Læs bogens afsnit om repræsentativt demokrati - Folkeskolen

© Museum Tusculanums Forlag :: Københavns Universitet :: www.mtp.dk :: info@mtp.dk
undervisere.dk september 2010
repræsentativt Demokrati 129
også børn af forældre, der tilhører de højere sociale lag i samfundet,
og – endnu vigtigere – som ofte selv har været parlamentsmedlemmer.
Tendensen til politisk indavl er betragtelig, og der er betænkeligt
mange politiske familier, der sidder i parlamentet eller på ministerposter
generation efter generation. 19 Også i Danmark udgør folketingsmedlemmerne
en parlamentarisk elite, men det er ikke noget, man
skilter med. Vi lever jo i Jantelovens land. Så hverken borgerne eller
politikerne selv er interesserede i at fremhæve det elitære aspekt af
folkerepræsentationen.
3. Repræsentanternes opgaver og ansvar
En anden opfattelse af repræsentation fokuserer på repræsentanternes
opgave: En gruppe personer bemyndiger en eller flere repræsentanter
til at træffe afgørelser på gruppens vegne. Gruppen afstår myndighed.
De repræsenterede bindes af de beslutninger, repræsentanterne har
truffet, og bliver ansvarlige for dem, 20 men repræsentanternes opgave
er naturligvis at varetage de repræsenteredes interesser.
I et repræsentativt demokrati sker bemyndigelsen ved valg. 21
Hvordan kan de repræsenterede sikre sig, at repræsentanten faktisk
vare tager deres interesser? Ved at repræsentanten kan drages til ansvar
for sine beslutninger 22 og ved at have hyppige valg, hvor borgerne
kan udskifte de repræsentanter, de er utilfredse med, og vælge andre,
som de har større tillid til. 23
Den myndighed, repræsentanterne får overdraget, er centrale
dele af selve statsmagten: Nemlig lovgivningsmagten samt retten til
at udpege chefen for den udøvende magt, og derved kommer den politiske
repræsentation til at adskille sig væsentligt fra alle de former
for repræsentation, som praktiseres i samfundet i øvrigt. Folket vælger
repræsentanter, der skal varetage folkets interesser: Folket er herre,
repræsentanterne er tjenere. Men når repræsentanterne først er indsat,
giver de love, som folket er forpligtet til at følge, og hvis de ikke gør
det, bliver de tvunget til det. Nu er det tjeneren, der befaler, og herren,
der adlyder. Repræsentanternes myndighed er imidlertid tidsbegrænset.
Ved næste valg må repræsentanterne stå til ansvar for, hvordan de
”Repræsentativt demokrati” i Mogens Herman Hansen: Demokrati som styreform og som ideologi
E-kapitel :: © Museum Tusculanums Forlag 2010 :: ISBN 978 87 635 3550 2
http://www.mtp.hum.ku.dk/details.asp?eln=400496