Radikale Venstre

RADIKAL 

POLITIK 828. okt. 

2004 

Radikale, menneskerettigheder 

og familiesammenføringer 

SIDE 4–6 

Fogh, Bendtsen og 

Napoleon – læs Hans 

Engells analyse 

SIDE 7–8 

VK-uenigheder 

SIDE 9

Af Søren Bald, landsformand 

ET AF DEMOKRATIETS stærkeste 

træk er forunderligt nok uenigheden 

om dets væsen, selv om noget er 

mere afklaret end andet. Et flertal er 

én mere end halvdelen. Ytringsfriheden 

er ukrænkelig. Alle kan stille op 

til frie valg. Men kan flertallet ophæve 

ytringsfriheden? Er spærrereglen 

udemokratisk? 

De spørgsmål er relevante, men illustrerer 

også uenigheden om demokratiets 

væsen. Det kan forvirre de sjæle, 

der gerne vil have „pave-svar“, men 

det skaber rum for den nødvendige 

åbenhed. Folkestyrets kerneværdier 

består ikke i én og kun én sandhed. 

Debatten om valgrettens 

udstrækning – f.eks. til de 16-årige – 

er et nyere eksempel på, at grænserne 

flyttes, men allerede i dag bygger 

demokratiet med 18 års valgret på en 

meget konkret lighedsforestilling. Det 

er kun i Georg Orwells dyreroman 

„Kammerat Napoleon“, at svinene er 

mere lige end andre, selv om alle 

principielt er lige lige! 

Den vesteuropæiske udgave af godt 

folkestyre bygger på princippet „En 

kvinde – en stemme“. Og det gælder 

selvfølgelig også mændene. Det er 

formel og reel lighed. 

FORMANDEN SKRIVER 

Operaen, metroen 

og demokratiet 

Kære læser, 

Og dog er der to nyere historier fra 

landets hovedstad, der giver næring 

til politikerleden og de værste bodega-fordomme 

om de folkevalgte 

repræsentanter, som har været indblandet 

i beslutningen om operahuset, 

metro-byggeriet og kammeratudpegningen 

af en afgående overborgmester 

til ny metro-direktør. 

Det er selvfølgelig smukt at ville 

forære København et operahus, men 

det efterfølgende forløb er en lang 

gang begunstigelse af giverens særlige 

ønsker om alt fra den fysiske 

placering til den endelige udformning 

af huset. Det kan meget vel være, at 

huset ligger smukt og er smukt, men 

på en udfordrende måde har forløbet 

kortsluttet almene demokratiske 

spilleregler. Resultat: Måske et smukt 

hus, men ikke en smuk proces! 

EFTER MANGE ÅRS tovtrækkerier 

blev beslutningen om metroen truffet. 

Budgetter blev lagt og arbejdet igangsat. 

Fra det øjeblik er det gået galt! Det 

er tilsyneladende ikke kun togene, der 

har været førerløse. Projektledelsen har 

også været „førerløs“. Og midt i dette 

økonomisk ganske problematiske forløb 

skal man så have ny direktør. Ham 

finder bestyrelsesformanden, der tilmed 

repræsenterer mindretalsinteresserne, 

Velkommen til et nyt nummer af Radikal Politik. Fra og med dette nummer 

har vi valgt at styrke billedsiden kraftigt. Der vil komme både flere og bedre 

billeder i Radikal Politik, og det vil forhåbentlig medvirke til at gøre læsningen 

af bladet til en endnu bedre oplevelse. 

Vi vil selvfølgelig stadig have fokus på indholdet. Denne gang indleder vi 

en artikelserie om Radikal idépolitik. 

Til sidst vil jeg takke de mange, der sender indlæg til bladet. Der kommer 

mange flere, end vi har plads til at bringe. Derfor skal der også lyde en opfordring 

til at skrive kort. Det giver flest muligt en chance for at komme til orde. 

Mvh. Simon Emil Ammitzbøll 

Redaktør af Radikal Politik 

lige ved siden af sig selv: Nemlig næstformanden! 

Uden stillingsopslag og uden hensyntagen 

til, at de begge bærer en 

betydelig del af ansvaret for den 

økonomiske løbskkørsel, der åbenlyst 

har manglet „rettidig omhu“. 

DISSE TO begivenheder klæder 

hverken dansk folkestyre i almindelighed 

eller dets københavnske repræsentanter 

i særdeleshed. Begge forløb 

bryder indiskutabelt med kvalitetskravene 

til en åben, fair og lighedsorienteret 

beslutningsproces. 

Vi kan sende aben videre til en 

tidligere statsminister, en tidligere 

formand for Venstre, en afgående 

overborgmester og en del passive og 

tavse, men måske også uinformerede 

folkevalgte flere forskellige steder. 

Det er bittert, hvis aben også i en vis 

udstrækning har nydt godt af radikal 

tavshed. Lad os håbe, at det ikke også 

drejer sig om reel medvirken! 

Operahuset bliver liggende. Metroen 

er, hvor den er. Men historierne viser, 

at det danske folkestyre trænger til at 

blive erindret om centrale kvalitetskrav, 

som indebærer, at demokratiet fordrer, 

at der ikke må være mere forskel på 

folk end den, som naturen skaber. 

Det er såmænd også nok! 

REDAKTION: Simon Emil Ammitzbøll 

(ansvarshavende), Hans-Jacob Randskov, 

Lars Nielsen, Lasse Bruun, Jesper 

Brieghel og Birgit Voigt. 

ABONNEMENT: Kr. 200 (10 numre). 

Gratis for medlemmer af Det Radikale 

Venstre. 

LAYOUT: Helle Bøye Christensen. 

TRYK: Skive Folkeblad. 

OPLAG: 10.500 

ISSN: 0107-279X 

Det Radikale Venstre 

Christiansborg • 1240 København K 

tlf. 33 37 47 47 • fax 33 13 72 51 

girokontonr. 200 32 01 

www.radikale.dk 

radikale@radikale.dk 

redaktion: redaktion@radikale.dk

Regeringen vil have bindende kanon. Det forslag afviser den radikale uddannelsesordfører Margrethe Vestager. 

Undervisningsministerens kanonudvalg 

har præsenteret et forslag 

til bindende kanon. Men 

det bliver ikke vedtaget med 

Det Radikale Venstres stemmer. 

Uddannelsesordfører Margrethe 

Vestager ser idéen med en bindende 

kanon som endnu et 

eksempel på ønsket om central 

styring. Det vender hun sig 

stærkt imod. 

Af Simon Emil Ammitzbøll 

DET RADIKALE VENSTRE er imod en 

bindende kanon for folkeskolen og 

gymnasiet, som blev fremlagt af undervisningsminister 

Ulla Tørnæs i september 

måned. 

„Det giver en falsk tryghed at lave 

lister“, siger den radikale uddannelsesordfører 

Margrethe Vestager. 

Hun mener ikke, at man fra centralt 

hold skal diktere, hvad eleverne skal 

læse. 

„Det er, som om der er nogle, der 

mener, at vi har ikke brug for lærere, 

men maskiner“, tilføjer Margrethe Vestager, 

der mener, at de forfatterskaber, 

som undervisningsministerens kanonudvalg 

er kommet frem til, blot illustrerer, 

hvad der allerede bliver læst i dag. 

„Det, kanonudvalget er kommet frem 

Kanon er 

falsk tryghed 

til, er faktisk noget som 80 % af 

underviserne allerede følger i dag. 

Resultatet er, at de 80 % bliver mindre 

motiverede. De 20 % vil stadig gøre, 

som det passer dem“, siger hun til 

Radikal Politik. 

For få kvinder 

Der er flertal i Folketinget for en bindende 

kanon, og Margrethe Vestager 

går da også gerne ind i den konkrete 

diskussion. 

Og hun er blandt andet utilfreds 

med, at der kun er én kvindelig forfatter 

på den bindende kanonliste. 

„Der mangler ganske enkelt kvinder. 

For det første er det bemærkelsesværdigt, 

at det tilsyneladende er helt legitimt 

i 2004 at udarbejde en kanon 

med kun én kvinde. Der var tilsyneladende 

ingen, der studsede over dét! 

For det andet viser det sig, at det 

åbenbart har været svært for undervisningsministerens 

kanonudvalg at få øje 

på litteratur, der er skrevet af kvinder“, 

siger Margrethe Vestager. 

Hun har svært ved at se, at de 

kriterier, der var sat op mht. at være 

tidstypisk, skulle være en undskyldning 

for det lave antal kvindelige 

forfattere. 

„Nu er jeg jo ikke litterat, men de, 

der har forstand på det her, siger, at 

de i flæng ville kunne nævne flere 

oplagte kvindelige forfattere“. 

På kanonudvalgets supplerende liste 

over frivillig kanon for folkeskolen og 

gymnasiet er der da også yderlige tre 

kvinder; Tove Ditlevsen, Inger Christensen 

og Cecil Bødker. Flere andre har 

været nævnt i den offentlige debat 

heriblandt Elsa Gress. 

Mål og rammer 

I stedet for en bindende kanon ønsker 

Margrethe Vestager, at der skal sættes 

mål og rammer for undervisningen. 

„Vi skal have en levende kanondebat, 

der kan skabe konsensus. Så lærerne 

kan løfte ansvaret, for det de laver“, 

siger hun. 

Den radikale uddannelsesordfører 

skoser fortalerne for den bindende 

kanon for troen på at kunne dirigere 

alt fra Christiansborg. 

„Man vil – lidt naivt – fortælle, hvad 

der skal læses i skolen. Og der er en 

tendens til at sige, at det skal de også, 

og det skal de også, og det skal de 

også… Men hverken ministeren eller de 

179 folketingsmedlemmer kan jo sørge 

for, at det sker. Det er jo ikke os, der 

står i skolen hver dag fra otte til et“, 

siger Margrethe Vestager afslutningsvist. 

Kampen imod den centrale styring 

vil fortsætte. 

3

4 

Kærlighed 

eller Danmark? 

Radikal Politik har modtaget 

en personlig beretning fra 

Thure Jørgensen, som er nyt 

medlem i Det Radikale Venstre. 

Hans historie er blot den seneste 

i en række om mennesker, 

som er kommet i klemme 

i de nuværende familiesammenføringsregler. 

„DET HANDLER OM familiesammenføring, 

og vi er kommet til et vadested, 

min kone og jeg. Hun er canadier 

og skal snart søge om at få lov til 

Af Marianne Jelved 

DE NUVÆRENDE familiesammenføringsregler 

er en skamplet på Danmark. 

Reglerne rammer utroligt 

mange mennesker, som aldrig nogen 

sinde burde være ramt i et åbent og 

frit Danmark. 

Institut for Menneskerettigheders 

rapport „Ægtefællesammenføring i 

Danmark“ afslører et net af regler, 

der tilsammen krænker internationale 

konventioner. Ikke nok med det, men 

også administrationen af reglerne 

fører til krænkelser af retten til 

familieliv. Udredningen kan ses som 

en grundig uddybning og nuancering 

af rapporten fra Europarådets menneskerettighedskommissær, 

der kom 

i juli i år. 

Udlændingelovens regler om 

familiesammenføring angiver at have 

til formål at beskytte unge mod 

tvangsægteskab, at forbedre integrationen 

og at begrænse indvandringen. 

Det er alle formål, som en stat 

har ret til at forsøge at opnå, men 

ikke for enhver pris. 

På baggrund af en række anonymiserede 

sager påviser instituttet, at 

24-årsreglen ikke i sig selv kan siges 

at blive her. Sådan ser situationen 

ud, og det er egentlig ret enkelt. Men 

min loyalitet er splittet mellem hende 

og fædrelandet, og hun har ikke 

engang fået afslag på noget endnu. 

Jeg holder nemlig med Danmark, ser 

du. Sådan er jeg opdraget. Alligevel 

taler vi hele tiden om, at det kan ske 

at jeg ikke kan få lov til at bo her 

med min kone, og vi tænker hele 

tiden på, at det kan ske, selv når vi 

prøver at glemme det. „Du kan da 

ikke for alvor mene at det er i orden 

at vi skal lægge 53.000 kroner til 

MARIANNES KLUMME 

Danmark er en ø for sig selv 

at krænke retten til et familieliv i 

Danmark, selv om den rammer langt 

flere, end den beskytter mod f.eks. 

tvangsægteskab. En 21-årsregel som 

i EU’s direktiv om familiesammenføring 

„må således antages i langt flere 

tilfælde at være proportionalt med et 

alderskrav på 24 år, særligt når 24års 

kravet sammenholdes med tilknytningskravet.“ 

Det var netop tilknytningskravet – 

at parrets samlede tilknytning skal 

være større til Danmark end til noget 

andet land – der førte til udlandsdanskeres 

markante protest i sommeren 

2003. Det førte til en ny regel: 

hvis man har været statsborger i 28 

år eller har boet i Danmark i 28 år, 

så bortfalder tilknytningskravet. Men 

28-årsreglen fører så til diskrimination 

mellem statsborgere med dansk 

etnisk baggrund og danske statsborgere 

med anden etnisk baggrund 

samt personer født i Danmark uden 

dansk statsborgerskab, der er i og 

vokset op i Danmark. 

