strong>til</strong> andre mulige <strong>til</strong>holdssteder<br />

for barnet eller den <strong>unge</strong>. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

kan anmode <strong>om</strong> politiets bistand <strong>til</strong> at<br />

udøve disse beføjelser.<br />

Hvis barnet eller den <strong>unge</strong> opholder sig hos andre<br />

end forældremyndighedsindehaveren, reguleres<br />

spørgsmålet <strong>om</strong> adgang <strong>til</strong> disses bopæl af<br />

retsplejelovens almindelige bestemmelser. I det<br />

<strong>om</strong>fang andre end forældremyndighedens indehaver<br />

gemmer barnet eller den <strong>unge</strong> med henblik<br />

på at unddrage barnet eller den <strong>unge</strong> fra k<strong>om</strong>munalbestyrelsens<br />

fuldbyrdelse af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets<br />

afgørelse, vil der efter <strong>om</strong>stændighederne<br />

kunne foreligge en overtrædelse af straffelovens<br />

§ 215. Hvis dette er <strong>til</strong>fældet, kan politiet<br />

foretage en ransagning, hvis betingelserne for<br />

ransagning i retsplejeloven er opfyldt. Ransagningen<br />

vil oftest foregå på baggrund af en anmodning<br />

fra k<strong>om</strong>munalbestyrelsen. Det er en<br />

forudsætning, at en repræsentant fra k<strong>om</strong>munen<br />

er <strong>til</strong> stede i forbindelse med en eventuel ransagning.<br />

I n<strong>og</strong>le <strong>til</strong>fælde vil det være nødvendigt at afhente<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> i den dagsinstitution eller<br />

skole, s<strong>om</strong> han eller hun går i. Dette bør være<br />

undtagelsen, <strong>og</strong> det bør ikke ske, mens der er andre<br />

<strong>børn</strong> eller <strong>unge</strong> <strong>til</strong> stede.<br />

Det er s<strong>om</strong> nævnt væsentligt i alle <strong>til</strong>fælde, hvor<br />

der er truffet afgørelse <strong>om</strong> at gennemføre en foranstaltning<br />

tvangsmæssigt, at den trufne afgørelse<br />

gennemføres på en måde, der belaster barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> mindst muligt. Heri ligger, at der<br />

skal udvises så meget hensynsfuldhed <strong>og</strong> skåns<strong>om</strong>hed<br />

s<strong>om</strong> muligt i det enkelte <strong>til</strong>fælde. Dette<br />

gælder <strong>og</strong>så i de <strong>til</strong>fælde, hvor der skønnes at<br />

være behov for at bede <strong>om</strong> politiets bistand.<br />

Henvendelsen <strong>til</strong> politiet bør så vidt muligt ske<br />

skriftligt, eventuelt ledsaget af et udskrift af <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets protokol vedrørende den trufne<br />

afgørelse. Henvendelsen skal angive, hvilken<br />

bistand der ønskes, <strong>og</strong> hvorfor det anses for nødvendigt<br />

med politiets bistand <strong>til</strong> at hente barnet<br />

eller den <strong>unge</strong>. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen kan endvidere<br />

anmode <strong>om</strong>, at politiet ikke optræder i<br />

uniform eller anvender politibiler, såfremt dette<br />

ud fra en konkret vurdering må anses for at være<br />

en fordel. Da en tvangsmæssig anbringelse ofte<br />

er en volds<strong>om</strong> oplevelse for et barn eller en ung,<br />

135<br />

vil det i de fleste <strong>til</strong>fælde være hensigtsmæssigt,<br />

hvis politiet optræder i civil. I forbindelse med<br />

en afhentning af barnet eller den <strong>unge</strong> kan det<br />

blive nødvendigt med fysisk fastholdelse, men<br />

dette bør så vidt muligt undgås. Magtanvendelsen<br />

skal afpasses efter forholdene i den enkelte<br />

situation, <strong>og</strong> den må ikke gå ud over det strengt<br />

nødvendige. Det er i det hele taget vigtigt, at politiets<br />

bistand skal være en <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> k<strong>om</strong>munalbestyrelsens<br />

fuldbyrdelse af afgørelsen, således<br />

at politiet kun går aktivt ind i fuldbyrdelsen, hvis<br />

situationen udvikler sig, så det er absolut påkrævet.<br />

Afhængig af den konkrete situation kan det være<br />

hensigtsmæssigt, at forældrene får mulighed for<br />

at ledsage barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>til</strong> anbringelsesstedet.<br />

I alle <strong>til</strong>fælde er det vigtigt, at barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> ved, hvad der skal ske, <strong>og</strong> hvor barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> bringes hen.<br />

Serviceloven:<br />

Foreløbige afgørelser<br />

§75. Formanden eller i dennes fravær<br />

næstformanden for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget<br />

kan træffe foreløbige afgørelser efter<br />

§§ 51, 58, 60 <strong>og</strong> 63, § 71, stk. 3, § 78, stk.<br />

4, <strong>og</strong> § 123, stk. 2, s<strong>om</strong> af hensyn <strong>til</strong> barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s øjeblikkelige behov<br />

ikke kan afvente, at sagen behandles i<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget.<br />

Stk. 2-5. …<br />

358. Efter servicelovens § 75 kan <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>udvalgets<br />

formand eller dennes stedfortræder<br />

træffe en foreløbig afgørelse <strong>om</strong> gennemførelse<br />

af undersøgelse efter servicelovens § 51, anbringelse<br />

uden for hjemmet herunder flytning, fortsat<br />

anbringelse uden for hjemmet i op <strong>til</strong> 6 måneder,<br />

jf. servicelovens §§ 58 <strong>og</strong> 60, lægelig undersøgelse<br />

<strong>og</strong> behandling efter servicelovens § 63,<br />

afbrydelse af forbindelsen m.v., jf. servicelovens<br />

§ 71, stk. 3, forbud mod flytning <strong>og</strong> hjemtagning<br />

fra privat familiepleje, jf. servicelovens § 78 stk.<br />

4, <strong>og</strong> brev- <strong>og</strong> telefonkontrol, jf. servicelovens<br />

§ 123, stk. 2.<br />

I de <strong>til</strong>fælde, hvor en foreløbig afgørelse skal følges<br />

op af en afgørelse <strong>om</strong> opretholdelse af foranstaltningen,<br />

vil der normalt være tale <strong>om</strong> en behandling<br />

af sagen i tre dele. Da afgørelser <strong>om</strong> un-

dersøgelse efter servicelovens § 51 har en indlagt<br />

tidsbegrænsning i bestemmelsen, gælder der<br />

<strong>særlig</strong>e regler herfor. For afgørelser efter servicelovens<br />

§ 78, stk. 4, gælder der ligeledes <strong>særlig</strong>e<br />

regler, jf. nedenfor pkt. 363.<br />

Betingelserne for at træffe en foreløbig afgørelse<br />

359. Betingelsen for at træffe en foreløbig afgørelse<br />

er, at en afgørelse <strong>om</strong> iværksættelse af den<br />

pågældende foranstaltning m.v. af hensyn <strong>til</strong><br />

barnets eller den <strong>unge</strong>s øjeblikkelige behov ikke<br />

kan afvente forelæggelse for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget.<br />

Anbringelsen skal således være akut nødvendig.<br />

Dette vil fx ikke være <strong>til</strong>fældet, hvis et<br />

barn er indlagt på sygehus med forældrenes<br />

medvirken, <strong>og</strong> der ikke er frygt for, at barnet vil<br />

blive hjemtaget. Herudover skal de betingelser i<br />

den bestemmelse, s<strong>om</strong> den foreløbige afgørelse<br />

angår, være opfyldt.<br />

Behovet for foreløbige afgørelser kan opstå i en<br />

række forskellige situationer. Det kan således<br />

dreje sig <strong>om</strong> akut opståede behov for en ganske<br />

kortvarig foranstaltning men <strong>og</strong>så <strong>om</strong> situationer,<br />

hvor der udover det øjeblikkelige behov kan<br />

være eller vise sig at være behov for en længerevarende<br />

indsats. Det skal bemærkes, at adgangen<br />

<strong>til</strong> at træffe en foreløbig afgørelse efter servicelovens<br />

§ 75 i denne forbindelse alene vedrører<br />

foranstaltninger, hvor<strong>til</strong> der ikke kan opnås samtykke<br />

fra indehaveren af forældremyndigheden,<br />

idet det forudsættes, at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

har forsøgt at opnå samtykke inden forelæggelsen<br />

for formanden. Om akutte anbringelser med<br />

samtykke henvises <strong>til</strong> pkt. 288 <strong>og</strong> 301.<br />

Når der skal træffes en foreløbig afgørelse, kan<br />

der være <strong>til</strong>fælde, hvor afgørelsen ikke kan afvente,<br />

at det bliver almindelig arbejdstid. K<strong>om</strong>munerne<br />

skal derfor sikre sig, at det er muligt at<br />

fat i en medarbejder fra k<strong>om</strong>munen <strong>og</strong> formanden<br />

eller næstformanden for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget,<br />

der kan tage hånd <strong>om</strong> et barn eller en ung,<br />

i de <strong>til</strong>fælde, hvor der er akut brug for <strong>støtte</strong> <strong>til</strong><br />

barnet eller den <strong>unge</strong>. Det kan for eksempel være<br />

i de <strong>til</strong>fælde, hvor politiet skal afhøre et barn eller<br />

en ung under 18 år i forbindelse med kriminalitet.<br />

I disse <strong>til</strong>fælde skal politiet kunne <strong>til</strong>kalde<br />

en k<strong>om</strong>munal repræsentant, der kan bistå den <strong>unge</strong>,<br />

jf. Socialministeriets bekendtgørelse <strong>om</strong><br />

k<strong>om</strong>munens bistand <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> i forbindelse<br />

med uden- <strong>og</strong> indenretlig afhøring, s<strong>om</strong> er optrykt<br />

s<strong>om</strong> bilag 2 <strong>til</strong> denne vejledning. Der kan<br />

endvidere være situationer, hvor der er begået al-<br />

136<br />

vorlige overgreb mod et barn eller en ung, således<br />

at det ikke er forsvarligt at lade barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> forblive i hjemmet. K<strong>om</strong>munerne kan<br />

søge socialministeren <strong>om</strong> <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> at oprette<br />

en fælles social vagtordning, jf. lov <strong>om</strong> retssikkerhed<br />

<strong>og</strong> administration på det sociale <strong>om</strong>råde<br />

§9 d.<br />

Ankestyrelsen har en døgntelefon, s<strong>om</strong> man kan<br />

rette henvendelse <strong>til</strong>, hvis en k<strong>om</strong>mune undlader<br />

at træffe foranstaltninger over for et barn eller en<br />

ung, der har akut behov for <strong>støtte</strong>, jf. pkt. 360.<br />

K<strong>om</strong>petencen <strong>til</strong> at træffe foreløbige afgørelser<br />

360. En foreløbig afgørelse efter servicelovens<br />

§ 75, stk. 1, træffes af formanden for <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalget eller i dennes fravær af næstformanden.<br />

Det er alene formanden, eller i dennes<br />

fravær næstformanden, der kan træffe foreløbige<br />

afgørelser. K<strong>om</strong>petencen kan således ikke overlades<br />

<strong>til</strong> deres stedfortrædere eller forvaltningen.<br />

Desuden har direktøren for Ankestyrelsen eller<br />

den ankechef, der af direktøren er bemyndiget<br />

her<strong>til</strong>, adgang <strong>til</strong> at træffe en foreløbig beslutning<br />

efter servicelovens § 75, stk. 5, jf. nedenfor. Der<br />

er i Ankestyrelsen etableret et nødberedskab, således<br />

at man <strong>og</strong>så uden for Ankestyrelsens normale<br />

åbningstid, kan k<strong>om</strong>me i kontakt med Ankestyrelsen<br />

pr. telefon. Nødberedskabet er beregnet<br />

<strong>til</strong> de situationer, hvor det vurderes, at en<br />

akut anbringelse af et barn eller en ung er nødvendig,<br />

<strong>og</strong> hvor det enten ikke er muligt at k<strong>om</strong>me<br />

i kontakt med formanden for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>udvalget<br />

eller dennes stedfortræder, eller hvor<br />

denne ikke finder, at det er nødvendigt at træffe<br />

en foreløbig afgørelse <strong>om</strong> anbringelse uden for<br />

hjemmet, jf. servicelovens § 75 stk. 5 <strong>og</strong> 6. Nødberedskabet<br />

forudsættes alene anvendt, hvor der<br />

foreligger ekstraordinære <strong>om</strong>stændigheder.<br />

Meddelelse <strong>om</strong> den foreløbige afgørelse<br />

Serviceloven:<br />

§75. …<br />

Stk. 2. Forældremyndighedens indehaver<br />

<strong>og</strong> eventuelle andre parter, jf. § 72,<br />

skal inden 24 timer efter iværksættelsen af<br />

en foreløbig afgørelse have skriftlig meddelelse<br />

<strong>om</strong> afgørelsen samt en begrundelse<br />

for afgørelsen. Meddelelsen skal <strong>til</strong>lige

indeholde oplysning <strong>om</strong> retten <strong>til</strong> efter forvaltningsloven<br />

at se sagens akter <strong>og</strong> <strong>til</strong> at<br />

udtale sig <strong>om</strong> sagen samt <strong>om</strong> retten <strong>til</strong> vederlagsfri<br />

advokatbistand.<br />

Stk. 3-6. …<br />

361. Der skal inden 24 timer gives skriftlig meddelelse<br />

<strong>om</strong> den foreløbige afgørelse <strong>til</strong> forældremyndighedens<br />

indehaver <strong>og</strong> eventuelle andre<br />

parter. Meddelelsen skal endvidere indeholde<br />

oplysning <strong>om</strong> retten <strong>til</strong> at se sagens akter, retten<br />

<strong>til</strong> gratis advokatbistand efter servicelovens<br />

§ 72, samt retten <strong>til</strong> at udtale sig. 24 timers fristen<br />

for meddelelsen <strong>til</strong> forældremyndighedens<br />

indehaver <strong>og</strong> eventuelle andre parter regnes fra<br />

k<strong>om</strong>munens iværksættelse af den foreløbige afgørelse.<br />

Tidspunktet for iværksættelsen vil være<br />

det tidspunkt, hvor afgørelsen føres ud i livet. I<br />

de <strong>til</strong>fælde, hvor afgørelsen ikke umiddelbart<br />

kan effektueres, fordi barnet eller den <strong>unge</strong> holdes<br />

skjult, vil iværksættelsen være det tidspunkt,<br />

hvor k<strong>om</strong>munen tager skridt <strong>til</strong> iværksættelse af<br />

afgørelsen, fx ved at anmode politiet <strong>om</strong> bistand<br />

<strong>til</strong> at få barnet eller den <strong>unge</strong> eftersøgt. Hvis det<br />

ikke er muligt at overbringe meddelelsen <strong>til</strong> forældremyndighedens<br />

indehaver eller eventuelle<br />

andre parter, inden der er gået 24 timer, fordi det<br />

ikke har været muligt at lokalisere den pågældende,<br />

selv <strong>om</strong> der har været gjort en aktiv indsats,<br />

vil dette ikke være ugyldighedsgrund.<br />

Godkendelse af en foreløbig afgørelse<br />

Serviceloven:<br />

§75. …<br />

Stk. 3. En foreløbig afgørelse efter stk.<br />

1, skal snarest muligt <strong>og</strong> senest inden 7<br />

dage efter iværksættelsen af afgørelsen<br />

forelægges <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget <strong>til</strong> godkendelse,<br />

uanset <strong>om</strong> foranstaltningen er<br />

ophørt.<br />

Stk. 4-6…<br />

362. Formandens afgørelse efter servicelovens<br />

§ 75, stk. 1, skal snarest muligt <strong>og</strong> senest 7 dage<br />

efter, at afgørelsen er truffet, forelægges udvalget<br />

<strong>til</strong> godkendelse, selv <strong>om</strong> foranstaltningen<br />

måtte være ophørt, jf. servicelovens § 75 stk. 3.<br />

7-dages fristen for forelæggelsen for <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

137<br />

<strong>unge</strong>-udvalget regnes fra iværksættelsen. Ved<br />

beregningen af 7-dages fristen medregnes dagen<br />

for iværksættelsen samt søn- <strong>og</strong> helligdage. Hvis<br />

der ikke er taget s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> den foreløbige afgørelse<br />

inden 7 dage, bortfalder afgørelsen. 7-dages<br />

fristen er ufravigelig, uanset <strong>om</strong> forældremyndighedens<br />

indehaver ikke kan deltage på<br />

mødet, da det er et <strong>til</strong>bud <strong>og</strong> ikke en pligt.<br />

Godkendelsen af den foreløbige afgørelse efter<br />

servicelovens § 75, stk. 3, drejer sig alene <strong>om</strong><br />

den foreløbige afgørelse, s<strong>om</strong> formanden har<br />

truffet. Bedømmelsen af gyldigheden af afgørelsen<br />

sker kun med udgangspunkt i det beslutningsgrundlag,<br />

s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munalbestyrelsen forlagde<br />

formanden, da formanden for <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalget traf sin afgørelse. Der skal ikke på<br />

dette tidspunkt tages s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, <strong>om</strong> der er grundlag<br />

for efterfølgende at træffe afgørelse <strong>om</strong> eksempelvis<br />

barnets eller den <strong>unge</strong>s anbringelse<br />

uden for hjemmet, jf. servicelovens § 58, men<br />

dette er d<strong>og</strong> muligt, såfremt det er hensigtsmæssigt,<br />

at afgørelsen træffes samtidigt. Dette gælder<br />

fx, hvis sagen alligevel er på vej <strong>til</strong> at blive<br />

forelagt <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget. Formanden bliver<br />

ikke inhabil s<strong>om</strong> medlem af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>udvalget,<br />

selv <strong>om</strong> pågældende traf den foreløbige<br />

afgørelse.<br />

Ved godkendelsen skal udvalget tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>,<br />

<strong>om</strong> betingelserne for den pågældende foranstaltning<br />

var opfyldt, <strong>og</strong> <strong>om</strong> foranstaltningen af hensyn<br />

<strong>til</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s øjeblikkelige behov<br />

ikke kunne afvente, at der blev holdt et møde<br />

i <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget.<br />

Hvor længe gælder en foreløbig afgørelse<br />

363. Efter servicelovens § 75, stk. 4, har en foreløbig<br />

afgørelse, der er godkendt efter stk. 3, gyldighed<br />

i 1 måned. Se undtagelserne herfra nedenfor.<br />

Derefter skal foranstaltningen ophøre,<br />

med mindre <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget i mellemtiden<br />

har truffet afgørelse <strong>om</strong> at opretholde foranstaltningen<br />

efter servicelovens § 74.<br />

Fristen beregnes fra afgørelsen <strong>om</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalgets godkendelse af den foreløbige<br />

afgørelse.<br />

I de <strong>til</strong>fælde, hvor foranstaltningen er ophørt inden<br />

udløbet af fristen i stk. 4, kræves der ikke<br />

fornyet forelæggelse for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget,<br />

da formålet med en fornyet forelæggelse vil<br />

være at tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, <strong>om</strong> der fortsat skal være<br />

tvangsmæssige foranstaltninger. Selv <strong>om</strong> foranstaltningen<br />

er ophørt, inden 7-dages fristen er

udløbet, skal <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget alligevel<br />

godkende den foreløbige afgørelse, jf. servicelovens<br />

§ 75 stk. 3.<br />

Der er to undtagelser fra bestemmelsen <strong>om</strong> gyldighedsperioden<br />

for en foreløbig afgørelse.<br />

Hvis der er truffet afgørelse <strong>om</strong> undersøgelse af<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> efter servicelovens § 51,<br />

skal afgørelsen ikke forelægges udvalget inden 1<br />

måned, da afgørelsen <strong>om</strong> en undersøgelse efter<br />

servicelovens § 51, jf. servicelovens § 75, stk. 4,<br />

har gyldighed, ind<strong>til</strong> undersøgelsen er afsluttet,<br />

d<strong>og</strong> højst 2 måneder. I dette <strong>til</strong>fælde regnes 2<br />

måneders fristen fra formandens afgørelse efter<br />

servicelovens § 75, stk. 1.<br />

Hvis der træffes en foreløbig afgørelse <strong>om</strong>, at et<br />

barn eller en ung ikke må hjemtages fra en privat<br />

familiepleje, jf. servicelovens § 78 stk. 4, vil dette<br />

ikke ændre på det forhold, at der er tale <strong>om</strong> et<br />

privat plejeforhold, foranstaltet af forældremyndighedens<br />

indehaver selv. Afgørelsen vil derfor<br />

have gyldighed, ind<strong>til</strong> der træffes en ny afgørelse<br />

<strong>om</strong> flytning eller hjemtagelse, eller k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

vælger at træffe afgørelse <strong>om</strong> foranstaltninger<br />

efter kap. 11 i serviceloven.<br />

Særligt <strong>om</strong> klage over foreløbige afgørelser<br />

364. Forældremyndighedens indehaver, den<br />

<strong>unge</strong> over 15 år, samt andre parter i sagen har adgang<br />

<strong>til</strong> at klage over foreløbige beslutninger, jf.<br />

servicelovens § 168. Hvis der ikke skal ske fornyet<br />

forelæggelse for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget inden<br />

1 måned, vil dette være en selvfølge, da der<br />

dermed er truffet endelig afgørelse i sagen, når<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget har godkendt afgørelsen<br />

inden 7 dage. Der er adgang <strong>til</strong> at indbringe <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets godkendelse af formandens<br />

foreløbige afgørelse for Ankestyrelsen <strong>og</strong> dermed<br />

en mulighed for at få prøvet grundlaget for<br />

den foreløbige afgørelse <strong>og</strong>så i de <strong>til</strong>fælde, hvor<br />

sagen på ny forelægges udvalget <strong>til</strong> endelig afgørelse<br />

<strong>om</strong> fortsat iværksættelse af de tvangsmæssige<br />

foranstaltninger inden udløbet af gyldighedsperioden<br />

(1 måned) for den foreløbige afgørelse.<br />

Dette gælder <strong>og</strong>så, selv<strong>om</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>udvalget<br />

efterfølgende træffer beslutning <strong>om</strong> anbringelse<br />

uden for hjemmet.<br />

For at undgå at sagen behandles flere steder samtidig,<br />

er det fastsat, at klagen over den foreløbige<br />

afgørelse ikke kan behandles i Ankestyrelsen, så<br />

længe der verserer en sag <strong>om</strong> anbringelse efter<br />

servicelovens § 58 ved udvalget. Dvs. at sagen<br />

ikke kan behandles, før endelig afgørelse <strong>om</strong> an-<br />

138<br />

bringelse uden for hjemmet er truffet i <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalget, eller barnet eller den <strong>unge</strong> er blevet<br />

hjemgivet.<br />

Ankestyrelsens k<strong>om</strong>petence vedrørende<br />

foreløbige afgørelser<br />

365. Direktøren for Ankestyrelsen (eller den ankechef,<br />

der af direktøren er bemyndiget her<strong>til</strong>)<br />

har efter servicelovens § 75, stk. 5, samme adgang<br />

s<strong>om</strong> formanden for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget<br />

<strong>til</strong> at træffe en foreløbig afgørelse <strong>og</strong> kan pålægge<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen at gennemføre afgørelsen.<br />

Direktørens foreløbige afgørelse, der har<br />

gyldighed en måned, skal ikke godkendes. Direktøren<br />

kan d<strong>og</strong> undtagelsesvis bestemme, at<br />

den foreløbige afgørelse skal godkendes af Ankestyrelsen<br />

snarest muligt <strong>og</strong> senest inden 7 dage<br />

efter iværksættelsen af afgørelsen, uanset at foranstaltningen<br />

er ophørt. Reglerne i servicelovens<br />

§ 75, stk. 2 <strong>og</strong> 4, <strong>om</strong> underretning af forældremyndighedens<br />

indehaver <strong>og</strong> <strong>om</strong> gyldighedsperiode,<br />

finder <strong>til</strong>svarende anvendelse i situationer,<br />

hvor direktøren træffer en foreløbig afgørelse.<br />

I <strong>til</strong>fælde, hvor direktøren for Ankestyrelsen har<br />

truffet en foreløbig afgørelse efter servicelovens<br />

§ 75, stk. 5, <strong>og</strong> hvor <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget ikke<br />

inden 1 måned træffer afgørelse i fuld overensstemmelse<br />

med direktørens foreløbige afgørelse,<br />

skal <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget straks orientere Ankestyrelsen<br />

her<strong>om</strong>, jf. servicelovens § 75, stk. 6.<br />

Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets afgørelse <strong>om</strong> ikke at<br />

træffe afgørelse i overensstemmelse med direktørens<br />

foreløbige afgørelse har i disse <strong>til</strong>fælde<br />

ikke virkning, før direktøren snarest muligt <strong>og</strong><br />

senest inden 10 dage efter afgørelsen har taget<br />

s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, <strong>om</strong> afgørelsen alligevel skal have<br />

virkning. Formålet hermed er at sikre barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> mod at blive flyttet frem <strong>og</strong> <strong>til</strong>bage, således<br />

at der bliver kontinuitet i barnets eller den<br />

<strong>unge</strong>s anbringelsesforløb.<br />

Hvis direktøren træffer afgørelse <strong>om</strong>, at <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalgets afgørelse <strong>om</strong> ikke at iværksætte<br />

foranstaltninger ikke skal have virkning, træffer<br />

Ankestyrelsen afgørelse efter reglerne i servicelovens<br />

§ 65, stk. 4, jf. servicelovens § 75 stk. 6,<br />

senest 8 uger fra <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets afgørelse.<br />

Herved træffer Ankestyrelsen en endelig afgørelse,<br />

s<strong>om</strong> det påhviler k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

at gennemføre. Afgørelser efter § 65, stk. 4, <strong>og</strong><br />

§ 168 kan ved henvendelse <strong>til</strong> Ankestyrelsen inden<br />

4 uger efter, at klageren har fået meddelelse

<strong>om</strong> afgørelsen, kræves forelagt for retten, jf. servicelovens<br />

§ 169, stk. 1.<br />

Hvis direktøren ikke finder grundlag for, at sagen<br />

behandles efter servicelovens § 65, stk. 4,<br />

kan <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets afgørelse iværksættes<br />

umiddelbart herefter.<br />

Om Ankestyrelsens beføjelser i øvrigt <strong>til</strong> at gå<br />

ind i en sag, uden at der foreligger en klage, henvises<br />

<strong>til</strong> servicelovens § 65 <strong>og</strong> pkt. 586.<br />

Kapitel 14<br />

Forældreansvar <strong>og</strong> forældrepålæg<br />

366. I dette kapitel beskrives formålet med lov<br />

<strong>om</strong> styrkelse af forældreansvar, forældrepr<strong>og</strong>rammer<br />

<strong>og</strong> forældrepålæg samt sammenhængen<br />

mellem de forskellige foranstaltninger, s<strong>om</strong><br />

kan tages i anvendelse. Dernæst beskrives de<br />

indledende sagsbehandlingstrin samt de muligheder<br />

k<strong>om</strong>munen har for at <strong>til</strong>byde frivillige foranstaltninger,<br />

der kan give forældrene bedre forudsætninger<br />

for at løfte forældrerollen. I kapitlet<br />

beskrives <strong>og</strong>så, hvornår k<strong>om</strong>munen kan meddele<br />

forældre, der ikke lever op <strong>til</strong> deres forældreansvar,<br />

et forældrepålæg, herunder hvilken slags<br />

forældrepålæg k<strong>om</strong>munen kan meddele. Endvidere<br />

beskrives, hvordan k<strong>om</strong>munen skal følge<br />

op på, <strong>om</strong> forældrepålægget er efterlevet <strong>og</strong> på,<br />

<strong>om</strong> forældrepålægget stadig skal opretholdes.<br />

Endelig beskrives, hvornår et forældrepålæg<br />

ikke er efterlevet.<br />

Styrkelse af forældreansvaret - forældrepålæg<br />

<strong>og</strong> forældrepr<strong>og</strong>rammer<br />

367. Hovedformålet med servicelovens § 57a er<br />

at yde <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> udsatte <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> ved at s<strong>til</strong>le<br />

krav <strong>til</strong> deres forældre <strong>om</strong>, at de påtager sig ansvaret<br />

s<strong>om</strong> forældre.<br />

Det fremgår af servicelovens § 57a, at en forældremyndighedsindehaver<br />

har et <strong>særlig</strong>t ansvar<br />

over for sit barn, ind<strong>til</strong> det fylder 18 år, medmindre<br />

barnet før det fyldte 18. år har indgået ægteskab.<br />

Forældremyndighedsindehaveren skal drage<br />

<strong>om</strong>sorg for barnet <strong>og</strong> tage hånd <strong>om</strong> barnets<br />

personlige forhold ud fra barnets interesser <strong>og</strong><br />

behov. Ifølge servicelovens § 57a påhviler der<br />

den, der har forældremyndigheden, en pligt <strong>til</strong> at<br />

påse, at barnet får helt elementære behov s<strong>om</strong><br />

mad <strong>og</strong> husly dækket. Forældremyndighedsindehaveren<br />

har herudover ret <strong>til</strong> at træffe beslutninger<br />

på barnets vegne <strong>og</strong> kan således bestemme,<br />

hvad barnet må lave, <strong>og</strong> hvor det må opholde<br />

sig, samt hvor barnet skal gå i skole.<br />

139<br />

Dette forældreansvar bygger på antagelsen <strong>om</strong>,<br />

at et barns nærmeste er dets forældre, <strong>og</strong> at disse<br />

derfor er nærmest <strong>til</strong> at yde barnet beskyttelse <strong>og</strong><br />

varetage dets interesser.<br />

Forældremyndigheden <strong>og</strong> den pligt, der følger<br />

heraf, er ikke bare en formel ting. Forældre er i<br />

de fleste <strong>til</strong>fælde – hvor <strong>børn</strong> <strong>og</strong> forældre bor<br />

sammen – de vigtigste personer i styringen af opdragelsen.<br />

De deltager i de fleste <strong>om</strong>sorgssituationer,<br />

de råder <strong>og</strong> disponerer over ting, <strong>børn</strong> sætter<br />

pris på, <strong>og</strong> de bestemmer s<strong>om</strong> udgangspunkt<br />

over <strong>børn</strong>enes frihed. Forældre bliver <strong>særlig</strong>t<br />

vigtige for <strong>børn</strong>ene på grund af de følelsesmæssige<br />

bånd <strong>og</strong> de fælles erfaringer <strong>og</strong> oplevelser.<br />

Forældrenes egen adfærd er den vigtigste påvirkning,<br />

idet <strong>børn</strong> lægger mærke <strong>til</strong>, hvad forældrene<br />

gør.<br />

Forældrene bliver derved modeller for <strong>børn</strong>ene.<br />

Forældrene er stadigvæk helt centrale figurer i et<br />

barns eller en ungs liv, selv <strong>om</strong> <strong>børn</strong>ene, efterhånden<br />

s<strong>om</strong> de bliver ældre, i stigende grad påvirkes<br />

af andre s<strong>om</strong> fx søskende, kammerater,<br />

andre voksne <strong>og</strong> senere lærere i skolen. Forældrene<br />

har en afgørende indflydelse i forhold <strong>til</strong><br />

barnets eller den <strong>unge</strong>s udvikling, adfærd <strong>og</strong><br />

holdninger.<br />

Derfor får det <strong>og</strong>så stor betydning, hvis forældrene<br />

ikke kan eller ikke vil påtage sig det ansvar,<br />

der følger med at være forældre. N<strong>og</strong>le forældre<br />

vil gerne påtage sig ansvaret, men har ikke redskaberne<br />

<strong>til</strong> det, <strong>og</strong> andre forældre mangler forståelsen<br />

for, at de har et <strong>særlig</strong>t ansvar.<br />

Med servicelovens § 57a har k<strong>om</strong>munen mulighed<br />

for at styrke forældreansvaret. Bestemmelsen<br />

giver k<strong>om</strong>munen mulighed for at meddele et<br />

forældrepålæg <strong>til</strong> de forældre, der faktisk er i<br />

stand <strong>til</strong> påtage sig deres ansvar, men s<strong>om</strong> af forskellige<br />

årsager ikke vil eller har intentioner <strong>om</strong><br />

at gøre det. Et forældrepålæg er et specificeret,<br />

fremadrettet krav <strong>om</strong> en eller flere konkrete opgaver<br />

<strong>og</strong> pligter, s<strong>om</strong> forældremyndighedsindehaveren<br />

skal påtage sig. Bestemmelsen i servicelovens<br />

§ 57a supplerer <strong>og</strong> skal ses i sammenhæng<br />

med de allerede eksisterende muligheder<br />

for at yde <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>.<br />

Frivillighed før tvang<br />

368. Det generelle udgangspunkt er, at frivillighed<br />

går forud for tvang. Det følger af det almindelige<br />

proportionalitetsprincip, s<strong>om</strong> det bl.a.<br />

k<strong>om</strong>mer <strong>til</strong> udtryk i servicelovens formulering<br />

<strong>om</strong> at anvende »de mindst indgribende formåls-

tjenlige foranstaltninger«. Det skal således først<br />

vurderes, <strong>om</strong> en frivillig løsning er mulig, inden<br />

der træffes afgørelse <strong>om</strong> forældrepålæg.<br />

Efter servicelovens § 52 har k<strong>om</strong>munen mulighed<br />

for at iværksætte forskellige typer af frivillige<br />

foranstaltninger. En indsats efter servicelovens<br />

§ 52 skal med udgangspunkt i barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s <strong>og</strong> familiens konkrete situation forsøge<br />

at løse problemerne <strong>og</strong> ikke blot mindske<br />

sympt<strong>om</strong>erne på problemerne. Det vil derfor<br />

ofte være relevant at <strong>til</strong>byde frivillige forældrepr<strong>og</strong>rammer<br />

med udgangspunkt i servicelovens<br />

§ 52 <strong>til</strong> forældre, der ikke opfylder deres forældreansvar,<br />

men s<strong>om</strong> gerne vil indgå i et samarbejde<br />

<strong>om</strong> at forbedre forholdene.<br />

Forældrepr<strong>og</strong>rammer<br />

369. Et forældrepr<strong>og</strong>ram kan defineres s<strong>om</strong> fastlagte<br />

forløb, hvor der fokuseres på forældrenes<br />

evne <strong>til</strong> at udfylde forældrerollen.<br />

Formålet med et forældrepr<strong>og</strong>ram er at skabe en<br />

holdningsændring hos forældrene, hvor forældrene<br />

i højere grad søger at leve op <strong>til</strong> deres forældreansvar<br />

<strong>og</strong> under<strong>støtte</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

behov <strong>og</strong> udvikling <strong>og</strong> forstår nødvendigheden<br />

af at påtage sig forældreansvaret. Herudover<br />

skal forældrepr<strong>og</strong>rammer give forældrene n<strong>og</strong>le<br />

konkrete redskaber, så de bliver i stand <strong>til</strong> udover<br />

at få en holdningsændring at skabe en adfærdsændring<br />

i forhold <strong>til</strong> ansvaret for deres barns udvikling.<br />

I servicelovens § 52, stk. 3, oplistes en række<br />

forskellige typer af foranstaltninger, <strong>og</strong> k<strong>om</strong>munen<br />

har således mulighed for at <strong>til</strong>byde forældrepr<strong>og</strong>rammer<br />

inden for de eksisterende rammer i<br />

serviceloven, fx efter servicelovens § 52, stk. 3,<br />

nr. 2 (praktisk, pædag<strong>og</strong>isk eller anden <strong>støtte</strong> i<br />

hjemmet), med hjemmel i servicelovens § 52,<br />

stk. 3, nr. 3 (familiebehandling eller lignende<br />

<strong>støtte</strong>) eller efter servicelovens § 52, stk. 3, nr.<br />

10 (anden hjælp, der har <strong>til</strong> formål at yde rådgivning,<br />

behandling eller praktisk <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>isk<br />

<strong>støtte</strong>). Mulighederne for at <strong>til</strong>byde forældrepr<strong>og</strong>rammer<br />

er nærmere beskrevet i punkt 372 ff.<br />

Der kan herudover findes information med beskrivelser<br />

af <strong>og</strong> erfaringer med forskellige typer<br />

forældrepr<strong>og</strong>rammer i Styrelsen for Social Services<br />

(den nye Styrelse for Specialrådgivning <strong>og</strong><br />

Social Service) inspirationsmateriale <strong>om</strong> forældrepr<strong>og</strong>rammer.<br />

140<br />

Forældrepålæg<br />

370. Et forældrepålæg er et specificeret, fremadrettet<br />

krav <strong>om</strong> en eller flere konkrete opgaver <strong>og</strong><br />

pligter, s<strong>om</strong> forældremyndighedsindehaverne<br />

skal påtage sig. Med et forældrepålæg s<strong>til</strong>les således<br />

krav <strong>om</strong> konkret, aktiv deltagelse fra forældremyndighedsindehaverne<br />

i forbindelse med<br />

deres barns udvikling.<br />

Forældrepålæg er en pålagt foranstaltning i modsætning<br />

<strong>til</strong> frivillige foranstaltninger efter serviceloven,<br />

s<strong>om</strong> fx <strong>støtte</strong>foranstaltninger efter servicelovens<br />

§ 52. Der er derfor en række betingelser,<br />

s<strong>om</strong> skal være opfyldt, før der kan meddeles<br />

et forældrepålæg. I punkt 375 ff beskrives <strong>og</strong> uddybes<br />

betingelser <strong>og</strong> rammer for ordningen med<br />

forældrepålæg.<br />

Hvis forældre ikke efterlever et forældrepålæg,<br />

skal k<strong>om</strong>munen træffe afgørelse <strong>om</strong>, at pålægget<br />

ikke er efterlevet med den virkning, at betingelserne<br />

for at få udbetalt <strong>børn</strong>efamilieydelse ikke<br />

er opfyldt. Det forudsætter d<strong>og</strong>, at klare informationer<br />

viser, at et pålæg ikke er efterlevet, <strong>og</strong> at<br />

dette ikke beror på undskyldelige <strong>om</strong>stændigheder.<br />

Reglerne ved manglende efterlevelse af et<br />

forældrepålæg uddybes i punkt 394-395.<br />

Sammenhæng mellem forældrepr<strong>og</strong>rammer,<br />

forældrepålæg <strong>og</strong> øvrige foranstaltninger<br />

371. S<strong>om</strong> det fremgår af servicelovens § 19, er<br />

det centralt at se hele den k<strong>om</strong>munale indsats på<br />

<strong>børn</strong>e- <strong>og</strong> <strong>unge</strong><strong>om</strong>rådet i en sammenhæng. K<strong>om</strong>munen<br />

skal sikre, at den indsats, der iværksættes<br />

over for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> <strong>og</strong> deres familier efter serviceloven,<br />

indgår s<strong>om</strong> en del af den samlede indsats<br />

over for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>. Der lægges dermed<br />

op <strong>til</strong> en sammenhængende indsats, der på tværs<br />

af lovgivning, administrative strukturer <strong>og</strong> faglige<br />

k<strong>om</strong>petencer skal opfylde det overordnede<br />

formål.<br />

Forældrepr<strong>og</strong>rammer <strong>og</strong> forældrepålæg skal<br />

derfor ses i sammenhæng med de øvrige foranstaltninger,<br />

der er mulige i medfør af bl.a. lov <strong>om</strong><br />

social service. De foranstaltninger, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen<br />

kan vælge at iværksætte, <strong>om</strong>fatter dels <strong>til</strong>bud<br />

<strong>om</strong> forskellige former for hjælp <strong>og</strong> <strong>støtte</strong> i hjemmet<br />

<strong>og</strong> nærmiljøet, <strong>og</strong> dels anbringelse af barnet<br />

uden for hjemmet med eller uden samtykke fra<br />

forældremyndighedsindehaveren. En anbringelse<br />

uden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedsindehaverens<br />

side vil alene k<strong>om</strong>me<br />

på tale i de situationer, hvor der er en åbenbar

isiko for, at barnets eller den <strong>unge</strong>s sundhed eller<br />

udvikling lider alvorlig skade på grund af fx<br />

u<strong>til</strong>strækkelig <strong>om</strong>sorg for eller behandling af<br />

barnet eller den <strong>unge</strong>, vold eller andre alvorlige<br />

overgreb.<br />

Der er s<strong>om</strong> udgangspunkt ingen direkte sammenhæng<br />

mellem forældrepr<strong>og</strong>rammer <strong>og</strong> forældrepålæg.<br />

Forældrepr<strong>og</strong>rammer kan <strong>til</strong>bydes<br />

forældrene s<strong>om</strong> en forebyggende foranstaltning<br />

efter servicelovens § 52, uden at det får s<strong>om</strong> følge,<br />

at der træffes afgørelse <strong>om</strong> forældrepålæg,<br />

hvis forældrene ikke vil modtage <strong>til</strong>buddet eller<br />

reelt ikke deltager i pr<strong>og</strong>rammet. På den anden<br />

side er det <strong>og</strong>så muligt at skride direkte <strong>til</strong> en afgørelse<br />

<strong>om</strong> forældrepålæg, hvis k<strong>om</strong>munen vurderer,<br />

at det er nødvendigt, eller det vil være formålsløst<br />

i den konkrete sag at sætte et forældrepr<strong>og</strong>ram<br />

i gang på frivillig basis.<br />

Hvis problemerne i en familie har en karakter, så<br />

et forældrepålæg vurderes at være relevant men<br />

ikke <strong>til</strong>strækkeligt <strong>til</strong> at løse problemerne, kan<br />

k<strong>om</strong>munen – samtidig med at der træffes afgørelse<br />

<strong>om</strong> forældrepålæg – gøre brug af de muligheder,<br />

den i øvrigt har fx for iværksættelse af<br />

forebyggende foranstaltninger efter servicelovens<br />

§ 52.<br />

Det bemærkes i den forbindelse, at der i almindelighed<br />

bør iværksættes en forebyggende indsats<br />

over for <strong>unge</strong> <strong>og</strong> deres forældre, der har behov<br />

for hjælp <strong>til</strong> at forstå samfundets forventninger<br />

<strong>og</strong> krav.<br />

Hvornår kan k<strong>om</strong>munen <strong>til</strong>byde deltagelse i<br />

forældrepr<strong>og</strong>ram?<br />

372. Tilbud <strong>om</strong> deltagelse i et frivilligt, målrettet<br />

forældrepr<strong>og</strong>ram vil ofte være et velegnet første<br />

skridt med henblik på at give forældrene bedre<br />

forudsætninger for at løfte forældrerollen. K<strong>om</strong>munen<br />

har mulighed for at <strong>til</strong>byde forældrepr<strong>og</strong>rammer<br />

efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 2<br />

(praktisk, pædag<strong>og</strong>isk eller anden <strong>støtte</strong> i hjemmet),<br />

efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3 (familiebehandling<br />

eller lignende <strong>støtte</strong>), eller efter<br />

servicelovens § 52, stk. 3, nr. 10 (anden hjælp,<br />

der har <strong>til</strong> formål at yde rådgivning, behandling<br />

eller praktisk <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>isk <strong>støtte</strong>).<br />

K<strong>om</strong>munen kan på baggrund af en konkret vurdering<br />

af barnets <strong>og</strong> familiens problemer med<br />

hjemmel i servicelovens § 52 <strong>til</strong>byde frivillig<br />

deltagelse i et forældrepr<strong>og</strong>ram. Iværksættelse af<br />

forældrepr<strong>og</strong>rammer adskiller sig væsentligt fra<br />

141<br />

afgørelse <strong>om</strong> forældrepålæg, idet en afgørelse<br />

<strong>om</strong> forældrepålæg ikke kræver samtykke.<br />

Indholdet af forældrepr<strong>og</strong>rammer<br />

373. Forældrepr<strong>og</strong>rammer f<strong>unge</strong>rer efter erfaringerne<br />

bedst, når de målrettes mod en specifik<br />

gruppe af forældre med n<strong>og</strong>le konkrete problemer.<br />

Hvis det på baggrund af kortlægningen i<br />

forbindelse med servicelovens § 50-undersøgelsen<br />

viser sig, at forældrene har n<strong>og</strong>le konkrete<br />

problemer i forhold <strong>til</strong> at tage ansvar for deres<br />

<strong>børn</strong> - eksempelvis problemer med at håndtere<br />

konflikter i hjemmet, eller manglende kendskab<br />

<strong>til</strong> de sociale normer i det danske samfund - kan<br />

k<strong>om</strong>munen <strong>til</strong>byde forældrene deltagelse i et forældrepr<strong>og</strong>ram,<br />

der er målrettet i forhold <strong>til</strong> de<br />

konkrete problemer.<br />

Forældrepr<strong>og</strong>rammer har ikke et fast defineret<br />

indhold, men vil ofte have karakter af et kursusforløb.<br />

Udover selve undervisningsdelen vil et<br />

alsidigt forældrepr<strong>og</strong>ram lægge vægt på rådgivning<br />

<strong>og</strong> supervision <strong>om</strong>kring forældrerollen.<br />

Generelt for yderligere information <strong>om</strong> erfaringer<br />

med forskellige typer forældrepr<strong>og</strong>rammer<br />

henvises <strong>til</strong> inspirationsmateriale <strong>om</strong> forældrepr<strong>og</strong>rammer<br />

udarbejdet af Styrelsen for Social<br />

Service (den nye Styrelse for Specialrådgivning<br />

<strong>og</strong> Social Service). Inspirationsmaterialet beskriver<br />

18 konkrete forældrepr<strong>og</strong>rammer, der<br />

spænder fra det generelt forebyggende <strong>til</strong> det behandlende.<br />

I materialet indgår både udenlandske<br />

<strong>og</strong> danske erfaringer med forældrepr<strong>og</strong>rammer.<br />

Afgørelse <strong>om</strong> forældrepålæg<br />

374. Der kan træffes afgørelse <strong>om</strong> et forældrepålæg,<br />

hvis forældrene nægter at tage imod et frivilligt<br />

<strong>til</strong>bud, eller hvis k<strong>om</strong>munen ikke mener,<br />

at det i det konkrete <strong>til</strong>fælde er formålstjenstligt<br />

at iværksætte et frivilligt forældrepr<strong>og</strong>ram.<br />

Det skal altid først vurderes, <strong>om</strong> en frivillig løsning<br />

er mulig, inden der træffes afgørelse <strong>om</strong><br />

forældrepålæg, men der er samtidig mulighed<br />

for at gå direkte <strong>til</strong> et forældrepålæg uden først at<br />

give et frivilligt <strong>til</strong>bud, hvis de konkrete problemers<br />

karakter taler for det.<br />

For eksempel kan en skole oplyse k<strong>om</strong>munen<br />

<strong>om</strong>, at et forældrepar konsekvent nægter at deltage<br />

i forældremøder, konsultationer <strong>og</strong> lignende.<br />

Hvis k<strong>om</strong>munen efter en undersøgelse af barnets<br />

forhold vurderer, at forældrenes manglende<br />

deltagelse er et væsentligt problem i forhold <strong>til</strong>

det konkrete barns skolegang, <strong>og</strong> at det er af væsentlig<br />

betydning af hensyn <strong>til</strong> barnets behov for<br />

<strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>, kan k<strong>om</strong>munen skønne, at det mest<br />

hensigtsmæssige er at gå direkte <strong>til</strong> at pålægge<br />

forældrene at deltage i forældremøder <strong>og</strong> forældrekonsultationer<br />

frem for først at <strong>til</strong>byde en frivillig<br />

foranstaltning.<br />

Målgruppen for forældrepålæg<br />

375. Muligheden for at meddele forældre et forældrepålæg<br />

supplerer de eksisterende muligheder<br />

for at yde <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> efter § 52 i serviceloven.<br />

Målgruppen for anvendelsen af forældrepålæg<br />

er derfor familier, hvor en § 50-undersøgelse<br />

har vist, at der er behov for at iværksætte en<br />

foranstaltning. Det er således vigtigt at se muligheden<br />

for forældrepålæg i sammenhæng med de<br />

foranstaltninger, der allerede i dag er mulige i<br />

medfør af lov <strong>om</strong> social service.<br />

Mere specifikt er målgruppen for forældrepålæg<br />

de forældre, der faktisk er i stand <strong>til</strong> at påtage sig<br />

deres ansvar s<strong>om</strong> forældre, men s<strong>om</strong> af forskellige<br />

årsager ikke vil eller ikke har intentioner <strong>om</strong><br />

at gøre det.<br />

I de fleste sager, hvor et barn eller ung har behov<br />

for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>, vil k<strong>om</strong>munen have et løbende<br />

samarbejde <strong>og</strong> en løbende dial<strong>og</strong> med forældrene.<br />

K<strong>om</strong>munen har på baggrund af samarbejdet<br />

<strong>og</strong> dial<strong>og</strong>en mulighed for at vurdere, <strong>om</strong> forældrene<br />

er villige <strong>til</strong> at samarbejde. Det kan bl.a.<br />

inddrages i vurderingen, <strong>om</strong> forældrene har været<br />

lydhøre <strong>og</strong> samarbejdsvillige i forhold <strong>til</strong> tidligere<br />

forslag <strong>om</strong> foranstaltninger <strong>og</strong> løsningsforslag<br />

fra k<strong>om</strong>munens side.<br />

Før der meddeles et forældrepålæg, skal k<strong>om</strong>munen<br />

desuden for det første vurdere, at det vil<br />

hjælpe det konkrete barn eller ung i forhold <strong>til</strong><br />

eksempelvis at få en god skolegang eller at stoppe<br />

en kriminel udvikling, hvis forældrene udfører<br />

n<strong>og</strong>le konkrete pligter eller opgaver. For det<br />

andet skal det vurderes, at forældrene er i stand<br />

<strong>til</strong> at udføre de konkrete opgaver <strong>og</strong> pligter, <strong>og</strong> at<br />

de vil blive styrket i deres forældrerolle, hvis de<br />

efterlever pålægget.<br />

Forældre, der på grund af individuelle vanskeligheder,<br />

fx fordi de er udviklingshæmmede eller<br />

psykisk syge, vil derfor s<strong>om</strong> udgangspunkt ikke<br />

være <strong>om</strong>fattet af målgruppen, idet de netop på<br />

grund af deres <strong>særlig</strong>e forhold ikke kan forventes<br />

<strong>til</strong> enhver tid at opfylde deres forældreforpligtelser.<br />

142<br />

I visse <strong>til</strong>fælde kan der være tale <strong>om</strong> normalt begavede<br />

forældre, s<strong>om</strong> er både fysisk <strong>og</strong> psykisk<br />

raske, men s<strong>om</strong> ikke har de nødvendige ressourcer<br />

<strong>til</strong> at varetage opgaven s<strong>om</strong> forældre fx på<br />

grund af manglende forståelse for <strong>børn</strong>eopdragelse<br />

<strong>og</strong> evt. manglende forståelse af danske normer<br />

<strong>og</strong> adfærd. Et forældrepålæg vil ikke være et<br />

egnet redskab over for disse forældre, idet det<br />

ikke vil kunne bidrage <strong>til</strong> løsning af problemerne<br />

i familien. Disse forældre <strong>og</strong> <strong>børn</strong> vil ofte have<br />

brug for rådgivning <strong>og</strong> vejledning <strong>om</strong>kring forældrerollen,<br />

hvorfor de bør <strong>støtte</strong>s på anden vis,<br />

fx ved at k<strong>om</strong>munen <strong>til</strong>byder familien at deltage<br />

i et nærmere <strong>til</strong>rettelagt forældrepr<strong>og</strong>ram.<br />

Eksempel inden for målgruppen:<br />

376. Tine er 16 år <strong>og</strong> har netop afsluttet 9. klasse.<br />

Tine har begået grov kriminalitet i form af hærværk<br />

<strong>og</strong> tyveri, <strong>og</strong> k<strong>om</strong>munen skal derfor lave en<br />

handleplan efter servicelovens § 140. I den forbindelse<br />

indkalder k<strong>om</strong>munen Tines forældre <strong>til</strong><br />

et møde. Forældrene nægter at deltage i mødet<br />

<strong>og</strong> forholder sig generelt afvisende overfor at<br />

samarbejde med k<strong>om</strong>munen <strong>om</strong> at løse problemerne.<br />

Efter en undersøgelse af Tines forhold vurderer<br />

k<strong>om</strong>munen, at forældrene grundlæggende er i<br />

stand <strong>til</strong> at påtage sig deres forældreansvar, samt<br />

at det er vigtigt, at forældrene inddrages <strong>og</strong> deltager<br />

i løsningen af problemerne. Forældrene<br />

falder derfor med deres adfærd inden for målgruppen<br />

for et forældrepålæg, <strong>og</strong> de meddeles et<br />

pålæg <strong>om</strong> at deltage i de møder, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen<br />

indkalder dem <strong>til</strong> i forbindelse med deres datters<br />

kriminalitet. Et forældrepålæg vil her kunne<br />

mindske risikoen for, at der bliver behov for en<br />

mere indgribende foranstaltning.<br />

Der henvises endvidere <strong>til</strong> eksemplerne under<br />

punkt 388.<br />

Eksempel uden for målgruppen:<br />

377. David er 13 år <strong>og</strong> går i 6. klasse. Han er en<br />

meget vild dreng, <strong>og</strong> hans opfarende adfærd er<br />

blevet mere <strong>og</strong> mere forstyrrende for undervisningen.<br />

Da David en dag på et ret uskyldigt drilleri<br />

reagerer meget voldeligt overfor en kammerat<br />

<strong>og</strong> overfor den lærer, der forsøger at løse konflikten,<br />

kontakter Davids klasselærer først Davids<br />

forældre <strong>og</strong> dernæst k<strong>om</strong>munen.<br />

Davids forældre var ikke opmærks<strong>om</strong>me på, at<br />

David har adfærdsmæssige problemer. Forældrene<br />

<strong>til</strong>kendegiver klart over for k<strong>om</strong>munen, at

de gerne vil samarbejde <strong>om</strong> at løse problemerne.<br />

Forældrene er derfor ikke inden for målgruppen<br />

for et forældrepålæg, da det mest hensigtsmæssige<br />

vil være at iværksætte en frivillig foranstaltning<br />

efter servicelovens § 52.<br />

Betingelser for at meddele et forældrepålæg<br />

378. I servicelovens § 57 a stk. 1 ops<strong>til</strong>les der to<br />

generelle betingelser, der skal være opfyldt, før<br />

der kan meddeles et forældrepålæg.<br />

Serviceloven:<br />

§ 57 a. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen kan træffe<br />

afgørelse <strong>om</strong> at meddele forældremyndighedsindehaveren<br />

et forældrepålæg, jf.<br />

stk. 3, når der er risiko for, at et barns eller<br />

en ungs udvikling er i fare, <strong>og</strong> det vurderes<br />

at bero på, at forældremyndighedsindehaveren<br />

ikke lever op <strong>til</strong> sit forældreansvar.<br />

Stk. 2. …<br />

Den første generelle betingelse for at meddele et<br />

forældrepålæg er, at et barns eller en ungs udvikling<br />

er i fare. Et barns eller en ung udvikling vil<br />

være i fare, hvis det antages, at barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> har sociale problemer <strong>og</strong> vanskeligheder af<br />

en sådan karakter, at barnet eller den <strong>unge</strong> s<strong>om</strong><br />

følge af sine individuelle vanskeligheder ikke<br />

udvikler sig på lige fod med andre jævnaldrende,<br />

bl.a. for så vidt angår personlig udfoldelse <strong>og</strong> opnåelse<br />

af gode sociale relationer. Samtidig skal<br />

muligheden for at meddele et forældrepålæg ses<br />

i sammenhæng med de øvrige foranstaltninger,<br />

der er mulige i medfør af lov <strong>om</strong> social service.<br />

Det vil sige, at k<strong>om</strong>munen skal vælge den foranstaltning,<br />

der bedst kan hjælpe den <strong>unge</strong>.<br />

Før der meddeles et forældrepålæg, skal der derfor,<br />

på baggrund af § 50-undersøgelsen, foreligge<br />

en sagligt velbegrundet s<strong>til</strong>lingtagen, s<strong>om</strong> <strong>til</strong>kendegiver,<br />

at barnet eller den <strong>unge</strong>s udvikling<br />

er i fare.<br />

Den anden betingelse er, at k<strong>om</strong>munen vurderer,<br />

at forholdene beror på, at forældremyndighedsindehaveren<br />

ikke i <strong>til</strong>strækkelig <strong>om</strong>fang har levet<br />

op <strong>til</strong> sit ansvar s<strong>om</strong> forælder <strong>og</strong> dermed har<br />

været medvirkende <strong>til</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

negative udvikling. Det kan fx være <strong>til</strong>fældet,<br />

hvis forældremyndighedsindehaveren ikke har<br />

reageret på meddelelser fra skolen <strong>om</strong> et barns<br />

143<br />

fravær. Denne betingelse hænger nøje sammen<br />

med definitionen af målgruppen <strong>og</strong> er nøjere beskrevet<br />

ovenfor.<br />

379. Afgørelser <strong>om</strong> forældrepålæg kan kun træffes<br />

i forhold <strong>til</strong> forældremyndighedsindehaveren.<br />

Hvis forældrene har fælles forældremyndighed,<br />

træffes afgørelsen i forhold <strong>til</strong> begge forældremyndighedsindehavere.<br />

Det vil således være<br />

op forældremyndighedsindehaverne sammen at<br />

sikre, at pålægget efterleves.<br />

I de <strong>til</strong>fælde, hvor et barn eller en ung har fast ophold<br />

hos andre end forældremyndighedsindehaveren,<br />

vil der ikke kunne anvendes et forældrepålæg.<br />

Begrundelsen herfor er, at det alene er<br />

forældremyndighedsindehaveren, der i kraft af<br />

indholdet i forældremyndigheden kan holdes<br />

fast på et defineret ansvar for barnet. I n<strong>og</strong>le <strong>til</strong>fælde<br />

kan der være problemer i forhold <strong>til</strong> flere<br />

<strong>børn</strong> eller <strong>unge</strong> i en familie. Hvis k<strong>om</strong>munen<br />

overvejer at anvende forældrepålæg for at løse<br />

problemerne, skal betingelserne være opfyldt <strong>og</strong><br />

afgørelserne træffes individuelt i forhold <strong>til</strong><br />

hvert enkelt barn på baggrund af konkrete vurderinger.<br />

380. I servicelovens § 57 a stk. 2, ops<strong>til</strong>les, hvilke<br />

konkrete situationer der kan begrunde et pålæg.<br />

Serviceloven:<br />

§ 57 a. …<br />

Stk. 2. Meddelelse af et forældrepålæg<br />

forudsætter, at der foreligger oplysninger<br />

<strong>om</strong>,<br />

1) at barnet eller den <strong>unge</strong> har ulovligt<br />

skolefravær, eller undervisningspligten<br />

i øvrigt ikke opfyldes,<br />

2) at barnet eller den <strong>unge</strong> har begået kriminalitet<br />

af et vist <strong>om</strong>fang eller en vis<br />

grovhed,<br />

3) at barnet eller den <strong>unge</strong> har alvorlige<br />

adfærds- eller <strong>til</strong>pasningsproblemer,<br />

eller<br />

4) at forældremyndighedsindehaveren<br />

nægter at samarbejde med de relevante<br />

myndigheder <strong>om</strong> løsningen af barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s problemer.<br />

Stk. 3…

De fire nævnte situationer i servicelovens § 57 a<br />

stk. 2 udgør en udtømmende liste over forhold,<br />

der kan føre <strong>til</strong> en afgørelse <strong>om</strong> forældrepålæg.<br />

Nedenfor gennemgås nærmere, hvornår der kan<br />

være tale <strong>om</strong> de fire forskellige slags forhold:<br />

Ulovligt fravær<br />

Serviceloven:<br />

§57 a.<br />

Stk. 2…<br />

1) at barnet eller den <strong>unge</strong> har ulovligt<br />

skolefravær, eller undervisningspligten<br />

i øvrigt ikke opfyldes,<br />

…<br />

381. Regelmæssig deltagelse i undervisningen er<br />

en forudsætning for, at den enkelte elev får det<br />

maksimale faglige <strong>og</strong> sociale udbytte af den undervisning,<br />

der <strong>til</strong>rettelægges i folkeskolen. Ifølge<br />

folkeskolelovens § 35 skal forældremyndighedens<br />

indehaver eller den, der faktisk sørger for<br />

barnet, medvirke <strong>til</strong>, at barnet opfylder undervisningspligten,<br />

<strong>og</strong> må ikke lægge hindringer i vejen<br />

herfor.<br />

Undervisningspligten indebærer bl.a., at anmodning<br />

<strong>om</strong> fravær, der ikke er begrundet i sygd<strong>om</strong>,<br />

skal godkendes af skolen. I modsat fald er der<br />

tale <strong>om</strong> ulovligt fravær.<br />

Ulovligt fravær kan have mange årsager.<br />

Skyldes fraværet, at en elev har svært ved at følge<br />

med i skolen, forudsættes det, at problemet<br />

bliver løst i samarbejde mellem skolen, eleven,<br />

forældrene <strong>og</strong> eventuelt pædag<strong>og</strong>isk-psykol<strong>og</strong>isk<br />

rådgivning med henblik på en eventuel<br />

iværksættelse af specialundervisning eller anden<br />

specialpædag<strong>og</strong>isk bistand.<br />

Ulovligt fravær kan være begrundet i, at en elev<br />

udebliver fra skolen i kortere eller længere tid,<br />

uden at forældrene griber ind (dvs. pjækkeri), eller<br />

begrundet i, at forældrene selv lægger hindringer<br />

i vejen for deres barns opfyldelse af undervisningspligten,<br />

fx ved at tage deres barn med<br />

på en kortere eller længere ferie i udlandet. I sådanne<br />

<strong>til</strong>fælde kan et forældrepålæg <strong>om</strong> eksem-<br />

144<br />

pelvis at følge barnet i skole være en formålstjenlig<br />

foranstaltning.<br />

Der kan <strong>og</strong>så være andre årsager <strong>til</strong> ulovligt fravær.<br />

Der kan være tale <strong>om</strong> <strong>børn</strong> fra familier, s<strong>om</strong><br />

ikke har tradition for uddannelse, eller hvor der<br />

ikke er forståelse for betydningen af elevers kontinuerlige<br />

fremmøde i skolen. I sådanne <strong>til</strong>fælde<br />

vil det ofte være formålstjenligt at <strong>til</strong>byde rådgivning<br />

<strong>og</strong> vejledning <strong>til</strong> forældrene <strong>om</strong> skolegangens<br />

betydning for barnets udvikling.<br />

Ulovligt fravær vil ofte medføre, at eleven ved<br />

genoptagelse af sin normale skolegang får vanskeligheder<br />

ved at følge undervisningen på det<br />

klassetrin, s<strong>om</strong> eleven <strong>til</strong>hører.<br />

For nærmere information <strong>om</strong> ulovligt fravær i<br />

folkeskolen henvises <strong>til</strong> Undervisningsministeriets<br />

bekendtgørelse nr. 822 af 26. juli 2004 <strong>om</strong><br />

elevers fravær fra undervisning i folkeskolen.<br />

Reglerne <strong>om</strong> fravær fra undervisning i friskoler<br />

er reguleret af lovbekendtgørelse nr. 764 af 3.<br />

juli 2006 <strong>om</strong> friskoler <strong>og</strong> private grundskoler<br />

m.v.<br />

Det fremgår af lovens § 6, stk. 2, at skolens leder<br />

skal påse, at de undervisningspligtige elever deltager<br />

i undervisningen, <strong>og</strong> at forældrene kan anmodes<br />

<strong>om</strong> at give skolen skriftlig oplysning <strong>om</strong><br />

grunden <strong>til</strong> en elevs udebliven fra undervisning.<br />

Skyldes udeblivelsen sygd<strong>om</strong> af mere end 2<br />

ugers varighed, kan skolen leder forlange lægeattest.<br />

Hvis en elev ikke opfylder undervisningspligten,<br />

indberetter skolens leder det <strong>til</strong> k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

i elevens bopælsk<strong>om</strong>mune.<br />

Reglerne <strong>om</strong> styrkelse af forældreansvar <strong>om</strong>fatter<br />

både ulovligt fravær fra undervisning i folkeskolen<br />

<strong>og</strong> i friskolerne.<br />

Ved »undervisningspligten ikke i øvrigt opfyldes«<br />

forstås, at barnet eller den <strong>unge</strong> ikke modtager<br />

en undervisning, der står mål med, hvad<br />

der almindeligvis kræves i folkeskolen. I <strong>til</strong>fælde,<br />

hvor barnet eller den <strong>unge</strong> hjemmeundervises<br />

eller hjemtages <strong>til</strong> hjemmeundervisning under<br />

sådanne <strong>om</strong>stændigheder s<strong>om</strong> nævnt i servicelovens<br />

§ 57 a, stk. 1, skal der således foretages<br />

en vurdering af, <strong>om</strong> undervisningspligten opfyldes.<br />

Efter friskolelovens § 35, stk. 1, fører k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

<strong>til</strong>syn med den undervisning,<br />

<strong>børn</strong>ene eller de <strong>unge</strong> får i hjemmet m.v. (hjemmeundervisning).

Kriminalitet<br />

Serviceloven:<br />

§ 57 a.<br />

Stk. 2…<br />

2) at barnet eller den <strong>unge</strong> har begået kriminalitet<br />

af et vist <strong>om</strong>fang eller en vis<br />

grovhed,<br />

…<br />

382. Fokus er her de tidlige faser, hvor barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> er på vej ud i en kriminel løbebane.<br />

Formålet med et forældrepålæg i disse <strong>til</strong>fælde er<br />

at forebygge, at barnet eller den <strong>unge</strong> ender i alvorligere<br />

kriminalitet fx bandekriminalitet. Et<br />

enkeltstående butikstyveri vil typisk ikke være<br />

<strong>til</strong>strækkeligt <strong>til</strong> at begrunde et forældrepålæg.<br />

Et forældrepålæg vil typisk heller ikke være egnet<br />

ved meget alvorlige forbrydelser, hvor der<br />

ofte skal en mere <strong>om</strong>fattende indsats <strong>til</strong>.<br />

Det er ikke et krav, at barnet eller den <strong>unge</strong> er<br />

dømt for kriminalitet. I den forbindelse bemærkes,<br />

at <strong>unge</strong> under den kriminelle lavalder på 15<br />

år ikke kan ifalde strafferetligt ansvar.<br />

Politiet skal underrette k<strong>om</strong>munen <strong>om</strong> et barn eller<br />

en ungs kriminalitet i en række <strong>til</strong>fælde.<br />

For så vidt angår <strong>unge</strong> under 15 år, er der i retsplejelovens<br />

§ 821 d, stk. 1 <strong>og</strong> 2, fastsat regler <strong>om</strong><br />

politiets underretning af de sociale myndigheder<br />

i forbindelse med sager, hvor <strong>børn</strong> under 15 år er<br />

mistænkt. Politiet skal s<strong>om</strong> udgangspunkt underrette<br />

de sociale myndigheder i forbindelse med<br />

anholdelse <strong>og</strong> afhøring.<br />

For så vidt angår <strong>unge</strong> mellem 15 <strong>og</strong> 18 år skal<br />

politiet underrette de sociale myndigheder <strong>om</strong><br />

sagen, når en sigtet mellem 15 <strong>og</strong> 18 skal afhøres,<br />

<strong>og</strong> sigtelsen angår overtrædelse af straffeloven<br />

eller forhold, der efter loven kan medføre<br />

frihedsstraf. Underretningen sker <strong>til</strong> de sociale<br />

myndigheder i den k<strong>om</strong>mune, hvor sigtede bor.<br />

En repræsentant for de sociale myndigheder skal<br />

så vidt muligt have adgang <strong>til</strong> at overvære de afhøringer,<br />

der foretages af politiet eller af retten.<br />

I andre <strong>til</strong>fælde – dvs. når den <strong>unge</strong> ikke anholdes<br />

eller afhøres – skal de sociale myndigheder i<br />

den k<strong>om</strong>mune, hvor den <strong>unge</strong> har bopæl, underrettes,<br />

hvis den <strong>unge</strong> har begået kriminalitet, der<br />

ikke er bagatelagtig, <strong>og</strong> hvor der kan være behov<br />

for <strong>støtte</strong> fra de sociale myndigheder. Underret-<br />

145<br />

ning af de sociale myndigheder skal <strong>og</strong>så ske,<br />

hvis der i øvrigt foreligger oplysninger, der giver<br />

formodning <strong>om</strong>, at den <strong>unge</strong> har behov for <strong>særlig</strong><br />

<strong>støtte</strong>.<br />

Yderligere information <strong>om</strong> politiets underretning<br />

af de sociale myndigheder kan findes i<br />

Rigsadvokatens meddelelse nr. 2/2004.<br />

Adfærds- eller <strong>til</strong>pasningsproblemer<br />

Serviceloven:<br />

§ 57 a.<br />

Stk. 2…<br />

3) At barnet eller den <strong>unge</strong> har alvorlige<br />

adfærds- eller <strong>til</strong>pasningsproblemer,<br />

…<br />

383. Alvorlige adfærds- eller <strong>til</strong>pasningsproblemer<br />

hos et barn eller en ung kan være flere forskellige<br />

ting, <strong>og</strong> det kan k<strong>om</strong>me <strong>til</strong> udtryk på en<br />

række forskellige måder.<br />

Der kan fx være tale <strong>om</strong> problemer, der k<strong>om</strong>mer<br />

<strong>til</strong> udtryk i skolen, ved at barnet eller den <strong>unge</strong><br />

opfører sig truende eller på anden måde uacceptabelt<br />

over for jævnaldrende eller lærere. Er det<br />

ikke muligt at skabe den nødvendige dial<strong>og</strong> med<br />

eleven <strong>og</strong> forældrene, skal skolen inddrage de<br />

k<strong>om</strong>munale skolemyndigheder.<br />

Andre eksempler kan være truende adfærd, der<br />

k<strong>om</strong>mer <strong>til</strong> udtryk i det offentlige rum. Der kan<br />

eksempelvis være tale <strong>om</strong> et barn eller en ung,<br />

der efter politiets vurdering er på vej ind i grupperingsmæssig<br />

sammenhæng, hvor der er stor risiko<br />

for, at barnet eller den <strong>unge</strong> involveres i<br />

vold eller anden kriminalitet.<br />

Det er <strong>særlig</strong> vigtigt at være opmærks<strong>om</strong> på <strong>børn</strong><br />

med handicap. Når det drejer sig <strong>om</strong> <strong>børn</strong> med<br />

handicap s<strong>om</strong> eksempelvis ordblindhed eller<br />

ADHD, kan det være svært at se handicappet.<br />

Man skal her være opmærks<strong>om</strong> på, <strong>om</strong> manglende<br />

forældreansvar er en del af årsagen <strong>til</strong> eventuelle<br />

problemer, eller <strong>om</strong> adfærden alene skyldes<br />

barnets handicap. Forældrepålægget skal kun<br />

anvendes, der hvor et større forældreansvar vil<br />

bidrage <strong>til</strong> at løse problemet. På samme måde<br />

skal man være <strong>særlig</strong>t opmærks<strong>om</strong> på <strong>børn</strong>, der<br />

eventuelt endnu ikke har fået en diagnose for<br />

handicappet.

Forældremyndighedsindehaveren nægter at<br />

samarbejde<br />

Serviceloven:<br />

§ 57 a.<br />

Stk. 2…<br />

4) at forældremyndighedsindehaveren<br />

nægter at samarbejde med de relevante<br />

myndigheder <strong>om</strong> løsningen af barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s problemer.<br />

…<br />

384. Det er s<strong>om</strong> hovedregel nødvendigt, at forældrene<br />

deltager aktivt i løsningen af et barn eller<br />

ungs problemer <strong>og</strong> samarbejder med k<strong>om</strong>munen<br />

her<strong>om</strong>. Her kan være tale <strong>om</strong> situationer,<br />

hvor forhold <strong>om</strong>kring fx barnet eller den <strong>unge</strong>s<br />

skolegang eller den sociale situation i øvrigt<br />

kræver, at forældrene tager <strong>særlig</strong> del i løsningen<br />

af problemerne.<br />

Manglende samarbejde kan eksempelvis tænkes<br />

at bestå i, at forældremyndigheden ikke k<strong>om</strong>mer<br />

<strong>til</strong> forældremøder eller ikke møder op, når k<strong>om</strong>munen<br />

har indkaldt dem <strong>til</strong> et møde, fx i forbindelse<br />

med udarbejdelse af en handleplan, jf. servicelovens<br />

§ 140.<br />

Der kan <strong>og</strong>så være tale <strong>om</strong> en situation, hvor forældremyndighedsindehaveren<br />

afviser at samarbejde<br />

med Ungd<strong>om</strong>mens Uddannelsesvejledning<br />

<strong>om</strong> planlægning af den <strong>unge</strong>s uddannelse<br />

efter folkeskolens 9. klasse. Det forudsættes, at<br />

grundbetingelsen <strong>om</strong>, at barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

udvikling er i fare, stadig er opfyldt. K<strong>om</strong>munen<br />

kan <strong>og</strong> skal <strong>til</strong> brug for vurderingen, af <strong>om</strong> disse<br />

betingelser er opfyldt, indhente relevante oplysninger<br />

fra offentlige myndigheder <strong>og</strong> private.<br />

Problemernes art <strong>og</strong> <strong>om</strong>fang skal kortlægges <strong>og</strong><br />

beskrives gennem den § 50-undersøgelse, der<br />

skal foretages.<br />

Indhentelse af oplysninger<br />

385. Det er centralt i forhold <strong>til</strong> barnet, den <strong>unge</strong>s<br />

<strong>og</strong> forældremyndighedernes retssikkerhed, at<br />

k<strong>om</strong>munen indsamler de nødvendige relevante<br />

oplysninger for at kunne foretage en kvalificeret<br />

vurdering af, <strong>om</strong> betingelserne er opfyldt.<br />

§ 11 a i lov <strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration<br />

på det sociale <strong>om</strong>råde indeholder en udtømmende<br />

beskrivelse af, hvem k<strong>om</strong>munen kan forlange<br />

146<br />

at få oplysninger af. Efter denne bestemmelse<br />

kan k<strong>om</strong>munen indhente oplysninger fra<br />

– andre offentlige myndigheder (hvor »myndigheder«<br />

<strong>og</strong>så <strong>om</strong>fatter institutioner),<br />

– uddannelsesinstitutioner (både helt private <strong>og</strong><br />

offentlige uddannelsesinstitutioner, selvejende<br />

uddannelsesinstitutioner, frie grundskoler<br />

<strong>og</strong> højskoler),<br />

– sygehuse, læger, psykol<strong>og</strong>er, autoriserede<br />

sundhedspersoner i øvrigt <strong>og</strong> personer, der<br />

handler på disses ansvar,<br />

– arbejdsløshedskasser,<br />

– pengeinstitutter, arbejdsgivere <strong>og</strong><br />

– private, der udfører opgaver for det offentlige.<br />

K<strong>om</strong>munen kan desuden anmode private (naboer,<br />

frivillige foreninger <strong>og</strong> andre private, der ikke<br />

er <strong>om</strong>fattet af § 11, stk. 1), der har kendskab <strong>til</strong><br />

forholdene, <strong>om</strong> at belyse sagen. De har d<strong>og</strong> ikke<br />

pligt <strong>til</strong> at give oplysninger, <strong>og</strong> de skal gøres opmærks<strong>om</strong><br />

på, at de ikke er forpligtet <strong>til</strong> at svare.<br />

Hvis forældrene <strong>til</strong> et barn ikke selv ønsker at<br />

medvirke <strong>til</strong> oplysningen af en sag, kan k<strong>om</strong>munen<br />

med hjemmel i § 11 c, stk. 1, nr. 1, indhente<br />

alle relevante oplysninger uden samtykke.<br />

Serviceloven:<br />

Forældrepålægs indhold<br />

§ 57 a…<br />

Stk. 3. Et forældrepålæg angiver en eller<br />

flere konkrete handlepligter for forældremyndighedsindehaveren,<br />

s<strong>om</strong> skal være<br />

egnede <strong>til</strong> at bidrage <strong>til</strong> en løsning af barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s problemer, <strong>og</strong> s<strong>om</strong><br />

står i rimeligt forhold <strong>til</strong> formålet. Det kan<br />

herunder fastsættes, at forældremyndighedsindehaveren<br />

skal<br />

1) sikre barnets eller den <strong>unge</strong>s fremmøde<br />

i skolen ved personligt at følge barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> i skole,<br />

2) deltage i forældremøder <strong>og</strong> konsultationer<br />

vedrørende barnets eller den<br />

<strong>unge</strong>s skolegang,<br />

3) sikre barnets eller den <strong>unge</strong>s deltagelse<br />

i konkrete fritidsaktiviteter ved at<br />

følge barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>til</strong> det pågældende<br />

sted,<br />

4) sikre, at barnet eller den <strong>unge</strong> er hjemme<br />

på et nærmere fastsat tidspunkt,

5) deltage i et af k<strong>om</strong>munen <strong>til</strong>budt forældrepr<strong>og</strong>ram<br />

eller<br />

6) deltage i møder med relevante myndigheder<br />

<strong>om</strong> løsningen af barnets eller den<br />

<strong>unge</strong>s problemer.<br />

Stk. 4 …<br />

386. Det fremgår af servicelovens § 57 a stk. 3,<br />

at et forældrepålæg skal angive en eller flere<br />

konkrete handlepligter for forældremyndighedsindehaveren.<br />

Forældrepålægget skal være et specificeret,<br />

fremadrettet krav <strong>om</strong> en eller flere konkrete<br />

handlepligter, s<strong>om</strong> forældremyndighedsindehaveren<br />

skal påtage sig med henblik på, at barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s udvikling bringes uden for<br />

fare. Formålet er at sikre, at forældremyndighedsindehaveren<br />

bidrager <strong>til</strong> løsningen af barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s problemer. Det afgørende<br />

er, at forældrepålægget skal være egnet <strong>til</strong> at løse<br />

problemerne i den konkrete sag.<br />

Det er en konkret vurdering, hvilke handlepligter<br />

der er egnede <strong>til</strong> at løse problemerne i den konkrete<br />

sag. Det er <strong>og</strong>så en konkret vurdering, <strong>om</strong><br />

det er <strong>til</strong>strækkeligt at lade forældrepålægget indeholde<br />

én handlepligt, eller <strong>om</strong> det skal være en<br />

sammensætning af flere handlepligter. Forældrepålægget<br />

skal d<strong>og</strong> stå i rimeligt forhold <strong>til</strong> formålet,<br />

<strong>og</strong> det er samtidig vigtigt at holde sig for øje,<br />

at forældrepålæg kan være en indgribende foranstaltning<br />

for den enkelte forælder.<br />

I pålægget skal k<strong>om</strong>munen klart angive, hvad<br />

den eller de konkrete handlepligter skal bestå i.<br />

Servicelovens § 57 a stk. 3, indeholder en liste<br />

over mulige pålæg. Listen er ikke udtømmende,<br />

da det beror på en konkret vurdering, hvilke pålæg<br />

der kan være egnede <strong>til</strong> at løse konkrete problemer.<br />

K<strong>om</strong>munen har således mulighed for at fastlægges<br />

de konkrete pålæg inden for visse rammer,<br />

s<strong>om</strong> afgrænses af:<br />

– At pålæggene skal være egnede <strong>til</strong> at bidrage<br />

<strong>til</strong> en løsning af problemerne i den konkrete<br />

sag. Det vil sige, at der skal være en direkte<br />

sammenhæng mellem pålæggenes indhold <strong>og</strong><br />

den adfærd eller ændring i adfærd, s<strong>om</strong> man<br />

ønsker hos barnet eller den <strong>unge</strong>.<br />

– At efterlevelsen af pålægget skal være realistisk<br />

for forældrene. Det betyder, at der ved<br />

fastlæggelsen af pålægget fx skal tages højde<br />

for barnets eller den <strong>unge</strong>s alder i forhold <strong>til</strong>,<br />

147<br />

<strong>om</strong> forældrene har reel mulighed for at efterleve<br />

pålægget.<br />

– At pålæggets indhold skal stå i rimeligt forhold<br />

<strong>til</strong> formålet med pålægget <strong>og</strong> de problemer,<br />

der søges løst. Det vil sige, at der skal<br />

være et rimeligt forhold mellem, hvor indgribende<br />

pålægget er, <strong>og</strong> hvor <strong>om</strong>fattende problemet<br />

er.<br />

– At forældrene kun kan pålægges at foretage<br />

handlinger e.l., s<strong>om</strong> ligger inden for rammerne<br />

af ansvarlig forældremyndighedsudøvelse.<br />

Det vil sige, at forældrene fx naturligvis ikke<br />

kan pålægges at låse deres <strong>børn</strong> inde.<br />

– At forældrepålæggene skal være sagligt velbegrundede<br />

<strong>og</strong> i øvrigt ligge inden for formålet i<br />

lov <strong>om</strong> social service. Det vil sige, at forældrepålægget<br />

skal være egnet <strong>til</strong> at løse problemet,<br />

således at barnet gives samme udviklingsmuligheder<br />

s<strong>om</strong> andre <strong>børn</strong>.<br />

– At pålæggets indhold i den konkrete sag skal<br />

fastlægges, så forældrene har mulighed for at<br />

opfylde deres øvrige forpligtelser fx i forhold<br />

<strong>til</strong> familiens øvrige <strong>børn</strong> <strong>og</strong> i forhold <strong>til</strong> arbejdspladsen<br />

eller uddannelsesinstitutionen.<br />

Tidsmæssig afgrænsning af forældrepålæg<br />

Serviceloven:<br />

§ 57 a.<br />

Stk. 4. Afgørelsen <strong>om</strong> forældrepålæg træffes<br />

for en afgrænset periode af højst 12<br />

måneders varighed. Forældrepålægget<br />

kan forlænges med højst 6 måneder ad<br />

gangen.<br />

Stk. 5 …<br />

387. Et forældrepålæg skal meddeles for en på<br />

forhånd fastlagt periode, der højst kan være 12<br />

måneder. Det er vigtigt af hensyn <strong>til</strong> forældremyndighedsindehavernes<br />

retssikkerhed, at det af<br />

afgørelsen fremgår klart, hvor længe forældrepålægget<br />

gælder.<br />

K<strong>om</strong>munen kan beslutte, at pålægget skal forlænges<br />

med højst 6 måneder af gangen, hvis betingelserne<br />

for at træffe afgørelse <strong>om</strong> forældrepålæg<br />

stadig er opfyldt. Inden forældrepålægget<br />

kan forlænges, skal der foretages en ny vurdering<br />

af, <strong>om</strong> de handlepligter, der er indeholdt i<br />

forældrepålægget, stadig er egnede <strong>til</strong> at bidrage

<strong>til</strong> en løsning af barnets eller den <strong>unge</strong>s problemer.<br />

Der fastsættes ikke en grænse for, hvor mange<br />

gange et pålæg kan forlænges, eller hvor længe<br />

en forældremyndighedsindehaver i alt kan være<br />

underlagt forældrepålæg.<br />

Der sættes d<strong>og</strong> en naturlig grænse for den tidsmæssige<br />

udstrækning ved, at betingelserne <strong>til</strong><br />

stadighed skal være opfyldt herunder den betingelse,<br />

at forældrepålægget skal være egnet <strong>til</strong> at<br />

løse problemerne.<br />

Både for den enkelte afgørelse <strong>og</strong> for afgørelsen<br />

inklusiv forlængelser gælder det, at den tidsmæssige<br />

udstrækning skal stå i rimeligt forhold<br />

<strong>til</strong> formålet med pålægget <strong>og</strong> de problemer, der<br />

søges løst.<br />

S<strong>om</strong> eksempel kan nævnes et pålæg <strong>om</strong> at deltage<br />

i et forældrepr<strong>og</strong>ram bestående af to weekend-ophold.<br />

Et sådan pålæg vil typisk kun skulle<br />

vare den periode, s<strong>om</strong> de to weekend-ophold varer.<br />

Hvis forældremyndighedsindehaveren ikke<br />

møder op <strong>til</strong> weekend-opholdene, vil pålægget<br />

kunne forlænges, liges<strong>om</strong> udbetalingen af <strong>børn</strong>efamilieydelsen<br />

vil kunne stoppe, jf. punkt 394<br />

<strong>om</strong> manglende efterlevelse af forældrepålæg.<br />

Krav <strong>til</strong> en afgørelse <strong>om</strong> forældrepålæg<br />

388. Det er vigtigt, at både forældrene <strong>og</strong> barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> informeres <strong>om</strong>, hvilken foranstaltning<br />

der er truffet afgørelse <strong>om</strong>. Herudover skal<br />

selve afgørelsen <strong>om</strong> forældrepålæg indeholde en<br />

række nødvendige informationer.<br />

Både afgørelser <strong>om</strong> forældrepålæg <strong>og</strong> afgørelser<br />

<strong>om</strong> manglende efterlevelse af et forældrepålæg<br />

skal være skriftlige. Det følger af forvaltningslovens<br />

generelle regler <strong>om</strong> skriftlighed.<br />

Det er k<strong>om</strong>munens opgave at sikre, at det klart<br />

fremgår for forældremyndighedsindehaverne,<br />

hvilke konkrete opgaver <strong>og</strong> pligter de får pålagt.<br />

K<strong>om</strong>munen skal <strong>og</strong>så sikre, at det står tydeligt<br />

for dem, hvordan de kan efterleve det <strong>og</strong> dermed<br />

<strong>og</strong>så, hvornår et pålæg anses for ikke at være efterlevet.<br />

Når det gælder to-spr<strong>og</strong>ede forældre bør<br />

k<strong>om</strong>munen derfor være opmærks<strong>om</strong> på, <strong>om</strong> det<br />

er nødvendigt at få pålægget oversat <strong>til</strong> forældrenes<br />

modersmål.<br />

148<br />

Serviceloven:<br />

§ 57 a.<br />

Stk. 5. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal oplyse<br />

forældremyndighedsindehaveren <strong>om</strong>, at<br />

overholdelse af pålægget er en betingelse<br />

for at modtage <strong>børn</strong>efamilieydelsen, jf.<br />

lov <strong>om</strong> en <strong>børn</strong>efamilieydelse.<br />

Stk. 6 …<br />

Herudover skal k<strong>om</strong>munen, s<strong>om</strong> det fremgår af<br />

servicelovens § 57 a stk. 5, oplyse forældrene<br />

<strong>om</strong> konsekvenserne af, at et forældrepålæg ikke<br />

efterleves, nemlig at betingelserne for at få udbetalt<br />

<strong>børn</strong>efamilieydelse ikke længere er <strong>til</strong> stede,<br />

<strong>og</strong> at udbetaling af ydelsen derfor vil blive stoppet.<br />

En afgørelse <strong>om</strong> forældrepålæg er <strong>om</strong>fattet af de<br />

almindelige klageregler. Afgørelsen skal være<br />

ledsaget af en vejledning <strong>om</strong> klageadgang med<br />

angivelse af klageinstans <strong>og</strong> oplysning <strong>om</strong> fremgangsmåden<br />

ved indgivelse af klagen.<br />

Eksempler på forældrepålæg<br />

Eksempel 1:<br />

Mads er 13 år <strong>og</strong> går i 7. klasse. Mads er enebarn.<br />

Han har boet alene med sin mor, fra han var 5 år,<br />

da forældrene blev skilt, <strong>og</strong> moderen har den fulde<br />

forældremyndighed.<br />

Mads møder meget ofte for sent eller slet ikke i<br />

skole <strong>og</strong> har s<strong>om</strong> regel ikke lavet lektier. Lærerne<br />

vurderer det s<strong>om</strong> et væsentlig problem i forhold<br />

<strong>til</strong> hans skolegang, at Mads har så stort<br />

ulovligt fravær. Mads’ lærere har desuden i flere<br />

<strong>til</strong>fælde taget Mads i at sniffe lightergas. Derudover<br />

oplever Mads’ lærere, at Mads’ mor ikke<br />

møder op <strong>til</strong> forældremøder <strong>og</strong> forældrekonsultationer,<br />

så de har svært ved at få en dial<strong>og</strong> i gang<br />

med Mads’ mor <strong>om</strong> problemerne.<br />

Når Mads’ mor bliver kontaktet fra skolen, afviser<br />

hun lærernes oplysninger <strong>om</strong>, at Mads ikke<br />

k<strong>om</strong>mer <strong>til</strong> tiden, <strong>og</strong> at han ikke har lavet lektier.<br />

Og hun er ikke enig i, at der er et problem med<br />

Mads’ skolegang.<br />

Skolen underretter de sociale myndigheder, s<strong>om</strong><br />

vurderer, at Mads har behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>og</strong><br />

derfor laver en undersøgelse af Mads’ forhold<br />

efter servicelovens § 50. I den forbindelse indhenter<br />

k<strong>om</strong>munen en række oplysninger, <strong>og</strong> på

aggrund af en helhedsbetragtning af familiens<br />

ressourcer <strong>og</strong> problemer vurderes det, at det er<br />

problematisk i forhold <strong>til</strong> Mads’ udvikling, at<br />

han har så stort ulovligt fravær. K<strong>om</strong>munen vurderer,<br />

at Mads’ mor grundlæggende er i stand <strong>til</strong><br />

at påtage sig sit ansvar, men at hun ikke prioriterer<br />

sin søns skolegang <strong>særlig</strong> højt.<br />

Mads’ mor s<strong>til</strong>ler sig stadig afvisende i forhold<br />

<strong>til</strong> problemerne, <strong>og</strong> det lykkes ikke at blive enige<br />

<strong>om</strong> en frivillig foranstaltning. Undersøgelsen resulterer<br />

derfor i, at k<strong>om</strong>munen meddeler Mads’<br />

mor et forældrepålæg.<br />

I forældrepålægget fastsættes det, at moderen<br />

personligt skal følge Mads i skole <strong>til</strong> undervisningsstart<br />

hver dag i tre måneder. Herudover pålægges<br />

hun at deltage i samtlige forældremøder<br />

<strong>og</strong> forældrekonsultationer på skolen i seks måneder.<br />

K<strong>om</strong>munen underretter Mads’ skole <strong>om</strong>, at der<br />

er meddelt et forældrepålæg <strong>til</strong> Mads’ mor, samt<br />

hvilke pligter pålægget indeholder.<br />

K<strong>om</strong>munen følger herefter løbende op på pålæggets<br />

efterlevelse ved at tage kontakt <strong>til</strong> skolelederen.<br />

Samtidig overvejes det løbende, <strong>om</strong> pålægget<br />

stadig er relevant i forhold <strong>til</strong> Mads’ problemer.<br />

Eksempel 2:<br />

Anna er 14 år, går i 8. klasse, <strong>og</strong> bor hjemme hos<br />

sine forældre. Forældrene bor sammen <strong>og</strong> deler<br />

forældremyndigheden.<br />

Anna er del af en gruppe <strong>unge</strong>, s<strong>om</strong> politiet flere<br />

gange har set i gang med at stjæle cykler <strong>og</strong> knallerter.<br />

Herudover har politiet flere gange taget<br />

Anna for besiddelse <strong>og</strong> brug af euforiserende<br />

stoffer. Anna er stadig mindreårig, hvorfor politiet<br />

kontakter forældrene <strong>og</strong> gør opmærks<strong>om</strong> på,<br />

at deres datter indgår i en kriminel gruppe. Forældrene<br />

accepterer ikke politiets forklaring <strong>om</strong>,<br />

at Anna er på vej ud i kriminalitet. De mener, at<br />

hun er ung, <strong>og</strong> at hun skal have lov <strong>til</strong> at prøve<br />

sine egne grænser af.<br />

Politiet kan ikke nå ind <strong>til</strong> forældrene <strong>og</strong> kontakter<br />

derfor k<strong>om</strong>munen. Anna <strong>og</strong> hendes familie er<br />

allerede kendt i k<strong>om</strong>munen, da Anna <strong>og</strong>så har<br />

haft problemer i skolen. Skolen har kontaktet<br />

k<strong>om</strong>munen, fordi de ikke kan få en dial<strong>og</strong> i gang<br />

med forældrene <strong>om</strong>kring Annas problemer.<br />

Anna har en truende adfærd – både over for skolelæreren<br />

<strong>og</strong> over for de andre <strong>børn</strong>.<br />

K<strong>om</strong>munen foretager en § 50-undersøgelse af<br />

Anna <strong>og</strong> hendes families forhold, hvor der bl.a.<br />

149<br />

indhentes oplysninger fra politi <strong>og</strong> skole. På baggrund<br />

af denne undersøgelse, vurderer k<strong>om</strong>munen,<br />

at Anna har problemer, der er så store, at der<br />

skal sættes en foranstaltning efter serviceloven i<br />

værk for familien. Det vurderes, at forældrene<br />

mangler viden <strong>om</strong> <strong>børn</strong>eopdragelse <strong>og</strong> konkrete<br />

redskaber <strong>til</strong> at sætte grænser for deres barn.<br />

På denne baggrund <strong>til</strong>byder k<strong>om</strong>munen Annas<br />

forældre at deltage i et forældrepr<strong>og</strong>ram. Forældrepr<strong>og</strong>rammet<br />

strækker sig over 3 måneder<br />

med undervisning <strong>og</strong> rådgivning 2 hverdagsaftener<br />

hver uge.<br />

Annas forældre nægter at deltage i et sådan forældrepr<strong>og</strong>ram,<br />

da de for det første ikke mener, at<br />

der er problemer <strong>og</strong> for det andet mener, at det<br />

vil tage for meget af deres tid.<br />

Idet forældrene ikke frivilligt vil deltage i forældrepr<strong>og</strong>rammet,<br />

vælger k<strong>om</strong>munen derfor at<br />

meddele Annas forældre et forældrepålæg. Forældrene<br />

pålægges at deltage i det pågældende<br />

forældrepr<strong>og</strong>ram, da k<strong>om</strong>munen bl.a. vurderer,<br />

at det vil være egnet <strong>til</strong> at løse problemerne, står<br />

i rimeligt forhold <strong>til</strong> problemerne <strong>og</strong> ikke hindrer<br />

forældrene i at udfylde deres øvrige familiemæssige<br />

<strong>og</strong> arbejdsmæssige forpligtelser.<br />

K<strong>om</strong>munen underretter kursuslederen <strong>om</strong>, at der<br />

er meddelt et forældrepålæg <strong>til</strong> Annas forældre,<br />

s<strong>om</strong> forpligter dem <strong>til</strong> at deltage i kursuslederens<br />

forældrepr<strong>og</strong>ram.<br />

K<strong>om</strong>munen følger herefter løbende op på pålæggets<br />

efterlevelse ved at tage kontakt <strong>til</strong> kursuslederen<br />

en gang <strong>om</strong> måneden. Kursuslederen oplyser,<br />

at Annas forældre møder op <strong>til</strong> samtlige undervisningsgange.<br />

Opfølgning<br />

389. I de <strong>til</strong>fælde, hvor k<strong>om</strong>munen vurderer, at<br />

betingelserne for at meddele et forældrepålæg er<br />

opfyldt, kan k<strong>om</strong>munen træffe en afgørelse <strong>og</strong><br />

fastsætte det nærmere indhold i forældrepålægget.<br />

Et forældrepålæg kan variere i indhold <strong>og</strong><br />

udstrækning, alt efter hvilke konkrete problemer<br />

der søges afhjulpet i den enkelte familie.<br />

Forudsætningen for, at forældrepålægget får den<br />

nødvendige effekt, så barnet eller den <strong>unge</strong> med<br />

<strong>støtte</strong> <strong>og</strong> opbakning fra forældrene k<strong>om</strong>mer ind i<br />

en positiv udvikling, er, at forældrepålægget<br />

<strong>og</strong>så efterleves i praksis.<br />

For at kunne sikre, at forældrepålægget efterleves<br />

i praksis, følger der en forpligtelse for k<strong>om</strong>munen<br />

<strong>til</strong> løbende at holde sig orienteret <strong>om</strong> bar-

nets eller den <strong>unge</strong>s forhold <strong>og</strong> i særdeleshed <strong>om</strong><br />

forældrenes efterlevelse af de handlepligter, s<strong>om</strong><br />

forældrepålægget fastsætter.<br />

Opfølgning er <strong>og</strong>så central i forhold <strong>til</strong> den løbende<br />

vurdering af, <strong>om</strong> forholdene der lå bag pålægget<br />

stadig eksisterer, <strong>og</strong> <strong>om</strong> forældrepålægget<br />

stadig er egnet <strong>til</strong> at løse barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

problemer.<br />

Inddragelse af fagpersoner <strong>og</strong> private personer<br />

390. K<strong>om</strong>munens muligheder for at følge op på<br />

et forældrepålæg ville være af meget begrænset<br />

<strong>om</strong>fang, hvis k<strong>om</strong>munen ikke kunne drage nytte<br />

af den viden, s<strong>om</strong> de fagpersoner, der er tættest<br />

på barnet eller den <strong>unge</strong>, sidder inde med. Ordningen<br />

lægger derfor op <strong>til</strong>, at fagpersoner kan<br />

inddrages i sagsforløbet <strong>om</strong>kring et forældrepålæg,<br />

i det <strong>om</strong>fang det er nødvendigt for k<strong>om</strong>munernes<br />

vurdering af, <strong>om</strong> et meddelt forældrepålæg<br />

efterleves i praksis.<br />

Fagpersonerne har ofte den direkte kontakt <strong>til</strong><br />

barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> dets forældre, hvorfor<br />

de <strong>og</strong>så er de nærmeste <strong>til</strong> at kunne bemærke<br />

eventuelle problemer i forhold <strong>til</strong> et barn eller en<br />

ung, <strong>og</strong> forældrenes evne eller vilje <strong>til</strong> at samarbejde<br />

<strong>om</strong>kring løsningen af barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

problemer. Det er derfor naturligt, at k<strong>om</strong>munen<br />

først <strong>og</strong> fremmest inddrager disse fagpersoner<br />

i sagsforløbet <strong>og</strong> gør brug af deres viden<br />

<strong>og</strong> erfaringer i forhold <strong>til</strong> den involverede familie.<br />

For at sikre, at k<strong>om</strong>munerne kan holde sig orienteret<br />

<strong>om</strong> forældrenes aktiviteter <strong>og</strong> efterlevelse<br />

af et meddelt pålæg, kan k<strong>om</strong>munen meddele de<br />

relevante fagpersoner fx pædag<strong>og</strong>erne i et klub<strong>til</strong>bud<br />

eller folkeskolelæreren, oplysninger <strong>om</strong><br />

forældrepålægget <strong>og</strong> dets indhold i forhold <strong>til</strong> de<br />

implicerede forældre, hvis meddelelse her<strong>om</strong> er<br />

et nødvendigt led i sagens behandling.<br />

K<strong>om</strong>munernes adgang <strong>til</strong> at videregive oplysninger<br />

<strong>til</strong> relevante fagpersoner er reguleret i forvaltningslovens<br />

kapitel 8 <strong>om</strong> tavshedspligt m.v.<br />

Efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 4, kan<br />

k<strong>om</strong>munen videregive oplysninger <strong>om</strong> et meddelt<br />

forældrepålæg <strong>og</strong> indholdet heraf <strong>til</strong> relevante<br />

fagpersoner ved andre offentlige myndigheder,<br />

hvis videregivelsen af oplysningerne er et<br />

nødvendigt led i sagens behandling.<br />

Hvis k<strong>om</strong>munen konkret skønner, at der er behov<br />

for skolens inddragelse for at følge med i,<br />

<strong>om</strong> forældrene efterlever et pålæg <strong>om</strong> fx at følge<br />

barnet i skole, har k<strong>om</strong>munen beføjelse <strong>til</strong> at<br />

150<br />

give skolen meddelelse <strong>om</strong>, at der i forhold <strong>til</strong> de<br />

implicerede forældre er truffet afgørelse <strong>om</strong> et<br />

pålæg bestående i, at forældrene skal følge barnet<br />

i skole hver dag i en bestemt periode.<br />

K<strong>om</strong>munens adgang <strong>til</strong> at videregive oplysninger<br />

<strong>om</strong> et meddelt forældrepålæg <strong>til</strong> relevante<br />

private personer er reguleret i forvaltningslovens<br />

§ 27 sammenholdt med straffelovens § 152. Det<br />

følger af disse regler, at fortrolige oplysninger<br />

kan videregives bl.a. <strong>til</strong> private, hvis videregivelsen<br />

i det konkrete <strong>til</strong>fælde må anses for berettiget.<br />

I det <strong>om</strong>fang videregivelsen af oplysningerne<br />

<strong>om</strong> forældrepålægget er nødvendig for k<strong>om</strong>munens<br />

mulighed for at påse overholdelsen af<br />

pålægget, må videregivelsen anses for berettiget.<br />

Hvis k<strong>om</strong>munen sender orienteringen <strong>til</strong> fagpersonen<br />

eller andre private på en måde, der medfører,<br />

at videregivelsen af oplysningerne er <strong>om</strong>fattet<br />

af lov <strong>om</strong> behandling af personoplysninger<br />

(persondataloven), fx ved at maile eller faxe orienteringen,<br />

skal reglerne i persondataloven iagttages.<br />

En oplysning <strong>om</strong> forældrepålæg er en oplysning,<br />

s<strong>om</strong> er <strong>om</strong>fattet af persondatalovens<br />

§ 8, der bl.a. <strong>om</strong>handler behandling af oplysninger<br />

<strong>om</strong> væsentlige sociale problemer. Videregivelsen<br />

fra k<strong>om</strong>munens socialforvaltning <strong>til</strong> andre<br />

(uanset <strong>om</strong> det er k<strong>om</strong>munale <strong>til</strong>bud, selvejende<br />

institutioner i k<strong>om</strong>munen, andre myndigheder<br />

eller helt private) kan ske, hvis videregivelsen<br />

er et nødvendigt led i sagens behandling,<br />

jf. § 8, stk. 3, i persondataloven.<br />

Den <strong>om</strong>stændighed, at k<strong>om</strong>munerne skal bruge<br />

oplysningerne <strong>om</strong> forældrenes aktiviteter <strong>og</strong> efterlevelse<br />

af pålægget med henblik på at vurdere,<br />

<strong>om</strong> betingelserne for at få udbetalt <strong>børn</strong>efamilieydelsen<br />

er opfyldt, nødvendiggør, at k<strong>om</strong>munerne<br />

med de beføjelser, der består i henhold <strong>til</strong><br />

§§ 11 a – 11 c i lov <strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration<br />

på det sociale <strong>om</strong>råde, kan indhente alle<br />

oplysninger, der må anses for nødvendige for at<br />

behandle sagen.<br />

K<strong>om</strong>munen har ansvaret for at følge op<br />

391. Forpligtelsen <strong>til</strong> at holde øje med, <strong>om</strong> et forældrepålæg<br />

efterleves, ligger udelukkende hos<br />

k<strong>om</strong>munen, s<strong>om</strong> <strong>til</strong> brug for vurderingen heraf<br />

inddrager relevante fagpersoner eller privatpersoner<br />

<strong>og</strong> indhenter oplysninger, s<strong>om</strong> kan belyse,<br />

<strong>om</strong> et pålæg efterleves. Der påhviler ikke de pågældende<br />

fagpersoner eller privatpersoner en<br />

egentlig <strong>til</strong>synsforpligtelse, hvorefter de af egen<br />

drift skal påse, at forældrene efterlever pålægget.

K<strong>om</strong>munen kan s<strong>om</strong> led i opfølgningen fx løbende<br />

tage kontakt <strong>til</strong> skolen, s<strong>om</strong> vil være orienteret<br />

<strong>om</strong> forældrepålægget, <strong>og</strong> bede <strong>om</strong> oplysninger<br />

<strong>om</strong>, hvorvidt skolen er bekendt med, at<br />

forældrene har sørget for at følge barnet i skole i<br />

overensstemmelse med det meddelte pålæg.<br />

Skolen har ikke pligt <strong>til</strong> aktivt at følge med i, <strong>om</strong><br />

pålægget efterleves, men kan benytte sig af deres<br />

viden <strong>om</strong>kring forældrenes fremmøde med barnet.<br />

K<strong>om</strong>munen kan i disse <strong>til</strong>fælde indhente oplysningerne<br />

hos skolen efter de gældende bestemmelser<br />

i §§ 11 a – 11 c i lov <strong>om</strong> retssikkerhed<br />

<strong>og</strong> administration på det sociale <strong>om</strong>råde.<br />

Hvornår skal der følges op?<br />

392. Den <strong>om</strong>stændighed, at forældrepålæggene<br />

kan sammensættes på flere forskellige måder, indebærer,<br />

at der ikke på forhånd kan sættes intervaller<br />

eller tidsmæssige grænser for, hvornår <strong>og</strong><br />

i hvilket <strong>om</strong>fang k<strong>om</strong>munen skal søge at indhente<br />

oplysninger <strong>om</strong>kring forældrenes efterlevelse<br />

af pålæggene.<br />

Et forældrepålæg kan fx indeholde tre forskellige<br />

handlepligter, hvorefter forældrene skal:<br />

– Følge barnet eller den <strong>unge</strong> i skole hver dag i<br />

en periode på 30 dage begyndende fra en bestemt<br />

dato.<br />

– Sørge for, at barnet eller den <strong>unge</strong> deltager i<br />

fritidsaktiviteter ved at følge barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> der<strong>til</strong> i en periode på 3 måneder.<br />

– Deltage i forældremøder <strong>og</strong> konsultationer<br />

vedrørende barnets eller den <strong>unge</strong>s skolegang<br />

i et helt skoleår.<br />

I disse <strong>til</strong>fælde vil k<strong>om</strong>munen skulle følge op på<br />

forældrepålægget på forskellige tidspunkter for<br />

derved at kunne vurdere, <strong>om</strong> forældrene efterk<strong>om</strong>mer<br />

de enkelte handlepligter i forældrepålægget.<br />

K<strong>om</strong>munen kan fx følge op på et sådant forældrepålæg<br />

ved at rette henvendelse <strong>til</strong> barnets<br />

skole efter ca. 14 dage fra k<strong>om</strong>munens afgørelse<br />

for at få oplyst, <strong>om</strong> forældrene er mødt frem med<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> i overensstemmelse med<br />

forældrepålægget <strong>om</strong>, at barnet eller den <strong>unge</strong><br />

skal følges i skole hver dag.<br />

På samme måde kan k<strong>om</strong>munen vælge at rette<br />

henvendelse <strong>til</strong> den fritidsklub, s<strong>om</strong> skal modtage<br />

barnet eller den <strong>unge</strong>, fortløbende i den angivne<br />

periode på 3 måneder for at få oplyst, <strong>om</strong> barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> reelt møder op <strong>til</strong> fritidsaktiviteten,<br />

herunder <strong>om</strong> forældrene har været synlige<br />

151<br />

ved barnets fremmøde i det konkrete fritids<strong>til</strong>bud.<br />

Endelig kan k<strong>om</strong>munen med deres kendskab <strong>til</strong>,<br />

hvornår skolen afholder deres konsultationer <strong>og</strong><br />

forældremøder, rette henvendelse <strong>til</strong> skolen<br />

umiddelbart efter møderne for derved at få oplyst,<br />

<strong>om</strong> forældrene er mødt op i overensstemmelse<br />

med forældrepålægget.<br />

Serviceloven:<br />

Bortfald af forældrepålæg<br />

§57 a.<br />

Stk. 7. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal træffe<br />

afgørelse <strong>om</strong> bortfald af pålægget, hvis<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen vurderer,<br />

1) at forholdet, der lå bag pålægget ikke<br />

længere eksisterer, eller<br />

2) at forældrepålægget ikke længere er<br />

egnet <strong>til</strong> at løse barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

problemer.<br />

393. Servicelovens § 57 a, stk. 7 regulerer, hvornår<br />

et pålæg bortfalder. Der er tale <strong>om</strong> en udtømmende<br />

opregning.<br />

Pålægget bortfalder ved k<strong>om</strong>munalbestyrelsens<br />

beslutning, hvis det forhold, der har begrundet<br />

pålægget, ikke længere er <strong>til</strong> stede, fx hvis barnet<br />

eller den <strong>unge</strong>, s<strong>om</strong> tidligere har haft et <strong>om</strong>fattende<br />

ulovligt skolefravær, nu møder i skole hver<br />

dag.<br />

Et forældrepålæg, der er meddelt på grund af<br />

ulovligt skolefravær, eller fordi undervisningspligten<br />

i øvrigt ikke opfyldes, bortfalder ikke<br />

s<strong>om</strong> følge af, at forældrene hjemtager barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> <strong>til</strong> hjemmeundervisning. Kun hvis<br />

det vurderes, at undervisningspligten rent faktisk<br />

opfyldes, er der grundlag for at træffe afgørelse<br />

<strong>om</strong> bortfald.<br />

Et pålæg bortfalder endvidere ved k<strong>om</strong>munalbestyrelsens<br />

beslutning, hvis det ikke længere er<br />

egnet <strong>til</strong> at løse de foreliggende problemer. Det<br />

kan fx være i en situation, hvor et pålæg <strong>om</strong> at<br />

sikre barnets eller den <strong>unge</strong>s deltagelse i bestemte<br />

fritidsaktiviteter i k<strong>om</strong>munen ikke længere er<br />

meningsfyldt, fordi forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> barnet er flyttet <strong>til</strong> en anden landsdel,<br />

eller hvor forældremyndighedsindehaveren har<br />

efterlevet pålægget, men det har vist sig, at det

ikke har påvirket barnets eller den <strong>unge</strong>s problemer<br />

i en positiv retning.<br />

K<strong>om</strong>munerne skal i øvrigt være opmærks<strong>om</strong>me<br />

på, at bortfald af et konkret pålæg kan k<strong>om</strong>bineres<br />

med et nyt pålæg med nye handlepligter.<br />

K<strong>om</strong>munen kan træffe afgørelsen <strong>om</strong> bortfald af<br />

pålægget af egen drift <strong>og</strong> skal gøre det, hvis den<br />

bliver opmærks<strong>om</strong> på, at grundlaget har ændret<br />

sig. K<strong>om</strong>munen kan <strong>og</strong>så tage sagen op på baggrund<br />

af en henvendelse fra forældrene.<br />

Afgørelse <strong>om</strong> manglende efterlevelse<br />

Serviceloven:<br />

§ 57 a.<br />

Stk. 6. Hvis k<strong>om</strong>munen vurderer, at den,<br />

der er meddelt et forældrepålæg efter stk.<br />

1, ikke efterlever pålægget, <strong>og</strong> at den<br />

manglende efterlevelse ikke beror på undskyldelige<br />

<strong>om</strong>stændigheder, skal k<strong>om</strong>munen<br />

træffe afgørelse <strong>om</strong> dette. Afgørelsen<br />

er gældende for ét kvartal.<br />

Stk. 7…<br />

394. Hvis en k<strong>om</strong>mune, på baggrund af de informationer<br />

de får under deres løbende opfølgning<br />

på et forældrepålæg, vurderer, at forældrepålægget<br />

ikke er efterlevet, skal k<strong>om</strong>munen træffe afgørelse<br />

<strong>om</strong>, at forældrepålægget ikke er efterlevet.<br />

En sådan afgørelse resulterer i, at udbetalingen<br />

af <strong>børn</strong>efamilieydelsen for det k<strong>om</strong>mende<br />

kvartal stoppes, hvilket beskrives nærmere i næste<br />

afsnit <strong>om</strong> stop for udbetaling af <strong>børn</strong>efamilieydelsen.<br />

Efter servicelovens § 57 a, stk. 3 er det k<strong>om</strong>munens<br />

opgave at følge op på <strong>og</strong> vurdere, <strong>om</strong> et<br />

meddelt forældrepålæg er efterlevet. Det betyder<br />

fx, at k<strong>om</strong>munen skal undersøge, <strong>om</strong> en forældremyndighedsindehaver,<br />

s<strong>om</strong> har fået pålæg<br />

<strong>om</strong> at sikre, at barnet opholder sig hjemme på<br />

visse tidspunkter, har taget skridt <strong>til</strong> at sikre dette.<br />

K<strong>om</strong>munen kan i den forbindelse tage kontakt<br />

<strong>til</strong> politiet for at få bekræftet, at politiet ikke<br />

længere møder barnet eller den <strong>unge</strong> på gaden<br />

sent <strong>om</strong> natten.<br />

Udgangspunktet er, at et forældrepålæg skal efterleves<br />

fuldt ud i hele den periode, pålægget er<br />

i kraft.<br />

Hvis forældremyndighedsindehaveren pludselig<br />

viser vilje <strong>til</strong> at efterleve pålægget <strong>om</strong>kring det<br />

152<br />

tidspunkt, hvor betingelserne for at være berettiget<br />

<strong>til</strong> <strong>børn</strong>efamilieydelsen skal være opfyldt,<br />

skal k<strong>om</strong>munen vurdere, <strong>om</strong> den opståede vilje<br />

er reel, eller <strong>om</strong> der er tale <strong>om</strong> forsøg på <strong>om</strong>gåelse.<br />

Hvis k<strong>om</strong>munen træffer afgørelse <strong>om</strong>, at pålægget<br />

ikke er efterlevet, med henvisning <strong>til</strong> forældrenes<br />

forsøg på at <strong>om</strong>gå reglerne, kræver det<br />

d<strong>og</strong> klare oplysninger, der <strong>støtte</strong>r denne antagelse.<br />

Det skal ikke vurderes, i hvilken grad et forældrepålæg<br />

er efterlevet, men blot konstateres <strong>om</strong><br />

det er efterlevet eller ej, <strong>og</strong> <strong>om</strong> en eventuel<br />

manglende efterlevelse skyldes undskyldelige<br />

<strong>om</strong>stændigheder. Det vil sige, at ét <strong>til</strong>fælde af<br />

manglende efterlevelse skal føre <strong>til</strong> afgørelse <strong>om</strong><br />

manglende efterlevelse, med mindre der er undskyldelige<br />

<strong>om</strong>stændigheder. Da stop for udbetaling<br />

af <strong>børn</strong>efamilieydelsen kan have alvorlige<br />

konsekvenser for den pågældende familie, er det<br />

d<strong>og</strong> vigtigt, at k<strong>om</strong>munen træffer sin afgørelse<br />

<strong>om</strong> manglende efterlevelse på baggrund af klare<br />

informationer.<br />

Herudover er det en forudsætning for at træffe<br />

afgørelse <strong>om</strong> manglende efterlevelse, at der ikke<br />

er undskyldelige <strong>om</strong>stændigheder ved den<br />

manglende efterlevelse. Det kan fx være, hvis en<br />

forældremyndighedsindehaver er blevet pålagt<br />

at deltage i et forældrepr<strong>og</strong>ram, s<strong>om</strong> den pågældende<br />

ikke har haft mulighed for at deltage i på<br />

grund af sygd<strong>om</strong> <strong>og</strong> fx kan fremlægge en lægeerklæring.<br />

Det er k<strong>om</strong>munen, der vurderer, <strong>om</strong><br />

der i de konkrete <strong>til</strong>fælde foreligger undskyldelige<br />

<strong>om</strong>stændigheder.<br />

Efter servicelovens § 57 a, stk. 6 skal afgørelse<br />

<strong>om</strong> manglende efterlevelse af et pålæg træffes<br />

med virkning for det førstk<strong>om</strong>mende kvartal <strong>og</strong><br />

for ét kvartal af gangen. Hvis forældremyndighedsindehaveren<br />

efter et kvartal med stop for udbetaling<br />

af <strong>børn</strong>efamilieydelsen stadig ikke efterlever<br />

pålægget, <strong>og</strong> k<strong>om</strong>munen vurderer, at betingelserne<br />

for at opretholde pålægget stadig er<br />

gældende, skal k<strong>om</strong>munen træffe en ny afgørelse<br />

med efterfølgende stop for udbetaling af <strong>børn</strong>efamilieydelsen<br />

for det næste kvartal <strong>og</strong>så.<br />

K<strong>om</strong>munen skal i den forbindelse være opmærks<strong>om</strong><br />

på de tidsterminer, der gælder i forhold <strong>til</strong><br />

udbetalingen af <strong>børn</strong>efamilieydelsen.<br />

Der ligger ikke i forbindelse med afgørelsen <strong>om</strong><br />

manglende efterlevelse af pålæg en vurdering<br />

hos k<strong>om</strong>munen <strong>om</strong> det hensigtsmæssige i at<br />

stoppe for udbetalingen af <strong>børn</strong>efamilieydelsen i

den konkrete sag. Der er alene tale <strong>om</strong> en konstatering<br />

af, at et forældrepålæg ikke er efterlevet.<br />

Særligt <strong>om</strong> <strong>børn</strong>efamilieydelse<br />

395. Med reglerne <strong>om</strong> styrkelse af forældreansvaret<br />

er det blevet <strong>til</strong>føjet s<strong>om</strong> en betingelse for<br />

at få <strong>børn</strong>efamilieydelse efter lov <strong>om</strong> en <strong>børn</strong>efamilieydelse,<br />

at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen ikke for<br />

det pågældende kvartal har truffet afgørelse <strong>om</strong><br />

manglende efterlevelse af et forældrepålæg, jf.<br />

lov <strong>om</strong> en <strong>børn</strong>efamilieydelse § 2, stk. 1, nr. 5.<br />

Lov <strong>om</strong> en <strong>børn</strong>efamilieydelse:<br />

§2. Retten <strong>til</strong> <strong>børn</strong>efamilieydelse er betinget<br />

af,<br />

1) at den person, der har forældremyndigheden<br />

over barnet eller har taget<br />

barnet i pleje med henblik på adoption,<br />

er fuldt skattepligtig efter kildeskatlovens<br />

§ 1,<br />

2) at barnet opholder sig her i landet, jf.<br />

d<strong>og</strong> stk. 2,<br />

3) at barnet ikke har indgået ægteskab,<br />

4) at barnet ikke er anbragt uden for<br />

hjemmet efter lov <strong>om</strong> social service,<br />

ikke sammen med en indehaver af forældremyndigheden<br />

er optaget i en<br />

døgnforanstaltning efter lov <strong>om</strong> social<br />

service eller i øvrigt forsørges af offentlige<br />

midler, <strong>og</strong><br />

5) at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen ikke for det<br />

pågældende kvartal har truffet afgørelse<br />

<strong>om</strong> manglende efterlevelse af et<br />

forældrepålæg efter lov <strong>om</strong> social service<br />

§ 57 a, stk. 6<br />

Stk. 2…<br />

Det fremgår af lov <strong>om</strong> en <strong>børn</strong>efamilieydelse, at<br />

betingelserne for at få udbetalt <strong>børn</strong>efamilieydelsen<br />

skal være opfyldt den første dag i kvartalet<br />

fx den 1. januar. Det betyder, at hvis en<br />

k<strong>om</strong>mune har truffet afgørelse <strong>om</strong> et forældrepålæg<br />

den 15. november <strong>og</strong> en måned herefter vurderer,<br />

at pålægget ikke efterleves, så skal der<br />

træffes en afgørelse <strong>om</strong> dette inden den 1. januar,<br />

med det resultat at udbetalingen af <strong>børn</strong>efamilieydelsen<br />

for januar kvartal stoppes.<br />

Børnefamilieydelsen udbetales af told- <strong>og</strong> skatteforvaltningen<br />

med en fjerdedel i hvert kvartal.<br />

Ydelsen udbetales s<strong>om</strong> hovedregel <strong>til</strong> moderen<br />

153<br />

<strong>og</strong> gives første gang for det hele kvartal efter det<br />

kvartal, hvori barnet er født <strong>og</strong> sidste gang i det<br />

kvartal, hvor den <strong>unge</strong> fylder 18 år.<br />

For yderligere information <strong>om</strong> <strong>børn</strong>efamilieydelsen<br />

se bilag 16 med sammenskrivning af lov<br />

<strong>om</strong> en <strong>børn</strong>efamilieydelse.<br />

Kapitel 15<br />

Tilbud <strong>til</strong> <strong>unge</strong> over 18 år<br />

396. Dette kapitel gennemgår reglerne <strong>om</strong> k<strong>om</strong>munens<br />

pligt <strong>til</strong> at træffe afgørelse <strong>om</strong>, hvorvidt<br />

der skal iværksættes efterværn, herunder k<strong>om</strong>munens<br />

pligt <strong>til</strong> i samarbejde med den <strong>unge</strong> der<br />

fylder 18 år, at revidere handleplanen <strong>og</strong> tage<br />

s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, hvad der i øvrigt skal ske i forhold <strong>til</strong><br />

den <strong>unge</strong>s uddannelse, beskæftigelse <strong>og</strong> andre<br />

relevante forhold. I kapitlet beskrives <strong>og</strong>så reglerne<br />

<strong>om</strong> den <strong>unge</strong>s betaling for døgnophold i et<br />

anbringelsessted <strong>og</strong> udslusningsophold.<br />

Særligt <strong>om</strong> hjemgivelse i forbindelse med, at den<br />

<strong>unge</strong> fylder 18 år, servicelovens § 68, stk. 5<br />

397. Når en ung fylder 18 år, er det væsentligt, at<br />

k<strong>om</strong>munen får planlagt en ordentlig overgang <strong>til</strong><br />

voksenlivet for den <strong>unge</strong>. Det gælder uanset <strong>om</strong><br />

den <strong>unge</strong> har været anbragt uden for hjemmet eller<br />

har modtaget andre typer af foranstaltninger<br />

efter servicelovens kap. 11. En del af de <strong>unge</strong>,<br />

der har været anbragt uden for hjemmet, har behov<br />

for rådgivning <strong>om</strong>, hvordan de skal håndtere<br />

voksenlivet. For så vidt angår <strong>unge</strong> med handicap<br />

eller med sociale problemer, der kræver en<br />

<strong>særlig</strong> indsats, kan det være hensigtsmæssigt,<br />

hvis de relevante afdelinger i k<strong>om</strong>munen holder<br />

et møde, hvor sagen overleveres, så der er taget<br />

hånd <strong>om</strong> den <strong>unge</strong>s sag fra det tidspunkt, hvor<br />

pågældende fylder 18 år.<br />

Efter servicelovens § 46, stk. 5, har k<strong>om</strong>munen<br />

pligt <strong>til</strong> at træffe afgørelse <strong>om</strong>, hvorvidt der skal<br />

iværksættes efterværn efter servicelovens § 76,<br />

senest seks måneder før den <strong>unge</strong> fylder 18 år.<br />

Ved samme lejlighed skal k<strong>om</strong>munen i samarbejde<br />

med den <strong>unge</strong> revidere handleplanen <strong>og</strong><br />

tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, hvad der i øvrigt skal ske i forhold<br />

<strong>til</strong> den <strong>unge</strong>s uddannelse, beskæftigelse <strong>og</strong><br />

andre relevante forhold. Hensigten med reglerne<br />

<strong>om</strong> <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> de 18-22-årige er ikke at fastholde<br />

<strong>unge</strong> over 18 år i <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>. Det er<br />

derimod hensigten at give de <strong>unge</strong>, der har behov<br />

for denne <strong>særlig</strong>e <strong>støtte</strong>, mulighed for en mere<br />

glidende overgang <strong>til</strong> voksen<strong>til</strong>værelsen. Når der<br />

efter servicelovens § 68, stk. 5 skal laves en

handleplan for en ung, der er anbragt uden for<br />

hjemmet i forbindelse med, at pågældende fylder<br />

18 år, skal der tages udgangspunktet i den <strong>unge</strong>s<br />

behov <strong>og</strong> normalmiljø. Det er ikke alle anbragte<br />

<strong>unge</strong>, der har behov for efterværn, da de fleste<br />

uden væsentligt større problemer end deres<br />

jævnaldrende vil kunne træde ud i voksenlivet<br />

uden <strong>særlig</strong>e vilkår.<br />

Det væsentlige kriterium ved vurderingen af, <strong>om</strong><br />

der skal iværksættes efterværn efter servicelovens<br />

§ 76, er, <strong>om</strong> efterværnet vil kunne bidrage<br />

<strong>til</strong>, at den <strong>unge</strong> får en bedre overgang <strong>til</strong> voksenlivet.<br />

Overgangen kan fx bidrage <strong>til</strong> en bedre<br />

indføring på arbejdsmarkedet, give <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> gennemførelsen<br />

af en uddannelse eller give en mere<br />

glidende overgang <strong>til</strong> selvstændig bolig. Det er<br />

afgørende, at der sker en udvikling i den <strong>unge</strong>s<br />

liv i løbet af den periode, hvor den <strong>unge</strong> fortsat<br />

er anbragt ud over det 18. år. Hvis det således<br />

fremgår af handleplanen, at en ung handicappet<br />

person skal flytte fra en institution for <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong> <strong>til</strong> en institution for voksne uden, at der ellers<br />

sker ændringer i den <strong>unge</strong>s levevilkår fx i<br />

form af uddannelse eller job, kan det ikke anses<br />

for at være en overgang <strong>til</strong> voksenlivet, s<strong>om</strong> det<br />

er forudsat i forhold <strong>til</strong> servicelovens § 76. Der<br />

vil således ikke være tale <strong>om</strong> efterværn efter servicelovens<br />

§ 76, men alene et ophold efter voksenreglerne.<br />

K<strong>om</strong>munen skal på baggrund af servicelovens<br />

§ 68 stk. 5, sikre, at den <strong>unge</strong> k<strong>om</strong>mer i kontakt<br />

med de relevante hjælpesystemer, herunder centrene<br />

for Ungd<strong>om</strong>mens Uddannelsesvejledning,<br />

således at den <strong>unge</strong> k<strong>om</strong>mer i gang med relevant<br />

uddannelse eller beskæftigelse.<br />

Pligten <strong>til</strong> at tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> den <strong>unge</strong>s videre uddannelse<br />

<strong>og</strong> beskæftigelsesforløb har <strong>til</strong> hensigt<br />

at sikre, at den <strong>unge</strong> efter anbringelsen fortsætter<br />

i et hensigtsmæssigt <strong>og</strong> fremadrettet forløb. I de<br />

<strong>til</strong>fælde, hvor den <strong>unge</strong> allerede er inde i et godt<br />

uddannelses- eller beskæftigelsesforløb, der ikke<br />

afbrydes ved hjemgivelsen, er det <strong>til</strong>strækkeligt<br />

for k<strong>om</strong>munen at konstatere dette i handleplanen.<br />

I andre <strong>til</strong>fælde kan der være behov for initiativer<br />

fra k<strong>om</strong>munens side, fx med et samarbejde<br />

mellem de relevante afdelinger i k<strong>om</strong>munen.<br />

Efter gældende ret på uddannelses<strong>om</strong>rådet <strong>og</strong><br />

beskæftigelses<strong>om</strong>rådet har den <strong>unge</strong> en række<br />

muligheder for <strong>og</strong> ret <strong>til</strong> rådgivning <strong>og</strong> <strong>støtte</strong>.<br />

Hvilke forhold, k<strong>om</strong>munen i øvrigt skal inddrage<br />

i revisionen af handleplanen, vil afhænge af<br />

154<br />

den konkrete sag. Der kan fx være tale <strong>om</strong> boligforhold,<br />

familiesituation m.v.<br />

Kravet <strong>om</strong>, at k<strong>om</strong>munen i alle <strong>til</strong>fælde skal<br />

træffe en egentlig afgørelse <strong>om</strong> efterværn, betyder,<br />

at den <strong>unge</strong> får en skriftlig <strong>og</strong> begrundet afgørelse<br />

samt mulighed for at få afgørelsen efterprøvet<br />

i klagesystemet. Klage over afslag på efterværn,<br />

jf. servicelovens § 76, har s<strong>om</strong> udgangspunkt<br />

opsættende virkning.<br />

I de situationer, hvor opholdsk<strong>om</strong>munen træffer<br />

afgørelse <strong>om</strong> efterværn, jf. servicelovens § 76,<br />

der skal gennemføres i en anden k<strong>om</strong>mune, følger<br />

det af reglerne <strong>om</strong> mellemk<strong>om</strong>munal refusion<br />

i lov <strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration på<br />

det sociale <strong>om</strong>råde, at det er den k<strong>om</strong>mune, der<br />

har truffet afgørelsen <strong>om</strong> efterværn, der betaler.<br />

Der er således ikke nødvendigvis sammenhæng<br />

mellem betalingsk<strong>om</strong>munen <strong>og</strong> handlek<strong>om</strong>munen<br />

i sager <strong>om</strong> efterværn.<br />

Når der er tale <strong>om</strong> opretholdelse eller genetablering<br />

af foranstaltninger efter lovens kapitel 12,<br />

bevares k<strong>om</strong>munens forpligtelse efter reglerne<br />

<strong>om</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, for så vidt angår<br />

