Untitled - University Library

108 MARKENS GRDE
gav dem flgende Lre: Dokker skal aldrig staa og si
stakkars og ynke et Slagtoffer.
seiglivet. Husk paa det!
For saa blir det bare
Slik var Aarene gaat, og nu begyndte det at bli Vaar
engang til.
Inger hadde skrevet igjen at hun hadde det bra og
lrte meget i Anstalten. Hendes lille Pike var stor og
hette Leopoldine efter den Dag hun var fdt, den 15de
November. Hun kunde alle Ting og hadde Geni for Hk-
ling og Sm, ja det var utmrket pent, det vre sig paa
Ti eller Stramei,
Det mrkelige ved dette siste Brev var at Inger selv
hadde bokstaveret og
skrevet det. Isak var ikke likere
Kar, han maatte faa Brevet lst hos Handelsmanden
nede i Bygden; men da han hadde faat det ind i sit
Hode sat det ogsaa der, han kom hjem og kunde det
utenad.
Nu satte han sig med stor Hitidelighet ved Bord-
enden, bredte Brevet ut og lste det for Smaagutterne.
Oline kunde ogsaa gjrne se at han lste flytende Skrift,
men ellers henvendte han ikke et Ord til hende. Da
han var frdig sa han: Der kan dokker hre, Eleseus
og Sivert, det er Mor dokkers som selv har skrevet dette
Brev og har lrt saa meget av alt Slag. Og den rpitter-
lille Sster dokkers hun kan mere end som vi allesam-
men. Husk paa det! Brnene sat og undret sig stille.
Ja det er gromt! sa Oline.
Hvad mente hun? Drog hun Ingers Sandfrdighet i
Tvil? Eller hadde hun Mistanke til Isaks Lsning? Det
I