Instituttet påviser også, at administrationen 

af nogle af de økonomiske 

krav, der stilles, krænker 

retten til familieliv for de par, der har 

en lav indtjeningsevne. Det samme 

side til ingen verdens nytte?“ spørger 

hun en aften vi ser et program i 

fjernsynet om noget helt andet. Jeg 

ved ikke hvad jeg skal sige. Skal vi 

nu til det igen. Reglerne er vel lavet 

for at beskytte det land jeg er vokset 

op i, uddannet i og har levet mig så 

langt ind i, at jeg ikke kan komme ud 

igen?“ 

Læs resten af Thures historie 

på radikale.dk/love 

gælder administrationen af kravet 

om egen bolig, ligesom reglen om 

ikke at måtte have modtaget socialhjælp 

i et år før ansøgningen om 

familiesammenføring „udgør usaglig 

og uproportional forskelsbehandling 

af personer…“ i strid med Europarådets 

Menneskerettighedskonvention. 

Dette er blot eksempler på en 

gennemgribende kritik af både regelsæt 

og administration. Derfor må 

regeringen komme med forslag til 

ændringer både af udlændingeloven 

og af administrationen. Det må også 

være et uomgængeligt krav, at der 

skabes åbenhed om administration og 

afgørelser, så borgerne kan gennemskue 

reglerne og forudsige afgørelserne. 

Det kaldes retssikkerhed. Vi 

skal nu nøje granske udredningen fra 

Instituttet for Menneskerettigheder og 

drage vores konklusioner. Danmark 

skal opfylde de konventioner, som vi 

har underskrevet. Det er afgørende. 

Dernæst må vi argumentere for en 

rimelig politik både vedrørende familiesammenføring, 

integration og beskyttelse 

mod tvangsægteskaber. Som det 

er nu, er Danmark som en ø – isoleret 

fra den verden, vi skal leve i og af. 

Det er dybt beskæmmende.

Regeringens politik krænker 

menneskerettigheder 

Institut for Menneskerettigheder 

fastslår i sin rapport om ægtefællesammenføring 

i Danmark, 

at regeringens udlændingelovgivning 

i praksis krænker basale 

menneskerettigheder. Regeringen 

vælger endnu en gang at overhøre 

eksperternes vurdering. 

Af Lasse Bruun 

„RAPPORTEN BEKRÆFTER, at Danmark 

ikke overholder menneskerettighederne. 

Det bør medføre, at regeringen ændrer 

udlændingelovgivningen. Nu har to uafhængige 

rapporter dokumenteret, at 

Danmark ikke overholder menneskerettighederne. 

Regeringen har haft mange 

måneder til at finde uafhængige eksperter, 

som kunne understøtte dens synspunkter. 

Det er ikke sket“. 

Så prompte var integrationsordfører 

Elsebeth Gerner Nielsens udmelding 

efter at have læst Institut for Menneskerettigheders 

rapport om ægtefællesammenføring 

i Danmark. Rapporten 

understøtter kritikken fra Menneskerettighedskommissær 

Gil-Robles, der 

tidligere i år advarede regeringen om, 

at deres udlændingepolitik krænker 

menneskerettighederne. 

Teori ét, praksis noget andet 

Rapporten behandler bl.a. 24-års reglen, 

28-års reglen om bortfald af tilknytningskravet, 

tilknytningskravet, de økonomiske 

betingelser og reglernes indbydes forhold. 

24-års reglen er set isoleret ikke i uoverensstemmelse 

med menneskerettighederne, 

da der i loven står skrevet, at disse 

skal overholdes. Men når den i praksis 

kobles med tilknytningskravet, går det galt. 

Institut for Menneskerettigheder konkluderer, 

at: „24-års reglen sammenholdt 

med tilknytningskravet fører til kræn- 

kelser af retten til familieliv i henhold til 

den Europæiske Menneskerettighedskonvention 

artikel otte“. 

„I Det Radikale Venstre hæfter vi os 

ved instituttets kritik af, at 24-års reglen 

sammen med tilknytningskravet fører til 

en krænkelse af retten til familieliv. Problemet 

er, at der ikke findes nogle undtagelser 

fra reglerne, og at der således 

ikke tages hensyn til hverken særlige behov, 

evner eller vilkår; alle skæres over 

en kam. Dette er også årsagen til det såkaldte 

proportionalitetsproblem, som kort 

sagt betyder, at midlerne ikke står i et 

proportionelt forhold til målet; at begrænse 

tvangsægteskaber“, forklarer 

Elsebeth Gerner Nielsen, og fortsætter: 

„Endelig betyder 24-års reglen i kombination 

med tilknytningskravet, at det 

er så godt som umuligt for en bestemt 

befolkningsgruppe (dem, som er født 

uden dansk statsborgerskab) at få et 

familieliv i Danmark. Problemet er, at 

hvis de vælger at bo sammen med en 

udenlandsk ægtefælle i et ikke-EU land, 

indtil de er fyldt 24, så får de endnu 

sværere ved at leve op til det famøse 

tilknytningskrav. For de som er født 

danske statsborgere vil dette problem 

kun gøre sig gældende i 4 år; til de er 

fyldt 28. For alle, som har erhvervet sig 

dansk statsborgerskab i en voksen 

alder, vil tilknytningkravet hindre dem i 

et familieliv i Danmark, indtil de har haft 

dette statsborgerskab i 28 år.“ 

Der ER noget at komme efter 

Institut for Menneskerettigheder skriver i 

sin rapport, at „De stadig ændrede love 

om ægtefællesammenføring er rettet mod 

bestemte etniske og religiøse mindretal i 

den danske befolkning. Herved har 

udlændingeloven medvirket til at stadfæste 

skellet mellem majoriteten og 

minoriteterne, dvs. mellem ’os’ og ’dem’“. 

HVILKET HOLDNINGSSKIFT? 

1) Det Radikale Venstres ufravigelige krav: Menneskerettighederne må 

ikke krænkes. Konventionerne skal være overholdt i ord og praksis. 

2) Det Radikale Venstre arbejder for: 

• at 24-års reglen erstattes af EU’s aldersregel 

• at tilknytningskravet fjernes for danske statsborgere og flygtninge 

• at børn mellem 15 og 18 år skal have ret til familiesammenføring 

med herboende forældre 

• at voldsramte udenlandske kvinder, som forlader deres ægtefælle 

p.g.a. dokumenteret vold, skal have ret til at blive i Danmark 

• at der skal oprettes et uafhængigt klageorgan for afgørelser 

vedr. familiesammenføring 

Se alle de radikale forslag til familiesammenføring 

og integration på 

radikale.dk/integration 

Insitut for menneskerettigheder fastslår at dansk udlændingelovgivning 

i praksis krænker menneskerettighederne. 

I sin åbningstale var statsminister 

Anders Fogh Rasmussens kommentar 

til kritikken, at „der ikke er noget at 

komme efter“. 

Det overrasker Elsebeth Gerner Nielsen, 

idet rapporten taler om deciderede krænkelser 

af retten til familieliv. Det fremgår 

også af rapporten, at flygtninges ret til 

familieliv krænkes, eftersom det kun er 

ægteskaber indgået inden flugten, som 

reelt giver anledning til familiesammenføring. 

Ligeledes kritiseres det, at der i 

familiesammenføringssager ikke tages 

hensyn til ægtefællernes fællesbørn. 

Danmark understøtter ikke, at børn kan 

bo sammen med begge deres forældre, 

hvis den ene af forældrene er udlænding. 

Der skal handles nu 

Institut for Menneskerettigheders rolle 

som rådgivende organ betyder, at de 

reelt ikke kan påvirke lovgivningen 

direkte. Hvis der bliver rejst en sag ved 

den Europæiske Menneskerettighedsdomstol 

i Strasbourg, vil der gå syv-otte 

år, før der kan blive afsagt en dom. 

Det er derfor op til Folketinget at få 

ændret lovgivningen. Presset ligger 

dog først og fremmest på regeringen. 

„Enhver regering burde føle sig 

forpligtet til at sikre, at dets lovgivning 

holder sig inden for de internationale 

konventioner. Det er i alt fald det 

politiske minimum, som Det Radikale 

Venstre til hver en tid vil kræve opfyldt“, 

siger Elsebeth Gerner Nielsen. 

5

6 

En norsk menneskerettighedsorganisation? 

En norsk organisation ved navn 

Human Rigths Service støtter alt 

fra tørklædeforbud til 24-årsregel. 

I Danmark bliver organisationen 

fremstillet som en menneskerettighedsorganisation, 

men er den 

nu også det? 

Af Simon Emil Ammitzbøll 

HUMAN RIGHTS SERVICE (HRS) er på 

det seneste blevet flittigt brugt som 

kilde i danske medier. Blandt andet 

som forsvarer af regeringens omdiskuterede 

24-årsregel. 

Og hver gang bliver HRS omtalt som 

en norsk menneskerettighedsorganisation. 

Ved nærmere eftersyn viser det 

sig dog, at der langt fra er tale om en 

norsk pendant til Amnesty International 

eller Human Rights Watch. 

At HRS skulle være en menneskerettighedsorganisation 

afvises også af 

Monica Tjelmeland, der er landsstyre- 

medlem i Venstre i Norge, Det Radikale 

Venstres søsterparti. 

„Human Rights Service er en aktør i 

integrationsdebatten, men har ikke 

samme troværdighed som en egentlig 

menneskerettighedsorganisation som 

eksempelvis Amnesty International“, 

siger hun til Radikal Politik. 

Officielt er Human Rigths Service’ formål, 

at arbejde for integration på et 

vidensbaseret grundlag. Målsætningen 

er bedre integration og ’at forebygge 

brud på centrale menneskerettigheder 

ved øget viden’. 

Formål og målsætning gennemføres i 

praksis via en meget medieorienteret 

strategi, som har ét klart budskab: en 

strammere udlændingepolitik. 

Fra TV til 

menneskerettigheder 

Human Rights Service blev stiftet i 

2001. Organisationens informationschef 

er den kendte norske tv-journalist, 

Human Rights Service har mange holdninger til integrationsspørgsmål, men er 

det en menneskerettighedsorganisation? JACQUES DEMARTHON/SCANPIX 

Hege Storhaug, og det er hende, der 

profilerer Human Rights Service udadtil. 

Hege Storhaug og HSR har i efteråret 

været ude i en mediestorm i de norske 

aviser, efter det er kommet frem, at 

flere unge indvandrerpiger har følt sig 

misbrugt til politiske formål af HSR. 

Ifølge den norske avis Dagbladet har 

en ung indvandrerpige endda forsøgt 

at tage sit eget liv, efter hun blev presset 

til at fortælle om sin historie til 

norsk TV. 

Den danske debat 

Der er altså nærmere tale om en interesseorganisation 

end en menneskerettighedsorganisation, 

og det er der, 

ifølge den radikale retsordfører Elisabeth 

Arnold, i sig selv ikke noget galt i. 

„Det er helt legitimt at gå ind for en 

strammere udlændingepolitik og lave 

interesseorganisationer. Men det bliver 

man jo ikke en menneskerettighedsorganisation 

af“, siger hun til Radikal 

Politik. 

Den store opmærksomhed om Human 

Rights Service imponerer ikke 

Elisabeth Arnold. 

„Det vækker altid opmærksomhed, 

når man i TV og aviser har hørt, at en 

norsk menneskerettighedsorganisation 

har støttet 24-årsregel og tørklædeforbud. 

I virkeligheden burde det have 

heddet sig, at en norsk forening for 

stram udlændingepolitik bakker op om 

Bertel Haarders politik. Og det er jo 

egentligt ikke så mærkeligt“, siger hun. 

Mens Human Rights Service i Danmark 

er blevet omtalt som en menneskerettighedsorgansisation, 

er de i 

Norge blevet kritiseret for at have bånd 

til det norske Fremskridtsparti. Det er 

dog ikke blevet bekræftet, men det er 

efter krav fra netop Fremskridtspartiet, 

at Human Rights Watch har fået offentlige 

bevillinger de seneste to år. Og 

det er usædvanligt i norsk politik, at et 

parti specifikt kræver at få en bestemt 

organisation på finansloven. 

Læs mere om Human Rights 

Service på Rights.no

Fogh, Bendtsen 

og Napoleon 

Radikal Politik har bedt Ekstra 

Bladets chefredaktør, Hans 

Engell, komme med en analyse 

af VK-partiernes samarbejde. 

Af Hans Engell, adm. chefredaktør 

Ekstra Bladet 

NOGET TYDER PÅ, at VK-regeringens 

to topfolk, Venstres Anders Fogh 

Rasmussen og de konservatives 

Bendt Bendtsen, har taget ved lære 

af Napoleon. Som feltherre opererede 

Napoleon efter doktrinen: Marcher 

spredt, slå til samlet. 

Det er præcis den strategi, de to 

partier har valgt inden det folketingsvalg, 

der formentlig kommer i 

løbet af foråret. 

For nylig kom det frem, at Bendt 

Bendtsen i al stilfærdighed har 

afvist et tilbud fra Anders Fogh 

Rasmussen om at gå til valg med 

fælles valgløfter. Statsministeren 

foreslog allerede før sommerferien, 

på et møde mellem ham og Bendt 

Bendtsen, at V og K skulle stå 

sammen om den lille håndfuld nye 

løfter, der vil blive lagt frem den 

dag, valget udskrives. Det forslag 

afviste Bendt Bendtsen „Det er klart, 

at vi går til valg sammen, men vi 

går også til valg på vores egne 

programmer. V og K er to partier. Og 

sådan skal det være, der er forskel 

på at være liberal og konservativ“, 

sagde Bendt Bendtsen til Politiken. 