<strong>til</strong>syn <strong>og</strong> revision af handleplaner.<br />

Når den <strong>unge</strong> skifter opholdsk<strong>om</strong>mune<br />

398. Når en ung fylder 18 år, vil den <strong>unge</strong>, jf.<br />

retssikkerhedsloven § 9, stk.1, få en ny opholdsk<strong>om</strong>mune<br />

i den k<strong>om</strong>mune, hvor den <strong>unge</strong> opholder<br />

sig. Det vil sige, at det bliver den k<strong>om</strong>mune,<br />

hvor anbringelsesstedet ligger, der bliver handlek<strong>om</strong>mune,<br />

hvis den <strong>unge</strong> bliver boende i denne<br />

k<strong>om</strong>mune.<br />

Hvis der er behov for afgørelser <strong>om</strong> iværksættelse<br />

af foranstaltninger efter servicelovens § 76, jf.<br />

§ 68, stk. 5, er det således den nye opholdsk<strong>om</strong>mune,<br />

der træffer afgørelse.<br />

Ansvaret for at revidere handleplanen seks måneder<br />

før, den <strong>unge</strong> fylder 18, ligger i den k<strong>om</strong>mune,<br />

der på det tidspunkt er opholdsk<strong>om</strong>mune<br />

for den <strong>unge</strong>, <strong>og</strong> dermed ansvarlig for den <strong>unge</strong>s<br />

sag. Det betyder, at det ikke nødvendigvis er den<br />

samme opholdsk<strong>om</strong>mune, der laver handleplanen,<br />

inden den <strong>unge</strong> fylder 18 år, s<strong>om</strong> efterfølgende<br />

skal udføre beslutningerne. Da den hidtidige<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune ikke kan forpligte den<br />

k<strong>om</strong>mende opholdsk<strong>om</strong>mune økon<strong>om</strong>isk, vil<br />

handleplanen i disse situationer s<strong>om</strong> udgangspunkt<br />

alene kunne indeholde anbefalinger <strong>til</strong>,<br />

hvad der skal ske, <strong>og</strong> der kan ikke gives konkrete<br />

løfter <strong>til</strong> den <strong>unge</strong>. Beslutningen <strong>om</strong>, hvad der

skal ske med den <strong>unge</strong> efter, at denne er fyldt 18<br />

år, træffes af den nye opholdsk<strong>om</strong>mune.<br />

Det betyder, at det er vigtigt, at de involverede<br />

k<strong>om</strong>muner indleder et samarbejde <strong>om</strong>kring den<br />

<strong>unge</strong> i forbindelse med, at handleplanen skal laves<br />

6 måneder før den <strong>unge</strong> fylder 18, således at<br />

det sikres, at den <strong>unge</strong> ved, hvordan fremtiden<br />

ser ud, efter at han eller hun er fyldt 18. Den koordinerede<br />

indsats er væsentlig, da mange af de<br />

<strong>unge</strong>, der <strong>til</strong>bydes efterværn, er skrøbelige <strong>unge</strong>,<br />

der har behov for stabilitet <strong>og</strong> viden <strong>om</strong>, hvad<br />

fremtiden bringer.<br />

Den nye handlek<strong>om</strong>mune skal d<strong>og</strong> under alle<br />

<strong>om</strong>stændigheder, liges<strong>om</strong> den tidligere handlek<strong>om</strong>mune,<br />

lægge vægt på hensynet <strong>til</strong> kontinuitet<br />

i den <strong>unge</strong>s forløb. En ny handlek<strong>om</strong>mune<br />

skal derfor ved afgørelserne i sagen lægge vægt<br />

på den hidtidige indsats <strong>og</strong> målsætningerne i tidligere<br />

handleplaner.<br />

Det er den <strong>unge</strong> selv, der er part i forhold <strong>til</strong> <strong>til</strong>bud,<br />

der rækker ud over det 18. år. Om <strong>til</strong>bud <strong>til</strong><br />

over 18-årige efter servicelovens § 76 henvises i<br />

øvrigt <strong>til</strong> pkt.399 ff.<br />

Tilbud <strong>til</strong> de over 18-årige<br />

Serviceloven:<br />

§ 76. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal <strong>til</strong>byde<br />

hjælp efter stk. 2 <strong>og</strong> 3, <strong>til</strong> <strong>unge</strong> i alderen<br />

fra 18 <strong>til</strong> 22 år, når det må anses for at være<br />

af væsentlig betydning af hensyn <strong>til</strong> den<br />

<strong>unge</strong>s behov for <strong>støtte</strong>, <strong>og</strong> hvis den <strong>unge</strong> er<br />

indforstået hermed.<br />

Stk. 2. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen kan træffe<br />

afgørelse <strong>om</strong>, at en <strong>til</strong>delt personlig rådgiver<br />

eller en fast kontaktperson, jf. § 52,<br />

stk. 3, nr. 6 <strong>og</strong> 7, kan opretholdes eller <strong>til</strong>deles<br />

igen efter det fyldte 18. år.<br />

Stk. 3. Til <strong>unge</strong>, der er eller var anbragt<br />

uden for hjemmet i et anbringelsessted efter<br />

reglerne i kapitel11 umiddelbart inden<br />

det fyldte 18. år, kan k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

træffe afgørelse <strong>om</strong>,<br />

1) at døgnophold, jf. § 55, i et anbringelsessted,<br />

jf. §§ 142, 67, kan opretholdes<br />

eller genetableres,<br />

2) at udpege en personlig rådgiver for<br />

den <strong>unge</strong>, jf. § 52, stk. 3, nr. 6,<br />

155<br />

3) at udpege en fast kontaktperson for den<br />

<strong>unge</strong>, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, <strong>og</strong><br />

4) at etablere en udslusningsordning, jf.<br />

§ 55, i det hidtidige anbringelsessted.<br />

Stk. 4. Tilbud efter stk. 2 <strong>og</strong> 3, skal ophøre,<br />

når de ikke længere opfylder deres formål<br />

under hensyn <strong>til</strong> den <strong>unge</strong>s behov for<br />

<strong>støtte</strong>, eller når den <strong>unge</strong> fylder 23 år.<br />

Stk. 5. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal, i det<br />

<strong>om</strong>fang det er muligt, sørge for, at <strong>unge</strong>,<br />

s<strong>om</strong> har været anbragt uden for hjemmet<br />

efter reglerne i kapitel 11, umiddelbart inden<br />

det fyldte 18. år får mulighed for at<br />

vende <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> det tidligere anbringelsessted<br />

kortvarigt, uanset <strong>om</strong> der iværksættes<br />

foranstaltninger efter stk. 3.<br />

399. Efter servicelovens § 76 kan visse foranstaltninger<br />

for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> opretholdes eller<br />

genetableres, ind<strong>til</strong> den <strong>unge</strong> fylder 23 år. Samtidig<br />

kan visse nye <strong>til</strong>bud iværksættes for <strong>unge</strong> i<br />

alderen fra det 18. <strong>til</strong> det fyldte 23. år, der er eller<br />

var anbragt uden for hjemmet efter reglerne i servicelovens<br />

kapitel 12, umiddelbart inden det<br />

fyldte 18. år. Denne hjælp <strong>til</strong> <strong>unge</strong>, der er fra 18<br />

<strong>til</strong> <strong>og</strong> med 22 år, kaldes ofte efterværn.<br />

K<strong>om</strong>munen kan yde hjælp efter servicelovens<br />

§ 76, når det må anses for at være af væsentlig<br />

betydning af hensyn <strong>til</strong> den <strong>unge</strong>s behov for <strong>støtte</strong>,<br />

<strong>og</strong> når den <strong>unge</strong> er indforstået hermed. Er der<br />

tale <strong>om</strong> en anbragt ung, skal k<strong>om</strong>munen, jf. servicelovens<br />

§ 68, stk. 5, træffe en afgørelse <strong>om</strong>,<br />

hvorvidt den <strong>unge</strong> har behov for foranstaltninger<br />

efter servicelovens § 76, senest seks måneder,<br />

før den <strong>unge</strong> fylder 18 år, se her<strong>om</strong> i pkt. 397 ff.<br />

Når den <strong>unge</strong> fylder 18 år, får den <strong>unge</strong> selvstændig<br />

opholdsk<strong>om</strong>munen, i den k<strong>om</strong>mune, hvor<br />

den <strong>unge</strong> er anbragt <strong>og</strong> bor, jf. retssikkerhedsloven<br />

§ 9.<br />

Af foranstaltningerne for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> er det alene<br />

de foranstaltninger, s<strong>om</strong> er nævnt i servicelovens<br />

§ 76, der kan opretholdes eller iværksættes<br />

efter det 18. år. Er der behov for andre foranstaltninger,<br />

er det voksenreglerne, s<strong>om</strong> finder anvendelse.<br />

Tilbud <strong>til</strong> de <strong>unge</strong> efter servicelovens § 76, stk. 2<br />

<strong>og</strong> 3, skal ophøre, når de ikke længere opfylder<br />

deres formål under hensyn <strong>til</strong> den <strong>unge</strong>s behov<br />

for <strong>støtte</strong>, eller når den <strong>unge</strong> fylder 23 år. Det er<br />

k<strong>om</strong>munen, der træffer afgørelse <strong>om</strong>, hvorvidt<br />

betingelserne for <strong>til</strong>buddet er opfyldt, liges<strong>om</strong>

k<strong>om</strong>munen træffer afgørelse <strong>om</strong> ophør af <strong>til</strong>buddet.<br />

Den <strong>unge</strong> har adgang <strong>til</strong> at klage over k<strong>om</strong>munens<br />

afgørelser vedr. efterværn efter servicelovens<br />

§ 76, se kap. 24.<br />

En personlig rådgiver <strong>og</strong> en fast kontaktperson,<br />

servicelovens § 76, stk. 2<br />

Serviceloven:<br />

§76…<br />

Stk. 2. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen kan træffe<br />

afgørelse <strong>om</strong>, at en <strong>til</strong>delt personlig rådgiver<br />

eller en fast kontaktperson, jf. § 52,<br />

stk. 3, nr. 6 <strong>og</strong> 7, kan opretholdes eller <strong>til</strong>deles<br />

igen efter det fyldte 18. år.<br />

Stk. 3…<br />

400. K<strong>om</strong>munen kan efter servicelovens § 76,<br />

stk. 2, træffe afgørelse <strong>om</strong>, at en personlig rådgiver<br />

eller en fast kontaktperson, der er <strong>til</strong>delt den<br />

<strong>unge</strong> før det 18 år, opretholdes.<br />

K<strong>om</strong>munen kan ligeledes træffe afgørelse <strong>om</strong>, at<br />

den <strong>unge</strong> igen skal have en personlig rådgiver eller<br />

en fast kontaktperson, selv <strong>om</strong> den personlige<br />

rådgiver eller den faste kontaktperson har været<br />

frataget den <strong>unge</strong> efter det fyldte 18. år.<br />

Erfaringer har vist, at n<strong>og</strong>le 18-årige afslår et <strong>til</strong>bud<br />

<strong>om</strong> efterværn, der gives i forbindelse med, at<br />

de fylder 18 år, fordi de på dette tidspunkt har<br />

lyst <strong>til</strong> at stå på egne ben. Bestemmelsen i servicelovens<br />

§ 76 giver mulighed for i stedet at etablere<br />

<strong>støtte</strong>n senere, hvis den <strong>unge</strong> eventuelt efterfølgende<br />

løber ind i problemer <strong>og</strong> fortryder sit<br />

afslag. K<strong>om</strong>munen kan således, på et hvilket<br />

s<strong>om</strong> helst tidspunkt i perioden hvor den <strong>unge</strong> er<br />

mellem 18 <strong>og</strong> 22, <strong>til</strong>dele den <strong>unge</strong> en tidligere <strong>til</strong>delt<br />

foranstaltning i form af en personlig rådgiver<br />

eller fast kontaktperson. Det er ikke nødvendigt,<br />

at foranstaltningen personligt varetages af<br />

den samme person s<strong>om</strong> tidligere.<br />

Den personlige rådgiver eller den faste kontaktperson<br />

kan over en længere periode være med <strong>til</strong><br />

at give den <strong>unge</strong> råd, vejledning <strong>og</strong> tryghed, liges<strong>om</strong><br />

den personlige rådgiver kan sikre eller fastholde<br />

den <strong>unge</strong> i et godt forløb. For en nærmere<br />

beskrivelse af formålet med at udpege en personlig<br />

rådgiver eller fast kontaktperson henvises <strong>til</strong><br />

pkt. 299-300.<br />

156<br />

Tilbud <strong>til</strong> <strong>unge</strong>, der var anbragt umiddelbart<br />

inden det fyldte 18. år, servicelovens § 75, stk. 3<br />

Serviceloven:<br />

§75…<br />

Stk. 3. Til <strong>unge</strong>, der er eller var anbragt<br />

uden for hjemmet i et anbringelsessted efter<br />

reglerne i kapitel 11 umiddelbart inden<br />

det fyldte 18. år, kan k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

træffe afgørelse <strong>om</strong>,<br />

1) at døgnophold, jf. § 55, i et anbringelsessted,<br />

jf. §§ 142, 67, kan opretholdes<br />

eller genetableres,<br />

2) at udpege en personlig rådgiver for<br />

den <strong>unge</strong>, jf. § 52, stk. 3, nr. 6,<br />

3) at udpege en fast kontaktperson for<br />

den <strong>unge</strong>, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, <strong>og</strong><br />

4) at etablere en udslusningsordning, jf.<br />

§ 55, i det hidtidige anbringelsessted.<br />

Stk. 4…<br />

401. K<strong>om</strong>munen kan træffe afgørelse <strong>om</strong> at opretholde<br />

eller genetablere et døgnophold i et anbringelsessted<br />

efter servicelovens §§ 142 <strong>og</strong> 67<br />

udover det 18. år, d<strong>og</strong> længst ind<strong>til</strong> det fyldte 23.<br />

år.<br />

Det betyder, at k<strong>om</strong>munen på et hvilket s<strong>om</strong><br />

helst tidspunkt i perioden, hvor den <strong>unge</strong> er mellem<br />

18 <strong>og</strong> 22, kan anbringe den <strong>unge</strong> på et tidligere<br />

eller på et nyt anbringelsessted. Selv <strong>om</strong><br />

den <strong>unge</strong> afslår et <strong>til</strong>bud <strong>om</strong> efterværn, kan anbringelsen<br />

således genetableres på et senere tidspunkt,<br />

hvis den <strong>unge</strong> fx eventuelt efterfølgende<br />

løber ind i problemer <strong>og</strong> fortryder sit afslag.<br />

Den <strong>unge</strong>, der var anbragt på det tidspunkt, hvor<br />

pågældende fyldte 18. år, kan få <strong>til</strong>delt en personlig<br />

rådgiver eller en fast kontaktperson i perioden<br />

ind<strong>til</strong> det fyldte 23. år, hvis det efter anbringelsens<br />

ophør viser sig behov herfor, selv <strong>om</strong> det<br />

ikke var forudset ved revision af planen inden<br />

det 18. år. En personlig rådgiver eller kontaktperson<br />

kan over en kortere eller længere periode<br />

være med <strong>til</strong> at give den <strong>unge</strong> råd, <strong>og</strong> tryghed<br />

samt sikre eller fastholde den <strong>unge</strong> i et godt forløb.<br />

Udslusningsordningen, jf. servicelovens § 75,<br />

stk. 3, nr. 4, er et <strong>til</strong>bud rettet mod den gruppe af<br />

<strong>unge</strong>, der har været anbragt uden for hjemmet,<br />

der har behov for ophold af kortere varighed i det<br />

tidligere anbringelsessted. Der kan fx være tale

<strong>om</strong> <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> <strong>unge</strong>, s<strong>om</strong> ikke har en naturlig familiemæssig<br />

hjemmebase, hvor de kan være i forbindelse<br />

med ferier, weekender m.v. Den <strong>unge</strong><br />

får hermed mulighed for at »læne« sig op af anbringelsesstedet,<br />

hvor andre <strong>unge</strong> <strong>til</strong>svarende har<br />

mulighed for at »læne« sig op af deres forældre.<br />

I forbindelse med udslusningen fra anbringelsesstedet<br />

er det vigtigt, at de <strong>unge</strong> har eller får et<br />

netværk. Anbringelsesstedet kan på forskellig<br />

måde være med <strong>til</strong> at forberede dette både under<br />

anbringelsen <strong>og</strong> under udslusningsordningen, fx<br />

ved at etablere netværks- eller rådgivningsgrupper,<br />

s<strong>om</strong> tidligere anbragte <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> kan<br />

trække på.<br />

Tidsmæssigt forudsættes det, at opholdet liges<strong>om</strong><br />

ved aflastningsophold for <strong>unge</strong> under 18 år,<br />

jf. servicelovens § 52, stk. 2, nr. 5, kan strække<br />

sig fra en <strong>til</strong> to dage <strong>til</strong> to <strong>til</strong> tre uger ad gangen.<br />

Selve udslusningsordningen vil kunne f<strong>unge</strong>re<br />

for en længere periode, afhængig af den enkelte<br />

<strong>unge</strong>s situation.<br />

Da <strong>unge</strong>, der er anbragt uden for hjemmet, er under<br />

offentlig forsørgelse, har de ikke adgang <strong>til</strong><br />

at få SU. Den <strong>unge</strong> har ret <strong>til</strong> at modtage kontanthjælp,<br />

hvis betingelserne for dette er opfyldt, jf.<br />

lov <strong>om</strong> aktiv socialpolitik. Dette indebærer bl.a.,<br />

at man skal stå <strong>til</strong> rådighed for arbejdsmarkedet.<br />

Hvis den <strong>unge</strong> ikke opfylder betingelserne for at<br />

få kontanthjælp, er k<strong>om</strong>munen forpligtet <strong>til</strong> at<br />

sørger for den <strong>unge</strong>s forsørgelse <strong>og</strong> betale for<br />

kost, l<strong>og</strong>i, tøj <strong>og</strong> l<strong>om</strong>mepenge m.v. på samme<br />

vis, s<strong>om</strong> hvis det drejede sig <strong>om</strong> et barn eller en<br />

ung under 18 år.<br />

Se nærmere <strong>om</strong> handlek<strong>om</strong>mune i forbindelse<br />

med efterværn i pkt. 398.<br />

Fleksibelt efterværn, servicelovens § 76, stk. 6<br />

Serviceloven:<br />

§76…<br />

Stk. 6. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal, i det<br />

<strong>om</strong>fang det er muligt, sørge for, at <strong>unge</strong>,<br />

s<strong>om</strong> har været anbragt uden for hjemmet<br />

efter reglerne i kapitel 8, umiddelbart inden<br />

det fyldte 18. år får mulighed for at<br />

vende <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> det tidligere anbringelsessted<br />

kortvarigt, uanset <strong>om</strong> der iværksættes<br />

foranstaltninger efter stk. 3.<br />

157<br />

402. Efter servicelovens § 75, stk. 6, skal k<strong>om</strong>munen<br />

sørge for, at <strong>unge</strong>, s<strong>om</strong> har været anbragt<br />

uden for hjemmet efter reglerne i servicelovens<br />

kapitel 11 på det tidspunkt, hvor de fyldte 18 år,<br />

har mulighed for at vende <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> det tidligere<br />

anbringelsessted kortvarigt. servicelovens § 75,<br />

stk. 6, giver således k<strong>om</strong>munen et ansvar for at<br />

sikre, at denne mulighed findes, eksempelvis<br />

ved at træffe aftaler med anbringelsesstederne<br />

her<strong>om</strong>. Under alle <strong>om</strong>stændigheder skal afgørelsen<br />

være baseret på en aftale mellem anbringelsesstedet<br />

<strong>og</strong> k<strong>om</strong>munen for, at det praktisk kan<br />

gennemføres.<br />

Hvis det er muligt, skal tidligere anbragte således<br />

have mulighed for at k<strong>om</strong>me <strong>til</strong>bage på besøg<br />

på anbringelsesstedet kortvarigt, fx i forbindelse<br />

med ferier <strong>og</strong> højtider. Unge, der har været<br />

anbragt lang tid et sted, har ofte opbygget et <strong>særlig</strong>t<br />

forhold <strong>til</strong> de voksne på anbringelsesstedet.<br />

Ligeledes kan n<strong>og</strong>le <strong>unge</strong> have behov for at kunne<br />

k<strong>om</strong>me <strong>til</strong>bage fx i forbindelse med ferier <strong>og</strong><br />

højtider. N<strong>og</strong>le tidligere anbragte kan således<br />

have et meget spars<strong>om</strong>t netværk <strong>og</strong> savne n<strong>og</strong>le<br />

at fejre eks. julen sammen med.<br />

Hensigten med bestemmelsen er at give alle tidligere<br />

anbragte mulighed for at vende <strong>til</strong>bage <strong>til</strong><br />

anbringelsesstedet, hvis de selv mener, at de har<br />

behov for dette. K<strong>om</strong>munen har derfor ikke adgang<br />

<strong>til</strong> at lade muligheden afhænge af k<strong>om</strong>munens<br />

vurdering af behovet. K<strong>om</strong>munen skal d<strong>og</strong><br />

stadig tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, <strong>om</strong> der er behov for mere<br />

<strong>om</strong>fattende efterværn i form af udslusning, kontaktperson<br />

el. lign. Bestemmelsen i servicelovens<br />

§ 75, stk. 6, <strong>om</strong>handler således alene kortvarige<br />

besøg på anbringelsesstedet, <strong>og</strong> <strong>om</strong>fanget<br />

er begrænset <strong>til</strong> et mindre antal dage i løbet af<br />

året. Der er heller ikke n<strong>og</strong>et krav, at den <strong>unge</strong><br />

skal kunne overnatte på det tidligere anbringelsessted.<br />

Der kan således være tale <strong>om</strong>, at k<strong>om</strong>munen<br />

beslutter, at der skal være adgang <strong>til</strong> besøg<br />

på anbringelsesstedet, men at det ikke indebærer<br />

en ret <strong>til</strong> overnatning på stedet. Derudover<br />

kan der være tale <strong>om</strong> et samvær, der kan bidrage<br />

<strong>til</strong> at opretholde en kontakt.<br />

Forudsætningen for, at servicelovens § 75, stk.<br />

6, kan finde anvendelse, er naturligvis, at anbringelsesstedet<br />

fortsat eksisterer. I forhold <strong>til</strong> anbringelsessteder,<br />

s<strong>om</strong> fortsat eksisterer, vil den<br />

overvejende hovedregel være, at den <strong>unge</strong> har<br />

mulighed for fleksibelt efterværn.<br />

Der kan d<strong>og</strong> undtagelsesvist være situationer,<br />

hvor dette ikke er muligt, fx hvis forholdene <strong>om</strong>-

kring anbringelsen eller hensynet <strong>til</strong> nuværende<br />

anbragte <strong>børn</strong> gør dette umuligt. Det kan fx være<br />

uhensigtsmæssigt at gennemføre det fleksible efterværn,<br />

hvis en plejefamilie har modtaget et nyt<br />

<strong>og</strong> meget skrøbeligt barn, s<strong>om</strong> ikke vil kunne<br />

håndtere besøg af et eller flere tidligere anbragte<br />

<strong>unge</strong>. Den <strong>unge</strong> kan klage over et afslag på fleksibelt<br />

efterværn<br />

Der kan ligeledes være <strong>særlig</strong>e anbringelsessteder<br />

s<strong>om</strong> fx sikrede afdelinger <strong>og</strong> skibsprojekter,<br />

hvor det ikke umiddelbart er praktisk muligt eller<br />

relevant med muligheden for fleksibelt efterværn.<br />

Den <strong>unge</strong>s betaling i forbindelse med<br />

anbringelsen<br />

Serviceloven:<br />

§160. Den <strong>unge</strong> betaler for døgnophold<br />

efter § 76, stk. 3, nr. 1, <strong>og</strong> for udslusningsophold<br />

efter § 76, stk. 3, nr. 4, efter regler,<br />

der fastsættes af socialministeren i en bekendtgørelse.<br />

403. Den <strong>unge</strong>, der er fyldt 18 år, betaler efter<br />

servicelovens § 160 for døgnophold i et anbringelsessted<br />

for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> <strong>og</strong> for udslusningsophold<br />

efter regler, der er fastsat af socialministeren<br />

i bekendtgørelse <strong>om</strong> betaling for ophold i<br />

anbringelsessteder for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> under 18 år<br />

samt døgnophold <strong>og</strong> udslusningsophold for <strong>unge</strong><br />

i alderen 18 <strong>til</strong> <strong>og</strong> med 22 år, s<strong>om</strong> er optrykt s<strong>om</strong><br />

bilag 3 <strong>til</strong> denne vejledning. Bekendtgørelsens<br />

§ 13 indeholder regler <strong>om</strong>, at k<strong>om</strong>munen fastsætter<br />

betalingen efter de regler, der er fastsat for<br />

betaling m.v. for midlertidige ophold i k<strong>om</strong>munale<br />

boformer efter servicelovens §§ 107 <strong>og</strong><br />

110. De nærmere regler er beskrevet i bekendtgørelse<br />

<strong>om</strong> betaling for bo<strong>til</strong>bud m.v. efter servicelovens<br />

kapitel 20 samt <strong>om</strong> flytteret i forbindelse<br />

med bo<strong>til</strong>bud efter § 108. Der kan endvidere<br />

findes oplysninger <strong>om</strong> betalingsreglerne i Socialministeriets<br />

vejledning nr. 4 <strong>om</strong> bo<strong>til</strong>bud<br />

m.v. <strong>til</strong> voksne.<br />

Efter bekendtgørelsens § 2, fastsætter k<strong>om</strong>munen<br />

betalingen ved ophold i boformer. Betalingen<br />

beregnes ud fra indtægten, <strong>og</strong> der kan således<br />

ikke fastsættes betaling med udgangspunkt i<br />

formue, s<strong>om</strong> fx en arv. Betalingen fastsættes på<br />

den måde, at der beregnes betaling for selve op-<br />

158<br />

holdet eller l<strong>og</strong>iet, herunder varme <strong>og</strong> el. Desuden<br />

betales for kost (kost + <strong>til</strong>beredning) under<br />

opholdet <strong>og</strong> andre ydelser, herunder vask. Der<br />

skal ikke betales for behandling. Det skal fremgå,<br />

hvilke serviceydelser der danner grundlag for<br />

beregningen af taksten.<br />

Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 3, er der mulighed<br />

for enten at fastsætte betalingen s<strong>om</strong> et samlet<br />

beløb med de nævnte elementer i betalingen,<br />

eller at fastsætte betalingen under hensyn <strong>til</strong> de<br />

ydelser, der modtages. Der er således adgang <strong>til</strong><br />

at give beboerne mulighed for at fravælge et eller<br />

flere måltider eller andre ydelser.<br />

Det fremgår af § 2, stk. 4, at beboere, der bevarer<br />

egen bolig under opholdet s<strong>om</strong> udgangspunkt<br />

ikke betaler for boligen. Der betales d<strong>og</strong> for andre<br />

ydelser, herunder kost, jf. bekendtgørelsens<br />

§ 2, stk. 1 <strong>og</strong> 3.<br />

Personer, der ikke har en indtægt, opkræves ikke<br />

betaling for opholdet, jf. bekendtgørelsens § 3,<br />

stk. 1. Der tænkes her fx på udlændinge <strong>og</strong> personer,<br />

der ikke tidligere har været i kontakt med<br />

kontanthjælpssystemet.<br />

Den nævnte vejlednings pkt. 181. handler <strong>om</strong><br />

den administrative <strong>til</strong>rettelæggelse af betalingen.<br />

Ifølge denne bør det være udgangspunktet, at beboeren<br />

selv af sin kontanthjælp eller pension betaler<br />

for opholdet for at fremme en økon<strong>om</strong>isk<br />

ansvarliggørelse <strong>og</strong> liges<strong>til</strong>ling med andre grupper<br />

af borgere.<br />

For så vidt angår spørgsmålet <strong>om</strong>, hvilken k<strong>om</strong>mune<br />

der fastsætter betalingen, vil det være den<br />

<strong>unge</strong>s selvstændige opholdsk<strong>om</strong>mune, der skal<br />

fastsætte betalingen, med mindre det er aftalt, at<br />

den tidligere opholds- <strong>og</strong> handlek<strong>om</strong>mune forbliver<br />

handlek<strong>om</strong>mune efter retssikkerhedslovens<br />

§ 23, stk. 6.<br />

Kapitel 16<br />

Anbringelsessteder<br />

404. I dette kapitel beskrives de forskellige typer<br />

af anbringelsessteder, herunder indholdet i k<strong>om</strong>munens<br />

generelle godkendelse af plejefamilier<br />

<strong>og</strong> anbringelsespladser samt k<strong>om</strong>munens pligt <strong>til</strong><br />

i forbindelse med godkendelsen at sørge for, at<br />

plejefamilien <strong>og</strong> netværksplejefamilien deltager<br />

i et kursus i at være plejefamilie. I kapitlet beskrives<br />

<strong>og</strong>så reglerne <strong>om</strong> ophold i socialpædag<strong>og</strong>iske<br />

skibsprojekter. Endelig beskrives reglerne<br />

<strong>om</strong> oprettelse døgninstitutioner m.v., herunder<br />

sikrede døgninstitutioner samt k<strong>om</strong>munens pligt<br />

<strong>til</strong> at sørge for, at der er det nødvendige antal

pladser på døgninstitutioner for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>,<br />

der skal anbringes uden for hjemmet, herunder<br />

på grund af betydelig <strong>og</strong> varigt nedsat fysisk eller<br />

psykisk funktionsevne eller på grund af sociale<br />

problemer eller adfærdsmæssige problemer.<br />

Forskellige typer af anbringelsessteder<br />

Serviceloven:<br />

§ 66. Anbringelsessteder for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong><br />

kan være<br />

1) plejefamilier, jf. § 142, stk. 1,<br />

2) netværksplejefamilier, jf. § 142, stk.<br />

2,<br />

3) egne værelser, kollegier eller kollegielignende<br />

opholdssteder, jf. § 142,<br />

stk. 4,<br />

4) opholdssteder for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, jf.<br />

§ 142, stk. 5, eller<br />

5) døgninstitutioner, jf. § 67.<br />

405. Anbringelse uden for hjemmet efter servicelovens<br />

§ 52, stk. 3, nr. 8, kan ske i følgende anbringelsessteder:<br />

– Plejefamilier for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der er godkendt<br />

s<strong>om</strong> generelt egnede af den stedlige<br />

k<strong>om</strong>mune, jf. servicelovens § 142, stk. 1, <strong>og</strong><br />

s<strong>om</strong> honoreres gennem vederlagsbetaling, se<br />

nærmere her<strong>om</strong> pkt. 407.<br />

– Netværksplejefamilier der er godkendt af den<br />

anbringende k<strong>om</strong>mune <strong>til</strong> at have det konkrete<br />

barn eller den <strong>unge</strong> boende, jf. servicelovens<br />

§ 142, stk. 2. Netværksplejefamilien får dækket<br />

<strong>om</strong>kostningerne ved at have barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> boende <strong>og</strong> kan eventuelt modtage<br />

tabt arbejdsfortjeneste, jf. servicelovens § 142,<br />

stk. 7, Se nærmere her<strong>om</strong> pkt. 416.<br />

– Egne værelser, kollegier <strong>og</strong> kollegielignende<br />

opholdsteder, hvor den <strong>unge</strong> selv råder over<br />

sin egen bolig, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> er godkendt s<strong>om</strong> generelt<br />

egnede af den stedlige k<strong>om</strong>mune, jf. servicelovens<br />

§ 142, stk. 4, Se nærmere her<strong>om</strong> pkt.<br />

419.<br />

– Opholdssteder for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, det vil sige<br />

private anbringelsessteder, der er godkendt<br />

s<strong>om</strong> generelt egnede af den stedlige k<strong>om</strong>mune,<br />

jf. servicelovens § 142, stk. 5, <strong>og</strong> hvor betalingen<br />

sker på baggrund af et godkendt budget,<br />

159<br />

herunder skibsprojekter, Se nærmere her<strong>om</strong><br />

pkt. 420.<br />

– Døgninstitutioner for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, jf. servicelovens<br />

§ 67. Se nærmere her<strong>om</strong> pkt. 433 ff.<br />

Anbringelsessteder dækker således over en række<br />

indbyrdes forskellige anbringelsesmuligheder<br />

fra den traditionelle familiepleje <strong>til</strong> en egentlig<br />

døgninstitution. Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der skal anbringes<br />

uden for hjemmet, er meget forskellige <strong>og</strong><br />

bliver anbragt af forskellige årsager. Det er derfor<br />

vigtigt at fastholde bredden i anbringelsesmulighederne,<br />

så man ud fra en konkret vurdering<br />

altid har mulighed for at finde det rette <strong>til</strong>bud<br />

<strong>til</strong> barnet eller den <strong>unge</strong>.<br />

Både de årlige rammeaftaler mellem regionen <strong>og</strong><br />

k<strong>om</strong>munerne, jf. Socialministeriets vejledning<br />

nr. 17 af 3. marts 2006 <strong>om</strong> rammeaftaler m.v. på<br />

det sociale <strong>om</strong>råde <strong>og</strong> på det almene ældrebolig<strong>om</strong>råde,<br />

<strong>og</strong> Tilbudsportalen, jf. pkt. 458 er med<br />

<strong>til</strong> at give de enkelte k<strong>om</strong>muner et overblik over<br />

den samlede vifte af anbringelsessteder, hvilket<br />

både kan bidrage <strong>til</strong> et kvalificeret valg af anbringelsessted<br />

i den konkrete sag <strong>og</strong> <strong>til</strong> en hensigtsmæssig<br />

overordnet planlægning af anbringelses<strong>om</strong>rådet.<br />

Dette gælder både i forhold <strong>til</strong> at<br />

sikre, at der er det nødvendige antal pladser <strong>til</strong> de<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> i <strong>om</strong>rådet, der skal anbringes uden<br />

for hjemmet, <strong>og</strong> i forhold <strong>til</strong> at der er den nødvendige<br />

variation i indholdet på anbringelsesstederne,<br />

således at det bliver muligt at imødek<strong>om</strong>me<br />

de forskellige behov, s<strong>om</strong> de anbragte <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong> har.<br />

Ekstraordinær pasning s<strong>om</strong> led i civilt<br />

beredskab<br />

406. Om muligheden for ekstraordinær pasning i<br />

bl.a. døgninstitutioner af <strong>børn</strong> af frivilligt personel<br />

i forsvaret <strong>og</strong> redningsberedskabet i <strong>til</strong>fælde<br />

af krise eller krig henvises <strong>til</strong> Beredskabsstyrelsens<br />

vejledning i planlægning af k<strong>om</strong>munalt civilt<br />

beredskab.<br />

Plejefamilier m.m. for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong><br />

Serviceloven:<br />

§ 142. Plejefamilier for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> skal<br />

være godkendt s<strong>om</strong> generelt egnede af<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen i den stedlige k<strong>om</strong>mune.<br />

Stk. 2….

407. Efter servicelovens § 142, stk. 1, skal plejefamilier<br />

være godkendt s<strong>om</strong> generelt egnede af<br />

den stedlige k<strong>om</strong>mune. En plejefamilie kan defineres<br />

s<strong>om</strong> en familie, der på foranledning af en<br />

k<strong>om</strong>mune, tager imod <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der anbringes<br />

i plejefamiliens eget hjem. Plejefamilien<br />

modtager vederlag for at have barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> boende <strong>og</strong> får derudover dækket udgifterne<br />

<strong>til</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s ophold i hjemmet. Plejefamilier<br />

har ikke adgang <strong>til</strong> at ansætte personale<br />

<strong>til</strong> at varetage opgaverne med plejebarnet med<br />

mindre, der er tale <strong>om</strong> en barnepige eller lignende,<br />

der vil falde inden for det almindelige familiebegreb<br />

Godkendelse af plejefamilier<br />

408. K<strong>om</strong>munen skal vurdere plejefamiliens egnethed<br />

med henblik på at afgøre, <strong>om</strong> der kan gives<br />

en generel godkendelse, således at familien<br />

kan modtage pleje<strong>børn</strong> både fra den godkendende<br />

k<strong>om</strong>mune <strong>og</strong> fra andre k<strong>om</strong>muner. En generel<br />

godkendelse kan ikke være målrettet konkrete<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>. Godkendelsen skal basere sig på<br />

en konkret vurdering af den enkelte families<br />

kvalifikationer. Godkendelsen gives på baggrund<br />

af en undersøgelse af plejefamiliens samlede<br />

forhold, herunder plejefamiliens familiemæssige,<br />

uddannelsesmæssige <strong>og</strong> arbejdsmæssige<br />

forhold. Selv<strong>om</strong> godkendelsen kun gives <strong>til</strong><br />

den ene forælder, er det altid familiens samlede<br />

forhold, der skal danne grundlag for godkendelsen,<br />

herunder <strong>om</strong>fanget af udearbejde for begge<br />

ægtefæller. Det kan inkludere en vurdering af<br />

eksempelvis faglig relevant baggrund eller <strong>særlig</strong><br />

erfaring fra beslægtede opgaver. Plejeforældrenes<br />

samliv <strong>og</strong> alder, samt antal <strong>og</strong> alder af<br />

eventuelle egne <strong>børn</strong> bør <strong>og</strong>så indgå i vurderingen.<br />

Endvidere drøftes familiens netværk, boligforhold<br />

<strong>og</strong> <strong>om</strong>givelserne, herunder fritidsmuligheder,<br />

skole m.v.<br />

I forbindelse med godkendelsen bør k<strong>om</strong>munen<br />

sikre sig, at familien har overvejet rollen s<strong>om</strong><br />

plejefamilie, <strong>og</strong> den betydning det vil få for deres<br />

familieliv, herunder familiens egne <strong>børn</strong>. Det<br />

er vigtigt, at plejefamilien er klar over, at hvis de<br />

påtager sig opgaven s<strong>om</strong> plejefamilie, kan der<br />

være tale <strong>om</strong> en forpligtigelse, der rækker langt<br />

frem i tiden, <strong>og</strong> at opgaven <strong>og</strong>så indeholder et følelsesmæssigt<br />

engagement. Ovenstående elementer<br />

vil <strong>og</strong>så indgå i det obligatoriske kursus<br />

160<br />

for plejefamilier, jf. servicelovens § 142, stk. 3.<br />

Se nærmere pkt. 418.<br />

Inden godkendelsen indhentes med ansøgerens<br />

samtykke oplysninger <strong>om</strong> indtægtsforhold <strong>og</strong> almindelig<br />

straffeattest samt en <strong>børn</strong>eattest fra<br />

Kriminalregisteret. Indhentelsen af <strong>børn</strong>eattest<br />

er reguleret i bekendtgørelse <strong>om</strong> indhentelse af<br />

<strong>børn</strong>eattest ved ansættelse <strong>og</strong> beskæftigelse af<br />

personer i visse <strong>til</strong>bud efter lov <strong>om</strong> social service<br />

<strong>og</strong> i frivillige sociale organisationer, s<strong>om</strong> er optrykt<br />

s<strong>om</strong> bilag 7 <strong>til</strong> denne vejledning. De nærmere<br />

regler for indhentelse af den almindelige<br />

straffeattest her<strong>om</strong> er fastsat af Justitsministeriets<br />

bekendtgørelse <strong>om</strong> behandling af personoplysninger<br />

i Det Centrale Kriminalregister. Heraf<br />

fremgår det, at straffeattesten rekvireres af ansøgerens<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune fra den politikreds,<br />

hvor ansøgeren bor. I begæringen skal det angives,<br />

at straffeattesterne skal benyttes i forbindelse<br />

med en ansøgning <strong>om</strong> godkendelse af en plejefamilie<br />

efter servicelovens § 142.<br />

Ansøgerne bør i en helbredserklæring stå inde<br />

for, at de helbredsmæssigt er i stand <strong>til</strong> at påtage<br />

sig opgaven. Egentlige helbredsattester for ansøgerne<br />

bør kun indhentes, hvis k<strong>om</strong>munen finder<br />

et <strong>særlig</strong>t behov herfor. Den k<strong>om</strong>mune, der ønsker<br />

at se en helbredsattest, afholder udgiften<br />

der<strong>til</strong>.<br />

Plejefamilien skal i øvrigt deltage i et kursus i<br />

forbindelse med godkendelsen, se pkt. 418.<br />

Indholdet af k<strong>om</strong>munens generelle godkendelse<br />

af plejefamilier<br />

409. K<strong>om</strong>munens vurdering, af plejefamiliens<br />

generelle egnethed s<strong>om</strong> plejefamilie, skal munde<br />

ud i en begrundet skriftlig afgørelse. Hvis k<strong>om</strong>munen<br />

ikke kan godkende plejefamilien s<strong>om</strong> generelt<br />

egnet, skal der ske en nærmere begrundelse<br />

af afslaget. Reglerne i forvaltningsloven <strong>om</strong><br />

partshøring, aktindsigt, skriftlig begrundelse<br />

m.v. gælder <strong>og</strong>så i disse sager. Et afslag på godkendelse<br />

s<strong>om</strong> egnet plejefamilie kan ikke indbringes<br />

for anden administrativ myndighed, jf.<br />

servicelovens § 142, stk. 6.<br />

I ganske <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde kan det være hensigtsmæssigt<br />

at forsyne plejefamilie med en foreløbig<br />

godkendelse. Dette kan fx k<strong>om</strong>me på tale i en<br />

akutsag, hvor det vurderes s<strong>om</strong> mest hensigtsmæssigt,<br />

at anbringelsen sker i nærmiljøet, hvor<br />

der er en mulig plejefamilie, der endnu ikke er<br />

endeligt godkendt s<strong>om</strong> plejefamilie, men hvor

godkendelsen utvivls<strong>om</strong>t vil foreligge umiddelbart<br />

efter.<br />

Den stedlige k<strong>om</strong>mune kan ikke på forhånd afvise<br />

at foretage en generel egnethedsvurdering,<br />

selv <strong>om</strong> der ikke lokalt er brug for de pågældende<br />

pladser. Det betyder, at k<strong>om</strong>munen skal foretage<br />

en generel vurdering af familiens egnethed<br />

s<strong>om</strong> plejefamilie <strong>og</strong> i den forbindelse <strong>til</strong>byde familien<br />

at deltage i kurset for k<strong>om</strong>mende plejefamilier,<br />

så godkendelsen er klar, når der er en<br />

k<strong>om</strong>mune, der ønsker at benytte den pågældende<br />

familie s<strong>om</strong> plejefamilie <strong>til</strong> et konkret barn.<br />

Der er ingen begrænsning i adgangen <strong>til</strong> at benytte<br />

plejefamilier beliggende uden for egen<br />

k<strong>om</strong>mune, når blot der forinden er foretaget en<br />

generel egnethedsvurdering <strong>og</strong> godkendelse af<br />

den stedlige k<strong>om</strong>mune, herunder at kurset for<br />

plejefamilier skal være påbegyndt. Af hensyn <strong>til</strong><br />

kontakten <strong>til</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s netværk bør<br />

det d<strong>og</strong> overvejes nøje, før et barn eller en ung<br />

anbringes i en plejefamilie langt væk fra forældrene.<br />

Den endelige godkendelse af en plejefamilie<br />

s<strong>om</strong> generelt egnet skal indeholde en s<strong>til</strong>lingtagen<br />

<strong>til</strong>, hvor stor en opgave plejefamilien kan<br />

løfte, baseret på de forhold der gør sig gældende<br />

i familien på godkendelsestidspunktet. Opgavens<br />

<strong>om</strong>fang påvirkes af antallet af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>,<br />

deres alder <strong>og</strong> sammensætningen af pleje<strong>børn</strong>ene.<br />

Godkendelsen skal angive, hvilke aldersgrupper<br />

<strong>og</strong> <strong>særlig</strong>e karakteristika hos <strong>børn</strong>ene eller<br />

de <strong>unge</strong>, s<strong>om</strong> plejefamilien er vurderet egnet<br />

<strong>til</strong> at have boende. Det kan fremgå af godkendelsen,<br />

at familien er fundet bedst egnet <strong>til</strong> at have<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> i aflastning, men kravene <strong>til</strong> den<br />

generelle godkendelse er den samme. Godkendelsen<br />

gives på baggrund af en undersøgelse af<br />

plejefamiliens samlede forhold, s<strong>om</strong> indgår s<strong>om</strong><br />

grundlag for godkendelsen. Der er således tale<br />

<strong>om</strong>, at godkendelsen k<strong>om</strong>mer <strong>til</strong> at indeholde en<br />

række forudsætninger for godkendelsen, herunder<br />

antallet af egne <strong>børn</strong>, boligforhold <strong>og</strong> <strong>om</strong>fanget<br />

af udearbejde. Godkendelsen må ikke gøres<br />

afhængig af krav, s<strong>om</strong> det <strong>til</strong>k<strong>om</strong>mer den anbringende<br />

k<strong>om</strong>mune at s<strong>til</strong>le. Det betyder, at k<strong>om</strong>munen<br />

ikke må inddrage konkrete <strong>børn</strong> i godkendelsen<br />

eller s<strong>til</strong>le konkrete krav <strong>til</strong>, hvilke typer<br />

af s<strong>til</strong>linger plejefamilien må varetage, men<br />

alene godkende på baggrund af en forudsætning<br />

<strong>om</strong> <strong>om</strong>fanget af udearbejde <strong>og</strong> forholdene i øvrigt.<br />

161<br />

Et eksempel på en generel godkendelse kan være,<br />

at der godkendes <strong>til</strong> tre <strong>børn</strong> med lettere belastningsindikatorer.<br />

Hvis plejefamilien efterfølgende<br />

modtager et barn med t<strong>unge</strong>re problems<strong>til</strong>linger,<br />

<strong>og</strong> den generelt godkendende k<strong>om</strong>mune<br />

har vurderet, at familien kan magte opgaven,<br />

hvis der derudover kun modtages et plejebarn<br />

mere, vil der skulle tages forbehold for denne situation<br />

i godkendelsen.<br />

Det kan <strong>til</strong>kendegives, <strong>om</strong> forældremyndighedsindehaveren<br />

kan k<strong>om</strong>me i døgnophold sammen<br />

med barnet. Hvis der er tale <strong>om</strong>, at et barn eller<br />

en ung k<strong>om</strong>mer på døgnophold sammen med<br />

forældremyndighedsindehaveren, vil der d<strong>og</strong><br />

ikke længere være tale <strong>om</strong> en anbringelse efter<br />

servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8, men <strong>om</strong> et døgnophold<br />

efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 4.<br />

Det anbefales, at der ikke anbringes mere end 4<br />

<strong>børn</strong> i en plejefamilie, men det kan fraviges ud<br />

fra en konkret vurdering. Der kan fx være <strong>til</strong>fælde,<br />

hvor der allerede eksisterer en aflastningsordning<br />

for n<strong>og</strong>le pleje<strong>børn</strong> samtidig med, at der<br />

k<strong>om</strong>mer fuldtidspleje<strong>børn</strong> ind, eller der kan være<br />

tale <strong>om</strong> en søskendeflok. Der skal desuden tages<br />

hensyn <strong>til</strong>, hvor mange <strong>børn</strong> plejefamilien selv<br />

har.<br />

K<strong>om</strong>munen skal herefter følge udviklingen i plejefamilien<br />

<strong>og</strong> påse, at der ikke modtages flere<br />

personer, end plejefamilien er godkendt <strong>til</strong>, samt<br />

at de øvrige forudsætninger for godkendelsen er<br />

opfyldt. Den anbringende k<strong>om</strong>mune skal give<br />

den k<strong>om</strong>mune, der har givet den generelle godkendelse,<br />

meddelelse <strong>om</strong>, at der anbringes et<br />

barn hos familien, således at der kan føres <strong>til</strong>syn<br />

med, at plejefamilien fortsat opfylder den generelle<br />

godkendelse. K<strong>om</strong>munen foretager i øvrigt<br />

en løbende faglig <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> plejefamilien. K<strong>om</strong>munen<br />

skal løbende føre <strong>til</strong>syn med plejefamilien,<br />

<strong>og</strong> i den forbindelse vurdere, <strong>om</strong> plejefamiliens<br />

godkendelse fortsat stemmer overens med<br />

plejefamiliens forhold <strong>og</strong> k<strong>om</strong>petencer.<br />

410. Forholdene i plejefamilierne kan ændre sig,<br />

fx i <strong>til</strong>fælde af ændrede arbejdsvilkår, graviditet,<br />

sygd<strong>om</strong> eller skilsmisse, hvilket kan få konsekvenser<br />

for det antal eller den type <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>,<br />

der kan modtages. Plejefamilien skal orientere<br />

den generelt godkendende k<strong>om</strong>mune <strong>om</strong> større<br />

ændringer, således at det bliver muligt at vurdere,<br />

<strong>om</strong> godkendelsen skal trækkes <strong>til</strong>bage. Ved<br />

en opsigelse af kontrakten mellem plejefamilien<br />

<strong>og</strong> k<strong>om</strong>munen, der er begrundet i plejefamiliens

forhold, skal plejefamilien høres <strong>om</strong> oplysninger,<br />

s<strong>om</strong> de ikke kan forventes at være bekendt<br />

med, at k<strong>om</strong>munen er i besiddelse af, således at<br />

eventuelle misforståelser kan afklares. Der er i<br />

den forbindelse ingen klageadgang, jf. servicelovens<br />

§ 142, stk. 6.<br />

Såfremt k<strong>om</strong>munen på baggrund af sit løbende<br />

<strong>til</strong>syn med forholdene i plejefamilien finder, at<br />

forholdene i plejefamilien ikke længere er acceptable,<br />

<strong>og</strong> godkendelsen derfor må trækkes <strong>til</strong>bage,<br />

skal de anbringende myndigheder underrettes<br />

her<strong>om</strong>, så de kan sørge for, at de <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>,<br />

der er anbragt på stedet, får <strong>til</strong>budt et andet<br />

anbringelsessted. I forbindelse med flytningen er<br />

det vigtigt, at de anbragte <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> får mulighed<br />

for at sige farvel <strong>til</strong> både <strong>børn</strong> <strong>og</strong> voksne i<br />

familien. Hvis det er muligt, bør der ligeledes<br />

være en overgangsperiode, hvor <strong>børn</strong>ene <strong>og</strong> de<br />

<strong>unge</strong> kan vænne sig <strong>til</strong> det nye anbringelsessted<br />

<strong>og</strong> <strong>til</strong> tanken <strong>om</strong> at flytte. En flytning <strong>til</strong> et andet<br />

anbringelsessted kan opleves s<strong>om</strong> meget traumatisk<br />

for anbragte <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, <strong>og</strong> der skal derfor<br />

tages de fornødne hensyn <strong>til</strong> dette.<br />

KL udsender årligt en vejledning <strong>om</strong> opholdsbetaling<br />

ved formidlet døgnophold efter servicelovens<br />

§ 142, stk. 8 med vejledende satser for plejevederlag,<br />

l<strong>om</strong>mepenge, beklædning m.v. Se fx<br />

KL´s hjemmeside: www.kl.dk.<br />

Anbringelse hos biol<strong>og</strong>iske forældre<br />

411. K<strong>om</strong>munen kan vælge at anbringe et barn<br />

eller en ung hos en forælder, der ikke har del i<br />

forældremyndigheden, hvis det vurderes, at den<br />

anden forælder er bedre egnet <strong>til</strong> at varetage <strong>om</strong>sorgen<br />

for barnet eller den <strong>unge</strong>, <strong>og</strong> hvis det ikke<br />

er muligt at få overført forældremyndigheden <strong>til</strong><br />

den anden forælder, fx fordi forældrene ikke ønsker<br />

at søge <strong>om</strong> overførsel. Da forældre har forsørgelsespligt<br />

over for deres <strong>børn</strong>, uanset hvem<br />

der har forældremyndigheden, jf. § 2 i lov <strong>om</strong><br />

aktiv socialpolitik <strong>og</strong> § 13 i lov <strong>om</strong> <strong>børn</strong>s forsørgelse,<br />

er der ikke hjemmel <strong>til</strong> at give vederlag <strong>til</strong><br />

forælderen i forbindelse med anbringelsen. En<br />

anbringelse hos den forælder, der ikke har del i<br />

forældremyndigheden, vil i øvrigt være en netværksanbringelse,<br />

jf. servicelovens § 142 stk. 2.<br />

I forbindelse med en anbringelse forudsættes<br />

det, at barnet eller den <strong>unge</strong> ikke længere bor hos<br />

forældremyndighedsindehaveren. Hvis forældrene<br />

har delt forældremyndighed, vil det derfor<br />

ikke blive betragtet s<strong>om</strong> en anbringelse, hvis barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> med k<strong>om</strong>munens mellem-<br />

162<br />

k<strong>om</strong>st flytter hen <strong>til</strong> den anden forælder. Ved en<br />

anbringelse hos den af forældrene, der ikke har<br />

del i forældremyndigheden, skal k<strong>om</strong>munen<br />

godkende forælderen s<strong>om</strong> netværksplejefamilie<br />

efter servicelovens § 142 stk. 2, hvilket <strong>og</strong>så<br />

udelukker, at der udbetales vederlag. Da barnet<br />

er anbragt uden for hjemmet i henhold <strong>til</strong> serviceloven,<br />

kan der ikke udbetales <strong>børn</strong>e<strong>til</strong>skud eller<br />

<strong>børn</strong>efamilieydelse, selv <strong>om</strong> barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> anbringes hos den forælder, der ikke har<br />

del i forældremyndigheden, jf. lov <strong>om</strong> <strong>børn</strong>e<strong>til</strong>skud<br />

<strong>og</strong> forskudsvis udbetaling af <strong>børn</strong>ebidrag<br />

§ 5 stk. 1, nr. 4 samt lov <strong>om</strong> en <strong>børn</strong>efamilieydelse<br />

§ 2 stk. 1, nr. 4.<br />

Hvis den forælder, der har barnet anbragt hos<br />

sig, får behov for økon<strong>om</strong>isk hjælp, kan k<strong>om</strong>munen<br />

fx yde hjælp i <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde efter lov <strong>om</strong><br />

aktiv socialpolitik kapitel 10, forudsat at betingelserne<br />

for hjælp i denne lov i øvrigt er opfyldt.<br />

Se vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 <strong>om</strong> lov <strong>om</strong><br />

aktiv socialpolitik. Om anbringelse hos slægtninge<br />

i øvrigt se pkt. 413.<br />

Plejeforældre får <strong>til</strong>lagt forældremyndigheden<br />

over plejebarnet<br />

412. Såfremt plejeforældre får <strong>til</strong>lagt forældremyndigheden<br />

over plejebarnet, er barnet ikke<br />

længere anbragt uden for hjemmet, idet »hjemmet«,<br />

således s<strong>om</strong> dette udtryk anvendes i servicelovens<br />

§ 52, er ensbetydende med forældremyndighedsindehaverens<br />

bopæl. I disse <strong>til</strong>fælde<br />

er der således ikke tale <strong>om</strong> en anbringelse i medfør<br />

af servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8, hvilket<br />

medfører, at der ikke er hjemmel <strong>til</strong> at udbetale<br />

vederlag <strong>til</strong> plejeforældrene. Da <strong>børn</strong>efamilieydelse<br />

udbetales <strong>til</strong> forældremyndighedsindehaveren,<br />

jf. lov <strong>om</strong> en <strong>børn</strong>efamilieydelse, vil plejeforældrene<br />

overtage retten <strong>til</strong> denne ydelse i<br />

forbindelse med, at de får overført forældremyndigheden.<br />

Det er d<strong>og</strong> kun de biol<strong>og</strong>iske eller retlige forældre,<br />

der har forsørgelsespligt over for deres <strong>børn</strong>,<br />

jf. § 2 i lov <strong>om</strong> aktiv socialpolitik <strong>og</strong> § 13 i lov<br />

<strong>om</strong> <strong>børn</strong>s forsørgelse. Ved retlige forældre forstås<br />

adoptivforældre.<br />

I <strong>til</strong>fælde, hvor forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens<br />

død <strong>til</strong>lægges personer,<br />

der ikke har forsørgelsespligt over for barnet,<br />

vil en eventuel efterlevende forælder fortsat<br />

være forpligtet <strong>til</strong> at bidrage <strong>til</strong> forsørgelsen af<br />

barnet eller den <strong>unge</strong>. Bidragspligten iværksættes<br />

ved at kontakte forælderens bopælsk<strong>om</strong>mu-

ne. Hvis forældremyndighedsindehaveren er afgået<br />

ved døden, kan k<strong>om</strong>munen yde hjælp <strong>til</strong><br />

barnets forsørgelse med henvisning <strong>til</strong> lov <strong>om</strong><br />

aktiv socialpolitik § 84. Ydelser efter § 84 i lov<br />

<strong>om</strong> aktiv socialpolitik er skattefri <strong>og</strong> udbetales<br />

uafhængigt af forældremyndighedsindehaverens<br />

økon<strong>om</strong>iske forhold, men er afhængig af barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s indtægt. Se vejledning nr. 39 af<br />

5. marts 1998 <strong>om</strong> lov <strong>om</strong> aktiv socialpolitik. Der<br />

kan kun ydes kontanthjælp <strong>til</strong> mindreårige i de<br />

<strong>til</strong>fælde, hvor barnet eller den <strong>unge</strong> selv er forsørger<br />

på grund af, at pågældende har fået et barn<br />

eller har indgået ægteskab.<br />

Serviceloven:<br />

§ 142 …<br />

Stk. 2. Netværksplejefamilier skal være<br />

godkendt s<strong>om</strong> konkret egnede i forhold <strong>til</strong><br />

et bestemt barn eller en bestemt ung af<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen i den anbringende<br />

k<strong>om</strong>mune.<br />

Stk. 3…<br />

Anbringelse i netværksplejefamilier<br />

413. Det er vigtigt, at ressourcerne i barnets familie<br />

<strong>og</strong> netværk udnyttes, da det kan give en<br />

bedre opvækst for udsatte <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>. SFI’s<br />

forskningsoversigt »Anbringelser af <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong> uden for hjemmet« fra 2003 peger på, at anbringelser<br />

i netværket er gode. Børnene har bedre<br />

kontakt <strong>til</strong> deres biol<strong>og</strong>iske familie <strong>og</strong> udsættes<br />

i mindre grad for opbrud <strong>og</strong> skift i anbringelsesforløbet.<br />

Derved bidrager netværksanbringelser<br />

<strong>til</strong> at styrke kontinuiteten for barnet.<br />

I modsætning <strong>til</strong> plejefamilier efter servicelovens<br />

§ 142, stk. 1, skal netværksplejefamilier efter<br />

servicelovens § 142, stk. 2, alene være godkendt,<br />

s<strong>om</strong> konkret egnede af den anbringende<br />

k<strong>om</strong>mune. Godkendelsen foretages af den anbringende<br />

k<strong>om</strong>mune, da det er naturligt, at det er<br />

den anbringende k<strong>om</strong>mune, der varetager godkendelsen,<br />

da de kender barnet eller den <strong>unge</strong><br />

bedst.<br />

Familien skal vurderes <strong>til</strong> at være egnet <strong>til</strong> at<br />

modtage ét bestemt barn, <strong>og</strong> det er ikke relevant,<br />

<strong>om</strong> de ville kunne modtage andre <strong>børn</strong>. En netværksplejefamilie<br />

vil godt kunne godkendes <strong>til</strong><br />

flere <strong>børn</strong> samtidig, fx søskende. Netværkspleje-<br />

163<br />

familien skal i de <strong>til</strong>fælde have en godkendelse<br />

for hvert enkelt barn.<br />

Det generelle egnethedskriterium er ikke altid<br />

velegnet, når der er tale <strong>om</strong> netværksanbringelser.<br />

I netværksanbringelser kan barnets kontakt<br />

<strong>og</strong> relation <strong>til</strong> familien have større betydning end<br />

eksempelvis familiens alder <strong>og</strong> uddannelsesmæssige<br />

baggrund. K<strong>om</strong>munen kan derfor ikke<br />

ops<strong>til</strong>le generelle kriterier for godkendelse af<br />

netværksplejefamilier, men skal i hvert enkelt<br />

<strong>til</strong>fælde foretage en vurdering af relationen mellem<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> den pågældende familie.<br />

Netværksanbringelser er anbringelser hos familiemedlemmer<br />

eller andre fra barnets netværk.<br />

Ordet netværksanbringelser anvendes – i stedet<br />

for slægtsanbringelser – for at understrege, at der<br />

ikke nødvendigvis skal være et biol<strong>og</strong>isk bånd<br />

mellem barn <strong>og</strong> plejeforældre. Det centrale er, at<br />

der er en vis <strong>til</strong>knytning mellem barn <strong>og</strong> plejeforældre.<br />

I k<strong>om</strong>munernes vurdering af, <strong>om</strong> der er tale<br />

<strong>om</strong> en plejefamilie, der skal godkendes s<strong>om</strong> generelt<br />

egnet, eller <strong>om</strong> der er tale <strong>om</strong> en netværksplejefamilie,<br />

er det afgørende, at der lægges<br />

vægt på den personlige relation mellem plejefamilien<br />

<strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong>. Hvis den personlige<br />

relation mellem familien <strong>og</strong> barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> er afgørende for, at denne familie vælges<br />

s<strong>om</strong> anbringelsessted, er der tale <strong>om</strong> en netværksanbringelse.<br />

Er der tale <strong>om</strong> anbringelse hos familiemedlemmer<br />

s<strong>om</strong> fx bedsteforældre, mostre, onkler,<br />

forældre uden del i forældremyndigheden m.v.,<br />

vil det s<strong>om</strong> udgangspunkt altid være en netværksanbringelse,<br />

<strong>og</strong>så selv <strong>om</strong> der ikke er tale<br />

<strong>om</strong> biol<strong>og</strong>isk familie, men alene social familie<br />

eller stedfamilie.<br />

I de <strong>til</strong>fælde, hvor det eksempelvis kan være<br />

fodboldtræneren, skolelæreren eller klubpædag<strong>og</strong>en,<br />

der har en god relation <strong>til</strong> barnet eller den<br />

<strong>unge</strong>, vil vurderingen ofte bero på, hvorvidt den<br />

pågældende generelt ønsker at arbejde s<strong>om</strong> plejefamilie,<br />

eller <strong>om</strong> ønsket alene vedrører det<br />

konkrete barn. Der kan godt ske godkendelse<br />

s<strong>om</strong> netværksplejefamilie, selv <strong>om</strong> pågældende i<br />

princippet kunne opnå en godkendelse s<strong>om</strong> generelt<br />

egnet.<br />

Hvis der derimod er tale <strong>om</strong> personer, s<strong>om</strong> primært<br />

har fået <strong>til</strong>knytningen i forbindelse med deres<br />

professionelle virke i forhold <strong>til</strong> familiens eller<br />

barnets sociale problemer, vil udgangspunk-

tet være, at disse personer ikke skal behandles<br />

s<strong>om</strong> netværksplejefamilier. Eksempelvis bliver<br />

en tidligere aflastningsfamilie, s<strong>om</strong> gennem deres<br />

aflastning, dvs. gennem deres professionelle<br />

virke, har skabt en god relation <strong>til</strong> barnet eller<br />

den <strong>unge</strong>, s<strong>om</strong> gør, at det netop er den familie,<br />

der vælges s<strong>om</strong> plejefamilie, s<strong>om</strong> udgangspunkt<br />

ikke netværksfamilie.<br />

En familie vil godt kunne være netværksplejefamilie<br />

<strong>og</strong> almindelig plejefamilie på samme tid.<br />

Dette kan fx ske hvis familien både skal modtage<br />

et barn fra familien, fx en nevø eller en niece,<br />

men samtidig kan <strong>og</strong> vil modtage pleje<strong>børn</strong>, der<br />

ikke k<strong>om</strong>mer fra familien eller netværket. I et sådant<br />

<strong>til</strong>fælde vil den stedlige k<strong>om</strong>mune skulle<br />

godkende plejefamilien s<strong>om</strong> generelt egnet. Den<br />

k<strong>om</strong>mune, der ønsker at anbringe fx en nevø eller<br />

en niece, vil skulle godkende familien <strong>til</strong> at<br />

være konkret egnet s<strong>om</strong> netværksplejefamilie<br />

for det pågældende barn.<br />

414. Kriteriet for, at en netværksplejefamilie<br />

kan godkendes, er, at familien skal have de fornødne<br />

ressourcer <strong>til</strong> at give det konkrete barn eller<br />

den <strong>unge</strong> den <strong>støtte</strong> <strong>og</strong> <strong>om</strong>sorg, s<strong>om</strong> barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> har behov for, evt. suppleret med<br />

den nødvendige professionelle behandling udefra.<br />

Den professionelle hjælp kan fx bestå i psykol<strong>og</strong>hjælp,<br />

supervision m.v. Det er hensigten,<br />

at målgruppen for netværksplejeanbringelser er<br />

<strong>børn</strong>, der ellers skulle have været anbragt i familiepleje.<br />

Netværksplejefamilier vil derfor ikke<br />

kunne godkendes <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med så <strong>om</strong>fattende<br />

<strong>støtte</strong>- eller behandlingsbehov, at de efter<br />

praksis på <strong>om</strong>rådet vil blive placeret på specialinstitution<br />

eller <strong>særlig</strong>t opholdssted. Det beror på<br />

en konkret vurdering, <strong>om</strong> et barn eller en ung,<br />

der skal anbringes uden for hjemmet, har gavn af<br />

at blive anbragt i en netværksplejefamilie. Eksempelvis<br />

kan et barn med relativt t<strong>unge</strong> problemer<br />

have gavn af en anbringelse i netværket,<br />

hvis der i den konkrete netværksplejefamilie er<br />

<strong>særlig</strong>e k<strong>om</strong>petencer <strong>til</strong> stede, fx i kraft af en<br />

<strong>særlig</strong> uddannelse. En anbringelse i en netværksplejefamilie<br />

udelukker heller ikke, at andre foranstaltningstyper<br />

i servicelovens § 52 kan finde<br />

anvendelse, s<strong>om</strong> fx aflastning efter servicelovens<br />

§ 52, stk. 3, nr. 5 eller udpegning af en fast<br />

kontaktperson for barnet eller den <strong>unge</strong> efter servicelovens<br />

§ 52, stk. 3, nr. 7.<br />

Der kan fx være tale <strong>om</strong> en onkel, der er uddannet<br />

pædag<strong>og</strong>, <strong>og</strong> gennem flere år har arbejdet<br />

164<br />

med <strong>børn</strong> med funktionsnedsættelser, hvilket<br />

gør ham i stand <strong>til</strong> at løfte opgaven med sin nevø,<br />

der har psykisk nedsat funktionsevne. Hvis der<br />

er behov for, at onklen går hjemme i perioder<br />

pga. nevøens funktionsnedsættelse, er det muligt<br />

at give tabt arbejdsfortjeneste, men ikke vederlag,<br />

se pkt. 416.<br />

Det afgørende for, <strong>om</strong> der i den konkrete situation<br />

vælges en netværksanbringelse, skal være<br />

hensynet <strong>til</strong> barnets bedste. Valget af anbringelsessted<br />

skal således ske ud fra undersøgelsen <strong>og</strong><br />

handleplanen efter servicelovens § 50 <strong>og</strong> § 140<br />

<strong>og</strong> en konkret vurdering af, hvorvidt der i barnet<br />

eller den <strong>unge</strong>s netværk findes personer, s<strong>om</strong> har<br />

ressourcer <strong>til</strong> at imødek<strong>om</strong>me barnets eller den<br />

<strong>unge</strong>s behov. Det vil i øvrigt være helt afgørende,<br />

at netværksplejefamilien er parat <strong>til</strong> at modtage<br />

barnet med de opgaver, der følger med.<br />

Der kan imidlertid <strong>og</strong>så være problemer i forhold<br />

<strong>til</strong> at anbringe <strong>børn</strong> i netværket. Netværksplejefamilien<br />

skal derfor liges<strong>om</strong> plejefamilierne<br />

sættes grundigt ind i de konflikter, der kan opstå.<br />

Samværet med de biol<strong>og</strong>iske forældre kan<br />

her være <strong>særlig</strong>t vanskeligt. Forudsætningen for<br />

netværksanbringelser er derfor, at k<strong>om</strong>munen<br />

bidrager med den nødvendige supervision <strong>og</strong><br />

<strong>støtte</strong>. I forbindelse med godkendelsen s<strong>om</strong> netværksplejefamilie,<br />

skal familien deltage i et kursus,<br />

jf. servicelovens § 142, stk. 3. Se nærmere<br />

under pkt. 418.<br />

415. Der gælder <strong>særlig</strong>e godtgørelsesregler for<br />

netværksplejefamilier i servicelovens § 142, stk.<br />

7, idet de ikke modtager vederlag, men i stedet<br />

får dækket alle <strong>om</strong>kostninger, der er forbundet<br />

med at have barnet eller den <strong>unge</strong> boende. Denne<br />

ordning skyldes hensynet <strong>til</strong>, at barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> i højere grad får følelsen af, at de mennesker,<br />

s<strong>om</strong> det allerede har en <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong>, alene<br />

har påtaget sig opgaven på baggrund af <strong>til</strong>knytningen<br />

<strong>til</strong> barnet. Betalingsordningen for barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s ophold hos en netværksplejefamilie<br />

skal derfor være økon<strong>om</strong>isk neutral for<br />

netværksplejefamilien.<br />

Netværksplejefamilierne får udbetalt godtgørelse<br />

for kost <strong>og</strong> l<strong>og</strong>i efter Socialministeriets bekendtgørelse<br />

af satser for kost <strong>og</strong> l<strong>og</strong>i ved formidlet<br />

døgnophold efter lov <strong>om</strong> social service,<br />

der revideres en gang årligt. Det er derudover<br />

forudsat i anbringelsesreformen, at <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>,<br />

der anbringes i netværket skal sides<strong>til</strong>les<br />

fuldt ud med de andre <strong>børn</strong> i familien. Det inde-

ærer, at k<strong>om</strong>munen fx skal dække udgifter <strong>til</strong><br />

større udlandsrejser eller andre større udgifter<br />

s<strong>om</strong> følge af, at barnet eller den <strong>unge</strong> skal deltage<br />

i familielivet på lige fod med familiens andre<br />

medlemmer, <strong>og</strong> hvor netværksplejefamiliens almindelige<br />

livsførelse giver anledning <strong>til</strong> større<br />

udgifter, end man kan forvente dækket af ydelsen<br />

<strong>til</strong> kost <strong>og</strong> l<strong>og</strong>i. Derudover kan der dækkes<br />

udgifter, der er en konsekvens af, at der k<strong>om</strong>mer<br />

et ekstra familiemedlem. Det kan fx dreje sig <strong>om</strong><br />

anskaffelser i opstartsfasen eller etableringsudgifter<br />

i øvrigt. Udgifterne kan udbetales skattefrit,<br />

hvis dækningen sker på baggrund af en regning.<br />

Det vil sige på baggrund af et eksternt udgiftsbilag,<br />

der dokumenterer, at familien har afholdt<br />

den konkrete udgift.<br />

Tabt arbejdsfortjeneste <strong>til</strong> netværksplejefamilier<br />

416. Det er i <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde muligt for k<strong>om</strong>munen<br />

at godtgøre tabt arbejdsfortjeneste <strong>til</strong> netværksplejefamilier.<br />

Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste<br />

kan gives i de <strong>til</strong>fælde, hvor hensynet<br />

<strong>til</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> konkret betyder, at netværksplejeforældre<br />

ikke har mulighed for at passe<br />

deres almindelige arbejde eller må gå ned i arbejdstid.<br />

Det kan fx være nødvendigt, at den ene<br />

plejeforælder i en periode tager orlov fra sit arbejde,<br />

hvis det barn, der skal anbringes i pleje, er<br />

et spædbarn, der endnu ikke er i dag<strong>til</strong>bud. Der<br />

kan <strong>og</strong>så være tale <strong>om</strong> et barn, der har behov for<br />

en <strong>særlig</strong> opmærks<strong>om</strong>hed fra plejeforældrene,<br />

Der kan fx være <strong>til</strong>fælde, hvor plejeforældrene i<br />

indkøringsfasen tager helt eller delvist orlov, eller<br />

hvor et barn eller en ung i en periode på grund<br />

af sin <strong>særlig</strong>e situation har behov for ekstra <strong>om</strong>sorg.<br />

Der kan s<strong>om</strong> udgangspunkt ikke udbetales tabt<br />

arbejdsfortjeneste i <strong>til</strong>fælde af, at netværksplejeforældrene<br />

har skiftende arbejdstider, der indebærer<br />

aften- <strong>og</strong> weekendarbejde. Hvis det er<br />

nødvendigt, at der er en voksen <strong>til</strong> stede i sådanne<br />

perioder, er det muligt at dække udgifterne <strong>til</strong><br />

en barnepige, jf. reglerne <strong>om</strong> at netværksplejefamilien<br />

skal have dækket alle udgifter. Se punkt<br />

416. Reglerne <strong>om</strong> tabt arbejdsfortjeneste <strong>til</strong> netværksplejefamilier<br />

er fastsat i bekendtgørelse<br />

<strong>om</strong> tabt arbejdsfortjeneste <strong>til</strong> netværksplejefamilier,<br />

s<strong>om</strong> er optrykt s<strong>om</strong> bilag 6 <strong>til</strong> denne vejledning.<br />

Det forudsættes, at godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste<br />

kun finder sted, når hensynet <strong>til</strong><br />

barnet eller den <strong>unge</strong> gør det nødvendigt. Hoved-<br />

165<br />

reglen er, at netværksplejefamilien lader barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> indgå i den hverdag, familien havde<br />

før anbringelsen. Hvis barnet eller den <strong>unge</strong><br />

har et <strong>særlig</strong>t behov for <strong>støtte</strong>, bør denne hjælp<br />

s<strong>om</strong> udgangspunkt ydes professionelt, dvs. ikke<br />

af netværksplejefamilien, men af andre professionelle,<br />

s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen betaler for denne ydelse.<br />

K<strong>om</strong>munen kan således beslutte at yde forskellige<br />

foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk.<br />

3, samtidig med anbringelsen.<br />

417. Udover reglerne <strong>om</strong> godtgørelse <strong>til</strong> netværksplejefamilier<br />

skal en anbringelse i en netværksplejefamilie<br />

følge samtlige almindelige<br />

regler <strong>om</strong> anbringelser. Det betyder, at barnet eller<br />

den <strong>unge</strong>, forældrene <strong>og</strong> netværksplejefamilien<br />

skal have den samme <strong>støtte</strong> s<strong>om</strong> ved anbringelse<br />

i almindelig familiepleje. Samtidig gælder<br />

k<strong>om</strong>munens forpligtigelse efter servicelovens<br />

§ 71 <strong>til</strong> at <strong>støtte</strong> op <strong>om</strong>kring samarbejdet mellem<br />

anbringelsessted <strong>og</strong> forældre <strong>og</strong>så i forhold <strong>til</strong><br />

netværksplejefamilier, <strong>og</strong> netværksplejefamilien<br />

skal deltage i et kort kursus i forbindelse med<br />

godkendelsen, se her<strong>om</strong> pkt. 418. Der skal udarbejdes<br />

handleplan, føres <strong>til</strong>syn, forældrene skal<br />

<strong>til</strong>bydes en <strong>støtte</strong>person m.v. Endelig gælder der<br />

de samme regler <strong>om</strong>, at der under anbringelsen<br />

kan ydes anden <strong>støtte</strong> efter servicelovens § 52,<br />

hvis barnet har behov for det.<br />

Kursus <strong>til</strong> plejefamilier <strong>og</strong> netværksplejefamilier<br />

Serviceloven:<br />

§ 142. …<br />

Stk. 3. Den k<strong>om</strong>munalbestyrelse, der godkender,<br />

jf. stk. 1 <strong>og</strong> 2, skal i forbindelse<br />

med godkendelsen sørge for, at plejefamilien<br />

deltager i et kursus i at være plejefamilie.<br />

418. Servicelovens § 142, stk. 3, s<strong>til</strong>ler krav<br />

<strong>om</strong>, at den k<strong>om</strong>mune, der godkender plejefamilien,<br />

jf. stk. 1 <strong>og</strong> 2, skal sørge for, at både plejefamilier<br />

<strong>og</strong> netværksplejefamilier deltager i et<br />

kursus, s<strong>om</strong> giver dem den fornødne information<br />

<strong>og</strong> viden <strong>om</strong> at være plejefamilie. Kurset skal gives<br />

i forbindelse med godkendelsen <strong>og</strong> har <strong>til</strong><br />

formål at opkvalificere <strong>til</strong>buddene <strong>og</strong> mindske<br />

risikoen, for at plejeforholdet bryder sammen.<br />

Kurserne skal derfor både give k<strong>om</strong>mende pleje-

forældre viden <strong>om</strong>, hvilken opgave de går ind <strong>til</strong>,<br />

<strong>og</strong> redskaber <strong>til</strong> at løse opgaven. Kurset <strong>om</strong>fatter<br />

begge plejeforældre <strong>og</strong> skal være påbegyndt inden<br />

godkendelsen. Det er ikke n<strong>og</strong>et krav, at kurset<br />

skal være afsluttet, inden plejefamilien modtager<br />

<strong>børn</strong> eller <strong>unge</strong>. Derimod kan det være relevant<br />

at overveje, hvorvidt en del af kurset først<br />

skal finde sted, når familien har modtaget et barn<br />

eller en ung, så undervisningen målrettes den<br />

konkrete situation.<br />

Kurset skal s<strong>om</strong> minimum <strong>om</strong>handle følgende<br />

tre aspekter:<br />

1. Omsorg for <strong>og</strong> opdragelse af <strong>børn</strong> herunder,<br />

forståelse for anbragte <strong>børn</strong>s <strong>særlig</strong>e situation<br />

<strong>og</strong> eventuelle forstyrrelser i <strong>børn</strong>enes udvikling<br />

samt forståelsen for relationen mellem<br />

plejefamilie, plejebarn <strong>og</strong> plejefamiliens<br />

egne <strong>børn</strong>.<br />

2. Samarbejdet med barnets forældre herunder,<br />

hvordan barnets <strong>og</strong> forældrenes relation<br />

<strong>støtte</strong>s.<br />

3. Plejefamiliens rolle i samarbejdet <strong>om</strong>kring<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> i forhold <strong>til</strong> de professionelle<br />

herunder <strong>og</strong>så de k<strong>om</strong>munale myndigheder.<br />

K<strong>om</strong>munen fastlægger selv det nærmere indhold<br />

<strong>og</strong> længden af kurset ud fra bl.a. de k<strong>om</strong>mende<br />

plejefamiliers behov <strong>og</strong> den information,<br />

s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen i øvrigt <strong>til</strong>byder. Det kan være<br />

hensigtsmæssigt, at k<strong>om</strong>munen, evt. i samarbejde<br />

med andre k<strong>om</strong>muner, <strong>til</strong>byder kurser, der er<br />

målrettet de problems<strong>til</strong>linger, s<strong>om</strong> en plejefamilie<br />

vil blive godkendt <strong>til</strong>. Det kan fx dreje sig<br />

<strong>om</strong> kurser i forhold <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med anden<br />

etnisk baggrund eller med en funktionsnedsættelse.<br />

Et kortere kursus i løbet af en eller to<br />

weekender vil fx være <strong>til</strong>strækkeligt <strong>til</strong> at opfylde<br />

kravet i bestemmelsen. K<strong>om</strong>munerne kan<br />

bl.a. hente inspiration <strong>til</strong>, hvad det er hensigtsmæssigt<br />

at inkludere i et sådant kursus fra udviklingsprojektet<br />

RUGO, AMU-kurser samt i Familieplejen<br />

Danmarks plejeforældreuddannelse.<br />

Det er den generelt godkendende k<strong>om</strong>mune,<br />

der skal afholde udgifterne <strong>til</strong> kurset. Hvis der er<br />

tale <strong>om</strong> en netværksanbringelse, er det den anbringende<br />

k<strong>om</strong>mune, der skal afholde udgiften<br />

<strong>til</strong> kurset, da den anbringende k<strong>om</strong>mune i disse<br />

<strong>til</strong>fælde <strong>og</strong>så er den godkendende k<strong>om</strong>mune.<br />

Hvis der er tale <strong>om</strong> en almindelig plejefamilie, er<br />

det således den stedlige k<strong>om</strong>mune, der betaler.<br />

Anbringelse på eget værelse<br />

166<br />

Serviceloven:<br />

§ 142. …<br />

Stk. 4. Egne værelser, kollegier <strong>og</strong> kollegielignende<br />

opholdssteder, hvor den <strong>unge</strong><br />

selv råder over sin egen bolig, skal være<br />

godkendt s<strong>om</strong> generelt egnede af k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

i den stedlige k<strong>om</strong>mune.<br />

419. Unge kan anbringes på eget værelse eller<br />

kollegium efter servicelovens § 142, stk. 4.<br />

I kollegier eller kollegielignende opholdssteder,<br />

hvor den <strong>unge</strong> selv råder over en bolig i<br />

form af en lejlighed eller et værelse, anses den<br />

enkelte bolig eller værelse for et anbringelsessted,<br />

<strong>og</strong> disse anbringelsessteder skal godkendes<br />

af den stedlige k<strong>om</strong>mune. Det gælder uanset, <strong>om</strong><br />

der er visse fælles faciliteter eller, <strong>om</strong> der ydes<br />

en begrænset personlig <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> de <strong>unge</strong>.<br />

Det er den stedlige k<strong>om</strong>mune, der foretager<br />

godkendelsen <strong>og</strong> fører <strong>til</strong>syn med stedet, herunder<br />

den daglige drift <strong>og</strong> det pædag<strong>og</strong>iske arbejde.<br />

K<strong>om</strong>munen kan således skride ind, såfremt<br />

der på et værelse anbringes en ung, der har behov<br />

for mere <strong>støtte</strong>, end det er forudsat i godkendelsen.<br />

Godkendelsen skal indeholde en nærmere<br />

afgrænsning af målgruppen.<br />

Det kan være vanskeligt at sondre mellem et<br />

værelse <strong>og</strong> et opholdssted, specielt i de situationer,<br />

hvor der er <strong>til</strong>knyttet pædag<strong>og</strong>isk <strong>støtte</strong> <strong>til</strong><br />

den <strong>unge</strong>. Hvis et anbringelsessted skal godkendes<br />

s<strong>om</strong> et værelse, skal den <strong>unge</strong> have en vis alder,<br />

således at det er muligt for den <strong>unge</strong> at klare<br />

sig på egen hånd. Den <strong>unge</strong>, der skal anbringes<br />

på værelset, skal være egnet <strong>til</strong> at kunne klare<br />

dagligdagen på egen hånd, <strong>og</strong> behovene hos den<br />

<strong>unge</strong> skal primært have karakter af dækning af<br />

de daglige fornødenheder s<strong>om</strong> fx kost, l<strong>og</strong>i <strong>og</strong><br />

beklædning. Modsat vil anbringelsesstedet kunne<br />

betragtes s<strong>om</strong> et opholdssted, hvis der er ansat<br />

personale, målgruppen er <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med behov<br />

for en <strong>særlig</strong> socialpædag<strong>og</strong>isk indsats, der<br />

er <strong>særlig</strong>e fælles faciliteter eller, hvis der i øvrigt<br />

arbejdes på en institutionslignende måde.<br />

Hvis der er <strong>til</strong>knyttet en personlig rådgiver eller<br />

kontaktperson <strong>til</strong> den <strong>unge</strong>, vil det stadig<br />

være muligt at godkende stedet s<strong>om</strong> et værelse.<br />

Selv <strong>om</strong> der er ansat en voksen, der bor på stedet,<br />

kan det alligevel i en del <strong>til</strong>fælde godkendes s<strong>om</strong>

et værelse, såfremt denne primært f<strong>unge</strong>rer s<strong>om</strong><br />

en stabil voksen eller rådgiver i den <strong>unge</strong>s liv.<br />

Hvis den stedlige k<strong>om</strong>mune giver afslag på<br />

godkendelse s<strong>om</strong> værelse, kan k<strong>om</strong>munen i stedet<br />

søges <strong>om</strong> godkendelse s<strong>om</strong> opholdssted, se<br />

pkt. 420 ff.<br />

Opholdssteder for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong><br />

Serviceloven:<br />

§ 142. …<br />

Stk. 5. Opholdssteder for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong><br />

skal være godkendt s<strong>om</strong> generelt egnede<br />

af k<strong>om</strong>munalbestyrelsen i den stedlige<br />

k<strong>om</strong>mune. Det gælder d<strong>og</strong> ikke for sådanne<br />

<strong>til</strong>bud, med hvilke en k<strong>om</strong>munalbestyrelse<br />

har indgået en generel aftale <strong>om</strong> anvendelse<br />

af opholdsstedet, herunder <strong>om</strong><br />

<strong>til</strong>syn.<br />

420. Efter servicelovens § 142, stk. 5, skal opholdssteder,<br />

dvs. private anbringelsessteder, hvis<br />

indtægt er baseret på et godkendt budget, være<br />

godkendt s<strong>om</strong> generelt egnede af den stedlige<br />

k<strong>om</strong>mune. Hvis en k<strong>om</strong>munalbestyrelse har indgået<br />

en generel aftale med opholdsstedet <strong>om</strong> at<br />

anvende pladserne <strong>og</strong> <strong>om</strong> at føre <strong>til</strong>synet, er det<br />

den pågældende k<strong>om</strong>mune, der skal foretage<br />

godkendelsen, selv<strong>om</strong> opholdsstedet ikke ligger<br />

i den pågældende k<strong>om</strong>mune. K<strong>om</strong>munen kan<br />

sælge enkelte af pladserne <strong>til</strong> andre k<strong>om</strong>muner,<br />

men det vedbliver i så fald med at være den pågældende<br />

k<strong>om</strong>mune, der har <strong>til</strong>synsforpligtelsen.<br />

Opholdssteder dækker over et bredt spekter af<br />

anbringelsesmuligheder strækkende sig fra det<br />

lille opholdssted, der drives af en professionel<br />

familie, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> kan modtage n<strong>og</strong>le få anbragte<br />

<strong>børn</strong> <strong>til</strong> større opholdssteder med ansatte <strong>og</strong> <strong>til</strong><br />

socialpædag<strong>og</strong>iske skibsprojekter <strong>og</strong> kost- <strong>og</strong> efterskoler.<br />

Da der er tale <strong>om</strong> så bredt et spekter af anbringelsesmuligheder,<br />

vil den undersøgelse, der skal<br />

lægges <strong>til</strong> grund, før der kan udstedes en generel<br />

godkendelse af den stedlige k<strong>om</strong>mune, således<br />

altid variere afhængig af opholdsstedets karakter.<br />

Socialpædag<strong>og</strong>iske opholdssteder, der er oprettet<br />

med det formål at modtage <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>,<br />

vurderes s<strong>om</strong> en helhed, hvilket indebærer en<br />

167<br />

samlet vurdering af fx opholdsstedets socialpædag<strong>og</strong>iske<br />

<strong>til</strong>bud, herunder antal medarbejdere<br />

<strong>og</strong> deres personlige <strong>og</strong> faglige ressourcer, sammenholdt<br />

med stedets fysiske rammer <strong>og</strong> de organisatoriske<br />

<strong>og</strong> økon<strong>om</strong>iske forhold. Endvidere<br />

må vurderingen <strong>om</strong>fatte de alders- <strong>og</strong> persongrupper,<br />

s<strong>om</strong> opholdsstedet er inds<strong>til</strong>let på at<br />

modtage <strong>og</strong> den betaling, s<strong>om</strong> kræves for opholdet.<br />

For de generelle regler <strong>om</strong> godkendelse <strong>og</strong><br />

<strong>til</strong>syn med opholdssteder se Socialministeriets<br />

bekendtgørelse <strong>om</strong> godkendelse <strong>og</strong> <strong>til</strong>syn med<br />

opholdsteder <strong>og</strong> bo<strong>til</strong>bud, s<strong>om</strong> er optrykt s<strong>om</strong> bilag<br />

15 <strong>til</strong> denne vejledning samt den <strong>til</strong>hørende<br />

vejledning.<br />

Det er vigtigt, at der foretages en vurdering af,<br />

<strong>om</strong> opholdsstedet er i stand <strong>til</strong> at lære de anbragte<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, hvordan de skal klare sig selv,<br />

når de bliver voksne.<br />

Der skal desuden foretages en vurdering af, i<br />

hvilken grad stedet er i stand <strong>til</strong> at <strong>støtte</strong> op <strong>om</strong><br />

barnets eller den <strong>unge</strong>s samvær <strong>og</strong> kontakt med<br />

forældrene.<br />

For de mindre <strong>og</strong> de lidt større <strong>børn</strong> er det vigtigt,<br />

at de sædvanligvis har fælles bolig med n<strong>og</strong>le<br />

medarbejdere, eller at der er fastboende medarbejdere<br />

i en særskilt afdeling.<br />

For <strong>unge</strong> kan det være udviklende, hvis de i<br />

forbindelse med en overgangsfase <strong>til</strong> en selvstændig<br />

<strong>til</strong>værelse kan få deres egen bolig eller<br />

kan bo i et fællesskab med afpasset <strong>støtte</strong> fra<br />

medarbejdere.<br />

Modtages der <strong>børn</strong> i skolealderen, er det væsentligt,<br />

at opholdsstedet er i stand <strong>til</strong> at skabe et<br />

godt samarbejde med skolen, <strong>og</strong> at der kan sikres<br />

<strong>støtte</strong> <strong>til</strong> skolearbejdet.<br />

Hvis opholdsstedet modtager større <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>, må opholdsstedet <strong>til</strong>byde meningsfulde <strong>og</strong><br />

udviklende aktiviteter, herunder opbakning <strong>til</strong><br />

deltagelse i fritidsaktiviteter uden for opholdsstedet.<br />

Mulighederne for at kunne <strong>støtte</strong> <strong>børn</strong>ene <strong>og</strong><br />

de <strong>unge</strong> i tiden fra de forlader opholdsstedet, fx i<br />

form af et fleksibelt efterværn, <strong>til</strong> de har fået fodfæste<br />

i den nye <strong>til</strong>værelse, må indgå i vurderingen<br />

af opholdsstedet.<br />

421. Opholdsstedet er selv ansvarlig for at indhente<br />

<strong>børn</strong>eattest efter lov <strong>om</strong> indhentelse af <strong>børn</strong>eattest.<br />

Vedrørende indhentelse af helbredserklæring<br />

<strong>og</strong> den almindelige straffeattest gælder<br />

det samme s<strong>om</strong> anført i pkt. 503.

Anbringelse på kost- <strong>og</strong> efterskoler<br />

422. Der kan være mange forskellige grunde<br />

<strong>til</strong> at et barn bliver kostskoleelev. Et gennemgående<br />

kendetegn er d<strong>og</strong>, at der er tale <strong>om</strong> <strong>børn</strong>,<br />

hvis hjem <strong>og</strong> forældre i en kortere eller længere<br />

periode ikke er i stand <strong>til</strong> at have barnet boende<br />

hjemme. Det kan der være flere grunde <strong>til</strong>.<br />

For en hel del <strong>børn</strong> gælder det, at de ikke har<br />

kunnet trives i deres hjem eller skole, <strong>og</strong> at det<br />

efterhånden har taget <strong>til</strong> i et sådant <strong>om</strong>fang, at<br />

barnets udvikling på et vist tidspunkt kan være<br />

truet. I de fleste <strong>til</strong>fælde er forældrene i stand <strong>til</strong><br />

at erkende denne situation <strong>og</strong> derfor positive<br />

over for, at barnet eller den <strong>unge</strong> får ophold uden<br />

for hjemmet.<br />

Kostskolen er i mange <strong>til</strong>fælde det <strong>til</strong>bud, s<strong>om</strong><br />

forældrene kan acceptere, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> de kan samarbejde<br />

med de sociale myndigheder <strong>om</strong>. Man må<br />

i den forbindelse være opmærks<strong>om</strong> på, at skolerne<br />

generelt er vant <strong>til</strong> at håndtere <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>,<br />

hvis personlige fremtræden <strong>og</strong> sociale funktionsevne<br />

kan variere betydeligt.<br />

Bekendtgørelse af lov <strong>om</strong> friskoler <strong>og</strong> private<br />

grundskoler m.v (Friskoleloven)., jf.<br />

lovbekendtgørelse nr. 764 af 3. juli 2006<br />

423. Efter friskolelovens § 2, stk. 4 kan en fri<br />

grundskole, der modtager <strong>til</strong>skud i henhold <strong>til</strong><br />

lov <strong>om</strong> friskoler <strong>og</strong> private grundskoler m.v.,<br />

<strong>om</strong>fatte en kostafdeling for 6.-10. klassetrin.<br />

For så vidt angår kostafdelinger indeholder loven<br />

derudover alene bestemmelser <strong>om</strong> <strong>til</strong>skud,<br />

herunder betingelser for at modtage <strong>til</strong>skud <strong>til</strong><br />

kostafdelingen. En skole skal fx have mindst 18<br />

årskostelever for at modtage <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> kostafdelingen.<br />

Stedlig k<strong>om</strong>munes generelle godkendelse af<br />

pladser <strong>til</strong> anbringelse<br />

424. Inden en k<strong>om</strong>mune kan anbringe et barn<br />

eller en ung på en kostskole, jf. servicelovens<br />

§ 52, stk. 3, nr. 8, skal der foreligge en generel<br />

godkendelse af pladser på skolen <strong>til</strong> anbragte<br />

elever. K<strong>om</strong>munen har derefter en generel/almindelig<br />

<strong>til</strong>synsforpligtelse vedrørende kost/efterskolens<br />

godkendte pladser <strong>til</strong> anbragte <strong>børn</strong>.<br />

Godkendelsen angår således alene pladser <strong>til</strong><br />

anbragte <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> efter servicelovens § 52,<br />

stk. 3, nr. 8.<br />

K<strong>om</strong>munens godkendelse sker på grundlag af<br />

en anmodning fra kostskolen, indeholdende en<br />

168<br />

redegørelse <strong>om</strong> skolens <strong>til</strong>bud generelt, herunder<br />

det samlede elevtal samt det antal pladser, der<br />

ønskes godkendt <strong>til</strong> anbragte <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, hvilke<br />

aldersgrupper, der kan modtages, prisen for<br />

<strong>til</strong>buddet, samt <strong>særlig</strong>e karakteristika hos de<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, s<strong>om</strong> stedet mener at kunne modtage<br />

s<strong>om</strong> led i en anbringelse.<br />

Ved anbringelse af et barn eller en ung på fx en<br />

efterskole eller en fri grundskole med kostafdeling<br />

eller en <strong>til</strong>svarende skole, jf. servicelovens<br />

§ 142, stk. 2, der allerede er godkendt af Undervisningsministeriet<br />

efter reglerne her<strong>om</strong>, <strong>og</strong><br />

hvor myndighederne løbende fører <strong>til</strong>syn med<br />

stedet, kan den stedlige k<strong>om</strong>munes godkendelse<br />

basere sig på oplysningerne fra kost- eller efterskolen<br />

<strong>om</strong> det antal pladser, der er <strong>til</strong> rådighed<br />

for anbragte <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, hvilke aldersgrupper<br />

der kan modtages, prisen for <strong>til</strong>buddet <strong>og</strong> <strong>særlig</strong>e<br />

karakteristika hos de <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, s<strong>om</strong> stedet<br />

mener at kunne modtage s<strong>om</strong> led i en anbringelse.<br />

Den k<strong>om</strong>munale godkendelse kan på denne<br />

baggrund indskrænke sig <strong>til</strong> at lægge de nævnte<br />

oplysninger <strong>til</strong> grund for en godkendelse.<br />

Det er kun i de <strong>til</strong>fælde, hvor der foreligger såvel<br />

en godkendelse s<strong>om</strong> et <strong>til</strong>syn fra Undervisningsministeriet,<br />

at den k<strong>om</strong>munale undersøgelse<br />

kan basere sig på de nævnte oplysninger.<br />

K<strong>om</strong>munen vil i øvrigt altid ud fra sit lokale<br />

kendskab skulle vurdere, <strong>om</strong> der er brug for supplerende<br />

oplysninger, forinden der kan udstedes<br />

en generel godkendelse af stedet.<br />

Prisen pr. plads for anbragte elever <strong>og</strong> for ikke<br />

anbragte elever på kost- <strong>og</strong> efterskoler må s<strong>om</strong><br />

udgangspunkt være den samme. Når en k<strong>om</strong>mune<br />

beslutter at anbringe en ung på en kost- eller<br />

efterskole, er det fordi der er tale <strong>om</strong> et skole<strong>til</strong>bud,<br />

s<strong>om</strong> principielt retter sig <strong>til</strong> alle <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>,<br />

<strong>og</strong> s<strong>om</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der skal anbringes<br />

uden for hjemmet, kan have gavn af.<br />

Den <strong>unge</strong> kan have behov for <strong>særlig</strong>e ydelser<br />

både i forbindelse med opholdet <strong>og</strong> undervisningen.<br />

Udgiften kan i visse <strong>til</strong>fælde afholdes af<br />

kost- eller efterskolen efter aftale med den anbringende<br />

k<strong>om</strong>mune, s<strong>om</strong> dækker udgifterne efter<br />

dokumentation i det enkelte <strong>til</strong>fælde.<br />

Skolens muligheder for at kunne være et positivt<br />

anbringelsessted for visse <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, er<br />

s<strong>om</strong> udgangspunkt, at en kostskole ikke er et socialpædag<strong>og</strong>isk<br />

opholdssted, men netop en skole,<br />

hvor undervisning er det væsentligste virkemiddel.<br />

Denne undervisning må derfor k<strong>om</strong>bineret<br />

med det pædag<strong>og</strong>iske arbejde uden for sko-

letiden, have en sådan karakter, at alle elever får<br />

de bedste muligheder for at udvikle deres faglige,<br />

sociale <strong>og</strong> personlige potentialer.<br />

I overvejelserne vedrørende en godkendelse<br />

kan følgende inddrages:<br />

– De sociale problemer hos den målgruppe, s<strong>om</strong><br />

skolen mener at kunne modtage sammenholdt<br />

med det <strong>til</strong>bud, s<strong>om</strong> skolen har.<br />

– Om skolen er udstyret med personale, undervisningsfaciliteter,<br />

fritids<strong>til</strong>bud, boforhold etc.<br />

der sikrer, at der kan optages et antal elever<br />

med sociale funktionsvanskeligheder.<br />

– Om skolen evt. over en årrække har haft gode<br />

undervisningsmæssige <strong>og</strong> personlighedsmæssige<br />

resultater med anbragte elever (bortvisning<br />

bør her betragtes s<strong>om</strong> et dårligt resultat,<br />

medmindre skolen kan dokumentere, at bortvisningen<br />

har været velbegrundet, <strong>og</strong> skolens<br />

procedurer <strong>og</strong> samarbejde med myndigheder i<br />

den forbindelse er <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende).<br />

– Om skolen evner at inddrage forældrene <strong>og</strong><br />

ikke mindst at etablere samarbejde med de forældre,<br />

hvis <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> er anbragte uden for<br />

hjemmet.<br />

– Om skolen har et godt <strong>og</strong> konstruktivt forhold<br />

<strong>til</strong> de anbringende k<strong>om</strong>muner, herunder den<br />

oprindelige skole, pædag<strong>og</strong>isk-psykol<strong>og</strong>iske<br />

rådgivning <strong>og</strong> den sociale forvaltning.<br />

– Om indholdet af <strong>til</strong>buddet <strong>og</strong> pris står i et rimeligt<br />

forhold <strong>til</strong> hinanden.<br />

K<strong>om</strong>munens beslutning <strong>om</strong> en generel godkendelse<br />

af pladser <strong>til</strong> anbragte <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> beror<br />

herefter på en samlet vurdering af <strong>til</strong>buddet<br />

set i forhold <strong>til</strong> tyngden af de problemer hos de<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, skolen mener at kunne modtage.<br />

Der er tale <strong>om</strong> en konkret vurdering, hvor det<br />

ikke på forhånd kan fastsættes, hvor stort antallet<br />

af godkendte pladser for anbragte elever kan<br />

være set i forhold <strong>til</strong> skolens samtlige pladser.<br />

Det kan derfor ikke udelukkes, at samtlige pladser<br />

på skolen efter en konkret vurdering ville<br />

kunne godkendes <strong>til</strong> at kunne modtage anbragte<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>.<br />

K<strong>om</strong>munen skal være opmærks<strong>om</strong> på, at der<br />

ikke godkendes flere pladser på skolerne, end<br />

disse ønsker rent faktisk at bruge <strong>til</strong> anbragte<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>.<br />

Socialpædag<strong>og</strong>iske skibsprojekter<br />

425. Ophold i socialpædag<strong>og</strong>iske skibsprojekter<br />

kan finde sted enten efter reglerne <strong>om</strong> døgn-<br />

169<br />

institutioner for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> i servicelovens<br />

§ 67 eller efter reglerne <strong>om</strong> opholdssteder i servicelovens<br />

§ 142.<br />

Alle skibsprojekter for mere end én ung skal<br />

have en fast landbase, dvs., at projektet skal være<br />

en del af et godkendt opholdssted, jf. servicelovens<br />

§ 142, eller en døgninstitution, jf. servicelovens<br />

§ 67.<br />

For skibsprojekter med mellem fire <strong>og</strong> ti <strong>unge</strong><br />

<strong>om</strong> bord føres det løbende <strong>til</strong>syn af én offentlig<br />

myndighed, jf. punkt 426. For skibsprojekter for<br />

ind<strong>til</strong> tre <strong>unge</strong> <strong>og</strong> for én ung føres det løbende <strong>til</strong>syn<br />

af den anbringende k<strong>om</strong>mune. Hyppigheden<br />

af <strong>til</strong>synsbesøg fastsættes af den anbringende<br />

k<strong>om</strong>mune. Skibet eller fartøjet vil kun blive synet<br />

af Søfartsstyrelsen s<strong>om</strong> et <strong>til</strong>svarende skib,<br />

der ikke er et skibsprojekt. Om <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> ophold i<br />

udlandet efter servicelovens regler henvises <strong>til</strong><br />

punkt 461.<br />

I forbindelse med skibsprojekter skal skibet<br />

teknisk godkendes af Søfartsstyrelsen efter de<br />

retningslinjer, der gennemgås nedenfor. Den<br />

tekniske godkendelse, der foretages af Søfartsstyrelsen,<br />

<strong>om</strong>handler alene <strong>om</strong> skibet opfylder<br />

gældende regelværk, <strong>og</strong> ikke <strong>om</strong> skibet er velegnet<br />

<strong>til</strong> det socialpædag<strong>og</strong>iske projekt. Hvorvidt<br />

skibet er egnet <strong>til</strong> et socialpædag<strong>og</strong>isk projekt afgøres<br />

alene af den anbringende myndighed. En<br />

skematisk oversigt over reglerne er derudover<br />

optrykt s<strong>om</strong> bilag 14 <strong>til</strong> denne vejledning.<br />

Skibsprojekter med mellem fire <strong>og</strong> ti <strong>unge</strong> <strong>om</strong><br />

bord<br />

426. Søfartsstyrelsen har i bekendtgørelse nr.<br />

11784 af 20. november 2000 <strong>om</strong> skibe <strong>til</strong> <strong>særlig</strong>e<br />

formål fastsat vilkårene for den tekniske godkendelse<br />

af skibe, der anvendes s<strong>om</strong> uddannelsesskibe,<br />

socialpædag<strong>og</strong>iske projekter, lejrskoleskibe,<br />

lystfiskerskibe, klubskibe eller <strong>til</strong> lignende<br />

<strong>særlig</strong>e formål, s<strong>om</strong> ikke er egentlig passagersejlads.<br />

Det vil af det konkrete skibs Fart<strong>til</strong>ladelse<br />

fremgå, <strong>om</strong> selve skibet er godkendt i<br />

henhold <strong>til</strong> denne forskrift.<br />

Derudover kan skibe, der er godkendt <strong>til</strong> at<br />

medtage op <strong>til</strong> 12 passagerer, ligeledes benyttes<br />

<strong>til</strong> sådanne projekter. Disse skibe vil være forsynet<br />

med en »Fart<strong>til</strong>ladelse«, hvoraf det fremgår,<br />

hvor mange passagerer, der må medtages.<br />

Denne skibstype skal administreres s<strong>om</strong><br />

»Skibsprojekter med mellem fire <strong>og</strong> ti <strong>unge</strong> <strong>om</strong><br />

bord«, <strong>og</strong> der kan ikke, uanset at et skib er godkendt<br />

<strong>til</strong> at medtage op <strong>til</strong> 12 passagerer, medta-

ges mere end ti <strong>unge</strong> anbragt efter lov <strong>om</strong> social<br />

service.<br />

Farts<strong>om</strong>råderne fastsættes af Søfartsstyrelsen<br />

ud fra de retningslinier, der er gældende for et <strong>til</strong>svarende<br />

skib, der ikke medfører <strong>unge</strong> anbragt<br />

efter lov <strong>om</strong> social service.<br />

Dette farts<strong>om</strong>råde kan således godt være væsentlig<br />

større, end det den anbringende myndighed<br />

finder forsvarligt. Det er derfor den anbringende<br />

myndighed, der skal begrænse skibets<br />

farts<strong>om</strong>råde, såfremt det af Søfartsstyrelsen givne<br />

farts<strong>om</strong>råde findes at være for stort.<br />

For så vidt angår det socialpædag<strong>og</strong>iske <strong>til</strong>syn<br />

m.v. har Søfartsstyrelsen s<strong>om</strong> vilkår for godkendelse<br />

af skibsprojekter for fire <strong>til</strong> ti <strong>unge</strong> bl.a.<br />

fastsat, at en anden offentlig myndighed end Søfartsstyrelsen<br />

påtager sig opgaverne i forbindelse<br />

med visitation <strong>og</strong> <strong>til</strong>syn på de anbringende<br />

k<strong>om</strong>muners vegne. Det er ikke muligt at delegere<br />

<strong>til</strong>synsforpligtelsen m.v. <strong>til</strong> en privat organisation.<br />

Medmindre andet aftales med en offentlig<br />

myndighed, påhviler de nævnte opgaver den<br />

k<strong>om</strong>mune, der har godkendt det opholdssted,<br />

s<strong>om</strong> skibsprojektet er en del af.<br />

De socialpædag<strong>og</strong>iske krav <strong>til</strong> skibsprojekter<br />

med mellem fire <strong>og</strong> ti <strong>unge</strong> <strong>om</strong> bord er optrykt<br />

s<strong>om</strong> bilag 17.<br />

Skibsprojekter for ind<strong>til</strong> tre <strong>unge</strong><br />

427. Skibsprojekter for ind<strong>til</strong> tre <strong>unge</strong> kan<br />

etableres på skibe, der er indrettet <strong>til</strong> det <strong>særlig</strong>e<br />

formål <strong>og</strong> ikke samtidig transporterer last eller<br />

passagerer.<br />

Fritidsfartøjer kan ikke bruges erhvervsmæssigt.<br />

Dette er understreget i Søfartsstyrelsens bekendtgørelse<br />

nr. 9265 af 1. maj 2004 <strong>om</strong> fritidsfartøjers<br />

bygning <strong>og</strong> udstyr m.v. Denne bekendtgørelse<br />

gennemfører EU lovgivningen <strong>om</strong> indbyrdes<br />

<strong>til</strong>nærmelse af medlemsstaters love <strong>og</strong><br />

administrative bestemmelser <strong>om</strong> fritidsfartøjer.<br />

Fartøjer, der ønskes brugt <strong>til</strong> socialpædag<strong>og</strong>iske<br />

skibsprojekter, skal derfor opfylde bestemmelserne<br />

for erhvervsfartøjer <strong>og</strong> godkendes <strong>og</strong><br />

synes s<strong>om</strong> sådan. Sådanne fartøjer skal derudover<br />

registreres i skibsregisteret s<strong>om</strong> erhvervsfartøj.<br />

På skibe over 15 meter men under 24 meter<br />

skal besætningen bestå af en skibsfører, s<strong>om</strong><br />

mindst er i besiddelse af bevis s<strong>om</strong> yachtskipper<br />

af 3. grad, <strong>og</strong> en person, s<strong>om</strong> er fyldt 18 år, <strong>og</strong><br />

170<br />

mindst har 1 års sejlererfaring. Andre skibe skal<br />

være bemandet i overensstemmelse med lov <strong>om</strong><br />

skibes besætning.<br />

Sejlads uden for linierne Skagen-Færder, Kalmar-Darlowo<br />

<strong>til</strong>lades kun for visse erhvervsfartøjer/skibe.<br />

Farts<strong>om</strong>råderne fastsættes af Søfartsstyrelsen<br />

ud fra de retningslinier, der er gældende<br />

for et <strong>til</strong>svarende skib, der ikke medtager<br />

<strong>unge</strong> anbragt efter lov <strong>om</strong> social service.<br />

Dette farts<strong>om</strong>råde kan således godt være væsentlig<br />

større end det, den anbringende myndighed<br />

finder forsvarligt. Det er derfor den anbringende<br />

myndighed, der skal begrænse skibets<br />

farts<strong>om</strong>råde, såfremt det af Søfartsstyrelsen givne<br />

farts<strong>om</strong>råde findes at være for stort.<br />

Det påhviler den k<strong>om</strong>mune, der efter serviceloven<br />

har det generelle <strong>til</strong>syn med landbasen,<br />

herunder skibsprojektet, at påse, at et skibsprojekt<br />

for ind<strong>til</strong> tre <strong>unge</strong> har den fornødne tekniske<br />

godkendelse fra Søfartsstyrelsen.<br />

428. Anbringelse i et skibsprojekt for ind<strong>til</strong> tre<br />

<strong>unge</strong> iværksættes af k<strong>om</strong>munen. K<strong>om</strong>munen må<br />

sikre sig, at den <strong>unge</strong> inden anbringelsen gennemgår<br />

en lægeundersøgelse med henblik på at<br />

afklare, <strong>om</strong> den <strong>unge</strong> fysisk <strong>og</strong> psykisk er i stand<br />

<strong>til</strong> at opholde sig <strong>om</strong> bord på et skib. K<strong>om</strong>munen<br />

skal ligeledes sikre sig, at den <strong>unge</strong> inden anbringelsen<br />

gennemgår et af Søfartsstyrelsen godkendt<br />

søsikkerhedskursus.<br />

Ved anbringelse på skibsprojekter med fart<strong>om</strong>råde<br />

uden for linierne Skagen - Færder, Kalmar<br />

- Darlowo påhviler der k<strong>om</strong>munen en <strong>særlig</strong><br />

forpligtelse <strong>til</strong> at sikre sig, at den <strong>unge</strong> har en fysik<br />

<strong>og</strong> en modenhed, der gør anbringelsen på et<br />

skib med det større fart<strong>om</strong>råde forsvarlig.<br />

Det løbende <strong>til</strong>syn med den <strong>unge</strong> <strong>om</strong> bord på<br />

skibsprojekter med ind<strong>til</strong> tre <strong>unge</strong> føres af den<br />

anbringende k<strong>om</strong>mune, jf. punkt 427.<br />

Opmærks<strong>om</strong>heden henledes på Søfartsstyrelsens<br />

bekendtgørelse nr. 11784 af 20. november<br />

2000, hvori Søfartsstyrelsens tekniske forskrift<br />

<strong>om</strong> skibe <strong>til</strong> <strong>særlig</strong>e formål (bevaringsværdige<br />

skibe, lystfiskerskibe m.v.) fremgår. Denne bekendtgørelse<br />

gælder for uddannelsesskibe, socialpædag<strong>og</strong>iske<br />

skibsprojekter, lejrskoleskibe,<br />

klubskibe eller skibe <strong>til</strong> lignende <strong>særlig</strong>e formål,<br />

s<strong>om</strong> ikke er egentlig passagersejlads, <strong>og</strong> er <strong>om</strong>bygget<br />

<strong>til</strong> formålet, inden bekendtgørelsens<br />

ikrafttræden.

Skibsprojekter for én ung<br />

429. Socialpædag<strong>og</strong>iske projekter med én elev<br />

kan iværksættes af k<strong>om</strong>munen. Den anbringende<br />

k<strong>om</strong>mune skal d<strong>og</strong> i hvert enkelt <strong>til</strong>fælde i forbindelse<br />

med den konkrete anbringelse have dokumentation<br />

af skibsfører eller reder for følgende:<br />

Skibet skal have gyldig fartshjemmel, <strong>og</strong> der<br />

skal være godkendte opholdsrum for alle <strong>om</strong>bordværende.<br />

Skibene skal være bemandet i<br />

overensstemmelse med lov <strong>om</strong> skibes besætning.<br />

Dokumentation for, at skibet er godkendt<br />

teknisk af Søfartsstyrelsen, skal foreligge, inden<br />

der træffes aftale <strong>om</strong> en placering af en ung.<br />

Det løbende <strong>til</strong>syn med den <strong>unge</strong> <strong>om</strong> bord på<br />

skibsprojekter med én ung føres af den anbringende<br />

k<strong>om</strong>mune, jf. punkt 429.<br />

430. Søfartsstyrelsen har peget på en række<br />

<strong>særlig</strong>e forhold, s<strong>om</strong> gør sig gældende i forbindelse<br />

med ophold på skibe i erhvervsmæssig<br />

drift.<br />

Søfartsstyrelsen anfører således bl.a.:<br />

– at skibsfart <strong>og</strong> fiskeri er farlige arbejdspladser,<br />

– at ophold i fremmede havnebyer uden intens<br />

<strong>og</strong> forsvarlig socialpædag<strong>og</strong>isk <strong>støtte</strong> i mange<br />

<strong>til</strong>fælde ikke kan anses for ansvarligt,<br />

– at <strong>unge</strong> anbragt i familiepleje <strong>om</strong> bord på de<br />

mindre fragtskibe ikke må anvendes s<strong>om</strong> erstatning<br />

for normal arbejdskraft.<br />

Søfartsstyrelsen har samtidig anbefalet, at de<br />

anbringende k<strong>om</strong>muner forud for en sådan anbringelse<br />

sikrer sig:<br />

– at der kun er anbragt én ung i hvert skib,<br />

– at den <strong>unge</strong> ikke er under 16 år,<br />

– at den <strong>unge</strong> inden anbringelsen gennemgår en<br />

lægeundersøgelse,<br />

– at den <strong>unge</strong> inden anbringelsen gennemgår et<br />

godkendt søsikkerhedskursus, der bl.a. <strong>om</strong>fatter<br />

livredning, herunder funktionen af båd- <strong>og</strong><br />

brandrulle.<br />

Søfartsstyrelsen har endelig gjort opmærks<strong>om</strong><br />

på, at der af skibsføreren skal udfyldes bemandingsskema<br />

for den <strong>unge</strong>.<br />

På denne baggrund bør anbringelse af <strong>unge</strong> på<br />

skibe i erhvervsmæssig drift alene foretages efter<br />

nøje undersøgelse <strong>og</strong> alene, hvor ganske <strong>særlig</strong>e<br />

grunde i det enkelte <strong>til</strong>fælde taler herfor, fx<br />

s<strong>om</strong> led i en vurdering af en eventuel fremtidig<br />

beskæftigelse inden for <strong>om</strong>rådet.<br />

171<br />

Serviceloven:<br />

Døgninstitutioner<br />

§ 67. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal sørge<br />

for, at der er det nødvendige antal pladser<br />

på døgninstitutioner for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>,<br />

s<strong>om</strong> på grund af sociale eller adfærdsmæssige<br />

problemer har behov for at blive<br />

anbragt uden for hjemmet. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

skal herunder sørge for, at der på<br />

institutionerne er det nødvendige antal<br />

pladser <strong>og</strong> mulighed for ambulant behandling.<br />

Stk. 2. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal sørge<br />

for, at der er det nødvendige antal pladser<br />

på døgninstitutioner for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>,<br />

s<strong>om</strong> på grund af nedsat fysisk eller psykisk<br />

funktionsevne har behov for at blive<br />

anbragt uden for hjemmet.<br />

Stk. 3. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal sørge<br />

for, at der er det nødvendige antal pladser<br />

på sikrede døgninstitutioner.<br />

Stk. 4. Døgninstitutioner kan oprettes<br />

<strong>og</strong> drives af en k<strong>om</strong>mune, jf. § 4, af en region,<br />

jf. § 5, eller s<strong>om</strong> selvejende institutioner,<br />

s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munalbestyrelsen eller<br />

regionsrådet indgår aftale med.<br />

431. Efter servicelovens § 67 skal k<strong>om</strong>munen<br />

sørge for, at der er det nødvendige antal pladser<br />

på døgninstitutioner for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der skal<br />

anbringes uden for hjemmet, herunder på grund<br />

af en betydelig <strong>og</strong> varigt nedsat fysisk eller psykisk<br />

funktionsevne. Endvidere skal k<strong>om</strong>munen<br />

sørge for, at der er det nødvendige antal pladser<br />

<strong>og</strong> mulighed for ambulant behandling på institutioner<br />

for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med sociale adfærdsproblemer.<br />

432. K<strong>om</strong>munen kan opfylde sin forpligtelse<br />

efter servicelovens § 67 på følgende måder:<br />

– ved at oprette <strong>og</strong> drive døgninstitutioner, eventuelt<br />

i fællesskab med andre k<strong>om</strong>muner, jf.<br />

servicelovens § 4,<br />

– ved at købe pladser på regionale institutioner,<br />

– ved at købe pladser på selvejende institutioner,<br />

s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen selv eller regionsrådet har<br />

indgået aftale med <strong>og</strong><br />

– ved at købe pladser af andre k<strong>om</strong>muners<br />

døgninistitutioner.

Generelt <strong>om</strong> døgninstitutioner<br />

433. K<strong>om</strong>munens opgave er ifølge servicelovens<br />

§ 67, stk. 1-3 at supplere opholdsstederne,<br />

så det sikres, at der samlet set er de fornødne <strong>til</strong>bud<br />

<strong>til</strong> de <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der har behov for at blive<br />

anbragt uden for hjemmet.<br />

For hjemmeboende <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, herunder<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med betydelig <strong>og</strong> varigt nedsat fysisk<br />

eller psykisk funktionsevne, kan der være<br />

behov for aflastningspladser, <strong>og</strong> k<strong>om</strong>munen kan<br />

<strong>til</strong>godese dette behov enten ved at have <strong>særlig</strong>e<br />

aflastningsinstitutioner eller aflastningspladser<br />

på døgninstitutioner for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> eller på<br />

<strong>særlig</strong>e daginstitutioner efter servicelovens § 32.<br />

Nedenfor beskrives de tre typer af døgninstitutioner.<br />

De tre typer døgninstitutioner oprettes <strong>og</strong><br />

drives s<strong>om</strong> udgangspunkt inden for de samme<br />

rammer, lige s<strong>om</strong> selve anbringelsen <strong>og</strong> s<strong>om</strong> udgangspunkt<br />

foretages efter de samme regler,<br />

uanset hvilken type institution, barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> skal anbringes på.<br />

Kun for de sikrede døgninstitutioner gælder<br />

der på enkelte <strong>om</strong>råder <strong>særlig</strong>e regler, s<strong>om</strong> fremgår<br />

af servicelovens § 123 <strong>og</strong> Socialministeriets<br />

bekendtgørelse <strong>om</strong> magtanvendelse over for<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der er anbragt uden for hjemmet,<br />

s<strong>om</strong> er optrykt s<strong>om</strong> bilag 9 <strong>til</strong> denne vejledning.<br />

N<strong>og</strong>le døgninstitutioner er udstyret med en<br />

<strong>særlig</strong> ekspertise, så institutionen har mulighed<br />

for at målrette sit arbejde mod <strong>særlig</strong>e grupper<br />

inden for den institutionens generelle målgruppe,<br />

jf. nedenfor.<br />

K<strong>om</strong>munen kan drive alle tre typer døgninstitutioner,<br />

men der er begrænsninger i regionens<br />

mulighed for at drive døgninstitutioner for <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong> med sociale <strong>og</strong> adfærdsmæssige problemer,<br />

se nærmere <strong>om</strong> regionens opgaver vedrørende<br />

opgaver vedrørende <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> i <strong>Vejledning</strong><br />

1 <strong>til</strong> lov <strong>om</strong> social service <strong>om</strong> formål,<br />

målgrupper, rådgivning m.v.<br />

Døgninstitutioner for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med sociale<br />

<strong>og</strong> adfærdsmæssige problemer, servicelovens<br />

§67, stk. 1<br />

434. Døgninstitutioner efter servicelovens<br />

§ 67, stk. 1, har s<strong>om</strong> deres primære målgruppe<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, s<strong>om</strong> på grund af sociale eller adfærdsmæssige<br />

problemer har behov for at blive<br />

anbragt uden for hjemmet. Målgruppen <strong>om</strong>fatter<br />

<strong>og</strong>så <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, s<strong>om</strong> skal anbringes uden for<br />

hjemmet på grund af forhold hos forældrene,<br />

172<br />

s<strong>om</strong> gør, at de ikke kan tage vare på deres <strong>børn</strong>,<br />

fx misbrug eller psykiske problemer.<br />

K<strong>om</strong>munen er desuden forpligtet <strong>til</strong> at sørge<br />

for, at der på disse institutioner findes det nødvendige<br />

antal pladser <strong>til</strong> ambulant behandling af<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med sociale adfærdsproblemer.<br />

Døgninstitutioner for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med<br />

handicap, servicelovens § 67, stk. 2<br />

435. Døgninstitutionerne efter servicelovens<br />

§ 67, stk. 2, har s<strong>om</strong> deres primære målgruppe<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, s<strong>om</strong> på grund af nedsat fysisk eller<br />

psykisk funktionsevne har behov for behandling<br />

eller anden udviklingsmæssig <strong>støtte</strong> fx undervisning,<br />

<strong>og</strong> s<strong>om</strong> i den sammenhæng har ophold<br />

uden for hjemmet, eller <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med psykiatriske<br />

lidelser.<br />

Det drejer sig således <strong>om</strong> institutioner, hvis<br />

målgruppe er <strong>om</strong>fattet af det klassiske handicapbegreb<br />

<strong>og</strong> <strong>om</strong> institutioner, hvis målgruppe er<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med psykiatriske lidelser, <strong>og</strong> hvor<br />

behandlingen på institutionen indeholder en væsentlig<br />

psykiatrisk indsats med sammenhæng <strong>til</strong><br />

det øvrige psykiatriske system.<br />

Disse institutioner kan karakteriseres ved målgruppens<br />

behov for behandling <strong>og</strong> udviklingsmæssig<br />

<strong>støtte</strong> i relation <strong>til</strong> deres nedsatte funktionsevne<br />

<strong>og</strong> dermed ved behovet for, at institutionerne<br />

i deres indsats inddrager viden fra de generelle<br />

handicap – <strong>og</strong> psykiatri<strong>om</strong>råder <strong>og</strong> dermed<br />

<strong>og</strong>så i et vist <strong>om</strong>fang fra voksen<strong>om</strong>rådet.<br />

Sikrede døgninstitutioner, servicelovens § 67,<br />

stk. 3<br />

436. Sikrede døgninstitutioner er karakteriseret<br />

ved, at de <strong>om</strong>fatter mindst én sikret afdeling,<br />

jf. servicelovens § 123 <strong>og</strong> Socialministeriets bekendtgørelse<br />

<strong>om</strong> magtanvendelse over for <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der er anbragt uden for hjemmet, s<strong>om</strong> er<br />

optrykt s<strong>om</strong> bilag 9 <strong>til</strong> denne vejledning, der af<br />

Socialministeriet er godkendt <strong>til</strong> at have yderdøre<br />

<strong>og</strong> vinduer konstant aflåst. En sikret døgninstitution<br />

kan bestå af både åbneafdelinger <strong>og</strong> en<br />

eller flere sikrede afdelinger.<br />

Kapitel 17<br />

Dagligdag <strong>og</strong> driftsmæssige forhold m.v. på<br />

anbringelsesstederne<br />

437. I dette kapitel beskrives de driftsmæssige<br />

forhold m.v. på anbringelsesstederne, herunder<br />

de ydelser s<strong>om</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> modtager<br />

under et døgnophold samt vederlag <strong>til</strong> plejefami-

lier <strong>og</strong> beløb <strong>til</strong> kost <strong>og</strong> l<strong>og</strong>i <strong>og</strong> andre fornødenheder<br />

ved et barns eller en ungs ophold i et anbringelsessted.<br />

I kapitlet beskrives <strong>og</strong>så reglerne<br />

<strong>om</strong> magtanvendelse over for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der er<br />

anbragt uden for hjemmet.<br />

Serviceloven:<br />

§ 55. Under et døgnophold efter § 52, stk.<br />

3, nr. 4, 5 <strong>og</strong> 8, <strong>og</strong> efter § 76, stk. 3, nr. 1<br />

<strong>og</strong> 4, modtager barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>om</strong>sorg,<br />

personlig <strong>støtte</strong>, socialpædag<strong>og</strong>isk<br />

rådgivning <strong>og</strong> behandling. Ved <strong>særlig</strong>e<br />

behov kan der endvidere foretages undersøgelser<br />

<strong>og</strong> observation samt ydes terapi<br />

eller anden behandling.<br />

Stk. 2. Et aflastningsophold, s<strong>om</strong> ydes under<br />

et døgnophold, indgår s<strong>om</strong> en ydelse<br />

efter stk. 1.<br />

Stk. 3. Hjælp efter stk. 1 vil kunne ydes af<br />

det sted, hvor barnet eller den <strong>unge</strong> har<br />

døgnophold, eller på anden måde.<br />

438. Når k<strong>om</strong>munen vælger et anbringelsessted,<br />

skal der udarbejdes en aftale med stedet,<br />

der nærmere definerer, hvad k<strong>om</strong>munen kan forvente,<br />

at anbringelsesstedet leverer inden for den<br />

økon<strong>om</strong>iske ramme, s<strong>om</strong> der opnås enighed <strong>om</strong>.<br />

I forbindelse med k<strong>om</strong>munens aftale med anbringelsesstedet,<br />

skal det defineres nærmere i aftalen,<br />

hvad der er indeholdt i anbringelsen. Udgangspunktet<br />

for denne fastsættelse er servicelovens<br />

§ 55, der definerer, hvad et døgnophold for<br />

<strong>børn</strong> eller <strong>unge</strong> <strong>om</strong>fatter. Bestemmelsen <strong>om</strong>fatter<br />

<strong>og</strong>så <strong>unge</strong>, der er fyldt 18 år, men ikke 23 år,<br />

der får <strong>til</strong>bud efter servicelovens § 76. Begrebet<br />

døgnophold dækker her over døgnophold for:<br />

– barnet eller den <strong>unge</strong>,<br />

– døgnophold for forældremyndighedsindehaveren,<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> andre medlemmer<br />

af familien,<br />

– aflastningsophold for barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong><br />

– udslusningsophold.<br />

Servicelovens § 55 <strong>om</strong>fatter alle former for<br />

døgnophold, jf. stk. 3.<br />

Indholdet i et døgnophold<br />

439. Når k<strong>om</strong>munen vælger et anbringelsessted<br />

efter servicelovens § 69, stk.1, sker det med<br />

udgangspunkt i undersøgelsen <strong>og</strong> handleplanen,<br />

jf. servicelovens § 50 <strong>og</strong> § 140. På den måde de-<br />

173<br />

fineres det, hvad det er for en opgave, s<strong>om</strong> det<br />

pågældende anbringelsessted skal være i stand<br />

<strong>til</strong> at løfte, herunder hvilken skolegang <strong>og</strong> fritids<strong>til</strong>bud,<br />

det skal være muligt at <strong>til</strong>byde barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> under anbringelsen.<br />

440. Det er ikke afgørende, <strong>om</strong> det konkrete<br />

anbringelsessted selv er i stand <strong>til</strong> at yde hjælpen<br />

i forbindelse med den almindelige drift, eller <strong>om</strong><br />

der i forbindelse med anbringelsen af det enkelte<br />

barn eller den <strong>unge</strong> er behov for at købe n<strong>og</strong>le af<br />

ydelserne <strong>til</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> uden for anbringelsesstedet.<br />

Den konkrete hjælp vil kunne<br />

ydes af det sted, hvor barnet eller den <strong>unge</strong> har<br />

døgnophold, eller på anden måde.<br />

Det er vigtigt, at de k<strong>om</strong>munale myndigheder<br />

ved beslutningen <strong>om</strong> visitation <strong>om</strong>hyggeligt får<br />

beskrevet, hvilke former for hjælp der er opnået<br />

enighed <strong>om</strong>, at anbringelsesstedet skal levere, <strong>og</strong><br />

hvilke der skal leveres i et andet regi, idet det<br />

fastlægger den økon<strong>om</strong>iske aftale mellem anbringelsesstedet<br />

<strong>og</strong> den anbringende k<strong>om</strong>mune.<br />

Hverken de sociale klagemyndigheder eller<br />

Socialministeriet kan træffe afgørelse i sager <strong>om</strong><br />

eventuel uenighed <strong>om</strong>, hvad der indgår i døgnopholdet.<br />

Ydelserne<br />

441. Servicelovens § 55 angiver en ramme for,<br />

hvad et døgnophold bør <strong>om</strong>fatte. Døgnopholdet<br />

<strong>om</strong>fatter bl.a. <strong>om</strong>sorg, personlig <strong>støtte</strong>, socialpædag<strong>og</strong>isk<br />

rådgivning <strong>og</strong> behandling samt varetagelse<br />

af barnets eller den <strong>unge</strong>s <strong>særlig</strong>e behov.<br />

Der kan ikke laves en udtømmende beskrivelse<br />

af, hvad døgnopholdet kan <strong>om</strong>fatte, da det afhænger<br />

af behovene hos det enkelte barn eller<br />

den <strong>unge</strong>, der skal anbringes uden for hjemmet,<br />

s<strong>om</strong> de er beskrevet i handleplanen. Det er formålet<br />

med hjælpen samt barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

behov under opholdet, der er grundlaget for visitationen<br />

af det enkelte barn eller den <strong>unge</strong> <strong>til</strong> et<br />

anbringelsessted, <strong>og</strong> dermed hvad der indgår i<br />

døgnopholdet.<br />

Ved <strong>særlig</strong>e behov kan der foretages undersøgelser<br />

<strong>og</strong> observation samt ydes terapi eller anden<br />

behandling. Undersøgelser efter servicelovens<br />

§ 51 kan foregå på et anbringelsessted godkendt<br />

efter servicelovens § 66.<br />

Et aflastningsophold, s<strong>om</strong> ydes i forbindelse<br />

med et døgnophold, indgår i døgnopholdet.

