Radikale Venstre

20
’Nu skal jeg sige noget, som jeg ikke håber,
at statsministeren vil tage mig fortrydeligt
op: Det er fuldstændigt rigtigt, at dele af den
udlændingepolitik, som regeringen fører, ikke
er liberal. Det vil jeg gerne medgive.
Af Peter Marstrand, forfatter
Venstres politiske ordfører Jens Rohde i Folketingets
åbningsdebat ifølge politik.tv2.dk
Ved et topmøde i Lissabon i 2000,
mens it-bølgen var på sit højeste,
vedtog EU’s medlemslande en helt
ny strategi: at europæerne skulle
blive de bedste i verden til at leve
af viden.
Udgangspunktet var en kedelig
udvikling: mens værdien af USA’s
produktion i de foregående 20 år
var blevet fordoblet, var EU landenes
produktion kun steget med 60
%. Derfor skulle hvert EU land nu
blandt andet bruge 3 % af sit
bruttonationalprodukt (BNP) på
forskning, mod de ca. 2 % hvert
land havde brugt hidtil.
Denne såkaldte Lissabon erklæring
var nødvendig, men den var og
er ikke tilstrækkelig. USA’s succes
over de seneste 20 år bygger først
og fremmest på ét fænomen: it. For
netop godt 20 år siden, i et værksted
i Silicon Valley, opfandt to
ildsjæle en maskine – PC’eren –
som fascinerede mange, men som
ingen rigtig vidste hvad man skulle
bruge til. Imidlertid udviklede andre
entusiaster snart regneark og
tekstbehandling og pludselig var
hele verden begejstret for den nye
maskine. For godt 10 år siden
begyndte så email og internet, der
også havde været randfænomener
mest benyttet af forskere, at sprede
sig til den almene befolkning. Igen
var der tale om en opfindelse hvis
nytteværdi få oprindeligt troede på,
men som pludselig tog hele verden
med storm.
Lignende historier kunne fortælles
om den første telefon, om
mikroprocessoren eller om mobiltelefonernes
Short Messaging System
(SMS). Der er to erfaringer at drage
af disse fortællinger: den første er
Postboks 7777 • 70000 Fredericia
Returneres ved varig adresseændring
Maskinel magasinpost ID 42158
INDSPARK
Radikale i rummet
at en opfindelses nytte ikke altid
viser sig i begyndelsen af dens
levetid. Den anden, snævrere lære
er at værditilvæksten i amerikansk
økonomi altså netop skyldes to
teknologiske fremskridt – PC og
internet – der ubetinget blev opfattet
som tidsspilde i begyndelsen.
Hvis Europa i de kommende år
skal vokse med samme rytme som
USA skal vi med andre ord satse på
det ukendte, det risikable, det
fascinerende. Og det er blandt
andet rumfart.
Tag ikke fejl: rumfart er lige så
stille ved at „varme op“ – bevæge
sig fra en bizar hobby for en klike
af entusiaster til at blive et „rigtigt“
forretningsområde. Verdens rum- og
satellitbranche omsætter allerede
nu for godt EUR 170 milliarder om
året – svarende til seks firmaer af
Microsofts størrelse. Men om kun
fem-seks år forudses industrien at
være vokset til EUR 350 milliarder –
altså 13 gange Microsofts nuværende
størrelse. Alene satellitnavigation,
en branche der vokser med
25% om året, vil tegne sig for en
god del af dette betydelige beløb.
De Radikale står foran en enestående
chance. På trods af at andelen
af europæere der tror på rumfart
er lige så lille som den der for
20 år siden troede på it, vokser
branchen sig altså lige så stille
større, mere teknisk avanceret og
mere betydningsfuld. Samtidig
falder rumfart i tråd med den oprindelige,
brandesianske radikalisme,
der var kompromisløst futuristisk.
Endelig giver en europæisk og
radikal tilgang til emnet os mulighed
for at markere en politik der er
mærkbart forskellig fra USA’s. I USA
handler megen politik om leadership.
Om at være den første, den
„Lad os drage mod det ukendte“, lyder opfordringen fra Peter Marstrand.
bedste, den største. En radikal og
europæisk tilgang kunne satse på
det internationalt samarbejdende
element, på et reelt partnerskab
med Rusland, Indien, Kina, Japan
og naturligvis USA, samt på en
international rumstation der virkelig
var international.
Vi har i Danmark haft succes med
Ørsted-satellitten – opkaldt efter
endnu en pioner der opdagede et
fænomen få kunne se den praktiske
gevinst ved, men som senere
førte til at telegrafen blev opfundet.
Lad os lære af historien og fortsat
lade os drage af det ukendte, det
mærkelige, det anderledes mulige.
Så kommer BNP-væksten endda
muligvis af sig selv.