Kvalitet og bæredygtighed i den - Danske Regioner

at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap. Voksne defineres
som mennesker, der er over den undervisningspligtige alder.
Regionerne er ifølge loven forpligtet til at drive de lands- og landsdelsdækkende
undervisningsinstitutioner, som kommunerne kan henvise til. Derudover
påhviler det regionerne at drive undervisningsinstitutioner til mennesker
med tale-, høre- eller synshandicap. Regionerne kan yderligere efter
aftale med kommunerne varetage dele af den kommunale driftsopgave, som
har en naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor
har særlige kompetencer i forhold til opgavevaretagelsen.
Regionerne har herudover ansvaret for at tilpasse kapaciteten og sikre
sammenhængen på de regionale undervisningstilbud, herunder oprettelse af
nye undervisningsinstitutioner. Desuden er det regionernes ansvar at sikre
den faglige udvikling i bl.a. indholdet på de regionale tilbud.
I hver region er der i henhold til loven nedsat et kontaktudvalg med repræsentanter
fra regionen og de enkelte kommuner i regionen. Kontaktudvalget
skal mindst én gang i hver valgperiode drøfte, om der er regionalt drevne
tilbud, som mest hensigtsmæssigt drives af beliggenhedskommunen.
Loven om specialundervisning for voksne er den eneste lov, som særligt
vedrører indsatsen til mennesker med kommunikationshandicap. Til trods
for det kan indsatsen kun gives ifølge lov om specialundervisning, hvis der
ikke kan gives et relevant tilbud efter anden lovgivning. Lov om specialundervisning
for voksne fungerer således som en form for ”opsamlingslov”.
Når det gælder børn, er det folkeskoleloven, der hjemler indsatsen. Denne
lov hører ligeledes under Børne- og Undervisningsministeriet. Det er særligt
paragraf 20 stk. 2, der vedrører specialundervisning i folkeskolen og
specialpædagogisk bistand til førskolebørn.
Også servicelovens paragraffer om rådgivning, genoptræning, hjælpemidler
og forbrugsgoder hjemler en del af indsatsen. Serviceloven er hovedlov på
det sociale område og er knyttet til Socialministeriet.
Derudover bevæger kommunikationsområdet sig ind i dels sundhedssektoren
og dels beskæftigelsesområdet. Indsatsen kan ske som et led i forbindelse
med undersøgelse eller behandling på sygehuset, hvor f.eks. audiologopæder
(tale- hørepædagoger) i relevante tilfælde indgår i udredning og
Side 11