442. Der er en række grundlæggende ydelser,<br />

der er forbundet med selve døgnopholdet for<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, s<strong>om</strong> den anbringende k<strong>om</strong>mune<br />

kan forvente er <strong>til</strong> stede ved et døgnophold.<br />

Det indebærer blandt andet, at barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> kan forvente at modtage følgende ydelser<br />

under anbringelsen:<br />

Støtte <strong>til</strong> at barnet eller den <strong>unge</strong> kan benytte<br />

relevante <strong>til</strong>bud svarende <strong>til</strong> alderen, udvikling<br />

<strong>og</strong> interesser i form af skolegang eller undervisning,<br />

uddannelse <strong>og</strong>/eller beskæftigelse <strong>og</strong> fritids<strong>til</strong>bud.<br />

Barnet eller den <strong>unge</strong> skal sikres den nødvendige<br />

<strong>om</strong>sorg i form af en god <strong>og</strong> stabil voksenkontakt.<br />

Derudover skal der sikres adgang <strong>til</strong> den<br />

nødvendige praktiske hjælp, sås<strong>om</strong> mad, tøj, bolig,<br />

l<strong>om</strong>mepenge, transport, sundhedspleje <strong>og</strong><br />

adgang <strong>til</strong> samfundets øvrige <strong>til</strong>bud. Der skal ske<br />

en løbende systematisk vurdering af barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s individuelle udvikling, så man kan<br />

identificere, hvor barnet eller den <strong>unge</strong> har vanskeligt<br />

ved at opnå det samme niveau for personlig<br />

udfoldelse, udvikling <strong>og</strong> sundhed s<strong>om</strong> jævnaldrende<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>.<br />

I forbindelse med den løbende systematiske<br />

vurdering skal barnets eller den <strong>unge</strong>s behov for<br />

<strong>særlig</strong>e interne eller eksterne <strong>til</strong>bud overvejes.<br />

Det kan blandt andet <strong>om</strong>fatte <strong>til</strong>bud <strong>om</strong> psykol<strong>og</strong>behandling,<br />

fysioterapi, specialundervisning<br />

m.v. Hvis det skønnes nødvendigt, skal der udarbejdes<br />

overordnede behandlingsplaner for barnet,<br />

den <strong>unge</strong> eller familien, der skal indgå i<br />

handleplanen efter servicelovens § 140, s<strong>om</strong> udfærdiges<br />

af k<strong>om</strong>munen. Det er op <strong>til</strong> anbringelsesstedet<br />

at udforme mere detaljerede behandlingsplaner.<br />

Barnet eller den <strong>unge</strong> skal sikres den<br />

nødvendige socialpædag<strong>og</strong>iske behandling gennem<br />

en generel <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> den fysiske, emotionelle<br />

<strong>og</strong> sociale udvikling.<br />

Socialfaglig rådgivning <strong>og</strong> socialfagligt samarbejde<br />

mellem anbringelsesstedet, k<strong>om</strong>munen,<br />

barnet eller den <strong>unge</strong>, familien <strong>og</strong> andre samarbejdspartnere,<br />

s<strong>om</strong> f.eks. uddannelsesinstitutioner<br />

<strong>og</strong> sundhedsvæsen, er en del af den ydelse,<br />

s<strong>om</strong> anbringelsesstedet skal levere. Samarbejdet<br />

inkluderer orientering <strong>om</strong> udviklingen i forhold<br />

<strong>til</strong> handleplanen <strong>og</strong> en evt. revidering af denne.<br />

Se pkt. 271 ff. <strong>om</strong> handleplaner. Forældresamarbejde,<br />

<strong>støtte</strong> <strong>til</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s kontakt<br />

<strong>og</strong> relationer <strong>til</strong> familien <strong>og</strong> i denne forbindelse<br />

<strong>om</strong>sorg <strong>til</strong> forældrene er <strong>og</strong>så en del af de grundlæggende<br />

ydelser.<br />

174<br />

Hjælp svarende <strong>til</strong> servicelovens § 44, dvs. <strong>til</strong><br />

personlig hjælp <strong>og</strong> pleje.<br />

Det vil afhænge af det enkelte barns eller <strong>unge</strong>s<br />

behov ud fra en konkret vurdering, hvilke af<br />

de ovennævnte ydelser, der er nødvendige, <strong>og</strong> i<br />

hvilket <strong>om</strong>fang <strong>til</strong>budene skal ydes for at sikre<br />

barnets eller den <strong>unge</strong>s udvikling. Der vil normalt<br />

være væsentlig forskel på eksempelvis de<br />

nødvendige <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> en 19-årig, der er i efterværn<br />

efter servicelovens § 76 <strong>og</strong> <strong>til</strong>budene <strong>til</strong> en<br />

13-årig, der går i folkeskolen.<br />

Udstyr <strong>og</strong> inventar, s<strong>om</strong> almindeligvis hører <strong>til</strong><br />

et døgn<strong>til</strong>bud, blandt andet seng, bord, stol m.v.<br />

er s<strong>om</strong> hovedregel dækket af betalingen for<br />

døgnopholdet. Særligt udstyr <strong>og</strong> inventar, s<strong>om</strong><br />

knytter sig <strong>til</strong> det enkelte barn eller den enkelte<br />

<strong>unge</strong>, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> vil blive fjernet fra anbringelsesstedet,<br />

når barnet eller den <strong>unge</strong> ikke længere opholder<br />

sig på stedet, kan efter en individuel vurdering<br />

<strong>og</strong> beslutning ydes ved siden af døgnopholdet,<br />

<strong>og</strong> der skal derfor være en supplerende finansiering<br />

<strong>til</strong> dette. Et eksempel kunne være en<br />

seng, s<strong>om</strong> på grund af <strong>særlig</strong>e fysiske forhold<br />

hos barnet eller den <strong>unge</strong> skal have n<strong>og</strong>le bestemte<br />

mål eller skal kunne n<strong>og</strong>et <strong>særlig</strong>t, s<strong>om</strong><br />

ikke kan opnås gennem standardudstyr.<br />

443. Udover ovennævnte grundlæggende<br />

ydelser er der en række <strong>til</strong>bud, der kan være behov<br />

for s<strong>om</strong> en del af opholdet for at dække barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s <strong>særlig</strong>e behov. Det er elementer,<br />

s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen ikke aut<strong>om</strong>atisk kan<br />

forvente, at anbringelsesstedet leverer, <strong>og</strong> det vil<br />

derfor ofte være nødvendigt at købe disse ydelser<br />

ved siden af døgnopholdet. Det kan dreje sig<br />

<strong>om</strong><br />

– Intern dagbeskæftigelse <strong>og</strong> evt. ophold i <strong>særlig</strong>e<br />

dag<strong>til</strong>bud efter servicelovens § 32 <strong>og</strong> <strong>særlig</strong>e<br />

klub<strong>til</strong>bud efter servicelovens § 36.<br />

– Særlige undersøgelser <strong>og</strong> observationer, herunder<br />

f.eks. bidrag <strong>til</strong> forældreevneundersøgelser,<br />

observationer med henblik på erklæringer,<br />

bidrag <strong>til</strong> undersøgelser efter servicelovens<br />

§ 51 <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>isk eller psykol<strong>og</strong>isk undersøgelse.<br />

– Terapi, herunder familieterapi, gruppeterapi<br />

m.v.<br />

– Anden behandling af barnet eller den <strong>unge</strong>,<br />

herunder afrusning, afgiftning, pædag<strong>og</strong>isk familiebehandling<br />

m.v.<br />

– Hjælp svarende <strong>til</strong> f.eks. servicelovens § 45,<br />

dvs. ledsagelse <strong>til</strong> <strong>unge</strong> s<strong>om</strong> på grund af bety-

deligt <strong>og</strong> varigt nedsat fysisk eller psykisk<br />

funktionsevne ikke kan færdes alene.<br />

– Hjælpemidler <strong>til</strong> fælles brug.<br />

Disse former for ydelser kan indgå s<strong>om</strong> en del<br />

af et døgnophold.<br />

Foranstaltninger, der ligger uden for rammerne<br />

af servicelovens § 55<br />

444. Der er former for ydelser, s<strong>om</strong> barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> kan modtage under et døgnophold,<br />

s<strong>om</strong> ikke kan betragtes s<strong>om</strong> en del af selve opholdet.<br />

Det drejer sig fx <strong>om</strong>:<br />

– Dag<strong>til</strong>bud <strong>til</strong> <strong>børn</strong> efter servicelovens kapitel 7<br />

<strong>og</strong> klub<strong>til</strong>bud <strong>og</strong> andre socialpædag<strong>og</strong>iske fritids<strong>til</strong>bud<br />

efter servicelovens § 33.<br />

– Udgifter <strong>til</strong> <strong>til</strong>syn, administration samt rådgivning<br />

<strong>og</strong> vejledning.<br />

– Hjælp s<strong>om</strong> ydes efter anden lovgivning, s<strong>om</strong><br />

f.eks. arbejdsforhold eller beskæftigelse <strong>og</strong><br />

egentlige uddannelsesforløb, der er <strong>om</strong>fattet af<br />

lov <strong>om</strong> aktiv socialpolitik, specialundervisning<br />

eller vidtgående specialundervisning efter<br />

Undervisningsministeriets regler her<strong>om</strong>.<br />

– Personlige hjælpemidler <strong>og</strong> merudgifter efter<br />

servicelovens § 41.<br />

Heller ikke ydelser, der primært er rettet mod<br />

forældrene, indgår i et døgnophold. Det drejer<br />

sig f.eks. <strong>om</strong>:<br />

– Økon<strong>om</strong>iske <strong>til</strong>skud efter servicelovens kapitel<br />

9, s<strong>om</strong> blandt andet <strong>om</strong>fatter <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> forældre,<br />

der vælger privat pasning eller modtager<br />

orlovsydelse under <strong>børn</strong>epasningsorlov efter<br />

servicelovens §§ 37, 39 <strong>og</strong> 40. Disse udgifter<br />

er heller ikke efter gældende regler <strong>om</strong>fattet<br />

af delt finansiering.<br />

– Hjælp efter servicelovens § 52, stk. 4 <strong>og</strong> 5,<br />

dvs. forskellige former for økon<strong>om</strong>isk hjælp <strong>til</strong><br />

forældre, der ikke selv har <strong>til</strong>strækkelige midler.<br />

– Støtteperson <strong>til</strong> indehaveren af forældremyndigheden<br />

efter servicelovens § 54.<br />

– Terapi eller misbrugsbehandling af forældrene.<br />

445. Hvis der er tvivl <strong>om</strong>, hvorvidt en mulig<br />

form for hjælp falder inden for eller uden for den<br />

ramme, s<strong>om</strong> servicelovens § 55 angiver, kan<br />

k<strong>om</strong>munerne <strong>støtte</strong> deres overvejelser på følgende<br />

afvejning:<br />

175<br />

Kan det pågældende <strong>til</strong>bud på den ene side primært<br />

anses for at være et led i anbringelsen af<br />

barnet eller den <strong>unge</strong>, jf. den udarbejdede handleplan<br />

for barnet eller den <strong>unge</strong>, eller er der på<br />

den anden side tale <strong>om</strong> et <strong>til</strong>bud, hvor formålet er<br />

tættere på at ligne de ovennævnte eksempler på<br />

former for <strong>til</strong>bud, s<strong>om</strong> ligger uden for rammerne<br />

for servicelovens § 55.<br />

Ved vurderingen af <strong>om</strong> <strong>til</strong>budet primært kan<br />

anses s<strong>om</strong> et led i anbringelsen efter servicelovens<br />

§ 55, kan der lægges vægt på, at udgangspunktet<br />

efter bestemmelsen er, at døgnopholdet<br />

<strong>om</strong>fatter <strong>om</strong>sorg, personlig <strong>støtte</strong>, socialpædag<strong>og</strong>isk<br />

rådgivning <strong>og</strong> behandling samt varetagelse<br />

af barnets eller den <strong>unge</strong>s <strong>særlig</strong>e behov. Inkluderet<br />

i dette er forsørgelse af barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> <strong>og</strong> alle behandlingsmæssige ydelser, der i<br />

forskelligt <strong>om</strong>fang <strong>og</strong> forskellige k<strong>om</strong>binationer<br />

indgår i døgnopholdet.<br />

Særligt <strong>om</strong> hjælpemidler <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med<br />

handicap<br />

446. K<strong>om</strong>munen afholder endeligt udgifterne<br />

<strong>til</strong> hjælpemidler <strong>og</strong> forbrugsgoder, der bevilges<br />

af k<strong>om</strong>munen, jf. servicelovens § 112, stk. 1, <strong>og</strong><br />

§ 113, stk. 1, medmindre ydelserne er indeholdt<br />

i døgnopholdet.<br />

Hjælpemidler, der ikke er personlige, kan<br />

være indeholdt i døgnopholdet, men det forudsætter,<br />

at det er <strong>særlig</strong>t besluttet i forbindelse<br />

med visitationen, at hjælpemidlerne fremover<br />

skal indgå i anbringelsesstedets basisinventar.<br />

Hjælpemidler, der er personlige, er uden for<br />

rammerne (i servicelovens § 55) for døgnopholdet.<br />

Om et hjælpemiddel er personligt, vil bero på<br />

en konkret vurdering i det enkelte <strong>til</strong>fælde.<br />

Grænsedragningen er belyst ved en række Sociale<br />

Meddelelser, der er gengivet i Ankestyrelsens<br />

praksisoversigt <strong>om</strong> afgørelser truffet efter serviceloven<br />

under § 112. Afgørelserne, hvoraf kan<br />

nævnes O-54-97 <strong>om</strong> hjælp <strong>til</strong> ortopædisk fodtøj<br />

s<strong>om</strong> personligt hjælpemiddel <strong>og</strong> O-52-96 <strong>om</strong><br />

ståredskaber s<strong>om</strong> basisinventar, står anført i afsnittet<br />

<strong>om</strong> institutionsudgift/personligt hjælpemiddel.<br />

Der henvises vedrørende afgrænsningen mellem<br />

basisinventar <strong>og</strong> personlige hjælpemidler <strong>til</strong><br />

§ 7 i bekendtgørelse <strong>om</strong> hjælpemidler <strong>og</strong> forbrugsgoder<br />

samt <strong>til</strong> i Socialministeriets vejledning<br />

nr. 6 <strong>om</strong> hjælpemidler, biler, boligindretning<br />

m.v.

Et <strong>særlig</strong>t personligt hjælpemiddel, ydet efter<br />

servicelovens § 112, stk. 3, vil d<strong>og</strong> altid være at<br />

betragte s<strong>om</strong> et personligt hjælpemiddel.<br />

Spørgsmålet <strong>om</strong>, hvornår et hjælpemiddel har<br />

karakter af et <strong>særlig</strong>t personligt hjælpemiddel er<br />

<strong>og</strong>så behandlet i vejledning nr. 6 <strong>om</strong> hjælpemidler,<br />

biler, boligindretning m.v.<br />

Erstatning <strong>og</strong> forsikring<br />

447. Børnene <strong>og</strong> de <strong>unge</strong> er erstatningsansvarlige<br />

for skadevoldende adfærd efter dansk rets<br />

almindelige regler. Når et barn eller en ung er anbragt,<br />

er det generelt barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

handlek<strong>om</strong>mune, der bærer ansvaret for forholdene<br />

under anbringelsen, herunder forsikringsdækningen.<br />

Hvis det skønnes hensigtsmæssigt at<br />

tegne en forsikring, er det handlek<strong>om</strong>munen, der<br />

sørger for det i kraft af, at den indgår aftalen med<br />

en plejefamilie, opholdssted eller døgninstitution<br />

i forhold <strong>til</strong> det konkrete barn eller den <strong>unge</strong>.<br />

For <strong>børn</strong>s <strong>og</strong> <strong>unge</strong>s uagts<strong>om</strong>me skadevoldende<br />

adfærd bør der tegnes ansvarsforsikring, med<br />

mindre de er dækket af forældrenes ansvarsforsikring.<br />

Der kan desuden peges på muligheden<br />

for at tegne ansvarsforsikring for ledere <strong>og</strong> de<br />

øvrige medarbejderes erstatningsansvar for<br />

uagts<strong>om</strong> skadevoldende adfærd.<br />

Der kan normalt ikke tegnes forsikring, der<br />

dækker skader forvoldt af et anbragt barn eller en<br />

ung på plejefamiliens ejend<strong>om</strong> eller indbo, da<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> indgår i husstanden.<br />

Da det er disse skader, der giver de største problemer<br />

i praksis, vil det være hensigtsmæssigt, at<br />

den anbringende k<strong>om</strong>mune <strong>og</strong> plejefamilien ved<br />

indgåelse af aftalen <strong>om</strong> plejeforholdet bliver enige<br />

<strong>om</strong> n<strong>og</strong>le retningslinier for, hvornår skaden<br />

må bæres af plejefamilien, <strong>og</strong> hvornår k<strong>om</strong>munen<br />

ud fra en billighedsbetragtning eventuelt vil<br />

træde ind <strong>og</strong> erstatte skaden helt eller delvist.<br />

Plejefamiliens (eventuelt de biol<strong>og</strong>iske forældres)<br />

familieforsikring (indbo- <strong>og</strong> ansvarsforsikring)<br />

dækker ansvar for personskader forvoldt af<br />

et plejebarn på plejefamilien <strong>og</strong> dækker normalt<br />

<strong>og</strong>så skader på personer uden for plejefamilien<br />

<strong>og</strong> deres ejendele, men plejefamilien <strong>og</strong> k<strong>om</strong>munen<br />

bør inden modtagelsen sikre sig, at det er <strong>til</strong>fældet.<br />

Der kan i denne forbindelse henvises <strong>til</strong>, at<br />

KL, Amtsrådsforeningen <strong>og</strong> K<strong>om</strong>munernes gensidige<br />

Forsikringsselskab har indgået en aftale<br />

<strong>om</strong> forsikringen for plejefamilier <strong>og</strong> opholdsste-<br />

176<br />

der. Aftalen <strong>om</strong> forsikring er nærmere beskrevet<br />

i den vejledning <strong>om</strong> opholdsbetaling m.v. for<br />

formidlet døgnophold, s<strong>om</strong> K<strong>om</strong>munernes<br />

Landsforening <strong>og</strong> Amtsrådsforeningen i Danmark<br />

har udsendt.<br />

448. Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der er anbragt på opholdssteder<br />

efter servicelovens § 142, stk. 5, <strong>og</strong> på<br />

døgninstitutioner efter servicelovens § 67, er<br />

<strong>om</strong>fattet af arbejdsskadeforsikringsloven. Hvis<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> bor på et opholdsted eller<br />

en døgninstitution, skal institutionen tegne en arbejdsskadeforsikring,<br />

s<strong>om</strong> dækker personskader,<br />

s<strong>om</strong> de anbragte <strong>børn</strong> eller <strong>unge</strong> udsættes for under<br />

ophold på institutionen, jf. bekendtgørelse<br />

nr. 938 af 26. november 2003 <strong>om</strong> sikring efter<br />

lov <strong>om</strong> arbejdsskadesikring for personer i døgnophold<br />

efter lov <strong>om</strong> social service. Arbejdsskadeforsikringen<br />

dækker kun personskade, der<br />

sker, mens barnet eller den <strong>unge</strong> deltager i institutionens<br />

aktiviteter eller opholder sig på stedet.<br />

Kost <strong>og</strong> l<strong>og</strong>i<br />

449. Beløb <strong>til</strong> kost, l<strong>og</strong>i <strong>og</strong> andre fornødenheder<br />

dækker de helt almindelige udgifter ved et<br />

barns ophold i et anbringelsessted, dvs. især<br />

kost, fritidsaktiviteter <strong>og</strong> fornøjelser. Her<strong>til</strong><br />

k<strong>om</strong>mer udgifter <strong>til</strong> værelse <strong>og</strong> opvarmning samt<br />

udgifter på grund af forøget slid på bygning,<br />

møbler m.v. uden, at der er tale <strong>om</strong> en k<strong>om</strong>pensation<br />

for en evt. lejeindtægt, s<strong>om</strong> man ville kunne<br />

have opnået, hvis barnet eller den <strong>unge</strong> ikke<br />

havde boet der. Der er tale <strong>om</strong> et beløb, der er<br />

fastsat ud fra n<strong>og</strong>le gennemsnitsbetragtninger,<br />

der ikke skal aflægges regnskab for. Socialministeriet<br />

udsender en gang årligt en bekendtgørelse<br />

med satserne for godtgørelse for udgifter <strong>til</strong> kost<br />

<strong>og</strong> l<strong>og</strong>i i forbindelse med formidlet døgnophold<br />

efter servicelovens § 142.<br />

For anbringelsessteder med fast budget udgør<br />

k<strong>om</strong>munens opholdsbetaling for anbringelse af<br />

et barn eller en ung en beregnet takst, der skal<br />

dække alle udgifter <strong>til</strong> barnet eller den <strong>unge</strong>.<br />

L<strong>om</strong>mepenge, arbejdsvederlag m.v. samt vedligeholdelse<br />

af beklædning afholdes under opholdet<br />

over opholdsstedets drift.<br />

KL udsender årligt en vejledning <strong>om</strong> opholdsbetaling<br />

ved formidlet døgnophold efter servicelovens<br />

§ 142 med vejledende satser for vederlag,<br />

l<strong>om</strong>mepenge, arbejdsvederlag m.v.

Særligt <strong>om</strong> l<strong>om</strong>mepenge, beklædning, gaver m.v.<br />

450. K<strong>om</strong>munen overtager den fulde forsørgelse<br />

af barnet eller den <strong>unge</strong> ved en anbringelse<br />

uden for hjemmet. Forældremyndighedsindehaveren<br />

kan ikke længere modtage <strong>børn</strong>ebidrag eller<br />

<strong>børn</strong>efamilieydelse. Det indebærer, at n<strong>og</strong>le<br />

af de ydelser, s<strong>om</strong> forældre normalt vil give deres<br />

<strong>børn</strong>, må afholdes af k<strong>om</strong>munen under anbringelsen.<br />

Det gælder fx l<strong>om</strong>mepenge <strong>til</strong> barnet<br />

eller den <strong>unge</strong>. K<strong>om</strong>munen må ligeledes sørge<br />

for, at barnet eller den <strong>unge</strong> kan blive forsynet<br />

med en passende beklædning under opholdet.<br />

Hensigten med udbetaling af l<strong>om</strong>mepenge<br />

m.v. er, at <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> skal vænnes <strong>til</strong> at administrere<br />

egne penge, så de forberedes på, at de på<br />

et tidspunkt skal ud at bo på egen hånd. K<strong>om</strong>munen<br />

træffer afgørelse <strong>om</strong>, hvilke beløb <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>, der er anbragt uden for hjemmet, skal have<br />

<strong>til</strong> rådighed i l<strong>om</strong>mepenge, arbejdsvederlag <strong>og</strong><br />

andre ydelser.<br />

L<strong>om</strong>mepengebeløbet <strong>til</strong>passes barnets alder<br />

<strong>og</strong> bør forhøjes ved det 16. år, så den <strong>unge</strong> kan<br />

betale for visse personlige fornødenheder. L<strong>om</strong>mepengene<br />

udbetales kontant <strong>til</strong> <strong>børn</strong>ene <strong>og</strong> de<br />

<strong>unge</strong>.<br />

Arbejdsløn, der <strong>til</strong>falder skoleelever ved arbejde<br />

for fremmede <strong>og</strong> ved udførelse af <strong>særlig</strong>e opgaver<br />

på institutionen, bør s<strong>om</strong> alt overvejende<br />

hovedregel <strong>til</strong>falde barnet eller den <strong>unge</strong> selv, for<br />

derved at liges<strong>til</strong>le dem med hjemmeboende<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>. Det vil desuden kunne bidrage <strong>til</strong><br />

at give den <strong>unge</strong> en forståelse for, hvordan pengene<br />

skal administreres, hvilket kan være med <strong>til</strong><br />

at forberede den <strong>unge</strong> <strong>til</strong> at skulle stå på egne<br />

ben.<br />

Ud over de egentlige l<strong>om</strong>mepenge <strong>og</strong> beklædnings<strong>til</strong>skud<br />

kan der gives <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> køb af gaver<br />

ved <strong>særlig</strong>e lejligheder, sås<strong>om</strong> fødselsdag, jul,<br />

eksamen, konfirmation <strong>og</strong> lignende.<br />

Forældremyndighedsindehaveren kan søge<br />

k<strong>om</strong>munen <strong>om</strong> at få udbetalt kostpengene <strong>til</strong> barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> i forbindelse med fravær fra<br />

institutionen eller opholdsstedet, men det vil<br />

bero på en konkret vurdering, <strong>om</strong> ansøgningen<br />

skal imødek<strong>om</strong>mes.<br />

Der bør under hensyn <strong>til</strong> den almindelige prisudvikling<br />

foretages en årlig regulering af taksterne<br />

<strong>til</strong> l<strong>om</strong>mepenge, arbejdsvederlag, beklædning,<br />

kostpenge m.v. <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der er anbragt<br />

uden for hjemmet.<br />

177<br />

KL udsender en gang årligt vejledende satser<br />

for de nævnte ydelser.<br />

Særligt <strong>om</strong> udgifter <strong>til</strong> forrevalidering<br />

451. For så vidt angår muligheden for at yde<br />

hjælp <strong>til</strong> en forrevalidering, der sker s<strong>om</strong> led i et<br />

udslusningsforløb for en ung, <strong>og</strong> hvor forløbet<br />

strækker sig over en periode efter døgnopholdet,<br />

henvises der <strong>til</strong> Beskæftigelsesministeriets vejledning<br />

nr. 39 af 5. marts 1998 <strong>om</strong> lov <strong>om</strong> aktiv<br />

socialpolitik.<br />

Andre bestemmelser<br />

452. Rejseudgifter i forbindelse med ferier <strong>og</strong><br />

weekends betales af institutionen eller opholdsstedet.<br />

For <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med betydelig <strong>og</strong> varigt<br />

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der<br />

ikke kan rejse alene, kan rejseudgifterne <strong>til</strong> en<br />

ledsager dækkes. I de <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde, hvor barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> på grund af sin <strong>til</strong>stand ikke er<br />

i stand <strong>til</strong> at rejse hjem, kan institutionen afholde<br />

udgifter <strong>til</strong> besøgsrejser for forældrene.<br />

Hvis <strong>børn</strong> eller <strong>unge</strong> med betydelig <strong>og</strong> varigt<br />

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er optaget<br />

på en døgninstitution <strong>til</strong> fuld forsørgelse,<br />

skal alle udgifter normalt afholdes af institutionen.<br />

Institutionen eller opholdsstedet kan yde<br />

frirejse <strong>til</strong> forældrene <strong>til</strong> deltagelse i forældrerådsmøder,<br />

forældremøder <strong>og</strong> behandlingsmøder.<br />

Hvis forbindelsen mellem barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> <strong>og</strong> dets hjem i øvrigt vanskeliggøres af<br />

økon<strong>om</strong>iske grunde, giver servicelovens § 52,<br />

k<strong>om</strong>munen mulighed for at yde økon<strong>om</strong>isk <strong>støtte</strong><br />

<strong>til</strong> forældrenes udgifter i forbindelse med besøg<br />

hos barnet eller den <strong>unge</strong>, se pkt. 309.<br />

Magtanvendelse over for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der er<br />

anbragt uden for hjemmet<br />

453. I bekendtgørelse <strong>om</strong> magtanvendelse<br />

over for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der er anbragt uden for<br />

hjemmet, s<strong>om</strong> er optrykt s<strong>om</strong> bilag 9 <strong>til</strong> denne<br />

vejledning findes en udtømmende opregning af,<br />

hvornår det inden for det sociale <strong>om</strong>råde kan<br />

være <strong>til</strong>ladt at anvende magt over for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>,<br />

der er anbragt uden for hjemmet. Anvendelse<br />

af magt over for anbragte <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> skal således<br />

have hjemmel i denne bekendtgørelse. Findes<br />

der ikke lovhjemmel <strong>til</strong> en given foranstaltning,<br />

vil der være tale <strong>om</strong> ulovlig magtanvendelse.

Magtanvendelse må efter bekendtgørelsen<br />

ikke erstatte <strong>om</strong>sorg <strong>og</strong> socialpædag<strong>og</strong>isk bistand,<br />

<strong>og</strong> magtanvendelsen skal begrænses <strong>til</strong> det<br />

absolut nødvendige samt stå i rimeligt forhold <strong>til</strong><br />

det, der søges opnået hermed. Det kan derfor<br />

være hensigtsmæssigt løbende at evaluere på det<br />

pædag<strong>og</strong>iske arbejde på stedet med henblik på at<br />

minimere antallet af magtanvendelser.<br />

S<strong>om</strong> eksempel på fysisk magtanvendelse kan<br />

nævnes, at barnet eller den <strong>unge</strong> fastholdes eller<br />

føres <strong>til</strong> et andet opholdssted. Her<strong>til</strong> kræves<br />

imidlertid, at følgende betingelser er opfyldt:<br />

Hvis barnet eller den <strong>unge</strong> udviser en sådan<br />

adfærd, at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarligt,<br />

eller hvis barnet eller den <strong>unge</strong> derved<br />

forhindres i at skade sig selv eller andre.<br />

Den fysiske magtanvendelse skal være afpasset<br />

efter forholdene i den enkelte situation <strong>og</strong> må<br />

ikke gå ud over det strengt nødvendige.<br />

Der gælder forskellige magtbeføjelser for forskellige<br />

anbringelsessteder, idet magtanvendelsesmulighederne<br />

i opholdssteder for <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong> <strong>og</strong> i ikke sikrede afdelinger i døgninstitutioner<br />

for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> er meget begrænsede,<br />

mens der er n<strong>og</strong>le flere magtmidler <strong>til</strong> rådighed i<br />

sikrede <strong>og</strong> <strong>særlig</strong>t sikrede afdelinger, hvis betingelserne<br />

herfor er opfyldt, herunder muligheden<br />

for isolation af variabel varighed.<br />

I plejefamilier for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> <strong>og</strong> på andre typer<br />

af anbringelsessteder er magtanvendelse<br />

ikke <strong>til</strong>ladt.<br />

I bekendtgørelsen <strong>om</strong> magtanvendelse over<br />

for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der er anbragt uden for hjemmet,<br />

findes der desuden regler <strong>om</strong> registrering <strong>og</strong><br />

indberetning af magtanvendelse <strong>og</strong> <strong>om</strong> proceduren<br />

herfor samt regler <strong>om</strong> klageadgang m.v.<br />

Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>s indflydelse på hverdagen<br />

454. Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong> på døgninstitutioner <strong>og</strong> opholdssteder<br />

bør i videst muligt <strong>om</strong>fang inddrages<br />

i drøftelserne <strong>om</strong>kring institutionernes <strong>og</strong> opholdsstedernes<br />

daglige drift. Hensigten med inddragelsen<br />

af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> i beslutninger vedrørende<br />

hverdagen på anbringelsesstedet er at lære<br />

dem at deltage i almindelige beslutningsprocesser<br />

gennem dial<strong>og</strong> <strong>og</strong> samarbejde, samt at lære<br />

dem at deres mening betyder n<strong>og</strong>et, hvorved deres<br />

selvstændighed styrkes. Det kan ske gennem<br />

regelmæssig afholdelse af møder, hvor der orienteres<br />

<strong>om</strong> udviklingen på institutionen, <strong>og</strong> hvor<br />

leder <strong>og</strong> medarbejdere kan høre <strong>om</strong> <strong>børn</strong>enes el-<br />

178<br />

ler de <strong>unge</strong>s opfattelse af institutionen eller opholdsstedet<br />

<strong>og</strong> det daglige arbejde.<br />

Hvis der på institutionen eller opholdsstedet<br />

findes et <strong>til</strong>strækkeligt antal <strong>børn</strong> eller <strong>unge</strong>, der<br />

har den fornødne modenhed, kan det være hensigtsmæssigt<br />

at oprette et råd for de anbragte<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>.<br />

Forældreindflydelse på døgninstitutioner <strong>og</strong><br />

opholdssteder<br />

455. Forældre <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der er optaget<br />

i døgninstitutioner <strong>og</strong> opholdssteder, skal medinddrages<br />

i s<strong>til</strong>lingtagen <strong>til</strong> spørgsmål, der i almindelighed<br />

berører forældrenes forhold <strong>til</strong> institutionen,<br />

jf. servicelovens § 1 <strong>og</strong> § 46.<br />

Døgninstitutioner <strong>og</strong> opholdssteder bør have<br />

et forældreråd. Et forældreråd har normalt udtaleret<br />

i spørgsmål, der vedrører institutionen, <strong>og</strong><br />

kan i øvrigt tage ethvert spørgsmål <strong>om</strong> institutionens<br />

drift op <strong>til</strong> behandling, men forældreråd<br />

har normalt ikke n<strong>og</strong>en indflydelse ved konkrete<br />

forhold, herunder ansættelser.<br />

I <strong>til</strong>fælde, hvor et forældreråd ikke kan etableres,<br />

kan der i stedet udpeges en talsmand for forældrene.<br />

De selvejende institutioner har normalt forældrerepræsentanter<br />

i bestyrelsen. Valgperioden<br />

fremgår af vedtægten.<br />

Valg af forældrerepræsentanter <strong>til</strong> bestyrelse<br />

<strong>og</strong> forældreråd for stedet sker ved forældremøder,<br />

hvor der i øvrigt kan ske orientering af forældrene<br />

<strong>om</strong> institutionens arbejde <strong>og</strong> eventuelle<br />

planer for institutionens fremtid.<br />

Vedrørende frirejser <strong>til</strong> forældre <strong>til</strong> deltagelse<br />

i forældremøder m.v. henvises <strong>til</strong> pkt. 304.<br />

Kapitel 18<br />

Anbringelse <strong>og</strong> forholdene under anbringelsen<br />

456. I dette kapitel beskrives k<strong>om</strong>munens pligt<br />

<strong>til</strong> med inddragelse af forældrene <strong>og</strong> barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> at træffe afgørelse <strong>om</strong> valg af konkret<br />

anbringelsessted i overensstemmelse med den<br />

udarbejdede handleplan. Dernæst beskrives reglerne<br />

for ændring af anbringelsessted med eller<br />

uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år. I kapitlet<br />

beskrives <strong>og</strong>så reglerne for hjemgivelse <strong>og</strong> ophør<br />

af anbringelsen. Endvidere nævnes den<br />

landsdækkende oversigt (Tilbudsportal) over de<br />

k<strong>om</strong>munale, regionale <strong>og</strong> private <strong>til</strong>bud. Endelig<br />

beskrives reglerne <strong>om</strong> regulering af barnets for-

hold under anbringelsen, herunder <strong>om</strong> k<strong>om</strong>munens<br />

overtagelse af den fulde forsørgelse af barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> ved anbringelsen.<br />

Valg af anbringelsessted<br />

Serviceloven:<br />

§ 69. K<strong>om</strong>munen skal træffe afgørelse<br />

<strong>om</strong> valg af konkret anbringelsessted i<br />

overensstemmelse med handleplanen, jf.<br />

§ 140. Samtidig med valg af anbringelsessted<br />

skal der tages s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s skolegang. Er anbringelsesstedet<br />

beliggende i en anden k<strong>om</strong>mune<br />

end barnets eller den <strong>unge</strong>s opholds-k<strong>om</strong>mune,<br />

har opholdsk<strong>om</strong>munen pligt <strong>til</strong> at<br />

underrette den stedlige k<strong>om</strong>mune forud<br />

for anbringelsen.<br />

Stk. 2. I det <strong>om</strong>fang det må anses for<br />

nødvendigt under hensynet <strong>til</strong> formålet<br />

med anbringelsen, skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

på baggrund af det løbende <strong>til</strong>syn<br />

med barnet eller den <strong>unge</strong> på anbringelsesstedet,<br />

jf. § 148, træffe afgørelse <strong>om</strong><br />

ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse,<br />

samvær med personer fra netværket<br />

m.v. under opholdet.<br />

Stk. 3. K<strong>om</strong>munens afgørelse <strong>om</strong> ændring<br />

af anbringelsessted kræver samtykke<br />

fra forældremyndigheds-indehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år, jf. d<strong>og</strong> stk.<br />

4 <strong>og</strong> 5.<br />

Stk. 4. Er anbringelse sket med samtykke<br />

efter § 52, stk. 3, nr. 8, <strong>og</strong> kan samtykke<br />

<strong>til</strong> ændret anbringelsessted ikke opnås,<br />

kan <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget træffe afgørelse<br />

efter § 58, hvis betingelserne herfor er<br />

<strong>til</strong> stede. Afgørelse <strong>om</strong> valg af anbringelsessted<br />

træffes herefter af k<strong>om</strong>munalbestyrelsen,<br />

jf. stk. 1.<br />

Stk. 5. Er anbringelse sket uden samtykke<br />

efter § 58 eller § 60, <strong>og</strong> kan samtykke<br />

<strong>til</strong> ændret anbringelsessted ikke opnås,<br />

kan <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget træffe fornyet<br />

afgørelse efter § 58, hvis betingelserne<br />

herfor er <strong>til</strong> stede. Forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15<br />

år, kan d<strong>og</strong> meddele samtykke <strong>til</strong>, at der<br />

ikke skal træffes fornyet afgørelse efter<br />

§ 58. Afgørelse <strong>om</strong> valg af anbringelses<br />

179<br />

sted træffes herefter af k<strong>om</strong>munalbestyrelsen,<br />

jf. stk. 1, uanset <strong>om</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget<br />

efterprøver anbringelsesgrundlaget.<br />

457. Når det er besluttet at anbringe et barn eller<br />

en ung uden for hjemmet, skal k<strong>om</strong>munen<br />

træffe afgørelse <strong>om</strong> valg af konkret anbringelsessted,<br />

så det er i overensstemmelse med den<br />

handleplan, der efter servicelovens § 140 skal<br />

være udarbejdet forud for beslutningen.<br />

K<strong>om</strong>munen skal vælge, hvilket konkret anbringelsessted<br />

der skal anvendes. K<strong>om</strong>munen<br />

kan med fordel anvende Tilbudsportalen, der er<br />

et redskab <strong>til</strong> at vælge det konkrete anbringelsessted.,<br />

se pkt. 458. En afgørelse efter servicelovens<br />

§ 69, stk. 1, er ikke alene en afgørelse <strong>om</strong>,<br />

hvilken type af anbringelsessted der skal anvendes,<br />

dvs. at det ikke alene er en afgørelse <strong>om</strong>,<br />

hvorvidt der skal anvendes døgninstitution, eget<br />

værelse, netværksplejefamilie, plejefamilie eller<br />

et godkendt opholdssted. En afgørelse efter servicelovens<br />

§ 69, stk. 1, dækker valget af det konkrete<br />

fysiske sted, dvs. <strong>om</strong> der f.eks. vælges den<br />

ene plejefamilie frem for den anden. De forskellige<br />

typer af anbringelsessteder gennemgås i kapitel<br />

16.<br />

Serviceloven:<br />

Tilbudsportalen<br />

§14. Socialministeren samler <strong>og</strong> formidler<br />

oplysninger <strong>om</strong> k<strong>om</strong>munale, regionale<br />

<strong>og</strong> private <strong>til</strong>bud efter §§ 32, <strong>og</strong> 36,<br />

§ 67, stk. 1-3, §§ 103, 104 <strong>og</strong> 107-110 <strong>og</strong><br />

§ 142, stk. 1, 4 <strong>og</strong> 5, i en landsdækkende<br />

oversigt (Tilbudsportalen).<br />

Stk. 2. Kun <strong>til</strong>bud, s<strong>om</strong> er registreret i<br />

Tilbudsportalen, kan indgå i k<strong>om</strong>munalbestyrelsens<br />

forsyning, jf. § 4, stk. 2.<br />

Stk. 3. Socialministeren kan foretage anmeldte<br />

<strong>og</strong> uanmeldte <strong>til</strong>synsbesøg i de registrerede<br />

<strong>til</strong>bud for at kontrollere, <strong>om</strong> de<br />

faktiske forhold er i overensstemmelse<br />

med registreringerne på Tilbudsportalen.<br />

Efter et <strong>til</strong>synsbesøg kan socialministeren<br />

påtale uoverensstemmelser med over for<br />

henholdsvis k<strong>om</strong>munalbestyrelsen i den<br />

k<strong>om</strong>mune eller regionsrådet i den region,

s<strong>om</strong> fører <strong>til</strong>syn med <strong>til</strong>buddet, <strong>og</strong> underrette<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen i brugernes opholdsk<strong>om</strong>muner.<br />

Socialministeren sender<strong>til</strong>synsrapporterne<br />

<strong>til</strong> handicapråd <strong>og</strong> bruger-<br />

<strong>og</strong> pårørenderåd i de berørte k<strong>om</strong>muner.<br />

Stk. 4. Socialministeren fastsætter i en<br />

bekendtgørelse nærmere regler <strong>om</strong> Tilbudsportalen,<br />

herunder <strong>om</strong> k<strong>om</strong>muners <strong>og</strong><br />

regioners pligt <strong>til</strong> at give oplysninger <strong>til</strong><br />

Tilbudsportalen. Socialministeren kan<br />

endvidere beslutte, at Tilbudsportalen skal<br />

<strong>om</strong>fatte andre <strong>til</strong>bud end de <strong>til</strong>bud, s<strong>om</strong> er<br />

nævnt i stk. 1.<br />

458. Pr. 1. januar 2007 skal alle k<strong>om</strong>munale,<br />

regionale <strong>og</strong> private anbringelsessteder i servicelovens<br />

§ 67, stk. 1-3 lægges ind i Tilbudsportalen,<br />

der er internetbaseret, jf. servicelovens § 14.<br />

K<strong>om</strong>munerne må kun anvende anbringelsessteder,<br />

s<strong>om</strong> er beskrevet i Tilbudsportalen.<br />

Formålet med Tilbudsportalen er at skabe et<br />

overblik <strong>og</strong> et sammenligningsgrundlag mellem<br />

<strong>til</strong>buddene inden for det sociale <strong>om</strong>råde, så det i<br />

højere grad bliver muligt for k<strong>om</strong>munen at vælge<br />

det bedst mulige <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> det enkelte barn eller<br />

den <strong>unge</strong>, der skal anbringes uden for hjemmet.<br />

For forældrene, barnet eller den <strong>unge</strong> bliver<br />

det lettere at finde oplysninger <strong>om</strong> <strong>til</strong>buddene, så<br />

det både er muligt at vurdere <strong>om</strong> det anbringelsessted,<br />

s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen har foreslået, er et egnet<br />

<strong>til</strong>bud eller vælge et <strong>til</strong>bud ud, s<strong>om</strong> borgeren kan<br />

opfordre k<strong>om</strong>munen <strong>til</strong> at vælge s<strong>om</strong> konkret anbringelsessted.<br />

I følge Socialministeriets bekendtgørelse<br />

nr. 780 af 6. juli 2006 <strong>om</strong> Tilbudsportalen<br />

§ 7 skal den indeholde oplysninger<br />

<strong>om</strong> følgende:<br />

– de organisatoriske forhold,<br />

– antal pladser i <strong>til</strong>buddet,<br />

– ydelser, behandlingsmetoder <strong>og</strong> værdigrundlag,<br />

– takster,<br />

– personaleforhold,<br />

– fysiske forhold,<br />

– sammensætningen af bruger eller pårørenderåd,<br />

– brugerbetaling,<br />

– samarbejdsrelationer, herunder <strong>til</strong> andre sektorer,<br />

– evalueringer af <strong>til</strong>buddet<br />

180<br />

– <strong>særlig</strong> specialrådgivningsenhed, der er <strong>til</strong>knyttet<br />

<strong>til</strong>buddet, <strong>og</strong> <strong>om</strong> der er indgået aftale med<br />

VISO <strong>om</strong> anvendelsen af specialrådgivningen<br />

Ovennævnte krav <strong>om</strong> oplysninger gælder efter<br />

§ 9 i bekendtgørelsen <strong>om</strong> Tilbudsportalen ikke<br />

for plejefamilier, egne værelser, kollegier <strong>og</strong><br />

kollegielignende opholdssteder. K<strong>om</strong>munen<br />

skal alene indberette oplysninger <strong>om</strong> antallet af<br />

godkendte plejefamilier <strong>og</strong> antallet af pladser i<br />

plejefamilier i k<strong>om</strong>munen, samt hvilke målgrupper<br />

af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, s<strong>om</strong> plejefamilierne er egnede<br />

<strong>til</strong> at modtage. I forhold <strong>til</strong> egne værelser,<br />

kollegier <strong>og</strong> kollegielignende opholdssteder skal<br />

adressen <strong>og</strong> kontaktpersonen i den godkendende<br />

k<strong>om</strong>mune fremgå. Derudover skal det fremgå,<br />

hvornår stedet er godkendt eller hvornår der er<br />

indgået driftsoverensk<strong>om</strong>st med <strong>til</strong>buddet. Forskellene<br />

i oplysningskrav skyldes, at der er forskel<br />

på anbringelsesstedernes karakter <strong>og</strong> dermed,<br />

hvad man kan forvente <strong>og</strong> forlange af et <strong>til</strong>bud,<br />

at det kan give oplysninger <strong>om</strong>.<br />

Der er knyttet et servicelovens § 14-<strong>til</strong>syn <strong>til</strong><br />

Tilbudsportalen, der kan foretage <strong>til</strong>synsbesøg i<br />

de registrerede <strong>til</strong>bud for at sikre, at de forhold,<br />

s<strong>om</strong> er beskrevet i portalen, er i overensstemmelse<br />

med de faktiske forhold. servicelovens § 14<strong>til</strong>synet<br />

skal udarbejde en <strong>til</strong>synsrapport efter<br />

hvert <strong>til</strong>synsbesøg, s<strong>om</strong> skal lægges på Tilbudsportalen<br />

i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> det enkelte <strong>til</strong>bud.<br />

Hvis der bliver udstedt påbud, skal det ligeledes<br />

fremgå af Tilbudsportalen. Påbuddet bliver fjernet,<br />

når der igen er overensstemmelse mellem de<br />

offentliggjorte oplysninger <strong>og</strong> de faktiske forhold.<br />

Det er k<strong>om</strong>munalbestyrelsens ansvar at<br />

sikre, at der <strong>til</strong> enhver tid er overensstemmelse<br />

mellem oplysningerne <strong>og</strong> de faktiske forhold,<br />

uanset <strong>om</strong> det er et privat eller et offentligt <strong>til</strong>bud.<br />

459. K<strong>om</strong>munens afgørelse <strong>om</strong> valg af anbringelsessted<br />

skal træffes i overensstemmelse med<br />

handleplanen, hvilket indebærer, at der ud fra det<br />

beskrevne formål <strong>og</strong> de konkrete mål med anbringelsen<br />

skal vælges et anbringelsessted, der<br />

kan bidrage <strong>til</strong>, at disse mål opnås. Formålet med<br />

anbringelsen <strong>og</strong> de konkrete mål for anbringelsen<br />

skal således være styrende for valget af anbringelsessted.<br />

Derfor er det centralt, at barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

forhold er grundigt undersøgt med en undersøgelse<br />

efter servicelovens § 50, <strong>og</strong> at målene <strong>og</strong><br />

delmålene med anbringelsen er klart beskrevet i

handleplanen. Når det indledende arbejde er<br />

gjort grundigt, har k<strong>om</strong>munen et godt udgangspunkt<br />

for at identificere egnede anbringelsessteder<br />

på Tilbudsportalen, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen har mulighed<br />

for at indgå i en dial<strong>og</strong> med. På den måde<br />

sikres det, at k<strong>om</strong>munen <strong>og</strong> anbringelsesstedet,<br />

der har et medansvar for at sikre, at det modtager<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, s<strong>om</strong> det er egnet <strong>til</strong> at hjælpe, fra<br />

starten får valgt det rigtige anbringelsessted. Det<br />

er vigtigt for kontinuiteten i barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

liv, at der fra starten vælges det rigtige anbringelsessted,<br />

således at barnet eller den <strong>unge</strong> i<br />

videst muligt <strong>om</strong>fang kan undgå de brud <strong>og</strong> belastninger,<br />

s<strong>om</strong> ændringer af anbringelsesstedet<br />

altid vil indebære. Hvis barnet eller den <strong>unge</strong> tidligere<br />

har været i aflastning i en plejefamilie eller<br />

på et opholdssted, kan det være relevant at overveje<br />

<strong>om</strong> det pågældende sted, kan anvendes s<strong>om</strong><br />

anbringelsessted, således at der skabes kontinuitet<br />

i opvæksten.<br />

K<strong>om</strong>munen skal således vælge anbringelsessted<br />

ud fra en konkret vurdering af stedets egnethed<br />

<strong>til</strong> at imødek<strong>om</strong>me barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>.<br />

Uanset at en plejefamilie eller et opholdssted<br />

altid skal være godkendt s<strong>om</strong> generelt egnet, er<br />

det meget vigtigt, at den anbringende k<strong>om</strong>mune<br />

foretager supplerende undersøgelser med henblik<br />

på, <strong>om</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> vil være velplaceret<br />

i netop dette anbringelsessted. De supplerende<br />

undersøgelser tager udgangspunkt i den<br />

generelle godkendelse af anbringelsesstedet.<br />

Undersøgelserne vil herefter først <strong>og</strong> fremmest<br />

gå ud på en vurdering af, <strong>om</strong> de personlige ressourcer<br />

i anbringelsesstedet <strong>og</strong> <strong>til</strong>budene i <strong>til</strong>knytning<br />

<strong>til</strong> anbringelsesstedet svarer <strong>til</strong> barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s behov <strong>og</strong> målene med anbringelsen.<br />

Det vil ofte være relevant, at barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> <strong>og</strong> forældrene besøger stedet, inden der<br />

træffes afgørelse <strong>om</strong> valg af anbringelsessted.<br />

Jf. bestemmelsen i servicelovens § 140 <strong>om</strong><br />

handleplaner, kan målene med anbringelsen<br />

dække et bredt spektrum af forhold. K<strong>om</strong>munen<br />

skal derfor anlægge en bred vurdering af anbringelsesstedets<br />

egnethed. Det betyder, at ikke blot<br />

anbringelsesstedets egne <strong>til</strong>bud skal vurderes,<br />

men at der <strong>og</strong>så skal lægges vægt på f.eks. barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s mulighed for at bevare kontakten<br />

<strong>til</strong> familie, venner, fritidsaktiviteter m.v.,<br />

<strong>og</strong> på hvorvidt det pågældende lokalsamfund har<br />

de <strong>til</strong>bud, f.eks. pasnings-, uddannelses-, eller arbejds<strong>til</strong>bud,<br />

det pågældende barn eller den på-<br />

181<br />

gældende <strong>unge</strong> har behov for, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> er fastlagt<br />

i handleplanen, jf. servicelovens § 140. Desuden<br />

er det hensigtsmæssigt i forhold <strong>til</strong> at sikre et<br />

godt forløb, at barnets eller den <strong>unge</strong>s ønsker søges<br />

<strong>til</strong>godeset, hvis ønskerne er i overensstemmelse<br />

med formålene med anbringelsen.<br />

Hvis et barn eller en ung har været hjemgivet i<br />

en periode, <strong>og</strong> det senere bliver nødvendigt med<br />

en genanbringelse, bør k<strong>om</strong>munen overveje, <strong>om</strong><br />

det er hensigtsmæssigt <strong>og</strong> muligt for barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> at vende <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> det anbringelsessted,<br />

hvor det tidligere har været anbragt.<br />

Desuden er det oplagt, at k<strong>om</strong>munen i forbindelse<br />

med valget af det konkrete anbringelsessted,<br />

lægger vægt på tidligere erfaringer med<br />

brug af netop dette anbringelsessted. K<strong>om</strong>munen<br />

kan f.eks. selv foretage en systematisk opsamling<br />

af erfaringerne med forskellige anbringelsessteder<br />

eller kontakte andre k<strong>om</strong>muner, der<br />

tidligere har gjort brug af det pågældende sted.<br />

Dette skal ske under hensyntagen <strong>til</strong> de generelle<br />

regler <strong>om</strong> videregivelse <strong>og</strong> indhentelse af oplysninger.<br />

Ved valg af anbringelsessted <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong><br />

fra etniske minoriteter må k<strong>om</strong>munen tage <strong>til</strong>børligt<br />

hensyn <strong>til</strong> de <strong>særlig</strong>e forhold, s<strong>om</strong> barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s etniske, religiøse, kulturelle <strong>og</strong><br />

spr<strong>og</strong>lige baggrund giver anledning <strong>til</strong>. Der må<br />

<strong>særlig</strong>t lægges vægt på hensynet <strong>til</strong>, at der skabes<br />

sammenhæng i barnets eller den <strong>unge</strong>s opvækst.<br />

UFC Børn <strong>og</strong> Unges b<strong>og</strong> »Fra Udfordring <strong>til</strong> Udvikling«<br />

fra 2005, <strong>om</strong> anbringelser af <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong> med anden etnisk baggrund end dansk, redegør<br />

for, at det ofte ikke er nødvendigt med<br />

<strong>særlig</strong>e arbejdsmetoder <strong>og</strong> -redskaber over for<br />

disse <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>. Det handler i højere grad <strong>om</strong><br />

at have forståelse for de vilkår, der kan gøre det<br />

sværere for forældre <strong>og</strong> <strong>børn</strong> at håndtere en anbringelse:<br />

Det kan f.eks. være spr<strong>og</strong>problemer,<br />

andre samfundsforståelser, eller forhold s<strong>om</strong> at<br />

anbringelsesstedet mangler personale med samme<br />

etniske baggrund eller personale med forståelse<br />

for familiens etniske baggrund.<br />

Akutte sager, der ikke kan afvente udarbejdelsen<br />

af en handleplan<br />

460. Selv<strong>om</strong> det er nødvendigt at gennemføre<br />

en anbringelse akut, <strong>og</strong> det således ikke er forsvarligt<br />

at afvente udarbejdelsen af en handleplan<br />

efter servicelovens § 140, skal valget af anbringelsessted<br />

træffes på baggrund af den foreliggende<br />

viden, <strong>og</strong> den kortfattede beskrivelse af

formålet med anbringelsen, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen under<br />

alle <strong>om</strong>stændigheder har pligt <strong>til</strong> at udfærdige.<br />

K<strong>om</strong>munen skal snarest muligt udarbejde en<br />

handleplan derefter, se her<strong>om</strong> i pkt. 274.<br />

461. Efter servicelovens § 2 er det en forudsætning<br />

for ydelse af hjælp, at modtageren opholder<br />

sig lovligt her i landet.<br />

Der er derfor ikke hjemmel i serviceloven <strong>til</strong> at<br />

finansiere <strong>børn</strong>s <strong>og</strong> <strong>unge</strong>s ophold i udlandet.<br />

Dette gælder, uanset <strong>om</strong> anbringelsen formelt<br />

sker på et her i landet beliggende anbringelsessted,<br />

der driver afdelinger eller andre projekter i<br />

udlandet. Der er heller ikke hjemmel <strong>til</strong> at dispensere<br />

herfra.<br />

I denne forbindelse ses der d<strong>og</strong> bort fra almindelige<br />

ferieophold eller lejrskoler, der indgår i<br />

opholdet på et anbringelsessted, der ligger i Danmark.<br />

Der kan d<strong>og</strong> ydes <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> ophold på et<br />

dansk skib, der sejler i dansk eller udenlandsk<br />

farvand under forudsætning af, at skibsprojektet<br />

<strong>og</strong> fartplanen er godkendt af Søfartsstyrelsen, jf.<br />

de foregående punkter <strong>om</strong> skibsprojekter. Opholdet<br />

på skibet anses i dette <strong>til</strong>fælde for ophold<br />

på dansk territorium.<br />

Der er d<strong>og</strong> mulighed for at anbringe <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong> i Grønland eller på Færøerne, liges<strong>om</strong> de<br />

grønlandske <strong>og</strong> færøske myndigheder kan anbringe<br />

et barn eller en ung her i landet. Det følger<br />

af bekendtgørelse <strong>om</strong> visitation, betaling <strong>og</strong> refusion<br />

samt besøgsrejser m.v. for personer fra<br />

Grønland <strong>og</strong> Danmark, s<strong>om</strong> skal opholde sig i<br />

Danmark eller Grønland i <strong>til</strong>bud i boformer samt<br />

bekendtgørelse der beskriver de <strong>til</strong>svarende regler<br />

for aftaler med Færøerne.<br />

Anbringelsen skal ske på initiativ fra de sociale<br />

myndigheder i det land, hvor barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> aktuelt bor. Anbringelsen etableres på baggrund<br />

af en aftale mellem myndighederne i de<br />

pågældende lande. De sociale myndigheder i det<br />

land, hvor barnet eller den <strong>unge</strong> skal anbringes<br />

udarbejder et forslag <strong>til</strong> en handleplan for opholdet,<br />

der skal angive formålet, den forventede varighed<br />

samt vilkårene for <strong>til</strong>synet. Derudover<br />

skal den anbringende k<strong>om</strong>mune udarbejde en<br />

handleplan i samarbejde med den k<strong>om</strong>mune i anbringelseslandet,<br />

hvor barnet eller den <strong>unge</strong> får<br />

ophold. Den anbringende k<strong>om</strong>mune skal mindst<br />

hver halve år sende en redegørelse <strong>til</strong> for anbringelsen<br />

<strong>til</strong> myndighederne i anbringelseslandet,<br />

der skal anvendes ved revisionen af handlingsplanen.<br />

Den anbringende k<strong>om</strong>mune skal dække<br />

182<br />

udgifterne <strong>til</strong> samvær med barnet eller den <strong>unge</strong>.<br />

Det er den anbringende k<strong>om</strong>mune, der skal afholde<br />

udgifterne <strong>til</strong> anbringelsen.<br />

Eksempel<br />

Peter er født i Danmark, hvor han har boet<br />

sammen med sin færøske mor. Da moderen ikke<br />

længere er i stand <strong>til</strong> at tage sig af ham pga. psykisk<br />

sygd<strong>om</strong>, beslutter den danske k<strong>om</strong>mune sig<br />

for at tage kontakt <strong>til</strong> en k<strong>om</strong>mune på Færøerne<br />

med henblik på en anbringelse på Færøerne,<br />

hvor hans far <strong>og</strong> øvrige familie bor. Den færøske<br />

k<strong>om</strong>mune accepterer, at Peter anbringes på Færøerne.<br />

Begge k<strong>om</strong>muner udarbejder en handleplan<br />

for indsatsen, der i det hele finansieres af de<br />

danske myndigheder. Den danske k<strong>om</strong>mune<br />

dækker rejseudgifterne <strong>til</strong>, at Peter sammen med<br />

en pædag<strong>og</strong> kan besøge moderen i Danmark<br />

n<strong>og</strong>le gange <strong>om</strong> året.<br />

Inddragelse af forældrene <strong>og</strong> barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> i valget af anbringelsessted<br />

462. Forældrenes <strong>og</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

accept af det konkrete anbringelsessted har stor<br />

betydning for, at indsatsen kan blive <strong>til</strong> barnets<br />

bedste. Forskningen har således vist, at konflikter<br />

mellem forældrene <strong>og</strong> anbringelsesstedet påvirker<br />

barnet meget negativt. Derfor bør der lægges<br />

vægt på at inddrage både forældrene <strong>og</strong> barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> i valget af anbringelsessted.<br />

Det vil f.eks. oftest være konstruktivt, at forældrene<br />

<strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> besøger anbringelsesstedet,<br />

før der træffes afgørelse <strong>om</strong> valg af<br />

anbringelsessted. Det er under alle <strong>om</strong>stændigheder<br />

et krav, at barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>til</strong>bydes en<br />

samtale, før der træffes afgørelse <strong>om</strong> valg af anbringelsessted,<br />

således at barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

holdning <strong>og</strong> ønsker så vidt muligt k<strong>om</strong>mer <strong>til</strong> at<br />

indgå s<strong>om</strong> grundlag for valget af anbringelsesstedet,<br />

se pkt. 248 <strong>om</strong> høring af barnet eller den<br />

<strong>unge</strong>.<br />

Der er ikke krav <strong>om</strong>, at forældremyndighedsindehaveren<br />

eller barnet eller den <strong>unge</strong> samtykker<br />

<strong>til</strong> k<strong>om</strong>munens valg af anbringelsessted, men<br />

det er hensigtsmæssigt, at der så vidt muligt søges<br />

<strong>til</strong>vejebragt en fælles forståelse for valget eller<br />

et egentligt samtykke, da det kan gøre det efterfølgende<br />

samarbejde mellem forældrene <strong>og</strong><br />

anbringelsesstedet lettere. Til gengæld har både<br />

forældremyndighedsindehaveren <strong>og</strong> <strong>børn</strong>, der er<br />

fyldt 12 år, adgang <strong>til</strong> at klage over k<strong>om</strong>munens<br />

afgørelse <strong>om</strong> valg af det konkrete anbringelses-

sted. Dvs. at der f.eks. kan klages over, at k<strong>om</strong>munen<br />

vælger et bestemt opholdssted frem for et<br />

andet. En klage over k<strong>om</strong>munens valg af anbringelsessted<br />

har s<strong>om</strong> hovedregel opsættende virkning.<br />

Se i øvrigt pkt. 579 <strong>om</strong> reglerne i forbindelse<br />

med klage over valget af anbringelsessted.<br />

S<strong>til</strong>lingtagen <strong>til</strong> skolegang i forbindelse med<br />

valg af anbringelsessted, servicelovens § 69,<br />

stk. 1<br />

463. servicelovens § 69, stk. 1, betyder, at der<br />

skal tages s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s skolegang<br />

i forbindelse med valg af anbringelsessted.<br />

Det betyder, at der s<strong>om</strong> udgangspunkt skal<br />

være taget s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> det konkrete skole<strong>til</strong>bud,<br />

inden anbringelsen iværksættes. Derfor bør valget<br />

af anbringelsessted finde sted på grundlag af<br />

en tværfaglig vurdering, hvor <strong>og</strong>så pædag<strong>og</strong>isk<br />

psykol<strong>og</strong>isk rådgivning (PPR) inddrages.<br />

Skolegangen er meget vigtig for anbragte <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong>. Både socialt set i forhold <strong>til</strong> barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s hverdag <strong>og</strong> muligheder for venskaber.<br />

Men <strong>og</strong>så i forhold <strong>til</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

videre muligheder for uddannelse <strong>og</strong> beskæftigelse.<br />

Derfor er det vigtigt, at der fra starten<br />

bliver taget hånd <strong>om</strong> denne problems<strong>til</strong>ling.<br />

Kravet <strong>om</strong> s<strong>til</strong>lingtagen <strong>til</strong> skolegang allerede i<br />

forbindelse med valget af anbringelsessted skal<br />

således sikre, at det s<strong>om</strong> hovedregel er besluttet,<br />

hvor barnet eller den <strong>unge</strong> skal gå i skole, før en<br />

anbringelse gennemføres.<br />

Baggrunden for denne bestemmelse er for det<br />

første, at barnets eller den <strong>unge</strong>s behov i forhold<br />

<strong>til</strong> skole<strong>til</strong>bud kan have stor betydning for, hvilket<br />

anbringelsessted der vælges. F.eks. kan det<br />

spille en rolle for valget af anbringelsessted, at<br />

der findes en folkeskole tæt på en plejefamilie,<br />

hvor det vurderes, at barnet vil kunne få et konstruktivt<br />

skoleforløb både fagligt <strong>og</strong> socialt eller,<br />

at der er en specialskole, s<strong>om</strong> er egnet <strong>til</strong> at varetage<br />

barnets eller den <strong>unge</strong>s <strong>særlig</strong>e behov. Ved<br />

valget af anbringelsessted skal k<strong>om</strong>munen således<br />

sikre sig, at barnet eller den <strong>unge</strong> kan få dækket<br />

behovet for undervisning, helst på en lokal<br />

folkeskole eller, hvis det er nødvendigt, på opholdsstedets<br />

interne skole eller i et andet specialundervisnings<strong>til</strong>bud.<br />

Baggrunden for bestemmelsen<br />

er derudover et ønske <strong>om</strong> at undgå, at<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> i forbindelse med en anbringelse<br />

oplever en periode uden skolegang,<br />

alene fordi spørgsmålet <strong>om</strong> skolegang ikke er afklaret.<br />

183<br />

Hvis det overhovedet er muligt, er det vigtigt,<br />

at <strong>børn</strong> i den undervisningspligtige alder, søger<br />

de lokale skoler, blandt andet med det formål at<br />

det sikres, at de bliver en del af lokalsamfundet.<br />

Det er vigtigt, at der etableres en god kontakt<br />

mellem anbringelsesstedet <strong>og</strong> skolen, så det sikres,<br />

at barnet bliver en integreret del af klassen<br />

fra starten af undervisningsforløbet. Det indebærer<br />

en god forberedelse af skolestarten. Udviklings-<br />

<strong>og</strong> Formidlingscentret for Socialt Arbejde<br />

med Børn <strong>og</strong> Unge (UFC Børn <strong>og</strong> Unge) har lavet<br />

en undersøgelse af, hvorvidt anbragte <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong> formår at blive en integreret del af undervisnings-<br />

eller pasnings<strong>til</strong>buddet. Undersøgelsen<br />

viser, at det er svært for disse <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong> at blive integreret, <strong>og</strong> det er derfor vigtigt,<br />

at der etableres et godt samarbejde inden skolestart.<br />

Se »Normalsystemets rummeliggørelse <strong>og</strong><br />

anbringelser« fra 2005.<br />

I de <strong>til</strong>fælde, hvor et barn eller en ung på grund<br />

af alvorlige skoleproblemer anbringes i en institution<br />

eller et opholdssted med egen skole, må<br />

det <strong>til</strong>stræbes, at barnet eller den <strong>unge</strong> så snart<br />

s<strong>om</strong> muligt flyttes <strong>til</strong> den lokale folkeskole. Undervisningen<br />

i døgninstitutionen eller på opholdsstedet<br />

må i samarbejde med den lokale skole<br />

<strong>til</strong>rettelægges på en sådan måde, at dette formål<br />

fremmes.<br />

Hvis det skønnes nødvendigt at undervise et<br />

anbragt barn på anbringelsesstedet, skal barnet<br />

have en undervisning, der står mål med undervisningen<br />

i folkeskolen, herunder afgangseksamen,<br />

men den skal <strong>til</strong>rettelægges, så den svarer<br />

<strong>til</strong> hver enkelt elevs <strong>særlig</strong>e behov, <strong>og</strong> således at<br />

der arbejdes for, at barnet k<strong>om</strong>mer i den lokale<br />

folkeskole. Der skal f.eks. tages hensyn <strong>til</strong>, at<br />

barnet har koncentrationsproblemer, der gør det<br />

nødvendigt med meget afvekslende undervisning.<br />

Der henvises <strong>til</strong> bestemmelserne i folkeskolelovens<br />

§ 22, stk. 5 <strong>og</strong> 6, <strong>og</strong> <strong>til</strong> Undervisningsministeriets<br />

vejledning nr. 83 af 10. juni<br />

1999 <strong>om</strong> indgåelse af overensk<strong>om</strong>st <strong>om</strong> undervisning<br />

mellem k<strong>om</strong>muner eller amtsk<strong>om</strong>muner<br />

<strong>og</strong> dagbehandlings<strong>til</strong>bud eller anbringelsessteder.<br />

Det er skoleforvaltningen i den stedlige<br />

k<strong>om</strong>mune, der skal føre <strong>til</strong>syn med undervisningen<br />

på stedet.<br />

S<strong>til</strong>lingtagen <strong>til</strong> spørgsmål <strong>om</strong> skolegang må<br />

d<strong>og</strong> ikke medføre, at en anbringelse forsinkes.<br />

Det betyder, at k<strong>om</strong>munen <strong>om</strong> nødvendigt må<br />

træffe afgørelse <strong>om</strong> valg af anbringelsessted,<br />

selv <strong>om</strong> skolemyndighederne ikke har taget s<strong>til</strong>-

ling <strong>til</strong>, hvilket skole<strong>til</strong>bud barnet eller den <strong>unge</strong><br />

skal have under anbringelsen. Det kan f.eks.<br />

være nødvendigt i situationer, hvor anbringelsen<br />

skal ske akut, eller hvor skolemyndighederne har<br />

brug for tid <strong>til</strong> udredning <strong>og</strong> vurdering, før valg<br />

af skole<strong>til</strong>bud kan træffes. I alle <strong>til</strong>fælde skal <strong>til</strong>rettelæggelsen<br />

af barnets eller den <strong>unge</strong>s skolegang<br />

d<strong>og</strong> påbegyndes samtidig med valget af anbringelsessted.<br />

Hvilken k<strong>om</strong>mune træffer afgørelse <strong>om</strong><br />

skole<strong>til</strong>buddet, <strong>og</strong> hvilken k<strong>om</strong>mune betaler for<br />

skole<strong>til</strong>buddet<br />

464. Selve afgørelsen <strong>om</strong>, hvilket skole<strong>til</strong>bud<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> skal have, træffes af skolemyndigheden<br />

i den k<strong>om</strong>mune, hvor anbringelsesstedet<br />

er beliggende. Derfor bør der fra starten<br />

etableres et samarbejde mellem den anbringende<br />

k<strong>om</strong>mune <strong>og</strong> skolemyndigheden i den<br />

k<strong>om</strong>mune, hvor anbringelsesstedet er beliggende.<br />

Når et barn eller en ung er anbragt, har den<br />

stedlige k<strong>om</strong>mune i henhold <strong>til</strong> folkeskoleloven<br />

forpligtigelse <strong>til</strong> at <strong>til</strong>byde barnet eller den <strong>unge</strong><br />

den relevante undervisning. Det betyder, at skolemyndigheden<br />

i den k<strong>om</strong>mune, hvor anbringelsesstedet<br />

er beliggende, har en forpligtigelse <strong>til</strong><br />

at <strong>til</strong>byde barnet eller den <strong>unge</strong> den relevante undervisning<br />

– herunder beslutte <strong>om</strong> barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> kan undervises i den almindelige folkeskole<br />

eller skal modtage specialundervisning.<br />

Ifølge folkeskoleloven har k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

således det overordnede ansvar for k<strong>om</strong>munens<br />

skolevæsen, <strong>og</strong> k<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal<br />

påse, at alle undervisningspligtige <strong>børn</strong> i k<strong>om</strong>munen<br />

indskrives i folkeskolen eller får en undervisning,<br />

der står mål med, hvad der almindeligvis<br />

kræves i folkeskolen.<br />

Skolemyndigheden i den stedlige k<strong>om</strong>mune<br />

har således ansvaret for undervisningen af det<br />

anbragte barn. Skolemyndigheden i den stedlige<br />

k<strong>om</strong>mune har ligeledes pligt <strong>til</strong> at føre <strong>til</strong>syn med<br />

det undervisnings<strong>til</strong>bud, s<strong>om</strong> barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> modtager. Se i øvrigt Undervisningsministeriets<br />

»Manual <strong>til</strong> <strong>til</strong>syn med undervisning i<br />

dagbehandlings<strong>til</strong>bud samt på opholdssteder <strong>og</strong><br />

døgninstitutioner« fra 2003, der <strong>og</strong>så <strong>om</strong>handler<br />

retningslinjer i forbindelse med visitationen <strong>til</strong><br />

skole<strong>til</strong>bud.<br />

Udgangspunktet er, at det er den k<strong>om</strong>mune,<br />

hvor barnet er <strong>til</strong>meldt folkeregistret, der skal<br />

dække udgifterne <strong>til</strong> skolegangen. Hvis folkere-<br />

184<br />

gisterk<strong>om</strong>munen beder den anbringende k<strong>om</strong>munen<br />

<strong>om</strong> at dække udgifterne <strong>til</strong> skolegangen,<br />

er den anbringende k<strong>om</strong>mune forpligtet <strong>til</strong> at<br />

dække udgifterne. Det gælder selv <strong>om</strong> det er den<br />

stedlige k<strong>om</strong>mune, s<strong>om</strong> beslutter, hvilket undervisnings<strong>til</strong>bud<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> skal have.<br />

Den anbringende k<strong>om</strong>mune har således pligt <strong>til</strong><br />

at refundere de udgifter, s<strong>om</strong> den stedlige k<strong>om</strong>mune<br />

(skolek<strong>om</strong>munen) har i forbindelse med<br />

undervisningen af barnet eller den <strong>unge</strong>. Dette<br />

gælder <strong>og</strong>så udgifter <strong>til</strong> f.eks. <strong>støtte</strong>pædag<strong>og</strong> i<br />

undervisningen. Se i øvrigt Undervisningsministeriets<br />

bekendtgørelse <strong>om</strong> hvilken k<strong>om</strong>mune<br />

udgifterne <strong>til</strong> folkeskolens undervisning m.v. endeligt<br />

påhviler.<br />

Fritidsliv <strong>og</strong> kontakt med det <strong>om</strong>givende<br />

samfund<br />

465. Der bør <strong>til</strong>stræbes en så nær kontakt mellem<br />

<strong>børn</strong>ene eller de <strong>unge</strong> <strong>og</strong> det <strong>om</strong>givende<br />

samfund, s<strong>om</strong> det findes muligt <strong>og</strong> forsvarligt.<br />

Denne opmærks<strong>om</strong>hed følger <strong>og</strong>så af, at det skal<br />

fremgå af handleplanen efter servicelovens<br />

§ 140, hvilke mål <strong>og</strong> delmål man vil ops<strong>til</strong>le i relation<br />

<strong>til</strong> fritidsliv <strong>og</strong> venskaber. Anbringelsesstedet<br />

bør så vidt muligt etablere kontakt <strong>til</strong> de<br />

lokale klubber <strong>og</strong> fritids<strong>til</strong>bud m.v., da anbragte<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> ofte vil opleve fritids<strong>til</strong>budene s<strong>om</strong><br />

et fristed uden professionelle voksne, hvilket er<br />

vigtigt at <strong>til</strong>byde dem. Kontakten kan gå begge<br />

veje, således kan der skabes en naturlig kontakt<br />

<strong>til</strong> egnens <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> ved at give disse adgang<br />

<strong>til</strong> at benytte opholdsstedets eller institutionens<br />

sportsplads eller lignende.<br />

Dag<strong>til</strong>bud, SFO m.v.<br />

466. Liges<strong>om</strong> ved skole<strong>til</strong>bud bør det overvejes<br />

<strong>om</strong>, det er hensigtsmæssigt for barnet at k<strong>om</strong>me<br />

ud i et dag<strong>til</strong>bud eller i SFO, da det vil kunne<br />

styrke barnets integration blandt andre <strong>børn</strong>.<br />

K<strong>om</strong>munen afholder herudover endeligt udgifter<br />

<strong>til</strong> dag- <strong>og</strong> klub<strong>til</strong>bud efter servicelovens §§ 20<br />

<strong>og</strong> 33 samt <strong>til</strong> økon<strong>om</strong>iske <strong>til</strong>skud efter servicelovens<br />

§§ 37, 39 <strong>og</strong> 40. Reglen <strong>om</strong>, at k<strong>om</strong>munen<br />

fuldt ud afholder udgiften, vedrører både de<br />

<strong>til</strong>fælde, hvor selve foranstaltningen består i et af<br />

de nævnte dag<strong>til</strong>bud, <strong>og</strong> de <strong>til</strong>fælde, hvor et dag<strong>til</strong>bud<br />

efter servicelovens §§ 20 <strong>og</strong> 33 er en supplerende<br />

foranstaltning <strong>til</strong> et døgnophold for barnet<br />

eller den <strong>unge</strong>. Udgifter <strong>til</strong> <strong>støtte</strong>personer i<br />

dag<strong>til</strong>bud indgår s<strong>om</strong> en driftsudgift for dag<strong>til</strong>buddet.

467. Når et barn går i skolefritidsordning, er<br />

det udgangspunktet, at det er den k<strong>om</strong>mune,<br />

hvor barnet er <strong>til</strong>meldt folkeregistret, der er betalingsk<strong>om</strong>mune.<br />

Hvis barnet er anbragt uden for<br />

hjemmet, har folkeregisterk<strong>om</strong>munen mulighed<br />

for at bede den anbringende k<strong>om</strong>mune <strong>om</strong> at refundere<br />

udgiften <strong>til</strong> skolefritidsordningen, jf. bekendtgørelse<br />

<strong>om</strong> hvilken k<strong>om</strong>mune udgiften <strong>til</strong><br />

folkeskolens undervisning m.v. endeligt påhviler.<br />

K<strong>om</strong>munens aftaler med anbringelsesstedet<br />

468. Før barnet anbringes, træffer k<strong>om</strong>munen<br />

aftale med anbringelsesstedet <strong>om</strong> anbringelsens<br />

forventede varighed, <strong>og</strong> <strong>om</strong> de <strong>særlig</strong>e forhold<br />

vedrørende barnets eller den <strong>unge</strong>s pleje, behandling,<br />

uddannelse m.v., der er angivet i handleplanen.<br />

Det bør fremgå af aftalen, hvilken indsats<br />

der i det hele skal ydes af anbringelsesstedet.<br />

Det anbefales, at der indgås en skriftlig aftale<br />

her<strong>om</strong> med anbringelsesstedet.<br />

I forbindelse med indgåelse af aftalen skal det<br />

tydeliggøres, at der forudsættes et tæt samarbejde<br />

mellem k<strong>om</strong>munen, forældrene <strong>og</strong> anbringelsesstedet.<br />

Det er meget vigtigt for anbringelsesstedet, at<br />

det modtager alle de oplysninger vedrørende<br />

barnet eller den <strong>unge</strong>, s<strong>om</strong> har betydning for anbringelsesstedets<br />

opgave med hensyn <strong>til</strong> barnet<br />

eller den <strong>unge</strong>. Der kan i den forbindelse henvises<br />

<strong>til</strong>, at private, der efter aftale udfører opgaver<br />

efter serviceloven, er <strong>om</strong>fattet af forvaltningsloven<br />

<strong>og</strong> offentlighedsloven, når opgaven udføres.<br />

Der henvises <strong>til</strong> Socialministeriets vejledning nr.<br />

73 af 3. oktober 2006 <strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration<br />

på det sociale <strong>om</strong>råde.<br />

Den af k<strong>om</strong>munen udarbejdede handleplan er<br />

primært et arbejdsredskab for k<strong>om</strong>munen selv.<br />

Indeholder handleplanen alene oplysninger, s<strong>om</strong><br />

er af relevans for anbringelsesstedet, vil handleplanen<br />

kunne udleveres <strong>til</strong> anbringelsesstedet <strong>til</strong><br />

<strong>støtte</strong> for arbejdet med barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

problemer. Det væsentligste er imidlertid, at<br />

k<strong>om</strong>munen i sin aftale med anbringelsesstedet<br />

på baggrund af handleplanen klart definerer,<br />

hvilken indsats der skal ydes over for barnet eller<br />

den <strong>unge</strong>. Hvis forældremyndighedsindehaveren<br />

giver samtykke <strong>til</strong> det, kan både handleplan <strong>og</strong><br />

undersøgelse efter servicelovens § 50 udleveres<br />

<strong>til</strong> anbringelsesstedet, hvis de ikke indeholder<br />

personføls<strong>om</strong>me oplysninger <strong>om</strong> andre personer.<br />

185<br />

Inden anbringelsen aftales arten <strong>og</strong> <strong>om</strong>fanget<br />

af k<strong>om</strong>munens bistand, herunder den fornødne<br />

faglige <strong>støtte</strong> <strong>og</strong> supervision under opholdet,<br />

s<strong>om</strong> er afhængig af anbringelsesstedet ressourcer<br />

<strong>og</strong> faglige viden <strong>og</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

<strong>særlig</strong>e problems<strong>til</strong>linger.<br />

Endvidere aftales det nærmere, hvordan <strong>og</strong> i<br />

hvilket <strong>om</strong>fang anbringelsesstedet skal indgå i et<br />

samarbejde med k<strong>om</strong>munen <strong>om</strong> barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s samvær <strong>og</strong> kontakt med forældrene. I<br />

en række <strong>til</strong>fælde vil samværet foregå på anbringelsesstedet,<br />

men der kan være <strong>til</strong>fælde, hvor det<br />

er nødvendigt at flytte samværet væk fra stedet<br />

af hensyn <strong>til</strong> barnet eller den <strong>unge</strong>.<br />

Aftalen bør desuden indeholde bestemmelser<br />

<strong>om</strong> opsigelsesvarsel for begge parter samt <strong>om</strong><br />

betalingen for opholdet <strong>og</strong> eventuelt nærmere<br />

<strong>om</strong> hvad betalingen skal dække. Plejefamilien<br />

kan ikke få dækket merudgifter efter servicelovens<br />

§ 41, da der ikke er tale <strong>om</strong>, at barnet bliver<br />

forsørget i hjemmet, s<strong>om</strong> er betingelsen for<br />

hjælp efter denne bestemmelse. Hvis der er udgifter<br />

forbundet med behandlingen af et barn eller<br />

en ung med en funktionsnedsættelse, skal udgifterne<br />

her<strong>til</strong> dækkes s<strong>om</strong> led i selve anbringelsen.<br />

En kontrakt mellem en k<strong>om</strong>mune <strong>og</strong> en plejefamilie<br />

eller et opholdssted bør ikke indgå i selve<br />

<strong>børn</strong>esagen, da det alene angiver retsforholdet<br />

mellem plejefamilien <strong>og</strong> k<strong>om</strong>munen. Oplysninger<br />

<strong>om</strong> vederlag <strong>og</strong> supervision vil indgå i kontrakten,<br />

mens dækningen af øvrige ydelser <strong>til</strong><br />

plejebarnet skal fremgå af <strong>børn</strong>esagen. Forældrenes<br />

adgang <strong>til</strong> aktindsigt i kontrakten mellem<br />

k<strong>om</strong>munen <strong>og</strong> anbringelsesstedet kan alene ske<br />

med henvisning <strong>til</strong> offentlighedsloven.<br />

Underretning af stedlig k<strong>om</strong>mune<br />

469. Efter servicelovens § 69, stk. 1, skal k<strong>om</strong>munen<br />

altid underrette den stedlige k<strong>om</strong>mune<br />

forud for anbringelsen, hvis anbringelsesstedet<br />

ligger i en anden k<strong>om</strong>mune end den anbringende.<br />

På den måde sikres det, at den stedlige k<strong>om</strong>mune<br />

er bevidst <strong>om</strong> sit ansvar for at føre <strong>til</strong>syn<br />

med de generelle forhold på anbringelsesstedet,<br />

<strong>og</strong> at der tages hånd <strong>om</strong> skolegang, pasnings<strong>til</strong>bud<br />

<strong>og</strong> lignende. Desuden vil den stedlige k<strong>om</strong>mune<br />

skulle oplyse den anbringende k<strong>om</strong>mune<br />

<strong>om</strong> forhold, s<strong>om</strong> giver anledning <strong>til</strong> bekymring<br />

<strong>om</strong> forholdene på anbringelsesstedet.

Regulering af barnets forhold under<br />

anbringelsen, servicelovens § 69, stk. 2<br />

470. Efter servicelovens § 148 skal k<strong>om</strong>munen<br />

løbende føre <strong>til</strong>syn med barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> <strong>og</strong> sikre, at barnets eller den <strong>unge</strong>s behov<br />

<strong>til</strong>godeses under anbringelsen.<br />

Når et barn eller en ung bliver anbragt uden for<br />

hjemmet, bliver forældremyndigheden ikke frataget<br />

forældrene. Det betyder, at der er en række<br />

forhold, s<strong>om</strong> det s<strong>om</strong> udgangspunkt alene er forældrene,<br />

der kan tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>. I n<strong>og</strong>le <strong>til</strong>fælde<br />

vil barnet eller den <strong>unge</strong> selv kunne tage et<br />

spørgsmål op. Det beror på lovgivningen inden<br />

for det enkelte <strong>om</strong>råde, hvilke rettigheder barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> evt. selv har.<br />

Retten <strong>til</strong> at bestemme over en række meget<br />

personlige forhold vedrørende barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> vil fortsat under en anbringelse <strong>til</strong>k<strong>om</strong>me<br />

forældremyndighedsindehaveren. S<strong>om</strong> typiske<br />

eksempler på spørgsmål, s<strong>om</strong> det <strong>til</strong>k<strong>om</strong>mer forældrene<br />

at træffe bestemmelse <strong>om</strong>, kan nævnes<br />

spørgsmål <strong>om</strong> dåb (navngivning) <strong>og</strong> konfirmation.<br />

Selv<strong>om</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> er anbragt uden<br />

for hjemmet, <strong>og</strong> dermed hører under k<strong>om</strong>munens<br />

ansvar, er det vigtigt at holde opmærks<strong>om</strong>heden<br />

på, at der normalt fortsat er n<strong>og</strong>le forældre,<br />

der ønsker indflydelse på deres <strong>børn</strong>s liv.<br />

Mange forældre ønsker at samarbejde med k<strong>om</strong>munen,<br />

hvilket bør <strong>til</strong>skyndes ved så vidt muligt<br />

at give forældrene indflydelse på væsentlige beslutninger<br />

i barnets eller den <strong>unge</strong>s liv.<br />

Hvis der er tale <strong>om</strong> faktisk forvaltningsvirks<strong>om</strong>hed,<br />

s<strong>om</strong> f.eks. valg af en praktiserende læge,<br />

optagelse i pas, skole, indkøb af tøj <strong>og</strong> lignende<br />

skal der ikke træffes afgørelse efter denne<br />

bestemmelse. Normalt vil det være ting, s<strong>om</strong><br />

k<strong>om</strong>munen i samarbejde med anbringelsesstedet<br />

træffer afgørelse <strong>om</strong>, men det bør overvejes,<br />

hvilke af disse ting, s<strong>om</strong> forældremyndighedsindehaveren<br />

med fordel kan få indflydelse på, så<br />

vedk<strong>om</strong>mende stadig føler sig s<strong>om</strong> forælder.<br />

Anbringelsesstedet har mulighed for at handle<br />

inden for rammerne af k<strong>om</strong>munens beslutninger<br />

efter denne bestemmelse, men kan ikke beslutte,<br />

at et barn skal i behandling, vælge skole<strong>til</strong>bud <strong>og</strong><br />

lignende, da det alene er k<strong>om</strong>munen, der kan<br />

træffe beslutning efter servicelovens § 69, stk. 2.<br />

Forældrene bevarer forældremyndigheden under<br />

anbringelsen, men i praksis har k<strong>om</strong>munen<br />

en vidtgående adgang <strong>til</strong> at træffe beslutninger<br />

186<br />

<strong>om</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s forhold, når det er<br />

nødvendigt.<br />

Hvis forældremyndighedsindehaveren ikke<br />

ønsker samarbejdet, eller k<strong>om</strong>munen vurderer,<br />

at der i overensstemmelse med formålet med anbringelsen<br />

er behov for en afgørelse <strong>om</strong> barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s forhold, s<strong>om</strong> forældremyndighedsindehaveren<br />

ikke er enig i, kan k<strong>om</strong>munen<br />

træffe afgørelse efter servicelovens § 69, stk. 2.<br />

Der kan træffes afgørelse <strong>om</strong> barnets eller den<br />

<strong>unge</strong>s behandling, uddannelse, samvær med personer<br />

fra netværket, anbringelsessted m.v.<br />

Hvilke forhold, forældremyndighedsindehaveren<br />

selv kan beslutte, <strong>og</strong> hvilke forhold k<strong>om</strong>munen<br />

træffer afgørelse <strong>om</strong>, reguleres af, hvad<br />

der er nødvendigt af hensyn <strong>til</strong> formålet med anbringelsen.<br />

De afgørelser, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen kan<br />

træffe vedrørende barnets eller den <strong>unge</strong>s forhold<br />

under opholdet uden for hjemmet, skal angå<br />

forhold, s<strong>om</strong> det under hensyn <strong>til</strong> formålet med<br />

anbringelsen må anses for nødvendigt at træffe<br />

bestemmelse <strong>om</strong>. Afgørelser, der <strong>om</strong>handler<br />

større ting, bør indarbejdes i handleplanen.<br />

Så vidt det er muligt, skal forældrene inddrages<br />

i beslutninger vedrørende barnet eller den<br />

<strong>unge</strong>, så de får en oplevelse af, at de fortsat er<br />

forældre, da det kan styrke samarbejdet mellem<br />

k<strong>om</strong>munen, anbringelsesstedet <strong>og</strong> forældrene.<br />

De afgørelser, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen kan træffe, kan<br />

angå såvel forhold, s<strong>om</strong> udtrykkeligt er <strong>om</strong>handlet<br />

i handleplanen, s<strong>om</strong> forhold, der er nye eller<br />

u<strong>om</strong>talte. En række praktiske spørgsmål <strong>om</strong> barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s dagligdag kan ligeledes nødvendiggøre<br />

en egentlig afgørelse fra k<strong>om</strong>munens<br />

side, såfremt der opstår konflikter med forældrene<br />

<strong>om</strong> disse spørgsmål.<br />

Det følger af det vidtgående ansvar for barnet<br />

eller den <strong>unge</strong>, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen overtager ved<br />

anbringelsen, at k<strong>om</strong>munen <strong>om</strong> nødvendigt kan<br />

træffe afgørelse <strong>om</strong> undersøgelse <strong>og</strong> lægebehandling<br />

af barnet eller den <strong>unge</strong>, herunder <strong>om</strong><br />

indlæggelse <strong>til</strong> behandling på sygehus, såvel på<br />

s<strong>om</strong>atisk s<strong>om</strong> på psykiatrisk afdeling. K<strong>om</strong>munen<br />

har k<strong>om</strong>petence <strong>til</strong> at vælge en praktiserende<br />

læge <strong>til</strong> barnet eller den <strong>unge</strong>, men <strong>særlig</strong>e forhold<br />

vedrørende barnets eller den <strong>unge</strong>s pleje eller<br />

behandling bør fremgå af handleplanen.<br />

Sådanne beslutninger bør så vidt muligt træffes<br />

i forståelse med forældremyndighedsindehaveren,<br />

liges<strong>om</strong> forældremyndighedsindehaveren<br />

s<strong>om</strong> klart udgangspunkt bør informeres i forbindelse<br />

med besøg på skadestuen eller lignende.

K<strong>om</strong>munen kan <strong>og</strong>så i forbindelse med udarbejdelsen<br />

af <strong>og</strong> revision af handleplanen bestemme,<br />

at forældremyndighedsindehaveren i overensstemmelse<br />

med formålet med anbringelsen<br />

kan få indflydelse på nærmere afgrænsede forhold<br />

s<strong>om</strong> f.eks. skolevalg <strong>og</strong> fritidsaktiviteter <strong>og</strong><br />

evt. selv afholde udgifterne her<strong>til</strong>.<br />

Fremsætter forældremyndighedsindehaveren<br />

anmodning <strong>om</strong> at få barnet eller den <strong>unge</strong> undersøgt<br />

for egen regning hos en læge, psykol<strong>og</strong> eller<br />

anden sagkyndig, s<strong>om</strong> de selv vælger, træffer<br />

k<strong>om</strong>munen afgørelse <strong>om</strong>, hvorvidt anmodningen<br />

kan efterk<strong>om</strong>mes. En sådan anmodning bør s<strong>om</strong><br />

udgangspunktet efterk<strong>om</strong>mes, medmindre ganske<br />

tungtvejende modstående hensyn gør sig<br />

gældende. Disse hensyn må vurderes i forhold <strong>til</strong><br />

formålet med anbringelsen samt en eventuel risiko<br />

for, at den ønskede undersøgelse kan volde<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> skade.<br />

Forældremyndighedsindehaveren kan klage <strong>til</strong><br />

de sociale nævn over afgørelser efter denne bestemmelse.<br />

Ændring af anbringelsessted, servicelovens<br />

§ 69, stk. 3, 4 <strong>og</strong> 5<br />

471. En ændring af barnets eller den <strong>unge</strong>s anbringelsessted<br />

kan føles s<strong>om</strong> en meget indgribende<br />

afgørelse for forældrene <strong>og</strong> barnet eller<br />

den <strong>unge</strong>. Derfor kræver en ændring af anbringelsesstedet<br />

samtykke fra forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år, jf.<br />

servicelovens § 69, stk. 3, jf. d<strong>og</strong> pkt. 473. Det<br />

gælder uanset, <strong>om</strong> anbringelsen af barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> uden for hjemmet er iværksat med eller<br />

uden samtykke. Desuden skal der efter servicelovens<br />

§ 48 gennemføres en samtale med barnet<br />

eller den <strong>unge</strong>, før der træffes afgørelse <strong>om</strong> ændring<br />

af anbringelsesstedet, så det sikres, at barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> har haft mulighed for at give<br />

sine holdninger <strong>og</strong> ønsker <strong>til</strong> kende se pkt. 248.<br />

I de <strong>til</strong>fælde, hvor der ikke kan opnås samtykke,<br />

forudsætter en ændring af anbringelsesstedet<br />

s<strong>om</strong> hovedregel, at der træffes (fornyet) afgørelse<br />

i <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget <strong>om</strong>, at anbringelsesgrundlaget<br />

efter servicelovens § 58 er opfyldt.<br />

Forældremyndighedsindehaveren <strong>og</strong> den <strong>unge</strong><br />

over 15 år har ret <strong>til</strong> advokatbistand, hvis der<br />

ikke er givet samtykke <strong>til</strong> flytningen. Flytningen<br />

kan i disse <strong>til</strong>fælde ikke iværksættes, før <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalgets afgørelse foreligger. Hvis behovet<br />

for flytning er så akut, at det ikke kan afvente<br />

en behandling i <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget, vil en af-<br />

187<br />

gørelse kunne træffes s<strong>om</strong> en foreløbig afgørelse<br />

efter reglerne her<strong>om</strong>.<br />

Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget har i disse situationer<br />

alene <strong>til</strong> opgave at tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> anbringelsesgrundlaget,<br />

dvs. hvorvidt kriterierne i servicelovens<br />

§ 58 for anbringelse uden for hjemmet uden<br />

samtykke (fortsat) er <strong>til</strong> stede. Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget<br />

skal således ikke forholde sig <strong>til</strong> selve ændringen<br />

af anbringelsesstedet. Når <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>udvalget<br />

har truffet afgørelse, er det k<strong>om</strong>munen,<br />

der træffer afgørelse <strong>om</strong> valg af anbringelsessted,<br />

hvilket med fordel kan ske ved hjælp af Tilbudsportalen,<br />

se pkt. 458. Forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> <strong>børn</strong>, der er fyldt 12 år, kan klage<br />

over k<strong>om</strong>munens afgørelse <strong>om</strong> valg af anbringelsessted.<br />

En klage over k<strong>om</strong>munens valg af<br />

anbringelsessted har s<strong>om</strong> hovedregel opsættende<br />

virkning, se nærmere <strong>om</strong> klage over valg af anbringelsessted<br />

pkt. 577.<br />

Ændring af anbringelsessted ved frivillige<br />

anbringelser, servicelovens § 69, stk. 4<br />

472. Hvis anbringelsen af barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> er sket efter servicelovens § 52, stk. 3, nr.<br />

8, dvs. s<strong>om</strong> en frivillig anbringelse, <strong>og</strong> der ikke<br />

kan opnås samtykke <strong>til</strong> ændret anbringelsessted,<br />

følger det af servicelovens § 69, stk. 4, at anbringelsesstedet<br />

kun kan ændres, hvis <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>udvalget<br />

træffer afgørelse <strong>om</strong>, at anbringelsesgrundlaget<br />

efter servicelovens § 58 er opfyldt.<br />

Den frivillige anbringelse ændres således <strong>til</strong> en<br />

anbringelse uden samtykke. Når <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>udvalget<br />

har truffet afgørelse <strong>om</strong>, at der er<br />

grundlag for en anbringelse uden samtykke, skal<br />

k<strong>om</strong>munen træffe afgørelse <strong>om</strong>, hvilket nyt anbringelsessted,<br />

der vælges, jf. servicelovens<br />

§ 69, stk. 1.<br />

Ændring af anbringelsessted ved anbringelser<br />

uden samtykke, servicelovens § 69, stk. 5<br />

473. Hvis anbringelsen er sket uden samtykke<br />

efter servicelovens § 58 eller § 60, kræver en<br />

ændring af anbringelsesstedet, s<strong>om</strong> hovedregel<br />

ligeledes en afgørelse i <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget<br />

<strong>om</strong> at anbringelsesgrundlaget efter servicelovens<br />

§ 58 fortsat er opfyldt, hvis der ikke gives<br />

samtykke <strong>til</strong> ændringen. I den forbindelse fastsættes<br />

en ny genbehandlingsfrist efter servicelovens<br />

§ 62.<br />

Hvis forældremyndighedsindehaveren <strong>og</strong> den<br />

<strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år, giver samtykke <strong>til</strong>, at der<br />

ikke skal træffes en fornyet afgørelse efter servi-

celovens § 58, kan k<strong>om</strong>munen træffe afgørelse<br />

<strong>om</strong> ændring af anbringelsessted uden at forelægge<br />

sagen for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget <strong>til</strong> efterprøvelse<br />

af, <strong>om</strong> tvangskriterierne i servicelovens<br />

§ 58 fortsat er opfyldt. Hvis sagen ikke forelægges<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget, kan forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong> over 12 år fortsat<br />

klage over afgørelsen <strong>til</strong> de sociale nævn, jf.<br />

servicelovens § 167.<br />

Baggrunden for, at der ikke er et ubetinget<br />

krav <strong>om</strong> forelæggelse for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget,<br />

når anbringelsesgrundlaget er servicelovens<br />

§ 58, er, at <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget alene har <strong>til</strong><br />

opgave at tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> anbringelsesgrundlaget.<br />

Hvis forældremyndighedsindehaveren <strong>og</strong><br />

den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år, ikke ønsker en fornyet<br />

efterprøvelse af, <strong>om</strong> tvangsgrundlaget er<br />

opfyldt, men alene modsætter sig k<strong>om</strong>munens<br />

plan <strong>om</strong> at ændre anbringelsesstedet, kan de derfor<br />

give samtykke <strong>til</strong>, at der ikke træffes fornyet<br />

afgørelse i <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget efter servicelovens<br />

§ 58, før k<strong>om</strong>munen træffer afgørelse <strong>om</strong><br />

ændret anbringelsessted. Forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år, kan<br />

i n<strong>og</strong>le <strong>til</strong>fælde ønske at undgå en fornyet behandling<br />

i <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget, fordi de finder<br />

dette for belastende.<br />

Når <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget har truffet afgørelse<br />

<strong>om</strong>, at der fortsat er grundlag for en anbringelse<br />

uden samtykke efter servicelovens § 58, skal<br />

k<strong>om</strong>munen træffe afgørelse <strong>om</strong>, hvilket nyt anbringelsessted<br />

der skal vælges, jf. servicelovens<br />

§ 69, stk. 1.<br />

474. De <strong>særlig</strong>e regler i servicelovens § 69,<br />

stk. 3-5, finder kun anvendelse på de egentlige<br />

flyttesituationer, hvor ændringen af anbringelsesstedet<br />

er bestemt af det formål, der søges opnået<br />

ved anbringelsen. Bestemmelserne <strong>om</strong>fatter<br />

ikke de flytninger, der er nødvendige s<strong>om</strong> følge<br />

af udefrak<strong>om</strong>mende begivenheder, s<strong>om</strong> fx lukning<br />

af opholdsstedet eller plejefamiliens ophør<br />

s<strong>om</strong> plejefamilie. I de <strong>til</strong>fælde skal k<strong>om</strong>munen<br />

d<strong>og</strong> træffe afgørelse <strong>om</strong> valg af nyt anbringelsessted,<br />

jf. servicelovens § 69, stk. 1, hvilket giver<br />

forældrene <strong>og</strong> barnet, der er fyldt 12 år, klageadgang.<br />

Ferieophold, indlæggelse af barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> på sygehus el. lign. er ikke en ændring af<br />

anbringelsesstedet i bestemmelsens forstand,<br />

selv <strong>om</strong> der er tale <strong>om</strong> en fysisk flytning af barnet<br />

eller den <strong>unge</strong>. I de <strong>til</strong>fælde skal k<strong>om</strong>munen<br />

188<br />

ikke træffe afgørelse <strong>om</strong> valg af anbringelsessted<br />

efter servicelovens § 69, stk. 1. Barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> vil således stadig være anbragt det<br />

samme sted, selv <strong>om</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> en<br />

kortere periode opholder sig et andet sted, f.eks.<br />

på ferie.<br />

Uanset hvad der er baggrunden for flytningen,<br />

eller <strong>om</strong> der er tale <strong>om</strong> en ændring af anbringelsesstedet,<br />

der er <strong>om</strong>fattet af reglerne i servicelovens<br />

§ 69, stk. 3-5, er det centralt, at barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> forberedes godt på en flytning. For barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> vil en flytning normalt opfattes<br />

s<strong>om</strong> et nyt brud, <strong>og</strong> det vil kunne skade barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s mulighed for at skabe gode<br />

relationer siden hen, hvis flytningen ikke forberedes<br />

ordentligt. I forhold <strong>til</strong> det nye anbringelsessted<br />

gælder det liges<strong>om</strong> ved førstegangsanbringelser,<br />

at det ofte vil være hensigtsmæssigt,<br />

at barnet eller den <strong>unge</strong> får mulighed for at besøge<br />

anbringelsesstedet inden flytningen. Det er<br />

vigtigt, at barnet eller den <strong>unge</strong> får lejlighed <strong>til</strong> at<br />

forberede sig på situationen <strong>og</strong> tage ordentligt<br />

afsked med <strong>børn</strong> <strong>og</strong> voksne på det hidtidige anbringelsessted.<br />

Er der tale <strong>om</strong> et barn eller en<br />

ung, der har været anbragt gennem længere tid,<br />

er det relevant, at k<strong>om</strong>munen overvejer <strong>om</strong>, det<br />

vil være nyttigt, at barnet eller den <strong>unge</strong> opretholder<br />

kontakten <strong>til</strong> <strong>børn</strong> eller voksne på det tidligere<br />

anbringelsessted. Barnet eller den <strong>unge</strong><br />

kan således have fået så stærk <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> <strong>børn</strong><br />

eller voksne på anbringelsesstedet, at det kan<br />

være relevant, at k<strong>om</strong>munen træffer afgørelser<br />

efter servicelovens § 69, stk. 2, <strong>om</strong> samvær <strong>og</strong><br />

kontakt med disse <strong>børn</strong> eller voksne.<br />

Kapitel 19<br />

Samvær <strong>og</strong> kontakt med forældrene <strong>og</strong> andre fra<br />

netværket<br />

475. I dette kapitel beskrives reglerne for samvær<br />

<strong>og</strong> kontakt med forældrene <strong>og</strong> andre fra netværket<br />

under barnets eller den <strong>unge</strong>s anbringelse<br />

uden for hjemmet, herunder k<strong>om</strong>munens pligt <strong>til</strong><br />

at sikre, at forældrene får information <strong>om</strong> barnets<br />

hverdag samt <strong>om</strong> k<strong>om</strong>munens bidrag <strong>til</strong>, at der et<br />

godt samarbejde mellem forældre <strong>og</strong> anbringelsessted.<br />

Dernæst beskrives procedurerne i forbindelse<br />

med afbrydelse af kontakt m.v. I kapitlet<br />

beskrives <strong>og</strong>så reglerne for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets<br />

mulighed for at træffe afgørelse <strong>om</strong> kontrol<br />

med barnets eller den <strong>unge</strong>s brevveksling,<br />

telefonsamtaler <strong>og</strong> anden k<strong>om</strong>munikation med

nærmere angivne personer uden for institutionen.<br />

Samvær <strong>og</strong> kontakt med forældrene<br />

Serviceloven:<br />

§71. Forældrene <strong>og</strong> barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> har ret <strong>til</strong> samvær <strong>og</strong> kontakt under<br />

barnets eller den <strong>unge</strong>s anbringelse uden<br />

for hjemmet. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal<br />

sørge for, at forbindelsen mellem forældrene<br />

<strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> holdes ved<br />

lige. K<strong>om</strong>munen har i den forbindelse<br />

pligt <strong>til</strong> at sikre, at forældrene får information<br />

<strong>om</strong> barnets hverdag, <strong>og</strong> <strong>til</strong> at bidrage<br />

<strong>til</strong> et godt samarbejde mellem forældre <strong>og</strong><br />

anbringelsessted. En ret <strong>til</strong> samvær <strong>og</strong><br />

kontakt, der er aftalt mellem forældrene<br />

eller er fastsat i medfør af lov <strong>om</strong> forældremyndighed<br />

<strong>og</strong> samvær, opretholdes<br />

under barnets eller den <strong>unge</strong>s anbringelse<br />

uden for hjemmet, men kan reguleres eller<br />

midlertidigt ophæves efter reglerne i<br />

stk. 2- 4.<br />

Stk. 2. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal <strong>om</strong><br />

fornødent træffe afgørelse <strong>om</strong> <strong>om</strong>fanget <strong>og</strong><br />

udøvelsen af samværet <strong>og</strong> kontakten <strong>og</strong><br />

kan fastsætte nærmere vilkår for samværet<br />

<strong>og</strong> kontakten. Ved afgørelsen lægges <strong>særlig</strong><br />

vægt på hensynet <strong>til</strong> barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> <strong>og</strong> formålet med anbringelsen. Der<br />

kan ikke efter 1. pkt. træffes afgørelser,<br />

s<strong>om</strong> medfører, at samvær <strong>og</strong> kontakt kun<br />

må finde sted mindre end en gang <strong>om</strong> måneden.<br />

En sådan afgørelse sides<strong>til</strong>les med<br />

en afbrydelse af forbindelsen <strong>og</strong> skal træffes<br />

af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget efter stk. 3.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen kan med samtykke<br />

fra forældremyndigheds-indehaveren <strong>og</strong><br />

den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse<br />

<strong>om</strong>, at samværet mellem forældre <strong>og</strong><br />

barnet eller den <strong>unge</strong> skal <strong>støtte</strong>s ved, at<br />

der er en tredje person <strong>til</strong> stede.<br />

Stk. 3. Når det er nødvendigt af hensyn<br />

<strong>til</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s sundhed eller<br />

udvikling, kan <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget for<br />

en bestemt periode træffe afgørelse <strong>om</strong>, at<br />

samvær kun må foregå under <strong>til</strong>stedeværelse<br />

af en repræsentant for k<strong>om</strong>munen.<br />

189<br />

Under de samme betingelser <strong>og</strong> ligeledes<br />

for en bestemt periode kan der træffes afgørelse<br />

<strong>om</strong> at afbryde forbindelsen i form<br />

af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse<br />

mellem forældrene <strong>og</strong> barnet<br />

eller den <strong>unge</strong>, liges<strong>om</strong> der kan træffes afgørelse<br />

<strong>om</strong>, at barnets eller den <strong>unge</strong>s anbringelsessted<br />

ikke må oplyses over for<br />

forældrene.<br />

Stk. 4. En afgørelse efter stk. 3, kan træffes<br />

foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserne<br />

herfor er opfyldt.<br />

Stk. 5. En afgørelse <strong>om</strong> kontrol med barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s brevveksling, telefonsamtaler<br />

eller anden k<strong>om</strong>munikation med<br />

forældrene kan alene træffes efter § 123,<br />

stk. 2.<br />

Stk. 6. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen i barnets<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune kan yde <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> udgifter<br />

<strong>til</strong> forældrenes transport i forbindelse<br />

med møder i barnets opholdsk<strong>om</strong>mune.<br />

476. Forældrene <strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> har<br />

ret <strong>til</strong> samvær <strong>og</strong> kontakt under anbringelsen<br />

uden for hjemmet. Retten <strong>til</strong> samvær <strong>om</strong>fatter<br />

både en ret for forældrene <strong>til</strong> at besøge barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> en ret <strong>til</strong>, at barnet eller den <strong>unge</strong><br />

kan besøge forældrene. Retten <strong>til</strong> kontakt <strong>om</strong>fatter<br />

<strong>og</strong>så brev- <strong>og</strong> telefonkontakt samt anden<br />

k<strong>om</strong>munikation. Udtrykket forældrene dækker<br />

både forældremyndighedsindehavere <strong>og</strong> forældre,<br />

der ikke har del i forældremyndigheden.<br />

Det er af stor betydning for barnets eller den<br />

<strong>unge</strong>s forhold under opholdet uden for hjemmet,<br />

at kontakten med forældrene opretholdes. Efter<br />

servicelovens § 71, stk. 1, påhviler det k<strong>om</strong>munen<br />

at sørge for, at forbindelsen mellem forældrene<br />

<strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> holdes ved lige.<br />

Forpligtelsen <strong>om</strong>fatter begge forældrene, uanset<br />

hvem der har forældremyndigheden. Denne aktive<br />

forpligtelse for k<strong>om</strong>munen vil især få betydning,<br />

når det drejer sig <strong>om</strong> svage forældre. Hvis<br />

der er en ustabil kontakt, kan k<strong>om</strong>munen bede en<br />

eventuel bisidder eller <strong>støtte</strong>person efter servicelovens<br />

§ 54 <strong>om</strong> at <strong>støtte</strong> forældrene i at opretholde<br />

kontakten eller ved, at man hjælper forældrene<br />

med transporten <strong>til</strong> anbringelsesstedet. Det er<br />

<strong>og</strong>så muligt at se på, <strong>om</strong> der er personer i netværket,<br />

der kan <strong>støtte</strong> forældrene i at opretholde<br />

kontakten.

Foruden selve bestræbelsen på at holde kontakten<br />

ved lige kan det i n<strong>og</strong>le sager være hensigtsmæssigt,<br />

at der arbejdes på at forbedre kontaktens<br />

kvalitet. I disse <strong>til</strong>fælde kan der efter servicelovens<br />

§ 52 træffes afgørelse <strong>om</strong> fx rådgivning<br />

eller familiebehandling sideløbende med<br />

anbringelsen.<br />

Der kan desuden være behov for <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>tag,<br />

hvis forældrene ikke taler dansk. Det er således<br />

centralt, at forældrene <strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong><br />

ikke med tiden mister evnen <strong>til</strong> at kunne k<strong>om</strong>munikere<br />

nuanceret på grund af spr<strong>og</strong>lige problemer.<br />

I sådanne <strong>til</strong>fælde kan der sættes ind både i<br />

forhold <strong>til</strong> at sikre, at barnet eller den <strong>unge</strong> vedligeholder<br />

sit modersmål <strong>og</strong> i forhold <strong>til</strong> at sikre<br />

forældrene bedre danskkundskaber.<br />

Udgifter <strong>til</strong> samvær med barnet eller den <strong>unge</strong><br />

er s<strong>om</strong> udgangspunkt udgifter, s<strong>om</strong> forældrene<br />

selv må afholde. Familien har d<strong>og</strong> mulighed for<br />

at søge <strong>om</strong>, at anbringelsesstedet udbetaler kostpenge<br />

for den periode, hvor barnet eller den <strong>unge</strong><br />

er på samvær hos forældrene. servicelovens<br />

§ 52, stk. 5, giver endvidere mulighed for at yde<br />

<strong>støtte</strong> <strong>til</strong> udgifter <strong>til</strong> samvær, fx <strong>til</strong> transport i forbindelse<br />

med samværet, se pkt. 101.<br />

Om samvær <strong>og</strong> kontakt med andre end forældrene<br />

henvises <strong>til</strong> pkt. 487.<br />

Information <strong>til</strong> forældrene <strong>og</strong> forebyggelse af<br />

konflikter mellem forældre <strong>og</strong> anbringelsessted<br />

477. I forbindelse med, at k<strong>om</strong>munen skal sørge<br />

for, at forbindelsen mellem forældrene <strong>og</strong><br />

barnet eller den <strong>unge</strong> holdes ved lige, skal k<strong>om</strong>munen<br />

sørge for, at relationen mellem <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

forældre i videst muligt <strong>om</strong>fang er <strong>til</strong> barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s bedste.<br />

Da det påvirker anbragte <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> negativt,<br />

hvis der er konflikt mellem forældrene <strong>og</strong><br />

anbringelsesstedet, skal k<strong>om</strong>munen bl.a. medvirke<br />

<strong>til</strong> at forebygge sådanne konflikter. For forældrene<br />

kan det være en vanskelig proces, at barnet<br />

anbringes, <strong>og</strong> forældrene ønsker ofte god information<br />

<strong>om</strong> barnets hverdag <strong>og</strong> en fornemmelse<br />

af, at de fortsat opfattes s<strong>om</strong> forældrene <strong>til</strong><br />

barnet eller den <strong>unge</strong>. Derfor har k<strong>om</strong>munen<br />

pligt <strong>til</strong> at sikre, at forældrene får den relevante<br />

information <strong>om</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s hverdag,<br />

<strong>og</strong> <strong>til</strong> at bidrage <strong>til</strong> et godt samarbejde mellem<br />

forældre <strong>og</strong> anbringelsessted.<br />

Forældrene skal have mulighed for at danne<br />

sig et indtryk af barnets eller den <strong>unge</strong>s dagligdag,<br />

herunder forholdet <strong>til</strong> daginstitution, skole<br />

190<br />

eller uddannelsessted, samt forholdet <strong>til</strong> venner,<br />

aktiviteter <strong>og</strong> lignende. Der er ikke tale <strong>om</strong>, at<br />

forældrene har krav på en detaljeret beskrivelse<br />

af alle forhold i barnets eller den <strong>unge</strong>s liv, men<br />

det forældrene skal føle, at de opnår en rimelig<br />

indsigt i barnets eller den <strong>unge</strong>s dagligdag. Det<br />

vil i mange <strong>til</strong>fælde være naturligt, at anbringelsesstedet<br />

selv informerer forældrene <strong>om</strong> barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s hverdag i forbindelse med det løbende<br />

samarbejde mellem forældrene <strong>og</strong> anbringelsesstedet,<br />

men der kan være <strong>til</strong>fælde, hvor det<br />

er mest hensigtsmæssigt at orienteringen sker<br />

via k<strong>om</strong>munen. K<strong>om</strong>munens forpligtelse er alene<br />

at sikre, at forældrene modtager de nødvendige<br />

informationer. Det kan fx påses i de aftaler,<br />

k<strong>om</strong>munen indgår med anbringelsesstedet.<br />

Samtidig understreges k<strong>om</strong>munens pligt <strong>til</strong> at<br />

forebygge <strong>og</strong> afhjælpe eventuelle konflikter<br />

mellem forældre <strong>og</strong> anbringelsessted. Det kan<br />

bl.a. ske ved, at k<strong>om</strong>munen sørger for, at der er<br />

klare aftaler mellem k<strong>om</strong>mune, anbringelsessted<br />

<strong>og</strong> forældre <strong>om</strong> forholdene under anbringelsen,<br />

herunder <strong>om</strong> graden af samarbejde med <strong>og</strong> inddragelse<br />

af forældrene i de daglige beslutninger.<br />

Det kan desuden være hensigtsmæssigt at foranstalte<br />

løbende møder mellem forældrene <strong>og</strong> anbringelsesstedet,<br />

så eventuelle konflikter kan tages<br />

i opløbet, fordi man får snakket ud <strong>om</strong> mulige<br />

konflikt<strong>om</strong>råder. Hvis der på trods af bestræbelserne<br />

opstår konflikter, kan k<strong>om</strong>munen spille<br />

en vigtig rolle i mæglingen mellem forældrene<br />

<strong>og</strong> anbringelsesstedet, således at det søges undgået,<br />

at barnet eller den <strong>unge</strong> k<strong>om</strong>mer i klemme.<br />

Støtte under samværet, servicelovens § 71, stk. 2<br />

478. K<strong>om</strong>munen kan med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er<br />

fyldt 15 år, træffe afgørelse <strong>om</strong>, at samværet<br />

mellem forældre <strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> skal<br />

<strong>støtte</strong>s ved, at der er en tredje person <strong>til</strong> stede.<br />

Støtten er primært rettet mod forældrene, fordi<br />

n<strong>og</strong>le forældre <strong>til</strong> anbragte <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> har brug<br />

for råd, hjælp <strong>og</strong> vejledning under samværet med<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> uden, at der er risiko for<br />

barnets eller den <strong>unge</strong>s sikkerhed uden samværet.<br />

I sådanne situationer kan k<strong>om</strong>munen med<br />

samtykke fra forældrene <strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er<br />

fyldt 15 år, træffe afgørelse <strong>om</strong>, at der skal være<br />

en tredje person <strong>til</strong> stede i forbindelse med samværet.<br />

Det kan fx være en professionel <strong>støtte</strong>person,<br />

en bisidder, en ven, et familiemedlem eller<br />

lignende. K<strong>om</strong>munens afgørelser <strong>om</strong> <strong>om</strong>fang af

eller afslag på <strong>støtte</strong>t samvær kan indbringes for<br />

de sociale nævn.<br />

Hvis der er behov for overvågning af samværet,<br />

fx fordi der er bekymring for barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s sikkerhed under samværet, skal der<br />

træffes afgørelse <strong>om</strong> at iværksætte overvåget<br />

samvær efter servicelovens § 71, stk. 3, se pkt.<br />

482 ff. Forskellen mellem <strong>støtte</strong>t samvær <strong>og</strong><br />

overvåget samvær er bl.a., at der normalt skal laves<br />

rapporter <strong>om</strong> forløbet af samværet ved overvåget<br />

samvær, <strong>og</strong> at det <strong>støtte</strong>de samvær både er<br />

en <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> forældrene <strong>og</strong> <strong>til</strong> barnet eller den <strong>unge</strong>,<br />

mens det overvågede samvær etableres af<br />

hensyn <strong>til</strong> barnet eller den <strong>unge</strong>. Overvåget samvær<br />

etableres ofte, fordi der er bekymring for<br />

barnets sikkerhed under samværet, eller fordi<br />

barnet har det meget svært med samværet, fx fordi<br />

barnet ikke har set forælderen igennem lang<br />

tid, eller fordi der er behov for at genetablere <strong>til</strong>liden<br />

mellem et barn <strong>og</strong> forælderen.<br />

Samvær <strong>og</strong> kontakt med forældre uden del i<br />

forældremyndigheden<br />

479. S<strong>om</strong> nævnt dækker retten <strong>til</strong> kontakt <strong>og</strong><br />

samvær <strong>og</strong>så forældre uden del i forældremyndigheden.<br />

K<strong>om</strong>munen skal derfor være opmærks<strong>om</strong><br />

på, at <strong>og</strong>så kontakten <strong>til</strong> <strong>og</strong> samværet med<br />

forældre uden del i forældremyndigheden holdes<br />

ved lige. For det anbragte barn eller den anbragte<br />

<strong>unge</strong> kan relationen <strong>til</strong> en forælder uden del i forældremyndigheden<br />

således spille en vigtig rolle<br />

både under anbringelsen - <strong>og</strong> i tiden efter en anbringelse,<br />

hvor barnet eller den <strong>unge</strong> har brug for<br />

voksne at <strong>støtte</strong> sig <strong>til</strong>.<br />

Statsforvaltningen har ifølge §§ 17, 18 <strong>og</strong> 26 i<br />

lov <strong>om</strong> forældremyndighed <strong>og</strong> samvær k<strong>om</strong>petencen<br />

<strong>til</strong> at fastsætte, ændre <strong>og</strong> ophæve samværet<br />

mellem et barn eller en ung <strong>og</strong> den forælder,<br />

der ikke har forældremyndigheden. Det gælder,<br />

uanset <strong>om</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> er anbragt uden<br />

for hjemmet.<br />

Hvis statsforvaltningen har fastsat samvær før<br />

anbringelsen, er det statsforvaltningens fastsættelse<br />

af samværet, der er udgangspunkt for samværet<br />

under anbringelsen. K<strong>om</strong>munen kan af<br />

hensyn <strong>til</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> indskrænke samværet,<br />

se nedenfor. K<strong>om</strong>munen har d<strong>og</strong> ikke<br />

k<strong>om</strong>petence <strong>til</strong> at <strong>til</strong>lægge forældrene en videregående<br />

ret <strong>til</strong> samvær <strong>og</strong> kontakt med barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> end den, der eventuelt er fastsat af<br />

statsforvaltningen. Det indebærer <strong>og</strong>så, at k<strong>om</strong>munen<br />

ikke kan give <strong>til</strong>dele samvær, hvis stats-<br />

191<br />

amtet tidligere har afskåret dette. K<strong>om</strong>munen<br />

kan således ikke lempe et af statsamtet fastsat<br />

vilkår for samværet, fx <strong>om</strong> overvågning eller deponering<br />

af pas. K<strong>om</strong>munen kan derimod, inden<br />

for den af statsamtet fastsatte tidsmæssige ramme,<br />

<strong>til</strong>rettelægge den praktiske afvikling af samværet,<br />

fx fordele samværet over to dage.<br />

Hviler en ret <strong>til</strong> samvær <strong>og</strong> kontakt på en aftale<br />

forældrene imellem, er det den aftalte ret, der<br />

danner udgangspunkt for samværet <strong>og</strong> kontakten.<br />

Er der ikke forud for anbringelsen aftalt eller<br />

fastsat samvær, har k<strong>om</strong>munen k<strong>om</strong>petence <strong>til</strong> at<br />

fastsætte samvær <strong>og</strong> kontakt med en forælder<br />

uden del i forældremyndigheden under et barns<br />

anbringelse uden for hjemmet. Forældremyndighedsindehaveren<br />

bør høres, inden beslutningen<br />

<strong>om</strong> samvær træffes. Den endelige beslutning <strong>om</strong><br />

samvær beror d<strong>og</strong> alene på k<strong>om</strong>munens vurdering.<br />

Det er i disse situationer ikke nødvendigt<br />

eller hensigtsmæssigt at involvere statsforvaltningen.<br />

Statsforvaltningen har d<strong>og</strong> fortsat pligt <strong>til</strong> at<br />

behandle en ansøgning <strong>om</strong> samvær fra den forælder,<br />

der ikke har del i forældremyndigheden,<br />

selv <strong>om</strong> barnet er anbragt uden for hjemmet.<br />

Statsforvaltningen skal høre forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>om</strong> dennes holdning <strong>til</strong> samvær<br />

med den anden forælder, selv <strong>om</strong> barnet er anbragt<br />

uden for hjemmet. Desuden vil statsforvaltningen<br />

normalt indhente en udtalelse fra<br />

k<strong>om</strong>munen, hvis det i forbindelse med en samværssag<br />

bliver bekendt med, at barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> er anbragt uden for hjemmet. K<strong>om</strong>munens<br />

inds<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> samværet vil ofte blive fulgt.<br />

I alle <strong>til</strong>fælde – dvs. uanset <strong>om</strong> der foreligger<br />

en samværsresolution, eller der er indgået en aftale<br />

mellem forældrene - kan k<strong>om</strong>munen træffe<br />

afgørelse <strong>om</strong> at regulere eller midlertidigt afbryde<br />

den aftalte ret, hvis betingelserne i servicelovens<br />

§ 71, stk. 2-4, er opfyldt, se nedenfor.<br />

Regulering af samvær <strong>og</strong> kontakt, servicelovens<br />

§ 71, stk. 2<br />

480. Afviklingen af retten <strong>til</strong> samvær <strong>og</strong> kontakt<br />

kan rejse en række praktiske problemer. Retten<br />

kan naturligvis ikke udøves af forældrene<br />

uden hensyntagen <strong>til</strong>, at barnet eller den <strong>unge</strong> nu<br />

er i et nyt miljø, <strong>og</strong> at anbringelsesstedet har sin<br />

<strong>til</strong>rettelæggelse af dagligdagen, s<strong>om</strong> må respekteres.<br />

Udgangspunktet er derfor, at forældrene<br />

<strong>og</strong> anbringelsesstedet aftaler, hvornår samværet

skal foregå inden for de rammer, der er udstukket<br />

af k<strong>om</strong>munen, således at afviklingen af samværet<br />

k<strong>om</strong>mer <strong>til</strong> at passe begge parter.<br />

I n<strong>og</strong>le <strong>til</strong>fælde kan det d<strong>og</strong> blive nødvendigt,<br />

at k<strong>om</strong>munen regulerer afviklingen af samværet.<br />

K<strong>om</strong>munen har efter servicelovens § 71, stk. 2,<br />

adgang <strong>til</strong> <strong>om</strong> nødvendigt at træffe afgørelse <strong>om</strong><br />

<strong>om</strong>fanget <strong>og</strong> udøvelsen af samværet eller kontakten<br />

mellem forældrene <strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong>.<br />

Det kan dreje sig <strong>om</strong> både <strong>til</strong>rettelæggelsen<br />

af de gensidige besøg <strong>og</strong> <strong>om</strong>, hvordan brev- <strong>og</strong><br />

telefonkontakten eller anden k<strong>om</strong>munikation<br />

skal foregå. K<strong>om</strong>munen kan endvidere fastsætte<br />

nærmere vilkår for samværet, fx at en gennemførelse<br />

af samværet forudsætter, at forældrene ikke<br />

er påvirket af alkohol eller stoffer. Dette indebærer<br />

d<strong>og</strong> ikke, at k<strong>om</strong>munen kan ops<strong>til</strong>le vilkår<br />

<strong>om</strong> fx indtagelse af antabus eller lignende for afgørelsen<br />

<strong>om</strong> retten <strong>til</strong> samvær. Der kan <strong>og</strong>så<br />

træffes afgørelse <strong>om</strong>, at samværet skal foregå et<br />

bestemt sted, fx på institutionen eller et neutralt<br />

sted. K<strong>om</strong>munens adgang <strong>til</strong> at træffe afgørelse<br />

<strong>om</strong> <strong>om</strong>fanget <strong>og</strong> udøvelsen af samværet eller<br />

kontakten <strong>om</strong>fatter <strong>og</strong>så den forælder, der ikke<br />

har del i forældremyndigheden, uanset at statsforvaltningen<br />

har udfærdiget en samværsresolution.<br />

K<strong>om</strong>munens adgang <strong>til</strong> at regulere samværets<br />

praktiske afvikling har <strong>til</strong> hensigt at <strong>til</strong>godese<br />

barnet eller den <strong>unge</strong>, <strong>og</strong> det præciseres i bestemmelsen,<br />

at der ved afgørelsen skal lægges<br />

<strong>særlig</strong> vægt på hensynet <strong>til</strong> barnet eller den <strong>unge</strong><br />

<strong>og</strong> formålet med anbringelsen.<br />

Loven sætter en grænse for, i hvilket <strong>om</strong>fang<br />

kontakt- <strong>og</strong> samværsretten kan reguleres af k<strong>om</strong>munen.<br />

Det er fastsat i servicelovens § 71, stk. 2,<br />

3. pkt., at der ikke efter 1. pkt. kan træffes afgørelser,<br />

der medfører, at samvær <strong>og</strong> kontakt kun<br />

må finde sted mindre end en gang <strong>om</strong> måneden.<br />

En afgørelse, s<strong>om</strong> medfører, at samvær <strong>og</strong> kontakt<br />

kun må finde sted mindre end en gang hver<br />

måned, vil være at betragte s<strong>om</strong> en afgørelse <strong>om</strong><br />

afbrydelse af forbindelsen mellem forældrene <strong>og</strong><br />

barnet eller den <strong>unge</strong>, <strong>og</strong> skal behandles efter<br />

reglerne her<strong>om</strong>, jf. servicelovens § 71, stk. 3.<br />

Det vil sige, at selv <strong>om</strong> der er samvær mindst en<br />

gang <strong>om</strong> måneden, er der tale <strong>om</strong> en afbrydelse<br />

af forbindelsen, hvis andre former for kontakt<br />

begrænses <strong>til</strong> mindre end en gang <strong>om</strong> måneden.<br />

Der kan ikke generelt fastsættes en tidsmæssig<br />

ramme for samværets varighed. Det må bero på<br />

en konkret vurdering, hvornår et månedligt sam-<br />

192<br />

vær er så beskedent, at der i realiteten er tale <strong>om</strong><br />

en afbrydelse af forbindelsen. Et samvær på ¾<br />

time <strong>om</strong> måneden er ikke at betragte s<strong>om</strong> en afskæring<br />

af kontakten.<br />

Adgang <strong>til</strong> enkeltstående reguleringer i samvær<br />

<strong>og</strong> kontakt<br />

481. Anbringelsesstedet vil i kraft af det såkaldte<br />

anstaltsforhold i enkeltstående situationer<br />

kunne forhindre samvær eller kontakt mellem<br />

forældrene <strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong>, hvis det er<br />

påkrævet af hensyn <strong>til</strong> orden <strong>og</strong> sikkerhed.<br />

Anbringelsesstedet har således adgang <strong>til</strong> at<br />

afvise den forælder, der fx møder op for at besøge<br />

sit barn sent <strong>om</strong> aftenen efter <strong>børn</strong>enes sengetid,<br />

eller møder op i stærkt påvirket <strong>til</strong>stand. Der<br />

må ligeledes være adgang <strong>til</strong> at afvise den forælder,<br />

der i stærkt påvirket <strong>til</strong>stand ønsker telefonisk<br />

kontakt med sit barn.<br />

Hvis der ikke er tale <strong>om</strong> enkeltstående <strong>til</strong>fælde,<br />

hvor anbringelsesstedet finder det nødvendigt<br />

at forhindre samvær eller kontakt, men det<br />

gentager sig, må anbringelsesstedet rette henvendelse<br />

<strong>til</strong> k<strong>om</strong>munen. K<strong>om</strong>munen kan derefter<br />

træffe afgørelse efter servicelovens § 71, stk.<br />

2, <strong>om</strong> <strong>om</strong>fanget <strong>og</strong> udøvelsen af samværet <strong>og</strong><br />

kontakten, herunder fastsætte nærmere vilkår for<br />

samværet <strong>og</strong> kontakten.<br />

Afbrydelse af forbindelsen, overvågning m.v.,<br />

servicelovens § 71, stk. 3<br />

482. Forholdene ved anbringelsen kan være af<br />

en sådan art, eller de kan senere udvikle sig på en<br />

sådan måde, at det kan være nødvendig at regulere<br />

samværet på en mere indgribende måde, end<br />

det er muligt efter servicelovens § 71, stk. 2.<br />

Efter servicelovens § 71, stk. 3, kan <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalget træffe afgørelse <strong>om</strong> afbrydelse af<br />

forbindelsen i form af samvær eller brev-, mail<strong>og</strong><br />

telefonforbindelse, <strong>om</strong> overvåget samvær <strong>og</strong><br />

<strong>om</strong> anonymisering af opholdssted, når det er<br />

nødvendigt af hensyn <strong>til</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

sundhed eller udvikling. Afbrydelsen af forbindelsen<br />

kan <strong>om</strong>fatte alle former for kontakt samtidig<br />

eller kun visse former for kontakt. Det betyder<br />

fx, at der kan træffes afgørelse <strong>om</strong>, at samværet<br />

skal afbrydes, uden at den telefoniske forbindelse<br />

afbrydes.<br />

En afgørelse efter servicelovens § 71, stk. 3,<br />

skal angive, for hvilken periode den er gældende.

