17.07.2013 Views

Indholdsfortegnelse - Akademisk Opgavebank

Indholdsfortegnelse - Akademisk Opgavebank

Indholdsfortegnelse - Akademisk Opgavebank

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Rousseaus uskyldige barn<br />

Blandt historiske barndomsforskere er der bred enighed om, at i en filosofisk kontekst<br />

er det Jean Jacques Rousseau (1721-1778), som mest konsekvent brød med fore-<br />

stillingen om barnets onde natur. Émile – ou de l´Education udkom i Frankrig i 1762,<br />

og blev på dansk oversat til; Emil eller om opdragelsen i 1796-99. 80<br />

Ligesom natur/frelse udgjorde et modsætningspar i den religiøse ortodoxi, så optrådte<br />

naturen også hos Rousseau som en del af et modsætningspar, men hos Rousseau var<br />

naturen kontrasteret af civilisationen, og civilisationen trådte ikke i frelsens sted.<br />

Hos Rousseau var naturen god og civilisationen fordærvende. Emile starter med det<br />

programmatiske udsagn:<br />

”Alt er godt som det udgår fra skaberens hænder; i menneskets hænder udarter alt.” 81<br />

Om egenkærligheden, som i Franckes tekster blev beskrevet som essensen af barnets<br />

umoralske natur, skrev Rousseau:<br />

”Den eneste lidenskab, som af naturen er nedlagt i mennesket, er egenkærligheden taget i<br />

sin mest udstrakte betydning. Denne egenkærlighed i sig selv - eller i forhold til os - er god<br />

og nyttig” 82<br />

For Rousseau var egenkærlighed ikke grundlæggende problematisk, den udartedes kun<br />

i det øjeblik, barnet blev opdraget blandt civiliserede mennesker og ikke af og i naturen.<br />

Det er måske i denne omvending af det religiøse barns onde natur til det romantiske<br />

barns gode natur, vi skal søge en klarere fremkomst af forældreskyld. Hos Rousseau<br />

fremstår forældrene, i modsætning til barnet, som fordærvede af civilisationen.<br />

Og forældrene har en fordærvende indflydelse på det gode, naturlige barn. Især rige,<br />

adelige børn var i farezonen, og for at vise sin opdragelsesmetodes værdi valgte<br />

Rousseau netop den fiktive, adelige Emile som sin elev. Den civiliserede forældregeneration,<br />

som den tog sig ud i Paris´ dannede cirkler, vurderedes af forfatteren som<br />

fuldstændig håbløs, og derfor var den naturlige konsekvens i Rousseaus opdragelsesutopi,<br />

et absolut brud med forældrene.<br />

”Emile er forældreløs. Det er uden betydning, om han har sin fader og sin moder. Jeg, som<br />

overtager alle pligter, indtræder i alle deres rettigheder. Drengen bør ære sine forældre, men<br />

kun adlyde mig. Det er min første eller rettere min eneste betingelse.” 83<br />

80 Ruggaard, D.E. Skole-Biblioteket, eller Fortegnelse over Danske Skrifter, angaande Opdragelses- og<br />

Undervisnings-Væsnet, fagviis opstillet i alfabetisk Orden.1847:9 (Senere oversættelser til dansk<br />

bibeholder det franske navn Emile)<br />

81 Rousseau, Jean-Jacques; Emile eller om opdragelse, 1997:7<br />

82 Ibid.:38<br />

83 Rousseau 1962:25<br />

34

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!