Kvalitet og bæredygtighed i den - Danske Regioner

More documents

Recommendations

Info

3. Anbefalinger Ud fra oplæggets beskrivelse og analyse af kommunikationsområdet samt ovenstående konklusioner har regionerne udarbejdet en række anbefalinger: Regionerne anbefaler, at der foretages en lovgivningsmæssig koordinering i form af en ny bekendtgørelse om rehabilitering, der er fælles for sundhedsloven, serviceloven, beskæftigelseslovgivningen samt undervisningslovgivningen. Derudover anbefaler regionerne, at klageadgangen gøres lige og uafhængig af, hvilke regelsæt indsatsen gives efter. Regionerne anbefaler, at mennesker med komplekse kommunikationshandicap får ret til en rehabiliteringsplan og -status, der følger borgeren på tværs af sektorer. Planens indhold skal være forpligtende for den myndighed, der skal udøve indsatsen. Indholdet skal udfyldes der, hvor der er kompetence til at vurdere rehabiliteringsbehovet. Plan og status kan løbende revideres og udgør således et dynamisk redskab, der fra forskellige faglige vinkler og på relevante tidspunkter beskriver rehabiliteringsbehovet. Regionerne anbefaler, at der bliver udviklet en ny samarbejdsmodel mellem myndighedsansvarlig og leverandør, som sikrer en økonomisk og faglig bæredygtig indsats. Regionerne anbefaler, at der udvikles en ny finansieringsmodel for kommunikationsområdet. Finansieringsmodellen skal understøtte både økonomisk og faglig bæredygtighed. Regionerne anbefaler, at kommunikationsområdet organiseres ud fra principper om organisatorisk bæredygtighed med 5 til 10 højt specialiserede centre/institutioner på landsplan eventuelt suppleret med en række satellitter for at sikre geografisk nærhed. Regionerne anbefaler, at der i stadigt stigende omfang arbejdes på at dokumentere indsatsen med henblik på at kunne skabe og dele erfaring på tværs af tilbud. Målet er, at en stadig stigende del af indsatsen ydes på basis af evidensbaseret viden. Regionerne anbefaler, at der på sigt udarbejdes fælles nationale, faglige kvalitetsstandarder, der skal sikre ensartethed i indsatsen. Som et led i arbejdet anbefaler regionerne, at der udarbejdes en Medicinsk Teknologivurdering om kommunikationsområdet. I forlængelse heraf anbefa- Side 4
ler regionerne, at der igangsættes initiativer, der vil kunne dokumentere, om de faglige kvalitetsstandarder bliver overholdt. 4. Specialisering – øvelse gør mester På sundhedsområdet har man lange traditioner for at arbejde målrettet med at sikre og udvikle kvaliteten i behandlingen. Elementerne er bl.a. en evidensbaseret tilgang og en højt specialiseret indsats. Tanken er, at øvelse gør mester. Derfor lægger man også nationale planer for, hvor mange højt specialiserede sygehusfunktioner, der skal være i landet inden for forskellige områder. Det handler om at sikre, at der er et vist befolkningsgrundlag og dermed en vis volumen knyttet til de enkelte funktioner. Det er nødvendigt for at kunne opretholde den højt specialiserede indsats. Inden for sundhedsområdet gælder det altså, at tilrettelæggelsen har betydning for mulighederne for at kunne udøve en højt specialiseret indsats. Det betyder også, at man i sundhedsvæsenet vægter kvalitet frem for nærhed, når der er tale om komplicerede og livstruende sygdomme. Kerneværdierne er faglighed og specialisering. Kerneværdierne specialisering og faglighed har også gyldighed på kommunikationsområdet. Specialisering handler nemlig om, hvordan man imødekommer særlige behov og leverer specialydelser til den lavest mulige enhedspris og samtidig sikrer den særlige faglige ekspertise i tilbuddet. Udover højere faglig kvalitet betyder specialisering en mere effektiv ressourceudnyttelse. Hvad betyder specialisering? Specialisering skal opfylde et bestemt behov hos en borger. Det er altså borgerens specielle behov, der udløser en specialiseret funktion, f.eks. en ydelse eller tilbud. Borgerens behov kan være specielt af flere grunde. Det specielle behov kan være karakteriseret ved, at det ikke kan rummes i almensystemet f.eks. i en almindelig folkeskole. Det specielle kan betyde, at der er tale om et handicap i svær grad. Samtidig kan det specielle betyde, at borgeren tilhører en lille gruppe med sjældne former for funktionsnedsættelser eller, at borgeren er blandt samfundets svageste. Det specielle kan også komme til udtryk ved, at behovet er komplekst, fordi der er tale om flere funktionsnedsættelser på én gang, eller at der er behov for behandling i nær tilknytning til højt specialiseret behandling i f.eks. sundhedsvæsenet. Side 5
Page 1 and 2: N O T A T Kvalitet og bæredygtighe
Page 3: kationscentrene jævnligt er nødt
Page 7 and 8: De højt specialiserede ydelser er
Page 9 and 10: einstitutter. Disse afdelinger blev
Page 11 and 12: at afhjælpe eller begrænse virkni
Page 13 and 14: Der er altså fundamental forskel p
Page 15 and 16: I 2010 var der ifølge Synsregistre
Page 17 and 18: mennesker med kommunikationshandica
Page 19 and 20: tager udgangspunkt i rationaler om
Page 21 and 22: lighed arbejder side om side med ko
Page 23 and 24: princip bør gælde på andre områ
Page 25 and 26: Mulighed for og incitament til rati
Page 27 and 28: kræfterne bevirker, at kvaliteten
Page 29 and 30: 11. Organisatorisk bæredygtighed E
Page 31 and 32: tes varetaget i et samarbejde melle
Page 33: Litteratur Danske Regioner, Hjernes

Kvalitet og bæredygtighed i den - Danske Regioner

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?