Luft til hinanden 

Det har været en af den nuværende 

regerings store styrker, at de to 

partier både giver hinanden luft og 

lader Dansk Folkeparti køre helt på 

frihjul i vigtige samfundsmæssige 

spørgsmål, som EU forfatning, 

Hans Engell mener, at VK følger Napoleons strategi. 

Men ender det i Austerlitz eller Waterloo? 

udlændinge- og kulturpolitik. På 

den måde dækker de tre partier et 

bredt vælgermæssigt spektrum – de 

marcherer spredt - men kan, når 

valgdagen er overstået, slå til 

sammen ved at lægge mandaterne 

oveni hinanden. En tilsvarende 

tolerance i forhold til det parlamentariske 

grundlag kendetegnede 

f.eks. ikke SR-regeringen. Der blev 

ofte brugt flere kræfter på at banke 

SF på plads end at udnytte den 

fordel, en bred vælgerappel kunne 

have haft. Det samme gælder i dag, 

hvor uenigheden blandt andet på 

udlændingeområdet mellem S og R 

fremstår som en stor svaghed for 

regeringsalternativet frem for den 

styrke, det også kunne være. 

VK-rivalisering 

V og Ks historie er fortællingen om 

flere generationers politiske rivalisering. 

Jeg taler af personlig erfaring. I 

perioder har det ene parti haft 

overhånden, mens det andet skumlede 

– og senere svingede pendulet 

den anden vej. I dag må forholdet 

betegnes som rimelig stabilt og 

solidt. I de første år efter regeringsskiftet 

var der hos de konservative 

udtalt vrede og surhed over, at Fogh 

og Venstre kørte med klatten. Der 

blev stort set ikke levnet plads til 

de konservative, og meningsmålingerne 

forærede alt til Venstre og 

intet til K. 

I dag er billedet om ikke ændret 

så i al fald mere nuanceret. Venstre 

er stadig storebror, men vælgermålingerne 

giver en vis konservativ 

fremgang om end i små tal. De 

konservative har fuldstændig ned- 

fortsættes side 8 ➤➤ 

7

8 

F O G H , B E N D T S E N O G N A P O L E O N , fortsat fra side 7 

➤➤ tonet deres tidligere massive krav 

om omfattende velfærdsreformer, 

fjernelse af efterlønnen og lign. Alle de 

vilde udmeldinger, som kunne have 

skræmt en stor gruppe midtervælgere 

væk, er nu lagt på hylden. Men partiet 

fik til gengæld noget medløb med 

forårets skattelettelser og kommunalreformen. 

Regeringsrokaden gav med 

Connie Hedegaard på miljøministerposten 

en forventning om store konservative 

sejre forude. Ikke mindst i forhold 

til de radikale, ser de konservative 

hendes placering som en mulighed for 

at stjæle noget af den radikale medvind. 

Hertil kommer, at der i de to 

regeringspartier er forventning om, at 

regeringen fortsætter på det nuværende 

parlamentariske grundlag med 

støtte fra Dansk Folkeparti – hvilket er 

med til at skabe yderligere stabilitet og 

ro i rækkerne. Der kunne jo altid vente 

en ministerpost forude. 

Ikke kun fryd og gammen 

Det betyder naturligvis ikke, at alt kun 

er fryd og gammen. TV-programmet 

„Fogh bag facaden“ dokumenterede 

statsministerens egenrådighed og 

benhårde ledelsesstil - på bekostning 

af regeringsmakkeren i form af udenrigsminister 

Per Stig Møller, og når man 

følger regeringens politiske udspil, er 

det mere end tydeligt, at det er V, der 

fører det store ord – et forhold mange i 

det konservative bagland er fuldt ud 

opmærksomme på. 

Kommunalreformen opfyldte nok en 

del konservative ønsker – ikke mindst 

kravet om amternes nedlæggelse og de 

to skatteniveauer – men der var også 

væsentlige krav, som ikke blev imødekommet 

– blandt andet, at der bag 

reformen skulle være bredt flertal. De 

konservative soler sig til gengæld i, at 

de ledende konservative ministre har en 

højere popularitet blandt vælgerne end 

de fleste af Venstres topfolk. Et godt 

udgangspunkt, når man vil tænke mere 

langsigtet – for det er helt naturligt, 

hvad mange konservative gør – venter 

på, at der komme bedre tider med ny 

fremgang og en konservativ ledelse, der 

tør række ud efter statsministerposten. 

V venstre om K 

For de konservative kan det på sigt 

blive et problem, at V under Anders 

Foghs ledelse har stjålet partiets 

traditionelle placering – tættere på 

midten end V, – netop den placering, 

der holdt Schlüter ved magten i 10 år. 

Når man skal bedømme de konservatives 

situation i disse år, er dette, når 

alt kommer til alt, nok det mest betydningsfulde 

og farlige politiske 

strategiske træk. Bendt Bendtsen 

trak partiet til højre for V, og den 

placering kan i et længere forløb være 

dybt problematisk for de konservative 

– dels fordi den vil splitte partiets 

vælgere, og fordi den marginaliserer 

K i forhold til V. Et konservativt 

parti, der fortsat lever klemt mellem 

Venstre og Dansk Folkeparti vil let få 

ånde-nød. 

Derfor kan forsøget på nu at skabe 

en mere selvstændig konservativ 

valgprofil med vægt på bløde værdier, 

et yngre image og tre kvindelige ministre 

på fremskudte positioner være et 

første forsøg på en frontforandring. 

Men manøvren bliver ikke enkel, for 

med Venstre på midterkurs efter Anders 

Foghs store politiske kursskifte i 

1998 fra minimalstatens fortaler til 

velfærdsamfundets forsvarer har Venstre 

placeret sig lige præcis på den 

plads, de konservative forlod. Og 

hvorfor skulle Venstre forlade den – 

for at give plads til de konservative? 

Så positionskampen mellem de to 

partiet vil naturligvis fortsætte i de 

kommende år – og i særlig grad blive 

aktuel, hvis VK-regeringen ikke vinder 

det næste valg. 

Men indtil valget følger partierne 

Napoleons strategi – og så må 

vælgerne bestemme, om det ender 

med et Austerlitz (den største sejr) 

eller Waterloo (det største nederlag).

VK – uenige om stort og småt 

VK og journalisterne fokuserer 

meget på uenighed mellem S og 

R. Men V og K er også uenige om 

mange ting. 

Af Hans-Jacob Randskov 

EN GENNEMGANG af regeringspartiernes 

synspunkter på en række områder 

afslører, at der er uenighed mellem Venstre 

og de Konservative mange steder. 

Men i de fleste tilfælde er det Venstre, 

som har afgjort sagen til egen fordel. 

Et eksempel er de overordnede 

velfærdsreformer. Finansministeren har 

igen og igen udtalt, at der ikke er 

nogen problemer med økonomien, og 

beskæftigelsesministeren taler om de 

små skridts politik. Kulturminister Brian 

Mikkelsen sagde imidlertid tingene lige 

ud i Information i begyndelsen af august: 

Efterløn og folkepension skal væk. 

Overførselsindkomster skal kun reguleres 

i takt med priserne, mindstelønnen 

skal sænkes, og der skal gennemføres 

markante skattelettelser. 

Venstre er betydeligt mere glade for 

frit valg af velfærdsydelser end de Konservative. 

På skatteområdet har V sit 

skattestop – men nu har K dog også 

fået nogle begrænsede skattelettelser 

og et fortsat skattestop. 

I foråret ville Henriette Kjær som 

socialminister hjælpe de fortravlede 

børnefamilier med pasningsgaranti, længere 

åbningstid i børnehaven, og kommunale 

bedstemødre skulle passe de 

syge børn. Venstre spurgte, hvor skal 

pengene komme fra? I dag har begge 

VK-regeringen har sparet massivt 

på miljøet i de sidste 3 år, og der 

er fyret over 500 medarbejdere i 

Miljøministeriet. 

Af Hans-Jacob Randskov 

Før offentliggørelsen af finanslovsforslaget 

gjorde regeringen et stort nummer 

ud af, at der skulle tilføres flere penge 

til miljøet i form af „4-årig naturplan til 

200 mio. kr.“. 

Da finanslovsforslaget så blev fremlagt, 

viste det sig, at ikke alene fortsætter 

nedskæringerne på miljøområdet, 

men den 4-årige plan er også delvist 

fået noget ud af det. K har fået en ny 

ministerpost og 100 mio. kr. til pasningsgaranti 

(det mener ingen vil dække 

behovet), og satspuljen skal finansiere 

kommunale bedstemødre til at 

passe syge børn af udsatte forældre. 

K ville stramme mest i folkeskolen – 

faktisk skulle børn på samme klassetrin 

læse samme side på samme dag i hele 

landet – men til sidst blev det uafgjort. 

K vil ikke spare mere på miljøområ- 

det – ellers ingen Connie-effekt. Men 

finansministeren vil kun acceptere en 

slags pause i 2006, hvorefter grønthøsteren 

kører igen. 

Engang ville begge partier væk med 

alle EU-forbehold. Så fortsatte K med 

at sige det, da Fogh holdt op. Nu vil 

begge partier indføre et nyt forbehold 

mod EU’s „liberale“ udlændingepolitik. 

Samlet set: Venstre vinder på point. 

VK-UENIGHED – HVEM VINDER? 

finansieret af EU-midler (88 mio. ud af 

200 mio. kr.). 

Miljøbevillingen i regeringens finanslovsforslag 

for 2005 er 1,2 mia. kr. mindre 

end miljøbevillingen i 2001. Og så er der 

endda taget højde for omlægningen af 

ministeriernes opgaver. Det lavere udgiftsniveau 

på 1,2 mia. kr. svarer til en nedskæring 

på mere end 45 pct. Og besparelserne 

fortsætter de kommende år. 

Hvis man lægger besparelserne sammen 

siden regeringens tiltrædelse i 

november 2001, vil der samlet set i 

2005 være gennemført besparelser i 

Miljøministeriet på mere end 3,7 mia. 

kr., hvis niveauet for miljøbevillingen i 

Hvad mener V? Hvad mener K? Hvem vandt? 

Velfærdsreformer Nej Ja V 

Frit valg Ja Ikke et mål i sig selv V 

Skattepolitik Skattestop Skattelettelser V og K 

Bilbeskatning Ingen ændringer på Lavere registreringsgrund 

af skattestop afgifter V 

Børnefamilier For dyrt – det må kom- Pasningsgaranti, længemunerne 

selv finde ud af re åbningstider, kommunale 

bedstemødre V og K 

Folkeskolen Bindende mål og Samme undervisning 

frivillig kanon og tvungen kanon V og K 

Miljøbesparelser Ja Nej V 

EU-forbehold Forslag om nyt for- Oprindeligt: alle forbebehold 

hold væk hurtigst muligt V 

Ingen Connie-effekt for miljøet 

2001 var fortsat på uændret niveau i de 

efterfølgende 4 år. 

Med forslaget for 2005 er der lagt op 

til besparelser for 54 mio. kr. på Miljøministeriets 

ordinære bevilling. I den 

samlede bevillingsramme, dvs. inklusiv 

den internationale miljøbistand, skæres 

der i 2005 hele 164,2 mio. kr. Foreløbig 

har Miljøministeriet ikke set meget til 

Connie-effekten. 

Der er allerede fyret over 500 medarbejdere 

i Miljøministeriet siden regeringsskiftet, 

men alene i 2005 er der planlagt 

nedlæggelser af yderligere 93 stillinger. I 

alt er der frem til 2008 planlagt personalebesparelser 

svarende til 220 årsværk. 

9

10 

To unge 

MEP’ere 

med visioner 

Der er mange muligheder for at 

samarbejde på tværs af nationalitet. 

Det mener danske Anders 

Samuelsen og tyske Silvana 

Koch-Mehrin. 

Af Peter von Kohl 

DET SKAL DER NOK komme noget 

spændende ud af – samarbejdet mellem 

Anders Samuelsen og de tyske 

Den radikale Europa-parlamentariker 

Anders Samulsen 

frie demokrater. Den 37-årige dansker 

og den næsten 34-årige tyske formand 

for FDP-gruppen, Silvana Koch-Mehrin, 

har fundet det relevant at mødes. 

„Vi er begge meget optaget af at blotlægge, 

hvad EU-midlerne bruges til, og 

hvorfra pengene kommer. Men vi skal 

også slå fast, at EU koster altså ikke den 

enkelte mere, end hvad der svarer til en 

kop cappucino – om ugen!“, siger den 

næsten to meter høje, karismatiske 

Koch-Mehrin. 

Den knapt så høje, men ivrigt søgende 

og borende Anders Samuelsen tilføjer: 

„Et konkret eksempel: Vi ser mere end 

kritisk på landbrugsstøtten. Vi er enige 

om, at den nuværende situation er uholdbar, 

og jeg gør, hvad jeg kan for at nå 

dertil, at støtten kan afskaffes“. 

