Indholdsfortegnelse - Akademisk Opgavebank

I Theorizing Childhood (1998) 86 , en programmatisk gennemgang og kategorisering
af barndomsforskningen, gør tre af de mest anerkendte engelske barndomsteoretikere
Allison James, Chris Jencks og Alan Prout sig til fortalere for, at studiet af virkelige
levende, tilstedeværende børn er et vigtigt supplement til nuanceringen af historisk
specifikke konstruktioner af børn. Konstruktioner der, som jeg idealtypisk har frem-
stillet dem i dette kapitel, helt tydeligt viser sig at være indbyrdes modstridende.
Historikeren Anne Higonnet stiller sig også, i sin analyse af kunstneriske repræsentationer
af barnlig uskyld; Pictures of Innocence (1998), spørgende over for validiteten
af forestillingen om det uskyldige barn, og historikeren Erik Ziolkowski åbner med sin
bog om onde børn; Evil Children in Religion, Literature and Art (2001), en diskussion
om børn egentlig fra naturens hånd kan defineres som henholdsvis onde eller gode.
Blandt disse forskere er der en tendens til at lande i en midterposition og påpege,
at ”rigtige” børn nok er både lidt gode og lidt onde. Men denne søgen efter ”egentlige”
børn og deres ”egentlige” natur, som på en eller anden måde skulle kunne nuancere eller
befinde sig uden for samfundets konstruktioner af børn, og som skulle kunne nås ved
f.eks. interviews, observation osv. af virkelige børn, er ikke ambitionen i dette speciale.
Jeg er enig med den Foucault-inspirerede feministiske forsker Judith Butler, 87 som
påpeger, at selv ufødte børn ikke undgår f.eks. en kønskonstruktion, og derfor er det
efter min mening heller ikke muligt, at sprogligt udviklede børn kan observeres eller
bringes til at tale fra en position som ”egentlige børn” dvs. børn som på en eller anden
måde har undsluppet den kulturelle konstruktion af dem. Derfor er det heller ikke
ønskeligt inden for dette speciales rammer at verificere, afkræfte eller på anden måde at
bedømme sandhedsværdien af de historiske konstruktioner af hverken barnets onde eller
gode natur. Men ved at stille disse to historisk forankrede opfattelser af barnets
medfødte natur op mod hinanden er det intensionen at illustrere, hvor stort et spillerum
de menneskelige forestillinger har, selv når de forankres i noget så konkret som et
spædbarn.
Når genealogien som teoretisk værktøj i dette speciale ikke anerkender forestillingen
om religionen eller videnskabens adgang til en ontologisk sandhed om barnets natur,
så kan den kritiseres for nihilisme og for at det bliver umuligt at fastholde et punkt eller
en måleenhed, hvorfra det er muligt at vurdere eller bedømme rigtigheden af eller
hensigtsmæssigheden af de skiftende syn på barnets natur. Men dette er kun rigtigt ud
fra en forestilling om en universel og ahistorisk objektivitet. Det vil altid være muligt,
også indenfor den konstruktivisme der arbejdes med her, at bedømme f.eks. pietisternes
86 Oversat til Den teoretiske barndom (1999)
87 Butler, Judith; Bodies that Matter, on the discursive limits of ”sex” 1993
36