Adgangen <strong>til</strong> at afbryde kontakten mellem en<br />

forælder <strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>om</strong>fatter <strong>og</strong>så<br />

den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden,<br />

uanset at statsforvaltningen har lavet en<br />

samværsresolution.<br />

Afbrydelse af forbindelsen<br />

483. Afbrydelse af samvær eller kontakt er et<br />

meget alvorligt indgreb. En afgørelse <strong>om</strong> ikke at<br />

måtte have forbindelse med barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> kan af barnet, den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> forældrene føles<br />

s<strong>om</strong> end<strong>og</strong> mere vidtgående end en afgørelse <strong>om</strong><br />

at anbringe barnet eller den <strong>unge</strong> uden deres<br />

samtykke. Det skal derfor være nødvendigt, af<br />

hensyn <strong>til</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s sundhed eller<br />

udvikling, at træffe en sådan afgørelse.<br />

S<strong>om</strong> nævnt oven for, skal en afgørelse, s<strong>om</strong><br />

medfører, at samvær <strong>og</strong> kontakt kun må finde<br />

sted mindre end en gang <strong>om</strong> måneden, betragtes<br />

s<strong>om</strong> en afgørelse <strong>om</strong> at afbryde forbindelsen<br />

mellem barnet eller den <strong>unge</strong>. En afgørelse <strong>om</strong>,<br />

at samvær eller kontakt skal være helt afbrudt i<br />

en periode, eller kun må finde sted mindre end en<br />

gang <strong>om</strong> måneden, fx hvert kvartal, skal derfor<br />

træffes af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget efter servicelovens<br />

§ 71, stk. 3. Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>- udvalget <strong>og</strong> Ankestyrelsen<br />

skal konkret i disse afgørelser tage<br />

s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> <strong>om</strong>fanget af samværet.<br />

Hvis k<strong>om</strong>munen inds<strong>til</strong>ler <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget,<br />

at samværet eller kontakten skal afbrydes<br />

med forældremyndighedsindehaveren eller en<br />

samværsforælder har forældremyndighedsindehaveren<br />

eller samværsforælderen ret <strong>til</strong> advokatbistand<br />

efter servicelovens § 72, når afbrydelsen<br />

vedrører den pågældende forælder selv.<br />

En afbrydelse af forbindelsen mellem forældrene<br />

<strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> angår i første række<br />

forældrenes kontakt <strong>til</strong> barnet eller den <strong>unge</strong>.<br />

Afgørelsen bør derimod ikke aut<strong>om</strong>atisk medføre,<br />

at barnet eller den <strong>unge</strong> afskæres fra at sende<br />

breve <strong>til</strong> forældrene, da barnet eller den <strong>unge</strong><br />

uanset den skadelige virkning, s<strong>om</strong> den gensidige<br />

kontakt medfører, kan have et væsentligt behov<br />

for at meddele sig <strong>til</strong> forældrene såvel positivt<br />

s<strong>om</strong> negativt <strong>om</strong> situationen. En afskæring<br />

heraf bør kun ske, hvis denne ensidige kontakt<br />

k<strong>om</strong>mer i direkte modstrid med formålet med<br />

anbringelsen.<br />

Der skal <strong>og</strong>så gøres opmærks<strong>om</strong> på, at servicelovens<br />

§ 71, stk. 3, alene giver mulighed for at<br />

afbryde brev, mail <strong>og</strong> telefonforbindelsen, men<br />

ikke adgang <strong>til</strong> at kontrollere barnets brev-, mail-<br />

193<br />

eller telefonforbindelse med forældrene. Brev<strong>og</strong><br />

telefonkontrol kan kun finde sted efter reglerne<br />

i servicelovens § 123, se pkt. 489.<br />

Overvåget samvær<br />

484. Efter servicelovens § 71, stk. 3 kan der<br />

træffes afgørelse <strong>om</strong>, at samværet skal være<br />

overvåget. Der gælder de samme betingelser<br />

s<strong>om</strong> ved afbrydelse af samværet. Et overvåget<br />

samvær betyder, at samværet kun må foregå under<br />

<strong>til</strong>stedeværelse af en repræsentant for k<strong>om</strong>munen,<br />

dvs. en person, der er udpeget af k<strong>om</strong>munen.<br />

En afgørelse <strong>om</strong> overvåget samvær bør<br />

kun træffes, når formålet ikke kan opnås med<br />

mindre indgribende forholdsregler s<strong>om</strong> for eksempel<br />

en stedlig regulering af samværet efter<br />

servicelovens § 71, stk. 2. Hvis k<strong>om</strong>munen inds<strong>til</strong>ler<br />

<strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget, at samværet<br />

med forældremyndighedsindehaveren eller en<br />

samværsforælder skal være overvåget har forældremyndighedsindehaveren<br />

eller samværsforælderen<br />

ret <strong>til</strong> advokatbistand efter servicelovens<br />

§ 72, når samværet vedrører den pågældende<br />

forælder selv.<br />

Overvåget samvær etableres ofte, fordi der er<br />

bekymring for barnets sikkerhed under samværet,<br />

eller fordi barnet har det meget svært med<br />

samværet, fx fordi barnet ikke har set forælderen<br />

igennem lang tid, eller fordi der er behov for at<br />

genetablere <strong>til</strong>liden mellem et barn <strong>og</strong> forælderen.<br />

Hvis der primært er tale <strong>om</strong>, at forælderen<br />

har behov for <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> at gennemføre samværet,<br />

er der tale <strong>om</strong> <strong>støtte</strong>t samvær efter servicelovens<br />

§ 71, stk.2, jf. pkt.<br />

Der skal normalt udarbejdes rapporter <strong>om</strong> forløbet<br />

af samværet, så det løbende kan tages op <strong>til</strong><br />

overvejelse, <strong>om</strong> det er nødvendigt at fastholde<br />

afgørelsen <strong>om</strong> overvåget samvær.<br />

K<strong>om</strong>munen bør være <strong>om</strong>hyggelig ved valget<br />

af den repræsentant, der skal foretage overvågningen<br />

af samværet, for at undgå, at der opstår<br />

loyalitetskonflikter. Risikoen for at der kan opstå<br />

konflikter kan opstå, hvis k<strong>om</strong>munen udpeger en<br />

person, der er tæt på familien i forvejen. Det kan<br />

fx være <strong>til</strong>fældet, hvis opgaven overlades <strong>til</strong> en<br />

plejeforælder.<br />

Hvis forældrene taler et andet spr<strong>og</strong> end<br />

dansk, kan der opstå vanskeligheder, hvis overvågeren<br />

ikke taler samme spr<strong>og</strong>, så pågældende<br />

kan høre, hvis samtalen mellem forælderen <strong>og</strong><br />

barnet eller den <strong>unge</strong> forløber på en måde, der<br />

kan være skadelig. K<strong>om</strong>munen skal derfor over-

veje <strong>om</strong>, det er nødvendigt at vælge en overvåger,<br />

der taler samme spr<strong>og</strong> s<strong>om</strong> forælderen.<br />

Anonymisering af anbringelsesstedet<br />

485. servicelovens § 71, stk. 3, giver endvidere<br />

adgang <strong>til</strong> at træffe afgørelse <strong>om</strong>, at barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s anbringelsessted ikke må oplyses<br />

over for forældrene (anonymisering af anbringelsesstedet).<br />

Betingelserne for at træffe en sådan<br />

afgørelse er de samme s<strong>om</strong> for at træffe afgørelse<br />

<strong>om</strong> overvåget samvær <strong>og</strong> <strong>om</strong> at afbryde<br />

forbindelsen. Det betyder, at det alene er <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalget, der kan træffe afgørelse <strong>om</strong> at<br />

anonymisere anbringelsesstedet.<br />

Procedurer i forbindelse med afbrydelse af<br />

kontakt m.v.<br />

486. En afgørelse <strong>om</strong> overvåget samvær, en<br />

afgørelse <strong>om</strong> at afbryde forbindelsen mellem<br />

forældrene <strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong>, <strong>og</strong> en afgørelse<br />

<strong>om</strong> ikke at oplyse barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

opholdssted over for forældrene, skal træffes i et<br />

møde i <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget efter reglerne i<br />

servicelovens § 74.<br />

Hvis det er påkrævet at etablere overvåget<br />

samvær af hensyn <strong>til</strong> barnet eller den <strong>unge</strong>, skal<br />

sagen forelægges <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget. Det<br />

gælder <strong>og</strong>så, hvis forældrene har givet samtykke<br />

<strong>til</strong> det overvågede samvær. Der er ikke adgang <strong>til</strong><br />

at træffe afgørelse <strong>om</strong>, at samværet skal være<br />

overvåget af hensyn <strong>til</strong> forældrenes behov for<br />

<strong>støtte</strong> under samværet, her skal der i stedet træffes<br />

en afgørelse med samtykke efter servicelovens<br />

§ 71, stk. 2.<br />

Hvis der er et akut behov for at overvåge samværet,<br />

for at afbryde forbindelsen mellem forældrene<br />

<strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> eller for at anonymisere<br />

anbringelsessted, så der må handles hurtigt<br />

af hensyn <strong>til</strong> barnet eller den <strong>unge</strong>, kan afgørelser<br />

<strong>om</strong> dette træffes efter reglerne <strong>om</strong> foreløbige<br />

beslutninger, jf. servicelovens § 71, stk. 4.<br />

Der kan eksempelvis opstå et akut behov for at<br />

beskytte barnet eller den <strong>unge</strong>, hvis der er truffet<br />

en foreløbig afgørelse <strong>om</strong> anbringelse uden for<br />

hjemmet, hvor der er risiko for, at forældrene vil<br />

kontakte barnet eller den <strong>unge</strong> på en måde, der<br />

kan være <strong>til</strong> skade for barnets sundhed eller udvikling.<br />

194<br />

Serviceloven:<br />

§69. …<br />

Stk. 2. I det <strong>om</strong>fang det må anses for nødvendigt<br />

under hensynet <strong>til</strong> formålet med<br />

anbringelsen, skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

på baggrund af det løbende <strong>til</strong>syn med<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> på anbringelsesstedet,<br />

jf. § 148, træffe afgørelse <strong>om</strong> ændret<br />

anbringelsessted, behandling, uddannelse,<br />

samvær med personer fra netværket<br />

m.v. under opholdet.<br />

…..<br />

Særligt <strong>om</strong> samvær med personer fra netværket<br />

under en anbringelse<br />

487. Ud over at arbejde for at bevare kontakten<br />

<strong>til</strong> forældrene, kan k<strong>om</strong>munen <strong>og</strong>så træffe afgørelse<br />

<strong>om</strong>, at der skal være samvær med andre fra<br />

barnets eller den <strong>unge</strong>s netværk. Det fremgår<br />

bl.a. af servicelovens § 69, stk. 2, at k<strong>om</strong>munen<br />

har adgang <strong>til</strong> at træffe afgørelser <strong>om</strong> barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s samvær med andre end forældrene.<br />

K<strong>om</strong>munen skal vurdere <strong>om</strong>, barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> har behov for at bevare kontakten <strong>til</strong> personer<br />

i netværket. I den forbindelse skal det vurderes<br />

<strong>om</strong>, der er behov for <strong>særlig</strong>e initiativer for at<br />

fremme kontakten. K<strong>om</strong>munen skal således sørge<br />

for, at barnets eller den <strong>unge</strong>s forbindelse <strong>til</strong><br />

andre nærtstående end forældrene holdes ved<br />

lige i det <strong>om</strong>fang, det findes at være <strong>til</strong> gavn for<br />

barnet eller den <strong>unge</strong>.<br />

K<strong>om</strong>munen skal i den forbindelse lægge vægt<br />

på barnets eller den <strong>unge</strong>s egne ønsker <strong>om</strong> at bevare<br />

<strong>til</strong>knytningen <strong>til</strong> bestemte personer. Behovet<br />

for kontakten <strong>til</strong> en eller flere personer fra<br />

netværket vil således ofte kunne afdækkes gennem<br />

samtalerne med barnet eller den <strong>unge</strong> selv,<br />

jf. servicelovens § 69, stk. 2 <strong>og</strong> § 48. Barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s relationer <strong>til</strong> personer i netværket,<br />

fx søskende, bedsteforældre, andre familiemedlemmer,<br />

venner m.v. skal være være afdækket i<br />

servicelovens § 50-undersøgelsen i forbindelse<br />

med, at punkterne <strong>om</strong> familieforhold <strong>og</strong> fritidsforhold<br />

<strong>og</strong> venskaber beskrives. På den måde vil<br />

der allerede fra sagens start være et godt indblik<br />

i, hvilke værdifulde relationer der bør bevares<br />

under anbringelsen. Se pkt. 256 ff. <strong>om</strong> servicelovens<br />

§ 50-undersøgelsen.

Samvær <strong>og</strong> kontakt med andre personer fra<br />

netværket kan være centralt i forhold <strong>til</strong> at sikre<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> stabile relationer <strong>til</strong> andre<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> voksne under anbringelsen. Der er en del<br />

<strong>unge</strong>, der har været anbragt i løbet af deres opvækst,<br />

der oplever at stå uden et netværk, når anbringelsen<br />

ophører. Derfor kan kontakten <strong>til</strong> personer<br />

fra netværket spille en vigtig rolle i tiden<br />

efter en anbringelse <strong>og</strong> forhindre, at barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> oplever at stå uden netværk.<br />

Såfremt der er søskende, der er anbragt forskellige<br />

steder, bør k<strong>om</strong>munen være <strong>særlig</strong>t opmærks<strong>om</strong><br />

på kontakten mellem disse. Kontakten<br />

<strong>til</strong> andre søskende kan ofte have stor betydning<br />

for disse <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, da de vil kunne dele deres<br />

oplevelser med en, der ofte vil have haft samme<br />

oplevelser fra tiden i hjemmet. Ligeledes viser<br />

erfaringerne, at søskende kan spille en stor rolle<br />

for hinanden i tiden efter en anbringelse.<br />

I n<strong>og</strong>le sager vil forældrene selv sørge for, at<br />

der finder samvær sted med andre personer fra<br />

netværket. Andre gange kan der være behov for,<br />

at k<strong>om</strong>munen træffer afgørelser <strong>om</strong> samværet eller<br />

i øvrigt bidrager <strong>til</strong>, at samværet <strong>og</strong> kontakten<br />

opretholdes.<br />

Et <strong>særlig</strong>t behov for at <strong>støtte</strong> kontakten <strong>til</strong> andre<br />

end forældrene kan opstå i situationer, hvor<br />

den ene af forældrene eller begge er fraværende<br />

eller selv ude af stand <strong>til</strong> at være sammen med<br />

barnet eller den <strong>unge</strong>, fx på grund af fængsling,<br />

dødsfald eller sygd<strong>om</strong>. I <strong>til</strong>fælde, hvor barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s anbringelse er begrundet i meget<br />

alvorlige overgreb fra forældrene, kan det være<br />

af væsentlig betydning for barnet eller den <strong>unge</strong><br />

at opretholde sin kontakt med sit bagland gennem<br />

kontakt med andre nærtstående end forældrene.<br />

For små <strong>børn</strong> vil k<strong>om</strong>munen typisk skulle sikre,<br />

at de har jævnligt samvær <strong>og</strong> kontakt med de<br />

personer, s<strong>om</strong> er af væsentlig betydning for dem.<br />

For større <strong>børn</strong> kan det desuden dreje sig <strong>om</strong>, at<br />

en person, der har en stor betydning for barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> er <strong>til</strong> stede, når barnet eller den <strong>unge</strong><br />

skal tale med en sagsbehandler. Det forudsætter<br />

d<strong>og</strong>, at barnet eller den <strong>unge</strong> ønsker det. Betydningsfulde<br />

personer i barnets eller den <strong>unge</strong>s liv<br />

kan være med <strong>til</strong> at <strong>til</strong>føre ekstra ressourcer <strong>til</strong><br />

195<br />

barnets eller den <strong>unge</strong>s liv, fx kan pågældende<br />

være med <strong>til</strong> motivere barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>til</strong> at<br />

deltage i fritidsaktiviteter, følge sin skolegang<br />

eller deltage i behandling.<br />

488. Efter servicelovens § 52 kan k<strong>om</strong>munen<br />

vælge at yde økon<strong>om</strong>isk <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> transport i forbindelse<br />

med barnets eller den <strong>unge</strong>s samvær<br />

med personer fra netværket, se pkt. 101.<br />

K<strong>om</strong>munen har både adgang <strong>til</strong> at træffe afgørelse<br />

<strong>om</strong>, at en kontakt mellem barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> <strong>og</strong> en pårørende eller en anden person skal<br />

opretholdes, selv <strong>om</strong> forældremyndighedsindehaver<br />

ikke ønsker, at kontakten finder sted, <strong>og</strong><br />

den har adgang <strong>til</strong> at træffe afgørelse <strong>om</strong> at begrænse<br />

eller afbryde en kontakt, s<strong>om</strong> forældremyndighedsindehaveren<br />

ønsker opretholdt.<br />

K<strong>om</strong>munen har således adgang <strong>til</strong> at træffe afgørelser<br />

<strong>om</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s samvær med<br />

andre, mod forældremyndighedsindehaverens<br />

ønsker. I de <strong>til</strong>fælde hvor k<strong>om</strong>munen træffer afgørelser<br />

<strong>om</strong> samvær med andre, hvor det er imod<br />

forældremyndighedsindehaverens ønsker, skal<br />

k<strong>om</strong>munen forsøge at undgå konfliktsituationer,<br />

der kan skade barnet eller den <strong>unge</strong>. Der kan fx<br />

opstå konflikter, der kan påvirke barnet eller den<br />

<strong>unge</strong>, hvis k<strong>om</strong>munen beslutter, at der skal være<br />

samvær med en mormor, men hvor moderen<br />

ikke ønsker det. I de <strong>til</strong>fælde skal k<strong>om</strong>munen<br />

foretage en afvejning af, hvor stor belastningen<br />

vil være for barnet eller den <strong>unge</strong>, hvis der fastsættes<br />

samvær overfor, hvad barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> får ud af samværet.<br />

I <strong>til</strong>fælde, hvor det findes nødvendigt at afbryde<br />

forbindelsen mellem barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong><br />

de pårørende, skal det ske s<strong>om</strong> en beskyttelse af<br />

barnet eller den <strong>unge</strong>. En sådan afgørelse bør<br />

s<strong>om</strong> udgangspunkt ikke medføre, at barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> afskæres fra at sende breve eller postkort.<br />

Barnet eller den <strong>unge</strong> kan - uanset den skadelige<br />

virkning, s<strong>om</strong> den gensidige kontakt medfører<br />

- have et væsentlig behov for at sende en<br />

hilsen <strong>til</strong> sine nærtstående. En afskæring heraf<br />

bør derfor kun ske, hvis denne ensidige kontakt<br />

k<strong>om</strong>mer i direkte modstrid med formålet med<br />

anbringelsen.

Brev- <strong>og</strong> telefonkontrol<br />

Serviceloven:<br />

§123…<br />

Stk. 2. Under ophold i institutioner beregnet<br />

<strong>til</strong> døgnophold for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> kan<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>udvalget, såfremt det er nødvendigt<br />

af hensyn <strong>til</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

sundhed eller udvikling, uden retskendelse<br />

træffe afgørelse <strong>om</strong> kontrol med<br />

barnets eller den <strong>unge</strong>s brevveksling, telefonsamtaler<br />

<strong>og</strong> anden k<strong>om</strong>munikation<br />

med nærmere angivne personer uden for<br />

institutionen. Afgørelsen træffes for en<br />

bestemt periode. Kontrol af breve <strong>og</strong> andre<br />

henvendelser <strong>til</strong> <strong>og</strong> fra offentlige<br />

myndigheder <strong>og</strong> <strong>til</strong> <strong>og</strong> fra en eventuel advokat,<br />

jf. § 72, stk. 3, må ikke finde sted.<br />

En afgørelse efter 1. pkt. kan træffes foreløbigt<br />

efter reglerne i § 75, når betingelserne<br />

herfor er opfyldt. Socialministeren<br />

fastsætter i en bekendtgørelse regler <strong>om</strong><br />

kontrol med brevveksling, telefonsamtaler<br />

<strong>og</strong> anden k<strong>om</strong>munikation.<br />

Stk. 3-4…<br />

489. I servicelovens § 71, stk. 5, henvises der<br />

<strong>til</strong> muligheden for efter servicelovens § 123, stk.<br />

2, at træffe afgørelse <strong>om</strong> kontrol med brevveksling,<br />

telefonsamtaler <strong>og</strong> anden k<strong>om</strong>munikation<br />

mellem forældrene <strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong>. Muligheden<br />

for brev- <strong>og</strong> telefonkontrol er angivet i<br />

servicelovens § 71, stk. 5, for derved at give en<br />

fuldstændig oversigt over de reguleringer, der<br />

kan ske vedrørende forbindelsen mellem forældrene<br />

<strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> under anbringelsen.<br />

Forældremyndighedsindehaveren <strong>og</strong> en evt.<br />

samværsforælder har ret <strong>til</strong> advokatbistand i en<br />

sag <strong>om</strong> kontrol med brevveksling, telefonsamtaler<br />

<strong>og</strong> anden k<strong>om</strong>munikation med forælderen<br />

selv, jf. servicelovens § 72.<br />

Kontrol med breve <strong>og</strong> telefonsamtaler m.v.<br />

kan alene ske, når betingelserne i servicelovens<br />

§ 123, stk. 2, er opfyldt, herunder at barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> har ophold på en døgninstitution. Afgørelsen<br />

skal i øvrigt træffes for en bestemt periode.<br />

Er barnet eller den <strong>unge</strong> i plejefamilie eller et<br />

opholdssted kan kontrol med breve <strong>og</strong> telefonsamtaler<br />

således ikke finde sted. Er barnet eller<br />

196<br />

den <strong>unge</strong> i plejefamilie eller et opholdssted kan<br />

regulering af samværet, herunder regulering af<br />

telefonkontakt, kun finde sted efter servicelovens<br />

§ 71, stk. 2-4.<br />

K<strong>om</strong>munens adgang <strong>til</strong> at træffe afgørelse <strong>om</strong><br />

<strong>om</strong>fanget <strong>og</strong> udøvelsen af samværet eller kontakten<br />

<strong>om</strong>fatter <strong>og</strong>så den forælder, der ikke har<br />

del i forældremyndigheden, uanset at statsamtet<br />

har udfærdiget en samværsresolution.<br />

En afgørelse <strong>om</strong> brev- <strong>og</strong> telefonkontrol kan<br />

sammenlignes med en afgørelse <strong>om</strong> overvåget<br />

samvær. I begge <strong>til</strong>fælde gør hensynet <strong>til</strong> barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s sundhed eller udvikling det ikke<br />

påkrævet helt at afskære kontakten med forældrene,<br />

men barnets eller den <strong>unge</strong>s forhold <strong>til</strong>siger<br />

d<strong>og</strong>, at det er nødvendigt at have kendskab<br />

<strong>til</strong>, hvordan samværet eller kontakten forløber.<br />

De nærmere regler <strong>om</strong> kontrol med brevveksling,<br />

telefonsamtaler <strong>og</strong> anden k<strong>om</strong>munikation<br />

er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse <strong>om</strong><br />

magtanvendelse over for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der er anbragt<br />

uden for hjemmet, der er optrykt s<strong>om</strong> bilag<br />

9 <strong>til</strong> denne vejledning.<br />

Kapitel 20<br />

Hjemgivelse eller ophør<br />

Hjemgivelse eller ophør af anbringelsen<br />

Serviceloven:<br />

§68. Foranstaltninger efter §§ 52, 56, 58<br />

<strong>og</strong> 60 skal ophøre, når formålet er nået,<br />

når de ikke længere opfylder deres formål<br />

under hensyn <strong>til</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

<strong>særlig</strong>e behov, eller når den <strong>unge</strong> fylder<br />

18 år.<br />

Stk. 2. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen træffer afgørelse<br />

<strong>om</strong> hjemgivelse, uanset <strong>om</strong> barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> er anbragt uden for hjemmet<br />

efter § 52, stk. 3, nr. 8, § 58 eller § 60<br />

jf. d<strong>og</strong> stk. 3. Hvis k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

træffer afgørelse <strong>om</strong> hjemgivelse af et<br />

barn eller en ung, der er anbragt efter<br />

§ 58, skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen umiddelbart<br />

orientere <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget her<strong>om</strong>.<br />

Hvis k<strong>om</strong>munalbestyrelsen ikke kan<br />

imødek<strong>om</strong>me en begæring <strong>om</strong> hjemgivelse,<br />

forelægges sagen <strong>til</strong> afgørelse i <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget, jf. § 58.

Stk. 3. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen har ikke<br />

pligt <strong>til</strong> at behandle en begæring <strong>om</strong> hjemgivelse<br />

efter stk. 2, i den periode, hvor en<br />

sag er under behandling i Ankestyrelsen<br />

eller ved landsretten.<br />

Stk. 4. Forud for hjemgivelse skal k<strong>om</strong>munen<br />

revidere handleplanen, jf. § 140, <strong>og</strong><br />

angive den videre indsats i forbindelse<br />

med hjemgivelsen.<br />

Stk. 5. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen i den <strong>unge</strong>s<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune skal senest seks måneder<br />

forud for ophør af en anbringelse ved<br />

det fyldte 18. år træffe afgørelse <strong>om</strong>, hvorvidt<br />

den <strong>unge</strong> har behov for foranstaltninger<br />

efter § 72. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal<br />

samtidig i samarbejde med den <strong>unge</strong> revidere<br />

handleplanen <strong>og</strong> herunder tage s<strong>til</strong>ling<br />

<strong>til</strong> den <strong>unge</strong>s videre forløb med hensyn<br />

<strong>til</strong> uddannelse <strong>og</strong> beskæftigelse samt<br />

øvrige relevante forhold.<br />

490. I dette kapitel beskrives reglerne for<br />

hjemgivelse eller hjemtagelse ved frivillige anbringelser<br />

<strong>og</strong> ophør af anbringelsen.<br />

Generelt<br />

491. En anbringelse uden for hjemmet skal<br />

s<strong>om</strong> andre hjælpeforanstaltninger ophøre, når<br />

formålet med foranstaltningen er opnået, når foranstaltningen<br />

ikke længere er formålstjenlig, eller<br />

når den <strong>unge</strong> fylder 18 år, jf. servicelovens<br />

§ 68.<br />

Opholdet i anbringelsesstedet vil d<strong>og</strong> eventuelt<br />

kunne opretholdes efter det fyldte 18. år, efter<br />

reglerne <strong>om</strong> efterværn i servicelovens § 76 hvis<br />

den <strong>unge</strong> er indforstået med det. Der henvises <strong>til</strong><br />

pkt. 399 ff.<br />

Foranstaltningen skal ophøre, hvis k<strong>om</strong>munen<br />

i forbindelse med sin løbende opfølgning af en<br />

forebyggende foranstaltning eller af en anbringelsessag<br />

konstaterer, at det i handleplanen angivne<br />

formål med foranstaltningen er nået, eller<br />

at foranstaltningen ikke længere er formålstjenlig,.<br />

Dette gælder både for frivillige <strong>og</strong> tvangsmæssigt<br />

gennemførte foranstaltninger. Derudover<br />

gælder der forskellige regler <strong>om</strong> k<strong>om</strong>munens<br />

fremgangmåde <strong>og</strong> forældrenes rettigheder<br />

vedr. hjemgivelser for frivillige <strong>og</strong> tvangsmæssigt<br />

gennemførte anbringelser. Derfor gennemgås<br />

reglerne vedr. hjemgivelser særskilt for hen-<br />

197<br />

holdsvis frivillige <strong>og</strong> tvangsmæssige anbringelser<br />

nedenfor.<br />

Uanset <strong>om</strong> anbringelsen har været frivillig eller<br />

tvangsmæssig, er det vigtigt, at hjemgivelsen<br />

er grundigt forberedt. Reglerne <strong>om</strong> forberedelse<br />

af hjemgivelse, herunder reglerne <strong>om</strong> revision af<br />

handleplanen, gennemgås i pkt. 492 ff.<br />

Hjemgivelse eller hjemtagelse ved frivillige<br />

anbringelser<br />

492. En frivillig anbringelse kan ophøre enten<br />

på baggrund af, at k<strong>om</strong>munen træffer afgørelse<br />

<strong>om</strong> hjemgivelse, eller på baggrund af at forældremyndighedsindehaveren<br />

eller den <strong>unge</strong>, der<br />

fyldt 15 år, <strong>til</strong>bagekalder samtykket, jf. servicelovens<br />

§ 68.<br />

Ved frivillige anbringelser kan samtykket fra<br />

forældremyndighedsindehaveren <strong>og</strong> den <strong>unge</strong>,<br />

der er fyldt 15 år, <strong>til</strong> enhver tid <strong>til</strong>bagekaldes.<br />

Ved <strong>til</strong>bagekaldelse af samtykket er betingelserne<br />

for den frivillige anbringelse ikke længere opfyldt.<br />

Hjemgivelse kræver i denne situation ikke<br />

n<strong>og</strong>en afgørelse fra k<strong>om</strong>munens side, <strong>og</strong> barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> skal hjemgives umiddelbart.<br />

Servicelovens § 68, stk. 4, s<strong>til</strong>ler d<strong>og</strong> krav <strong>om</strong>,<br />

at k<strong>om</strong>munen forud for en hjemgivelse skal revidere<br />

handleplanen, herunder at der tages s<strong>til</strong>ling<br />

<strong>til</strong> fortsat skolegang eller uddannelse, jf. pkt.<br />

492. Ved frivillige anbringelser har k<strong>om</strong>munen<br />

ofte et udmærket samarbejde med forældrene <strong>og</strong><br />

barnet eller den <strong>unge</strong>, så det kan aftales med forældrene,<br />

at der skal være en periode, hvor hjemgivelsen<br />

forberedes, før barnet eller den <strong>unge</strong><br />

k<strong>om</strong>mer hjem. Der vil sædvanligvis i disse <strong>til</strong>fælde<br />

i forbindelse med den sidste revision af<br />

planen kunne opnås enighed <strong>om</strong> eller forståelse<br />

for, at der kan være behov for en forberedelsesperiode,<br />

inden barnet eller den <strong>unge</strong> k<strong>om</strong>mer<br />

hjem <strong>til</strong> forældrene.<br />

Det kan d<strong>og</strong> forek<strong>om</strong>me, at samtykket <strong>til</strong> anbringelsen<br />

uden for hjemmet pludselig <strong>til</strong>bagekaldes,<br />

f.eks. s<strong>om</strong> følge af en opstået konflikt<br />

mellem anbringelsesstedet eller k<strong>om</strong>munen <strong>og</strong><br />

forældremyndighedsindehaveren, <strong>og</strong> hvor barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> kræves hjemgivet øjeblikkeligt.<br />

I sådanne situationer giver servicelovens<br />

§ 60 mulighed for, at <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget kan<br />

træffe afgørelse <strong>om</strong>, at barnet eller den <strong>unge</strong> i op<br />

<strong>til</strong> seks måneder fra <strong>til</strong>bagekaldelsen af samtykket<br />

ikke skal kunne hjemtages, såfremt hensynet<br />

<strong>til</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> på afgørende måde taler<br />

for dette. Anvendelsen af servicelovens § 60 for-

udsætter, at k<strong>om</strong>munen er enig i, at barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> kan hjemgives, men at det ikke er i barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s tarv, at det sker øjeblikkeligt.<br />

Hvis det er k<strong>om</strong>munen, s<strong>om</strong> tager initiativet <strong>til</strong><br />

hjemgivelsen, skal k<strong>om</strong>munen altid <strong>til</strong>byde barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> en samtale, før der træffes afgørelse<br />

<strong>om</strong> hjemgivelse, så barnet eller den <strong>unge</strong><br />

får mulighed for at give sin holdning <strong>til</strong> hjemgivelsen<br />

<strong>til</strong> kende. Se nærmere <strong>om</strong> <strong>børn</strong>esamtalen<br />

pkt.25.<br />

Det er i det hele taget vigtigt, at der er et godt<br />

samarbejde med både barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong><br />

forældrene <strong>om</strong>kring hjemgivelsen. S<strong>om</strong> det <strong>og</strong>så<br />

fremgår nedenfor i pkt. 493 giver det således<br />

<strong>særlig</strong>e vanskeligheder, hvis forældrene ikke ønsker,<br />

at barnet eller den <strong>unge</strong> k<strong>om</strong>mer hjem at<br />

bo. I de <strong>til</strong>fælde, hvor barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong>/<br />

eller forældrene modsætter sig, at anbringelsen<br />

ophører, skal k<strong>om</strong>munen derfor være <strong>særlig</strong>t opmærks<strong>om</strong><br />

på, at barnets eller den <strong>unge</strong>s behov<br />

<strong>til</strong>godeses. Forældremyndighedsindehaveren <strong>og</strong><br />

den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år, har i øvrigt mulighed<br />

for at klage over k<strong>om</strong>munens afgørelse <strong>om</strong><br />

hjemgivelse.<br />

Når forældrene <strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år,<br />

ikke er enige <strong>om</strong> at <strong>til</strong>bagekalde et samtykke<br />

493. Er forældremyndighedsindehaveren <strong>og</strong><br />

den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år, enige <strong>om</strong> at <strong>til</strong>bagekalde<br />

samtykket <strong>til</strong> anbringelsen, gælder det<br />

ovenfor anførte. Anderledes s<strong>til</strong>ler det sig i <strong>til</strong>fælde,<br />

hvor der er uenighed mellem forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er<br />

fyldt 15 år, <strong>om</strong> <strong>til</strong>bagekaldelse af samtykket.<br />

Hvis forældremyndighedsindehaveren ønsker<br />

at hjemtage den <strong>unge</strong>, mens den <strong>unge</strong> modsætter<br />

sig hjemgivelsen <strong>og</strong> opretholder sit samtykke <strong>til</strong><br />

anbringelsen, bør k<strong>om</strong>munen overveje, <strong>om</strong> der<br />

er grundlag for at inds<strong>til</strong>le <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget,<br />

at der træffes afgørelse <strong>om</strong> at anbringe<br />

den <strong>unge</strong> uden den forældremyndighedsindehaverens<br />

samtykke efter bestemmelsen i servicelovens<br />

§ 58, stk. 1 eller stk. 3. K<strong>om</strong>munen bør afdække,<br />

hvad der er baggrunden for, at barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> modsætter sig hjemgivelsen, således<br />

at der kan sættes ind over for de bekymringer,<br />

s<strong>om</strong> den <strong>unge</strong> måtte have. Det kan ske ved<br />

at gennemføre en samtale med barnet eller den<br />

<strong>unge</strong>.<br />

Er det den <strong>unge</strong>, der begærer sig hjemgivet,<br />

mens forældremyndighedsindehaveren modsæt-<br />

198<br />

ter sig hjemgivelsen, f.eks. fordi der er tale <strong>om</strong><br />

en behandlingskrævende ung, s<strong>om</strong> forældrene<br />

ikke selv kan magte, må k<strong>om</strong>munen være opmærks<strong>om</strong><br />

på, at en forsvarlig hjemgivelse forudsætter,<br />

at hjemmet er inds<strong>til</strong>let på at modtage den<br />

<strong>unge</strong>. I en sådan situation bør k<strong>om</strong>munen overveje,<br />

<strong>om</strong> der er grundlag for at inds<strong>til</strong>le <strong>til</strong> <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget, at der træffes afgørelse <strong>om</strong> at<br />

anbringe den <strong>unge</strong> efter bestemmelsen i servicelovens<br />

§ 58, stk. 1.<br />

Hjemgivelse ved tvangsmæssigt gennemførte<br />

anbringelser<br />

494. Tvangsmæssigt gennemførte anbringelser<br />

kan ligeledes ophøre enten på initiativ af<br />

k<strong>om</strong>munen eller på initiativ af forældremyndighedsindehaveren<br />

eller den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15<br />

år, jf. servicelovens § 68.<br />

For det første skal k<strong>om</strong>munen, s<strong>om</strong> ved andre<br />

foranstaltninger løbende påse, at betingelserne<br />

for at opretholde foranstaltningen er opfyldt.<br />

Hvis k<strong>om</strong>munen ikke længere finder, at der er<br />

grundlag for en anbringelse uden samtykke, skal<br />

k<strong>om</strong>munen træffe afgørelse <strong>om</strong> hjemgivelse af<br />

barnet eller den <strong>unge</strong>. Inden k<strong>om</strong>munen træffer<br />

afgørelse <strong>om</strong> ophør af anbringelsen, skal der finde<br />

en samtale sted med barnet eller den <strong>unge</strong>, jf.<br />

servicelovens § 48, stk. 1.<br />

For det andet kan indehaveren af forældremyndigheden<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år, på<br />

ethvert tidspunkt fremsætte begæring <strong>om</strong> hjemgivelse.<br />

Forældremyndighedsindehaveren <strong>og</strong><br />

den <strong>unge</strong> behøver således ikke at afvente, at <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget alligevel skal behandle sagen<br />

på baggrund af den fastsatte genbehandlingsfrist<br />

efter servicelovens § 62.<br />

Udgangspunktet er, at k<strong>om</strong>munen skal behandle<br />

begæringen <strong>om</strong> hjemgivelse, <strong>og</strong> vurdere,<br />

hvorvidt k<strong>om</strong>munen mener, at der stadig er<br />

grundlag for den tvangsmæssige foranstaltning.<br />

Hjemgivelse kan d<strong>og</strong> begæres umiddelbart efter,<br />

at der er truffet tvangsmæssig afgørelse <strong>om</strong><br />

anbringelse uden for hjemmet, <strong>og</strong> uanset, at sagen<br />

samtidig behandles i ankesystemet. Dette<br />

kan være belastende for barnet eller den <strong>unge</strong>,<br />

s<strong>om</strong> ikke får den fornødne ro <strong>og</strong> stabilitet. Det er<br />

samtidigt uhensigtsmæssigt, at flere instanser<br />

behandler den samme sag på samme tid.<br />

Derfor er muligheden for at få en begæring <strong>om</strong><br />

hjemgivelse behandlet begrænset, mens sagen er<br />

under behandling ved Ankestyrelsen <strong>og</strong> ved<br />

d<strong>om</strong>stolene. K<strong>om</strong>munen har således ikke pligt <strong>til</strong>

at behandle en anmodning <strong>om</strong> hjemgivelse, når<br />

en sag er under behandling i Ankestyrelsen eller<br />

i ved d<strong>om</strong>stolene.<br />

I de <strong>til</strong>fælde, hvor sagen ikke er under behandling<br />

i Ankestyrelsen eller ved d<strong>om</strong>stolene, skal<br />

k<strong>om</strong>munen altid behandle en anmodning <strong>om</strong><br />

hjemgivelse.<br />

K<strong>om</strong>munens behandling af en anmodning <strong>om</strong><br />

hjemgivelse kan føre <strong>til</strong>, at k<strong>om</strong>munen vurderer,<br />

at barnet eller den <strong>unge</strong> skal hjemgives. I sådanne<br />

<strong>til</strong>fælde har k<strong>om</strong>munen selv k<strong>om</strong>petence <strong>til</strong> at<br />

træffe afgørelsen <strong>om</strong> hjemgivelse.<br />

K<strong>om</strong>munens behandling af en anmodning <strong>om</strong><br />

hjemgivelse kan føre <strong>til</strong>, at k<strong>om</strong>munen vurderer,<br />

at hjemgivelsen bør nægtes, fordi betingelserne<br />

for at opretholde den tvangsmæssige anbringelse<br />

fortsat er <strong>til</strong> stede, jf. servicelovens § 58. Hvis en<br />

begæring <strong>om</strong> hjemgivelse ikke kan imødek<strong>om</strong>mes<br />

af k<strong>om</strong>munen, skal sagen på ny forelægges<br />

for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget, Dette gælder uanset,<br />

at begæring <strong>om</strong> hjemgivelse fremsættes lige efter,<br />

at der er truffet afgørelse i sagen i Ankestyrelsen<br />

eller ved d<strong>om</strong>stolene.<br />

Sideordnet med k<strong>om</strong>munen <strong>og</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>udvalget<br />

har Ankestyrelsen <strong>og</strong> d<strong>om</strong>stolene k<strong>om</strong>petence<br />

<strong>til</strong> at træffe afgørelse <strong>om</strong> hjemgivelse.<br />

Afgørelsen kan kun træffes på baggrund af en<br />

klage indgivet af forældremyndighedsindehaveren<br />

eller en ung over 15 år. Hvis Ankestyrelsen<br />

eller d<strong>om</strong>stolene ved sagens behandling efter<br />

servicelovens § 62, eller på baggrund af en<br />

hjemgivelsesbegæring fra indehaveren af forældremyndigheden<br />

eller den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15<br />

år, finder, at der ikke længere er grundlag for anbringelsen<br />

efter servicelovens § 58, er det denne<br />

afgørelse, der danner grundlag for hjemgivelsen.<br />

Orientering af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget<br />

495. Hvis k<strong>om</strong>munen træffer afgørelse <strong>om</strong><br />

hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt<br />

uden for hjemmet uden samtykke efter servicelovens<br />

§ 42, skal k<strong>om</strong>munen efter servicelovens<br />

§ 68, stk. 2, 2. pkt., i umiddelbar forbindelse<br />

hermed orientere <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget <strong>om</strong><br />

afgørelsen. Det gælder uanset <strong>om</strong> baggrunden er<br />

en begæring <strong>om</strong> hjemgivelse fra forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15<br />

år, eller <strong>om</strong> baggrunden er, at k<strong>om</strong>munen selv<br />

har taget initiativ <strong>til</strong> hjemgivelsen.<br />

På den måde får <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget indblik<br />

i k<strong>om</strong>munens praksis i sager <strong>om</strong> hjemgivelse, <strong>og</strong><br />

får dermed mulighed for at reagere, hvis der op-<br />

199<br />

står tvivl <strong>om</strong>, hvorvidt k<strong>om</strong>munens afgørelser<br />

<strong>om</strong> hjemgivelse er i overensstemmelse med loven.<br />

Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget kan ikke selv gribe<br />

ind i de enkelte afgørelser, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen træffer,<br />

men udvalget eller enkelte medlemmer af<br />

udvalget kan underrette Ankestyrelsen, s<strong>om</strong> vil<br />

have mulighed for at tage sagen op af egen drift<br />

<strong>og</strong> evt. pålægge k<strong>om</strong>munen at opretholde anbringelsen,<br />

jf. pkt. 586.<br />

Hjemgivelsesperiode, servicelovens § 42 a<br />

Serviceloven:<br />

§60. Er et barn eller en ung med samtykke<br />

fra forældremyndigheds- indehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år, anbragt<br />

uden for hjemmet, <strong>og</strong> <strong>til</strong>bagekaldes samtykket,<br />

kan <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget beslutte,<br />

at barnet eller den <strong>unge</strong> i op <strong>til</strong> seks<br />

måneder fra <strong>til</strong>bagekaldelsen af samtykket<br />

ikke skal kunne hjemgives, uanset at<br />

betingelserne i § 58 ikke er opfyldt. En<br />

sådan afgørelse <strong>om</strong> en hjemgivelsesperiode<br />

kan træffes, når hensynet <strong>til</strong> barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> på afgørende måde taler for<br />

det.<br />

Stk. 2. Er et barn eller en ung anbragt uden<br />

for hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der<br />

er fyldt 15 år, <strong>og</strong> er der ikke grundlag for<br />

at opretholde anbringelsen, jf. § 58, kan<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget beslutte, at barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> i op <strong>til</strong> seks måneder fra afgørelsen<br />

ikke skal kunne hjemgives. En<br />

sådan beslutning <strong>om</strong> en hjemgivelsesperiode<br />

kan træffes, når hensynet <strong>til</strong> barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> på afgørende måde taler for<br />

det.<br />

Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 <strong>og</strong> 2, kan<br />

træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når<br />

betingelserne herfor er opfyldt.<br />

496. Servicelovens § 60 giver mulighed for at<br />

opretholde en anbringelse, selv <strong>om</strong> anbringelsesgrundlaget<br />

er bortfaldet. Servicelovens § 60 kan<br />

således anvendes, dels i de situationer, hvor forældremyndighedsindehaveren<br />

pludseligt <strong>til</strong>bagekalder<br />

samtykket <strong>til</strong> en anbringelse, dels i de<br />

få situationer, hvor grundlaget for en tvangs-

mæssig anbringelse bortfalder så pludseligt, at<br />

der ikke har været tid <strong>til</strong> at forberede barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> på hjemgivelsen.<br />

Efter servicelovens §60 kan <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget<br />

i disse situationer beslutte, at anbringelsen<br />

opretholdes i op <strong>til</strong> seks måneder, når hensynet<br />

<strong>til</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> på afgørende måde taler<br />

for det. Det vil bero på en konkret vurdering, <strong>om</strong><br />

hensynet <strong>til</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> på afgørende<br />

måde taler for, at der skal etableres en udslusningsperiode,<br />

<strong>og</strong> hvor længe denne udslusningsperiode<br />

skal vare. Udslusningsperioden kan vare<br />

op <strong>til</strong> seks måneder.<br />

Anvendelsen af op <strong>til</strong> seks måneders udslusningsperiode<br />

er især <strong>til</strong>tænkt de situationer, hvor<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> har stor <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> anbringelsesstedet<br />

<strong>og</strong> <strong>om</strong>givelserne, <strong>og</strong> hvor barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> har brug for mere tid <strong>til</strong> at blive<br />

forberedt på hjemgivelsen, f.eks. hvis et barn<br />

efter et godt forløb hos en plejefamilie med velf<strong>unge</strong>rende<br />

skole <strong>og</strong> netværk skal hjemgives <strong>til</strong><br />

den biol<strong>og</strong>iske familie.<br />

K<strong>om</strong>munen skal i den enkelte sag konkret vurdere,<br />

hvor lang tid det vil være nødvendigt at udsætte<br />

hjemgivelsen. Hvis der undtagelsesvis<br />

måtte opstå behov for at forlænge en fastsat<br />

hjemtagelsesperiode, kan perioden forlænges<br />

ved en fornyet afgørelse, men perioden kan ikke<br />

forlænges ud over det tidspunkt, hvor der er forløbet<br />

seks måneder fra <strong>til</strong>bagekaldelsen af samtykket.<br />

Hjemtagelsesperioden skal anvendes <strong>til</strong> at forberede<br />

hjemgivelsen under hensyn <strong>til</strong> barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s behov. Der kan f.eks. være behov<br />

for, at det nærmere <strong>til</strong>rettelægges, hvordan daginstitution,<br />

skole <strong>og</strong> de hjemlige <strong>om</strong>givelser kan<br />

<strong>støtte</strong> barnet eller den <strong>unge</strong>, liges<strong>om</strong> perioden<br />

kan anvendes på den nødvendige forberedelse af<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> på en flytning. S<strong>om</strong> i andre<br />

hjemgivelsessituationer kan det være hensigtsmæssigt,<br />

at samværet mellem barnet <strong>og</strong> forældrene<br />

gradvist udvides.<br />

Ved afgørelser efter servicelovens § 60 gælder<br />

de samme regler for afgørelsesk<strong>om</strong>petence <strong>og</strong><br />

klageadgang s<strong>om</strong> for anbringelse uden samtykke.<br />

Der vil ofte være tale <strong>om</strong> forholdsvist akut<br />

opståede situationer, når servicelovens § 60<br />

bringes i anvendelse, s<strong>om</strong> f.eks. at forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>til</strong>kendegiver, at barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> vil blive hjemtaget. Derfor vil anvendelsen<br />

af servicelovens § 60 i praksis ofte ske på<br />

200<br />

baggrund af en foreløbig afgørelse efter servicelovens<br />

§ 75.<br />

Det er en betingelse for anvendelse af servicelovens<br />

§ 60, at det er den øjeblikkelige hjemtagelse,<br />

der er i modstrid med hensynet <strong>til</strong> barnet<br />

eller den <strong>unge</strong>. Bestemmelsen kan derfor ikke<br />

anvendes i <strong>til</strong>fælde, hvor hensynet <strong>til</strong> barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> <strong>til</strong>siger, at hjemtagelse i det hele taget<br />

bør undgås. I denne situation skal k<strong>om</strong>munen i<br />

stedet fremme en anbringelse efter servicelovens<br />

§ 58, hvilket i praksis betyder, at der må træffes<br />

en foreløbig afgørelse efter servicelovens § 75.<br />

Selv <strong>om</strong> servicelovens § 60 således ikke må<br />

anvendes <strong>til</strong> at skaffe tid <strong>til</strong> at forberede en afgørelse<br />

<strong>om</strong> anbringelse uden samtykke efter servicelovens<br />

§ 58, udelukker brugen af servicelovens<br />

§ 60 d<strong>og</strong> ikke, at der efterfølgende træffes<br />

en afgørelse <strong>om</strong> en tvangsmæssig anbringelse<br />

efter servicelovens § 58. Dette kan f.eks. ske,<br />

hvis der i løbet af udslusningsperioden viser sig<br />

et uforudset behov for en tvangsanbringelse.<br />

En afgørelse efter servicelovens § 60 <strong>om</strong> en<br />

hjemtagelsesperiode skal træde i kraft umiddelbart<br />

efter afgørelsen er truffet.<br />

Et eksempel på anvendelsen af<br />

servicelovens § 60<br />

497. Servicelovens § 60 kan eksempelvis tænkes<br />

anvendt i følgende situation: Et tiårigt barn<br />

har været frivilligt anbragt i familiepleje i en<br />

længere periode på grund af moderens alkoholmisbrug.<br />

Barnet har det godt, <strong>og</strong> der har under<br />

hele anbringelsen været en god kontakt <strong>til</strong> moderen.<br />

Moderen k<strong>om</strong>mer ud af sit misbrug <strong>og</strong> vil nu<br />

have barnet hjem, hvilket det <strong>og</strong>så vurderes, at<br />

barnet skal.<br />

K<strong>om</strong>munen <strong>og</strong> moderen bliver imidlertid<br />

uenige <strong>om</strong>, hvordan barnet skal udsluses. K<strong>om</strong>munen<br />

vil give barnet tid <strong>til</strong> at forlade sin skole,<br />

sin plejefamilie <strong>og</strong> kammerater, <strong>og</strong> langs<strong>om</strong>t<br />

vænne sig <strong>til</strong>, at det nu igen skal bo hos moderen.<br />

Moderen synes, at k<strong>om</strong>munens udslusningsplan<br />

er alt for langs<strong>om</strong>. Til sidst bryder samarbejdet<br />

sammen, <strong>og</strong> moderen forlanger at få barnet hjem<br />

øjeblikkeligt.<br />

Barnet er forvirret over situationen. Barnet vil<br />

på den ene side gerne hjem <strong>til</strong> sin mor, men vil<br />

på den anden side <strong>og</strong>så gerne blive i sine vante<br />

<strong>om</strong>givelser. Der er ikke lang tid <strong>til</strong> s<strong>om</strong>merferien,<br />

<strong>og</strong> barnet vil gerne afslutte skoleåret sammen<br />

med sin klasse.

Det vil måske ikke være direkte skadeligt for<br />

barnet med en øjeblikkelig hjemgivelse, men det<br />

er absolut <strong>til</strong> barnets bedste, at hjemgivelsen sker<br />

over lidt tid. Barnet vil så kunne afslutte skoleåret<br />

sammen med sin klasse <strong>og</strong> samtidig få tid <strong>til</strong><br />

at vænne sig <strong>til</strong> den nye situation.<br />

Forberedelse <strong>og</strong> <strong>støtte</strong> i forbindelse med ophør<br />

af en anbringelse, servicelovens § 68, stk. 4<br />

498. Uanset <strong>om</strong> der er tale <strong>om</strong> en tvangsmæssig<br />

eller en frivillig foranstaltning, er det vigtigt,<br />

at hjemgivelsen er godt forberedt. Det er vigtigt,<br />

at hjemgivelsen sker så skåns<strong>om</strong>t s<strong>om</strong> muligt,<br />

uanset <strong>om</strong> det er forældremyndighedsindehaveren<br />

eller k<strong>om</strong>munen, der har taget initiativet <strong>til</strong> at<br />

anbringelsen skal ophøre.<br />

Forud for ophøret af en anbringelse skal k<strong>om</strong>munen<br />

revidere handleplanen, jf. servicelovens<br />

§ 68, stk. 4, <strong>og</strong> i handleplanen skal det videre<br />

forløb for barnet eller den <strong>unge</strong> angives. Det skal<br />

sikre, at <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> ikke hjemgives, før der er<br />

taget s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> det videre forløb, <strong>og</strong> så der er<br />

planlagt <strong>til</strong>tag, s<strong>om</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> kan<br />

k<strong>om</strong>me hjem <strong>til</strong>. En revision af handleplanen betyder<br />

således, at der bliver lagt en plan for blandt<br />

andet skolegang, eventuelle fritidsaktiviteter <strong>og</strong><br />

andre <strong>til</strong>tag, der skal <strong>støtte</strong> barnet eller den <strong>unge</strong><br />

<strong>og</strong> familien i tiden efter anbringelsen. I planen<br />

må det blandt andet anføres, i hvilken udstrækning<br />

der vil blive taget kontakt <strong>til</strong> det dag<strong>til</strong>bud<br />

eller klub<strong>til</strong>bud, skole m.v., s<strong>om</strong> barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> skal fortsætte i efter hjemgivelsen, således<br />

at der sikres en god overgang for barnet eller den<br />

<strong>unge</strong>.<br />

Revisionen af handleplanen i forbindelse med<br />

hjemgivelsen bør så vidt muligt foregå i samarbejde<br />

med forældremyndighedsindehaveren <strong>og</strong><br />

barnet eller den <strong>unge</strong>. Samarbejdet er blandt andet<br />

vigtigt, fordi revision af handleplanen blandt<br />

andet sker med henblik på at beskrive den <strong>støtte</strong>,<br />

der kan <strong>til</strong>bydes familien i forbindelse med selve<br />

hjemgivelsen <strong>og</strong> på lidt længere sigt efter hjemgivelsen.<br />

Det er derfor vigtigt, at familien er indforstået<br />

med, at den beskrevne <strong>støtte</strong> iværksættes<br />

efter hjemgivelsen, idet det ellers vil blive vanskeligt<br />

at hjælpe familien.<br />

Anbringelsessteder vil ofte være velegnede <strong>til</strong><br />

at yde barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>støtte</strong>, i forbindelse<br />

med hjemgivelsen <strong>og</strong> i en periode herefter. Det<br />

forudsætter, at der foreligger en aftale mellem<br />

k<strong>om</strong>munen <strong>og</strong> anbringelsesstedet her<strong>om</strong>. Det vil<br />

f.eks. være en mulighed at udpege en medarbej-<br />

201<br />

der fra anbringelsesstedet, s<strong>om</strong> personlig rådgiver<br />

eller fast kontaktperson for barnet eller den<br />

<strong>unge</strong>, såfremt der er behov herfor, jf. servicelovens<br />

§ 52, stk. 3. Det kan være relevant for k<strong>om</strong>munen<br />

at tage højde for <strong>om</strong> anbringelsesstedet<br />

har mulighed for at <strong>til</strong>byde denne ydelse i forbindelse<br />

med valget af anbringelsessted. Under alle<br />

<strong>om</strong>stændigheder er det væsentligt, at de nødvendige<br />

informationer <strong>om</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> følger<br />

med <strong>til</strong> de personer, der efter anbringelsen<br />

skal varetage en <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> barnet, den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> familien.<br />

K<strong>om</strong>munen skal <strong>og</strong>så være opmærks<strong>om</strong> på,<br />

<strong>om</strong> der er behov for <strong>særlig</strong>e initiativer i tiden før<br />

hjemgivelsen. Hjemgivelsen er således et miljøskift<br />

for barnet eller den <strong>unge</strong>, <strong>og</strong> det er vigtigt,<br />

at barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> familien forberedes<br />

på ændringen gennem besøg i hjemmet, f.eks.<br />

weekendbesøg i en periode. Det samvær <strong>og</strong> den<br />

kontakt, der hele tiden bør have været mellem<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> familien, skal derfor intensiveres<br />

i takt med, at familiens problemer løses,<br />

<strong>og</strong> situationen bedres.<br />

Kapitel 21<br />

Privat døgnpleje<br />

499. I dette kapitel beskrives reglerne <strong>om</strong> et<br />

barns eller en ungs mulighed for at bo hos andre<br />

end forældrene uden, at forældrenes opholdsk<strong>om</strong>mune<br />

har medvirket ved etableringen af opholdet,<br />

herunder reglerne <strong>om</strong>, hvornår der kræves<br />

en pleje<strong>til</strong>ladelse. I kapitlet beskrives <strong>og</strong>så<br />

hvad der gælder for udenlandske <strong>børn</strong>.<br />

Serviceloven:<br />

§78. Ingen må modtage et barn under<br />

14 år <strong>til</strong> døgnophold i privat familiepleje i<br />

en sammenhængende periode ud over tre<br />

måneder uden at have <strong>til</strong>ladelse der<strong>til</strong> fra<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen i den stedlige k<strong>om</strong>mune.<br />

Stk. 2. Pleje<strong>til</strong>ladelse kan kun udstedes,<br />

når det efter en undersøgelse af familieplejen<br />

må antages, at opholdet vil være <strong>til</strong><br />

gavn for barnet. Ved udstedelse af pleje<strong>til</strong>ladelse<br />

skal k<strong>om</strong>munen gøre forældremyndighedsindehaveren<br />

opmærks<strong>om</strong> på<br />

bestemmelsen i stk. 4.

Stk. 3. Det påhviler forældremyndig-hedens<br />

indehaver at sikre sig, at plejehjemmet<br />

har fornøden pleje<strong>til</strong>ladelse.<br />

Stk. 4. Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget i forældremyndighedsindehaverensopholdsk<strong>om</strong>mune<br />

kan efter begæring af plejeforældrene<br />

eller barnet eller den <strong>unge</strong> beslutte, at et<br />

barn eller en ung ikke må flyttes eller<br />

hjemtages fra en privat familiepleje, såfremt<br />

det må antages at skade barnet eller<br />

den <strong>unge</strong>. Forud for afgørelsen indhentes<br />

en udtalelse fra den stedlige k<strong>om</strong>mune.<br />

Stk. 5. En afgørelse efter stk. 4, kan træffes<br />

foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserne<br />

herfor er opfyldt.<br />

Stk. 6. Reglerne i stk. 1-5, gælder ikke i<br />

<strong>til</strong>fælde, hvor kun den ene af forældrene<br />

har forældremyndig-heden, men barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> får døgnophold hos den anden<br />

af forældrene.<br />

Stk. 7. Døgnplejehjem, der modtager<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> under 18 år, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> drives af<br />

private uden offentlige midler, må kun oprettes<br />

<strong>og</strong> drives med <strong>til</strong>ladelse af k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

i den stedlige k<strong>om</strong>mune.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen i den stedlige k<strong>om</strong>mune<br />

fører <strong>til</strong>syn med forholdene i hjemmet.<br />

Generelt <strong>om</strong> privat familiepleje<br />

500. Ved privat familiepleje efter servicelovens<br />

§ 78 forstås ethvert <strong>til</strong>fælde, hvor et barn<br />

bor hos andre end forældrene uden, at forældrenes<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune har medvirket ved etableringen<br />

af opholdet.<br />

Det er ikke tale <strong>om</strong> en anbringelse, idet en anbringelse<br />

kræver en beslutning fra k<strong>om</strong>munens<br />

side, der er baseret på en undersøgelse efter servicelovens<br />

§ 50, der er begrundet i en bekymring<br />

for barnets trivsel. Privat familiepleje er således<br />

ikke en hjælpeforanstaltning efter serviceloven,<br />

men beror alene på en aftale mellem forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den private familiepleje.<br />

Privat familiepleje kan fx k<strong>om</strong>me på tale,<br />

hvis forældremyndighedsindehaveren skal i<br />

fængsel, på sygehuset eller tager arbejde i udlandet<br />

i en periode.<br />

Hvornår kræves pleje<strong>til</strong>ladelse<br />

501. Hvis det pågældende barn er under 14 år<br />

202<br />

gammelt, <strong>og</strong> hvis der er tale <strong>om</strong> et ophold hos<br />

plejefamilien, der skal vare længere end 3 sammenhængende<br />

måneder, kræves der en pleje<strong>til</strong>ladelse<br />

fra den stedlige k<strong>om</strong>mune. Selv<strong>om</strong> det<br />

fra starten var forventet, at opholdet ville vare<br />

kortere tid end 3 måneder, skal der indhentes en<br />

pleje<strong>til</strong>ladelse, når man bliver klar over, at opholdet<br />

k<strong>om</strong>mer <strong>til</strong> at vare ud over tidsgrænsen på<br />

de 3 måneder.<br />

Udstedelse af pleje<strong>til</strong>ladelse<br />

502. Der kan kun udstedes pleje<strong>til</strong>ladelse, hvis<br />

opholdet kan anses for at være <strong>til</strong> gavn for barnet.<br />

Det væsentligste element er således barnets<br />

forhold, men der er tale <strong>om</strong> et fleksibelt kriterium,<br />

der kan fortolkes forskelligt afhængigt af<br />

opholdets længde, barnets alder <strong>og</strong> <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong><br />

plejefamilien.<br />

Ved udstedelse af pleje<strong>til</strong>ladelse må der foretages<br />

en nærmere undersøgelse af forholdene i<br />

den familie, s<strong>om</strong> barnet skal opholde sig hos. Det<br />

nærmere <strong>om</strong>fang af en sådan undersøgelse vil<br />

imidlertid afhænge af de konkrete <strong>om</strong>stændigheder,<br />

sås<strong>om</strong> barnets <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> plejefamilien<br />

<strong>og</strong> opholdets forventede varighed. I pkt. 503 er<br />

det nærmere beskrevet, hvad der skal lægges<br />

vægt på ved længerevarende ophold. For plejeophold<br />

hos nære slægtninge henvises <strong>til</strong> pkt.<br />

503.<br />

Pleje<strong>til</strong>ladelsen udstedes af den k<strong>om</strong>mune,<br />

hvor plejefamilien bor.<br />

Tilladelsen skal altid vedrøre et bestemt barn,<br />

<strong>og</strong> der er dermed ikke tale <strong>om</strong> en generel godkendelse<br />

<strong>til</strong> plejefamilie. Det er indehaveren af<br />

forældremyndigheden, der har pligt <strong>til</strong> at sikre<br />

sig, at plejefamilien har den fornødne pleje<strong>til</strong>ladelse.<br />

Det indebærer, at indehaveren af forældremyndigheden<br />

har pligt <strong>til</strong> at underrette den k<strong>om</strong>mune,<br />

hvor barnet er i pleje, hvis et plejeforhold<br />

varer udover en sammenhængende periode på tre<br />

måneder.<br />

Det vil bero på et individuelt skøn hvor mange<br />

<strong>børn</strong>, der kan gives pleje<strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong>. Antallet af<br />

<strong>børn</strong> herunder, <strong>om</strong> der er tale <strong>om</strong> søskende, vil<br />

d<strong>og</strong> være af betydning ved vurderingen af, <strong>om</strong><br />

opholdet vil være <strong>til</strong> gavn for barnet.<br />

Længerevarende plejeforhold<br />

503. Ligger det fra starten af plejeforholdet<br />

klart, at barnet skal opholde sig i længere tid i<br />

plejefamilien, bør der foreligge pleje<strong>til</strong>ladelse,

inden barnet tager ophold i plejefamilien. Ved<br />

sådanne længerevarende ophold opstår der ofte<br />

et følelsesmæssigt bånd mellem barn <strong>og</strong> plejefamilie.<br />

Dette gælder <strong>særlig</strong>t, hvis der er tale <strong>om</strong><br />

mindre <strong>børn</strong>. Sådanne længerevarende ophold<br />

kan desuden resultere i, at der senere indgives<br />

ansøgning <strong>om</strong> adoption. Derfor er det af hensyn<br />

<strong>til</strong> barnet vigtigt, at der forinden påbegyndelsen<br />

af plejeforholdet er taget s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, <strong>om</strong> opholdet<br />

er <strong>til</strong> gavn for barnet. Om plejeforhold med henblik<br />

på adoption henvises <strong>til</strong> pkt.505.<br />

Ved undersøgelsen <strong>og</strong> afgørelsen af, <strong>om</strong> der<br />

kan gives pleje<strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> længerevarende ophold,<br />

bør der normalt lægges vægt på de samme<br />

forhold s<strong>om</strong> ved ansøgning <strong>om</strong> adoption. På den<br />

måde undgås det, at et langvarigt plejeforhold<br />

må afbrydes, fordi det senere viser sig, at adoptionsmyndighederne<br />

ikke kan godkende plejeforældrene<br />

s<strong>om</strong> adoptanter.<br />

Den indledende undersøgelse vil normalt bestå<br />

i en indledende samtale med plejefamilien, hvor<br />

k<strong>om</strong>munen danner sig et indtryk af familien.<br />

Ved den indledende undersøgelse må familien<br />

give oplysninger <strong>om</strong> alder, ægteskabelige forhold,<br />

samlivets varighed, antal <strong>børn</strong> i hjemmet,<br />

økon<strong>om</strong>i, helbredsforhold m.v.<br />

Hvis det allerede efter denne indledende undersøgelse<br />

anses for udelukket at give den ønskede<br />

pleje<strong>til</strong>ladelse, bør der ikke indhentes<br />

yderligere oplysninger.<br />

Normalt vil der ikke kunne gives pleje<strong>til</strong>ladelse<br />

<strong>til</strong> enlige eller personer med kortvarigt forudgående<br />

samliv. En betydelig aldersforskel (over<br />

40 år) mellem barnet <strong>og</strong> den, der søger pleje<strong>til</strong>ladelsen,<br />

vil normalt tale imod, at der gives pleje<strong>til</strong>ladelse.<br />

Det må d<strong>og</strong> understreges, at der altid<br />

skal foretages en konkret individuel vurdering,<br />

<strong>og</strong> at der i den enkelte sag kan foreligge <strong>særlig</strong>e<br />

forhold, fx et nært slægtskab mellem barnet <strong>og</strong><br />

ansøgerne eller anden forudgående tæt <strong>til</strong>knytning.<br />

Ved ansøgning <strong>om</strong> pleje<strong>til</strong>ladelse i forbindelse<br />

med længerevarende ophold er det vigtigt, at undersøgelsen<br />

drejer sig <strong>om</strong> de forhold, der er afgørende<br />

for vurderingen af, <strong>om</strong> opholdet vil<br />

være <strong>til</strong> gavn for barnet. Det må derfor i samtaler<br />

med ansøgerne afklares, hvad der er baggrunden<br />

for ansøgningen, hvilke forventninger ansøgerne<br />

har <strong>til</strong> barnet <strong>og</strong> plejeforholdet <strong>og</strong> <strong>til</strong> varigheden<br />

af plejeforholdet. Det er <strong>og</strong>så vigtigt at danne sig<br />

et indtryk af plejefamilien, dens baggrund <strong>og</strong><br />

indbyrdes relationer. Det må <strong>og</strong>så indgå i vurde-<br />

203<br />

ringen, hvilke erfaringer <strong>og</strong> forudsætninger familien<br />

har med hensyn <strong>til</strong> <strong>børn</strong>eopdragelse, <strong>og</strong><br />

<strong>om</strong> der er andre <strong>børn</strong>, hvad enten det er egne<br />

<strong>børn</strong> eller andre pleje<strong>børn</strong>, <strong>og</strong> aldersfordelingen<br />

af eventuelle <strong>børn</strong> i hjemmet. Herudover vil oplysninger<br />

<strong>om</strong> bolig, skole- <strong>og</strong> fritidsmuligheder<br />

samt familiens kontakter <strong>til</strong> det <strong>om</strong>givende samfund<br />

indgå i vurderingen.<br />

Den k<strong>om</strong>mune, der skal give pleje<strong>til</strong>ladelsen,<br />

kan <strong>og</strong>så indhente oplysninger <strong>om</strong> barnet <strong>og</strong> dets<br />

forældre i det <strong>om</strong>fang, det er nødvendigt for at<br />

tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, <strong>om</strong> opholdet vil være <strong>til</strong> gavn for<br />

barnet. Det kan fx være, hvis barnet har et handicap,<br />

eller hvis der tidligere har været behov for<br />

at iværksætte hjælpeforanstaltninger for barnet.<br />

Hvis der reelt er behov for en anbringelse uden<br />

for hjemmet eller for anden <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>, skal<br />

k<strong>om</strong>munen foretage en nærmere undersøgelse<br />

efter servicelovens § 50 af forholdene, således at<br />

der kan udarbejdes en handleplan for indsatsen<br />

over for barnet eller den <strong>unge</strong>, <strong>og</strong> på den baggrund<br />

iværksætte de fornødne foranstaltninger.<br />

Foranstaltningerne kan med forældremyndighedsindehaverens<br />

samtykke gennemføres under<br />

opholdet i den private familiepleje.<br />

Forinden udstedelse af pleje<strong>til</strong>ladelse, indhentes<br />

med ansøgernes samtykke oplysninger <strong>om</strong><br />

indtægtsforhold. Ligeledes med ansøgernes<br />

samtykke indhentes straffeattest fra Kriminalregisteret.<br />

De nærmere regler her<strong>om</strong> er fastsat af<br />

Justitsministeriet i bekendtgørelse her<strong>om</strong>. Heraf<br />

fremgår det, at straffeattest rekvireres af ansøgernes<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune fra den politikreds,<br />

hvor ansøgeren bor. I begæringen skal det angives,<br />

at straffeattesterne skal benyttes i forbindelse<br />

med en ansøgning <strong>om</strong> <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> at have<br />

<strong>børn</strong> i privat familiepleje.<br />

Herudover bør ansøgerne i en helbredserklæring<br />

stå inde for, at de helbredsmæssigt er i stand<br />

<strong>til</strong> at påtage sig opgaven. Egentlige helbredsattester<br />

for ansøgerne <strong>og</strong> plejebarnet indhentes, når<br />

k<strong>om</strong>munen finder behov for det. Den k<strong>om</strong>mune,<br />

der forlanger helbredsattest, afholder udgiften<br />

der<strong>til</strong>.<br />

Plejeforhold hos nære slægtninge<br />

504. Hvis barnet opholder sig hos nære slægtninge<br />

eller andre nærtstående, s<strong>om</strong> barnet i forvejen<br />

har et tæt forhold <strong>til</strong>, vil der normalt være<br />

en formodning <strong>om</strong>, at opholdet vil være <strong>til</strong> gavn<br />

for barnet, <strong>og</strong> det vil, medmindre de konkrete<br />

forhold taler imod, ikke være nødvendigt at fore-

tage en dyberegående undersøgelse. Det gælder<br />

<strong>og</strong>så, selv<strong>om</strong> opholdet forventes at vare i en længere<br />

periode. For udenlandske <strong>børn</strong> gælder reglerne<br />

i pkt. 506.<br />

Plejeforhold med henblik på adoption<br />

505. Der skal foreligge pleje<strong>til</strong>ladelse for <strong>børn</strong>,<br />

der modtages i privat pleje med henblik på adoption.<br />

For at undgå, at den stedlige k<strong>om</strong>mune griber<br />

ind i adoptionsmyndighedernes behandling<br />

af adoptionssagen, bør der ikke udstedes pleje<strong>til</strong>ladelse,<br />

før ansøgerne er godkendt s<strong>om</strong> adoptanter<br />

<strong>til</strong> barnet.<br />

Godkendes ansøgerne s<strong>om</strong> adoptanter <strong>til</strong> et bestemt<br />

barn, sender adoptionsmyndighederne sagen<br />

<strong>til</strong> ansøgernes opholdsk<strong>om</strong>mune, der herefter<br />

giver pleje<strong>til</strong>ladelse med henblik på adoption.<br />

I disse <strong>til</strong>fælde vil k<strong>om</strong>munen kunne give pleje<strong>til</strong>ladelsen<br />

på grundlag af de undersøgelser, der<br />

er foretaget i forbindelse med godkendelsen s<strong>om</strong><br />

adoptanter, medmindre der foreligger <strong>særlig</strong>e<br />

forhold, der kan give grundlag for indhentelse af<br />

supplerende oplysninger <strong>om</strong> ansøgerne. I forbindelse<br />

med en ansøgning <strong>om</strong> udstedelse af en pleje<strong>til</strong>ladelse<br />

<strong>til</strong> brug for en adoption bør k<strong>om</strong>munen<br />

i hvert enkelt <strong>til</strong>fælde overveje, <strong>om</strong> der er behov<br />

for at supplere <strong>til</strong>ladelsen med uddybende<br />

oplysninger af betydning for sagen. Det vil derefter<br />

være op <strong>til</strong> adoptionsmyndighederne at vurdere,<br />

<strong>om</strong> de supplerende oplysninger giver anledning<br />

<strong>til</strong> yderligere overvejelser.<br />

Udenlandske <strong>børn</strong><br />

506. Ved ansøgning <strong>om</strong> pleje<strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> et<br />

udenlandsk barn skal k<strong>om</strong>munen sikre sig, at ansøgerne<br />

har fået opholds<strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> det pågældende<br />

barn. Ved behandlingen af en ansøgning<br />

<strong>om</strong> pleje<strong>til</strong>ladelse gælder der s<strong>om</strong> hovedregel<br />

det samme s<strong>om</strong> ved pleje<strong>til</strong>ladelse i plejeforhold<br />

af længere varighed, jf. pkt. 503.<br />

Nordiske <strong>børn</strong> er fritaget for opholds<strong>til</strong>ladelse,<br />

jf. § 1 i udlændingeloven.<br />

Et barn, der ikke er statsborger i Danmark,<br />

Finland, Island, Norge eller Sverige, må ikke<br />

bringes her <strong>til</strong> landet med henblik på adoption<br />

før, der foreligger opholds<strong>til</strong>ladelse <strong>og</strong> eventuelt<br />

indrejsevisum. Er barnet født her i landet, <strong>og</strong> var<br />

moderen på fødselstidspunktet ikke bosat her,<br />

må barnet ikke uden opholds<strong>til</strong>ladelse opholde<br />

sig her med henblik på adoption, jf. bekendtgørelse<br />

<strong>om</strong> adoption.<br />

204<br />

En udlænding, der ikke har ret <strong>til</strong> at opholde<br />

sig her i landet, skal udrejse af landet. Udrejser<br />

udlændingen ikke frivilligt, drager politiet <strong>om</strong>sorg<br />

for udrejsen, jf. udlændingelovens § 30, stk.<br />

1 <strong>og</strong> 2. Hvis et barns opholdsk<strong>om</strong>mune bliver<br />

opmærks<strong>om</strong> på, at et barn, der er bragt her <strong>til</strong> landet<br />

med henblik på adoption, ikke har ret <strong>til</strong> at<br />

opholde sig her i landet, <strong>og</strong> hvis barnets opholdsk<strong>om</strong>mune<br />

i den forbindelse træffer afgørelse <strong>om</strong>,<br />

hvor barnet midlertidigt skal anbringes, må det<br />

så vidt muligt undgås, at valget af barnets midlertidige<br />

anbringelsessted foregriber den endelige<br />

afgørelse <strong>om</strong> ansøgernes godkendelse s<strong>om</strong><br />

adoptanter. Det vil sige, at hvis ansøgerne endnu<br />

ikke er godkendt s<strong>om</strong> adoptanter, bør barnet normalt<br />

ikke anbringes hos ansøgerne. Barnet bør<br />

derfor almindeligvis anbringes et neutralt sted.<br />

507. Opholds<strong>til</strong>ladelse efter udlændingelovens<br />

§ 9, stk. 1, nr. 3, <strong>til</strong> mindreårige udlændinge med<br />

henblik på varigt ophold hos andre end forældremyndighedsindehaveren<br />

gives <strong>til</strong> adoption, hvor<br />

adoptionsansøgeren er godkendt s<strong>om</strong> adoptant,<br />

<strong>og</strong> hvor barnet ligger inden for den godkendelsen,<br />

s<strong>om</strong> adoptanterne har modtaget. Derudover<br />

skal adoptionsansøgeren have givet sit samtykke<br />

<strong>til</strong> at modtage det konkrete barn, jf. udlændingebekendtgørelsen.<br />

Opholds<strong>til</strong>ladelse efter udlændingelovens § 9,<br />

stk. 1, nr. 3, <strong>til</strong> mindreårige udlændinge med<br />

henblik på varigt ophold hos andre end forældremyndighedsindehaveren<br />

gives endvidere <strong>til</strong> ophold<br />

hos barnets nærmeste familie, når der foreligger<br />

en <strong>særlig</strong> begrundelse for, at barnet ikke<br />

kan bo hos forældrene eller andre nære slægtninge<br />

i hjemlandet, jf. udlændingebekendtgørelsen.<br />

Opholds<strong>til</strong>ladelse efter udlændingelovens § 9,<br />

stk. 1, nr. 3, <strong>til</strong> mindreårige udlændige med henblik<br />

på varigt ophold hos andre end forældremyndighedsindehaveren<br />

gives endelig <strong>til</strong> ophold<br />

hos andre, når ganske <strong>særlig</strong>e <strong>om</strong>stændigheder<br />

foreligger, <strong>og</strong> når plejeforholdet anbefales af<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen på grundlag af en <strong>til</strong>svarende<br />

undersøgelse s<strong>om</strong> ved adoption af udenlandske<br />

<strong>børn</strong>, eller vedrørende <strong>børn</strong> over 14 år,<br />

når plejeforholdet på baggrund af andre oplysninger<br />

må anses for betryggende, jf. udlændingebekendtgørelsen.<br />

Opholds<strong>til</strong>ladelse efter udlændingebekendtgørelsen,<br />

med henblik på adoption<br />

kan ikke gives, før der foreligger en udtalelse<br />

fra Familiestyrelsen <strong>om</strong>, at adoption vil kunne<br />

forventes gennemført, jf. udlændingebekendtgø-

elsen. Det er desuden en betingelse, at plejeforældrene<br />

afgiver erklæring <strong>om</strong> at ville påtage sig<br />

forsørgelsen af barnet, jf. udlændingebekendtgørelsen.<br />

Et udenlandsk barn under 18 år, s<strong>om</strong> har fast<br />

ophold hos forældremyndighedsindehaveren, er<br />

fritaget for bevis for opholds<strong>til</strong>ladelse under ophold<br />

her i landet, når barnet er meddelt opholds<strong>til</strong>ladelse<br />

efter udlændingelovens §§ 7, 8, 9, stk.<br />

1, nr. 2 eller 9b-9e, eller når barnet er født her i<br />

landet, <strong>og</strong> forældremyndighedsindehaveren har<br />

lovligt ophold har i landet i medfør af en opholds<strong>til</strong>ladelse<br />

efter udlændingelovens §§ 7-9e,<br />

jf. udlændingebekendtgørelsen. Såfremt barnet<br />

får ophold hos andre end indehaveren af forældremyndigheden,<br />

skal der indgives ansøgning<br />

<strong>om</strong> opholds<strong>til</strong>ladelse for barnet.<br />

Flytning <strong>til</strong> ny k<strong>om</strong>mune<br />

508. Flytter plejeforældrene <strong>til</strong> en anden k<strong>om</strong>mune,<br />

skal fraflytningsk<strong>om</strong>munen underrette<br />

den nye k<strong>om</strong>mune <strong>om</strong> plejeforholdet. Tilflytningsk<strong>om</strong>munen<br />

tager selv s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, <strong>om</strong> forudsætningerne<br />

for pleje<strong>til</strong>ladelsen fortsat er <strong>til</strong> stede.<br />

Ophør af privat familiepleje<br />

509. I de <strong>til</strong>fælde, hvor forældrene selv har anbragt<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> i privat familiepleje,<br />

er udgangspunktet, at forældrene <strong>og</strong>så har adgang<br />

<strong>til</strong> at hjemtage barnet eller flytte barnet <strong>til</strong><br />

en anden familiepleje.<br />

Afslag på flytning eller hjemtagelse<br />

Serviceloven:<br />

§78…<br />

Stk. 4. Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget i forældremyndighedsindehaverensopholdsk<strong>om</strong>mune<br />

kan efter begæring af plejeforældrene<br />

eller barnet eller den <strong>unge</strong> beslutte,<br />

at et barn eller en ung ikke må flyttes eller<br />

hjemtages fra en privat familiepleje, såfremt<br />

det må antages at skade barnet eller<br />

den <strong>unge</strong>. Forud for afgørelsen indhentes<br />

en udtalelse fra den stedlige k<strong>om</strong>mune.<br />

Stk. 5…<br />

510. Efter servicelovens § 78, stk. 4, kan <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget i forældremyndighedsindeha-<br />

205<br />

verens opholdsk<strong>om</strong>mune efter begæring fra plejeforældrene<br />

eller barnet eller den <strong>unge</strong> beslutte,<br />

at et barn eller en ung ikke må flyttes eller hjemtages<br />

fra en privat familiepleje, såfremt det må<br />

antages at skade barnet. Forud for afgørelsen<br />

indhentes en udtalelse fra den stedlige k<strong>om</strong>mune.<br />

Formålet med høringen er en sikring af, at det<br />

samtidig overvejes, <strong>om</strong> der er behov for en opfølgning<br />

på sagen, herunder <strong>om</strong> der er behov for<br />

<strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> familien efter servicelovens § 52.<br />

Bestemmelsen <strong>til</strong>godeser hensynet <strong>til</strong> det barn<br />

eller den <strong>unge</strong>, s<strong>om</strong> måske i en længere årrække<br />

har haft ophold hos plejeforældrene. Hvis flytningen<br />

eller hjemtagelsen må antages at skade<br />

barnet eller den <strong>unge</strong>, kan hjemtagelse eller flytning<br />

nægtes. Kriteriet »skade barnet eller den<br />

<strong>unge</strong>« kan siges at ligge imellem kriterierne for<br />

henholdsvis frivillige <strong>og</strong> tvangsmæssige foranstaltninger,<br />

jf. pkt. 332 ff.<br />

Reglen i servicelovens § 78, stk. 4, <strong>om</strong> muligheden<br />

for at nedlægge forbud mod flytning eller<br />

hjemtagelse er en beskyttelsesregel for plejebarnet<br />

(eller den <strong>unge</strong>) <strong>og</strong> <strong>om</strong>fatter derfor <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong> op <strong>til</strong> 18 år.<br />

Anvendelsen af bestemmelsen er ikke betinget<br />

af, at opholdet har varet i et nærmere fastsat tidsrum,<br />

men det må formodes, at jo kortere opholdet<br />

har varet, jo mindre er risikoen for, at flytningen<br />

eller hjemtagelsen vil være <strong>til</strong> skade for barnet<br />

eller den <strong>unge</strong>.<br />

511. En afgørelse <strong>om</strong>, at barnet eller den <strong>unge</strong><br />

ikke må flyttes eller hjemtages, kan træffes efter<br />

begæring af plejeforældrene eller barnet eller<br />

den <strong>unge</strong>. Hvis k<strong>om</strong>munen modtager en begæring,<br />

skal sagen forelægges <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget.<br />

Hermed får barnet eller den <strong>unge</strong> en egentlig<br />

adgang <strong>til</strong> selv at starte sagen. Der er i dette <strong>til</strong>fælde<br />

ikke fastsat n<strong>og</strong>en aldersgrænse for den<br />

initiativret, der herved <strong>til</strong>lægges barnet eller den<br />

<strong>unge</strong>, hvilket betyder, at en begæring fra et mindre<br />

barn kan medføre, at sagen må forelægges<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget <strong>til</strong> afgørelse.<br />

Afgørelsen <strong>om</strong>, at barnet eller den <strong>unge</strong> ikke<br />

må hjemtages, træffes af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget.<br />

Der skal ikke fastsættes en genbehandlingsfrist,<br />

da der fortsat er tale <strong>om</strong> et privat familieplejeforhold.<br />

Da udvalget kun kan nægte flytning eller<br />

hjemtagelse, hvis flytningen eller hjemtagelsen<br />

kan antages at være <strong>til</strong> skade for barnet eller den<br />

<strong>unge</strong>, er der ikke tale <strong>om</strong>, at der gives barnet eller

den <strong>unge</strong> en adgang <strong>til</strong> frit at bestemme, hvor<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> vil bo.<br />

Hvilken k<strong>om</strong>mune træffer beslutning <strong>om</strong> flytning<br />

eller hjemtagelse<br />

512. En beslutning efter servicelovens § 78,<br />

stk. 4, træffes af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>- udvalget i forældremyndighedsindehaverens<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune.<br />

En afgørelse <strong>om</strong>, at barnet eller den <strong>unge</strong> ikke<br />

må flyttes eller hjemtages, vil kunne give anledning<br />

<strong>til</strong> overvejelser, <strong>om</strong> der er behov for at<br />

iværksætte hjælpeforanstaltninger over for barnet<br />

eller den <strong>unge</strong>. For at sikre at dette indgår i<br />

overvejelserne <strong>og</strong> for at sikre en eventuel opfølgning<br />

af sagen, er beslutningen henlagt <strong>til</strong> forældremyndighedsindehaverens<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune.<br />

Reglen <strong>om</strong> genbehandling efter servicelovens<br />

§ 62 finder ikke anvendelse ved en afgørelse efter<br />

servicelovens § 78, stk. 4.<br />

513. Af hensyn <strong>til</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> skal<br />

der forud for afgørelsen indhentes en udtalelse<br />

fra den stedlige, dvs. plejeforældrenes opholdsk<strong>om</strong>mune,<br />

s<strong>om</strong> vil være nærmest <strong>til</strong> at bedømme<br />

barnets eller den <strong>unge</strong>s forhold <strong>og</strong> dets relation<br />

<strong>til</strong> plejefamilien. Der er således tale <strong>om</strong> en obligatorisk<br />

høring, der skal give en helhed i vurderingen<br />

af situationen. En fyldig dokumentation<br />

fra begge k<strong>om</strong>muner vil <strong>og</strong>så være en forudsætning<br />

for ankemyndighedens bedømmelsesmuligheder.<br />

Foreløbig afgørelse<br />

Serviceloven:<br />

§78…<br />

Stk. 5. En afgørelse efter stk. 4, kan<br />

træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når<br />

betingelserne herfor er opfyldt.<br />

Stk. 6. Reglerne i stk. 1-5, gælder ikke i<br />

<strong>til</strong>fælde, hvor kun den ene af forældrene<br />

har forældremyndig-heden, men barnet<br />

eller den <strong>unge</strong> får døgnophold hos den anden<br />

af forældrene.<br />

206<br />

Stk. 7. Døgnplejehjem, der modtager<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> under 18 år, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> drives af<br />

private uden offentlige midler, må kun oprettes<br />

<strong>og</strong> drives med <strong>til</strong>ladelse af k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

i den stedlige k<strong>om</strong>mune.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen i den stedlige k<strong>om</strong>mune<br />

fører <strong>til</strong>syn med forholdene i hjemmet.<br />

514. Efter servicelovens § 78, stk. 5, kan en<br />

beslutning <strong>om</strong> forbud mod flytning eller hjemtagelse<br />

træffes foreløbigt efter reglerne i servicelovens<br />

§ 75, når betingelserne herfor er opfyldt, jf.<br />

kapitel 20.<br />

Biol<strong>og</strong>iske forældre uden del i<br />

forældremyndigheden<br />

515. Efter servicelovens § 78, stk. 6, gælder<br />

reglerne <strong>om</strong> privat familiepleje i stk. 1-5, ikke i<br />

de <strong>til</strong>fælde, hvor kun den ene af forældrene har<br />

forældremyndigheden, men barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> får døgnophold hos den anden af forældrene.<br />

Eventuelle tvivlsspørgsmål forældrene imellem<br />

må således løses af forældrene selv eller <strong>om</strong><br />

nødvendigt efter reglerne i lov <strong>om</strong> forældremyndighed<br />

<strong>og</strong> samvær.<br />

516. Det bemærkes d<strong>og</strong>, at k<strong>om</strong>munen i <strong>særlig</strong>e<br />

<strong>til</strong>fælde kan anbringe barnet eller den <strong>unge</strong><br />

hos den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden.<br />

Der vil i så <strong>til</strong>fælde ikke være tale <strong>om</strong><br />

privat familiepleje, men en netværksanbringelse,<br />

se pkt. 411.<br />

Kapitel 22<br />

Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der har begået kriminalitet<br />

517. I dette kapitel beskrives de regler, der<br />

vedrører <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der har begået mindre<br />

kriminalitet, sås<strong>om</strong> indbrudstyveri o.lign., voldskriminalitet<br />

eller anden alvorlig kriminalitet.<br />

Det drejer sig bl.a. <strong>om</strong> ordningen med ungd<strong>om</strong>skontrakter<br />

<strong>og</strong> reglerne i serviceloven <strong>om</strong> udarbejdelse<br />

af handleplaner, netværks<strong>støtte</strong> <strong>og</strong> ungd<strong>om</strong>ssanktionen.<br />

For at under<strong>støtte</strong> arbejdet med en hurtig indsats<br />

over for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der begår kriminalitet<br />

gives ligeledes en beskrivelse af politiets <strong>og</strong> de<br />

sociale myndigheders opgaver i den forbindelse.

Udover beskrivelsen af den gældende rets<strong>til</strong>stand<br />

behandles n<strong>og</strong>le væsentlige punkter i forbindelse<br />

med en hurtig indsats s<strong>om</strong> inspiration <strong>til</strong><br />

mulig organisering <strong>og</strong> udførelse af indsatsen på<br />

lokalt plan. Formålet er alene at beskrive n<strong>og</strong>le<br />

handlemuligheder i indsatsen over for <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>, der begår kriminalitet.<br />

Ungd<strong>om</strong>skontrakter<br />

Generelt <strong>om</strong> ordningen med ungd<strong>om</strong>skontrakter<br />

518. En ungd<strong>om</strong>skontrakt er en aftale, hvorved<br />

den <strong>unge</strong> med samtykke fra indehaveren af<br />

forældremyndigheden forpligter sig <strong>til</strong> at deltage<br />

i visse nærmere opregnede aktiviteter m.v. mod,<br />

at anklagemyndigheden afstår fra yderligere<br />

retsforfølgning.<br />

519. Sigtet med ordningen er at udbygge samarbejdet<br />

mellem politiet <strong>og</strong> de sociale myndigheder,<br />

således at de sociale myndigheder inddrages<br />

umiddelbart efter en lovovertrædelses opklaring<br />

<strong>og</strong> i større <strong>om</strong>fang end hid<strong>til</strong>. Ungd<strong>om</strong>skontrakten<br />

skal desuden ses s<strong>om</strong> en reaktion, der både er<br />

umiddelbart mærkbar <strong>og</strong> giver en ramme <strong>og</strong> et<br />

perspektiv for den <strong>unge</strong>.<br />

520. Ungd<strong>om</strong>skontrakt kan især <strong>til</strong>bydes <strong>unge</strong><br />

15-17-årige, der ikke er k<strong>om</strong>met ind i et mere<br />

fast kriminalitetsmønster. Det er <strong>unge</strong>, s<strong>om</strong> efter<br />

tidligere gældende retspraksis skulle have <strong>til</strong>talefrafald<br />

med vilkår <strong>om</strong> <strong>til</strong>syn af de sociale myndigheder<br />

m.v. eller eventuelt den første betingede<br />

d<strong>om</strong>.<br />

Der vil typisk være tale <strong>om</strong> <strong>unge</strong>, der har begået<br />

indbrudstyveri eller andet tyveri, visse hærværksforhold<br />

eller brugstyveri af cykler eller<br />

knallerter eller helt enkeltstående brugstyverier<br />

af biler uden samtidig forvoldelse af konkret fare<br />

for skade på personer eller ting.<br />

521. Ved indgåelse af en ungd<strong>om</strong>skontrakt<br />

kan den <strong>unge</strong> opnå, at lovovertrædelsen anføres<br />

på straffeattesten i kortere tid (1 år, hvis det er<br />

første gang den <strong>unge</strong> modtager en afgørelse for<br />

overtrædelse af straffeloven eller lov <strong>om</strong> euforiserende<br />

stoffer), liges<strong>om</strong> den <strong>unge</strong> normalt ikke<br />

vil blive pålagt vilkår <strong>om</strong> bøde.<br />

Tiltalefrafald uden ungd<strong>om</strong>skontrakt, men<br />

med vilkår <strong>om</strong> andre hjælpeforanstaltninger efter<br />

serviceloven, anføres på straffeattesten i 2 år.<br />

207<br />

Det samme gælder for <strong>til</strong>talefrafald uden <strong>særlig</strong>e<br />

vilkår.<br />

Hjemmelen <strong>til</strong> at afgøre sagen med <strong>til</strong>talefrafald<br />

med vilkår <strong>om</strong> ungd<strong>om</strong>skontrakt er retsplejelovens<br />

§ 722, stk. 1, nr. 2 <strong>og</strong> 3, jf. § 723, stk. 1,<br />

<strong>og</strong> servicelovens § 52 <strong>om</strong> foranstaltninger.<br />

Fremgangsmåden ved indgåelse af en<br />

ungd<strong>om</strong>skontrakt<br />

Politiets visitation<br />

522. Under efterforskningen af en sag vedrørende<br />

en ung lovovertræder vurderer politiet, <strong>om</strong><br />

sagen egner sig <strong>til</strong> at blive afgjort med et <strong>til</strong>talefrafald<br />

med vilkår <strong>om</strong> ungd<strong>om</strong>skontrakt. Det er<br />

en forudsætning for at anvende ungd<strong>om</strong>skontrakt,<br />

at den <strong>unge</strong> er 15-17 år på gerningstidspunktet,<br />

<strong>og</strong> at <strong>til</strong>ståelsen er underbygget.<br />

Skønner politiet, at sagen egner sig <strong>til</strong> afgørelse<br />

ved indgåelse af en ungd<strong>om</strong>skontrakt, underretter<br />

politiet snarest muligt den <strong>unge</strong>s opholdsk<strong>om</strong>mune.<br />

K<strong>om</strong>munens visitation<br />

523. I den sociale forvaltning bør hovedansvaret<br />

for udarbejdelse af ungd<strong>om</strong>skontrakter hvile<br />

på få personer. Det vil bl.a. være hensigtsmæssigt,<br />

ikke mindst for at sikre en hurtig kontrakt,<br />

at der udpeges en person, s<strong>om</strong> står for koordination<br />

<strong>og</strong> sikrer, at alle relevante parter inddrages,<br />

<strong>og</strong> s<strong>om</strong> kan modtage underretning fra politiet <strong>om</strong><br />

begåede lovovertrædelser. Den nærmere <strong>til</strong>rettelæggelse<br />

kan d<strong>og</strong> variere fra k<strong>om</strong>mune <strong>til</strong> k<strong>om</strong>mune,<br />

bl.a. under hensyn <strong>til</strong> k<strong>om</strong>munens størrelse.<br />

Det formelle ansvar for ungd<strong>om</strong>skontrakterne<br />

vil altid påhvile k<strong>om</strong>munalbestyrelsen.<br />

Hvis den <strong>unge</strong> ikke vil indgå en ungd<strong>om</strong>skontrakt,<br />

kan politiet søge sagen afgjort ved d<strong>om</strong><br />

eventuelt med vilkår <strong>om</strong> foranstaltninger efter<br />

serviceloven. Hvis der ikke foreligger en <strong>til</strong>ståelse,<br />

må sagen ligeledes afgøres ved d<strong>om</strong>.<br />

Tiltalefrafald uden ungd<strong>om</strong>skontrakt, men<br />

med vilkår <strong>om</strong> foranstaltninger efter servicelovens<br />

§ 52, kan undtagelsesvis anvendes efter<br />

inds<strong>til</strong>ling fra k<strong>om</strong>munen.<br />

K<strong>om</strong>munen bør derfor under alle <strong>om</strong>stændigheder<br />

- <strong>og</strong>så i situationer, hvor der ikke er grundlag<br />

for en ungd<strong>om</strong>skontrakt - undersøge, <strong>om</strong> der<br />

bør iværksættes foranstaltninger efter serviceloven,<br />

<strong>og</strong> inds<strong>til</strong>le <strong>til</strong> politiet, hvilke foranstaltnin-

ger k<strong>om</strong>munen kan foreslå s<strong>om</strong> led i sagens afgørelse.<br />

Det må forventes, at politiet, der har den første<br />

kontakt med den <strong>unge</strong> lovovertræder, orienterer<br />

denne <strong>om</strong> muligheden for eventuelt at afgøre sagen<br />

med en ungd<strong>om</strong>skontrakt. Det er imidlertid<br />

k<strong>om</strong>munen, der på baggrund af en nærmere undersøgelse<br />

af den <strong>unge</strong>s sociale <strong>og</strong> personlige situation<br />

konkret vurderer, <strong>om</strong> der i den enkelte<br />

sag er grundlag for at anvende en ungd<strong>om</strong>skontrakt.<br />

Derfor er det vigtigt, at k<strong>om</strong>munen ved det første<br />

møde med den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> forældrene giver en<br />

grundig information <strong>om</strong>, hvad ordningen med<br />

ungd<strong>om</strong>skontrakter indebærer, <strong>og</strong> hvilke alternativer<br />

der er <strong>til</strong> ordningen.<br />

Hvis k<strong>om</strong>munen skønner, at en ungd<strong>om</strong>skontrakt<br />

kan anvendes, udarbejdes der i fællesskab<br />

med den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> dennes forældre et udkast <strong>til</strong> de<br />

sociale foranstaltninger i en ungd<strong>om</strong>skontrakt.<br />

Udkastet skal forelægges politiet <strong>til</strong> godkendelse<br />

<strong>og</strong> med henblik på, at politiet kan fastsætte<br />

de vilkår <strong>om</strong> straffri vandel m.v., der skal indgå<br />

i ungd<strong>om</strong>skontrakten.<br />

Kontrakten skal underskrives af den <strong>unge</strong>, indehaveren<br />

af forældremyndigheden, k<strong>om</strong>munen<br />

<strong>og</strong> politiet. Det bør <strong>til</strong>stræbes, at underskrivelsen<br />

sker på et møde med deltagelse af de involverede<br />

parter, hvor indholdet af kontrakten <strong>og</strong> betydningen<br />

af dens overholdelse gennemgås.<br />

Den underskrevne kontrakt fremsendes af politiet<br />

<strong>til</strong> den stedlige byret, s<strong>om</strong> skal godkende<br />

vilkårene <strong>og</strong> kontrakten.<br />

Straks efter rettens godkendelse underretter<br />

politiet k<strong>om</strong>munen, således at de initiativer, s<strong>om</strong><br />

er fastsat i kontrakten, kan iværksættes snarest<br />

muligt.<br />

Ungd<strong>om</strong>skontraktens indhold<br />

Sociale foranstaltninger<br />

524. En ungd<strong>om</strong>skontrakts indhold vedrørende<br />

de sociale foranstaltninger skal udarbejdes således,<br />

at der (konkret) tages hensyn <strong>til</strong> den <strong>unge</strong>s<br />

<strong>særlig</strong>e forhold. I princippet kan der anvendes<br />

alle de former for foranstaltninger, der er nævnt<br />

i servicelovens § 52, herunder økon<strong>om</strong>isk <strong>støtte</strong><br />

<strong>til</strong> udgifter, der følger af foranstaltningerne.<br />

S<strong>om</strong> udgangspunkt skal foranstaltningerne -<br />

s<strong>om</strong> altid ved iværksættelse af hjælpeforanstalt-<br />

208<br />

ninger efter serviceloven - bygge på den <strong>unge</strong>s<br />

<strong>og</strong> forældrenes motivation <strong>til</strong> samarbejde.<br />

Der bør specielt fokuseres på de <strong>om</strong>råder, hvor<br />

der er behov for at få den <strong>unge</strong> <strong>til</strong> at arbejde med<br />

at ændre holdning <strong>og</strong> adfærd, <strong>og</strong> hvor der er behov<br />

for at <strong>støtte</strong> den <strong>unge</strong> i udvikling af et positivt<br />

forløb. Indholdet i kontrakten vedrørende<br />

den sociale indsats, herunder de forhold, s<strong>om</strong><br />

den <strong>unge</strong> forpligter sig <strong>til</strong> at overholde, bør derfor<br />

være fremadrettet <strong>og</strong> behøver ikke at relatere<br />

sig <strong>til</strong> den eller de kriminelle handlinger, s<strong>om</strong><br />

den <strong>unge</strong> har begået.<br />

Kontrakten skal indeholde en plan, s<strong>om</strong> detaljeret<br />

fastlægger de foranstaltninger, s<strong>om</strong> inden<br />

for et bestemt tidsrum skal udgøre en samlet indsats<br />

over for den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> udgøre en forpligtelse<br />

for den <strong>unge</strong>. Det kan indgå s<strong>om</strong> en del af kontrakten,<br />

at familien skal følge en bestemt fremgangsmåde,<br />

eventuelt i <strong>til</strong>slutning <strong>til</strong> nærmere<br />

angivne foranstaltninger.<br />

Fx kan det fastsættes i kontrakten, at den <strong>unge</strong><br />

skal søge en skole eller andet uddannelsessted,<br />

en ungd<strong>om</strong>sklub eller lignende, eller deltage i<br />

forskellige foreningsaktiviteter, fx i sportsforeninger.<br />

Endvidere kan kontrakten indeholde bestemmelser<br />

<strong>om</strong>, hvor den <strong>unge</strong> skal bo, fx hos familie<br />

eller et sted der er anvist af de sociale myndigheder,<br />

eventuelt i forbindelse med en anbringelse<br />

uden for hjemmet.<br />

Det kan <strong>og</strong>så indgå i kontraktens plan for den<br />

samlede sociale indsats, at den <strong>unge</strong> får beskikket<br />

en personlig rådgiver eller får en fast voksen<br />

kontaktperson i et nærmere fastlagt <strong>om</strong>fang. I<br />

<strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde vil det efter en konkret vurdering<br />

kunne fastsættes i kontrakten, at den <strong>unge</strong> indgår<br />

i behandling mod alkohol- <strong>og</strong> narkotikamisbrug.<br />

Kontrakten skal indeholde bestemmelser <strong>om</strong><br />

de sociale myndigheders <strong>til</strong>syn med den <strong>unge</strong>s<br />

overholdelse af de forpligtelser, der følger af de<br />

sociale foranstaltninger.<br />

Vilkår fastsat af politiet<br />

525. Udover kontraktens sociale vilkår, s<strong>om</strong><br />

fastsættes af k<strong>om</strong>munen i samarbejde med den<br />

<strong>unge</strong> <strong>og</strong> dennes forældre, indeholder kontrakten<br />

vilkår, s<strong>om</strong> fastsættes af politiet. En ungd<strong>om</strong>skontrakt<br />

gøres således altid betinget af straffri<br />

vandel, dvs. at den pågældende ikke begår strafbart<br />

forhold i prøvetiden. Prøvetiden fastsætter<br />

politiet i reglen <strong>til</strong> 1 år.

I en ungd<strong>om</strong>skontrakt vil der kunne indgå vilkår<br />

<strong>om</strong> betaling af erstatning <strong>og</strong> konfiskation.<br />

Der bør normalt ikke fastsættes vilkår <strong>om</strong> bødebetaling.<br />

Hvis ungd<strong>om</strong>skontrakten kun indeholder<br />

mindre forpligtelser over for den <strong>unge</strong>, fx<br />

krav <strong>om</strong> at fastholde et påbegyndt skole- eller<br />

uddannelsesforløb, kan der d<strong>og</strong> være behov for<br />

at fastsætte vilkår <strong>om</strong> bøde.<br />

Virkningen af, at kontrakten ikke overholdes<br />

af den <strong>unge</strong>, herunder betydningen af ny kriminalitet<br />

i prøvetiden, skal anføres i kontrakten.<br />

Varighed<br />

526. En ungd<strong>om</strong>skontrakt bør normalt ikke<br />

løbe i over et år <strong>og</strong> ikke i kortere tid end 3 måneder.<br />

De sociale foranstaltninger kan imidlertid<br />

godt fortsætte udover kontraktperioden afhængig<br />

af den <strong>unge</strong>s behov for social <strong>støtte</strong>, <strong>og</strong> eventuelt<br />

s<strong>om</strong> en opfølgning af den sociale plan, der<br />

er lagt for <strong>støtte</strong>n <strong>til</strong> den <strong>unge</strong>.<br />

Ungd<strong>om</strong>skontrakter ophører normalt ved det<br />

fyldte 18. år. En ungd<strong>om</strong>skontrakt med vilkår i<br />

form af en personlig rådgiver, en fast kontaktperson<br />

eller døgnophold i institution, plejefamilie<br />

eller andet egnet opholdssted vil d<strong>og</strong> kunne række<br />

ud over det fyldte 18. år. Der henvises <strong>til</strong> servicelovens<br />

§ 76, stk. 2 <strong>og</strong> 3, hvorefter disse foranstaltningsformer<br />

kan opretholdes, ind<strong>til</strong> den<br />

<strong>unge</strong> fylder 23 år, hvis den <strong>unge</strong> er indforstået<br />

hermed.<br />

Opfølgning<br />

Kontraktens gennemførelse<br />

527. Baggrunden for ordningen med ungd<strong>om</strong>skontrakter<br />

er bl.a. at skabe mulighed for at<br />

sætte hurtigt ind med umiddelbart mærkbare reaktioner<br />

over for <strong>unge</strong> lovovertrædere <strong>og</strong> samtidig<br />

at give en ramme <strong>og</strong> et perspektiv for de <strong>unge</strong>.<br />

Det er derfor vigtigt, at de initiativer, s<strong>om</strong> er<br />

fastsat i kontrakten, iværksættes hurtigst muligt.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen har det overordnede<br />

ansvar for, at kontraktens sociale foranstaltninger<br />

bliver iværksat, <strong>og</strong> for <strong>til</strong>synet med, at den<br />

<strong>unge</strong> overholder de forpligtelser, der følger af<br />

foranstaltningerne. Udførelsen af opgaverne kan<br />

overlades <strong>til</strong> medarbejdere i nærmiljøet, s<strong>om</strong> har<br />

en løbende personlig kontakt med den <strong>unge</strong>, fx<br />

klubmedarbejdere, pædag<strong>og</strong>er, lærere, nære familiemedlemmer<br />

bortset fra forældre.<br />

Efter § 9a, stk. 2, i lov <strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration<br />

på det sociale <strong>om</strong>råde, har <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

209<br />

<strong>unge</strong> samme opholdsk<strong>om</strong>mune s<strong>om</strong> forældremyndighedens<br />

indehaver.<br />

Reglerne indebærer, at hvis den <strong>unge</strong> skifter<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune, ophører fraflytningsk<strong>om</strong>munens<br />

forpligtelser i henhold <strong>til</strong> kontrakten. I disse<br />

<strong>til</strong>fælde forudsættes det, at fraflytningsk<strong>om</strong>munen<br />

straks kontakter <strong>til</strong>flytningsk<strong>om</strong>munen med<br />

henblik på, at denne kan vurdere spørgsmålet <strong>om</strong><br />

den fortsatte opfyldelse af kontrakten. Fraflytningsk<strong>om</strong>munen<br />

skal samtidig underrette politiet<br />

<strong>om</strong> flytningen. Tilflytningsk<strong>om</strong>munen giver<br />

politiet meddelelse <strong>om</strong> sin s<strong>til</strong>lingtagen.<br />

Er den <strong>unge</strong> anbragt uden for hjemmet, bliver<br />

den anbringende k<strong>om</strong>mune den <strong>unge</strong>s selvstændige<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune eller handlek<strong>om</strong>mune.<br />

Den anbringende k<strong>om</strong>mune vil således fortsat<br />

være opholds- eller handlek<strong>om</strong>mune for barnet<br />

eller den <strong>unge</strong>, selv <strong>om</strong> forældrene flytter <strong>til</strong> en<br />

anden k<strong>om</strong>mune.<br />

Vilkårsovertrædelse<br />

528. Ungd<strong>om</strong>skontrakten træder formelt i<br />

kraft, når vilkårene er godkendt af retten.<br />

Det er politiet, der påser overholdelsen af vilkåret<br />

<strong>om</strong> straffri vandel. K<strong>om</strong>munen skal føre<br />

<strong>til</strong>syn med, at den <strong>unge</strong> overholder forpligtelserne<br />

i henhold <strong>til</strong> kontraktens bestemmelser <strong>om</strong> sociale<br />

foranstaltninger.<br />

Konstaterer den eller de medarbejdere, s<strong>om</strong> efter<br />

k<strong>om</strong>munens bestemmelse har ansvaret for <strong>til</strong>synet,<br />

at den <strong>unge</strong> bryder kontraktens bestemmelser<br />

vedrørende de sociale foranstaltninger,<br />

skal der foretages en vurdering af, <strong>om</strong> overtrædelsen<br />

er så væsentlig, at der bør ske underretning<br />

<strong>til</strong> politiet. Grov eller gentagen misligholdelse<br />

skal hurtigst muligt indberettes <strong>til</strong> politiet<br />

med angivelse af, hvilke foranstaltninger k<strong>om</strong>munen<br />

kan foreslå, fx i form af ændring af vilkår,<br />

tidsmæssig forlængelse af kontrakten eller<br />

med oplysning <strong>om</strong>, at man ikke har mulighed for<br />

at <strong>til</strong>byde den <strong>unge</strong> yderligere foranstaltninger.<br />

Hvem der foretager vurderingen af, <strong>om</strong> politiet<br />

skal underrettes, vil afhænge af, hvorledes den<br />

enkelte k<strong>om</strong>mune har <strong>til</strong>rettelagt samarbejdet<br />

med politiet, herunder <strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen har udpeget<br />

en person s<strong>om</strong> ansvarlig for koordinationen i<br />

forbindelse med arbejdet med ungd<strong>om</strong>skontrakter.<br />

529. Foretages der underretning, afgør politiet,<br />

hvad der videre skal ske, herunder <strong>om</strong> sagen skal<br />

forelægges for retten.

Anklagemyndigheden kan forelægge sagen<br />

for retten enten med henblik på rettens godkendelse<br />

af en ændring af ungd<strong>om</strong>skontraktens vilkår<br />

eller løbetid - hvilket forudsætter, at der kan<br />

opnås samtykke her<strong>til</strong> fra den <strong>unge</strong>, dennes forældre<br />

<strong>og</strong> k<strong>om</strong>munen - eller <strong>til</strong> godkendelse af et<br />

<strong>til</strong>talefrafald på vilkår eller med henblik på, at<br />

der rejses <strong>til</strong>tale med påstand <strong>om</strong> idømmelse af<br />

sanktioner - typisk i forbindelse med en betinget<br />

d<strong>om</strong>.<br />

Særligt <strong>om</strong> udarbejdelse af handleplaner efter<br />

serviceloven i forbindelse med kriminalitet<br />

530. Servicelovens § 140, stk. 3, giver k<strong>om</strong>munerne<br />

pligt <strong>til</strong> at udarbejde en handleplan, når<br />

en ung under 18 år, har begået voldskriminalitet<br />

eller anden alvorlig kriminalitet. Handleplanen<br />

skal beskrive en indsats, der kan modvirke yderligere<br />

kriminalitet, så der kan ydes den nødvendige<br />

<strong>støtte</strong> <strong>til</strong> den <strong>unge</strong>. Udover voldskriminalitet<br />

<strong>om</strong>fatter begrebet anden alvorlig kriminalitet,<br />

sås<strong>om</strong> voldtægt, røveri, grovere former for hærværk<br />

<strong>og</strong> tyveri samt forsøg på sådanne forbrydelser.<br />

Det er ikke et krav, at den <strong>unge</strong> er dømt, eller<br />

at det på anden måde er bevist, at den <strong>unge</strong> faktisk<br />

har begået voldskriminalitet eller anden<br />

form for alvorlig kriminalitet. Det er hensigten,<br />

at der skal sættes ind så tidligt s<strong>om</strong> muligt. Det<br />

er derfor ikke formålstjenligt at afvente en eventuel<br />

d<strong>om</strong>sfældelse. I den forbindelse bemærkes,<br />

at <strong>unge</strong> under den kriminelle lavalder på 15 år<br />

ikke er <strong>om</strong>fattet af straffeloven, således at skyldspørgsmålet<br />

ikke kan afgøres ved d<strong>om</strong>stolene.<br />

Der skal d<strong>og</strong> alligevel udarbejdes handleplaner<br />

for denne aldersgruppe.<br />

K<strong>om</strong>munens behandling af sagen kan, i de <strong>til</strong>fælde<br />

hvor der ikke er tale <strong>om</strong> bevist kriminalitet,<br />

alene ske ud fra, at der er foretaget en underretning<br />

<strong>om</strong> formodet kriminalitet. Dokumentationen<br />

fra politiet er et udgangspunkt for aktivt at<br />

inddrage barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> forældrene i<br />

sagen.<br />

Handleplaner, s<strong>om</strong> forebygger yderligere<br />

kriminalitet<br />

531. Bestemmelserne <strong>om</strong> handleplaner i forbindelse<br />

med kriminalitet er et led i den <strong>særlig</strong>e<br />

indsats over for u<strong>til</strong>passede <strong>unge</strong>. Målgruppen er<br />

<strong>unge</strong> under 18 år, s<strong>om</strong> har begået voldskriminalitet<br />

eller anden form for alvorlig kriminalitet.<br />

For denne gruppe af <strong>unge</strong> har k<strong>om</strong>munen en for-<br />

210<br />

pligtelse <strong>til</strong> at udarbejde en handleplan for indsatsen,<br />

der kan modvirke yderligere kriminalitet<br />

<strong>og</strong> yde den nødvendige <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> den <strong>unge</strong>.<br />

Formålet er at sikre, at der i disse <strong>til</strong>fælde<br />

iværksættes en planlagt <strong>og</strong> kontrolleret indsats<br />

med henblik på at forpligte den <strong>unge</strong>, forældrene<br />

<strong>og</strong> forvaltningen i et gensidigt samarbejde for at<br />

medvirke <strong>til</strong> at få den <strong>unge</strong> på rette vej allerede,<br />

når den <strong>unge</strong> første gang k<strong>om</strong>mer ud i kriminalitet.<br />

Hermed fastholdes forældrenes <strong>og</strong> k<strong>om</strong>munernes<br />

ansvar for den <strong>unge</strong>.<br />

Foreløbig handleplan, servicelovens<br />

§ 140, stk. 4<br />

532. K<strong>om</strong>munen skal efter servicelovens<br />

§ 140 udarbejde en foreløbig handleplan senest<br />

syv dage efter, k<strong>om</strong>munen har modtaget dokumentation<br />

fra politiet <strong>om</strong> den begåede kriminalitet.<br />

Hvis den pågældende i forvejen er kendt af<br />

k<strong>om</strong>munen, vil en handleplan ofte kunne foreligge<br />

hurtigere. I det <strong>om</strong>fang k<strong>om</strong>munen imidlertid<br />

ikke i forvejen kender barnet eller den <strong>unge</strong>, der<br />

pågribes i alvorlig kriminalitet, kan selv syv<br />

dage anses for kort tid <strong>til</strong> at udarbejde en langsigtet<br />

handleplan for indsatsen.<br />

Kravet <strong>om</strong>fatter i disse <strong>til</strong>fælde alene en foreløbig<br />

handleplan. Den foreløbige handleplan indebærer,<br />

at der er mulighed for efterfølgende justeringer,<br />

når barnets eller den <strong>unge</strong>s situation er<br />

undersøgt yderligere. Syv dags-fristen skal således<br />

vise barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> familien, at der<br />

reageres hurtigt på kriminaliteten. I den foreløbige<br />

handleplan skal k<strong>om</strong>munen tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>,<br />

hvad der her <strong>og</strong> nu skal gøres for at hindre, at den<br />

<strong>unge</strong> begår ny kriminalitet. Den foreløbige handleplan<br />

kan fx <strong>om</strong>fatte:<br />

– at der straks indkaldes <strong>til</strong> et møde med forældrene<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, hvor det drøftes, hvad der<br />

kan gøres for at forebygge yderligere kriminalitet,<br />

– at den <strong>unge</strong> får <strong>til</strong>knyttet en <strong>støtte</strong>- eller kontaktperson,<br />

eller<br />

– at den <strong>unge</strong> anbringes uden for hjemmet, for at<br />

hindre at der begås ny kriminalitet.<br />

Den konkrete indsats <strong>til</strong>rettelægges af k<strong>om</strong>munen.<br />

For de 15 – 17-årige bør k<strong>om</strong>munen<br />

overveje at inddrage kriminalforsorgen. Det bør<br />

i denne forbindelse indgå, at kriminalforsorgen<br />

kan foranledige udarbejdet en personundersøgelse,<br />

jf. retsplejelovens § 808, <strong>om</strong> sigtedes forhold,<br />

der må antages at være af betydning for sa-

gens afgørelse ved retten, inden for en kortere<br />

tidsfrist.<br />

Handleplan <strong>og</strong> ungd<strong>om</strong>skontrakt<br />

533. Reglerne i lov <strong>om</strong> social service er et supplement<br />

<strong>til</strong> ordningen med ungd<strong>om</strong>skontrakter,<br />

se <strong>om</strong> ungd<strong>om</strong>skontrakter.<br />

Ungd<strong>om</strong>skontraktordningen <strong>om</strong>fatter ikke<br />

<strong>børn</strong> under 15 år, idet de ikke kan straffes. Ordningen<br />

<strong>om</strong>fatter heller ikke <strong>unge</strong> på 15 år <strong>og</strong> derover,<br />

der har begået voldskriminalitet. I de <strong>til</strong>fælde,<br />

hvor den <strong>unge</strong> er <strong>om</strong>fattet af ordningen<br />

med ungd<strong>om</strong>skontrakter, vil kravet i servicelovens<br />

§ 140 være opfyldt ved indgåelsen af ungd<strong>om</strong>skontrakt.<br />

Der skal derfor ikke udarbejdes<br />

en handleplan efter servicelovens § 140.<br />

Tilfælde, hvor der i forvejen foreligger<br />

handleplan<br />

534. Også i andre <strong>til</strong>fælde, hvor der er lagt en<br />

handleplan for indsatsen ud fra andre bestemmelser,<br />

herunder handleplaner i forbindelse med<br />

foranstaltninger efter § 52 i serviceloven, er lovens<br />

krav opfyldt, <strong>og</strong> der skal ikke udarbejdes en<br />

selvstændig handleplan i forbindelse med kriminaliteten.<br />

I lyset af den modtagne dokumentation fra politiet<br />

<strong>om</strong> den begåede kriminalitet, kan der evt.<br />

være grundlag for at overveje en revision af den<br />

tidligere udarbejdede handleplan.<br />

Samarbejde med den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> familien<br />

535. Handleplanen udarbejdes i samarbejde<br />

med den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> dennes familie. I k<strong>om</strong>munens<br />

overvejelser <strong>om</strong>kring planarbejdet indgår således<br />

den <strong>unge</strong>s <strong>og</strong> familiens motivation <strong>til</strong> at indgå<br />

i et langsigtet samarbejde med henblik på at<br />

forebygge ny kriminalitet.<br />

Planen skal angive formålet med indsatsen,<br />

samt hvilken indsats der er nødvendig for at opnå<br />

formålet. Handleplanen skal under hensyn <strong>til</strong><br />

dette formål <strong>til</strong>lige angive indsatsens forventede<br />

varighed, <strong>særlig</strong>e forhold vedrørende den <strong>unge</strong>,<br />

herunder behandling, uddannelse m.v. <strong>og</strong> bygge<br />

på retningslinierne i servicelovens § 140, stk. 5,<br />

se pkt. 276 ff. Indholdet af den enkelte handleplan<br />

vil således være helt afhængig af de konkrete<br />

forhold. K<strong>om</strong>munerne vil her kunne lade sig<br />

inspirere af de planer, der allerede anvendes i<br />

forbindelse med afgørelser <strong>om</strong> foranstaltninger<br />

efter servicelovens § 52, § 58 eller § 74. Der<br />

211<br />

henvises endvidere <strong>til</strong> pkt. 558 ff. <strong>om</strong> hurtig indsats<br />

over for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der begår kriminalitet.<br />

Ulønnet netværks<strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der har<br />

begået voldskriminalitet eller anden alvorlig<br />

kriminalitet<br />

536. Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der har begået voldskriminalitet<br />

eller anden alvorlig kriminalitet, har ofte<br />

et stort behov for at få et andet perspektiv i deres<br />

liv.<br />

De <strong>unge</strong> har ikke brug for flere professionelle,<br />

når de skal hjælpes i gang med beskæftigelse.<br />

Derimod kan voksne fra barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

netværk, s<strong>om</strong> frivillige <strong>og</strong> ulønnede have en <strong>særlig</strong><br />

<strong>til</strong>gang <strong>til</strong> problemerne, alene ud fra et ægte<br />

medmenneskeligt engagement. De kan derfor<br />

bruges s<strong>om</strong> et supplement <strong>til</strong> en personlig rådgiver<br />

eller en kontaktperson efter servicelovens<br />

§ 52, stk. 3, nr. 6 <strong>og</strong> 7, der i modsætning <strong>til</strong> de frivillige<br />

modtager vederlag, <strong>og</strong> dermed kan opfattes<br />

s<strong>om</strong> en professionel.<br />

Den frivillige skal kunne rumme den <strong>unge</strong> <strong>og</strong><br />

medvirke <strong>til</strong> at skabe en frugtbar dial<strong>og</strong>, der skal<br />

kunne <strong>støtte</strong> den <strong>unge</strong>s udvikling.<br />

Erfaringerne fra projekter, der sigter <strong>til</strong>, at udsatte<br />

<strong>unge</strong> kan blive integreret på arbejdsmarkedet,<br />

viser, at medarbejderen på arbejdspladsen i<br />

almindelighed ikke ser det s<strong>om</strong> en opgave, s<strong>om</strong><br />

han skal betales penge for. Det handler mere <strong>om</strong><br />

engagement <strong>og</strong> medmenneskelighed <strong>og</strong> <strong>om</strong> at<br />

kunne lide at blive udfordret.<br />

K<strong>om</strong>munen opfordres derfor <strong>til</strong> at afdække<br />

disse <strong>børn</strong>s <strong>og</strong> <strong>unge</strong>s netværk for at finde en voksenperson,<br />

der har opnået, eller s<strong>om</strong> formodes at<br />

kunne opnå en god relation <strong>til</strong> barnet eller den<br />

<strong>unge</strong>, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> kan anses for egnet <strong>til</strong> at <strong>støtte</strong> barnet<br />

eller den <strong>unge</strong>.<br />

Koordinering af handleplaner med<br />

kriminalforsorgen<br />

537. K<strong>om</strong>munen har en pligt <strong>til</strong> at koordinere<br />

handleplaner efter servicelovens § 140, stk. 1 <strong>og</strong><br />

3, med kriminalforsorgen, jf. bekendtgørelse nr.<br />

642 af 15. juni 2006 <strong>om</strong> k<strong>om</strong>munernes pligt <strong>til</strong> at<br />

koordinere handleplaner med kriminalforsorgen<br />

for visse persongrupper, s<strong>om</strong> er optrykt s<strong>om</strong> bilag<br />

13 <strong>til</strong> denne vejledning.<br />

Formålet er at under<strong>støtte</strong> en langsigtet indsats<br />

<strong>og</strong> sikre kontinuitet i samarbejdet overfor bl.a.

de 15-17-årige. Det drejer sig <strong>om</strong> følgende målgruppe:<br />

– 15-17-årige, der har fået en ubetinget fængselsstraf<br />

s<strong>om</strong> følge af voldskriminalitet eller<br />

anden alvorlig kriminalitet, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen<br />

har pligt <strong>til</strong> at udarbejde en handleplan for<br />

efter servicelovens § 140, stk. 3.<br />

– 15-17-årige, der udstår straf på bopælen under<br />

intensiv overvågning <strong>og</strong> kontrol, jf. kapital<br />

13a i lov <strong>om</strong> fuldbyrdelse af straf, <strong>og</strong> s<strong>om</strong><br />

k<strong>om</strong>munerne har pligt <strong>til</strong> at udarbejde en handleplan<br />

for efter servicelovens § 140, stk. 3.<br />

– 15-17-årige, der har fået en betinget d<strong>om</strong> med<br />

<strong>til</strong>syn af kriminalforsorgen <strong>og</strong> med vilkår <strong>om</strong><br />

hjælpeforanstaltninger efter servicelovens<br />

§ 52 s<strong>om</strong> følge af voldskriminalitet eller anden<br />

alvorlig kriminalitet, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen har pligt<br />

<strong>til</strong> at udarbejde en handleplan for efter servicelovens<br />

§ 140, stk. 3.<br />

Det er kriminalforsorgen der skal tage kontakt<br />

<strong>til</strong> k<strong>om</strong>munen, når en handleplan skal koordineres.<br />

K<strong>om</strong>munen har ansvaret for at følge op på<br />

henvendelsen, <strong>og</strong> har ligeledes ansvaret for, at<br />

handleplanerne koordineres med kriminalforsorgen.<br />

K<strong>om</strong>munen skal løbende sikre sig, at k<strong>om</strong>munens<br />

<strong>støtte</strong>foranstaltninger <strong>og</strong> indsatser i øvrigt<br />

koordineres med kriminalforsorgens <strong>til</strong>tag,<br />

<strong>og</strong> at eventuelle andre relevante samarbejdsparter<br />

inddrages i arbejdet.<br />

Ungd<strong>om</strong>ssanktionen<br />

538. Straffelovens § 74 a giver mulighed for,<br />

at retten kan bestemme, at en ung, der på gerningstidspunktet<br />

ikke var fyldt 18 år, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> har<br />

begået grovere personfarlig kriminalitet eller anden<br />

alvorlig kriminalitet, skal undergive sig en<br />

ungd<strong>om</strong>ssanktion. Ungd<strong>om</strong>ssanktionen er en<br />

d<strong>om</strong> <strong>til</strong> en struktureret, kontrolleret socialpædag<strong>og</strong>isk<br />

behandling af to års varighed. En ungd<strong>om</strong>ssanktion<br />

kan idømmes i sager, hvor d<strong>om</strong>stolene<br />

ellers ville idømme en ubetinget fængselsstraf<br />

i intervallet fra 30 dage op <strong>til</strong> et år, <strong>og</strong><br />

hvor det må anses for formålstjenligt for at forebygge<br />

yderligere lovovertrædelser. Retten kan<br />

give den dømte pålæg svarende <strong>til</strong> de vilkår, der<br />

kan fastsættes efter straffelovens § 57 <strong>om</strong> betingede<br />

d<strong>om</strong>me.<br />

En ungd<strong>om</strong>ssanktion kan kort beskrives s<strong>om</strong><br />

en d<strong>om</strong> <strong>til</strong> længerevarende socialpædag<strong>og</strong>isk behandling,<br />

hvori der indgår et element af fastholdelse.<br />

Ungd<strong>om</strong>ssanktionen kan sammenlignes<br />

212<br />

med d<strong>om</strong> med fastsættelse af særvilkår med behandlingsmæssigt<br />

sigte. Dette formuleres i reglen<br />

s<strong>om</strong> en bemyndigelse <strong>til</strong> <strong>til</strong>synsmyndigheden,<br />

(typisk k<strong>om</strong>munen for de 15 – 17-årige) <strong>til</strong><br />

på baggrund af særvilkårene at træffe beslutning<br />

<strong>om</strong>, hvordan særvilkårene skal opfyldes efter<br />

reglerne i den sociale lovgivning. I almindelighed<br />

formuleres særvilkår i generelle vendinger,<br />

således at der overlades <strong>til</strong>synsmyndigheden<br />

vide beføjelser med henblik på at kunne <strong>til</strong>passe<br />

vilkårene efter den dømtes aktuelle behov.<br />

Ungd<strong>om</strong>ssanktionen giver dermed mulighed<br />

for at fastholde den <strong>unge</strong> i et behandlingsforløb,<br />

der på længere sigt kan få den <strong>unge</strong> på rette kurs,<br />

især ved at styrke den <strong>unge</strong>s muligheder for at<br />

opnå uddannelse <strong>og</strong> beskæftigelse. En ungd<strong>om</strong>ssanktion<br />

idømmes af retten bl.a. på baggrund af<br />

en inds<strong>til</strong>ling fra de sociale myndigheder. I de<br />

følgende punkter vil der være specielt fokus på<br />

de sociale myndigheders opgaver <strong>og</strong> roller i forbindelse<br />

med ungd<strong>om</strong>ssanktionen.<br />

Hvem kan idømmes en ungd<strong>om</strong>ssanktion<br />

539. Målgruppen for ungd<strong>om</strong>ssanktionen er<br />

<strong>unge</strong> mellem 15 <strong>og</strong> 17 år, der har begået alvorlig<br />

kriminalitet, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> samtidig har et massivt socialpædag<strong>og</strong>isk<br />

behandlingsbehov.<br />

Der er fire kriterier for afgrænsning af den personkreds,<br />

s<strong>om</strong> ungd<strong>om</strong>ssanktionen skal kunne<br />

anvendes overfor:<br />

– Et objektivt alderskriterium.<br />

– Et kriterium, der knytter sig <strong>til</strong> gerningsmandens<br />

personlige profil (»social profil«).<br />

– Et kriterium, der angår kriminalitetens art (kriminalitetskravet).<br />

– Et kriterium, der knytter sig <strong>til</strong> den straf, den<br />

<strong>unge</strong> lovovertræder ellers ville blive idømt<br />

(strafkravet).<br />

Alderskriteriet<br />

540. Det er alderen på gerningstidspunktet, der<br />

er afgørende for, <strong>om</strong> der kan idømmes en ungd<strong>om</strong>ssanktion.<br />

Afviklingen af ungd<strong>om</strong>ssanktionen<br />

kan strække sig ud over det fyldte 18. år,<br />

uanset at den <strong>unge</strong> ikke giver samtykke. Almindeligvis<br />

vil det ikke k<strong>om</strong>me på tale at idømme en<br />

ungd<strong>om</strong>ssanktion, hvis den <strong>til</strong>talte på d<strong>om</strong>stidspunktet<br />

er fyldt eller forholdsvis kort tid efter<br />

fylder 18 år. Dette kan d<strong>og</strong> finde sted, hvis det<br />

bliver anset for formålstjenligt på grund af <strong>til</strong>taltes<br />

personlige forhold, herunder den <strong>til</strong>taltes<br />

mangel på modenhed.