De drøfter, hvordan Europas borgere 

kan inddrages langt tættere i arbejdet 

med at bygge Europa bedst muligt op. De 

vil sikre, at opbygningen sker demokratisk. 

„Europa er vores hjem! Vi er efterkrigstidens 

generation, der skal sikre et Europa, 

der er tydeliggjort for enhver. For det 

er enhvers Europa, der med sine miljøproblemer 

og et utal af andre grænseoverskridende 

problematikker har betydning 

for os alle. EU er ikke ’kun’ en 

’Fredens Klub’. EU er meget mere“, siger 

Koch-Mehrin. 

„Vi står på vore bedsteforældres 

skuldre. Det er os, der skal kunne besvare 

spørgsmål som: Hvad er det for et 

Europa, vi vil have. Altså ikke: Skal vi i 

det hele taget ha’ et EU?“, tilføjer den 

danske Europa-parlamentariker. Hans 

tyske kollega er enig. 

Den tyske Europa-parlamentariker 

Koch-Mehrin fra FDP. 

„Rigtigt. Ikke sandt? Vi taler et fælles 

sprog, i al fald rent politisk. Og så har vi 

faktisk haft glæde af samarbejdet med 

de danske radikale også i den periode, 

hvor FDP ikke var med her, for Lone 

Dybkjær sørgede for, at FDP-embedsmænd 

kom til i den liberale gruppe 

i Europa-Parlamentet“, siger hun. 

Der er én dansk radikal og syv tyske 

frie demokrater. Otte ud af 732 – hvad 

kan de bevæge? 

„Vi mødes en gang om ugen for at 

drøfte ’ugens emne’. Hvad følges af 

hvem, og hvordan kan vi bedst presse 

på i konkrete spørgsmål og sager“, 

siger Anders Samuelsen, og Koch- 

Mehrin tilføjer: 

„Det bliver blandt andre store sager 

kemikalie-direktivet, vi skal følge tæt. 

Et enormt stort og vigtigt område. Jo 

flere vi er til at belyse dette område, 

desto bedre. Men budgettet for perioden 

2007–2013 er et andet konkret 

eksempel på samarbejdsmulighed“. 

Begge er enige om, at EU skal synliggøres 

for borgerne i langt højere grad, 

end det har været tilfældet hidtil. 

„Det forventes også af os, at vi gør 

noget ved spørgsmålet om Europa-parlamentarikernes 

afregningsmetode i 

forbindelse med rejseomkostninger!“, 

påpeger Silvana Koch-Mehrin. 

Anders Samuelsen nikker kraftigt. Og 

så giver han sin idé med en regelmæssig 

video-konference til opretholdelse af 

kontakten mellem Europa-parlamenterikeren 

og den nationale parlamentsgruppe 

videre til sin tyske kollega. Nu er det 

hendes tur til at nikke kraftigt! Samarbejde 

i praksis.

„Nu skal jeg vise jer…“ 

Af Margrethe Vestager, MF 

„Nu skal jeg vise jer hvordan…“ 

Der er ellers ikke meget at tage fejl af: 

Den sorte kåbe lukkes over skuldrene, 

så er man dækket fra fod til skulder, og 

tørklædet dækker hals og hår. Vi er netop 

ankommet til den saudiske regerings 

gæstehus og er på vej til en briefing om 

programmet for de to dages besøg. Men 

abbaya (den sorte kåbe) og tørklæde 

skal lige på plads inden, for vi kan som 

kvinder ikke gå nogen steder uden at 

være tildækkede. 

Der stod vist 4.482 km på informationsskærmen, 

da Folketingets Udenrigspolitiske 

nævns delegation til 

Saudi Arabien forlod Zürich. Det er 

langt – over 5.000 km målt helt fra 

København – men mentalt og kulturelt 

var der længere, meget længere. 

Hvem bestemmer? 

Den første dags morgen oprinder. Den 

grundlæggende forskel fra en morgen 

hjemme er, at jeg ikke tager frakke på 

for at holde kulden ude. Jeg tager 

frakke på for at følge skikken – der 

skal holde blikke ude. Jeg kommer i 

tanke om en satirisk tegning fra Politiken 

hvor en temmelig afklædt, nedringet 

og kortskørtet, tydeligt dansk 

kvinde står over for en kvinde i abbaya 

og tørklæde og siger „Jeg begriber 

ikke, at I finder jer i at mændene skal 

bestemme jeres påklædning!“. Hvem 

bestemmer her? Det er ikke let at gennemskue, 

men der synes at være en 

vis glæde ved den givne arbejdsdeling: 

Mændene bestemmer i samfundslivet, 

kvinderne i familielivet. 

Kaffen er grøn og smager stærkt af 

kardemomme. Den skænkes brændende 

varm i ganske små kopper, der fyldes op 

to til tre gange. Efter tredje omgang har 

jeg næsten koffeinchok. To temaer går 

igennem alle møder og samtaler: 

1. Vi har det frie valg, og vi vil beholde 

vores identitet. 

2. Reformer skal komme indefra og 

skal ske med små skridt. 

’Det frie valg’ 

’Det frie valg’ er f.eks. valget mellem at 

arbejde mellem kvinder alene eller i et 

blandet miljø. Hvis man arbejder mellem 

kvinder alene (og der er efter sigende 

mange kvinder, der arbejder) behøves 

Margrethe Vestager iført den traditionelle abbaya. 

ingen tildækning – her kan der arbejdes 

uden tørklæde, slør og kåbe. Hvis man 

arbejder mellem og med mænd er kravet 

tørklæde og kåbe – med det behøver 

ikke være sort indendørs…. Det frie valg 

kommer også til udtryk i, at kvinder kan 

bestemme over deres egen løn eller formue, 

hvis de har sådan én. En kvinde 

skal nemlig være forsørget fra vugge til 

grav – først af hendes far, så af hendes 

ægtemand. Og det står hende helt frit 

om hun vil bidrage til husholdningen eller 

ej. Der er i hvert fald nogen, der vælger 

at lade pengene gå i banken i stedet 

for i husholdningen. Vi fik at vide, at 70 

pct. af opsparingen i saudiarabiske banker 

tilhører kvinder. Og at disse midler i 

nogle byer bliver investeret i at skabe 

flere muligheder for kvinder, der ønsker 

job og virksomhed. 

Praktisk med chauffør? 

Spørgsmålet ligger lige for: Hvorfor 

kan den enkelte kvinde så ikke få det 

frie valg, om hun vil selv vil køre bil 

eller ej? Tja, der synes at være to svar. 

Enten er det mest praktisk og sikkert 

for kvinden at have chauffør (!). Eller 

også kommer muligheden for selv at 

køre måske på et tidspunkt, når 

tiden er moden og folket vil. Det var 

karakteristisk, at ethvert ønske om 

forandring skulle kunne begrundes 

indefra. Ingen ydre betingelser eller 

pres, ingen globalisering som årsag. 

Og det syntes at være ensbetydende 

med langsomme, små skridt, når 

det kom til reformer. I det tidlige 

forår skal der være lokale valg – 

’alle over 21 kan stemme’. Karakteristisk 

nok betød den formulering, 

at alle saudiske mænd over 21 kan 

stemme. 

Det bliver vendt og drejet på mange 

måder under de møder vi har, men 

der er ikke noget slør over det grundlæggende: 

Det er så langt fra min 

forestilling om frihed og lige rettigheder, 

som tænkes kan. 

„Nu skal jeg vise jer…“ Vi fik set 

noget, men vi fik ikke set meget. Og 

jeg blev i hvert fald vist, hvad vores 

værter gerne ville vise os: Et selvbevidst 

og selvsikkert folk. Måske ved 

de ikke selv, hvor de små skridts 

reformer fører hen. Men de fører i 

hvert fald ikke i retning af et vestligt 

samfund. 

11

IDÉPOLITIK I 

12 

Mens vi sov... 

Dansk politik har forandret sig. 

Vi har nået et punkt, hvor det er 

blevet ’ekstremisme’ at tale for 

menneskerettighederne. Hvordan 

kom det så vidt, og hvad skal vi 

gribe til for at vende udviklingen? 

Af Jesper Brieghel 

„IDEOLOGI ER noget bras,“ sagde Poul 

Schlüter i begyndelsen af 80’erne og 

indledte dermed et større opgør med de 

store samfundsteoretiske fortællinger, 

først og fremmest 70’ernes marxisme. 

Den politiske effekt af denne udmelding 

var betragtelig. De Konservative begyndte 

stadigt oftere at henvise til konkrete 

problemstillinger som ’ikke var til at 

komme uden om’ eller slet og ret til 

’økonomiske nødvendigheder’, når de 

skulle begrunde deres politik. De tunge 

ideologiske principper forsvandt gradvist 

fra de offentlige udmeldinger – og det 

flyttede stemmer. Socialdemokratiets 

historiske dominans i Statsministeriet 

blev i 1982 for alvor brudt, og de stærkt 

ideologiske yderfløje mistede det terræn, 

de havde vundet i 70’erne. Dansk politik 

var i forandring. 

Politik som teknik 

Som det fremgik af 80’ernes faktisk førte 

politik, betød Schlüters udmelding imidlertid 

ikke ideologiens exit fra de politiske 

beslutningsprocesser. Bag Statsministeriets 

lukkede døre havde ideologien stadig 

frit spil. Opgøret med ideologien handlede 

primært om retorik, men det alene gjorde 

en stor forskel. Samtidig fortabte den po- 

Det Radikale Venstre har længe gerne villet ud over fløjkrigene 

mellem de store samfundsfortællinger: socialisme, konservatisme 

og liberalisme. Opgøret kom, men ikke på vores betingelser. 

litiske udvælgelsesproces, hvorved et konkret 

problem bliver til en politisk „sag“, 

sig i de retoriske tåger. I det offentlige rum 

blev politik stadigt mindre politisk og stadigt 

mere teknisk. Sindbilledet på dansk 

politik bevægede sig fra styrehuset, hvor 

beslutningerne om samfundets sejlretning 

blev fastlagt, til maskinrummet, hvor stadige 

små tekniske justeringer og vedligeholdelse 

sikrer en jævn fart. De retningsangivende 

beslutninger blev naturligvis 

stadig truffet, men det i stadigt større afstand 

fra den offentlige debat. 

På vej mod 90’erne indså stadigt flere 

partier fordelene ved at skifte kommunikationsstrategi 

og sprang efterhånden alle 

ud som pragmatikere, der uden ’ideologiske 

fordomme’ forholdt sig til ’den givne 

virkelighed’. Den oplagte statsministerkandidat 

var ikke længere et menneske 

med klare grundprincipper og store visioner, 

men en ideologisk tilbageholdende 

person med samfundstekniske kundskaber. 

Inden længe skulle statskundskabsuddannelsen 

på Århus Universitet blive 

kendt som ’Statsministerskolen’. 

Fra klassekamp til velfærd 

Murens fald og Sovjets kollaps forstærkede 

ikke overraskende denne udvikling, og 

Socialdemokratiets evne til at omstille sig 

til de nye retoriske rammer spillede uden 

tvivl en væsentlig rolle ved magtskiftet i 

1993–94. Ud røg ideologisk tunge begreber 

som ’solidaritet’ og ’klassekamp’. Ind 

trådte et mere neutralt begreb om ’velfærd’. 

Arbejderbevægelsen havde ’sejret 

ad helvede til godt’ og klassekampen 

kunne afblæses. Nu skulle landvindingerne 

konsolideres, velfærdssamfundet frem 

for alt administreres. Samfundsteknikeren 

Poul Nyrup Rasmussen formåede at sælge 

Socialdemokratiet som den bedste administrator 

af klassefreden, som ’velfærdsgarant’, 

og vælgerne betroede ham 7 år 

som maskinmester. Forvist til skibsdækket 

sad endnu en cand.polit.: Minimalstatsideologen 

Anders Fogh Rasmussen. Han 

lyttede – og han lærte. 

Schlüter og Nyrup havde trukket ideologien 

ud af retorikken og ind bag gruppemødernes 

lukkede døre, og det var en 

blændende succes. For at vinde regeringsmagten 

måtte Fogh på en og samme gang 

genoplive Socialdemokratiets hedengangne 

image som stærkt ideologisk og selv 

fremstå som den sande anti-ideolog. Til 

det formål opfandt han ’opgøret med 

Systemdanmark’ og siden ’kulturkampen’ – 

ikke som et opgør mellem ideologier, men 

som det endelige opgør med al ideologi. 

Hvis han kunne få folk til at forbinde de 

eksisterende systemer, eksperter, råd og 

nævn med fordomsfuld ideologi på den 

ene side og med S-R alternativet på den 

anden, så var den hjemme. Så kunne han 

selv spille rollen som ’opgørets mand’. Et 

sådant ’opgør’ krævede imidlertid, at der 

blev sat lighedstegn mellem viden og 

fordom, mellem indsigt og ideologi, mellem 

kritik og smagsdommeri. I Foghs hænder 

forvandlede Schlüters anti-ideologi sig 

derfor til anti-rationalisme. Ud med fornuft, 

indsigt og kritik – ind med ’klare budskaber’ 

der kunne tale til den enkelte vælgers 

’følelse i maven’. Nu skulle navlen plejes. 

