Skals midtby

è
Sk a ls mi d t by
C-SKALS, LOKALPLAN 105
M ø l d ru p Ko m mu n e, m ar t s 20 0 5

INDHOLDSFORTEGNELSE
C-Skals, Lokalplan 105
Hvad er en lokalplan? 3
Redegørelse
Baggrund og formål 5
Planområdet 7
Lokalplanens omgivelser 7
Lokalplanens indhold 9
Sammenhæng med anden planlægning 10
Servitutter 12
Lokalplan 105 13
§ 1 Lokalplanens formål 13
§ 2 Lokalplanens område og zonestatus 13
§ 3 Områdets anvendelse 13
§ 4 Veje, stier og parkering 14
§ 5 Bebyggelsens omfang og placering 14
§ 6 Bebyggelsens ydre fremtræden 15
§ 7 Ubebyggede arealer 16
§ 8 Tekniske anlæg 16
§ 9 Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse 17
§ 10 Lokalplanens retsvirkning 17
§ 11 Vedtaget 17
Bilag 1: Matrikelkort 19
Bilag 2: Arealanvendelse 21
Bilag 3: Illustrationsplan 23
Lokalplanen er udarbejdet af Møldrup Kommune i samarbejde med Sven Allan Jensen as
2
Marts 2005

HVAD ER EN LOKALPLAN?
C-Skals, Lokalplan 105
En lokalplan er en plan for et mindre område i kommunen.
Formålet med lokalplanen er at fastlægge bindende bestemmelser for, hvordan ejere, lejere og brugere
må anvende og udforme ejendomme og udendørsarealer i det område lokalplanen omfatter.
En lokalplan omfatter mange forhold, lige fra bestemmelser om hvordan nye boligområder, erhvervsområder,
stier, veje og lignende skal placeres og udformes, til bevarende lokalplaner, hvor et
bestemt miljø søges opretholdt.
Når et lokalplanforslag udarbejdes, betyder det almindeligvis en ændring i de vante omgivelser.
Men trods hensyntagen til helheden i lokalsamfundet kan der alligevel være delte meninger om det
hensigtsmæssige i en plan, idet vi alle stiller forskellige krav til vore omgivelser og har forskellige
ønsker til fremtiden.
Således kan et større byggeri, omlægning af den kollektive trafik, en ændret anvendelse af en ejendom
være i den enkelte borgers, eller offentlige myndigheds interesse, mens naboer og andre kan
se mere skeptisk på projektet og måske endda føle sig generet af det.
Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvilke konsekvenser et lokalplanforslag kan få, både i
forhold til ens egen hverdag, men også i forhold til lokalsamfundet.
En lokalplan, der udsendes for første gang, er at betragte som et forslag, der i henhold til reglerne
i planloven skal fremlægges til offentlig debat i mindst 8 uger. I denne periode kan alle fremsende
indsigelser, kommentarer og ændringsforslag, som kan være med til at belyse og måske ændre
bestemmelser i lokalplanen.
Når indsigelsesperioden er udløbet, træffer kommunalbestyrelsen beslutning om, hvorvidt indkomne
indsigelser og ændringsforslag skal danne grundlag for ændringer i lokalplanforslaget. Når
forslaget til lokalplanen herefter er behandlet og endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen, sker
der offentlig bekendtgørelse herom efter fastsatte regler.
Offentlig debat
Denne lokalplan var fremlagt til offentlig debat i perioden 18. november 2004 til 13. januar 2005.
Møldrup Kommune
Nørregade 15
9632 Møldrup
www.moeldrup.dk
Marts 2005
3

REDEGØRELSE
C-Skals, Lokalplan 105
Lokalplanområdets afgrænsning
Baggrund og formål
Kommunalbestyrelsen vedtog i maj 2004 en lokalplan (nr. 101) med tilhørende kommuneplantillæg
(nr. 51) for Skals Midtby. Lokalplanen og kommuneplantillægget blev udarbejdet på baggrund af et
ønske om at få udviklet Skals Midtby, så der kunne skabes en tidssvarende ramme for byens udvikling
og fornyelse.
Møldrup Kommune valgte i den forbindelse en anderledes tilgangsvinkel til planlægningen - en
tilgangsvinkel der skulle sikre, at planlægningen tog afsæt i de oplevede problemer i byen, og hvor
lokale løsningsforslag og ønsker var bærende for planen.
Marts 2005 5

