Kvalitet og bæredygtighed i den - Danske Regioner

Populært sagt handler det om at sikre flest mulige ”varme hænder” frem for
”kolde hænder”.
Med takstordningen bliver forløbet for borgeren med kommunikationshandicap
lang og kringlet. Mange forløb starter i sygehusregi. Når borgeren er
udskrevet med et behov for en indsats på et kommunikationscenter, skal
borgeren først kontakte kommunen. Kommunen vil opstarte en behovsvurdering,
som enten foretages af kommune selv eller af kommunikationscenteret.
Når udredningen er tilendebragt, skal kommunen træffe beslutning
om indholdet i den konkrete indsats. Først når det er sket, kan indsatsen
overfor borgeren iværksættes. Dette forløb kunne være mere enkelt og med
lavere transaktionsomkostninger og bureaukrati.
Takstordningen har betydet, at kommunikationscentrene i udstrakt grad skal
registrere tidsforbruget for de enkelte forløb, herunder forberedelse, ansigttil-ansigt-tid,
kørsel, dokumentation, evaluering, diverse korrespondancer
med den kommunale sagsbehandler eller pårørende. Nogle steder kræves
det, at kommunikationscentret registrerer tidsforbruget i kvarter. Registrering
kan på flere måder bidrage positivt til effektivisering og udvikling af et
område. Men det er essentielt, at gevinsterne ved registreringen overstiger
de ressourcer, der anvendes til formålet, og som i stedet kunne have været
anvendt til udføring af kerneydelser. Det kan diskuteres, om det er tilfældet.
I en region har man opgjort ressourceforbruget relateret til registrering for
at imødekomme til kommunernes ønsker om opgørelser af kommunikationscentres
ydelser. Der bruges hver måned en til to arbejdsdage på dels at
kvalitetssikre opgørelserne sammen med centret og dels med at udsende
opgørelserne via sikker mail. Derudover bruges der hvert år ca. en arbejdsuge
på at rette/oprette de over 100 ydelser, som fremgår af centrets ydelseskatalog,
og som det skal være muligt at registrere det enkelte cpr.nr. som
modtager af.
En rapport udarbejdet af Roskilde, Greve og Lejre kommune fra 2011 analyserer
de administrative merudgifter ved takstfinansiering af kommunikationsområdet.
Det konkluderes i rapporten, at en fuld takstfinansieringsmodel
vil medvirke, at de administrative omkostninger stiger med 84 procent.
Alle de ovenstående eksempler viser, at den økonomiske bæredygtighed er
under stærkt pres.
Side 28