Denne strategi var som skabt til et parløb 

med Dansk Folkeparti, der længe havde 

forsøgt at koble det socialdemokratiske 

velfærdsbegreb med en udefinérbar 

’tryghedsfølelse’, som kunne stemmeaktiveres 

med følelsesladet nationalromantisk 

retorik alene. Fogh og pianisterne 

delte en interesse i det totale brud 

mellem retorik og faktisk ført politik: Fogh 

fordi hans liberalistiske projekt er usælgeligt 

uden en falsk varebetegnelse, Pia 

fordi politisk nationalromantik er ude af 

stand til at adressere de egentlige samfundsmæssige 

udfordringer. Sammen kan 

de regere, hvis bare vælgerne holder op 

med at fordre fornuftig sammenhæng 

mellem retorik og politisk indhold og blot 

forlader sig på følelserne. 

Første etape af projektet lykkedes. S-R 

regeringens imponerende økonomiske 

resultater og markante jobskabelse i 

90’erne slog aldrig igennem som argument 

i valgkampen 2001. Valget kom 

primært til at handle om angsten for ’de 

fremmede’ – om den efter sigende truede 

nationale identitet. Fuldstændig uden 

diskussion af de reelle udfordringer, Danmark 

står over for. Som det fremgik af 

statsministerens åbningstale, er bruddet 

mellem retorik og politik fastholdt lige 

siden. Selv når udfordringerne faktisk 

tages op, peger retorik og ført politik i 

hver sin retning (se faktaboks). 

Det politiske tabu 

Det Radikale Venstre har længe gerne villet 

ud over fløjkrigene mellem de store samfundsfortællinger: 

socialisme, konservatisme 

og liberalisme. Et opgør fik vi, men 

ikke på vores betingelser. Over tyve år udviklede 

Schlüters udmelding sig til Foghs 

adskillelse mellem retorik og politik. En

Deltag i den idépolitiske debat på radikale.dk/idepolitik 

væsentlig konsekvens er, at offentlige principdiskussioner 

er blevet politisk tabu. 

Principielle udmeldinger mødes i pressen 

med undren grænsende til skepsis, hvis 

indholdet strider imod den øjeblikkelige 

opinion. Vælgerne foregøgles, at problemerne 

selv finder vej til den politiske dagsorden, 

og at principdiskussioner derfor kun 

kan være ideologisk manipulation af den 

’naturlige’ proces. Men dagsordener sættes 

– spørgsmålet er om offentligheden delagtiggøres 

i udvælgelsen af punkterne. 

Tabuiseringen af det principielle har to 

implikationer, der må bekymre Det Radikale 

Venstre. For det første bliver det vanskeligere 

at etablere en politisk diskussion om 

problemer, der – af den ene eller den anden 

grund – endnu ikke har ’meldt sig’ på 

dagsordenen. Dermed får dansk politik et 

afgjort her-og-nu præg, sårbart over for de 

problemer, vi allerede nu kan ane i horisonten, 

og som fordrer forebyggende indgriben. 

For det andet synes tabuiseringen at 

bringe et alarmerende ’politisk hukommelsestab’ 

med sig. Når det principielle glider 

ud af den politiske debat, stopper den 

stadige italesættelse af de principper og 

begrundelser, vi har bygget vores moderne 

demokratiske institutioner og retsinstanser 

på - hvilket gør det let at profitere politisk 

på at så tvivl om deres berettigelse. 

Mens vi sov… 

Det Radikale Venstre har sovet på vagten. 

Mens vi tumlede med regeringsansvar, gik 

begrundelserne for de institutioner og 

principper, vi sætter højest, i den nationale 

glemmebog. Tilbage står vi med henvisninger 

til menneskerettigheder, international 

retsorden, globalt engagement, borgerrettigheder 

og lignende – henvisninger, der 

nu forekommer stadigt flere vælgere tomme, 

netop fordi begrundelserne har været 

fraværende for længe. Vi har taget begrundelserne 

for selvindlysende. Det er de ikke, 

og jo længere vi venter med at formidle de 

mange gode grunde, vi har i posen, jo 

lettere bliver det for Dansk Folkeparti at 

iscenesætte vores mærkesager som ubegrundet 

flyvsk ideologi, som ’hellige køer’, 

der strengt taget burde slagtes. 

Derfor er det afgørende, at radikal 

idépolitik – argumenterne for de principper 

og institutioner vi kæmper for – støves af 

og med fornyet kraft fremsættes og diskuteres 

såvel indadtil som udadtil. Det Radikale 

Venstre står til markant fremgang ved 

det kommende valg. Men hvis vi svigter 

den opgave, det er at give begrundelserne 

for det moderne demokratiske retssamfund 

en renæssance i den danske debat, 

så er vi i alvorlig fare for at vinde slaget, 

men tabe krigen. 

I næste nummer af Radikal Politik: Idépolitik 

II – Principper for det liberale demokrati 

REGERINGENS RETORIK 

MILJØ: 

„Vi vil føre en fremsynet miljøpolitik.“ 

INTERNATIONALT ENGAGEMENT: 

„Afrika må ikke blive det tabte kontinent“ 

„Verdens rige lande må stå sammen om at 

løfte det afrikanske kontinent ud af den 

nuværende elendighed. Vi må hjælpe Afrika, 

så forfald og fortvivlelse bliver afløst af 

fremskridt og forhåbning.“ 

FOLKESKOLEN: 

„Morgensdagens udfordringer kræver, at vi 

forbedrer hele vores skolesystem“ 

„Det duer ikke, at visse skoler stadig bruger 

forældede bøger og undervisningsmaterialer“. 

„Folkeskolen skal have et løft. Over de næste 

4 år vil vi tilføre ialt knap 2,3 mia. kr. Til flere 

timer. Til lærebøger. Til modernisering af 

lokaler. Til computere. Til efteruddannelse af 

lærere.“ 

VOKSEN- OG 

EFTERUDDANNELSERNE: 

„I dag er det ikke nok at tage en uddannelse, 

og så tro man kan leve af den resten 

af livet. Vi skal løbende dygtiggøre os. Derfor 

skal der være bedre muligheder for at kunne 

få relevant omskoling og efteruddannelse.“ 

FORSKNING: 

Vandt pragmatismen 

over idéerne 

i Det Radikale 

Venstre 

i 80’erne? 

„Vi sætter det mål, at det offentlige og de 

private virksomheder øger indsatsen med 

forskning og udvikling, så vi i 2010 når op på 

et beløb svarende til mere end 3% af landets 

samlede produktion, bruttonationalproduktet“. 

Citater fra statsministerens åbningstale 2004 

REGERINGENS POLITIK 

MILJØ: 

IDÉPOLITIK I 

Regeringen har sparet ca. 500 mio. kroner på 

miljøområdet fra 2001 til 2005. Dertil kommer 

miljøandelen af MIFRESTA-rammen (se 

nedenfor) på ca. 1.400 mio. kroner årligt. 

INTERNATIONALT ENGAGEMENT: 

Ulandsbistanden er blevet drastisk reduceret 

under den nuværende regering. Da regeringen 

tiltrådte, var udviklingsbistanden på 1,0 % 

af BNI. Det tal er nu 0,85 % og ventes i 2009 

at være nede på 0,80 %. 

Samtidig har regeringen helt og aldeles nedlagt 

bistandsprogrammet Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen 

(MIFRESTA) som var på 4,5 

mia. kr. årligt, svarende til ca. 0,25% af BNI. 

FOLKESKOLEN: 

Hovedparten af de 2,3 mia. kan henføres til 

Folkeskoleforliget, og er således „gamle“ 

penge. De nye initiativer beløber sig kun til 

557 mio. over 4 år. 

MEN... Samtidig stilles i kommuneaftalerne 

krav om faldende enhedsomkostninger i 2005 

– helt som i aftalerne for 2003 og 2004. 

Der gives lidt fra staten, mens mere tages via 

aftaler med kommunerne. 36% af kommunerne 

lægger op til forringet serviceniveau i 

folkeskolen i 2005. 

VOKSEN- OG 

EFTERUDDANNELSERNE: 

På voksen- og efteruddannelsesområdet er 

der de sidste 3 år skåret ca. 30.000 kroner 

pr. AMU-deltager. 

FORSKNING: 

Forskningsbevillingerne udgør en stadigt 

faldende del af BNP. 

2003: 0,69% = 9.734 mio. kr. 

2004: 0,67% = 9.702 mio. kr. 

2005: 0,64% = 9.700 mio. kr 

13

DEBAT 

14 

Farvel min husmand 

Af Peter Jægerskou, folketingskandidat 

og jordbrugsøkonom 

UNDER OVERSKRIFTEN „Farvel mit parti“ 

kunne man fredag d. 17/9 i Politiken læse 

Peder Thomsens farvel til Det Radikale Venstre. 

Jeg er enig i, at der er brug for husmandsfornuft 

i Det Radikale Venstre – såvel som i 

alle andre partier. Desværre tror jeg det er 

landbrugets folkevalgte ledere, der har tilsidesat 

den sunde fornuft og i stedet satset på 

støtte og særlovgivning frem for at udvikle 

egne visioner for et bæredygtigt erhverv. 

Peter Thomsen – du hævder at Det Radikale 

Venstre lefler for nye vælgergrupper og 

har mistet forbindelsen til rødderne. Tværtimod 

har partiet fulgt med tiden, mens rødderne 

er visnet eller er blevet støbt ind i 

landbrugslobbyens beton. 

Det Radikale Venstre er et anskuelsesparti 

og ikke et interesseparti. Vi forsøger at finde 

løsninger for samfundet – ikke kun for særinteresser. 

Det princip har du selv fraveget ved at 

fusionere Familielandbruget ind i Dansk Landbrug 

– den organisation, du underskriver dig 

DEBAT 

Familiesammenføring til Bertel 

Af Niels Rasmus Kallin Jensen, Odder 

INTEGRATIONSMINISTER Bertel Haarder, der 

tidligere som en anden fætter Guf blev kaldt 

Bertel Bims, har gjort sig selv og regeringen 

grundigt til grin i den svenske offentlighed, 

fordi et regeringsmedlem har lækket en sang 

fra en festlig sammenkomst i regeringen. 

Sangen har været bragt i Politiken og er i sig 

selv ganske harmløs, men antyder mellem 

linierne, at Dansk Folkepartis to støttepartier 

ikke længere er enige om udlændingepolitik- 

ken. Derfor er Bertel Haarder nødt til at tage 

til Malmö for at søge VK-partierne familiesammenført 

inden folketingsvalget. 

Bortset fra det, så synes den svenske 

presse ikke, at Bertel Haarders sang er morsom, 

og der kommer nu skarpe reaktioner 

fra ’hinsidan’. Derfor kniber det med Bertel 

Haarders troværdighed, og svenskerne vil 

næppe byde ham velkommen. Det kan man 

jo godt blive bims af, og uheldigt er det i 

hvert fald. 

Som formand for de Radikale i Odder har 

Flere i arbejde – større indtægter 

Af Lars Vestergaard, København 

TOLD OG SKAT har netop afviklet en af de 

små stikprøvekontroller, kaldet razziaer. Snyd 

med alt fra moms, told, skat, forbrugsafgifter, 

dokumentfalsknerier, bistandshjælp, arbejdsløshedsdagpenge, 

boligsikring og opholdstilladelser, 

falske busbilletter, falske HT-klippekort 

etc. etc. 

Rockwoolfondens forskningsenhed har 

tidligere fastslået, at der svindles og udføres 

sort arbejde for milliarder i Danmark. 

Rockerkriminaliteten, handlen på kræmmermarkeder, 

„Basar Vest“ i Brabrand, via Den Blå 

med, eksisterer reelt ikke mere. Husmændene er 

blevet fuldgyldige medlemmer af en af de stærkeste 

(sær)interesseorganisationer i Danmark. 

Landbruget har ikke spurgt sig selv: „Hvad 

er det for et landbrug, vi vil have?“ I mangler 

en vision. Jeres politiske fokus har gennem de 

sidste tredive år været på at opretholde støtteordninger 

og særlovgivning. Dermed har de 

folkevalgte ledere svigtet den enkelte landmand. 

EU har tilført landbruget store midler, 

men også bundet det på hænder og fødder. 

Det har I accepteret, og nu gør det ondt, når 

politikerne justerer på knuderne. En satsning 

på status quo duer ikke i en dynamisk verden 

– det er måske derfor, du føler dig ude af trit 

med Det Radikale Venstre. 

Du har ikke ret i, at Det Radikale Venstre 

under EU-parlamentsvalget krævede al landbrugsstøtten 

fjernet øjeblikkeligt – vi krævede 

den meget skadelige eksportstøtte fjernet. 

Den almindelige indkomststøtte 

(hektarstøtten) vil vi udfase over tid. 

Din kritik af akademikerne i byen er usaglig. 

De er ikke sikret indkomst uanset vind 

og vejr. Der er høj arbejdsløshed, og modsat 

Avis og Gul & Gratis. Der er nok at tage fat på. 

Nu fik Told & Skat stor omtale for at have 

besøgt sølle 19 restauranter. 

Det forslår som en skrædder i helvede. Der 

er temmelig stor arbejdsløshed, mens staten 

lukker øjnene for svindel i milliardklassen. 