REDEGØRELSE
C-Skals, Lokalplan 105
Udgangspunktet for planlægningen var tre to-dages workshops, hvor repræsentanter for kultur og
fritidslivet, erhvervslivet og borgere gav deres bud på, hvordan Skals Midtby skal se ud i fremtiden.
Hver af de tre grupper skitserede en række problemstillinger og ønsker til forbedringer af midtbyen.
På den baggrund tegnede hver gruppe et forslag til en overordnet trafikal struktur for byen, samt forslag
til hvordan området i fremtiden kan komme til at se ud. De tre gruppers forslag blev præsenteret
i det debatoplæg, der efterfølgende dannede baggrund for et borgermøde i Skals Hallen i august 2003.
Her fik byens øvrige borgere lejlighed til at kommentere forslagene og komme med yderligere idéer.
Siden den endelige vedtagelse af Lokalplan 101 har der imidlertid - bl.a. ud fra interessetilkendegivelser
fra mulige bygherrer - vist sig et behov for mere åbne og fleksible byggemuligheder inden for
området. Kommunalbestyrelsen har derfor besluttet at udarbejde en ny lokalplan for området, hvor
disse muligheder er til stede, men hvor »hovedlinien« og de overordnede principper fra Lokalplan 101
videreføres.
Formålet med nærværende lokalplan er således:
• at sikre mere fleksible muligheder for at indpasse ny bebyggelse i midtbyen i Skals, herunder ændrede
byggefelter og byggehøjder,
• at sikre mulighed for, at der kan etableres nye boliger og butikker i midtbyen,
• at sikre en fortsat udvikling af midtbyen som et aktivt og driftigt handelscenter ved at etablere et
nyt centralt torv i midtbyen,
• at skabe mulighed for, at der kan etableres et sammenhængende centerområde, med publikumsorienterede
funktioner omkring et nyt torv og den østlige del af Vesterled,
• at sikre. at den kommende byomdannelse i midtbyen sker efter fælles retningslinier med vægten
lagt på at skabe kvalitet i forbindelse med nybyggeri,
• at styrke handelslivet ved at sikre gode og velbeliggende p-muligheder inden for lokalplanområdet,
• at forbedre trafiksikkerheden på Hovedgaden,
• at sikre hensigtsmæssige til og frakørselsforhold for lægehuset.
»Trekanten« set fra syd.
6
Marts 2005

REDEGØRELSE
C-Skals, Lokalplan 105
Planområdet
Lokalplanområdet ligger midt i Skals. Mod nord og vest afgrænses det af Engvej, mod syd af Vesterled
og mod øst af Hovedgaden.
Matr. nr.: 11e, 18g, 22r, 35b, 101r, 101y, 107a og 107e er kommunalt ejet, resten er privat ejet, jf.
matrikelkortet (bilag1).
På den østlige side af lokalplanområdet mod Hovedgaden findes en del af byens oprindelige stationsbybebyggelse.
Denne består af fritliggende eller delvist sammenbyggede bygninger i op til 2 etager
med facade i gadelinie. Det særlige kulturmiljø i Hovedgaden og sammenhængen til stationsbygningerne
ved banen er et vigtigt og bevaringsværdigt element i Skals.
Bebyggelsen mod Vesterled består af fritliggende bygninger i op til 11⁄2 etager, hvoraf hovedparten
ligger parallelt med vejen. Undtaget heraf er »Ambrocius’ hus« i den østlige ende af Vesterled, der er
21⁄2 etager høj.
Mod Engvej består bebyggelsen af fritliggende eller delvist sammenbyggede bygninger i op til 11⁄2
etager.
Den centrale del af lokalplanområdet udgøres af den nedlagte Skals Tømmerhandel, den gamle korn-
og foderstofbygning, en gammel lagerhal, lægehuset og enkelte andre ejendomme.
Lokalplanområdet ligger i byzone.
»Trekanten« set fra nordøst.
Lokalplanområdets omgivelser
Skals har en unik placering i forhold til fjorden, åen og det kuperede landskab. Det er en uddannelsesby
med fagseminarium, Håndarbejdsskole og efterskole, og der findes flere store produktionsvirksomheder,
som sammen dagligt trækker mange mennesker til byen.
Marts 2005 7

