Læs bogens afsnit om repræsentativt demokrati - Folkeskolen

© Museum Tusculanums Forlag :: Københavns Universitet :: www.mtp.dk :: info@mtp.dk
undervisere.dk september 2010
repræsentativt Demokrati 139
7. Repræsentation og demokrati
Er det repræsentative demokrati egentlig demokratisk? Demokrati
defineres ofte som en styreform, hvor det er hele folket, der – direkte
eller indirekte – træffer autoritative beslutninger med gyldighed for
alle statens indbyggere. 58 Det repræsentative demokrati er altså et
alternativ til det direkte demokrati, der overlader det til hele folket
direkte at træffe disse vigtige beslutninger. Men er det såkaldte repræsentative
demokrati et indirekte demokrati? Det er det – på godt og
ondt – i det omfang repræsentanterne lytter til folkets røst og følger
den offent lige mening. 59 Men det er ikke et indirekte demokrati, hvis
man holder sig strengt til formyndermodellen. I så tilfælde vælger folket
en række »repræsentanter«, der efterfølgende ikke har nogen forpligtelse
til at lytte til folket og iværksætte dets ønsker. 60 Det er Joseph
Schumpeters og andre ultraliberales opfattelse af »den demokratiske
metode«, 61 og den svarer ganske godt til Rousseaus beskrivelse af parlamentsvalgene
i England, citeret ovenfor s. 130.
Et indirekte demokrati forudsætter dels, at de valgte repræsentanter
opfatter sig selv som folkets repræsentanter, og dels at vælgerne
føler, at de repræsenteres af deres repræsentanter. Der skal være en interaktion
mellem folket og dets repræsentanter, som rækker ud over
valgdagene. Hvilke muligheder har repræsentationen for at erfare og
tage stilling til, hvad folket mener? Og hvilke muligheder har folket
for at få sin repræsentation i tale og få den til at høre og eventuelt rette
sig efter »folkets røst«? Jeg vil i denne sammenhæng se bort fra den
begrænsede mulighed, man har i de fleste moderne demokratier for at
sætte en parlamentsbeslutning til folkeafstemning. Referendum er en
institution, der omdanner det repræsentative til et direkte demokrati,
og den er behandlet i kapitlet om direkte demokrati. 62 I dette kapitel
gælder det de muligheder, som findes inden for det repræsentative demokratis
rammer.
Ved valg til parlamentet kan vælgerne drage repræsentanterne
til ansvar for, hvad de har udrettet i den forløbne valgperiode, men
de kan ikke give de genvalgte eller nyvalgte repræsentanter pålæg
om, hvad de skal udrette i den kommende valgperiode. Alligevel kan
vælgerne godt i kraft af selve valget få en løbende indflydelse på, hvad
”Repræsentativt demokrati” i Mogens Herman Hansen: Demokrati som styreform og som ideologi
E-kapitel :: © Museum Tusculanums Forlag 2010 :: ISBN 978 87 635 3550 2
http://www.mtp.hum.ku.dk/details.asp?eln=400496