Hvis vi i stedet fik ansat nogle flere kontrollanter 

i Told & Skat til opsøgende arbejde, 

så kunne arbejdsløsheden nedbringes og 

statens finanser forbedres. 

For ikke at tale om den bedre moral og samvittighed, 

der kunne opstå i kølvandet på en 

langt mere effektiv udfarende kontrol. Det er 

med virksomhedskontrollerne ligesom med 

landbruget udløser deres erhvervsvalg ikke 

generøse offentlige støtteordninger i form af 

driftsstøtte og statsgaranterede lån til etablering 

af egen virksomhed. De må pænt 

finde noget andet at lave – hvorfor gælder 

det egentlig ikke for landmænd? 

Der er brug for husmandsfornuft i Det Radikale 

Venstre, mener Peter Jærgerskou. Men Det 

Radikale Venstre er ikke et interesseparti. 

jeg naturligvis intet imod, at de to regeringspartier 

har problemer i ægteskabet med det 

yderste Højre. Det må også være skamfuldt, 

at regeringen i tre år har administreret Dansk 

Folkepartis udlændingepolitik og nu modtager 

en sønderlemmende og velfortjent kritik 

fra Institut for Menneskerettigheder. 

Bertel Haarder var en driftsikker undervisningsminister 

og en dygtig EU-parlamentariker, 

men som integrationsminister har han 

skuffet og svigtet de liberale idealer og 

menneskerettigheder. 

fartkontrollerne på vejene. De giver overskud! 

Tillid er godt, men kontrol er bedre! 

Vi kan ikke i længden basere samfundet 

på „tro og love“-erklæringer. Der skal udføres 

en effektiv systematisk kontrol. Disse 

sporadiske razziaer, som Told & Skat arrangerer, 

har tydeligvis ingen som helst afskrækkende 

virkning, hvilket må betyde, at 

der er stor gevinst ved at snyde i forhold til 

omkostningerne ved at blive opdaget. 

Hvornår tager vi fat på problemet? 

Flere i arbejde og større indtægter til 

staten. 

Hvor svært kan det være?

Danmark ud af Irak 

Af Pelle Ørsted, Næstved 

DANSKE SOLDATER i Irak bør trækkes ud hurtigst muligt. 

De fungerer udelukkende som kanonføde for en USAliderlig 

statsminister. 

Der er intet formål med at lade dem blive – kampen 

er tabt. Det er muligt, at det kan lade sig gøre at 

afholde valg i store dele af Irak, men det er et valg, 

som udelukkende skal redde USA’s ansigt. 

Valget vil intet ændre – Irak vil synke dybere og dybere 

ned i borgerkrig og religiøs fundamentalisme. Kampen 

blev tabt allerede inden den startede, idet den blev ført 

uden et FN-mandat. Den blev ført med alt for få soldater, 

uden at der lå en plan klar for genopbygning, og uden at 

der var afsat midler til genopbygningen. USA forstillede 

sig, at de bare kunne gå ind og åbne for oliehanerne og 

lade olien betale for genopbygningen – med store fortjenester 

til amerikanske firmaer naturligvis. Samtidig 

hermed demonstrerer konflikten imellem Israel og Palæstina, 

med al ønskelig tydelighed, at verdenssamfundet 

opererer med forskellige standarder. 

Jeg vil hilse det velkommen, hvis verdenssamfundet 

kunne enes om fælles standarder og virkelig ville gå 

ind med de fornødne ressourcer og mandskab for at 

fjerne fæle diktatorer og genopbygge de berørte samfund. 

Men her taler vi om involvering af en hel anden 

målestok end det, man har set i Irak. 

Genopbygningen og demokratiseringen af Japan og 

Vesttyskland efter 2. verdenskrig er gode eksempler 

på, at det kan lade sig gøre. 

Nedlæg 

resolutionsudvalget 

Af Bo Normander, København 

ÅRETS LANDSMØDE i Nyborg var godt til socialt samvær. 

Men politisk knapt så slagkraftigt. På nær forslaget om 

offentligt rygeforbud og Søren Balds „Der Stürmer“kategorisering 

af Dansk Folkeparti levnede medierne ikke 

meget spalteplads til vores landsmøde. 

Måske ikke så mærkeligt. Proceduren omkring resolutionsforslag 

fungerer dårligt. Særligt resolutionsudvalgets 

(og Hovedbestyrelsens) ændringsforslag, udvandinger 

og afvisninger trak tænderne ud på nogle af de 

initiativer, der var bid i. 

Jeg vil gerne foreslå, at resolutionsudvalget nedlægges. 

Det er en unødvendig instans, der ikke gavner 

debatten. Ligeledes væk med alle ændringsforslag. De 

forvirrer kun. Lad os få de politiske budskaber råt for 

usødet; klare budskaber, som vi kan debattere og 

stemme om til landsmødet. Der bør stilles nye krav til 

resolutionerne: f.eks. højest fem liniers resolution og ti 

liniers begrundelse. Rent sproglige problemer og 

eventuelle overlap imellem resolutionerne kan afklares 

af Det Radikale Venstres sekretariat. 

Resolutionerne er græsrøddernes bidrag. Lad os se, 

hvad medlemmerne mener, og stemme det ned, hvis 

det er dårligt, eller vedtage det, hvis det er godt. 

DEBAT DEBAT 

Bland dig 

i debatten 

Du kan også være med i debatten. Både her i 

Radikal Politik og på partiets hjemmeside. Debatindlæg 

til bladet kan sendes via email til 

redaktion@radikale.dk eller til Det Radikale Venstre, 

debatredaktionen, Christiansborg, 1240 København 

K. Skriv kort og præcist, så er der plads til flere 

stemmer i debatten. Og husk at debatten fortsætter 

på nettet, hvor du selv kan uploade dine indlæg. 

Nu kommer Tyrkiet 

Af Levent Karamann, Frederiksberg 

ANDERS SAMUELSEN har virkelig stået stærkt og argumenteret på en 

ordentlig måde for Tyrkiets medlemskab. Jeg synes, at man burde lukke 

Tyrkiet ind i EU, da det både er en fordel for Europa at have Tyrkiet med 

og fordi det måske ville skabe en bro mellem den muslimske og kristne 

verden og afkræfte alle påstande om, at EU er en kristen klub (!?). 

Mange mener så, at 

Tyrkiet ikke er egnet 

til et medlemsskab på 

grund af menneskerettigheder, 

økonomi 

osv. Men, hvor mange 

af de nye medlemslande 

lever egentlig 

helt op til disse krav? 

For eksempel er de 

baltiske lande mange 

gange før blevet 

kritiseret for deres 

behandling af det 

russiske mindretal. 

(forkortet af red.) 

Levent Karamann roser Anders Samulsens håndtering 

af sagen om Tyrkiet som kommende EU-medlem. 

Ingen over Europa-Parlamentet 

Af Boye Haure, Frederiksberg 

JENS DUE VROLDBY lufter sin irritation i Radikal Politik nr. 7 over vi 

europæere, der er EU-tilhængere. 

Han citerer Hørup. Det gør jeg ikke, da nutidsversionen „Ingen over 

Europa-Parlamentet“ er mere relevant. 

Husk at Hørup døde 3 år, før Det Radikale Venstre blev dannet, men 

han var med i klubben Det Europæiske Venstre. 

Det er godt, at vi har et EU-kritisk netværk i partiet, mener jeg, selv 

om jeg nærmest er forelsket i EU. Mit land er både Euroland og Danmark. 

Derfor er Dansk Folkeparti landsforrædere. Men langvarige forelskelser 

kan være risikable, hvis man taber jordforbindelsen. Derfor stor 

tak til Jens Due Vroldby, Hanne Dahl og andre radikale debattører, der 

giver et kvalificeret modspil. Imidlertid synes jeg, at det er uradikalt at 

stille op mod sit eget parti på en anden liste. Netværket må kunne 

forstå, at det er absurd og i stedet satse på liste B i 2009. 

Efter Junibevægelsens konkurs også det mest rationelle. Det Radikale 

Venstre bør rumme såvel begejstring som kritik af EU. 

15

16 

Fremtidsvision 

Af Zenia Stampe, formand for RU 

FREMTIDEN er på mode i politik. Det er i 

hvertfald svært at opdrive et parti, der ikke 

forsøger at overbevise vælgerne om, at fremtiden 

ligger dem på sinde. Desværre dækker 

denne overvældende – og til tider noget 

påtagede – fremtidsretorik i virkeligheden over 

en himmelråbende mangel på fremtidsvision 

og forandringsvillighed. Partierne vil forandre 

– men kun for at bevare. 

Partierne har selvfølgelig en pointe: Velfærdssamfundet 

brister, hvis ikke vi tilpasser 

det efter nye vilkår. Det påligger derfor enhver 

ansvarlig politiker at påpege nødvendigheden 

af at reformere og investere i velfærden. Som 

ansvarligt politisk parti har vi foreslået reformer 

af efterlønnen, dagpengesystemet og 

børnechekken. Og vi har talt for øgede investeringer 

i uddannelse og forskning. Det er 

ansvarligt, og det er nødvendigt. Men det er 

ikke nødvendigvis visionært! 

Samfundet har både brug for ansvarlige 

Af Mogens Hobolth, medlem 

af Europaudvalget 

FRA HELE NORDEN var vi samlet 21 unge 

liberale og radikale i weekenden d. 24.–26. 

september for at diskutere nordisk samarbejde. 

Fra RU var vi Kristine Rishøj Byel, Vivian 

Heinola og undertegnede. Kristine og Vivian 

var samtidig henholdsvis præsident og generalsekretær 

for Nordens Liberale og Radikale 

Ungdomsforbund (NLRU) og stod derfor som 

arrangører. 

Første stop i Island var parlamentet. Det 

gik her op for de fleste, at der er tre emner i 

islandsk debat (prioriteret rækkefølge): Fiskekvoter, 

EU og den islandske ’forfatningskrise’. 

Interessant. Derefter introducerede de unge 

islændinge og de ældre parlamentsmedlemmer 

os til lokal snaps, tørrede fisk, stærke 

oste og en meget pikant haj spise. 

Lørdag startede med et tragisk oplæg af en 

islandsk ex-marxistisk professor, der skulle 

have talt om nordisk historie men begyndte at 

tale om fiske-industrien. Ak, ak... Efter dette 

gik vi ud i grupper for at diskutere nordisk 

kultur. Diskussionerne vekslede imellem, at en 

nordisk kultur var lidt af en myte, mens andre 

argumenterede for, at vi alle følte os hjemme i 

RADIKAL UNGDOM 

Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør Vivian Heinola på 

vivian@radikalungdom.dk – deadline for næste nummer er: mandag den 8. november 2004. 

politikere og visionære politikere. Men balancen 

mellem ansvarlighed og fremsynethed 

tipper, når politikerne er mere optagede af at 

administrere og vedligeholde end af at udfordre 

det bestående og udvikle banebrydende, 

politiske visioner for fremtiden. Det kan 

skyldes mangel på mod? Det kan skyldes 

mangel på fantasi? Men det kan også skyldes 

en fundamental misforståelse af, hvad det 

egentlig vil sige at være politiker. 

POLITIKERNE skal udforske samfundet for 

forbedrings- og forandringspotentiale og gøre 

øjenåbnende tankeeksperimenter. Et tankeeksperiment 

kunne for eksempel være at gøre 

det danske samfund to-sproget. Hvorfor ikke 

gøre op med den nationalromantiske drøm 

om ét sprog, ét land, én national identitet? 

Danskerne er godt på vej til at blive verdensborgere. 

Så hvorfor ikke udstyre samfundet og 

borgerne med endnu et hovedsprog, nemlig 

det universelle sprog engelsk? Det ville ruste 

danskerne endnu bedre til deres udenlandse- 

hinandens lande og derfor havde et fællesskab 

stærkere end f.eks. det europæiske eller 

vestlige. 

Der var ikke nogen videre afklaring på spørgsmålet, 

og vi hoppede ind i en bus for at tage ud 

til den Blå Lagune – Islands store svømmepølspa-bad 

attraktion. Efter et endog meget behageligt 

ophold var vi blevet inviteret til fiskerbyen 

Grindavik, hvor forældrene til formandinden for 

det islandske ungdomsparti havde inviteret os 

alle på lokal islandsk mad. Det var selvsagt 

fantastisk, og aftenen fortsatte i god stemning. 

Søndag morgen bød på seminarets suverænt 

mest spændende oplæg. En socialdemokrat, 

ansat ved Universitetet og forhandler for den 

islandske stat i EU, fortalte om Islands dybt problematiske 

forhold til EU. Analysens one-liner 

var, at Island var blevet reduceret til en lobbyorganisation 

på linje med Marlboro. Trist når nu 

næsten al ens lovgivning kommer derfra. 

Efter oplægget forfattede vi resolutioner. 

Bl.a. en om at alle de nordiske statsejede 

public service kanaler skulle udbydes til samtlige 

lande. Hvem ved? - måske bliver det vedtaget 

af Ungdoms Nordisk Råd, derefter Nordisk 

Råd og vil om en snes år være aktiv 

politik i Norden. 

