Læs bogens afsnit om repræsentativt demokrati - Folkeskolen

© Museum Tusculanums Forlag :: Københavns Universitet :: www.mtp.dk :: info@mtp.dk
undervisere.dk september 2010
repræsentativt Demokrati 149
and, if erroneous, frankly to correct
them«. – Det var i øvrigt Canning, der
som Englands udenrigsminister i 1807
sendte den engelske flåde mod København.
50 Pitkin (1967) 147–8; Katz (1997)
43–4, 286.
51 Pitkin (1967) 292.
52 Pennock (1979) 277–8.
53 Zahle (1999) 274–5. Partitilhør og
partidisciplin fremhæves af fx Jensen
(2004) 91–5.
54 Manin (1997) 202–35.
55 Inspireret af Tony Blair har Venstre
siden 2001 erstattet et omfattende
partiprogram med en såkaldt kontraktpolitik:
Regeringen forpligter sig over
for vælgerne til at gennemføre vigtige
reformer på nogle få centrale punkter,
se Knudsen (2007) 123–7.
56 Thyssen (2008) 87.
57 Se s. 273–4.
58 Se s. 26.
59 Manin (1997) 192.
60 Manin (1997) 170: »the independence
of the representatives is clearly a
non-democratic feature of representative
democracy.« Pitkin (2004) 339:
»Despite repeated results to democratize
the representative system, the
predominant result has been that representation
has supplanted demo cracy
instead of serving it. Our governors
have become a self-perpetuing elite that
rules – or rather, administers – passive
or privatized masses of people. The
representatives act not as agents of the
people but simply instead of them.«
61 Schumpeters definition af den demokratiske
metode er (1976) 269: »The
democratic method is that institutional
arrangement for arriving at political
decisions in which individuals acquire
the power to decide by means of a competitive
struggle for the people’s vote«.
Han afviser den klassiske definition
(1976) 250: »The democratic method
is that institutional arrangement for
arriving at political decisions which
realizes the common good by making
the people itself decide issues through
the election of individuals who are to
assemble in order to carry out its will.«
Se også Downs (1957) 24.
62 Se s. 112–4, 118–9.
63 Manin (1997) 177–83; Manin, Przeworski
og Stokes (1999b) 44–6.
64 Dinwiddy (1989) 82; Katz (1997)
51.
65 Manin (1997) 166.
66 I enkelte lande, fx Norge, kan der
kun holdes stortingsvalg hvert fjerde
år, og her vil et mistillidsvotum føre til
regeringsskifte uden nyvalg.
67 Manin (1997) 164–5.
68 »Paul Horcher« i en.wikipedia.
org/wiki/Paul_Horcher.
69 Gerston og Christensen (2004).
70 Etzioni (1970); Qvortrup (2007)
44–7.
71 »Det tavse flertal« (der antages at
støtte den siddende regerings politik) er
blevet et centralt begreb i politik efter
den 3. november 1969, hvor præsident
Nixon holdt sin vistnok berømteste
fjernsynstale. Han hævdede, at det ikke
var Nordvietnam, der kunne tilføje USA
et nederlag, men kun det højtråbende
mindretal af amerikanere, der kritiserede
krigsindsatsen. Derfor appellerede
han til »the great silent majority of the
American people« og bad om dets støtte
til at fortsætte krigen i Vietnam.
72 I Danmark er det kun Enheds-
”Repræsentativt demokrati” i Mogens Herman Hansen: Demokrati som styreform og som ideologi
E-kapitel :: © Museum Tusculanums Forlag 2010 :: ISBN 978 87 635 3550 2
http://www.mtp.hum.ku.dk/details.asp?eln=400496