REDEGØRELSE
C-Skals, Lokalplan 105
Byens institutioner m.m.
I den østlige del af byen ligger de fleste af byens institutioner som skole, SFO, plejehjem og efterskole,
samt Skals Hallen. Fagseminariet og Håndarbejdsskolen ligger syd for lokalplanområdet.
Mod vest ligger Skalma, der er byens store produktionsvirksomhed, der sammen med byens øvrige
produktionsvirksomheder samt Scanbirk i Skringstrup genererer en del tung trafik gennem byen.
Umiddelbart syd for lokalplanområdet, på hjørnet af Vesterled og Hovedgaden, ligger en købmandsbutik.
Foruden købmanden er der en række andre butikker, som især er spredt langs Hovedgaden. Der
er ikke en sammenhængende butiksstruktur i byen. Omkring købmanden kan der være problemer med
at finde p-pladser.
8
Skalma
Håndarbejdsskolen
Skole
Kirke
SFO
SFO
Børnehave
Plejehjem
SFO
Skalshallen
Marts 2005
Skals Efterskole

REDEGØRELSE
C-Skals, Lokalplan 105
Trafik
Hovedgaden er den primære færdselsåre gennem byen, og her er der i dag trafikale problemer. De dårlige
oversigtsforhold i krydsene ved Vesterled og Engvej, parkerede biler og høje hastigheder betyder,
at Hovedgaden opleves som usikker, især for de mange skolebørn der dagligt må krydse den.
Omkring skolen er der problemer med afsætning af skolebørn og der mangler p-pladser ved skolen.
Hovedgaden benyttes desuden af de regionale busser, der skal til og fra busholdepladsen i gadens sydlige
ende. Busholdepladsen har en uhensigtsmæssig placering i det sydlige sving med problematiske
ind- og udkørselsforhold.
Problemerne på Hovedgaden forstærkes af den tunge trafik til og fra byens og omegnens produktionsvirksomheder.
Lokalplanens indhold
Lokalplanen åbner mulighed for, at der inden for lokalplanområdet kan opføres bebyggelse til centerorienterede
formål som boliger, liberale erhverv og butikker, herunder en ny dagligvarebutik. Lokalplanområdet
opdeles i to delområder, I og II, jf. bilag 1. Delområde I må kun anvendes til boligformål.
Bebyggelsen i delområde I må etableres i 1-2 etager med en max. højde på 11 meter. I delområde II
- langs Vesterled og omkring et nyt torveområde - må bebyggelse etableres i 1-3 etager med en max.
højde på 14 meter. Bebyggelse skal placeres inden for de på bilag 2 viste byggefelter. I delområde I
skal bebyggelse, der etableres uden for byggefelterne, placeres med facade i gadelinie, jf. bilag 2. På
den måde bibeholdes og understreges et vigtigt karakteristika for den oprindelige stationsbebyggelse i
Skals.
I tilknytning til de enkelte bygninger etableres de nødvendige arealer til parkering. Såfremt det er nødvendigt
kan parkeringsbehovet dog også dækkes ved anlæg af p-arealer på tilstødende arealer.
Nord for købmanden, i lokalplanområdets sydøstlige hjørne, forskydes Vesterleds udmunding i Hovedgaden
lidt mod nord og der åbnes mulighed for at etablere et nyt bytorv. Omkring torvet er det muligt
at etablere publikumsorienterede funktioner f.eks. butikker og liberale erhverv og service.
Der lægges vægt på, at midtbyområdet kommer til at fremstå flot og indbydende, og at det arkitektonisk
og bebyggelsesmæssigt hænger sammen med den øvrige bebyggelse i midtbyen, ikke mindst
bebyggelsen langs Hovedgaden. Der fastlægges derfor bebyggelsesregulerende bestemmelser, der skal
medvirke til at styrke områdets fremtoning. Det drejer sig fx. om materialevalg, udformning og skiltning.
Dog må bebyggelsen på det nye torv arkitektonisk adskille sig fra den øvrige bebyggelse.
Vejadgang til området skal ske fra Hovedgaden, Vesterled og Engvej. Inden for området etableres
interne fordelingsveje med en beliggenhed som vist i princippet på bilag 2. Der sikres endvidere en
sivemulighed for udrykningskøretøjer og handicapkørsel til lægehuset samt en sti mellem Hovedgaden
og den centrale fordelingsvej.
Marts 2005 9