Det første NLRU seminar i lang tid kom godt 

ventyr. Og det ville gøre det langt lettere for 

det danske samfund at rekruttere kvalificeret, 

udenlandsk arbejdskraft. Engelsktalende 

udlændinge kunne med det samme blive 

integreret i det danske samfund og på det 

danske arbejdsmarked i stedet for at skulle 

tilbringe måneder og år i isolation på sprogskolerne. 

Allerede i dag tager mange unge danskere 

deres ungdomsuddannelse og videregående 

uddannelse på engelsk. Og i det private 

erhvervsliv anvender mange arbejdspladser 

både engelsk og dansk som arbejdssprog. 

Hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud med oprettelsen 

af endnu flere to-sprogede uddannelser 

og arbejdspladser? Og på langt sigt: At anerkende 

engelsk som hovedsprog på linje med 

dansk. Hvad har vi at miste? 

Radikal politik er næsten per definition også 

ansvarlig politik. Det er godt. Men radikal 

politik burde også være modig, øjenåbnende 

og banebrydende. Her er store muligheder for 

forbedring. 

Nordisk samarbejde – seminar på Island 

Øverst: Deltagere. 

Nederst: Diskussion med parlamentsansat. 

fra start, og jeg er overbevist om at vi senere 

vil se en langt større grad af erfaringsudveksling 

mellem de nordiske foreninger samt mange 

resolutioner vedtaget som fælles nordisk 

politik. Ikke dårligt for et enkelt seminar. 

RU • Ny Kongensgade 18 5.tv • 1557 København V • tlf. 3313 0231 • fax 3313 04 31 • ru@radikalungdom.dk • radikalungdom.dk

Sektorpolitiske udvalg 

HOVEDBESTYRELSEN har nu nedsat flg. udvalg: 

• Udvalg for kultur, ret og etik 

• Udenrigsudvalg 

• Miljøudvalg 

• Social- og sundhedsudvalg 

• Økonomi- og erhvervsudvalg 

• Uddannelsesudvalg 

Af illustrationen fremgår det, hvilke emneområder 

det enkelte udvalg arbejder med. 

Alle medlemmer af Det Radikale Venstre, der 

har lyst til at deltage i udvalgenes arbejde, er 

velkomne til udvalgsmøderne, dog uden stemmeret. 

Der er mulighed for at få refunderet 

rejseudgifter til møderne efter billigste rejseform 

(DSB 2. kl. excl. pladsbillet, fratrukket 150 kr.). 

Udvalgenes møder bliver annonceret her i Radikal 

Politik, og alle mødebilag lægges på hjemmesiden 

www.radikale.dk på udvalgets netværk. 

Efter tilmelding får man et vejledning i, hvordan 

man kommer ind på netværket. Har man ikke 

mail, sendes mødebilagene med almindelig post. 

Alle de sektorpolitiske udvalg holder møde 

lørdag den 30. oktober 2004 kl. 10.45–16.00 

på Hotel Nyborg Strand. 

Tilmelding som åbent udvalgsmedlem sker til 

radikale@radikale.dk eller på tlf. 33 37 47 47. 

Se hvem der blev valgt til Forretningsudvalget 

på radikale.dk/fu og de sektorpolitiske 

udvalg på radikale.dk/udvalg 

UDVALG FOR 

KULTUR, 

RET OG ETIK 

Kultur 

Retsprincipper 

Grundloven 

Medier 

Etik 

Kirke og trossamfund 

Civilsamfundet 

Integration 

Ligestilling 

Det Radikale Venstres Nyborg Strand Stævne den 8.– 9. januar 2004 

VELFÆRD – VIRKELIGHED, VANETÆNKNING OG VISIONER 

HVOR MEGET VELFÆRD har vi brug for? Og hvor meget har vi 

rent faktisk råd til? Er velfærd et samfundsansvar eller må 

enhver sikre sig selv? 

Det Radikale Venstres Nyborg Strand stævne sætter skarp 

fokus på velfærden i weekenden lørdag den 8. og søndag den 

9. januar 2005. Der kommer kompetente og provokerende 

foredragsholdere – bl.a. professor Torben M. Andersen, journalist 

Lars Olsen, professor Kjeld Møller Pedersen, professor 

John Andersen, professor Jørgen Goul Andersen og stævnet 

sluttes med politisk debat søndag med statsministerkandidaterne 

Marianne Jelved, Mogens Lykketoft og Anders Fogh 

Rasmussen. 

Det endelige program for Nyborg Strand Stævnet bliver bragt 

i næste nummer af Radikal Politik. 

Tilmelding på radikale.dk eller på kuponen. 

NYBORG STRAND STÆVNE 8.– 9. januar 2005 

✗ 

NAVN: 

Deltagergebyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 100 

Overnatning på enkeltværelse incl. morgenmad . . . . . .kr. 410 

Overnatn. på dobbeltvær. pr. pers. incl. morgenmad . . .kr. 410 

sammen med: _________________________________________ 

Overnatning incl. morgenmad på sovesal . . . . . . . . . . . .kr. 90 

Middag (to retter) og kaffe lørdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 190 

Frokost (ta’ selv bord) og kaffe søndag . . . . . . . . . . . . . .kr. 155 

ADRESSE: 

MILJØ- 

UDVALGET 

Miljø 

Energi 

Fødevarer 

Trafik 

By- og boligpolitik 

Planlægning 

Fredning 

Fødevarer 

POSTNR./BY: 

E-MAIL/TLF.: 

ØKONOMI 

OG ERHVERVS- 

UDVALG 

Arbejdsmarked 

Skat 

Faglige organisationer 

Erhverv, herunder 

landbrug 

SOCIAL- 

OG SUNDHEDS- 

UDVALG 

Sundhed 

Socialpolitik 

Handicappolitik 

Indkomstoverførsler 

Pensioner 

UDDANNELSES- 

UDVALGET 

Uddannelse 

Folkeoplysning 

Videregående udd. 

Højere læreanstalter 

Forskning 

Innovation 

UDENRIGS- 

UDVALG 

Udenrigspolitik 

Udviklingspolitik 

Europapolitik 

Sikkerhedspolitik 

Forsvarspolitik 

Nordisk samarbejde 

Rigsfællesskab

18 

LANDET RUNDT 

Det næste nummer udkommer torsdag den 25. november 2004. Sidste frist for indlevering 

af meddelelser til Landet Rundt er torsdag den 11. november kl. 10.00. Meddelelser til 

Landet Rundt skal være amtsredaktørerne i hænde senest tirsdag den 9. november. 

Redaktion – Landet Rundt/annoncer: Helle Bøye Christensen – e-mail helle@radikale.dk 

Københavns amt 

Torben Tallerup • Ellehaven 54 

2950 Vedbæk • tlf.: 45 66 08 10 

e-mail: tallerup@ofir.dk 

MØDE MED ELISABETH GEDAY 

Torsdag 4. november kl. 19.30 arrangeres møde 

for alle interesserede med Lyngby-Kredsens 

folketingskandidat Elisabeth Geday under overskriften: 

„Mød din lokale kandidat – til en snak 

om aktuel politik“. Sted: Fuglevad Mølle, Møllevej 

4, 2800 Lyngby. Arr.: Lyngby-kredsens RV. 

DEBATMØDE OM „USA OG EUROPA“ 

Torsdag 18. november kl. 19.30 i Hvidovre. 

Indledere: Mikkel Vedby Rasmussen og Morten 

Helveg Petersen. Sted: Lille Friheden, Aktivitetssal 

nr. 1 (v/Frihedens S-station). 

ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE/SKOLEBESØG 

Torsdag 2. december kl. 19.30 på Hellerup 

Skole, Dessaus Boulevard 10, 2900 Hellerup. 

Skolebesøg vedr. Gentofte Kommunes meget 

omtalte skoleudbygningsprojekt „SKUB“. 

Skoleinspektør Knud Nordentoft viser rundt og 

fortæller om „SKUB“. Arr.: Gentofte-Hellerup 

Kredsen. 

Storstrøms amt 

Rikke Skuldbøl Jakobsen • Herbergervej 2 

4840 Nørre-Alslev • tlf.: 54 45 37 87 

e-mail: jak.rikke@tdcadsl.dk 

VORDINGBORG-LANGEBÆK LOKALFORENING 

Mandag den 15. november kl. 16.30 afholdes 

Fyraftensmøde med Per Skov. Aktuelt om 

byrådsarbejdet. Oplysning om mødested følger, 

også på www.drv.dk/vordingborg. 

AMTET: MØDE MED MARTIN LIDEGAARD 

Tirsdag den 16. november kl. 19.30 afholdes 

møde med Martin Lidegaard, MF, der er ordfører 

på Trafik, energi og fødevarer/stedfortræder 

miljø. Emne: Efter folketingsårets start. 

MØDE I AMTSPOLITISK UDVALG 

Mandag den 22. november. Drøftelse af amtsrådets 

dagsorden med amtsrådsmedlem Arne 

Rohde. 

VORDINGBORG-LANGEBÆK LOKALFORENING 

MEDLEMS- OG BESTYRELSESMØDE 

Tirsdag den 23. november kl. 16.30. Om Kulturhus, 

bibliotek og økonomi i Vordingborg, evt. 

høringssvar til forslag til integrationspolitik. 

Oplysning om mødested følger, også på 

www.drv.dk/vordingborg. 

Hvor intet andet er nævnt, finder møderne sted 

på Amtsrådhuset i Nykøbing F., Parkvej 37, 

4800 Nykøbing F., kl. 19.30. 

Alle aktiviteter og referater af møder i amtsforeningen 

kan fremover findes på medlemsnettet 

(det radikale netværk). Følg vejledningen på: 

http://www.drv.dk/article.aspx2id=2905 

Frederiksborg amt 

Peer Tidemand-Petersson • Skovvænget 35 

2970 Hørsholm • tlf.: 45 76 56 35 

e-mail: peer.tidemand@mail.tele.dk 

ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE 

Årets sidste amtsbestyrelsesmøde afholdes i 

mødelokalet på Allerød Bibliotek mandag den 

15. november kl. 19.30. 

HILLERØDKREDSEN: JULEMØDE 

Onsdag den 8. december kl. 19.30 afholdes 

kredsens traditionelle julemøde på Rytterskolen i 

Ganløse med gæstetaler, gløgg, æbleskiver, 

hygge og debat. 

Se i øvrigt kalenderen på amtsforeningens 

hjemmeside: http://www.radikale-fa.dk/ 

Fyns amt 

Jesper Olesen • Agnetevej 26 

5000 Odense C • tlf.: 65 91 10 71 

e-mail: j.ole@webspeed.dk 

MIDDELFARTKREDSEN: 

MØDE MED NIELS HELVEG PETERSEN 

Tirsdag den 2. november kl. 19.30. Emne: 

Aktuel politik. Oplæg og debat. Alle er velkomne. 

Sted: Køng Idrætshøjskole, 5620 

Glamsbjerg. 

MIDDELFARTKREDSEN: JULEMØDE 

Onsdag den 1. december kl. 19.30. Emne: Aktuel 

politik. Alle er velkomne. Sted: Båring Højskole, 

5466 Asperup. 

ODENSE RADIKALE VENSTRE (ORV): 

ÅBENT MANDAGSMØDE 

Mandag den 1. november kl. 19.30 på Musikbiblioteket, 

Pantheonsgade 15, Odense. Emne: 

menneskerettigheder, nationalt, europæisk og 

globalt. Med bl.a. ORV’s folketingskandidat Pia 

Petersen. 

ORV: ÅBENT BESTYRELSESMØDE 

Tirsdag den 2. november kl. 19.00. Møde er åbent 

for alle medlemmer af ORV. Dagsorden og sidste 

mødereferat kan fås hos formanden. Sted: ORVs 

lokale, FO, Vestergade 37, 3. 

ORV: OPSTILLINGSMØDE 


opstillingsmøde til liste til byrådsvalget i 

Odense den 15. november 2005. Mødet er 

åbent for alle medlemmer af ORV. 

Sted: Mødelokale 208, Frit Oplysningsforbund, 

Vestergade 37. 

OTTERUPKREDSEN: MEDLEMSMØDE 

Mandag den 22. november kl. 19.15 på Restaurant 

„Marinetten“ ved Lystbådehavnen i Bogense. 

Om „Kommunalreformen og dens betydning for 

foreninger, opstillingskredse m.v.“. Endvidere 

aktuelt politisk oplæg v. kredsens kandidat, Aage 

Thomsen. 

Sønderjyllands amt 

Per Kleis Bønnelycke • Kragelundvej 8 

Kragelund • 6330 Padborg 

tlf.: 74 67 67 67 • e-mail: per.kleis@mail.dk 

Hjemmeside: www.radikale.dk/sja 

DEBATMØDE I TINGLEV 

Mandag den 8. november kl. 19.30 på Tinglev 

Bibliotek, Tinglev Midt 2, 6360 Tinglev. Om 

„Kultur og miljø i storkommunen“ med Elsebeth 

Gerner Nielsen, MF, borgmester Tove 

Larsen, Rødekro, og borgmester Susanne Beier, 

Tinglev. 

EKSTRAORDINÆRT AMTSDELEGERETMØDE 

MED VALG AF KANDIDATER TIL REGIONSRÅDET 

Onsdag den 19. januar 2005 kl. 19.00 på 

Højskolen Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 

Aabenraa. 

