Indholdsfortegnelse - Akademisk Opgavebank

i det barndomshistoriske felt. Denne præmis blev så at sige selve forudsætningen for
feltets eksistens. Med sin bog afnaturaliserede Ariès barndommen, han udpegede
barndommen som en kulturel konstruktion snarere end en universel, biologisk fase
i menneskelivet. Ligesom Ariès i sin bog viste, hvordan barnet blev udskilt fra en
produktions og familiemæssig sammenhæng i middelalderen, så udskilte og histo-
riserede Ariès barndommen og gjorde det muligt at skrive dens historie.
Dette speciale er også skrevet i forlængelse af Ariès grundlæggende betydning for det
barndomshistoriske forskningsfelt. Men ideen med dette speciale er ikke at skrive
egentlig barndomshistorie, snarere er det at udrede forskellige specifikke historiske
konstruktioner af forældre og skyld, som de kommer til udtryk i tekster om sindssyge.
Forudsætningen, som forbinder dette speciale med det børnehistoriske forskningsfelt,
er, at historisk specifikke konstruktioner af forældre nødvendigvis må være forbundet
med historisk specifikke konstruktioner af børn og barndom.
Dansk barndomsforskning
Danske forskere har også taget Ariès´ barndomshistoriske forskningsområde til sig.
Ning de Coninck-Smith tager i sin bog For barnets skyld, byen, skolen og barndommen
1880-1914 (2000) ikke blot udgangspunkt i Ariès´ konstruktivistiske præmis.
de Coninck-Smith forbinder også, som Ariès, primært den historiske konstruktion af
barndommen med udviklingen af skolevæsnet, og det er indenfor den skolepædagogiske
ramme, hendes analyse udspiller sig. For barnets skyld er først og fremmest en institutionshistorie.
Det er skolen, dens logik, udvikling og praksis omkring det 20. århundredeskifte,
der er det fokus, som uværgeligt underordner andre temaer, som f.eks.
konstruktionen af børn og forældre.
Skolen som sådan spiller ikke nogen rolle i dette speciale. Ikke fordi jeg ikke anerkender
dens indflydelse og betydning for konstruktionen af børn og ikke mindst
børnenes levede liv. Men jeg har fundet, at de kilder som er tydeligst artikulerede
omkring konstruktionen af forældreskab og skyldsproblematikker, er kilder som
beskæftiger sig med problematiske livsforløb snarere end normale børneliv, som
er skolens primære materiale.
Det er i fortællinger og teorier om sindssyge, at jeg har fundet forældrenes skyld
artikuleret tydeligst. Det er en af specialets foreløbige teser, at der, med 1950’ernes
etablering af psykologien som universitetsfag og ekspertvidenskab for både børneopdragelse
og sindssyge, produceredes en ny slagkraftig sammenhæng mellem sindssyge,
opdragelse og forældreskyld. Derfor er psykologien som videnskab og dens
forældre/børn konstruktioner omdrejningspunktet for dette speciale. Den kristne
10