REDEGØRELSE
C-Skals, Lokalplan 105
Sammenhæng med anden planlægning
Detailhandel
Ifølge Planloven skal der fremmes et varieret butiksudbud i blandt andet de mindre og mellemstore
byer. Det skal sikres, at arealer til butiksformål placeres, hvor der er god tilgængeligehed for alle
trafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik. Herudover skal en samfundsmæssig
bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstande i forbindelse med indkøb er begrænsede,
fremmes.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Som følge af Lov om miljøvurdering af planer og programmer, der trådte i kraft d. 21. juli 2004, skal
bl.a. kommune- og lokalplaner, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet, miljøvurderes. Som følge
heraf er denne lokalplan »screenet« for at undersøge om en egentlig vurdering er nødvendig. Som
følge af screeningen vurderes det, at lokalplanen er vurderingspligtig mht. den trafikale påvirkning af
midtbyen i Skals.
Det på bilag 3 viste eksempel på anvendelse og bebyggelse af lokalplanområdet omfatter et nybyggeri
(inden for de på bilag 2 viste byggefelter) på ca. 7000 m 2 . Heraf skønnes ca. 6200 m 2 anvendt til
boligformål og ca. 800 m 2 til erhvervsformål. Med en gennemsnitlig boligstørrelse på 100 m 2 kan der
således etableres ca. 62 nye boliger i området. Dette skønnes at give en mertrafik på ca. 280 (ÅDT) i
Skals midtby (4,5 ture pr. dag/bolig).
Hertil kommer en mertrafik som følge af nybyggeriet til erhvervsformål, fx kontorer og butikker. Den
konkrete anvendelse af erhvervsetagearealet kendes ikke, men et relevant scenario kunne omfatte ca.
350 m 2 nye detailbutikker, en udvidelse af den eksisterende købmand på ca. 100 m 2 samt 350 m 2 kontorareal.
Mertrafikken som følge af kundetrafik til nye butiksarealer skønnes til ca. 260 bilture pr. dag
(75 ture pr. 100 m 2 butiksareal), hvor ca. 60 % af kunderne ankommer i bil. Mertrafikken til kontorarealerne
skønnes tilsvarende at udgøre ca. 50 bilture pr. dag.
Der skønnes samlet set at der - når planen er fuldt realiseret - bliver en øget trafikbelastning af midtbyen
i Skals svarende til 590 (ÅDT) med deraf følgende bidrag til støj og forurening.
Regionplanen
Ifølge regionplanen skal butikker placeres i særligt udlagte butiksområder, centralt i byerne i amtets
overordnede og lokale bymønster.
Det i regionplanen afgrænsede butiksområde svarer til kommuneplanens rammeområde C.42.13.
Der er inden for det afgrænsende butiksområde i regionplanen registreret 5.568 m 2 eksisterende butiksareal
og med mulighed for, at der kan etableres yderligere 2.000 m 2 .
Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med det i regionplanen afgrænsede butiksområde, idet der nu
åbnes mulighed for placering af butikker uden for områdeafgrænsningen. Dog er lokalplanen i overensstemmelse
med intentionerne i regionplanen og Planloven, idet der åbnes mulighed for en samlet
butiksstruktur centralt i Skals, tæt ved den kollektive trafiks knudepunkt i byen.
10
Marts 2005