AMTSBESTYRELSESMØDE I AABENRAA 

Næste møde er 12. januar 2005 kl. 19 på Højskolen 

Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa, 

og er åbent for medlemmer. 

AABENRAA: ÅBENT BESTYRELSESMØDE 

Tirsdag den 23. november på Højskolen Østersøen, 

Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa. 

SØNDERBORG OG AUGUSTENBORG 


møde med byrådsmedlem og kulturudvalgsformand 

Nicolas Lund-Larsen om Sønderborgs 

budget for 2005 og specialundervisningen i 

folkeskolen. Sted: Sønderborg Rådhus, Rådhustorvet 

10, 6400 Sønderborg. 

HADERSLEV: MØD RADIKALT BYRÅDSMEDLEM 

Mandag den 22. november kl. 19.00 på Haderslevs 

Arkivs læsesal, Bispen, Bispebroen 3, 6100 

Haderslev.

Århus amt 

Ejner Hviid Jensen • Sjællandsgade 116 st. 

8000 Århus C • tlf.: 86 12 56 18 

e-mail: ehj@mail1.stofanet.dk 

DEBATØDE MED MARIANNE JELVED OG 

OPRETTELSE AF NY RADIKAL FORENING 

Torsdag den 28. oktober kl. 19.30. Sted: Glassalen 

på Kolind Centralskole. Stiftende generalforsamling 

af en lokalforening for DRV på Djursland.Træf 

den politiske leder af DRV, Marianne 

Jelved, som vil indlede den politiske debat. 

MØDE I KOMMUNALPOLITISK FØLGEGRUPPE 

Tirsdag den 2. november kl. 16–18. Mødestedet 

er Århus Rådhus værelse 377. Kontaktperson: 

Morten Brænder. braender@mail.dk 

ÅBENT MØDE I VELFÆRDSPOLITISKE GRUPPE 

Torsdag den 4. november kl. 19.30–22.00. Sted: 

Rosensgade 24, 1. Århus. Aftenens fokus vil være 

at få sat velfærdspolitikken i.f.t. næste kommunalvalg 

på skinner. 





ÅBENT BESTYRELSESMØDE I ÅRV 

Onsdag den 17. november kl. 19.30 i Rosensgade 

24, 1. Århus. Kontakt Leif Haarbo Nielsen, 

leifhaarbo@nielsen.tdcadsl.dk 

ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE. 

Mandag den 22. november kl. 19.00 i Randers. 

Kontakt Ejner Hviid Jensen ehj@stofanet.dk 





JULEFROKOST I ÅRV 

Lørdag den 4. december. Tid og sted ikke endelig 

fastlagt. Se hjemmesiden. 

Se aktuelle møder og ændringer af disse på 

vores hjemmeside: http://www.aarv.dk 

Temagrupperne er ikke altid nævnt i oversigten, 

men se dem på vores kalender på hjemmesiden 

eller blive tilsluttet vores nyhedbrev på HYPER- 

LINK http://www.aarv.dk/mailinglisten 

RADIKAL POLITIK • UDGIVELSE 

NR. DEADLINE UDKOMMER 

9 11.11 25.11 

10 02.12 16.12 

Den anførte deadline gælder stof til 

Landet Rundt og annoncer. Sendes til: 

helle@radikale.dk 

(Forslag til redaktionelt stof bedes 

sendt til: redaktion@radikale.dk) 

Nordjyllands amt 

Jørgen Harder • Elverhøj 34 

9400 Nørresundby • tlf.: 98 17 31 76 

e-mail: jharder@mail1.stofanet.dk 

AALBORG: FORMØDER 

Preben Pedersen holder formøder fredagen før 

møder i Aalborg Byråd. (5. og 19. november og 

10. december). Tilmelding på tlf. 98 31 50 74. 

HJØRRING-KREDSEN: RUNDVISNING 

Torsdag den 28. oktober kl. 19.00 på herregården 

Odden ved Mygdal. Rundvisning i J. F. 

Willumsen-samlingen. Tag familie og venner 

med. 

AALBORG-KREDSENE: MØDER 

Mandag den 1. november i Medborgerhuset, 

Rendsburggade 2, Aalborg. Kl. 18: Åbent bestyrelsesmøde. 

OBS nyt mødetidspunkt. Kl. ca. 

19.45: Medlemsmøde med Ida Jørgensen, som 

har afløst Anders Samuelsen i Folketinget. 

Tema: Boligpolitik mm. 

RU-AALBORG: MØDE MED MARIANNE JELVED 

Torsdag den 4. november kl. 19 i RU’s lokaler, 

Forchhammersvej 5, 1. sal, Aalborg. Oplæg og 

debat om aktuel politik – velfærd, integration, 

24-timer, starthjælp osv. Alle radikale er velkomne. 

STUDIETUR TIL BRUXELLES 

Uddannelse i 

internationalt 

perspektiv 

I dagene 12. – 16. februar arrangerer 

Århus Radikale Vælgerforening en 

studietur til Bruxelles med uddannelse 

i internationalt perspektiv som 

overordnet tema. 

På turen vil der være en række 

besøg og møder hos en række 

institutioner, der arbejder med uddannelse 

samt et besøg i parlamentet 

hos Anders Samuelsen. 

Weekenden vil bruges på kuturelle 

oplevelser i Bruxelles og omegn. 

PRIS: fly og hotel med kvartpension 

bliver max. Kr. 1.500 (tillæg for 

enkeltværelse). 

BINDENDE TILMELDING: senest 

fredag den 19. nov. samt yderligere 

oplysninger hos Martin Schaumann, 

tlf. 86 17 74 08 eller på mail: 

martin.schaumann@aarhusmail.dk 

LANDET RUNDT 

RU-AALBORG: MØDE MED PREBEN PEDERSEN 

Torsdag den 11. november kl. 19 i RU’s lokaler, 

Forchhammersvej 5, 1. sal, Aalborg, afholdes 

møde med radikale byrådsmedlem i Aalborg 

Kommune Preben Pedersen, der taler om Musikkens 

Hus fra vision til politik til virkelighed. 

AMTSFORENINGEN: MØDE I LANDSPOLITISK 

UDVALG OG AMTSBESTYRELSEN 

Onsdag den 17. november på Amtsgården, Niels 

Bohrs Vej 30, Aalborg. Kl. 17: Landspolitisk 

Udvalg med Marianne Jelved. Tilmelding: 

ph@drlund-gym.dk, tlf. 98 85 15 11. Kl. 19: Åbent 

amtsbestyrelsesmøde med Marianne Jelved. 

RU-AALBORG: MØDE MED NASER KHADER 

Onsdag den 24. november kl. 19 i RU’s lokaler, 

Forchhammersvej 5, 1. sal, Aalborg. Naser Khader 

fortæller om sine ordførerskaber og lægger op til 

debat. Alle radikale er velkomne. 

HJØRRING-KREDSEN 

Lørdag den 27. november kl. 14 i Lønstrup Bio: 

Adventsarrangement med kaffe og julehistorie + 

historisk film om Grønland. Tag familie og venner 

med. 

AALBORG-KREDSENE: JULEFROKOST 

Lørdag den 4. december i RU’s lokaler Forchhammersvej 

5, afholdes julefrokost i samarbejde 

med RU. Betaling. Tilmelding nødvendig til tlf. 

98 19 38 66 eller 98 17 14 14. 

ÅRETS LANNUNG-BOG 

Verden i Forandring 7 

Arrangement om det amerikanske 

præsidentvalg og bogpræsentation 

på Christiansborg den 9. november 

kl. 16–18 (ca.) 

Tirsdag den 9. november udkommer 

årets Lannung-bog, Verden i Forandring 

7, med temaet „USA i et valgår“. 

I forbindelse med bogpræsentationen 

afholder Udenrigspolitisk Udvalg et 

arrangement, hvor Niels Helveg 

Petersen vurderer resultatet af det 

amerikanske præsidentvalg og hvor 

lektor Helle Porsdam, Syddansk 

Universitetscenter, fortæller om USA’s 

indflydelse på det juridiske og kulturelle 

område. 

Bogen vil samme dag kunne fås til 

favørpris. 

TILMELDING: Af hensyn til adgang til 

Christiansborg er tilmelding nødvendig 

– senest 4 dage før til Birgit Voigt: 

rvbivo@ft.dk el. til udvalgsformand 

Henning Nielsen: parkvej@post8.tele.dk

20 

’Nu skal jeg sige noget, som jeg ikke håber, 

at statsministeren vil tage mig fortrydeligt 

op: Det er fuldstændigt rigtigt, at dele af den 

udlændingepolitik, som regeringen fører, ikke 

er liberal. Det vil jeg gerne medgive. 

Af Peter Marstrand, forfatter 

Venstres politiske ordfører Jens Rohde i Folketingets 

åbningsdebat ifølge politik.tv2.dk 

Ved et topmøde i Lissabon i 2000, 

mens it-bølgen var på sit højeste, 

vedtog EU’s medlemslande en helt 

ny strategi: at europæerne skulle 

blive de bedste i verden til at leve 

af viden. 

Udgangspunktet var en kedelig 

udvikling: mens værdien af USA’s 

produktion i de foregående 20 år 

var blevet fordoblet, var EU landenes 

produktion kun steget med 60 

%. Derfor skulle hvert EU land nu 

blandt andet bruge 3 % af sit 

bruttonationalprodukt (BNP) på 

forskning, mod de ca. 2 % hvert 

land havde brugt hidtil. 

Denne såkaldte Lissabon erklæring 

var nødvendig, men den var og 

er ikke tilstrækkelig. USA’s succes 

over de seneste 20 år bygger først 

og fremmest på ét fænomen: it. For 

netop godt 20 år siden, i et værksted 

i Silicon Valley, opfandt to 

ildsjæle en maskine – PC’eren – 

som fascinerede mange, men som 

ingen rigtig vidste hvad man skulle 

bruge til. Imidlertid udviklede andre 

entusiaster snart regneark og 

tekstbehandling og pludselig var 

hele verden begejstret for den nye 

maskine. For godt 10 år siden 

begyndte så email og internet, der 

også havde været randfænomener 

mest benyttet af forskere, at sprede 

sig til den almene befolkning. Igen 

var der tale om en opfindelse hvis 

nytteværdi få oprindeligt troede på, 

men som pludselig tog hele verden 

med storm. 

Lignende historier kunne fortælles 

om den første telefon, om 

mikroprocessoren eller om mobiltelefonernes 

Short Messaging System 

(SMS). Der er to erfaringer at drage 

af disse fortællinger: den første er 

Postboks 7777 • 70000 Fredericia 

Returneres ved varig adresseændring 

Maskinel magasinpost ID 42158 

INDSPARK 

Radikale i rummet 

at en opfindelses nytte ikke altid 

viser sig i begyndelsen af dens 

levetid. Den anden, snævrere lære 

er at værditilvæksten i amerikansk 

økonomi altså netop skyldes to 

teknologiske fremskridt – PC og 

internet – der ubetinget blev opfattet 

som tidsspilde i begyndelsen. 

Hvis Europa i de kommende år 

skal vokse med samme rytme som 

USA skal vi med andre ord satse på 

det ukendte, det risikable, det 

fascinerende. Og det er blandt 

andet rumfart. 

Tag ikke fejl: rumfart er lige så 

stille ved at „varme op“ – bevæge 

sig fra en bizar hobby for en klike 

af entusiaster til at blive et „rigtigt“ 

forretningsområde. Verdens rum- og 

satellitbranche omsætter allerede 

nu for godt EUR 170 milliarder om 

året – svarende til seks firmaer af 

Microsofts størrelse. Men om kun 

fem-seks år forudses industrien at 

være vokset til EUR 350 milliarder – 

altså 13 gange Microsofts nuværende 

størrelse. Alene satellitnavigation, 

en branche der vokser med 

25% om året, vil tegne sig for en 

god del af dette betydelige beløb. 

De Radikale står foran en enestående 

chance. På trods af at andelen 

af europæere der tror på rumfart 

er lige så lille som den der for 

20 år siden troede på it, vokser 

branchen sig altså lige så stille 

større, mere teknisk avanceret og 

mere betydningsfuld. Samtidig 

falder rumfart i tråd med den oprindelige, 

brandesianske radikalisme, 

der var kompromisløst futuristisk. 

Endelig giver en europæisk og 

radikal tilgang til emnet os mulighed 

for at markere en politik der er 

mærkbart forskellig fra USA’s. I USA 

handler megen politik om leadership. 

Om at være den første, den 

„Lad os drage mod det ukendte“, lyder opfordringen fra Peter Marstrand. 

bedste, den største. En radikal og 

europæisk tilgang kunne satse på 

det internationalt samarbejdende 

element, på et reelt partnerskab 

med Rusland, Indien, Kina, Japan 

og naturligvis USA, samt på en 

international rumstation der virkelig 

var international. 

Vi har i Danmark haft succes med 

Ørsted-satellitten – opkaldt efter 

endnu en pioner der opdagede et 

fænomen få kunne se den praktiske 

gevinst ved, men som senere 

førte til at telegrafen blev opfundet. 

Lad os lære af historien og fortsat 

lade os drage af det ukendte, det 

mærkelige, det anderledes mulige. 

Så kommer BNP-væksten endda 

muligvis af sig selv.

Radikale Venstre

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?