Social profil<br />

541. For så vidt angår den sociale profil er<br />

målgruppen for ungd<strong>om</strong>ssanktionen kendetegnet<br />

ved, at der er tale <strong>om</strong> <strong>unge</strong> med markante <strong>til</strong>pasningsproblemer.<br />

Dvs. <strong>unge</strong> med en mangelfuld<br />

udviklet evne <strong>til</strong> at skabe normale sociale relationer,<br />

besvær med at orientere sig i normale<br />

sociale sammenhænge, <strong>og</strong> ofte præget af et højt<br />

angstniveau med deraf følgende uhensigtsmæssige<br />

<strong>og</strong> grænseoverskridende reaktionsformer,<br />

herunder kriminelle handlinger af <strong>særlig</strong> volds<strong>om</strong><br />

eller voldelig karakter. Deres adfærd er i<br />

mange <strong>til</strong>fælde karakteriseret ved, at de ved truende<br />

eller lignende aggressiv adfærd optræder<br />

på en måde, der skaber frygt <strong>og</strong> utryghed i de<br />

<strong>om</strong>råder, hvor de færdes.<br />

Anvendelsen af ungd<strong>om</strong>ssanktionen forudsætter,<br />

at foranstaltningen må anses for formålstjenlig<br />

i forhold <strong>til</strong> at imødek<strong>om</strong>me den <strong>unge</strong>s <strong>særlig</strong>e<br />

behov for behandling, <strong>og</strong> for at undgå, at den<br />

<strong>unge</strong> begår ny kriminalitet. Det er derfor en forudsætning<br />

for anvendelsen af ungd<strong>om</strong>ssanktionen,<br />

at den <strong>unge</strong> efter en individuel vurdering<br />

ikke findes uegnet <strong>til</strong> behandling. Det er forudsat,<br />

at der kun helt undtagelsesvist bliver tale <strong>om</strong><br />

at erklære en ung, der opfylder den sociale profil,<br />

for uegnet <strong>til</strong> behandling. Unge kan findes uegnet,<br />

hvis de fx har psykiske lidelser, s<strong>om</strong> medfører,<br />

at de ikke kan nås med socialpædag<strong>og</strong>isk behandling,<br />

eller hvis det vurderes, at den <strong>unge</strong><br />

ikke kan drage nytte af en socialpædag<strong>og</strong>isk behandling.<br />

Unge, s<strong>om</strong> undtagelsesvist findes uegnet<br />

<strong>til</strong> behandling inden for det sociale system,<br />

må i sidstnævnte <strong>til</strong>fælde idømmes en straf efter<br />

straffelovens andre bestemmelser.<br />

K<strong>om</strong>munen skal i forhold <strong>til</strong> reglerne i servicelovens<br />

§ 50 udarbejde en undersøgelse af de <strong>unge</strong>s<br />

forhold, der blandt andet dækker sundhedsforhold.<br />

I den forbindelse vil det være relevant at<br />

overveje, <strong>om</strong> der skal nærmere undersøgelser <strong>til</strong><br />

for at konstatere <strong>om</strong> den <strong>unge</strong> fx har psykiske<br />

problemer eller er mentalt retarderet.<br />

Det er ikke en betingelse for idømmelse af<br />

ungd<strong>om</strong>ssanktionen, at den pågældende giver<br />

samtykke <strong>til</strong> foranstaltningen. Der henvises i øvrigt<br />

<strong>til</strong> overvejelserne <strong>om</strong> samtykke <strong>og</strong> egnethed<br />

i »Rapport <strong>om</strong> ungd<strong>om</strong>skriminalitet« s. 125-130,<br />

Ekspertgruppen <strong>om</strong> ungd<strong>om</strong>skriminalitet, 2001,<br />

Justitsministeriet.<br />

213<br />

Kriminalitetens art<br />

542. For så vidt angår kriminalitetens art, skal<br />

ungd<strong>om</strong>ssanktionen anvendes ved grovere personfarlig<br />

kriminalitet, fx vold, røveri <strong>og</strong> voldtægt.<br />

Ungd<strong>om</strong>ssanktionen kan endvidere anvendes<br />

i <strong>til</strong>fælde af anden alvorlig kriminalitet, herunder<br />

mere <strong>om</strong>fattende berigelseskriminalitet,<br />

brugstyverier eller hærværk.<br />

Straffekravet<br />

543. Ungd<strong>om</strong>ssanktionen bør anvendes i sager,<br />

hvor d<strong>om</strong>stolene ellers ville idømme en ubetinget<br />

fængselsstraf i intervallet fra 30 dage op <strong>til</strong><br />

ca. et år. Det er d<strong>og</strong> ikke udelukket at anvende<br />

sanktionen over for <strong>unge</strong>, der står <strong>til</strong> en lidt længere<br />

ubetinget fængselsstraf, fx 1 år <strong>og</strong> 6 måneder,<br />

hvis ungd<strong>om</strong>ssanktionen anses s<strong>om</strong> mere<br />

formålstjenstlig end fængselsstraf<br />

Afvejning af kriterierne<br />

544. Det er retten, s<strong>om</strong> på baggrund af bl.a.<br />

k<strong>om</strong>munens inds<strong>til</strong>ling <strong>og</strong> kriminalitetens alvor<br />

afvejer kriterierne <strong>og</strong> vurderer, <strong>om</strong> den <strong>unge</strong> skal<br />

dømmes <strong>til</strong> en ungd<strong>om</strong>ssanktion, samt fastsætter<br />

rammer for d<strong>om</strong>men.<br />

Elementerne i en ungd<strong>om</strong>ssanktion<br />

545. En ungd<strong>om</strong>ssanktion har en samlet varighed<br />

på to år. En ungd<strong>om</strong>ssanktion består typisk<br />

af tre faser. Der er tale <strong>om</strong> følgende tre faser:<br />

– Et indledende ophold i en sikret afdeling.<br />

– Et ophold i en døgninstitution eller et egnet<br />

opholdssted.<br />

– En periode i ambulant regi med <strong>til</strong>syn af de sociale<br />

myndigheder.<br />

Den dømte kan ved d<strong>om</strong>men fx pålægges at<br />

overholde k<strong>om</strong>munens nærmere bestemmelser<br />

<strong>om</strong> den socialpædag<strong>og</strong>iske behandling <strong>og</strong> efterk<strong>om</strong>me<br />

de sociale myndigheders pålæg <strong>om</strong> opholdssted,<br />

herunder overførsel, <strong>til</strong>bageførsel eller<br />

fortsat anbringelse på sikret afdeling eller<br />

døgninstitution eller godkendt opholdssted ud<br />

over det i d<strong>om</strong>men fastsatte, men inden for de<br />

generelle længstetider.<br />

1. fase – sikret afdeling<br />

546. Ungd<strong>om</strong>ssanktionen indledes med et institutionsophold,<br />

der s<strong>om</strong> udgangspunkt foregår<br />

i en sikret afdeling. Formålet med dette ophold<br />

er dels at få standset den <strong>unge</strong>s kriminelle handlinger<br />

ved at fjerne den <strong>unge</strong> fra lokalmiljøet <strong>og</strong>

dels at <strong>til</strong>vejebringe grundlaget for den videre<br />

socialpædag<strong>og</strong>iske behandling. Det er vigtigt, at<br />

der fra både institutionens eller opholdsstedets<br />

<strong>og</strong> k<strong>om</strong>munens side er fokus på udviklingen af<br />

den <strong>unge</strong>s sociale <strong>og</strong> faglige k<strong>om</strong>petencer.<br />

Varigheden vil almindeligvis være to måneder,<br />

svarende <strong>til</strong> den normale varighed af en socialpædag<strong>og</strong>isk<br />

observation. Den <strong>unge</strong> skal ikke<br />

opholde sig længere i sikrede institutioner, end<br />

behovet for udredning, visitation <strong>til</strong> 2. fase <strong>og</strong> justering<br />

af handleplanen <strong>til</strong>siger. Har den pågældende<br />

ikke behov for at være i en sikret afdeling,<br />

er der ikke n<strong>og</strong>et <strong>til</strong> hinder for, at de sociale myndigheder<br />

inds<strong>til</strong>ler, at ungd<strong>om</strong>ssanktionen indledes<br />

på en almindelig døgninstitution eller opholdssted.<br />

Der kan i d<strong>om</strong>men fastsættes kortere<br />

eller længere varighed, eller der kan fastsættes<br />

en maksimal varighed, fx »ind<strong>til</strong> fire måneder«.<br />

Det samlede ophold på en sikret afdeling må d<strong>og</strong><br />

ikke overstige 12 måneder.<br />

Det anbefales, at fase 1 primært bruges <strong>til</strong> udredning<br />

af de <strong>unge</strong>, udarbejdelse af handleplaner<br />

<strong>og</strong> <strong>til</strong>, i samarbejde med den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> forældrene,<br />

at finde et egnet anbringelsessted <strong>til</strong> 2. fase. At<br />

fase 1 primært bruges <strong>til</strong> udredning, udelukker<br />

ikke, at der <strong>og</strong>så gives <strong>til</strong>bud <strong>om</strong> fx spr<strong>og</strong>undervisning,<br />

anden skolegang <strong>og</strong> socialpædag<strong>og</strong>isk<br />

indsats. Også <strong>om</strong>sorgen i forhold <strong>til</strong> de <strong>unge</strong> er<br />

vigtig i fase 1.<br />

2. fase – åben institution eller opholdssted<br />

547. Efter det indledende institutionsophold<br />

skal k<strong>om</strong>munen anbringe den <strong>unge</strong> under lempeligere<br />

former, fx på en (ikke sikret) institution eller<br />

et egnet opholdssted.<br />

Det anbefales, at anbringelsesstedet så vidt<br />

muligt findes allerede i forbindelse med udredningen<br />

Varigheden af dette ophold bør almindeligvis<br />

være op <strong>til</strong> 12 måneder, således at det samlede<br />

institutionsophold bliver på højst 14 måneder.<br />

Den samlede længstetid for ophold på institution<br />

eller opholdssted, inkl. opholdet på sikret afdeling,<br />

må ikke overskride et år <strong>og</strong> seks måneder.<br />

Det anbefales, at k<strong>om</strong>munen i god tid, inden<br />

den <strong>unge</strong> overgår <strong>til</strong> fase 2, finder en egnet institution<br />

eller opholdssted, <strong>og</strong> at den <strong>unge</strong> orienteres<br />

<strong>om</strong> dette, så snart institutionen er fundet. For<br />

at skabe kontinuitet i forløbet, kan man lade den<br />

<strong>unge</strong> besøge institutionen inden overførslen fra<br />

fase 1 <strong>til</strong> fase 2.<br />

214<br />

3. fase – ambulant regi<br />

548. En tredje periode foregår i ambulant regi<br />

med <strong>til</strong>syn af de sociale myndigheder.<br />

I 3. fase skal der følges op på den socialpædag<strong>og</strong>iske<br />

indsats <strong>og</strong> udslusning, der er foretaget i<br />

fase 2. En mulighed for at følge op på udslusningen<br />

i fase 2 kan være, at den <strong>unge</strong> får <strong>til</strong>knyttet<br />

en person fra anbringelsesstedet s<strong>om</strong> kontaktperson<br />

i 3. fase.<br />

Fase 3 kan følges op med efterværn, hvis der<br />

er behov for det.<br />

Sikring af sammenhængen mellem de tre faser<br />

549. Handleplanen er bl.a. et redskab, s<strong>om</strong> kan<br />

være med <strong>til</strong> at sikre sammenhængen mellem faserne<br />

ved at ops<strong>til</strong>le målsætninger på kort <strong>og</strong> på<br />

lang sigt i forhold <strong>til</strong> de enkelte faser <strong>og</strong> i forhold<br />

<strong>til</strong> hele forløbet <strong>og</strong> ved at justere løbende i forhold<br />

<strong>til</strong> ops<strong>til</strong>lede mål eller opståede problemer i<br />

forhold <strong>til</strong> supplerende udredninger.<br />

En handleplan efter servicelovens § 140 skal<br />

angive formålet med indsatsen, <strong>og</strong> hvilken indsats<br />

der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen<br />

skal bygge på de undersøgelser, der er<br />

gennemført i forbindelse med § 50-undersøgelsen,<br />

<strong>og</strong> ops<strong>til</strong>le mål <strong>og</strong> delmål med hensyn <strong>til</strong> den<br />

<strong>unge</strong>, samt hvilken indsats, både fra den <strong>unge</strong> <strong>og</strong><br />

anbringelsesstedet, der skal <strong>til</strong> for at nå disse<br />

mål.<br />

K<strong>om</strong>munen skal løbende følge op på handleplanen<br />

<strong>og</strong> skal <strong>til</strong>passe den undervejs i forløbet.<br />

Det løbende arbejde med handleplanen er afgørende<br />

for et vellykket forløb. Den <strong>unge</strong> skal opleve<br />

medejerskab <strong>til</strong> handleplanen. Det er derfor<br />

vigtigt, at k<strong>om</strong>munen i så høj grad s<strong>om</strong> muligt<br />

inddrager både den <strong>unge</strong> selv, forældrene samt<br />

institutionen eller opholdsstedet fra starten af<br />

forløbet <strong>og</strong> løbende. Dette vil styrke både den<br />

<strong>unge</strong>s <strong>og</strong> personalets bevidsthed <strong>om</strong> forløbet af –<br />

<strong>og</strong> målet med – sanktionen.<br />

Handleplanen angiver de overordnede mål<br />

med de 3 faser samt den overordnede målsætning<br />

for hele forløbet over de 2 år. For fase 1 <strong>og</strong><br />

2 er det normalt anbringelsesstederne, s<strong>om</strong> i<br />

samarbejde med k<strong>om</strong>munen, den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> forældrene<br />

konkretiserer, hvordan målene skal nås via<br />

den indsats <strong>og</strong> de aktiviteter, anbringelsesstedet<br />

har ansvaret for <strong>og</strong> øvrige <strong>til</strong>bud, s<strong>om</strong> den <strong>unge</strong><br />

skal benytte i lokal<strong>om</strong>rådet. For fase 3 er det<br />

k<strong>om</strong>munen, s<strong>om</strong> har ansvaret for <strong>og</strong> skal konkretisere,<br />

hvad indholdet skal være.

Når der sker en konkretisering af, hvad der<br />

skal ske i fase 2, er det væsentligt, at der tages<br />

udgangspunkt i handleplanen, dvs. at anbringelsesstedet<br />

kender handleplanen, <strong>og</strong> at der samarbejdes<br />

med k<strong>om</strong>munen, anbringelsesstedet, den<br />

<strong>unge</strong> <strong>og</strong> forældrene <strong>om</strong> planlægningen af, hvilke<br />

målsætninger der skal arbejdes med i fase 2. Der<br />

kan her skelnes mellem de langsigtede mål, s<strong>om</strong><br />

fremgår af handleplanen, <strong>og</strong> de mere kortsigtede<br />

mål, s<strong>om</strong> anbringelsesstedet er med <strong>til</strong> at ops<strong>til</strong>le<br />

<strong>og</strong> arbejde hen mod.<br />

Tilsyn <strong>og</strong> pålæg<br />

550. Under ungd<strong>om</strong>ssanktionen har k<strong>om</strong>munen<br />

den sædvanlige <strong>til</strong>synsforpligtelse i alle tre<br />

faser af forløbet.<br />

Den <strong>unge</strong> skal i øvrigt efterk<strong>om</strong>me pålæg fra<br />

de sociale myndigheder <strong>om</strong> opholdsted, herunder<br />

<strong>til</strong>bageførsel <strong>til</strong> eller fortsat anbringelse på<br />

sikret afdeling eller døgninstitution eller godkendt<br />

opholdssted, inden for de længstetider, der<br />

er fastsat i straffelovens § 74 a, stk. 2, 2. pkt.<br />

Ny kriminalitet<br />

551. I <strong>til</strong>fælde hvor en ung, der er idømt en<br />

ungd<strong>om</strong>ssanktion, begår ny kriminalitet, kan retten<br />

forlænge foranstaltningen, herunder længstetiderne<br />

for ophold i døgninstitution eller godkendt<br />

opholdssted med ind<strong>til</strong> seks måneder, jf.<br />

straffelovens § 74 a, stk. 2.<br />

Bestemmelsen indebærer, at retten, i stedet for<br />

at idømme straf for den ny kriminalitet, kan forlænge<br />

ungd<strong>om</strong>ssanktionen, herunder længstetiderne<br />

for ophold i døgninstitution eller godkendt<br />

opholdssted <strong>og</strong> sikret afdeling med ind<strong>til</strong> seks<br />

måneder. Det betyder, at længstetiden for ungd<strong>om</strong>ssanktionen<br />

på to år kan forlænges <strong>til</strong> to år<br />

<strong>og</strong> seks måneder, at længstetiden for institutionsophold<br />

på et år <strong>og</strong> seks måneder kan forlænges<br />

<strong>til</strong> to år, <strong>og</strong> at længstetiden for ophold i sikret afdeling<br />

på 12 måneder kan forlænges <strong>til</strong> et år <strong>og</strong><br />

seks måneder.<br />

Efter straffelovens § 89 a, stk. 2, kan retten<br />

endvidere træffe bestemmelse <strong>om</strong> bortfald af en<br />

tidligere idømt foranstaltning efter straffelovens<br />

§ 74 a, hvis den person, der er undergivet en sådan<br />

foranstaltning, efterfølgende idømmes straf.<br />

Udgang under ophold i sikret institution<br />

552. Spørgsmål <strong>om</strong> udgangs<strong>til</strong>ladelse m.v. <strong>til</strong><br />

<strong>unge</strong>, der s<strong>om</strong> led i ungd<strong>om</strong>ssanktionen er an-<br />

215<br />

bragt på en sikret afdeling på en døgninstitution<br />

for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, er reguleret i §§ 4-6 i bekendtgørelse<br />

nr. 200 af 25. marts 2004 <strong>om</strong> udgangs<strong>til</strong>ladelse<br />

m.v. <strong>til</strong> personer, der er anbragt i sygehus<br />

eller institution i henhold <strong>til</strong> strafferetlig afgørelse<br />

eller i medfør af farlighedsdekret.<br />

K<strong>om</strong>munens opgaver i forbindelse med<br />

idømmelsen af en ungd<strong>om</strong>ssanktion<br />

553. For at <strong>til</strong>vejebringe et grundlag for sanktionsfastsættelsen<br />

indhenter anklagemyndigheden<br />

i forbindelse med forberedelsen af straffesager<br />

mod <strong>unge</strong> under 18 år oplysninger <strong>om</strong> sigtedes<br />

personlige forhold hos k<strong>om</strong>munen. K<strong>om</strong>munen<br />

tager i denne forbindelse s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, hvorvidt<br />

socialpædag<strong>og</strong>isk behandling må anses for formålstjenlig.<br />

S<strong>om</strong> led i den handleplan, der, jf.<br />

pkt. 272, er pligt <strong>til</strong> at udarbejde, bør k<strong>om</strong>munen<br />

ligeledes tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, hvilke pålæg der må anses<br />

for formålstjenlige i forhold <strong>til</strong> den <strong>unge</strong>.<br />

K<strong>om</strong>munen udarbejder således en inds<strong>til</strong>ling,<br />

der indeholder forslag <strong>til</strong>, hvordan ungd<strong>om</strong>ssanktionen<br />

for den pågældende <strong>unge</strong> bør udformes.<br />

K<strong>om</strong>munen bør i denne forbindelse inds<strong>til</strong>le,<br />

hvor længe den <strong>unge</strong> bør opholde sig på en<br />

sikret afdeling, <strong>og</strong> i hvor lang tid den <strong>unge</strong> efterfølgende<br />

skal være anbragt på en åben institution<br />

eller opholdssted. Har den <strong>unge</strong> under sagen været<br />

anbragt i varetægtssurr<strong>og</strong>at i sikret afdeling,<br />

<strong>og</strong> er der her gennemført en pædag<strong>og</strong>isk observation,<br />

der viser, at den pågældende ikke har behov<br />

for at være i en sikret afdeling, er der ikke<br />

n<strong>og</strong>et <strong>til</strong> hinder for, at de sociale myndigheder<br />

inds<strong>til</strong>ler, at ungd<strong>om</strong>ssanktionen indledes på en<br />

almindelig døgninstitution.<br />

De sociale myndigheder udarbejder en handleplan,<br />

s<strong>om</strong> forudsættes at være en del af inds<strong>til</strong>lingen,<br />

eventuelt s<strong>om</strong> bilag. Til brug for udarbejdelsen<br />

af både den foreløbige handleplan <strong>og</strong> udarbejdelsen<br />

af inds<strong>til</strong>lingen, kan k<strong>om</strong>munen indhente<br />

resultaterne fra den personundersøgelse,<br />

s<strong>om</strong> kriminalforsorgen udarbejder, jf. retsplejelovens<br />

§ 808.<br />

Det er centralt, at sagsbehandlingen foregår<br />

hurtigt i sager, hvor idømmelse af ungd<strong>om</strong>ssanktionen<br />

kan k<strong>om</strong>me på tale.<br />

K<strong>om</strong>munens opgaver under forløbet af en<br />

ungd<strong>om</strong>ssanktion<br />

554. Under afsoning af en ungd<strong>om</strong>ssanktion<br />

har k<strong>om</strong>munen ansvaret for den socialpædag<strong>og</strong>iske<br />

behandling af den <strong>unge</strong>. En d<strong>om</strong> <strong>til</strong> en ung-

d<strong>om</strong>ssanktion angiver alene rammer for forløbet.<br />

Det er k<strong>om</strong>munens ansvar inden for bemyndigelsen<br />

i d<strong>om</strong>men at udfylde disse rammer, således<br />

at formålet med foranstaltningen bedst muligt<br />

kan opnås.<br />

Handleplanen kan således inden for d<strong>om</strong>mens<br />

overordnede rammer løbende <strong>til</strong>passes af k<strong>om</strong>munen.<br />

Et kvalificeret arbejde med handleplanen<br />

er afgørende for et vellykket forløb. Linjerne<br />

heri skal være gennemdrøftet med den <strong>unge</strong> <strong>og</strong><br />

dennes forældre, <strong>og</strong> stå klart for den <strong>unge</strong>. Det er<br />

vigtigt for k<strong>om</strong>munen at have fokus på den behandlingsmæssige<br />

del i samtlige faser af ungd<strong>om</strong>ssanktionen,<br />

<strong>og</strong> linjerne i forløbet skal derfor,<br />

udover for den <strong>unge</strong>, stå klart for de ansatte,<br />

der yder den socialpædag<strong>og</strong>iske indsats i forhold<br />

<strong>til</strong> den <strong>unge</strong>.<br />

Det er k<strong>om</strong>munen, der – inden for de rammer<br />

der følger af d<strong>om</strong>men - træffer afgørelser <strong>om</strong>, på<br />

hvilken institution eller hvilket opholdssted anbringelsen<br />

skal finde sted. Det er således k<strong>om</strong>munens<br />

opgave at afgøre, hvilke institutioner eller<br />

opholdssteder den <strong>unge</strong> skal anbringes på i<br />

alle faser af ungd<strong>om</strong>ssanktionen.<br />

K<strong>om</strong>munens ansvar medfører ligeledes, at<br />

k<strong>om</strong>munen inden for bemyndigelsen i d<strong>om</strong>men<br />

kan <strong>til</strong>passe handleplanen løbende uden rettens<br />

godkendelse, selv <strong>om</strong> handleplanen er en del af<br />

inds<strong>til</strong>lingen <strong>til</strong> retten ved idømmelsen af sanktionen.<br />

Samtidig skal det understreges, at serviceloven<br />

ligeledes gælder for <strong>unge</strong>, der er idømt<br />

ungd<strong>om</strong>ssanktion, hvilket bl.a. betyder, at <strong>unge</strong>,<br />

når de fylder 18 år, får ny opholdsk<strong>om</strong>mune <strong>og</strong><br />

at servicelovens foranstaltninger kan <strong>til</strong>bydes sideløbende<br />

med en afsoning af ungd<strong>om</strong>ssanktionen.<br />

Det kan fx være, at den <strong>unge</strong> får en kontaktperson<br />

<strong>til</strong>knyttet s<strong>om</strong> et fast holdepunkt gennem<br />

alle 3 faser. I <strong>til</strong>rettelæggelsen <strong>og</strong> gennemførelsen<br />

af en ungd<strong>om</strong>ssanktion, må der stræbes efter<br />

at motivere den <strong>unge</strong> <strong>til</strong> forandring <strong>og</strong> samarbejde,<br />

fx gennem relevante <strong>til</strong>bud <strong>om</strong> beskæftigelse<br />

<strong>og</strong> uddannelse.<br />

555. K<strong>om</strong>munen bør <strong>til</strong>stræbe størst mulig<br />

kontinuitet i ungd<strong>om</strong>ssanktionsforløbet. Statsforvaltningen<br />

vil evt. kunne yde k<strong>om</strong>munen bistand<br />

med hensyn <strong>til</strong> at finde plads i et egnet<br />

døgn<strong>til</strong>bud, der kan magte den <strong>unge</strong>. Kontinuitet<br />

vedrører <strong>og</strong>så den behandlingsmæssige indsats.<br />

Det er derfor vigtigt undervejs at føre dial<strong>og</strong> med<br />

både personalet på de pågældende institutioner<br />

eller opholdssteder, den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> dennes foræl-<br />

216<br />

dre. Ligeledes kan det være værdifuldt, hvis der<br />

er mulighed for, at personale kan følge den <strong>unge</strong><br />

gennem flere faser i forløbet, fx fra den sikrede<br />

afdeling <strong>til</strong> et åbent døgn<strong>til</strong>bud <strong>og</strong> evt. i det videre<br />

forløb. K<strong>om</strong>munen bør <strong>og</strong>så grundigt forberede<br />

den <strong>unge</strong> på evt. skift, således at formålet med<br />

at yde en <strong>særlig</strong> indsats <strong>til</strong> stadighed står klart for<br />

den <strong>unge</strong>.<br />

K<strong>om</strong>munen bør fra tidspunktet, hvor et ungd<strong>om</strong>ssanktionsforløb<br />

anses for en realistisk mulighed<br />

for den pågældende <strong>unge</strong>, afdække mulighederne<br />

for et kontinuert forløb.<br />

At den <strong>unge</strong> er idømt en ungd<strong>om</strong>ssanktion betyder<br />

alene, at k<strong>om</strong>munen ikke kan ændre på varigheden<br />

af den samlede indsats eller nedsætte<br />

varigheden af institutionsopholdene, hvis d<strong>om</strong>men<br />

angiver faste rammer for disse. Normalt vil<br />

d<strong>om</strong>men d<strong>og</strong> give mulighed for, at varigheden af<br />

institutionsopholdene kan forkortes eller forlænges<br />

alt efter den <strong>unge</strong>s adfærd <strong>og</strong> udvikling.<br />

K<strong>om</strong>munen kan efter bemyndigelse i d<strong>om</strong>men<br />

lempe foranstaltningen ved at afkorte det indledende<br />

ophold i en sikret afdeling eller lade den<br />

<strong>unge</strong> overgå <strong>til</strong> den ambulante periode tidligere,<br />

end man oprindeligt havde regnet med, hvis den<br />

<strong>unge</strong>s opførsel <strong>og</strong> udvikling taler for dette.<br />

K<strong>om</strong>munen kan ligeledes efter bemyndigelse i<br />

d<strong>om</strong>men træffe beslutning <strong>om</strong>, at den <strong>unge</strong> skal<br />

<strong>til</strong>bageføres <strong>til</strong> eller forblive på en sikret afdeling,<br />

på en døgninstitution eller et opholdsted,<br />

<strong>og</strong>så selv <strong>om</strong> det måtte indebære, at den <strong>unge</strong><br />

k<strong>om</strong>mer <strong>til</strong> at <strong>til</strong>bringe mere tid i institutionen eller<br />

opholdsstedet end oprindeligt forudsat i d<strong>om</strong>men.<br />

Forbliven i, overførsel <strong>til</strong> eller <strong>til</strong>bageførsel <strong>til</strong><br />

en sikret afdeling kræver d<strong>og</strong>, at den statsforvaltning,<br />

hvor den sikrede afdeling er beliggende,<br />

giver <strong>til</strong>sagn <strong>til</strong> dette. Forbliven i, overførsel eller<br />

<strong>til</strong>bageførsel <strong>til</strong> en sikret afdeling kan ske, når<br />

der forek<strong>om</strong>mer ny kriminalitet, i forbindelse<br />

med rømninger eller når det må anses for formålstjenligt<br />

for at forebygge yderligere lovovertrædelser,<br />

fx i forbindelse med voldelig optræden.<br />

K<strong>om</strong>munen har pligt <strong>til</strong> at oplyse den <strong>unge</strong> <strong>om</strong>,<br />

at de kan kræve afgørelser <strong>om</strong> overførsel <strong>til</strong> en<br />

sikret afdeling i en døgninstitution for <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong> <strong>og</strong> afgørelser <strong>om</strong> overførsel fra ambulant<br />

behandling <strong>til</strong> anbringelse på en døgninstitution<br />

for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> eller godkendt opholdssted indbragt<br />

for retten <strong>til</strong> prøvelse.

556. Et pålæg i en d<strong>om</strong> <strong>om</strong> ungd<strong>om</strong>ssanktion<br />

kan gennemtvinges umiddelbart. Hvis en person,<br />

s<strong>om</strong> er undergivet ungd<strong>om</strong>ssanktion, undviger<br />

fra en sikret døgninstitution, vil det derfor være<br />

muligt ved efterfølgende pågribelse at bringe pågældende<br />

<strong>til</strong>bage <strong>til</strong> en sikret døgninstitution på<br />

ny med henblik på den fortsatte gennemførelse<br />

af ungd<strong>om</strong>ssanktionen.<br />

De længstetider, der nævnes i pkt. 546 <strong>og</strong> 548<br />

for ophold i lukkede <strong>og</strong> åbne institutioner, må<br />

ikke overskrides. Et eventuelt institutionsophold<br />

i en situation, hvor en ung idømt ungd<strong>om</strong>ssanktionen<br />

allerede har opholdt sig et år <strong>og</strong> seks måneder<br />

i institution eller opholdssted, kan således<br />

ikke ske i henhold <strong>til</strong> den idømte ungd<strong>om</strong>ssanktion,<br />

men må ske efter servicelovens regler. Det<br />

bemærkes d<strong>og</strong>, at retten kan forlænge længstetiderne<br />

ved ny kriminalitet med ind<strong>til</strong> 6 måneder.<br />

K<strong>om</strong>munen kan s<strong>om</strong> led i en idømt sanktion, i<br />

henhold <strong>til</strong> d<strong>om</strong>men træffe afgørelse <strong>om</strong>, at den<br />

<strong>unge</strong> skal forblive i, overføres <strong>til</strong> eller <strong>til</strong>bageføres<br />

<strong>til</strong> en sikret afdeling eller en døgninstitution/<br />

opholdssted. K<strong>om</strong>munens afgørelser <strong>om</strong>, at en<br />

ung skal overføres, <strong>til</strong>bageføres eller forblive på<br />

en sikret afdeling, en døgninstitution eller et opholdsted,<br />

kan af den <strong>unge</strong> kræves indbragt for<br />

d<strong>om</strong>stolene. Det samme gælder, i det <strong>om</strong>fang de<br />

sociale myndigheder med hjemmel i d<strong>om</strong>men<br />

træffer afgørelse <strong>om</strong>, at den pågældende skal forblive<br />

i institutionen ud over det i d<strong>om</strong>men fastsatte<br />

tidsrum for opholdet. Sagens indbringelse<br />

for retten har ikke opsættende virkning. Der er<br />

ikke klageadgang gennem det sociale ankesystem,<br />

når k<strong>om</strong>munens afgørelse træffes med<br />

hjemmel i en bemyndigelse i d<strong>om</strong>men - <strong>og</strong> ikke<br />

efter serviceloven.<br />

Eksempel på ungd<strong>om</strong>ssanktion<br />

557. Søren på 16 år (opfylder 1. kriterium - alder)<br />

sigtes for grovere personfarlig kriminalitet i<br />

form af røveri (opfylder 3. kriterium – kriminalitetskravet).<br />

Det vurderes, at Søren vil idømmes<br />

en ubetinget straf på op <strong>til</strong> ni måneder (opfylder<br />

4. kriterium – strafkravet). Søren har tidligere<br />

begået personfarlig vold, <strong>og</strong> de sociale myndigheder<br />

vurderer, at Søren har store <strong>til</strong>pasningsproblemer,<br />

<strong>og</strong> at han efter bl.a. en undersøgelse af,<br />

<strong>om</strong> han måtte have psykiske lidelser, ikke er<br />

uegnet <strong>til</strong> en ungd<strong>om</strong>ssanktion (opfylder 2. kriterium<br />

–»social profil«).<br />

Sørens opholdsk<strong>om</strong>mune inds<strong>til</strong>ler på denne<br />

baggrund <strong>til</strong> anklagemyndigheden, at det vil<br />

217<br />

være formålstjenligt at give Søren socialpædag<strong>og</strong>isk<br />

behandling. Inds<strong>til</strong>lingen anfører desuden,<br />

hvor længe Søren bør anbringes i henholdsvis<br />

en sikret døgninstitution <strong>og</strong> i en åben institution<br />

eller opholdssted. Søren har under sagen<br />

i kortere tid været anbragt i varetægtssurr<strong>og</strong>at<br />

i sikret afdeling, men da der ikke er gennemført<br />

en pædag<strong>og</strong>isk observation, vurderer k<strong>om</strong>munen,<br />

at ungd<strong>om</strong>ssanktionen i Sørens <strong>til</strong>fælde<br />

skal indledes på en sikret afdeling.<br />

Retten afsiger på denne baggrund d<strong>om</strong> <strong>til</strong> ungd<strong>om</strong>ssanktion,<br />

s<strong>om</strong> i Sørens <strong>til</strong>fælde får følgende<br />

forløb:<br />

– I to år undergives Søren <strong>til</strong>syn af k<strong>om</strong>munen,<br />

<strong>og</strong> efter k<strong>om</strong>munens nærmere bestemmelser<br />

undergiver han sig socialpædag<strong>og</strong>isk behandling.<br />

– Søren anbringes på en sikret afdeling på en<br />

døgninstitution for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> i op <strong>til</strong> to måneder,<br />

hvor grundlaget for den videre socialpædag<strong>og</strong>iske<br />

behandling <strong>til</strong>vejebringes. Samtidig<br />

gennemgår Søren et kursus i anger management.<br />

Efter samtaler med både Søren <strong>og</strong><br />

Sørens forældre videreudvikler k<strong>om</strong>munen<br />

handleplanen for Søren, så der udover den almindelige<br />

skolegang planlægges et fagligt uddannelsesforløb.<br />

Dette skal starte i den åbne<br />

døgninstitution <strong>og</strong> fortsætte i ambulant regi.<br />

– I de efterfølgende ti måneder anbringes Søren<br />

af k<strong>om</strong>munen i en åben døgninstitution, hvor<br />

der både lægges vægt på at udvikle Sørens sociale<br />

<strong>og</strong> faglige k<strong>om</strong>petencer.<br />

– I de sidste 12 måneder overgår Søren <strong>til</strong> ambulant<br />

regi under <strong>til</strong>syn af de sociale myndigheder.<br />

I forløbet af Sørens ungd<strong>om</strong>ssanktion vurderes<br />

det af de sociale myndigheder, at det<br />

ikke er nødvendigt at træffe afgørelse <strong>om</strong> <strong>til</strong>bageføring.<br />

Hurtig indsats - formål <strong>og</strong> indhold<br />

Samarbejde<br />

558. Et velf<strong>unge</strong>rende samarbejde mellem politi<br />

<strong>og</strong> sociale myndigheder er et væsentligt element<br />

i indsatsen mod volden. Et effektivt samarbejde<br />

mellem politi <strong>og</strong> sociale myndigheder -<br />

hvor de sociale myndigheder underrettes <strong>om</strong><br />

<strong>børn</strong>s <strong>og</strong> <strong>unge</strong>s kriminalitet med henblik på hurtig<br />

handling i forhold <strong>til</strong> barnet eller den <strong>unge</strong><br />

samt dennes forældre - er således centralt.<br />

Der er brug for, at de lokale myndigheder tager<br />

s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, hvordan et beredskab <strong>til</strong> en hurtig ind-

sats over for <strong>børn</strong> eller <strong>unge</strong>, der første gang har<br />

gjort sig skyldig i kriminalitet, kan <strong>til</strong>rettelægges,<br />

så de ikke k<strong>om</strong>mer ind på en kriminel løbebane.<br />

Den primære opgave i forbindelse med den<br />

hurtige indsats er at sørge for, at der gennemføres<br />

en samtale med barnets forældre så hurtigt<br />

s<strong>om</strong> muligt, efter at barnet første gang er blevet<br />

grebet i at begå en kriminel handling.<br />

Det umiddelbare formål er todelt:<br />

– at få lejlighed <strong>til</strong> at drøfte med forældrene,<br />

hvad de kan gøre <strong>og</strong><br />

– at finde ud af <strong>om</strong> der er behov for yderligere<br />

<strong>støtte</strong>.<br />

Indsatsen i forbindelse med det enkelte barn<br />

skal på én gang signalere en klar afstandtagen <strong>til</strong><br />

det, barnet har foretaget sig, <strong>og</strong> kunne danne<br />

grundlag for <strong>til</strong>bud <strong>om</strong> <strong>støtte</strong>, i det <strong>om</strong>fang barnet<br />

eller dets familie har behov herfor.<br />

Det er et grundlæggende krav <strong>til</strong> den hurtige<br />

indsats, at indsatsen skal markere en afstandtagen<br />

uden at stigmatisere. Der skal tages afstand<br />

fra barnets handlinger, ikke fra barnet selv.<br />

Et væsentligt element i tankerne bag den hurtige<br />

indsats er, at kriminalitet kan betragtes s<strong>om</strong><br />

indikator for sociale problemer - pågribelsen er i<br />

den forbindelse en anledning <strong>til</strong> vurdering af behovet<br />

for <strong>støtte</strong>.<br />

Reaktioner på den kriminelle handling<br />

Politiets opgaver<br />

559. Handlinger foretaget af <strong>børn</strong> under 15 år<br />

straffes ikke ifølge straffelovens § 15.<br />

I Rigsadvokatens Meddelelse, nr. 2/2004, er<br />

der fastlagt regler for, hvordan politiet skal håndtere<br />

sager mod <strong>unge</strong> lovovertrædere.<br />

Politiet kan efterforske sager mod <strong>unge</strong> lovovertrædere,<br />

bl.a. for at:<br />

– klarlægge <strong>om</strong>fanget af kriminaliteten,<br />

– konstatere, <strong>om</strong> andre personer kan mistænkes<br />

eller<br />

– få eventuelle stjålne genstande <strong>til</strong>bagegivet.<br />

Tilbageholdte <strong>børn</strong> under 15 år skal anbringes<br />

i et almindeligt kontor, vagtlokale eller lignende.<br />

Anbringelse i venterum eller detentionslokale<br />

må kun ske, såfremt anden anbringelse ikke er<br />

mulig. Anbringelse i arresthus må ikke finde<br />

sted. Håndjern <strong>og</strong> lignende magtmidler må ikke<br />

benyttes.<br />

218<br />

Hvis et barn <strong>til</strong>bageholdes eller barnet skal afhøres,<br />

skal politiet sørge for at:<br />

– <strong>til</strong>kalde en repræsentant for de stedlige sociale<br />

myndigheder <strong>til</strong> overværelse af afhøringen, <strong>og</strong><br />

– snarest underrette barnets forældre (forældremyndighedsindehaveren),<br />

hvis barnet bor<br />

hjemme.<br />

Underretning kan udsættes i det <strong>om</strong>fang efterforskningen<br />

nødvendiggør dette.<br />

Underretningspligt<br />

560. Senest når efterforskningen er afsluttet,<br />

orienteres de sociale myndigheder i den k<strong>om</strong>mune,<br />

hvor barnet har bopæl, hvis kriminaliteten eller<br />

andre oplysninger i sagen giver formodning<br />

<strong>om</strong>, at barnet har behov for social bistand. Sagens<br />

akter kan vedlægges i fornødent <strong>om</strong>fang.<br />

Reglerne <strong>om</strong> underretningspligt fremgår af Socialministeriets<br />

bekendtgørelse <strong>om</strong> underretningspligt<br />

over for k<strong>om</strong>munen efter lov <strong>om</strong> social<br />

service, s<strong>om</strong> er udstedt med hjemmel i servicelovens<br />

§ 153, stk. 1. Bekendtgørelsen er optrykt<br />

s<strong>om</strong> bilag 1 <strong>til</strong> denne vejledning.<br />

SSP-samarbejdet<br />

561. SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem<br />

politi, skole <strong>og</strong> socialforvaltning, der har <strong>til</strong><br />

formål at forebygge eller hindre yderligere kriminalitet<br />

blandt <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> i k<strong>om</strong>munen. SSPsamarbejdet<br />

foregår i lokale SSP-udvalg efter de<br />

retningslinier, s<strong>om</strong> Det Kriminalpræventive<br />

Råds centrale SSP-udvalg udarbejder. SSP-samarbejdet<br />

er organiseret forskelligt i k<strong>om</strong>munerne.<br />

I enkelte k<strong>om</strong>muner har man valgt at inddrage<br />

fritids- <strong>og</strong> kulturforvaltningen i arbejdet.<br />

Politiet har i medfør af retsplejelovens § 115 b<br />

hjemmel <strong>til</strong> at videregive oplysninger <strong>om</strong> enkeltpersoners<br />

rent private forhold <strong>til</strong> andre myndigheder.<br />

Videregivelsen kan ske, hvis det må anses<br />

for nødvendigt af hensyn <strong>til</strong> det kriminalitetsforebyggende<br />

samarbejde mellem skole, socialforvaltning<br />

<strong>og</strong> politi.<br />

Bestemmelsen giver hjemmel <strong>til</strong> at fravige forvaltningslovens<br />

§ 28 <strong>om</strong> forbud mod videregivelse<br />

af oplysninger <strong>om</strong> personers rent private<br />

forhold <strong>og</strong> er s<strong>om</strong> udgangspunkt tænkt anvendt i<br />

<strong>til</strong>fælde, hvor der er behov for en uformel drøftelse<br />

af et barns forhold, inden der er påbegyndt<br />

en konkret indsats i forhold <strong>til</strong> barnet. Bestemmelsen<br />

kan derfor være relevant, fx når politiet<br />

k<strong>om</strong>mer i kontakt med <strong>børn</strong>, der har <strong>til</strong>knytning

<strong>til</strong> en gruppe, hvoraf en eller flere medlemmer er<br />

grebet i at begå en kriminel handling.<br />

Det bør s<strong>om</strong> hovedregel sikres, at forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> er indforstået med, at oplysningerne udveksles.<br />

Oplysningerne må ikke anvendes <strong>til</strong> efterforskning<br />

af straffesager, <strong>og</strong> den enkelte myndighed<br />

er ikke forpligtet <strong>til</strong> at videregive oplysningerne.<br />

For så vidt angår retningslinierne for<br />

udveksling af oplysninger i <strong>til</strong>slutning <strong>til</strong> det kriminalitetsforebyggende<br />

arbejde (SSP), der forudsætter<br />

samarbejde mellem skole, sociale myndigheder<br />

<strong>og</strong> politiet, henvises <strong>til</strong> Justitsministeriets<br />

vejledning nr. 163 af 17. august 1990 <strong>om</strong> udveksling<br />

af oplysninger i forbindelse med det<br />

kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem<br />

politiet <strong>og</strong> k<strong>om</strong>munerne m.v.<br />

De sociale myndigheders opgaver<br />

562. K<strong>om</strong>munen er efter servicelovens § 146<br />

forpligtet <strong>til</strong> at føre <strong>til</strong>syn med de forhold, hvorunder<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> under 18 år i k<strong>om</strong>munen lever.<br />

Tilsynet skal efter servicelovens § 146, stk.2<br />

føres på en måde, så k<strong>om</strong>munen så tidligt s<strong>om</strong><br />

muligt kan få kendskab <strong>til</strong> <strong>til</strong>fælde, hvor der må<br />

antages at være behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> et barn<br />

eller en ung.<br />

Den hurtige indsats over for et barn, der begår<br />

kriminalitet, må - udover at markere grænser for<br />

uacceptabel adfærd i forhold <strong>til</strong> barnet <strong>og</strong> forældrene<br />

- anses for at være en passende anledning<br />

<strong>til</strong> at få afdækket, <strong>om</strong> barnet har behov for <strong>særlig</strong><br />

<strong>støtte</strong>.<br />

Når politiet i forbindelse med en afhøring af et<br />

barn eller en ung, der har begået en kriminel<br />

handling, <strong>til</strong>kalder en repræsentant for de stedlige<br />

sociale myndigheder, skal k<strong>om</strong>munen handle<br />

i henhold <strong>til</strong> bekendtgørelse <strong>om</strong> k<strong>om</strong>munens bistand<br />

<strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> i forbindelse med uden- <strong>og</strong><br />

indenretlig afhøring, s<strong>om</strong> er optrykt s<strong>om</strong> bilag 2<br />

<strong>til</strong> denne vejledning. I relation <strong>til</strong> k<strong>om</strong>munens<br />

forpligtelse skelnes der således ikke mellem, <strong>om</strong><br />

der er tale <strong>om</strong> afhøring af et barn (under 15 år) eller<br />

en ung (15-17 år).<br />

Der skal således sendes en repræsentant i følgende<br />

<strong>til</strong>fælde:<br />

– når den pågældende efter det oplyste ikke tidligere<br />

har været sigtet,<br />

– når der efter det oplyste kan bliver tale <strong>om</strong><br />

frems<strong>til</strong>ling i retten med varetægtsfængsling<br />

af den pågældende,<br />

219<br />

– når den pågældende selv eller dennes forældre<br />

efter det oplyste ønsker, at en repræsentant for<br />

k<strong>om</strong>munen er <strong>til</strong> stede, <strong>og</strong><br />

– når den pågældende er under 15 år, med mindre<br />

der er tale <strong>om</strong> rene bagatelsager, eller forældrene<br />

efter det oplyste vil være <strong>til</strong> stede.<br />

Repræsentanten skal under afhøringen <strong>støtte</strong><br />

barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> påse, at afhøringen foregår<br />

med en skåns<strong>om</strong>hed, der er afpasset sagens<br />

karakter <strong>og</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s alder. Endvidere<br />

skal repræsentanten forholde sig neutral under<br />

afhøringen <strong>og</strong> må ikke deltage aktivt i udspørgningen.<br />

I relation <strong>til</strong> den hurtige indsats er det væsentligt<br />

med en så direkte inddragelse af de sociale<br />

myndigheder s<strong>om</strong> muligt, idet man herved får<br />

bedre muligheder for med det samme at få klarlagt,<br />

hvorvidt der er behov for en yderligere indsats<br />

fra k<strong>om</strong>munens side.<br />

Efter servicelovens § 50 skal k<strong>om</strong>munen sørge<br />

for, at barnets eller den <strong>unge</strong>s forhold undersøges,<br />

hvis det må antages, at barnet eller den <strong>unge</strong><br />

trænger <strong>til</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>. Undersøgelsen vil kunne<br />

afdække, <strong>om</strong> der er behov for at iværksætte<br />

foranstaltninger, jf. servicelovens § 52.<br />

Organisering af den lokale indsats<br />

Spørgsmål, der skal tages s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, når den<br />

lokale indsats planlægges<br />

– Hvad har man af indsatsformer i forvejen<br />

– Hvori består den faglige opgave<br />

– Hvordan sikres den nødvendige respekt for<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> forældre<br />

– Hvilke typer medarbejdere kan løfte opgaven<br />

– Hvordan kan et tværfagligt samarbejde <strong>til</strong>rettelægges<br />

under de givne betingelser<br />

– Hvad er der i forvejen af tværfagligt samarbejde<br />

– Hvor skal det overordnede ansvar <strong>og</strong> styringen<br />

ligge<br />

– Hvordan vil man sikre opbakning hos myndigheder<br />

<strong>og</strong> befolkningen.<br />

Forankringsmuligheder<br />

563. I relation <strong>til</strong> forankringen af den konkrete<br />

indsats er der forskellige muligheder for, hvor<br />

opgaven kan lægges:<br />

– SSP-samarbejdet<br />

– Social vagtordning (<strong>særlig</strong> <strong>børn</strong>- <strong>og</strong> <strong>unge</strong>medarbejder<br />

i forvaltningen - antallet af medarbej-

dere må fastlægges efter dimensioneringen af<br />

indsatsen)<br />

– Skoleordning (skolesocialrådgiver, fritidskonsulent<br />

- antallet af medarbejdere må fastlægges<br />

efter dimensionering af indsatsen)<br />

– Andre k<strong>om</strong>munale institutioner <strong>og</strong> teams (familierådgivning,<br />

opsøgende teams/gadeplansarbejder).<br />

Indsatsen kan endvidere <strong>til</strong>rettelægges s<strong>om</strong> et<br />

samarbejde mellem flere k<strong>om</strong>muner.<br />

Nøglepersonen<br />

564. Uanset hvordan indsatsen forankres, kan<br />

det være hensigtsmæssigt, hvis planen for indsatsen<br />

indeholder udpegningen af en (eller flere)<br />

nøgleperson(er), der skal kunne forestå kontakten<br />

<strong>til</strong> forældrene.<br />

Nøglepersonen kan fx tages fra en af forankringsmulighederne.<br />

Nøglepersonen kan således være:<br />

– <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> medarbejder med særopgave -<br />

knyttet <strong>til</strong> socialforvaltningen<br />

– SSP-konsulent med socialfaglig baggrund <strong>og</strong><br />

uddannet <strong>til</strong> samtale med <strong>børn</strong> <strong>og</strong> familier<br />

– skolesocialrådgiver - knyttet <strong>til</strong> skolevæsenet<br />

– familierådgiver - knyttet <strong>til</strong> en lokal familierådgivning<br />

– ungd<strong>om</strong>srådgiver - knyttet <strong>til</strong> en lokal <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong> rådgivning<br />

– fritids-/skole-/ungd<strong>om</strong>skonsulent<br />

– opsøgende medarbejder, der kender det lokale<br />

ungd<strong>om</strong>sliv<br />

– udegående medarbejder fra socialforvaltningen<br />

(<strong>unge</strong>team).<br />

I valget af en nøgleperson må indgå en vurdering<br />

af pågældendes socialfaglige k<strong>om</strong>petence,<br />

<strong>særlig</strong>t mht. <strong>børn</strong>s forhold. Endvidere er det vigtigt,<br />

at personen nyder <strong>til</strong>lid hos alle myndigheder,<br />

der er med i den hurtige indsats, dvs. politi<br />

<strong>og</strong> k<strong>om</strong>munale myndigheder.<br />

Det kan være hensigtsmæssigt, hvis nøglepersonen<br />

<strong>til</strong>lægges forskellige formelle k<strong>om</strong>petencer,<br />

fx:<br />

– adgang <strong>til</strong> at bevilge forskellige former for<br />

<strong>støtte</strong>, betale udgifter <strong>til</strong> fritidsaktiviteter<br />

– adgang <strong>til</strong> at bevilge deltagelse i l<strong>om</strong>mepengeprojekter.<br />

Man skal d<strong>og</strong> være opmærks<strong>om</strong> på, at delegation<br />

af k<strong>om</strong>petence <strong>til</strong> en person, der ikke direkte<br />

hører ind under den k<strong>om</strong>munale forvaltning kan<br />

være forbundet med problemer. Fx i form af<br />

220<br />

manglende samlet overblik over indsatsformer<br />

<strong>og</strong> <strong>støtte</strong>muligheder i k<strong>om</strong>munen.<br />

Udførelse af indsatsen<br />

Samtalen med barnet<br />

565. Politiets afhøring af et barn eller en ung,<br />

der er grebet i at begå en kriminel handling skal<br />

afdække forhold s<strong>om</strong>:<br />

– hvad barnet/den <strong>unge</strong> har gjort/taget<br />

– hvorfor handlingen blev foretaget<br />

– hvad barnet/den <strong>unge</strong> foretager sig på stedet på<br />

det givne tidspunkt (<strong>særlig</strong>t hvis det sker <strong>om</strong><br />

aftenen/natten)<br />

– hvem der normalt har opsyn med/ansvar for<br />

barnet/den <strong>unge</strong><br />

– <strong>om</strong> det er første gang barnet/den <strong>unge</strong> begår<br />

handlingen<br />

– hvad den bagvedliggende hensigt med handlingen<br />

er<br />

– <strong>om</strong> handlingen er foretaget alene eller sammen<br />

med andre.<br />

Formålet er dels at skabe klarhed over typen af<br />

<strong>og</strong> <strong>om</strong>stændighederne i forbindelse med den begåede<br />

kriminelle handling, dels at <strong>til</strong>vejebringe<br />

oplysninger, der kan bruges <strong>til</strong> en vurdering af,<br />

hvordan det videre forløb skal gribes an.<br />

Afhængigt af <strong>om</strong>stændighederne er det vigtigt,<br />

at der herefter - eksempelvis ved nøglepersonen<br />

- gennemføres en grundig samtale med barnet eller<br />

den <strong>unge</strong>.<br />

Denne samtale, der er af stor betydning for det<br />

videre undersøgelsesforløb skal skabe klarhed<br />

over følgende 4 sfærer i barnets <strong>til</strong>værelse:<br />

– Familieliv/-<strong>til</strong>knytning<br />

– Skole-/uddannelsesliv<br />

– Organiseret fritidsliv<br />

– Selvorganiseret fritidsliv.<br />

Inddragelsen af forældrene<br />

566. Inddragelsen af forældrene er en hjørnesten<br />

i den hurtige indsats over for et barn, der har<br />

begået en kriminel handling.<br />

Inddragelsen af forældrene kan være vanskelig,<br />

da forældre erfaringsmæssigt reagerer meget<br />

forskelligt på en meddelelse <strong>om</strong>, at deres barn<br />

har begået kriminalitet.<br />

Mange forældre vil tage imod et <strong>til</strong>bud <strong>om</strong> en<br />

samtale <strong>om</strong> barnets handlinger <strong>og</strong> dets situation<br />

i øvrigt, mens andre enten kan tage meget kraf-

tigt afstand fra barnet eller fra myndighedens<br />

indgriben.<br />

Det er vigtig i løbet af samtalen at få en fornemmelse<br />

af forældrenes holdning, <strong>og</strong> især at<br />

finde frem <strong>til</strong> i hvilket <strong>om</strong>fang, det er muligt for<br />

dem at <strong>støtte</strong> barnet <strong>og</strong> medvirke aktivt i forhold<br />

<strong>til</strong> at ændre en eventuel uheldig udvikling, s<strong>om</strong><br />

barnet er inde i.<br />

Planlægningen af, hvordan henvendelse <strong>til</strong><br />

forældrene skal foregå samt den konkrete udførelse<br />

af opgaven, må derfor så vidt muligt tage<br />

højde for disse problems<strong>til</strong>linger.<br />

Det er vigtigt, at opgaven udføres med respekt<br />

for barnet <strong>og</strong> forældrene, samtidig med at det<br />

står klart, at det barnet har gjort er uacceptabelt.<br />

I relation <strong>til</strong> samtaler med forældre med ringe<br />

eller slet ingen danskkundskaber er det uheldigt,<br />

hvis barnet selv eller en af dets søskende f<strong>unge</strong>rer<br />

s<strong>om</strong> tolk. God forvaltningsskik <strong>til</strong>siger, at der<br />

<strong>til</strong>bydes tolkebistand <strong>til</strong> personer, der ikke behersker<br />

det danske spr<strong>og</strong> <strong>til</strong>strækkeligt godt.<br />

Samtalen med forældrene bør indeholde følgende<br />

elementer:<br />

– afstandtagen <strong>til</strong> barnets handlinger<br />

– afklaring af familiens forhold generelt<br />

– afklaring af barnets <strong>og</strong> familiens eventuelle<br />

behov for <strong>støtte</strong>.<br />

Inspiration <strong>til</strong> indsatsens gennemførelse<br />

567. Hurtig, præcis <strong>og</strong> effektiv handling er afgørende<br />

for indsatsen over for kriminelle <strong>og</strong> kriminalitetstruede<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>. Samtidig må indsatsten<br />

bygge på et vel<strong>til</strong>rettelagt samarbejde<br />

mellem de relevante myndigheder, forældrene<br />

<strong>og</strong> <strong>børn</strong>ene. S<strong>om</strong> inspiration henvises <strong>til</strong> Socialministeriets<br />

guide <strong>om</strong> Indsats over for kriminelle<br />

<strong>unge</strong> fra 2003 <strong>og</strong> Socialministeriets Inspirationskatal<strong>og</strong><br />

<strong>til</strong> hurtig indsats over for <strong>børn</strong>, der begår<br />

kriminalitet fra 2000 samt inspirationshæftet<br />

»Ungd<strong>om</strong>skontrakter« fra 2001.<br />

Guiden tager først <strong>og</strong> fremmest udgangspunkt<br />

i eksempler på konkrete sager, der er beskrevet<br />

med sagsforløb, forskrifter, muligheder <strong>og</strong> løsninger.<br />

Inspirationskatal<strong>og</strong>et indeholder beskrivelser<br />

af hele feltet <strong>børn</strong> <strong>og</strong> kriminalitet - herunder hvilke<br />

<strong>børn</strong> der er i risikozonen, samt erfaringer fra<br />

k<strong>om</strong>muner, der på forskellig måde har indrettet<br />

en hurtig indsats i forhold <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der<br />

har begået kriminalitet.<br />

221<br />

Kapitel 23<br />

Adoption uden samtykke<br />

568. I dette kapitel beskrives reglerne <strong>om</strong><br />

adoption uden samtykke.<br />

Generelt<br />

569. Hovedformålet med hjælpeforanstaltninger<br />

er - hvad enten hjælpen ydes i hjemmet eller<br />

i form af en anbringelse af barnet eller den <strong>unge</strong><br />

- at ændre de forhold, der giver anledning <strong>til</strong><br />

hjælpen, således at barnet kan forblive i eller<br />

vende <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> sit hidtidige miljø. Også i de <strong>til</strong>fælde,<br />

hvor <strong>til</strong>bagevenden <strong>til</strong> hjemmet ikke kan<br />

anses for realistisk, skal k<strong>om</strong>munen sørge for, at<br />

forbindelsen mellem barnet, eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong><br />

forældrene holdes ved lige, jf. servicelovens<br />

§ 71, stk. 1.<br />

I ganske <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde, fx hvor kontakten<br />

mellem barnet <strong>og</strong> dets hjem ikke har kunnet opretholdes,<br />

eller hvor kontakten har været <strong>til</strong> skade<br />

for barnet, kan der imidlertid under visse betingelser<br />

meddeles <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> adoption, selv<br />

<strong>om</strong> forældrene eller barnets værge ikke vil give<br />

samtykke.<br />

Adoptionsreglerne<br />

570. Efter adoptionsloven er der en adgang <strong>til</strong>,<br />

at der i <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde kan meddeles adoptionsbevilling,<br />

såfremt hensynet <strong>til</strong> barnet afgørende<br />

<strong>til</strong>siger dette, selv <strong>om</strong> der ikke kan opnås samtykke<br />

fra forældrene <strong>til</strong> adoptionen.<br />

Efter adoptionslovens § 7 kræver adoption af<br />

en person under 18 år samtykke fra forældrene.<br />

Hvis den ene af forældrene er uden del i forældremyndigheden,<br />

forsvundet eller på grund af<br />

sindssygd<strong>om</strong>, åndssvaghed eller lignende <strong>til</strong>stand<br />

er ude af stand <strong>til</strong> at handle fornuftsmæssigt,<br />

kræves kun samtykke fra den anden af forældrene.<br />

Hvis det anførte gælder begge forældre,<br />

kræves der samtykke fra barnets værge.<br />

Der skal s<strong>om</strong> hovedregel indhentes en erklæring<br />

fra forældre, hvis samtykke ikke kræves efter<br />

adoptionslovens § 7, stk. 1 <strong>og</strong> 2, jf. adoptionslovens<br />

§ 13.<br />

Adoptionsbevilling kan d<strong>og</strong> i <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde<br />

meddeles af statsforvaltningen, selv <strong>om</strong> samtykke<br />

efter adoptionslovens § 7 ikke kan opnås, jf.<br />

adoptionslovens § 9, stk. 2. Det er en betingelse,<br />

at hensynet <strong>til</strong> barnets tarv afgørende <strong>til</strong>siger dette.<br />

Er barnet anbragt uden for hjemmet med bi-

stand fra k<strong>om</strong>munen kræves der desuden samtykke<br />

fra Ankestyrelsen <strong>til</strong> bortadoptionen.<br />

Efter adoptionslovens § 10 kan statsforvaltningen<br />

endvidere på begæring af Ankestyrelsen<br />

meddele <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong>, at et barn, der er anbragt<br />

uden for hjemmet med bistand fra k<strong>om</strong>munen,<br />

senere bortadopteres, selv <strong>om</strong> samtykke efter<br />

adoptionslovens § 7 ikke kan opnås. Tilladelse<br />

kan kun meddeles efter de i adoptionslovens § 9,<br />

stk. 2, nævnte betingelser.<br />

Bestemmelserne i adoptionslovens § 9, stk. 2,<br />

<strong>og</strong> § 10 betyder, at k<strong>om</strong>munen i de <strong>til</strong>fælde, hvor<br />

det må anses for udelukket, at et barn kan vende<br />

<strong>til</strong>bage <strong>til</strong> sit hjemlige miljø, må overveje disse<br />

muligheder for adoption. Det må bl.a. undersøges,<br />

<strong>om</strong> barnets <strong>til</strong>bagevenden <strong>til</strong> det oprindelige<br />

miljø vil stride afgørende imod barnets tarv, bl.a.<br />

s<strong>om</strong> følge af svigtende kontakt mellem barn <strong>og</strong><br />

forældre.<br />

K<strong>om</strong>munens medvirken<br />

571. Bestemmelsen i adoptionslovens § 9, stk.<br />

2, vil navnlig kunne have betydning for <strong>børn</strong>, der<br />

gennem længere tid har været anbragt i familiepleje<br />

med k<strong>om</strong>munens medvirken, <strong>og</strong> hvor de<br />

biol<strong>og</strong>iske forældre har undladt at opretholde en<br />

rimelig kontakt med barnet. Bestemmelsen vil<br />

d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så kunne finde anvendelse i situationer,<br />

hvor der har været kontakt mellem barn <strong>og</strong> forældre,<br />

men hvor kontakten skønnes at have været<br />

<strong>til</strong> skade for barnet.<br />

Det skal understreges, at mulighederne for at<br />

gennemføre en adoption uden samtykke ikke må<br />

anvendes s<strong>om</strong> en trussel mod forældrene med<br />

henblik på at få dem <strong>til</strong> at tage kontakt med barnet,<br />

idet en kontakt under sådanne forhold ikke<br />

kan forventes at være <strong>til</strong> gavn for barnet.<br />

Finder k<strong>om</strong>munen efter en grundig undersøgelse<br />

<strong>og</strong> vurdering, at betingelserne for anvendelse<br />

af bestemmelsen i adoptionslovens § 9,<br />

stk. 2, er opfyldt, herunder, at det er plejefamiliens<br />

alvorligt mente ønske at adoptere barnet,<br />

sendes sagens akter <strong>til</strong> Ankestyrelsen med en redegørelse<br />

for barnets forhold under anbringelsen<br />

<strong>og</strong> en udførlig begrundelse for anbefalingen af at<br />

gennemføre adoption mod forældrenes eller<br />

værgens ønske.<br />

Inden fremsendelse <strong>til</strong> Ankestyrelsen bør<br />

k<strong>om</strong>munen sikre sig, at plejefamilien er god-<br />

222<br />

kendt af adoptionsmyndighederne s<strong>om</strong> adoptanter,<br />

<strong>og</strong> det bør fremgå af sagen. Det fremgår af<br />

adoptionslovens § 4 a, stk.2, at der ikke kræves<br />

godkendelse af adoptanten, hvis der består et<br />

<strong>særlig</strong>t <strong>til</strong>knytningsforhold mellem adoptanten<br />

<strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong>.<br />

Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget træffer beslutning <strong>om</strong><br />

at anbefale, at adoptionslovens § 9, stk. 2, anvendes,<br />

jf. § 74, stk. 1.<br />

572. Adoptionslovens § 10 tager <strong>særlig</strong> sigte<br />

på institutionsanbragte <strong>børn</strong>, hvor det har vist sig<br />

umuligt at opretholde den kontakt mellem barn<br />

<strong>og</strong> forældre, der er forudsat i servicelovens § 71,<br />

stk. 1. Det vil i sådanne <strong>til</strong>fælde dreje sig <strong>om</strong><br />

<strong>børn</strong>, der har opholdt sig på den pågældende institution<br />

i længere tid. Formålet med bestemmelsen<br />

er, at det søges sikret, at den familie, der ønsker<br />

at adoptere barnet, får en rimelig sikkerhed<br />

for, at de vil få mulighed for at adoptere barnet,<br />

hvis en passende observationstid i hjemmet er<br />

forløbet godt. Bestemmelsen giver adgang <strong>til</strong>, at<br />

der på forhånd kan opnås afgørelse <strong>om</strong> <strong>til</strong>sidesættelse<br />

af forældrenes eller værgens vægring<br />

ved at give samtykke <strong>til</strong> adoption.<br />

Hvis <strong>til</strong>ladelsen er givet efter adoptionslovens<br />

§ 10, skal forældrene ikke på ny spørges, når<br />

adoption <strong>til</strong> sin tid søges gennemført. Fremgangsmåden<br />

vil i øvrigt være den samme s<strong>om</strong><br />

anført oven for <strong>om</strong> anvendelsen af adoptionslovens<br />

§ 9, stk. 2.<br />

For at sikre, at mulighederne for adoption anvendes<br />

i de <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde, hvor hensynet <strong>til</strong><br />

barnets tarv afgørende <strong>til</strong>siger dette - navnlig<br />

s<strong>om</strong> følge af svigtende kontakt mellem forældrene<br />

<strong>og</strong> barnet - påhviler det k<strong>om</strong>munen at være<br />

opmærks<strong>om</strong> på sådanne <strong>til</strong>fælde med henblik på<br />

vurdering af, <strong>om</strong> der skønnes grundlag for at<br />

søge en adoption fremmet. Det vil således efter<br />

<strong>om</strong>stændighederne være et forhold, s<strong>om</strong> må inddrages<br />

i overvejelserne i forbindelse med en evt.<br />

revision af handleplanen efter servicelovens<br />

§ 70.<br />

Selve afgørelsen <strong>om</strong> <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> adoption<br />

træffes af statsforvaltningen. De nærmere regler<br />

her<strong>om</strong> findes i adoptionsbekendtgørelsen, Justitsministeriets<br />

bekendtgørelse nr. 1135 af 13.<br />

december 2002, <strong>og</strong> adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse<br />

nr. 928 af 14. september 2004.

Afsnit IV<br />

Klageregler<br />

Kapitel 24<br />

Klagemuligheder<br />

573. I dette kapitel beskrives de forskellige<br />

klagemuligheder, s<strong>om</strong> den part afgørelsen vedrører,<br />

kan benytte sig af, herunder det sociale<br />

nævn, Ankestyrelsen <strong>og</strong> d<strong>om</strong>stolene. I kapitlet<br />

beskrives <strong>og</strong>så det sociale nævns <strong>og</strong> Ankestyrelsens<br />

egendriftsk<strong>om</strong>petence.<br />

Generelt<br />

574. En forvaltningsafgørelse kan s<strong>om</strong> hovedregel<br />

indbringes for en ankeinstans af den part,<br />

s<strong>om</strong> afgørelsen vedrører. Afgørelser skal efter<br />

forvaltningsloven § 25, s<strong>om</strong> hovedregel være<br />

ledsaget af en vejledning <strong>om</strong> klageadgang.<br />

Klagesystemet på <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-<strong>om</strong>rådet er<br />

grundlæggende bygget op <strong>om</strong>kring tre forskellige<br />

ankeinstanser: Det sociale nævn, Ankestyrelsen<br />

<strong>og</strong> d<strong>om</strong>stolene S<strong>om</strong> hovedregel behandler<br />

det sociale nævn klagesager <strong>om</strong> frivillige foranstaltninger,<br />

mens Ankestyrelsen, <strong>og</strong> herefter<br />

d<strong>om</strong>stolene, behandler klagesager <strong>om</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalgets afgørelser <strong>om</strong> tvangsmæssige<br />

foranstaltninger.<br />

Klage <strong>til</strong> det sociale nævn<br />

575. Det sociale nævn har mulighed for at afvise,<br />

stadfæste, hjemvise, ophæve eller ændre en<br />

k<strong>om</strong>munal afgørelse, der er klaget over. Nævnet<br />

efterprøver d<strong>og</strong> alene de retlige spørgsmål, jf.<br />

retssikkerhedsloven § 69. Om nævnets sammensætning<br />

i forhold <strong>til</strong> forskellige sager henvises <strong>til</strong><br />

Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober<br />

2006 <strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration på det<br />

sociale <strong>om</strong>råde.<br />

Afgørelser <strong>om</strong>fattet af den almindelige<br />

klageregel<br />

Serviceloven:<br />

§ 166. K<strong>om</strong>munalbestyrelsens afgørelser<br />

efter denne lov kan, medmindre andet<br />

er fastsat i denne lov eller i lov <strong>om</strong> retssikkerhed<br />

<strong>og</strong> administration på det sociale<br />

<strong>om</strong>råde, indbringes for det sociale nævn<br />

223<br />

efter reglerne i kapitel 10 i lov <strong>om</strong> retssikkerhed<br />

<strong>og</strong> administration på det sociale<br />

<strong>om</strong>råde.<br />

Stk. 2…<br />

§167. Afgørelser <strong>om</strong> valg af anbringelsessted<br />

<strong>og</strong> ændret anbringelsessted efter<br />

§ 69, stk. 1 <strong>og</strong> 2, kan af barnet eller den <strong>unge</strong>,<br />

der er fyldt 12 år, <strong>og</strong> af forældremyndighedsindehaveren<br />

indbringes for det sociale<br />

nævn efter reglerne i lov <strong>om</strong> retssikkerhed<br />

<strong>og</strong> administration på det sociale<br />

<strong>om</strong>råde.<br />

Stk. 2. Afgørelser <strong>om</strong> behandling, uddannelse,<br />

samvær med personer fra netværket<br />

m.v., jf. § 69, stk. 2, <strong>og</strong> afgørelser<br />

<strong>om</strong> samvær <strong>og</strong> kontakt efter § 71, stk. 2,<br />

kan af den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år, <strong>og</strong> af<br />

forældremyndighedsindehaveren indbringes<br />

for det sociale nævn efter reglerne i lov<br />

<strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration på det<br />

sociale <strong>om</strong>råde. I det <strong>om</strong>fang afgørelsen<br />

angår den af forældrene, der ikke har del i<br />

forældremyndigheden, kan afgørelsen af<br />

denne på samme måde indbringes for det<br />

sociale nævn.<br />

Stk. 3. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen har ikke<br />

pligt <strong>til</strong> at behandle en begæring <strong>om</strong> hjemgivelse<br />

efter stk. 2, i den periode, hvor en<br />

sag er under behandling i Ankestyrelsen<br />

eller ved landsretten.<br />

Stk. 4. Forud for hjemgivelse skal k<strong>om</strong>munen<br />

revidere handleplanen, jf. § 140, <strong>og</strong><br />

angive den videre indsats i forbindelse<br />

med hjemgivelsen.<br />

Stk. 5. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen i den <strong>unge</strong>s<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune skal senest seks måneder<br />

forud for ophør af en anbringelse<br />

ved det fyldte 18. år træffe afgørelse <strong>om</strong>,<br />

hvorvidt den <strong>unge</strong> har behov for foranstaltninger<br />

efter § 72. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

skal samtidig i samarbejde med den<br />

<strong>unge</strong> revidere handleplanen <strong>og</strong> herunder<br />

tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> den <strong>unge</strong>s videre forløb<br />

med hensyn <strong>til</strong> uddannelse <strong>og</strong> beskæftigelse<br />

samt øvrige relevante forhold.<br />

576. Om de almindelige klageregler, herunder<br />

<strong>om</strong> klagefrister, genvurdering af sagen m.v.,<br />

henvises der <strong>til</strong> retssikkerhedslovens kapitel 10,<br />

jf. Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. ok-

tober 2006 <strong>om</strong> lov <strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration<br />

på det sociale <strong>om</strong>råde.<br />

Afgørelser <strong>om</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med<br />

handicap<br />

577. Følgende afgørelser kan indbringes for<br />

det sociale nævn:<br />

– Afgørelser <strong>om</strong> optagelse i <strong>særlig</strong>e dag- eller<br />

klub<strong>til</strong>bud efter servicelovens §§ 32 eller 33.<br />

(Klageberettiget: forældremyndighedsindehaveren).<br />

– Afgørelser efter servicelovens § 41 <strong>om</strong> merudgifter<br />

ved forsørgelsen i hjemmet af et barn<br />

under 18 år, servicelovens § 42 <strong>om</strong> tabt arbejdsfortjeneste<br />

<strong>og</strong> servicelovens § 45 <strong>om</strong> ledsagelse.<br />

(Klageberettiget: forældremyndighedsindehaveren).<br />

– Afgørelser efter 83 <strong>og</strong> 86, stk. 2, <strong>om</strong> henholdsvis<br />

personlig hjælp <strong>og</strong> pleje <strong>og</strong> vedligeholdelsestræning<br />

m.v., jf. servicelovens § 44. Der<br />

skal her gøres opmærks<strong>om</strong> på, at klage over en<br />

afgørelse <strong>om</strong> hjælp efter servicelovens § 83<br />

først kan indbringes for et social nævn, når<br />

klagen har været behandlet af klagerådet <strong>og</strong><br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen har taget s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> klagerådets<br />

inds<strong>til</strong>ling, jf. servicelovens § 166,<br />

stk. 2. (Klageberettiget: forældremyndighedsindehaveren).<br />

Afgørelser <strong>om</strong> undersøgelse <strong>og</strong> foranstaltninger<br />

578. Følgende afgørelser kan indbringes for<br />

det sociale nævn:<br />

– Afgørelser <strong>om</strong> ikke at gennemføre en undersøgelse<br />

efter servicelovens § 50, s<strong>om</strong> forældremyndighedsindehaveren<br />

eller den <strong>unge</strong>, der er<br />

fyldt 15 år, har anmodet <strong>om</strong>. (Klageberettiget:<br />

forældremyndighedsindehaveren <strong>og</strong> den <strong>unge</strong>,<br />

der er fyldt 15 år).<br />

– Afgørelser <strong>om</strong> foranstaltninger efter servicelovens<br />

§ 52, stk. 3, nr. 1-7 <strong>og</strong> nr. 9-10. (Klageberettiget:<br />

forældremyndighedsindehaveren).<br />

– Afgørelser <strong>om</strong> ikke at iværksætte en anbringelse<br />

uden for hjemmet efter servicelovens<br />

§ 52, stk. 3, nr. 8, s<strong>om</strong> er ønsket af forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er<br />

fyldt 15 år. (Klageberettiget: forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15<br />

år).<br />

– Afgørelser efter servicelovens § 52, stk. 4 eller<br />

stk. 5 <strong>om</strong> økon<strong>om</strong>isk <strong>støtte</strong>. (Klageberettiget:<br />

forældremyndighedsindehaveren).<br />

224<br />

– Afgørelser efter servicelovens § 54 <strong>om</strong> en <strong>støtte</strong>person<br />

<strong>til</strong> forældremyndighedsindehaveren i<br />

forbindelse med barnets eller den <strong>unge</strong>s anbringelse<br />

uden for hjemmet. (Klageberettiget:<br />

forældremyndighedsindehaveren).<br />

– Afgørelser truffet efter servicelovens § 56 <strong>om</strong><br />

foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk.<br />

2, nr. 1, 6 <strong>og</strong> 7. (Klageberettiget: forældremyndighedsindehaveren).<br />

– Afgørelser <strong>om</strong> ikke at fremme en inds<strong>til</strong>ling <strong>til</strong><br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>- udvalget <strong>om</strong> anbringelse uden<br />

for hjemmet efter servicelovens § 58, stk. 3,<br />

s<strong>om</strong> er ønsket af en ung, der er fyldt 15 år.<br />

(Klageberettiget: den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år).<br />

– Afgørelser efter servicelovens § 68 <strong>om</strong> ophør<br />

af foranstaltninger efter servicelovens § 52,<br />

stk. 3, nr. 1-7 <strong>og</strong> nr. 9-10. (Klageberettiget:<br />

forældremyndighedsindehaveren).<br />

– Afgørelser efter servicelovens § 68 <strong>om</strong> ophør<br />

af en anbringelse uden for hjemmet efter servicelovens<br />

§ 52, stk. 3, nr. 8, s<strong>om</strong> forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt<br />

15 år, ønsker opretholdt. (Klageberettigede:<br />

forældremyndighedsindehaveren <strong>og</strong> den <strong>unge</strong>,<br />

der er fyldt 15 år).<br />

– Afgørelser efter servicelovens § 69, stk. 1, <strong>om</strong><br />

valg af anbringelsessted <strong>og</strong> <strong>om</strong> ændret anbringelsessted<br />

efter servicelovens § 69, stk. 2.<br />

(Klageberettiget: forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt 12 år).<br />

For at sikre, at <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> over 12 år får en<br />

reel klagemulighed, skal der gøres opmærks<strong>om</strong><br />

på, at hvis et barn eller en ung retter henvendelse<br />

<strong>til</strong> en sagsbehandler, en pædag<strong>og</strong> eller andre<br />

vedrørende klage over valg af anbringelsessted<br />

eller ændret anbringelsessted, skal denne person<br />

sørge for at videregive klagen <strong>til</strong> rette myndighed.<br />

579. Klage over valg af anbringelsessted har<br />

opsættende virkning. Hvis <strong>særlig</strong>e forhold gør<br />

det påkrævet, træffer k<strong>om</strong>munen, samtidig med<br />

afgørelse <strong>om</strong> valg af anbringelsessted eller ændret<br />

anbringelsessted, afgørelse <strong>om</strong> at iværksætte<br />

afgørelsen straks, jf. retssikkerhedslovens servicelovens<br />

§ 72, stk. 2. Det kan være <strong>til</strong>fældet,<br />

hvis det er nødvendigt af hensyn <strong>til</strong> barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s sundhed <strong>og</strong> udvikling fx ved akutte<br />

førstegangsanbringelser, hvor der er risiko for<br />

overgreb eller alvorlige <strong>om</strong>sorgssvigt. Der bør<br />

lægges vægt på, <strong>om</strong> det vil være i modstrid med<br />

formålet med anbringelsen, hvis en eventuel kla-

ge får opsættende virkning. Afgørelsen <strong>om</strong>, at en<br />

afgørelse iværksættes straks, kan ikke indbringes<br />

for anden administrativ myndighed.<br />

Hvis forældrene eller den <strong>unge</strong>, der er fyldt 12<br />

år ønsker at klage over valg af anbringelsessted,<br />

efter at anbringelsen er sat i værk, må k<strong>om</strong>munen<br />

træffe en afgørelse <strong>om</strong> ændring af anbringelsessted<br />

efter servicelovens § 69, stk. 2, eventuelt<br />

gående ud på et afslag, s<strong>om</strong> forældrene <strong>og</strong> den<br />

<strong>unge</strong>, der er fyldt 12 år, kan indbringe for det sociale<br />

nævn.<br />

580. Hvis et anbringelsessted lukker, giver<br />

lukningen i sig selv ingen klageret. Lukning af et<br />

anbringelsessted vil d<strong>og</strong> medføre, at k<strong>om</strong>munen<br />

skal træffe en ny afgørelse <strong>om</strong> valg af anbringelsessted,<br />

jf. servicelovens § 69, stk. 1, <strong>og</strong> denne<br />

nye afgørelse kan indbringes for det sociale<br />

nævn, jf. ovenfor.<br />

– Afgørelser efter servicelovens § 69, stk. 2, <strong>om</strong><br />

barnets eller den <strong>unge</strong>s samvær <strong>og</strong> kontakt<br />

med andre end forældrene <strong>og</strong> <strong>om</strong> barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s forhold under anbringelsen. (Klageberettiget:<br />

forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år).<br />

– Afgørelser efter servicelovens § 70 <strong>om</strong> en revision<br />

af handleplanen, s<strong>om</strong> der ikke er opnået<br />

enighed <strong>om</strong> med forældremyndighedsindehaveren<br />

eller den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år. Tilsvarende<br />

gælder afgørelser <strong>om</strong> at afslå en ønsket<br />

ændring af planen, fremsat af forældremyndighedsindehaveren<br />

eller den <strong>unge</strong>, der er<br />

fyldt 15 år. (Klageberettiget: forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15<br />

år).<br />

– Afgørelser efter servicelovens § 71, stk. 2, <strong>om</strong><br />

<strong>om</strong>fanget <strong>og</strong> udøvelsen af samværet <strong>og</strong> kontakten<br />

mellem forældrene <strong>og</strong> barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> samt afgørelse <strong>om</strong> fastsættelse af nærmere<br />

vilkår for samværet <strong>og</strong> kontakten. Det skal<br />

her bemærkes, at der ikke efter servicelovens<br />

§ 71, stk. 2, kan træffes afgørelser, s<strong>om</strong> medfører,<br />

at samvær <strong>og</strong> kontakt kun må finde sted<br />

mindre end en gang <strong>om</strong> måneden. (Klageberettiget:<br />

forældremyndighedsindehaveren <strong>og</strong><br />

den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år. Endvidere den af<br />

forældrene, s<strong>om</strong> ikke har del i forældremyndigheden,<br />

i det <strong>om</strong>fang afgørelsen angår denne).<br />

– Afgørelser efter servicelovens § 159 <strong>om</strong> forældrenes<br />

<strong>og</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s betaling<br />

for døgnophold. (Klageberettiget: forældre-<br />

225<br />

myndighedsindehaveren, en bidragspligtig <strong>og</strong><br />

den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år).<br />

Afgørelser <strong>om</strong> efterværn<br />

581. Følgende afgørelser kan indbringes for<br />

det sociale nævn:<br />

– Afgørelser <strong>om</strong> <strong>til</strong>bud efter servicelovens § 76,<br />

stk. 2 <strong>og</strong> 3. (Klageberettiget: den <strong>unge</strong>).<br />

– Klage over afgørelser <strong>om</strong>, at anbringelse uden<br />

for hjemmet ikke skal opretholdes, jf. servicelovens<br />

§ 76, stk. 3, nr. 1, har opsættende virkning.<br />

– Afgørelser efter servicelovens § 76, stk. 4, <strong>om</strong><br />

ophør af <strong>til</strong>bud efter servicelovens § 76, stk. 2<br />

<strong>og</strong> 3. (Klageberettiget: den <strong>unge</strong>).<br />

– Afgørelser efter servicelovens § 160 <strong>om</strong> den<br />

<strong>unge</strong>s betaling for døgnophold efter servicelovens<br />

§ 76, stk. 3, nr. 1, <strong>og</strong> for udslusningsophold<br />

efter servicelovens § 76, stk. 3, nr. 4.<br />

(Klageberettiget: den <strong>unge</strong>).<br />

Afgørelser <strong>om</strong> privat døgnpleje<br />

582. Følgende afgørelser kan indbringes for<br />

det sociale nævn:<br />

– Afgørelser efter servicelovens § 78, stk. 2, <strong>om</strong><br />

afslag på ansøgning <strong>om</strong> pleje<strong>til</strong>ladelse. (Klageberettiget:<br />

plejeforældrene).<br />

– Afgørelser efter servicelovens § 78, stk. 7, <strong>om</strong><br />

afslag på ansøgning <strong>om</strong> <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> oprettelse<br />

<strong>og</strong> drift af et døgnplejehjem (Klageberettiget:<br />

ansøgeren).<br />

Klage <strong>til</strong> Ankestyrelsen <strong>og</strong> d<strong>om</strong>stolene<br />

Serviceloven:<br />

§ 168. Afgørelser truffet af <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalget, jf. § 74, kan indbringes<br />

for Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at<br />

klageren har fået meddelelse <strong>om</strong> afgørelsen.<br />

En klage over en afgørelse efter § 75,<br />

stk. 3, kan d<strong>og</strong> ikke behandles af Ankestyrelsen,<br />

så længe der verserer en sag <strong>om</strong><br />

anbringelse efter § 58 for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>udvalget.

Stk. 2. Berettiget <strong>til</strong> at indbringe en sag<br />

for Ankestyrelsen er forældremyndighedens<br />

indehaver <strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15<br />

år. Afgørelser efter § 71, stk. 3, <strong>og</strong> § 123,<br />

stk. 2, der angår den af forældrene, der ikke<br />

har del i forældremyndigheden, kan <strong>til</strong>lige<br />

af denne indbringes for Ankestyrelsen.<br />

Endvidere kan plejeforældrene indbringe<br />

afgørelser efter § 78, stk. 4.<br />

Stk. 3. Indbringelse af sagen for Ankestyrelsen<br />

hindrer ikke iværksættelse af de<br />

besluttede foranstaltninger m.v. D<strong>og</strong> kan<br />

styrelseschefen under ganske <strong>særlig</strong>e <strong>om</strong>stændigheder<br />

bestemme, at en afgørelse<br />

ikke må iværksættes, før Ankestyrelsen<br />

har truffet afgørelse i sagen.<br />

Stk. 4. Ved behandlingen i Ankestyrelsen<br />

finder § 72, § 73 <strong>og</strong> § 74, stk. 2 <strong>og</strong> 3,<br />

<strong>til</strong>svarende anvendelse. Dette gælder <strong>og</strong>så,<br />

når Ankestyrelsen behandler en sag efter<br />

§ 65, stk. 4.<br />

Stk. 5. I forbindelse med behandlingen af<br />

sagen i Ankestyrelsen har forældremyndighedens<br />

indehaver <strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er<br />

fyldt 12 år, ret <strong>til</strong> at få dækket udgifter <strong>til</strong><br />

transport <strong>til</strong> møder i Ankestyrelsen.<br />

§ 169. Ankestyrelsens afgørelser efter<br />

§ 65, stk. 4, <strong>og</strong> § 168 kan ved henvendelse<br />

<strong>til</strong> Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren<br />

har fået meddelelse <strong>om</strong> afgørelsen,<br />

kræves forelagt for retten.<br />

Stk. 2. Er Ankestyrelsens afgørelse stadfæstet<br />

ved d<strong>om</strong>, kan fornyet prøvelse for<br />

retten kun kræves, hvis sagen på ny har<br />

været forelagt Ankestyrelsen <strong>til</strong> afgørelse.<br />

§ 170. Byretten <strong>til</strong>trædes under hovedforhandlingen<br />

af et retsmedlem, der er sagkyndig<br />

i <strong>børn</strong>eforsorg, <strong>og</strong> et retsmedlem,<br />

der er sagkyndig i <strong>børn</strong>e- eller ungd<strong>om</strong>spsykiatri<br />

eller i psykol<strong>og</strong>i.<br />

…<br />

Stk. 3. S<strong>om</strong> parter anses forældremyndighedens<br />

indehaver <strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er<br />

fyldt 15 år, uanset <strong>om</strong> den pågældende har<br />

krævet afgørelsen forelagt for retten.<br />

226<br />

583. Afgørelser truffet af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget<br />

kan i første <strong>om</strong>gang ankes <strong>til</strong> Ankestyrelsen<br />

<strong>og</strong> derefter <strong>til</strong> byretten. Ankestyrelsen er ikke begrænset<br />

af retssikkerhedslovens § 69, <strong>og</strong> har derfor<br />

mulighed for fuld efterprøvelse af <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalgets afgørelser.<br />

Der kan, men kun under ganske <strong>særlig</strong>e <strong>om</strong>stændigheder,<br />

gives opsættende virkning i forbindelse<br />

med en klage <strong>til</strong> Ankestyrelsen over en<br />

afgørelse truffet af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget.<br />

Ankestyrelsen kan derudover behandle klagesager<br />

over k<strong>om</strong>muner, s<strong>om</strong> tidligere har været<br />

for de sociale nævn, hvis det skønnes, at sagerne<br />

har principiel eller generel karakter. I disse <strong>til</strong>fælde<br />

følger Ankestyrelsen retssikkerhedslovens<br />

§ 69 <strong>om</strong> retlig prøvelse.<br />

584. Følgende afgørelser kan indbringes for<br />

Ankestyrelsen:<br />

– Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets afgørelser <strong>om</strong> tvangsmæssig<br />

gennemførelse af en undersøgelse efter<br />

servicelovens § 51 kan indbringes for Ankestyrelsen.<br />

Ankestyrelsens afgørelser kan<br />

indbringes for byretten. (Klageberettiget: forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>,<br />

der er fyldt 15 år).<br />

– Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets afgørelser <strong>om</strong> anbringelse<br />

uden for hjemmet uden samtykke efter<br />

servicelovens § 58 kan indbringes for Ankestyrelsen.<br />

Ankestyrelsens afgørelser kan indbringes<br />

for byretten. (Klageberettiget: forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der<br />

er fyldt 15 år).<br />

– Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets afgørelser <strong>om</strong> opretholdelse<br />

af en anbringelse efter servicelovens<br />

§ 60 kan indbringes for Ankestyrelsen. Ankestyrelsens<br />

afgørelser kan indbringes for byretten.<br />

(Klageberettiget: forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år).<br />

– Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets afgørelser efter servicelovens<br />

§ 62 <strong>om</strong> genbehandlingsfrister i forbindelse<br />

med en anbringelse uden for hjemmet<br />

kan indbringes for Ankestyrelsen. Ankestyrelsens<br />

afgørelse kan indbringes for byretten.<br />

(Klageberettiget: forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år).<br />

– Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets afgørelser <strong>om</strong> gennemførelse<br />

af lægelig undersøgelse eller behandling<br />

efter servicelovens § 63 kan indbringes<br />

for Ankestyrelsen. Ankestyrelsens afgørelser<br />

kan indbringes for byretten. (Klagebe-

ettiget: forældremyndighedsindehaveren <strong>og</strong><br />

den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år).<br />

– Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets afgørelser <strong>om</strong> godkendelse<br />

af foreløbige afgørelser efter servicelovens<br />

§ 75, stk. 3, kan indbringes for Ankestyrelsen.<br />

Ankestyrelsen kan d<strong>og</strong> ikke behandle<br />

en klage over en afgørelse efter servicelovens<br />

§ 75, stk. 3, så længe der verserer en sag<br />

<strong>om</strong> anbringelse efter servicelovens § 58 for<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget. Ankestyrelsens afgørelser<br />

kan indbringes for byretten. (Klageberettiget:<br />

forældremyndighedsindehaveren <strong>og</strong><br />

den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år).<br />

– Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets afgørelser <strong>om</strong> nægtelse<br />

af hjemgivelse efter servicelovens § 68 stk.<br />

2, 3. pkt., jf. servicelovens § 58, kan indbringes<br />

for Ankestyrelsen. Ankestyrelsens afgørelser<br />

kan indbringes for byretten. (Klageberettiget:<br />

forældremyndighedsindehaveren <strong>og</strong><br />

den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år).<br />

– Hvis k<strong>om</strong>munen ikke kan opnå samtykke fra<br />

forældremyndighedsindehaveren <strong>og</strong> den <strong>unge</strong><br />

over 15 år <strong>til</strong> ændring af anbringelsesstedet,<br />

kan <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget træffe afgørelse<br />

<strong>om</strong> ændring af det konkrete anbringelsessted<br />

efter servicelovens § 69, stk. 2 <strong>og</strong> 3, jf. servicelovens<br />

§ 58 ud fra en vurdering af <strong>om</strong> betingelserne<br />

for anbringelse uden samtykke er opfyldt.<br />

Afgørelsen kan indbringes for Ankestyrelsen.<br />

Ankestyrelsens afgørelser kan indbringes<br />

for byretten. (Klageberettiget: forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er<br />

fyldt 15 år).<br />

– Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets afgørelser <strong>om</strong> afbrydelse<br />

af forbindelsen, <strong>om</strong> begrænsning af samvær<br />

<strong>til</strong> mindre end en gang <strong>om</strong> måneden, <strong>om</strong><br />

overvågning af samvær <strong>og</strong> <strong>om</strong> anonymisering<br />

af anbringelsesstedet efter servicelovens § 71,<br />

stk. 3, kan indbringes for Ankestyrelsen. Ankestyrelsens<br />

afgørelser kan indbringes for byretten.<br />

(Klageberettiget: forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år.<br />

Endvidere den af forældrene, s<strong>om</strong> ikke har del<br />

i forældremyndigheden, i det <strong>om</strong>fang afgørelsen<br />

angår denne).<br />

– Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets afgørelser <strong>om</strong> flytning<br />

eller hjemtagelse fra privat familiepleje<br />

efter servicelovens § 78, stk. 4, kan indbringes<br />

for Ankestyrelsen. Ankestyrelsens afgørelser<br />

kan indbringes for byretten. (Klageberettiget:<br />

forældremyndighedsindehaveren, plejeforældrene<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år).<br />

227<br />

– Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets afgørelser <strong>om</strong> brev<strong>og</strong><br />

telefonkontrol efter servicelovens § 123,<br />

stk. 2, kan indbringes for Ankestyrelsen. Ankestyrelsens<br />

afgørelser kan indbringes for byretten.<br />

(Klageberettiget: forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år.<br />

Endvidere den af forældrene, s<strong>om</strong> ikke har del<br />

i forældremyndigheden, i det <strong>om</strong>fang afgørelsen<br />

angår denne).<br />

585. Opmærks<strong>om</strong>heden henledes på, at der i<br />

forbindelse med klage <strong>til</strong> Ankestyrelsen over<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets afgørelser ikke er dispensationsadgang<br />

for ankefrist, <strong>og</strong> reglerne <strong>om</strong><br />

genvurdering af sagen (remonstration) gælder<br />

ikke.<br />

Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets afgørelser skal oplyse<br />

<strong>om</strong> klagemulighederne <strong>og</strong> klagefristerne.<br />

Der kan, men kun under ganske <strong>særlig</strong>e <strong>om</strong>stændigheder,<br />

gives opsættende virkning i forbindelse<br />

med en klage <strong>til</strong> Ankestyrelsen over en<br />

afgørelse truffet af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget.<br />

I forbindelse med behandlingen af sagen i Ankestyrelsen<br />

har forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der er fyldt 12 år, ret <strong>til</strong> at få<br />

dækket udgifter <strong>til</strong> transport <strong>til</strong> møder i Ankestyrelsen<br />

efter servicelovens § 168, stk. 5. Ydelsen<br />

er ikke trangsbestemt. Det er forældrenes <strong>og</strong> barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s opholdsk<strong>om</strong>mune, der finansierer<br />

ydelser efter bestemmelsen.<br />

Ankestyrelsens afgørelse skal foreligge inden<br />

otte uger efter, at klagen er modtaget. Samtidig<br />

med Ankestyrelsens afgørelse skal Ankestyrelsen<br />

oplyse <strong>om</strong> adgangen <strong>til</strong> at forlange sagen<br />

forelagt for d<strong>om</strong>stolene <strong>og</strong> <strong>om</strong> fristen herfor, jf.<br />

§ 73 i retssikkerhedsloven.<br />

D<strong>om</strong>stolsprøvelse<br />

586. Ankestyrelsens afgørelser, jf. pkt. 583,<br />

kan kræves forelagt byretten efter servicelovens<br />

§ 169, stk. 1. Dette gælder <strong>og</strong>så i de <strong>til</strong>fælde,<br />

hvor Ankestyrelsen har truffet afgørelsen i medfør<br />

af servicelovens § 65.<br />

Er Ankestyrelsens afgørelse stadfæstet af byretten<br />

ved d<strong>om</strong>, kan fornyet prøvelse ved byretten<br />

kun kræves, hvis sagen på ny har været forelagt<br />

Ankestyrelsen <strong>til</strong> afgørelse.<br />

587. Byrettens d<strong>om</strong> kan ankes <strong>til</strong> landsretten,<br />

jf. retsplejelovens § 475, stk. 1. Ankefristen er 4

uger fra d<strong>om</strong>mens afsigelse, <strong>og</strong> anke sker ved<br />

meddelelse <strong>til</strong> byretten. Der medvirker ikke <strong>børn</strong>esagkyndige<br />

d<strong>om</strong>mere i landsretten.<br />

588. Landsrettens d<strong>om</strong> kan kun ankes <strong>til</strong> Højesteret<br />

med Procesbevillingsnævnets <strong>til</strong>ladelse<br />

(tredjeinstansbevilling), jf. retsplejelovens<br />

§ 475, stk. 3. Ansøgning <strong>om</strong> tredjeinstansbevilling<br />

skal indgives <strong>til</strong> Procesbevillingsnævnet inden<br />

8 uger efter d<strong>om</strong>mens afsigelse.<br />

589. K<strong>om</strong>munens afgørelse <strong>om</strong>, at en ung i<br />

forbindelse med afsoning af en ungd<strong>om</strong>ssanktion<br />

skal forblive i eller <strong>til</strong>bageføres <strong>til</strong> en sikret<br />

afdeling, en døgninstitution eller et opholdssted,<br />

kan indbringes for d<strong>om</strong>stolene af den <strong>unge</strong>.<br />

Under en sags behandling ved d<strong>om</strong>stolene beskikkes<br />

der en advokat for den eller de klageberettigede<br />

i medfør af retsplejeloven.<br />

Det sociale nævns <strong>og</strong> Ankestyrelsens<br />

egendriftsk<strong>om</strong>petence<br />

Serviceloven:<br />

§65. Såfremt k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

ikke foretager de fornødne undersøgelser,<br />

jf. § 50, ikke foretager de fornødne samtaler<br />

med barnet eller den <strong>unge</strong>, jf. § 48,<br />

ikke udarbejder de fornødne handleplaner,<br />

jf. § 140, eller ikke foretager den fornødne<br />

revision af handleplaner, jf. §§ 68<br />

eller 70, eller ikke mindst en gang <strong>om</strong> året<br />

taler med barnet eller den <strong>unge</strong> under besøg<br />

på anbringelsesstedet, jf. § 148, kan<br />

det sociale nævn træffe afgørelse <strong>om</strong>,<br />

a) at der skal iværksættes en undersøgelse,<br />

jf. § 50,<br />

b) at der skal finde samtale sted med<br />

barnet eller den <strong>unge</strong>, jf. § 48,<br />

c) at der skal udarbejdes en handleplan,<br />

jf. § 140,<br />

d) at en handleplan skal revideres, jf.<br />

§§ 68 eller 70, <strong>og</strong><br />

e) at der skal tales med barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> under besøg på anbringelsesstedet,<br />

jf. § 148.<br />

Stk. 2. Hvis der er behov for foranstaltninger<br />

efter § 52 <strong>og</strong> k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

undlader at iværksætte disse i fornødent<br />

<strong>om</strong>fang, kan det sociale nævn pålæg-<br />

228<br />

ge k<strong>om</strong>munalbestyrelsen at træffe en afgørelse<br />

eller træffe en foreløbig afgørelse <strong>om</strong><br />

foranstaltninger.<br />

Stk. 3. Det sociale nævn kan pålægge<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen at gennemføre afgørelser<br />

efter stk. 1 <strong>og</strong> 2.<br />

Stk. 4. Ankestyrelsen har samme beføjelser<br />

s<strong>om</strong> de sociale nævn <strong>og</strong> kan <strong>til</strong>lige træffe<br />

afgørelse efter §§ 51, 58, 60 <strong>og</strong> 63 <strong>og</strong><br />

pålægge k<strong>om</strong>munalbestyrelsen at gennemføre<br />

afgørelsen.<br />

590. Bestemmelsen <strong>om</strong>handler de sociale<br />

nævns <strong>og</strong> Ankestyrelsens beføjelse <strong>til</strong> at tage en<br />

sag op af egen drift. For de sociale nævns pågældende<br />

gælder de i stk. 1 <strong>og</strong> stk. 2, nævnte beføjelser,<br />

<strong>og</strong> for Ankestyrelsens pågældende gælder<br />

samme beføjelser samt en række yderligere beføjelser<br />

<strong>til</strong> at tage en sag op af egen drift.<br />

Det er således ikke nødvendigt, at der foreligger<br />

en konkret henvendelse i sagen, selv <strong>om</strong> dette<br />

vil være det mest almindelige. Der er ingen begrænsninger<br />

med hensyn <strong>til</strong>, hvem der kan rette<br />

henvendelse <strong>til</strong> de to ankeinstanser. Oftest vil anledningen<br />

<strong>til</strong> at tage en sag op være en henvendelse<br />

fra andre myndigheder, et sygehus eller<br />

slægtninge, men <strong>og</strong>så henvendelser fra et barn<br />

eller en ung eller <strong>om</strong>tale af en sag i medierne vil<br />

kunne give anledning <strong>til</strong>, at en sag tages op efter<br />

denne bestemmelse.<br />

De sociale nævn <strong>og</strong> Ankestyrelsen må konkret<br />

vurdere, <strong>om</strong> henvendelsen giver grundlag for at<br />

tage sagen op over for k<strong>om</strong>munen. I sager, hvor<br />

både et socialt nævn <strong>og</strong> Ankestyrelsen har mulighed<br />

for at tage en sag op af egen drift efter stk.<br />

1 eller stk. 2, koordinerer de indsatsen.<br />

Det er alene Ankestyrelsen, der har adgang <strong>til</strong><br />

at træffe afgørelse <strong>om</strong> tvangsmæssig iværksættelse<br />

af foranstaltninger.<br />

S<strong>om</strong> det fremgår af stk. 2, har de sociale nævn,<br />

udover muligheden for at pålægge k<strong>om</strong>munen at<br />

træffe en afgørelse, en egendriftsk<strong>om</strong>petence,<br />

når k<strong>om</strong>munen undlader at iværksætte foranstaltninger<br />

efter servicelovens § 52 i fornødent<br />

<strong>om</strong>fang. Denne k<strong>om</strong>petence gælder således ikke<br />

alene, når k<strong>om</strong>munen undlader at handle, men<br />

<strong>og</strong>så hvor k<strong>om</strong>munen vælger en foranstaltning,<br />

der ikke i fornødent <strong>om</strong>fang imødek<strong>om</strong>mer barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s behov, der er afdækket i en<br />

undersøgelse efter servicelovens § 50. I disse <strong>til</strong>fælde<br />

kan de sociale nævn pålægge k<strong>om</strong>munen

at træffe en ny afgørelse eller selv træffe en foreløbig<br />

afgørelse.<br />

Både de sociale nævn <strong>og</strong> Ankestyrelsen kan,<br />

s<strong>om</strong> det fremgår af stk. 3 <strong>og</strong> stk. 4, udover at pålægge<br />

k<strong>om</strong>munen at træffe en afgørelse, <strong>og</strong>så pålægge<br />

k<strong>om</strong>munen at gennemføre deres afgørelse.<br />

Det sociale nævns <strong>og</strong> Ankestyrelsens k<strong>om</strong>petence<br />

<strong>til</strong> at træffe en foreløbig afgørelse <strong>og</strong> pålægge<br />

k<strong>om</strong>munen at iværksætte afgørelsen gælder,<br />

både når k<strong>om</strong>munen undlader at træffe en<br />

afgørelse, <strong>og</strong> når k<strong>om</strong>munen har truffet en afgørelse,<br />

s<strong>om</strong> ikke er gennemført i fornødent <strong>om</strong>fang.<br />

Det beror på en konkret vurdering, hvornår<br />

dette er <strong>til</strong>fældet.<br />

For så vidt angår adgangen for Ankestyrelsen<br />

direktør <strong>til</strong> at træffe foreløbig afgørelse <strong>og</strong> pålægge<br />

k<strong>om</strong>munen at gennemføre afgørelsen efter<br />

servicelovens § 75, stk. 5, henvises <strong>til</strong> pkt.<br />

365.<br />

Særregler<br />

591. K<strong>om</strong>munens afgørelser vedrørende godkendelse<br />

af anbringelsessteder for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong><br />

efter servicelovens § 142 kan ikke indbringes for<br />

anden administrativ myndighed, jf. servicelovens<br />

§ 142, stk. 6.<br />

K<strong>om</strong>munens fastsættelse af plejevederlag <strong>til</strong><br />

en plejefamilie, kan ikke indbringes for anden<br />

administrativ myndighed, da der er tale <strong>om</strong> et aftalespørgsmål<br />

mellem k<strong>om</strong>munen <strong>og</strong> plejefamilien.<br />

Anbringelsessteder for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, her-<br />

229<br />

Socialministeriet, den 5. december 2006<br />

EVA KJER HANSEN<br />

under plejefamilier, har i øvrigt ikke adgang <strong>til</strong> at<br />

klage over afgørelser, der træffes vedrørende<br />

barnets eller den <strong>unge</strong>s forhold under anbringelsen.<br />

592. Tilsidesætter en k<strong>om</strong>mune reglen i servicelovens<br />

§ 142 ved at anbringe <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> i et<br />

ikke godkendt anbringelsessted, s<strong>om</strong> er beliggende<br />

i en anden<br />

k<strong>om</strong>mune, <strong>og</strong> bringes forholdet ikke <strong>til</strong> ophør<br />

uanset hens<strong>til</strong>ling her<strong>om</strong>, kan det k<strong>om</strong>munale <strong>til</strong>syn<br />

i den region, hvor den anbringende k<strong>om</strong>mune<br />

er beliggende, tage s<strong>til</strong>ling her<strong>til</strong>. Det samme<br />

vil være <strong>til</strong>fældet, hvis en k<strong>om</strong>mune <strong>til</strong>sidesætter<br />

reglen i servicelovens § 69, stk. 1, hvorefter der<br />

skal ske underretning forud for en anbringelse i<br />

en anden k<strong>om</strong>mune end barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

opholdsk<strong>om</strong>mune.<br />

593. Klager over rent praktiske ting vedrørende<br />

<strong>børn</strong>s <strong>og</strong> <strong>unge</strong>s anbringelse uden for hjemmet,<br />

kan i de <strong>til</strong>fælde, hvor der ikke er truffet en afgørelse<br />

<strong>om</strong> spørgsmålet af k<strong>om</strong>munen efter servicelovens<br />

§ 69, stk. 2, jf. pkt. 594, indbringes for<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen.<br />

594. Klager, der alene vedrører personalets<br />

optræden, sagsbehandlingstiden, ekspeditionsfejl,<br />

personalenormering, lokaleforhold eller lignende,<br />

skal indgives <strong>til</strong> k<strong>om</strong>munalbestyrelsen eller<br />

<strong>til</strong> borgmesteren, s<strong>om</strong> er den politisk ansvarlige.<br />

/ Frode Svendsen

230<br />

Bilag 1<br />

Bekendtgørelse af 5. december 2006<br />

Bekendtgørelse <strong>om</strong> underretningspligt over for k<strong>om</strong>munen<br />

efter lov <strong>om</strong> social service<br />

I medfør af § 153, stk. 1 - 3, i lov <strong>om</strong> social service,<br />

jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 5. september<br />

2006, fastsættes:<br />

Underretning <strong>om</strong> <strong>børn</strong> eller <strong>unge</strong> under 18 år<br />

§1. Følgende personer har pligt <strong>til</strong> at underrette<br />

k<strong>om</strong>munen, når de i deres virke bliver bekendt<br />

med forhold for et barn eller en ung under 18 år,<br />

der må give formodning <strong>om</strong>, at barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> har behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>:<br />

1) Offentligt ansatte <strong>og</strong> andre med offentlige<br />

hverv,<br />

2) læger, der ikke er <strong>om</strong>fattet af nr. 1,<br />

3) ansatte ved frie grundskoler <strong>og</strong> frie kostskoler,<br />

4) personer, der er beskæftiget ved daginstitutioner<br />

<strong>og</strong> klubber drevet s<strong>om</strong> selvejende institutioner<br />

efter aftale med k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

jf. lovens § 23 <strong>og</strong> § 35, stk. 5, puljeordninger<br />

oprettet efter lovens § 25, privatinstitutioner<br />

efter lovens § 25 a, dagpasning med<br />

økon<strong>om</strong>isk <strong>til</strong>skud efter lovens § 37 <strong>og</strong> private<br />

dagpasningsordninger oprettet efter lovens<br />

§ 77, <strong>og</strong><br />

5) personer, der er beskæftiget ved opholdssteder,<br />

familiepleje, krisecentre, behandlings<strong>til</strong>bud<br />

eller andre private <strong>til</strong>bud, der for det<br />

offentlige udfører opgaver rettet mod personer<br />

med sociale eller andre <strong>særlig</strong>e problemer.<br />

§2. Underretningspligten efter § 1 foreligger,<br />

når<br />

1) barnet eller den <strong>unge</strong> har vanskeligheder i<br />

forhold <strong>til</strong> de daglige <strong>om</strong>givelser, skolen eller<br />

samfundet eller i øvrigt lever under u<strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende<br />

forhold, eller<br />

2) der er behov for <strong>støtte</strong> på grund af nedsat fysisk<br />

eller psykisk funktionsevne.<br />

Stk. 2. Underretningspligten indtræder, når der<br />

ikke er rimelig mulighed for gennem egen virks<strong>om</strong>hed<br />

i tide at afhjælpe vanskelighederne, herunder<br />

gennem rådgivning <strong>og</strong> vejledning af forældrene<br />

<strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> samt gennem<br />

dial<strong>og</strong> <strong>og</strong> samarbejde eventuelt med henblik på<br />

inddragelse af k<strong>om</strong>munen.<br />

Stk. 3. Ved vurderingen af, <strong>om</strong> der skal foretages<br />

underretning, må det tages i betragtning, at<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

1) yder forældre med <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> eller andre,<br />

der faktisk sørger for et barn eller en ung,<br />

gratis familieorienteret rådgivning efter lovens<br />

§ 11 samt<br />

2) yder <strong>støtte</strong>, når det må anses for at være af<br />

væsentlig betydning af hensyn <strong>til</strong> et barns eller<br />

en ungs <strong>særlig</strong>e behov for <strong>støtte</strong>, jf. lovens<br />

§ 52.<br />

Underretning <strong>om</strong> gravide med alvorlige<br />

misbrugsproblemer<br />

§3. Følgende personer har pligt <strong>til</strong> at underrette<br />

k<strong>om</strong>munen, når de i deres virke får kendskab<br />

<strong>til</strong> en gravid med alvorlige misbrugsproblemer,<br />

der må give formodning <strong>om</strong>, at der er behov for<br />

<strong>støtte</strong>:<br />

1) Offentligt ansatte <strong>og</strong> andre med offentlige<br />

hverv, hvis opgaver retter sig mod gravide,<br />

misbrugere eller personer med sociale eller<br />

andre <strong>særlig</strong>e problemer, <strong>og</strong><br />

2) andre personer, herunder læger, jordemødre<br />

<strong>og</strong> psykol<strong>og</strong>er, der ikke er <strong>om</strong>fattet af nr. 1,<br />

men s<strong>om</strong> for det offentlige udfører opgaver<br />

rettet mod gravide, misbrugere eller personer<br />

med sociale eller andre <strong>særlig</strong>e problemer.<br />

§4. Underretningspligten efter § 3 foreligger,<br />

når der er formodning <strong>om</strong>, at en gravid har et så<br />

alvorligt misbrug af alkohol eller euforiserende<br />

stoffer, at det medfører behov for <strong>støtte</strong> på grund<br />

af sundhedsrisiko for det k<strong>om</strong>mende barn.<br />

Stk. 2. Underretningspligten indtræder, når der<br />

ikke er rimelig mulighed for gennem egen virks<strong>om</strong>hed<br />

i tide at afhjælpe vanskelighederne, herunder<br />

gennem rådgivning <strong>og</strong> vejledning af den<br />

gravide samt gennem dial<strong>og</strong> <strong>og</strong> samarbejde<br />

eventuelt med henblik på inddragelse af k<strong>om</strong>munen.

Stk. 3. Ved vurderingen af, <strong>om</strong> der skal foretages<br />

underretning, må det tages i betragtning, at<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal sørge for,<br />

1) at enhver har mulighed for gratis rådgivning,<br />

jf. lovens § 10.<br />

2) at forældre eller andre, der faktisk sørger for<br />

et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret<br />

rådgivning, jf. lovens § 11, <strong>og</strong><br />

231<br />

Socialministeriet, den 5. december 2006<br />

EVA KJER HANSEN<br />

3) at personer med nedsat fysisk eller psykisk<br />

funktionsevne eller med <strong>særlig</strong>e sociale problemer<br />

kan få <strong>til</strong>bud <strong>om</strong> gratis rådgivning <strong>til</strong>,<br />

jf. lovens § 12.<br />

Ikrafttræden<br />

§5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar<br />

2007. Samtidig bortfalder bekendtgørelse<br />

nr. 1092 af 8. december 2000.<br />

/ Nina Eg Hansen

232<br />

Bilag 2<br />

Bekendtgørelse nr. 79 af 4. februar 1998<br />

Bekendtgørelse <strong>om</strong> k<strong>om</strong>munens bistand <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> i<br />

forbindelse med uden- <strong>og</strong> indenretlig afhøring<br />

I medfør af § 8 i lov nr. 453 af 10. juni 1997<br />

<strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration på det sociale<br />

<strong>om</strong>råde fastsættes herved følgende regler for<br />

k<strong>om</strong>munens bistand <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> i forbindelse<br />

med uden- <strong>og</strong> indenretlig afhøring:<br />

§1. Når k<strong>om</strong>munen underrettes <strong>om</strong>, at en person<br />

under 18 år skal afhøres hos politiet, skal<br />

k<strong>om</strong>munen sende en repræsentant i følgende <strong>til</strong>fælde:<br />

1) når den pågældende efter det oplyste ikke<br />

tidligere har været sigtet<br />

2) når der efter det oplyste kan blive tale <strong>om</strong><br />

frems<strong>til</strong>ling i retten med varetægtsfængsling<br />

af den pågældende<br />

3) når den pågældende selv eller dennes forældre<br />

efter det oplyste ønsker, at en repræsentant<br />

for k<strong>om</strong>munen er <strong>til</strong>stede<br />

4) når den pågældende er under 15 år, medmindre<br />

der er tale <strong>om</strong> rene bagatelsager, eller<br />

forældrene efter det oplyste vil være <strong>til</strong>stede.<br />

Stk. 2. I andre <strong>til</strong>fælde end de i stk. 1 nævnte<br />

bør k<strong>om</strong>munen så vidt muligt sende en repræsentant<br />

<strong>til</strong> afhøringen.<br />

§2. Når k<strong>om</strong>munen bliver underrettet <strong>om</strong> en<br />

forestående afhøring af et barn eller en ung under<br />

18 år, skal k<strong>om</strong>munen underrette barnets eller<br />

den <strong>unge</strong>s forældre, medmindre forældrene efter<br />

det oplyste i forvejen er bekendt med afhøringen<br />

eller ikke kan findes, eller underretningen vil<br />

stride imod, hvad der er bedst for barnet eller den<br />

<strong>unge</strong>.<br />

Socialministeriet, den 4. februar 1998<br />

KAREN JESPERSEN<br />

§3. Når k<strong>om</strong>munen bliver underrettet <strong>om</strong> afholdelse<br />

af grundlovsforhør eller afhøring i retten<br />

af en sigtet eller <strong>til</strong>talt under 18 år, skal k<strong>om</strong>munen<br />

sende en repræsentant <strong>til</strong> afhøringen.<br />

§4. Når k<strong>om</strong>munen bliver underrettet <strong>om</strong>, at<br />

en person under 15 år skal afhøres s<strong>om</strong> vidne i en<br />

straffesag hos politiet eller i retten, skal k<strong>om</strong>munen<br />

sende en repræsentant <strong>til</strong> afhøringen.<br />

§5. Under afhøringen hos politiet skal repræsentanten<br />

<strong>støtte</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> påse, at<br />

afhøringen foregår med en skåns<strong>om</strong>hed, der er<br />

afpasset sagens karakter <strong>og</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

alder.<br />

Repræsentanten skal under afhøringen forholde<br />

sig neutral <strong>og</strong> må ikke deltage aktivt i udspørgningen.<br />

Stk. 2. Under afhøringen i retten skal repræsentanten<br />

<strong>støtte</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> samt bidrage<br />

<strong>til</strong>, at retsmødet får et forløb <strong>og</strong> et resultat, der<br />

i så høj grad s<strong>om</strong> muligt <strong>til</strong>godeser, hvad der er<br />

bedst for barnet eller den <strong>unge</strong>.<br />

§6. Når k<strong>om</strong>munen bliver underrettet <strong>om</strong>, at<br />

en person under 18 år ønskes afhørt, skal k<strong>om</strong>munen<br />

snarest vurdere, <strong>om</strong> der er behov for<br />

iværksættelse af hjælpeforanstaltninger for den<br />

pågældende <strong>og</strong> dennes familie.<br />

§7. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1.<br />

juli 1998.<br />

/ Birgitte Olesen

233<br />

Bilag 3<br />

Bekendtgørelse nr. 610 af 15. juni 2006<br />

Bekendtgørelse <strong>om</strong> betaling for ophold i anbringelsessteder for<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> under 18 år samt for døgnophold <strong>og</strong><br />

udslusningsophold for <strong>unge</strong> i alderen 18 <strong>til</strong> <strong>og</strong> med 22 år<br />

I medfør af § 159 <strong>og</strong> § 160 i lov <strong>om</strong> social service,<br />

jf. lov nr. 573 af 24. juni 2005, fastsættes:<br />

Kapitel 1<br />

Betaling for ophold i anbringelsessteder for<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> under 18 år<br />

Forældrenes betaling<br />

§1. For <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> under 18 år, der har ophold<br />

uden for hjemmet i et anbringelsessted for<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, har forældrene pligt <strong>til</strong> at bidrage<br />

<strong>til</strong> udgifterne ved opholdet i forhold <strong>til</strong> indk<strong>om</strong>stgrundlaget,<br />

jf. § 2. Betalingen fastsættes af<br />

k<strong>om</strong>munen efter reglerne i denne bekendtgørelse.<br />

Stk. 2. Forældre, hvis indk<strong>om</strong>stgrundlag ikke<br />

overstiger 104.800 kr., betaler ikke for <strong>børn</strong>s <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>s ophold i et anbringelsessted.<br />

Stk. 3. Af indk<strong>om</strong>stgrundlag over 104.800 kr.<br />

betales 18 pct., d<strong>og</strong> højst et beløb, der svarer <strong>til</strong><br />

5/3 af normalbidraget, jf. § 14 i lov <strong>om</strong> <strong>børn</strong>e<strong>til</strong>skud<br />

<strong>og</strong> forskudsvis udbetaling af <strong>børn</strong>ebidrag.<br />

Stk. 4. Af indk<strong>om</strong>stgrundlag ud over maksimum<br />

for beregningen i stk. 3, betales 9 pct., d<strong>og</strong><br />

højst et beløb, således at den samlede betaling<br />

udgør 10/3 af normalbidraget.<br />

Stk. 5. Beløb under 100 kr. månedlig opkræves<br />

ikke.<br />

§2. Indk<strong>om</strong>stgrundlaget, jf. § 1, består af<br />

1) personlig indk<strong>om</strong>st med <strong>til</strong>læg af positiv kapitalindk<strong>om</strong>st,<br />

der anvendes <strong>til</strong> beregning af<br />

indk<strong>om</strong>stskat efter personskattelovens § 7,<br />

d<strong>og</strong> før de deri nævnte bundfradrag <strong>og</strong> fradrag<br />

for grundbeløb, <strong>og</strong><br />

2) aktieindk<strong>om</strong>st, der beskattes efter personskattelovens<br />

§ 8 a, stk. 1 <strong>og</strong> 2, bortset fra udbytteindk<strong>om</strong>st<br />

op <strong>til</strong> 5.000 kr., hvori der er<br />

indeholdt endelig udbytteskat.<br />

Stk. 2. Indk<strong>om</strong>stgrundlaget efter stk. 1 opgøres<br />

på grundlag af indk<strong>om</strong>sten for det senest afsluttede<br />

indk<strong>om</strong>står. Indk<strong>om</strong>stgrundlaget anvendes<br />

med virkning for det andet kalenderår efter indk<strong>om</strong>stårets<br />

udløb.<br />

Stk. 3. Ved opgørelsen af indk<strong>om</strong>stgrundlaget<br />

efter stk. 1 <strong>og</strong> 2 reguleres den personlige indk<strong>om</strong>st,<br />

der indgår i indk<strong>om</strong>stgrundlaget, med<br />

satsreguleringsprocenten, jf. lov <strong>om</strong> en satsreguleringsprocent,<br />

gældende pr. 1. januar i indk<strong>om</strong>ståret,<br />

jf. stk. 2, <strong>og</strong> pr. 1. januar det følgende<br />

år.<br />

§3. Forældrene har pligt <strong>til</strong> at underrette k<strong>om</strong>munen<br />

<strong>om</strong> enhver ændring af deres økon<strong>om</strong>iske<br />

<strong>og</strong> personlige forhold, s<strong>om</strong> kan formodes at<br />

medføre ændret betaling.<br />

§4. Såfremt forældrenes indk<strong>om</strong>st på betalingstidspunktet<br />

vedvarende er forøget med<br />

mere end 20 pct. eller nedsat med mere end 5 pct.<br />

i forhold <strong>til</strong> det opgjorte indk<strong>om</strong>stgrundlag, skal<br />

forældrenes ændrede økon<strong>om</strong>iske forhold lægges<br />

<strong>til</strong> grund for betalingen.<br />

§5. Har barnet boet sammen med begge forældre<br />

umiddelbart før opholdet uden for hjemmet,<br />

lægges deres sammenlagte indk<strong>om</strong>stgrundlag eller<br />

indk<strong>om</strong>ster efter § 4 <strong>til</strong> grund.<br />

Stk. 2. Har barnet umiddelbart før opholdet<br />

boet hos den ene af ikke-samlevende forældre<br />

med fælles forældremyndighed, lægges dennes<br />

indk<strong>om</strong>stgrundlag eller indk<strong>om</strong>st efter § 4 <strong>til</strong><br />

grund. Er den anden af forældrene på tidspunktet<br />

for opholdet ikke pålagt at svare underholdsbidrag<br />

<strong>til</strong> barnet, indtræder k<strong>om</strong>munen i retten <strong>til</strong><br />

at kræve bidrag fastsat, jf. § 10, stk. 2.<br />

Stk. 3. I det <strong>om</strong>fang de faktiske opholdsudgifter<br />

dækkes af barnets eller den <strong>unge</strong>s indtægter,<br />

kan der ikke kræves betaling fra forældremyndighedens<br />

indehaver eller den bidragspligtige, jf.<br />

§12.<br />

§6. K<strong>om</strong>munen kan meddele forældremyndighedens<br />

indehaver hel eller delvis fritagelse<br />

for betaling for tidsrum, hvor der foreligger <strong>særlig</strong>e<br />

forhold, s<strong>om</strong> sygd<strong>om</strong>, svangerskab <strong>og</strong> fød-

sel, svigtende arbejdsmuligheder, ophør af samliv<br />

med ægtefællen, eller andre ændringer, der i<br />

en begrænset tid vil afskære den pågældende fra<br />

at skaffe det fornødne <strong>til</strong> sit eget eller <strong>til</strong> familiens<br />

underhold.<br />

§7. K<strong>om</strong>munen kan, selv<strong>om</strong> der efter de økon<strong>om</strong>iske<br />

forhold er grundlag for at pålægge betaling,<br />

meddele hel eller delvis fritagelse herfor i<br />

følgende <strong>til</strong>fælde:<br />

1) når opholdet har et udpræget behandlingssigte,<br />

2) når fritagelse for betaling i <strong>særlig</strong> grad er af<br />

betydning for at fremme forældrenes medvirken<br />

ved gennemførelsen af <strong>støtte</strong>n,<br />

3) når der må regnes med <strong>særlig</strong> store udgifter<br />

for forældrene i forbindelse med opretholdelsen<br />

af kontakten med barnet eller den <strong>unge</strong>,<br />

4) når den <strong>unge</strong> tidligere med egen indtægt har<br />

bidraget <strong>til</strong> sit <strong>og</strong> familiens underhold eller<br />

efter hjemmets forhold antageligt ville have<br />

gjort dette, hvis barnet eller den <strong>unge</strong> ikke<br />

havde fået ophold uden for hjemmet, <strong>og</strong><br />

5) når forældrene har flere <strong>børn</strong> i daginstitutioner,<br />

dagpleje eller anbringelsessteder for<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>.<br />

§8. Betaling opkræves af k<strong>om</strong>munen, der i<br />

forbindelse med forhandlingerne med forældrene<br />

<strong>om</strong> opholdet giver forældrene underretning<br />

<strong>om</strong> beregningsgrundlaget samt <strong>om</strong> reglerne i<br />

§§ 3, 4, 6 <strong>og</strong> 7.<br />

Stk. 2. Betalingspligten indtræder ved starten<br />

af opholdet. Forfaldsdagen for 1. betalingsrate<br />

fastsættes med en rimelig frist. Forudbetaling må<br />

ikke kræves for længere tid end 1 måned.<br />

§9. Den indtægtsgrænse, der er nævnt i § 1,<br />

stk. 2 <strong>og</strong> 3, reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten,<br />

jf. lov <strong>om</strong> en satsreguleringsprocent.<br />

Den indtægtsgrænse, der fremk<strong>om</strong>mer<br />

efter regulering afrundes <strong>til</strong> nærmeste<br />

kronebeløb, der er deleligt med 100. Reguleringen<br />

foretages første gang 1. januar 2007.<br />

Stk. 2. Socialministeren meddeler størrelsen af<br />

de regulerede indtægtsgrænser <strong>og</strong> beløb.<br />

Forholdet <strong>til</strong> bidragspligtige<br />

§ 10. Er der efter lovgivningen <strong>om</strong> retsforholdet<br />

mellem ægtefæller eller <strong>om</strong> <strong>børn</strong>s forsørgelse<br />

pålagt en person at betale underholdsbidrag<br />

m.v. <strong>til</strong> et barn eller en ung, der får ophold uden<br />

for hjemmet, indtræder k<strong>om</strong>munen fra opholdets<br />

234<br />

start i retten <strong>til</strong> bidraget fra den bidragspligtige,<br />

d<strong>og</strong> højst for et beløb, der svarer <strong>til</strong> de faktiske<br />

opholdsudgifter for det offentlige ved opholdet,<br />

jf. § 97, stk. 1, i lov <strong>om</strong> aktiv socialpolitik.<br />

Stk. 2. K<strong>om</strong>munen indtræder endvidere i retten<br />

<strong>til</strong> at kræve bidrag fastsat eller kræve et bidrag<br />

forhøjet, jf. § 97, stk. 2, i lov <strong>om</strong> aktiv socialpolitik.<br />

§11. K<strong>om</strong>munen kan d<strong>og</strong>, hvor <strong>særlig</strong>e grunde<br />

taler derfor, helt eller delvis undlade at rejse<br />

betalingskrav over for den bidragspligtige. Særlige<br />

grunde kan fx foreligge, når den bidragspligtige<br />

har varetaget <strong>om</strong>sorgen for barnet eller den<br />

<strong>unge</strong>, <strong>og</strong> der foreligger en af de fritagelsesgrunde,<br />

der er nævnt i § 7. Særlige grunde kan endvidere<br />

fx foreligge, hvor der ikke hid<strong>til</strong> har været<br />

pålagt bidrag, fordi det ved separation, skilsmisse<br />

eller faktisk samlivsophævelse er aftalt, at<br />

hver af forældrene varetager den direkte forsørgelse<br />

af et eller flere <strong>børn</strong>.<br />

Barnets eller den <strong>unge</strong>s betaling<br />

§12. Et barn eller en ung, der har ophold i et<br />

anbringelsessted for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, har pligt <strong>til</strong> at<br />

bidrage <strong>til</strong> udgifterne ved opholdet efter k<strong>om</strong>munens<br />

afgørelse.<br />

Stk. 2. Har barnet eller den <strong>unge</strong> under opholdet<br />

indtægter ved eget arbejde, kan betaling kun<br />

kræves af den disponible indtægt, hvor denne<br />

overstiger det beløb, der normalt ydes s<strong>om</strong> l<strong>om</strong>mepenge<br />

<strong>og</strong> <strong>til</strong> beklædning <strong>til</strong> den pågældende<br />

aldersgruppe.<br />

Stk. 3. Har barnet eller den <strong>unge</strong> under opholdet<br />

indtægter i form af afkast af formueværdier<br />

eller <strong>børn</strong>epensioner m.v., træffer k<strong>om</strong>munen afgørelse<br />

<strong>om</strong> betaling <strong>til</strong> hel eller delvis dækning<br />

af de faktiske opholdsudgifter for det offentlige<br />

ved opholdet. Barnet eller den <strong>unge</strong> skal d<strong>og</strong><br />

mindst have et beløb <strong>til</strong> rådighed af sine indtægter,<br />

der svarer <strong>til</strong> l<strong>om</strong>mepenge <strong>og</strong> beklædning, jf.<br />

stk. 2.<br />

Kapitel 2<br />

Betaling for døgnophold <strong>og</strong> udslusningsophold<br />

for <strong>unge</strong> i alderen 18 år <strong>til</strong> <strong>og</strong> med 22 år<br />

§13. Betaling for ophold i døgn<strong>til</strong>bud <strong>og</strong> udslusningsophold<br />

fastsættes af k<strong>om</strong>munen efter<br />

reglerne <strong>om</strong> betaling m.v., jf. § 163 i lov <strong>om</strong> social<br />

service, svarende <strong>til</strong> reglerne <strong>om</strong> betaling,<br />

for midlertidige ophold i boformer efter §§ 107,

109 <strong>og</strong> 110 i lovens kapitel 20. K<strong>om</strong>munen opkræver<br />

betalingen.<br />

Kapitel 3<br />

Forskellige bestemmelser<br />

§14. K<strong>om</strong>munens afgørelse <strong>om</strong> betaling kan<br />

inden 4 uger indbringes for det sociale nævn. Det<br />

sociale nævns afgørelser kan ikke indbringes for<br />

anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen<br />

kan d<strong>og</strong> på baggrund af en klage optage en sag<br />

<strong>til</strong> behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen<br />

har principiel eller generel betydning. Det er<br />

kun den person, s<strong>om</strong> afgørelsen vedrører, eller<br />

k<strong>om</strong>munen, der kan anmode Ankestyrelsen <strong>om</strong><br />

235<br />

Socialministeriet, den 15. juni 2006<br />

EVA KJER HANSEN<br />

at genoptage sagen <strong>til</strong> behandling, jf. § 63 i lov<br />

<strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration på det sociale<br />

<strong>om</strong>råde.<br />

Stk. 2. Betalingen inddrives efter reglerne for<br />

inddrivelse af personlige skatter, jf. § 158, stk. 2,<br />

i lov <strong>om</strong> social service.<br />

§15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar<br />

2007.<br />

Stk. 2. Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr.<br />

1093 af 8. december 2000 <strong>om</strong> betaling for ophold<br />

i anbringelsessteder for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> under<br />

18 år samt for døgnophold <strong>og</strong> udslusningsophold<br />

for <strong>unge</strong> i alderen 18 <strong>til</strong> <strong>og</strong> med 22 år.<br />

/ Nina Eg Hansen

236<br />

Bilag 4<br />

Bekendtgørelse nr. 613 af 15. juni 2006<br />

Bekendtgørelse af forretningsorden for<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgene<br />

I medfør af § 21, stk. 1, i lov <strong>om</strong> retssikkerhed<br />

<strong>og</strong> administration på det sociale <strong>om</strong>råde, jf. lovbekendtgørelse<br />

nr. 847 af 8. september 2005,<br />

fastsættes følgende forretningsorden for <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalgene:<br />

Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget<br />

§1. Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget består af 3 medlemmer,<br />

valgt af <strong>og</strong> blandt k<strong>om</strong>munalbestyrelsens<br />

medlemmer, 1 d<strong>om</strong>mer <strong>og</strong> 1 pædag<strong>og</strong>iskpsykol<strong>og</strong>isk<br />

sagkyndig, jf. i øvrigt lovens § 19,<br />

stk. 1. K<strong>om</strong>munalbestyrelsens valg af medlemmer<br />

<strong>og</strong> statsforvaltningens udpegning af den pædag<strong>og</strong>isk-psykol<strong>og</strong>isk<br />

sagkyndige følger den<br />

k<strong>om</strong>munale valgperiode.<br />

Stk. 2. For hvert medlem vælges en stedfortræder,<br />

jf. d<strong>og</strong> stk. 6, der indkaldes <strong>til</strong> at møde, når<br />

medlemmet er forhindret i at deltage. Stedfortræderne<br />

for de medlemmer, der er valgt af k<strong>om</strong>munalbestyrelsen,<br />

vælges af de grupper i k<strong>om</strong>munalbestyrelsen,<br />

der har udpeget medlemmerne.<br />

Stk. 3. Medlemmer af det udvalg, der efter lovens<br />

§ 17 behandler sager <strong>om</strong> <strong>børn</strong>s <strong>og</strong> <strong>unge</strong>s sociale<br />

forhold, i k<strong>om</strong>muner med magistratsordning<br />

vedk<strong>om</strong>mende magistratsmedlem, kan ikke<br />

vælges s<strong>om</strong> medlemmer af eller stedfortrædere<br />

<strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget.<br />

Stk. 4. Såfremt antallet af medlemmer i k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

umuliggør, at samtlige medlemmer<br />

af <strong>og</strong> stedfortrædere <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget<br />

kan opfylde kravet i stk. 3, kan et eller <strong>om</strong><br />

nødvendigt flere medlemmer af det udvalg, der<br />

efter lovens § 17, behandler sager <strong>om</strong> <strong>børn</strong>s <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>s sociale forhold, vælges <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>udvalget.<br />

Stk. 5. Udvalget vælger selv sin formand <strong>og</strong><br />

næstformand blandt de medlemmer, der er valgt<br />

af k<strong>om</strong>munalbestyrelsen.<br />

Stk. 6. Socialministeren kan efter ansøgning<br />

godkende, at der udpeges mere end en stedfortræder<br />

for hvert medlem af udvalget.<br />

§2. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen s<strong>til</strong>ler den fornødne<br />

sekretariatsbistand <strong>til</strong> rådighed for udvalget.<br />

Sagens forberedelse<br />

§3. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen sørger for, at sager,<br />

der skal afgøres af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget, forelægges<br />

for udvalget sammen med sagens akter<br />

samt en inds<strong>til</strong>ling <strong>om</strong> sagens afgørelse. For så<br />

vidt angår sager <strong>om</strong> anbringelse uden for hjemmet<br />

efter § 58, i lov <strong>om</strong> social service skal inds<strong>til</strong>lingen<br />

indeholde den redegørelse, der er<br />

nævnt i § 59, i lov <strong>om</strong> social service.<br />

Stk. 2. Formanden fastsætter tid <strong>og</strong> sted for<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets møder. I sager, hvor formanden<br />

har truffet en foreløbig afgørelse efter<br />

§ 75, stk. 1, i lov <strong>om</strong> social service, skal afgørelsen<br />

d<strong>og</strong> snarest muligt <strong>og</strong> senest inden 7 dage efter<br />

iværksættelsen af afgørelsen forelægges <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget, jf. § 75, stk. 3, i lov <strong>om</strong> social<br />

service. Formanden sørger for, at dagsorden <strong>og</strong><br />

sagsmateriale <strong>til</strong> et møde udsendes med rimeligt<br />

varsel.<br />

§4. Om medlemmernes habilitet <strong>til</strong> at deltage<br />

i afgørelsen af de enkelte sager gælder forvaltningslovens<br />

regler her<strong>om</strong>.<br />

Stk. 2. Såfremt den pædag<strong>og</strong>isk-psykol<strong>og</strong>isk<br />

sagkyndige har afgivet udtalelser eller på anden<br />

måde deltaget i sagens behandling i forvaltningen<br />

forud for forelæggelsen for udvalget, kan<br />

vedk<strong>om</strong>mende ikke deltage i <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets<br />

afgørelse i sagen. Bestemmelsen i 1. pkt.<br />

gælder d<strong>og</strong> ikke, hvis <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget af<br />

denne grund mister sin beslutningsdygtighed, jf.<br />

§ 7, stk. 1.<br />

Stk. 3. Den pædag<strong>og</strong>isk-psykol<strong>og</strong>isk sagkyndige<br />

kan ikke deltage i behandling af andre sager<br />

vedrørende samme person eller samme familie<br />

inden for den offentlige forvaltning, herunder<br />

behandlingen af sager i statsforvaltningen <strong>og</strong><br />

klagesager.