REDEGØRELSE
C-Skals, Lokalplan 105
Med ændring af Planloven i 2002 har kommunen kompetence til at fastlægge afgrænsningen af butiksområdet
i bymidten.
Lokalplanen strider umiddelbart mod arealudlægget, idet der åbnes mulighed for, at der kan etableres
ca. 2.500 m 2 nyt butiksareal. Der er dog tidligere - som nævnt - udarbejdet et kommuneplantillæg (nr.
51) som godtgør, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem regionplanen og kommuneplanen.
Kommuneplanen
Lokalplanen ligger inden for kommuneplanens rammeområde C-Skals.
Rammeområde C-Skals’s anvendelse fastlægges i kommuneplanen til centrale funktioner, dvs. butikker,
kontorer, restaurant o.l., private og offentlige servicefunktioner, engroshandel, lager, boliger incl.
fællesanlæg samt mindre produktionsvirksomheder i tilknytning til øvrige funktioner, der uden genevirkning
kan indpasses i området.
Eksisterende godkendte og allerede etablerede virksomheder inden for området, der ikke kan opfylde
disse betingelser, kan kun forventes godkendt til anden benyttelse eller udvides, hvis dette ikke vil øge
virksomhedens gener for omgivelserne.
Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 60 og bygningshøjden må ikke
overstige 15 meter.
Inden for området til butiksformål må den enkelte dagligvareforretning max. være 2.000 m 2 og den
enkelte udvalgsvareforretning max. 1.000 m 2 . Øvrige forretninger i området må max. være 500 m 2 .
Inden for rammeområde C-Skals kan i alt etableres eller indrettes butikker med et samlet areal på
2.500 m 2 .
Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser.
Eksisterende lokalplan
Lokalplanområdet er omfattet af C-Skals-Lokalplan 101, »Skals Midtby«, der blev vedtaget i maj
2004. Med den endelige vedtagelse af denne lokalplan bortfalder C-Skals, Lokalplan 101, jævnfør §
10.8 i bestemmelserne.
Fredninger, bevaringsværdige bygninger m.v. og naturbeskyttelse
Omkring Skals Kirke findes en beskyttelseszone på 300 meter der rækker ind over lokalplanområdet,
jf. bilag 2. Inden for zonen må ikke etableres bebyggelse, der er højere end 8,5 m, med mindre kirken
er omgivet af bymæssig bebyggelse i zonen.
Inden for lokalplanområdet er kirken omgivet af bymæssig bebyggelse i hele 300 m-zonen, hvorfor
der kan ses bort fra højdebegrænsningen.
Kollektiv Trafik
Den kollektive trafik i Skals by er placeret umiddelbart syd for lokalplanområdet.
Marts 2005 11

REDEGØRELSE
C-Skals, Lokalplan 105
Servitutter
Tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges med den endelige vedtagelse af
lokalplanen.
Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge-
og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst.
Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan eksempelvis
dreje sig om el-, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og
spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse hvilke forsyningsselskaber, der
dækker det pågældende område.
12
Marts 2005

