17.07.2013 Views

Indholdsfortegnelse - Akademisk Opgavebank

Indholdsfortegnelse - Akademisk Opgavebank

Indholdsfortegnelse - Akademisk Opgavebank

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Skitse til et forskningsfelt

Dette speciale, med dets fokus på konstruktionen af forældre og skyld i historisk

perspektiv, er ikke umiddelbart skrevet ind i et etableret og specifikt afgrænset

forskningsfelt. Det er derfor ikke en ambitionen at give et komplet billede af en

bestemt forskningstradition, snarere er det ambitionen i dette kapitel at specificere

specialets problematik ved at introducere og diskutere dele af den forskning, som

specialet defineres i forhold til og skrives i forlængelse af.

Den barndomshistoriske forskning er central ud fra den forudsætning, at konstruktionen

af forældreskab er forbundet med konstruktionen af barndom. Derfor gives der i det

følgende en kort introduktion til de vigtigste forskere inden for det barndomshistoriske

felt, startende med Phillipe Ariès hvorefter danske barndomshistorikere præsenteres.

Fra denne barndomshistoriske introduktion trækkes linier til forskere, som har beskæftiget

sig med videnskabelige diskursers betydning for reorganiseringen af det

sociale og konstruktionen af forældreskab. Forskning i medicinens og psykologiens

historie er relevant for dette speciale ud fra den forudsætning, at konstruktionen af

forældreskab også produceres i videnskabelige tekster, og at konstruktionen af en

sammenhæng mellem forældre og skyld, som vi kender den i dag, først og fremmest

understøttes af og produceres i en psykologisk diskurs. Historiske analyser af den

medicinske videnskabs betydning for samfundsudviklingen er ikke sjældne i Danmark,

men det har ikke været muligt at finde analyser af dansk psykologis betydning for

reorganiseringen af samfundet.

Psykologiens historie i Danmark er stort set skrevet af psykologer. Nogle af disse

introduceres som en del af den forskning, som specialet defineres i forhold til. For dette

speciale er psykologiens identitetsopbyggende faghistorie især interessant som modbillede

til de kulturhistoriske analyser af psykologiens betydning for reformuleringen

og reorganiseringen af samfundet, som især angelsaksiske og franske historikere har

skrevet. Disse historiske analyser præsenteres, fordi de beskæftiger sig med specifikke

problemstillinger vedrørende både religiøse, medicinske og psykologiske konstruktioner

af børn og forældre, som dette speciale er skrevet i forlængelse af. Disse analyser intro-

duceres som en sidste men betydelig del af denne skitse til et forskningsfelt, som på

forskellige måder belyser den sociale konstruktion af forældreskab i et historisk

perspektiv.

8

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!