Sagens afgørelse<br />

§5. Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgets møder er ikke offentlige.<br />

§6. D<strong>om</strong>meren påser, at sagen er <strong>til</strong>strækkeligt<br />

oplyst <strong>og</strong> kan beslutte, at andre end de i § 74,<br />

stk. 2 <strong>og</strong> 3, i lov <strong>om</strong> social service nævnte personer<br />

skal have lejlighed <strong>til</strong> at udtale sig over for<br />

udvalget. D<strong>om</strong>meren kan ligeledes, jf. § 20, stk.<br />

2, i lov <strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration på<br />

det sociale <strong>om</strong>råde, beslutte, at der skal indhentes<br />

yderligere oplysninger eller foretages yderligere<br />

undersøgelser, herunder at der optages retsligt<br />

forhør efter reglerne i retsplejelovens<br />

§ 1018.<br />

Stk. 2. D<strong>om</strong>meren påser endvidere, at indehaveren<br />

af forældremyndigheden <strong>og</strong> den <strong>unge</strong>, der<br />

er fyldt 15 år, samt deres advokat har fået <strong>til</strong>bud<br />

<strong>om</strong> at se sagens akter samt er gjort bekendt med<br />

retten <strong>til</strong> at udtale sig, forinden der træffes afgørelse.<br />

Denne forpligtelse <strong>om</strong>fatter <strong>til</strong>lige plejeforældrene<br />

i en sag efter § 78, stk. 4, i lov <strong>om</strong> social<br />

service, samt den af forældrene, der ikke har<br />

del i forældremyndigheden, for så vidt angår afgørelser<br />

efter § 71, stk. 3, <strong>og</strong> § 123, stk. 2, i lov<br />

<strong>om</strong> social service, der angår denne.<br />

Stk. 3. D<strong>om</strong>meren leder møderne i <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>-udvalget <strong>og</strong> kan herunder træffe beslutning<br />

<strong>om</strong> at begrænse antallet af bisiddere for de personer,<br />

der efter § 74, stk. 2 <strong>og</strong> 3, i lov <strong>om</strong> social<br />

service, skal have lejlighed <strong>til</strong> at udtale sig <strong>om</strong><br />

sagen, forinden der træffes afgørelse.<br />

237<br />

Socialministeriet, den 15. juni 2006<br />

EVA KJER HANSEN<br />

§7. Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget er beslutningsdygtigt,<br />

når 3 medlemmer, herunder såvel d<strong>om</strong>meren<br />

s<strong>om</strong> den pædag<strong>og</strong>isk-psykol<strong>og</strong>isk sagkyndige<br />

eller disses stedfortrædere, er <strong>til</strong> stede.<br />

Stk. 2. Til vedtagelse af en afgørelse, s<strong>om</strong> efter<br />

loven kræver kvalificeret flertal, skal d<strong>og</strong> mindst<br />

4 medlemmer være <strong>til</strong> stede <strong>og</strong> stemme for afgørelsen.<br />

Stk. 3. Ingen udover udvalgets medlemmer <strong>og</strong><br />

protokolføreren må deltage i mødet under voteringen.<br />

§8. Der føres en protokol, <strong>og</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>udvalgets<br />

afgørelse <strong>og</strong> begrundelsen herfor indføres<br />

umiddelbart efter voteringen i protokollen.<br />

Et medlem kan kræve <strong>til</strong>ført protokollen en kort<br />

begrundelse for sit standpunkt.<br />

Stk. 2. Såfremt d<strong>om</strong>meren ikke er enig i den<br />

trufne afgørelse, skal dette <strong>til</strong>føjes protokollen,<br />

<strong>og</strong> meddelelsen <strong>om</strong> afgørelsen skal indeholde<br />

oplysning her<strong>om</strong>, jf. § 74, stk. 5, i lov <strong>om</strong> social<br />

service.<br />

§9. D<strong>om</strong>meren fastsætter efter § 72, stk. 4, i<br />

lov <strong>om</strong> social service salær <strong>og</strong> godtgørelse for<br />

udlæg <strong>til</strong> advokater efter samme regler s<strong>om</strong> i <strong>til</strong>fælde,<br />

hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens<br />

kap. 31.<br />

§10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar<br />

2007.<br />

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr.<br />

937 af 10. december 1997 af forretningsorden<br />

for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalgene.<br />

/ Lone Larsen

238<br />

Bilag 5<br />

Bekendtgørelse nr. 614 af 15. juni 2006<br />

Bekendtgørelse <strong>om</strong> standarder for sagsbehandlingen i sager<br />

<strong>om</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong><br />

I medfør af § 138 i lov nr. 573 af 24. juni 2005<br />

<strong>om</strong> social service fastsættes:<br />

§1. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen fastsætter standarder<br />

for sagsbehandlingen i forhold <strong>til</strong> indsatsen<br />

over for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong><br />

efter lov <strong>om</strong> social service.<br />

Stk. 2. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal med standarderne<br />

for sagsbehandlingen beskrive, hvordan<br />

k<strong>om</strong>munen vil gennemføre k<strong>om</strong>munens<br />

sammenhængende <strong>børn</strong>epolitik, jf. § 19, stk. 2, i<br />

lov <strong>om</strong> social service. Dette <strong>om</strong>fatter, hvordan<br />

k<strong>om</strong>munen skaber sammenhæng mellem det generelle<br />

<strong>og</strong> forebyggende arbejde <strong>og</strong> den målrettede<br />

indsats over for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med behov for<br />

<strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>.<br />

§2. Standarderne for sagsbehandlingen skal<br />

s<strong>om</strong> minimum beskrive k<strong>om</strong>munens målsætninger,<br />

indsatser <strong>og</strong> fremgangsmåder i forhold <strong>til</strong>:<br />

1) Den tidlige indsats, herunder hvordan k<strong>om</strong>munen<br />

sikrer, at skoler, dag<strong>til</strong>bud m.v. foretager<br />

de nødvendige underretninger. Endvidere<br />

hvordan k<strong>om</strong>munen sikrer, at der sker<br />

opfølgning på de nævnte underretninger,<br />

samt underretninger modtaget fra andre<br />

k<strong>om</strong>muner, jf. § 152 i lov <strong>om</strong> social service,<br />

<strong>og</strong> underretninger modtaget fra privatpersoner,<br />

jf. § 154 i lov <strong>om</strong> social service.<br />

2) Inddragelse af forældremyndighedsindehaveren<br />

<strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> under hele<br />

indsatsen.<br />

3) Systematisk inddragelse af familie <strong>og</strong> netværk,<br />

jf. § 47 i lov <strong>om</strong> social service.<br />

4) Opfølgning <strong>og</strong> evaluering af de konkrete<br />

indsatser i den enkelte sag, jf. § 70 i lov <strong>om</strong><br />

social service, herunder k<strong>om</strong>munens <strong>til</strong>syn<br />

Socialministeriet, den 15. juni 2006<br />

EVA KJER HANSEN<br />

<strong>og</strong> forberedelse af hjemgivelse af barnet, jf.<br />

§ 68, stk. 4 <strong>og</strong> 5, i lov <strong>om</strong> social service.<br />

5) Afdækning af de <strong>særlig</strong>e forhold <strong>og</strong> indsatser<br />

i forhold <strong>til</strong> <strong>unge</strong>, der er fyldt 15 år.<br />

§3. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal i standarderne<br />

for sagsbehandlingen fastlægge, ud fra hvilke<br />

konkrete mål k<strong>om</strong>munen vil vurdere, <strong>om</strong> indsatsen<br />

på de enkelte <strong>om</strong>råder har levet op <strong>til</strong> k<strong>om</strong>munens<br />

egne standarder.<br />

§4. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen kan, udover de forhold<br />

s<strong>om</strong> er nævnt i § 2, inddrage andre forhold,<br />

s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munalbestyrelsen finder relevante i forhold<br />

<strong>til</strong> at sikre en høj kvalitet i indsatsen over<br />

for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>.<br />

§5. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal mindst hvert<br />

andet år følge op på standarderne for sagsbehandlingen<br />

<strong>og</strong> vurdere, hvorvidt k<strong>om</strong>munens<br />

indsats har levet op <strong>til</strong> k<strong>om</strong>munens egne standarder.<br />

Stk. 2. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal i den forbindelse<br />

vurdere, <strong>om</strong> der er behov for <strong>særlig</strong>e<br />

undersøgelser, <strong>og</strong> <strong>om</strong> standarderne for sagsbehandlingen<br />

skal revideres.<br />

§6. K<strong>om</strong>munens standarder for sagsbehandlingen<br />

samt opfølgningen på <strong>og</strong> revisionen af<br />

standarderne skal gøres alment <strong>til</strong>gængelige for<br />

borgerne i k<strong>om</strong>munen, herunder offentliggøres<br />

på internettet.<br />

§7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar<br />

2007.<br />

Stk. 2. Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr.<br />

1333 af 14. december 2005 <strong>om</strong> standarder for<br />

sagsbehandlingen i sager <strong>om</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong><br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>.<br />

/ Lone Larsen

239<br />

Bilag 6<br />

Bekendtgørelse nr. 612 af 15. juni 2006<br />

Bekendtgørelse <strong>om</strong> tabt arbejdsfortjeneste <strong>til</strong><br />

netværksplejefamilier<br />

I medfør af § 142, stk. 8, i lov nr. 573 af 24.<br />

juni 2005 <strong>om</strong> social service fastsættes:<br />

Tabt arbejdsfortjeneste<br />

§1. K<strong>om</strong>munen kan yde hjælp <strong>til</strong> dækning af<br />

tabt arbejdsfortjeneste <strong>til</strong> netværksplejefamilier,<br />

jf. lovens § 66, stk. 1, nr. 2.<br />

§2. Hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste<br />

er en bruttoydelse, hvoraf der betales A-skat,<br />

arbejdsmarkedsbidrag, den <strong>særlig</strong>e pensionsopsparing<br />

(SP-bidrag) <strong>og</strong> ATP-bidrag.<br />

§3. Til personer, der opfylder betingelserne<br />

for at få hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste,<br />

fastsættes denne på baggrund af den hidtidige<br />

bruttoindtægt, jf. lovens § 142, stk. 7. Udgangspunktet<br />

for beregningen er:<br />

1) den seneste lønindtægt, s<strong>om</strong> vedk<strong>om</strong>mende<br />

har haft inden modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste,<br />

2) den indtægt, s<strong>om</strong> forsørgeren efter sine forhold<br />

i øvrigt ville have kunnet opnå, i de <strong>til</strong>fælde<br />

hvor vedk<strong>om</strong>mende endnu ikke har<br />

opnået <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> arbejdsmarkedet,<br />

3) dokumenteret indtægtstab på baggrund af<br />

regnskab m.v. for en selvstændig erhvervsdrivende,<br />

eller<br />

4) et beregnet beløb på grundlag af den pågældendes<br />

hidtidige disponible indk<strong>om</strong>st i de<br />

<strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde, hvor det ikke er muligt at<br />

<strong>til</strong>vejebringe et realistisk beregningsgrundlag<br />

for en selvstændig erhvervsdrivende, eller<br />

eventuelt udgift <strong>til</strong> en vikar.<br />

Stk. 2. Tillæg, s<strong>om</strong> er et integreret led i lønnen,<br />

indgår i beregningsgrundlaget, hvis pågældende<br />

normalt modtager <strong>til</strong>læggene.<br />

§4. Bidrag <strong>til</strong> pensionsordning indregnes i<br />

hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Bidrag<br />

<strong>til</strong> pensionsordning beregnes alene for personer,<br />

der umiddelbart før overgangen <strong>til</strong> hjælp<br />

<strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste havde en<br />

arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Der<br />

kan ikke ydes k<strong>om</strong>pensation for andre ydelser,<br />

der k<strong>om</strong>mer <strong>til</strong> udbetaling i fremtiden, herunder<br />

lønstigninger, heller ikke s<strong>om</strong> følge af skift <strong>til</strong><br />

andet arbejde.<br />

Stk. 2. Bidrag <strong>til</strong> pensionsordning udgør 10<br />

pct. af bruttoydelsen d<strong>og</strong> højest et beløb svarende<br />

<strong>til</strong> det hidtidige arbejdsgiverbidrag.<br />

Stk. 3. K<strong>om</strong>munen indsætter så vidt muligt bidraget<br />

<strong>til</strong> pensionsordning på kontoen i modtagerens<br />

pensionskasse, eller k<strong>om</strong>munen opretter<br />

efter aftale med den pågældende en pensionsopsparing<br />

for den pågældende, fx i K<strong>om</strong>munernes<br />

Pensionsforsikring. Udbetalingstidspunktet afhænger<br />

af de enkelte pensionskassers bestemmelser.<br />

§5. Ved beregning af hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt<br />

arbejdsfortjeneste skal der tages hensyn <strong>til</strong> de besparelser,<br />

s<strong>om</strong> arbejdsophøret medfører, d<strong>og</strong><br />

ikke besparelser vedrørende fagforeningskontingent<br />

<strong>og</strong> bidrag <strong>til</strong> arbejdsløshedsforsikring.<br />

Stk. 2. Fradrag sker i den nettoydelse, s<strong>om</strong><br />

fremk<strong>om</strong>mer efter, at der er foretaget beregning<br />

af skat, arbejdsmarkedsbidrag, SP-bidrag samt<br />

ATP-bidrag.<br />

§6. Der kan ikke ske udbetaling af hjælp <strong>til</strong><br />

dækning af tabt arbejdsfortjeneste under ferie i<br />

det <strong>om</strong>fang, modtageren samtidig får feriegodtgørelse<br />

eller ferie<strong>til</strong>læg for optjent ferie, <strong>og</strong> der<br />

herved opstår dobbeltforsørgelse.<br />

Regulering<br />

§7. Bruttoydelsen reguleres én gang årligt pr.<br />

1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov<br />

<strong>om</strong> en satsreguleringsprocent.<br />

Tillæg <strong>til</strong> ferieformål<br />

§8. Til personer, der modtager hjælp <strong>til</strong> dækning<br />

af tabt arbejdsfortjeneste, beregnes ved årsskiftet<br />

et <strong>til</strong>læg <strong>til</strong> ferieformål på 1 pct. af bruttoydelsen<br />

i det forudgående kalenderår. Beløbet<br />

udbetales pr. 1. maj.<br />

§9. Til personer, der ophører med at modtage<br />

hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste, ud-

etales et <strong>til</strong>læg på 12,5 pct. af bruttoydelsen i<br />

det forudgående kalenderår. Tillæg beregnet efter<br />

§ 8 indgår ikke i beregningsgrundlaget.<br />

Stk. 2. Der beregnes endvidere et <strong>til</strong>læg på 12,5<br />

pct. af bruttoydelsen i det kalenderår, hvor ophøret<br />

finder sted. Beløbet udbetales <strong>til</strong> personen<br />

ved ferieårets start.<br />

Afviklingsperiode<br />

§ 10. Hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste<br />

udbetales i 3 måneder efter udgangen af<br />

den måned, hvor betingelserne for at modtage<br />

hjælpen er bortfaldet.<br />

Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke, når modtageren<br />

har truffet aftale med k<strong>om</strong>munen <strong>om</strong>, at<br />

hjælpen ydes i en på forhånd fastsat periode, eller<br />

når afviklingsperioden efter modtagerens ønske<br />

fastsættes <strong>til</strong> en kortere periode.<br />

Stk. 3. Opnår modtageren i afviklingsperioden<br />

en arbejdsindtægt, ophører udbetalingen af<br />

hjælp i det <strong>om</strong>fang, indtægten modsvarer den<br />

ydede hjælp.<br />

Det samlede ATP-bidrag<br />

§ 11. Der indbetales bidrag <strong>til</strong> Arbejdsmarkedets<br />

Tillægspension for personer i alderen 16-66<br />

år, der modtager hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjeneste,<br />

jf. lovens § 142, stk. 7.<br />

Stk. 2. Der betales det bidrag, der er fastsat efter<br />

§ 15 i lov <strong>om</strong> Arbejdsmarkedets Tillægspension.<br />

Størrelsen af det ATP-bidrag, der skal betales,<br />

afhænger af det antal timer, s<strong>om</strong> den pågældende<br />

person modtager hjælp for i den enkelte<br />

udbetalingsperiode.<br />

ATP-medlemmets del af ATP-bidraget<br />

§ 12. Modtageren af en ydelse s<strong>om</strong> nævnt i<br />

§ 11 betaler 1/3 af det samlede ATP-bidrag efter<br />

§ 11.<br />

Stk. 2. K<strong>om</strong>munen <strong>til</strong>bageholder ydelsesmodtagerens<br />

andel af ATP-bidraget ved udbetaling<br />

af den ydelse, der ligger <strong>til</strong> grund for beregning<br />

af ATP-bidraget.<br />

K<strong>om</strong>munens del af ATP-bidraget<br />

§ 13. K<strong>om</strong>munen betaler 2/3 af det samlede<br />

ATP-bidrag efter § 11.<br />

240<br />

Socialministeriet, den 15. juni 2006<br />

EVA KJER HANSEN<br />

K<strong>om</strong>munens indbetaling <strong>og</strong> indberetning af<br />

ATP-bidrag<br />

§ 14. Det samlede ATP-bidrag opgøres kvartalsvis<br />

af k<strong>om</strong>munen. K<strong>om</strong>munen betaler ved<br />

brug af det indbetalingskort, s<strong>om</strong> Arbejdsmarkedets<br />

Tillægspension udsender ved hvert kvartals<br />

udløb under det SE-nummer, der anvendes <strong>til</strong><br />

udbetaling af ydelserne.<br />

Stk. 2. Bidragene efter § 13 forfalder <strong>til</strong> betaling<br />

den 1. i måneden efter hvert kvartals udløb.<br />

K<strong>om</strong>munen betaler det samlede bidrag <strong>til</strong> Arbejdsmarkedets<br />

Tillægspension senest den 14. i<br />

måneden efter hvert kvartals udløb. For bidrag,<br />

der skal indbetales i januar måned, er sidste rettidige<br />

indbetalingsdag d<strong>og</strong> den 20. januar.<br />

Stk. 3. Hvis k<strong>om</strong>munen ikke indbetaler bidraget<br />

rettidigt, ifalder den ansvar for betaling af<br />

renter for forsinket indbetaling. Renten opkræves<br />

af Arbejdsmarkedets Tillægspension <strong>og</strong> udgør<br />

1 1/2 pct. af det samlede bidrag for hver påbegyndt<br />

måned regnet fra kvartalets udløb.<br />

§15. K<strong>om</strong>munen indberetter en gang <strong>om</strong> året<br />

under det i § 14, stk. 1, nævnte SE-nummer <strong>til</strong><br />

Arbejdsmarkedets Tillægspension det samlede<br />

ATP-bidrag, der er indbetalt for hver enkelt<br />

ydelsesmodtager. Indberetningen sker på den årlige<br />

oplysningsseddel <strong>til</strong> told- <strong>og</strong> skatteforvaltningen,<br />

s<strong>om</strong> videresender oplysningerne <strong>til</strong> Arbejdsmarkedets<br />

Tillægspension.<br />

Tilbagebetaling af ATP-bidrag<br />

§ 16. Hvis en ydelsesmodtager skal <strong>til</strong>bagebetale<br />

en ydelse, der er nævnt i denne bekendtgørelse,<br />

skal indbetalte ATP-bidrag af denne ydelse<br />

overføres fra Arbejdsmarkedets Tillægspension<br />

<strong>til</strong> k<strong>om</strong>munen.<br />

Ikrafttræden<br />

§ 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar<br />

2007 <strong>og</strong> har virkning for ydelser, der vedrører<br />

perioden efter den 31. december 2006.<br />

Stk. 2. Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr.<br />

1451 af 15. december 2005 <strong>om</strong> tabt arbejdsfortjeneste<br />

<strong>til</strong> netværksplejefamilier.<br />

/ Lone Larsen

241<br />

Bilag 7<br />

Bekendtgørelse nr. 627 af 15. juni 2006<br />

Bekendtgørelse <strong>om</strong> indhentelse af <strong>børn</strong>eattest ved ansættelse<br />

<strong>og</strong> beskæftigelse af personer i visse <strong>til</strong>bud efter lov <strong>om</strong> social<br />

service <strong>og</strong> i frivillige sociale organisationer<br />

I medfør af § 2, stk. 1 <strong>og</strong> 4, i lov nr. 520 af 21.<br />

juni 2005 <strong>om</strong> indhentelse af <strong>børn</strong>eattest i forbindelse<br />

med ansættelse af personale m.v. fastsættes:<br />

§1. Myndigheder, selvejende institutioner,<br />

foreninger m.v. inden for Socialministeriets ressort<strong>om</strong>råde<br />

skal indhente <strong>børn</strong>eattest, inden de<br />

ansætter eller beskæftiger personer, der s<strong>om</strong> led<br />

i udførelsen af deres opgaver skal have direkte<br />

kontakt med <strong>børn</strong> under 15 år, jf. § 2.<br />

Stk. 2. Indhentelse af <strong>børn</strong>eattest skal ske i<br />

overensstemmelse med de regler, der gælder for<br />

sådanne attester i § 36 i bekendtgørelse <strong>om</strong> behandling<br />

af personoplysninger i Det Centrale<br />

Kriminalregister (Kriminalregistret), herunder,<br />

at den, oplysningerne angår, har meddelt skriftligt<br />

samtykke <strong>til</strong> indhentelsen.<br />

§2. K<strong>om</strong>muner skal indhente <strong>børn</strong>eattest for<br />

personer, der skal ansættes eller beskæftiges i<br />

k<strong>om</strong>munens egne <strong>til</strong>bud for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> efter<br />

§ 32, § 36, § 52, stk. 3, nr. 6 eller nr. 7, <strong>og</strong> § 66,<br />

stk. 1, nr. 5, i lov <strong>om</strong> social service hvis der er<br />

tale <strong>om</strong> en fast <strong>til</strong>knytning, herunder for frivillige<br />

<strong>og</strong> studerende i praktik. K<strong>om</strong>muner skal desuden<br />

indhente <strong>børn</strong>eattest for personer, der skal godkendes<br />

s<strong>om</strong> plejefamilie eller netværksplejefamilie<br />

efter lov <strong>om</strong> social service § 142, stk. 1, eller<br />

stk. 2.<br />

Stk. 2. Selvejende institutioner <strong>og</strong> private, der<br />

driver <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> efter § 32, § 36,<br />

§ 66, stk. 1, nr. 4 eller nr. 5, <strong>og</strong> § 78, stk. 7, i lov<br />

<strong>om</strong> social service skal indhente <strong>børn</strong>eattest for<br />

personer, der skal ansættes eller beskæftiges i de<br />

pågældende <strong>til</strong>bud, hvis der er tale <strong>om</strong> en fast <strong>til</strong>knytning,<br />

herunder for frivillige <strong>og</strong> studerende i<br />

praktik.<br />

Stk. 3. Frivillige sociale organisationer <strong>og</strong> foreninger,<br />

der modtager økon<strong>om</strong>isk <strong>støtte</strong> efter lov<br />

<strong>om</strong> social service § 18, stk. 2, skal indhente <strong>børn</strong>eattest<br />

for personer, der skal ansættes eller beskæftiges<br />

i organisationen eller foreningen, hvis<br />

der er tale <strong>om</strong> en fast <strong>til</strong>knytning.<br />

Stk. 4. Ved fast <strong>til</strong>knytning efter stk. 1-3 forstås,<br />

at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens<br />

begyndelse er hensigten, at personens <strong>til</strong>knytning<br />

<strong>til</strong> <strong>til</strong>buddet eller organisationen m.v. skal<br />

have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter.<br />

I disse <strong>til</strong>fælde skal <strong>børn</strong>eattest være indhentet,<br />

inden personen <strong>til</strong>træder s<strong>om</strong> ansat eller<br />

beskæftiget.<br />

Stk. 5. Børneattest skal d<strong>og</strong> under alle <strong>om</strong>stændigheder<br />

indhentes efter stk. 1-3 senest 3 uger efter<br />

det tidspunkt, hvor en person s<strong>om</strong> led i ansættelsen<br />

eller beskæftigelsen i mere end 3 måneder<br />

<strong>og</strong> inden for dette tidsrum i mindst 3 <strong>til</strong>fælde har<br />

haft direkte kontakt med <strong>børn</strong> under 15 år, forudsat<br />

at personen fortsat skal være <strong>til</strong>knyttet <strong>til</strong>buddet<br />

eller organisationen m.v. Hvis et <strong>til</strong>fælde efter<br />

3. pkt. udgør en sammenhængende periode på<br />

mere end 2 uger, skal der indhentes <strong>børn</strong>eattest.<br />

Stk. 6. Der skal ikke på ny indhentes <strong>børn</strong>eattest<br />

for en person s<strong>om</strong> nævnt i stk. 1, hvis vedk<strong>om</strong>mende<br />

overgår <strong>til</strong> anden ansættelse eller beskæftigelse<br />

inden for samme myndighed, selvejende<br />

institution, organisation m.v.<br />

§3. Forsætlig overtrædelse af bekendtgørelsens<br />

§ 2 straffes med bøde. Dette gælder d<strong>og</strong><br />

ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders<br />

overtrædelser. Der kan pålægges selskaber m.v.<br />

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i<br />

straffelovens 5. kapitel.<br />

Stk. 2. Overtrædelser, s<strong>om</strong> <strong>om</strong>fattes af § 3, stk.<br />

1, påtales af det offentlige.<br />

§4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar<br />

2007.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr.<br />

658 af 29. juni 2005 <strong>om</strong> indhentelse af <strong>børn</strong>eattest<br />

ved ansættelse <strong>og</strong> beskæftigelse af personer<br />

242<br />

Socialministeriet, den 15. juni 2006<br />

EVA KJER HANSEN<br />

i visse <strong>til</strong>bud efter lov <strong>om</strong> social service <strong>og</strong> i frivillige<br />

sociale organisationer.<br />

/ Lone Larsen

243<br />

Bekendtgørelse <strong>om</strong> garanti for social behandling for stofmisbrug<br />

af <strong>unge</strong> under 18 år i <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde<br />

Bilag 8<br />

Bekendtgørelsen optrykkes ikke her, da en ny udgave er på vej.<br />

Den gældende bekendtgørelse nr. 776 af 11. august 2005 <strong>om</strong> garanti for social behandling for stofmisbrug<br />

af <strong>unge</strong> under 18 år i <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde forventes primo 2007 afløst af en ny bekendtgørelse.

244<br />

Bilag 9<br />

Bekendtgørelse <strong>om</strong> magtanvendelse over for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der er anbragt uden for hjemmet<br />

Bekendtgørelsen optrykkes ikke her, da en ny udgave er på vej.<br />

Den gældende bekendtgørelse nr. 1309 af 14. december 2004 <strong>om</strong> magtanvendelse over for <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der er anbragt uden for hjemmet forventes primo 2007 afløst af en ny bekendtgørelse.

245<br />

Bilag 10<br />

Bekendtgørelse nr. 1129 af 13. november 2006<br />

Bekendtgørelse <strong>om</strong> ændring af bekendtgørelse <strong>om</strong> <strong>til</strong>skud <strong>til</strong><br />

pasning af <strong>børn</strong> med handicap eller langvarig sygd<strong>om</strong><br />

§1<br />

I bekendtgørelse nr. 630 af 15. juni 2006 <strong>om</strong><br />

<strong>til</strong>skud <strong>til</strong> pasning af <strong>børn</strong> med handicap eller<br />

langvarig sygd<strong>om</strong> foretages følgende ændringer:<br />

1. I § 8, stk. 2, indsættes s<strong>om</strong> 2. pkt.:<br />

»For personer ansat i staten med tjenestemandspensionsordning<br />

anses et pensionsdækningsbidrag<br />

på 15 pct. s<strong>om</strong> arbejdsgiverbidraget<br />

i relation <strong>til</strong> servicelovens § 42. Et sådant pensionsdækningsbidrag<br />

udgør således en overgrænse<br />

for det k<strong>om</strong>munale pensionsbidrag, jf. servicelovens<br />

§ 42, stk. 1, 5. pkt.«<br />

Socialministeriet, den 13. november 2006<br />

EVA KJER HANSEN<br />

2. I § 8, stk. 3, indsættes s<strong>om</strong> 3. pkt.:<br />

»Er en statslig eller k<strong>om</strong>munal ansættelsesmyndighed,<br />

hvor ydelsesmodtageren er ansat,<br />

inds<strong>til</strong>let på at indbetale et samlet pensionsdækningsbidrag<br />

<strong>til</strong> den ansattes pensionsordning,<br />

indbetaler k<strong>om</strong>munen et bidrag <strong>til</strong> pensionsordningen<br />

<strong>til</strong> ansættelsesmyndigheden.«<br />

§2<br />

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar<br />

2007.<br />

/ Karin Ingemann

246<br />

Bilag 11<br />

Bekendtgørelse nr. 1161 af 23. november 2006<br />

Bekendtgørelse <strong>om</strong> <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> ophold i <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud <strong>og</strong><br />

<strong>særlig</strong>e klub<strong>til</strong>bud <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med betydelig <strong>og</strong> varigt<br />

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne<br />

I medfør af § 32, stk. 3, <strong>og</strong> § 36, stk. 2, i lov <strong>om</strong><br />

social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 5.<br />

september 2006, fastsættes:<br />

Tilskud <strong>til</strong> ophold i <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud<br />

§1. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal yde 100 pct.<br />

<strong>til</strong>skud <strong>til</strong> ophold i et <strong>særlig</strong>t dag<strong>til</strong>bud, hvor et<br />

barn med betydelig <strong>og</strong> varigt nedsat fysisk eller<br />

psykisk funktionsevne er optaget alene eller i hovedsagen<br />

af behandlingsmæssige grunde.<br />

Stk. 2. Såfremt optagelsen i et <strong>særlig</strong>t dag<strong>til</strong>bud<br />

er sket på andet grundlag end det i stk. 1<br />

nævnte, gives <strong>til</strong>skuddet <strong>til</strong> opholdet efter de regler,<br />

s<strong>om</strong> er fastsat af ministeren for familie- <strong>og</strong><br />

forbrugeranliggender for ophold efter § 20 i lov<br />

<strong>om</strong> social service. Tilskuddet skal d<strong>og</strong> s<strong>om</strong> minimum<br />

udgøre, hvad der svarer <strong>til</strong> det gennemsnitlige<br />

<strong>til</strong>skud <strong>til</strong> opholdsk<strong>om</strong>munens dag<strong>til</strong>bud <strong>til</strong><br />

samme aldersgruppe.<br />

Stk. 3. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal træffe afgørelse<br />

<strong>om</strong> bortfald eller nedsættelse af betalingen<br />

i overensstemmelse med de regler, der er fastsat<br />

af ministeren for familie- <strong>og</strong> forbrugeranliggender<br />

ved brug af dag<strong>til</strong>bud efter servicelovens<br />

§ 20 i lov <strong>om</strong> social service.<br />

Tilskud <strong>til</strong> ophold i <strong>særlig</strong>e klub<strong>til</strong>bud<br />

§2. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal yde 100 pct.<br />

<strong>til</strong>skud <strong>til</strong> ophold i et <strong>særlig</strong>t klub<strong>til</strong>bud, hvor et<br />

barn eller en ung med betydelig <strong>og</strong> varigt nedsat<br />

Socialministeriet, den 23. november 2006<br />

EVA KJER HANSEN<br />

fysisk eller psykisk funktionsevne er optaget alene<br />

eller i hovedsagen af behandlingsmæssige<br />

grunde.<br />

Stk. 2. Såfremt optagelsen i <strong>særlig</strong>t klub<strong>til</strong>bud<br />

er sket på andet grundlag end det i stk. 1 nævnte,<br />

gives <strong>til</strong>skuddet <strong>til</strong> opholdet efter de regler, s<strong>om</strong><br />

er fastsat af ministeren for familie- <strong>og</strong> forbrugeranliggender<br />

for ophold i klub<strong>til</strong>bud efter § 33 i<br />

lov <strong>om</strong> social service. Tilskuddet skal d<strong>og</strong> s<strong>om</strong><br />

minimum udgøre, hvad der svarer <strong>til</strong> det gennemsnitlige<br />

<strong>til</strong>skud <strong>til</strong> opholdsk<strong>om</strong>munens klub<strong>til</strong>bud<br />

<strong>til</strong> samme aldersgruppe.<br />

Stk. 3. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal træffe afgørelse<br />

<strong>om</strong> bortfald eller nedsættelse af betalingen<br />

i overensstemmelse med de regler, der er fastsat<br />

af ministeren for familie- <strong>og</strong> forbrugeranliggender<br />

ved brug af klub<strong>til</strong>bud efter servicelovens<br />

§ 33 i lov <strong>om</strong> social service.<br />

Ikrafttræden<br />

§3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar<br />

2007.<br />

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 828 af 29. august<br />

2005 <strong>om</strong> k<strong>om</strong>munens <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> brug for dag<strong>til</strong>bud<br />

<strong>til</strong> <strong>børn</strong>, forældrenes egenbetaling <strong>og</strong> friplads<strong>til</strong>skud<br />

m.v. <strong>og</strong> Bekendtgørelse nr. 819 af<br />

18. august 2005 <strong>om</strong> k<strong>om</strong>munens <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> brug<br />

for klub<strong>til</strong>bud <strong>og</strong> andre socialpædag<strong>og</strong>iske fritids<strong>til</strong>bud<br />

<strong>til</strong> større <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> bortfalder.<br />

/ Karin Ingemann

247<br />

Bilag 12<br />

Bekendtgørelse nr. 1160 af 23. november 2006<br />

Bekendtgørelse <strong>om</strong> forældrebestyrelser i <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud<br />

I medfør af § 32, stk. 2, i lov <strong>om</strong> social service,<br />

jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 5. september<br />

2006, fastsættes:<br />

§1. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen henholdsvis regionsråd,<br />

der driver et <strong>særlig</strong>t dag<strong>til</strong>bud efter § 5<br />

stk. 2 i lov <strong>om</strong> social service, skal oprette en forældrebestyrelse<br />

med et flertal af valgte forældre<br />

ved de <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud <strong>til</strong> <strong>børn</strong> med betydelig<br />

<strong>og</strong> varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.<br />

Stk. 2. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet<br />

er ikke forpligtet <strong>til</strong> at oprette en forældrebestyrelse,<br />

hvis forældrene er sikret forældreindflydelse<br />

gennem repræsentation i en fællesbestyrelse<br />

for et k<strong>om</strong>bineret <strong>til</strong>bud efter § 20<br />

<strong>og</strong> § 32 i lov <strong>om</strong> social service.<br />

Stk. 3. Forpligtelsen <strong>til</strong> at oprette en forældrebestyrelse<br />

bortfalder, hvis det ikke er muligt at få<br />

valgt det nødvendige antal forældrerepræsentanter<br />

<strong>til</strong> sammensætning af en forældrebestyrelse.<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet<br />

må i stedet for sikre på anden måde, at forældrene<br />

får indflydelse på dag<strong>til</strong>buddets arbejde.<br />

Stk. 4. Medarbejderne i dag<strong>til</strong>buddet skal være<br />

repræsenteret i bestyrelsen. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

henholdsvis regionsrådet kan beslutte, at<br />

medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.<br />

Stk. 5. Forældrebestyrelsen fastsætter principper<br />

for dag<strong>til</strong>buddets arbejde <strong>og</strong> for anvendelse<br />

af en budgetramme for hvert enkelt dag<strong>til</strong>bud inden<br />

for de af k<strong>om</strong>munalbestyrelsen henholdsvis<br />

regionsrådet fastsatte retningslinier. Forældrebestyrelsen<br />

har inds<strong>til</strong>lingsret <strong>til</strong> k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

henholdsvis regionsrådet i forbindelse<br />

med ansættelse af personale i dag<strong>til</strong>buddet.<br />

Stk. 6. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen kan ikke overlade<br />

opgaver med at udføre <strong>til</strong>syn efter § 16 i lov<br />

<strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration på det sociale<br />

<strong>om</strong>råde <strong>til</strong> en forældrebestyrelse.<br />

Stk. 7. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet<br />

kan ikke overlade beføjelser, der følger<br />

af k<strong>om</strong>munalbestyrelsens henholdsvis regi-<br />

onsrådets bevillings- <strong>og</strong> arbejdsgiverk<strong>om</strong>petance<br />

<strong>til</strong> en forældrebestyrelse.<br />

Stk. 8. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen kan ikke <strong>til</strong> en<br />

forældrebestyrelse overlade k<strong>om</strong>petence <strong>til</strong> at<br />

træffe afgørelse <strong>om</strong> optagelse i dag<strong>til</strong>buddet <strong>og</strong><br />

<strong>til</strong> at fastsætte forældrebetalingen.<br />

Stk. 9. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet<br />

fastsætter vedtægter for styrelsen af<br />

dag<strong>til</strong>buddene efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelserne.<br />

§2. Selvejende <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud skal oprette<br />

en forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre<br />

<strong>og</strong> repræsentation af dag<strong>til</strong>buddets medarbejdere.<br />

Dette gælder d<strong>og</strong> ikke i de <strong>til</strong>fælde, hvor<br />

det selvejende dag<strong>til</strong>buds bestyrelse består af et<br />

flertal af valgte forældre. Det selvejende dag<strong>til</strong>buds<br />

bestyrelse udarbejder efter indhentet udtalelse<br />

fra en forældrebestyrelse en vedtægt for<br />

styrelsen af dag<strong>til</strong>buddet. Vedtægten godkendes<br />

af k<strong>om</strong>munalbestyrelsen.<br />

Stk. 2. Forpligtelsen <strong>til</strong> at oprette en forældrebestyrelse<br />

kan fraviges efter samme retningslinier<br />

s<strong>om</strong> nævnt under § 1, stk. 2 <strong>og</strong> 3.<br />

Stk. 3. Selvejende <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud skal fastlægge<br />

i vedtægten, at forældrebestyrelsen fastsætter<br />

principper for dag<strong>til</strong>buddets arbejde <strong>og</strong><br />

for anvendelsen af en budgetramme for dag<strong>til</strong>buddet<br />

samt har inds<strong>til</strong>lingsret i forbindelse med<br />

ansættelse af personale i dag<strong>til</strong>buddet. Forældrebestyrelsen<br />

varetager sine opgaver inden for de<br />

af k<strong>om</strong>munalbestyrelsen fastsatte retningslinier<br />

<strong>og</strong> det i vedtægten fastsatte formål <strong>og</strong> idegrundlag.<br />

Stk. 4. Begrænsningerne i § 1, stk. 6, <strong>om</strong>, at<br />

visse beføjelser ikke kan overlades <strong>til</strong> en forældrebestyrelse,<br />

gælder <strong>og</strong>så i forhold <strong>til</strong> en forældrebestyrelse<br />

i selvejende <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud.<br />

§3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar<br />

2007.<br />

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 111 af 18. februar<br />

1998 <strong>om</strong> forældrebestyrelser i <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud<br />

<strong>til</strong> <strong>børn</strong> med betydelig <strong>og</strong> varigt nedsat fysisk eller<br />

psykisk funktionsevne ophæves.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 629 af 15. juni 2006<br />

<strong>om</strong> forældrebestyrelser i <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud ophæves.<br />

248<br />

Socialministeriet, den 23. november 2006<br />

EVA KJER HANSEN<br />

/ Karin Ingemann

249<br />

Bilag 13<br />

Bekendtgørelse nr. 642 af 15. juni 2006<br />

Bekendtgørelse <strong>om</strong> k<strong>om</strong>munernes pligt <strong>til</strong> at koordinere<br />

handleplaner med kriminalforsorgen for visse persongrupper<br />

I medfør af § 8 i lov <strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration<br />

på det sociale <strong>om</strong>råde, jf. lovbekendtgørelse<br />

nr. 847 af 8. september 2005, fastsættes:<br />

§1. K<strong>om</strong>munerne skal koordinere handleplaner<br />

efter § 140, stk. 1 <strong>og</strong> 3, samt § 141 i lov <strong>om</strong><br />

social service med kriminalforsorgen med henblik<br />

på at under<strong>støtte</strong> en langsigtet indsats <strong>og</strong> sikre<br />

kontinuitet i samarbejdet overfor fælles klienter.<br />

§2. Målgruppen for de koordinerede handleplaner<br />

er:<br />

1) Indsatte i fængsler <strong>og</strong> arresthuse, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munerne<br />

har pligt <strong>til</strong> at <strong>til</strong>byde en handleplan<br />

efter § 141 i lov <strong>om</strong> social service, <strong>og</strong> s<strong>om</strong><br />

samtidig er <strong>om</strong>fattet af bestemmelsen <strong>om</strong><br />

udarbejdelse af handleplaner i § 31, stk. 2, i<br />

lov <strong>om</strong> fuldbyrdelse af straf.<br />

2) 15-17-årige, der har fået en ubetinget fængselsstraf<br />

s<strong>om</strong> følge af voldskriminalitet eller<br />

anden alvorlig kriminalitet, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munerne<br />

har pligt <strong>til</strong> at udarbejde en handleplan<br />

for efter § 140, stk. 3, i lov <strong>om</strong> social service.<br />

3) 15-17-årige, der udstår straf på bopælen under<br />

intensiv overvågning <strong>og</strong> kontrol, jf. kapitel<br />

13 a i lov <strong>om</strong> fuldbyrdelse af straf, <strong>og</strong><br />

s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munerne har pligt <strong>til</strong> at udarbejde<br />

en handleplan for efter § 140, stk. 3, i lov <strong>om</strong><br />

social service.<br />

4) Personer med <strong>til</strong>syn af kriminalforsorgen,<br />

s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munerne har pligt <strong>til</strong> at <strong>til</strong>byde en<br />

handleplan efter § 141 i lov <strong>om</strong> social service,<br />

<strong>og</strong> s<strong>om</strong> samtidig er <strong>om</strong>fattet af bestemmelsen<br />

<strong>om</strong> udarbejdelse af handleplaner i<br />

§ 95, stk. 2, i lov <strong>om</strong> fuldbyrdelse af straf.<br />

5) 15-17-årige, der har fået en betinget d<strong>om</strong><br />

med <strong>til</strong>syn af kriminalforsorgen <strong>og</strong> med vilkår<br />

<strong>om</strong> hjælpeforanstaltninger efter § 52 i<br />

lov <strong>om</strong> social service s<strong>om</strong> følge af voldskri-<br />

minalitet eller anden alvorlig kriminalitet,<br />

<strong>og</strong> s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munerne har pligt <strong>til</strong> at udarbejde<br />

en handleplan for efter § 140, stk. 3, i lov<br />

<strong>om</strong> social service.<br />

6) Personer, idømt en foranstaltningsd<strong>om</strong> efter<br />

straffelovens §§ 68 <strong>og</strong> 69, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munerne<br />

har pligt <strong>til</strong> at <strong>til</strong>byde en handleplan efter<br />

§ 141 i lov <strong>om</strong> social service.<br />

§3. Initiativet <strong>til</strong> koordinering af handleplaner<br />

påhviler kriminalforsorgen.<br />

Stk. 2. Kriminalforsorgen tager kontakt <strong>til</strong><br />

k<strong>om</strong>munen senest 1 år inden datoen for en eventuel<br />

prøveløsladelse.<br />

Stk. 3. Når der ved straffens iværksættelse er<br />

mindre end 1 år <strong>til</strong> datoen for en eventuel prøveløsladelse,<br />

tager kriminalforsorgen kontakt <strong>til</strong><br />

k<strong>om</strong>munen senest 28 dage efter, at afsoningen er<br />

begyndt.<br />

Stk. 4. Kriminalforsorgen tager kontakt <strong>til</strong><br />

k<strong>om</strong>munen senest 28 dage efter, at en <strong>til</strong>synssag<br />

er modtaget.<br />

Stk. 5. For 15-17-årige, der udstår straf på bopælen<br />

under intensiv overvågning <strong>og</strong> kontrol,<br />

påhviler det <strong>til</strong>synsmyndigheden at tage kontakt<br />

<strong>til</strong> k<strong>om</strong>munen inden afsoningen påbegyndes.<br />

§4. K<strong>om</strong>munen har ansvaret for at følge henvendelsen<br />

fra kriminalforsorgen op.<br />

Stk. 2. K<strong>om</strong>munen har ansvaret for, at k<strong>om</strong>munens<br />

handleplaner koordineres med kriminalforsorgen<br />

<strong>og</strong> for løbende at sikre sig, at k<strong>om</strong>munens<br />

<strong>støtte</strong>foranstaltninger <strong>og</strong> indsatser i øvrigt koordineres<br />

med kriminalforsorgens <strong>til</strong>tag, <strong>og</strong> at<br />

eventuelle andre relevante samarbejdsparter inddrages<br />

i arbejdet.<br />

§5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar<br />

2007.<br />

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr.<br />

373 af 27. april 2006 <strong>om</strong> k<strong>om</strong>munernes pligt <strong>til</strong>

at koordinere handleplaner med kriminalforsorgen<br />

for visse persongrupper.<br />

250<br />

Socialministeriet, den 15. juni 2006<br />

EVA KJER HANSEN<br />

/ Peter Juul

251<br />

Bilag 14<br />

Bekendtgørelse nr. 1128 af 13. november 2006<br />

Bekendtgørelse <strong>om</strong> ydelser efter lov <strong>om</strong> social service under<br />

midlertidige ophold i udlandet<br />

I medfør af § 2, stk. 2, i lov <strong>om</strong> social service,<br />

jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 5. september<br />

2006, fastsættes:<br />

§1. Hjælp efter serviceloven er betinget af, at<br />

modtageren har lovligt ophold her i landet.<br />

Stk. 2. Under midlertidige ophold i udlandet<br />

bevares d<strong>og</strong> retten <strong>til</strong> hjælp efter servicelovens<br />

§§ 41, 42, 45, 96, 97, 98, 100, 112, 113, 114 <strong>og</strong><br />

118 efter reglerne i bekendtgørelsen.<br />

§2. Det er en betingelse for at bevare retten <strong>til</strong><br />

hjælp i udlandet, at modtageren inden udrejsen<br />

opfylder betingelserne for at modtage hjælp,<br />

samt at k<strong>om</strong>munen løbende kan holdes orienteret<br />

<strong>om</strong>, at opholdet sker, uden at de almindelige<br />

regler for hjælpen <strong>til</strong>sidesættes, jf. § 11 i lov <strong>om</strong><br />

retssikkerhed <strong>og</strong> administration på det sociale<br />

<strong>om</strong>råde.<br />

§3. Der kan ikke ydes hjælp <strong>til</strong> rejse- <strong>og</strong> opholdsudgifter<br />

efter servicelovens §§ 45 <strong>og</strong> 97 eller<br />

s<strong>om</strong> merudgift efter servicelovens §§ 41 <strong>og</strong><br />

100 ved ledsagelse <strong>til</strong> udlandet, jf. d<strong>og</strong> § 4.<br />

§4. I forbindelse med kortvarige ferieophold i<br />

udlandet kan der i <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde efter en konkret<br />

vurdering ydes <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> dækning af ekstra<br />

<strong>om</strong>kostninger, der er forbundet med opholdet.<br />

§5. Varigheden af hjælp under det midlertidige<br />

ophold i udlandet i det enkelte <strong>til</strong>fælde afhænger<br />

af formålet med hjælpen <strong>og</strong> de konkrete <strong>om</strong>stændigheder,<br />

herunder karakteren af hjælpen.<br />

Stk. 2. Når modtageren deltager i aktiviteter,<br />

der er led i aktivering eller revalidering, jf. § 5,<br />

stk. 1, i lov <strong>om</strong> aktiv socialpolitik, eller i en uddannelse<br />

i udlandet, der berettiger <strong>til</strong> statens uddannelses<strong>støtte</strong><br />

i udlandet, jf. Undervisningsministeriets<br />

bekendtgørelse nr. 349 af 20. april<br />

Socialministeriet, den 13. november 2006<br />

EVA KJER HANSEN<br />

2006 <strong>om</strong> statens uddannelses<strong>støtte</strong>, kan modtageren<br />

bevare hjælpen i hele perioden for disse<br />

aktiviteter. Modtageren kan i disse <strong>til</strong>fælde anvende<br />

<strong>til</strong>skud <strong>til</strong> dækning af udgifter ved ansættelse<br />

af hjælpere efter servicelovens § 96 <strong>til</strong> ansættelse<br />

af hjælpere i udlandet. Hjælpen ydes under<br />

hensyn <strong>til</strong> lønniveauet i det pågældende land,<br />

d<strong>og</strong> maksimalt med det beløb, der ville blive<br />

ydet her i landet <strong>til</strong> dækning af det <strong>til</strong>svarende<br />

behov. Hvis modtageren vælger at medbringe<br />

hjælpere, kan <strong>til</strong>skud her<strong>til</strong> ikke overstige det <strong>til</strong>skud,<br />

der ville blive ydet her i landet <strong>til</strong> dækning<br />

af det <strong>til</strong>svarende behov, <strong>og</strong> der kan ikke ydes<br />

hjælp <strong>til</strong> rejse- <strong>og</strong> opholdsudgifter <strong>til</strong> hjælperen<br />

efter servicelovens § 96 eller s<strong>om</strong> merudgift efter<br />

servicelovens § 100.<br />

Stk. 3. Når modtageren har behov for nødvendig<br />

lægebehandling, s<strong>om</strong> den pågældende ikke<br />

kan få her i landet, jf. Indenrigs- <strong>og</strong> Sundhedsministeriets<br />

bekendtgørelse nr. 109 af 21. februar<br />

2006 <strong>om</strong> ret <strong>til</strong> sygehusbehandling <strong>og</strong> befordring<br />

m.v., eller behandlings<strong>til</strong>bud, kurophold e.l.,<br />

s<strong>om</strong> er betalt af det offentlige, kan modtageren<br />

bevare hjælpen i hele perioden for den nødvendige<br />

lægebehandling.<br />

Stk. 4. Retten <strong>til</strong> ansættelse <strong>til</strong> pasning af nærtstående<br />

efter servicelovens § 118 bevares, når<br />

den person, der har et pasningsbehov, har et midlertidigt<br />

ophold i udlandet. Personen, der har et<br />

pasningsbehov, jf. § 118, skal opfylde de betingelser,<br />

der er nævnt i § 2.<br />

§6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar<br />

2007. Samtidig bortfalder bekendtgørelse<br />

nr. 868 af 15. august 2006 <strong>om</strong> ydelser efter lov<br />

<strong>om</strong> social service under midlertidige ophold i<br />

udlandet.<br />

/ Karin Ingemann

252<br />

Bilag 15<br />

Bekendtgørelse nr. 621af 15. juni 2006<br />

Bekendtgørelse <strong>om</strong> godkendelse af <strong>og</strong> <strong>til</strong>syn med private<br />

opholdssteder <strong>og</strong> private bo<strong>til</strong>bud<br />

I medfør af § 143, § 144, stk. 3, <strong>og</strong> § 149 i lov<br />

nr. 573 af 24. juni 2005 <strong>om</strong> social service fastsættes<br />

følgende:<br />

Kapitel 1<br />

Godkendelse<br />

§1. Den stedlige k<strong>om</strong>munalbestyrelse godkender<br />

private opholdssteder jf. lovens § 142,<br />

stk. 5 <strong>og</strong> private bo<strong>til</strong>bud jf. lovens § 144, stk. 1<br />

s<strong>om</strong> generelt egnede. Godkendelsen skal meddeles<br />

i en skriftligt begrundet afgørelse <strong>og</strong> skal angive<br />

hvilke målgrupper opholdsstedet eller bo<strong>til</strong>buddet<br />

er egnet <strong>til</strong> <strong>og</strong> antallet af pladser.<br />

Stk. 2. Der skal ikke ske godkendelse efter stk.<br />

1, når en k<strong>om</strong>mune eller region har indgået aftale<br />

med <strong>til</strong>buddet <strong>om</strong> anvendelse af samtlige pladser.<br />

Aftalen skal <strong>om</strong>fatte <strong>til</strong>syn.<br />

§2. Opholdsstedet eller bo<strong>til</strong>buddet skal være<br />

en selvstændig juridisk enhed med særskilt økon<strong>om</strong>i.<br />

Stk. 2. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen kan d<strong>og</strong> fravige<br />

kravet i stk.1, når:<br />

1) <strong>til</strong>buddet indgår i et andet privat bo<strong>til</strong>bud eller<br />

opholdssted, der er godkendt eller opfylder<br />

betingelserne for godkendelse,<br />

2) det er fagligt velbegrundet, <strong>og</strong><br />

3) <strong>til</strong>buddet befinder sig på samme fysiske<br />

adresse eller i umiddelbar nærhed af et privat<br />

bo<strong>til</strong>bud eller opholdssted, der er godkendt<br />

eller opfylder betingelserne for godkendelse.<br />

§3. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen kan i <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde<br />

godkende, at et godkendt opholdssted eller<br />

bo<strong>til</strong>bud, lader andre aktiviteter med særskilt bevilling<br />

<strong>til</strong> bo<strong>til</strong>buddets eller opholdsstedets målgruppe<br />

indgå i opholdsstedets eller bo<strong>til</strong>buddets<br />

organisation med fælles økon<strong>om</strong>i, når:<br />

1) det er fagligt velbegrundet, <strong>og</strong><br />

2) aktiviteterne befinder sig på samme fysiske<br />

adresse eller i umiddelbar nærhed af bo<strong>til</strong>buddet<br />

eller opholdsstedet.<br />

Stk. 2. Der skal være særskilte budgetter <strong>og</strong><br />

regnskaber for det godkendte opholdssted eller<br />

bo<strong>til</strong>bud <strong>og</strong> de øvrige aktiviteter med særskilt<br />

bevilling.<br />

§4. Opholdsstedet eller bo<strong>til</strong>buddet skal meddele<br />

k<strong>om</strong>munen, hvis der sker ændringer i godkendelsesgrundlaget.<br />

Kapitel 2<br />

Godkendelse af organisation<br />

§ 5. Opholdssteder <strong>og</strong> bo<strong>til</strong>bud, s<strong>om</strong> ikke er<br />

organiseret s<strong>om</strong> enkeltmandsvirks<strong>om</strong>heder, skal<br />

have en vedtægt. Den skal indeholde:<br />

1) Angivelse af navn, hjemsted <strong>og</strong> formål.<br />

2) Egenkapitalens størrelse ved oprettelsen <strong>og</strong><br />

hvorledes den er indbetalt (kontant eller i<br />

værdier).<br />

3) Udpegning af ledelse <strong>og</strong> ledelsens opgaver,<br />

ansvar <strong>og</strong> dispositionsret over for tredjemand.<br />

4) Regler <strong>om</strong> hæftelse for gældsforpligtelser.<br />

5) Regler for, hvorledes der skal forholdes med<br />

budgetlægning, regnskabsførelse <strong>og</strong> revision.<br />

6) Procedurer for vedtægtsændringer<br />

7) Regler for anvendelse af kapitalen i <strong>til</strong>fælde<br />

af nedlæggelse.<br />

8) Regler <strong>om</strong> bestyrelsens sammensætning.<br />

9) Regler <strong>om</strong>, at der skal ske henvendelse <strong>til</strong><br />

k<strong>om</strong>munen med henblik på godkendelse af<br />

ekstraordinære økon<strong>om</strong>iske dispositioner,<br />

jf. § 11, stk. 2.<br />

Stk. 2. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen godkender vedtægtsændringer.<br />

Stk. 3. I forbindelse med behandlingen af en<br />

ansøgning <strong>om</strong> godkendelse af et opholdssted eller<br />

et bo<strong>til</strong>bud s<strong>om</strong> enkeltmandsvirks<strong>om</strong>hed, kan<br />

k<strong>om</strong>munen anmode ansøgeren <strong>om</strong> at dokumen-

tere, at denne råder over <strong>til</strong>strækkelige midler <strong>til</strong><br />

at videreføre sine øvrige aktiviteter uden overførsel<br />

af midler fra opholdsstedet eller bo<strong>til</strong>buddet.<br />

§6. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal ikke godkende<br />

sammensætningen af opholdsstedets eller bo<strong>til</strong>buddets<br />

bestyrelse, jf. d<strong>og</strong> stk. 3.<br />

Stk. 2. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen har ret <strong>til</strong> at udpege<br />

et medlem af bestyrelsen.<br />

Stk. 3. Stifteren, dennes ægtefælle eller personer,<br />

der er knyttet <strong>til</strong> de nævnte personer ved<br />

slægt- eller sv<strong>og</strong>erskab i ret op- eller nedstigende<br />

linje eller sidelinjen så nært s<strong>om</strong> søskende, kan<br />

ikke udgøre bestyrelsens flertal. Bestyrelsen skal<br />

sammensættes således, at mindst et medlem er<br />

uafhængig af stifteren.<br />

§7. For opholdssteder <strong>og</strong> bo<strong>til</strong>bud etableret<br />

s<strong>om</strong> fonde, der er undtaget fra lov <strong>om</strong> fonde <strong>og</strong><br />

visse foreninger, skal godkendelsen angive, at<br />

opholdsstedet eller bo<strong>til</strong>buddet er lovligt etableret<br />

s<strong>om</strong> fond i henhold <strong>til</strong> lov <strong>om</strong> social service.<br />

Stk. 2. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen godkender vedtægterne,<br />

jf. § 5, for opholdssteder <strong>og</strong> bo<strong>til</strong>bud<br />

oprettet s<strong>om</strong> fonde.<br />

Stk. 3. Vedtægterne kan godkendes, hvis der er<br />

en klar adskillelse mellem stifterens økon<strong>om</strong>i <strong>og</strong><br />

fondens økon<strong>om</strong>i, <strong>og</strong> hvis k<strong>om</strong>munen vurderer,<br />

at vedtægtens regler <strong>om</strong> anvendelse af fondens<br />

formue ved ophør er i overensstemmelse med<br />

fondens formål.<br />

Stk. 4. Væsentlige vedtægtsændringer <strong>og</strong> opløsning<br />

skal godkendes af Civilstyrelsen.<br />

§8. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen kan kun godkende<br />

opholdssteder <strong>og</strong> bo<strong>til</strong>bud oprettet s<strong>om</strong> aktieselskab<br />

eller anpartsselskab, hvis selskabet har en<br />

bestyrelse, der opfylder betingelserne i § 6, stk.<br />

3.<br />

Kapitel 3<br />

Godkendelse af pædag<strong>og</strong>ik, fysiske rammer,<br />

økon<strong>om</strong>i <strong>og</strong> personale<br />

§9. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen godkender opholdsstedets<br />

eller bo<strong>til</strong>buddets pædag<strong>og</strong>iske metode<br />

<strong>og</strong> målsætning for det pædag<strong>og</strong>iske arbejde<br />

i forhold <strong>til</strong> opholdsstedets eller bo<strong>til</strong>buddets<br />

målgruppe.<br />

Stk. 2. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen kan godkende<br />

fagligt forsvarligt pædag<strong>og</strong>iske metoder, selv<br />

253<br />

<strong>om</strong> de afviger fra de metoder, s<strong>om</strong> anvendes i <strong>til</strong>svarende<br />

k<strong>om</strong>munale <strong>til</strong>bud.<br />

Stk. 3. Den pædag<strong>og</strong>iske metode <strong>og</strong> målsætning<br />

skal fremgå af godkendelsen.<br />

§10. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen godkender opholdsstedets<br />

eller bo<strong>til</strong>buddets fysiske rammer<br />

s<strong>om</strong> egnet <strong>til</strong> formålet.<br />

§11. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen godkender opholdsstedets<br />

eller bo<strong>til</strong>buddets budget, hvis det<br />

afspejler aktiviteterne på stedet <strong>og</strong> giver mulighed<br />

for den fornødne kvalitet i <strong>til</strong>buddet i forhold<br />

<strong>til</strong> prisen <strong>og</strong> den kreds af brugere, s<strong>om</strong> stedet ønsker<br />

at modtage. Budgetrammen godkendes s<strong>om</strong><br />

helhed.<br />

Stk. 2. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal i overensstemmelse<br />

med § 43, stk. 1, i lov <strong>om</strong> retssikkerhed<br />

<strong>og</strong> administration godkende anvendelsen af<br />

et eventuelt overskud ved driften af opholdsstedet<br />

eller bo<strong>til</strong>buddet <strong>og</strong> skal sikre at henlæggelser,<br />

ekstraordinære økon<strong>om</strong>iske dispositioner <strong>og</strong><br />

øvrige ekstraordinære dispositioner falder inden<br />

for opholdsstedets eller bo<strong>til</strong>buddets formål.<br />

Stk. 3. Udgifter <strong>til</strong> leje af fast ejend<strong>om</strong> må ikke<br />

overstige, hvad der anses for normale lejeudgifter<br />

for <strong>til</strong>svarende ejend<strong>om</strong>.<br />

Stk. 4. Vederlag <strong>til</strong> bestyrelsesmedlemmer må<br />

ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter<br />

hvervets art <strong>og</strong> arbejdets <strong>om</strong>fang.<br />

Stk. 5. Ved godkendelse af opholdsstedets eller<br />

bo<strong>til</strong>buddets budget, kan goodwill ikke medregnes.<br />

§12. Pladsprisen for opholdssteder efter servicelovens<br />

§ 142, stk. 5, angives af k<strong>om</strong>munen ved<br />

godkendelsen.<br />

Stk. 2. Pladsprisen for private bo<strong>til</strong>bud efter<br />

servicelovens § 144, stk. 1, fastsættes af bo<strong>til</strong>buddet<br />

på baggrund af det godkendte budget.<br />

Den anbringende myndighed bestemmer, hvad<br />

den vil betale for anbringelsen.<br />

§13. Opholdsstedets eller bo<strong>til</strong>buddets ledelse<br />

har ansvaret for personalets ansættelse.<br />

Stk. 2. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen godkender den<br />

samlede medarbejdergruppes personlige <strong>og</strong> faglige<br />

kvalifikationer i forhold <strong>til</strong> målgruppen <strong>og</strong><br />

kan i <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde indkalde medarbejdere<br />

med en utraditionel uddannelsesmæssig baggrund<br />

<strong>til</strong> en samtale.<br />

Stk. 3. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen kan s<strong>om</strong> godkendende<br />

myndighed indhente relevante oplys-

ninger <strong>om</strong> medarbejderne, herunder <strong>om</strong> uddannelsesbaggrund<br />

<strong>og</strong> evt. straffeattest.<br />

Stk. 4. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen kan afholde en<br />

samtale med opholdsstedets eller bo<strong>til</strong>buddets<br />

leder eller medarbejdere med <strong>særlig</strong>e opgaver<br />

forud for ansættelsen.<br />

Kapitel 4<br />

Godkendelsens ophør<br />

§ 14. En godkendelse af et opholdssted eller et<br />

bo<strong>til</strong>bud kan bringes <strong>til</strong> ophør, når k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

finder, at forholdene på opholdsstedet<br />

eller i bo<strong>til</strong>buddet er væsentligt ændret i forhold<br />

<strong>til</strong> godkendelsesgrundlaget.<br />

Stk. 2. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen skal inden ophøret<br />

have genvurderet godkendelsen på baggrund<br />

af en forhandling.<br />

Stk. 3. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen underretter de<br />

anbringende myndigheder <strong>om</strong> opholdsstedets eller<br />

bo<strong>til</strong>buddets ophør. Dette skal så vidt muligt<br />

ske med forudgående varsel.<br />

Stk. 4. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen underretter Civilstyrelsen<br />

jf. § 7, stk. 4, <strong>om</strong> ophør af et opholdssted<br />

eller et bo<strong>til</strong>bud etableret s<strong>om</strong> fond.<br />

Kapitel 5<br />

Tilsyn<br />

§ 15. Den stedlige k<strong>om</strong>munalbestyrelse fører<br />

<strong>til</strong>syn med de godkendte <strong>til</strong>bud <strong>og</strong> med at de<br />

krav, der følger af godkendelsesgrundlaget,<br />

overholdes.<br />

Stk. 2. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen fører <strong>til</strong>syn med<br />

opholdsteder <strong>og</strong> bo<strong>til</strong>bud oprettet s<strong>om</strong> fonde, der<br />

er undtaget fra lov <strong>om</strong> fonde <strong>og</strong> visse foreninger.<br />

Dette <strong>om</strong>fatter <strong>til</strong>syn med,<br />

1) <strong>om</strong> fondens økon<strong>om</strong>iske dispositioner er i<br />

overensstemmelse med vedtægterne <strong>og</strong> med<br />

grundlaget for godkendelsen, herunder betingelserne<br />

i § 11, <strong>og</strong><br />

2) <strong>om</strong> fonden efterlever lovgivningens krav <strong>om</strong><br />

regnskabsaflæggelse <strong>og</strong> revision.<br />

Kapitel 6<br />

Regnskabsaflæggelse <strong>og</strong> revision<br />

§ 16. Opholdssteder <strong>og</strong> bo<strong>til</strong>bud godkendt efter<br />

§ 1 skal aflægge årsregnskab i overensstemmelse<br />

med reglerne i årsregnskabsloven kapitel<br />

5, regnskabsklasse A, medmindre andet følger af<br />

<strong>særlig</strong>e regler. Såfremt opholdsstedets eller bo-<br />

254<br />

<strong>til</strong>buddets balancesum, netto<strong>om</strong>sætning <strong>og</strong> gennemsnitligt<br />

antal medarbejdere overstiger grænser<br />

fastsat i § 4 i lov <strong>om</strong> erhvervsdrivende virks<strong>om</strong>heders<br />

aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven),<br />

skal årsregnskabet aflægges i<br />

overensstemmelse med årsregnskabslovens afsnit<br />

III, regnskabsklasse B.<br />

Stk. 2. K<strong>om</strong>munen kan s<strong>til</strong>le yderligere krav <strong>til</strong><br />

det enkelte opholdssteds eller det enkelte bo<strong>til</strong>buds<br />

regnskabsaflæggelse, hvis det vurderes<br />

nødvendigt for at sikre <strong>til</strong>strækkelig gennemskuelighed<br />

i opholdsstedets eller bo<strong>til</strong>buddets økon<strong>om</strong>i.<br />

Stk. 3. Ved regnskabsaflæggelsen anvendes et<br />

regnskabsår på 12 måneder.<br />

§17. Årsregnskabet skal revideres af en statsautoriseret<br />

revisor, registreret revisor, K<strong>om</strong>munernes<br />

Revision, Revisionsdirektoratet for Københavns<br />

K<strong>om</strong>mune eller andet k<strong>om</strong>munalt revisionsorgan.<br />

Stk. 2. Revisor skal revidere årsregnskabet i<br />

overensstemmelse med god offentlig revisionsskik<br />

<strong>og</strong> herunder foretage en kritisk gennemgang<br />

af opholdsstedets eller bo<strong>til</strong>buddets regnskabsmateriale<br />

<strong>og</strong> dets forhold i øvrigt. Revisor skal<br />

herunder efterk<strong>om</strong>me de krav vedrørende revisionen,<br />

s<strong>om</strong> måtte blive s<strong>til</strong>let af k<strong>om</strong>munen.<br />

Stk. 3. Revisor skal ved en påtegning på årsregnskabet<br />

bekræfte, at det er revideret. Påtegningen<br />

skal indeholde oplysninger <strong>om</strong> den stedfundne<br />

revision <strong>og</strong> <strong>om</strong> eventuelle bemærkninger,<br />

den har givet anledning <strong>til</strong>.<br />

Stk. 4. En revisor, der fratræder sit hverv, har,<br />

når den <strong>til</strong>trædende revisor retter henvendelse,<br />

pligt <strong>til</strong> at oplyse grundene <strong>til</strong> sin fratræden.<br />

Kapitel 7<br />

Tilbudsportalen<br />

§18. Den stedlige k<strong>om</strong>munalbestyrelse skal<br />

sørge for, at <strong>til</strong>bud, der er <strong>om</strong>fattet af denne bekendtgørelse<br />

optages i Tilbudsportalen, jf. servicelovens<br />

§ 14 <strong>og</strong> Socialministeriets bekendtgørelse<br />

nr. 163 af 10. marts 2006 <strong>om</strong> Tilbudsportalen.<br />

Kapitel 8<br />

Ikrafttrædelsesbestemmelse<br />

§19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar<br />

2007.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1340 af 15. december<br />

2004 <strong>om</strong> godkendelse af <strong>og</strong> <strong>til</strong>syn med private<br />

opholdssteder <strong>og</strong> private bo<strong>til</strong>bud bortfalder.<br />

255<br />

Socialministeriet, den 15. juni 2006<br />

EVA KJER HANSEN<br />

/ Peter Juul

256<br />

Sammenskrivning af<br />

lov <strong>om</strong> en <strong>børn</strong>efamilieydelse<br />

Bilag 16<br />

Denne sammenskrivning <strong>om</strong>fatter lov <strong>om</strong> en <strong>børn</strong>efamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 4. september<br />

2000 med de ændringer der følger af lov nr. 1029 af 22. november 2000 (§ 8), lov nr. 1162 af 19. december<br />

2003, lov nr. 1166 af 19. december 2003 (§ 2), lov nr. 428 af 6. juni 2005 (§ 11), lov nr. 431 af 6. juni<br />

2005 (§ 50), lov nr. 1406 af 21. december 2005 <strong>og</strong> lov nr. 289 af 7. april 2006 (§ 2).<br />

Kapitel 1<br />

Børnefamilieydelsen<br />

§1. For <strong>børn</strong> under 18 år udbetales en skattefri<br />

<strong>børn</strong>efamilieydelse. I 2004 udgør <strong>børn</strong>efamilieydelsen<br />

13.204 kr. årligt for <strong>børn</strong> ind<strong>til</strong> det fyldte<br />

3. år, 11.932 kr. årligt for <strong>børn</strong> fra <strong>og</strong> med det<br />

fyldte 3. år <strong>og</strong> ind<strong>til</strong> det fyldte 7. år <strong>og</strong> 9.388 kr.<br />

årligt for <strong>børn</strong> fra <strong>og</strong> med det fyldte 7. år <strong>og</strong> ind<strong>til</strong><br />

det fyldte 18. år.<br />

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte beløb reguleres årligt<br />

efter udviklingen i det af Danmarks Statistik offentliggjorte<br />

forbrugerprisindeks i forhold <strong>til</strong> indekset<br />

for 2002. Reguleringen foretages på<br />

grundlag af forbrugerprisindeksets årsgennemsnit<br />

i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket<br />

<strong>børn</strong>efamilieydelsen udbetales. Beløbene forhøjes<br />

eller nedsættes med samme procent s<strong>om</strong> den,<br />

hvormed forbrugerprisindekset er ændret i forhold<br />

<strong>til</strong> niveauet i 2002. Den procentvise ændring<br />

beregnes med én decimal. De beløb, der<br />

fremk<strong>om</strong>mer efter procentreguleringen, afrundes<br />

<strong>til</strong> nærmeste kronebeløb, der kan deles med<br />

fire. Reguleringen sker første gang for kalenderåret<br />

2005.<br />

Kapitel 2<br />

Betingelser for retten <strong>til</strong> <strong>børn</strong>efamilieydelsen<br />

§2. Retten <strong>til</strong> <strong>børn</strong>efamilieydelsen er betinget<br />

af,<br />

1) at den person, der har forældremyndigheden<br />

over barnet eller har taget barnet i pleje med<br />

henblik på adoption, er fuldt skattepligtig efter<br />

kildeskattelovens § 1,<br />

2) at barnet opholder sig her i landet, jf. d<strong>og</strong><br />

stk. 2,<br />

3) at barnet ikke har indgået ægteskab,<br />

4) at barnet ikke er anbragt uden for hjemmet<br />

efter lov <strong>om</strong> social service, ikke sammen<br />

med en indehaver af forældremyndigheden<br />

er optaget i en døgnforanstaltning efter lov<br />

<strong>om</strong> social service eller i øvrigt forsørges af<br />

offentlige midler, <strong>og</strong><br />

5) at k<strong>om</strong>munalbestyrelsen ikke for det pågældende<br />

kvartal har truffet afgørelse <strong>om</strong> manglende<br />

efterlevelse af et forældrepålæg efter<br />

lov <strong>om</strong> social service § 41 a, stk. 6.<br />

Stk. 2. Opholder barnet sig midlertidigt i udlandet<br />

s<strong>om</strong> led i et uddannelsesforløb, der sigter<br />

på at forbedre barnets muligheder for at klare sig<br />

under fortsat ophold her i landet, er bestemmelsen<br />

i stk. 1, nr. 2, ikke <strong>til</strong> hinder for, at der kan<br />

udbetales <strong>børn</strong>efamilieydelse.<br />

§3. Betingelserne i §§ 1 <strong>og</strong> 2 skal være opfyldt<br />

den første dag i den periode, s<strong>om</strong> den enkelte<br />

udbetaling vedrører, jf. § 6, stk. 2.<br />

Kapitel 3<br />

Udbetalingsregler<br />

§4. Børnefamilieydelsen udbetales <strong>til</strong> barnets<br />

moder.<br />

Stk. 2. Har kun faderen forældremyndigheden<br />

over barnet, udbetales ydelsen <strong>til</strong> ham.

Stk. 3. Tilk<strong>om</strong>mer forældremyndigheden den<br />

ene af forældrene, <strong>og</strong> den anden af forældrene<br />

godtgør, at barnet bor hos ham eller hende, kan<br />

ydelsen efter k<strong>om</strong>munalbestyrelsens bestemmelse<br />

udbetales <strong>til</strong> den, s<strong>om</strong> barnet bor hos.<br />

Stk. 4. Lever forældre, der har fælles forældremyndighed,<br />

ikke sammen, udbetales ydelsen <strong>til</strong><br />

den af forældrene, der har barnet hos sig. Opholder<br />

barnet sig i disse <strong>til</strong>fælde lige meget hos begge<br />

forældre, udbetales <strong>børn</strong>efamilieydelsen <strong>til</strong><br />

den af forældrene, på hvis adresse barnet er <strong>til</strong>meldt<br />

folkeregistret.<br />

Stk. 5. Er barnet i privat familiepleje, jf. § 64 i<br />

lov <strong>om</strong> social service, kan ydelsen efter k<strong>om</strong>munalbestyrelsens<br />

bestemmelse udbetales <strong>til</strong> den,<br />

der har taget barnet i pleje. Er barnet i pleje hos<br />

et ægtepar, udbetales ydelsen i givet fald <strong>til</strong> plejemoderen.<br />

Stk. 6. Såfremt det skønnes bedst for barnet,<br />

kan k<strong>om</strong>munalbestyrelsen bestemme, at <strong>børn</strong>efamilieydelsen<br />

skal udbetales <strong>til</strong> barnet selv.<br />

Stk. 7. Når den, der har forældremyndigheden<br />

over barnet, er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen<br />

ud over 3 måneder, kan ydelsen efter<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsens bestemmelse udbetales<br />

<strong>til</strong> den indsattes ægtefælle, såfremt den indsattes<br />

særbarn opholder sig hos denne.<br />

Kapitel 4<br />

Administration<br />

§5. Udbetaling af ydelsen efter § 4, stk. 1,<br />

sker uden ansøgning. Udbetaling af ydelsen efter<br />

§ 4, stk. 2, 3 <strong>og</strong> 4, når udbetaling skal ske <strong>til</strong> faderen,<br />

samt efter § 4, stk. 5 <strong>og</strong> 6, sker efter ansøgning<br />

<strong>til</strong> k<strong>om</strong>munalbestyrelsen, hvor ansøgeren<br />

bor.<br />

Stk. 2. Afgørelser <strong>om</strong> udbetaling af ydelser efter<br />

loven kan, bortset fra det <strong>til</strong>fælde, der er<br />

nævnt i stk. 4, påklages efter reglerne i lov <strong>om</strong><br />

<strong>børn</strong>e<strong>til</strong>skud <strong>og</strong> forskudsvis udbetaling af <strong>børn</strong>ebidrag<br />

<strong>og</strong> de regler, der fastsættes <strong>om</strong> klager efter<br />

den nævnte lov.<br />

Stk. 3. Spørgsmål <strong>om</strong> senere ændring af en afgørelse<br />

efter § 4, behandles efter ansøgning af<br />

k<strong>om</strong>munalbestyrelsen, hvor modtageren af ydelsen<br />

bor.<br />

Stk. 4. Om en person opfylder betingelsen i<br />

§ 2, nr. 1, afgøres af told- <strong>og</strong> skatteforvaltningen.<br />

Stk. 5. (Ophævet)<br />

Stk. 6. (Ophævet)<br />

Stk. 7. (Ophævet)<br />

257<br />

§6. Udbetaling af ydelserne foretages af told<strong>og</strong><br />

skatteforvaltningen. Foreligger der tvivl <strong>om</strong>,<br />

hvorvidt betingelser er opfyldt, afgøres spørgsmålet<br />

af k<strong>om</strong>munalbestyrelsen, hvor modtageren<br />

af ydelsen bor, jf. d<strong>og</strong> § 5, stk. 4.<br />

Stk. 2. Ydelsen udbetales kvartalsvis den seneste<br />

hverdag, d<strong>og</strong> undtaget lørdag, forud for den<br />

21. i kvartalets første måned. Ydelsen udbetales<br />

første gang for det kvartal, der følger efter det<br />

kvartal, i hvilket retten <strong>til</strong> ydelsen er erhvervet,<br />

<strong>og</strong> sidste gang for det kvartal, i hvilket retten <strong>til</strong><br />

ydelsen ophører. For det kvartal, hvor barnet fylder<br />

18 år, udbetales en forholdsmæssig andel af<br />

et kvartals ydelse, der svarer <strong>til</strong> antallet af dage<br />

fra kvartalets begyndelse <strong>til</strong> <strong>og</strong> med fødselsdagen<br />

i forhold <strong>til</strong> antallet af dage i hele kvartalet.<br />

Beløbet afrundes <strong>til</strong> hele kroner. I de <strong>til</strong>fælde,<br />

hvor ydelsen bliver udbetalt efter § 4, stk. 2-6,<br />

bestemmes det i afgørelsen, for hvilket kvartal<br />

ydelsen første gang skal udbetales <strong>til</strong> ansøgeren.<br />

Stk. 3. For at kunne træffe afgørelse <strong>om</strong>, hvorvidt<br />

et barn kan anses for at have ophold her i<br />

landet, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, kan k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

benytte oplysninger, der er modtaget efter<br />

de regler, der er fastsat i medfør af lov <strong>om</strong> <strong>børn</strong>e<strong>til</strong>skud<br />

<strong>og</strong> forskudsvis udbetaling af <strong>børn</strong>ebidrag.<br />

§7. Har n<strong>og</strong>en mod bedre vidende uberettiget<br />

modtaget <strong>børn</strong>efamilieydelsen, skal beløbet <strong>til</strong>bagebetales.<br />

Stk. 2. Der er udpantningsret for <strong>til</strong>bagebetalingskrav<br />

efter stk. 1, <strong>og</strong> kravet kan <strong>til</strong>lige inddrives<br />

ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for<br />

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.<br />

Stk. 3. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan<br />

eftergive <strong>til</strong>bagebetalingskrav efter stk. 1 efter<br />

reglerne i opkrævningsloven.<br />

§8. Offentlige myndigheder skal afgive de oplysninger,<br />

der er nødvendige for en sags afgørelse.<br />

Stk. 2. Med bøde eller fængsel ind<strong>til</strong> 4 måneder<br />

straffes, medmindre strengere straf er forskyldt<br />

efter borgerlig straffelov, den, der,<br />

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger<br />

<strong>til</strong> brug ved afgørelser efter denne lov eller<br />

2) i forbindelse med en ansøgning, eller når der<br />

afkræves oplysninger, fortier forhold af betydning<br />

for sagens afgørelse.

Kapitel 5<br />

Andre bestemmelser<br />

§9. Udgifterne <strong>til</strong> <strong>børn</strong>efamilieydelsen afholdes<br />

af statskassen.<br />

§ 10. Børnefamilieydelsen indgår ikke ved beregning<br />

af ydelser efter den sociale lovgivning<br />

eller efter lovgivningen <strong>om</strong> uddannelses<strong>støtte</strong>.<br />

§ 11. Krav på <strong>børn</strong>efamilieydelsen kan ikke<br />

overdrages eller gøres <strong>til</strong> genstand for retsforfølgning.<br />

Stk. 2 I op <strong>til</strong> halvdelen af ydelsen kan modregnes<br />

eventuelle restancer vedrørende betaling for<br />

dag- <strong>og</strong> klub<strong>til</strong>bud, jf. §§ 15 <strong>og</strong> 22 i lov <strong>om</strong> social<br />

service, samt skolefritidsordning, jf. § 50,<br />

stk. 2, i lov <strong>om</strong> folkeskolen. Ydelsen kan i øvrigt<br />

ikke anvendes <strong>til</strong> modregning af eventuelle offentlige<br />

krav.<br />

§ 12. Nærmere regler <strong>om</strong> administrationen af<br />

denne lov fastsættes af skatteministeren.<br />

§ 13. Skatteministeren kan fastsætte regler,<br />

hvorved der gøres undtagelse fra reglerne i denne<br />

lov i det <strong>om</strong>fang, det er nødvendigt <strong>til</strong> opfyldelse<br />

af internationale forpligtelser.<br />

§ 14. Loven har virkning fra den 1. juli 1987.<br />

§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne <strong>og</strong><br />

Grønland.<br />

——————<br />

Lov nr. 1029 af 22. november 2000 indeholder<br />

nedenstående ikrafttrædelses- <strong>og</strong> overgangsbestemmelser.<br />

(Lovændringen vedrører § 8. Lovændringen<br />

angår afskaffelse af hæftestraf samt<br />

indførelse af strafansvar <strong>og</strong> adgang <strong>til</strong> skønsmæssig<br />

ansættelse i forbindelse med selvangivelse<br />

af ejend<strong>om</strong>sværdiskat.)<br />

§58<br />

Loven træder i kraft den 1. juli 2001 bortset fra<br />

§ 40, nr. 1, 2 <strong>og</strong> 9, der træder i kraft allerede den<br />

1. januar 2001.<br />

§59<br />

Hvis der den 1. juli 2001 eller senere skal<br />

idømmes straf for en tidligere begået overtrædelse,<br />

for hvilken straf af hæfte ind<strong>til</strong> 30 dage ville<br />

være forskyldt, idømmes fængsel med samme<br />

antal dage s<strong>om</strong> tidligere hæfte.<br />

258<br />

——————<br />

Lov nr. 1162 af 19. december 2003 indeholder<br />

nedenstående ikrafttrædelses- <strong>og</strong> overgangsbestemmelser.<br />

(Lovændringen vedrører § 1. Lovændringen<br />

angår regulering efter forbrugerprisindeks.)<br />

§2<br />

Loven træder i kraft den 1. januar 2004.<br />

——————<br />

Lov nr. 1166 af 19. december 2003 indeholder<br />

nedenstående ikrafttrædelses- <strong>og</strong> overgangsbestemmelser.<br />

(Lovændringen vedrører § 2 <strong>og</strong> § 6.<br />

Lovændringen angår ændring af hjemstedsbestemmelsen<br />

<strong>til</strong> en opholdsbestemmelse.)<br />

§3<br />

Loven træder i kraft den 1. januar 2004.<br />

——————<br />

Lov nr. 428 af 6. juni 2005 indeholder nedenstående<br />

ikrafttrædelses- <strong>og</strong> overgangsbestemmelser.<br />

(Lovændringen vedrører § 5 <strong>og</strong> § 6.<br />

Lovændringen angår konsekvensændringer s<strong>om</strong><br />

følge af k<strong>om</strong>munalreformen m.v.)<br />

Information <strong>til</strong> nedenstående § 125. Bekendtgørelsen<br />

i Lovtidende fandt sted den 7. juni<br />

2005.<br />

§ 125<br />

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen<br />

i Lovtidende. § 69 træder d<strong>og</strong> tidligst<br />

i kraft på det eller de tidspunkter, s<strong>om</strong> skatteministeren<br />

fastsætter s<strong>om</strong> ikrafttrædelsestidspunkt<br />

for lov <strong>om</strong> beskatning af søfolk eller de relevante<br />

dele af den nævnte lov, jf. lovens § 17.<br />

Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. november<br />

2005. § 70, nr. 1, <strong>og</strong> § 104 har d<strong>og</strong> virkning fra<br />

lovens ikrafttræden.<br />

Stk. 3. Følgende bekendtgørelser ophæves<br />

med virkning fra den 1. november 2005:<br />

1) Bekendtgørelse nr. 654 af 26. juni 2000 <strong>om</strong><br />

indk<strong>om</strong>stgrundlaget i en række love.<br />

2) Bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 <strong>om</strong><br />

myndighedsinddeling <strong>og</strong> sagsudlægning.<br />

——————

Lov nr. 431 af 6. juni 2005 indeholder nedenstående<br />

ikrafttrædelses- <strong>og</strong> overgangsbestemmelser.<br />

(Lovændringen vedrører § 7. Lovændringen<br />

angår forenkling, harmonisering <strong>og</strong> objektivering<br />

af reglerne for inddrivelse af gæld <strong>til</strong><br />

det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse<br />

af digitale lønsedler.)<br />

§85<br />

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. november<br />

2005, jf. d<strong>og</strong> stk. 2.<br />

Stk. 2. …<br />

——————<br />

Lov nr. 1406 af 21. december 2005 indeholder<br />

nedenstående ikrafttrædelses- <strong>og</strong> overgangsbestemmelser.<br />

(Lovændringen vedrører § 6. Lovændringen<br />

angår ændret periodisering af <strong>børn</strong>efamilieydelsen<br />

for 18-årige.)<br />

259<br />

Information <strong>til</strong> nedenstående § 2. Bekendtgørelsen<br />

i Lovtidende fandt sted den 22. december<br />

2005.<br />

§2<br />

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen<br />

i Lovtidende <strong>og</strong> har virkning fra den 1. januar<br />

2006.<br />

——————<br />

Lov nr. 289 af 7. april 2006 indeholder nedenstående<br />

ikrafttrædelses- <strong>og</strong> overgangsbestemmelser.<br />

(Lovændringen vedrører § 2. Lovændringen<br />

angår styrkelse af forældreansvaret.)<br />

§4<br />

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2006.<br />

Stk. 2. …

260<br />

Søfartsstyrelsen <strong>om</strong> socialpædag<strong>og</strong>iske krav <strong>til</strong> skibsprojekter<br />

med mellem fire <strong>og</strong> ti elever <strong>om</strong> bord<br />

A. Efter Industriministeriets bekendtgørelse<br />

nr. 525 af 30. oktober 1981 <strong>om</strong> sikkerheds- <strong>og</strong><br />

sundhedsmæssige forhold i skoleskibe m.v. fastsætter<br />

Søfartsstyrelsen vilkårene for socialpædag<strong>og</strong>iske<br />

skibsprojekter.<br />

Søfartsstyrelsen har i bekendtgørelse af 20.<br />

november 2000 <strong>om</strong> skibe <strong>til</strong> <strong>særlig</strong>e formål, fastsat<br />

vilkårene for godkendelse af skibe, der anvendes<br />

s<strong>om</strong> uddannelsesskibe, socialpædag<strong>og</strong>iske<br />

projekter, lejrskoleskibe, lystfiskerskibe,<br />

klubskibe eller <strong>til</strong> lignende <strong>særlig</strong>e formål, s<strong>om</strong><br />

ikke er egentlig passagersejlads (rutesejlads o.<br />

lign.)<br />

Derudover kan skibe, der er godkendt <strong>til</strong> at<br />

medføre op <strong>til</strong> 12 passagerer, ligeledes benyttes<br />

<strong>til</strong> sådanne projekter. Disse skibe vil være forsynet<br />

med en »Farts<strong>til</strong>ladelse«, hvoraf det fremgår<br />

hvor mange passagerer, der må medføres.<br />

Denne skibstype skal administreres s<strong>om</strong><br />

»Skibsprojekter med mellem fire <strong>og</strong> ti <strong>unge</strong> <strong>om</strong><br />

bord«, <strong>og</strong> der kan ikke, uanset at et skib er godkendt<br />

<strong>til</strong> at medføre op <strong>til</strong> 12 passagerer, medtages<br />

mere end ti <strong>unge</strong> anbragt under lov <strong>om</strong> social<br />

service.<br />

Farts<strong>om</strong>råderne fastsættes af Søfartsstyrelsen<br />

ud fra de retningslinier, der er gældende for et <strong>til</strong>svarende<br />

skib, der ikke medfører <strong>unge</strong> anbragt<br />

under serviceloven.<br />

Dette farts<strong>om</strong>råde kan således godt være væsentlig<br />

større, end det den anbringende myndighed<br />

finder forsvarligt. Det er derfor den anbringende<br />

myndighed, der skal begrænse skibets<br />

farts<strong>om</strong>råde, såfremt det af Søfartsstyrelsen givne<br />

farts<strong>om</strong>råde findes at være for stort.<br />

S<strong>om</strong> supplement <strong>til</strong> Søfartsstyrelsens bekendtgørelse<br />

er der fastsat følgende krav <strong>til</strong> socialpædag<strong>og</strong>iske<br />

skibsprojekter med mellem 4 <strong>og</strong> 10<br />

elever <strong>om</strong> bord:<br />

Tilsyn <strong>og</strong> opfølgning<br />

B. De k<strong>om</strong>muner, der henviser <strong>unge</strong> <strong>til</strong> et socialpædag<strong>og</strong>isk<br />

skibsprojekt, er ansvarlige for,<br />

at der for hvert enkelt skibsprojekt etableres et<br />

generelt socialpædag<strong>og</strong>isk <strong>til</strong>syn. Det betyder, at<br />

Bilag 17<br />

der skal være én k<strong>om</strong>mune eller anden offentlig<br />

myndighed, s<strong>om</strong> på de henvisende k<strong>om</strong>muners<br />

vegne er ansvarlig for <strong>og</strong> udfører et generelt socialpædag<strong>og</strong>isk<br />

<strong>til</strong>syn. Dette <strong>til</strong>syn må kun udføres<br />

af offentlig myndighed <strong>og</strong> kan derfor ikke<br />

overdrages <strong>til</strong> private eller private organisationer<br />

m.v.<br />

Etableringen af det generelle socialpædag<strong>og</strong>iske<br />

<strong>til</strong>syn fritager ikke de enkelte henvisende<br />

k<strong>om</strong>muner for ansvaret efter serviceloven <strong>til</strong> at<br />

føre <strong>til</strong>syn med den <strong>unge</strong> eller følge den <strong>unge</strong>s<br />

uddannelse m.v. under hele projektforløbet.<br />

C. Det generelle socialpædag<strong>og</strong>iske <strong>til</strong>syn har<br />

følgende opgaver:<br />

I samarbejde med den k<strong>om</strong>mune, der har henvist<br />

eleven, at medvirke ved visitationen af eleven,<br />

– aflægge anmeldte <strong>og</strong> uanmeldte <strong>til</strong>synsbesøg i<br />

hele projektperioden (s<strong>om</strong> <strong>om</strong>fatter såvel forskolen<br />

s<strong>om</strong> den efterfølgende sejlads). Der må<br />

ikke være mere end to måneder mellem hvert<br />

<strong>til</strong>synsbesøg,<br />

– foretage en vurdering af socialmedarbejdernes<br />

forudsætninger for deltagelse i det pågældende<br />

projekt.<br />

D. Der må højst være ti elever <strong>om</strong> bord på<br />

hvert enkelt skibsprojekt. Eleverne skal være<br />

fyldt 16 år.<br />

Ud over den faste besætning skal der være et<br />

antal kvalificerede lærere principielt i forholdet<br />

én lærer <strong>til</strong> tre elever, således at der skal være én<br />

lærer, når elevantallet er fire eller fem, to lærere,<br />

når elevantallet er seks, syv eller otte, <strong>og</strong> tre lærere,<br />

når elevantallet er ni eller ti.<br />

Der henvises i øvrigt <strong>til</strong> Søfartsstyrelsens forskrifter<br />

<strong>om</strong> besætning, opholdsrum m.v.<br />

E. Ved et projekts igangsættelse skal der gennemføres<br />

en forskole i Danmark af 14 dages varighed.<br />

Er der planlagt <strong>og</strong> godkendt sejlads uden<br />

for <strong>om</strong>rådet Skagen-Færder, Kalmar-Darlowo,<br />

skal forskolen være af 3 måneders varighed, her-

af 1 måned i land <strong>og</strong> 2 måneders prøvesejlads i<br />

danske farvande.<br />

I forskolen indgår et kursus i søsikkerhed, der<br />

er godkendt af Søfartsstyrelsen. Kurset skal være<br />

gennemført, inden sejlads kan påbegyndes. I den<br />

øvrige del af forskolen kan der sejles fra solopgang<br />

<strong>til</strong> solnedgang. Under forskolen af tre måneders<br />

varighed skal de to måneders prøvesejlads<br />

gennemføres s<strong>om</strong> t<strong>og</strong>ter af længere varighed.<br />

Ved forskolens afslutning vurderer det generelle<br />

socialpædag<strong>og</strong>iske <strong>til</strong>syn, <strong>om</strong> <strong>og</strong> under<br />

hvilke nærmere betingelser projektet <strong>og</strong> den enkelte<br />

elev kan fortsætte, herunder <strong>om</strong> <strong>til</strong>synsbesøgene<br />

skal foretages med kortere mellemrum<br />

end de fastsatte to måneder.<br />

I vurderingen indgår:<br />

– elevernes aktiviteter i forskoleperioden, herunder<br />

undervisning, arbejde <strong>og</strong> fritidsaktiviteter,<br />

– elevernes egnethed <strong>til</strong> fortsat at deltage i projektet,<br />

– en vurdering af samarbejdet <strong>om</strong> bord,<br />

– den maritime drift af skibet.<br />

Det generelle socialpædag<strong>og</strong>iske <strong>til</strong>syn sender<br />

vurderingen <strong>til</strong> de pågældende elevers k<strong>om</strong>muner.<br />

F. I den fortsatte projektperiode skal der<br />

mindst én gang hver 2. måned fremsendes en<br />

rapport <strong>til</strong> det generelle socialpædag<strong>og</strong>iske <strong>til</strong>syn.<br />

Denne rapport skal udarbejdes af de <strong>om</strong>bordværende<br />

socialmedarbejdere <strong>og</strong> skal indeholde<br />

følgende:<br />

261<br />

1)den enkelte elevs udviklingsforløb,<br />

2)samarbejde mellem elever, socialmedarbejdere<br />

<strong>og</strong> besætning,<br />

3)forholdene <strong>om</strong> bord i øvrigt.<br />

Hver enkelt elev skal have adgang <strong>til</strong> at supplere<br />

<strong>og</strong> k<strong>om</strong>mentere rapporten inden fremsendelsen.<br />

Skibsføreren skal have adgang <strong>til</strong> at supplere<br />

<strong>og</strong> k<strong>om</strong>mentere rapporten for så vidt angår 2. <strong>og</strong><br />

3.<br />

Det generelle socialpædag<strong>og</strong>iske <strong>til</strong>syn videresender<br />

rapporten <strong>til</strong> de pågældende k<strong>om</strong>muner<br />

med eventuelle bemærkninger.<br />

G. I det <strong>om</strong>fang, eleven opholder sig <strong>om</strong> bord<br />

på et skib eller i udlandet, kan det socialpædag<strong>og</strong>iske<br />

<strong>til</strong>syn træffe uopsættelige beslutninger <strong>om</strong><br />

eleven, herunder hjemsendelse, uden forudgående<br />

forelæggelse for den k<strong>om</strong>mune, der har henvist<br />

eleven.<br />

H. Det forudsættes, at kun de elever <strong>og</strong> socialmedarbejdere,<br />

der har gennemført forskolen,<br />

deltager i den fortsatte del af projektet.<br />

Enkelte elever <strong>og</strong> socialmedarbejdere kan d<strong>og</strong><br />

udskiftes/optages i det godkendte projekt, såfremt<br />

det generelle socialpædag<strong>og</strong>iske <strong>til</strong>syn<br />

godkender dette.<br />

Elever <strong>og</strong> socialmedarbejdere, der <strong>til</strong>går et<br />

igangværende projekt, skal s<strong>om</strong> minimum have<br />

gennemgået søsikkerhedskurset.

Bilag 18<br />

Søfartsstyrelsens oversigt over reglerne for de forskellige typer skibsprojekter, hvor <strong>unge</strong> kan anbringes efter serviceloven<br />

Maksimalt antal <strong>unge</strong> Projekt for 1 ung Projekt for ind<strong>til</strong> 3 <strong>unge</strong> Projekt for ind<strong>til</strong> 3 <strong>unge</strong> Projekt for 4 - 10 <strong>unge</strong><br />

Last-, eller passagerskib over<br />

15 m, der er indrettet <strong>til</strong> det<br />

<strong>særlig</strong>e formål <strong>og</strong> ikke sejler<br />

med last eller passagerer.<br />

Skib over 15 m, der er indrettet<br />

<strong>til</strong> det <strong>særlig</strong>e formål <strong>og</strong><br />

ikke sejler med last eller passagerer.<br />

Skib under 15 m, der er indrettet<br />

<strong>til</strong> det <strong>særlig</strong>e formål <strong>og</strong><br />

ikke sejler med last eller passagerer.<br />

Skibstype Last-, fiske eller passagerskib<br />

i erhvervsmæssig drift<br />

Meddelelser fra Søfartsstyrelsen<br />

B, D eller Teknisk forskrift<br />

nr. 15 af 20 november<br />

2000 <strong>om</strong> skibe <strong>til</strong> <strong>særlig</strong>e formål.<br />

Meddelelser fra Søfartsstyrelsen<br />

B eller Teknisk forskrift<br />

nr. 15 af 20. november<br />

2000 <strong>om</strong> skibe <strong>til</strong> <strong>særlig</strong>e formål.<br />

Meddelelser fra Søfartsstyrelsen<br />

F eller Teknisk forskrift<br />

nr. 15 af 20. november<br />

2000 <strong>om</strong> skibe <strong>til</strong> <strong>særlig</strong>e formål.<br />

Meddelelser fra Søfartsstyrelsen<br />

B, D, E eller F<br />

Godkendelse samt periodisk<br />

syn af skibet foretaget af Søfartsstyrelsen<br />

efter gældende<br />

tekniske regler for skibstypen<br />

262<br />

Krav <strong>om</strong> landbase, jf. servi- Nej Ja Ja Ja<br />

celovens § 49 eller § 51<br />

Alderskrav 16 år 16 år 16 år 16 år<br />

Helbredsundersøgelse Ja Ja Ja Ja<br />

Særligt socialpædag<strong>og</strong>isk <strong>til</strong>syn.<br />

Almindeligt <strong>til</strong>syn fra<br />

anbringelsesk<strong>om</strong>munen<br />

Almindeligt <strong>til</strong>syn fra anbringelsesk<strong>om</strong>munen<br />

Almindeligt <strong>til</strong>syn fra anbringelsesk<strong>om</strong>munen<br />

Almindeligt <strong>til</strong>syn fra anbringelsesk<strong>om</strong>munen<br />

Tilsyn fra de sociale myndigheder<br />

Farts<strong>om</strong>råde:<br />

Jf. skibets Farts<strong>til</strong>ladelse Jf. skibets Farts<strong>til</strong>ladelse Jf. skibets Farts<strong>til</strong>ladelse Jf. skibets Farts<strong>til</strong>ladelse<br />

Søfartsstyrelsen <strong>til</strong>deler<br />

farts<strong>om</strong>råde i henhold <strong>til</strong> gældende<br />

regler for skibstypen.<br />

De sociale myndigheder kan<br />

begrænse farts<strong>om</strong>rådet ud fra<br />

en socialpædag<strong>og</strong>isk vinkel<br />

Krav <strong>om</strong> sikkerhedskursus Ja Ja Ja Forskole indgår i stedet<br />

Krav <strong>om</strong> forskole Nej Nej Nej Ja

263<br />

Strategi for digitalisering på udsatte <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-<strong>om</strong>rådet<br />

Socialministeriet har udarbejdet en strategi for<br />

digitalisering på det sociale <strong>om</strong>råde i samarbejde<br />

med myndigheder <strong>og</strong> organisationer. Strategien<br />

ops<strong>til</strong>ler fælles målsætninger mellem, stat <strong>og</strong><br />

k<strong>om</strong>muner <strong>og</strong> udpeger en række indsats<strong>om</strong>råder.<br />

Strategien udspringer af en erkendelse af, at et<br />

løft i kvaliteten på det sociale <strong>om</strong>råde i stort <strong>om</strong>fang<br />

forudsætter relevante <strong>og</strong> ikke mindst sammenhængende<br />

administrative værktøjer.<br />

I forhold <strong>til</strong> Børne- <strong>og</strong> <strong>unge</strong><strong>om</strong>rådet er <strong>særlig</strong>t<br />

følgende indsats<strong>om</strong>råder relevante:<br />

Udsatte <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-projektet<br />

Socialministeriet, KL <strong>og</strong> 6 k<strong>om</strong>muner er gået<br />

sammen <strong>om</strong> at udvikle en fælles begrebsapparat<br />

<strong>og</strong> en IT-løsning på <strong>om</strong>rådet »Udsatte <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>unge</strong>«. IT-løsningen skal være med <strong>til</strong> at sikre<br />

kvaliteten i sagsbehandlingen på <strong>om</strong>rådet, samtidig<br />

med at mulighederne for overblik <strong>og</strong> statistik<br />

forbedres. På statistik<strong>om</strong>rådet er <strong>særlig</strong> koblingen<br />

mellem foranstaltninger, økon<strong>om</strong>i, mål <strong>og</strong><br />

målopfyldelse i fokus.<br />

Begrebsapparatet <strong>og</strong> IT-løsningen skal under<strong>støtte</strong><br />

anbringelsesreformens krav <strong>til</strong> sagsbehandlingen<br />

<strong>og</strong> behov for <strong>til</strong>bagemeldinger <strong>til</strong> ledelsen<br />

mht. gennemførelse af lokale politikker.<br />

Projektet er placeret i Socialministeriet, der <strong>og</strong>så<br />

er formand for styregruppen.<br />

Det forventes, at IT-løsningen bliver bragt i<br />

udbud primo 2007, <strong>og</strong> den vil være udviklet ulti-<br />

Bilag 19<br />

mo 2008. Det er ambitionen med projektet at udvikle<br />

<strong>og</strong> vedligeholde en metode, der på sigt vil<br />

blive implementeret i alle landets k<strong>om</strong>muner.<br />

Socialministeriet <strong>og</strong> KL vil derfor dels vedligeholde<br />

<strong>og</strong> udvikle metode <strong>og</strong> fælles begreber<br />

fremadrettet.<br />

Se mere <strong>om</strong> projektet på http://www.social.dk/<br />

boern_<strong>unge</strong>_<strong>og</strong>_familie/dubu.html<br />

Fælles begrebsdannelse <strong>og</strong> –anvendelse<br />

Der skal identificeres <strong>og</strong> defineres begreber på<br />

det sociale <strong>om</strong>råde, der er centrale for IT-under<strong>støtte</strong>lsen<br />

på <strong>om</strong>rådet. Begrebsdannelsen på <strong>børn</strong>e-<br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong><strong>om</strong>rådet vil indgå på linje med andre<br />

<strong>om</strong>råder, <strong>og</strong> herudover skal det undersøges i<br />

hvilket <strong>om</strong>fang det er muligt at etablere fælles<br />

begreber på tværs af faglige <strong>og</strong> administrative<br />

skel på det sociale <strong>om</strong>råde.<br />

Fælles IT-arkitektur<br />

For at sikre en bedre sammenhæng mellem systemer<br />

på det sociale <strong>om</strong>råde skal der udarbejdes<br />

fælles retningslinjer for opbyggelsen af disse. En<br />

sammenhængende IT-arkitektur sikrer bl.a. smidig<br />

udveksling af data <strong>og</strong> er en del af forudsætningen<br />

for at skabe øget kvalitet, sammenhæng<br />

<strong>og</strong> smidighed i den sociale indsats overfor borgerne.

264<br />

Bilag 20<br />

<strong>Vejledning</strong> nr. 86 af 30. november 2006<br />

<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> tavshedspligtsregler, der har betydning for<br />

k<strong>om</strong>munernes indsats med at hjælpe <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> gennem<br />

dial<strong>og</strong> <strong>og</strong> samarbejde med forældrene<br />

Kapitel 1<br />

Reglerne <strong>om</strong> tavshedspligt, indhentning <strong>og</strong><br />

videregivelse af oplysninger<br />

Reglerne <strong>om</strong> tavshedspligt<br />

1. Denne vejledning har <strong>til</strong> formål at give en<br />

oversigt over de gældende regler <strong>om</strong> tavshedspligt<br />

<strong>og</strong> <strong>om</strong> videregivelse <strong>og</strong> indhentning af oplysninger<br />

specielt med henblik på sociale opgaver<br />

på <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-<strong>om</strong>rådet.<br />

<strong>Vejledning</strong>en afløser Socialministeriets vejledning<br />

af 4. februar 2004 <strong>om</strong> tavshedspligt, der<br />

har betydning for k<strong>om</strong>munernes indsats med at<br />

hjælpe <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> gennem dial<strong>og</strong> <strong>og</strong> samarbejde<br />

med forældrene.<br />

De almindelige regler <strong>om</strong> tavshedspligt for<br />

personer, der er ansat i den offentlige forvaltning,<br />

herunder i k<strong>om</strong>munerne, findes i forvaltningslovens<br />

kapitel 8 (§§ 27-32) (se bilag 1) <strong>og</strong> i<br />

straffelovens § 152.<br />

Personer, der virker i den private sektor, er<br />

s<strong>om</strong> udgangspunkt ikke undergivet tavshedspligt<br />

efter de nævnte bestemmelser. Lovgivningen<br />

indeholder imidlertid en lang række bestemmelser,<br />

der indebærer, at visse grupper af private<br />

er undergivet tavshedspligt. Dette gælder fx private,<br />

s<strong>om</strong> er beskæftiget med opgaver, der udføres<br />

efter aftale med en offentlig myndighed, samt<br />

personer, der udøver en virks<strong>om</strong>hed eller et erhverv<br />

i medfør af offentlig beskikkelse eller anerkendelse,<br />

jf. straffelovens §§ 152 a <strong>og</strong> b. Det<br />

samme gælder for de pågældende personers<br />

medarbejdere, jf. straffelovens § 152 c.<br />

Udover de almindelige regler <strong>om</strong> tavshedspligt<br />

i forvaltningsloven <strong>og</strong> straffeloven findes<br />

der i lovgivningen <strong>særlig</strong>e regler <strong>om</strong> tavshedspligt<br />

for enkelte faggrupper. Her knytter tavshedspligten<br />

sig ikke <strong>til</strong>, <strong>om</strong> den pågældende virker<br />

i det offentlige eller i det private regi, men <strong>til</strong><br />

(Gennemgang af reglerne <strong>om</strong> tavshedspligt)<br />

<strong>til</strong>hørsforholdet <strong>til</strong> en bestemt faggruppe. Dette<br />

gælder fx for læger <strong>og</strong> sygeplejersker.<br />

Det forhold at en person ikke selv er undergivet<br />

tavshedspligt, indebærer ikke, at den pågældende<br />

frit kan videregive enhver oplysning. Efter<br />

straffelovens § 152 d, stk. 2, straffes bl.a. den,<br />

der uberettiget videregiver oplysninger <strong>om</strong> enkeltpersoners<br />

rent private forhold, s<strong>om</strong> er fremk<strong>om</strong>met<br />

ved en overtrædelse af tavshedspligten<br />

efter straffelovens §§ 152-152 c (såkaldt meddelelseshæleri).<br />

Og efter straffelovens § 264 d<br />

straffes den, der uberettiget videregiver oplysninger<br />

eller billeder <strong>om</strong> en anden persons private<br />

forhold.<br />

Generelt <strong>om</strong> tavshedspligt <strong>og</strong> videregivelse af<br />

oplysninger<br />

2. I almindelighed gælder det, at personer, der<br />

er undergivet tavshedspligt, ikke har tavshedspligt<br />

med hensyn <strong>til</strong> enhver oplysning, s<strong>om</strong> den<br />

pågældende får kendskab <strong>til</strong> i forbindelse med sit<br />

arbejde. Normalt <strong>om</strong>fatter tavshedspligten alene<br />

oplysninger af en vis føls<strong>om</strong> karakter, de såkaldte<br />

fortrolige oplysninger. Oplysninger, der ikke<br />

er fortrolige, kan normalt frit videregives. I<br />

punkt 4 behandles spørgsmålet <strong>om</strong>, hvilke oplysninger<br />

der er fortrolige <strong>og</strong> dermed tavshedsbelagte.<br />

Når en oplysning er fortrolig, betyder det bl.a.,<br />

at der gælder begrænsninger i adgangen <strong>til</strong> at videregive<br />

den pågældende oplysning. Enhver videregivelse<br />

er imidlertid ikke udelukket. Under<br />

punkt 5 behandles spørgsmålet <strong>om</strong>, i hvilket <strong>om</strong>fang<br />

fortrolige oplysninger kan (eller skal) videregives.<br />

Indledningsvis gøres der under punkt 3 n<strong>og</strong>le<br />

bemærkninger <strong>om</strong> spørgsmålet <strong>om</strong>, hvem tavshedspligten<br />

gælder for.