PLANBESTEMMELSER
C-Skals, Lokalplan 105
I henhold til Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004) fastsættes bestemmelser
for det i §2 nævnte område.
§ 1 Lokalplanens formål
1.1. Lokalplanens formål er:
• at sikre mere fleksible muligheder for at indpasse ny bebyggelse i midtbyen i Skals, herunder
ændrede byggefelter og byggehøjder,
• at sikre mulighed for, at der kan etableres nye boliger og butikker i midtbyen,
• at sikre en fortsat udvikling af midtbyen som et aktivt og driftigt handelscenter ved at etablere et
nyt centralt torv i midtbyen,
• at skabe mulighed for, at der kan etableres et sammenhængende centerområde, med publikumsorienterede
funktioner omkring et nyt torv og den østlige del af Vesterled,
• at sikre. at den kommende byomdannelse i midtbyen sker efter fælles retningslinier med vægten
lagt på at skabe kvalitet i forbindelse med nybyggeri,
• at styrke handelslivet ved at sikre gode og velbeliggende p-muligheder inden for lokalplanområdet,
• at forbedre trafiksikkerheden på Hovedgaden,
• at sikre hensigtsmæssige til- og frakørselsforhold for lægehuset.
§ 2 Lokalplanens område og zonestatus
2.1. Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag nr. 1 og omfatter følgende matrikelnumre i
Skals by, Skals:
4g, 4h, 4i, 11e, 16c, 16d, 16e, 16g, 16h, 16i, 18g, 19m, 22u, 22r, 35b, 35f, 35g, 35h, 56d, 56g,
101r, 101v, 101x, 101y, 103b, 105b, 105f, 105l, 107a, 107c, 107e, 107f, 107g, 109c, 113e, 128,
131a, 131b, 131c, 131e
samt del af off. vejareal a, g og n.
2.2 Lokalplanområdet er beliggende i byzone og forbliver i byzone.
§ 3 Områdets anvendelse
3.1 Lokalplanområdet opdeles i to delområder, I og II, som vist på bilag 2.
Delområde I
3.2 Delområde I må kun anvendes til boliger inkl. fællesanlæg.
Delområde II
3.3 Delområde II kan anvendes til følgende formål: Butikker, kontorer, restauranter og lignende
private og offentlige servicefunktioner samt boliger inkl. fællesanlæg.
Marts 2005 13

14
PLANBESTEMMELSER
C-Skals, Lokalplan 105
Butiksarealerne må for almindelige detailhandelsbutikker ikke overskride 450 m 2 pr. butik
Der må inden for delområdet opføres yderligere 1 dagligvarebutik. Butiksarealet for dagligvarebutikken
må ikke overskride 750 m 2 .
3.4 Stueetagen må kun anvendes til butikker, restauranter o.lign. og private og offentlige servicefunktioner
som er publikumsorienterede, f.eks. bank, ejendomsmægler, frisør m.v. Undtaget
herfra er bebyggelse, der etableres inden for det vestligste byggefelt, jf. bilag 2. Her kan stueetagen
ligeledes anvendes til boligformål.
3.5 Den samlede ramme for etablering af nyt butiksareal må ikke overskride 2.500 m 2 .
3.6 Inden for delområde II etableres et torv.
§ 4 Veje, stier og parkering
Vejadgang
4.1 Vejadgang til området sker fra Hovedgaden, Vesterled og Engvej via interne veje med en placering
som vist i princippet på bilag 2.
4.2 Der skal sikres en sivemulighed for udryknings- og handicapkøretøjer, A-B, som vist på bilag 2.
Parkering
4.3 Nye parkeringspladser i midtbyen etableres efter følgende retningslinier:
Boliger: 11⁄2 p-plads pr. bolig
Dagligvarebutikker: 1 p-plads pr. 25 m 2 salgsareal og 1 p-plads pr. 50 m 2 lagerareal
Øvrige butikker, kontorer og servicefunktioner: 1 p-plads pr. 50 m 2 etageareal.
4.4 P-anlæg på egen grund kan evt. erstattes af etablering af p-pladser på tilstødende arealer, hvis
der ikke er plads på egen grund.
4.5 P-pladser i den sydlige del af delområde II skal anlægges i overensstemmelse med bestemmelserne
i § 4.3 samt med en placering og udstrækning som vist på bilag 2.
4.6 Parkeringspladser skal fremstå med et grønt helhedsindtryk.
Stier
4.7 Der skal etableres en stiforbindelse, a-b, som vist på bilag 2.
§ 5 Bebyggelsens omfang og placering
Delområde I
5.1 Bebyggelsesprocent max. 60 for den enkelte matrikel, dog max. 25 for den enkelte grund ved
åben-lav bebyggelse. Kommunalbestyrelsen kan godkende overskridelser efter konkret vurdering.
Etager: 1-2 etager i henhold til bilag 2.
Højde: max. 11 meter.
Marts 2005

