Indholdsfortegnelse - Akademisk Opgavebank

forældreskyld og sindssyge kunne anes, men den havde slet ikke den gennemslagskraft,
som den skulle få i det 20. århundrede.
H. Selmer
Hübertz betragtninger om sindssygdommens årsager blev godt modtaget af hans
samtid, 106 men det var lægen Harald Selmer (1814-1879), der, som Danmarks første
eller i hvert fald mest højlydte somatiker, for alvor forankrede sindssygdommen i
fysikkens og biologiens domæne, hvor den før havde været forankret i sjælen. Selmer
udgav i 1842 den første danske lærebog i psykiatri, en oversættelse af den engelske
læge I.C. Prichards værk Om Sindssygdomme og andre Sjælstilstande 107 . I 1846
udsendte han en brochure Om Psykiatriens tilstand i Danmark med særligt hensyn til St.
Hans Hospital paa Bidstrupgaard, hvori han rettede en sønderlæmmende kritik af
indretningen og behandlingen på Danmarks største hospital for sindssyge. 108 Det
personlige angreb på den lægelige ledelse affødte en del kritik, men mødte også megen
anerkendelse ikke mindst fra Hübertz, som i en artikel i Fædrelandet 1843 erklærede, at
Selmer havde fuldstændig ret. 109 I 1946 udkom så det programatiske skrift; Almindelige
Grundsætninger for Daarevæsnets Indretning. Selmer argumenterede i dette skrift for,
at afsindighed ikke var en forstyrrelse af den offentlige ro, som krævede politiets forvaring,
men at sindssygdom netop var en sygdom. En sygdom som krævede lægelig
behandling.
”Vel er Afsinddigheden en Sygdom; men den er en legemlig Sygdom, uagtet af den
formelig yttrer sig ved sjælelig Symptomer.” 110
Sindssygdom var altså, på trods af dens sjælelige udtryk, en legemlig sygdom, som i
langt de fleste tilfælde også var direkte forårsaget af fysiske skader;
”Thi man vil finde, at det snart er Uorden i Mælkeafsondringen efter Fødslen, som
pludselig forvandle Barselskonen til et vildt Dyr; snart en Standsning af tilvante Blodsflod,
som forrykker et Menneske saa aldeles fra hans tidligere Væsen, at man neppe gjenkjender
ham i hans forvirrede Digten og Tragten: - snart er det Phantasierne i en Typhus eller
Nervefeber […] snart en Leverlidelse eller en anden Underlivssvaghed[…] snart et Saar
eller et Stød paa Hovedet […] snart medfører et Krampeslag en langsomt tiltagende
Aandssløvhed, der uformærkt nedsænker den Ulykkelige i en fyldstændig og livsvarrig
Fjollethed.” 111
106 Bastholm, Henrik; Anstalt og psykiatri nogle magtstrategiske overvejelser, 1985:31
107
Helweg 1915:94,221
108
Ibid.:91
109
Ibid.:93
110
Selmer 1846:15
111
Ibid.:15
44