Hvem er undergivet tavshedspligt?<br />

3. Enhver, der virker eller har virket i offentlig<br />

tjeneste eller hverv, har tavshedspligt med hensyn<br />

<strong>til</strong> fortrolige oplysninger, jf. straffelovens<br />

§ 152.<br />

Bestemmelsen gælder bl.a. for personer ansat<br />

i den offentlige forvaltning. Sådanne personer er<br />

herudover <strong>om</strong>fattet af forvaltningslovens regler<br />

<strong>om</strong> tavshedspligt. Tavshedspligten gælder for<br />

alle ansatte, både tjenestemænd <strong>og</strong> overensk<strong>om</strong>stansatte,<br />

hvad enten der er tale <strong>om</strong> fuldtidseller<br />

deltidsansættelse. Tavshedspligten gælder<br />

endvidere for personer, der er medlemmer af offentlige<br />

nævn <strong>og</strong> råd, herunder byråd <strong>og</strong> k<strong>om</strong>munalbestyrelser<br />

<strong>og</strong> skolebestyrelser. Elever <strong>og</strong><br />

studerende, der i en periode eller under hele uddannelsen<br />

er knyttet <strong>til</strong> en myndighed, er <strong>og</strong>så<br />

<strong>om</strong>fattet af tavshedspligten. Dette gælder, uanset<br />

<strong>om</strong> hvervet er lønnet eller ulønnet. Derimod antages<br />

skolepraktikanter ikke umiddelbart at være<br />

<strong>om</strong>fattet af den tavshedspligt, der gælder for personer,<br />

der virker inden for den offentlige forvaltning.<br />

Sådanne praktikanter vil d<strong>og</strong> kunne pålægges<br />

tavshedspligt efter forvaltningslovens § 27,<br />

stk. 3, <strong>og</strong> de vil under alle <strong>om</strong>stændigheder være<br />

<strong>om</strong>fattet af den almindelige bestemmelse i straffelovens<br />

§ 264 d.<br />

Den offentlige forvaltning <strong>om</strong>fatter både statslige<br />

<strong>og</strong> k<strong>om</strong>munale myndigheder. Sagsbehandleren<br />

på socialkontoret, folkeskolelæreren, pædag<strong>og</strong>en,<br />

sundhedsplejersken, k<strong>om</strong>munalbestyrelsesmedlemmet,<br />

medlemmet af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>udvalget<br />

m.fl. har således tavshedspligt.<br />

Private eller selvejende institutioner for <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong> under 18 år er <strong>om</strong>fattet af de forvaltningsretlige<br />

regler, hvis de har indgået en overensk<strong>om</strong>st<br />

med k<strong>om</strong>munen <strong>om</strong> opgaverne, der er<br />

af så <strong>om</strong>fattende karakter, at den private eller<br />

selvejende institution er undergivet intensiv offentligretlig<br />

regulering <strong>og</strong> dermed udøver egentlig<br />

offentlig virks<strong>om</strong>hed. Ansatte i disse institutioner<br />

er derfor <strong>om</strong>fattet af reglerne <strong>om</strong> tavshedspligt,<br />

jf. henvisningen i forvaltningslovens<br />

§ 27 <strong>til</strong> straffelovens bestemmelser.<br />

Det er d<strong>og</strong> ikke altid, at overensk<strong>om</strong>sten mellem<br />

institutionen <strong>og</strong> k<strong>om</strong>munen har en så <strong>om</strong>fattende<br />

karakter, at man kan sige, at den private eller<br />

selvejende institution er undergivet intensiv<br />

offentligretlig regulering. Disse private eller<br />

selvejende institutioner er alligevel <strong>om</strong>fattet af<br />

forvaltningslovens regler <strong>om</strong> tavshedspligt, når<br />

de udfører opgaver (efter lov <strong>om</strong> aktiv socialpo-<br />

265<br />

litik <strong>og</strong> lov <strong>om</strong> social service) for k<strong>om</strong>munen, jf.<br />

§ 43, stk. 2, i lov <strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration<br />

på det sociale <strong>om</strong>råde, i det følgende kaldet<br />

retssikkerhedsloven. Efter denne bestemmelse<br />

gælder offentlighedsloven <strong>og</strong> forvaltningsloven<br />

for alle private, der udfører opgaver for<br />

k<strong>om</strong>munen i forhold <strong>til</strong> de opgaver, den private<br />

udfører for k<strong>om</strong>munen. Ansatte i puljeordninger,<br />

godkendte opholdssteder, herunder plejefamilier,<br />

er derfor <strong>og</strong>så underlagt tavshedspligten efter<br />

forvaltningslovens § 27.<br />

I mange puljeordninger deltager forældre s<strong>om</strong><br />

frivillig arbejdskraft. Forældre <strong>og</strong> andre private<br />

er s<strong>om</strong> udgangspunkt ikke <strong>om</strong>fattet af forvaltningsloven.<br />

Man skal d<strong>og</strong> være opmærks<strong>om</strong> på,<br />

at forældrenes eller andres arbejde i ordningen<br />

kan være forudsat i puljeordningens vedtægter<br />

med den konsekvens, at de skal overholde forvaltningslovens<br />

regler <strong>om</strong> tavshedspligt.<br />

Hvis en k<strong>om</strong>mune indgår en aftale med frivillige<br />

organisationer eller andre <strong>om</strong> at henvise borgere<br />

<strong>til</strong> <strong>til</strong>buddene, bliver de frivillige ansatte<br />

ikke <strong>om</strong>fattet af forvaltningsloven, fordi den frivillige<br />

organisation ikke kan siges at udføre en<br />

opgave for det offentlige jf. § 43 stk. 2 i retssikkerhedsloven.<br />

Det gælder heller ikke, hvis k<strong>om</strong>munen<br />

<strong>støtte</strong>r en frivillig social organisation<br />

økon<strong>om</strong>isk efter servicelovens § 18. De ansatte i<br />

frivillige organisationer vil d<strong>og</strong> være <strong>om</strong>fattet af<br />

straffelovens § 264 d <strong>om</strong> beskyttelse af oplysninger<br />

<strong>om</strong> private forhold.<br />

Hvilke oplysninger er fortrolige?<br />

4. Efter straffelovens § 152, stk. 3, er en oplysning<br />

fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig<br />

bestemmelse er betegnet s<strong>om</strong> sådan, eller når det<br />

i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for<br />

at varetage væsentlige hensyn <strong>til</strong> offentlige eller<br />

private interesser.<br />

Uden for de <strong>til</strong>fælde, hvor det i lov eller anden<br />

gyldig bestemmelse er fastsat, at bestemte oplysninger<br />

er fortrolige, beror afgørelsen af spørgsmålet<br />

<strong>om</strong> fortrolighed således på en konkret bedømmelse<br />

af hensynet <strong>til</strong> offentlige eller private<br />

interesser. Bestemmelsen indeholder ikke nærmere<br />

vejledning her<strong>om</strong>.<br />

I forvaltningslovens § 27 er der s<strong>om</strong> supplement<br />

<strong>til</strong> den generelle formulering af bestemmelsen<br />

i straffeloven foretaget en ikke udtømmende<br />

opregning af hensyn, der kan føre <strong>til</strong>, at<br />

en oplysning må betegnes s<strong>om</strong> fortrolig. Blandt<br />

de hensyn <strong>til</strong> private interesser, der kan nødven-

diggøre hemmeligholdelse, nævnes bl.a. hensynet<br />

<strong>til</strong> enkeltpersoners interesse i at beskytte oplysninger<br />

<strong>om</strong> deres personlige, herunder økon<strong>om</strong>iske,<br />

forhold, jf. § 27, stk. 1, nr. 6. I det følgende<br />

uddybes § 27, stk. 1, nr. 6, nærmere, da det inden<br />

for det sociale <strong>om</strong>råde er tavshedspligtens<br />

rækkevidde i forhold <strong>til</strong> oplysninger <strong>om</strong> enkeltpersoners<br />

personlige forhold, der har størst praktisk<br />

betydning.<br />

Bestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 6, har <strong>til</strong> formål<br />

at sikre beskyttelsen af privatlivets fred. Det<br />

er først <strong>og</strong> fremmest oplysninger <strong>om</strong> enkeltpersoners<br />

rent private forhold, der er <strong>om</strong>fattet af<br />

denne bestemmelse. »Private forhold« er fx oplysninger<br />

<strong>om</strong> race, religion <strong>og</strong> hudfarve, oplysninger<br />

<strong>om</strong> politiske, foreningsmæssige, seksuelle<br />

<strong>og</strong> strafbare forhold, <strong>om</strong> helbredsforhold, væsentlige<br />

sociale problemer <strong>og</strong> <strong>om</strong> misbrug af nydelsesmidler<br />

<strong>og</strong> lignende. Denne liste er d<strong>og</strong><br />

ikke udtømmende.<br />

Også andre oplysninger <strong>om</strong> enkeltpersoners<br />

forhold, der ikke er umiddelbart <strong>til</strong>gængelige for<br />

andre, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>mer i forbindelse med den pågældende,<br />

vil kunne være <strong>om</strong>fattet af tavshedspligten.<br />

Det gælder fx oplysninger <strong>om</strong> familiemæssige<br />

<strong>og</strong> økon<strong>om</strong>iske forhold <strong>og</strong> <strong>om</strong> sociale<br />

problemer, selv <strong>om</strong> de ikke kan betegnes s<strong>om</strong><br />

væsentlige problemer. Den blotte oplysning <strong>om</strong><br />

at en navngiven person har en social sag kan efter<br />

en konkret vurdering være en fortrolig oplysning.<br />

Adresse-, opholds-, civilstands-, <strong>og</strong> andre<br />

statusoplysninger er derimod normalt ikke af<br />

fortrolig karakter, medmindre oplysningerne afslører<br />

n<strong>og</strong>et bagvedliggende føls<strong>om</strong>t, fx en oplysning<br />

<strong>om</strong> fængselsophold eller <strong>om</strong> ophold på<br />

en psykiatrisk afdeling. En persons CPR-nummer<br />

betragtes s<strong>om</strong> en fortrolig oplysning.<br />

I hvilket <strong>om</strong>fang kan fortrolige oplysninger<br />

videregives eller indhentes?<br />

5. S<strong>om</strong> anført ovenfor er det forhold, at en oplysning<br />

er fortrolig ikke ensbetydende med at en<br />

person, der er underlagt tavshedspligt, aldrig<br />

lovligt må videregive en fortrolig oplysning.<br />

Den almindelige regel går ud på, at videregivelse<br />

kan ske i det <strong>om</strong>fang, videregivelsen ikke er uberettiget,<br />

jf. herved straffelovens § 152, hvorefter<br />

kun den uberettigede videregivelse (<strong>og</strong> udnyttelse)<br />

af fortrolige oplysninger er strafbar. Efter bestemmelsen<br />

i straffelovens § 152 e foreligger der<br />

fx ikke en krænkelse af tavshedspligten, hvis den<br />

pågældende er forpligtet <strong>til</strong> at videregive oplys-<br />

266<br />

ningen eller handler i berettiget varetagelse af<br />

åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres<br />

tarv.<br />

Visse former for videregivelse er nærmere reguleret<br />

i forvaltningsloven <strong>og</strong> i lov <strong>om</strong> behandling<br />

af personoplysninger. Er der tale <strong>om</strong> videregivelse<br />

af personoplysninger ved hjælp af elektronisk<br />

databehandling eller videregivelse af<br />

personoplysninger fra et manuelt register, er videregivelsen<br />

<strong>om</strong>fattet af lov <strong>om</strong> behandling af<br />

personoplysninger. Lov <strong>om</strong> behandling af personoplysninger<br />

behandles særskilt i kapitel 4.<br />

Der kan skelnes mellem tre former for videregivelse:<br />

– For det første kan der være spørgsmål <strong>om</strong> videregivelse<br />

af fortrolige oplysninger fra en<br />

forvaltningsmyndighed <strong>til</strong> en anden forvaltningsmyndighed.<br />

Denne form for ekstern videregivelse<br />

behandles under punkt 7.<br />

– En anden form for ekstern videregivelse består<br />

i videregivelse fra en forvaltningsmyndighed<br />

<strong>til</strong> en udenforstående (ikke-forvaltningsmyndighed).<br />

Dette spørgsmål behandles under<br />

punkt 8.<br />

– Endelig kan fortrolige oplysninger udveksles<br />

mellem personer eller enheder inden for samme<br />

forvaltningsmyndighed. Denne interne videregivelse<br />

behandles under punkt 9.<br />

For at afgøre hvilken af de tre anførte videregivelsessituationer<br />

der er tale <strong>om</strong>, er det indledningsvis<br />

nødvendigt at fastlægge, hvad der skal<br />

forstås ved en selvstændig forvaltningsmyndighed.<br />

Dette spørgsmål behandles under punkt 6.<br />

De <strong>særlig</strong>e regler <strong>om</strong> ansøgningssager behandles<br />

under punkt 10.<br />

Hvad er en selvstændig forvaltningsmyndighed?<br />

6. S<strong>om</strong> selvstændige forvaltningsmyndigheder<br />

anses ud over ministerier (departementer), styrelser,<br />

direktorater, statsforvaltninger, k<strong>om</strong>muner,<br />

regioner, de sociale nævn mv. <strong>og</strong>så lokale<br />

administrative organer, der ved lov er <strong>til</strong>lagt en<br />

selvstændig k<strong>om</strong>petence, jf. forvaltningslovens<br />

§ 28, stk. 6. Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget er således en<br />

selvstændig myndighed i forhold <strong>til</strong> vedk<strong>om</strong>mende<br />

k<strong>om</strong>mune. På samme måde antages folkeskolerne<br />

at være selvstændige myndigheder.<br />

Omvendt antages det, at PPR-samarbejdet<br />

(k<strong>om</strong>munens pædag<strong>og</strong>isk-psykol<strong>og</strong>iske rådgivningsvirks<strong>om</strong>hed,<br />

se <strong>om</strong> PPR: Undervisningsministeriets<br />

vejledning <strong>om</strong> PPR - pædag<strong>og</strong>isk-psykol<strong>og</strong>isk<br />

rådgivningsvirks<strong>om</strong>hed, 2000) er en

del af den k<strong>om</strong>munale forvaltning. Det samme<br />

gælder k<strong>om</strong>munale institutioner <strong>og</strong> k<strong>om</strong>munalt<br />

ansatte dagplejere, sundhedsplejersker, hjemmehjælpere<br />

mv.<br />

De forskellige forvaltninger inden for en k<strong>om</strong>mune,<br />

fx teknisk forvaltning, social- <strong>og</strong> sundhedsforvaltningen,<br />

kulturforvaltningen <strong>og</strong> skatteforvaltningen,<br />

er dele af den k<strong>om</strong>munale enhedsforvaltning.<br />

Udveksling af oplysninger mellem<br />

de forskellige forvaltningsgrene anses derfor<br />

for intern. De k<strong>om</strong>munale udvalg er på samme<br />

måde en del af k<strong>om</strong>munen <strong>og</strong> ikke selvstændige<br />

myndigheder i forhold <strong>til</strong> resten af k<strong>om</strong>munen.<br />

Det gælder nu <strong>og</strong>så det sociale udvalg.<br />

Udveksling af oplysninger inden for den k<strong>om</strong>munale<br />

enhedsforvaltning skal således bedømmes<br />

efter forvaltningslovens §§ 27, 29 <strong>og</strong> 32, jf.<br />

punkterne 4, 9 <strong>og</strong> 10 i denne vejledning <strong>og</strong> ikke<br />

efter § 28.<br />

Institutioner, der er oprettet <strong>og</strong> organiseret på<br />

privatretligt grundlag, henregnes normalt <strong>til</strong> den<br />

private sektor <strong>og</strong> udgør således ikke en del af den<br />

offentlige forvaltning.<br />

På det sociale <strong>om</strong>råde findes en lang række<br />

selvejende institutioner, der har indgået overensk<strong>om</strong>st<br />

efter lov <strong>om</strong> social service med en k<strong>om</strong>mune<br />

eller en region, med den virkning, at institutionerne<br />

er undergivet en så intensiv offentlig<br />

kontrol, at de anses for at være en del af den offentlige<br />

forvaltning. Dette gælder fx en lang række<br />

<strong>børn</strong>einstitutioner <strong>og</strong> revalideringsinstitutioner.<br />

Selv <strong>om</strong> disse myndigheder skal betragtes s<strong>om</strong><br />

selvstændige forvaltningsmyndigheder både i<br />

forhold <strong>til</strong> den k<strong>om</strong>munale forvaltning <strong>og</strong> i forhold<br />

<strong>til</strong> andre lignende institutioner, skal udveksling<br />

af oplysninger bedømmes efter forvaltningslovens<br />

§ 27, 29 <strong>og</strong> § 32, jf. retssikkerhedslovens<br />

§ 43, stk. 3. Dette gælder <strong>og</strong>så for de private,<br />

der udfører opgaver efter lov <strong>om</strong> aktiv social<br />

politik <strong>og</strong> lov <strong>om</strong> social service, for k<strong>om</strong>munen,<br />

jf. retssikkerhedslovens § 43, stk. 3, jf. stk.<br />

2.<br />

Videregivelse fra en forvaltningsmyndighed <strong>til</strong><br />

en anden forvaltningsmyndighed<br />

7. Forvaltningslovens §§ 28-32 indeholder<br />

<strong>særlig</strong>e regler <strong>om</strong> adgangen <strong>til</strong> at videregive fortrolige<br />

oplysninger fra en forvaltningsmyndighed<br />

<strong>til</strong> en anden forvaltningsmyndighed. Adgangen<br />

<strong>til</strong> at videregive personlige oplysninger kan<br />

267<br />

<strong>og</strong>så være <strong>om</strong>fattet af lov <strong>om</strong> behandling af personoplysninger.<br />

Forvaltningslovens § 28 opdeler fortrolige oplysninger<br />

i to kategorier: oplysninger <strong>om</strong> rent<br />

private forhold (A) <strong>og</strong> almindeligt fortrolige oplysninger<br />

(B). Disse 2 kategorier gennemgås nedenfor.<br />

Under C behandles myndighedens pligt<br />

<strong>til</strong> at videregive oplysninger.<br />

A) Oplysninger <strong>om</strong> rent private forhold<br />

Hovedregel:<br />

Efter § 28, stk. 1, i forvaltningsloven må oplysninger<br />

<strong>om</strong> enkeltpersoners rent private forhold,<br />

herunder oplysninger <strong>om</strong> race, religion <strong>og</strong><br />

hudfarve, <strong>om</strong> politiske, foreningsmæssige, seksuelle<br />

<strong>og</strong> strafbare forhold samt oplysninger <strong>om</strong><br />

helbredsforhold, væsentlige sociale problemer<br />

<strong>og</strong> misbrug af nydelsesmidler <strong>og</strong> lignende, s<strong>om</strong><br />

hovedregel ikke videregives <strong>til</strong> en anden forvaltningsmyndighed.<br />

Undtagelser:<br />

Oplysninger <strong>om</strong> rent private forhold kan d<strong>og</strong><br />

videregives i en række situationer, der er nærmere<br />

opregnet i forvaltningslovens § 28, stk. 2. Bestemmelsen<br />

indeholder fire undtagelser fra hovedreglen<br />

<strong>om</strong>, at oplysninger <strong>om</strong> rent private<br />

forhold ikke må videregives <strong>til</strong> en anden forvaltningsmyndighed.<br />

Det skal fremhæves, at der af hensyn <strong>til</strong> <strong>til</strong>lidsforholdet<br />

<strong>og</strong> samarbejdet med de berørte personer<br />

i sociale sager i almindelighed kan være<br />

grund <strong>til</strong> først at søge samtykke <strong>til</strong> videregivelse<br />

af fortrolige oplysninger indhentet i videre <strong>om</strong>fang,<br />

end hvad der er påkrævet efter loven. Hvis<br />

dette ikke lykkes, må der tages s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, <strong>om</strong> betingelserne<br />

for at videregive de pågældende oplysninger<br />

uden samtykke er opfyldt.<br />

Undtagelserne er beskrevet under nr. 1-4.<br />

1. Samtykke, jf. § 28, stk. 2, nr. 1, i forvaltningsloven.<br />

Den person, oplysningerne angår, giver samtykke<br />

<strong>til</strong> videregivelsen.<br />

Er der tale <strong>om</strong> oplysninger, der vedrører et<br />

barn eller en ung under 18 år, er det s<strong>om</strong> udgangspunkt<br />

forældremyndighedens indehaver,<br />

der tager s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, <strong>om</strong> der skal gives samtykke<br />

<strong>til</strong> videregivelse. Samtykke kan d<strong>og</strong> meddeles af<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> selv, såfremt den pågæl-

dende må antages at have den fornødne modenhed<br />

<strong>til</strong> at forstå, hvad et samtykke eller nægtelse<br />

af samtykke indebærer.<br />

Efter § 2 i lov <strong>om</strong> forældremyndighed <strong>og</strong> samvær<br />

kan forældremyndighedens indehaver træffe<br />

afgørelse <strong>om</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s personlige<br />

forhold ud fra den pågældendes interesse <strong>og</strong> behov.<br />

Hvis forældremyndighedens indehaver modsætter<br />

sig, at oplysninger vedrørende barnet videregives,<br />

vil myndigheden derfor - uanset barnets<br />

inds<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> spørgsmålet - normalt være afskåret<br />

fra at videregive oplysningerne. Hvis dette<br />

er <strong>til</strong> skade for barnet, kan oplysningerne videregives<br />

uden samtykke, hvis betingelserne efter<br />

de øvrige undtagelser i § 28, stk. 2, er opfyldt.<br />

Hvis forældrene derimod giver samtykke, men<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> ikke selv ønsker, at oplysningerne<br />

videregives, må det i almindelighed<br />

bero på den konkrete situation, <strong>om</strong> videregivelse<br />

skal ske i henhold <strong>til</strong> forældresamtykket, eller<br />

det vil være mere hensigtsmæssigt at respektere<br />

barnets eller den <strong>unge</strong>s beslutning <strong>og</strong> afstå fra videregivelse.<br />

Et samtykke skal efter § 28, stk. 4, i almindelighed<br />

være skriftligt <strong>og</strong> indeholde oplysning<br />

<strong>om</strong>, hvilken type oplysninger der må videregives,<br />

<strong>til</strong> hvem oplysningerne må videregives <strong>og</strong> <strong>til</strong><br />

hvilket formål. Kravet <strong>om</strong> skriftlighed kan d<strong>og</strong><br />

fraviges, når sagens karakter eller <strong>om</strong>stændighederne<br />

i øvrigt taler derfor. Et samtykke bortfalder<br />

senest 1 år efter, at det er givet.<br />

2. Det følger af lov eller bestemmelser fastsat i<br />

henhold <strong>til</strong> lov, at oplysningen skal videregives,<br />

jf. § 28, stk. 2, nr. 2, i forvaltningsloven.<br />

En sådan lovbestemmelse findes i § 11 a-§ 11<br />

c i lov <strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration på det<br />

sociale <strong>om</strong>råde (se bilag 3).<br />

Efter § 11 a, stk. l, kan de sociale myndigheder<br />

forlange at få oplysninger fra andre myndigheder<br />

mv., hvis oplysningerne er eller må anses for at<br />

være nødvendige for at behandle en sag, jf. § 11<br />

a, stk. 1. Myndigheden kan forlange at få oplysninger<br />

fra andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner,<br />

sygehuse, læger, psykol<strong>og</strong>er,<br />

autoriserede sundhedspersoner i øvrigt <strong>og</strong> personer,<br />

der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser,<br />

pengeinstitutter, arbejdsgivere <strong>og</strong><br />

private, der udfører opgaver for det offentlige giver<br />

oplysninger <strong>om</strong> en person, der søger <strong>om</strong><br />

hjælp. Dette gælder <strong>og</strong>så fortrolige oplysninger<br />

268<br />

<strong>og</strong> oplysninger <strong>om</strong> en persons rent private forhold.<br />

Myndigheden kan <strong>og</strong>så indhente lægejournaler<br />

<strong>og</strong> sygehusjournaler. Henvender de sociale<br />

myndigheder sig <strong>til</strong> disse personer, myndigheder<br />

mv. <strong>og</strong> må udleveringen af oplysningerne anses<br />

for at være nødvendig, har de pligt <strong>til</strong> at udlevere<br />

oplysningerne.<br />

Borgeren skal altid give samtykke <strong>til</strong>, at myndigheden<br />

kan indhente oplysningerne.<br />

§ 11 c beskriver en række sager, hvor kravet<br />

<strong>om</strong> samtykke kan fraviges. Det gælder fx sager<br />

<strong>om</strong> foranstaltninger efter kapitel 11 i serviceloven.<br />

Myndigheden skal d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så i disse sager<br />

forsøge at få samtykke <strong>til</strong> at indhente oplysninger,<br />

jf. § 11 c, stk. 4.<br />

Efter § 11 a, stk. 2, kan myndigheden kræve at<br />

få oplysninger <strong>om</strong> økon<strong>om</strong>iske forhold i elektronisk<br />

form fra andre offentlige myndigheder samt<br />

arbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan indhentes,<br />

selv <strong>om</strong> den person, s<strong>om</strong> oplysningerne<br />

vedrører ikke bor i den k<strong>om</strong>mune, s<strong>om</strong> indhenter<br />

oplysningerne. Oplysningerne kan indhentes<br />

s<strong>om</strong> led i behandlingen af en enkelt sag eller s<strong>om</strong><br />

led i en generel søgning <strong>til</strong> brug for kontoret.<br />

Der findes <strong>og</strong>så eksempler på bestemmelser,<br />

hvor en videregivelse er pligtmæssig, selv <strong>om</strong> en<br />

anden myndighed ikke har anmodet <strong>om</strong> de pågældende<br />

oplysninger. S<strong>om</strong> eksempel på sådanne<br />

bestemmelser kan nævnes servicelovens<br />

§ 153, stk. 1 <strong>og</strong> 2.<br />

Bestemmelsen i forvaltningslovens § 28, stk.<br />

2, nr. 2, har <strong>til</strong> formål at sikre, at medarbejdere i<br />

den offentlige forvaltning har mulighed for at<br />

opfylde den pligt <strong>til</strong> videregivelse, der følger af<br />

sådanne særlovsbestemmelser.<br />

De nævnte bestemmelser i serviceloven er behandlet<br />

nærmere nedenfor under punkt 12-16.<br />

3. Videregivelsen sker <strong>til</strong> berettiget varetagelse<br />

af private eller offentlige interesser, der klart<br />

overstiger hensynet <strong>til</strong> de interesser, der begrunder<br />

hemmeligholdelse, herunder hensynet <strong>til</strong><br />

den, oplysningen angår, jf. § 28, stk. 2, nr. 3, i<br />

forvaltningsloven.<br />

Denne undtagelse har fået betegnelsen »værdispringsreglen«,<br />

fordi der skal foretages en afvejning<br />

af på den ene side den interesse, s<strong>om</strong> den<br />

oplysningen vedrører, har i, at oplysningen hemmeligholdes,<br />

<strong>og</strong> på den anden side karakteren <strong>og</strong><br />

betydningen af de private eller offentlige interesser,<br />

der kan begrunde, at oplysningen videregives<br />

<strong>til</strong> en anden forvaltningsmyndighed.

Spørgsmålet <strong>om</strong> anvendelse af værdispringsreglen<br />

foreligger bl.a. i <strong>til</strong>fælde, hvor den, s<strong>om</strong><br />

oplysningen vedrører, vil have en interesse i, at<br />

oplysningen ikke videregives, <strong>og</strong> hvor det derfor<br />

ikke er muligt at opnå samtykke her<strong>til</strong>. Det kan<br />

fx dreje sig <strong>om</strong> videregivelse af oplysninger <strong>til</strong><br />

politiet.<br />

Ved afgørelsen af, <strong>om</strong> videregivelse efter denne<br />

undtagelsesbestemmelse kan ske, skal sagsbehandleren,<br />

sundhedsplejersken, pædag<strong>og</strong>en<br />

eller skolelæreren på den ene side tage hensyn <strong>til</strong><br />

vigtigheden af hemmeligholdelse af oplysningen,<br />

<strong>og</strong> på den anden side de modstående hensyn<br />

<strong>til</strong> offentlige eller private interesser, der taler for<br />

videregivelse, herunder hensynet <strong>til</strong> at hjælpe<br />

klienten, forældrene eller barnet. Det er vigtigt i<br />

den forbindelse <strong>og</strong>så at tage hensyn <strong>til</strong> <strong>til</strong>lidsforholdet<br />

<strong>til</strong> klienten, forældrene <strong>og</strong> <strong>børn</strong>ene.<br />

Hvis man er i tvivl, <strong>om</strong> betingelserne for at videregive<br />

en oplysning efter værdispringsreglen<br />

er opfyldt, bør man drøfte sagen med sin nærmeste<br />

overordnede. En sådan drøftelse indebærer<br />

ikke en uberettiget videregivelse.<br />

4. Videregivelsen er et nødvendigt led i sagens<br />

behandling eller nødvendig for, at en myndighed<br />

kan gennemføre <strong>til</strong>syns- eller kontrolopgaver, jf.<br />

§ 28, stk. 2, nr. 4, i forvaltningsloven.<br />

Denne undtagelsesbestemmelse har bl.a. <strong>til</strong><br />

formål at sikre, at der kan videregives fortrolige<br />

oplysninger i forbindelse med ankebehandlingen<br />

af en sag, eller hvis det er nødvendigt at forelægge<br />

sagen for en anden myndighed <strong>til</strong> udtalelse,<br />

inden den afgøres.<br />

Bestemmelsen <strong>om</strong>fatter <strong>og</strong>så <strong>til</strong>fælde, hvor en<br />

forvaltningsmyndighed udøver sekretariatsfunktioner<br />

for en anden myndighed. I det <strong>om</strong>fang der<br />

mellem myndighederne udveksles oplysninger<br />

<strong>om</strong> borgernes rent private forhold s<strong>om</strong> led i sekretariatsbetjeningen,<br />

kan en sådan videregivelse<br />

ske uden samtykke i medfør af bestemmelsen<br />

i § 28, stk. 2, nr. 4.<br />

B) Almindeligt fortrolige oplysninger<br />

Efter forvaltningslovens § 28, stk. 3, må andre<br />

fortrolige oplysninger end de, der er nævnt i<br />

§ 28, stk. 1, - ud over de situationer, der er nævnt<br />

i § 28, stk. 2, - kun videregives <strong>til</strong> en anden forvaltningsmyndighed,<br />

når det må antages, at oplysningen<br />

vil være af væsentlig betydning for<br />

269<br />

modtagermyndighedens virks<strong>om</strong>hed eller for en<br />

afgørelse, s<strong>om</strong> myndigheden skal træffe.<br />

Almindeligt fortrolige oplysninger, s<strong>om</strong> fx oplysninger<br />

<strong>om</strong> økon<strong>om</strong>iske forhold <strong>og</strong> <strong>om</strong> sociale<br />

problemer, der ikke kan betegnes s<strong>om</strong> væsentlige,<br />

jf. ovenfor, kan således videregives uden<br />

samtykke i n<strong>og</strong>et videre <strong>om</strong>fang, end hvad der<br />

gælder for de <strong>særlig</strong>t føls<strong>om</strong>me oplysninger <strong>om</strong><br />

enkeltpersoners rent private forhold. Adgangen<br />

<strong>til</strong> videregivelse <strong>til</strong> anden forvaltningsmyndighed<br />

er imidlertid ikke fri. Der må kun ske videregivelse<br />

i det <strong>om</strong>fang, der er et sagligt behov for<br />

det.<br />

C) Myndighedernes pligt <strong>til</strong> at videregive oplysninger<br />

Bestemmelserne i forvaltningslovens § 28<br />

fastsætter, i hvilket <strong>om</strong>fang en forvaltningsmyndighed<br />

i forhold <strong>til</strong> den berørte borger har ret <strong>til</strong><br />

at videregive fortrolige oplysninger vedrørende<br />

den pågældende <strong>til</strong> en anden forvaltningsmyndighed.<br />

I <strong>til</strong>knytning her<strong>til</strong> bestemmer forvaltningslovens<br />

§ 31, at en forvaltningsmyndighed, der er<br />

berettiget <strong>til</strong> at videregive en oplysning, på begæring<br />

fra en anden forvaltningsmyndighed har<br />

pligt her<strong>til</strong>, hvis oplysningen er af betydning for<br />

den anden myndigheds virks<strong>om</strong>hed eller for en<br />

afgørelse, s<strong>om</strong> myndigheden skal træffe. Retten<br />

<strong>til</strong> videregivelse bliver således <strong>til</strong> en pligt <strong>til</strong> videregivelse,<br />

når den anden myndighed fremsætter<br />

begæring <strong>om</strong> at få oplysningen. Pligten indtræder<br />

d<strong>og</strong> ikke, hvis videregivelsen vil påføre<br />

myndigheden et merarbejde, der væsentligt<br />

overstiger den interesse, den anden myndighed<br />

har i at få oplysningerne.<br />

Bestemmelsen bygger på det synspunkt, at forvaltningsmyndigheder<br />

skal hjælpe hinanden i<br />

det <strong>om</strong>fang, lovgivningen ikke er <strong>til</strong> hinder herfor.<br />

Herudover kan pligt <strong>til</strong> videregivelse følge af<br />

<strong>særlig</strong>e bestemmelser. S<strong>om</strong> eksempel kan nævnes<br />

de pligtudleveringsbestemmelser, der er beskrevet<br />

ovenfor under <strong>om</strong>talen af forvaltningslovens<br />

§ 28, stk. 2, nr. 2, <strong>og</strong> retsplejelovens editionsregler,<br />

efter hvilke man s<strong>om</strong> led i efterforskningen<br />

af en lovovertrædelse kan meddele en<br />

person, der ikke er mistænkt, pålæg <strong>om</strong> at forevise<br />

eller udlevere genstande.

Videregivelse fra en forvaltningsmyndighed <strong>til</strong><br />

en udenforstående<br />

8. Forvaltningslovens videregivelsesregler regulerer<br />

spørgsmålet <strong>om</strong> udveksling af oplysninger<br />

mellem forvaltningsmyndigheder.<br />

De nævnte bestemmelser i forvaltningsloven<br />

regulerer ikke direkte spørgsmålet <strong>om</strong> videregivelse<br />

fra en forvaltningsmyndighed <strong>til</strong> en udenforstående<br />

(d<strong>om</strong>stole, Folketinget, Folketingets<br />

Ombudsmand, udenlandske myndigheder, privatpraktiserende<br />

læger mv.). Spørgsmålet <strong>om</strong> videregivelse<br />

<strong>til</strong> en ikke-forvaltningsmyndighed<br />

må, medmindre de pågældende oplysninger er<br />

<strong>om</strong>fattet af <strong>særlig</strong>e tavshedspligtsforskrifter, bedømmes<br />

på grundlag af forvaltningslovens § 27,<br />

jf. straffelovens § 152. Ved vurderingen af videregivelsens<br />

berettigelse i sådanne <strong>til</strong>fælde kan<br />

forvaltningslovens regler i §§ 28-32 <strong>til</strong>lægges en<br />

vis vejledende betydning.<br />

Adgangen <strong>til</strong> at videregive fortrolige oplysninger<br />

<strong>til</strong> private kan <strong>og</strong>så være <strong>om</strong>fattet af lov <strong>om</strong><br />

behandling af personoplysninger, se kapitel 4.<br />

Videregivelse <strong>til</strong> private er for en <strong>særlig</strong> situations<br />

vedk<strong>om</strong>mende reguleret i lov nr. 387 af 14.<br />

juni 1995 <strong>om</strong> forældremyndighed <strong>og</strong> samvær,<br />

der trådte i kraft den 1. januar 1996. Efter lovens<br />

§ 19, stk. 1, har den af forældrene, s<strong>om</strong> ikke har<br />

forældremyndigheden, ret <strong>til</strong> efter anmodning at<br />

få orientering <strong>om</strong> barnets forhold fra skoler, <strong>børn</strong>einstitutioner<br />

samt social- <strong>og</strong> sundhedsvæsenet.<br />

Myndigheden eller institutionen kan nægte at<br />

give oplysninger, hvis det er <strong>til</strong> skade for barnet.<br />

Der må ikke gives fortrolige oplysninger <strong>om</strong> forældremyndighedsindehaverens<br />

forhold. Efter<br />

bestemmelsen i § 19, stk. 2, kan statsforvaltningen<br />

i <strong>særlig</strong>e <strong>til</strong>fælde efter anmodning fra indehaveren<br />

af forældremyndigheden eller en af de<br />

institutioner, der er nævnt i stk. 1, fratage den af<br />

forældrene, der ikke har forældremyndigheden,<br />

adgangen <strong>til</strong> at få orientering <strong>om</strong> barnet.<br />

Udveksling af fortrolige oplysninger inden for<br />

samme forvaltningsmyndighed<br />

9. Når bortses fra ansøgningssager, jf. pkt. 10,<br />

må adgangen <strong>til</strong> at udveksle fortrolige oplysninger<br />

inden for samme myndighed bedømmes på<br />

grundlag af forvaltningslovens §§ 27 <strong>og</strong> 32.<br />

Adgangen <strong>til</strong> at udveksle fortrolige oplysninger<br />

inden for samme myndighed er forholdsvis<br />

vid, men ikke helt fri.<br />

270<br />

Efter bestemmelsen i § 32 må den, der virker<br />

inden for den offentlige forvaltning, ikke i den<br />

forbindelse skaffe sig fortrolige oplysninger,<br />

s<strong>om</strong> ikke er af betydning for udførelsen af den<br />

pågældendes opgaver. Bestemmelsen sondrer<br />

ikke mellem forskellige kategorier af fortrolige<br />

oplysninger.<br />

En medarbejder må kun videregive sådanne<br />

oplysninger <strong>til</strong> en anden medarbejder i myndigheden,<br />

når den pågældende medarbejder har et<br />

sagligt behov for at få oplysningen.<br />

Bestemmelsen er ikke <strong>til</strong> hinder for, at flere<br />

sagsbehandlere samarbejder <strong>om</strong> løsning af sagerne,<br />

eller at sædvanlige sagsbehandlingsrutiner<br />

følges, fx <strong>til</strong> aktering af tidligere sager.<br />

Adgangen <strong>til</strong> at udveksle fortrolige oplysninger<br />

indenfor samme myndighed kan <strong>og</strong>så være<br />

<strong>om</strong>fattet af reglerne i lov <strong>om</strong> behandling af personoplysninger.<br />

Særlige regler <strong>om</strong> ansøgningssager<br />

10. Forvaltningslovens § 29 indeholder <strong>særlig</strong>e<br />

regler <strong>om</strong> ansøgningssager. Bestemmelserne<br />

bygger på det synspunkt, at en ansøger i almindelighed<br />

selv må bestemme, hvilke oplysninger<br />

<strong>om</strong> rent private forhold (§ 28, stk. 1-oplysninger)<br />

der inddrages i en sag, s<strong>om</strong> den pågældende<br />

selv har rejst ved ansøgning.<br />

Udgangspunktet er, at oplysninger <strong>om</strong> ansøgerens<br />

rent private forhold ikke må indhentes i ansøgningssager,<br />

medmindre den pågældende ansøger<br />

giver samtykke <strong>til</strong> indhentningen.<br />

Der skal ikke blot foreligge samtykke <strong>til</strong> indhentning<br />

af sådanne oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder,<br />

men <strong>og</strong>så <strong>til</strong> indhentning<br />

fra andre dele af den samme myndighed. Inden<br />

for den k<strong>om</strong>munale forvaltning vil hvert af de<br />

udvalg, der nedsættes, <strong>og</strong> de der<strong>til</strong> hørende forvaltninger<br />

i relation <strong>til</strong> forvaltningslovens § 29<br />

udgøre en selvstændig forvaltningsgren. Dette<br />

indebærer fx, at socialforvaltningen i almindelighed<br />

skal have ansøgerens samtykke for at<br />

kunne indhente oplysninger <strong>om</strong> ansøgerens rent<br />

private forhold fra andre dele af den k<strong>om</strong>munale<br />

forvaltning.<br />

Giver ansøgeren samtykke <strong>til</strong> indhentning, kan<br />

den myndighed, s<strong>om</strong> oplysningerne skal indhentes<br />

fra, videregive oplysningerne uden at indhente<br />

samtykke efter § 28 <strong>til</strong> selve videregivelsen.<br />

Nægter ansøgeren at give <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong>, at oplysningerne<br />

indhentes, vil det typisk have den

virkning, at ansøgningen ikke vil kunne imødek<strong>om</strong>mes<br />

eller d<strong>og</strong> ikke imødek<strong>om</strong>mes fuldt ud.<br />

Dette må ansøgeren naturligvis gøres bekendt<br />

med.<br />

Dette princip gælder <strong>og</strong>så, hvis en borger ikke<br />

vil give samtykke <strong>til</strong>, at myndigheden indhenter<br />

oplysninger fra andre myndigheder <strong>og</strong> personer,<br />

der har kendskab <strong>til</strong> forholdene, jfr. retssikkerhedslovens<br />

§ 11 b. Princippet kaldes den processuelle<br />

skadevirkning <strong>og</strong> er nærmere <strong>om</strong>talt i de<br />

specielle bemærkninger <strong>til</strong> § 11 b i L 138 <strong>om</strong><br />

præcisering af reglerne <strong>om</strong> borgernes medvirken,<br />

myndighedernes oplysningspligt mv. (vedtaget<br />

af Folketinget ved 3. behandling den 15.<br />

maj 2003).<br />

Bestemmelsen i § 29, stk. 2, indeholder to<br />

undtagelser fra hovedreglen <strong>om</strong>, at indhentelse<br />

af oplysninger kun kan ske med samtykke fra ansøger.<br />

Indhentning kan således ske uden samtykke,<br />

hvis det følger af lov eller af bestemmelser<br />

fastsat i henhold <strong>til</strong> lov, eller hvis <strong>særlig</strong>e hensyn<br />

<strong>til</strong> ansøgeren eller tredjemand klart overstiger<br />

ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke indhentes.<br />

S<strong>om</strong> eksempel på en lov kan nævnes § 11 a-<br />

§ 11 c i retssikkerhedsloven. Se punkt 7 <strong>om</strong> samtykke.<br />

Kapitel 2<br />

Reglerne i den sociale lovgivning <strong>om</strong><br />

indhentning af oplysninger <strong>og</strong><br />

underretningspligten<br />

Indhentelse af oplysninger efter den sociale<br />

lovgivning<br />

11. S<strong>om</strong> nævnt flere steder i kapitel 1 er der en<br />

<strong>særlig</strong> hjemmel <strong>til</strong> at indhente oplysninger i retssikkerhedslovens<br />

§ 11 a-§ 11 c.<br />

Efter § 11 i retssikkerhedsloven kan k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

anmode ansøgeren <strong>om</strong> at medvirke<br />

<strong>til</strong> sagens oplysning. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

kan endvidere afkræve andre, der har kendskab<br />

<strong>til</strong> forholdene, oplysninger, s<strong>om</strong> må anses for<br />

nødvendige for sagens behandling, herunder<br />

indhente sygehusjournaler eller udskrifter heraf<br />

jf. § 11 a, stk. 1. Myndigheden kan s<strong>om</strong> hovedregel<br />

kun indhente oplysningen, hvis borgeren<br />

har givet sit samtykke <strong>til</strong> det.<br />

Kravet <strong>om</strong> samtykke kan d<strong>og</strong> fraviges i sager,<br />

hvor det er vigtigt at få behandlet sagen, uanset<br />

<strong>om</strong> borgeren ønsker det, fordi det er nødvendigt<br />

af hensyn <strong>til</strong> borgeren selv. Det gælder fx i sager<br />

271<br />

<strong>om</strong> uansøgt <strong>til</strong>kendelse af førtidspension samt<br />

sager efter servicelovens kapitel 11, der træffes<br />

uden forældrenes samtykke § 11 c, stk. 1 jf. § 11<br />

a <strong>og</strong> punkt 7 <strong>om</strong> samtykke.<br />

Set fra de andre myndigheders side eller de<br />

privates side vil der ved videregivelsen ikke<br />

være tale <strong>om</strong> brud på tavshedspligten, fordi der<br />

efter loven er pligt <strong>til</strong> at videregive oplysningen.<br />

Videregivelsen er med andre ord berettiget.<br />

Underretningspligt vedrørende <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong><br />

Formål – <strong>og</strong> generelt <strong>om</strong> underretningsreglerne<br />

12. Efter servicelovens § 154 skal alle, der får<br />

kendskab <strong>til</strong>, at et barn eller en ung under 18 år<br />

udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling<br />

eller lever under forhold, der bringer<br />

dets sundhed eller udvikling i fare, underrette<br />

k<strong>om</strong>munen.<br />

Udover denne generelle underretningspligt er<br />

der efter servicelovens § 153, stk. 1-3, fastsat<br />

<strong>særlig</strong>e regler <strong>om</strong> udvidet underretningspligt for<br />

<strong>særlig</strong>e grupper. Reglerne findes i Socialministeriets<br />

bekendtgørelse <strong>om</strong> underretningspligt<br />

overfor k<strong>om</strong>munen efter lov <strong>om</strong> social service<br />

(bilag 4).<br />

Reglerne har sammenhæng med, at k<strong>om</strong>munerne<br />

efter servicelovens § 146 fører <strong>til</strong>syn med<br />

forholdene for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> under 18 år i k<strong>om</strong>munen,<br />

<strong>og</strong> at k<strong>om</strong>munen dels efter servicelovens<br />

§ 11 skal sørge for, at forældre med <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong><br />

eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en<br />

ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning<br />

<strong>til</strong> løsning af vanskeligheder i familien, <strong>og</strong> dels<br />

yder <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> efter servicelovens<br />

kapitel 11.<br />

Det er således formålet med reglerne <strong>om</strong> underretningspligt<br />

at medvirke <strong>til</strong>, at der tages fat<br />

<strong>om</strong> problemer hos <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> så tidligt s<strong>om</strong><br />

muligt <strong>og</strong> derved forebygge mere alvorlige problemer<br />

senere i opvæksten.<br />

Generelt gælder det <strong>om</strong> reglerne <strong>om</strong> underretningspligt,<br />

at en underretning ikke medfører, at<br />

k<strong>om</strong>munen bliver forpligtet <strong>til</strong> at iværksætte foranstaltninger.<br />

Men en sådan henvendelse vil<br />

nødvendiggøre, at k<strong>om</strong>munen s<strong>om</strong> led i sin almindelige<br />

forpligtelse <strong>til</strong> at føre <strong>til</strong>syn med de<br />

forhold, s<strong>om</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> lever under, må undersøge,<br />

<strong>om</strong> der er behov for <strong>støtte</strong>, fx ved at rette<br />

henvendelse <strong>til</strong> skole eller dag<strong>til</strong>bud.<br />

Afhængig af indholdet af underretningen vil<br />

en sådan henvendelse fra k<strong>om</strong>munen kunne ske

uden forudgående samtykke fra indehaveren af<br />

forældremyndigheden, men k<strong>om</strong>munen bør i videst<br />

muligt <strong>om</strong>fang sikre sig samtykke. Hvis der<br />

ikke foreligger et forudgående samtykke, bør<br />

forældrene orienteres <strong>om</strong> underretningen, <strong>og</strong> <strong>om</strong><br />

hvilke oplysninger der eventuelt er indhentet<br />

s<strong>om</strong> følge heraf. Dette gælder, hvad enten sagen<br />

henlægges eller giver anledning <strong>til</strong> overvejelser<br />

<strong>om</strong> iværksættelse af en egentlig undersøgelse efter<br />

servicelovens § 50.<br />

Også i de <strong>til</strong>fælde, hvor k<strong>om</strong>munen ud fra sit<br />

forudgående kendskab <strong>til</strong> familien kan fastslå, at<br />

anmeldelsen er grundløs, skal familien orienteres<br />

<strong>om</strong> underretningen. K<strong>om</strong>munen må være<br />

meget opmærks<strong>om</strong> på, at familien inddrages så<br />

tidligt s<strong>om</strong> muligt, hvis det k<strong>om</strong>mer på tale at<br />

iværksætte undersøgelser <strong>og</strong> lignende.<br />

I denne sammenhæng kan der henvises <strong>til</strong> servicelovens<br />

§ 65, hvorefter såvel det sociale<br />

nævn s<strong>om</strong> Ankestyrelsen - <strong>og</strong>så uden henvendelse<br />

- kan træffe beslutning <strong>om</strong>, at der skal iværksættes<br />

undersøgelse <strong>og</strong> kan pålægge k<strong>om</strong>munalbestyrelsen<br />

at gennemføre beslutningen.<br />

Der er her tale <strong>om</strong> en beføjelse for såvel det sociale<br />

nævn <strong>og</strong> for Ankestyrelsen <strong>til</strong> - af egen drift<br />

- at tage en sag op, hvis en k<strong>om</strong>mune undlader at<br />

foretage undersøgelser eller iværksætter foranstaltninger.<br />

Det er således ikke nødvendigt, at<br />

der foreligger en henvendelse <strong>om</strong> indgriben, selv<br />

<strong>om</strong> dette vil være det almindeligste. Ankestyrelsen<br />

kan endvidere træffe beslutninger uden forældrenes<br />

samtykke <strong>om</strong> undersøgelser, behandling<br />

<strong>og</strong> anbringelse af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> uden for<br />

hjemmet <strong>og</strong> pålægge en k<strong>om</strong>munalbestyrelse at<br />

gennemføre beslutningen. Der er ingen begrænsning<br />

med hensyn <strong>til</strong>, hvem der kan rette henvendelse<br />

<strong>om</strong> iværksættelse af undersøgelse eller foranstaltninger.<br />

Eksempelvis vil <strong>og</strong>så et barn eller<br />

en ung kunne henvende sig.<br />

Den, der foretager underretning bliver ikke<br />

part i sagen <strong>og</strong> har således ikke krav på at blive<br />

gjort bekendt med de skridt, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen<br />

vælger at foretage eller vælger ikke at foretage.<br />

Den manglende underretning fra k<strong>om</strong>munen<br />

<strong>til</strong> anmelderen kan føre <strong>til</strong> den misforståelse, at<br />

k<strong>om</strong>munen ikke handler, <strong>og</strong> at der derfor ikke er<br />

n<strong>og</strong>en grund <strong>til</strong> at underrette. Derfor må k<strong>om</strong>munerne<br />

sørge for at den, der har givet underretningen,<br />

hurtigt orienteres <strong>om</strong>, at den er modtaget, <strong>og</strong><br />

at k<strong>om</strong>munen undersøger sagen.<br />

Her<strong>til</strong> k<strong>om</strong>mer, at det vil det være hensigtsmæssigt<br />

<strong>og</strong> efter <strong>om</strong>stændighederne nødvendigt<br />

272<br />

at holde kontakt <strong>til</strong> personalet <strong>og</strong> orientere <strong>om</strong><br />

den videre indsats i forhold <strong>til</strong> barnet <strong>og</strong> familien,<br />

når underretningen k<strong>om</strong>mer fra en institution<br />

eller myndighed, s<strong>om</strong> spiller en afgørende rolle i<br />

forhold <strong>til</strong> barnet.<br />

Når k<strong>om</strong>munen modtager en underretning,<br />

skal forældrene <strong>og</strong> den <strong>unge</strong> orienteres <strong>om</strong> det af<br />

k<strong>om</strong>munen – uanset <strong>om</strong> forældrene allerede er<br />

orienterede af den, der har indgivet underretningen.<br />

I praksis kan det være et problem, hvordan<br />

personer, der er <strong>om</strong>fattet af reglerne <strong>om</strong> underretning<br />

<strong>til</strong> de sociale myndigheder, kan bevare<br />

forældrenes <strong>til</strong>lid samtidig med, at der påhviler<br />

dem en pligt <strong>til</strong> at underrette i visse situationer.<br />

Den, der underretter de sociale myndigheder, bør<br />

under alle <strong>om</strong>stændigheder i videst muligt <strong>om</strong>fang<br />

orientere forældrene <strong>om</strong> underretningen.<br />

En udførlig generel information fra k<strong>om</strong>munens<br />

side <strong>om</strong> fremgangsmåden ved behandling<br />

af sager af denne karakter kan være en <strong>støtte</strong> <strong>til</strong><br />

de personer, der er <strong>om</strong>fattet af underretningspligten.<br />

Særligt <strong>om</strong> anonyme henvendelser <strong>og</strong> sikring af<br />

anonymitet<br />

13. Kravet <strong>om</strong> anonymitet kan kun undtagelsesvist<br />

imødek<strong>om</strong>mes, men der kan være behov<br />

for at kunne sikre dette i enkelte, helt konkrete<br />

<strong>til</strong>fælde. Krav <strong>om</strong> anonymitet kan forek<strong>om</strong>me i<br />

to situationer.<br />

I den ene situation, hvor underretterens navn<br />

er k<strong>om</strong>munen bekendt, men hvor det i visse <strong>særlig</strong>e<br />

<strong>til</strong>fælde kan være nødvendigt at beskytte underretteren,<br />

kan problemet i praksis løses ved, at<br />

k<strong>om</strong>munen efter en meget konkret afvejning<br />

træffer afgørelse efter forvaltningslovens § 15<br />

<strong>om</strong> at undtage underretterens navn fra aktindsigt.<br />

K<strong>om</strong>munen skal i disse <strong>til</strong>fælde meddele den,<br />

der har begæret aktindsigt, at der er udtaget n<strong>og</strong>et<br />

fra de akter, vedk<strong>om</strong>mende får <strong>til</strong>sendt <strong>og</strong> anføre,<br />

efter hvilken lovhjemmel k<strong>om</strong>munen har<br />

haft ret <strong>til</strong> dette. Anmelderens identitet vil i samme<br />

<strong>om</strong>fang kunne undtages fra partshøring efter<br />

forvaltningslovens § 19.<br />

I den anden situation, hvor underretteren ønsker<br />

at være anonym - <strong>og</strong>så i forhold <strong>til</strong> k<strong>om</strong>munen<br />

- må k<strong>om</strong>munen tage den anonyme henvendelse<br />

op <strong>til</strong> undersøgelse, men <strong>om</strong>fanget at undersøgelsen<br />

må afhænge af de konkrete <strong>om</strong>stændigheder.

Enkeltpersoners underretningspligt<br />

14. Reglen i servicelovens § 154 <strong>om</strong> enkeltpersoners<br />

underretningspligt angiver en generel<br />

forpligtelse overfor alle borgere.<br />

Reglen indebærer, at alle, der får kendskab <strong>til</strong>,<br />

at et barn eller en ung under 18 år udsættes for<br />

vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever<br />

under forhold, der bringer dets sundhed eller<br />

udvikling i fare, underretter k<strong>om</strong>munen.<br />

Der er således ikke underretningspligt i alle <strong>til</strong>fælde,<br />

hvor man synes, at et barn eller en ung kan<br />

have behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>. Det er altså et skøn,<br />

hvornår man skal reagere med en underretning.<br />

Det vil <strong>og</strong>så afhænge af hvilken relation man har<br />

<strong>til</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> familien i øvrigt,<br />

hvilken viden man har <strong>om</strong> forholdene i hjemmet<br />

<strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong>s situation i øvrigt. Er<br />

man fx nabo <strong>til</strong> et barn eller en ung, s<strong>om</strong> ser ud<br />

<strong>til</strong> at have det skidt, vil det være en god ide at forsøge<br />

at tale med barnet eller den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> eventuelt<br />

familien <strong>om</strong> det. Hvis man mener, at der er<br />

behov for, at k<strong>om</strong>munen inddrages, kan dette<br />

spørgsmål <strong>og</strong>så tages op med barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> eller familien.<br />

Om en underretning er nødvendig afgøres således<br />

ud fra en helt konkret vurdering. Man skal<br />

i den forbindelse <strong>og</strong>så være opmærks<strong>om</strong> på, at fx<br />

en nabo, s<strong>om</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> har <strong>til</strong>lid <strong>til</strong>,<br />

kan være en stor hjælp <strong>og</strong> <strong>støtte</strong> for barnet eller<br />

den <strong>unge</strong>. I n<strong>og</strong>le situationer kan en underretning<br />

<strong>til</strong> k<strong>om</strong>munen mod barnets eller den <strong>unge</strong>s eller<br />

familiens vilje skade dette <strong>til</strong>lidsforhold <strong>og</strong> dermed<br />

være medvirkende <strong>til</strong> at afskære barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> fra en vigtig ressource.<br />

Det skal i denne forbindelse understreges, at<br />

hvis der er tale <strong>om</strong> voldelige eller seksuelle overgreb,<br />

<strong>om</strong>sorgssvigt, vanrøgt eller lignende alvorlige<br />

forhold er det helt afgørende, at k<strong>om</strong>munen<br />

får viden <strong>om</strong> det, <strong>og</strong> underretning er derfor nødvendig.<br />

Udvidet underretningspligt<br />

15. Reglerne <strong>om</strong> udvidet underretningspligt<br />

efter § 153, stk. 1 <strong>og</strong> 2, i lov <strong>om</strong> social service er<br />

fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse <strong>om</strong><br />

underretningspligt overfor k<strong>om</strong>munen efter lov<br />

<strong>om</strong> social service (bilag 4).<br />

Efter bekendtgørelsens § 1 har følgende personer<br />

pligt <strong>til</strong> at underrette k<strong>om</strong>munen, når de i deres<br />

virke bliver bekendt med forhold for et barn<br />

eller en ung under 18 år, der må give formodning<br />

273<br />

<strong>om</strong>, at barnet eller den <strong>unge</strong> har behov for <strong>særlig</strong><br />

<strong>støtte</strong>:<br />

1) Offentligt ansatte <strong>og</strong> andre med offentlige<br />

hverv,<br />

2) læger, der ikke er <strong>om</strong>fattet af nr. 1,<br />

3) ansatte ved frie grundskoler <strong>og</strong> frie kostskoler,<br />

personer, der er beskæftiget ved daginstitutioner<br />

drevet s<strong>om</strong> selvejende institutioner<br />

efter aftale med k<strong>om</strong>munen, jf. lovens<br />

§ 23, puljeordninger oprettet efter lovens<br />

§ 25, dagpasning med økon<strong>om</strong>isk <strong>til</strong>skud efter<br />

lovens § 37 <strong>og</strong> private dagpasningsordninger<br />

oprettet efter lovens § 77 <strong>og</strong><br />

4) personer, der er beskæftiget ved opholdssteder,<br />

familiepleje,<br />

5) krisecentre, behandlings<strong>til</strong>bud eller andre<br />

private <strong>til</strong>bud, der for det offentlige udfører<br />

opgaver rettet mod personer med sociale eller<br />

andre <strong>særlig</strong>e problemer.<br />

Efter § 2 foreligger underretningspligten, når<br />

1) barnet eller den <strong>unge</strong> har vanskeligheder i<br />

forhold <strong>til</strong> de daglige <strong>om</strong>givelser, skolen eller<br />

samfundet eller i øvrigt lever under u<strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende<br />

forhold eller<br />

2) der er behov for <strong>støtte</strong> på grund af nedsat fysisk<br />

eller psykisk funktionsevne.<br />

Den udvidede underretningspligt er således<br />

ikke betinget af, at der er tale <strong>om</strong> <strong>om</strong>sorgssvigt,<br />

overgreb <strong>og</strong> lignende meget alvorlige situationer,<br />

s<strong>om</strong> der er tale <strong>om</strong> ved den almindelige underretningspligt.<br />

Foreligger der sådanne alvorlige<br />

situationer, gælder den almindelige underretningspligt<br />

<strong>og</strong>så selv<strong>om</strong> man fx er offentligt ansat.<br />

Den udvidede underretningspligt indtræder,<br />

når der ikke er rimelig mulighed for gennem<br />

egen virks<strong>om</strong>hed i tide at afhjælpe vanskelighederne,<br />

herunder gennem rådgivning <strong>og</strong> vejledning<br />

af forældrene <strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> samt<br />

gennem dial<strong>og</strong> <strong>og</strong> samarbejde eventuelt med<br />

henblik på inddragelse af k<strong>om</strong>munen.<br />

Ved vurderingen af, <strong>om</strong> der skal foretages underretning,<br />

må det tages i betragtning, at k<strong>om</strong>munerne<br />

yder forældre med <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> eller<br />

andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung,<br />

gratis familieorienteret rådgivning efter lovens<br />

§ 11 samt yder <strong>støtte</strong>, når det må anses for at<br />

være af væsentlig betydning af hensyn <strong>til</strong> et<br />

barns eller en ungs <strong>særlig</strong>e behov for <strong>støtte</strong>, jf.<br />

lovens § 52.

Underretning <strong>om</strong> gravide med alvorlige<br />

misbrugsproblemer<br />

16. Reglerne <strong>om</strong> underretningspligt vedrørende<br />

gravide med alvorlige misbrugsproblemer efter<br />

servicelovens § 153, stk. 3, er <strong>og</strong>så fastsat i<br />

Socialministeriets bekendtgørelse <strong>om</strong> underretningspligt<br />

overfor k<strong>om</strong>munen efter lov <strong>om</strong> social<br />

service.<br />

Efter bekendtgørelsens § 3 har følgende personer<br />

pligt <strong>til</strong> at underrette k<strong>om</strong>munen, når de i deres<br />

virke får kendskab <strong>til</strong> en gravid med alvorlige<br />

misbrugsproblemer, der må give formodning<br />

<strong>om</strong>, at der er behov for <strong>støtte</strong>:<br />

1) Offentligt ansatte <strong>og</strong> andre med offentlige<br />

hverv, hvis opgaver retter sig mod gravide,<br />

misbrugere eller personer med sociale eller<br />

andre <strong>særlig</strong>e problemer, <strong>og</strong><br />

2) andre personer, herunder læger, jordemødre<br />

<strong>og</strong> psykol<strong>og</strong>er, der ikke er <strong>om</strong>fattet af nr. 1,<br />

men s<strong>om</strong> for det offentlige udfører opgaver<br />

rettet mod gravide, misbrugere eller personer<br />

med sociale eller andre <strong>særlig</strong>e problemer.<br />

Underretningspligten vedrørende gravide misbrugere<br />

<strong>om</strong>fatter således ansatte i social- <strong>og</strong><br />

sundhedsvæsenet, s<strong>om</strong> har kontakt med gravide<br />

med alvorlige misbrugsproblemer. Der kan fx<br />

være tale <strong>om</strong> privatpraktiserende psykol<strong>og</strong>er,<br />

jordemødre, ansatte i private krisecentre <strong>og</strong> væresteder<br />

mv.<br />

Underretningspligten foreligger, når der er<br />

formodning <strong>om</strong>, at en gravid har et så alvorligt<br />

misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer, at<br />

det medfører behov for <strong>støtte</strong> på grund af sundhedsrisiko<br />

for det k<strong>om</strong>mende barn.<br />

Underretningspligten indtræder, når der ikke<br />

er rimelig mulighed for gennem egen virks<strong>om</strong>hed<br />

i tide at afhjælpe vanskelighederne, herunder<br />

gennem rådgivning <strong>og</strong> vejledning af den gravide<br />

samt gennem dial<strong>og</strong> <strong>og</strong> samarbejde eventuelt<br />

med henblik på inddragelse af k<strong>om</strong>munen.<br />

Der er på den ene side tale <strong>om</strong> en underretningspligt,<br />

der kan have betydning for det k<strong>om</strong>mende<br />

barn, <strong>og</strong> på den anden side er der tale <strong>om</strong><br />

en bestemmelse, der pålægger visse personer at<br />

bryde deres tavshedspligt. Da videregivelse af<br />

rent personlige oplysninger uden samtykke kan<br />

skade muligheden for at skabe <strong>og</strong> bevare et åbent<br />

<strong>til</strong>lidsforhold mellem den gravide <strong>og</strong> den, der videregiver<br />

oplysningerne, er underretningspligten<br />

begrænset <strong>til</strong> at <strong>om</strong>handle gravide kvinder<br />

274<br />

med et alvorligt alkohol- <strong>og</strong> eller stofmisbrug. At<br />

misbruget skal være alvorligt, betyder at det skal<br />

have konsekvenser for den enkelte <strong>og</strong> familien i<br />

en sådan grad, at det er rimeligt at handle i forhold<br />

<strong>til</strong> det.<br />

Formålet med underretningspligten er at <strong>støtte</strong><br />

k<strong>om</strong>munerne i løsningen af deres rådgivningsopgave<br />

efter servicelovens § 10, herunder forpligtelsen<br />

<strong>til</strong> at være opmærks<strong>om</strong> på, <strong>om</strong> den enkelte<br />

har behov for hjælp efter serviceloven eller<br />

efter anden lovgivning.<br />

Underretning <strong>til</strong> k<strong>om</strong>munen kan give mulighed<br />

for at den gravide <strong>til</strong>bydes relevant hjælp på<br />

et tidligt tidspunkt <strong>og</strong> dermed mindske risikoen<br />

for, at barnet får skader s<strong>om</strong> følge af morens alkohol-<br />

eller narkotikamisbrug.<br />

Ved vurderingen af, <strong>om</strong> der skal foretages underretning,<br />

må det tages i betragtning, at k<strong>om</strong>munerne<br />

skal sørge for, at enhver har mulighed<br />

for gratis rådgivning, jf. lovens § 10. Endvidere<br />

skal det tages i betragtning, at k<strong>om</strong>munerne skal<br />

sørge for, at forældre eller andre, der faktisk sørger<br />

for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret<br />

rådgivning, jf. lovens § 11, at k<strong>om</strong>munerne<br />

efter lovens § 12 skal sørge for <strong>til</strong>bud<br />

<strong>om</strong> gratis rådgivning <strong>til</strong> personer med nedsat fysisk<br />

eller psykisk funktionsevne eller med <strong>særlig</strong>e<br />

sociale problemer.<br />

Det vil således afhænge af de konkrete <strong>om</strong>stændigheder,<br />

<strong>om</strong> situationen må anses for så alvorlig,<br />

at der er grundlag for at underrette k<strong>om</strong>munen<br />

<strong>og</strong> dermed videregive oplysninger <strong>om</strong><br />

rent private forhold. Da videregivelse af rent private<br />

oplysninger uden samtykke vil kunne gøre<br />

det vanskeligt at skabe <strong>og</strong> bevare et åbent <strong>til</strong>lidsforhold<br />

mellem den gravide kvinde <strong>og</strong> den person,<br />

der videregiver oplysningerne, bør der altid<br />

forsøges indhentet samtykke, forinden der videregives<br />

oplysninger <strong>til</strong> k<strong>om</strong>munen. Hvis der ikke<br />

kan opnås samtykke, <strong>og</strong> spørgsmålet <strong>om</strong> underretning<br />

derfor bliver aktuelt, skal der foretages<br />

en vurdering af på den ene side hensynet <strong>til</strong> de<br />

interesser, der begrunder ønsket <strong>om</strong> hemmeligholdelse<br />

af oplysningerne, <strong>og</strong> på den anden side<br />

afgørende modhensyn <strong>til</strong> enten private eller offentlige<br />

interesser, herunder hensynet <strong>til</strong> kvinden<br />

selv <strong>og</strong> det ufødte barn.<br />

Kapitel 3<br />

Tværfagligt samarbejde <strong>og</strong> tværfaglige grupper<br />

17. Formålsbestemmelsen i servicelovens § 46<br />

fastsætter bl.a., at <strong>støtte</strong>n <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med

<strong>særlig</strong>e behov må ydes tidligt <strong>og</strong> sammenhængende,<br />

så begyndende problemer hos barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet<br />

eller i det nære miljø.<br />

En tidlig <strong>og</strong> sammenhængende indsats kræver<br />

ofte et tværfagligt samarbejde. Tværfagligt samarbejde<br />

<strong>og</strong> helhed i indsatsen er da <strong>og</strong>så væsentlige<br />

elementer i de ændringer af den tidligere servicelov,<br />

s<strong>om</strong> er gennemført med lov nr. 466 af<br />

31. maj 2000. Det er <strong>og</strong>så et nøgleord i lov <strong>om</strong><br />

forebyggende sundhedsordninger, jf. nedenfor<br />

<strong>om</strong> tværfaglige grupper.<br />

Tværfaglige grupper<br />

18. Efter servicelovens § 49 skal der være en<br />

tværfaglig gruppe i k<strong>om</strong>munen, der skal sikre, at<br />

<strong>støtte</strong>n ydes tidligt <strong>og</strong> sammenhængende, <strong>og</strong> at<br />

der i <strong>til</strong>strækkeligt <strong>om</strong>fang formidles kontakt <strong>til</strong><br />

lægelig, social, pædag<strong>og</strong>isk, psykol<strong>og</strong>isk <strong>og</strong> anden<br />

sagkundskab.<br />

Bestemmelsen svarer <strong>til</strong> § 7 i lov <strong>om</strong> forebyggende<br />

sundhedsordninger for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> <strong>og</strong><br />

har samme formål, nemlig at styrke sammenhæng<br />

<strong>og</strong> helhed i <strong>til</strong>buddene <strong>til</strong> de svagest s<strong>til</strong>lede<br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>. Når § 49 er medtaget i den sociale<br />

lovgivning, er det for at understrege betydningen<br />

af, at k<strong>om</strong>munerne <strong>til</strong>rettelægger arbejdet<br />

i sager <strong>om</strong> <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> således,<br />

at den tværfaglige sagkundskab kan inddrages i<br />

sagsbehandlingen. Af samme årsag forudsættes<br />

det, at en sagsbehandler deltager i den tværfaglige<br />

gruppe.<br />

Tværfaglige grupper kan styrke såvel den tidlige<br />

indsats s<strong>om</strong> det forebyggende arbejde blandt<br />

vanskeligt s<strong>til</strong>lede <strong>børn</strong> <strong>og</strong> deres familier. Det er<br />

op <strong>til</strong> k<strong>om</strong>munalbestyrelsen selv at fastsætte<br />

sammensætningen af den tværfaglige gruppe <strong>og</strong><br />

<strong>til</strong>rettelægge gruppens arbejde. S<strong>om</strong> deltagere<br />

kan indgå sagsbehandlere, pædag<strong>og</strong>er, lærere,<br />

den k<strong>om</strong>munale sundhedstjenestes læger <strong>og</strong><br />

sundhedsplejersker, psykol<strong>og</strong>er, m.fl. Den tværfaglige<br />

gruppe kan inddrages både i <strong>til</strong>fælde,<br />

hvor der er påbegyndt en sag <strong>om</strong> forebyggende<br />

foranstaltninger for et barn eller en ung, men forudsættes<br />

<strong>og</strong>så i høj grad at blive inddraget på et<br />

tidligere tidspunkt. I sidstnævnte <strong>til</strong>fælde vil den<br />

tværfaglige gruppe kunne bidrage <strong>til</strong> at yde en<br />

forebyggende indsats for det konkrete barn eller<br />

den <strong>unge</strong>. Der vil ofte være behov for en mere<br />

uformel drøftelse af den <strong>unge</strong>s eller barnets forhold<br />

for at få klarlagt, <strong>om</strong> der er behov for en<br />

forebyggende indsats, eller <strong>om</strong> der skal sættes<br />

275<br />

ind med foranstaltninger over for den <strong>unge</strong> eller<br />

barnet.<br />

En tværfaglig gruppe er ligeså meget en arbejdsform<br />

s<strong>om</strong> en organisation, <strong>og</strong> gruppens<br />

kontaktflade vil således afhænge af den konkrete<br />

<strong>til</strong>rettelæggelse af det tværfaglige samarbejde i<br />

k<strong>om</strong>munen, k<strong>om</strong>munens størrelse mv. Der kan<br />

således oprettes mere end én tværfaglig gruppe.<br />

Tværfaglige grupper kan fx opdeles efter ge<strong>og</strong>rafiske<br />

<strong>om</strong>råder eller efter <strong>særlig</strong>e <strong>børn</strong>egrupper.<br />

Det følger af servicelovens § 49, stk. 2, at et<br />

af gruppens medlemmer skal udpeges s<strong>om</strong> ansvarlig<br />

for at koordinere indsatsen over for det<br />

enkelte barn <strong>og</strong> den enkelte <strong>unge</strong>.<br />

Det er under alle <strong>om</strong>stændigheder hensigtsmæssigt<br />

at etablere en overordnet gruppe, der<br />

står for den overordnede tværfaglighed <strong>og</strong> varetager<br />

planlægning <strong>og</strong> koordination i forhold <strong>til</strong><br />

<strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med <strong>særlig</strong>e behov.<br />

Udveksling af oplysninger i de tværfaglige<br />

grupper<br />

19. De persongrupper, der indgår i de tværfaglige<br />

grupper, vil ofte skulle tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> konkrete<br />

problems<strong>til</strong>linger, hvori der indgår føls<strong>om</strong>me<br />

personoplysninger <strong>om</strong> det enkelte barn eller<br />

den <strong>unge</strong> <strong>og</strong> dennes familie.<br />

Et af formålene med at nedsætte de tværfaglige<br />

grupper er at sikre en tidlig indsats, således at<br />

sager <strong>om</strong> foranstaltninger efter serviceloven, såvel<br />

de frivillige s<strong>om</strong> de tvangsmæssige, i videst<br />

muligt <strong>om</strong>fang undgås. Den tværfaglige gruppe<br />

vil ofte uformelt have behov for at drøfte barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s problemer i den tværfaglige<br />

gruppe på et indledende stadium med henblik på<br />

at vurdere, <strong>om</strong> der er behov for hjælpeforanstaltninger<br />

efter serviceloven. På dette indledende<br />

stadium skal indhentelse <strong>og</strong> videregivelse af oplysninger<br />

ske i overensstemmelse med forvaltningslovens<br />

<strong>og</strong> straffelovens regler <strong>om</strong> tavshedspligt.<br />

Formålet med disse regler er at sikre, at videregivelse<br />

af <strong>særlig</strong>t personføls<strong>om</strong>me oplysninger<br />

sker i et så begrænset <strong>om</strong>fang s<strong>om</strong> muligt <strong>og</strong><br />

kun, hvis det er yderst nødvendigt, når der ikke<br />

foreligger samtykke <strong>til</strong> videregivelsen.<br />

Vurderer den tværfaglige gruppe, at der er<br />

grundlag for en sag <strong>om</strong> hjælpeforanstaltninger<br />

efter serviceloven, er der tale <strong>om</strong> en social sag,<br />

hvor der skal træffes afgørelse <strong>om</strong> undersøgelse<br />

af barnet <strong>og</strong> eventuel <strong>til</strong>deling af individuelle<br />

foranstaltninger.

En sådan afgørelse træffes udelukkende af<br />

barnets eller den <strong>unge</strong>s sagsbehandler, der skal<br />

indhente oplysninger i overensstemmelse med<br />

servicelovens regler samt retssikkerhedslovens<br />

§ 11 a-§ 11 c. § 11 a-§ 11 c i retssikkerhedsloven<br />

giver i vidt <strong>om</strong>fang k<strong>om</strong>munen adgang <strong>til</strong> at indhente<br />

fortrolige oplysninger fra andre myndigheder<br />

<strong>og</strong> personer, der har oplysninger <strong>om</strong> barnet.<br />

Disse myndigheder <strong>og</strong> personer er i dette <strong>til</strong>fælde<br />

ikke <strong>om</strong>fattet af forvaltningslovens <strong>og</strong> straffelovens<br />

regler <strong>om</strong> tavshedspligt. Det skal bemærkes,<br />

at indhentelse af oplysninger efter denne bestemmelse<br />

kræver et samtykke fra forældrene,<br />

med mindre der er tale <strong>om</strong> en sag, hvor k<strong>om</strong>munen<br />

vurderer, at det er nødvendigt at iværksætte<br />

foranstaltninger over for barnet eller den <strong>unge</strong><br />

uden forældrenes samtykke, jf. kapitel 11 i serviceloven<br />

(Retssikkerhedslovens § 11 a-§ 11 c<br />

gennemgås nærmere i punkt 11).<br />

Det forebyggende arbejde i de tværfaglige<br />

grupper bygger på et princip <strong>om</strong> frivillighed.<br />

Forældrene <strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> bør i videst<br />

muligt <strong>om</strong>fang inddrages i løsningen af barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s problemer gennem dial<strong>og</strong>. Derfor<br />

er det vigtigt, at sagsbehandleren i en tværfaglig<br />

gruppe altid prøver at indhente samtykke<br />

fra forældrene - <strong>og</strong> den <strong>unge</strong> med en vis modenhed<br />

- <strong>til</strong>, at den tværfaglige gruppe kan udveksle<br />

relevante oplysninger i den tværfaglige gruppe.<br />

Dial<strong>og</strong>en med forældrene er fortsat utrolig vigtig,<br />

<strong>og</strong> myndighederne bør gøre deres yderste for<br />

at få inddraget forældrene <strong>og</strong> barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> i løsningen af barnet eller den <strong>unge</strong>s problemer.<br />

Afhængig af barnets modenhed bør den tværfaglige<br />

gruppe forsøge at indhente samtykke <strong>til</strong><br />

udveksling af oplysninger fra barnet er 15 år.<br />

I visse sager vil det ikke være muligt for den<br />

tværfaglige gruppe at få samtykke <strong>til</strong>, at den<br />

tværfaglige gruppe diskuterer et givent problem,<br />

s<strong>om</strong> et barn eller ung må antages at have. Hvilke<br />

oplysninger, der kan videregives, <strong>og</strong> hvem de<br />

kan videregives <strong>til</strong>, afhænger af, hvem der bliver<br />

inddraget s<strong>om</strong> deltagere i den tværfaglige gruppe.<br />

Det skyldes, at reglerne <strong>om</strong> tavshedspligt er<br />

forskellige for forskellige persongrupper <strong>og</strong> kan<br />

være forskellige i forhold <strong>til</strong> hvilke oplysninger,<br />

der skal udveksles mellem persongrupperne.<br />

Den følgende gennemgang af reglerne <strong>om</strong> udveksling<br />

af oplysninger i de tværfaglige grupper,<br />

tager udgangspunkt i de <strong>til</strong>fælde, hvor forældrene<br />

ikke vil give samtykke <strong>til</strong> udveksling af oplys-<br />

276<br />

ninger i den tværfaglige gruppe inden der er påbegyndt<br />

en sag <strong>om</strong> hjælpeforanstaltninger <strong>til</strong> det<br />

enkelte barn efter servicelovens kapitel 11 <strong>om</strong><br />

<strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>.<br />

Den overordnede tværfaglige gruppe<br />

20. Den overordnede tværfaglige gruppe i<br />

k<strong>om</strong>munen, der står for den overordnede tværfaglighed<br />

<strong>og</strong> varetager planlægningen <strong>og</strong> koordinationen<br />

i forhold <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> med <strong>særlig</strong>e<br />

behov, kan få behov for at diskutere en problems<strong>til</strong>ling<br />

på baggrund af en eller flere sager, der indeholder<br />

<strong>særlig</strong>t føls<strong>om</strong>me oplysninger. Sager<br />

vil udelukkende kunne drøftes i anonymiseret<br />

form i den overordnede tværfaglige gruppe.<br />

Andre tværfaglige grupper<br />

21. Udveksling af oplysninger i andre tværfaglige<br />

grupper uden forældrenes samtykke, kan<br />

altid ske i anonymiseret form.<br />

I visse <strong>til</strong>fælde vil det være nødvendigt, at den<br />

tværfaglige gruppe drøfter forholdene <strong>om</strong>kring<br />

et bestemt barn eller ung i ikke-anonymiseret<br />

form, selv <strong>om</strong> forældrene ikke vil give samtykke<br />

<strong>til</strong> udveksling af oplysninger. Dette kan ske efter<br />

følgende retningslinjer:<br />

Den tværfaglige gruppe består udelukkende af<br />

personale fra den k<strong>om</strong>munale forvaltning<br />

22. Hvis den tværfaglige gruppe udelukkende<br />

består af forskellige repræsentanter fra k<strong>om</strong>munen,<br />

vil den tværfaglige gruppe forholdsvist frit<br />

kunne diskutere sagen uden forældrenes samtykke.<br />

Det er d<strong>og</strong> et krav, at den tværfaglige gruppe<br />

begrænser sig <strong>til</strong> kun at udveksle oplysninger,<br />

der er nødvendige for at den tværfaglige gruppe<br />

kan tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> den konkrete sag (videregivelsen<br />

af oplysningen skal anses for at være berettiget,<br />

jf. forvaltningslovens § 27 <strong>og</strong> § 32).<br />

Medlemmerne af den tværfaglige gruppe må<br />

med andre ord ikke få oplysninger, der ikke er<br />

nødvendige for sagen <strong>og</strong> dens behandling (se<br />

punkt 9 <strong>om</strong> udveksling af fortrolige oplysninger<br />

inden for samme forvaltningsmyndighed.). En<br />

lærer betragtes ikke s<strong>om</strong> en del af personalet fra<br />

den k<strong>om</strong>munale forvaltning, jf. nedenfor.<br />

Hvis den tværfaglige gruppe ønsker at diskutere<br />

en konkret sag med ansatte i selvejende institutioner<br />

eller private, der udfører opgaver for<br />

k<strong>om</strong>munen efter serviceloven eller aktivloven,<br />

kan dette ske efter samme retningslinjer (videre-

givelsen skal anses for at være berettiget, jf. retssikkerhedslovens<br />

§ 43, stk. 3, der henviser <strong>til</strong><br />

forvaltningslovens § 27 <strong>og</strong> § 32).<br />

Autoriserede sundhedspersoner er d<strong>og</strong> <strong>om</strong>fattet<br />

af <strong>særlig</strong> lovgivning, der indeholder skærpede<br />

krav <strong>til</strong> tavshedspligten, uanset <strong>om</strong> sundhedspersonerne<br />

er en del af den k<strong>om</strong>munale forvaltning.<br />

Udveksling af oplysninger mellem den tværfaglige<br />

gruppe <strong>og</strong> den k<strong>om</strong>munale sundhedstjenestes<br />

læger <strong>og</strong> sygeplejersker mv. er nærmere beskrevet<br />

nedenfor i punkt 26, der <strong>og</strong>så indeholder<br />

eksempler på, hvornår en sundhedsperson kan<br />

videregive oplysninger <strong>til</strong> k<strong>om</strong>munen med henblik<br />

på en tværfaglig drøftelse af et barns problemer.<br />

Tværfaglige grupper med eksterne deltagere<br />

23. Når der deltager personer i den tværfaglige<br />

gruppe, der ikke er en del af den k<strong>om</strong>munale forvaltning<br />

(private <strong>og</strong> andre forvaltnings-myndigheder),<br />

kan en diskussion <strong>om</strong> et konkret barn eller<br />

ung altid ske i anonymiseret form.<br />

Inddragelse af personale fra (rent) private<br />

institutioner<br />

24. Ansatte i friskoler <strong>og</strong> private grundskoler<br />

<strong>og</strong> private skolefritidsordninger er ikke <strong>om</strong>fattet<br />

af forvaltningslovens regler <strong>om</strong> tavshedspligt.<br />

Udveksling af oplysninger mellem den tværfaglige<br />

gruppe <strong>og</strong> en person, der er ansat i en af disse<br />

institutioner, kan derfor ske, hvis videregivelsen<br />

eller indhentningen af oplysningen er berettiget<br />

efter straffelovens § 152. Ved bedømmelsen<br />

af <strong>om</strong> videregivelsen er berettiget, kan den<br />

såkaldte »værdispringsregel« i forvaltningsloven<br />

<strong>til</strong>lægges en vis vejledende betydning, hvis<br />

der er tale <strong>om</strong> oplysninger <strong>om</strong> »rent private forhold«,<br />

fx oplysninger <strong>om</strong> at barnet har væsentlig<br />

sociale problemer. Det vil sige, at der skal foretages<br />

en afvejning af forældrenes <strong>og</strong> barnets interesse<br />

i, at oplysningen holdes hemmelig over<br />

for nødvendigheden af, at oplysningen videregives<br />

(forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 3).<br />

I praksis skal der meget <strong>til</strong>, før man kan <strong>til</strong>sidesætte<br />

hensynet <strong>til</strong>, at oplysningen holdes hemmelig<br />

efter værdispringsreglen. Der er tale <strong>om</strong> en<br />

konkret vurdering i forhold <strong>til</strong> bedømmelsen af,<br />

<strong>om</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s problemer er så <strong>om</strong>fattende,<br />

at værdispringsreglen kan anvendes. I<br />

vurderingen kan blandt andet indgå karakteren af<br />

de problemer, barnet har, <strong>om</strong> barnet har haft problemer<br />

i længere tid, hvilke initiativer der aktuelt<br />

277<br />

eller tidligere er blevet iværksat i forhold <strong>til</strong> barnet<br />

<strong>og</strong> konsekvensen for barnet af, at problemerne<br />

ikke afhjælpes. Er barnets problemer så store,<br />

at der er fare for barnets fysiske <strong>og</strong> psykiske udvikling,<br />

bør barnets eller den <strong>unge</strong>s problemer<br />

drøftes uden forældrenes samtykke.<br />

Den tværfaglige gruppe kan udveksle oplysninger<br />

med personale fra private institutioner,<br />

hvis oplysningerne kan betegnes s<strong>om</strong> »andre<br />

fortrolige oplysninger«, hvis det er af væsentlig<br />

betydning for den tværfaglige gruppes behandling<br />

af bekymringssagen (forvaltningslovens<br />

§ 28, stk. 3).<br />

Ansatte i private institutioner har ikke pligt <strong>til</strong><br />

at udtale sig <strong>til</strong> eller deltage i den tværfaglige<br />

gruppe<br />

25. Om en oplysning skal betegnes s<strong>om</strong> en oplysning<br />

<strong>om</strong> »rent private forhold« eller en oplysning<br />

<strong>om</strong> »andre fortrolige oplysninger« er nærmere<br />

beskrevet nedenfor under »Inddragelse af<br />

personale fra andre myndigheder« punkt 27 <strong>og</strong> i<br />

bilag 1.<br />

Inddragelse af autoriserede sundhedspersoner<br />

26. Sundhedspersoners tavshedspligt er reguleret<br />

i den lovgivning, der knytter sig <strong>til</strong> de enkelte<br />

faggrupper, fx læger <strong>og</strong> sygeplejersker.<br />

Tavshedspligt <strong>og</strong> videregivelse af oplysninger er<br />

reguleret i lov <strong>om</strong> patienters retss<strong>til</strong>ling (lov nr.<br />

482 af 1. juli 1998), i daglig tale kaldet »Patientretss<strong>til</strong>lingsloven«.<br />

Loven <strong>om</strong>fatter personer, der<br />

er autoriseret i henhold <strong>til</strong> <strong>særlig</strong> lovgivning <strong>til</strong> at<br />

varetage sundhedsfaglige opgaver, dvs. læger,<br />

tandlæger, sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter,<br />

ergoterapeuter, kliniske tandteknikere,<br />

fodterapeuter, kiropraktorer, psykol<strong>og</strong>er, optikere,<br />

kliniske diætister <strong>og</strong> tandplejere eller personer,<br />

der handler på disses ansvar.<br />

Alternative behandlere er ikke <strong>om</strong>fattet af loven,<br />

medmindre de handler under ansvar af en<br />

autoriseret sundhedsperson. Hvis den tværfaglige<br />

gruppe har brug for at modtage oplysninger<br />

fra en autoriseret sundhedsperson, fx en k<strong>om</strong>munallæge<br />

eller sundhedsplejerske, <strong>om</strong> et bestemt<br />

barn eller ung, s<strong>om</strong> sundhedspersonen aktuelt<br />

behandler eller tidligere har behandlet, kræver<br />

loven, at forældrene <strong>og</strong> <strong>børn</strong> over 15 år giver<br />

samtykke <strong>til</strong> sundhedspersonen <strong>til</strong>, at oplysningen<br />

kan videregives fra sundhedspersonen, jf.<br />

patientretss<strong>til</strong>lingslovens § 26, stk. 1. Dette gælder<br />

alle sundhedspersoner, uanset <strong>om</strong> det er

sundhedspersoner, der er <strong>til</strong>knyttet den k<strong>om</strong>munale<br />

sundhedstjeneste eller er privatpraktiserende<br />

sundhedspersoner. Sundhedspersonen kan videregive<br />

oplysninger <strong>om</strong> barnet eller den <strong>unge</strong><br />

efter »værdispringsreglen«, jf. patientrets<strong>til</strong>lingslovens<br />

§ 26, stk. 2, nr. 2.<br />

Der henvises i øvrigt <strong>til</strong> Indenrigs- <strong>og</strong> Sundhedsministeriets<br />

bekendtgørelse nr. 665 af 14.<br />

august 1998 <strong>om</strong> information <strong>og</strong> samtykke <strong>og</strong> <strong>om</strong><br />

videregivelse af helbredsoplysninger mv. samt<br />

Sundhedsministeriets vejledning nr. 161 af 16.<br />

september 1998 <strong>om</strong> information <strong>og</strong> samtykke <strong>og</strong><br />

<strong>om</strong> videregivelse af helbredsoplysninger.<br />

Hvis den tværfaglige gruppe ønsker at drøfte<br />

en sag <strong>om</strong> et konkret barn eller ung med barnets<br />

eller den <strong>unge</strong>s privatpraktiserende læge, vil<br />

drøftelsen indebære, at lægen får besked <strong>om</strong> fortrolige<br />

oplysninger. Den tværfaglige gruppe kan<br />

videregive oplysninger <strong>til</strong> barnets eller den <strong>unge</strong>s<br />

privatpraktiserende læge, hvis det er »berettiget«,<br />

jf. straffelovens § 152. Ved bedømmelsen<br />

af, <strong>om</strong> videregivelsen er berettiget, kan »værdispringsreglen«,<br />

jf. princippet i forvaltningslovens<br />

§ 28, stk. 2, nr. 3, <strong>til</strong>lægges en vis vejledende betydning,<br />

hvis oplysningen er en oplysning <strong>om</strong><br />

»rent private forhold«.<br />

S<strong>om</strong> beskrevet ovenfor skal der meget <strong>til</strong>, før<br />

tavshedspligten kan fraviges efter værdispringsreglen.<br />

Der vil derfor sjældent være grundlag<br />

for, at der videregives oplysninger fra den tværfaglige<br />

gruppe <strong>til</strong> barnet eller den <strong>unge</strong>s privatpraktiserende<br />

læge, eller at lægen videregiver<br />

oplysninger <strong>om</strong> et barn eller en ung uden samtykke,<br />

med mindre barnet eller den <strong>unge</strong> er alvorligt<br />

truet.<br />

Hvis den tværfaglige gruppe ønsker at videregive<br />

en »almindelig« fortrolig oplysning <strong>til</strong><br />

sundhedspersonen, kan det ske, hvis det er en oplysning,<br />

der er af væsentlig betydning for lægens<br />

arbejde, jf. princippet i forvaltningslovens § 28,<br />

stk. 3.<br />

Hvis den tværfaglige gruppe ønsker at videregive<br />

oplysninger <strong>om</strong> et bestemt barn <strong>til</strong> en sundhedsperson,<br />

der er <strong>til</strong>knyttet den k<strong>om</strong>munale<br />

sundhedstjeneste, kan det ske uden forældrenes<br />

eller barnets samtykke, hvis den tværfaglige<br />

gruppe vurderer, at der er en saglig grund <strong>til</strong> at<br />

sundhedspersonen modtager oplysningerne, jf.<br />

forvaltningslovens § 27 <strong>og</strong> § 32.<br />

Den k<strong>om</strong>munale sundhedstjeneste er nærmere<br />

<strong>om</strong>talt i lov nr. 438 af 14. juni 1995 <strong>om</strong> forebyggende<br />

sundhedsordninger for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> samt<br />

278<br />

i retningslinjer nr. 15082 af 31. december 1995<br />

<strong>om</strong> forebyggende sundhedsordninger for <strong>børn</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>unge</strong>.<br />

Inddragelse af personale fra andre myndigheder<br />

27. Hvis den tværfaglige gruppe får brug for at<br />

udveksle oplysninger <strong>om</strong> et bestemt barn eller<br />

ung med en person, der <strong>til</strong>hører en anden myndighed,<br />

skal der først tages s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, <strong>om</strong> der er<br />

tale <strong>om</strong> udveksling af oplysninger <strong>om</strong> »rent private<br />

forhold« eller oplysninger, der må betegnes<br />

s<strong>om</strong> »andre fortrolige oplysninger«. Det skyldes,<br />

at der er forskellige regler for, hvornår en oplysning<br />

kan udveksles, afhængigt af hvilken kategori<br />

oplysningen falder inden for (se punkt 7).<br />

En anden myndighed er fx barnets lærer eller<br />

statsforvaltningen.<br />

Andre fortrolige oplysninger er fx oplysninger<br />

<strong>om</strong> økon<strong>om</strong>iske forhold, arbejds- <strong>og</strong> ansættelsesforhold<br />

<strong>og</strong> boligforhold. Den tværfaglige<br />

gruppe kan videregive sådanne oplysninger <strong>til</strong><br />

en anden myndighed, hvis det er væsentligt at videregive<br />

oplysningen af hensyn <strong>til</strong> den anden<br />

myndigheds arbejde, jf. forvaltningslovens § 28,<br />

stk. 3.<br />

Oplysninger <strong>om</strong> rent private forhold er oplysninger<br />

<strong>om</strong> race, religion, hudfarve, politiske <strong>og</strong><br />

foreningsmæssige, seksuelle forhold, oplysninger<br />

<strong>om</strong> helbred, væsentlige sociale problemer,<br />

misbrug <strong>og</strong> lignende. Oplysninger <strong>om</strong> »rent private<br />

forhold« må s<strong>om</strong> udgangspunkt slet ikke videregives<br />

<strong>til</strong> en anden myndighed, hvis der ikke<br />

er givet samtykke (jf. forvaltningslovens § 28,<br />

stk. 1). Hvis forældrene ikke vil samtykke <strong>til</strong> videregivelse<br />

af oplysningerne <strong>om</strong> rent private forhold<br />

<strong>til</strong> en anden forvaltningsmyndighed, kan videregivelse<br />

i visse <strong>til</strong>fælde d<strong>og</strong> alligevel ske<br />

uden forældrenes samtykke efter værdispringsreglen,<br />

jf. forvaltningslovens § 28, stk. 2., nr. 3.<br />

Den tværfaglige gruppe skal foretage en konkret<br />

afvejning af, <strong>om</strong> det er nødvendigt at videregive<br />

oplysninger <strong>om</strong> rent private forhold af hensyn <strong>til</strong><br />

barnets tarv i forhold <strong>til</strong> forældrenes interesse i,<br />

at oplysningen ikke videregives. Anvendelsen af<br />

værdispringsreglen er nærmere beskrevet under<br />

afsnittet »Inddragelse af personale fra (rent) private<br />

institutioner« i punkt 24.<br />

Den tværfaglige gruppe må ikke videregive<br />

oplysninger <strong>om</strong> »rent private forhold« <strong>om</strong> fx<br />

barnets forældre <strong>til</strong> en anden myndighed, blot<br />

fordi den tværfaglige gruppe mener, det er hensigtsmæssigt<br />

at orientere den anden myndighed

for at fremme gode samarbejdsforhold eller for<br />

at give den anden myndighed optimale arbejdsvilkår.<br />

Den tværfaglige gruppe må overveje, <strong>om</strong><br />

det fx ikke er mere hensigtsmæssigt i stedet konkret<br />

at bede den anden myndighed <strong>om</strong> at være<br />

opmærks<strong>om</strong> på bestemte forhold.<br />

Der skal foretages en konkret vurdering af, <strong>om</strong><br />

en oplysning er <strong>om</strong>fattet af forvaltningslovens<br />

§ 28. Forvaltningslovens § 28 forhindrer fx ikke,<br />

at et konkret barns eller ungs forhold drøftes, når<br />

deltagerne i den tværfaglige gruppe alene giver<br />

udtryk for vurderinger af den pågældendes situation<br />

uden mere detaljeret at oplyse, hvilke oplysninger<br />

<strong>om</strong> den <strong>unge</strong> eller dennes hjem, denne<br />

vurdering bygger på. Der er fx ikke n<strong>og</strong>et <strong>til</strong> hinder<br />

for, at fagpersonen k<strong>om</strong>mer med fagvurderinger<br />

af, at forældrene har svært ved at magte<br />

den <strong>unge</strong> eller er for autoritære. Oplysninger <strong>om</strong>,<br />

at fagpersonen har mistanke <strong>om</strong>, at barnet eller<br />

den <strong>unge</strong> kan være indblandet i kriminalitet kan<br />

<strong>og</strong>så videregives. Den tværfaglige gruppe kan ligeledes<br />

drøfte barnets eller den <strong>unge</strong>s uddannelsesforhold,<br />

familiernes økon<strong>om</strong>iske forhold, boligforhold<br />

mv. Sidstnævnte oplysninger er ikke<br />

oplysninger <strong>om</strong> rent private forhold, der er <strong>om</strong>fattet<br />

af § 28, stk. 1, men skal betragtes s<strong>om</strong> »andre<br />

fortrolige oplysninger«, der må udveksles,<br />

hvis det er af væsentlig betydning for den anden<br />

myndigheds arbejde, jf. forvaltningslovens § 28,<br />

stk. 3. (Der henvises i øvrigt <strong>til</strong> Justitsministeriets<br />

vejledning nr. 163 af 17. august 1990 <strong>om</strong> udveksling<br />

af oplysninger i forbindelse med det<br />

kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem<br />

politiet <strong>og</strong> k<strong>om</strong>munerne mv.).<br />

For en nærmere uddybning af denne opdeling<br />

af oplysninger, der er »rent private« <strong>og</strong> »andre<br />

fortrolige oplysninger« henvises <strong>til</strong> vejledningens<br />

punkt 7. Hvordan sagen skal bedømmes,<br />

hvis barnet giver samtykke <strong>til</strong> videregivelsen,<br />

men forældrene ikke giver samtykke, er nærmere<br />

beskrevet i punkt 7.<br />

Tværfagligt kriminalitetsforebyggende<br />

samarbejde<br />

28. I 1990 blev der ved lov nr. 403 af 13. juni<br />

1990 indføjet en bestemmelse i retsplejeloven<br />

§ 115 b, der - i forhold <strong>til</strong> forvaltningslovens regler<br />

- letter adgangen <strong>til</strong> at de myndigheder, der er<br />

involveret i SSP-samarbejdet (fx social- <strong>og</strong><br />

sundhedsforvaltningen, skole- <strong>og</strong> fritidsforvaltningen<br />

samt politiet), kan udveksle oplysninger<br />

(se bilag 5).<br />

279<br />

Udveksling af oplysninger mellem deltagere i<br />

SSP-samarbejdet kan ske, hvis det er nødvendigt<br />

af hensyn <strong>til</strong> det kriminalitetsforebyggende arbejde.<br />

Den tværfaglige gruppe skal forsøge at<br />

indhente samtykke fra forældrene <strong>og</strong> barnet <strong>til</strong><br />

udveksling af oplysningerne, men kan det ikke<br />

lade sig gøre, er der en forholdsvis vid adgang <strong>til</strong><br />

at udveksle oplysninger i SSP-regi uden samtykke.<br />

Ansatte i selvejende institutioner, der udfører<br />

opgaver for k<strong>om</strong>munen inden for social- <strong>og</strong> undervisnings<strong>om</strong>rådet,<br />

kan inddrages på samme<br />

vilkår, jf. retsplejelovens § 115 b, stk. 3. De parter,<br />

der er involverede i SSP-samarbejdet, er ikke<br />

forpligtet <strong>til</strong> at videregive oplysningerne, dvs.<br />

svare på den anden persons anmodning, hvis de<br />

ikke ønsker det.<br />

Udveksling af oplysninger <strong>om</strong> et barn eller en<br />

ung efter retsplejelovens bestemmelse, kan kun<br />

ske mellem myndigheder, der er <strong>om</strong>fattet af bestemmelsen.<br />

Hvis der i den tværfaglige gruppe i<br />

forhold <strong>til</strong> det kriminalitetsforebyggende arbejde<br />

er behov for at inddrage personer, der ikke er<br />

<strong>om</strong>fattet af bestemmelsen, fx barnets eller den<br />

<strong>unge</strong>s læge, skal dette ske efter den lovgivning,<br />

der regulerer udveksling af oplysningen med<br />

vedk<strong>om</strong>mende, jf. punkterne ovenfor.<br />

Reglerne <strong>om</strong> SSP-samarbejdet er ikke nærmere<br />

behandlet i denne vejledning, men der kan findes<br />

flere oplysninger i Justitsministeriets vejledning<br />

nr. 163 af 17. august 1990 <strong>om</strong> udveksling af<br />

oplysninger i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende<br />

samarbejde mellem politiet <strong>og</strong><br />

k<strong>om</strong>munerne mv.<br />

Det skal igen understreges, at dial<strong>og</strong>en mellem<br />

den tværfaglige gruppe samt forældrene <strong>og</strong> evt.<br />

barnet eller den <strong>unge</strong> er yderst vigtig. Den tværfaglige<br />

gruppe bør således gøre en stor indsats<br />

for at få forældrene <strong>til</strong> at samarbejde <strong>og</strong> give<br />

samtykke <strong>til</strong>, at de relevante oplysninger kan udveksles<br />

i den tværfaglige gruppe.<br />

Vil forældrene ikke give samtykke, <strong>og</strong> begrænser<br />

lovgivningen i det konkrete <strong>til</strong>fælde muligheden<br />

for at udveksle oplysninger <strong>om</strong> et konkret<br />

barn, er det vigtigt at huske, at der altid kan<br />

søges generel vejledning <strong>om</strong> et givent problem<br />

hos de relevante fagpersoner.<br />

Det er <strong>og</strong>så vigtigt at understrege, at servicelovens<br />

regler <strong>om</strong> underretningspligt <strong>til</strong> k<strong>om</strong>munen<br />

gælder, uanset <strong>om</strong> en person fra en institution eller<br />

myndighed deltager i en tværfaglig gruppe.<br />

Bliver en person i den tværfaglige gruppe opmærks<strong>om</strong><br />

på, at et barn eller en ung må formodes

at have behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>, skal personen underrette<br />

k<strong>om</strong>munen, jf. servicelovens § 153 (se<br />

punkt 15 - Udvidet underretningspligt).<br />

Kapitel 4<br />

Gennemgang af reglerne i lov <strong>om</strong> behandling af<br />

personoplysninger (Persondataloven)<br />

29. Persondataloven gælder for behandling af<br />

personoplysninger, s<strong>om</strong> foretages for offentlige<br />

myndigheder <strong>og</strong> private virks<strong>om</strong>heder, foreninger<br />

<strong>og</strong> lignende. (Uddrag af loven er optrykt i bilag<br />

2). Det er vigtigt at være opmærks<strong>om</strong> på, at<br />

begrebet behandling <strong>om</strong>fatter enhver form for<br />

måde at håndtere oplysninger <strong>om</strong> personer på.<br />

Videregivelse af oplysninger er derfor en behandling<br />

i lovens forstand, <strong>og</strong> det samme gælder<br />

bl.a. registrering, systematisering, opbevaring,<br />

brug <strong>og</strong> sletning af oplysninger.<br />

Loven gælder s<strong>om</strong> hovedregel kun i <strong>til</strong>fælde,<br />

hvor man behandler oplysninger <strong>om</strong> personer,<br />

dvs. fysiske personer.<br />

Loven finder først <strong>og</strong> fremmest anvendelse på<br />

behandling af personoplysninger, s<strong>om</strong> sker ved<br />

hjælp af elektronisk databehandling. Det vil sige,<br />

at loven finder anvendelse, når man behandler<br />

personoplysninger ved hjælp af c<strong>om</strong>puterteknik,<br />

fx skriver breve eller systematiserer persondata<br />

i en pc. Loven finder <strong>og</strong>så anvendelse, når<br />

personoplysninger bliver sendt over Internettet.<br />

Loven gælder imidlertid <strong>og</strong>så, hvis oplysningerne<br />

skal indgå i et manuelt register. En systematisk<br />

samling af personoplysninger i fx et papirkartotek<br />

eller i en fortegnelse er derfor <strong>om</strong>fattet<br />

af loven.<br />

Manuelle akter, s<strong>om</strong> indgår i den dataansvarliges<br />

konkrete sagsbehandling, mapper med sagsakter,<br />

eller samlinger af sådanne mapper, er derimod<br />

ikke et register. Den behandling, der knytter<br />

sig <strong>til</strong> den manuelle sag, er derfor ikke <strong>om</strong>fattet<br />

af loven inden for den offentlige forvaltning.<br />

Persondataloven har ikke betydning for det<br />

tværfaglige samarbejde så længe, der kun sker en<br />

mundtlig drøftelse af problemerne. Men hvis oplysningerne<br />

skrives ned <strong>og</strong> indgår i et manuelt<br />

register, vil oplysningerne være <strong>om</strong>fattet af loven.<br />

Hvis oplysningerne bliver behandlet elektronisk,<br />

vil de <strong>og</strong>så være <strong>om</strong>fattet af persondataloven.<br />

Persondataloven finder fx anvendelse,<br />

hvis der sendes oplysninger pr. e-mail.<br />

Persondataloven indeholder i kapitel 4 en række<br />

regler <strong>om</strong>, hvornår behandling - herunder vi-<br />

280<br />

deregivelse - af oplysninger, der er <strong>om</strong>fattet af<br />

loven, må finde sted. Loven indeholder ikke bestemmelser<br />

<strong>om</strong>, hvornår man har pligt <strong>til</strong> at videregive<br />

oplysninger men regulerer alene, hvornår<br />

videregivelse af oplysninger kan ske.<br />

I det følgende er reglerne <strong>om</strong>, hvornår der må<br />

ske behandling af personoplysninger, blive beskrevet.<br />

Dette gøres ved at gennemgå en række<br />

<strong>til</strong>fældegrupper. Der henvises i øvrigt <strong>til</strong> bilag 2,<br />

hvor uddrag af loven er optrykt.<br />

Det skal imidlertid først fremhæves, at loven<br />

inddeler personoplysninger i tre niveauer eller<br />

typer:<br />

1. De føls<strong>om</strong>me personoplysninger, jf. persondatalovens<br />

§ 7, stk. 1. Det drejer sig <strong>om</strong> oplysninger<br />

<strong>om</strong> racemæssig eller etnisk baggrund,<br />

politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning,<br />

fagforeningsmæssige <strong>til</strong>hørsforhold<br />

<strong>og</strong> oplysninger <strong>om</strong> helbredsmæssige <strong>og</strong><br />

seksuelle forhold.<br />

2. Andre føls<strong>om</strong>me personoplysninger, jf. persondatalovens<br />

§ 8, stk. 1. Det drejer sig <strong>om</strong><br />

oplysninger <strong>om</strong> strafbare forhold, væsentlige<br />

sociale problemer <strong>og</strong> lignende oplysninger<br />

<strong>om</strong> rent private forhold.<br />

3. De almindelige personoplysninger, jf. persondatalovens<br />

§ 6. Det kan fx dreje sig <strong>om</strong><br />

identifikationsoplysninger, oplysninger <strong>om</strong><br />

økon<strong>om</strong>iske forhold eller andre lignende<br />

ikke føls<strong>om</strong>me personoplysninger.<br />

Føls<strong>om</strong>me personoplysninger beskrives i <strong>til</strong>fældegrupperne<br />

punkt 30-33, mens de almindelige<br />

personoplysninger beskrives samlet under <strong>til</strong>fældegruppe<br />

punkt 34.<br />

Videregivelse af personføls<strong>om</strong>me oplysninger<br />

fra en offentlig myndighed, der udfører opgaver<br />

inden for det sociale <strong>om</strong>råde<br />

30. Af <strong>særlig</strong> betydning er bestemmelsen i persondatalovens<br />

§ 8, stk. 3, der regulerer, hvornår<br />

forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver<br />

inden for det sociale <strong>om</strong>råde, må videregive oplysninger<br />

<strong>om</strong> enkeltpersoner. Bestemmelsen i<br />

persondatalovens § 8, stk. 3, gælder både for de<br />

oplysninger, der er <strong>om</strong>fattet af persondatalovens<br />

§ 7, stk. 1, <strong>og</strong> føls<strong>om</strong>me oplysninger, der er <strong>om</strong>fattet<br />

af persondatalovens § 8, stk. 1, fx oplysninger<br />

<strong>om</strong> helbredsmæssige <strong>og</strong> seksuelle forhold<br />

<strong>og</strong> oplysninger <strong>om</strong> strafbare forhold <strong>og</strong> væsentlige<br />

sociale problemer.<br />

S<strong>om</strong> nævnt <strong>om</strong>fatter bestemmelsen myndigheder,<br />

der varetager opgaver inden for det sociale

<strong>om</strong>råde. Det drejer sig <strong>om</strong> k<strong>om</strong>munernes socialforvaltninger<br />

<strong>og</strong> de statslige myndigheder, der<br />

varetager opgaver på det sociale <strong>om</strong>råde (de sociale<br />

nævn, Den Sociale Sikringsstyrelse <strong>og</strong> Ankestyrelsen).<br />

Herudover beror det på en konkret<br />

vurdering, i hvilket <strong>om</strong>fang andre myndigheder<br />

kan siges at udføre opgaver inden for det sociale<br />

<strong>om</strong>råde <strong>og</strong> dermed er <strong>om</strong>fattet af bestemmelsen.<br />

Videregivelse kan efter persondatalovens § 8,<br />

stk. 3, ske:<br />

1. hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige<br />

samtykke <strong>til</strong> videregivelsen,<br />

2. hvis videregivelsen sker <strong>til</strong> varetagelse af<br />

private eller offentlige interesser, der klart<br />

overstiger hensynet <strong>til</strong> de interesser, der begrunder<br />

hemmeligholdelse, herunder hensynet<br />

<strong>til</strong> den, oplysningen angår eller<br />

3. hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens<br />

behandling eller nødvendig for, at en<br />

myndighed kan gennemføre <strong>til</strong>syns- eller<br />

kontrolopgaver.<br />

S<strong>om</strong> eksempel på videregivelse efter nr. 2, kan<br />

nævnes den situation, at de sociale myndigheder<br />

har mistanke <strong>om</strong> incest eller andre seksuelle<br />

overgreb mod <strong>børn</strong> <strong>og</strong> i den forbindelse ønsker at<br />

kontakte andre myndigheder, sås<strong>om</strong> sygehuse,<br />

politi mv. for at beskytte <strong>børn</strong>ene.<br />

Betingelserne for, hvornår der kan ske videregivelse<br />

efter § 8, stk. 3, svarer <strong>til</strong> dem, der er<br />

fastsat i forvaltningslovens § 28, stk. 2. Der henvises<br />

<strong>til</strong> beskrivelsen af denne bestemmelse i<br />

punkt 7. Det er d<strong>og</strong> vigtigt at være opmærks<strong>om</strong><br />

på, at persondatalovens § 8, stk. 3, - i modsætning<br />

<strong>til</strong> forvaltningslovens § 28, stk. 2 - ikke alene<br />

regulerer videregivelse <strong>til</strong> andre myndigheder,<br />

men <strong>og</strong>så videregivelse <strong>til</strong> private.<br />

Videregivelse af personføls<strong>om</strong>me oplysninger<br />

fra en offentlig myndighed, der ikke udfører<br />

opgaver inden for det sociale <strong>om</strong>råde<br />

31. Det skal afgøres efter persondatalovens § 7<br />

<strong>og</strong> § 8, stk. 2, hvornår offentlige myndigheder,<br />

der ikke varetager opgaver inden for det sociale<br />

<strong>om</strong>råde, må videregive oplysninger <strong>om</strong> enkeltpersoner.<br />

Videregivelsen skal vurderes efter persondatalovens<br />

§ 7, hvis der er tale <strong>om</strong> følgende meget<br />

føls<strong>om</strong>me oplysninger: oplysninger <strong>om</strong> racemæssig<br />

eller etnisk baggrund, politisk, religiøs<br />

eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige<br />

<strong>til</strong>hørsforhold <strong>og</strong> oplysninger <strong>om</strong> helbredsmæssige<br />

<strong>og</strong> seksuelle forhold.<br />

281<br />

Udgangspunktet efter persondatalovens § 7 er,<br />

at man ikke kan behandle - herunder videregive<br />

- sådanne oplysninger. D<strong>og</strong> kan det ske, når en af<br />

følgende betingelser er opfyldt:<br />

1. hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige<br />

samtykke <strong>til</strong> en sådan behandling,<br />

2. hvis behandlingen er nødvendig for at beskytte<br />

den registrerede eller en anden persons<br />

vitale interesser i <strong>til</strong>fælde, hvor den pågældende<br />

ikke fysisk eller juridisk er i stand<br />

<strong>til</strong> at give sit samtykke,<br />

3. hvis behandlingen vedrører oplysninger,<br />

s<strong>om</strong> er blevet offentliggjort af den registrerede<br />

selv eller<br />

4. hvis behandlingen er nødvendig for, at et<br />

retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller<br />

forsvares.<br />

Hvis der er tale <strong>om</strong> andre føls<strong>om</strong>me oplysninger<br />

end dem, s<strong>om</strong> er nævnt i persondatalovens<br />

§ 7, fx strafbare forhold <strong>og</strong> væsentlige sociale<br />

problemer, skal videregivelsen vurderes efter<br />

persondatalovens § 8, stk. 2, jf. stk. 1.<br />

En offentlig myndighed må s<strong>om</strong> udgangspunkt<br />

ikke videregive disse oplysninger. Videregivelse<br />

kan d<strong>og</strong> ske, hvis<br />

1. den registrerede har givet sit udtrykkelige<br />

samtykke <strong>til</strong> videregivelsen,<br />

2. videregivelsen sker <strong>til</strong> varetagelse af private<br />

eller offentlige interesser, der klart overstiger<br />

hensynet <strong>til</strong> de interesser, der begrunder<br />

hemmeligholdelse, herunder hensynet <strong>til</strong><br />

den, oplysningen angår,<br />

3. videregivelse er nødvendig for udførelsen af<br />

en myndigheds virks<strong>om</strong>hed eller påkrævet<br />

for en afgørelse, s<strong>om</strong> myndigheden skal<br />

træffe eller<br />

4. videregivelsen er nødvendig for udførelsen<br />

af en persons eller virks<strong>om</strong>heds opgaver for<br />

det offentlige.<br />

Videregivelse kan endvidere ske, hvis betingelserne<br />

i persondatalovens § 7 er opfyldt.<br />

Offentlige myndigheders anden behandling end<br />

videregivelse af føls<strong>om</strong>me personoplysninger<br />

32. En offentlig myndigheds behandling af<br />

personoplysninger i situationer, hvor der ikke er<br />

tale <strong>om</strong> videregivelse, skal bedømmes efter persondatalovens<br />

§ 7, stk. 1 eller lovens § 8, stk. 1 -<br />

afhængig af, <strong>om</strong> der foreligger føls<strong>om</strong>me oplysninger<br />

af den kategori, der er <strong>om</strong>fattet af persondatalovens<br />

§ 7, stk. 1, eller af den kategori, der er<br />

<strong>om</strong>fattet af lovens § 8, stk. 1.

For så vidt angår behandling af oplysninger,<br />

der er <strong>om</strong>fattet af persondatalovens § 7, stk. 1,<br />

gælder de samme betingelser s<strong>om</strong> for videregivelse<br />

af sådanne oplysninger fra en offentlig<br />

myndighed, der ikke udfører opgaver inden for<br />

det sociale <strong>om</strong>råde. Der henvises derfor <strong>til</strong> beskrivelsen<br />

af betingelserne for videregivelse i<br />

punkt 31.<br />

Hvis der i stedet er tale <strong>om</strong> oplysninger, der er<br />

<strong>om</strong>fattet af persondatalovens § 8, stk. 1, gælder<br />

det s<strong>om</strong> udgangspunkt, at sådanne oplysninger<br />

ikke må behandles. D<strong>og</strong> kan behandling ske,<br />

hvis det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens<br />

opgaver, eller hvis betingelserne i<br />

persondatalovens § 7 er opfyldt (se punkt 31).<br />

Privates behandling - herunder videregivelse -<br />

af meget føls<strong>om</strong>me personoplysninger<br />

33. Behandling - herunder videregivelse - af<br />

personoplysninger, s<strong>om</strong> foretages af en privat institution<br />

eller forening mv., skal vurderes efter<br />

persondatalovens § 7 eller § 8.<br />

For så vidt angår betingelserne for, hvornår en<br />

privat institution kan behandle persondatalovens<br />

§ 7-oplysninger, de meget føls<strong>om</strong>me oplysninger,<br />

henvises der <strong>til</strong> det, der er anført under punkt<br />

31. Der gælder således her normalt det samme<br />

s<strong>om</strong> for offentlige myndigheder.<br />

Er der tale <strong>om</strong> persondatalovens § 8-oplysninger<br />

- de føls<strong>om</strong>me oplysninger - er det reguleret<br />

i persondatalovens § 8, stk. 4 <strong>og</strong> 5, i hvilket <strong>om</strong>fang<br />

en privat institution mv. må behandle sådanne<br />

oplysninger. Hvis der foretages anden behandling<br />

end videregivelse, finder persondatalovens<br />

§ 8, stk. 4, anvendelse. Hvis der foretages<br />

videregivelse, finder persondatalovens § 8, stk.<br />

5, anvendelse.<br />

Efter persondatalovens § 8, stk. 4, må private<br />

behandle oplysninger <strong>om</strong> strafbare forhold, væsentlige<br />

sociale problemer <strong>og</strong> andre rent private<br />

forhold, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige<br />

samtykke <strong>til</strong> det. Uden den registreredes<br />

samtykke kan behandling, fx indsamling <strong>og</strong><br />

registrering, kun undtagelsesvis ske. En betingelse<br />

herfor er, at betingelserne i persondatalovens<br />

§ 7 er opfyldt, eller at behandling er nødvendig<br />

for at varetage en berettiget interesse, <strong>og</strong><br />

denne interesse klart overstiger hensynet <strong>til</strong> den<br />

registrerede.<br />

Efter persondatalovens § 8, stk. 5, kan videregivelse<br />

af denne type oplysninger normalt kun<br />

ske med den registreredes samtykke. Videregi-<br />

282<br />

velse kan d<strong>og</strong> ske uden samtykke, når betingelserne<br />

i persondatalovens § 7 er opfyldt. Endvidere<br />

kan videregivelse ske, når det sker <strong>til</strong> varetagelse<br />

af offentlige eller private interesser, herunder<br />

hensynet <strong>til</strong> den pågældende selv, der klart<br />

overstiger hensynet <strong>til</strong> de interesser, der begrunder<br />

hemmeligholdelse.<br />

Hvis en privat institution således ønsker at videregive<br />

oplysninger <strong>om</strong> helbredsforhold <strong>til</strong> en<br />

socialforvaltning, fx ved at sende en e-mail <strong>til</strong><br />

socialforvaltningen, vil berettigelsen af denne<br />

videregivelse skulle vurderes ud fra persondatalovens<br />

§ 7. Hvis der er tale <strong>om</strong> videregivelse af<br />

oplysninger <strong>om</strong> væsentlige sociale problemer,<br />

vil berettigelsen af denne videregivelse derimod<br />

skulle vurderes ud fra persondatalovens § 8, stk.<br />

5.<br />

Behandling - herunder videregivelse - af<br />

almindelige personoplysninger<br />

34. Det er reguleret i persondatalovens § 6, i<br />

hvilket <strong>om</strong>fang der må ske behandling - herunder<br />

videregivelse - af almindelige personoplysninger.<br />

Almindelige personoplysninger er fx<br />

identifikationsoplysninger, oplysninger <strong>om</strong> økon<strong>om</strong>iske<br />

forhold eller andre lignende ikke føls<strong>om</strong>me<br />

oplysninger.<br />

Persondatalovens § 6 gælder for behandling af<br />

personoplysninger, s<strong>om</strong> foretages for offentlige<br />

myndigheder <strong>og</strong> private virks<strong>om</strong>heder, foreninger,<br />

institutioner mv.<br />

Efter persondatalovens § 6, stk. 1, kan behandling<br />

- herunder videregivelse - ske hvis en af følgende<br />

betingelser er opfyldt:<br />

1. den registrerede har givet sit udtrykkelige<br />

samtykke <strong>til</strong> behandlingen,<br />

2. behandlingen er nødvendig af hensyn <strong>til</strong> opfyldelsen<br />

af en aftale, s<strong>om</strong> den registrerede<br />

er part i, eller af hensyn <strong>til</strong> gennemførelse af<br />

foranstaltninger, der træffes på den registreredes<br />

anmodning, forud for indgåelsen af en<br />

sådan aftale,<br />

3. behandlingen er nødvendig for at overholde<br />

en retlig forpligtelse, s<strong>om</strong> påhviler den dataansvarlige,<br />

4. behandlingen er nødvendig for at beskytte<br />

den registreredes vitale interesser,<br />

5. behandlingen er nødvendig af hensyn <strong>til</strong> udførelsen<br />

af en opgave i samfundets interesse,<br />

6. behandlingen er nødvendig af hensyn <strong>til</strong> udførelsen<br />

af en opgave, der henhører under<br />

offentlig myndighedsudøvelse, s<strong>om</strong> den da-

taansvarlige eller en tredjemand, <strong>til</strong> hvem<br />

oplysningerne videregives, har fået pålagt<br />

eller<br />

7. behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige<br />

eller den tredjemand, <strong>til</strong> hvem oplysningerne<br />

videregives, kan forfølge en berettiget<br />

interesse, <strong>og</strong> hensynet <strong>til</strong> den registrerede<br />

ikke overstiger denne interesse.<br />

283<br />

Socialministeriet, den 30. november 2006<br />

EVA KJER HANSEN<br />

Kapitel 5<br />

Sundhedsloven<br />

35. Patienters retss<strong>til</strong>ling i forhold <strong>til</strong> sundhedsvæsenet<br />

er reguleret i sundhedsloven, lov<br />

nr. 546 af 24. juni 2005, hvor<strong>til</strong> der henvises. Loven<br />

træder i kraft den 1. januar 2007.<br />

/ Nina Eg Hansen

284<br />

Bilag 1 <strong>til</strong> tavshedspligtvejledningen<br />

Uddrag af<br />

Forvaltningslov (Kapitel 8)<br />

Lov nr 571 af 19. december 1985 (Ændret ved lov nr. 347 af 6. juni 1991 § 2,<br />

lov nr. 215 af 22. april 2002, lov nr. 382 af 6. juni 2002 § 3, lov nr. 215 af 31. marts 2004 <strong>og</strong><br />

lov nr. 552 af 24. juni 2005 § 4)<br />

Kapitel 8<br />

Tavshedspligt m.v.<br />

Tavshedspligt<br />

§ 27. Den, der virker inden for den offentlige<br />

forvaltning, har tavshedspligt, jfr. borgerlig<br />

straffelov § 152 <strong>og</strong> §§ 152 c-152 f, når en oplysning<br />

ved lov eller anden gyldig bestemmelse er<br />

betegnet s<strong>om</strong> fortrolig, eller når det i øvrigt er<br />

nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage<br />

væsentlige hensyn <strong>til</strong> offentlige eller private<br />

interesser, herunder navnlig <strong>til</strong>:<br />

1) statens sikkerhed eller rigets forsvar,<br />

2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkon<strong>om</strong>iske<br />

interesser, herunder forholdet <strong>til</strong><br />

fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner,<br />

3) forebyggelse, efterforskning <strong>og</strong> forfølgning<br />

af lovovertrædelser samt straffuldbyrdelse<br />

<strong>og</strong> beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i<br />

sager <strong>om</strong> strafferetlig eller disciplinær forfølgning,<br />

4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings-<br />

eller planlægningsvirks<strong>om</strong>hed eller af<br />

påtænkte foranstaltninger i henhold <strong>til</strong> skatte-<br />

<strong>og</strong> afgiftslovgivningen,<br />

5) det offentliges økon<strong>om</strong>iske interesser, herunder<br />

udførelsen af det offentliges forretningsvirks<strong>om</strong>hed,<br />

6) enkeltpersoners eller private selskabers eller<br />

foreningers interesse i at beskytte oplysninger<br />

<strong>om</strong> deres personlige eller interne, herunder<br />

økon<strong>om</strong>iske, forhold, eller<br />

7) enkeltpersoners eller private selskabers eller<br />

foreningers økon<strong>om</strong>iske interesse i at beskytte<br />

oplysninger <strong>om</strong> tekniske indretninger<br />

eller fremgangsmåder eller <strong>om</strong> drifts- eller<br />

forretningsforhold.<br />

Stk. 2. Inden for den offentlige forvaltning kan<br />

der kun pålægges tavshedspligt med hensyn <strong>til</strong><br />

en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde<br />

den for at varetage væsentlige hensyn <strong>til</strong><br />

bestemte offentlige eller private interesser s<strong>om</strong><br />

nævnt i stk. 1.<br />

Stk. 3. En forvaltningsmyndighed kan bestemme,<br />

at en person uden for den offentlige forvaltning<br />

har tavshedspligt med hensyn <strong>til</strong> fortrolige<br />

oplysninger, s<strong>om</strong> myndigheden videregiver <strong>til</strong><br />

den pågældende uden at være forpligtet her<strong>til</strong>.<br />

Stk. 4. Fastsættes der i henhold <strong>til</strong> § 1, stk. 2,<br />

regler <strong>om</strong> tavshedspligt, eller pålægges der tavshedspligt<br />

efter stk. 3, finder straffelovens § 152<br />

<strong>og</strong> §§ 152 c-152 f <strong>til</strong>svarende anvendelse på<br />

overtrædelse af sådanne regler eller pålæg.<br />

Videregivelse af oplysninger <strong>til</strong> en anden forvaltningsmyndighed<br />

§ 28. Oplysninger <strong>om</strong> enkeltpersoners rent private<br />

forhold, herunder oplysninger <strong>om</strong> race, religion<br />

<strong>og</strong> hudfarve, <strong>om</strong> politiske, foreningsmæssige,<br />

seksuelle <strong>og</strong> strafbare forhold samt oplysninger<br />

<strong>om</strong> helbredsforhold, væsentlige sociale problemer<br />

<strong>og</strong> misbrug af nydelsesmidler <strong>og</strong> lignende,<br />

må ikke videregives <strong>til</strong> en anden forvaltningsmyndighed.<br />

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger<br />

kan d<strong>og</strong> ske, når<br />

1) den, oplysningen angår, har givet samtykke,<br />

2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i<br />

henhold <strong>til</strong> lov, at oplysningen skal videregives,

3) videregivelsen sker <strong>til</strong> varetagelse af private<br />

eller offentlige interesser, der klart overstiger<br />

hensynet <strong>til</strong> de interesser, der begrunder<br />

hemmeligholdelse, herunder hensynet <strong>til</strong><br />

den, oplysningen angår, eller<br />

4) videregivelsen er et nødvendigt led i sagens<br />

behandling eller er nødvendig for, at en<br />

myndighed kan gennemføre <strong>til</strong>syns- eller<br />

kontrolopgaver.<br />

Stk. 3. Andre fortrolige oplysninger må ud<br />

over de i stk. 2 nævnte <strong>til</strong>fælde kun videregives<br />

<strong>til</strong> en anden forvaltningsmyndighed, når det må<br />

antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning<br />

for myndighedens virks<strong>om</strong>hed eller for<br />

en afgørelse, myndigheden skal træffe.<br />

Stk. 4. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, skal meddeles<br />

skriftligt <strong>og</strong> indeholde oplysning <strong>om</strong>, hvilken<br />

type oplysninger der må videregives, <strong>til</strong><br />

hvem oplysninger må videregives <strong>og</strong> <strong>til</strong> hvilket<br />

formål. Kravet <strong>om</strong> skriftlighed kan d<strong>og</strong> fraviges,<br />

når sagens karakter eller <strong>om</strong>stændighederne i<br />

øvrigt taler derfor.<br />

Stk. 5. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, bortfalder<br />

senest et år efter det er givet.<br />

Stk. 6. Lokale administrative organer, s<strong>om</strong> ved<br />

lov er <strong>til</strong>lagt en selvstændig k<strong>om</strong>petence, anses<br />

s<strong>om</strong> en selvstændig myndighed efter stk. 1 <strong>og</strong> 3.<br />

§ 29. I sager, der rejses ved ansøgning, må oplysninger<br />

<strong>om</strong> ansøgerens rent private forhold<br />

ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller<br />

fra en anden forvaltningsmyndighed.<br />

285<br />

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis<br />

1) ansøgeren har givet samtykke her<strong>til</strong>,<br />

2) andet følger af lov eller bestemmelser fastsat<br />

i henhold <strong>til</strong> lov eller<br />

3) <strong>særlig</strong>e hensyn <strong>til</strong> ansøgeren eller tredjemand<br />

klart overstiger ansøgerens interesse i,<br />

at oplysningen ikke indhentes.<br />

§30. Fortrolige oplysninger, der udelukkende<br />

er indhentet med henblik på statistiske uddrag eller<br />

s<strong>om</strong> led i en videnskabelig undersøgelse, må<br />

ikke videregives <strong>til</strong> en forvaltningsmyndighed <strong>til</strong><br />

anden anvendelse.<br />

§31. I det <strong>om</strong>fang en forvaltningsmyndighed<br />

er berettiget <strong>til</strong> at videregive en oplysning, skal<br />

myndigheden på begæring af en anden forvaltningsmyndighed<br />

videregive oplysningen, hvis<br />

den er af betydning for myndighedens virks<strong>om</strong>hed<br />

eller for en afgørelse, s<strong>om</strong> myndigheden skal<br />

træffe.<br />

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder d<strong>og</strong> ikke<br />

anvendelse, hvis videregivelsen påfører myndigheden<br />

et merarbejde, der væsentligt overstiger<br />

den interesse, den anden myndighed har i at få<br />

oplysningerne.<br />

§32. Den, der virker inden for den offentlige<br />

forvaltning, må ikke i den forbindelse skaffe sig<br />

fortrolige oplysninger, s<strong>om</strong> ikke er af betydning<br />

for udførelsen af den pågældendes opgaver.