PLANBESTEMMELSER
C-Skals, Lokalplan 105
5.2 Bebyggelsen skal placeres inden for byggefelterne vist på bilag 2. Bebyggelse mod Engvej skal
placeres med facaden i facadelinien, som vist på bilag 2.
5.3 Ny bebyggelse langs Engvej, Vesterled og Hovedgaden, der er placeret uden for byggefelterne,
skal placeres med facade i facadelinien vist på bilag 2.
Delområde II
5.4 Bebyggelsesprocent max. 60 for den enkelte matrikel, dog max. 25 for den enkelte grund ved
åben-lav bebyggelse.
Etager: 1 - 3 etager i henhold til bilag 2.
Højde: max. 14 meter.
5.5 Bebyggelsen skal placeres inden for byggefelterne vist på bilag 2.
§ 6 Bebyggelsens ydre fremtræden
6.1 Ny bebyggelse inden for lokalplanområdet skal gives en udformning, der gør, at den fremstår
som arkitektoniske helheder, gerne med en varieret arkitektur og med et åbent og udadvendt
facadeudtryk.
6.2 Inden for delområde I skal facader have en sådan udformning, at der dannes arkitektonisk og typologisk
sammenhæng og forbindelse til den øvrige bebyggelse i midtbyen, især med udgangspunkt
i bebyggelsen langs Hovedgaden.
6.3 Inden for delområde II må bebyggelse gives en udformning, der arkitektonisk og strukturelt
afviger fra den resterende bebyggelse i midtbyen.
6.4 Facaderne skal udformes, så de ikke fremtræder lukkede og monotone. Vinduer må ikke være
blændede.
6.5 Facaderne på bebyggelsen skal fremtræde som blank murværk i tegl, eller som murværk der
er pudset eller vandskuret. Ved farvesætning af overfladebehandlet murværk skal der anvendes
hvide eller afdæmpede nuancer af jordfarveskalaen (okker, terra de Sienna, umbra, engelskrødt,
dodenkop) eller disses blandinger med hvid eller sort.
Enkelte facadeudsnit kan udføres i træ eller glas.
6.6 Inden for delområde I skal tage med énsidig hældning udføres med 10-30° taghældning. Pyramidetage
og symmetriske sadeltage skal udføres med en hældning på 35-45°. Tagbeklædning skal
udføres af teglsten, naturskifer, sort tagpap eller betontagsten.
6.7 Inden for delområde II skal tage udføres med ensidig taghældning på 10-30° eller som symmetriske
sadeltage med en hældning på 35-45°. Tagbeklædning skal udføres af teglsten, naturskifer,
sort tagpap, zink eller betontagsten.
6.8 Kviste o.l. skal udføres i metal som f.eks. zink eller aluminium.
Marts 2005 15

PLANBESTEMMELSER
C-Skals, Lokalplan 105
6.9 Altaner skal udføres som lette træ- eller metalkonstruktioner.
6.10 Vinduer skal fremstå med rammer og karme af metal eller træ eller en kombination heraf.
6.11 Facadeskilte skal tilpasses bygningernes størrelse og arkitektur. De skal udføres med løse
bogstaver eller logo uden brug af baggrundsplade eller kassette. Herudover må reklamer ikke
få karakter af facadebeklædning og ikke være højere end 50 cm. Evt. belysning skal integreres i
skiltet.
6.12 Inden for lokalplanområdet må der ikke opsættes flagstænger til reklameflagning, eller vimpler
og flag på facaderne.
6.13 Der må ikke opsættes faste baldakiner, halvtage o. lign. på facaderne.
6.14 Tekniske installationer, som antenner, paraboler, ventilationsanlæg mv. skal skjules i bygningen.
Kommunalbestyrelsen kan efter konkret vurdering godkende anden udformning.
§ 7 Ubebyggede arealer
7.1 De ubebyggede dele af en ejendom der ikke anvendes til tilkørsel, parkering eller fodgængerareal,
skal udlægges som opholdsareal i form af gårdsplads eller have.
7.2 Færdselsarealerne i forbindelse med parkeringsarealerne skal anlægges, så der tages hensyn til
gangbesværede og kørestolsbrugere.
7.3 I den sydøstlige del af lokalplanområdet etableres et nyt torv. Torvet skal befæstes med materialer
der harmonerer med helhedsindtrykket i midtbyen. Kørebanearealerne omkring torvet etableres
med en belægning der harmonerer med torvets belægning, men adskiller sig fra de øvrige
kørebanearealer i midtbyen.
7.4 Offentlige og private parkeringsarealer befæstes med materialer der harmonerer med helhedsindtrykket
af den resterende del af lokalplanområdet, så parkeringsarealet kommer til at fremstå
som en samlet helhed. Parkeringsarealer skal fremstå med et grønt helhedsindtryk.
§ 8 Tekniske anlæg
8.1 El-ledninger, telefonkabler o.lign. skal fremføres under terræn.
16
Der skal fremføres tomrør langs veje til fremtidig forsyning af ejendommene med digitale signaler.
8.2 Inden for området må ikke opsættes udvendige antenner ligesom paraboler ikke må være synlige
fra veje og stier.
8.3 Ny bebyggelse inden for lokalplanens område skal seperatkloakeres.
Marts 2005

PLANBESTEMMELSER
C-Skals, Lokalplan 105
8.4 Al opvarmning af bebyggelse skal ske med fjernvarme.
8.5 Boliger i lokalplanområdet skal tilsluttes fællesantenneanlæg.
§ 9 Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse
9.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er tilsluttet den kollektive varmeforsyning.
9.2 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret parkering som nævnt i § 4 stk. 3-6.
§ 10 Lokalplanens retsvirkning
10.1 Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen, må ejendomme
der er omfattet af planen, ifølge § 18 i lov om planlægning, kun udstykkes, bebygges og
i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
10.2 Lokalplanen medfører ikke pligt til etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen.
10.3 Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsættes som hidtil.
10.4 Kommunalbestyrelsen kan, i henhold til §19 i lov om planlægning, meddele dispensation fra
bestemmelserne i lokalplanen, såfremt dispensationen ikke er i strid med principperne i planen.
10.5 Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny
lokalplan.
10.6 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges
af denne.
10.7 Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen
af planen.
10.8 Med den endelige vedtagelse af lokalplanen bortfalder C-Skals, Lokalplan 101 i hele sit omfang.
§ 11 Vedtaget
11.1 C-Skals, Lokalplan 105 - Forslag er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Møldrup kommune d. 9.
november 2004
Gunnar Korsbæk
Borgmester
Poul Erik Pedersen
Kommunaldirektør
11.2 C-Skals, Lokalplan 105 er endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen i Møldrup kommune d. 8.
marts 2005
Gunnar Korsbæk
Poul Erik Pedersen
Marts 2005
Borgmester
Kommunaldirektør
17

MATRIKELKORT: BILAG 1
C-Skals, Lokalplan 105
Signatur
Marts 2005 19
nord
mål 1:2000
Møldrup Kommune, Teknisk Forvaltning

AREALANVENDELSE: BILAG 2
C-Skals, Lokalplan 105
Signatur
Marts 2005 Møldrup Kommune, Teknisk Forvaltning 21
nord
mål 1:2000

ILLUSTRATIONSPLAN: BILAG 3
C-Skals, Lokalplan 105
Eksempel på udnyttelse af
lokalplanens område
Vesterled
Engvej
nord
mål 1:2000
Møldrup Kommune, Teknisk Forvaltning
Marts 2005 23
Hovedgaden
Hovedgaden

Møldrup Kommune
Nørregade 15
9632 Møldrup
raadhus@moeldrup.dk
www.moeldrup.dk