286<br />

Bilag 2 <strong>til</strong> tavshedspligtvejledningen<br />

Uddrag af<br />

Lov <strong>om</strong> behandling af personoplysninger (Kapitel 1, 2 <strong>og</strong> 4)<br />

Lov nr. 429 af 31. maj 2000 (Ændret ved lov nr. 280 af 25. april 2001 § 7, lov nr. 552 af 24. juni<br />

2005 § 6 <strong>og</strong> lov nr. 158 af 9. marts 2006)<br />

Afsnit I<br />

Indledende bestemmelser<br />

Kapitel 1<br />

Lovens <strong>om</strong>råde<br />

§1. Loven gælder for behandling af personoplysninger,<br />

s<strong>om</strong> helt eller delvis foretages ved<br />

hjælp af elektronisk databehandling, <strong>og</strong> for ikkeelektronisk<br />

behandling af personoplysninger,<br />

der er eller vil blive indeholdt i et register.<br />

Stk. 2. Loven gælder <strong>til</strong>lige for anden ikkeelektronisk<br />

systematisk behandling, s<strong>om</strong> udføres<br />

for private, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> <strong>om</strong>fatter oplysninger <strong>om</strong> personers<br />

private eller økon<strong>om</strong>iske forhold eller i<br />

øvrigt oplysninger <strong>om</strong> personlige forhold, s<strong>om</strong><br />

med rimelighed kan forlanges unddraget offentligheden.<br />

Dette gælder d<strong>og</strong> ikke reglerne i lovens<br />

kapitel 8 <strong>og</strong> 9.<br />

Stk. 3. Loven gælder endvidere for behandling<br />

af oplysninger <strong>om</strong> virks<strong>om</strong>heder m.v., jf. stk. 1<br />

<strong>og</strong> 2, hvis denne behandling udføres for kreditoplysningsbureauer.<br />

Tilsvarende gælder for<br />

så vidt angår behandlinger, s<strong>om</strong> er <strong>om</strong>fattet af<br />

§ 50, stk. 1, nr. 2.<br />

Stk. 4. Kapitel 5 gælder <strong>og</strong>så for behandling af<br />

oplysninger <strong>om</strong> virks<strong>om</strong>heder m.v. , jf. stk. 1.<br />

Stk. 5. Uden for de i stk. 3 nævnte <strong>til</strong>fælde kan<br />

justitsministeren bestemme, at lovens regler helt<br />

eller delvis skal finde anvendelse på behandling<br />

af oplysninger <strong>om</strong> virks<strong>om</strong>heder m.v., s<strong>om</strong> udføres<br />

for private.<br />

Stk. 6. Uden for de i stk. 4 nævnte <strong>til</strong>fælde kan<br />

vedk<strong>om</strong>mende minister bestemme, at lovens<br />

regler helt eller delvis skal finde anvendelse på<br />

behandling af oplysninger <strong>om</strong> virks<strong>om</strong>heder<br />

m.v., s<strong>om</strong> udføres for den offentlige forvaltning.<br />

§2. Regler <strong>om</strong> behandling af personoplysninger<br />

i anden lovgivning, s<strong>om</strong> giver den registrerede<br />

en bedre retss<strong>til</strong>ling, går forud for reglerne i<br />

denne lov.<br />

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse, hvis det<br />

vil være i strid med informations- <strong>og</strong> ytringsfriheden,<br />

jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions<br />

artikel 10.<br />

Stk. 3. Loven gælder ikke for behandlinger,<br />

s<strong>om</strong> en fysisk person foretager med henblik på<br />

udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.<br />

Stk. 4. Bestemmelserne i lovens kapitel 8 <strong>og</strong> 9<br />

<strong>og</strong> §§ 35-37 <strong>og</strong> § 39 finder ikke anvendelse på<br />

behandlinger, der foretages for d<strong>om</strong>stolene inden<br />

for det strafferetlige <strong>om</strong>råde. Bestemmelserne<br />

i lovens kapitel 8 <strong>og</strong> §§ 35-37 <strong>og</strong> § 39 finder<br />

heller ikke anvendelse på behandlinger, der foretages<br />

for politi <strong>og</strong> anklagemyndighed inden for<br />

det strafferetlige <strong>om</strong>råde.<br />

Stk. 5. Loven finder ikke anvendelse på behandling<br />

af oplysninger, der foretages for Folketinget<br />

<strong>og</strong> institutioner med <strong>til</strong>knytning der<strong>til</strong>.<br />

Stk. 6. Loven finder ikke anvendelse på behandlinger,<br />

der er <strong>om</strong>fattet af lov <strong>om</strong> massemediers<br />

informationsdatabaser.<br />

Stk. 7. Loven finder ikke anvendelse på informationsdatabaser,<br />

hvori der udelukkende er indlagt<br />

allerede offentliggjorte periodiske skrifter<br />

eller lyd- <strong>og</strong> billedpr<strong>og</strong>rammer, der er <strong>om</strong>fattet<br />

af medieansvarslovens § 1, nr. 1 eller 2, eller<br />

dele heraf, når indlæggelsen i informationsdatabasen<br />

er sket uændret i forhold <strong>til</strong> offentliggørelsen.<br />

D<strong>og</strong> gælder bestemmelserne i lovens §§ 41,<br />

42 <strong>og</strong> 69.<br />

Stk. 8. Loven gælder endvidere ikke for informationsdatabaser,<br />

hvori der udelukkende er indlagt<br />

allerede offentliggjorte tekster, billeder <strong>og</strong>

lydpr<strong>og</strong>rammer, der <strong>om</strong>fattes af medieansvarslovens<br />

§ 1, nr. 3, eller dele heraf, når indlæggelsen<br />

i informationsdatabasen er sket uændret i forhold<br />

<strong>til</strong> offentliggørelsen. D<strong>og</strong> gælder bestemmelserne<br />

i lovens §§ 41, 42 <strong>og</strong> 69.<br />

Stk. 9. Loven finder ikke anvendelse på manuelle<br />

arkiver over udklip fra offentliggjorte, trykte<br />

artikler, s<strong>om</strong> udelukkende behandles i journalistisk<br />

øjemed. D<strong>og</strong> gælder bestemmelserne i lovens<br />

§§ 41, 42 <strong>og</strong> 69.<br />

Stk. 10. For behandling af oplysninger, s<strong>om</strong> i<br />

øvrigt udelukkende finder sted i journalistisk<br />

øjemed, gælder alene bestemmelserne i lovens<br />

§§ 41, 42 <strong>og</strong> 69. Det samme gælder for behandling<br />

af oplysninger, s<strong>om</strong> udelukkende sker med<br />

henblik på kunstnerisk eller litterær virks<strong>om</strong>hed.<br />

Stk. 11. Loven gælder ikke for behandlinger,<br />

der udføres for politiets <strong>og</strong> forsvarets efterretningstjenester.<br />

Kapitel 2<br />

Definitioner<br />

§3. I denne lov forstås ved:<br />

1) Personoplysninger:<br />

Enhver form for information <strong>om</strong> en identificeret<br />

eller identificerbar fysisk person (den<br />

registrerede).<br />

2) Behandling:<br />

Enhver operation eller række af operationer<br />

med eller uden brug af elektronisk databehandling,<br />

s<strong>om</strong> oplysninger gøres <strong>til</strong> genstand<br />

for.<br />

3) Register med personoplysninger (register):<br />

Enhver struktureret samling af personoplysninger,<br />

der er <strong>til</strong>gængelige efter bestemte<br />

kriterier, hvad enten denne samling er placeret<br />

centralt, decentralt eller er fordelt på et<br />

funktionsbestemt eller ge<strong>og</strong>rafisk grundlag.<br />

4) Den dataansvarlige:<br />

Den fysiske eller juridiske person, offentlige<br />

myndighed, institution eller ethvert andet organ,<br />

der alene eller sammen med andre afgør,<br />

<strong>til</strong> hvilket formål <strong>og</strong> med hvilke hjælpemidler<br />

der må foretages behandling af oplysninger.<br />

5) Databehandleren:<br />

Den fysiske eller juridiske person, offentlige<br />

myndighed, institution eller ethvert andet organ,<br />

der behandler oplysninger på den dataansvarliges<br />

vegne.<br />

287<br />

6) Tredjemand:<br />

Enhver anden fysisk eller juridisk person,<br />

offentlig myndighed, institution eller ethvert<br />

andet organ end den registrerede, den dataansvarlige,<br />

databehandleren <strong>og</strong> de personer<br />

under den dataansvarliges eller databehandlerens<br />

direkte myndighed, der er beføjet <strong>til</strong> at<br />

behandle oplysninger.<br />

7) Modtager:<br />

Den fysiske eller juridiske person, offentlige<br />

myndighed, institution eller ethvert andet organ,<br />

hvor<strong>til</strong> oplysningerne meddeles, uanset<br />

<strong>om</strong> der er tale <strong>om</strong> en tredjemand. Myndigheder,<br />

s<strong>om</strong> vil kunne få meddelt oplysninger<br />

s<strong>om</strong> led i en isoleret forespørgsel, betragtes<br />

ikke s<strong>om</strong> modtagere.<br />

8) Den registreredes samtykke:<br />

Enhver frivillig, specifik <strong>og</strong> informeret viljes<strong>til</strong>kendegivelse,<br />

hvorved den registrerede<br />

indvilger i, at oplysninger, der vedrører den<br />

pågældende selv, gøres <strong>til</strong> genstand for behandling.<br />

9) Tredjeland:<br />

En stat, s<strong>om</strong> ikke indgår i Det Europæiske<br />

Fællesskab, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> ikke har gennemført aftaler,<br />

der er indgået med Det Europæiske<br />

Fællesskab, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> indeholder regler svarende<br />

<strong>til</strong> direktiv 95/46/EF af 24. oktober<br />

1995 <strong>om</strong> beskyttelse af fysiske personer i<br />

forbindelse med behandling af personoplysninger<br />

<strong>og</strong> <strong>om</strong> fri udveksling af sådanne oplysninger.<br />

§4. …<br />

Kapitel 3<br />

Lovens ge<strong>og</strong>rafiske <strong>om</strong>råde<br />

Afsnit II<br />

Behandlingsregler<br />

Kapitel 4<br />

Behandling af oplysninger<br />

§5. Oplysninger skal behandles i overensstemmelse<br />

med god databehandlingsskik.<br />

Stk. 2. Indsamling af oplysninger skal ske <strong>til</strong><br />

udtrykkeligt angivne <strong>og</strong> saglige formål, <strong>og</strong> senere<br />

behandling må ikke være uforenelig med disse<br />

formål. Senere behandling af oplysninger, der<br />

alene sker i historisk, statistisk eller videnskabe-

ligt øjemed, anses ikke for uforenelig med de<br />

formål, hvor<strong>til</strong> oplysningerne er indsamlet.<br />

Stk. 3. Oplysninger, s<strong>om</strong> behandles, skal være<br />

relevante <strong>og</strong> <strong>til</strong>strækkelige <strong>og</strong> ikke <strong>om</strong>fatte mere,<br />

end hvad der kræves <strong>til</strong> opfyldelse af de formål,<br />

hvor<strong>til</strong> oplysningerne indsamles, <strong>og</strong> de formål,<br />

hvor<strong>til</strong> oplysningerne senere behandles.<br />

Stk. 4. Behandling af oplysninger skal <strong>til</strong>rettelægges<br />

således, at der foretages fornøden ajourføring<br />

af oplysningerne. Der skal endvidere foretages<br />

den fornødne kontrol for at sikre, at der<br />

ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger.<br />

Oplysninger, der viser sig urigtige eller<br />

vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges.<br />

Stk. 5. Indsamlede oplysninger må ikke opbevares<br />

på en måde, der giver mulighed for at identificere<br />

den registrerede i et længere tidsrum end<br />

det, der er nødvendigt af hensyn <strong>til</strong> de formål,<br />

hvor<strong>til</strong> oplysningerne behandles.<br />

§6. Behandling af oplysninger må kun finde<br />

sted, hvis<br />

1) den registrerede har givet sit udtrykkelige<br />

samtykke her<strong>til</strong>,<br />

2) behandlingen er nødvendig af hensyn <strong>til</strong> opfyldelsen<br />

af en aftale, s<strong>om</strong> den registrerede<br />

er part i, eller af hensyn <strong>til</strong> gennemførelse af<br />

foranstaltninger, der træffes på den registreredes<br />

anmodning forud for indgåelsen af en<br />

sådan aftale,<br />

3) behandlingen er nødvendig for at overholde<br />

en retlig forpligtelse, s<strong>om</strong> påhviler den dataansvarlige,<br />

4) behandlingen er nødvendig for at beskytte<br />

den registreredes vitale interesser,<br />

5) behandlingen er nødvendig af hensyn <strong>til</strong> udførelsen<br />

af en opgave i samfundets interesse,<br />

6) behandlingen er nødvendig af hensyn <strong>til</strong> udførelsen<br />

af en opgave, der henhører under<br />

offentlig myndighedsudøvelse, s<strong>om</strong> den dataansvarlige<br />

eller en tredjemand, <strong>til</strong> hvem<br />

oplysningerne videregives, har fået pålagt,<br />

eller<br />

7) behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige<br />

eller den tredjemand, <strong>til</strong> hvem oplysningerne<br />

videregives, kan forfølge en berettiget<br />

interesse <strong>og</strong> hensynet <strong>til</strong> den registrerede<br />

ikke overstiger denne interesse.<br />

Stk. 2. En virks<strong>om</strong>hed må ikke videregive oplysninger<br />

<strong>om</strong> en forbruger <strong>til</strong> en anden virks<strong>om</strong>hed<br />

<strong>til</strong> brug ved markedsføring eller anvende oplysningerne<br />

på vegne af en anden virks<strong>om</strong>hed i<br />

288<br />

dette øjemed, medmindre forbrugeren har givet<br />

sit udtrykkelige samtykke her<strong>til</strong>. Et samtykke<br />

skal indhentes i overensstemmelse med reglerne<br />

i markedsføringslovens § 6 a.<br />

Stk. 3. Videregivelse <strong>og</strong> anvendelse s<strong>om</strong><br />

nævnt i stk. 2 kan d<strong>og</strong> ske uden samtykke, hvis<br />

der er tale <strong>om</strong> generelle kundeoplysninger, der<br />

danner grundlag for inddeling i kundekategorier,<br />

<strong>og</strong> hvis betingelserne i stk. 1, nr. 7, er opfyldt.<br />

Stk. 4. Der kan efter stk. 3 ikke videregives eller<br />

anvendes oplysninger s<strong>om</strong> nævnt i §§ 7 <strong>og</strong> 8.<br />

Justitsministeren kan fastsætte yderligere begrænsninger<br />

i adgangen <strong>til</strong> at videregive eller anvende<br />

bestemte typer af oplysninger efter stk. 3.<br />

§7. Der må ikke behandles oplysninger <strong>om</strong> racemæssig<br />

eller etnisk baggrund, politisk, religiøs<br />

eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige<br />

<strong>til</strong>hørsforhold <strong>og</strong> oplysninger <strong>om</strong> helbredsmæssige<br />

<strong>og</strong> seksuelle forhold.<br />

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse,<br />

hvis<br />

1) den registrerede har givet sit udtrykkelige<br />

samtykke <strong>til</strong> en sådan behandling,<br />

2) behandlingen er nødvendig for at beskytte<br />

den registreredes eller en anden persons vitale<br />

interesser i <strong>til</strong>fælde, hvor den pågældende<br />

ikke fysisk eller juridisk er i stand <strong>til</strong> at<br />

give sit samtykke,<br />

3) behandlingen vedrører oplysninger, s<strong>om</strong> er<br />

blevet offentliggjort af den registrerede, eller<br />

4) behandlingen er nødvendig for, at et retskrav<br />

kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.<br />

Stk. 3. Behandling af oplysninger <strong>om</strong> fagforeningsmæssige<br />

<strong>til</strong>hørsforhold kan endvidere ske,<br />

hvis behandlingen er nødvendig for overholdelsen<br />

af den dataansvarliges arbejdsretlige forpligtelser<br />

eller specifikke rettigheder.<br />

Stk. 4. En stiftelse, en forening eller en anden<br />

almennyttig organisation, hvis sigte er af politisk,<br />

filosofisk, religiøs eller faglig art, kan inden<br />

for rammerne af sin virks<strong>om</strong>hed foretage behandling<br />

af de i stk. 1 nævnte oplysninger <strong>om</strong> organisationens<br />

medlemmer eller personer, der på<br />

grund af organisationens formål er i regelmæssig<br />

kontakt med denne. Videregivelse af sådanne<br />

oplysninger kan d<strong>og</strong> kun finde sted, hvis den registrerede<br />

har meddelt sit udtrykkelige samtykke<br />

her<strong>til</strong> eller behandlingen er <strong>om</strong>fattet af stk. 2, nr.<br />

2-4, eller stk. 3.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse,<br />

hvis behandlingen af oplysninger er<br />

nødvendig med henblik på forebyggende sygd<strong>om</strong>sbekæmpelse,<br />

medicinsk diagnose, sygepleje<br />

eller patientbehandling, eller forvaltning af<br />

læge- <strong>og</strong> sundhedstjenester, <strong>og</strong> behandlingen af<br />

oplysningerne foretages af en person inden for<br />

sundhedssektoren, der efter lovgivningen er undergivet<br />

tavshedspligt.<br />

Stk. 6. Behandling af de i stk. 1 anførte oplysninger<br />

kan ske, hvis behandlingen er nødvendig<br />

af hensyn <strong>til</strong> en offentlig myndigheds varetagelse<br />

af sine opgaver på det strafferetlige <strong>om</strong>råde.<br />

Stk. 7. Undtagelse fra bestemmelsen i stk. 1<br />

kan endvidere gøres, hvis behandlingen af oplysninger<br />

sker af grunde, der vedrører hensynet <strong>til</strong><br />

vigtige samfundsmæssige interesser. Tilsynsmyndigheden<br />

giver <strong>til</strong>ladelse her<strong>til</strong>. Der kan<br />

fastsættes nærmere vilkår for behandlingen.<br />

Hvor <strong>til</strong>ladelse meddeles, giver <strong>til</strong>synsmyndigheden<br />

underretning her<strong>om</strong> <strong>til</strong> Europa-K<strong>om</strong>missionen.<br />

Stk. 8. For den offentlige forvaltning må der<br />

ikke føres edb-registre med oplysninger <strong>om</strong> politiske<br />

forhold, s<strong>om</strong> ikke er offentligt <strong>til</strong>gængelige.<br />

§8. For den offentlige forvaltning må der ikke<br />

behandles oplysninger <strong>om</strong> strafbare forhold, væsentlige<br />

sociale problemer <strong>og</strong> andre rent private<br />

forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte, medmindre<br />

det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens<br />

opgaver.<br />

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger må ikke<br />

videregives. Videregivelse kan d<strong>og</strong> ske, hvis<br />

1) den registrerede har givet sit udtrykkelige<br />

samtykke <strong>til</strong> videregivelsen,<br />

2) videregivelsen sker <strong>til</strong> varetagelse af private<br />

eller offentlige interesser, der klart overstiger<br />

hensynet <strong>til</strong> de interesser, der begrunder<br />

hemmeligholdelse, herunder hensynet <strong>til</strong><br />

den, oplysningen angår,<br />

3) videregivelsen er nødvendig for udførelsen<br />

af en myndigheds virks<strong>om</strong>hed eller påkrævet<br />

for en afgørelse, s<strong>om</strong> myndigheden skal<br />

træffe, eller<br />

4) videregivelsen er nødvendig for udførelsen<br />

af en persons eller virks<strong>om</strong>heds opgaver for<br />

det offentlige.<br />

Stk. 3. Forvaltningsmyndigheder, der udfører<br />

opgaver inden for det sociale <strong>om</strong>råde, må kun videregive<br />

de i stk. 1 nævnte oplysninger <strong>og</strong> de oplysninger,<br />

der er nævnt i § 7, stk. 1, hvis betin-<br />

289<br />

gelserne i stk. 2, nr. 1 eller 2, er opfyldt, eller<br />

hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens<br />

behandling eller nødvendig for, at en myndighed<br />

kan gennemføre <strong>til</strong>syns- eller kontrolopgaver.<br />

Stk. 4. Private må behandle oplysninger <strong>om</strong><br />

strafbare forhold, væsentlige sociale problemer<br />

<strong>og</strong> andre rent private forhold end de i § 7, stk. 1,<br />

nævnte, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige<br />

samtykke her<strong>til</strong>. Herudover kan behandling<br />

ske, hvis det er nødvendigt <strong>til</strong> varetagelse<br />

af en berettiget interesse <strong>og</strong> denne interesse<br />

klart overstiger hensynet <strong>til</strong> den registrerede.<br />

Stk. 5. De i stk. 4 nævnte oplysninger må ikke<br />

videregives uden den registreredes udtrykkelige<br />

samtykke. Videregivelse kan d<strong>og</strong> ske uden samtykke,<br />

når det sker <strong>til</strong> varetagelse af offentlige eller<br />

private interesser, herunder hensynet <strong>til</strong> den<br />

pågældende selv, der klart overstiger hensynet <strong>til</strong><br />

de interesser, der begrunder hemmeligholdelse.<br />

Stk. 6. Behandling af oplysninger i de <strong>til</strong>fælde,<br />

der er reguleret i stk. 1, 2, 4 <strong>og</strong> 5, kan i øvrigt finde<br />

sted, hvis betingelserne i § 7 er opfyldt.<br />

Stk. 7. Et fuldstændigt register over straffed<strong>om</strong>me<br />

må kun føres for en offentlig myndighed.<br />

§9. Oplysninger s<strong>om</strong> nævnt i § 7, stk. 1, eller<br />

§ 8 må behandles, hvis dette alene sker med henblik<br />

på at føre retsinformationssystemer af væsentlig<br />

samfundsmæssig betydning, <strong>og</strong> hvis behandlingen<br />

er nødvendig for førelsen af systemerne.<br />

Stk. 2. De af stk. 1 <strong>om</strong>fattede oplysninger må<br />

ikke senere behandles i andet øjemed. Det samme<br />

gælder behandling af andre oplysninger, s<strong>om</strong><br />

alene foretages med henblik på at føre retsinformationssystemer,<br />

jf. § 6.<br />

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan meddele nærmere<br />

vilkår for de i stk. 1 nævnte behandlinger.<br />

Tilsvarende gælder for de i § 6 nævnte oplysninger,<br />

s<strong>om</strong> alene behandles i forbindelse med førelsen<br />

af retsinformationssystemer.<br />

§10. Oplysninger s<strong>om</strong> nævnt i § 7, stk. 1, eller<br />

§ 8 må behandles, hvis dette alene sker med henblik<br />

på at udføre statistiske eller videnskabelige<br />

undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning,<br />

<strong>og</strong> hvis behandlingen er nødvendig for<br />

udførelsen af undersøgelserne.<br />

Stk. 2. De af stk. 1 <strong>om</strong>fattede oplysninger må<br />

ikke senere behandles i andet end statistisk eller<br />

videnskabeligt øjemed. Det samme gælder behandling<br />

af andre oplysninger, s<strong>om</strong> alene foreta-

ges i statistisk eller videnskabeligt øjemed, jf.<br />

§6.<br />

Stk. 3. De af stk. 1 <strong>og</strong> 2 <strong>om</strong>fattede oplysninger<br />

må kun videregives <strong>til</strong> tredjemand efter forudgå-<br />

290<br />

ende <strong>til</strong>ladelse fra <strong>til</strong>synsmyndigheden. Tilsynsmyndigheden<br />

kan s<strong>til</strong>le nærmere vilkår for videregivelsen.

291<br />

Bilag 3 <strong>til</strong> tavshedspligtvejledningen<br />

Uddrag af<br />

Lov <strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration<br />

på det sociale <strong>om</strong>råde (§§ 10-12)<br />

Lovbekendtgørelse nr. 858 af 8. august 2006 (Ændret ved lov nr. 542 af 24. juni 2005 (§ 39), lov nr. 574 af 24.<br />

juni 2005 (§ 1), § 2 i lov nr. 1418 af 21. december 2005, lov nr. 222 af 22. marts 2006 (§ 3), lov nr. 371 af 1.<br />

maj 2006 (§ 2), lov nr. 434 af 8. maj 2006 (§ 11) <strong>og</strong> lov nr. 538 af 8. juni 2006 (§ 84).<br />

Sagens oplysning m.v.<br />

§10. Myndigheden har ansvaret for, at sager,<br />

der behandles efter denne lov, er oplyst i <strong>til</strong>strækkeligt<br />

<strong>om</strong>fang <strong>til</strong>, at myndigheden kan træffe<br />

afgørelse.<br />

§11. Myndigheden kan anmode personer, der<br />

søger <strong>om</strong> eller får hjælp, <strong>om</strong><br />

1) at medvirke <strong>til</strong> at få de oplysninger frem,<br />

s<strong>om</strong> er nødvendige for at afgøre, hvilken<br />

hjælp de er berettiget <strong>til</strong>, <strong>og</strong><br />

2) at lade sig undersøge hos en læge eller blive<br />

indlagt <strong>til</strong> observation <strong>og</strong> behandling s<strong>om</strong><br />

led i sagsbehandlingen.<br />

Stk. 2. Personer, der får hjælp, har pligt <strong>til</strong> at<br />

oplyse <strong>om</strong> ændringer, der kan have betydning for<br />

hjælpen.<br />

§11a. Myndigheden kan efter forudgående<br />

samtykke fra den, der søger <strong>om</strong> eller får hjælp,<br />

forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner,<br />

sygehuse, læger, psykol<strong>og</strong>er,<br />

autoriserede sundhedspersoner i øvrigt <strong>og</strong><br />

personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser,<br />

pengeinstitutter, arbejdsgivere <strong>og</strong><br />

private, der udfører opgaver for det offentlige,<br />

giver oplysninger <strong>om</strong> den pågældende, der er<br />

nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder<br />

<strong>og</strong>så oplysninger <strong>om</strong> en persons rent private forhold<br />

<strong>og</strong> andre fortrolige oplysninger, liges<strong>om</strong><br />

myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler<br />

eller udskrifter heraf. Myndigheden<br />

kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse<br />

med retsplejelovens § 1018, hvis<br />

oplysningerne ikke videregives.<br />

Stk. 2. Myndigheden kan uden samtykke <strong>til</strong><br />

brug for behandlingen af en enkelt sag eller <strong>til</strong><br />

brug for generel kontrol kræve oplysninger <strong>om</strong><br />

økon<strong>om</strong>iske forhold <strong>om</strong> den, der ansøger <strong>om</strong> eller<br />

får hjælp, <strong>og</strong> dennes ægtefælle, fra andre offentlige<br />

myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser.<br />

Oplysninger kan samkøres <strong>og</strong> sammens<strong>til</strong>les<br />

med data fra myndighedens egne, andre<br />

myndigheders <strong>og</strong> arbejdsløshedskassers it-systemer,<br />

når dette er nødvendigt for at kontrollere,<br />

<strong>om</strong> betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder<br />

med henblik på efterfølgende kontrol af,<br />

<strong>om</strong> der er sket fejl eller misbrug i forbindelse<br />

med ydelse af hjælp. Oplysningerne kan indhentes,<br />

selv <strong>om</strong> den person, s<strong>om</strong> oplysningerne vedrører,<br />

ikke bor i den k<strong>om</strong>mune, s<strong>om</strong> indhenter<br />

oplysningerne.<br />

Stk. 3. Myndigheden kan få terminaladgang <strong>til</strong><br />

de nødvendige oplysninger s<strong>om</strong> nævnt i stk.1 <strong>og</strong><br />

2 i indk<strong>om</strong>stregisteret, jf. § 7 i lov <strong>om</strong> et indk<strong>om</strong>stregister.<br />

I det <strong>om</strong>fang oplysningerne s<strong>om</strong><br />

nævnt i stk. 1 eller 2 findes i indk<strong>om</strong>stregisteret,<br />

skal myndigheden indhente oplysningerne herfra.<br />

Stk. 4. Ved klage <strong>til</strong> det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet<br />

eller Ankestyrelsen <strong>og</strong> ved<br />

behandlingen af sager i Den Sociale Sikringsstyrelse<br />

kan samtykke <strong>til</strong> at indhente oplysninger<br />

efter § 11 a, stk. 1, indhentes ved, at borgeren i<br />

den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget,<br />

bliver gjort opmærks<strong>om</strong> på, hvilke typer af<br />

oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente,<br />

<strong>og</strong> får en frist <strong>til</strong> eventuelt at gøre indsigelse<br />

imod dette.

§ 11 b. Hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11,<br />

stk. 1, nr. 1 <strong>og</strong> 2, eller ikke giver samtykke <strong>til</strong>, at<br />

myndigheden kan indhente oplysninger, jf.<br />

§ 11 a, stk. 1, skal myndigheden behandle sagen<br />

<strong>om</strong> hjælp på det foreliggende grundlag, medmindre<br />

oplysninger kan indhentes uden samtykke,<br />

jf. §11a, stk. 2, <strong>og</strong> §11c.<br />

§ 11 c. Hvis det er nødvendigt for sagens behandling,<br />

kan kravet <strong>om</strong> samtykke efter § 11 a,<br />

stk. 1 <strong>og</strong> 3, fraviges i sager <strong>om</strong><br />

1) <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> efter kapitel 11<br />

i lov <strong>om</strong> social service, hvor myndighederne<br />

kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse<br />

uden forældrenes samtykke, samt i forbindelse<br />

med undersøgelser efter § 50 i lov <strong>om</strong><br />

social service,<br />

2) førtidspension, hvor myndigheden kan påbegynde<br />

en sag eller træffe afgørelse i en<br />

sag, uden af den pågældende person selv har<br />

rettet henvendelse her<strong>om</strong>, jf. § 17, stk. 2, i<br />

lov <strong>om</strong> social pension,<br />

3) frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 1,<br />

i lov <strong>om</strong> social pension, <strong>og</strong> frakendelse eller<br />

overflytning <strong>til</strong> anden pension, jf. § 44, stk.<br />

1, i lov <strong>om</strong> højeste, mellemste, forhøjet almindelig<br />

<strong>og</strong> almindelig førtidspension m.v.,<br />

4) <strong>til</strong>bagebetaling af sociale ydelser <strong>og</strong><br />

5) mellemk<strong>om</strong>munal refusion, jf. § 9 c, for så<br />

vidt angår følgende oplysninger <strong>om</strong> den borger,<br />

der ydes refusion for:<br />

a) Cpr-nummer.<br />

b) Hjemmel <strong>til</strong> udgiften.<br />

c) Udgiftens elementer.<br />

d) Antal af enheder.<br />

292<br />

Stk. 2. Hvis det er nødvendigt for behandlingen<br />

af en sag efter stk. 1, nr. 1, kan myndigheden<br />

desuden uden samtykke anmode private, der har<br />

kendskab <strong>til</strong> forholdene, <strong>om</strong> at give oplysninger,<br />

der er nødvendige for at behandle sagen. Myndigheden<br />

skal ved anmodningen gøre opmærks<strong>om</strong><br />

på, at den adspurgte ikke er forpligtet <strong>til</strong> at<br />

svare.<br />

Stk. 3. I sager efter stk. 1, nr. 1, kan myndigheden<br />

uden samtykke forlange oplysninger efter<br />

§ 11 a, stk. 1, <strong>og</strong> indhente oplysninger efter<br />

§ 11 c, stk. 2, <strong>om</strong> personer, der er part i sagen,<br />

samt <strong>om</strong> forældremyndighedsindehaverens samlever<br />

eller ægtefælle.<br />

Stk. 4. Myndigheden skal uanset adgangen <strong>til</strong><br />

at indhente oplysninger uden samtykke, jf. stk.<br />

1-3, forsøge at få samtykke <strong>til</strong> at indhente oplysningerne.<br />

Myndighedens oplysningspligt<br />

§12. Myndigheden skal give borgeren skriftlig<br />

besked <strong>om</strong><br />

1) myndighedens adgang <strong>til</strong> at indhente oplysninger<br />

efter §§ 11 a <strong>og</strong> 11 c <strong>og</strong> <strong>til</strong> at foretage<br />

kontrol efter § 12 a,<br />

2) konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker,<br />

jf. § 11 b,<br />

3) hvilke typer af ændringer der kan have betydning<br />

for hjælpen <strong>og</strong><br />

4) muligheden for, at borgeren kan blive mødt<br />

med et <strong>til</strong>bagebetalingskrav <strong>og</strong> eventuelt blive<br />

<strong>til</strong>talt for bedrageri efter straffelovens<br />

§ 279 <strong>og</strong> efter § 12 b i denne lov, hvis borgeren<br />

ikke oplyser <strong>om</strong> ændringerne, jf. § 11,<br />

stk. 2.

293<br />

Bilag 4 <strong>til</strong> tavshedspligtvejledningen<br />

Sammenskrivning af bekendtgørelse <strong>om</strong> underretningspligt<br />

over for k<strong>om</strong>munen efter lov <strong>om</strong> social service<br />

Denne sammenskrivning <strong>om</strong>fatter bekendtgørelse nr. 1092 af 8. december 2000 <strong>om</strong> underretningspligt<br />

overfor k<strong>om</strong>munen efter lov <strong>om</strong> social service med den ændring der følger af bekendtgørelse nr 462 af 19. maj<br />

2006.<br />

I medfør af § 35, stk. 1 - 3, i lov <strong>om</strong> social service,<br />

jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober<br />

2000, fastsættes:<br />

Underretning <strong>om</strong> <strong>børn</strong> eller <strong>unge</strong> under 18 år<br />

§1. Følgende personer har pligt <strong>til</strong> at underrette<br />

k<strong>om</strong>munen, når de i deres virke bliver bekendt<br />

med forhold for et barn eller en ung under 18 år,<br />

der må give formodning <strong>om</strong>, at barnet eller den<br />

<strong>unge</strong> har behov for <strong>særlig</strong> <strong>støtte</strong>:<br />

1) Offentligt ansatte <strong>og</strong> andre med offentlige<br />

hverv,<br />

2) læger, der ikke er <strong>om</strong>fattet af nr. 1,<br />

3) ansatte ved frie grundskoler <strong>og</strong> frie kostskoler,<br />

4) personer, der er beskæftiget ved daginstitutioner<br />

<strong>og</strong> klubber drevet s<strong>om</strong> selvejende institutioner<br />

efter aftale med k<strong>om</strong>munen, jf. lovens<br />

§ 9 <strong>og</strong> § 20, puljeordninger oprettet efter<br />

lovens § 11, privatinstitutioner efter lovens<br />

§ 11 a, dagpasning med økon<strong>om</strong>isk <strong>til</strong>skud<br />

efter lovens § 26 <strong>og</strong> private dagpasningsordninger<br />

oprettet efter lovens § 63, <strong>og</strong><br />

5) personer, der er beskæftiget ved opholdssteder,<br />

familiepleje, krisecentre, behandlings<strong>til</strong>bud<br />

eller andre private <strong>til</strong>bud, der for det<br />

offentlige udfører opgaver rettet mod personer<br />

med sociale eller andre <strong>særlig</strong>e problemer.<br />

§2. Underretningspligten efter § 1 foreligger,<br />

når<br />

1) barnet eller den <strong>unge</strong> har vanskeligheder i<br />

forhold <strong>til</strong> de daglige <strong>om</strong>givelser, skolen eller<br />

samfundet eller i øvrigt lever under u<strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende<br />

forhold, eller<br />

2) der er behov for <strong>støtte</strong> på grund af nedsat fysisk<br />

eller psykisk funktionsevne.<br />

Stk. 2. Underretningspligten indtræder, når der<br />

ikke er rimelig mulighed for gennem egen virks<strong>om</strong>hed<br />

i tide at afhjælpe vanskelighederne, herunder<br />

gennem rådgivning <strong>og</strong> vejledning af forældrene<br />

<strong>og</strong> barnet eller den <strong>unge</strong> samt gennem<br />

dial<strong>og</strong> <strong>og</strong> samarbejde eventuelt med henblik på<br />

inddragelse af k<strong>om</strong>munen.<br />

Stk. 3. Ved vurderingen af, <strong>om</strong> der skal foretages<br />

underretning, må det tages i betragtning, at<br />

k<strong>om</strong>munerne yder forældre med <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong><br />

eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en<br />

ung, gratis familieorienteret rådgivning efter lovens<br />

§ 5 samt yder <strong>støtte</strong>, når det må anses for at<br />

være af væsentlig betydning af hensyn <strong>til</strong> et<br />

barns eller en ungs <strong>særlig</strong>e behov for <strong>støtte</strong>, jf.<br />

lovens § 40.<br />

Underretning <strong>om</strong> gravide med alvorlige<br />

misbrugsproblemer<br />

§3. Følgende personer har pligt <strong>til</strong> at underrette<br />

k<strong>om</strong>munen, når de i deres virke får kendskab<br />

<strong>til</strong> en gravid med alvorlige misbrugsproblemer,<br />

der må give formodning <strong>om</strong>, at der er behov for<br />

<strong>støtte</strong>:<br />

1) Offentligt ansatte <strong>og</strong> andre med offentlige<br />

hverv, hvis opgaver retter sig mod gravide,

misbrugere eller personer med sociale eller<br />

andre <strong>særlig</strong>e problemer, <strong>og</strong><br />

2) andre personer, herunder læger, jordemødre<br />

<strong>og</strong> psykol<strong>og</strong>er, der ikke er <strong>om</strong>fattet af nr. 1,<br />

men s<strong>om</strong> for det offentlige udfører opgaver<br />

rettet mod gravide, misbrugere eller personer<br />

med sociale eller andre <strong>særlig</strong>e problemer.<br />

§4. Underretningspligten efter § 3 foreligger,<br />

når der er formodning <strong>om</strong>, at en gravid har et så<br />

alvorligt misbrug af alkohol eller euforiserende<br />

stoffer, at det medfører behov for <strong>støtte</strong> på grund<br />

af sundhedsrisiko for det k<strong>om</strong>mende barn.<br />

Stk. 2. Underretningspligten indtræder, når der<br />

ikke er rimelig mulighed for gennem egen virks<strong>om</strong>hed<br />

i tide at afhjælpe vanskelighederne, herunder<br />

gennem rådgivning <strong>og</strong> vejledning af den<br />

gravide samt gennem dial<strong>og</strong> <strong>og</strong> samarbejde<br />

eventuelt med henblik på inddragelse af k<strong>om</strong>munen.<br />

Stk. 3. Ved vurderingen af, <strong>om</strong> der skal foretages<br />

underretning, må det tages i betragtning, at<br />

k<strong>om</strong>munerne skal sørge for, at enhver har mulighed<br />

for gratis rådgivning, jf. lovens § 3. Endvidere<br />

skal det tages i betragtning, at k<strong>om</strong>munerne<br />

skal sørge for, at forældre eller andre, der faktisk<br />

sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis fa-<br />

294<br />

milieorienteret rådgivning, jf. lovens § 5, at<br />

k<strong>om</strong>munerne efter lovens § 68 skal sørge for <strong>til</strong>bud<br />

<strong>om</strong> gratis rådgivning <strong>til</strong> personer med nedsat<br />

fysisk eller psykisk funktionsevne eller med <strong>særlig</strong>e<br />

sociale problemer, <strong>og</strong> at amtsk<strong>om</strong>munerne<br />

efter lovens § 69 yder gratis rådgivning <strong>til</strong> personer<br />

med betydelig nedsat fysisk eller psykisk<br />

funktionsevne eller med <strong>særlig</strong>e sociale problemer<br />

i <strong>til</strong>slutning <strong>til</strong> de opgaver, der påhviler<br />

amtsk<strong>om</strong>munerne efter loven.<br />

Ikrafttræden<br />

§5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar<br />

2001. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr.<br />

875 af 27. november 1997.<br />

——————<br />

Bekendtgørelse nr. 462 af 19. maj 2006 indeholder<br />

nedenstående ikrafttrædelses- <strong>og</strong> overgangsbestemmelser.<br />

(Ændringen vedrører § 1.<br />

Ændringen angår udvidelse af personkredsen<br />

<strong>om</strong>fattet af underretningspligten.)<br />

§2<br />

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni<br />

2006.

§ 115 b. Politiet kan videregive oplysninger<br />

<strong>om</strong> enkeltpersoners rent private forhold <strong>til</strong> andre<br />

myndigheder, hvis videregivelsen må anses for<br />

nødvendig af hensyn <strong>til</strong> det kriminalitetsforebyggende<br />

samarbejde.<br />

Stk. 2. I samme <strong>om</strong>fang s<strong>om</strong> nævnt i stk. 1 kan<br />

en myndighed videregive oplysninger <strong>om</strong> enkeltpersoner<br />

<strong>til</strong> politiet <strong>og</strong> andre myndigheder,<br />

s<strong>om</strong> indgår i det kriminalitetsforebyggende samarbejde.<br />

Oplysningerne må i forbindelse med det<br />

kriminalitetsforebyggende samarbejde ikke vi-<br />

295<br />

Bilag 5 <strong>til</strong> tavshedspligtvejledningen<br />

Uddrag af<br />

Lov <strong>om</strong> rettens pleje (§ 115 b)<br />

Lovbekendtgørelse nr. 815 af 30. september 2003<br />

deregives med henblik på efterforskning af straffesager.<br />

Stk. 3. Inddrages selvejende institutioner, der<br />

løser opgaver for det offentlige inden for social<strong>og</strong><br />

undervisnings<strong>om</strong>rådet, i det kriminalitetsforebyggende<br />

samarbejde, kan der i samme <strong>om</strong>fang<br />

s<strong>om</strong> nævnt i stk. 1 <strong>og</strong> 2 udveksles oplysninger<br />

mellem myndighederne <strong>og</strong> institutionerne.<br />

Stk. 4. De myndigheder <strong>og</strong> institutioner, der<br />

indgår i et kriminalitetsforebyggende samarbejde,<br />

er ikke forpligtet <strong>til</strong> at videregive oplysninger<br />

efter stk. 1-3.

296<br />

Bilag 6 <strong>til</strong> tavshedspligtvejledningen<br />

Indholdsfortegnelse<br />

(Der henvises <strong>til</strong> punkter i vejledningen)<br />

Kapitel 1<br />

Reglerne <strong>om</strong> tavshedspligt, indhentning <strong>og</strong> videregivelse af oplysninger 1<br />

Reglerne <strong>om</strong> tavshedspligt 1<br />

Generelt <strong>om</strong> tavshedspligt <strong>og</strong> videregivelse af oplysninger 2<br />

Hvem er undergivet tavshedspligt? 3<br />

Hvilke oplysninger er fortrolige? 4<br />

I hvilket <strong>om</strong>fang kan fortrolige oplysninger videregives eller indhentes? 5<br />

Hvad er en selvstændig forvaltningsmyndighed?<br />

Videregivelse fra en forvaltningsmyndighed <strong>til</strong> en anden forvaltningsmyndig-<br />

6<br />

hed 7<br />

Videregivelse fra en forvaltningsmyndighed <strong>til</strong> en udenforstående 8<br />

Udveksling af fortrolige oplysninger inden for samme forvaltningsmyndighed 9<br />

Særlige regler <strong>om</strong> ansøgningssager 10<br />

Kapitel 2<br />

Reglerne i den sociale lovgivning <strong>om</strong> indhentning af oplysninger <strong>og</strong> underretningspligten<br />

11<br />

Indhentelse af oplysninger efter den sociale lovgivning 11<br />

Underretningspligt vedrørende <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> 12<br />

Formål – <strong>og</strong> generelt <strong>om</strong> underretningsreglerne 12<br />

Særligt <strong>om</strong> anonyme henvendelser <strong>og</strong> sikring af anonymitet 13<br />

Enkeltpersoners underretningspligt 14<br />

Udvidet underretningspligt 15<br />

Underretning <strong>om</strong> gravide med alvorlige misbrugsproblemer 16<br />

Kapitel 3<br />

Tværfagligt samarbejde <strong>og</strong> tværfaglige grupper 17<br />

Tværfaglige grupper 18<br />

Udveksling af oplysninger i de tværfaglige grupper 19<br />

Den overordnede tværfaglige gruppe 20

297<br />

Andre tværfaglige grupper<br />

Den tværfaglige gruppe består udelukkende af personale fra den k<strong>om</strong>munale<br />

21<br />

forvaltning 22<br />

Tværfaglige grupper med eksterne deltagere 23<br />

Inddragelse af personale fra (rent) private institutioner<br />

Ansatte i private institutioner har ikke pligt <strong>til</strong> at udtale sig <strong>til</strong> eller deltage i den<br />

24<br />

tværfaglige gruppe 25<br />

Inddragelse af autoriserede sundhedspersoner 26<br />

Inddragelse af personale fra andre myndigheder 27<br />

Tværfagligt kriminalitetsforebyggende samarbejde 28<br />

Kapitel 4<br />

Gennemgang af reglerne i persondataloven 29<br />

Videregivelse af personføls<strong>om</strong>me oplysninger fra en offentlig myndighed, der<br />

udfører opgaver inden for det sociale <strong>om</strong>råde 30<br />

Videregivelse af personføls<strong>om</strong>me oplysninger fra en offentlig myndighed, der<br />

ikke udfører opgaver inden for det sociale <strong>om</strong>råde 31<br />

Offentlige myndigheders anden behandling end videregivelse af føls<strong>om</strong>me<br />

personoplysninger 32<br />

Privates behandling - herunder videregivelse - af meget føls<strong>om</strong>me <strong>og</strong> føls<strong>om</strong>me<br />

personoplysninger 33<br />

Behandling - herunder videregivelse - af almindelige personoplysninger 34<br />

Kapitel 5<br />

Sundhedsloven 35<br />

Bilagsfortegnelse:<br />

Bilag 1: Uddrag af forvaltningslov (Kapitel 8)<br />

Bilag 2: Uddrag af lov <strong>om</strong> behandling af personoplysninger (Kapitel 1, 2 <strong>og</strong> 4)<br />

Bilag 3: Uddrag af lov <strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration på det sociale <strong>om</strong>råde<br />

(§§ 10-12)<br />

Bilag 4: Sammenskrivning af bekendtgørelse <strong>om</strong> underretningspligt over for<br />

k<strong>om</strong>munen efter lov <strong>om</strong> social service.<br />

Bilag 5: Uddrag af lov <strong>om</strong> rettens pleje (§ 115 b)<br />

Bilag 6: Indholdsfortegnelse

298<br />

Bilag 21<br />

Bekendtgørelse nr. 938 af 26. november 2006<br />

Bekendtgørelse <strong>om</strong> sikring efter lov <strong>om</strong> arbejdsskadesikring<br />

for personer i døgnophold efter lov <strong>om</strong> social service<br />

I medfør af § 3, stk. 1, nr. 1, i lov nr. 422 af 10.<br />

juni 2003 <strong>om</strong> arbejdsskadesikring fastsættes:<br />

§1. Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>, der har døgnophold i opholdssteder<br />

efter lov <strong>om</strong> social service § 49,<br />

stk. 2, eller døgninstitutioner efter lov <strong>om</strong> social<br />

service § 51, er sikret efter lov <strong>om</strong> arbejdsskadesikring.<br />

Sikringen <strong>om</strong>fatter ikke <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> i<br />

familiepleje.<br />

Stk. 2. Sikringen <strong>om</strong>fatter følgerne af skader,<br />

der er forårsaget af aktiviteter af enhver art, der<br />

naturligt er forbundet med opholdet. Sikringen<br />

<strong>om</strong>fatter ikke følgerne af rent private aktiviteter<br />

udenfor institutionen.<br />

§2. Erstatning for tab af erhvervsevne <strong>til</strong> de<br />

sikrede personer kan tidligst <strong>til</strong>kendes på det<br />

tidspunkt, da opholdet ophører.<br />

Stk. 2. Årslønsfastsættelsen efter § 24 i lov <strong>om</strong><br />

arbejdsskadesikring foretages efter et skøn under<br />

hensyntagen <strong>til</strong> pågældendes eventuelle erhverv-<br />

Beskæftigelsesministeriet, den 26. november 2003<br />

CLAUS HJORT FREDERIKSEN<br />

sindtægt i tiden forud for optagelsen i opholdsstedet<br />

eller døgninstitutionen, <strong>og</strong> <strong>til</strong> den udsigt <strong>til</strong><br />

erhvervsindtægt pågældende kunne have påregnet,<br />

hvis skaden ikke var sket eller ikke havde erhvervsmæssige<br />

følger.<br />

§3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar<br />

2004.<br />

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 158 af 4. marts 1998<br />

<strong>om</strong> forsikring efter lov <strong>om</strong> forsikring mod følger<br />

af arbejdsskade for personer, der er optaget i<br />

døgnophold i boformer m.v. under lov <strong>om</strong> social<br />

service, ophæves.<br />

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 158 af 4. marts 1998<br />

finder fortsat anvendelse på ulykker, kortvarige<br />

skadelige påvirkninger <strong>og</strong> pludselige løfteskader,<br />

der er indtrådt før den 1. januar 2004 samt<br />

erhvervssygd<strong>om</strong>me, der er anmeldt før 1. januar<br />

2004.<br />

/ Ole Pontoppidan

299<br />

Bilag 22<br />

Bekendtgørelse <strong>om</strong> betaling for bo<strong>til</strong>bud mv. efter servicelovens kapitel 18, samt <strong>om</strong> flytteret i<br />

forbindelse med bo<strong>til</strong>bud efter § 92<br />

Bekendtgørelsen optrykkes ikke her, da en ny udgave er på vej.<br />

Den gældende bekendtgørelse nr. 91 af 6. februar 1998 <strong>om</strong> betaling for bo<strong>til</strong>bud mv. efter servicelovens<br />

kapitel 18, samt <strong>om</strong> flytteret i forbindelse med bo<strong>til</strong>bud efter § 92 forventes primo 2007<br />

afløst af en ny bekendtgørelse.

300<br />

Oversigt over hjemmesider med oplysninger af interesse for socialforvaltningerne<br />

Retsinformation www.retsinfo.dk<br />

Folketinget www.ft.dk<br />

Socialministeriet www.social.dk<br />

Ankestyrelsen www.ast.dk<br />

Den Sociale Sikringsstyrelse www.dss.dk<br />

Styrelsen for Specialrådgivning <strong>og</strong><br />

Social Service<br />

www.servicestyrelsen.dk<br />

Beskæftigelsesministeriet www.bm.dk<br />

Familieministeriet www.minff.dk<br />

Familiestyrelsen www.familiestyrelsen.dk<br />

Integrationsministeriet www.inm.dk<br />

Undervisningsministeriet www.uvm.dk<br />

Indenrigs- <strong>og</strong> Sundhedsministeriet www.ism.dk<br />

Søfartsstyrelsen www.sofartsstyrelsen.dk<br />

Færdselsstyrelsen www.hvorlangtpaaliteren.dk<br />

Arbejdsdirektoratet www.adir.dk<br />

Arbejdsmarkedsstyrelsen www.ams.dk<br />

Arbejdsskadestyrelsen www.ask.dk<br />

Folketingets Ombudsmand www.<strong>om</strong>budsmanden.dk<br />

Justitsministeriet www.jm.dk<br />

Data<strong>til</strong>synet www.data<strong>til</strong>synet.dk<br />

Nordisk Ministerråd www.norden.org<br />

Offentligt-privat samspil www.udbudsportalen.dk<br />

Tilbudsportalen www.Tilbudsportalen.dk<br />

K<strong>om</strong>munernes Landsforening www.kl.dk<br />

Danske Regioner www.regioner.dk<br />

Bilag 23

301<br />

Paragrafnøgle for serviceloven<br />

1. Fra ny servicelov <strong>til</strong> tidligere servicelov<br />

2. Fra tidligere servicelov <strong>til</strong> ny servicelov<br />

1. Fra ny servicelov <strong>til</strong> tidligere servicelov<br />

Ny servicelov Tidligere servicelov Bemærkninger<br />

Bilag 24<br />

§ 1 § 1 Videreførelse af den gældende bestemmelse <strong>om</strong><br />

samlet ”formål” <strong>og</strong> ”<strong>om</strong>råde”<br />

§ 2 § 2 Videreførelse af den gældende bestemmelse <strong>om</strong><br />

samlet ”formål” <strong>og</strong> ”<strong>om</strong>råde”<br />

§ 2 a § 2 a Videreførelse med red. ændr.<br />

§§ 3-12<br />

Nyt kapitel 2 <strong>om</strong> k<strong>om</strong>muner <strong>og</strong> regioner s<strong>om</strong> følge<br />

§ 10 § 3<br />

§ 101, stk. 1<br />

§ 101, stk. 2, 1. pkt.<br />

§ 11 § 5<br />

§ 34<br />

§ 12 § 68<br />

-<br />

§ 69, stk. 1 <strong>og</strong> 3<br />

af k<strong>om</strong>munalreformen<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 13 - Ny s<strong>om</strong> følge af k<strong>om</strong>munalreformen<br />

§ 13 a - Ny bestemmelse s<strong>om</strong> følge af k<strong>om</strong>munalreformen<br />

(Socialministerens lovforslag L 48 af 25. oktober<br />

2006, s<strong>om</strong> forventes at træde i kraft 1. januar<br />

2007)<br />

§ 14 - Ny s<strong>om</strong> følge af k<strong>om</strong>munalreformen<br />

§ 15 § 70 a Videreførelse af den gældende bestemmelse<br />

§ 16 § 112<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 114<br />

§ 17 § 112 a Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 18 § 115 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 19 § 4 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 20 § 7 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 21 § 8 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 22 § 8 a Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 23 § 9 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 24 § 10 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 25 § 11 Videreførelse med red. ændr.

302<br />

§ 25 a § 11 a Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 26 § 12 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 27 § 13 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 28 § 14 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 28 a § 14 a Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 29 § 15 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 30 § 15 a Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 31 § 15 b Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 32 § 16<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 18<br />

Henvisning <strong>til</strong> læreplaner <strong>til</strong>føjes<br />

§ 33 § 19 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 35, stk. 3, 1. pkt. § 20<br />

§ 34 § 21 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 35 § 22 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 36 § 23<br />

§ 25<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 37 § 26 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 38 § 26 a Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 39 § 27 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 40 § 27 a Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 41 § 28 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 42 § 29 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 43 § 29 a Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 44 § 30 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 45 § 31 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 46 § 32 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 47 § 57 a Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 48 § 58 Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 49 § 37 a Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 50 § 38 Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 51 § 39 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 52 § 40 Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 53 § 54 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 54 § 40 a Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 55 § 40 b Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 56 § 41 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 57 § 37 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 57 a § 41 a Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 58 § 42 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 59 § 59 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 60 § 42 a Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 61 § 59 a Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 62 § 43 Videreførelse med red. ændr.

303<br />

§ 63 § 44 Videreførelse med red ændringer<br />

§ 64 § 48 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 65 § 47 Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 66 - Ny – liste over anbringelsessteder<br />

§ 67 § 49 a<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 51<br />

§ 68 § 46 Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 69 § 55 Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 70 § 56 Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 71 § 53<br />

Anbringelsesreform<br />

§ 57<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 72 § 60 Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 73 § 61 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 74 § 62 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 75 § 45 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 76 § 62 a Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 77 § 63<br />

§ 78 § 64 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 79 § 65 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 80 § 66 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 81 § 67 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 82 § 67 a Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 83 § 67 b<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 71<br />

§ 84 § 72 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 85 § 73 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 86 § 73 a Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 87 § 74 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 88 § 75 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 89 § 75 a Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 90 § 75 b Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 91 § 75 c Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 92 § 75 d Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 93 § 75 e Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 94 § 75 f Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 94 a § 75 g Videreførelse med red. ændr. (Socialministerens<br />

lovforslag L 5 af 4. oktober 2006, s<strong>om</strong> forventes at<br />

træde i kraft 1. januar 2007)<br />

§ 95 § 76 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 96 § 77 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 97 § 78 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 98 § 79 Videreførelse med red. ændr.

304<br />

§ 99 § 80 Videreførelse med red. ændr.<br />

- § 81 Udgået<br />

§ 100 § 84 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 101 § 85 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 102 § 86 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 103 § 87 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 104 § 88 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 105 § 89 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 106 § 90 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 107 § 91<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 93<br />

§ 108 § 92 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 109 § 93 a Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 110 § 94 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 111 § 96 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 112 § 97 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 113 § 98 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 114 § 99 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 115 § 100 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 116 § 102 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 117 § 103 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 118 § 103 a Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 119 § 104 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 120 § 105 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 121 § 106 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 122 § 107 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 123 § 108 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 124 § 109 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 125 § 109 a Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 126 § 109 b Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 127 § 109 c Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 128 § 109 d Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 129 § 109 e Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 130 § 109 f Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 131 § 109 g Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 132 § 109 h Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 133 § 109 i Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 134 § 109 j Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 135 § 109 k Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 136 § 109 l Videreførelse med red. ændr. samt ændr. s<strong>om</strong> følge<br />

af k<strong>om</strong>munalreformen<br />

§ 137 § 109 m Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 138 § 58 b Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 139 § 110 a Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 140 § 58 a Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 141 § 111 Videreførelse med red. ændr.

305<br />

§ 142 §§ 49 Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 142, stk. 8 § 50<br />

§ 143 § 49 b, 1. pkt. Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 144 § 94 a<br />

§ 94 b<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 145 - Ny pga. strukturaftalen<br />

§ 146 § 6<br />

§ 33<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 147 § 63, stk. 3 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 148 § 55, stk. 2<br />

Anbringelsesreform<br />

§ 113<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 149 - Ophævet<br />

§ 150 - Ophævet<br />

§ 151 § 75 i Videreførelse med red. ændr. samt ændr. s<strong>om</strong> følge<br />

af k<strong>om</strong>munalreformen<br />

§ 152 § 33 a Videreførelse<br />

§ 153 § 35 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 154 § 36 Videreførelse<br />

§ 155 § 36 a Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 156 § 116 Videreførelse<br />

§ 157 § 117 Videreførelse<br />

§ 158 § 118 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 159 § 52 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 160 § 62 b Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 161 § 82 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 162 § 83 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 163 § 95 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 163 a § 95 a Videreføres med red. ændr. (Socialministerens<br />

lovforslag L 5 af 4. oktober 2006, s<strong>om</strong> forventes at<br />

træde i kraft 1. januar 2007)<br />

§ 164 § 119 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 164 a § 119 a Videreføres med red. ændr. (Socialministerens<br />

lovforslag L 48 af 25. oktober 2006, s<strong>om</strong> forventes<br />

at træde i kraft 1. januar 2007)<br />

§ 165 § 120 Ændret s<strong>om</strong> følge af k<strong>om</strong>munalreformen<br />

§ 165 a § 120 a Videreføres med red. ændr. (Socialministerens<br />

lovforslag L 48 af 25. oktober 2006, s<strong>om</strong> forventes<br />

at træde i kraft 1. januar 2007)<br />

§ 165 b § 120 b Videreføres med red. ændr. (Socialministerens<br />

lovforslag L 48 af 25. oktober 2006, s<strong>om</strong> forventes<br />

at træde i kraft 1. januar 2007)<br />

§ 166 § 75 h<br />

§ 121<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 167 § 122 Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 168 § 123 Videreførelse med red. ændr.

306<br />

§ 169 § 124 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 170 § 125 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 171 § 126 Ophævet<br />

§ 172 § 127 Videreførelse med red. ændr.<br />

- § 128 Udgået<br />

§ 172 a § 58 c Videreførelse med red. ændr.<br />

Ikke indarbejdet i LBK 929/2006<br />

§ 173 (§§ 129-131d) Ny finansieringsbestemmelse pga. k<strong>om</strong>munalreformen<br />

§ 174 - Ny pga. strukturaftalen<br />

§ 175 - Ny pga. strukturaftalen<br />

§ 176 - Ny pga. strukturaftalen<br />

§ 177 § 131 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 178 § 132 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 179 § 134 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 180 § 135, stk. 2 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 181 § 133 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 182 § 136 Videreførelse med red. ændr. samt ny pga. k<strong>om</strong>munalreformen<br />

§ 183 § 137 Konsekvensændringer s<strong>om</strong> følge af k<strong>om</strong>munalreformen<br />

§ 184 § 138 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 185 - Ny pga. ressort<strong>om</strong>lægning<br />

§ 186 - Ny pga. strukturaftalen<br />

§ 187 - Ny pga. strukturaftalen<br />

§ 188 - Ny pga. strukturaftalen<br />

§ 189 § 139 Ikrafttrædelsesbest.<br />

§ 190 - Ny pga. strukturaftalen<br />

§ 191 - Ny pga. strukturaftalen<br />

§ 192 § 140, stk. 1 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 192 a § 140 a Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 193 § 144 Videreførelse med ændr. pga. k<strong>om</strong>munalreformen<br />

§ 194 - Ny pga. strukturaftalen<br />

§ 195 - Ny pga. strukturaftalen<br />

§ 196 § 145 Videreførelse med red. ændr.<br />

2. Fra tidligere servicelov <strong>til</strong> ny servicelov<br />

Tidligere servicelov Ny servicelov Bemærkninger<br />

§§ 3-12 Nyt kapitel 2 <strong>om</strong> k<strong>om</strong>muner <strong>og</strong> regioner s<strong>om</strong> følge<br />

-<br />

af k<strong>om</strong>munalreformen<br />

- § 13 Ny s<strong>om</strong> følge af k<strong>om</strong>munalreformen

307<br />

- § 13 a Ny bestemmelse s<strong>om</strong> følge af k<strong>om</strong>munalreformen<br />

(Socialministerens lovforslag L 48 af 25. oktober<br />

2006, s<strong>om</strong> forventes at træde i kraft 1. januar 2007)<br />

- § 14 Ny s<strong>om</strong> følge af k<strong>om</strong>munalreformen<br />

- § 66 Ny – liste over anbringelsessteder<br />

- § 145 Ny pga. strukturaftalen<br />

- § 149 Ophævet<br />

- § 150 Ophævet<br />

- § 174 Ny pga. strukturaftalen<br />

- § 175 Ny pga. strukturaftalen<br />

- § 176 Ny pga. strukturaftalen<br />

- § 185 Ny pga. ressort<strong>om</strong>lægning<br />

- § 186 Ny pga. strukturaftalen<br />

- § 187 Ny pga. strukturaftalen<br />

- § 188 Ny pga. strukturaftalen<br />

- § 190 Ny pga. strukturaftalen<br />

- § 191 Ny pga. strukturaftalen<br />

- § 194 Ny pga. strukturaftalen<br />

- § 195 Ny pga. strukturaftalen<br />

§ 1 § 1 Videreførelse af den gældende bestemmelse <strong>om</strong><br />

samlet ”formål” <strong>og</strong> ”<strong>om</strong>råde”<br />

§ 2 § 2 Videreførelse af den gældende bestemmelse <strong>om</strong><br />

samlet ”formål” <strong>og</strong> ”<strong>om</strong>råde”<br />

§ 2 a § 2 a Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 3 § 10 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 4 § 19 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 5 § 11 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 6 § 146 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 7 § 20 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 8 § 21 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 8 a § 22 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 9 § 23 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 10 § 24 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 11 § 25 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 11 a § 25 a Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 12 § 26 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 13 § 27 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 14 § 28 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 14 a § 28 a Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 15 § 29 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 15 a § 30 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 15 b § 31 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 16 § 32 Videreførelse med red. ændr.<br />

Henvisning <strong>til</strong> læreplaner <strong>til</strong>føjes<br />

§ 18 § 32 Videreførelse med red. ændr.<br />

Henvisning <strong>til</strong> læreplaner <strong>til</strong>føjes<br />

§ 19 § 33 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 20 § 35, stk. 3, 1. pkt.

308<br />

§ 21 § 34 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 22 § 35 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 23 § 36 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 25 § 36 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 26 § 37 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 26 a § 38 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 27 § 39 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 27 a § 40 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 28 § 41 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 29 § 42 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 29 a § 43 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 30 § 44 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 31 § 45 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 32 § 46 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 33 § 146 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 33 a § 152 Videreførelse<br />

§ 34 § 11 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 35 § 153 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 36 § 154 Videreførelse<br />

§ 36 a § 155 Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 37 § 57 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 37 a § 49 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 38 § 50 Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 39 § 51 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 40 § 52 Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 40 a § 54 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 40 b § 55 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 41 § 56 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 41 a § 57 a Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 42 § 58 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 42 a § 60 Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 43 § 62 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 44 § 63 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 45 § 75 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 46 § 68 Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 47 § 65 Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 48 § 64 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 49 § 142 Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 49 a § 67 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 49 b, 1. pkt. § 143 Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.

309<br />

§ 50 § 142, stk. 8<br />

§ 51 § 67 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 52 § 159 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 53 § 71 Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 54 § 53 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 55 § 69 Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 55, stk. 2 § 148 Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 56 § 70 Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 57 § 71 Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 57 a § 47 Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 58 § 48 Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 58 a § 140 Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 58 b § 138 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 58 c § 172 a Videreførelse med red. ændr.<br />

Ikke indarbejdet i LBK 929/2006<br />

§ 59 § 59 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 59 a § 61 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 60 § 72 Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 61 § 73 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 62 § 74 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 62 a § 76 Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 62 b § 160 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 63 § 77<br />

§ 63, stk. 3 § 147 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 64 § 78 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 65 § 79 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 66 § 80 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 67 § 81 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 67 a § 82 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 67 b § 83 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 68 § 12 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 69, stk. 1 <strong>og</strong> 3 § 12 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 70 a § 15 Videreførelse af den gældende bestemmelse<br />

§ 71 § 83 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 72 § 84 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 73 § 85 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 73 a § 86 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 74 § 87 Videreførelse med red. ændr.

310<br />

§ 75 § 88 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 75 a § 89 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 75 b § 90 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 75 c § 91 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 75 d § 92 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 75 e § 93 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 75 f § 94 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 75 g § 94 a Videreførelse med red. ændr. (Socialministerens<br />

lovforslag L 5 af 4. oktober 2006, s<strong>om</strong> forventes at<br />

træde i kraft 1. januar 2007)<br />

§ 75 h § 166 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 75 i § 151 Videreførelse med red. ændr. samt ændr. s<strong>om</strong> følge<br />

af k<strong>om</strong>munalreformen<br />

§ 76 § 95 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 77 § 96 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 78 § 97 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 79 § 98 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 80 § 99 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 81 - Udgået<br />

§ 82 § 161 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 83 § 162 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 84 § 100 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 85 § 101 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 86 § 102 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 87 § 103 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 88 § 104 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 89 § 105 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 90 § 106 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 91 § 107 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 92 § 108 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 93 § 107 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 93 a § 109 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 94 § 110 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 94 a § 144 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 94 b § 144 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 95 § 163 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 95 a § 163 a Videreføres med red. ændr. (Socialministerens lovforslag<br />

L 5 af 4. oktober 2006, s<strong>om</strong> forventes at<br />

træde i kraft 1. januar 2007)<br />

§ 96 § 111 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 97 § 112 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 98 § 113 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 99 § 114 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 100 § 115 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 101, stk. 1 § 10 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 101, stk. 2, 1. pkt. § 10 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 102 § 116 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 103 § 117 Videreførelse med red. ændr.

311<br />

§ 103 a § 118 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 104 § 119 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 105 § 120 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 106 § 121 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 107 § 122 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 108 § 123 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 109 § 124 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 109 a § 125 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 109 b § 126 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 109 c § 127 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 109 d § 128 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 109 e § 129 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 109 f § 130 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 109 g § 131 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 109 h § 132 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 109 i § 133 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 109 j § 134 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 109 k § 135 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 109 l § 136 Videreførelse med red. ændr. samt ændr. s<strong>om</strong> følge<br />

af k<strong>om</strong>munalreformen<br />

§ 109 m § 137 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 110 a § 139 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 111 § 141 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 112 § 16 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 112 a § 17 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 113 § 148 Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 114 § 16 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 115 § 18 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 116 § 156 Videreførelse<br />

§ 117 § 157 Videreførelse<br />

§ 118 § 158 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 119 § 164 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 119 a § 164 a Videreføres med red. ændr. (Socialministerens lovforslag<br />

L 48 af 25. oktober 2006, s<strong>om</strong> forventes at<br />

træde i kraft 1. januar 2007)<br />

§ 120 § 165 Ændret s<strong>om</strong> følge af k<strong>om</strong>munalreformen<br />

§ 120 a § 165 a Videreføres med red. ændr. (Socialministerens lovforslag<br />

L 48 af 25. oktober 2006, s<strong>om</strong> forventes at<br />

træde i kraft 1. januar 2007)<br />

§ 120 b § 165 b Videreføres med red. ændr. (Socialministerens lovforslag<br />

L 48 af 25. oktober 2006, s<strong>om</strong> forventes at<br />

træde i kraft 1. januar 2007)<br />

§ 121 § 166 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 122 § 167 Anbringelsesreform<br />

Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 123 § 168 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 124 § 169 Videreførelse med red. ændr.

312<br />

§ 125 § 170 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 126 § 171 Ophævet<br />

§ 127 § 172 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 128 - Udgået<br />

(§§ 129-131 d) § 173 Ny finansieringsbestemmelse pga. k<strong>om</strong>munalreformen<br />

§ 131 § 177 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 132 § 178 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 133 § 181 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 134 § 179 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 136 § 182 Videreførelse med red. ændr. samt ny pga. k<strong>om</strong>munalreformen<br />

§ 135, stk. 2 § 180 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 137 § 183 Konsekvensændr. s<strong>om</strong> følge af k<strong>om</strong>munalreformen<br />

§ 138 § 184 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 139 § 189 Ikrafttrædelsesbest.<br />

§ 140, stk. 1 § 192 Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 140 a § 192 a Videreførelse med red. ændr.<br />

§ 144 § 193 Videreførelse med ændr. pga. k<strong>om</strong>munalreformen<br />

§ 145 § 196 Videreførelse med red. ændr.

Paragraffer i<br />

vejledningen<br />

Punkt-henvisninger<br />

§ 11 36, 37, 39-41, 294<br />

§ 14 294, 458<br />

§ 19 19-20, 70, 371<br />

§ 20 113, 128<br />

§ 29 113<br />

§ 32 113, 121, 128, 433, 443<br />

§ 33 129, 131, 133, 444<br />

§ 36 129-130, 133, 443<br />

§ 41 138-141, 146, 151-153,<br />

155-157, 173-174, 177-182,<br />

187-188, 191, 240, 444,<br />

468, 577<br />

§ 42 165, 190, 195, 202, 208,<br />

217, 226, 495, 496, 577<br />

§ 43 188, 442, 577<br />

§ 45 443, 577<br />

§ 46 13-18, 24, 251, 292, 348,<br />

357, 397<br />

§ 47 24, 247<br />

§ 48 23, 248, 253, 264, 290, 471,<br />

494<br />

§ 50 15, 26, 39-40, 44, 66, 86,<br />

243, 257-270, 276, 291-292,<br />

303, 307, 309, 332, 337,<br />

351, 354, 373, 388, 414,<br />

439, 459, 468, 487, 500,<br />

503, 562, 578, 590<br />

§ 51 66, 248, 270, 326-327, 329,<br />

356, 358, 363, 441, 443, 584<br />

§ 52 40, 47, 52, 95, 99, 101, 179,<br />

191, 230, 248, 251, 257,<br />

262, 266, 268, 272-273,<br />

283, 288-310, 312, 316,<br />

368-372, 377, 404, 405,<br />

409, 412, 414, 416, 417,<br />

424, 444, 452, 472, 476,<br />

488, 498, 510, 521, 523,<br />

525, 535-537, 562, 578, 590<br />

§ 53 273, 311<br />

313<br />

Paragrafregister<br />

Bilag 25<br />

§ 54 103, 280, 300, 444, 476, 578<br />

§ 55 438, 441, 444-446<br />

§ 56 47, 248, 290, 294, 299, 300,<br />

316-317, 338<br />

§ 58 103, 248, 274, 311-312,<br />

331, 333, 337-340, 350-351,<br />

362, 364, 471-473, 493-494,<br />

496, 578, 584<br />

§ 59 274, 350-352<br />

§ 60 83, 248, 350, 492, 496, 497,<br />

584<br />

§61 351<br />

§ 62 103, 248, 340, 343, 352,<br />

356, 473, 494, 512, 584<br />

§ 63 248, 326, 328-331, 358, 584<br />

§64 357<br />

§ 65 66, 248, 365, 586<br />

§ 67 174, 405, 425, 431-436,<br />

448, 458<br />

§ 68 25, 248, 280, 318, 343, 397,<br />

399, 491-492, 494-495, 498,<br />

578, 584<br />

§ 69 101, 191, 248, 264, 331,<br />

439, 457, 463, 469-474,<br />

487, 578,-580, 584, 592-593<br />

§ 70 101, 105, 108, 248, 292,<br />

319, 320, 322, 343, 352,<br />

572, 580<br />

§ 71 101-102, 248, 315, 327,<br />

329, 353, 358, 417, 476,<br />

478-486, 489, 569, 572,<br />

580, 584<br />

§ 72 52, 345, 347, 361, 483-484,<br />

490, 579<br />

§ 73 246, 345, 354<br />

§ 74 28, 251, 325, 344, 348, 353-<br />

354, 356-357, 363, 486<br />

§ 75 34, 248, 274, 312, 344-345,<br />

357-360, 362-363, 365, 400,<br />

402, 496, 514, 584, 590<br />

§ 76 262, 397-400, 402, 438,<br />

442, 491, 526, 581

§ 78 86-87, 107, 345, 353, 356,<br />

358, 363, 500, 510, 512,<br />

514-515, 582, 584<br />

§ 83 177, 577<br />

§ 84 174, 177<br />

§ 112 118, 153, 168, 185, 446<br />

§ 114 155-156<br />

§ 116 173, 186-187, 191<br />

§ 118 225<br />

§ 123 354, 358, 433, 436, 483,<br />

489, 584<br />

§ 140 105, 179, 230, 243, 262,<br />

272, 274-276, 279-283, 291,<br />

294, 300-302, 307, 309,<br />

311, 351, 376, 384, 442,<br />

457, 459-460, 465, 530,<br />

532-533, 535, 537, 549<br />

§ 142 76, 141, 405, 407-411, 413-<br />

415, 418-420, 424-425,<br />

448-449, 591<br />

§ 146 66, 70-71, 86, 562<br />

§ 152 22, 67, 102<br />

§155 66<br />

§156 54<br />

§157 55<br />

§ 159 580<br />

§ 160 403,581<br />

§ 166 577<br />

§ 167 473<br />

§ 168 327, 364, 585<br />

§ 169 365, 586<br />

§ 173 304<br />

§ 181 53, 144<br />

314

315<br />

Stikordsregister<br />

(Børn af) asylansøgere 53, 74<br />

§14-<strong>til</strong>syn 458<br />

1- årig genbehandlingsfrist 340<br />

7-dages fristen 362<br />

Punkthenvisninger<br />

A<br />

Adfærd <strong>og</strong> udvikling 555<br />

Adfærdsmæssige problemer 40, 286, 377, 404, 433, 434<br />

Adoptant 503, 505-507, 571<br />

Adoption uden samtykke 356, 568, 571<br />

Adoption, ansøgning 503, 505<br />

Adoption, <strong>til</strong>ladelse 505-507, 570<br />

Adoptionsansøger 507<br />

Adoptionsloven 570-572<br />

Adoptionsmyndighederne 503, 505, 571<br />

Adoptionsreglerne 570<br />

Advokat, beskikkes 589<br />

Advokatbistand 52, 312, 315, 324, 345, 361,<br />

471, 483, 484, 489<br />

Advokatsalær 347<br />

Afbrydelse af samvær 344, 483, 484<br />

Afdeling psykiatrisk 326, 329, 330, 435, 470<br />

Afdække muligheder 555<br />

Afgrænsning af målgruppen for merud- 140, 142, 146<br />

giftsydelse<br />

Afgørelse der har gyldighed i en måned 363, 364, 365<br />

Afgørelse <strong>om</strong> flytning 345, 353, 363<br />

Afgørelse <strong>om</strong> hjemgivelse 343, 492, 494, 495<br />

Afgørelse <strong>om</strong> manglende efterlevelse af 370<br />

forældrepålæg<br />

Afgørelse, ugyldig 253, 312<br />

Afgørelser <strong>om</strong> efterværn 581<br />

Afgørelser <strong>om</strong> privat døgnpleje 582<br />

Afhøring 354, 359, 382, 559, 562, 565<br />

Aflastning 115, 141, 174-180, 182, 202,<br />

265, 292, 298, 401, 409, 413,<br />

414, 433<br />

Afslutning af undersøgelsen 268<br />

Bilag 26

316<br />

Afsoning 554, 589<br />

Afsoning af en ungd<strong>om</strong>ssanktion 545, 546, 550-557, 589<br />

Aftale med anbringelsesstedet 438, 468<br />

Afvejning af kriterier 544<br />

Afvise 315, 409, 481<br />

Afværgepligt 68<br />

A-kasse forhold 203, 241<br />

Aktindsigt 39, 46, 66, 246, 345, 348, 356,<br />

409, 468<br />

Akut <strong>om</strong>sorgssvigt 312<br />

Akutte foranstaltninger 344<br />

Akutte førstegangsanbringelser 579<br />

Akutte sager 274, 460<br />

Aldersforskel 503<br />

Almindelige forvaltningsretlige princip- 257<br />

per<br />

Alternative foranstaltninger 337<br />

Alvorlig kriminalitet 272, 302, 517, 530-532, 536-<br />

539, 542<br />

Alvorlig skade 270, 312, 326, 332, 333, 336,<br />

371<br />

Ambulant behandling 201, 296, 431, 434, 555<br />

Ambulant regi 545, 548, 557<br />

Ambulante <strong>til</strong>bud 284<br />

Anbringelse hos biol<strong>og</strong>iske forældre 411<br />

Anbringelse i arresthus 559<br />

Anbringelse i netværksplejefamilie 413<br />

Anbringelse i venterum 559<br />

Anbringelse på eget værelse 419<br />

Anbringelse på frivilligt grundlag 311, 339<br />

Anbringelse på kost- <strong>og</strong> efterskoler 422<br />

Anbringelse uden for hjemmet 292f, 301<br />

Anbringelse uden samtykke 332<br />

Anbringelsen opretholdes 496<br />

Anbringelsen <strong>til</strong>bagekaldes 496<br />

Anbringelsens ophør 498<br />

Anbringelser, foreløbige uden samtykke 274<br />

Anbringelsesgrundlaget 340, 343, 456, 471ff, 496<br />

Anbringelsesgrundlaget bortfalder 496<br />

Anbringelsesreform 6f, 260, 272, 415<br />

Anbringelsesstatistik 7<br />

Anbringelsessted 293ff, 457ff, 404ff<br />

Anbringelsessted, ændret 457, 472, 286<br />

Anden etnisk baggrund 36, 299f, 418, 459<br />

Anger management 557<br />

Angstniveau sociale sammenhænge 541<br />

Ankeinstans 7f, 100, 573ff, 590

317<br />

Ankemyndighedens bedømmelsesmulig- 513<br />

heder<br />

Ankestyrelsen 7ff, 513, 573ff, 583ff<br />

Ankestyrelsen, direktør 360, 365, 590<br />

Ankestyrelsen, døgntelefon 359<br />

Ankestyrelsens beføjelser 248<br />

Ankestyrelsens praksisundersøgelse 7, 238<br />

Anklagemyndigheden 518, 529, 553, 557<br />

Anmeldelse 68<br />

Anmodning <strong>om</strong> aktindsigt 345<br />

Anonymisering af anbringelsesstedet 482, 485<br />

Ansatte ved frie grundskoler <strong>og</strong> frie kost- 58<br />

skoler<br />

Anstaltsbetragtning 327ff<br />

Ansøgning <strong>om</strong> adoption 503<br />

Antal <strong>børn</strong> i hjemmet 503<br />

Arbejdsgiver, <strong>til</strong>skud 302<br />

Arbejdsløshedsforsikringsloven 220<br />

Arbejdsmarkedsbidrag 204, 209<br />

Arbejdsmiljøloven 78<br />

Arbejdspladsen 225, 386<br />

Arbejdsskadeforsikring 302, 448<br />

Arbejdsskadeforsikringsloven 448<br />

Arresthus 314, 559<br />

A-skat 204<br />

Asylcentre 74<br />

ATP-bidrag 192, 204, 209, 229<br />

Autoriseret psykol<strong>og</strong> 263<br />

B<br />

Bagatelsager 562<br />

Baggrund, ansøgning <strong>om</strong> pleje<strong>til</strong>ladelse 503<br />

Barnet, forsørges 445, 450, 556<br />

Barnets alder 16, 110, 250, 450, 502<br />

Barnets bedste 6, 18, 46, 414, 462, 497<br />

Barnets modenhed 252f<br />

Barnets opholdsk<strong>om</strong>mune 101, 105, 107<br />

Barselsorlov <strong>og</strong> barselsdagpenge 204, 222<br />

Bedre bolig 309<br />

Befordring 78, 142, 154ff, 209ff, 240<br />

Befordring i fritiden 164<br />

Befordring <strong>til</strong> behandling 159<br />

Befordring <strong>til</strong> dag<strong>til</strong>bud 157<br />

Befordring <strong>til</strong> uddannelse 158<br />

Begrundet formodning 337<br />

Begrundet s<strong>til</strong>lingtagen 268, 337, 378<br />

Begrænsning af samvær 584

318<br />

Behandlende læge 329<br />

Behandling (lægelig) 329ff, 431ff, 441ff, 470ff, 541<br />

Behandling i udlandet 161<br />

Behandling mod alkohol – <strong>og</strong> narkotika- 524<br />

misbrug<br />

Behandling <strong>og</strong> behandlingsredskaber 182<br />

Behandling uden samtykke 248, 328<br />

Behandling undlades 329<br />

Behandling, socialpædag<strong>og</strong>isk 538ff<br />

Behandlingsforløb 127, 262, 296, 328, 538<br />

Behandlingsforløb i hjemmet 262<br />

Behandlingsgaranti, social 286<br />

Behandlingsinstitution 314<br />

Behandlingskrævende stofmisbrug 272, 282ff<br />

Behandlingsplaner 442<br />

Behandlings<strong>til</strong>bud 286, 463<br />

Bekendt med rettigheder 246, 345<br />

Beklædning 167, 410, 419, 450ff<br />

Bemyndigelse i d<strong>om</strong>men 555f<br />

Beredskab 20, 60, 558<br />

Beregning af hjælpen efter § 42 204ff<br />

Berigelseskriminalitet 542<br />

Beskikkelse af personlig rådgiver 47, 290, 299, 316, 400f<br />

Beskæftigelse 197f, 219, 396f, 444, 538f, 554<br />

Beskæftigelse <strong>og</strong> uddannelse 554<br />

Beslutningsgrundlaget er <strong>til</strong>strækkeligt 350<br />

Betaling 95, 112, 133, 259, 309, 403,<br />

468, 581<br />

Betaling af erstatning 212, 525<br />

Betaling af mindre anskaffelser 309<br />

Betalingsk<strong>om</strong>mune 88, 95, 103, 397, 467<br />

Betinget d<strong>om</strong> 529, 537<br />

Bidrag <strong>til</strong> pensionsordning 206<br />

Bidragspligt 50, 412, 580<br />

Bil 155f, 237<br />

Biol<strong>og</strong>iske forældre 305, 414<br />

Bisidder 250, 315, 346, 348, 353f, 476,<br />

478<br />

Bistå barnet under anbringelsen 301<br />

Blodtransfusion 329<br />

Bolig 172f, 186, 309,397, 403, 405,<br />

419f<br />

Boligskift 172, 186<br />

Borgmesteren 594<br />

Bortadoption 570<br />

Bortfald af forældrepålæg 393<br />

Briller 153<br />

Brugstyveri 520, 542

319<br />

Byretsd<strong>om</strong>mer 28<br />

Byretten 4, 583f, 586f<br />

Bøde 54, 59,521, 525<br />

Bødebetaling 525<br />

Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong> fra etniske minoriteter 459<br />

Børn <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget 8, 29ff, 253, 324, 326ff, 339ff,<br />

349f, 352f, 354, 356ff, 362ff,<br />

471ff, 475, 482ff, 493ff, 510,<br />

583ff<br />

Børn over 12 år 246<br />

Børneattest 178, 408, 421<br />

Børnebidrag 298, 305, 411, 450<br />

Børnefamilieydelse 370, 387f, 390,394f, 411<br />

Børneopdragelse 375, 388, 503<br />

Børnesagkyndig 265, 355, 587<br />

Børnesamtale 25, 492<br />

Børnetestamente 49<br />

Børne<strong>til</strong>skud 298, 305, 411<br />

Børneundersøgelser 78<br />

C<br />

Civilt beredskab 406<br />

D<br />

Dagbehandlings<strong>til</strong>bud 296, 303<br />

Daginstitution 19f, 22, 41,109, 295, 433, 477,<br />

496<br />

Dagpasnings<strong>til</strong>bud 58<br />

Dagpenge <strong>til</strong> forældre med alvorligt syge 223<br />

<strong>børn</strong><br />

Dag<strong>til</strong>bud 22, 84, 109ff, 124f, 127f,<br />

133,157, 174ff, 178, 180, 200,<br />

211, 307, 466<br />

Danskkundskaber 476, 566<br />

De sociale myndigheders <strong>til</strong>syn 524<br />

De sociale nævn 8, 11, 66, 470, 478, 583, 590<br />

Den Europæiske menneskerettighedskon- 10<br />

vention<br />

Detentionslokale 559<br />

Dial<strong>og</strong> med anbringelsesstedet 277<br />

Dial<strong>og</strong> med forældrene 57, 267, 375<br />

Dial<strong>og</strong>vejledningen 63, 245, 255<br />

Digitalisering 8<br />

Direktøren for Ankestyrelsen 360, 365<br />

Dispensationsadgang 584<br />

Dokumentation 148, 217, 253, 260, 424, 429,<br />

513<br />

Dokumentation fra politiet 532, 534

320<br />

D<strong>om</strong>fældte 314<br />

D<strong>om</strong>mens afsigelse 587f<br />

D<strong>om</strong>merens opgaver i <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget<br />

354<br />

D<strong>om</strong>stolene 340, 343, 494, 530, 538, 543,<br />

556, 573f, 585, 589<br />

D<strong>om</strong>stolsreform 5<br />

Drift af bil 156<br />

Driftsudgift 156, 307, 467<br />

Dækning af forældrenes udgifter 305<br />

Dødsfald 48, 80, 487<br />

Døgninstitution 191, 404ff, 425, 431ff, 454,<br />

455, 545ff, 550ff, 555, 589<br />

Døgnophold 76, 297, 396, 401, 437ff, 573ff,<br />

577ff, 590<br />

Døgnophold for hele familien 297<br />

Døgntelefon, Ankestyrelsen 359<br />

E<br />

Efterlevelse af forældrepålæg 370, 375, 379, 386, 388ff<br />

Efterlevende forælder 48ff, 412<br />

Efterskole 141, 289, 304ff, 420, 422, 424<br />

Efteruddannelse 21f, 202<br />

Efterværn 396ff, 420, 491, 548, 581<br />

Egendrift 495, 573, 590<br />

Egendriftk<strong>om</strong>petence, Ankestyrelsen 495, 573, 590<br />

Egendriftk<strong>om</strong>petence, Det sociale nævn 590<br />

Eget værelse 298, 419,<br />

Egnet døgn<strong>til</strong>bud 555<br />

Egnet opholdssted 277, 459, 526, 545, 547<br />

Egnethedsvurdering 409<br />

Eksempler på merudgifter 72, 147ff<br />

Ekspertundersøgelser 337<br />

Embedslæge 70, 78, 149<br />

En ung, der er fyldt 15 år 339, 345, 578<br />

Enlig, pleje<strong>til</strong>ladelse 503<br />

Enuresis nocturna 140, 170<br />

Ergoterapi 40, 303<br />

Erstatning 197, 212, 216, 447, 525<br />

Ekspeditionsfejl 594<br />

Etnisk oprindelse 36, 278<br />

Etnisk, religiøse, kulturelle <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>lige 36f, 278, 299ff, 418, 459<br />

baggrund<br />

Evaluering 21, 25, 259ff, 276, 315, 458<br />

Evaluering af møder 315

321<br />

F<br />

Fagperson(er) 63, 390, 391<br />

Familie- <strong>og</strong> gruppesamtaler 296<br />

Familiebehandling 47, 97, 293, 296, 297, 304, 443,<br />

476<br />

Familieforhold 44, 259, 276, 487<br />

Familiehus 38<br />

Familiekontrakter 247, 306<br />

Familieliv/<strong>til</strong>knytning 565<br />

Familien flytter 281<br />

Familien problemer <strong>og</strong> ressourcer 296<br />

Familien, døgnophold 297<br />

Familiens egne ressourcer 266<br />

Familiens motivation 235<br />

Familiens retssikkerhed 246<br />

Familiens samlede situation 110, 293<br />

Familieorienteret rådgivning 36<br />

Familiepleje 55, 58, 86, 235, 353, 358, 500,<br />

503, 509,ff, 515, 516, 584<br />

Familiepleje privat 86, 353, 358, 363, 500, 503,<br />

509-511, 515, 584<br />

Familierådgivning 564<br />

Familiestyrelsen 507<br />

Familieværksted 38<br />

Farlighedsdekret 552<br />

Fast kontaktperson 47, 290, 300, 302, 316, 400,<br />

401, 526<br />

Ferie 73, 75, 171, 212, 214, 215, 224,<br />

452, 474<br />

Ferieloven 212, 224<br />

Finansiering 51, 444<br />

Fleksibelt efterværn 402<br />

Flere sideløbende foranstaltninger 292<br />

Flygtning 36, 53<br />

Flytning 22, 67, 91, 172, 186, 309, 353,<br />

410, 471, 474, 508, 510, 511,<br />

514, 527, 584<br />

Flytning eller hjemtagelse 345, 353, 363, 512ff 584<br />

FN’s <strong>børn</strong>ekonvention 20<br />

Fodtøj 169, 446<br />

F<strong>og</strong>edretten 72, 257<br />

Folkeskole undervisning 184, 307, 334, 381, 393, 463,<br />

464<br />

Forankringsmuligheder 563ff<br />

Foranstaltning, tvangsmæssig 312, 324, 325, 345<br />

Foranstaltningens forventede varighed 279<br />

Foranstaltninger 287ff<br />

Foranstaltningstype 293, 296, 303, 414

322<br />

Forbedre adfærden 311<br />

Forberedelse <strong>og</strong> <strong>støtte</strong> i forbindelse med 498<br />

ophør af foranstaltning<br />

Forbud mod hjemtagelse eller flytning 510, 514<br />

Forebygge sammenbrud 320<br />

Forebygge yderligere kriminalitet 532<br />

Forebyggelse 477<br />

Forebyggende indsats 15, 20, 70,72, 371<br />

Forebyggende sundhedsordninger for<br />

<strong>børn</strong><br />

27, 255<br />

Forelæggelse for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget 274, 349, 359, 363, 364, 473<br />

Foreløbig godkendelse 409<br />

Foreløbig handleplan 532<br />

Foreløbig vurdering 268<br />

Foreløbige afgørelser 248, 327, 357, 358ff 584<br />

Foreløbige anbringelser uden samtykke 274<br />

Foreløbige beslutninger 34, 364, 486<br />

Foreningsaktiviteter 294, 524<br />

Forhold, ægteskabelige 503<br />

Forlænge en fastsat hjemtagelsesperiode 496<br />

Forlænge foranstaltningen 551<br />

Forløbet af en ungd<strong>om</strong>ssanktion 538ff 545ff 551ff<br />

Formanden for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>- udvalget 34, 327, 344, 345, 357, 359,<br />

360, 362ff<br />

Formkrav 20, 64<br />

Formodning, begrundet 337<br />

Formålet med de <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud 114<br />

Formålet med foranstaltningen 273, 274, 277, 291, 491, 554<br />

Formålet med foranstaltningen er nået 491<br />

Formålet med merudgiftsydelsen 135<br />

Formålet med dækning af tabt arbejdsfor- 194<br />

tjeneste<br />

Formålsbestemt foranstaltning 309<br />

Fornøden lægebehandling 331<br />

Forretningsorden for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udval- 31, 349, 350, bilag4<br />

gene<br />

Forrevalidering 451<br />

Forsikring 152, 173, 447, 448<br />

Forsikringspræmier 173<br />

Forskudsvis udbetaling af <strong>børn</strong>ebidrag 298, 305, 411<br />

Forsørgelse af barnet 445, 450, 456<br />

Forsørgelse i hjemmet 141<br />

Forsørgelsespligt 50, 411, 412<br />

Forsørgelsesudgifter 182, 309<br />

Forvaltningsafgørelse 574<br />

Forvaltningsloven 35, 39, 46, 66, 83, 106, 243,<br />

246, 247, 345, 355, 356, 388,<br />

390, 409, 468, 561

323<br />

Forvaltningsmyndighed 30, 35<br />

Forventninger <strong>til</strong> plejeforholdet 503<br />

Forældre uden del i forældremyndigheden44, 47, 259, 300, 345, 413, 479<br />

Forældre, biol<strong>og</strong>iske 305, 411, 414<br />

Forældreansvar 366ff 383, 395<br />

Forældrebetaling 112, 125, 128, 133<br />

Forældreevneundersøgelse 97, 343, 443<br />

Forældreindflydelse 127, 455<br />

Forældrekontrakt 24<br />

Forældremyndighed 23, 48ff 90, 97, 246, 312, 367ff<br />

412<br />

Forældremyndighedsindehaveren nægter 384<br />

at samarbejde<br />

Forældremyndighedsindehaverens rets- 385, 387<br />

sikkerhed<br />

Forældremøder 127, 374, 384, 455<br />

Forældrene inddrages 23, 127, 470<br />

Forældrenes efterlevelse af pålægget 392, 394<br />

Forældrenes egen handleplan 322<br />

Forældrenes misbrug 62, 72, 259, 269, 280, 315, 334,<br />

434<br />

Forældrenes motivation <strong>til</strong> samarbejde 315, 470, 475, 524, 535<br />

Forældrenes spr<strong>og</strong> 299<br />

Forældrepr<strong>og</strong>rammer 366, 367, 369, 371ff<br />

Forældrepålæg 248, 366ff 374, 375, 378ff,<br />

386ff<br />

Forældrepålægs indhold 384<br />

Forældrerollen 280, 366, 369, 372, 373, 375<br />

Forældreråd 542, 455<br />

Forældresamarbejde 127, 315<br />

Fot<strong>og</strong>rafering 81<br />

Fradrag for sparede udgifter 209<br />

Fraflytningsk<strong>om</strong>mune 67, 508, 527<br />

Fraflytningsk<strong>om</strong>munen skal underrette 67<br />

den nye k<strong>om</strong>mune<br />

Fravær 71, 378, 380, 381<br />

Frems<strong>til</strong>ling i retten 562<br />

Friplads<strong>til</strong>skud 307<br />

Frirejse <strong>til</strong> forældre 452<br />

Fritids- <strong>og</strong> kulturforvaltningen 561<br />

Fritids-/skole-/ <strong>og</strong> ungd<strong>om</strong>skonsulent 564<br />

Fritidsaktiviteter 70, 237, 304, 420, 449, 498,<br />

564, bilag17<br />

Fritidsforhold <strong>og</strong> venskaber 259, 487<br />

Fritids<strong>til</strong>bud 162, 424, 439, 442, 465<br />

Frivillige 385, 536, bilag7<br />

Frivillige anbringelser 472, 492<br />

Frivillige foranstaltninger 288ff 366, 368

324<br />

Frivillige organisationer 70<br />

Frivillige sociale arbejde 20<br />

Funktionsevne, nedsat fysisk eller psykisk27, 53, 57, 72, 110, 120, 114,<br />

135, 142, 156ff 172, 174ff, 193,<br />

211, 232ff 242ff 256, 298ff<br />

329, 414 bilag11<br />

Fysioterapi 182, 442<br />

Fysisk eller psykisk handicappet barn 27, 309<br />

Fysisk fastholdelse magtanvendelsen 357<br />

Fængsel 73, 14, 500, 537, 538, 543<br />

Fødselsdags- <strong>og</strong> julegaver 309<br />

Følelsesmæssige bånd mellem barn <strong>og</strong><br />

plejefamilie<br />

503<br />

Føls<strong>om</strong>me oplysninger uden samtykke 255<br />

G<br />

Gadeplansarbejder 563<br />

Gaver 237., 309, 450<br />

Genbehandling 103, 248, 340 ff, 352, 356, 512<br />

Genbehandlingsfrist 340ff, 356, 473, 494, 511, 584<br />

Generationskonflikt 339<br />

Generel godkendelse 305, 408ff, 420, 424, 502<br />

Generelle <strong>til</strong>syn 69ff, 76, 427<br />

Gennemføre undersøgelsen ambulant 201, 327ff<br />

Genopdragelsesrejse 36, 71<br />

Genoptræning 40, 230, 303<br />

Genvurdering 576, 585<br />

Gerningsmandens personligheds profil 539<br />

Gerningstidspunkt 522, 538, 540<br />

God forvaltningsskik 7, 244, 245, 350, 566<br />

Godkendelse af foreløbige afgørelser 584<br />

Godkendelse af plejefamilier 404, 408ff<br />

Godkendelse s<strong>om</strong> konkret egnede 413<br />

Godkendende k<strong>om</strong>mune 408ff, 418, 458<br />

Godkendt opholdssted 179, 297f, 425, 457, 545, 550f,<br />

555<br />

Godtgørelse for udlæg 347<br />

Godtgørelse, udbetale 155, 212, 221, 224, 302, 347,<br />

449<br />

Godtgørelsesregler for netværksplejefa- 415ff<br />

milier<br />

Gratis advokatbistand 312, 345, 346f, 361, 471, 483f,<br />

489<br />

Gravid(e) 62<br />

Grovere former for hærværk 530<br />

Grovere personfarlig kriminalitet 538, 542, 557<br />

Gældende retspraksis 520<br />

Gældende rets<strong>til</strong>stand 517

325<br />

H<br />

Handicaprettede kurser 163<br />

Handlek<strong>om</strong>mune 67, 76, 88ff, 281, 315, 397f,<br />

403, 447, 527<br />

Handlemuligheder 517<br />

Handleplan 23, 27, 83, 101, 104ff, 179, 230,<br />

243, 262, 271ff, 291f, 294, 300,<br />

307, 309, 311, 318, 397, 415,<br />

439, 457, 459ff, 468, 503<br />

Handleplan, foreløbig 274, 460ff, 532<br />

Handleplan, revision 83, 101, 105, 108, 320ff, 343,<br />

352, 398, 442, 470, 498, 572,<br />

580<br />

Handleplaner der forebygger yderligere 302, 376, 530ff<br />

kriminalitet<br />

Handleplaner, udarbejdelse 23, 27, 105, 248, 260, 266, 273,<br />

275ff, 351, 442, 465<br />

Handlepligter 386f, 388, 392f<br />

Handlinger, kriminelle 524, 541, 546, 559, 565<br />

Helbredsattest 408, 503<br />

Helbredsforhold 503<br />

Henvendelse <strong>til</strong> politiet 61<br />

Hjemgivelse 397, 456, 491ff, 584<br />

Hjemtagelse 345, 492, 512<br />

Hjemtagelse eller flytning nægtes 496, 510f, 514, 584<br />

Hjemtagelse fra privat familiepleje 353, 363<br />

Hjemvise 575<br />

Hjælp <strong>til</strong> dækning af tabt arbejdsfortjene- 154, 165, 190, 193ff, 296, 304,<br />

ste<br />

405, 414, 416<br />

Hjælpeforanstaltninger 259, 266, 303, 491, 503, 512,<br />

521, 524, 537, 569<br />

Hjælpemidler 118, 138, 153, 168f, 185, 232,<br />

443f, 446<br />

Hygiejniske forhold 78, 85<br />

Hærværk 376, 5320, 530, 542<br />

Højesteret 588<br />

Håndjern 559<br />

I<br />

Idrætstræner 300<br />

Idømmelse af sanktioner 529<br />

Idømmelse af ungd<strong>om</strong>ssanktion 541, 553f<br />

Indbrudstyveri 517, 520<br />

Inddrage anbringelsesstedet 323<br />

Inddragelse af barnet eller den <strong>unge</strong> 23, 247, 351, 356<br />

Inddragelse af familie <strong>og</strong> netværk 21, 24, 242, 247<br />

Inddragelse af forældre 21, 23, 44, 325, 462, 477

326<br />

Inddragelse af hele familien, 246<br />

Indehaveren af forældremyndigheden, 66, 290, 316, 324f, 339, 359,<br />

samtykke<br />

518<br />

Indhentede udtalelser 323<br />

Indhentelse af oplysninger 46f, 385<br />

Indhentelse af udtalelse fra den stedlige<br />

k<strong>om</strong>mune<br />

510<br />

Indhentning af eksisterende oplysninger<br />

uden samtykke<br />

258, 270<br />

Indholdet i § 50 undersøgelsen 258, 259ff<br />

Indholdet i et døgnophold 439ff<br />

Indlægge barnet eller den <strong>unge</strong> på sygehus326<br />

Indlærings- <strong>og</strong> skoleproblemer 335<br />

Indrejsevisum 506<br />

Indsatsens forventede varighed 279, 461, 468, 502, 535<br />

Indskud 172, 309<br />

Informeret samtykke 258, 267, 311<br />

Inhabilitet 30, 355<br />

Inkontinente <strong>børn</strong> 168<br />

Inspirationskatal<strong>og</strong> <strong>til</strong> hurtig indsats 567<br />

Inspirationsmateriale <strong>om</strong> forældrepr<strong>og</strong>rammer<br />

569, 573<br />

Integreret på arbejdsmarkedet 536<br />

Internet 81, 458<br />

Interviews 81<br />

Istandsættelse 309<br />

IT 25, bilag 19<br />

J<br />

Journalarkene 323<br />

Justitsministeriet 78, 314, 408, 503, 541, 561,<br />

572, Bilag 23<br />

K<br />

KL 178, 302, 410, 447, 449f, Bilag<br />

19 <strong>og</strong> 23<br />

Klage over foreløbig afgørelse 364<br />

Klage <strong>til</strong> det sociale nævn 575ff<br />

Klageadgang 66, 356, 388, 410, 453, 474,<br />

496, 556, 573ff<br />

Klageberettiget 577ff<br />

Klagefrister 576, 585<br />

Klagemuligheder 573ff<br />

Klagereglerne 573ff<br />

Klagerådet 577<br />

Klubmedarbejder 300, 527<br />

Klub<strong>til</strong>bud 3, 13, 390, 444, 466, 498<br />

Kollegie 405, 419, 458

327<br />

Kollegielignende opholdssted 405, 419, 458<br />

K<strong>om</strong>bination af foranstaltninger 292f, 298, 301<br />

K<strong>om</strong>bination af regler <strong>om</strong> aflastning 180<br />

K<strong>om</strong>munalbestyrelsen 19f, 21ff, 27, 28ff, 247<br />

K<strong>om</strong>munalreform 4<br />

K<strong>om</strong>munens generelle godkendelse af 409ff, 424f<br />

pladser <strong>til</strong> anbringelse<br />

K<strong>om</strong>pensation 11, 196, 449, se i øvrigt tabs arbejdsfortjeneste<br />

Konfiskation 525<br />

Konflikter mellem forældre <strong>og</strong> anbringel- 85, 247, 462, 477<br />

sessted<br />

Konsulentbistand 47, 97, 290, 294, 316<br />

Kontakt <strong>til</strong> dag<strong>til</strong>bud, klub<strong>til</strong>bud <strong>og</strong> skole 498<br />

Kontakt <strong>til</strong> skolesystemet 302<br />

Kontaktperson 458, 554<br />

Kontaktperson i 3. fase 548<br />

Kontaktperson, fast 47, 97, 278, 290, 300ff, 316,<br />

322, 400ff, 414, 419, 498, 524,<br />

526, 532, 536<br />

Kontanthjælp 50, 204, 241, 401, 403, 412<br />

Kontinuitet i forløb 547<br />

Kontinuitet i ungd<strong>om</strong>ssanktionsforløb 555<br />

Koordinere handleplaner 537, Bilag 13<br />

Koordinerende sagsbehandler 27<br />

Koordinering af indsatsen 320<br />

Kortsigtede mål 549<br />

Kortvarig betaling af husleje 309<br />

Kost <strong>og</strong> diætpræparater 148ff<br />

Kost <strong>og</strong> l<strong>og</strong>i 415, 449<br />

Kostskoler 3, 58, 305, 422ff<br />

Kriminalforsorgen 532, 537, 553, Bilag 13<br />

Kriminalitet 20, 262, 272, 294, 302,<br />

359, 376, 382f, 388, 517ff<br />

Kriminalitet, alvorlig 272, 302, 517, 530ff, 536ff, 542<br />

Kriminalitetsforebyggende samarbejde 561<br />

Kriminalitetstruede <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> 567<br />

Krisecentre 58, 69, 73, 91f<br />

Kursus <strong>til</strong> plejefamilier <strong>og</strong> netværkspleje- 408f, 414, 417, 418<br />

familier<br />

Kvalitative krav <strong>til</strong> samtykke 311<br />

Kvittering for underretninger 66<br />

L<br />

Langsigtede mål 549<br />

Langsigtet indsats 292, 537<br />

Ledelsesinformation 7<br />

Ledighed 192, 221, 226ff

328<br />

Ledsageordningens indhold 237<br />

Ledsagerens kvalifikationer 241<br />

Legetøj 173<br />

Ligebehandling 11<br />

Livstruende sygd<strong>om</strong> 329, 331<br />

L<strong>om</strong>mepenge <strong>og</strong> beklædning 450<br />

L<strong>om</strong>mepengeprojekter 564<br />

Lov <strong>om</strong> aktiv socialpolitik 50, 182, 219, 411ff<br />

Lov <strong>om</strong> <strong>børn</strong>epasningsorlov 221<br />

Lov <strong>om</strong> euforiserende stoffer 521<br />

Lov <strong>om</strong> retssikkerhed <strong>og</strong> administration 11, 28, 316, 354, 359, 385, 576<br />

Lov <strong>om</strong> tvang i psykiatrien 326, 330<br />

Lovligt ophold 53, 507<br />

Lovovertrædelser 523, 538, 554<br />

Lægelig undersøgelse 248, 326, 328ff 358, 584<br />

Lærer 255, 257, 300, 367, 377, 383,<br />

527<br />

M<br />

Magistratsk<strong>om</strong>mune 317<br />

Magistratsmedlem 29, 316f<br />

Magistratsordningen 29, 316<br />

Magtanvendelse 357, 433, 436f, 453<br />

Maksimal varighed 327, 546<br />

Mangel på modenhed 540<br />

Mangelfuld udviklet 541<br />

Manglende samtykke 244, 323<br />

Marginaliserede <strong>unge</strong> 302<br />

Massiv <strong>om</strong>sorgssvigt 337<br />

Materielle kriterium 288<br />

Medarbejdere i nærmiljø 527<br />

Medicin 151, 182<br />

Mellemk<strong>om</strong>munal refusion 397<br />

Merudgifter 11, 40, 72, 134f, 138, 140ff,<br />

152ff, 160, 162ff, 168ff, 182,<br />

184ff, 191, 193ff, 240, 444,<br />

468, 577<br />

Midlertidig indehaver af forældremyndig- 49<br />

heden<br />

Mindreårige udlændinge 507<br />

Mindst indgribende formålstjenlige foran- 266, 292,368<br />

staltninger<br />

Mindste indgrebs princip 266, 292, 368<br />

Minimumsbeløb 145<br />

Misbrug 62, 72, 259, 269, 272, 280,<br />

282ff, 334f, 434, 444, 497, 524<br />

Misbrug 64, 336<br />

Misbrugscentre 16, 37, 250, 252f, 428, 454, 540

329<br />

Mishandling 492<br />

Modenhed, barnets 290, 524, 535<br />

Motivere den <strong>unge</strong> 302, 487, 554<br />

Modsætter sig hjemgivelse 302<br />

Motivation fra den <strong>unge</strong> 296<br />

Myndighed 4, 30,35f, 39, 44f, 47f, 57, 59,<br />

68, 70, 74, 76, 114, 141, 196,<br />

208, 247ff, 251f, 270, 305, 307,<br />

315, 323, 333, 384f, 388, 390,<br />

409f, 418, 422, 424ff, 440, 461,<br />

463f, 503, 517ff, 524, 529, 538,<br />

545ff, 553, 556ff, 578f, 590f<br />

Myndighedernes indgriben 566<br />

Mål <strong>og</strong> delmål 266, 273, 275f, 291f, 294, 311,<br />

465, 549<br />

Målgruppe for merudgiftsydelsen 135<br />

Målgruppen for forældrepålæg 375<br />

Målgruppen for netværksplejeanbringel- 414<br />

ser<br />

N<br />

Nedsat funktionsevne 11, 27, 131, 135, 162, 174ff,<br />

178ff, 184, 188, 193<br />

Nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 11, 27, 72, 109ff, 113ff, 135,<br />

177, 195, 232, 435, 452<br />

Nedsættelse af beskæftigelse 197<br />

Nedværdigende behandling 57<br />

Netværksanbringelse 411, 413f, 418, 515<br />

Netværksmøde 24, 247<br />

Netværksplejefamilie 179, 298, 404f, 411, 413ff, 457<br />

Netværks<strong>støtte</strong> 517, 536<br />

Notatpligt 36, 39, 66, 245, 255<br />

Ny kriminalitet 525, 532, 535, 541, 551, 555<br />

Ny Start 296<br />

Nægtes, hjemtagelse <strong>og</strong> flytning 494, 510<br />

Nære familiemedlemmer 266, 315, 527<br />

Nærmiljø 262, 278, 371, 409, 527<br />

Nødberedskab 360<br />

O<br />

Objektivt alderskriterium 539<br />

Obligatorisk høring 513<br />

Observation, socialpædag<strong>og</strong>isk 546<br />

Offentlig tjeneste eller hverv 56, 59, 62<br />

Offentlige system 315<br />

Offentlighedsloven 36, 66, 83, 468<br />

Omfang, undersøgelsen 265<br />

Omskæring 64

330<br />

Omsorg, u<strong>til</strong>strækkelig 334, 336f, 371<br />

Omsorgen for barnet 312, 331, 367<br />

Omsorgs- eller forældreevne 337<br />

Omsorgssvigt 312, 320, 337, 579<br />

Opdragelsesproblemer 294<br />

Opfølgning på foranstaltninger 319, 277<br />

Ophold i døgninstitution 551<br />

Ophold i udlandet 134, 425, 461<br />

Opholds- <strong>og</strong> handle k<strong>om</strong>mune for barnet 101, 105ff, 141, 353, 506<br />

eller den <strong>unge</strong><br />

Opholdsbetaling 410, 449<br />

Opholdssted 76, 79ff, 179, 420ff, 454ff,<br />

462ff, 482<br />

Opholds<strong>til</strong>ladelse 53, 506f<br />

Ophør af anbringelse 318, 456, 494<br />

Ophør af foranstaltninger 318<br />

Ophør af privat familiepleje 509<br />

Ophør med pasning af barnet i hjemmet 218<br />

Oplysninger, føls<strong>om</strong>me 255, 468<br />

Oplysninger, indhentelse 46f, 255, 385<br />

Oplysningspligt 8, 243, 357<br />

Opretholde anbringelsen 108, 341<br />

Opretholdelse af en foranstaltning 340<br />

Opsigelse af kontrakten mellem plejefa- 410<br />

milien <strong>og</strong> k<strong>om</strong>munen<br />

Opsparingsordning 238<br />

Opsættende virkning 327, 397, 462, 471, 556, 579,<br />

581, 583, 585<br />

Opsøgende 36f, 236, 563f<br />

Optagelse i et <strong>særlig</strong>t klub<strong>til</strong>bud 132<br />

Opvækstbetingelser 332<br />

Organiseret fritidsliv 365<br />

Organisering af de <strong>særlig</strong>e dag<strong>til</strong>bud 116ff<br />

Orientering af <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>-udvalget 495<br />

Orientering af forældremyndighedsinde- 246<br />

haveren<br />

Ortopædisk fodtøj 169, 446<br />

Overgang 20, 48, 204, 206, 213, 262, 296,<br />

397, 498<br />

Overgreb 57, 60, 64, 66, 68, 262, 331,<br />

334, 359, 371<br />

Overtrædelse af straffeloven 357, 382, 521<br />

Overvåget samvær 47, 344, 478, 482, 484ff, 489<br />

P<br />

Parent Management Training (PMT) 296<br />

Part 44, 46, 47, 64, 346, 573<br />

Partsbeføjelser efter serviceloven 348

331<br />

Personalenormering 594<br />

Personalets optræden 594<br />

Personbefordring 78<br />

Personfarlig kriminalitet 538, 542, 557<br />

Personfarlig vold 557<br />

Personkreds 539, 140, 196, 234<br />

Personlig kontakt med den <strong>unge</strong> 527<br />

Personlig rådgiver 536, 299, 400, 56<br />

Personlig rådgiver, valg 278<br />

Personlige oplysninger 62, 255<br />

Personundersøgelse 532, 553<br />

Plan for <strong>støtte</strong>n <strong>til</strong> forældrene 272, 281<br />

Plejefamilier 76, 402, 405, 407, 408, 409,<br />

413, 416, 418<br />

Plejeforhold hos nære slægtninge 504<br />

Plejeforældre får <strong>til</strong>lagt forældremyndig- 412<br />

heden over plejebarnet<br />

Plejeforældrene 345, 353, 408, 412, 416, 503,<br />

507, 508, 513, 582<br />

Pleje<strong>til</strong>ladelse 499, 501, 501, 502, 503, 505,<br />

506, 582<br />

Pleje<strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> enlige 503<br />

Plejevederlag 591, 410<br />

Pligt for k<strong>om</strong>munalbestyrelsen 345<br />

Politiets bistand 357<br />

Politiets opgaver 551<br />

Politiets visitation 522<br />

Politikreds 408, 503<br />

PPR 41, 463<br />

Praksisoversigt 9, 446<br />

Praksisundersøgelser 7<br />

Praktikgodtgørelsen 302<br />

Praktikophold 302<br />

Praktisk bistand i hjemmet 202, 306<br />

Privat døgnpleje 75, 345, 499, 516, 582<br />

Privat familiepleje 86, 358, 500, 503, 509, 510,<br />

511, 515,<br />

Privat familiepleje, hjemtagelse 358, 363<br />

Private døgnplejehjem 87<br />

Private <strong>til</strong>bud 51, 58, 456<br />

Privatpraktiserende læger 58<br />

Problem- <strong>og</strong> målformulering 296<br />

Procesbevillingsnævnet 588<br />

Proceskrav 323<br />

Proportionalitet <strong>og</strong> mindsteindgreb 292<br />

Proportionalitetsprincip 368<br />

Psykiatrisk afdeling 326, 330, 470<br />

Psykiatrisk indsats 335

332<br />

Psykisk funktionsevne 11, 298, 404, 431, 433, 435,<br />

443, 452, bilag 11<br />

Psykiske problemer 299, 311, 315, 434, 541<br />

Psykol<strong>og</strong>er 255, 385<br />

Psykol<strong>og</strong>hjælp 320, 414<br />

Psykol<strong>og</strong>isk undersøgelse 443, 264<br />

Pædag<strong>og</strong> 15, 79, 300, 390, 414, 527, 578<br />

Pædag<strong>og</strong>iske arbejde 76, 79, 419, 424, 453<br />

Pædag<strong>og</strong>isk-psykol<strong>og</strong>isk sagkyndig 28, 30, 33, 356<br />

Pålæg 390, 391, 392, 393, 394, 395,<br />

495, 538, 545, 550, 553, 556<br />

R<br />

Rammeaftale 405,<br />

Ransagningen 357<br />

Redegørelse for undersøgelsens resultater266<br />

Refusion for udgifter <strong>til</strong> advokatbistand 347<br />

Regelmæssig gennemgang af handlepla- 343<br />

nen<br />

Regioner 4, 12, 43, 76, 78ff, 433, 592<br />

Regionsråd 84, 116, 121f, 124, 126, 131,<br />

432<br />

Rekreationsophold 75<br />

Remonstration 585<br />

Rent tøj <strong>til</strong> barnet 306<br />

Respirationsinsufficiens 188<br />

Ressourcer, familiens egne 267<br />

Retsforfølgning 518<br />

Retskendelse 357<br />

Retsplejeloven 5, 354, 356f, 382, 520, 532,<br />

553, 561, 587ff<br />

Retspraksis, gældende 520<br />

Retssikkerhed 6, 23, 246f, 354, 387, 385<br />

Rets<strong>til</strong>stand, gældende 517<br />

Revidere handleplanen 323, 396ff, 492, 498<br />

Revision af handleplan 101, 105, 108, 292, 318, 322f,<br />

397, 470, 491, 498, 572, 580<br />

Rigsadvokatens meddelelse 382, 559<br />

Rolle-model 259<br />

Rømninger 80, 555<br />

Røveri 530, 542, 557<br />

Rådgiver, personlig 47, 251, 278, 290, 299ff, 316,<br />

400f, 419, 498, 524, 526, 536<br />

Rådgivning 12, 27, 36ff, 51, 65, 81, 138,<br />

202, 219, 230, 294, 299, 303,<br />

320 , 347, 369, 372f, 375, 381,<br />

388, 397, 424, 433, 441ff, 463,<br />

476, 563f

333<br />

S<br />

Sagen skal være <strong>til</strong>strækkeligt oplyst 351<br />

Sagens akter 324, 345, 349, 354, 361, 571<br />

Sagkyndig bistand 149,264<br />

Sagkyndige uden for forvaltningen 263<br />

Sagsbehandlerskift 276<br />

Sagsbehandling 242ff<br />

Sagsbehandlingstiden, klage over 594<br />

Samarbejde med forældrene 27, 46, 63, 102, 106, 110, 111,<br />

120, 243, 255, 278, 296, 312<br />

Samarbejdsparter 538<br />

Samlivets varighed 503<br />

Samlivsophævelse 41<br />

Samlivsproblemer 294<br />

Sammenhængende <strong>børn</strong>epolitik 12, 19ff, 70, 71<br />

Sammenhængende indsats 19, 27, 371<br />

Samtale med barnet eller den <strong>unge</strong> 23, 252f, 290, 323, 471, 493,<br />

565<br />

Samtykke 44, 46f, 62, 66f, 94, 103, 243f,<br />

248, 255f, 258, 267, 270, 273,f,<br />

290, 311ff, 326ff, 332, 338ff,<br />

350ff, 473ff, 493, 568ff<br />

Samtykke fra Ankestyrelsen <strong>til</strong> bortadop- 570<br />

tion<br />

Samtykke fra forældremyndighedsindeha- 47, 67, 270, 287ff, 326, 371,<br />

veren<br />

457, 471, 478, 584<br />

Samtykke <strong>og</strong> egnethed 541<br />

Samtykke <strong>til</strong> undersøgelsen 250, 270<br />

Samtykke, adoption 568<br />

Samtykke, manglende 323<br />

Samvær med personer fra netværket 470, 487, 488<br />

Samvær <strong>og</strong> kontakt 15, 101, 327, 420, Kapitel 19:<br />

474-489, 581<br />

Samvær <strong>og</strong> kontakt med forældrene Kapitel 19: 474-489<br />

Samvær under en anbringelse 248, 344<br />

Samvær, begrænsning 584<br />

Sandsynliggjorte merudgifter 136, 142, 173, 240<br />

Sanering 309<br />

Sanktionsfastsættelsen 553<br />

Seksuelle overgreb 60, 64, 68, 320, 334<br />

Sektoransvarlighedsprincippet 307<br />

Selvejende institutioner 58, 390, 432, 455<br />

Selvorganiseret fritidsliv 565<br />

Selvstændig erhvervsdrivende 197, 205<br />

Selvstændig handlek<strong>om</strong>mune 3, 93, 107<br />

Sikrede døgninstitutioner 404, 433, 436<br />

Sikret afdeling 436, 545ff, 589

334<br />

Sindslidelse 2, 72, 234, 334<br />

SISO 60<br />

Skattepligt 136, 302<br />

Skole/efterskole 255, 259, 263, 276, 305ff, 335,<br />

357, 374, 381, 388ff, 423ff<br />

Skolefravær 381, 393<br />

Skolegang 71, 439, 442, 463, 492, 546<br />

Skolemyndighederne 114, 307, 463<br />

Skolesundhedstjeneste 78<br />

Social behandlingsgaranti 286<br />

Social profil 539, 541, 557<br />

Social vagtordning 359, 563<br />

Sociale ankesystem 556<br />

Sociale meddelelser 9, 446<br />

Sociale nævn 8, 11, 573ff, 577ff 590<br />

Sociale relationer 378, 541<br />

Socialforvaltning 20, 390, 561, 564, Bilag 23<br />

Socialpædag<strong>og</strong>isk behandling 538ff, 553, 557<br />

Socialpædag<strong>og</strong>isk indsats 419, 547<br />

Socialpædag<strong>og</strong>isk observation 546<br />

Socialpædag<strong>og</strong>isk opholdssted 424<br />

Socialpædag<strong>og</strong>isk <strong>til</strong>syn Bilag 17<br />

Socialpædag<strong>og</strong>iske skibsprojekter 404, 420, 425ff, Bilag 17<br />

SP-bidrag 204, 209<br />

Specialiseret <strong>støtte</strong> i hjemmet 293<br />

Specialister, undersøgelse 268<br />

Specialpædag<strong>og</strong>isk bistand 41, 114, 381<br />

Specialrådgivning 42, 260, 272, 369, 373, 458<br />

Specialundervisning 41, 381, 442, 444, 463f<br />

Specielle udgifter 191, 309<br />

Sportsforeninger 294, 524<br />

Spr<strong>og</strong>, forældrene 388, 484, 566<br />

Spr<strong>og</strong>undervisning 278, 546<br />

SSP-samarbejdet 20, 70, 561, 563<br />

Stadfæste 575, 586<br />

Standardbeløb 144f, 151<br />

Standarder for sagsbehandlingen 20, 21ff, 71, 246, Bilag 5<br />

Statsborger 506<br />

Statsforvaltningen 28, 30, 44ff, 265, 312, 355,<br />

479f, 482, 555, 570, 572<br />

Stedfortræder 28ff, 344, 355ff<br />

S<strong>til</strong>lingtagen, begrundet 268, 337, 378<br />

Stop for udbetaling af <strong>børn</strong>efamilieydelse 394<br />

Straf 537f, 541ff, 551, 557<br />

Straf på bopælen 537<br />

Straffeattest 178, 408, 421, 503, 521<br />

Straffeloven 59, 68, 255, 357, 382, 390, 521,<br />

530, 538, 541, 550f, 559

335<br />

Straffri vandel 523, 525, 527<br />

Straffuldbyrdelsesloven 314<br />

Styrkede forældresamarbejde 315<br />

Støtte – eller kontaktperson 532<br />

Støttelærer 307<br />

Støtteperson 103, 237, 280<br />

<strong>støtte</strong>person under anbringelsen 280<br />

Støtteperson, tidsforbrug 315<br />

Støttepædag<strong>og</strong> 307, 464<br />

SU 401<br />

Sundhed 41, 270, 312, 326, 332ff, 371,<br />

442, 482f, 486, 489, 579<br />

Sundhed <strong>og</strong> udvikling 579<br />

Sundhedsplejersker 15, 20, 22, 71, 119, 255<br />

Sundhedsrisiko 62<br />

Supervision 25, 110, 263, 320f, 373, 414,<br />

468<br />

Supplerende ydelse 192, 227ff<br />

Svagt socialt netværk 334<br />

Svigtende <strong>om</strong>sorg 334<br />

Svækket åndelig <strong>og</strong> følelsesmæssig ud- 334<br />

vikling<br />

Sygeforsikring 152<br />

Sygehusophold 154, 201<br />

Sygesikringsydelser 78<br />

Systematisk inddragelse af familie <strong>og</strong> net- 21, 24, 247<br />

værk<br />

Syv dags-fristen 532<br />

Særlig indretning 309<br />

Særlig supplerende ydelse ved ledighed 197, 227ff<br />

Særlige dag<strong>til</strong>bud 69, 84, 109, 114ff, 121ff, 133,<br />

174ff, 443, Bilag 11 <strong>og</strong> 12<br />

Særlige klub<strong>til</strong>bud 69, 84, 109, 128ff, 443, Bilag<br />

11<br />

Særlige sagkyndige 263<br />

Særskilt plan for <strong>støtte</strong> <strong>til</strong> forældrene 105, 272, 281, 322<br />

Søskende 15, 110, 174, 180, 195, 257f,<br />

269, 332, 337, 367, 409, 413,<br />

487, 502, 566<br />

T<br />

Tab af indtægt 197<br />

Tabt arbejdsfortjeneste 154, 165, 190, Kapitel 7: 192-<br />

230, 304, 416, Bilag 6<br />

Tabt arbejdsfortjeneste <strong>til</strong> netværkspleje- 416, bilag 6<br />

familier<br />

Tandpleje 78

336<br />

Tavshedspligt 8, 62, 63, 106, 243, 255, 257,<br />

390, bilag 20<br />

Telefonrådgivning 37, 38, 41<br />

Tidlig indsats 15, 20, 22, 71, 268, 269<br />

Tidsmæssig afgrænsning af forældrepå- 387<br />

læg<br />

Tidsmæssig forlængelse 528<br />

Tilbud <strong>til</strong> de over 18-årige 399<br />

Tilbudsportalen 292, 405, 457, 458, 459, 471,<br />

bilag 23<br />

Tildeling af ledsagelse 236<br />

Tilflytningsk<strong>om</strong>munen 67, 508, 527<br />

Tilgængelighed 11<br />

Tilknytning <strong>til</strong> arbejdsmarkedet 197, 202, 204, 302<br />

Tilknytning <strong>til</strong> plejefamilien 502<br />

Tilladelse <strong>til</strong> adoption 569, 572<br />

Tillæg <strong>til</strong> ferieformål 214, 215, 217<br />

Tilpasningsproblemer 336, 383, 541, 557<br />

Tilrettelæggelsen af indsatsen 303<br />

Tilrettelæggelsen <strong>og</strong> gennemførelsen af en 554<br />

ungd<strong>om</strong>ssanktion<br />

Tilsyn 25, kapitel 3: 69 – 87, 297, 323,<br />

381, 397, 419, 410, 417, 419,<br />

420, 424, 425, 426, 428, 429,<br />

444, 458, 461, 463, 464, 469,<br />

470, 528, 548, 550, 562, bilag<br />

15, bilag 17, bilag18<br />

Tilsyn med barnet 69, 81, 82, 83, 470<br />

Tilsyn med plejefamilien 409<br />

Tilsyn med private opholdssteder <strong>og</strong> pri- 297, bilag 15<br />

vate bo<strong>til</strong>bud<br />

Tilsynsforpligtelse 70, 76, 84, 85, 86, 391, 420,<br />

424, 424, 426, 550<br />

Tilsynsmyndighed 538<br />

Tilsynspligt 47, 70, 71, 84<br />

Tiltalefrafald 299, 520, 521, 522, 523, 529<br />

Tilvejebringe oplysninger 565<br />

Tolkebistand 566<br />

Trangsbestemt 505, 308, 309<br />

Transport <strong>til</strong> møder i Ankestyrelsen 585<br />

Transport <strong>til</strong> møder i k<strong>om</strong>munen 304<br />

Transportudgifter 301<br />

Trivsel 41, 87, 127, 332, 500<br />

Truende eller lignende aggressiv adfærd 541<br />

Turbulent anbringelsesforløb 301<br />

Tvangsforanstaltninger 17<br />

Tvangsmæssig afgørelse 338, 494<br />

Tvangsmæssig anbringelse 332, 333, 335, 337, 339, 340,<br />

350, 351, 353, 496

337<br />

Tvangsmæssig foranstaltning 312, 324, 325, 345<br />

Tvangsmæssigt indgreb 336, 350<br />

Tværfaglige grupper 15, 20, 255, 263<br />

Tværfaglighed 255<br />

Tværfagligt samarbejde 562<br />

Tværk<strong>om</strong>munal underretningspligt 22, 67f, 102<br />

Tværsektorielle samarbejde 20, 22<br />

Tydelige voksne 311<br />

Tyveri 376, 382, 517, 520, 530, 542<br />

Tæt <strong>til</strong>knytning 503<br />

U<br />

Ubetinget fængselsstraf 537f, 543<br />

Udarbejdelse af handleplaner 23, 27, 105, 248, 260, 266, 273,<br />

275ff, 351, 442, 465<br />

Udbetale en godtgørelse 155, 212, 221, 224, 302, 347,<br />

449<br />

Uddannelse 158, 184, 219, 259, 262, 302,<br />

307, 384, 396f, 414, 444, 259,<br />

463, 468, 470, 492, 538,<br />

Uddannelsesskibe 426, 428, bilag 17<br />

Uddannelsessted 294, 477, 524<br />

Uden- <strong>og</strong> indenretlig afhøring 359, 562, bilag 2<br />

Uden samtykke 46, 62, 67, 103, 248, 255, 270ff,<br />

295, 312, 326, 328, 332ff, 344,<br />

350ff, 371, 471f, 473, 494, 496,<br />

568ff, 584<br />

Udenlandske <strong>børn</strong> 506<br />

Udfærdigelse af erklæringer 245<br />

Udgangs<strong>til</strong>ladelse 552<br />

Udgifter <strong>til</strong> transport 117,585<br />

Udlændinge 53, 74, 403, 506f<br />

Udlændinge, mindreårige 507<br />

Udlændingebekendtgørelsen 507<br />

Udlændingeloven 74, 506f<br />

Udlændingemyndighederne 74<br />

Udpegning af forældremyndighedsinde- 48<br />

haver<br />

Udslusning 191,248, 302, 396, 401ff, 438,<br />

451, 496f, 548, 581, bilag 3<br />

Udslusning i fase 3. 548<br />

Udslusningsophold 302,396, 403,581,bilag 3<br />

Udslusningsordning 401<br />

Udslusningsperiode 248, 496<br />

Udstedelse af pleje<strong>til</strong>ladelse 502f<br />

Udstyr i hjemmet 309<br />

Udsættelse 356<br />

Udvalgets protokol 356f

338<br />

Udveksling af oplysninger 255, 561<br />

Udvikling 14, 18, 23, 37, 41, 110f, 259,<br />

270, 276, 326, 332, 333f, 367,<br />

378, 386, 397, 442, 482, 489,<br />

536<br />

Udvikling <strong>og</strong> adfærd 259, 276<br />

Uegnet <strong>til</strong> behandling 541<br />

Uenighed mellem forældremyndighedsin- 493<br />

dehaveren <strong>og</strong> den <strong>unge</strong><br />

Ugyldig afgørelse 253, 312<br />

Uhensigtsmæssig <strong>og</strong> grænseoverskriden- 541<br />

de reaktionsformer<br />

Ulovligt fravær 381, 388<br />

Ulykker 80, 85<br />

Ulønnede 536<br />

Ulønnet netværks<strong>støtte</strong> 536<br />

Underretning 21f, 268<br />

Underretning af stedlig k<strong>om</strong>mune 469<br />

Underretning <strong>til</strong> politiet 382, 523, 528ff<br />

Underretningspligt 12, 56ff, 62ff, 71f, 559, 560<br />

Underretningsreglerne 257<br />

Underrette barnets forældre 559<br />

Underretter(en) 61, 64, 66<br />

Undersøgelse 15f, 21, 36, 39ff, 44, 51, 66, 86,<br />

120, 132, 179, 230, 242, 245,<br />

248, 256-266, 268ff, 272, 275f,<br />

288, 291f, 303, 307, 309, 321f,<br />

325, 337, 354f, 358, 363, 373ff,<br />

376, 378, 384, 388, 439, 441,<br />

443, 459, 468, 470, 487, 541,<br />

549, 557, 562, 578, 589f<br />

Undersøgelse af plejefamilie 408f, 500, 502ff, 507, 571<br />

Undersøgelse hos specialister 78, 329, 331f, 428, 430<br />

Undersøgelse på sygehus <strong>og</strong> institution 327<br />

Undersøgelse uden samtykke 326, 328, 346<br />

Undersøgelse, psykol<strong>og</strong>isk 443<br />

Undersøgelsen afsluttes inden 2 måneder 327<br />

Undersøgelsens <strong>om</strong>fang 265<br />

Undersøgelsens resultater 266, 327<br />

Undersøgelsesprocesser 268<br />

Undersøgelsesstedets almindelige besøgs- 327<br />

regler<br />

Undervisning 184, 307, 381, 388, 418, 424,<br />

463f<br />

Undervisningspligten 41, 38, 393, 464<br />

Undervisnings<strong>til</strong>bud 307, 464<br />

Undgå anbringelse 137, 293, 309<br />

Undtagelsesbestemmelserne fra aktindsigt345<br />

Udvikling er i fare, et barn eller ungs 378

339<br />

Ungd<strong>om</strong>sklub 294, 524<br />

Ungd<strong>om</strong>skontrakter 517, 518ff, 523ff, 526, 527ff,<br />

533<br />

Ungd<strong>om</strong>srådgiver 564<br />

Ungd<strong>om</strong>ssanktion 538ff, 530ff, 589<br />

Ungd<strong>om</strong>ssanktionens indhold 538ff, 550ff<br />

Unge forældre under 18 år 313<br />

Unge lovovertrædere 527, 559<br />

Unge over 15 år 67, 262, 270, 287, 290, 311,<br />

313, 346, 348, 350, 364, 471,<br />

584<br />

Unge over 18 år 108, 130, 396ff<br />

Unges betaling 369, 403, 579, 581<br />

U<strong>til</strong>passede <strong>unge</strong> 300, 302, 531<br />

U<strong>til</strong>strækkelig <strong>om</strong>sorg 334, 336f<br />

V<br />

Vaccinationer 78, 259<br />

Vagtlokale 559<br />

Valg af anbringelsessted 248, 457, 459, 462f, 471, 474,<br />

578ff<br />

Valg af foranstaltninger 292<br />

Valg af personlig rådgiver 278<br />

Vanrøgt 57, 64, 335<br />

Varetægtsfængsling 562<br />

Varetægtssurr<strong>og</strong>at 553, 557<br />

Varig løsning af problemerne 292<br />

Varighed, foranstaltningen/indsatsen 27, 279, 295, 535<br />

Varighed, samlivet 503<br />

Vask <strong>og</strong> vaskemaskine 170<br />

Vederlag 34, 399, 405, 407, 410ff, 414f,<br />

437, 449f, 468, 591<br />

Vedligeholdelsestræning 192, 230, 577<br />

<strong>Vejledning</strong> 36ff, 78, 81, 138, 203, 280, 299,<br />

345ff, 354f, 375, 400, 444<br />

Venskaber <strong>og</strong> fritidsforhold 257, 259, 272, 275f, 463, 487<br />

Videregivelse af oplysninger 35, 62f, 243, 247, 255, 273,<br />

390, 459, 561<br />

Vidtgående foranstaltning 290<br />

Vilkår fastsat af politiet 525<br />

Vilkårsovertrædelse 528<br />

Virks<strong>om</strong>hedspraktik 302<br />

Visitation k<strong>om</strong>munen 115, 314, 426, 440f, 446, 461,<br />

464, 523, 546<br />

Visitation politiet 522<br />

Visitation <strong>til</strong> 2. fase 546<br />

VISO 42, 294<br />

Voksenkontakt 13, 18, 300, 442

340<br />

Voksenreglerne 397, 399<br />

Voldskriminalitet 64, 68, 91, 272, 302, 332, 334,<br />

383, 517, 530f, 533, 536f, 542,<br />

555, 557f<br />

Voldtægt 530, 542<br />

Værge 50, 347, 569ff<br />

W<br />

Weekendbesøg 498<br />

Y<br />

Ydelsesniveau <strong>og</strong> varighed 228<br />

Æ<br />

Ægteskabelige forhold 503<br />

Ø<br />

Ødelæggende <strong>om</strong>klamring 334<br />

Økon<strong>om</strong>i 84, 85, 204, 334, 398, 412, 415,<br />

503,<br />

Økon<strong>om</strong>isk <strong>støtte</strong> 191, 296, 303ff, 411, 444, 452,<br />

488<br />

Økon<strong>om</strong>iske hensyn 6<br />

Økon<strong>om</strong>isk <strong>til</strong>skud 466<br />

Å<br />

Åbenbar risiko 270, 312, 326, 332ff, 336, 371<br />

Åbent <strong>til</strong>bud 36ff<br />

Årlige <strong>til</strong>synsbesøg på anbringelsesstedet 343<br />

Årsagerne <strong>til</strong> problemerne 335

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!